Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00090@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan kommuner, der er frikommuner,

indtil udgangen af 1989 gennemføre forsøg med det formål at øge

det lokale selvstyre, at opnå en bedre tilpasning af det kommunale

styre til de lokale forhold, at forbedre servicen for borgerne og

at forbedre ressourceudnyttelsen i den kommunale virksomhed. Ved

forsøgene skal der lægges afgørende vægt på hensynet til

borgernes sundhed, retssikkerhed og velfærd.

§ 2. Indenrigsministeren fastsætter efter forslag fra

kommunalbestyrelsen, om en kommune skal have status som

frikommune.

Stk. 2. Højst 5 amtskommuner og 22 primærkommuner kan have status som

frikommuner.

Stk. 3. Indenrigsministerens bestemmelse om, hvilke kommuner der har

status som frikommuner, optages i Lovtidende.

§ 3. Den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at fastsætte

regler, kan inden for bemyndigelsens grænser godkende særlige

regler for en frikommune.

Stk. 2. Skal reglerne efter lovbestemmelsen fastsættes ved kgl.

anordning, kan vedkommende minister dog foretage godkendelsen.

Stk. 3. Skal reglerne efter lovbestemmelsen i øvrigt fastsættes af

andre end en minister, kan godkendelse af særlige regler for en

frikommune kun finde sted med tilladelse fra vedkommende minister.

§ 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved

udarbejdelsen, godkendelsen og iværksættelsen af forsøg samt om

undersøgelse og vurdering af forsøgsresultaterne.

Kapitel 2

Frikommuneregulativer m.v.

§ 5. Regler for frikommuneforsøg fastsættes i frikommuneregulativer.

Frikommuneregulativer skal vedtages af kommunalbestyrelsen og

godkendes af vedkommende minister.

Stk. 2. Forslag til frikommuneregulativer skal undergives 2

behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum.

Stk. 3. Når et frikommuneregulativ er godkendt, bekendtgøres der i

Lovtidende en meddelelse herom. I meddelelsen gives der oplysning

om, hvor borgerne kan gøre sig bekendt med frikommuneregulativer,

jfr. § 6, stk. 3.

§ 6. Et frikommuneregulativ skal angive en ikrafttrædelsesdato.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen foranlediger, at frikommuneregulativer

eller en kortfattet beskrivelse af forsøgenes indhold optages i et

eller flere blade, der har almindelig udbredelse i kommunen.

Optagelsen skal ske mindst en uge før ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 3. Frikommuneregulativer skal være fremlagt de samme steder som

kommunalbestyrelsers og amtsråds mødedagsordener m.v., jfr. lov om

kommunernes styrelse § 8, stk. 4, og § 9, stk. 3.

§ 7. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at borgerne i kommunen

herudover i nødvendigt omfang informeres om kommunens

frikommuneforsøg.

Kapitel 3

Arbejdsministerens område

§ 8. Uanset bestemmelserne i §§ 17-20 og 23 i lov nr. 293 af 21. juni

1985 om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. kan

arbejdsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter

kommunerne kan yde tilskud til, at der ansættes ledige over 25 år

i private virksomheder og institutioner, samt anvende fleksible

tilskudssatser og perioder.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 22, stk. 2, i lov om

beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. afholdes udgifter ved

frikommuneforsøg efter stk. 1 endeligt af frikommunen.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

der fraviger bestemmelserne i

1) § 1 i lov om arbejdstilbud til ledige, jfr. lovbekendtgørelse nr.

535 af 21. november 1985, for så vidt angår beskæftigelse af

arbejdstilbudspersoner på beskæftigelsesprojekter,

2) § 97 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring

m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 407 af 3. september 1985, som

ændret ved lov nr. 575 af 19. december 1985 og lov nr. 197 af 9.

april 1986, for så vidt angår arbejdsstedets karakter og

personkredsen,

3) lov nr. 293 af 21. juni 1985 om beskæftigelsesmuligheder for unge

m.v. for så vidt angår arbejdsstedets karakter og personkredsen

samt anvendelsen af det lovpligtige beløb, som kommuner afsætter

til bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden.

§ 9. Uanset bestemmelserne i § 9 og § 10, stk. 3, i lov om

arbejdstilbud til ledige, jfr. lovbekendtgørelse nr. 535 af 21.

november 1985, kan arbejdsministeren godkende regler for

frikommuneforsøg, hvorefter retten til uddannelsesydelse eller

iværksætterydelse ikke er betinget af, at den ledige har haft et

arbejdstilbud.

§ 10. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter en kommune kan yde arbejdsformidlingen bistand ved

løsningen af arbejdsformidlingens opgaver inden for den pågældende

kommunes område.

Kapitel 4

Boligministerens område

§ 11. Boligministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelserne i kapitel 12 i lov om individuel

boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 44 af 28. januar 1983,

bortset fra § 58, stk. 1, og § 60, stk. 1 og 2.

§ 12. Boligministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelserne i § 5, stk. 3, § 9, § 11, stk. 2, § 56,

stk. 2, nr. 1, og § 56, stk. 4, i lov om byfornyelse og

boligforbedring, jfr. lovbekendtgørelse nr. 342 af 10. juli 1985.

Kapitel 5

Energiministerens område

§ 13. Energiministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter en amtskommune kan yde tilskud, lån eller garanti til

gennemførelsen af projekter, der etableres i overensstemmelse med

den af energiministeriet godkendte amtskommunale varmeplan og den

kommunale varmeplanlægning.

§ 14. Energiministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter en kommunal forsyningsvirksomhed undtages helt eller

delvis fra reglerne om prisbestemmelser i §§ 9 og 10 i lov nr. 54

af 25. februar 1976 om elforsyning og §§ 27 og 28 i lov om

varmeforsyning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. juni 1983.

Kapitel 6

Finansministerens område

§ 15. Uanset bestemmelsen i § 45, stk. 2, i lov nr. 291 af 18. juni

1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, som

senest ændret ved lov nr. 278 af 10. juni 1981, kan

undervisningsministeren godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter undervisningsministerens kompetence til at indgå

aftaler, der angår ansættelsesvilkår for de i kommunen ansatte

tjenestemænd, der er omfattet af bestemmelserne i ovennævnte lov,

udøves af en frikommune.

Kapitel 7

Indenrigsministerens område

§ 16. Indenrigsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

der fraviger bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 313 af 20. juni 1984, bortset fra § 2, stk.

1, §§ 10-14, § 20, stk. 1, 2 og 5, §§ 23, 25 og 29, § 40, stk. 1,

1. pkt., § 40, stk. 2, 1. pkt., § 40, stk. 3, § 42, § 45, stk. 3,

§§ 61, 61 a-c, 63 og 66.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan indenrigsministeren godkende

regler for frikommuneforsøg, hvorefter der henlægges

beslutningskompetence i nærmere afgrænsede kommunale anliggender

til lokaludvalg eller lignende. Lokaludvalgenes afgørelser kan

indbringes for overordnede myndigheder i samme omfang, som hvis de

var truffet af kommunalbestyrelsen.

§ 17. Indenrigsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

der fraviger bestemmelserne om, hvilke myndigheder der

administrerer, herunder træffer afgørelse, efter lov om offentlig

sygesikring, jfr. kapitel 3 og kapitel 6 i lovbekendtgørelse nr.

94 af 9. marts 1976, som senest ændret ved lov nr. 254 af 6. juni

1985.

§ 18. Indenrigsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter en kommunalbestyrelse kan tilbyde vederlagsfri

tandpleje, herunder protetisk behandling, til ældre eller

personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående

psykisk eller fysisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de

almindelige tandplejetilbud.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter der ydes refusion fra en amtskommune til en kommune,

svarende til tilskud efter § 8 i lov om offentlig sygesikring,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 94 af 9. marts 1976, som senest ændret

ved lov nr. 254 af 6. juni 1985. Det skal tilstræbes, at

refusionen ikke overstiger det beløb, som skulle ydes efter

sygesikringslovens § 8, såfremt den pågældende frikommune ikke

havde iværksat en særlig tandplejeordning.

Kapitel 8

Industriministerens område

§ 19. Uanset bestemmelserne i § 1, stk. 1, 2 og 3, i lov nr. 218 af

28. april 1976 om butikstid er kommunalbestyrelser bemyndiget til

som frikommuneforsøg at tillade detailhandelsbutikker på alle

hverdage at udvide butikstiden, dog således at denne ikke kan

begyndes tidligere end kl. 6.00 og ikke sluttes senere end kl.

22.00, lørdag dog kl. 17.00.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at forsøg kan gennemføres i henhold

til stk. 1, at kommunalbestyrelsen foranlediger, at der samtidig i

kommunen sker forsøg med udvidelse af åbningstiden i offentlige

kontorer inden for den kommunale forvaltning, post- og

telegrafvæsenet m.v., samt at kommunalbestyrelsen foretager en

afgrænsning af butikstidsforsøget inden for kommunegrænsen, hvis

dette er nødvendigt for i videst muligt omfang at undgå

konkurrenceforvridning i forhold til butikker beliggende i

tilstødende kommuner.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens beslutning om at afholde forsøg med

åbningstiden træffes efter forhandling med de berørte

organisationer.

Stk. 4. Ved frikommuneforsøg med udvidet åbningstid finder

bestemmelsen i § 5, stk. 1, 2. pkt., om, at regulativet skal

godkendes af vedkommende minister, og § 5, stk. 3, ikke

anvendelse.

§ 20. Industriministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

der fraviger bestemmelsen i § 7, stk. 1, i lov nr. 88 af 13. marts

1985 om egnsudvikling.

§ 21. Industriministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter en kommune kan finansiere erhvervspolitiske aktiviteter,

som ikke er omfattet af statslige ordninger, og som egner sig for

kommunale initiativer.

Kapitel 9

Landbrugsministerens område

§ 22. Landbrugsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

der fraviger bestemmelserne i lov om landbrugsejendomme, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 30. november 1978, som ændret ved lov

nr. 206 af 25. maj 1983, om,

1) hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse,

i henhold til lovens §§ 4 og 7 a om ophævelse af landbrugspligten

og tilladelse til ikke-jordbrugsmæssig udnyttelse af jorderne til

en landbrugsejendom,

2) at landbrugsplaner skal godkendes af landbrugsministeren, jfr.

lovens § 3 a, stk. 3.

