Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00104@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

Tandplejens formål, organisation og ydelser.

§ 1. Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god hjemmetandpleje

og et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling kan

udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og

kæber og bevare disse i funktionsdygtig stand gennem hele livet.

§ 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre alle børn og unge under 18 år med

bopæl i kommunen adgang til vederlagsfri forebyggende og

behandlende tandpleje, jfr. dog stk. 3.

Stk. 2. Unge på 16 og 17 år kan selv vælge, om de ønsker at modtage

det kommunale tandplejetilbud på kommunal klinik eller hos privat

praktiserende tandlæge, jfr. dog stk. 3 og § 3.

Stk. 3. Behandlinger, der påbegyndes i den kommunale tandpleje, skal

færdiggøres i denne.

§ 3. Den kommunale tandpleje skal tilbydes enten på offentlige

klinikker eller hos praktiserende tandlæger, med hvilke

kommunalbestyrelsen indgår aftale.

§ 4. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde forebyggende og behandlende

tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller

vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan

udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager

et tandplejetilbud efter stk. 1, selv skal betale en del af

udgiften til tandplejen. Egenbetalingen kan maksimalt udgøre samme

procentvise størrelse som den, der er gældende efter de regler,

der fastsættes i henhold til lov om offentlig sygesikring, jfr. §

6.

§ 5. Regler om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje,

jfr. §§ 2 og 4, fastsættes af indenrigsministeren.

§ 6. Den offentlige sygesikring yder tilskud til tandpleje efter

reglerne i lov om offentlig sygesikring til personer, som ikke er

omfattet af det lovpligtige tilbud om kommunal børnetandpleje

efter § 2, eller som modtager tandpleje efter § 4.

Kapitel 2

Administration, finansiering, forsøg m.v.

§ 7. Den kommunale tandpleje forvaltes efter reglerne i lov om

styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender.

§ 8. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal sikre en koordination af

den offentlige tandpleje og tandplejen i privat praksis.

§ 9. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet er forpligtet til at afgive

oplysninger om virksomheden i medfør af denne lov efter regler

fastsat af indenrigsministeren.

§ 10. Indenrigsministeren kan bemyndige sundhedsstyrelsen til at

varetage opgaver, der efter loven er henlagt til

indenrigsministeren.

§ 11. Kommunerne afholder de udgifter, der er forbundet med den

kommunale tandpleje i henhold til § 2.

§ 12. Udgifter til tandpleje i henhold til § 4 afholdes af

kommunerne.

§ 13. Indenrigsministeren kan godkende, at der iværksættes forsøg med

nye organisations- og behandlingsformer, ændrede tilskud og

ændrede honoreringssystemer, hvorved reglerne i §§ 2 og 4 i denne

lov samt reglerne om tilskud til tandpleje i lov om offentlig

sygesikring kan fraviges.

Kapitel 3

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2. Med virkning fra 1. januar 1987 ophæves lov om

børnetandpleje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 666 af 22. december

1977 med senere ændringer.

Stk. 3. De administrative regler, der er fastsat i medfør af lov om

børnetandpleje, forbliver i kraft, indtil de afløses af

forskrifter udstedt efter denne lov.

§ 15. I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger indsættes efter §

11:

Ȥ 11 a. Indenrigsministeren kan tillade, at der for en

forsøgsperiode tillægges tandplejere en selvstændig kompetence til

at virke uden instruktion og tilsyn fra en tandlæge inden for

nærmere afgrænsede virksomhedsområder. Indenrigsministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.«

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de

særlige færøske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 247

Kapitel 1

Tandplejens formål, organisation og ydelser.

§ 1. Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god hjemmetandpleje

og et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling kan

udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og

kæber og bevare disse i funktionsdygtig stand gennem hele livet.

§ 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre alle børn under 16 år med bopæl i

kommunen adgang til vederlagsfri forebyggende og behandlende

tandpleje, jfr. dog stk. 4.

Stk. 2. Børn, der har adgang til kommunal børnetandpleje efter

bestemmelsen i stk. 1, kan udmeldes af den kommunale

børnetandpleje, såfremt de ikke ønsker at benytte det kommunale

tandplejetilbud, jfr. stk. 5 og 6.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at unge på 16 og 17 år med

bopæl i kommunen tilbydes vederlagsfri forebyggende og behandlende

tandpleje, jfr. dog stk. 4.

Stk. 4. Behandlinger, der påbegyndes i den kommunale børnetandpleje,

skal færdiggøres i denne.

Stk. 5. Børn under 16 år, der er meldt ud af den kommunale

børnetandpleje, har ret til tilskud fra kommunen til delvis

dækning af udgifterne til tandpleje hos privat praktiserende

tandlæge, jfr. stk. 6.

Stk. 6. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen

til at skifte mellem kommunal børnetandpleje og tandpleje ved

privat praktiserende tandlæge samt om tilskud til tandpleje.

§ 3. Den kommunale børnetandpleje skal tilbydes enten på offentlige

klinikker eller hos praktiserende tandlæger, med hvilke

kommunalbestyrelsen indgår aftale.

§ 4. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde forebyggende og behandlende

tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller

vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan

udnytte de almindelige tandplejetilbud.

§ 5. Regler om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje,

jfr. §§ 2 og 4, fastsættes af indenrigsministeren.

§ 6. Den offentlige sygesikring yder tilskud til tandpleje efter

reglerne i lov om offentlig sygesikring til personer, som ikke er

omfattet af det lovpligtige tilbud om kommunal børnetandpleje

efter § 2, eller som modtager tandpleje efter § 2, stk. 3, eller §

4.

