Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00089@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Stk. 1. Ministeren for kulturelle anliggender kan med henblik på en

modernisering og udbygning af Nationalmuseet anvende 150 mill. kr.

(prisniveau januar 1984) til om- og tilbygningsarbejder m.v. på

Nationalmuseet, heraf 10 mill. kr. i 1986 og 140 mill. kr. i de

følgende finansår til programmering, projektering og gennemførelse

af byggearbejderne m.v.

Stk. 2. Anvendelse af bevillingerne efter stk. 1 er betinget af, at

Nationalmuseet fra anden side opnår tilskud til byggearbejderne

m.v. på mindst 100 mill. kr.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 207

§ 1. Ministeren for kulturelle anliggender kan med henblik på en

modernisering og udbygning af Nationalmuseet anvende 150 mill. kr.

(prisniveau januar 1984) til om- og tilbygningsarbejder m.v. på

Nationalmuseet, heraf 10 mill. kr. i 1986 og 140 mill. kr. i de

følgende finansår til programmering, projektering og gennemførelse

af byggearbejderne m.v.

Stk. 2. Anvendelse af bevillingerne efter stk. 1 er betinget af, at

Nationalmuseet fra anden side opnår tilskud til byggearbejderne

m.v. på mindst 100 mill. kr.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

A. Indledning

I efteråret 1982 tilbød Egmont Fonden Nationalmuseet at bekoste

udarbejdelsen af et forslag til en helhedsplan for Nationalmuseets

udvikling frem til år 2000, baseret på en analyse af samfundets

forventninger og krav til landets centrale, kulturhistoriske

museum. Undersøgelsen, som Egmont Fonden bevilgede 2,3 mill. kr.

til, blev tilrettelagt som et studieprojekt, ledet af en

projektgruppe, der bestod af personer fra Nationalmuseet og fra

erhvervslivet. I tilknytning til projektgruppen blev der nedsat

arbejdsgrupper bestående af museets medarbejdere, som fremkom med

delrapporter om forskellige emner. Herudover benyttede man

konsulentbistand udefra. I tilslutning til projektet har

Socialforskningsinstituttet desuden gennemført en landsdækkende

interview-undersøgelse af museumsvaner i den danske befolkning.

Projektgruppens arbejde sluttede i juni 1985 med publicering af

rapporten »Nationalmuseet og fremtiden«, Plan for Nationalmuseets

udvikling til år 2000. Det omfattende program er, efter at

kulturministeriet har foretaget en mindre ændring af forslagene og

en vis omlægning fra anlæg til drift, anslået til en totaludgift

på 250 mill. kr. i anlægsudgifter og 23 mill. kr. i årlige

merudgifter på driftssiden (januar 1984-prisniveau). Samtidig

forventes museets indtægter øget med 8,6 mill. kr.

Egmont Fonden har bevilget 100 mill. kr. til projektet, med tillæg af

pris- og lønstigninger efter 1984. Fonden forudsætter herved, at

hele programmet gennemføres i overensstemmelse med rapportens

planer, således som disse nu fremlægges i dette lovforslag.

Forslaget tager sigte på en gennemgribende modernisering og

udbygning af Nationalmuseet. Ved overdækning af tre gårde i

museumskomplekset i det centrale København skal der tilvejebringes

muligheder for en aktiv museumsdrift efter moderne principper. Den

største af gårdene (»Jordgården«) skal rumme en stor hal til brug

for særudstillinger; her vil man først og fremmest kunne vise de

store internationale udstillinger, der hidtil er gået København

forbi på grund af manglende lokaler af tilstrækkelig størrelse,

kvalitet og sikkerhed. I en anden gård (»Løvegården«) skal der

indrettes publikumsrum, auditorier og cafeteria m.v. En tredie

gård (»Stengården«) skal rumme værksteder til brug for

udstillingsvirksomheden. Samtidig skal hovedparten af de nuværende

udstillinger nyopstilles efter nye retningslinier med

differentiering mellem permanente udstillinger, temaudstillinger

og studiesamlinger og med inddragelse af ny data- og

billedteknologi til udbygning af dokumentationen. I forbindelse

hermed skal der opbygges en stor database til distribution af

informationer fra museets omfattende samlinger og arkiver. På

længere sigt skal databasen kunne kobles til et landsdækkende

bredbåndsnet. Edb-anlægget skal også anvendes til styring af

klimaet i samlingerne og til forbedring af brand- og

tyverisikringen i komplekset.