Stk. 2. Afgørelser i sager vedrørende lovens §§ 4 og 7 a truffet af

myndigheder, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, kan

indbringes for landbrugsministeren. Landbrugsministeren kan

fastsætte regler om klagefrist, kredsen af klageberettigede og om,

at visse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

§ 23. Uanset bestemmelsen i § 3 i lov om bekæmpelse af muldvarpe,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 338 af 26. juli 1967, kan

landbrugsministeren godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter bekæmpelse af muldvarpe finansieres ved afgifter, der

opkræves hos ejerne af de faste ejendomme i kommunen.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter bekæmpelse af mosegrise finansieres ved opkrævning af

afgifter, der opkræves hos ejerne af de faste ejendomme i

kommunen.

Stk. 3. I reglerne for frikommuneforsøg efter stk. 1 og 2 kan det

fastsættes, at kommunalbestyrelsen vedtager afgiftens størrelse,

at afgiften kan fastsættes forskelligt for forskellige typer

ejendomme, og at afgiften kan opkræves sammen med de kommunale

ejendomsskatter.

Kapitel 10

Miljøministerens område

§ 24. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelserne

1) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer

afgørelse, efter §§ 9 og 10 a i lov om by- og landzoner, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985,

2) om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner i §§ 7-11, 14 og

24-31 i lov om kommuneplanlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 391

af 22. juli 1985,

3) om regulativer for og vedligeholdelse af offentlige vandløb i § 12

samt om klageadgang i § 80 i lov nr. 302 af 9. juni 1982 om

vandløb,

4) om, hvilke myndigheder der træffer afgørelse efter

naturfredningslovens §§ 43, 46-48, 53-57 og § 69, stk. 2, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984,

5) om, at hovedstadsrådet i hovedstadsområdet efter § 5 i lov om

vandforsyning m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli

1985, varetager de opgaver, som ved loven er henlagt til

amtsrådet,

6) om, at hovedstadsrådet i hovedstadsområdet efter § 34 og § 44,

stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 85

af 8. marts 1985, varetager de opgaver, som ved loven er henlagt

til amtsrådet,

7) om, at hovedstadsrådet i hovedstadsområdet efter § 50, stk. 2, i

lov om miljøbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts

1985, som ændret ved den af folketinget den 29. maj 1986 vedtagne

lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, varetager de opgaver,

som efter lovens kapitel 7 er henlagt til amtsrådet.

§ 25. Miljøministeren kan i forbindelse med godkendelse i henhold til

§ 24, nr. 4, godkende regler, der fraviger bestemmelserne om klage

i naturfredningslovens §§ 45 og 58, jfr. lovbekendtgørelse nr. 530

af 10. oktober 1984.

§ 26. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelserne

1) om fredningsplanlægning i naturfredningslovens §§ 36-39, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984,

2) om råstofplanlægning i råstoflovens § 5, jfr. lovbekendtgørelse

nr. 531 af 10. oktober 1984,

3) om vandindvindingsplanlægning i vandforsyningslovens §§ 11, 13 og

17, jfr. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985,

4) om recipientkvalitetsplanlægning i miljøbeskyttelseslovens § 61 e,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985 om

miljøbeskyttelse.

§ 27. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelserne om, hvilke myndigheder der administrerer,

herunder træffer afgørelse, efter kapitel 3 samt § 47, stk. 3 og

5, og § 48 i lov om kommuneplanlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr.

391 af 22. juli 1985.

§ 28. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelserne om, hvilke myndigheder der træffer

afgørelser efter § 4, stk. 3, og §§ 48 og 49 i lov om

miljøbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985.

Kapitel 11

Ministeren for offentlige arbejders område

§ 29. Ministeren for offentlige arbejder kan godkende regler for

frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne om, hvilke

myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter §

2, stk. 3, i lov om offentlige veje, jfr. lovbekendtgørelse nr.

368 af 6. august 1985, og § 6 i lov om private fællesveje, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 370 af 6. august 1985.

Kapitel 12

Ministeren for skatter og afgifters område

§ 30. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelsen i § 17 A i lov om frigørelsesafgift m.v. af

fast ejendom, jfr. lovbekendtgørelse nr. 441 af 26. september

1985.

Kapitel 13

Socialministerens område

§ 31. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelserne

1) i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige

anliggender, jfr. lovbekendtgørelse nr. 513 af 1. november 1983,

som senest ændret ved § 1 i lov nr. 54 af 20. februar 1985,

bortset fra §§ 18-18 b, 19 og 20-25 a,

2) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer

afgørelse, efter lov om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr.

413 af 5. juli 1984, som senest ændret ved § 38 i lov nr. 217 af

23. april 1986, bortset fra lovens afsnit VIII,

3) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer

afgørelse, efter lov om social pension, jfr. lov nr. 217 af 16.

maj 1984, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 54 af 20. februar

1985,

4) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer

afgørelse, efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 81 af 5. marts 1984, som senest ændret ved

lov nr. 134 af 19. marts 1986,

5) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer

afgørelse, efter lov om børnetilskud og andre familieydelser, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 609 af 29. november 1978, som senest ændret

ved lov nr. 195 af 9. april 1986.

§ 32. Uanset bestemmelsen i § 31, nr. 1, kan socialministeren

godkende regler for frikommuneforsøg, der til det sociale udvalg

henlægger revaliderings- og pensionsnævnets kompetence til at

træffe afgørelser i henhold til § 42, stk. 2, jfr. stk. 3, og §

58, stk. 3, jfr. stk. 6, i lov om social bistand, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli 1984, som senest ændret ved §

38 i lov nr. 217 af 23. april 1986.

Stk. 2. Godkendes regler for forsøg efter stk. 1, kan det sociale

udvalgs afgørelser efter § 42, stk. 2, jfr. stk. 3, i lov om

social bistand påklages efter reglerne i § 15 i lov om social

bistand. Det sociale udvalgs afgørelser efter § 58, stk. 3, jfr.

stk. 6, i lov om social bistand kan, inden 4 uger efter at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for

revaliderings- og pensionsnævnet. Revaliderings- og

pensionsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Den sociale ankestyrelse kan dog optage

en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af

principiel betydning. For anmodning herom til ankestyrelsen gælder

tilsvarende regler som i § 15, stk. 4, i lov om social bistand.

Stk. 3. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter det sociale udvalg kan træffe beslutning i henhold til §

43, stk. 3, 1. pkt., i lov om social bistand, uden at beslutningen

skal forelægges for revaliderings- og pensionsnævnet til

godkendelse. Socialudvalgets beslutninger skal træffes i et møde i

udvalget. Beslutningerne kan påklages efter reglerne i § 15 i lov

om social bistand.

Stk. 4. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed

for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 3. Reglerne for forsøget

skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne

skal være beliggende i denne amtskommune.

§ 33. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter personer, der modtager hjælp efter § 37, stk. 4, i lov

om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juni 1984,

som senest ændret ved § 38 i lov nr. 217 af 23. april 1986, kan

have arbejdsindtægter på indtil 5.000 kr. efter skattetræk inden

for et kalenderår, uden at der sker fradrag ved beregningen af

hjælpen. Arbejdsindtægten og hjælpen efter § 37, stk. 4, i lov om

social bistand må dog ikke tilsammen overstige den hjælp, der

tidligere er ydet den pågældende efter § 37, stk. 2, i lov om

social bistand.

§ 34. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter de beløb, der er nævnt i § 37, stk. 5, og § 43, stk. 4,

i lov om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juni

1985, som senest ændret ved § 38 i lov nr. 217 af 23. april 1986,

reguleres en gang om året pr. 1. januar. Det er en betingelse for

godkendelsen, at reguleringen kan beregnes på grundlag af

bistandslovens regler om regulering.

§ 35. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter der ydes refusion fra staten af udgifter til særlige

ordninger for beskæftigelse eller uddannelse af personer, der

modtager kontanthjælp efter §§ 37 og 43 i lov om social bistand,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli 1984, som senest ændret

ved § 38 i lov nr. 217 af 23. april 1986. Det skal tilstræbes, at

refusionen ikke overstiger det beløb, der skulle ydes som refusion

efter § 133, stk. 1, i lov om social bistand til udgifter

vedrørende §§ 37 og 43, såfremt den pågældende frikommune ikke

havde iværksat særlige ordninger for beskæftigelse eller

uddannelse.

§ 36. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelserne i § 51, stk. 1, §§ 53, 54, 55, stk. 1, og

§ 56, stk. 2, i lov om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr.

413 af 5. juli 1984, som senest ændret ved § 38 i lov nr. 217 af

23. april 1986.

§ 37. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ud over tilskud

efter § 73, stk. 2, i lov om social bistand, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli 1984, som senest ændret ved §

38 i lov nr. 217 af 23. april 1986, skal ydes særlige tilskud til

nedsættelse af betalingen for ophold i daginstitutioner under

hensyn til forældrenes økonomiske forhold. Tilskud efter denne

bestemmelse afholdes endeligt af frikommunen.

§ 38. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelsen i § 46, stk. 4, i lov nr. 217 af 16. maj

1984 om social pension, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 54 af

20. februar 1985.

Stk. 2. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed

for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1. Reglerne for forsøget

skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne

skal være beliggende i denne amtskommune.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 52, stk. 1, i lov om social pension

afholdes udgifter ved frikommuneforsøg efter stk. 1 ligeligt af

kommunen, der har tilsluttet sig forsøget, jfr. stk. 2, og

amtskommunen uden refusion fra staten.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 117 i lov om social bistand, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli 1984, som senest ændret ved §

38 i lov nr. 217 af 23. april 1986, kan socialministeren godkende

regler for frikommuneforsøg, hvorefter amtsrådet kan fastsætte

regler om betaling for ophold på de i lov om social bistand § 112,

stk. 1, nævnte institutioner for personer, der under opholdet får

udbetalt pension efter den sociale pensionslovgivning.

Kapitel 14

Undervisningsministerens område

§ 39. Undervisningsministeren kan godkende regler for

frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne

1) i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed

efter lov om fritidsundervisning m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr.

24 af 20. januar 1978, som senest ændret ved lov nr. 216 af 23.

april 1986, bortset fra §§ 1 og 6, § 7, stk. 1 og 3, §§ 16 og 17,

§ 38, 1. pkt., § 40, § 49, stk. 1, kapitel 8 og 9 samt § 79.

2) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer

afgørelse, efter lov om folkeskolen, jfr. § 3 a, stk. 2, § 8, stk.

3, § 22, stk. 2, 2. pkt., § 23, stk. 4, § 33, stk. 4, § 34, stk.

