Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00103@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jfr. lovbekendtgørelse nr. 348 af 16. juli 1985,

foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som nye stykker:

»Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes

alene med virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter

ifølge de kommunale regnskaber for 1986 overstiger de korrigerede

regnskaber for 1984. Ved korrektionen opregnes regnskaberne for

1984 til 1986-pris- og lønniveau og tillægges eller fradrages

kommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter efter

stk. 3, nr. 2 og 3.

Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13 opgøres som forskellen

mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for

1986 og det korrigerede regnskab for 1984 for kommunerne under et.

Stk. 15. Nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold til

stigningen i den enkelte kommunes nettodriftsudgifter, ekskl.

forsyningsvirksomheder, fra regnskabet for 1984, opregnet til

1986-pris- og lønniveau, til regnskabet for 1986.«

2. Efter § 10 indsættes som ny paragraf:

»§ 10a. Det efter reglerne i § 10beregnede tilskud for den enkelte

kommune nedsættes alene med virkning for 1986 med et beløb

svarende til 20 pct. af den del af den enkelte kommunes

anlægsudgifter, bortset fra anlægsudgifterne vedrørende

miljøforanstaltninger, sanering og byfornyelse, i 1986, for hvilke

der ikke inden 4. december 1985 er indgået bindende kontrakt.

Stk. 2. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 1 afregnes foreløbigt i 1986

og efterreguleres i 1987. Ved den foreløbige afregning indbetaler

den enkelte kommune senest 1. april 1986 10 pct. af den enkelte

kommunes budgetterede anlægsudgift. Kommunen kan dog inden 1.

april 1986 indberette et revideret anlægsbudget. Hvis en kommune

har afgivet en sådan indberetning, beregnes den foreløbige

nedsættelse med 10 pct. alene på grundlag heraf.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregningsgrundlaget for nedsættelsen efter stk. 1 og stk. 2.«

3. Efter § 10a indsættes som ny paragraf:

»§ 10b. Tilskud til kommunerne efter § 10 forhøjes for 1986 med 8

mill. kr.

Stk. 2. Tilskudsforhøjelsen afregnes i 1986.«

4. I § 17 indsættes som nye stykker:

»Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes

alene med virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter

ifølge de amtskommunale regnskaber for 1986 overstiger de

korrigerede regnskaber for 1984. Ved korrektionen opregnes

regnskaberne for 1984 til 1986-pris- og lønniveau og tillægges

eller fradrages amtskommunernes skønnede merudgifter henholdsvis

mindreudgifter efter stk. 3, nr. 2 og 3. Endvidere korrigeres der

for mindreudgifter som følge af lægekonflikten.

Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13 opgøres som forskellen

mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for

1986 og det korrigerede regnskab for 1984 for amtskommunerne under

et.

Stk. 15. Nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold til stigningen

i den enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter, ekskl.

forsyningsvirksomheder, fra regnskabet for 1984, opregnet til

1986-pris- og lønniveau, til regnskabet for 1986.«

5. Efter 17 indsættes som ny paragraf:

»§ 17a. Det efter reglerne i § 17beregnede tilskud for den enkelte

amtskommune nedsættes alene med virkning for 1986 med et beløb

svarende til 20 pct. af den del af den enkelte amtskommunes

anlægsudgifter, bortset fra anlægsudgifter vedrørende

miljøforanstaltninger, sanering og byfornyelse, i 1986, for hvilke

der ikke inden 4. december 1985 er indgået bindende kontrakt.

Stk. 2. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 1 afregnes foreløbigt i 1986

og efterreguleres i 1987. Ved den foreløbige afregning indbetaler

den enkelte amtskommune senest 1. april 1986 10 pct. af den

enkelte amtskommunes budgetterede anlægsudgift. Amtskommunen kan

dog inden 1. april 1986 indberette et revideret anlægsbudget. Hvis

en amtskommune har afgivet en sådan indberetning, beregnes den

foreløbige nedsættelse med 10 pct. alene på grundlag heraf.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregningsgrundlaget for nedsættelsen efter stk. 1 og stk. 2.«

6. Efter § 17a indsættes som ny paragraf:

»§ 17b. Tilskud til amtskommunerne efter § 17 nedsættes for 1986 med

142 mill. kr. Nedsættelsen, som kun har virkning for 1986,

fordeles efter den enkelte amtskommunes andel af det samlede antal

patienter omfattet af lægekonflikten i 1984-85.

Stk. 2. Tilskudsnedsættelsen afregnes i 1986.«

7. I § 27 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

beregningsgrundlag for tilskudsnedsættelsen efter § 10, stk.

13-15, og § 17, stk. 13-15.«

8. Efter § 27 indsættes som ny paragraf:

»§ 27a. Energiministeren bemyndiges til at undtage anlægsarbejder

inden for vedvarende energi samt i ganske særlige tilfælde at

undtage anlægsarbejder inden for el- og varmeforsyningsområdet fra

beregningsgrundlaget for tilskudsnedsættelsen efter §§ 10a og 17 a

og § 10, stk. 6, i lov om hovedstadsområdets kollektive

personbefordring.«

§ 2

I lov nr. 270 af 8. juni 1977 om hovedstadsområdets kollektive

personbefordring, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 211 af 16.

maj 1984, indsættes i § 10 som nye stykker:

»Stk. 4. Det efter stk. 3 opgjorte tilskud nedsættes alene med

virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter ifølge

hovedstadsrådets regnskab for 1986 overstiger regnskabet for 1984

opreguleret til 1986-pris- og lønniveau.

Stk. 5. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 4 opgøres som forskellen

mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for

1986 og regnskabet for 1984 opreguleret til 1986-pris- og

lønniveau.