Nyindretningen forudsætter, at de uforsvarlige magasinrum i

komplekset nedlægges, og at genstandene herfra og fra de fleste

andre ældre magasiner, som museet råder over, flyttes til en

magasinbygning, der indrettes med avanceret klimastyring til

sikring af samlingerne mod nedbrydning som følge af luftforurening

og årstidsbestemte klimaskift. I Brede Værks gamle

fabriksbygninger skal der indrettes specialsamlinger vedrørende

Danmarks nyere historie samt en permanent udstilling af dansk

kultur under industrialismen, der indtil nu har manglet. I

forbindelse med alle disse ændringer skal der endelig ske en

kraftig udbygning af museets formidlingstilbud til offentligheden,

bl.a. ved oprettelse af en særlig undervisningstjeneste og

forøgelse af museets produktion og udbud af bøger, souvenirs m.m.

Det forventes, at entreindtægt fra de store særudstillinger og

øget salg af museets publikationer m.m. vil kunne dække en del af

de forøgede driftsudgifter ved de planlagte foranstaltninger.

Nationalmuseet 1985

Nationalmuseets hoveddisposition blev fastlagt i 1938 ved

tilbygningen til Prinsens Palais, som fra midten af forrige

århundrede har været rammen om hovedmuseet.

Øgede behov for kontorer og magasiner har siden forstyrret den

oprindelige plan. Mange funktioner er i dag anbragt

uhensigtsmæssigt, og plads til nye savnes.

Nationalmuseet i fremtiden

Ved overdækning af tre indre gårde skaffes plads til en række

funktioner, som er vigtige for publikums besøg på Nationalmuseet.

Den ene gård indrettes til hovedindgang med information, butikker

og cafeteria. Den anden skal rumme skiftende aktiviteter, bl.a.

store, internationale særudstillinger. I den smalle gård langs

Stormgade indrettes værksteder for udstillingshåndværkere.

B. Idegrundlag og plan

Den hastige udvikling i det danske samfund har skabt et stærkt behov

for øget viden og forståelse af både den nære og den fjernere

fortid. Det bliver ligeledes mere og mere nødvendigt at gøre sig

fortrolig med tænkemåde og livsvilkår hos fremmede folkeslag

overalt i verden. På disse områder har Nationalmuseet enestående

betingelser for at kunne øve en vidtrækkende indsats til gavn for

de mange.

Det er den grundlæggende ide i planen for Nationalmuseets fremtid, at

de store, kulturelle ressourcer, som Nationalmuseet besidder i

sine samlinger og arkiver og i medarbejdernes viden, bør udnyttes

i langt større udstrækning end hidtil af hele den danske

befolkning.

Nationalmuseet skal udvikles til et aktivt kulturcenter, som

tiltrækker og engagerer publikum ved et rigt og varieret udbud af

udstillinger, og som ved udadrettet arbejde også når frem til dem,

der ikke selv har lejlighed til at komme til museet.

Det er planens mål at fordoble besøgstallet i museets hovedsæde i

Prinsens Palais (for tiden mellem 250.000 og 300.000 om året),

samtidig med at museet skal give hele landet adgang til sine

samlinger ved en pionerindsats inden for den moderne

kommunikationsteknologi.

Gennemførelsen af planerne forudsætter store ændringer i den

publikumsrettede virksomhed på Nationalmuseet. Selv om museet på

årsbasis har ca. 1,2 mill. besøgende på sine forskellige

udstillingssteder, er det ikke et repræsentativt udsnit af den

danske befolkning, man møder på Nationalmuseet. Hovedparten er

yngre mennesker med en lang boglig uddannelse og

uddannelsessøgende børn og unge. For dele af befolkningen er det

ikke selvfølgeligt at besøge Nationalmuseet.

Denne barriere skal nedbrydes ved en målrettet indsats fra

Nationalmuseets side. Betydningen heraf er særlig stor, fordi det

kan forudses, at udviklingen i samfundet vil give flere og flere

mennesker mere tid til at gå på museum. Mange vil få kortere

arbejdstid, og antallet af ældre, der har forladt arbejdsmarkedet,

er stigende. Hertil kommer, at interessen for efteruddannelse og

livslang uddannelse vokser. At komme disse behov i møde er både

Nationalmuseets pligt og et vigtigt fremtidsperspektiv.