2, § 36, stk. 2 og 4, § 39, stk. 3-5, og § 45, stk. 1, i

lovbekendtgørelse nr. 385 af 20. august 1980, som senest ændret

ved lov nr. 270 af 6. juni 1985.

3) om nedsættelse m.v. af et repræsentantskab i § 2 i lov nr. 239 af

12. juni 1975 om amtscentraler for undervisningsmidler.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende regler for

frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er

frikommuner, får mulighed for at overtage en amtskommunes

kompetence til at godkende ledere og lærere ved

fritidsundervisning for voksne efter § 39, stk. 3, i lov om

styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om

fritidsundervisning m.v. Reglerne skal vedtages af en amtskommune,

der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne

amtskommune.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, kan

undervisningsministeren godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter skolekommissionen afholder møde, så ofte formanden eller

to medlemmer finder det fornødent.

§ 40. Undervisningsministeren kan godkende regler for

frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i §§ 3-17, § 19,

stk. 2, § 22, stk. 1 og 5, § 23, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 1,

nr. 1, § 36, stk. 1, 2. pkt., og § 40, stk. 2, i lov om

folkeskolen, jfr. lovbekendtgørelse nr. 385 af 20. august 1980,

som senest ændret ved § 22 i lov nr. 217 af 23. april 1986.

§ 41. Undervisningsministeren kan godkende regler for

frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§

27-34, §§ 36-48, §§ 52-54, §§ 58-62 og §§ 69-70 i lov om

fritidsundervisning m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 329 af 11.

juli 1983, som ændret ved lov nr. 273 af 6. juni 1985.

§ 42. Undervisningsministeren kan godkende regler for

frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 1, stk. 1 og 2,

§ 2, stk. 1-5, § 3, stk. 1 og 3, § 6, stk. 2, og § 8, stk. 1 og 2,

i lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983.

§ 43. Undervisningsministeren kan godkende regler for

frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 14, stk. 1, nr.

3 og 4, i lov om gymnasieskoler og studenterkursus, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 510 af 3. oktober 1984, som ændret ved § 15

i lov nr. 217 af 23. april 1986.

§ 44. Undervisningsministeren kan godkende regler for

frikommuneforsøg, hvorefter en amtskommune kan yde:

1) kursusgodtgørelse til kvindelige elever på EFG-basisuddannelsen

inden for enkelte hovederhvervsområder og

2) tilskud til virksomheder, der opretter lære- og praktikpladser

for kvindelige elever inden for enkelte hovederhvervsområder.

Kapitel 15

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 45. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 202 af 22. maj 1985 om

frikommuner.

Stk. 2. Frikommuneregulativer, der er godkendt efter lov nr. 202 af

22. maj 1985, bevarer deres gyldighed.

§ 46. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 209

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan kommuner, der er frikommuner,

indtil udgangen af 1989 gennemføre forsøg med det formål at øge

det lokale selvstyre, at opnå en bedre tilpasning af det kommunale

styre til de lokale forhold, at forbedre servicen for borgerne og

at forbedre ressourceudnyttelsen i den kommunale virksomhed. Ved

forsøgene skal der lægges afgørende vægt på hensynet til

borgernes sundhed, retssikkerhed og velfærd.

§ 2. Indenrigsministeren fastsætter efter forslag fra

kommunalbestyrelsen, om en kommune skal have status som

frikommune.

Stk. 2. Højst 5 amtskommuner og 22 primærkommuner kan have status som

frikommuner.

Stk. 3. Indenrigsministerens bestemmelse om, hvilke kommuner der har

status som frikommuner, optages i Lovtidende.

§ 3. Den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at fastsætte

regler, kan inden for bemyndigelsens grænser godkende særlige

regler for en frikommune.

Stk. 2. Skal reglerne efter lovbestemmelsen fastsættes ved kgl.

anordning, kan vedkommende minister dog foretage godkendelsen.

Stk. 3. Skal reglerne efter lovbestemmelsen i øvrigt fastsættes af

andre end en minister, kan godkendelse af særlige regler for en

frikommune kun finde sted med tilladelse fra vedkommende minister.

§ 4. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved

udarbejdelsen, godkendelsen og iværksættelsen af forsøg samt om

undersøgelse og vurdering af forsøgsresultaterne.

Kapitel 2

Frikommuneregulativer m.v.

§ 5. Regler for frikommuneforsøg fastsættes i frikommuneregulativer.

Frikommuneregulativer skal vedtages af kommunalbestyrelsen og

godkendes af vedkommende minister.

Stk. 2. Forslag til frikommuneregulativer skal undergives 2

behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum.

Stk. 3. Når et frikommuneregulativ er godkendt, bekendtgøres der i

Lovtidende en meddelelse herom. I meddelelsen gives der oplysning

om, hvor borgerne kan gøre sig bekendt med frikommuneregulativer,

jfr. § 6, stk. 3.

§ 6. Et frikommuneregulativ skal angive en ikrafttrædelsesdato.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen foranlediger, at frikommuneregulativer

eller en kortfattet beskrivelse af forsøgenes indhold optages i et

eller flere blade, der har almindelig udbredelse i kommunen.

Optagelsen skal ske mindst en uge før ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 3. Frikommuneregulativer skal være fremlagt de samme steder som

kommunalbestyrelsers og amtsråds mødedagsordener m.v., jfr. lov om

kommunernes styrelse § 8, stk. 4, og § 9, stk. 3.

§ 7. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at borgerne i kommunen

herudover i nødvendigt omfang informeres om kommunens

frikommuneforsøg.

Kapitel 3

Arbejdsministerens område

§ 8. Uanset bestemmelserne i §§ 17-20 og 23 i lov nr. 293 af 21. juni

1985 om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. kan

arbejdsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter

kommunerne kan yde tilskud til, at der ansættes ledige over 25 år

i private virksomheder og institutioner, samt anvende fleksible

tilskudssatser og perioder.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 22, stk. 2, i lov om

beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. afholdes udgifter ved

frikommuneforsøg efter stk. 1 endeligt af frikommunen.

§ 9. Uanset bestemmelsen i § 9 i lov om arbejdstilbud til ledige,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 347 af 22. juni 1984, som senest ændret

ved lov nr. 291 af 21. juni 1985, kan arbejdsministeren godkende

regler for frikommuneforsøg, hvorefter retten til

iværksætterydelse ikke er betinget af, at den ledige har haft et

arbejdstilbud.

Kapitel 4

Boligministerens område

§ 10. Boligministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelserne i kapitel 12 i lov om individuel

boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 44 af 28. januar 1983,

bortset fra § 58, stk. 1 og § 60, stk. 1 og 2.

§ 11. Boligministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelserne i § 5, stk. 3, § 9, § 11, stk. 2, § 56,

stk. 2, nr. 1 og § 56, stk. 4, i lov om byfornyelse og

boligforbedring, jfr. lovbekendtgørelse nr. 342 af 10. juli 1985.

Kapitel 5

Energiministerens område

§ 12. Energiministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter en amtskommune kan yde tilskud, lån eller garanti til

gennemførelsen af projekter, der etableres i overensstemmelse med

den af energiministeriet godkendte amtskommunale varmeplan og den

kommunale varmeplanlægning.

§ 13. Energiministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter en kommunal forsyningsvirksomhed undtages helt eller

delvis fra reglerne om prisbestemmelser i §§ 9 og 10 i lov nr. 54

af 25. februar 1976 om elforsyning og §§ 27 og 28 i lov om

varmeforsyning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. juni 1983.

Kapitel 6

Finansministerens område

§ 14. Uanset bestemmelsen i § 45, stk. 2, i lov nr. 291 af 18. juni

1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, som

senest ændret ved lov nr. 278 af 10. juni 1981, kan

undervisningsministeren godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter undervisningsministerens kompetence til at indgå

aftaler, der angår ansættelsesvilkår for de i kommunen ansatte

tjenestemænd, der er omfattet af bestemmelserne i ovennævnte lov,

udøves af en frikommune.

Kapitel 7

Indenrigsministerens område

§ 15. Indenrigsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

der fraviger bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 313 af 20. juni 1984, bortset fra § 2, stk.

1, §§ 10-14, § 20, stk. 1, 2 og 5, §§ 23, 25 og 29, § 40, stk. 1,

1. pkt., § 40, stk. 2, 1. pkt., § 40, stk. 3, § 42, § 45, stk. 3,

§§ 61, 61 a-c, 63 og 66.

§ 16. Indenrigsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

der fraviger bestemmelserne om, hvilke myndigheder der

administrerer, herunder træffer afgørelse, efter lov om offentlig

sygesikring, jfr. kapitel 3 og kapitel 6 i lovbekendtgørelse nr.

94 af 9. marts 1976, som senest ændret ved lov nr. 254 af 6. juni

1985.

§ 17. Indenrigsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter en kommunalbestyrelse kan tilbyde vederlagsfri

tandpleje, herunder protetisk behandling, til ældre eller

personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående

psykisk eller fysisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de

almindelige tandplejetilbud.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter der ydes refusion fra en amtskommune til en kommune,

svarende til tilskud efter § 8 i lov om offentlig sygesikring,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 94 af 9. marts 1976, som senest ændret

ved lov nr. 254 af 6. juni 1985. Det skal tilstræbes, at

refusionen ikke overstiger det beløb, som skulle ydes efter

sygesikringslovens § 8, såfremt den pågældende frikommune ikke

havde iværksat en særlig tandplejeordning.

Kapitel 8

Industriministerens område

§ 18. Uanset bestemmelserne i § 1, stk. 1, 2 og 3, i lov nr. 218 af

28. april 1976 om butikstid kan industriministeren godkende regler

for frikommuneforsøg, der bemyndiger kommunalbestyrelser til at

tillade detailhandelsbutikker på alle dage at udvide butikstiden,

dog således at denne ikke kan begyndes tidligere end kl. 6.00 og

ikke sluttes senere end kl. 22.00.

Stk. 2. Det er en betingelse for at gennemføre forsøg i henhold til

stk. 1, at de berørte organisationer over for kommunalbestyrelsen

har erklæret sig enig i forsøgets gennemførelse.

§ 19. Industriministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

der fraviger bestemmelsen i § 7, stk. 1, i lov nr. 88 af 13. marts

1985 om egnsudvikling.

§ 20. Industriministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter en kommune kan finansiere erhvervspolitiske aktiviteter,

som ikke er omfattet af statslige ordninger, og som egner sig for

kommunale initiativer.

