1985 LSF 106 FORSLAG TIL LOV OM INDKOMSTSKAT OG FORMUESKAT FOR PERSONER M.V. (PERSONSKATTELOVEN)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00106@1988-05-21/da
Indhold
Opgørelse af skattepligtig indkomst
§ 1. For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den
skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens
almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.
§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres
personlig indkomst og kapitalindkomst.
§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den
skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages
1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og
vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med
undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og
ligningslovens § 13 nævnte udgifter,
2) udgifter som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 14,
stk. 1, 14 F og 27 B, stk. 4, og overført indkomst efter
kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig
erhvervsvirksomhed,
3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som
nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52,
4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,
5) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om
den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4.
§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af
1) renteindtægter og renteudgifter,
2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab
efter lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer og gæld,
3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter
virksomhedsskattelovens § 7,
4) aktieudbytte og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A
og selskabsskattelovens § 17 A,
5) skattepligtig fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. efter
aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16
B,
6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v.,
fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende, jfr.
ligningslovens § 15 A,
7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,
8) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.,
9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for
renteindtægter m.v. § 3, stk. 1 og 2,
10) indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed, når denne virksomhed
er den skattepligtiges bierhverv.
Stk. 2. Omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve,
sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af
denne.
Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk.
1-2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de driver
virksomhed som bankierer eller vekselerere og indtægterne og
udgifterne hidrører fra denne virksomhed. Det samme gælder, hvis
de i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller
driver næringsvirksomhed ved finansiering.
Beregning af indkomstskat
§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af
1) Almindelig indkomstskat efter § 6,
2) 12 pct.s indkomstskat efter § 7 og
3) 6 pct.s indkomstskat efter § 8.
§ 6. Almindelig indkomstskat beregnes med 22 pct. af den
skattepligtige indkomst.
§ 7. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 12 pct. af den del af den
personlige indkomst, der overstiger et grundbeløb på 200.000 kr.
Grundbeløbet reguleres efter § 20.
§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den personlige
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne
sum overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. Bundfradraget
reguleres efter § 20.
Stk. 2. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af
positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte
bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med
forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til
bundfradraget svarende beløb. Er kapitalindkomsten negativ, fragår
den i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved
beregningen af skat efter § 5, nr. 3. Det er en forudsætning, at
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
§ 9. Den efter §§ 6-8 beregnede indkomstskat til staten skal, efter
at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med
skatteværdien af personfradrag. I det omfang, skatteværdien ikke
kan fradrages i den almindelige indkomstskat, fragår den i skatten
efter § 5, nr. 2. En herefter uudnyttet skatteværdi fradrages i
skatten efter § 5, nr. 3. Personfradrag opgøres efter §§ 10-11 og
skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til kommune og
amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende måde.
Nedsættelsen beregnes dog på grundlag af de i § 5, stk. 1, i lov
om kommunal indkomstskat og § 8 i lov om udskrivning af skat til
amtskommunen nævnte personfradrag.
Personfradrag
§ 10. For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør
personfradragets grundbeløb ved beregning af indkomstskat til
staten 27.100 kr., jfr. dog stk. 2-3.
Stk. 2. For personer, som ved udgangen af indkomståret opfylder
aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage
folkepension, er personfradragets grundbeløb 26.200 kr. Er den
skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke samlevende med en
ægtefælle, eller er ægteskabet indgået i indkomstårets løb, udgør
grundbeløbet dog 46.500 kr. Disse grundbeløb gælder også for
personer, der modtager eller får forskud på førtidspension eller
modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.
Stk. 3. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år
og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb
17.000 kr.
Stk. 4. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen
ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af
personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien
til nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter.
Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens §
2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et
personfradrag efter reglerne i stk. 1-3, hvis de skattepligtige
indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk.
2, litra b, c, d og f. Når ganske særlige omstændigheder taler
derfor, kan ministeren for skatter og afgifter indrømme
personfradrag efter reglerne i stk. 1-3, hvis de skattepligtige
indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a,
e og g. Det samme gælder, hvis de skattepligtige indtægter er
omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d og e.
Stk. 6. Dør en ugift person eller en gift person, der ikke levede
sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der
beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet,
nedsættes med skatteværdien af et personfradrag.
Stk. 7. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved
dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra
indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med
skatteværdien af to personfradrag, når afdøde er omfattet af
kildeskattelovens § 14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i
samme tilfælde berettiget til to personfradrag ved beregningen af
skatten for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en
ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede
personfradrag efter stk. 4 mellem afdødes og længstlevendes
ansættelser foretages ikke.
Stk. 8. Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2.
pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes
indkomst i dødsåret, skal den skat, der beregnes af afdødes
indkomst for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet,
nedsættes med skatteværdien af et personfradrag. Skatten af
længstlevendes indkomst nedsættes ligeledes med skatteværdien af
et personfradrag. Hvis afdøde og længstlevende ikke var samlevende
ved dødsfaldet, overføres uudnyttede personfradrag ikke mellem
afdødes og længstlevendes ansættelser. Hvis de derimod var
samlevende ved dødsfaldet, kan overførsel ske, medmindre
længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af
dødsåret.
Stk. 9. Ved nedsættelse af afdødes skat efter stk. 6-8 bruges de
personfradrag, som afdøde var berettiget til forud for dødsfaldet.
Ved nedsættelse af længstlevendes skat efter stk. 6-8 bruges de
personfradrag, som længstlevende var berettiget til forud for
dødsfaldet.
Stk. 10. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.
§ 11. Hvis den skattepligtige i indkomståret har modtaget ydelser
efter kapitel 9 og 10 i lov om social bistand, nedsættes
personfradraget, herunder eventuelt overført fradrag efter § 10,
stk. 4. Nedsættelsen udgør en så stor del af personfradraget, som
svarer til forholdet mellem på den ene side de modtagne ydelser
efter bistandslovens kapitel 9 og 10 og på den anden side den
skattepligtige indkomst med tillæg af de modtagne ydelser.
Nedsættelsen kan dog ikke udgøre et større beløb end ydelserne.
Ydelser til samlevende ægtefæller henføres ved denne beregning til
den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige indkomst.
Ydelser efter bistandslovens § 42 henføres dog til den ægtefælle,
de er ydet til.
Skatteværdi
§ 12. Skatteværdien af de i §§ 10-11 omhandlede personfradrag opgøres
som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes
samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og
amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af
indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte
fradrag med beskatningsprocenten for almindelig indkomstskat til
staten.
Stk. 2. Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved
beregningen af en eller flere af de i § 9 nævnte skatter, anvendes
den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter.
Underskud
§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal
skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1,
nævnte procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter
efter §§ 7-8. Et herefter resterende underskud fremføres til
fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5
indkomstår. Inden for 5 års perioden kan fradraget for underskud i
skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår,
hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes
med skatteværdien i skat efter §§ 7-8 for et tidligere indkomstår.
Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser
underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb,
skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i
størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles
skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af
uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 7-8.
Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5
følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages
underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter
samme regler, som gælder for underskudsåret.
Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 8 i indkomstårets
positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres
til fradrag først i kapitalindkomst og derefter i personlig
indkomst for de nærmest følgende 5 indkomstår ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter §§ 7-8. I denne periode kan fradraget
for negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et senere
indkomstår, hvis det ikke kan rummes i kapitalindkomst og
personlig indkomst for et tidligere indkomstår.
Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det
negative beløb ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8
fradrages i den anden ægtefælles personlige indkomst. Et
resterende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive
kapitalindkomst opgjort under et. Har begge ægtefæller positiv
kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den
skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens
kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er
fradraget, fremføres inden for de følgende 5 indkomstår efter stk.
3, sidste pkt. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først
i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under et,
derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i
ægtefællens personlige indkomst. 3 pkt. finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 af underskud mellem
ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige
indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra
indtægter, der beskattes i udlandet og ikke her i landet.
Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den
udenlandske indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i
ligningslovens § 33 A.
Omregning
§ 14. Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere periode
end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den
personlige indkomst og kapitalindkomsten således, at beløbene
kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de
opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den
beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem
delårsbeløbene og helårsbeløbene.
Dødsboer
§ 15. For dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens §
1, nr. 6, eller § 2, stk. 1, litra a, b, d og e, beregnes der
indkomstskat med 50 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. I den beregnede skat indrømmes et bofradrag med et grundbeløb
på 3.500 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt har
foreligget. Skiftes et fællesbo og afdødes særeje samtidig,
tilkommer der hvert af boerne halvt bofradrag. Grundbeløbet
reguleres efter § 20.
§ 16. Grundbeløbene for beløbsgrænserne for dødsboers skattefrihed
efter kildeskattelovens § 16, stk. 1, fastsættes således:
1) boets aktiver ved dødsfaldet
650.000 kr.
2) boets nettoformue ved dødsfaldet
500.000 kr.
Stk. 2. Grundbeløbet for beløbsgrænsen i kildeskattelovens § 16, stk.
2, nr. 3, fastsættes til 600.000 kr.
Stk. 3. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.
§ 17. Af indkomstskatten for dødsboer tilfalder 1/3 den kommune,
hvortil afdøde efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat svarede
kommuneskat på dødsfaldets tidspunkt. Findes ingen sådan kommune,
tilfalder andelen af skatten den kommune, hvori boets
indkomstansættelse finder sted. Når afdødes skat for det
indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, afgøres endeligt
efter kildeskattelovens § 14, stk. 1, med betalingen af foreløbige
skatter, tilfalder 1/3 af disse beløb den kommune, som er
berettiget til andel i indkomstskatten af dødsboet.
Formueskat
§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes
formueskat efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige
formue. For gifte personer beregnes formueskatten på grundlag af
ægtefællernes samlede skattepligtige formue, hvis de er samlevende
i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år.
Den beregnede formueskat fordeles forholdsmæssigt mellem dem efter
størrelsen af deres skattepligtige formue.
Stk. 3. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år,
betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som
forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har
bestået.
Stk. 4. Formueskatten udgør 22 promille af den del af den
skattepligtige formue, der overstiger et grundbeløb på 1.278.700
kr. Grundbeløbet reguleres efter § 20.
Skatteloft
§ 19. Hvis en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale
indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med
mere end 68 pct. af en del af den personlige indkomst, nedsættes
indkomstskatten til staten med det overskydende beløb. Ved
beregningen af de nævnte indkomstskatter betragtes den øverste del
af beskatningsgrundlagene som personlig indkomst, og der ses bort
fra skattenedsættelse efter stk. 2-5.
Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter
stk. 1 og § 9 samt med tillæg af formueskat overstiger 78 pct. af
skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten. Først
nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten,
således at det samlede skattebeløb udgør 78 pct. af den
skattepligtige indkomst. Formueskatten kan dog højst nedsættes med
60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til
staten kan ikke overstige den samlede formueskat.
Stk. 3. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og
dette omfatter en periode af et helt år, beregnes nedsættelsen
efter stk. 2 på grundlag af summen af følgende skatter:
1) Ægtefællernes samlede formueskat.
2) De i stk. 1 nævnte indkomstskatter nedsat efter stk. 1 og § 9, der
beregnes for den af ægtefællerne, der har den største
skattepligtige indkomst.
3) Almindelig indkomstskat til staten efter § 6, kommunal
indkomstskat og amtskommunal indkomstskat af den anden ægtefælles
positive kapitalindkomst, dog højst af beløb svarende til den del
af den skattepligtige indkomst, der overstiger personfradragene.
Er kapitalindkomsten negativ, nedsættes skatterne med
skatteværdien af den negative kapitalindkomst. Hvis den
skattepligtige indkomst er mindre end personfradragene, beregnes
der dog kun skatteværdi af den del af den negative
kapitalindkomst, der overstiger et beløb svarende til forskellen
mellem personfradragene og den positive eller negative
skattepligtige indkomst. Har den anden ægtefælle positiv
kapitalindkomst, tillægges endvidere den del af denne ægtefælles
eventuelle indkomstskat efter § 8, der svarer til forholdet mellem
på den ene side den positive kapitalindkomst og på den anden side
summen af personlig indkomst og positiv kapitalindkomst, som
indkomstskat af positiv kapitalindkomst.
Stk. 4. De efter stk. 3 beregnede skatter nedsættes efter stk. 2 i
det omfang, de overstiger 78 pct. af summen af den skattepligtige
indkomst for den af ægtefællerne, der har den største
skattepligtige indkomst, og den anden ægtefælles kapitalindkomst.
Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles
mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige
formue. Eventuelt uudnyttet nedslag i statsindkomstskatten hos den
ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles statsindkomstskat.
Stk. 5. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-4 ses der
bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter
virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om
virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.