Stk. 6. Det efter reglerne i stk. 3 opgjorte tilskud for 1986

nedsættes alene med virkning for 1986 med et beløb svarende til 20

pct. af den del af hovedstadsrådets anlægsudgifter, bortset fra

anlægsudgifter vedrørende miljøforanstaltninger, sanering og

byfornyelse, i 1986, for hvilke der ikke inden 4. december 1985 er

indgået bindende kontrakt.

Stk. 7. Den efter reglerne i stk. 6 opgjorte tilskudsnedsættelse

afregnes foreløbigt i 1986 og efterreguleres i 1987. Ved den

foreløbige afregning indbetaler hovedstadsrådet senest 1. april

1986 10 pct. af hovedstadsrådets budgetterede anlægsudgift.

Hovedstadsrådet kan dog inden 1. april 1986 indberette et

revideret anlægsbudget. Hvis hovedstadsrådet har afgivet en sådan

indberetning, beregnes den foreløbige nedsættelse med 10 pct.

alene på grundlag heraf.

Stk. 8. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregningsgrundlaget for nedsættelsen efter stk. 6 og 7.«

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 246

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jfr. lovbekendtgørelse nr. 348 af 16. juli 1985,

foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som nye stykker:

»Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes

alene med virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter

ifølge de kommunale regnskaber for 1986 overstiger de korrigerede

regnskaber for 1984. Ved korrektionen opregnes regnskaberne for

1984 til 1986 pris- og lønniveau og tillægges eller fradrages

kommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter efter

stk. 3, nr. 2 og 3.

Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13 opgøres som forskellen

mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for

1986 og det korrigerede regnskab for 1984 for kommunerne under et.

Stk. 15. Halvdelen af nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold

til stigningen i den enkelte kommunes nettodriftsudgifter fra

regnskabet for 1984, opregnet til 1986 pris- og lønniveau, til

regnskabet for 1986«.

2. Efter § 10 indsættes som ny paragraf:

»§ 10a. Det efter reglerne i § 10beregnede tilskud for den enkelte

kommune nedsættes alene med virkning for 1986 med et beløb

svarende til 10 pct. af den enkelte kommunes anlægsudgifter i

1986. For anlægsudgifter, for hvilke der ikke inden den 4.

december 1985 er vedtaget en anlægsbevilling, beregnes

nedsættelsen dog med 20 pct.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

beregningsgrundlag for tilskudsnedsættelsen efter stk. 1.

Stk. 3. Tilskudsnedsættelsen afregnes foreløbigt i 1986 og

efterreguleres i 1987.«

3. Efter § 10a indsættes som ny paragraf:

»§ 10b. Tilskud til kommunerne efter § 10 forhøjes for 1986 med 8

mill. kr.

Stk. 2. Tilskudsforhøjelsen afregnes i 1986.«

4. I § 17 indsættes som nye stykker:

»Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes

alene med virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter

ifølge de amtskommunale regnskaber for 1986 overstiger de

korrigerede regnskaber for 1984. Ved korrektionen opregnes

regnskaberne for 1984 til 1986 pris- og lønniveau og tillægges

eller fradrages amtskommunernes skønnede merudgifter henholdsvis

mindreudgifter efter stk. 3, nr. 2 og 3. Endvidere korrigeres der

for mindreudgifter som følge af lægekonflikten.

Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13 opgøres som forskellen

mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for

1986 og det korrigerede regnskab for 1984 for amtskommunerne under

et.

Stk. 15. Halvdelen af nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold

til stigningen i den enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter fra

regnskabet for 1984, opregnet til 1986 pris- og lønniveau, til

regnskabet for 1986.«

5. Efter § 17 indsættes som ny paragraf:

»§ 17a. Det efter reglerne i § 17beregnede tilskud for den enkelte

amtskommune nedsættes alene med virkning for 1986 med et beløb

svarende til 10 pct. af den enkelte amtskommunes anlægsudgifter i

1986. For anlægsudgifter, for hvilke der ikke inden den 4.

december 1985 er vedtaget en anlægsbevilling, beregnes

nedsættelsen dog med 20 pct.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

beregningsgrundlag for tilskudsnedsættelsen efter stk. 1.

Stk. 3. Tilskudsnedsættelsen afregnes foreløbigt i 1986 og

efterreguleres i 1987.«

6. Efter § 17a indsættes som ny paragraf:

»§ 17b. Tilskud til amtskommunerne efter § 17, bortset fra Københavns

og Frederiksberg kommuner, nedsættes for 1986 med yderligere 142

mill. kr. Nedsættelsen, som kun har virkning for 1986, fordeles

efter den enkelte amtskommunes andel af de pågældende

amtskommuners samlede beskatningsgrundlag i 1984 som opgjort ved

novemberafregningen i 1985, jfr. kildeskattelovens § 64, stk. 3 og

4.

Stk. 2. Tilskudsnedsættelsen afregnes i 1986.«

7. I § 27 indsættes som nyt stk.:

»Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

beregningsgrundlag for tilskudsnedsættelsen efter § 10, stk.

13-15, og § 17, stk. 13-15.«

§ 2

I lov nr. 270 af 8. juni 1977 om hovedstadsområdets kollektive

personbefordring, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 211 af 16.

maj 1984, indsættes i § 10 som nye stykker:

»Stk. 4. Det efter stk. 3 opgjorte tilskud nedsættes alene med

virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter ifølge

hovedstadsrådets regnskab for 1986 overstiger regnskabet for 1984

opreguleret til 1986 pris- og lønniveau.

Stk. 5. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 4 opgøres som forskellen

mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for

1986 og regnskabet for 1984 opreguleret til 1986 pris- og

lønniveau.

Stk. 6. Det efter reglerne i stk. 3 opgjorte tilskud for 1986

nedsættes alene med virkning for 1986 med et beløb svarende til 10

pct. af hovedstadsrådets anlægsudgifter i 1986. For

anlægsudgifter, for hvilke der ikke inden den 4. december 1985 er

vedtaget en anlægsbevilling, beregnes nedsættelsen dog med 20 pct.

