Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00092@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 32 af 4. februar 1976 om lige løn til mænd og kvinder

foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling

sted i strid med denne lov.

Stk. 2. Enhver arbejdsgiver, som har ansat mænd og kvinder, skal yde

dem ligeløn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde eller for

arbejde, der tillægges samme værdi.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende

pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst.«

2. I § 3, stk. 1, indsættes efter »ligeløn«: »herunder lige

lønvilkår«.

3. I § 4, 1. pkt., indsættes efter »ligeløn«: »herunder lige

lønvilkår«.

4. I § 6 indsættes efter »ligeløn«: »herunder lige lønvilkår«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 1986.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 212

§ 1

I lov nr. 32 af 4. februar 1976 om lige løn til mænd og kvinder

foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling

sted i strid med denne lov.

Stk.2. Enhver arbejdsgiver, som har ansat mænd og kvinder, skal yde

dem ligeløn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde eller for

arbejde, der tillægges samme værdi.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende

pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst.«

2. I § 3, stk. 1, indsættes efter »ligeløn«: »herunder lige

lønvilkår«.

3. I § 4, 1. pkt. indsættes efter »ligeløn«: »herunder lige

lønvilkår«.

4. I § 6 indsættes efter »ligeløn«: »herunder lige lønvilkår«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 32 af 4. februar 1976 om lige løn til mænd og kvinder

(Folketingstidende 1975-76, sp. 1674, 2401, 5032 og 5121, tillæg

A, sp. 1505, tillæg B, sp. 385, tillæg C, sp. 183).

Ligelønsloven er vedtaget til gennemførelse af EF's ministerråds

direktiv af 10. februar 1975 om gennemførelse af princippet om

lige løn til mænd og kvinder. Lovforslaget blev udarbejdet på

grundlag af en indstilling fra et udvalg, hvori bl.a.

arbejdsmarkedets parter var repræsenteret. Det blev ved

udarbejdelsen af lovforslaget tillagt afgørende vægt, at

direktivet måtte omformuleres således, at reglerne kunne indgå som

et naturligt led i det danske arbejdsretlige system.

Princippet om ligeløn var således allerede gennemført på

LO/DA-området ved vedtagelsen af mæglingsforslaget i 1973. Da de

principper, der følges på dette område, i vidt omfang får virkning

både på andre overenskomstområder og på områder, der ikke er

reguleret ved overenskomst, kunne man gå ud fra, at

ligelønsprincippet allerede var gennemført i Danmark, men at ikke

alle havde et formelt krav på ligeløn, der kunne håndhæves ad

retslig vej.

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget var der derfor

enighed om at bygge på det samme sproglige ligelønsbegreb, som

kendes fra overenskomsterne.

Dette blev således begrundet i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget:

»I direktivets art. 1 udtales, at der skal ydes ligeløn »for samme

arbejde eller for arbejde, som tillægges samme værdi«. I

forbindelse med vedtagelsen af direktivet tog Danmark imidlertid

et forbehold om, at man - af klarhedsgrunde - i den danske

følgelovgivning alene ville anvende udtrykket »samme arbejde«, der

(ligesom udtrykket »lige løn«) er det samme, der anvendes i de

kollektive overenskomster.

Særligt hvad angår udtrykket »samme arbejde«, er dette i Danmark

hidtil - bl.a. af de implicerede organisationer blevet fortolket

så bredt, at en tilføjelse af direktivets udtryk ikke ville

indebære nogen reel udvidelse af området for ligeløn i Danmark.

I de få tilfælde, hvor der ved en jobklassificering er tillagt et

arbejde samme værdi som et andet, vil det helt naturligt være

omfattet af bestemmelserne om ligeløn.'

EF-Kommissionen indledte den 30. marts 1979

traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark, jfr. EF-traktatens art.

169 og udtog den 18. juli 1983 stævning mod Danmark, idet den

bl.a. gjorde gældende, at begrebet lige løn for samme arbejde

udgør en begrænsning i lovens anvendelsesområde, der medfører, at

direktivet ikke kan anses for korrekt opfyldt.

Kommissionens opfattelse kan sammenfattes således: Direktivet

indeholder en forpligtelse til at yde lige løn for samme arbejde

og for arbejde, som tillægges samme værdi.

Eksempelvis vil forpligtelsen ikke være overholdt, hvis loven ikke

finder anvendelse på arbejde, der skønt det er forskelligartet,

har samme værdi.