Kapitel 9

Landbrugsministerens område

§ 21. Landbrugsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

der fraviger bestemmelserne i lov om landbrugsejendomme, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 30. november 1978, som ændret ved lov

nr. 206 af 25. maj 1983, om,

1) hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer afgørelse,

i henhold til lovens §§ 4 og 7 a om ophævelse af landbrugspligten

og tilladelse til ikke-jordbrugsmæssig udnyttelse af jorderne til

en landbrugsejendom,

2) at landbrugsplaner skal godkendes af landbrugsministeren, jfr.

lovens § 3 a, stk. 3.

Stk. 2. Afgørelser i sager vedrørende lovens §§ 4 og 7 a truffet af

myndigheder, der har fået tillagt beføjelser efter stk. 1, kan

indbringes for landbrugsministeren. Landbrugsministeren kan

fastsætte regler om klagefrist, kredsen af klageberettigede og om,

at visse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

§ 22. Uanset bestemmelsen i § 3 i lov om bekæmpelse af muldvarpe,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 338 af 26. juli 1967, kan

landbrugsministeren godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter bekæmpelse af muldvarpe finansieres ved afgifter, der

opkræves hos ejerne af de faste ejendomme i kommunen.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter bekæmpelse af mosegrise finansieres ved opkrævning af

afgifter, der opkræves hos ejerne af de faste ejendomme i

kommunen.

Stk. 3. I reglerne for frikommuneforsøg efter stk. 1 og 2 kan det

fastsættes, at kommunalbestyrelsen vedtager afgiftens størrelse,

at afgiften kan fastsættes forskelligt for forskellige typer

ejendomme, og at afgiften kan opkræves sammen med de kommunale

ejendomsskatter.

Kapitel 10

Miljøministerens område

§ 23. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelserne

1) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer

afgørelse, efter §§ 9 og 10 a i lov om by- og landzoner, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985,

2) om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner i §§ 7-11, 14 og

24-31 i lov om kommuneplanlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 391

af 22. juli 1985,

3) om regulativer for og vedligeholdelse af offentlige vandløb i § 12

samt om klageadgang i § 80 i lov nr. 302 af 9. juni 1982 om

vandløb,

4) om hvilke myndigheder, der træffer afgørelse efter

naturfredningslovens §§ 43, 46-48, 53-57 og § 69, stk. 2, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984.

§ 24. Miljøministeren kan i forbindelse med godkendelse i henhold til

§ 23, nr. 4, godkende regler, der fraviger bestemmelserne om klage

i naturfredningslovens §§ 45 og 58, jfr. lovbekendtgørelse nr. 530

af 10. oktober 1984.

§ 25. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelserne

1) om fredningsplanlægning i naturfredningslovens §§ 36-39, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984,

2) om råstofplanlægning i råstoflovens § 5, jfr. lovbekendtgørelse

nr. 531 af 10. oktober 1984,

3) om vandindvindingsplanlægning i vandforsyningslovens §§ 11, 13 og

17, jfr. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985,

4) om recipientkvalitetsplanlægning i miljøbeskyttelseslovens § 61 e,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985 om

miljøbeskyttelse.

Kapitel 11

Ministeren for skatter og afgifters område

§ 26. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelsen i § 17 A i lov om frigørelsesafgift m.v. af

fast ejendom, jfr. lovbekendtgørelse nr. 441 af 26. september

1985.

Kapitel 12

Socialministerens område

§ 27. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelserne

1) i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 513 af 1. november 1983, som senest

ændret ved § 1 i lov nr. 54 af 20. februar 1985, bortset fra §§

18-18 b, 19 og 20-25 a,

2) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer

afgørelse, efter lov om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr.

413 af 5. juli 1984, som senest ændret ved lov nr. 262 af 6. juni

1985, bortset fra lovens afsnit VIII,

3) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer

afgørelse, efter lov om social pension, jfr. lov nr. 217 af 16.

maj 1984, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 54 af 20. februar

1985,

4) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer

afgørelse, efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 81 af 5. marts 1984, som senest ændret ved

lov nr. 261 af 6. juni 1985,

5) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer

afgørelse, efter lov om børnetilskud og andre familieydelser, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 609 af 29. november 1978, som senest ændret

ved § 5 i lov nr. 54 af 20. februar 1985.

§ 28. Uanset bestemmelsen i § 27, nr. 1, kan socialministeren

godkende regler for frikommuneforsøg, der til det sociale udvalg

henlægger revaliderings- og pensionsnævnets kompetence til at

træffe afgørelser i henhold til § 42, stk. 2, jfr. stk. 3, og §

58, stk. 3, jfr. stk. 6, i lov om social bistand, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli 1984, som senest ændret ved

lov nr. 262 af 6. juni 1985.

Stk. 2. Godkendes regler for forsøg efter stk. 1, kan det sociale

udvalgs afgørelser efter § 42, stk. 2, jfr. stk. 3, i lov om

social bistand, påklages efter reglerne i § 15 i lov om social

bistand. Det sociale udvalgs afgørelser efter § 58, stk. 3, jfr.

stk. 6, i lov om social bistand kan, inden 4 uger efter at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for

revaliderings- og pensionsnævnet. Revaliderings- og

pensionsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Den sociale ankestyrelse kan dog optage

en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af

principiel betydning. For anmodning herom til ankestyrelsen gælder

tilsvarende regler som i § 15, stk. 4, i lov om social bistand.

Stk. 3. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter det sociale udvalg kan træffe beslutning i henhold til §

43, stk. 3, 1. pkt., i lov om social bistand, uden at beslutningen

skal forelægges for revaliderings- og pensionsnævnet til

godkendelse. Socialudvalgets beslutninger skal træffes i et møde i

udvalget. Beslutningerne kan påklages efter reglerne i § 15 i lov

om social bistand.

Stk. 4. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed

for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 3. Reglerne for forsøget

skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne

skal være beliggende i denne amtskommune.

§ 29. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter personer, der modtager hjælp efter § 37, stk. 4, i lov

om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juni 1984,

som senest ændret ved lov nr. 262 af 6. juni 1985, kan have

arbejdsindtægter på indtil 5.000 kr. efter skattetræk inden for

et kalenderår, uden at der sker fradrag ved beregningen af

hjælpen. Arbejdsindtægten og hjælpen efter § 37, stk. 4, i lov om

social bistand må dog ikke tilsammen overstige den hjælp, der

tidligere er ydet den pågældende efter § 37, stk. 2, i lov om

social bistand.

§ 30. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter der ydes refusion fra staten af udgifter til særlige

ordninger for beskæftigelse eller uddannelse af personer, der

modtager kontanthjælp efter §§ 37 og 43 i lov om social bistand,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli 1984, som senest ændret

ved lov nr. 262 af 6. juni 1985. Det skal tilstræbes, at

refusionen ikke overstiger det beløb, der skulle ydes som refusion

efter § 133, stk. 1, i lov om social bistand til udgifter

vedrørende §§ 37 og 43, såfremt den pågældende frikommune ikke

havde iværksat særlige ordninger for beskæftigelse eller

uddannelse.

§ 31. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelserne i § 51, stk. 1, §§ 53, 54, 55, stk. 1, og

§ 56, stk. 2, i lov om social bistand, jfr. bekendtgørelse nr. 413

af 5. juli 1984, som senest ændret ved lov nr. 262 af 6. juni

1985.

§ 32. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der udover tilskud

efter § 73, stk. 2, i lov om social bistand, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli 1984, som senest ændret ved

lov nr. 262 af 6. juni 1985, skal ydes særlige tilskud til

nedsættelse af betalingen for ophold i daginstitutioner under

hensyn til forældrenes økonomiske forhold. Tilskud efter denne

bestemmelse afholdes endeligt af frikommunen.

§ 33. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelsen i § 46, stk. 4, i lov nr. 217 af 16. maj

1984 om social pension, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 54 af

20. februar 1985.

Stk. 2. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed

for at gennemføre forsøg som nævnt i stk. 1. Reglerne for forsøget

skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne

skal være beliggende i denne amtskommune.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 52, stk. 1, i lov om social pension

afholdes udgifter ved frikommuneforsøg efter stk. 1 ligeligt af

kommunen, der har tilsluttet sig forsøget, jfr. stk. 2, og

amtskommunen uden refusion fra staten.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 117 i lov om social bistand, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli 1984, som senest ændret ved

lov nr. 262 af 6. juni 1985, kan socialministeren godkende regler

for frikommuneforsøg, hvorefter amtsrådet kan fastsætte regler om

betaling for ophold på de i lov om social bistand § 112, stk. 1,

nævnte institutioner for personer, der under opholdet får udbetalt

pension efter den sociale pensionslovgivning.

Kapitel 13

Undervisningsministerens område

§ 34. Undervisningsministeren kan godkende regler for

frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne

1) i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed

efter lov om fritidsundervisning m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr.

24 af 20. januar 1978, som ændret ved lov nr. 528 af 28. december

1979, bortset fra §§ 1 og 6, § 7, stk. 1 og 3, §§ 16 og 17, § 38,

1. pkt., § 40, § 49, stk. 1, kapitel 8 og 9, samt § 79.

2) om, hvilke myndigheder der administrerer, herunder træffer

afgørelse, efter lov om folkeskolen, jfr. § 3 a, stk. 2, § 8, stk.

3, § 22, stk. 2, 2. pkt., § 23, stk. 4, § 33, stk. 4, § 34, stk.

2, § 36, stk. 2 og 4, § 39, stk. 3-5, og § 45, stk. 1, i

lovbekendtgørelse nr. 385 af 20. august 1980, som senest ændret

ved lov nr. 270 af 6. juni 1985.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende regler for

frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er

frikommuner, får mulighed for at overtage en amtskommunes

kompetence til at godkende ledere og lærere ved

fritidsundervisning for voksne efter § 39, stk. 3, i lov om

styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om

fritidsundervisning m.v. Reglerne skal vedtages af en amtskommune,

der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne

amtskommune.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, kan

undervisningsministeren godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter skolekommissionen afholder møde, så ofte formanden eller

to medlemmer finder det fornødent.

§ 35. Undervisningsministeren kan godkende regler for

frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i §§ 13-17, § 19,

stk. 2, § 22, stk. 1 og 5, § 23, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 1,

nr. 1, § 36, stk. 1, 2. pkt., og § 40, stk. 2, i lov om

folkeskolen, jfr. lovbekendtgørelse nr. 385 af 20. august 1980,

som senest ændret ved lov nr. 270 af 6. juni 1985.