Stk. 7. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

beregningsgrundlag for tilskudsnedsættelsen efter stk. 5 og 6.

Stk. 8. Den efter reglerne i stk. 6 opgjorte tilskudsnedsættelse

afregnes foreløbigt i 1986 og efterregulers i 1987. Den efter

reglerne i stk. 7 opgjorte tilskudsnedsættelse afregnes i 1987.«

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Formål og hovedindhold

Lovforslaget er et led i justeringen af den økonomiske politik ved

færdiggørelsen af finansloven for 1986, jfr. finansministeriets og

økonomiministeriets redegørelse, der er fremsendt til folketinget

samtidig med lovforslagets fremsættelse.

Lovforslagets formål er at tilskynde til, at kommuner og amtskommuner

(herunder også hovedstadsrådet) tilrettelægger deres

udgiftspolitik for 1986 med henblik på at holde uændret aktivitet

i forhold til regnskabet for 1984 og at modvirke

flaskehalsproblemer i bygge- og anlægssektoren.

Derfor foreslås det generelle tilskud til kommunerne og

amtskommunerne for 1987 nedsat med et beløb svarende til den

faktiske reale regnskabsmæssige vækst i driftsudgifterne i 1986.

Herudover foreslås en tilskudsnedsættelse svarende til 10 pct. af

den enkelte (amts)kommunes anlægsudgifter i 1986. For

anlægsudgifter, hvor der ikke på tidspunktet for dette lovforslags

fremsættelse er vedtaget en anlægsbevilling, beregnes nedsættelsen

dog med 20 pct. af udgiften.

Endelig stilles der forslag om at inddrage den samlede kommunale

nettobesparelse som følge af lægekonflikten i 1984, i alt 134

mill. kr. netto.

2. Budgetsamarbejdet

Siden 1980 har de skiftende regeringer hvert år, efter forhandling

med de kommunale organisationer, udsendt en henstilling om

kommunernes budgetlægning for det kommende år. Regeringen har i

reglen forbeholdt sig at søge gennemført den fornødne lovgivning,

hvis ikke henstillingen måtte blive efterlevet.

De fleste år har en sådan lovgivning imidlertid været unødvendig. Dog

blev der for året 1984 gennemført en bunden opsparing for visse

amtskommuner med den begrundelse, at disse amtskommuner havde

brudt henstillingen.

Det er af afgørende betydning, at der gennem en fortsat stram

udgiftspolitik også i de kommende år skabes plads for en vækst i

den private sektors produktion og beskæftigelse.

De kommunale budgetter for 1986 indeholder et sådant udgiftsniveau og

likviditetsforbrug, at målsætningen for udgiftspolitikken for

kommunerne, som denne er kommet til udtryk i regeringens

henstillinger til kommunerne, ikke kan ventes realiseret uden

indgreb.

Regeringen lægger imidlertid vægt på, at der så vidt muligt ikke

gribes ind i de allerede lagte budgetter, og har derfor givet

indgrebet en form, så der skabes et sæt af forudsætninger, som vil

tilskynde de nyvalgte kommunale råd til endnu engang at overveje

de udgiftspolitiske planer.

Regeringen har endvidere tilstræbt et indgreb af en sådan form, at

budgetsamarbejdet kan videreføres.

Regeringen lægger afgørende vægt på at finde veje til at bevare det

frivillige budgetsamarbejde med kommuner og amtskommuner, fordi

det forener hensynet til en indpasning af kommunernes økonomi i

samfundsøkonomien med hensynet til at bevare handlefriheden for

den enkelte kommune.

3. Henstillingen for 1986

Regeringens henstillinger om den kommunale budgetlægning for 1986 er

indeholdt i indenrigsministeriets cirkulære af 15. marts 1985,

hvori det hedder:

»Regeringen skal på denne baggrund henstille, at den kommunale

budgetlægning for 1986 tilrettelægges med henblik på:

- at kommuner henholdsvis amtskommuner under et holder uændret

aktivitetsniveau,

- at der for kommuner henholdsvis amtskommuner under et ikke ved

likviditetsforbrug gennemføres kommunale skattelettelser.

Ved uændret aktivitetsniveau i 1986 forstås, at nettoudgifterne

(summen af nettodriftsudgifter og nettoanlægsudgifter) i 1986 for

kommuner henholdsvis amtskommuner under et ikke overstiger

nettoudgifterne i 1984-regnskabet med tillæg af de forventede

pris- og lønstigninger fra 1984 til 1985 og fra 1985 til 1986 og

korrigeret for besparelser/merudgifter i forbindelse med ny

lovgivning m.v. (herunder virkningen af lægekonflikten) på det

kommunale område.«

Cirkulæreskrivelsen afsluttedes som følger:

»Regeringen tillægger det afgørende vægt, at henstillingerne for den

kommunale budgetlægning for 1986 følges. Af hensyn til den

samfundsøkonomiske balance vil det i modsat fald være nødvendigt

for regeringen at fremlægge forslag om afbalancerende

foranstaltninger.«

4. De kommunale budgetter for 1986

4.1. Skatteudskrivning

Udviklingen i skatteudskrivningen fra 1985 til 1986 i kommuner og

amtskommuner er vist i tabel 1.

Tabel 1. Skatteudskrivningen i 1985 til 1986

Det fremgår af tabellen, at det samlede beskatningsniveau er praktisk

taget uændret i 1986, idet en lille stigning i

udskrivningsprocenten modsvares af et lille fald i

grundskyldpromillen.

Regeringens henstilling om at undlade likviditetsfinansierede

skattelettelser er således overholdt.

4.2. Udgifter og likviditetsforbrug

Udviklingen i de kommunale udgifter fra 1984 til budgettet for 1986

er vist i tabel 2.