Det publikumsvendte arbejde kan ikke anskues isoleret fra øvrige

aktiviteter på Nationalmuseet. Museumsloven af 1984 tillægger

museumsvæsenet i Danmark fem forskellige opgaver: indsamling,

registrering, bevaring, forskning og formidling. For

Nationalmuseet er der tillige en række særlige funktioner. Museet

skal således føre det kulturhistoriske centralregister for hele

landet, og det skal bistå andre museer med museumsfaglig og

konserveringsteknisk bistand. Museet virker desuden som konsulent

for det offentlige i antikvarisk/arkæologiske anliggender. Det er

denne mangfoldighed af opgaver og pligter, der danner grundlaget

for Nationalmuseets oplysningsarbejde og giver det særlige

muligheder.

Opgaven er at udføre de hidtidige funktioner endnu bedre og at

udvikle nye, attraktive anvendelsesmuligheder for Nationalmuseets

rigdomme. De faste udstillinger må forbedres radikalt, bl.a. ved

inddragelse af de nyeste landvindinger inden for

informationsteknologien, og alsidigheden i museets samlinger må

udnyttes ved indretning af temaudstillinger, der bryder de

traditionelle skel mellem museets faglige afdelinger.

Nationalmuseet må desuden i alle led udbygge og intensivere sin

publikumsbetjening. Demonstrationer, arbejdende værksteder,

kurser, koncerter, film og teater, som har relation til museets

faglige områder, må blive en del af museets dagligdag. For

skolerne må museet gøres til et vigtigt element i

undervisningsprogrammerne, og der må lægges vægt på

voksenundervisningen. Nationalmuseet skal fremstå som et

attraktivt tilbud til hele befolkningen om kulturel berigelse og

videreuddannelse.

Ledelse og servicefunktioner

I forbindelse med den foreslåede udbygning må der ske en tilpasning

af museets organisatoriske struktur til den forøgede virksomhed og

de nye anlæg. Ledelsen og administrationen må være effektiv og

smidig. Kulturministeriet, Administrationsdepartementet og

Nationalmuseet har i 1985 dannet en arbejdsgruppe om disse

spørgsmål. Men det vil også være nødvendigt at udbygge en række

funktioner, der knytter sig til det publikumsrettede arbejde. Her

kan følgende fremhæves:

- Oprettelse af en undervisningstjeneste, der skal koordinere museets

undervisningstilbud for børn og voksne og udbrede kendskabet til

undervisningsmulighederne på museet.

- Udbygning af formidlingssektionens tegnestue og værksteder med

henblik på den stærkt forøgede udstillingsvirksomhed.

- Oprettelse af et film- og videoværksted til tilrettelæggelse af

film- og lysbilledmateriale til brug i museets egne udstillinger

og til udsendelse til offentligheden.

- Oprettelse af en edb-tjeneste til styring og overvågning af de

mange funktioner, der henlægges til det planlagte centrale

edb-anlæg og dets stationer i udstillingerne.

- Udbygning af museets produktion af bøger og souvenirs med henblik

på det forventede øgede salg i de nye museumsbutikker og ved

salgsfremstød uden for huset.

C. Nationalmuseets arbejdsgrundlag ifølge museumsloven af 1984

Nationalmuseets arbejdsgrundlag er fastsat i museumsloven af 1984

(lov nr. 291 af 6. juni 1984 om museer m.v.), som for første gang

omfatter også de statslige museer. Hensigten med en samlet

lovgivning for hele museumsområdet er at fremme samarbejdet

imellem museerne, således at der sker den mest hensigtsmæssige

fordeling af arbejdsopgaver og ressourcer.

Med Nationalmuseets status som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum

følger en række forpligtelser til gavn for samfundet og det

samlede museumsvæsen. Lovens definition af Nationalmuseets

opgaver er:

- Nationalmuseet har pligt til at anlægge og opretholde samlinger,

der giver et repræsentativt billede af den danske kulturs

udvikling.

- Nationalmuseets samlinger skal danne grundlag for forskning og

almen oplysningsvirksomhed.

- Nationalmuseet skal varetage den del af det arkæologiske

udgravningsarbejde, som ikke af Rigsantikvaren overdrages til

andre museer.