Kapitel 2

Administration, finansiering, forsøg m.v.

§ 7. Den kommunale tandpleje forvaltes efter reglerne i lov om

styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender.

§ 8. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal sikre en koordination af

den offentlige tandpleje og tandplejen i privat praksis.

§ 9. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet er forpligtet til at afgive

oplysninger om virksomheden i medfør af denne lov efter regler

fastsat af indenrigsministeren.

§ 10. Indenrigsministeren kan bemyndige sundhedsstyrelsen til at

varetage opgaver, der efter loven er henlagt til

indenrigsministeren.

§ 11. Kommunerne afholder de med den kommunale børnetandpleje

forbundne udgifter.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for

ressourceanvendelsen i børnetandplejen.

§ 12. Udgifter til tandpleje i henhold til § 4 afholdes af

kommunerne.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter regler om egenbetaling for

personer, der modtager tandpleje i medfør af § 4.

§ 13. Indenrigsministeren kan godkende, at der iværksættes forsøg med

nye organisations- og behandlingsformer, ændrede tilskud og

ændrede honoreringssystemer, hvorved reglerne i §§ 2 og 4 i denne

lov samt reglerne om tilskud til tandpleje i lov om offentlig

sygesikring kan fraviges.

Kapitel 3

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 14. Loven træder i kraft den 1. august 1986.

Stk. 2. Med virkning fra 1. august 1986 ophæves lov om

børnetandpleje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 666 af 22. december

1977 med senere ændringer.

Stk. 3. De administrative regler, der er fastsat i medfør af lov om

børnetandpleje, forbliver i kraft, indtil de afløses af

forskrifter udstedt efter denne lov.

§ 15. I lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger indsættes efter §

11:

Ȥ 11 a. Indenrigsministeren kan tillade, at der for en

forsøgsperiode tillægges tandplejere en selvstændig kompetence til

at virke uden instruktion og tilsyn fra en tandlæge indenfor

nærmere afgrænsede virksomhedsområder. Indenrigsministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.«

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de

særlige færøske forhold tilsiger.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget

Med lovforslaget opstilles en målsætning for hele tandplejeområdet.

Tandplejens overordnede mål er, at befolkningen ved en god

hjemmetandpleje og gennem et sammenhængende tilbud om forebyggelse

og behandling kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt

sunde tænder, mund og kæber og bevare disse i funktionsdygtig

stand gennem hele livet.

Den enkelte må gennem en god forebyggende hjemmetandpleje aktivt

medvirke til at skabe forudsætningerne for egen tandsundhed.

Tandplejesystemet skal gennem et sammenhængende tandplejetilbud, som

dækker den enkeltes tandplejebehov gennem et helt livsforløb,

medvirke til, at borgerne kan udvikle og bevare sunde tænder, mund

og kæber. Tandplejesystemet skal støtte og udbygge den

forebyggende indsats, og det skal tilbyde nødvendige

behandlingsmæssige muligheder.

Med udgangspunkt i den overordnede målsætning for tandplejen skal

lovforslaget skabe grundlag for

- en styrkelse af den forebyggende indsats,

- størst mulig valgfrihed for den enkelte borger,

- tilvejebringelse af en klar afgrænsning mellem den kommunale

tandpleje og privat tandlægepraksis,

- sikring af sammenhæng og koordination mellem den kommunale

tandpleje og privat praksis.

Den overordnede målsætning udtrykker, hvad der på længere sigt ønskes

opnået med indsatsen på tandplejeområdet.

De indvundne erfaringer på tandplejeområdet viser, at det har været

en rigtig tanke at satse på den forebyggende indsats. Derfor skal

det forebyggende sigte fastholdes og udbygges til at være et

bærende element i hele tandplejen. Det betyder bl.a., at

fastlæggelsen af tilskuddene i voksentandplejen skal ske på en

sådan måde, at der gives større tilskud til forebyggende ydelser

end til behandling.

Lovforslaget har som forudsætning, at borgerne selv aktivt medvirker

til opretholdelsen af deres egen tandsundhed. Dette krav må

kombineres med, at borgerne får den størst mulige frihed til selv

at vælge, hvordan de ønsker at benytte det tandplejetilbud, som

tandplejesystemet stiller til rådighed. Dette skal også gælde for

børnetandplejen. Børn/forældre skal have et reelt tilbud om

benyttelse af privat praktiserende tandlæger, hvis de finder dette

mere hensigtsmæssigt end den kommunale tandpleje.

Opfyldelse af den overordnede målsætning for tandplejen vil også

stille krav til tandplejesystemet om løbende tilpasning til

befolkningens ændrede behov. Skal disse krav og forventninger

kunne honoreres, er det nødvendigt at skabe et klart grundlag for

den fremtidige tilrettelæggelse af såvel den kommunale tandpleje

som privat praksis. Indførelsen af faste kriterier for omfanget af

den kommunale tandpleje skal medvirke hertil.

Tandplejesystemet skal give den enkelte et sammenhængende

tandplejetilbud fra barn til voksen og gennem hele voksenperioden.

Fastholdelsen af tandplejens administration på to adskilte

niveauer kræver en aktiv koordinerende indsats til støtte for

såvel den primærkommunale tandpleje som den amtskommunalt

administrerede tandpleje.

En sådan koordination skal bl.a. sikre, at der etableres effektive

overførselsprocedurer mellem de to tandplejesystemer

(børnetandplejen og voksentandplejen). Det må også sikres, at der

sker en bedre koordination mellem den kommunale børnetandpleje og

de privat praktiserende tandlæger og den amtskommunale sygehus- og

handicaptandpleje.