For henholdsvis amtskommunerne (inkl. hovedstadsrådet), kommunerne og

Københavns og Frederiksberg kommuner er der her foretaget en

sammenligning af udgifterne i 1984 (opreguleret til

1986-prisniveau) og de budgetterede udgifter i 1986. Udgifterne i

1984 er opreguleret til 1986-niveau på grundlag af kommunernes

egne skøn over pris- og lønudviklingen. Endvidere er det

budgetterede likviditetsforbrug i 1986 vist.

Tabel 2. Nettoudgifter og likviditetsforbrug.

(Det bemærkes, at bilag 2 indeholder en mere detaljeret gennemgang af

budgetterne for 1986, sammenholdt med regnskab 1984).

Det fremgår af tabellen, at amtskommunernes reale udgifter i 1986

ligger ca. 1 mia. kr. over regnskabet for 1984, at kommunernes

reale udgifter ligger ca. 3,1 mia. kr. over, og at udgifterne i

Københavns og Frederiksberg kommuner er ca. 600 mill. kr. lavere

end regnskabet for 1984.

Sammenlagt vil de kommunale udgifter, hvis disse budgetter

realiseres, vokse med ca. 3,5 mia. kr. eller 3,3 pct.

Regner man med statens - lavere - pris- og lønforudsætninger, er

væksten større, nemlig ca. 4,5 mia. kr. eller 4,3 pct.

Det samlede likviditetsforbrug inkl. frigivelsen af amtskommunernes

bundne opsparing og likviditetsbindingen for primærkommuner er

opgjort til knap 4,3 mia. kr., heraf 0,7 mia. kr. for

amtskommunerne og 3,5 mia. kr. for primærkommunerne.

5. Udviklingen i bygge- og anlægssektoren

Udviklingen i bygge- og anlægssektoren præges af betydelige

flaskehalsproblemer. Det tilstræbes derfor at begrænse bygge- og

anlægsaktiviteten i staten, kommunerne og de koncessionerede

selskaber, således at der skabes råderum for det private byggeri,

især erhvervsbyggeriet. Med henblik herpå udsendte

indenrigsministeren allerede 10. september 1985 en henstilling til

kommunerne om at begrænse bygge- og anlægsaktiviteten. Samtidig

nedsattes kommunernes låneramme. De kommunale 1986-budgetter viser

imidlertid, at kommunerne budgetterer med betydelige merudgifter

til bygge- og anlægsopgaver i 1986.

I staten blev der i oktober gennemført en udskydelse af bygge- og

anlægsarbejder på 1/2 mia. kr. fra 1986 til senere finansår.

For de koncessionerede selskaber udskydes ligeledes bygge- og

anlægsarbejder for godt 1/2 mia. kr. fra 1986 til senere

finansår.

På statens område gennemføres yderligere begrænsninger af bygge- og

anlægsaktiviteten i 1986 ved begrænsning af mulighederne for at

prisregulere anlægsbevillingerne. På denne baggrund finder

regeringen, at der også bør ske en begrænsning af kommunernes

bygge- og anlægsaktivitet i 1986.

Regeringen foreslår derfor, at der alene med virkning for 1986

gennemføres en tilskudsnedsættelse svarende til 10 pct. af den

enkelte (amts)kommunes anlægsudgifter i 1986 (dog 20 pct. for de

anlægsprojekter, for hvilke der ikke ved lovforslagets

fremsættelse forelå en anlægsbevilling). Dette forslag har til

formål yderligere at tilskynde (amts)kommunerne til at revurdere

de udgiftspolitiske planer, hvorved tilskudsnedsættelsen

begrænses.

For at give de nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer mulighed for at

revurdere de kommunale anlægsbevillinger på baggrund af

bestemmelserne i dette lovforslag foreslås, at

kommunalbestyrelserne kan vedtage nye og reviderede

anlægsbudgetter, som indsendes til indenrigsministeriet senest 1.

april 1986. I forbindelse med indsendelse af de reviderede

anlægsbudgetter indbetales til statsskattedirektoratet a conto 10

pct. af den indberettede bruttoanlægsbevilling. For de kommuner,

som ikke indberetter et revideret anlægsbudget, beregnes

indbetalingen på grundlag af det allerede foreliggende

anlægsbudget. Efterreguleringen af tilskudsnedsættelsen, herunder

udskillelsen af anlægsudgifter, der falder under 20 pct.-reglen,

foretages i 1987, når regnskaberne foreligger.

Som yderligere skridt til at begrænse anlægsinvesteringernes

størrelse vil der blive indført en deponeringsordning ved

kommunernes optagelse af indekslån til ikke-takstfinansieret

virksomhed.

Ordningen vil indebære, at der på de områder, hvor kommunen kan

optage indekslån til finansiering af anlægsaktiver, vil blive

stillet krav om, at kommunen deponerer et beløb, der modsvarer

anlægsaktivets opførelsesomkostninger. Der vil fra det deponerede

beløb kun kunne hæves til løbende afdrag og renter. Deponeringens

varighed vil svare til lånets løbetid.

6. Regeringens vurdering af de kommunale budgetter for 1986

I 1983 og 1984 har de kommunale regnskaber - modsat tidligere -

ligget væsentligt under budgetterne. I 1983 var regnskabet -

udtrykt i faste priser - ca. 2 mia. kr. under budgettet, i 1984

ca. 2,5 mia. kr. Hvis afstanden mellem budget og regnskab for 1986

bliver den samme som for 1984 og 1983, bliver væksten 1,5-2 mia.

kr. Dette vil betegne et klart brud på de senere års

udgiftspolitiske stabilitet. Foreløbige oplysninger om kommunernes

udgifter i 1985 bekræfter, at udgifterne påny er i vækst.