Regulering
§ 20. De i §§ 7, 8, 10, 15, 16 og 18 nævnte beløbsgrænser reguleres
efter et reguleringstal, der for hvert år fastsættes ved lov. De
nævnte indkomst- og fradragsbeløb forhøjes eller nedsættes med
samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra
100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 2. Såfremt reguleringstallet for et år ikke er fastsat ved lov
senest den 1. juli forud for årets begyndelse, reguleres
indkomstbeløbene i stedet efter reguleringstallet for det
forudgående år. Dette reguleringstal forhøjes eller nedsættes med
samme procent som den, hvormed det er ændret i forhold til
reguleringstallet for året før. Den procentvise ændring beregnes
med to decimaler. Det ændrede reguleringstal beregnes med en
decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1987 100.
Overgangsregler
§ 21. For indkomståret 1987 medregnes positiv kapitalindkomst, der
overstiger 60.000 kr., til den personlige indkomst (overskydende
positiv kapitalindkomst) ved beregning af skatten efter §§ 7-8.
Ved beregning af skat efter § 8 nedsættes den positive
kapitalindkomst med overskydende positiv kapitalindkomst (positiv
beregningsmæssig kapitalindkomst). Fra og med indkomståret 1988
nedsættes den del af kapitalindkomsten, der skal medregnes til den
personlige indkomst, med yderligere 25.000 kr. for hvert
indkomstår.
§ 22. For indkomståret 1987 fradrages negativ kapitalindkomst, der
overstiger 35.000 kr., i den personlige indkomst (overskydende
negativ kapitalindkomst). For indkomståret 1988 fradrages på
tilsvarende måde negativ kapitalindkomst, der overstiger 60.000
kr., for indkomståret 1989 85.000 kr., for indkomståret 1990
110.000 kr. og for indkomståret 1991 130.000 kr. i den personlige
indkomst. Fra og med indkomståret 1992 fradrages ingen del af
negativ kapitalindkomst i den personlige indkomst. Negativ
kapitalindkomst, der ikke fradrages i den personlige indkomst,
fradrages alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Negativ kapitalindkomst ud over 150.000 kr. fradrages fra og med
indkomståret 1987 alene ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 2. Til negativ kapitalindkomst efter stk. 1, der ikke fradrages
i personlig indkomst, medregnes derudover for hvert af
indkomstårene 1987-91 25 pct. af det beløb, som den
skattepligtiges personlige indkomst reduceret med negativ
kapitalindkomst under 150.000 kr. overstiger 200.000 kr.
§ 23. For ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af indkomståret,
opgøres overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst samt
den beregningsmæssige positive kapitalindkomst efter §§ 21 og 22
på grundlag af ægtefællernes samlede kapitalindkomst og personlige
indkomst.
Stk. 2. Har den ene ægtefælle positiv og den anden negativ
kapitalindkomst, henføres ægtefællernes samlede
nettokapitalindkomst til den ægtefælle, hvis kapitalindkomst udgør
det største positive eller negative beløb. I det omfang positiv
kapitalindkomst hos den ene ægtefælle ved opgørelsen af
ægtefællernes samlede kapitalindkomst modsvares af negativ
kapitalindkomst hos den anden ægtefælle, medregnes disse beløb
ikke ved opgørelsen af den overskydende positive eller negative
kapitalindkomst og den beregningsmæssige positive kapitalindkomst.
Stk. 3. Har begge ægtefæller enten positiv eller negativ
kapitalindkomst, opdeles ægtefællernes samlede kapitalindkomst
efter § 21 eller § 22 i overskydende kapitalindkomst og
beregningsmæssig kapitalindkomst. Begge disse beløb fordeles
mellem ægtefællerne i forhold til deres kapitalindkomst. Er den
ene ægtefælles samlede kapitalindkomst mindre end halvdelen af
begge ægtefællers beregningsmæssige kapitalindkomst, medregnes
hele denne ægtefælles kapitalindkomst til den beregningsmæssige
kapitalindkomst. Den del af den anden ægtefælles kapitalindkomst,
der skal medregnes til den beregningsmæssige kapitalindkomst,
nedsættes tilsvarende.
Stk. 4. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og omfatter
dette en periode af et helt år, beregnes skatterne efter §§ 7-8
således:
1) For den ægtefælle, hvis personlige indkomst nedsat efter § 24 er
størst, reguleres denne indkomst med overskydende positiv eller
negativ kapitalindkomst (beregningsmæssig personlig indkomst). Ved
beregning af skat efter § 8 forøges den beregningsmæssige
personlige indkomst med positiv beregningsmæssig kapitalindkomst.
2) For den anden ægtefælle beregnes skatterne efter §§ 7-8 først af
den personlige indkomst uden regulering for overskydende
kapitalindkomst. Ved beregning af skat efter § 8 forøges den
personlige indkomst med positiv beregningsmæssig kapitalindkomst.
De således beregnede skattebeløb forhøjes eller nedsættes med de
positive eller negative skatter efter §§ 7-8 af overskydende
kapitalindkomst. Disse skattebeløb beregnes som forskellen mellem
på den ene side skatterne efter §§ 7-8 af de under nr. 1 nævnte
beregningsgrundlag reguleret med ægtefællens positive eller
negative overskydende kapitalindkomst og på den anden side de
tilsvarende skattebeløb beregnet af de under nr. 1 nævnte
beregningsgrundlag.
Stk. 5. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 4, har lige store
personlige indkomster nedsat efter § 24, skal den ægtefælle, hvis
overskydende kapitalindkomst udgør det største positive eller
negative beløb, beskattes efter stk. 4, nr. 1, og den anden
ægtefælle efter stk. 4, nr. 2.
Stk. 6. Bliver den samlede indkomstskat efter stk. 4, nr. 2, og § 6
negativ, fragår beløbet i den anden ægtefælles indkomstskat.
§ 24. Fradragsberettigede udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af
personlig indkomst eller kapitalindkomst, fradrages dog i den
personlige indkomst med den del af fradragene, der for
indkomståret 1987 overstiger 20.000 kr., for indkomståret 1988
40.000 kr., for indkomståret 1989 60.000 kr., for indkomståret
1990 80.000 kr. og for indkomståret 1991 100.000 kr. (overskydende
fradragsberettigede udgifter). Fra og med indkomståret 1992 gives
ingen fradrag efter 1. pkt. i den personlige indkomst.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan fradraget i den personlige
indkomst for indkomståret 1987 ikke overstige 5/6 af de nævnte
udgifter. For indkomståret 1988 kan fradraget ikke overstige 4/6,
for indkomståret 1989 3/6, for indkomståret 1990 2/6 og for
indkomståret 1991 1/6.
Ikrafttræden m.v.
§ 25. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.
§ 26. Personfradraget efter § 10, stk. 3, fastsættes for indkomståret
1987 til 18.800 kr.
Stk. 2. Reglen i § 10, stk. 2, 2. pkt., gælder tillige for kvinder,
der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år.
Stk. 3. Er reguleringstallet efter § 20 ikke fastsat senest den 1.
juli 1987, udgør det for indkomståret 1988 102.
Stk. 4. Skattemæssige underskud, der er konstateret i indkomstårene
1982-86 og fremført efter ligningslovens § 15, fremføres til
fradrag efter § 13, stk. 1-2.
Stk. 5. Vedkommende ligningskommission - i København og på
Frederiksberg vedkommende skattedirektorat - kan for indkomstårene
1987 og 1988 tillade, at personfradraget efter § 10 for en person,
der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, og som ikke ved
indkomstårets udgang lever sammen med en ægtefælle, forhøjes efter
6. og 7. pkt. Det er en betingelse, at den skattepligtige godtgør
at have børn, herunder stedbørn, adoptivbørn og plejebørn, som ved
begyndelsen af det kalenderår, hvori skatten betales, er fyldt 17
år og er under uddannelse. Det er endvidere en betingelse, at
barnet i indkomståret i overvejende grad forsørges af den
skattepligtige. Amtsligningsrådet kan ændre de af
ligningskommissionen trufne afgørelser. Ligningsrådet kan ændre de
af amtsligningsrådet og af skattedirektoraterne for København og
Frederiksberg trufne afgørelser. For indkomståret 1987 udgør
forhøjelsen 2/3 af det efter § 10 opgjorte personfradrag. For
indkomståret 1988 udgør forhøjelsen 1/3 af det efter § 10 opgjorte
personfradrag.
§ 27. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere
regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og
administration.
Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere
regler om overførsel af personfradrag efter § 10, stk. 8.
§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 251
Opgørelse af skattepligtig indkomst
§ 1. For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den
skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens
almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.
§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres
personlig indkomst og kapitalindkomst.
§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den
skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages
1) udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og
vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med
undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og
ligningslovens § 13 nævnte udgifter,
2) udgifter som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8B, 8C, 14, stk.
1, 14F og 27B, stk. 4, og overført indkomst efter
kildeskattelovens § 37A ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som
nævnt i pensionsbeskatningslovens § 18,
4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,
5) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om
den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4.
§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af
1) renteindtægter og renteudgifter,
2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter
lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og
gæld,
3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter lov
om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven) § 7,
4) aktieudbytte og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16A og
selskabsskattelovens § 17A,
5) skattepligtig fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 eller ligningslovens § 16B,
6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v.,
fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende,
7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,
8) beløb efter lov om indkomstbeskatning af selvstændige
erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) § 11, sidste pkt.,
9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for
renteindtægter m.v. § 3, stk. 1 og 2.,
10) indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed, når denne virksomhed er
den skattepligtiges bierhverv.
Stk. 2. Omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve,
sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af
denne.
Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk.
1-2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de driver
virksomhed som bankiers eller vekselerere, og indtægterne og
udgifterne hidrører fra denne virksomhed. Det samme gælder, hvis
de i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller
driver næringsvirksomhed ved finansiering.
Beregning af indkomstskat
§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af
1) Almindelig indkomstskat efter § 6,
2) 12. pct.'s-indkomstskat efter § 7 og
3) 6 pct.'s-indkomstskat efter § 8.
§ 6. Almindelig indkomstskat beregnes med 22 pct. af den
skattepligtige indkomst.
§ 7. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 12 pct. af den del af den
personlige indkomst, der overstiger et grundbeløb på 200.000 kr.
Grundbeløbet reguleres efter § 20.
§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den personlige
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne
sum overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. Bundfradraget
reguleres efter § 20.
Stk. 2. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af
positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte
bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med
forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til
bundfradraget svarende beløb. Er kapitalindkomsten negativ, fragår
den i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved
beregningen af skat efter § 5, nr. 3. Det er en forudsætning, at
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
§ 9. Den efter §§ 6-8 beregnede indkomstskat til staten nedsættes med
skatteværdien af personfradrag. I det omfang, skatteværdien ikke
kan fradrages i den almindelige indkomstskat, fragår den i skatten
efter § 5, nr. 2. En herefter uudnyttet skatteværdi fradrages i
skatten efter § 5, nr. 3. Personfradrag opgøres efter §§ 10-11 og
skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til kommune og
amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende måde.
Nedsættelsen beregnes dog på grundlag af de i § 5, stk. 1, i lov
om kommunal indkomstskat og § 8 i lov om udskrivning af skat til
amtskommunen nævnte personfradrag.
Personfradrag
§ 10. For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør
personfradragets grundbeløb ved beregning af indkomstskat til
staten 27.100 kr., jfr. dog stk. 2-3.
Stk. 2. For personer, som ved udgangen af indkomståret opfylder
aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage
folkepension, er personfradragets grundbeløb 26.200 kr. Er den
skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke samlevende med en
ægtefælle, eller er ægteskabet indgået i indkomstårets løb, udgør
grundbeløbet dog 46.500 kr. Disse grundbeløb gælder også for
personer, der modtager eller får forskud på førtidspension eller
modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.
Stk. 3. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år
og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb
13.800 kr.
Stk. 4. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen
ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af
personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien
til nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter.
Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens §
2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et
personfradrag efter reglerne i stk. 1-3, hvis de skattepligtige
indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller
stk. 2, litra b, c, d og f. Når ganske særlige omstændigheder
taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter indrømme
personfradrag efter reglerne i stk. 1-3, hvis de skattepligtige
indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a,
e og g. Det samme gælder, hvis de skattepligtige indtægter er
omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d og e.
Stk. 6. Dør en ugift person eller en gift person, der ikke levede
sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der
beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet,
nedsættes med skatteværdien af et personfradrag.
Stk. 7. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved
dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra
indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med
skatteværdien af to personfradrag, når afdøde er omfattet af
kildeskattelovens § 14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i
samme tilfælde berettiget til to personfradrag ved beregningen af
skatten for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en
ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede
personfradrag efter stk. 4 mellem afdødes og længstlevendes
ansættelser foretages ikke.