§ 36. Undervisningsministeren kan godkende regler for

frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§

27-34, §§ 36-48, §§ 52-54, §§ 58-62 og §§ 69-70 i lov om

fritidsundervisning m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 329 af 11.

juli 1983, som ændret ved lov nr. 273 af 6. juni 1985.

§ 37. Undervisningsministeren kan godkende regler for

frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 1, stk. 1 og 2,

§ 2, stk. 1-5, § 3, stk. 1 og 3, § 6, stk. 2, og § 8, stk. 1, i

lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983.

§ 38. Undervisningsministeren kan godkende regler for

frikommuneforsøg, hvorefter en amtskommune kan yde:

1) kursusgodtgørelse til kvindelige elever på efg-basisuddannelsen

inden for enkelte hovederhvervsområder og

2) tilskud til virksomheder, der opretter lære- og praktikpladser for

kvindelige elever inden for enkelte hovederhvervsområder.

Kapitel 14

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 39. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 202 af 22. maj 1985 om

frikommuner.

Stk. 2. Frikommuneregulativer, der er godkendt efter lov nr. 202 af

22. maj 1985, bevarer deres gyldighed.

§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Folketinget vedtog den 10. maj 1985 enstemmigt det forslag til lov

om frikommuner, der nu er stadfæstet som lov nr. 202 af 22. maj

1985, jfr. Folketingets Forhandlinger 1984-85, sp. 5445, sp. 9446

og sp. 9932, tillæg A, sp. 2629, tillæg B, sp. 1239 og tillæg C,

sp. 407.

De 22 kommuner og 5 amtskommuner, der er udpeget som frikommuner,

jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 280 af 3. juni 1985,

har i forårets og sommerens løb udarbejdet et stort antal forslag

og skitser til forsøg med de kommunale styrelsesregler og reglerne

om kommunernes opgaver. Forslagene er blevet forhandlet mellem

frikommunerne, indenrigsministeriet og de ministerier, under hvis

lovgivning de enkelte forslag hører. Blandt forslagene kan nogle

fremmes til iværksættelse på basis af den gældende frikommunelov,

og nogle er allerede godkendt. For en række forslag gælder

derimod, at deres gennemførelse kræver ny lovgivning.

Det foreliggende lovforslag går ud på at skabe dette nye retsgrundlag

for den fortsatte forsøgsvirksomhed.

2. Det stemmer med den grundlæggende ide i frikommuneprojektet, at

projektoplæg fra frikommunerne efterhånden giver anledning til, at

der søges tilvejebragt lovhjemmel for godkendelse af

frikommuneforsøg på områder, hvor der hidtil ikke har været

mulighed for at prøve andre opgaveløsninger.

Den gældende frikommunelov giver mulighed for forsøg med den

kommunale styrelseslovgivning og med den del af de kommunale

opgaver, der er reguleret af bekendtgørelser.

Da lovforslaget blev behandlet af folketinget i foråret 1985, var de

netop udpegne frikommuner endnu ikke nået så langt i deres

overvejelser, at der var grundlag for at udarbejde forslag til

yderligere forsøgshjemler. I den forløbne tid har frikommunerne

fremlagt en række forsøgsforslag, der efter regeringens opfattelse

giver grundlag for at udvide forsøgsområdet i forhold til den

gældende lov.

I den forbindelse har indenrigsministeriet fundet det hensigtsmæssigt

at omredigere den frikommunelov, der blev gennemført i foråret. De

gamle bestemmelser er derfor i lovforslaget indarbejdet side om

side med de nye forsøgshjemler, som det nærmere fremgår af

bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser. Ved at

sammenskrive frikommunereglerne i en lov i stedet for at fremsætte

et forslag til en særlig lov, opnås det, at alle nuværende og

fremtidige hjemler til forsøg kan optages i en fælles lovtekst med

en systematisk kapitelinddeling.

3. De nye forsøgshjemler, der stilles forslag om, er udarbejdet af

indenrigsministeriet og de pågældende ministerier. Det gælder for

de nye bestemmelser som for reglerne i den gældende frikommunelov,

at de giver den enkelte minister adgang til at godkende

frikommuneforsøg, der falder inden for de af folketinget givne

rammer. Grundlaget for de bestemmelser i lovforslaget, der er nye

i forhold til gældende lov, er forsøgsønsker fra nogle af

frikommunerne. Vedtages lovforslaget, vil imidlertid alle

frikommuner - og ikke kun de, der har givet anledning til nye

forsøgshjemler - have mulighed for at få godkendt nye

forsøgsprojekter.

De almindelige regler for frikommuneprojekters gennemførelse og

offentliggørelse m.v., der er indeholdt i frikommuneloven, gælder

efter lovforslaget også for de nye projekthjemler, der er stillet

forslag om. Det samme gælder de almindelige bemærkninger om

formålet med frikommunearbejdet, der ledsagede det lovforslag, som

gennemførtes i foråret 1985. Frikommunernes projektarbejde i den

forløbne tid har ikke givet anledning til ændringer af de

principper, hvorefter dette reformarbejde er lagt til rette.

4. Vedrørende forslagets økonomiske konsekvenser gælder fortsat, at

frikommuneforsøg skal være udgiftsneutrale i forholdet mellem

staten og kommunerne. Besparelser, som kommunerne opnår ved en

mere rationel opgaveløsning, vil således kunne anvendes efter

kommunalbestyrelsens beslutning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Ad §§ 1-7

Bestemmelserne er en uændret gengivelse af gældende lovs §§ 1, 2 og

§§ 6-11, bortset fra reglen i § 6, stk. 2.

Det har vist sig, at nogle frikommuneregulativer af lovtekniske

grunde nødvendigvis bliver meget omfattende. Disse regulativer kan

derfor være vanskelige at overskue. Det er vigtigt, at borgerne i

kommunen gøres opmærksomme på, hvilke regler der gælder for de

enkelte forsøgsområder. Annoncering af regulativet vil imidlertid

ikke i alle tilfælde være et velegnet middel til at opnå dette. I

§ 6, stk. 2, foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen kan vælge at

optage enten regulativet eller en kortfattet beskrivelse af

forsøgets indhold i de lokale blade.

Ad § 8

Efter den eksisterende lov kan kommunerne yde tilskud ved ansættelse

af ledige under 25 år i private virksomheder. Tilskuddet gives

normalt i en arbejdsperiode, der svarer til 6 måneder, og

tilskuddet udgør 70 pct. af højeste dagpenge pr. 1. oktober i det

foregående år. For unge ledige under 18 år fastsætter

arbejdsministeren dog et lavere tilskud. Staten refunderer 50 pct.

af det kommunale tilskud indenfor en nærmere fastsat udgiftsramme.

Med lovforslaget får arbejdsministeren mulighed for at godkende

forsøg, hvor kommunerne kan yde tilskud ved ansættelse af ledige

over 25 år. Endvidere gives der mulighed for fleksible

tilskudsperioder og satser. Staten refunderer dog kun de tilskud,

der kan ydes efter den eksisterende lov.

Ad § 9

Under behandlingen af lovforslaget om uddannelsesydelse og

iværksætterydelse blev det bl.a. fra Håndværksrådet hævdet, at

iværksætteren typisk ville være en person med en kort

ledighedsperiode bag sig og ikke langvarige ledige, som

lovforslaget forudsætter.

Det kunne derfor være af interesse som et forsøg, at give ledige -

uanset alder - mulighed for en iværksætterydelse i stedet for

første arbejdstilbud.

Det foreslås derfor at give mulighed for, at ledige, der har tænkt

sig at starte selvstændig virksomhed, kan få iværksætterydelse i

stedet for første arbejdstilbud.

Forslaget går ud på dels at give mulighed for at udbetale

iværksætterydelse i stedet for at give et arbejdstilbud, dels at

give ydelsen på et tidligere tidspunkt end arbejdstilbuddet ville

være givet.

Ad § 10

Bestemmelsen giver boligministeren mulighed for bl.a. at godkende

forsøg, hvorefter tildeling af pensionistboliger kan ske ud fra en

helhedsvurdering baseret på sociale og helbredsmæssige forhold

fremfor det fortrinvis økonomiske trangskriterium, der er nævnt i

boligstøtteloven, og således at boligstøtte beregnes efter samme

regler som for andre pensionister.

Ad § 11

De nugældende forsøgsbestemmelser i byfornyelseslovens § 69 giver

ikke adgang til, at boligministeren kan godkende forsøg, der

fraviger lovens bestemmelser om procedure for tilvejebringelse af

byfornyelsesbeslutninger. Den foreslåede ændring giver en sådan

forsøgshjemmel. Boligministeren får herefter mulighed for at

godkende forsøg, der fraviger lovens § 9.

Forsøg med fravigelse af procedurereglerne kan kun forventes godkendt

for mindre omfattende projekter. Der vil endvidere blive stillet

krav om, at ejerne og halvdelen af lejerne i hver ejendom

skriftligt giver tilslutning til byfornyelsesprojektet og til

fravigelsen af procedurereglerne.

Herudover kan der også forventes godkendt mindre væsentlige

fravigelser fra procedurereglerne, eksempelvis harmonisering af

indsigelsesfristerne i byfornyelsesloven med frister i forhold til

kommuneplanloven.

Den foreslåede dispensationsadgang fra bestemmelserne i §§ 5, stk. 3,

11, stk. 2, 56, stk. 2, nr. 1, og § 56, stk. 4, er en konsekvens

af forslaget om at kunne fravige § 9.

Ad § 12

Baggrunden for forslaget er, at den regionale og den kommunale

varmeplanlægning har vist, at nogle samfundsøkonomisk attraktive

energiprojekter baseret på indenlandske energiressourcer er

vanskelige at realisere, idet de først efter en årrække er

forbrugerøkonomisk attraktive. Det er hensigten med bl.a.

udbetaling af tilskud at medvirke til, at projekter, der er

samfundsøkonomisk attraktive, også fra starten bliver

forbrugerøkonomisk attraktive.

Kun frikommuneforsøg, der er i overensstemmelse med ministeriets

forudsætninger for varmeplanlægning, herunder

varmeforsyningslovens formålsparagraf om den mest

samfundsøkonomiske anvendelse af energi, kan forventes godkendt.

Endvidere forudsættes, at projekterne etableres ifølge de gældende

regler i varmeforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser.