Hertil kommer, at de vedtagne budgetter indeholder en tilkendegivelse

af, at kommunernes likviditet er så rigelig, at der skønnes at

kunne undværes mere end 4 mia kr. heraf.

Efter regeringens vurdering er et indgreb derfor påkrævet med henblik

på at tilskynde kommunerne til at overholde henstillingen.

Regeringen har under hensyn til det anførte fundet, at de nyvalgte

kommunale råd bør have lejlighed til at nedjustere udgiftsniveauet

i 1986-budgetterne, således at dette kommer på linje med

1984-regnskabet. En tilskudsnedsættelse vil være nødvendig, hvis

det udgiftspolitiske mål for den kommunale økonomi ikke

realiseres, dvs. hvis nettodriftsudgifterne på regnskab 1986 ikke

bringes på linje med nettoudgifterne på regnskab 1984 korrigeret

for pris- og lønstigninger m.m.

Den samlede tilskudsnedsættelse for 1987 beregnes på grundlag af den

samlede reale regnskabsmæssige vækst i driftsudgifterne i 1986.

Når regnskabsresultatet for 1986 er kendt i efteråret 1987, kan

tilskudsnedsættelsens samlede omfang opgøres.

Det bemærkes, at lovforslaget forudsætter en nedsættelse af de

generelle tilskud i 1987. Regeringen har i bemærkningerne til L

227 (1984-85) tilkendegivet, at den i 1985 vil udarbejde

lovforslag, der tilstræber en afvikling af de generelle tilskud

fra og med 1987.

Om afvikling af de generelle tilskud hedder det i lovforslagets

bemærkninger:

»Regeringen vil inden den 1. januar 1986 udarbejde et udkast til

lovforslag om ændret kommunal finansiering med virkning fra 1987,

så det efter drøftelse med kommunerne kan fremsættes senest den

15. februar 1986.

Med dette lovforslag tilstræbes en afvikling af de generelle tilskud

til kommunerne på en måde, således:

- at kommunernes samlede aktiviteter indpasses i de

samfundsøkonomiske rammer, som regeringen og folketinget

opstiller, på en måde, der sikrer fortsat udvikling i den lokale

prioritering af skat og kommunal service,

- at beslutningskompetence og økonomisk ansvar knyttes nærmere

sammen,

- at den kommunale skatteforhøjelse, der måtte følge heraf ved

uændret kommunal aktivitet modsvares af en nedsættelse af statens

indkomstskat på en måde, der sigter mod at bevare progressionen i

skattesystemet.«

Vedtages en sådan lovgivning, vil regeringen søge hjemmel til at

inddrage 1987-reguleringen på anden måde.

7. Fordelingen af tilskudsnedsættelsen

Såfremt det ved opgørelse af regnskabet for 1986 viser sig, at

(amts)kommunerne under et ikke har overholdt regeringens

udgiftspolitiske henstilling, foreslår regeringen de generelle

tilskud til (amts)kommunerne nedsat svarende til den samlede

overskridelse. Nedsættelsen har alene virkning for 1987. Det

foreslås, at halvdelen af en eventuel tilskudsnedsættelse fordeles

efter de enkelte (amts)kommuners realvækst i nettodriftsudgifterne

fra 1984 til 1986, mens den anden halvdel fordeles efter den

eksisterende fordelingsnøgle for generelle tilskud, dvs. efter

beskatningsgrundlag.

Med denne fordelingsnøgle sikres en tilfredsstillende

overensstemmelse mellem de enkelte (amts)kommuners overskridelse

af regeringens udgiftspolitiske henstilling og

tilskudsnedsættelsens størrelse, samtidig med at (amts)kommunerne

tilskyndes til ikke at øge udgifterne i 1986 i forhold til 1984,

idet bloktilskudsreduktionen derved begrænses.

8. Amtskommunernes besparelser på lægekonflikten i 1984

Sygesikringens Forhandlingsudvalg har foretaget en opgørelse af

amtskommunernes besparelser som følge af lægekonflikten i 4.

kvartal 1984.

Opgørelsen bygger på en sammenligning af udgifterne i 1983 (omregnet

til 1984-priser) med udgifterne i 1984. Dette giver i alt 87 mill.

kr.

Hertil kommer, at der i 1984 som følge af konflikten ekstraordinært

blev udbetalt feriepenge på 70 mill. kr., hvilket resulterer i en

tilsvarende besparelse i 1985.

Bruttobesparelsen er således 157 mill. kr., inkl. en eventuel

»hamstring« af ydelser forud for konfliktens begyndelse.

Amtskommunerne har imidlertid haft merudgifter til administration på

ca. 7 mill. kr. og har opnået en mindre besparelse end ventet som

følge af loven om regulering af honorarer fra foråret 1984.

Nettobesparelsen for amtskommunerne kan således opgøres til 142 mill.

kr.

Dette beløb foreslås inddraget ved en nedsættelse af det generelle

tilskud til amtskommunerne. Nedsættelsen skal dog ikke omfatte

Københavns og Frederiksberg kommuner, der ikke var omfattet af

konflikten.

Af dette beløb vil 8 mill. kr. blive anvendt til at kompensere

kommunerne for deres merudgifter til bistandshjælp m.v. som følge

af konflikten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 4 og 7

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger for så vidt

angår den foreslåede nedsættelse af tilskuddet til kommunerne og

til amtskommunerne, hvis der viser sig at være en samlet real

regnskabsmæssig vækst i driftsudgifterne for 1986.

Halvdelen af tilskudsnedsættelsen for kommuner henholdsvis

amtskommuner fordeles i forhold til de enkelte (amts)kommuners

andel af det samlede beskatningsgrundlag, mens den anden halvdel

fordeles mellem (amts)kommunerne i forhold til de enkelte

(amts)kommuners realvækst i nettodriftsudgifterne fra regnskab

1984 til regnskab 1986.