Stk. 8. Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20C, stk. 1, 2.
pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes
indkomst i dødsåret, skal den skat, der beregnes af afdødes
indkomst for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet,
nedsættes med skatteværdien af et personfradrag. Skatten af
længstlevendes indkomst nedsættes ligeledes med skatteværdien af
et personfradrag. Hvis afdøde og længstlevende ikke var samlevende
ved dødsfaldet, overføres uudnyttede personfradrag ikke mellem
afdødes og længstlevendes ansættelser. Hvis de derimod var
samlevende ved dødsfaldet, kan overførsel ske, medmindre
længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af
dødsåret.
Stk. 9. Ved nedsættelse af afdødes skat efter stk. 6-8 bruges de
personfradrag, som afdøde var berettiget til forud for dødsfaldet.
Ved nedsættelse af længstlevendes skat efter stk. 6-8 bruges de
personfradrag, som længstlevende var berettiget til forud for
dødsfaldet.
Stk. 10. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.
§ 11. Hvis den skattepligtige i indkomståret har modtaget ydelser
efter kapitel 9 og 10 i lov om social bistand, nedsættes
personfradraget, herunder eventuelt overført fradrag efter § 10,
stk. 4. Nedsættelsen udgør en så stor del af personfradraget, som
svarer til forholdet mellem på den ene side de modtagne ydelser
efter bistandslovens kapitel 9 og 10 og på den anden side den
skattepligtige indkomst med tillæg af de modtagne ydelser.
Nedsættelsen kan dog ikke udgøre et større beløb end ydelserne.
Ydelser til samlevende ægtefæller henføres ved denne beregning til
den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige indkomst.
Ydelser efter bistandslovens § 42 henføres dog til den ægtefælle,
de er ydet til.
Skatteværdi
§ 12. Skatteværdien af de i §§ 10-11 omhandlede personfradrag opgøres
som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes
samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og
amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af
indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte
fradrag med beskatningsprocenten for almindelig indkomstskat til
staten.
Stk. 2. Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved
beregningen af en eller flere af de i § 9 nævnte skatter, anvendes
den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter.
Underskud
§ 13. Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst
udviser underskud, skal skatteværdien af underskuddet beregnet med
de i § 12, stk. 1, nævnte procenter så vidt muligt modregnes i de
beregnede skatter efter §§ 7-8. Et herefter resterende underskud
fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de nærmest
efterfølgende 5 indkomstår, jfr. dog stk. 2. Inden for 5
års-perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst
dog kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan
rummes i skattepligtig indkomst eller i skat efter §§ 7-8 for et
tidligere indkomstår. Er den personlige indkomst negativ,
modregnes den ved beregning af skat efter § 8 i indkomstårets
positive kapitalindkomst. Et herefter resterende negativt beløb
fremføres til fradrag først i kapitalindkomst og derefter i
personlig indkomst for de nærmest følgende 5 indkomstår ved
beregningen af skatter efter §§ 7-8. I denne periode kan fradraget
for negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et senere
indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i kapitalindkomst og
personlig indkomst for et tidligere indkomstår.
Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser
underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb,
skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i
størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles
skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af
uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 7-8.
Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5
følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages
underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter
samme regler som gælder for underskudsåret. Er den personlige
indkomst negativ, skal det negative beløb ved beregning af skatter
efter §§ 7-8 fradrages i den anden ægtefælles personlige indkomst.
Et herefter resterende negativt beløb modregnes i ægtefællernes
positive kapitalindkomst opgjort under et. Et negativt beløb, der
herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende 5
indkomstår efter stk. 1, sidste pkt. Hvert år fradrages negativ
personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst
opgjort under et, derefter i den skattepligtiges personlige
indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst.
Stk. 3. Ved overførsel efter stk. 2 af underskud mellem ægtefæller,
ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og
personlige indkomst i denne forbindelse bort fra indtægter, der
beskattes i udlandet og ikke her i landet. Bestemmelsen finder dog
ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er
nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33A.
Stk. 4. Underskud i den skattepligtige indkomst, der opstår ved
fremførsel efter stk. 1 eller 2 af underskud for tidligere
indkomstår, fradrages efter stk. 1 i den resterende del af 5
års-perioden. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Omregning
§ 14. Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere periode
end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den
personlige indkomst og kapitalindkomsten således, at beløbene
kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de
opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den
beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem
delårsbeløbene og helårsbeløbene.
Dødsboer
§ 15. For dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens §
1, nr. 6, eller § 2, stk. 1, litra a, b, d og e, beregnes der
indkomstskat med 50 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. I den beregnede skat indrømmes et bofradrag med et grundbeløb
på 3.500 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt har
foreligget. Skiftes et fællesbo og afdødes særeje samtidig,
tilkommer der hvert af boerne halvt bofradrag. Grundbeløbet
reguleres efter § 20.
§ 16. Grundbeløbene for beløbsgrænserne for dødsboers skattefrihed
efter kildeskattelovens § 16, stk. 1, fastsættes således:
1) boets aktiver ved dødsfaldet 650.000 kr.
2) boets nettoformue ved dødsfaldet 500.000 kr.
Stk. 2. Grundbeløbet for beløbsgrænsen i kildeskattelovens § 16, stk.
2, nr. 3, fastsættes til 600.000 kr.
Stk. 3. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.
§ 17. Af indkomstskatten for dødsboer tilfalder 1/3 den kommune,
hvortil afdøde efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat svarede
kommuneskat på dødsfaldets tidspunkt. Findes ingen sådan kommune,
tilfalder andelen af skatten den kommune, hvori boets
indkomstansættelse finder sted. Når afdødes skat for det
indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, afgøres endeligt
efter kildeskattelovens § 14, stk. 1, med betalingen af foreløbige
skatter, tilfalder 1/3 af disse beløb den kommune, som er
berettiget til andel i indkomstskatten af dødsboet.
Formueskat
§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes
formueskat efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige
formue. For gifte personer beregnes formueskatten på grundlag af
ægtefællernes samlede skattepligtige formue, hvis de er samlevende
i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år.
Den beregnede formueskat fordeles forholdsmæssigt mellem dem efter
størrelsen af deres skattepligtige formue.
Stk. 3. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år,
betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som
forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har
bestået.
Stk. 4. Formueskatten udgør 22 promille af den del af den
skattepligtige formue, der overstiger et grundbeløb på 1.278.700
kr. Grundbeløbet reguleres efter § 20.
Skatteloft
§ 19. Hvis en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale
indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med
mere end 68 pct. af en del af beskatningsgrundlagene, nedsættes
indkomstskatten til staten med det overskydende beløb. Ved
beregningen af de nævnte indkomstskatter ses der bort fra
skattenedsættelse efter stk. 2 og 3.
Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter
stk. 1 og § 9 samt med tillæg af formueskat overstiger 78 pct. af
skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten. Først
nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten,
således at det samlede skattebeløb udgør 78 pct. af den
skattepligtige indkomst. Formueskatten kan dog højst nedsættes med
60 pct.
Stk. 3. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og omfatter
dette en periode af et helt år, beregnes nedsættelsen efter stk. 2
på grundlag af summen af følgende skatter:
1) Ægtefællernes samlede formueskat.
2) De i stk. 1 nævnte indkomstskatter nedsat efter stk. 1 og § 9, der
beregnes for den af ægtefællerne, der har den største
skattepligtige indkomst. Det således beregnede skattebeløb
forhøjes med indkomstskatterne af den anden ægtefælles positive
kapitalindkomst eller nedsættes med skatteværdien af denne
ægtefælles negative kapitalindkomst. Har den anden ægtefælle
positiv kapitalindkomst, betragtes den del af denne ægtefælles
eventuelle indkomstskat efter § 8, der svarer til forholdet mellem
på den ene side den positive kapitalindkomst og på den anden side
summen af personlig indkomst og positiv kapitalindkomst, som
indkomstskat af positiv kapitalindkomst.
Stk. 4. De efter stk. 3 beregnede skatter nedsættes efter stk. 2 i
det omfang, de overstiger 78 pct. af de indkomster, der er indgået
i skatteberegningen under stk. 3, nr. 2. Nedsættelserne i
formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne
efter forholdet mellem deres skattepligtige formue. Eventuelt
uudnyttet nedslag i statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle
nedsætter den anden ægtefælles statsindkomstskat.
Stk. 5. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-4 ses der
bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter § 10 i
lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven). Dette gælder, uanset om
virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.
Regulering
§ 20. De i §§ 7, 8, 10, 15, 16 og 18 nævnte beløbsgrænser reguleres
efter et reguleringstal, der for hvert år fastsættes ved lov. De
nævnte indkomst- og fradragsbeløb forhøjes eller nedsættes med
samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra
100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 2. Såfremt reguleringstallet for et år ikke er fastsat ved lov
senest den 1. juli forud for årets begyndelse, reguleres
indkomstbeløbene i stedet efter reguleringstallet for det
forudgående år. Dette reguleringstal forhøjes eller nedsættes med
samme procent som den, hvormed det er ændret i forhold til
reguleringstallet for året før. Den procentvise ændring beregnes
med to decimaler. Det ændrede reguleringstal beregnes med en
decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1987 100.
Overgangsregler
§ 21. For indkomståret 1987 medregnes positiv kapitalindkomst, der
overstiger 60.000 kr., til den personlige indkomst (overskydende
positiv kapitalindkomst) ved beregning af skatten efter §§ 7-8.
Ved beregning af skat efter § 8 nedsættes den positive
kapitalindkomst med overskydende positiv kapitalindkomst
(beregningsmæssig kapitalindkomst). Fra og med indkomståret 1988
nedsættes den del af kapitalindkomsten, der skal medregnes til den
personlige indkomst, med yderligere 25.000 kr. for hvert
indkomstår.
§ 22. For indkomståret 1987 fradrages negativ kapitalindkomst, der
overstiger 35.000 kr., i den personlige indkomst (overskydende
negativ kapitalindkomst). For indkomståret 1988 fradrages på
tilsvarende måde negativ kapitalindkomst, der overstiger 60.000
kr., for indkomståret 1989 85.000 kr., for indkomståret 1990
110.000 kr. og for indkomståret 1991 130.000 kr. i den personlige
indkomst. Fra og med indkomståret 1992 fradrages ingen del af
negativ kapitalindkomst i den personlige indkomst. Negativ
kapitalindkomst, der ikke fradrages i den personlige indkomst,
fradrages alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Negativ kapitalindkomst udover 150.000 kr. fradrages fra og med
indkomståret 1987 alene ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 2. Til negativ kapitalindkomst efter stk. 1, der ikke fradrages
i personlig indkomst, medregnes derudover for hvert af
indkomstårene 1987-91 25 pct. af det beløb, som den
skattepligtiges personlige indkomst reduceret med negativ
kapitalindkomst under 150.000 kr. overstiger 200.000 kr.
§ 23. For ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af indkomståret,
opgøres overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst samt
den beregningsmæssige positive kapitalindkomst efter §§ 21 og 22
på grundlag af ægtefællernes samlede kapitalindkomst og personlige
indkomst.
Stk. 2. Har den ene ægtefælle positiv og den anden negativ
kapitalindkomst, henføres ægtefællernes samlede
nettokapitalindkomst til den ægtefælle, hvis kapitalindkomst udgør
det største positive eller negative beløb. I det omfang positiv
kapitalindkomst hos den ene ægtefælle ved opgørelsen af
ægtefællernes samlede kapitalindkomst modsvares af negativ
kapitalindkomst hos den anden ægtefælle, medregnes disse beløb
ikke ved opgørelsen af den overskydende positive eller negative
kapitalindkomst og den beregningsmæssige positive kapitalindkomst.
Stk. 3. Har begge ægtefæller enten positiv eller negativ
kapitalindkomst, opdeles ægtefællernes samlede kapitalindkomst
efter § 21 eller § 22 i overskydende kapitalindkomst og
beregningsmæssig kapitalindkomst. Begge disse beløb fordeles
mellem ægtefællerne i forhold til deres kapitalindkomst. Er den
ene ægtefælles samlede kapitalindkomst mindre end halvdelen af
begge ægtefællers beregningsmæssige kapitalindkomst, medregnes
hele denne ægtefælles kapitalindkomst til den beregningsmæssige
kapitalindkomst. Den del af den anden ægtefælles kapitalindkomst,
der skal medregnes til den beregningsmæssige kapitalindkomst,
nedsættes tilsvarende.
Stk. 4. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og omfatter
dette et helt år, ændres beregningen af skatterne efter §§ 7 og 8
som følge af overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst
således:
1) For den ægtefælle, hvis personlige indkomst nedsat efter § 24 er
størst, reguleres denne indkomst med overskydende positiv eller
negativ kapitalindkomst (beregningsmæssig personlig indkomst), og
den positive kapitalindkomst nedsættes med overskydende positiv
kapitalindkomst (beregningsmæssig kapitalindkomst).