Tilskud, lån og garanti vil kunne ydes til såvel kommunale,

fælleskommunale som private energiforsyningsvirksomheder.

Ad § 13

Forslaget indebærer, at energiministeren kan godkende

frikommuneforsøg, hvorefter en kommunal forsyningsvirkomhed

undtages helt eller delvis fra prisbestemmelserne i

elforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Formålet er at

undersøge, om kommunale el- og varmeforsyningsvirksomheder kan

undgå dobbeltadministration i form af dels udarbejdelse af

kommunale budgetter og regnskaber samt takstblade, dels

udarbejdelse af særlige priskalkulationer til prisudvalgene. Det

forudsættes, at kommunale forsyningsvirksomheder fortsat skal

fastsætte sine priser ud fra princippet om, at

forsyningsvirksomhederne skal »hvile i sig selv« på langt sigt.

Det forudsættes endvidere, at priser og leveringsbetingelser

fortsat skal anvendes således, at elprisudvalget og gas- og

varmeprisudvalget kan have indseende med, at forbrugerne ikke

stilles over for urimelige priser på el og varme.

Ad § 14

Løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i staten,

folkeskolen og folkekirken fastsættes ved aftale mellem

finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer, jfr.

tjenestemandslovens § 45, stk. 1. Finansministeren kan dog

delegere aftalekompetencen til en anden minister, f.eks.

undervisningsministeren, når aftalerne alene angår

ansættelsesvilkår for tjenestemænd under pågældende ministers

område, jfr. tjenestemandslovens § 45, stk. 2. Aftaleretten kan

således ikke i henhold til gældende tjenestemandslovgivning

overdrages til kommuner.

Flere kommuner har som led i frikommuneforsøget ønsket at overtage

kompetencen til f.eks. at indgå aftaler om etablering af

kombinationsbeskæftigelse for lærere.

Den foreslåede bestemmelse giver undervisningsministeren adgang til

som led i et frikommuneprojekt at delegere sin kompetence til at

indgå sådanne aftaler om ansættelsesvilkår for tjenestemænd i

folkeskolen, som er fornødne i forbindelse med gennemførelsen af

forsøget. Det er herfor en forudsætning, at der foreligger

tilslutning til delegation fra vedkommende centralorganisation.

Bestemmelsen omfatter tjenestemænd i folkeskolen samt øvrige

tjenestemænd omfattet af tjenestemandsloven, som f.eks.

tjenestemænd ved de amtskommunale enkeltfagskurser.

Der er fra centralorganisationerne opnået tilslutning til, at

undervisningsministeren med lovens vedtagelse kan delegere sin

kompetence til at indgå aftaler om ansættelsesvilkår for

tjenestemænd i folkeskolen til en frikommune i forbindelse med

gennemførelse af forsøg vedrørende etablering af

kombinationsbeskæftigelse samt forsøg, der fraviger bestemmelserne

i folkeskolelovens §§ 3-17.

Ad § 15

Bestemmelsen er identisk med gældende lovs § 3.

Ad § 16

Bestemmelsen er identisk med gældende lovs § 5, stk. 2.

Ad § 17

Hverken i sygesikringsloven eller lov om børnetandpleje er der i dag

hjemmel til, at kommunerne kan tilbyde vederlagsfri tandpleje til

andre end børn og unge.

Bestemmelsen i stk. 1 giver indenrigsministeren hjemmel til at

godkende frikommuneregulativer, hvorefter kommuner kan tilbyde

vederlagsfri tandpleje for ældre og personer, der på grund af

nedsat førlighed eller vidtgående psykisk eller fysisk handicap

kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilskud på

offentlige eller private klinikker.

Ved forslagets stk. 2 skabes der mulighed for, at en frikommune

modtager refusion fra amtskommunen, svarende til de tilskud,

amtskommunen ellers skulle have ydet for behandling hos

privatpraktiserende tandlæge. Bestemmelsen indebærer, at

indenrigsministeren kan godkende regler om overførsel af

amtskommunens besparelse i sygesikringstilskud efter

sygesikringslovens § 8 til en frikommune.

Gennemførelse af forsøg efter denne bestemmelse forudsætter

tilslutning fra den/de relevante tandfaglige organisationer.

Ad § 18

Bestemmelsen giver industriministeren mulighed for at imødekomme det

fremsatte ønske fra Herlev kommune om et frikommuneforsøg,

hvorefter butikstiden udvides i Herlev kommune.

Gennem et sådant forsøg skabes der praktisk mulighed for at vurdere

fordele og ulemper for henholdsvis forbrugerne, de butiksdrivende

og butikspersonalet ved en ændret eller udvidet butikstid.

Som følge af forsøgets indgribende karakter for såvel de

butiksdrivende som butikspersonalet er det efter bestemmelsen i

stk. 2 en betingelse, for at forsøget i stk. 1 kan gennemføres, at

de pågældendes organisationer skal have erklæret sig enig i

forsøgets gennemførelse i den pågældende kommune.

Ad § 19

Efter de gældende bestemmelser kan kommuner opføre erhvervsejendomme

til salg eller udleje, når der ydes lån hertil i henhold til

egnsudviklingsloven. Lånene ydes normalt med indtil 75 pct. af

anlægsudgifterne og med en afdragstid på 25 år. Renten er for

tiden 7 pct. p.a. Kommunerne må selv stille de resterende 25 pct.

til rådighed på samme betingelser, og såvel leje som køb baseres

på den således reducerede kostpris. Der gives ikke lån til

opførelse af industrihuse, hvortil der ikke er sikret en af

Egnsudviklingsrådet godkendt lejer eller køber, og industrihuset

må ikke være indrettet til varigt at tjene flere virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse sigter på at give industriministeren

adgang til at godkende frikommuneforsøg med 100 pct. kommunalt

finansierede industrihuse til iværksættere, der skal kunne udlejes

til en eller flere iværksættere og kunne opføres, uden at der på

forhånd er sikret lejere til huset. Det vil være en forudsætning,

at lejens fastsættelse sker på normale markedsvilkår.

Ad § 20

Bestemmelsen sigter på at give industriministeren adgang til at

godkende forsøg med sådanne aktiviteter, der ikke kan gennemføres

med hjemmel i gældende lovgivning.

Det vil være en forudsætning, at der ikke er tale om direkte

finansiel støtte til private virksomheder. Det vil endvidere være

en forudsætning, at der er tale om aktiviteter, der ikke kan

støttes i henhold til de statslige erhvervsfremmeordninger, og som

ikke strider mod landspolitiske retningslinier og foranstaltninger

på området. For aktiviteter uden for industriministeriets ressort

skal industriministeren træffe sin afgørelse i samråd med den

pågældende fagminister.

Ad § 21

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, giver landbrugsministeren adgang til at

godkende frikommuneforsøg, hvorefter en frikommune overtager

landbrugsministeriets kompetence efter landbrugsloven til at

træffe afgørelse om ophævelse af landbrugspligt og til at tillade

ikke-jordbrugsmæssig udnyttelse af jorderne til en

landbrugsejendom.

Der vil udelukkende blive godkendt forsøg med overførsel af

landbrugsministeriets kompetence til en amtskommune, der har

status som frikommune.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, giver landbrugsministeren adgang til at

godkende frikommuneforsøg, hvorefter landbrugsministerens

godkendelse af landbrugsplaner erstattes af en dialog mellem

amtsrådet og landbrugsministeren. Godkendelse af et sådant forsøg

vil blive betinget af, at forsøget også omfatter øvrige

sektorplaner for det åbne land.

Efter stk. 2 kan frikommunens afgørelse efter denne bestemmelse

indbringes for landbrugsministeren.

Ad § 22

Bestemmelsen giver hjemmel til at godkende frikommuneregulativer,

hvorefter bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise afgiftsfinansieres.

Afgifterne kan opkræves hos ejerne af ejendomme, der ikke aktuelt

får foretaget bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise.

Bestemmelsen gør det muligt at gennemføre et frikommuneforsøg,

hvorefter fyld- og containerpladser samt bekæmpelse af rotter,

muldvarpe og mosegrise finansieres af en samlet afgift, der

pålægges kommunens faste ejendomme.

Ad § 23

Bestemmelsen i nr. 1 giver hjemmel til, at miljøministeren kan

godkende forsøg, hvorefter by- og landzonelovens bestemmelser om

zonelovskompetencen og om klage til miljøankenævnet fraviges.

Bestemmelsen er udarbejdet med baggrund i forslag til

frikommuneforsøg, hvorefter kompetencen til at meddele tilladelser

efter by- og landzonelovens §§ 6-8 overføres fra amtsrådet til

kommunalbestyrelsen. Der er endvidere modtaget forslag om, at

adgangen til at klage over kommunens afgørelse til miljøankenævnet

ophæves for så vidt angår områder, der er omfattet af en lokalplan

samt landsbyer, der er entydigt afgrænset i en kommuneplan eller

efter forhandling med amtsrådet.

Reglerne om zonelovskompetencen er senest ændret ved lov nr. 263 af

8. juni 1983 (FT 1982-83: 9499, 9843, 11620, 12016; A 3909; C

505).

Lovforslag om ophævelse af klageadgangen inden for lokalplanområder

blev fremsat i folketingssamlingen 1984-85. Forslaget blev ikke

vedtaget.

Som et led i frikommuneforsøgene synes det imidlertid ubetænkeligt at

åbne mulighed for en ophævelse af klageadgangen inden for

lokalplanområder. Borgerne har jo gennem lokalplanproceduren haft

lejlighed til at øve indflydelse på lokalplanens bestemmelser om

udstyknings- og byggemuligheder. Det er ikke tilfældet uden for

lokalplanområder, og forslag om ophævelse af klageadgangen inden

for landsbyområder, der ikke er omfattet af en lokalplan, vil

derfor ikke blive godkendt.

Bestemmelsen i nr. 2 giver hjemmel til, at miljøministeren kan

godkende forsøg, hvorefter en del af kommuneplanlovens regler om

tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner fraviges. Der er især

stillet forslag om frikommuneforsøg med nedsættelse af de i loven

fastsatte mindste frister. Lovens regler herom er senest ændret

ved lov nr. 190 af 15. maj 1985. Forsøg med statslige myndigheders

indsigelsesret efter § 26 i kommuneplanloven vil ikke blive

godkendt.