Ved fordelingen af den del af tilskudsnedsættelsen, der fordeles

efter realvækst, nedsættes tilskuddet kun for (amts)kommuner med

positiv realvækst.

Realvæksten for den enkelte (amts)kommune opgøres som forskellen

mellem den enkelte (amts)kommunes nettodriftsudgifter i 1986 og i

1984 opregnet med pris- og lønstigningerne og korrigeret for

byrde- og opgaveændringer, herunder virkningen af lægekonflikten i

1984. Pris- og lønstigningen opgøres som et gennemsnit af den

samlede pris- og lønstigning for alle (amts)kommuner.

Indenrigsministeren bemyndiges alene til at foretage korrektion i

beregningsgrundlaget i det omfang, der er sket ændringer i

konteringsreglerne for regnskab 1986 i forhold til regnskab 1984,

som har betydning for realvækstberegningen.

Da den samlede vækst først kan opgøres, når regnskaberne for 1986

foreligger, foreslås denne tilskudsnedsættelse afregnet over

tolvtedelsraterne med en trediedel i hver af månederne oktober,

november og december 1987.

Til nr. 2 og 5

Tilskuddet til kommunerne henholdsvis amtskommunerne forslås alene

med virkning for 1986 nedsat med et beløb, der for den enkelte

(amts)kommune svarer til 10 pct. af (amts)kommunens faktiske

anlægsudgifter i 1986. For anlægsudgifter, hvor der ikke på

tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er vedtaget en

anlægsbevilling, beregnes tilskudsnedsættelsen med 20 pct.

Udgangspunktet for beregningen af de enkelte (amts)kommuners

tilskudsnedsættelse er alle anlægsudgifter og -tilskud (brutto) i

regnskabsåret 1986 (alle udgifter, der bogføres på dranst 3 i det

kommunale regnskab).

Beregningsgrundlaget omfatter dog ikke udgifter til jordforsyning på

kontiene 0.01-0.05.

Nedsættelsen beregnes endeligt på grundlag af udgifterne i regnskabet

for 1986 som de foreligger oplyst for indenrigsministeriet i

august måned 1987. Udskillelsen af anlægsudgifter, som falder

under 20 pct.-reglen, sker i forbindelse med indsendelse af

regnskabet. Efterreguleringen af tilskudsnedsættelsen afregnes

over tolvtedelsraterne med en tredjedel i hver af månederne

oktober, november og december. Provenuet fra tilskudsnedsættelsen

optages på forslag til finanslov for 1986 på konto 13.08.05.

Til nr. 3 og 6

Tilskuddet til amtskommunerne, bortset fra Københavns og

Frederiksberg kommuner, foreslås alene med virkning for 1986

nedsat med 142 mill. kr., som udgør amtskommunernes

nettobesparelse som følge af lægekonflikten 1. oktober 1984-6.

januar 1985. I den nævnte periode opnåede amtskommunerne

betydelige besparelser, dels fordi basishonorarerne til

konfliktende læger (88 pct. af de alment praktiserende læger under

landsoverenskomsten) bortfaldt, dels fordi antallet af

patientydelser faldt drastisk.

Besparelserne har givet amtskommunerne en ekstraordinær forøgelse af

de likvide aktiver og mulighed for tilsvarende

ikke-skattefinansierede aktivitetsudvidelser.

Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) har i et notat af 18. oktober

1985 beregnet de amtskommunale besparelser som følge af et lavere

forbrug af lægeydelser grundet lægekonflikten, bortfald af

basishonorarer til læger, som havde opsagt overenskomsten med SFU,

feriepengebetalinger m.v. til ca. 157 mill. kr. (1984-priser,

efter refusion af patienters lægeregninger). I samme notat har SFU

opgjort amtskommunernes merudgifter til ekspedition, checks,

annoncer m.v. i forbindelse med refusion af patienters

lægeregninger til ca. 7 mill. kr. Endvidere har SFU påpeget, at en

beregnet besparelse som følge af honorarreguleringsloven, jfr. L

235 af 23. maj 1984, ikke fuldt ud opnåedes, idet honorarmassen,

som honorarnedsættelsen fik virkning for, blev mindre end

forudsat. Denne manglende besparelse har SFU opgjort til ca. 8

mill. kr. Da beløbet i 1985 blev modregnet i det amtskommunale

bloktilskud foreslås det nu tilbageført til tilskudspuljen ved

modregning i bruttobesparelsen på 157 mill. kr.

Amtskommunernes nettobesparelse opgøres herefter som 157 mill. kr.

minus administrationsudgifter, ca. 7 mill. kr. minus

mindrebesparelse på honorarreguleringsloven, ca. 8 mill. kr., i

alt 142 mill. kr.

Primærkommunerne påførtes visse sociale merudgifter i forbindelse med

konflikten. På grundlag af en stikprøveundersøgelse i 18 kommuner

foretaget af Kommunernes Landsforening er merudgifterne til

personlige tillæg til pensionister, henholdsvis hjælp efter

bistandslovens § 43 beregnet til 8 mill. kr. på landsplan.

Tilskudsnedsættelsen på 142 mill. kr. fordeles mellem amtskommunerne,

bortset fra Københavns og Frederiksberg kommuner, efter den

enkelte amtskommunes andel af de pågældende amtskommuners samlede

beskatningsgrundlag i 1984 som opgjort ved novemberafregningen i

1985.

Tilskudsnedsættelsen foreslås afregnet i 1986 over tolvtedelsraterne

i hver af månederne oktober, november og december.

Tilskudsforhøjelsen på 8 mill. kr. til primærkommunerne afregnes i

forbindelse med midtvejsreguleringen for 1986.