2) For den anden ægtefælle beregnes skatterne efter §§ 7 og 8 først
af den under nr. 1 nævnte beregningsmæssige personlige indkomst
reguleret med ægtefællens overskydende positive eller negative
kapitalindkomst og den under nr. 1 nævnte beregningsmæssige
kapitalindkomst. Derefter nedsættes de således beregnede
skattebeløb med de tilsvarende skattebeløb beregnet af den under
nr. 1 nævnte beregningsmæssige personlige indkomst og
beregningsmæssige kapitalindkomst. Ved beregning af skat efter § 7
nedsættes ægtefællens positive kapitalindkomst med overskydende
kapitalindkomst
Stk. 5. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 4, har lige store
personlige indkomster nedsat efter § 24, skal den ægtefælle, hvis
overskydende kapitalindkomst udgør det største positive eller
negative beløb, beskattes efter stk. 4, nr. 1, og den anden
ægtefælle efter stk. 4, nr. 2.
§ 24. Fradragsberettigede udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af
personlig indkomst eller kapitalindkomst, fradrages dog i den
personlige indkomst med den del af fradragene, der for
indkomståret 1987 overstiger 20.000 kr., for indkomståret 1988
40.000 kr., for indkomståret 1989 60.000 kr., for indkomståret
1990 80.000 kr. og for indkomståret 1991 100.000 kr. (overskydende
fradragsberettigede udgifter). Fra og med indkomståret 1992 gives
ingen fradrag efter 1. pkt. i den personlige indkomst.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan fradraget i den personlige
indkomst for indkomståret 1987 ikke overstige 5/6 af de nævnte
udgifter. For indkomståret 1988 kan fradraget ikke overstige 4/6,
for indkomståret 1989 3/6, for indkomståret 1990 2/6 og for
indkomståret 1991 1/6.
Ikrafttræden m.v.
§ 25. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.
§ 26. Personfradraget efter § 10, stk. 3, fastsættes for indkomståret
1987 til 18.800 kr.
Stk. 2. Reglen i § 10, stk. 2, 2. pkt., gælder tillige for kvinder,
der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år.
Stk. 3. Er reguleringstallet efter § 20 ikke fastsat senest den 1.
juli 1987, udgør det for indkomståret 1988 102.
Stk. 4. Skattemæssige underskud, der er konstateret i indkomstårene
1982-86 og fremført efter ligningslovens § 15, fremføres til
fradrag i den skattepligtige indkomst.
§ 27. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere
regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og
administration.
Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere
regler om overførsel af personfradrag efter § 10, stk. 8.
§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er et led i aftalen af 19. juni 1985 mellem
regeringspartierne (Det konservative Folkeparti, Venstre,
Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti), Socialdemokratiet
og Det radikale Venstre om en skattereform.
Indholdsfortegnelse
I. Skattereformen
1. Formål
2. Principper
3. De enkelte elementer
a. Lovforslaget
b. Børnefamilier
c. Frivillig virksomhedsordning
d. Fonde og foreninger
e. Kursgevinstordning
f. Dobbeltbeskatning af aktieudbytter
g. Fradragsret for løbende ydelser
h. Lejeværdiregler
i. Repræsentation
j. Afskrivningsreglerne
k. Ejerlejligheder
l. Skatteflugt og kontrolindsats
m. Overgangsordning
4. Skattereformens provenumæssige virkninger
5. Skattereformens administrative virkninger
II. Forslaget til personskatteloven
1. Indkomstopgørelse
2. Skatteberegning
a. Skattesatser
b. Personfradrag
3. 3 pct.'s-fradrag
4. Underskud
5. Dødsbobeskatning
6. Formueskat
7. Skatteloft
8. Overgangsregler
9. Fordelingsmæssige virkninger af skattereformens personbeskatning
(slutvirkning)
10. Resultat af overgangsordningen
I. Skattereformen
1. Formål
Skattereformen har til formål
at modvirke skattetænkning
at fremme den private opsparing
at sænke marginalskatten
at forbedre børnefamiliernes vilkår og
at tilvejebringe en mere rimelig fordeling af skattebyrderne, således
at man tilgodeser personer med ringe skatteevne
2. Principper.
Skattereformen træder i kraft 1. januar 1987. For at kunne opnå
formålet med skattereformen foreslås der en generel nedsættelse af
personbeskatningen.
Efter reformen deles den skattepligtige almindelige indkomst op i
personlig indkomst og kapitalindkomst. Fradragsberettigede
udgifter, der ikke vedrører den personlige indkomst eller
kapitalindkomsten, får alene en skatteværdi på ca. 50 pct.
Den personlige indkomst omfatter bl.a. løn og pensionsindtægter samt
overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed. Driftsudgifter ved
selvstændig erhvervsvirksomhed fragår i den personlige indkomst.
Det samme gælder visse pensionsindbetalinger.
Kapitalindkomsten omfatter bl.a. renteindtægter, renteudgifter,
lejeværdi af egen bolig, aktieudbytte og et beregnet afkast af den
nettoformue, som er anbragt i en selvstændig erhvervsvirksomhed.
De fradragsberettigede udgifter, der omlægges til fradrag med en
skatteværdi på ca. 50 pct., omfatter alle de fradragsberettigede
udgifter, der ikke udtrykkeligt henføres til fradrag i personlig
indkomst eller kapitalindkomst. Dette gælder således en række af
de såkaldte ligningsmæssige fradrag, dvs. de fradrag for udgifter,
den skattepligtige kan foretage på selvangivelsen.
Den personlige indkomst skal efter reformen ligesom efter de gældende
regler beskattes progressivt. Der sker dog en væsentlig
forlængelse af det såkaldte proportionalskattestræk, d.v.s. det
indkomstområde, hvor skattens andel af indkomsten er den samme for
den sidst tjente krone som for den først tjente krone. Desuden
sænkes marginalskatten for indkomster ud over
proportionalskattestrækket i forhold til de gældende regler.
Kapitalindkomsten skal beskattes proportionalt. Dette betyder, at
bl.a. renteindtægter beskattes med samme procent uanset
indkomstens størrelse. Svarende hertil får rentefradraget også
samme værdi uanset indkomstens størrelse.
Disse elementer i skattereformen er i lovforslaget teknisk udformet
således, at den skattepligtige indkomst opgøres som efter de
gældende regler, idet der dog tages hensyn til, at visse af de
ligningsmæssige fradrag begrænses eller bortfalder.
Af den skattepligtige indkomst beregnes en proportional indkomstskat
på ca. 50 pct. i en gennemsnitskommune. Denne skat består af en
statsskat på 22 pct., der også omfatter de hidtidige
folkepensionsbidrag og bidrag til dagpengefonden, samt de
kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der i en
gennemsnitskommune forudsættes at udgøre 28,1 pct. som for 1986.
Endvidere beregnes der af personlig indkomst udover 200.000 kr. en
indkomstskat til staten på 12 pct. af det overskydende beløb.
Endelig beregnes der af summen af personlig indkomst og positiv
nettokapitalindkomst en indkomstskat til staten på 6 pct. af det
beløb, hvormed summen overstiger 130.000 kr. (for ægtepar 260.000
kr.).
Gennem denne tekniske udformning opnås det i overensstemmelse med
skattereformaftalen, at personlig indkomst beskattes progressivt,
at kapitalindkomst beskattes proportionalt med ca. 50 pct., og at
de ligningsmæssige fradrag får en skatteværdi på ca. 50 pct. af
fradragsbeløbene. 6 pct.-beskatningen af personlig indkomst med
tillæg af positiv kapitalindkomst modsvarer den aftrapning af
personfradraget, som også er indeholdt i aftalen, og som er
nærmere omtalt nedenfor.
Udover omlægningen af de ligningsmæssige fradrag til en skatteværdi
på ca. 50 pct. sker der som led i skattereformen den yderligere
begrænsning, at nogle af de ligningsmæssige fradrag helt eller
delvis ophæves.
Der sker skattelettelser i form af en forhøjelse af personfradraget,
ligesom der indføres et særligt fradrag på 3 pct. af den
personlige indkomst, dog højst 3.200 kr. Endelig sker der en
lettelse af børnefamiliernes økonomiske situation gennem
udbetaling af en særlig børnefamilieydelse på 5.000 kr. årligt.
Ved at foretage den nævnte opdeling i personlig indkomst og
kapitalindkomst, ved alene at give de ligningsmæssige fradrag en
skatteværdi på ca. 50 pct. og ved at begrænse visse af disse
fradrag opnås flere fordele.
Medens mulighederne for at påvirke den personlige indkomst med
henblik på at nedbringe skatten er begrænsede, er mulighederne
større for så vidt angår kapitalindkomst. Negativ kapitalindkomst,
f.eks. renteudgifter, placeres ofte, hvor beskatningen er høj,
medens positiv kapitalindkomst søges placeret, hvor beskatningen
er lav. Når kapitalindkomst beskattes proportionalt, fjernes i det
væsentlige denne tilskyndelse til skattetænkning.
Den proportionale beskatning af kapitalindkomst vil tilskynde til
større opsparing, både fordi renteindtægter og anden
kapitalindkomst ofte vil blive lempeligere beskattet end hidtil,
og fordi skatteværdien af rentefradragene ofte vil blive mindre
end efter de gældende regler. Herved mindskes tilskyndelsen til
gældsstiftelse.
De nye regler for beskatning af kapitalindkomst medfører således
større overensstemmelse mellem privatøkonomiske og
samfundsøkonomiske konsekvenser af opsparings- og
investeringsdispositioner.
Opretholdelsen af den progressive beskatning af personlig indkomst
sammenholdt med forhøjelsen af personfradragene, indførelsen af
det faste fradrag på 3 pct. af personlig indkomst og indførelsen
af den særlige ydelse til børnefamilier vil bidrage til en
rimeligere byrdefordeling.
3. De enkelte elementer i skattereformen
a. Der gennemføres ændrede regler for personbeskatningen. Efter
lovforslaget skal der som hidtil ske en opgørelse af den
skattepligtige indkomst. Desuden skal personlig indkomst og
kapitalindkomst opgøres særskilt. Visse udgifter som
driftsudgifter og lignende ved erhvervsmæssig virksomhed fragår
ved opgørelsen af den personlige indkomst. Kapitalindkomsten
opgøres ligeledes som en nettopost. Omkostninger ved erhvervelsen
af kapitalindkomst fragår i kapitalindkomsten. De resterende
udgiftsfradrag, der ikke knytter sig til personlig indkomst eller
kapitalindkomst, fragår ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst uden at påvirke størrelsen af den personlige indkomst
eller kapitalindkomsten.
Indkomstskatten til staten udgør summen af almindelig indkomstskat,
12 pct.'s-indkomstskat og 6 pct.'s-indkomstskat.
Den almindelige indkomstskat til staten beregnes, ligesom de
kommunale indkomstskatter, på grundlag af den skattepligtige
indkomst og udgør for 1987 22 pct. Heri er indregnet de hidtidige
folkepensionsbidrag og bidrag til dagpengefonden. Skatten beregnes
med den nævnte procent uden hensyn til indkomstens størrelse og
uden hensyn til, om der er tale om personlig indkomst eller
kapitalindkomst.
Af personlig indkomst, der som nævnt omfatter løn og
pensionsindtægter m.v., beregnes der, i det omfang den personlige
indkomst overstiger 200.000 kr., indkomstskat på 12 pct. ved siden
af den almindelige indkomstskat på ca. 50 pct.
Hvis den personlige indkomst og positiv kapitalindkomst tilsammen
udgør mere end 130.000 kr., beskattes det overskydende beløb med 6
pct. Denne beskatning er den teknisk mest hensigtsmæssige måde at
udforme aftrapningen af personfradragene ifølge reformaftalen.
Kapitalindkomsten omfatter som nævnt bl.a. lejeværdi af egen bolig,
renteindtægter, aktieudbytter, m.v. Renteudgifter fradrages i
kapitalindkomsten.
Den samlede indkomstbeskatning medfører, at personlig indkomst
fortsat beskattes progressivt, men beskatningen er lempet i
forhold til de gældende regler.
Kapitalindkomst beskattes proportionalt med ca. 50 pct. (i en
gennemsnitskommune). Hertil kommer dog i visse tilfælde
6-pct.'s-skatten.
De udgifter, der ikke kan fradrages ved opgørelsen af personlig
indkomst eller kapitalindkomst, fragår som hidtil ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Skattebesparelsen, der følger af
fradraget for disse udgifter, udgør således ca. 50 procent uden
hensyn til størrelsen af den personlige indkomst eller
kapitalindkomsten eller størrelsen af de fradragsberettigede
udgifter.
Der gives et fast fradrag på 3 pct. af den personlige indkomst, dog
højst 3.200 kr.