- Nationalmuseet opretholder i forbindelse med varetagelsen af

opgaverne vedrørende Danmarks fortid en stadig ajourført

registrering af fund og fortidsminder i Danmark i form af et

fælles centralregister for det samlede museumsvæsen. På længere

sigt søges dette udvidet til også at omfatte registrering af

kulturhistoriske genstande, som ikke er stedfæstet til danske

lokaliteter.

- Nationalmuseet skal yde konserveringsmæssig og museumsfaglig

bistand inden for alle grene af den faglige og tekniske

museumsvirksomhed.

Med den nye museumslov har Nationalmuseet fået et udgangspunkt for

sit arbejde som landets centrale kulturhistoriske museum, hvilket

det både har forudsætning for og ressourcer til at udføre. Her

tænkes blandt andet på løsningen af de mere langsigtede, fælles

museumsopgaver, som et i øvrigt decentralt museumsvæsen kan have

vanskeligt ved at løfte.

Gennem bredden i sin virksomhed og arbejdet med ajourføring af de

centrale kulturhistoriske registre har Nationalmuseet en

forpligtelse til at skabe overblik over det kulturhistoriske

Danmarks-billede. I samarbejde med de øvrige museer kan museet

inspirere til og iværksætte oversigtlige undersøgelser og

forskningsprojekter og derved sikre, at vigtige emneområder ikke

bliver forsømt.

I det vidtspændende arbejdsområde, som museerne dækker, har ikke alle

opgaver kunnet løses på samme tid, men har måttet prioriteres

efter øjeblikkelige behov. Gennem årene har vekslende opgaver

trængt sig på, og ofte har Nationalmuseet været drivkraften for

den fælles indsats ved de kulturhistoriske museer. Således har

Nationalmuseet senest gennem en stærk udbygning af

konserveringsvirksomheden fremmet denne meget væsentlige side af

museernes virke.

Det vil imidlertid være ønskeligt i fremtiden at indsætte nye

ressourcer på et andet af museernes hovedansvarsområder: den

kulturhistoriske oplysningsvirksomhed, hvor Nationalmuseet kan

udføre et landsdækkende arbejde. På lokalt plan udøves denne

formidling af lokalmuseerne gennem en arbejdsindsats med

varierende ressourcer som grundlag. Men det gælder for både

lokalmuseerne og specialmuseerne, at deres samlinger og viden er

begrænset enten geografisk til en egn eller emnemæssigt. Kun

Nationalmuseets samlinger og arkiver har det nationale omfang og

den spændvidde, som gør det muligt at belyse hele nationens

historie. Samtidig kan Nationalmuseets Etnografiske Samling skabe

øget viden om og forståelse for fremmede kulturer og mennesker med

et fremmed kulturgrundlag.

Nationalmuseet vil derfor i de kommende år kunne yde en særlig

indsats for at øge kommunikationen mellem befolkningen og

museerne.

Til § 1

Bygningsmæssige rammer

For tyve år siden fremlagde den daværende rigsantikvar et forslag om

fuldstændig udflytning af Nationalmuseet fra Prinsens Palais til

Københavns omegn. Dette forslag kan ikke opretholdes i dagens

Danmark, hvor pengene er blevet færre, samtidig med at

omkostningerne ved nybyggeri er steget voldsomt. I stedet må man

udnytte de betragtelige fordele, som beliggenheden centralt i

hovedstaden indebærer for Nationalmuseets kontakt med publikum.

Det er en hovedskavank ved det nuværende museumskompleks, at det

savner plads til at modtage de store særudstillinger, der - som

erfaringerne fra bl.a. Louisiana og fra Nationalmuseets egne

sommerudstillinger i Brede viser især tiltrækker nutidens

museumspublikum. Hertil kommer, at Prinsens Palais også mangler de

friarealer, der er så vigtige for museumsdrift i dag:

undervisnings- og demonstrationslokaler, auditorier, studierum,

biograf, hvilerum, cafeteria, gode museumsbutikker. Det er også et

alvorligt minus, at store dele af udstillingsarealet i Prinsens

Palais ikke er moderniseret side udbygningen af museumskomplekset

i 1930'erne. Det var avanceret dengang, men er nu forældet. Mange

af de permanente udstillinger imødekommer hverken i form eller

indhold de krav og forventninger, som vore dages museumspublikum

stiller.