Til § 2

Svarende til de bestemmelser, der foran er beskrevet for kommuner og

amtskommuner, fastsættes i § 2, at tilskuddet til hovedstadsrådet

skal nedsættes alene med virkning for 1987, hvis der viser sig at

være en real vækst i driftsudgifterne fra 1984 til 1986. Herudover

skal tilskuddet i 1986 nedsættes med et beløb svarende til 10 pct.

af hovedstadsrådets anlægsudgifter i 1986, dog 20 pct. for

anlægsudgifter, for hvilke der ikke ved lovforslagets fremsættelse

forelå en anlægsbevilling, jfr. bemærkningerne til § 1, nr. 2 og

5.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jfr. lovbekendtgørelse nr. 348 af 16. juli 1985,

foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som nye stykker:

»Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes

alene med virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter

ifølge de kommunale regnskaber for 1986 overstiger de korrigerede

regnskaber for 1984. Ved korrektionen opregnes regnskaberne for

1984 til 1986 pris- og lønniveau og tillægges eller fradrages

kommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter efter

stk. 3, nr. 2 og 3.

Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13 opgøres som forskellen

mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for

1986 og det korrigerede regnskab for 1984 for kommunerne under et.

Stk. 15. Halvdelen af nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold

til stigningen i den enkelte kommunes nettodriftsudgifter fra

regnskabet for 1984, opregnet til 1986 pris- og lønniveau, til

regnskabet for 1986.«

--/

§ 10. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag.

Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med tilslutning fra folketingets finansudvalg, jfr. dog stk. 6.

Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen af:

1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af efterregulering, jfr. stk. 7,

2) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,

3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af

Stk. 3, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor.

Stk. 5. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet i løbet af tilskudsåret, hvis der sker væsentlige ændringer i de forhold, der er omtalt i

Stk. 3 og 4.

Stk. 6. For 1984 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 11.380,8 mill. kr., idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 5.

Stk. 7. Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte tilskud efterreguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i kommunerne i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes i året 2 år efter tilskudsåret.

Stk. 8. Det efter reglerne i stk. 3 beregnede tilskud for 1985 nedsættes med 731,5 mill. kr. Tilskuddet nedsættes derudover med summen af de beløb, som tilskuddet til de enkelte kommuner nedsættes med efter stk. 9. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 9, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i kommunernes indtægter afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen.

Stk. 9. Tilskuddet til den enkelte kommune for 1985 nedsættes med et beløb, der beregnes som 2,010 pct. af det beskatningsgrundlag, der anvendes ved tilskudsberegningen for 1985. Nedsættelsen kan dog højst udgøre forskellen mellem kommunernes likviditet primo 1985, som oplyst over for indenrigsministeriet i forbindelse med indberetning af budgettet for 1985, og 2 pct. af de budgetterede bruttodrifts- og anlægsudgifter for 1984.

Stk. 10. Nedsættelsen af den enkelte kommunens tilskud efter

Stk. 9 omberegnes, så kommunens andel af den samlede tilskudsnedsættelse svarer til dens andel af væksten i kommunernes beskatningsgrundlag fra 1983 til 1985 korrigeret for befolkningsudviklingen. Forskellen mellem tilskudsnedsættelsen efter stk. 9 og den omberegnede tilskudsnedsættelse afregnes med et tillæg på 10 pct.

Stk. 11. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1986 nedsættes med 2,3 mia kr. Nedsættelsen fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af væksten i det samlede kommunale bskatningsgrundlag fra 1985 til 1986 korrigeret for befolkningsudviklingen.

Stk. 12. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter

Stk. 11, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i kommunernes indtægter ved uændret beskatningsniveau afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen.

/--

2. Efter § 10 indsættes som ny paragraf:

»§ 10a. Det efter reglerne i § 10beregnede tilskud for den enkelte

kommune nedsættes alene med virkning for 1986 med et beløb

svarende til 10 pct. af den enkelte kommunes anlægsudgifter i

1986. For anlægsudgifter, for hvilke der ikke inden den 4.

december 1985 er vedtaget en anlægsbevilling, beregnes

nedsættelsen dog med 20 pct.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

beregningsgrundlaget for tilskudsnedsættelsen efter stk. 1.

Stk. 3. Tilskudsnedsættelsen afregnes foreløbig i 1986 og

efterreguleres i 1987.«

3. Efter § 10a indsættes som ny paragraf:

»§ 10b. Tilskud til kommunerne efter § 10 forhøjes for 1986 med 8

mill. kr.

Stk. 2. Tilskudsforhøjelsen afregnes i 1986.«

4. I § 17 indsættes som nye stykker:

»Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes

alene med virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter

ifølge de amtskommunale regnskaber for 1986 overstiger de

korrigerede regnskaber for 1984. Ved korrektionen opregnes

regnskaberne for 1984 til 1986 pris- og lønniveau og tilægges

eller fradrages amtskommunernes skønnede merudgifter henholdsvis

mindreudgifter efter stk. 3, nr. 2 og 3. Endvidere korrigeres der

for mindreudgifter som følge af lægekonflikten.

Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13 opgøres som forskellen

mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for

1986 og det korrigerede regnskab for 1984 for amtskommunerne under

et.

Stk. 15. Halvdelen af nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold

til stigningen i den enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter fra

regnskabet for 1984, opregnet til 1986 pris- og lønniveau, til

regnskabet for 1986.«

--/

§ 17. Staten yder et årligt tilskud til amtskommunerne, der fordeles i forhold til de enkelte amtskommuners andel af det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag.

Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med tilslutning fra folketingets finansudvalg, jfr. dog stk. 6.

Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen af:

1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af efterregulering, jfr. stk. 7,

2) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,

3) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af

Stk. 3, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor.

Stk. 5. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet i løbet af tilskudsåret, hvis der sker væsentlige ændringer i de forhold, der er omtalt i

Stk. 3 og 4.