Indkomstskatterne nedsættes som hidtil med skatteværdien af
personfradraget. Dets størrelse varierer efter om den
skattepligtige er pensionist eller ej, ligesom værdien af
fradraget varierer noget fra kommune til kommune, fordi
kommuneskatten er forskellig.
I reformen indgår en forhøjelse af bl.a. det almindelige
personfradrag med ca. 1.600 kr., sammenlignet med personfradraget
for 1986 reguleret med 2 pct. frem til 1987. Skatteværdien af
personfradraget beregnes fortsat med skattesatserne for den
almindelige indkomstskat, altså ca. 50 pct. i en
gennemsnitskommune.
Som noget nyt skal der efter aftalen ske en aftrapning af
personfradragene. Aftrapningen gennemføres som foran omtalt rent
teknisk i form af 6 pct.'s-skatten, der tilfalder staten. Den
beregnes af den del af den personlige indkomst med tillæg af
positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 130.000 kr., for
ægtepar dog i alt 260.000 kr., og skatten udgør 6 pct. af det
overskydende beløb. 6 pct.'s-skatten skal i overensstemmelse med
aftalen udredes, selv om den overstiger skatteværdien af
personfradragene.
12 pct.'s-skatten og 6 pct.'s-skatten betyder, at marginalskatten for
personlig indkomst kan overstige ca. 62 pct., men som følge af de
nedenfor omtalte skatteloftsbestemmelser kan den ikke overstige 68
pct.
Som nævnt betyder skattereformen en omlægning af de ligningsmæssige
fradrag og visse andre fradrag, således at værdien heraf bliver
ca. 50 pct. for alle uanset indkomst.
Herudover gennemføres der en reduktion af de ligningsmæssige fradrag.
For det første ophæves det begrænsede fradrag for præmier til visse
forsikrings- og pensionsordninger m.v. - det såkaldte 2.000
kr.'s-fradrag.
For det andet begrænses lønmodtagerfradraget. Efter de gældende
regler kan lønmodtagere fradrage 5 pct. af lønnen, dog højst 3.200
kr. Fradraget er ikke afhængig af, at lønmodtageren faktisk har
afholdt fradragsberettigede udgifter på de nævnte beløb. I stedet
for lønmodtagerfradraget kan den skattepligtige fradrage
dokumenterede udgifter i forbindelse med erhvervelse af
lønindkomsten. Sådanne udgifter kan bl.a. omfatte
befordringsudgifter mellem hjem og arbejde, kontingenter til
faglige sammenslutninger og arbejdsløshedskasser samt en række
andre fradrag for særlige udgifter i forbindelse med arbejdets
udførelse, f.eks. udgifter til arbejdstøj og lignende.
Det faste lønmodtagerfradrag for ikke-dokumenterede udgifter (3.200
kr.'s-fradraget) ophæves. Befordringsudgifter, opgjort som hidtil,
og udgifter til kontingenter til faglige sammenslutninger og
arbejdsløshedskasser fradrages fortsat. De øvrige fradrag
begrænses, således at alene samlede udgifter ud over 3.000 kr. kan
fradrages. Disse fradrag gives i form af et fradrag i skatten på
ca. 50 pct. af udgifterne.
Fradraget for bidrag til arbejdsgiverforeninger omlægges på samme
måde til et fradrag i de beregnede skatter.
Omlægningen af fradrag som nævnt sker rent teknisk på den måde, at de
fradrag, som skal omlægges, alene gives ved opgørelsen af den
almindelige skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af
grundlaget for 12 pct.'s-skatten og 6 pct.'s-skatten.
Efter skattereformaftalen skal der højst kunne fradrages 50.000 kr.
om året for præmier og bidrag m.v. til pensionsopsparing. Siden
reformaftalen blev indgået, er der foretaget en række tekniske
undersøgelser, som har medført, at partierne bag reformaftalen har
revideret aftalen. I store træk går ændringerne ud på følgende:
Begrænsningen af fradragsretten for præmier m.v. til 50.000 kr. om
året gennemføres ikke.
Som aftalt i reformaftalen får alle skatteydere adgang til at tegne
kapitalpension. Den ordning, der hidtil kun har stået åben for
lønmodtagere, kan altså herefter også bruges af selvstændige
erhvervsdrivende og andre skattepligtige. Fradraget for indskud
eller præmie til kapitalpension kan dog højst udgøre 25.000 kr. om
året. Fradraget skal kunne rummes i skatteyderens personlige
indkomst. Beløbsgrænsen på 25.000 kr. skal reguleres efter
princippet i dette forslags § 20.
Der indføres adgang til at oprette pensionsopsparing i
pengeinstitutterne på en måde, hvorefter pensionsopsparingen
udbetales i rater. Denne ordning bliver en slags parallel til de
kendte rateforsikringer.
Endelig skal tilskyndelsen til at tegne livsforsikringer med
opsparing, der i dag er omfattet af reglen om et begrænset fradrag
på 2.000 kr. om året begrænses ved en særlig afgift. (Der er den
22. oktober 1985 fremsat lovforslag herom (L 45)).
b. Børnefamiliernes økonomiske vilkår skal forbedres. Dette sker
ved, at der hvert kvartal udbetales et kontant beløb til alle
familier med børn og unge under 18 år. Den årlige ydelse er 5.000
kr. i 1987-niveau. Til gengæld foreslås de nuværende almindelige
børnetilskud og den årlige »børnecheck« på 800 kr. afskaffet.
c. Der indføres en frivillig virksomhedsordning for selvstændige
erhvervsdrivende. Virksomhedens indkomst opgøres som hidtil. Dette
betyder, at virksomhedens renteindtægter og -udgifter og anden
kapitalindkomst i virksomheden indgår i indkomstopgørelsen.
Indkomst, der trækkes ud af virksomheden, skal betragtes som
personlig indkomst. Dog betragtes en del af overskuddet svarende
til en normal forrentning af egenkapitalen som kapitalindkomst,
således at investering i egen virksomhed sidestilles med anden
kapitalanbringelse. Personlig indkomst, der opspares i
virksomheden, beskattes med en a conto skat på 50 pct., der
refunderes, når det opsparede beløb trækkes ud af virksomheden og
behandles som personlig indkomst.
d. Der gennemføres en beskatning af registrerede fonde og foreninger
samt af realkreditinstitutter og andre finansielle institutioner,
der ikke hidtil har været beskattet.
e. Der gennemføres en kursgevinstordning. Kursgevinstordningen skal
i fremtiden modvirke skattefrie kursgevinster på obligationer,
pantebreve og andre fordringer. Ordningen går ud på, at
kursgevinster på fordringer, der udstedes efter tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse, og som opfylder mindstekravet til
pålydende rente, er skattefrie, også hos senere erhververe.
Opfylder fordringen ikke dette krav, vil fremtidige kursgevinster
på fordringer, der er udstedt og erhvervet efter tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse være skattepligtige. Er fordringen
udstedt før, men erhvervet efter tidspunktet for lovforslagets
fremsættelse, vil kursgevinsten være skattepligtig, hvis den
pålydende rente ikke opfylder mindstekravet. (Der er den 2.
oktober 1985 fremsat lovforslag vedrørende kursgevinstordningen (L
19 og L 20)).
f. Dobbeltbeskatningen af aktieudbytter m.v. ophæves med virkning
fra 1. januar 1990. Der er nedsat et udvalg med henblik på en
nærmere afklaring af de spørgsmål, der opstår i denne forbindelse.
g. Fradragsretten for løbende ydelser til institutioner m.v.
begrænses til 15 pct. af ydernes personlige indkomst. Ydelser på
op til 15.000 kr. kan dog fradrages uanset størrelsen af den
personlige indkomst. Fradrag gives for fremtiden kun, hvis
midlerne anvendes til humanitære formål eller forskning samt for
ydelser til religiøse samfund.
h. Lejeværdireglerne ændres, således at lejeværdien for personer,
der er fyldt 67 år, fra et år til det følgende kan stige med højst
1.000 kr., dog altid med 20 pct. De således ændrede regler om,
hvor meget lejeværdien kan stige fra et år til det følgende, skal
også gælde, når ejendommen er erhvervet m.v. i et af de 2 år,
hvori lejeværdierne sammenlignes. Disse regler er vedtaget af
folketinget den 15. november 1985.
i. Der sker en begrænsning af fradraget for repræsentationsudgifter.
For 1986 kan kun 75 pct. af udgifterne fradrages, og fra og med
1987 er kun 25 pct. af udgifterne fradragsberettigede. (Der er den
30. oktober 1985 fremsat lovforslag herom (L 51)).
j. Der skal ske en forenkling af afskrivningsreglerne.
k. Der sker en udvidelse af beskatningen ved førstegangssalg af
ejerlejligheder.
Den fikserede ejendomsskyld ophæves.
l. Skatteflugt skal modvirkes, og skattevæsenets og toldvæsenets
kontrolindsats skal effektiviseres.
m. For de personer, der i særlig grad berøres af ændringerne i
skattelovgivningen, gennemføres der en overgangsordning.
Overgangsordningen består af 3 elementer:
1) En ordning for positiv kapitalindkomst, der gradvis overføres fra
progressiv til proportional beskatning.
2) En ordning for negativ kapitalindkomst, der gradvis omlægges fra
at være fradrag i den progressivt beskattede indkomst til at give
fradrag med en værdi på ca. 50 pct. af den negative
kapitalindkomst.
3) En ordning for de ligningsmæssige fradrag, således at disse
gradvis omlægges fra at være fradrag i den progressivt beskattede
indkomst til at give fradrag med en værdi på ca. 50 pct. af
fradragene.
4. Skattereformens provenumæssige virkninger
a. I følgende oversigt er skønnene over skattereformens
provenumæssige virkninger for stat og kommune sammenfattet.
Oversigten viser dels de umiddelbare virkninger af skattereformen på
indkomstskattens provenu for indkomståret 1987, hvor de centrale
dele på personbeskatningens område sættes i kraft, herunder
overgangsordningen for personer med store kapitalindkomster og
fradrag, dels virkningen af den fuldt gennemførte reform, der
angiver, hvad provenuet ville have været i 1987, hvis der ses helt
bort fra overgangsreglerne.
Overgangsordningen for negativ kapitalindkomst og ligningsmæssige
fradrag gælder frem til 1992, medens der for positiv
kapitalindkomst principielt gælder en uendelig overgangsordning.
Hovedparten af overgangsordningens effekt på provenuet skønnes at
fremkomme allerede i indkomstårene 1987 og 1988.
b. Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over
skattereformens provenumæssige konsekvenser.
Det skyldes først og fremmest, at skønnene må baseres på oplysninger
om de skattepligtiges indkomst- og fradragsforhold i 1983, der er
det seneste år, hvor tilgængelige oplysninger foreligger.
Det er i sig selv usikkert at fremregne 1983-ligningsoplysninger til
1987. Usikkerheden forstærkes imidlertid af, at de foreliggende
oplysninger om indkomster og fradrag ikke er indrettet på, at
skatteberegningen i det nye system foretages på grundlag af ikke
alene den skattepligtige indkomst, men også af personlig indkomst
og kapitalindkomst samt - i overgangsperioden -
fradragsberettigede udgifter.
Hertil kommer, at den foreslåede gennemgribende omlægning af
indkomstbeskatningen givetvis vil give anledning til en række
adfærdsændringer i husholdningernes og de erhvervsdrivendes
dispositioner. Det gælder i første række virkningen af de nye
principper for beskatning af kapitalafkast, der tilskynder til
øget opsparing og mindre gældsstiftelse, samt de erhvervsdrivendes
tilbøjelighed til at benytte den foreslåede virksomhedsordning med
dens muligheder for at spare op i virksomhederne. Endvidere kan
f.eks. de lavere marginalskatter påvirke arbejdsudbuddet og gennem
en større aktivitet øge skatteindtægterne.
Ved udarbejdelsen af provenuskønnene er der imidlertid ikke taget
hensyn til virkningerne af ændret adfærd.
Det må derfor understreges, at skønnene over virkningerne af reformen
er behæftet med en ikke ringe usikkerhed.
c. De udskrivningsregler, der er benyttet ved beregningen af
statsskat efter reformsystemet, er nærmere omtalt i afsnit II.
Med hensyn til udskrivningsreglerne for kommuneskatten er det
forudsat, at den landsgennemsnitlige udskrivningsprocent for 1986
på 28,1 pct. også gælder for 1987. Det betyder, at skatteprocenten
til staten for skattepligtig almindelig indkomst skal være 22,0
pct. for at opnå den sats på 50,1, der efter reformen er aftalt
skal gælde i en gennemsnitskommune i 1987.
Det kommunale personfradrag foreslås til 21.200 kr. for 1987.