Disse svagheder og mangler kan afhjælpes ved en radikal omformning af

museumskomplekset og betydelige ændringer i dets indretning:

- Etablering af en stor ny hal til særudstillinger ved overdækning af

gården nærmest Vester Voldgade (»Jordgården«). Hallen indrettes

således, at den efter behov kan anvendes til en stor særudstilling

eller flere mindre.

- Etablering af en rummelig publikumsfoyer ved overdækning med

glastag af »Løvegården« bag indgangen til Ny Vestergade, der gøres

til hovedindgang for publikum. I foyer'en, hvorfra de besøgende

fordeles til de forskellige samlinger ad et overskueligt system af

gange, trapper og elevatorer, indrettes læse- og hvilepladser samt

publikumsbutikker. På en platform i 1. sals højde etableres

cafeteria med 200 pladser. Dette cafeteria agtes bortforpagtet.

- Nyopstillinger af hovedparten af de nuværende udstillinger efter

nye principper med differentiering mellem forskellige typer af

udstillinger: permanente udstillinger, temaudstillinger og

studiesamlinger og med inddragelse af interaktivt video til

udbygning af dokumentationen i udstillingerne.

- Indretning af film- og videorum samt veludstyrede auditorier ved

udflytning af magasiner fra Prinsens Palais.

- Indretning af et underjordisk, bombesikkert sikringsrum til

samlingernes hovedstykker.

- Indretning af velegnede værksteder til forberedelse af

særudstillinger m.v. ved overdækning af »Stengården« bag den lange

kolonnade mod Stormgade.

- Inddragelse af data- og billedteknologi i Nationalmuseet til

opbygning af en database, der gøres tilgængelig for publikum i

kombination med interaktiv video. Etablering af et lokalnet til

distribution af information. På længere sigt skal lokalnettet

kunne kobles til et landsdækkende bredbåndsnet, således at brugere

over hele landet kan trække på tekst-, billed- og filmbestanden i

Nationalmuseets database. Nationalmuseet er allerede idag ret

langt med hensyn til anvendelse af edb-teknologi, særlig i

forbindelse med det kulturhistoriske centralregister, og museet

vil derfor hurtigt efter planens iværksættelse kunne begynde den

planlagte teknologiske udbygning i et betydeligt omfang.

- Styring af klimaet i samlingerne og af brand- og tyverisikringen i

museet ved hjælp af det nævnte edb-anlæg og lokalnet.

Til en helhedsplan, der skal række frem til år 2000, hører også nogle

projekter, som allerede tidligere har været foreslået af

Nationalmuseets direktion:

- Indretning af en stor magasinbygning med avanceret klimastyring til

afløsning af utidssvarende og tildels uforsvarlige magasinlokaler

i Prinsens Palais og Brede. Det er planen, at et sådant magasin

indrettes i et af Københavns Havnevæsen ejet pakhus i Frihavnen

(»Pakhus 47«), som havnevæsenet vil lade ombygge og indrette til

museets formål og udleje til museet.

- Indretning af specialsamlinger vedrørende Danmarks nyere historie

samt af en permanent udstilling af dansk kultur under

industrialismen i eksisterende bygninger i Brede.

Det er aftalt med Undervisningsministeriets Byggedirektorat, at det

yder bistand i forbindelse med gennemførelse af projektet.

Økonomi

Det er anslået, at dette omfattende program vil kunne gennemføres for

anlægsudgifter på i alt 250 mill. kr., heraf statens andel 150

mill. kr. (januar 1984-priser). Det anslås, at helhedsplanens

gennemførelse efter udbygningens afslutning vil forøge museets

årlige driftsudgifter med ca. 23 mill. kr. og dets indtægter med

ca. 8,6 mill. kr., netto ca. 14,5 mill. kr.

I 1986 påregnes anvendt 14 mill. kr., heraf statens anden 10 mill.

kr., i anlægsudgifter. Driftsudgifterne forhøjes i 1986 med 2

mill. kr. og personaleforbruget med 10 årsværk.

Gennemførelsen af moderniseringsplanen indebærer en samlet

personaleudvidelse på 55 årsværk. Udvidelsen omfatter først og

fremmest teknisk personale til blandt andet vagt og opsyn,

teknologi og vedligeholdelse. Til administrative opgaver er i

planen afsat 5 årsværk.

I de økonomiske bilag til lovforslaget er der nærmere redegjort for

planens anlægs- og driftsudgifter og disses anslåede fordeling på

de kommende finansår.

Bilag 1 + 2

Versioner

1. 1988-05-21