2. Baggrunden for lovforslaget

Folketinget vedtog i folketingsåret 1970/71 lov nr. 217 af 19. maj

1971 om børnetandpleje. Loven er ændret senest ved lov nr. 166 af

6. maj 1980. De to love er optaget som bilag 1 og 2.

Ved loven blev der sikret alle børn i den undervisningspligtige alder

adgang til vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje.

Loven er trådt trinvis i kraft, således at den fra 1. august 1980

omfattede alle børn i den undervisningspligtige alder (1.-9.

skoleår, normalt de 7-16 årige).

Ved lov nr. 608 af 14. december 1977 blev den obligatoriske

børnetandpleje med virkning fra den 1. august 1981 udvidet til

også at omfatte børn under den undervisningspligtige alder. Loven

trådte trinvis i kraft, og i august 1986 vil alle børn under den

undervisningspligtige alder være inddraget i børnetandplejen.

Med henblik på en vurdering af børnetandplejeordningen, herunder

spørgsmålet om eventuelt at inddrage andre grupper af unge under

denne, blev det ved lovændringen i 1977 bestemt, at forslag om

revision af lov om børnetandpleje skal fremsættes for folketinget

senest i folketingsåret 1985/86.

Af bemærkningerne til ændringen af børnetandplejeloven i 1980 fremgår

endvidere, at der i forbindelse med revisionen i 1985/86 skal

tages endelig stilling til spørgsmålet om kommunernes adgang til

dispensation fra kravet om oprettelse af egne tandklinikker.

Med henblik på denne lovrevision blev der på indenrigsministerens

foranledning i januar 1984 nedsat en arbejdsgruppe vedrørende

tandplejens fremtidige organisation (ATFO), der dels skulle

fremkomme med forslag til en revision af børnetandplejeloven, dels

skulle komme med en redegørelse for problemer og løsningsmodeller

på det samlede tandplejeområde. Både lovmæssige og

overenskomstmæssige konsekvenser skulle belyses, og arbejdet

forudsattes at munde ud i opstilling af flere løsningsmodeller.

Arbejdsgruppen afgav i maj 1985 redegørelsen »Modeller for en

fremtidig tandsundhedspolitik«.

Redegørelsen indeholder dels en bred beskrivelse af tandsundhedens og

tandplejens nuværende stade og de væsentligste problemområder

inden for tandplejen, dels konkrete forslag til hvorledes

ressourcemæssige omstillinger kan medvirke til at fastholde og

udbygge de opnåede sundhedsmæssige resultater.

Indenrigsministeriet finder, at redegørelsen klart understreger, at

der bør ske en omstilling og tilpasning af ressourceanvendelsen på

tandplejeområdet. Der er behov for at styrke den forebyggende

indsats.

Redegørelsen viser, at den såkaldte dispensationstandpleje har været

et godt alternativ til kliniktandplejen. Det foreslås derfor, at

kommunerne gives valgfrihed med hensyn til, om børnetandplejen

skal tilbydes på offentlige eller private tandklinikker.

Arbejdsgruppens redegørelse har været forelagt de kommunale

organisationer og tandplejeorganisationerne,

undervisningsministeriet, socialministeriet og sundhedsstyrelsen

til udtalelse.

3. Lovforslagets hovedindhold

I overensstemmelse med de anførte formål med lovforslaget er

hovedindholdet følgende:

- opstilling af mål for hele tandplejen,

- den kommunale børnetandplejeforpligtelse vil omfatte alle børn fra

0-16 år,

- børn under 16 år er som udgangspunkt omfattet af det kommunale

børnetandplejetilbud, men den enkelte skal have mulighed for at

kunne vælge privat praktiserende tandlæge,

- kommunalbestyrelsen kan tilbyde unge på 16 og 17 år vederlagsfri

tandpleje i den kommunale børnetandpleje,

- kommunerne vil have pligt til at færdiggøre påbegyndt behandling,

- børn, der er meldt ud af den kommunale børnetandpleje, har ret til

tilskud fra kommunen til delvis dækning af udgifterne hos

praktiserende tandlæge,

- kommunerne kan frit vælge mellem at opfylde

børnetandplejeforpligtelsen på egne klinikker eller hos privat

praktiserende tandlæger,

- kommunerne kan tilbyde tandpleje for særlig vanskeligt stillede

befolkningsgrupper,

- der åbnes op for forsøg på tandplejeområdet,

- indenrigsministeren får mulighed for at fastsætte regler for

ressourceanvendelsen i børnetandplejen.

Der må i de kommende år ske en styrkelse af den forebyggende indsats

inden for voksentandplejen.

Lovforslaget forudsætter en omprioritering inden for de

overenskomstomfattede sygesikringsydelser med større vægt på de

forebyggende end på de behandlende ydelser. I forbindelse med

førstkommende ændring af overenskomsten om tandlægehjælp, der skal

finde sted i april 1987, må en sådan udvikling give sig udslag i

en ændring af sygesikringsoverenskomsten i overensstemmelse med

det anførte.

Forslaget skal skabe grundlag for en bedre udnyttelse af de samlede

ressourcer inden for tandplejeområdet og skal medvirke til en

gennemførelse af den omstilling og tilpasning, der er nødvendig.

Forslaget indeholder nogle bemyndigelser, der giver

indenrigsministeren mulighed for løbende at foretage en justering

og tilpasning af regelsættet på tandplejeområdet i takt med den

faglige udvikling inden for tandplejen. De nærmere regler om

tandplejens indhold og omfang må nødvendigvis være relativt

detaljerede, og de vil i et vist omfang være af meget teknisk

karakter.