Der er endvidere stillet forslag om frikommuneforsøg om

regionplanmyndighedens beføjelse til at påse, at et

lokalplanforslag er i overensstemmelse med regionplanlægningen, en

kommuneplan eller de gældende § 15-rammer. I det omfang sådanne

frikommuneforsøg kan godkendes, vil godkendelsen blive betinget

af, at der er tilvejebragt en kommuneplan.

Bestemmelsen i nr. 3 giver hjemmel til, at miljøministeren kan

godkende forsøg, hvorefter forskellige bestemmelser i

vandløbsloven fraviges. Der vil således kunne godkendes forsøg om

en standardisering af regulativer for offentlige vandløb for så

vidt disse ikke har særlig naturvidenskabelig interesse eller er

af betydning for laksefisken. Dernæst kan der godkendes forsøg,

der indebærer lempelse i kravene til vedligeholdelsen af de

vandløb, for hvilke der således er udarbejdet et standardiseret

regulativ. Begge dele skønnes at kunne medføre en vis

administrativ forenkling. Endelig åbnes mulighed for at fravige

reglerne om klageadgang, hvilket dog bliver betinget af, at der

ikke i den forudgående offentlighedsfase er indsigelser mod

pågældende projekt.

Bestemmelsen i nr. 4 giver hjemmel til, at miljøministeren kan

godkende frikommuneprojekter, der overflytter kompetence for så

vidt angår naturfredningslovens bygge- og beskyttelseslinier,

jordfaste fortidsminder, almenhedens færdsel og ophold samt

friluftsreklamer til et kommunalt råd.

Der gives således hjemmel dels til at overflytte fredningsnævnenes

kompetence i de konkrete sager, dels til at overflytte

miljøministerens kompetence til at ophæve eller ændre bygge- og

beskyttelseslinierne. Den sidstnævnte kompetence er for hele

landet henlagt til fredningsstyrelsen, jfr. miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 676 af 20. december 1984, § 11, stk. 1.

Bestemmelsen giver endvidere adgang til at godkende projekter, der

overfører amtsrådets/Hovedstadsrådets kompetence for så vidt angår

indgreb i vådområder til en primærkommune.

Ad § 24

Bestemmelsen indeholder den nødvendige hjemmel til at fastlægge

klageadgangen f.eks. således, at det kommunale råds afgørelser

skal kunne indbringes for overfredningsnævnet i sager, der i

resten af landet afgøres af fredningsnævnet.

Ad § 25

Bestemmelsen giver miljøministeren hjemmel til at godkende

frikommuneforsøg, der går ud på at ophæve miljøministerens

beføjelse til at godkende sektorplaner. Endvidere giver

bestemmelsen hjemmel til at ophæve ministerens beføjelse til at

afgøre visse uenigheder mellem amtsråd og kommunalbestyrelse i

forbindelse med recipientkvalitetsplanen.

Miljøministeren kan i denne forbindelse bestemme, at nærmere angivne

forudsætninger skal lægges til grund for den omhandlede

sektorplanlægning.

Formålet med forsøget vil være en forenkling af procedurerne for

sektorplanlægningen.

Ad § 26

Bestemmelsen giver miljøministeren adgang til at godkende

frikommuneforsøg, der indebærer anvendelse af midler fra de

amtskommunale frigørelses- og afståelsesafgiftsfonde. Der vil

kunne anvendes i alt 100 mill. kr. af fondsmidlerne til

frikommuneforsøg, der f.eks. vil kunne vedrøre støtte til visse

energiprojekter og erhvervsudviklingsaktiviteter i form af

rådgivende virksomhed samt forsknings- og udviklingsprogrammer for

udvalgte brancher.

Det er en forudsætning, at udgifter til godkendte forsøg holdes inden

for de rammer for den samlede (amts)kommunale økonomi, der er

truffet beslutning om.

Ad § 27

Bestemmelsen er identisk med gældende lovs § 5.

Ad § 28

Bestemmelsen i stk. 1 giver socialministeren adgang til at godkende

forsøg, hvorefter det sociale udvalg overtager revaliderings- og

pensionsnævnets kompetence til at træffe afgørelser i sager om

hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed efter § 42, stk.

2, jfr. stk. 3, i lov om social bistand og i sager om støtte til

anskaffelse af motorkøretøj efter lovens § 58, stk. 3, jfr. stk.

6. Socialministeriet har lagt vægt på, at kommunerne har et

økonomisk medansvar for de pågældende ydelser, og at det sociale

udvalg i forvejen afgiver indstilling til revaliderings- og

pensionsnævnet.

Klagemulighed over det sociale udvalgs afgørelser om hjælp til

iværksættelse af selvstændig virksomhed ifølge bistandslovens §

42, stk. 2, foreslås i stk. 2 henlagt til amtsankenævnet, svarende

til klageadgangen i øvrige sager om erhvervsmæssig revalidering.

Derimod findes det hensigtsmæssigt i forsøgsperioden at henlægge

klager over afgørelser i sager om tildeling af bil efter

bistandslovens § 58 til revaliderings- og pensionsnævnene under

hensyntagen til den ekspertise, som gennem årene er oparbejdet der

på dette område. Hertil kommer, at gennemsnitlig ca. 50 pct. af

sagerne drejer sig om genbevilling.

Socialministeren kan efter stk. 3 godkende forsøg med ophævelse af

revaliderings- og pensionsnævnets godkendelsesmyndighed efter §

43, stk. 3, 1. pkt. Efter denne regel skal revaliderings- og

pensionsnævnet godkende det sociale udvalgs indstillinger om

ydelse af løbende hjælp til underhold ud over det normale maksimum

for varig hjælp. Forsøg efter den foreslåede bestemmelse vil

således gå ud på, at det sociale udvalg ikke skal indhente nævnets

godkendelse. Socialministeriet har lagt vægt på, at kommunerne har

et økonomisk medansvar for de pågældende ydelser, og at det

sociale udvalg i forvejen afgiver indstilling til revaliderings-

og pensionsnævnet.

Forslag til forsøg kan komme fra en frikommune og en friamtskommune.

I sidstnævnte tilfælde indebærer en godkendelse af forsøget efter

stk. 4 i den foreslåede bestemmelse, at alle kommuner i

friamtskommunen får mulighed for at blive fritaget for at

forelægge beslutninger efter § 43, stk. 3, 1. pkt., i lov om

social bistand for nævnet.

Ad § 29

Efter den foreslåede bestemmelse kan socialministeren godkende

frikommuneforsøg, hvorefter nettoarbejdsindtægter på indtil 5.000

kr. om året ikke fradrages i kontanthjælp efter bistandslovens §

4. Efter de gældende regler fratrækkes alle indtægter i den

beregnede hjælp.

Forsøg efter denne bestemmelse vil have til formål at undersøge, om

den foreslåede regel - i det omfang der er mulighed herfor på

arbejdsmarkedet - kan tilskynde kontanthjælpsmodtagere til at

skaffe sig supplerende indtægter ved kortvarige ansættelser.

Herved opnås endvidere, at kontanthjælpsmodtagerne får

erhvervserfaring.

Ad § 30

Som led i forsøg efter frikommuneloven foreslås det, at

socialministeren kan tillade, at en kommune får overført statens

besparelser på kontanthjælpsområdet, når der etableres en særlig

beskæftigelses- og uddannelsesgaranti for kontanthjælpsmodtagere.

Det overordnede mål for sådanne projekter er at forbedre

beskæftigelsesmuligheder for ledige kontanthjælpsmodtagere.

Beskæftigelsesgarantien skal medføre, at alle ledige, der har været

tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdsledige i kortere perioder,

skal have tilbudt en beskæftigelsesmæssig eller uddannelsesmæssig

foranstaltning. Der udbetales overenskomstmæssig løn eller en

ydelse, svarende til det hidtidige kontanthjælpsniveau under

beskæftigelsen eller uddannelsen.

Efter de gældende regler ophører kontanthjælp efter bistandsloven,

hvis pågældende overgår til beskæftigelse, der finansieres af

kommunens afsatte beskæftigelsesmidler efter lov om ekstraordinære

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i kommuner og

amtskommuner. Hvis en kommune som led i forsøg efter

frikommuneloven - af egne midler herudover udvider aktiviteten på

beskæftigelsesprojekterne og overfører kontanthjælpsmodtagere til

ordningen, sparer staten refusionsbeløbet af kontanthjælpen for

den periode, hvor den pågældende deltager i projektet.

Det foreslås derfor, at bistandslovens § 133 kan fraviges, således at

socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for en

overførsel af statens besparelse til de frikommuner, der har fået

tilladelse til projektet af socialministeren.

Hovedprincippet for en statslig overførsel til frikommunerne er, at

staten refunderer kommunens udgift til udvidelse af aktiviteten på

beskæftigelsesprojektet ud over det niveau, der var i 1984 for

personer, der hidtil har modtaget forbigående hjælp efter

bistandsloven. Den statslige refusion udgør 50 pct. af udgiften

til en gennemsnitlig kontanthjælpsmodtager for den periode, hvori

pågældende deltager i beskæftigelsesprojektet.

Ad § 31

Formålet med forslaget er at give socialministeren hjemmel til at

godkende, at der som led i frikommuneforsøg sker fravigelse af

bistandslovens bestemmelser om betaling for hjemmehjælp.

Den foreslåede hjemmel til at fravige bistandslovens §§ 51 og 53

åbner mulighed for forsøg med forenklede betalingsregler,

hvorefter der ikke sker en opdeling af hjemmehjælpen i midlertidig

og varig hjemmehjælp.

Bistandslovens § 54 og § 55, stk. 1, omhandler reglerne for betaling

af hjemmehjælp. I medfør af § 54 har socialministeriet udsendt

betalingsregler, senest bekendtgørelse nr. 32 af 31. januar 1985,

hvorefter der gælder en betalingsskala for varig hjemmehjælp og en

anden betalingsskala for midlertidig hjemmehjælp. Ifølge § 55 kan

der højst kræves betaling for 6 timer pr. uge, når der ydes varig

hjemmehjælp.

Der vil - under forudsætning af økonomisk neutralitet for staten -

være mulighed for forsøg med gratis hjemmehjælp til folke- og

førtidspensionister.

Efter bistandslovens § 56 er der, hvis der i et hjem er behov for

hjemmehjælp, men det sociale udvalg ikke kan stille den nødvendige

bistand til rådighed, adgang til i stedet at yde tilskud til

dækning af udgifter til hushjælp, som familien selv antager. Efter

stk. 2 fastsættes tilskuddet således, at modtageren så vidt muligt

stilles, som om der var ydet hjemmehjælp med betaling efter de

normale regler.