Endvidere foreslås, at kommunernes andel af provenuet af fonds- og
foreningsbeskatningen bliver 12 pct., ligesom for selskabsskatten
samt at kommunerne får andel i a conto-skatten efter
virksomhedsordningen på samme måde som af anden indkomst.
d. Sammenligningsgrundlaget for reformens provenumæssige virkninger
er et skattesystem for 1987, hvor indkomstopgørelse og
skatteberegning sker på grundlag af gældende 1986-regler, dog er
skalatrin og personfradrag fremregnet med 2 pct. i forhold til
1986-beløbene.
Det er forudsat, at den gennemsnitlige kommunale skatteprocent er
28,1 pct., svarende til den procent, der benyttes, når
kommuneskatten beregnes efter reformens regler. Det kommunale
personfradrag er i sammenligningsgrundlaget anslået til 21.200 kr.
svarende til en stigning på 2 pct. i forhold til 1986-fradraget.
Under de beskrevne forudsætninger skønnes skattereformen under et at
medføre en stigning i de offentlige indtægter på ca. 1,1 mia kr.
(1987-prisniveau, slutvirkning). Den personlige indkomstbeskatning
lettes med ca. 5,7 mia kr. Selskabsbeskatningen, fonds- og
foreningsbeskatningen m.v. øges med ca. 6,8 mia kr., hvoraf
forhøjelsen af selskabsskatteprocenten som gennemført ved
helhedsløsningen i foråret 1985 (lov nr. 125 af 31. marts 1985)
udgør ca. 3,4 mia kr.
For statens vedkommende skønnes merprovenuet i slutvirkningen til ca.
845 mill. kr. (1987-prisniveau).
For kommunerne skønnes reformen i slutvirkningen at medføre et
merprovenu på ca. 235 mill. kr. (1987-prisniveau).
Skattereformens provenuvirkning i 1987-niveau
--------------------------------------------------------------------- Indkomst- Slut- året virkning 1987 1992 --------------------------------------------------------------------- mill. kr. mill. kr. 1.o a. Skattereformsystemets udskrivningsregler, jfr. forslag til personskattelov -5.450 -5.400 b. Overgangsordning -900 200 1) c. Begrænset skattepligtige 20 20 d. Forhøjet personfradrag til børn under 18 år i 1987 -200 - 2.o Fradragssanering: a. Bortfald af 2.000 kr.'s fradrag for forsikringer m.v. og beskæring af lønmodtagerfradrag 2.700 2.700 b. Fradrag for repræsentationsudgifter reduceres med 75 pct. (personer og selskaber), jfr. lovforslag nr. L 51 1.500 2) 1.500 c. Ændrede regler for pensionsopsparing -50 0 d. Begrænsning af fradrag for løbende ydelser 50 50 e. Bortfald af regel om to personfradrag for enlige med børn over 17 år under uddannelse, jfr. forslag til personskattelov 10 10 3.o Virksomhedsordning, jfr. forslag til virksomhedsskattelov -250 -300 4.o Forbedring for børnefamilier, jfr. forslag til lov om en børnefamilieydelse -2.300 -3.800 5.o Afskaffelse af dobbeltbeskatning af A/S udbytte - -700 6.o Kursgevinstordning, jfr. lovforslag nr. L 19 og L 20 100 3) 200 7.o Beskatning af fonde, foreninger m.v., jfr. fondsbeskatningsforslaget 2.400 2.400 8.o Øget kontrolindsats m.v. 400 800 9.o Forhøjelse af selskabsskatteprocenten (gennemført ved lov nr. 125 af 31. marts 1985) 3.400 3.400 --------------------------------------------------------------------- 10.o I alt skattereform 1.430 4) 1.080 4) --------------------------------------------------------------------- Heraf: Staten (med personfradrag på 27.100 kr.) 1.460 845 Kommunerne (med personfradrag på 21.200 kr.) -30 235 5) ---------------------------------------------------------------------
1) Merprovenuet bortfalder over en lang årrække som følge af
overgangsordningen for positiv kapitalindkomst.
2) Skønsmæssigt ca. 500 mill. kr. for indkomståret 1986, hvor
reduktionen er 25 pct.
3) Skønsmæssigt ca. 50 mill. kr. for indkomståret 1986.
4) Hertil kommer et provenutab vedrørende ændrede lejeværdiregler,
jfr. lovforslag nr. L 17, der skønsmæssigt beløber sig til ca. 50
mill. kr. for indkomståret 1985.
5) Det er forudsat, at afskaffelsen af dobbeltbeskatningen af
A/S-udbytte ikke har provenumæssig virkning for kommunerne.
5. Skattereformens administrative virkninger
Gennemførelsen af skattereformen vil stille krav til den samlede
skatteforvaltning. Skattereformen indeholder såvel en række
nyskabelser i skattelovgivningen som en række af ændringer i den
eksisterende skattelovgivning. Disse betydelige ændringer
medfører, at borgerne må have en grundig information om indholdet
af de nye regler og virkningerne heraf. Samtidig vil der opstå et
betydeligt behov for undervisning og instruktion af såvel de
statslige som de kommunale skattemyndigheder. Reformen betyder, at
en del af de nuværende arbejdsgange må omlægges som følge af de
ligningsmæssige ændringer, skattereformen indeholder. I en
overgangsperiode skal skattemyndighederne arbejde med såvel det
gamle som det nye regelsæt. I en periode skal der endvidere
arbejdes med særlige overgangsregler som følge af den gradvise
omlægning til det nye skattesystem. Der vil derfor blive tale om
merudgifter. For skattedepartementets vedkommende vil udgifterne
være af begrænset omfang og i alt væsentligt vedrøre betaling for
merarbejde, trykningsudgifter og udgifter til information m.v.
For 1986 skønnes der at blive tale om merudgifter i departementet
til afholdelse af disse udgifter på 6 mill. kr. Behovet i 1987,
1988 og 1989 er mere usikkert, men skønnes på nuværende tidspunkt
til henholdsvis 5 mill. kr., 4 mill. kr. og 4 mill. kr. I
statsskattedirektoratet og i amtsskatteinspektoraterne vil
opgaverne ved reformen bestå i at forestå udviklingen af nye og
ændring af eksisterende edb-systemer samt i øvrigt planlægge og
gennemføre den administrative del af skattereformen, herunder
forestå driften af edb-systemerne. Omkostningerne i
statsskattedirektoratet og i amtsskatteinspektoraterne i
forbindelse med skattereformen skønnes til følgende i mill. kr.:
--------------------------------------------------------------------- 1986 1987 1988 1989 --------------------------------------------------------------------- edb-udgifter 21,25 49,95 46,15 43,45 personaleudgifter 13,25 21,05 21,05 16,25 øvrige udgifter 14,5 14,0 8,8 6,3 i alt i statsskattedirektoratet og i amtsskatteinspektoraterne 49,0 85,0 76,0 66,0 hertil kommer de nævnte udgifter i skattedepartementet 6,0 5,0 4,0 4,0 --------------------------------------------------------------------- i alt 55,0 90,0 80,0 70,0 ---------------------------------------------------------------------
I 1986 vedrører udgifterne især systemudvikling og drift, information
og instruktion samt administration vedrørende indførelsen af de
nye regler om personbeskatning og kursgevinstbeskatning. Herudover
vil der blive tale om planlægningsopgaver i forbindelse med
virksomhedsbeskatningen.
I 1987 og 1988 vedrører udgifterne endvidere indførelse af beskatning
af fonde og foreninger, ydelsen til børnefamilier,
pensionsbeskatning samt yderligere omkostninger vedrørende
personbeskatningen og virksomhedsbeskatningen.
I 1988 er en del planlægnings- og udviklingsomkostninger afholdt,
hvorfor udgifterne mindskes. Denne tendens skønnes at fortsætte i
1989. På dette tidspunkt skal der i øvrigt tages hensyn til, at
den gældende dobbeltbeskatning af aktieudbytter m.v. skal ophæves
fra 1. januar 1990. Udgifterne må anses at falde frem til 1992.
De stillinger, som må oprettes i statsskattedirektoratet, fremgår af
nedenstående tabel:
--------------------------------------------------------------------- 1986 1987 1988 1989 Stillings- ---------------------------------------------------------- kategori Antal Mill.kr. Antal Mill.kr. Antal Mill.kr. Antal Mill.kr. --------------------------------------------------------------------- Kt.chef m.v. lr. 36 3 0,9 3 0,9 3 0,9 3 0,9 Afd.leder m.v. lr. 35 6 1,50 6 1,50 6 1,50 6 1,50 Øvrige 54 10,9 89 18,65 89 18,65 65 13,85 --------------------------------------------------------------------- I alt 63 13,3 98 21,05 98 21,05 74 16,25 ---------------------------------------------------------------------
De administrative konsekvenser af skattereformen for kommunerne vil
blive drøftet med kommunerne.
II. Forslaget til personskatteloven
I det følgende er der redegjort for hovedindholdet af de dele af
skattereformen, der er omfattet af dette lovforslag. Endvidere er
omtalt sådanne ændringer, som har en nær tilknytning til det
foreliggende lovforslag.
1. Indkomstopgørelse
Efter de gældende regler opgøres den skattepligtige indkomst under et
uden hensyn til indkomstens art.
Efter lovforslaget skal der som foran nævnt beregnes en proportional
indkomstskat til staten på grundlag af den skattepligtige
indkomst, der opgøres som hidtil. Der sker dog en begrænsning af
visse ligningsmæssige fradrag. Dette beskatningsgrundlag skal
desuden benyttes ved beregningen af de kommunale indkomstskatter
og de kirkelige afgifter, der ligeledes er proportionale.
Nogle af de udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter de gældende regler, skal ikke
længere kunne fradrages. Dette gælder 2.000 kr.s fradraget for
visse livsforsikringspræmier m.v. Det gælder det såkaldte faste
lønmodtagerfradrag på indtil 3.200 kr., der indrømmes, uanset om
det er større end lønmodtagerens faktiske udgifter. De skattelove,
hvori disse fradrag er omhandlet, vil blive foreslået ændret i
overensstemmelse hermed.
Resten af de udgifter, der efter gældende regler kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, foreslås med enkelte
ændringer bevaret. Da disse udgifter alene indgår i den
proportionalt beskattede indkomst, bliver skatteværdien af disse
fradrag på ca. 50 pct.
Denne gruppe udgiftsfradrag, der først og fremmest omfatter en række
af de såkaldte ligningsmæssige fradrag, består hovedsagelig af:
1o. Lønmodtageres udgifter til befordring, faglige kontingenter og
bidrag til arbejdsløshedsforsikring samt andre
lønmodtagerudgifter, dog kun i det omfang disse andre udgifter
overstiger 3.000 kr.
2o. Bidrag til arbejdsgiverforeninger.
3o. Underholdsbidrag til ægtefælle og børn.
4o. Gaver til almenvelgørende institutioner.
5o. Løbende ydelser i henhold til forsørgelseskontrakter m.v., når
ydelserne har karakterer af gave.
6o. Indskud på etableringskonto.
Der beregnes ud over den almindelige indkomstskat en 12
pct.s-indkomstskat til staten og en 6 pct.s-indkomstskat til
staten, hver på sit særlige grundlag og med sit særlige formål.
12 pct.s-skatten beregnes på grundlag af den personlige indkomst
udover 200.000 kr. og har til formål at opretholde en progressiv
beskatning af personlig indkomst.
6 pct.s-skatten beregnes på grundlag af summen af personlig indkomst
og positiv nettokapitalindkomst udover i alt 130.000 kr. Denne
skat virker på samme måde som den aftrapning af personfradragene,
der er indeholdt i reformaftalen.
I lovforslaget er der foretaget en udtømmende beskrivelse af, hvad
der skal henregnes til kapitalindkomsten. Den del af indkomsten,
der ikke henføres til kapitalindkomst, er personlig indkomst.
I den skattepligtige almindelige indkomst indgår også indkomst fra
udlandet. Sådan indkomst skal derfor behandles på ganske samme
måde, som hvis der havde været tale om indkomst fra kilder her i
landet. Indkomsten skal således også opdeles i henholdsvis
personlig indkomst og kapitalindkomst.
Kapitalindkomsten består som nævnt bl.a. af renteindtægter og
-udgifter, aktieudbytter og et beregnet afkast af den
skattepligtiges kapital i selvstændig erhvervsvirksomhed under den
såkaldte virksomhedsordning. Den opgøres som et nettobeløb, der
kan være positivt eller negativt.
Den personlige indkomst består bl.a. af løn og pensionsindtægter samt
den del af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed, der ikke
er kapitalafkast.
Ved opgørelsen af indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed og af
kapitalindkomst fradrages udgifter, som er afholdt for at
erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Ved opgørelsen af
personlig indkomst fradrages desuden udgifter til
pensionsordninger m.v.