Stk. 6. For 1984 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 13.402,7 mill. kr., idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør at stk. 5.

Stk. 7. Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte tilskud efterreguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i amtskommunerne i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes i året 2 år efter tilskudsåret.

Stk. 8. Det efter reglerne i stk. 3 beregnede tilskud for 1985 reduceres med 679,3 mill. kr. Tilskuddet nedsættes derudover med summen af de beløb, som tilskuddet til de enkelte amtskommuner nedsættes med efter stk. 9. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 9, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i amtskommunernes indtægter afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen.

Stk. 9. Tilskuddet til den enkelte amtskommune nedsættes med et beløb, der beregnes som 0,245 pct. af det beskatningsgrundlag, der anvendes ved tilskudsberegningen for 1985. Nedsættelsen kan dog højst udgøre forskellen mellem amtskommunens likviditet primo 1985, som oplyst over for indenrigsministeriet i forbindelse med indberetning af budgettet for 1985, og 2 pct. af de budgetterede bruttodrifts- og anlægsudgifter for 1984.

Stk. 10. Nedsættelsen af den enkelte amtskommunes tilskud efter stk. 9 omberegnes, så amtskommunens andel af den samlede tilskudsnedsættelse svarer til dens andel af væksten i amtskommunernes beskatningsgrundlag fra 1983 til 1985 korrigeret for befolkningsudviklingen. Forskellen mellem tilskudsnedsættelsen efter stk. 9 og den omberegnede tilskudsnedsættelse afregnes med et tillæg på 10 pct.

Stk. 11. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1986 nedsættes med 0,7 mia. kr. Nedsættelsen fordeles i forhold til de enkelte amtskommuners andel af væksten i det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag fra 1985 til 1986 korrigeret for befolkningsudviklingen.

Stk. 12. Indenrigsministeren kan med finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter

Stk. 11, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i amtskommunernes indtægter ved uændret beskatningsniveau afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen. /--

5. Efter § 17 indsættes som ny paragraf:

»§ 17a. Det efter reglerne i § 17beregnede tilskud for den enkelte

amtskommune nedsættes alene med virkning for 1986 med et beløb

svarende til 10 pct. af den enkelte amtskommunes anlægsudgifter i

1986. For anlægsudgifter, for hvilke der ikke inden den 4.

december 1985 er vedtaget en anlægsbevilling, beregnes

nedsættelsen dog med 20 pct.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

beregningsgrundlag for tilskudsnedsættelsen efter stk. 1.

Stk. 3. Tilskudsnedsættelsen afregnes foreløbigt i 1986 og

efterreguleres i 1987.«

6. Efter § 17a indsættes som ny paragraf:

»§ 17b. Tilskud til amtskommunerne efter § 17, bortset fra Københavns

og Frederiksberg kommuner, nedsættes for 1986 med yderligere 142

mill. kr. Nedsættelsen, som kun har virkning for 1986, fordeles

efter den enkelte amtskommunes andel af de pågældende

amtskommuners samlede beskatningsgrundlag i 1984 som opgjort ved

novemberafregningen i 1985, jfr. kildeskattelovens § 64, stk. 3 og

4.

Stk. 2. Tilskudsnedsættelsen afregnes i 1986.«

7. I § 27 indsættes som nyt stk.:

»Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

beregningsgrundlaget for tilskudsnedsættelsen efter § 10, stk.

13-15, og § 17, stk. 13-15.«

--/

§ 27. Indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af kommunernes og amtskommuneres beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte, at den foreløbige omberegning efter § 10, stk. 10, sker efter særlige regler, herunder at definitionen af beskatningsgrundlag for en kommune, jfr. § 23, fraviges i forbindelse med omberegningen. /--

§ 2

I lov nr. 270 af 8. juni 1977 om hovedstadsområdets kollektive

personbefordring, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 211 af 16.

maj 1984, indsættes i § 10 som nye stykker:

»Stk. 4. Det efter stk. 3 opgjorte tilskud nedsættes alene med

virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter ifølge

hovedstadsrådets regnskab for 1986 overstiger regnskabet for 1984

opreguleret til 1986 pris- og lønniveau.

Stk. 5. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 4 opgøres som forskellen

mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for

1986 og regnskabet for 1984 opreguleret til 1986 pris- og

lønniveau.

Stk. 6. Det efter reglerne i stk. 3 opgjorte tilskud for 1986

nedsættes alene med virkning for 1986 med et beløb svarende til 10

pct. af hovedstadsrådets anlægsudgifter i 1986. For

anlægsudgifter, for hvilke der ikke inden den 4. december 1985 er

vedtaget en anlægsbevilling, beregnes nedsættelsen dog med 20 pct.

Stk. 7. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

beregningsgrundlag for tilskudsnedsættelsen efter stk. 5 og 6.

Stk. 8. Den efter reglerne i stk. 6 opgjorte tilskudsnedsættelse

afregnes foreløbigt i 1986 og efterreguleres i 1987. Den efter

reglerne i stk. 5 opgjorte tilskudsnedsættelse afregnes i 1987.«

--/

§ 10. Der ydes hovedstadsrådet et årligt statstilskud til kompensation for de af hovedstadsrådet overtagne udgifter vedrørende den togtrafik, der i henhold til § 1 udføres af DSB.

Stk. 2. For 1984 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 418,353 mill. kr.

Stk. 3. Fra og med 1985 reguleres tilskuddet efter reglerne i § 17, stk. 3-5 samt stk. 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Det således fastsatte tilskud for 1985 og følgende år forhøjes med 80 mill. kr. Det for 1986 fastsatte tilskud forhøjes alene med virkning for dette år med 97 mill. kr.

/--

Bilag 2

De kommunale drifts- og anlægsudgifter i 1984 (regnskab) og i 1986

(budgetter)

Versioner

1. 1988-05-21