Regeringen har i sine svar til Kommissionen og under sagens

behandling gjort rede for, at lovens ordlyd stemmer overens med

overenskomsternes ligelønsbegreb, som stedse har været fortolket i

den brede betydning. Regeringen har henvist til en opmandskendelse

fra 1977, der viser, at overenskomsterne fortolkes som også

dækkende arbejde, som tillægges samme værdi. Regeringen har

endvidere henvist til, at den brede fortolkning af »samme arbejde«

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

EF-domstolen har taget til efterretning, at overenskomsterne og loven

fortolkes i overensstemmelse med ligelønsdirektivet.

Domstolen har imidlertid i sin afgørelse af 30. januar 1985 lagt vægt

på, at brugerne af loven ikke ud af lovteksten kan se, at »samme

arbejde« skal forstås i den brede betydning. Danmark er derfor

blevet dømt for mangelfuld gennemførelse af ligelønsdirektivet.

Lovforslaget har været forelagt LO, FTF, DA og Ligestillingsrådet,

der er enig i de foreslåede ændringer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovforslaget gør det klart og præciserer i overensstemmelse med

EF-domstolens afgørelse og den hidtil gældende retstilstand, at

ligeløn skal ydes for såvel samme arbejde som for arbejde, som

tillægges samme værdi.

På det overenskomstdækkede område vil man typisk tale om »ligeløn

for samme arbejde«, og denne sprogbrug opfylder materielt de krav,

der må stilles for, at området kan holdes uden for loven under

forudsætning af, at de berørte parter - på samme måde som DA, LO

og FTF - er enige om at udtrykket omfatter »arbejde af samme

værdi«.

Organisationernes fælleserklæring af 16. december 1982, som blev

afgivet til Kommissionen under sagens behandling, lyder som

følger:

»Hvor der i medfør af kollektive overenskomster, hvori undertegnede

organisationer er part, skal ydes lige løn for samme arbejde, har

det stedse været, og er det fortsat vor opfattelse, at kravet på

ligeløn ligeledes omfatter krav om lige løn for arbejde af samme

værdi, således som anvendelsen af dette udtryk i EF's

ligelønsdirektiv og i ILO's konvention nr. 100 skal forstås.

Der vil følgelig ikke kunne opstå strid mellem parterne i en sådan

overenskomst, om 2 arbejdsfunktioner, der er indbyrdes

forskellige, men dog har samme værdi, skal anses for at være samme

arbejde. Om to arbejdsfunktioner har samme værdi må afgøres ud fra

en af den almindelige løndannelse uafhængig, direkte vurdering af

de pågældende arbejdsgruppers indsats i produktionen.«

Endvidere foreslås, at ordene »på samme arbejdsplads« udgår for at

bringe lovens anvendelsesområde i overensstemmelse med lov om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse

m.v. Danmark ændrede ligebehandlingsloven på dette punkt ved lov

nr. 117 af 28. marts 1984, efter at EF-Kommissionen havde anlagt

sag mod Danmark. Sagen blev herefter hævet.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling

sted i strid med denne lov.

Stk.2. Enhver arbejdsgiver, som har ansat mænd og kvinder, skal yde

dem ligeløn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde eller for

arbejde, der tillægges samme værdi.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende

pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst.«

--/

§ 1. Enhver arbejdsgiver, som har ansat mænd og kvinder på samme arbejdsplads, skal yde dem lige løn for samme arbejde i medfør af denne lov, hvis han ikke i medfør af kollektiv overenskomst er forpligtet hertil over for dem.

/--

2. I § 3, stk. 1, indsættes efter »ligeløn«: »herunder lige

lønvilkår«.

--/

§ 3. Afskediges en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om ligeløn efter loven, skal arbejdsgiveren udrede en godtgørelse.

/--

3. I § 4, 1. pkt. indsættes efter »ligeløn«: »herunder lige

lønvilkår«.

--/

§ 4. § 3 finder tilsvarende anvendelse på overenskomstområder, hvor lønmodtagerne har krav på ligeløn, men hvor der ikke findes regler om godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej.

/--

4. I § 6 indsættes efter »ligeløn«: »herunder lige lønvilkår«.

--/

§ 6. En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde ligeløn efter loven, kan søge kravet fastslået ved domstolene.

/--

Versioner

1. 1988-05-21