Sådanne relativt detaljerede og teknisk prægede forskrifter vil det

efter indenrigsministeriets opfattelse være uhensigtsmæssigt at

fastsætte i selve loven.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

De offentlige udgifter til børnetandpleje og sygesikringstilskud til

tandpleje er for 1985 budgetteret til ca. 1,7 mia kr. Heraf

anvendes ca. 1 mia kr. til børnetandpleje og ca. 725 mill. kr. til

sygesikringstandpleje.

Hertil kommer, at der via bistands- og pensionslovgivningen ydes

tilskud til tandpleje. Beløbsstørrelsen kendes ikke nøjagtigt, men

på grundlag af en opgørelse fra socialministeriet skønnes det, at

der årligt anvendes 125-150 mill. kr.

ATFO-rapporten viser, at det offentlige sygesikringstilskud dækker

ca. 1/3 af de voksne patienters samlede udgifter til tandpleje.

På denne baggrund skønnes de samlede udgifter (offentlige og private)

til tandpleje at være 3,1-3,3 mia kr.

Børnetandplejen er vederlagsfri. I sygesikringstandplejen ydes

tilskud til delvis dækning af patienternes udgifter.

Med lovforslaget afgrænses den kommunale forpligtelse og adgang til

at tilbyde vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje til

de 0-16 årige. Denne afgrænsning svarer stort set til den i dag

gældende, hvor den kommunale forpligtelse gælder indtil

undervisningspligtens ophør. Kommunerne får adgang til at tilbyde

de 16-17 årige vederlagsfri tandpleje.

Muligheden for at udmelde børn af den kommunale tandpleje forventes

kun at blive benyttet af et meget begrænset antal børn/forældre.

Kommunernes udgifter til de pågældende børns tandpleje hos privat

praktiserende tandlæger påregnes derfor at blive meget begrænsede.

Lovforslaget har derfor ikke i sig selv nogen væsentlige økonomiske

konsekvenser for børnetandplejeområdet.

ATFO-rapporten viser, at der i perioden frem til 1990 kan gennemføres

besparelser i børnetandplejen i størrelsesordenen 250 mill. kr.

(1983-prisniveau). Dette svarer til en udgiftsreduktion på ca. 25

pct. Besparelserne er begrundet i det faldende børnetal og den

generelt forbedrede tandsundhed hos børn. Besparelsen vil være

jævnt fordelt over en fireårig periode.

Indenrigsministeriet finder det på denne baggrund helt nødvendigt, at

kommunerne i de kommende år gennemfører den tilpasning af

ressourceanvendelsen i børnetandplejen, som er nødvendig for

opnåelsen af de mulige besparelser.

Med henblik på at fremme denne udvikling vil indenrigsministeriet

udsende vejledende retningslinier angående ressourceanvendelsen i

børnetandplejen. Herved gives mulighed for, at den enkelte

kommunes fastsættelse af ressourceforbruget kan ske på baggrund af

en vurdering af de lokale forhold.

Indenrigsministeriet har tidligere udsendt retningslinier, hvori man

anbefalede kommunerne at tilstræbe opnåelse af en personalenorm i

børnetandplejen på 1 tandlæge pr. 1.000 børn.

Indenrigsministeriet vil i de kommende retningslinier fastsætte

vejledende normer for kommunernes udgifter pr. 1.000 behandlede

børn. Denne ændring skal bl.a. åbne mulighed for en mere fleksibel

personaleanvendelse end en norm, der alene bygger på en

forudsætning om antal tandlæger i børnetandplejen.

Indenrigsministeriet vil løbende følge, om kommunerne tager initiativ

til gennemførelse af den nævnte ressourcetilpasning i

børnetandplejen.

Hvis det mod forventning skulle vise sig, at kommunerne ikke

gennemfører de mulige besparelser i børnetandplejen, vil

indenrigsministeriet overveje at fastsætte bindende regler for

ressourceanvendelsen i børnetandplejen til sikring af opnåelsen af

besparelserne. Sådanne bindende regler vil give mulighed for, at

staten kan inddrage de kommunale besparelser.

Fastlæggelse af de økonomiske rammer for voksentandplejen vil bl.a.

indgå i indenrigsministeriets udmeldinger til de kommende

overenskomstforhandlinger på tandplejeområdet.

Styrkelsen af den forebyggende indsats i voksentandplejen vil også

blive motiveret gennem en ændring af reglerne for tilskud, således

at der fastsættes et højere tilskud til forebyggende ydelser end

til behandling. Det vil bl.a. medføre, at tilskuddet til

behandling sættes lidt ned i forhold til i dag. Hvor stor

reduktionen bliver, afhænger af fastlæggelsen af den samlede ramme

for sygesikringsudgifterne til tandpleje.

I redegørelsen fra ATFO foreslås det, at den samlede

behandlingsindsats over for patienter med ekstrem vækstbetinget

kæbeanomali gøres til en sygehusopgave.

Behandlingen kan gennemføres i samarbejde med privatpraktiserende

specialtandlæger.

Indenrigsministeriet mener, at såvel den kirurgiske behandling som

tandreguleringsbehandlingen af den nævnte patientgruppe skal være

en sygehusopgave, eventuelt i samarbejde med praktiserende

specialtandlæger.

Udgifterne til de nævnte behandlinger anslås til 5 mill. kr. årligt.