De særlige regler om opgørelse af virksomhedsoverskud og om dets
opdeling i kapitalindkomst og resterende overskud, der skal
anvendes af erhvervsdrivende, som vælger at benytte den frivillige
virksomhedsordning, er beskrevet i forslag til lov om
indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven).
Bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. kan fradrages ved
opgørelsen af den personlige indkomst i samme omfang som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 18.
2. Skatteberegning
a. Skattesatser
Lovforslaget indeholder reglerne for, efter hvilke satser
indkomstskatten til staten skal beregnes.
For indkomståret 1987 skal indkomstskatten til staten beregnes efter
følgende satser:
1) Almindelig indkomstskat 22 pct. 2) Skat af personlig indkomst udover 200.000 kr. 12 pct. 3) Skat af personlig indkomst og positiv kapitalindkomst udover 130.000 kr. 6 pct.
Beløbsgrænsen på de 200.000 kr. for beregning af 12 pct.-skat af
personlig indkomst skal ligesom efter de gældende regler for
indkomstskalaen reguleres efter et reguleringstal. Dette
reguleringstal fastsættes hvert år ved lov. Herved skal det
sikres, at den nævnte grænse ændres i takt med den forventede
indkomstudvikling i samfundet. Som omtalt nærmere nedenfor, skal
en række andre beløbsgrænser på tilsvarende måde reguleres efter
reguleringstallet.
For 1987 sættes reguleringstallet til 100 svarende til en
»nulstilling« af de beløbsgrænser, der årligt reguleres.
For det tilfælde, at der ikke inden 1. juli 1987 er fastsat et
reguleringstal for 1988, indeholder dette lovforslag i
ikrafttrædelsesbestemmelserne et reguleringstal for 1988. Det
foreslås til 102, svarende til den (2 pct.) regulering som med
uændret lovgivning skulle foretages, hvis der ikke inden 1. juli
1987 af folketinget var fastsat et reguleringstal for 1988.
Reguleringstallet på 102, der indebærer en regulering af
personfradrag m.v. på 2 pct. fra 1987 til 1988, er ikke udtryk for
skattereformpartiernes stillingtagen til den indkomstpolitiske
målsætning for 1988, men som nævnt alene udtryk for regulering
efter gældende lovgivning.
Efter aftalen skal personfradragene aftrappes, når den personlige
indkomst og positive kapitalindkomst tilsammen overstiger 130.000
kr. Denne aftrapning er som tidligere nævnt rent teknisk
gennemført ved, at der beregnes en skat på 6 pct. af det
overskydende beløb. De 6 pct. svarer til den skattestigning, der
ville være en følge af aftrapningen af personfradragene. I
overensstemmelse med aftalen beregnes der også 6 pct.'s-skat, når
personfradraget fuldt ud er aftrappet, idet det efter
reformaftalen skal sikres, at marginalskatten fastholdes på
uændret niveau.
Ved fastsættelsen af satsen for almindelig indkomstskat til staten på
22 pct. er det forudsat, at det hidtidige folkepensionsbidrag på
3,5 pct. og bidraget til dagpengefonden på 2,0 pct. indgår i
indkomstskattesatsen. Det er endvidere lagt til grund, at de
kommunale skattesatser (incl. kirkelige afgifter) som hidtil skal
være proportionale, og at de i 1987 ligesom 1986 vil andrage 28,1
pct. i en gennemsnitskommune.
Med den foreslåede statslige proportionalskat på 22 pct. vil den
samlede proportionalskattesats således blive 50,1 pct. i en
gennemsnitskommune. For så vidt angår den del af den personlige
indkomst, der overstiger 200.000 kr., vil den foreslåede 12
pct.'s-indkomstskat til staten bringe den samlede indkomstskat i
en gennemsnitskommune op på 62,1 pct.
De foreslåede satser for statsindkomstskatten er fastsat på baggrund
af det aktuelle udskrivningsbehov. Der er ikke som i den gældende
udskrivningslov tale om, at den skat, der beregnes efter lovens
satser, er permanente grundbeløb. Der skal således ikke hvert år
ved lov fastsættes en udskrivningsprocent, der angiver, med hvor
stor en procentdel af de grundbeløb, som beregnes ved hjælp af
lovens skattesatser, statsskatten faktisk skal opkræves.
Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at det som led i en tilpasning
af finanspolitikken i de kommende år kan vise sig hensigtsmæssigt
at ændre niveauet for den samlede udskrivning af indkomstskat til
staten. Sådanne lovændringer vil ikke være i strid med
skattereformaftalen, sålænge den aftalte struktur i
skattereformens indkomstbeskatning til staten fastholdes. Det vil
først og fremmest sige, at de foreslåede tre forskellige
beskatningsgrundlag bevares, at satserne for 12 pct.s-skatten og 6
pct.s-skatten til staten fastholdes, og at de fremtidige
bundgrænser, der skal anvendes ved beregningen af disse to
skatter, svarer til de nu foreslåede.
b. Personfradrag
Ligesom efter de gældende regler skal de beregnede indkomstskatter
nedsættes med skatteværdien af personfradrag.
Efter de gældende regler er der for ikke-pensionister forskel på det
personfradrag, der gives ved beregningen af indkomstskatten til
staten og de sociale bidrag (folkepensionsbidrag og bidrag til
dagpengefonden) og det personfradrag, der gives ved beregningen af
indkomstskatten til kommunen og amtskommunen og de kirkelige
afgifter. Det er lagt til grund i forslaget, at denne forskel
opretholdes. For indkomståret 1987 vil personfradraget for
ikke-pensionister ved beregning af statsindkomstskatten udgøre
27.100 kr. Dette er en forhøjelse på 3.900 kr. i forhold til
indkomståret 1986.
Ved beregningen af de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter
vil personfradraget for ikke-pensionister for indkomståret 1987
udgøre 21.200 kr. Det tilsvarende beløb for indkomståret 1986
udgør 20.700 kr.
De nævnte statslige og kommunale personfradrag er i overensstemmelse
med skattereformaftalen fastsat således, at de i gennemsnit udgør
23.800 kr. i 1987, og at de kommunale indkomstskatter med den
nuværende gennemsnitlige udskrivningsprocent på 28,1 i 1987 anslås
at ville indbringe samme provenu som kommunal beskatning efter
gældende regler.
I de nærmest følgende år skønnes provenuet af de kommunale
indkomstskatter at stige, dersom både den gennemsnitlige
udskrivningsprocent og det almindelige personfradrag fastholdes,
bortset fra den sædvanlige årlige regulering af personfradraget i
takt med den forventede indkomstudvikling.
Det er dog hensigten efterhånden at forhøje grundbeløbet for det
kommunale personfradrag, således at provenuet af de kommunale
indkomstskatter bliver det samme som ved beskatning efter gældende
regler og med uændret gennemsnitlig udskrivningsprocent.
Samtidig må grundbeløbet for det statslige personfradrag nedsættes,
således at gennemsnittet af de to personfradrags grundbeløb
fastholdes på de aftalte 23.800 kr.
For pensionister gælder der højere personfradrag end for
ikke-pensionister. Pensionisternes personfradrag er derimod det
samme ved beregningen af indkomstskatten til staten som ved
beregningen af de kommunale indkomstskatter og de kirkelige
afgifter. Dette mønster ændres der ikke ved med lovforslaget.
For gifte pensionister forhøjes personfradragene til 26.200 kr. for
indkomståret 1987 og for enlige pensionister til 46.500 kr. mod
for indkomståret 1986 24.900 kr. henholdsvis kr. 45.500.
Børn og unge har hidtil haft samme personfradrag som voksne. Efter
reformen nedsættes personfradraget for personer under 18 år til
13.800 kr. Dette hænger sammen med den omtalte børnefamilieydelse.
(Personfradraget er dog i 1987 fastsat til 18.800 kr., da
børnefamilieydelsen først udbetales fra 1. juli 1987). Dette
personfradrag er ens for beregning af indkomstskat til stat og
kommune.
De nævnte personfradragsbeløb reguleres efter det ovenfor omtalte
reguleringstal.
For skatteydere, der ikke er pensionister eller under 18 år,
nedsættes indkomstskatten til staten med skatteværdien af det
almindelige personfradrag beregnet med beskatningsprocenten for
den almindelige indkomstskat, altså for 1987 22 pct. Heri er
includeret de tidligere sociale bidrag med i alt 5,5 pct.
Skatteværdien udgør for indkomståret 1987 5.962 kr.
Skatteværdien af det kommunale personfradrag beregnes med summen af
de kommunale og amtskommunale udskrivningsprocenter og procenten
for de kirkelige afgifter udgør 5.957 kr. i 1987.
For enlige pensionister og for gifte samlevende pensionister benyttes
personfradrag på henholdsvis 46.500 kr. og 26.200 kr. i 1987 ved
beregning af nedsættelsen af samtlige indkomstskatter. For enlige
pensionister bliver skatteværdien af personfradraget ved
statsindkomstskattens beregning for 1987 22 pct. af 46.500 kr.
eller 10.230 kr. og for gifte samlevende pensionister 22 pct. af
26.200 kr. eller 5.764 kr. pr. pensionist.
I det omfang, en ægtefælles bundfradrag på 130.000 kr. ved beregning
af 6 pct.'s-skatten ikke udnyttes fuldt ud, overføres den
uudnyttede del til nedbringelse af den anden ægtefælles
aftrapningsgrundlag. Dette svarer til, at den anden ægtefælles
bundfradrag forhøjes. Bundfradraget reguleres efter
reguleringstallet.
3. 3 pct.'s fradrag
Efter skattereformaftalen skal der indrømmes et fast fradrag på 3
pct. af personlig indkomst, dog højst 3.200 kr.
Beløbsgrænsen på de 3.200 kr., der gælder for indkomståret 1987,
reguleres i de følgende år efter reguleringstallet.
Regler om dette fradrag agtes fremsat som et led i ændringer af
ligningsloven.
4. Underskud
I lovforslaget er der fastsat særlige regler for de tilfælde, hvor
den skattepligtige indkomst og/eller den personlige indkomst
udviser underskud.
Efter de gældende regler kan underskud i den skattepligtige
almindelige indkomst fremføres til fradrag i indkomsten i de fem
efterfølgende indkomstår. Er den skattepligtige gift og samlevende
med ægtefællen ved udløbet af indkomståret, skal underskuddet dog
i første række overføres til fradrag i dennes indkomst.
Adgangen til at fremføre underskud til de følgende indkomstår eller
overføre underskud til ægtefællen er i princippet opretholdt ved
forslaget. I de situationer, hvor den skattepligtige skal betale
12 pct.'s.-skat eller 6 pct.'s-skat, selv om den skattepligtige
indkomst er negativ, f.eks. på grund af store ligningsmæssige
fradrag, skal der dog beregnes en skatteværdi af underskuddet til
modregning i disse skatter. Den uudnyttede del af underskuddet
overføres herefter til en eventuel ægtefælle eller fremføres til
de følgende indkomstår. Er den personlige indkomst negativ, skal
underskuddet overføres til fradrag først i ægtefællens personlige
indkomst og dernæst i ægtefællernes positive kapitalindkomst.
Negativ personlig indkomst, der fremføres til de følgende
indkomstår, skal først fragå i kapitalindkomst og derefter i
personlig indkomst.
5. Dødsbobeskatning
Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at
dødsbobeskatningsprocenten forhøjes fra 40 til 50. Herved bringes
dødsbobeskatningsprocenten på højde med den laveste
personbeskatningsprocent i en gennemsnitskommune,
selskabsskatteprocenten og skatteprocenten for særlig indkomst.
Bofradraget forhøjes fra de nuværende 48.000 kr. til 84.000 kr.,
hvilket svarer til et fradrag i de beregnede skatter på 42.000 kr.
pr. år eller 3.500 kr. pr. måned.
Samtidig hermed forhøjes beløbsgrænsen for dødsboers skattefrihed,
jfr, kildeskattelovens § 16, stk. 1 og 2, således:
--------------------------------------------------------------------- Gældende regler Lovforslag kr. kr. --------------------------------------------------------------------- 1) boets aktiver ved dødsfaldet 400.000 650.000 2) boets nettoformue ved dødsfaldet 300.000 500.000 3) beløbsgrænse i kildeskattelovens § 16, stk. 2, nr. 3 350.000 600.000 ---------------------------------------------------------------------
De gældende beløbsrammer har ikke været reguleret siden 1978, og de
foreslåede forhøjelser svarer til stigningen i reguleringstallet
med visse afrundinger.
6. Formueskat
I lovforslaget er også medtaget reglerne om formueskatten, uanset at
denne ikke er omfattet af det politiske forlig. Reglerne svarer
til de gældende regler i udskrivningsloven. Herefter udgør
formueskatten for indkomståret 1987 22 promille af den del af den
skattepligtige formue, der overstiger 1.278.700 kr. Denne
beløbsgrænse reguleres efter reguleringstallet.