Der bør også være adgang til dispensation fra § 56, stk. 2, i

frikommunesammenhæng, således at tilskuddet i denne situation

kommer til at følge de regler, der i øvrigt gælder for betaling

for hjemmehjælp i den pågældende frikommune.

Ad § 32

Efter den foreslåede bestemmelse kan socialministeren godkende

frikommuneforsøg, hvorefter en kommunalbestyrelse får adgang til -

for visse indkomstgrupper - at yde ekstraordinære tilskud til

nedsættelse af betalingen for ophold i daginstitution. Udgifterne

hertil afholdes af kommunen uden refusion fra staten.

Med hjemmel i uskrevne kommunalretlige retsgrundsætninger yder en

række kommuner ekstraordinære kommunale tilskud til nedsættelse af

forældrebetalingen. De omhandlede tilskud, der efter de

kommunalretlige regler skal ydes med ensartede beløb pr. plads, er

ikke refusionsberettigende. Disse ydes således ikke efter

bistandsloven, og udgifterne afholdes endeligt af kommunerne.

Da der ikke i de uskrevne regler er hjemmel til at yde

differentierede tilskud, kræves der hjemmel for frikommunerne til

at yde sådanne tilskud til forældrebetalingen under hensyn til

f.eks. forældrenes økonomiske forhold. Den foreslåede regel

indeholder en sådan hjemmel.

De nærmere regler skal fremgå af frikommuneregulativet, der således

vil supplere den gældende betalingsbekendtgørelse nr. 541 af 16.

november 1983.

Frikommuneregulativet kan kun forventes godkendt, hvis der i

regulativet er optaget en regel om, at der kan ydes et tilskud med

et fast beløb op til den gældende grænse for betaling af fuld

takst for ophold i daginstitution, jfr. § 4 i

betalingsbekendtgørelsen. Det er endvidere en forudsætning, at der

ikke ydes tilskud til nedsættelse af daginstitutionsbetalingen til

familier med indkomster på for tiden 210.000 kr. eller derover.

Ad § 33

Socialministeren kan efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1

godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter en tilkendt social

pension udbetales til pensionister, der opholder sig på de

institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske

handicap, der er omtalt i bistandslovens § 112, stk. 1. Efter de

gældende regler inddrages pensionen ved udgangen af den måned, der

følger efter optagelsesmåneden. Pensionisten skal til gengæld

efter det foreslåede stk. 4 selv betale for opholdet på

institutionen, efter regler fastsat af amtsrådet, samt afholde

udgifter til tøj, personlige fornødenheder osv.

Forsøg efter den foreslåede bestemmelse vil have til formål at

undersøge, om en sådan ordning med større økonomisk selvstændighed

for pensionisterne er hensigtsmæssig, og om ordningen fører til

bedre muligheder for udslusning fra institutionen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er nødvendig for, at

ikke-frikommuner kan deltage i forsøget. Den enkelte

kommunalbestyrelse bestemmer selv, om den ønsker at deltage i

forsøget.

Fordelingen af udgifter mellem amtskommunen og kommunen, jfr. stk. 3,

i forbindelse med forsøget svarer til de gældende regler om

fordelingen af opholdsbetalingen på institutioner, der kan

omfattes af forsøget.

Ad § 34

Bestemmelsen i stk. 1 er identisk med gældende lovs § 4.

Bestemmelsen i stk. 2 giver undervisningsministeren mulighed for at

godkende frikommuneforsøg, hvorefter en friamtskommune efter

aftale med kommunerne i amtskommunen delegerer sin kompetence

efter skolestyrelseslovens § 39, stk. 3, til at godkende ledere og

lærere ved fritidsundervisning for voksne. Tilbuddet om i

forsøgsperioden at overtage amtsrådets godkendelseskompetence

rettes således til alle kommunerne i amtskommunen, uanset om de

har status som frikommune eller ej.

Efter reglerne i § 16, stk. 2, i skolestyrelsesloven holder

skolekommissionen møde, når formanden eller fire medlemmer finder

det fornødent. Da der er ønske om, som frikommuneforsøg, at

oprette en skolekommission med færre medlemmer end i dag, giver

bestemmelsen i stk. 3 hjemmel til at godkende regulativer,

hvorefter kommissionen skal holde møde, når formanden eller blot

to medlemmer ønsker det.

Ad § 35

I den gældende frikommunelovs § 4, der er gentaget som 34, stk. 1, i

dette lovforslag, er der hjemmel til at fravige en række

styrelsesmæssige bestemmelser i folkeskoleloven.

Den her foreslåede bestemmelse giver hjemmel til, at

undervisningsministeren kan godkende, at de nævnte materielle

regler i folkeskoleloven fraviges med henblik på gennemførelse af

frikommuneprojekter.

Med hensyn til fravigelse af bestemmelserne i §§ 3-17, som indeholdes

i kapitel 2 om undervisningens ordning, bemærkes, at der for så

vidt allerede i dag i § 18 er hjemmel til at fravige reglerne i

kapitel 2 i det omfang, det er nødvendigt for at fremme

forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.

Ansøgninger om forsøg med hjemmel i § 18 indsendes til og behandles i

folkeskolens forsøgsråd, der afgiver indstilling til ministeriet.

Ansøgningerne vedrører normalt kun en enkelt eller enkelte skoler

i kommunen.

Den foreslåede bestemmelse giver en noget videre forsøgshjemmel end §

18. Bestemmelsen giver således adgang til at fravige

bestemmelserne for alle skoler i kommunen, uden forudgående

behandling i forsøgsrådet.

Den foreslåede adgang til at fravige § 19, stk. 2, sammenholdt med §

40, stk. 2, giver mulighed for, at den forpligtelse, som

amtskommunerne har til at sørge for specialundervisning m.v. af

børn og unge under 18 år, hvis udvikling kræver en særlig

vidtgående hensyntagen eller støtte, kan overgå til kommunen,

samtidig med at amtskommunen tildeler kommunen »bloktilskud«.

Med hensyn til § 22, stk. 1 og stk. 5, § 24, stk. 1, nr. 1 og § 36,

stk. 1, 2. pkt., bemærkes, at disse bestemmelser giver mulighed

for helt eller delvis at ophæve skoledistriktsgrænserne i kommunen

f.eks. således, at forældrene ved indskrivningen og eventuelt ved

overgangen til 8. klassetrin frit kan vælge skole. I tilfælde af

skolenedlæggelse i frikommuneperioden agter ministeriet at stille

som betingelse, at de skoledistriktsgrænser, som var gældende i

kommunen før frikommuneperioden, skal lægges til grund i relation

til nedlæggelsesproceduren i § 22, stk. 5.

Ad § 36

Den foreslåede hjemmel til at fravige § 1, stk. 2, giver mulighed for

at godkende frikommuneforsøg med overførelse af

undervisningsministerens kompetence til at fastsætte regler om

optagelse i ungdomsskolen af unge under 14 år og over 18 år til en

kommunalbestyrelse og til at godkende forsøg med voksnes

deltagelse i ungdomsskolens undervisning.

Den foreslåede hjemmel til at fravige §§ 27-34 og § 36 giver mulighed

for, at voksne kan deltage i fritidsvirksomhed for børn og unge.

Der skabes endvidere mulighed for at gennemføre forsøg med

lokaleanvisnings- og lokaletilskudsreglerne.

Hjemlen til at fravige §§ 37-48, §§ 52-54, §§ 58-62 og §§ 69-70 giver

mulighed for at godkende forsøg, som kombinerer forskellige former

for fritidsundervisning for voksne, hvori også unge under 18 år

kan deltage. Det vil desuden blive muligt at godkende forsøg,

hvori f.eks. kravene om undervisningsplan, om deltagerantal og om

antal undervisningstimer fraviges.

Ad § 37

For så vidt angår muligheden for at fravige bestemmelserne i § 2,

stk. 1-5, bemærkes, at der hermed vil være mulighed for at

gennemføre en øget decentralisering ved at overlade kompetence til

en styregruppe eller lignende ved det enkelte kursus. Samtidig vil

man kunne godkende, at der ikke oprettes repræsentantskab og/eller

kursusnævn.

Med hensyn til muligheden for at fravige bestemmelserne i § 3, stk. 1

og 3, gælder det, at der hermed vil være baggrund for at godkende

frikommuneforsøg, hvor det overlades til f.eks. en styregruppe ved

det enkelte kursus at tilrettelægge undervisningstilbudet inden

for en timetalsramme fastsat af amtsrådet. Formålet hermed er at

opnå en større fleksibilitet, således at kursets

undervisningstilbud vil kunne tilpasses det til enhver tid værende

undervisningsbehov i området, og således at der vil kunne opnås en

bedre udnyttelse af ressourcerne.

Endelig foreslås der åbnet mulighed for at fravige bestemmelserne i §

1, stk. 1 og 2, § 6, stk. 2, og § 8, stk. 1, således at der bliver

mulighed for at godkende, at enkeltfagskurserne som led i

frikommuneforsøg tilbyder rekvireret undervisning.

Ad § 38

Bestemmelsen giver undervisningsministeren adgang til at godkende

forsøg, hvorefter en friamtskommune kan afholde udgifter som led i

positiv særbehandling af kvindelige elever i utraditionelle

erhverv.

Bestemmelsen er udarbejdet med baggrund i et forslag fra en

friamtskommune, der ønsker at gennemføre forsøg med det sigte at

øge antallet af kvinder i utraditionelle erhverv og reducere

antallet af praktikpladssøgende og ledige kvinder. Friamtskommunen

ønsker at kunne yde en ugentlig kursusgodtgørelse på ca. 650 kr.

til kvindelige elever, der ikke 6 måneder efter afslutning af et

HK-basisår har opnået en praktikplads, og som herefter optages på

basisår inden for jern/metal, bygge/anlæg eller landtransport.

Endvidere ønsker friamtskommunen inden for samme hovederhvervsområder

at yde særlige tilskud til private virksomheder for oprettelse af

lære- og praktikpladser for kvinder.

I frikommuneregulativet vil forsøg kunne begrænses til et på forhånd

fastlagt beløb, et bestemt antal elever eller eventuelt til elever

inden for et mindre geografisk område i amtskommunen.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke lov om ligebehandling af mænd

og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Forinden

frikommuneregulativ godkendes i henhold til den foreslåede

bestemmelse, skal amtskommunen derfor have opnået

arbejdsministeriets dispensation fra ligebehandlingsloven.

Versioner

1. 1988-05-21