Indenrigsministeriet vil tage initiativ til at opgaven indplaceres i

sygehusvæsenet.

Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekvenser.

5. Hørte myndigheder m.fl.

Lovforslaget har været forelagt følgende myndigheder og

organisationer til udtalelse:

- Finansministeriet, såvel budgetdepartementet som

administrationsdepartementet,

- justitsministeriet,

- socialministeriet,

- undervisningsministeriet,

- Amtsrådsforeningen i Danmark,

- Københavns og Frederiksberg kommuner,

- Kommunernes Landsforening,

- Sygesikringens Forhandlingsudvalg,

- Dansk Tandlægeforening,

- Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere i Danmark,

- Dansk Tandplejerforening,

- Handels- og Kontorfunktionærernes forbund i Danmark,

- Sundhedsstyrelsen,

- Forebyggelsesrådet samt

- De Samvirkende Invalideorganisationer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Kapitel 1 vedrører tandplejens formål, organisation og ydelser.

Tandplejens ydelser må tilrettelægges således, at det opstillede

mål for tandsundheden kan søges opnået på den mest optimale måde -

såvel ud fra den enkelte borgers synsvinkel som fra en

samfundsmæssig betragtning.

Til § 1

I denne bestemmelse fastlægges tandplejens helt overordnede mål.

Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god hjemmetandpleje og et

sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling kan udvikle

sunde tænder, mund og kæber og bevare disse i funktionsdygtig

stand gennem hele livet.

Denne målsætning understreger, at ansvaret for bevarelse af sunde

tænder først og fremmest påhviler den enkelte selv.

Den enkelte må gennem en god forebyggende hjemmetandpleje aktivt

medvirke til at skabe forudsætningerne for egen tandsundhed.

Opfyldelse af det opstillede mål stiller også krav til

tandplejesystemets indhold, kvalitet og tilgængelighed.

Tandplejesystemet skal støtte og udbygge den forebyggende indsats,

og det skal tilbyde nødvendige behandlingsmæssige muligheder.

Til § 2

Efter bestemmelserne i stk. 1 skal kommunerne tilbyde børn i alderen

0-16 år vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje.

Udgangspunktet er således, at samtlige børn i alderen 0-16 år er

omfattet af den kommunale børnetandpleje. Bestemmelsen i stk. 2

sammenholdt med stk. 5 og 6 giver imidlertid børn/forældre, der af

særlige grunde måtte ønske privat praktiserende tandlæge, en

mulighed for at kunne vælge behandling hos privat praktiserende

tandlæge i stedet.

Kommunerne kan efter stk. 3 tilbyde tandpleje til 16-17 årige med

bopæl i kommunen.

Med bestemmelserne i § 3 fastlægges en klar afgrænsning af den

kommunale børnetandpleje, og dermed skabes et godt grundlag for

den fremtidige tilrettelæggelse af såvel den kommunale tandpleje

som privat tandlægepraksis.

Børn, der omfattes af den kommunale forpligtelse, har ikke ret til

tilskud til tandpleje fra sygesikringen.

Børnetandplejen skal være første led i et sammenhængende

tandplejetilbud fra barn til voksen.

For de 0-2 årige skal børnetandplejen først og fremmest rådgive

forældrene med hensyn til kost og tandhygiejne. Denne opgave bør i

vid udstrækning varetages i samarbejde med sundhedsplejerskerne -

specielt i barnets første leveår, hvor sundhedsplejerskerne har

regelmæssig kontakt med alle børn.

For at sikre fastholdelsen og videreførelsen af de resultater, som

opnås gennem indsatsen i børnetandplejen, skal kommunerne og

amtskommunerne sikre en aktiv koordination mellem børne- og

voksentandplejen, jfr. forslagets § 8. Som led i dette arbejde

skal der sikres en effektiv overførselsprocedure mellem de to

tandplejesystemer.

Efter bestemmelsen i stk. 4 skal påbegyndte behandlinger færdiggøres

i børnetandplejen.

Af sundhedsstyrelsens vejledende retningslinier fra 1972 om omfanget

og kravene til børnetandplejen fremgår, at påbegyndt behandling

bør afsluttes i børnetandplejen.

Færdiggørelsen af en påbegyndt behandling er særlig vigtig, når det

drejer sig om tandregulering. I dag kan der opstå problemer dels i

forbindelse med skolegangens ophør, dels ved flytning mellem

kommuner med forskelligt serviceniveau i børnetandplejen. De børn,

hvor tandreguleringsbehandling ikke færdiggøres eventuelt på grund

af forældrenes økonomiske situation, vil ofte være i en dårligere

situation, end hvis tandregulering slet ikke var påbegyndt.

Indenrigsministeriet har derfor fundet det rigtigt at pålægge

kommunerne en pligt til færdiggørelse. Da de fleste kommuner i dag

færdiggør påbegyndte behandlinger, vil forslaget have ringe

økonomisk betydning for kommunerne.

Udmeldelse af den kommunale børnetandpleje kan godt ske i dag, men

dette indebærer, at den kommunale forpligtelse til at yde

vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje bortfalder. Der

er ikke hjemmel til at yde tilskud efter sygesikringsloven til

tandpleje til børn, der er udmeldt af den kommunale

børnetandpleje. Forældrene må derfor selv betale fuldt ud for

disse børns tandpleje.

Bestemmelsen i stk. 5 fastsætter, at børn/forældre, der af særlige

grunde måtte ønske behandling hos privat praktiserende tandlæge i

stedet for i den kommunale børnetandpleje, vil få en begrænset

egenbetaling, medens udgifterne til tandplejen i øvrigt afholdes

af kommunen.

Valg af tilhørsforhold træffes for et år af gangen, og der skal være

mulighed for at vende tilbage til den kommunale børnetandpleje.

De nærmere regler om adgangen til behandlerskift samt de kommunale

tilskud herunder størrelsen fastsættes af indenrigsministeren.

Tilskud til tandregulering hos privat praktiserende tandlæge kan

gøres betinget af, at kommunen har godkendt

tandreguleringsbehandlingen.

Til § 3

Efter forslaget stilles kommunerne frit med hensyn til, om de vil

tilbyde børnetandpleje på offentlige klinikker eller i private

klinikker gennem aftale med praktiserende tandlæger.

Amtskommunernes hidtidige kompetence over for kommuner med

dispensationstandpleje ophæves.

Kommunerne er i dag pålagt at opfylde børnetandplejeforpligtelsen ved

oprettelse af børnetandplejeklinikker. Dog kan amtsrådet, når

særlige forhold taler derfor, godkende, at kommunen opfylder sin

børnetandplejeforpligtelse ved aftale med privat praktiserende

tandlæger ved anvendelse af disses klinikker (gældende

børnetandplejelov §§ 1 og 2).

207 kommuner har i dag oprettet egne klinikker, mens 68 kommuner har

fået dispensation. Godt 10 pct. af børn omfattet af

børnetandplejen blev i 1984 behandlet i dispensationskommunerne.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger, skal der i forbindelse med

den revision af børnetandplejeloven, som dette forslag træder i

stedet for, tages stilling til spørgsmålet om adgangen til

dispensationstandpleje, herunder om der som en permanent ordning

skal gives kommunerne valgfrihed mellem etablering af egne

klinikker eller anvendelse af de privat praktiserende tandlæger.

En sådan stillingtagen skal bl.a. ske på baggrund af det materiale,

som sundhedsstyrelsen årligt udarbejder på grundlag af statistiske

indberetninger fra de enkelte kommuner og amtskommuner.

Indenrigsministeriet finder, at dispensationstandplejen har været et

godt alternativ til børnetandklinikkerne. I konsekvens heraf

foreslås det, at kommunerne fremover selv skal kunne vælge, om

børnetandplejen skal varetages på kommunale klinikker eller hos

privat praktiserende tandlæger. Herved sikres kommunerne mulighed

for en fleksibel tilrettelæggelse af børnetandplejen i

overensstemmelse med lokale ønsker og behov.

Til § 4

Efter forslaget vil kommunerne kunne tilbyde tandpleje til særlig

vanskeligt stillede befolkningsgrupper.

Forslaget tager sigte på de persongrupper, der enten slet ikke, eller

kun vanskeligt selv kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

ATFOs redegørelse påviste, at størsteparten af denne gruppe i dag

reelt ikke får et organiseret tandplejetilbud.

Det er forudsat, at der er tale om et tilbud, som den enkelte borger

ikke behøver at tage imod.

Kommunerne kan tilbyde den særlige omsorgstandpleje både på

offentlige klinikker og i privat praksis. Det er en forudsætning,

at den enkelte selv kan vælge mellem tandplejetilbud på en

kommunal klinik eller i privat regie, uanset om kommunen tilbyder

tandpleje på offentlig klinik.

Til § 5

Bestemmelsen tager sigte på at fastslå de kommunale forpligtelser og

fastlægge komptencen for området.

Bestemmelsen svarer for så vidt angår børnetandplejen til den

gældende børnetandplejelovs § 4. De mere detaljerede bestemmelser

om omfanget af og indholdet i den obligatoriske børnetandpleje vil

blive fastlagt i en bekendtgørelse. Det er hensigten, at kravene

til indsatsen i børnetandplejen løbende skal tilpasses i takt med

udviklingen i de faglige behandlingsmuligheder.

Børnetandplejen skal omfatte forebyggelse og behandling, herunder

nødvendig tandreguleringsbehandling. I lighed med ATFO finder

indenrigsministeriet, at kriteriet for tandregulering kan strammes

noget op i forhold til i dag. Indenrigsministeriet vil ved

fastlæggelsen af kriterierne for tandreguleringsbehandling

præcisere, at de skal være ens, uanset om behandlingen sker i

kommunalt regie eller hos praktiserende tandlæge.

De gældende regler vedrørende befordringsgodtgørelse er hovedsageligt

baseret på en cirkulæreskrivelse om refusion af udgifter til

befordring af børn under den kommunale børnetandpleje, som

indenrigsministeriet udsendte i 1980 til samtlige

kommunalbestyrelser og amtsråd.

Kommunerne i dispensationskommunerne skal i dag afholde

befordringsudgifter til børn mellem hjem eller skole og privat

praktiserende tandlæge. For mindre børns vedkommende skal der også

ske godtgørelse af befordringsudgifterne for en ledsagende voksen.

Kommuner med offentlige klinikker skal i fornødent omfang

refundere udgifter til befordring af børn omfattet af

børnetandplejelovens obligatoriske regler.

Fastsættelsen af regler om befordringsgodtgørelse i den enkelte

kommune er i høj grad afhængig af, hvordan børnetandplejen i

øvrigt er tilrettelagt. Det bør derfor overlades til kommunerne

selv at træffe beslutning om godtgørelse af eventuelle

befordringsudgifter i børnetandplejen. Herved styrkes kommunernes

mulighed for større fleksibilitet i den fremtidige organisation af

børnetandplejen.

Til § 6

Lovens intentioner om en styrkelse af den forebyggende indsats vil

ved fastlæggelsen af tilskudsreglerne give sig udslag i, at der

vil blive større tilskud til forebyggende ydelser end til

behandling.

Indenrigsministeriet vil ved de kommende overenskomstforhandlinger

mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening

tage initiativ til, at der i overenskomsten indføres en

forebyggende og diagnostisk grundydelse, hvis nærmere indhold

fastlægges i et samarbejde mellem sundhedsmyndighederne og Dansk

Tandlægeforening.

Det er indenrigsministeriets forventning, at der hermed i de kommende

år vil vise sig et ændret ydelsesforbrug, således at der vil blive

større forbrug af forebyggende ydelser og mindre af

behandlingsydelser.

Til kapitel 2

Kapitlet indeholder administrative bestemmelser vedrørende børne- og

voksentandplejen. Det pålægges amtskommunerne og kommunerne at

sikre sammenhæng i tandplejen ved en koordination af indsatsen i

børne- og voksentandplejen.

Endvidere fastlægges det finansielle ansvar for både børnetandplejen

og den særlige omsorgstandpleje.

Endelig pålægges kommuner og amtskommuner en oplysningspligt over for

indenrigsministeriet om forhold af betydning for tandplejen.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til den gældende børnetandplejelovs § 1, stk. 2.

Indenrigsministeriet finder det hensigtsmæssigt også at lade

tandplejen for grupper, som kommunerne tilbyder at varetage

tandplejen for, jfr. § 4, være omfattet af en tilsvarende ordning.

Til § 8

Det forhold, at tandplejen fastholdes på to administrative adskilte

niveauer kræver en aktiv koordinerende indsats til støtte for

såvel den primærkommunale som den amtskommunale tandpleje.

Med forslaget pålægges amtsråd og kommunalbestyrelser en forpligtelse

til at sikre den nødvendige koordination.

En sådan koordination skal bl.a. sikre, at der etableres effektive

overførselsprocedurer mellem de to tandplejesystemer

(børnetandplejen og voksentandplejen). Det må også sikres, at der

sker en bedre koordination mellem den kommunale børnetandpleje, de

private praktiserende tandlæger og den amtslige sygehus- og

handicaptandpleje.

Indenrigsministeren kan udarbejde retningslinier for

tilrettelæggelsen af den koordinerende indsats.

En styrkelse af den koordinerende indsats vil eksempelvis kunne

varetages af de i sygesikringslovens § 23, stk. 2 og 4, nævnte

udvalg eller ved inddragelse af de overenskomstbestemte

samarbejdsudvalg eller ved ansættelse af amtstandlægekonsulenter.

Til § 9

Indenrigsministeriet må løbende kunne holde sig orienteret om

udviklingen i tandsundheden bl.a. for at kunne vurdere, om de

opstillede tandplejemål er realistiske og for at sikre

gennemførelse af den tilstræbte omstilling samt den bedst mulige

udnyttelse af ressourcerne. Med henblik herpå foreslås det i § 9,

at kommuner og amtskommuner forpligtes til at afgive oplysninger

om forhold af betydning for tandplejen. I fastlæggelsen af kravene

til den kommunale oplysningspligt vil der i videst muligt omfang

blive taget hensyn til, at oplysningerne også skal kunne anvendes

af kommunerne og amtskommunerne.

Indenrigsministeren har haft nedsat en arbejdsgruppe til at vurdere

indberetningssystemet til sundhedsstyrelsens centrale

odontologiske register (SCOR). Arbejdsgruppen vil i løbet af kort

tid stille forslag om et forenklet indberetningssystem.

Til § 11

Bestemmelsen svarer til børnetandplejelovens § 1, der fastslår, at

det er en primærkommunal opgave at sørge for vederlagsfri

børnetandpleje.

Det er ligeledes primærkommunen, der er pligtig til at udrede det

tilskud, som forældre har ret til, når de vælger at lade deres

børn behandle hos praktiserende tandlæge.

Efter bestemmelsen i stk. 2 får indenrigsministeren adgang til at

fastsætte regler om ressourceanvendelsen i den kommunale

børnetandpleje, såfremt det viser sig, at kommunerne ikke

gennemfører de mulige besparelser i børnetandplejen.

Der henvises i øvrigt til almindelige bemærkninger vedrørende

lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.

Til § 12

De kommuner, der beslutter at etablere et kommunalt tandplejetilbud i

medfør af forslagets § 4, afholder de offentlige udgifter i

forbindelse hermed.

Der er ikke adgang til sygesikringstilskud til tandpleje, som ydes i

medfør af § 4.

Det er ikke hensigten, at de personer, som får tilbudt tandpleje i

henhold til § 4, skal have gratis tandpleje. Efter forslagets stk.

2 fastsætter indenrigsministeren regler for betaling. Borgerens

egen betaling vil normalt komme til at svare til den, som skulle

være betalt som egen andel i sygesikringstandplejen, men med

mulighed for tilskud efter bistands- og pensionslovgivningen.

Til § 13

Da det er væsentligt særlig i en omstillingsperiode at skabe mulighed

for forsøg, giver bestemmelsen indenrigsministeren mulighed for at

iværksætte forsøg både med hensyn til ændrede behandlingsmetoder

og tilskud samt ændrede organisationsformer.

Det nuværende tilskudssystem i voksentandplejen honorerer tandlægen

for hver enkelt ydelse, som leveres patienten. Man kunne

eksempelvis forestille sig forsøg, der indebærer, at

sygesikringsdækkede ydelser ikke honoreres enkeltvis, men at der

ydes tilskud til den tid, der anvendes på de pågældende arbejder,

dvs. et tidshonoreringssystem.

Der kan også tænkes forskellige kombinationer af flere systemer.

Med hensyn til forsøg med en ændret placering af tandplejere i

tandplejen henvises til bemærkningerne til § 15.

Til kapitel 3

Til § 14

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 1986. Af hensyn

til kommunernes planlægning har man fundet det hensigtsmæssigt at

lade loven træde i kraft ved et skoleårs begyndelse, uanset at

børnetandplejens alderskriterium ikke længere er knyttet til

undervisningspligtens ophør, men til en aldersgrænse på 16 år.

Til § 15

Bestemmelsen er en ændring af lov om tandlæger § 11, stk. 2.

Med forslaget åbnes op for, at tandplejere som led i

forsøgsvirksomhed kan få en ændret kompetence og placering i

tandplejen. Efter gældende regler kan tandplejerne kun arbejde

efter tandlægens instruktion og under dennes tilsyn.

Forslaget giver mulighed for som forsøgsvirksomhed at give

tandplejerne en selvstændig kompetence indenfor nærmere afgrænsede

arbejdsområder.

Bilag 1

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 666 af 22. december 1977

Indenrigsministeriets 3. s. kt. 1977/51230-61

Bekendtgørelse af Lov om børnetandpleje

Herved bekendtgøres lov om børnetandpleje, jfr. lovbekendtgørelse nr.

461 af 2. september 1974, med de ændringer, der følger af lov nr.

331 af 10. juni 1976 og lov nr. 608 af 14. december 1977.

§ 1. Kommunerne indretter klinikker og ansætter tandlæger og

hjælpepersonale i det omfang der er nødvendigt for at sikre alle

børn indtil undervisningspligtens ophør adgang til vederlagsfri

forebyggende og behandlende tandpleje.

Stk. 2. Den kommunale børnetandpleje forvaltes efter reglerne i lov

om styrelse af sociale og visse sundsmæssige anliggender.

§ 2. Amtsrådet kan, når særlige forhold taler derfor, godkende, at en

kommune foreløbig indtil udgangen af 1981 opfylder sin

forpligtelse til at gennemføre den i § 1, stk. 1, omhandlede

vederlagsfrie tandpleje ved aftaler med privat praktiserende

tandlæger og ved anvendelse af disses klinikker.

Stk. 2. Amtsrådets godkendelse efter stk. 1 forudsætter, at såvel den

forebyggende som den behandlende børnetandpleje udføres lige så

betryggende som i kommuner med kommunal børnetandpleje, jfr. § 1.

Den pågældende kommune fremlægger for amtsrådet en plan for den

kommunale kontrol hermed efter retningslinier, der fastsættes af

indenrigsministeren efter forhandling med Kommunernes

Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser og

Amtsrådsforeningen i Danmark. Amtsrådet indsender hvert år inden

1. oktober en beretning over de pågældende kommuners kontrol med

børnetandplejen til sundhedsstyrelsen.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter indstilling fra

sundshedsstyrelsen pålægge amtsrådet at fratage en kommune

godkendelse efter stk. 1, såfremt forudsætningerne for

godkendelse, jfr. stk. 2, viser sig ikke at være til stede.

Stk. 4. Med henblik på tiden efter udgangen af 1981 fremsættes for

folketinget senest i folketingsåret 1980-81 forslag om revision af

nærværende paragraf.

§ 3. (Ophævet).

§ 4. Regler om omfanget af og kravene til den del af loven omfattende

børnetandpleje fastsættes af indenrigsministeren efter forhandling

med Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg

kommunalbestyrelser og Amtsrådsforeningen i Danmark.

§ 5. Retningslinier for de kommunale børnetandplejeklinikkers

indretning og drift fastsættes af sundhedsstyrelsen.

§ 7. Loven træder i kraft den 1. august 1972.

Stk. 2. Indtil den 1. august 1973 omfatter pligten efter § 1 kun børn

i første skoleår og hjemmeunderviste børn på samme alderstrin.

Indtil den 1. august 1974 omfatter pligten børn i første og andet

skoleår og hjemmeunderviste børn på samme alderstrin og så

fremdeles, indtil ordningen omfatter alle børn i den

undervisningspligtige alder.

Stk. 3. Fra den 1. august 1981 omfatter pligten efter § 1 en årgang

børn under den undervisningspligtige alder. Herefter inddrages

hvert år under ordningen en ny årgang børn, indtil den omfatter

alle børn under den undervisningspligtige alder.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 2 og 3 kan indenrigsministeren dog

pålægge kommunalbestyrelser og amtsråd at gennemføre rimelige

foranstaltninger til forebyggelse af tandsygdomme hos børn.

§ 8. Forslag om revision af loven fremsættes for folketinget senest i

folketingsåret 1985-86.

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for Færøerne med afvigelser, som de

særlige færøske forhold tilsiger.

Indenrigsministeriet, den 22. december 1977

Egon Jensen

/Ebbe Sørensen

Bilag 2.

Lov nr. 166 af 6. maj 1980

Indenrigsmin. 3. s. kt. j. nr. 1979/5250-14

Lov om ændring af lov om børnetandpleje

Vi MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterlig:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

lov:

I lov om børnetandpleje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 666 af 22.

december 1977, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, udgår ordene »foreløbig indtil udgangen af 1981«.

2. § 2, stk. 4, udgår.

Givet på Christiansborg slot, den 6. maj 1980

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R

/Henning Rasmussen

Versioner

1. 1988-05-21