7. Skatteloft
I den gældende udskrivningslov findes der to såkaldte
skatteloftsregler.
Efter gældende regler kan en skatteyders indkomstskat til staten,
folkepensionsbidrag, bidrag til dagpengefonden samt kommunal og
amtskommunal indkomstskat tilsammen højst udgøre 73 pct. af nogen
del af indkomsten (det såkaldte »skrå« skatteloft).
Indkomstskatten til staten nedsættes med det eventuelt
overskydende beløb.
Reglerne om skatteloft skal tilpasses de nye beregningsregler. Det
»skrå« skatteloft sænkes derfor med 5 procent-points fra 73 til
68. Dette betyder, at indkomstskatten til staten og kommunerne
m.v. ikke kan beregnes med mere end 68 pct. af en del af
beskatningsgrundlagene.
Den anden loftsregel betyder, at indkomstskatten til staten, kommunal
og amtskommunal indkomstskat samt formueskatten højst kan udgøre
78 pct. af den skattepligtige indkomst. Overstiger de samlede
skatter denne grænse nedsættes først formueskatten og derefter
indkomstskatten til staten med det overskydende beløb.
Formueskatten kan dog højst nedsættes med 60 pct. Reglerne om det
såkaldte »vandrette« skatteloft er ikke ændret ved reformen.
8. Overgangsregler
Lovforslaget indeholder de særlige overgangsregler for skatteydere,
der i særlig grad berøres af ændringerne i skattelovgivningen.
Overgangsordningen består af 3 elementer:
1) En ordning for positiv kapitalindkomst.
2) En ordning for negativ kapitalindkomst.
3) En ordning for fradrag, der omlægges til fradrag i skatten.
Ordningen går for positiv nettokapitalindkomst ud på, at 60.000 kr. i
1987 og yderligere 25.000 kr. hvert af de følgende år omlægges fra
progressiv til proportional beskatning.
Negativ nettokapitalindkomst omlægges gradvis til fradrag i skatten
beregnet med proportionalskattesatsen på ca. 50 pct. I 1987
omlægges mindst 35.000 kr. og resten af omlægningen sker i løbet
af perioden frem til 1992. Negativ kapitalindkomst over 150.000
kr. omlægges straks i 1987. De nærmere regler for denne ordning er
omtalt i bemærkningerne til forslagets § 22.
Endelig skal de fradrag, der indgår i den skattepligtige indkomst,
men ikke i den personlige indkomst eller kapitalindkomsten, i
perioden frem til 1992 omlægges fra fradrag i personlig indkomst
til fradrag alene i den skattepligtige indkomst med 20.000 kr.
årligt, dog mindst 1/6 pr. år.
Ikke omlagt kapitalindkomst tillægges eller fradrages i den
personlige indkomst. Ikke omlagte fradrag foretages ligeledes i
den personlige indkomst.
Ordningen er udformet således, at kun skatteydere med store positive
eller negative kapitalindkomster eller store ligningsmæssige
fradrag skal benytte overgangsreglerne ved skatteberegningen. Det
skønnes, at kun ca. 14 pct. af alle skattepligtige familier vil
være omfattet af overgangsordningen i 1987, medens de øvrige 86
pct. ikke bliver omfattet af overgangsreglerne.
9. Fordelingsmæssige virkninger af skattereformens personbeskatning.
(Slutvirkning/1992).
Nedenstående elementer af skattereformen indgår i de følgende
beregninger af reformens fordelingsmæssige virkninger.
--------------------------------------------------------------------- Provenuændring i forhold til »gældende« 1987-regler 1) (Slutvirkning) Mia kr. (1987-niveau) --------------------------------------------------------------------- 1o Skattereformsystemets udskrivningsregler. 2o Frivillig virksomhedsordning for alle selvstændige erhvervsdrivende. 3o Forbedring for børnefamilier med et årligt beløb på 5.000 kr. pr. barn/ung. I alt elementer i 4o Bortfald af børnechecken på 800 kr. fordelingstabeller 5o Bortfald af alm. børnetilskud. -6,7 mia kr. 6o Bortfald af 2.000 kr.'s fradrag for forsikringer m.v. 7o Beskæring af lønmodtagerfradrag ---------------------------------------------------------------------
1) Gældende 1986-regler med beløbsgrænser, personfradrag m.v.
fremskrevet med 2 pct.
Der er således ikke i fordelingstabeller indregnet virkningerne af
bl.a.
- reduktion af fradraget for repræsentationsudgifter,
- reduktion af ungdomsydelsen,
- »minipensionsforliget«,
- kursgevinstbeskatningen,
- ophævelse af dobbeltbeskatningen for aktieudbytter,
- indregningen af bidragsprocenter i statsskattesatsen for begrænset
skattepligtige og
- den skærpede kontrolindsats m.v.
Samlet resultat:
A = Familier med lettelse af familiens samlede skat
B = Familier med stigning i familiens samlede skat
C = Familier med uændret samlet skat( plus/minus 100 kr.)
D = Alle familier
--------------------------------------------------------------------- A B C D --------------------------------------------------------- Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. --------------------------------------------------------------------- I alt, antal 2.045.000 71 485.000 17 360.000 12 2.890.000 100 Heraf med ejerbolig 855.000 71 275.000 23 70.000 6 1.200.000 100 ---------------------------------------------------------------------
4. Samtlige familier og familierne med ejerbolig, der får ændring i
den samlede skat på mere end 100 kr. fordeler sig således efter
skattelettelsens eller skattestigningens størrelse:
Virkning af skattereformen. (Slutvirkning/1992).
A = Familier med skattelettelse
B = Familier med skattestigning
C = Antal familier i alt
D = Heraf ejerboligfamilier
E = Antal familier i alt
F = Heraf ejerboligfamilier
--------------------------------------------------------------------- A B ---------------------------------------------- C D E F --------------------------------------------------------------------- Ændring i samlet skat: (1.000) (1.000) (1.000) (1.000) 100 - 1.000 kr. 730 185 215 90 1.001 - 5.000 kr. 835 385 205 130 5.001 - 10.000 kr. 295 165 40 30 Over 10.000 kr. 185 120 25 25 --------------------------------------------------------------------- I alt familier 2.045 855 485 275 --------------------------------------------------------------------- Pct. af alle familier 71 30 17 10 --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Samlet skatteændring: Skattelettelse Skattestigning I alt --------------------------------------------------------------------- ---------- ca. mia kr. ---------- Ejerboligfamilier -4,7 1,0 -3,7 Alle familier -8,0 1,3 -6,7 ---------------------------------------------------------------------
Beregningerne viser - med den usikkerhed der selvsagt er knyttet
hertil,
- at ca. 185.000 familier vil få skattelettelser på mere end 10.000
kr. Heraf bor ca. 120.000 familier i ejerbolig. De store lettelser
tilfalder hovedsageligt grupper med meget store indkomster og
relativt små fradrag, der får nedsat deres marginalskat fra i dag
ca. 73 pct. til 68 pct. for personlig indkomst og 50/56 pct. for
kapitalindkomst,
- at det kun vil være et meget begrænset antal familier, nemlig
65.000 eller ca. 2 pct., der vil få forhøjet indkomstskatten med
mere end 5.000 kr. på årsbasis, når skattereformen er fuldt
gennemført. Heraf skønnes ca. 25.000 familier at få en stigning på
mere end 10.000 kr. i familiens samlede skat.
Karakteristisk for familierne med store skattestigninger er, at der
forekommer renteudgifter, der overstiger de renteudgifter, der kan
henføres til belåning af selv store ejerboliger. Desuden ligger de
ligningsmæssige fradrag i øvrigt over gennemsnittet.
Overgangsordningen, der for negativ kapitalindkomst og
fradragsberettigede udgifter gælder for årene 1987-91, sikrer
disse familier en rimelig tid til at tilpasse deres økonomi til
det nye skattesystem.
Overgangsordningens virkning er nærmere belyst i det følgende.
10. Resultat af overgangsordningen.
a. Det skønnes, at ca. 16.000 familier har positiv
nettokapitalindkomst over 60.000 kr., således at disse vil være
omfattet af overgangsordningen i 1987.
I 1988 skønnes antallet at blive reduceret til ca. 10.000 familier
som følge af den yderligere omlægning af 25.000 kr. - under
forudsætning af i øvrigt uændrede indkomstforhold.
b. Endvidere skønnes, at ca. 385.000 familier har så stor negativ
nettokapitalindkomst eller ligningsmæssige fradrag i 1987, at de
vil være omfattet af overgangsordningen for negativ
kapitalindkomst og/eller ligningsmæssige fradrag i 1987.
I 1988 skønnes dette antal at blive reduceret til ca. 160.000
familier som følge af den yderligere omlægning i de to
delordninger under forudsætning af i øvrigt uændrede
indkomstforhold.
c. Alt i alt skønnes, at ca. 86 pct. af alle skattepligtige familier
eller ca. 2,5 mill. familier ud af i alt ca. 2,9 mill. familier
vil have sådanne indkomst- og fradragsforhold, at deres samlede
indkomstskat straks i 1987 kan beregnes efter skattereformens
regler uden benyttelse af overgangsordningens regelsæt.
For ca. 14 pct. af familierne skal 1987-skatten derimod beregnes ved
hjælp af overgangsordningens regler.
Det skønnes, at ca. 385.000 familier i kraft af overgangsreglerne får
udsat skattestigninger på ca. 1,1 mia kr. til 1988 eller senere
indkomstår. Typisk er der tale om familier med store
renteudgifter.
På den anden side udsættes skattelettelser på skønsmæssigt ca. 0,2
mia kr. til 1988 eller senere indkomstår for ca. 16.000 familier
med store postive kapitalindkomster - typisk store renteindtægter
eller aktieudbytter.
Overgangsordningen skønnes under et at medføre et provenutab på
indkomstskatten for indkomståret 1987 på ca. 900 mill. kr. i
forhold til reformens slutvirkning - alt regnet i 1987-niveau og
under forudsætning af i øvrigt uændrede indkomst- og
fradragsforhold.
Det antal familier, der efter at skatten er beregnet for 1987 skønnes
at blive omfattet af overgangsordningen, er som nævnt beregnet
under forudsætning af samme indkomstforhold som i 1987. I
nedenstående oversigt er antallet opdelt i familier, der vil få
skattestigninger, og familier, der vil få skattelettelser i
overgangsperioden. Endvidere er antallet af familier fordelt efter
størrelsen af de resterende skatteændringer samt de samlede
skattestigninger og -lettelser anslået.
Resterende skatteændringer efter 1. år i overgangsperioden.
--------------------------------------------------------------------- Familier med resterende skatteændringer --------------------------------------- Antal familier i alt med: Skattestigning Skattelettelse --------------------------------------------------------------------- Resterende ændring i samlet skat: (1.000) 0 - 1.000 kr. 145 2 1.001 - 5.000 kr. 175 5 5.001 - 10.000 kr. 40 3 Over 10.000 kr. 25 6 --------------------------------------------------------------------- I alt familier 385 16 --------------------------------------------------------------------- ---------------------------------------------------------------------
Samlet resterende
provenuændring
i forhold til slutvirkning ca. 1,1 mia kr. ca. -0,2 mia kr.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreliggende lovforslag omfatter personer og dødsboer. Det
omfatter derimod ikke selskaber, foreninger m.v. For disse gælder
de hidtidige regler, dog med de ændringer, som er en følge af den
udvidede beskatning af fonde og foreninger, der er et led i
skattereformen.
Lovforslaget finder kun anvendelse for den skattepligtiges
almindelige indkomst, herunder indkomst fra udlandet. Derimod skal
beløb, som hidtil er blevet beskattet som særlig indkomst, fortsat
beskattes på denne måde.
Den skattepligtige almindelige indkomst opgøres i det væsentlige
efter de hidtil gældende regler. Det afhænger således af disse
regler, om en indkomst er skattepligtig, og om en udgift er
fradragsberettiget. Det foreliggende lovforslag betyder dog, at
mange af de udgifter, der kan fradrages ved indkomstopgørelsen,
får en lavere skatteværdi, idet de kun fradrages i den
proportionalt beskattede indkomst.
De begrænsninger, der gælder for begrænset skattepligtiges fradrag,
vil fortsat være gældende. De kan således som hidtil kun fradrage
udgifter, der knytter sig til de indtægter, som de er
skattepligtige af.
Når der i lovforslaget gælder særlige regler for samlevende
ægtefæller, skal dette forstås på baggrund af reglerne i
kildeskattelovens § 4. Samlivet bortfalder herefter i skattemæssig
henseende umiddelbart ved separation og skilsmisse, medens det ved
faktisk samlivsophævelse først bortfalder ved indkomstårets udløb.
Til § 2
Ud over den skattepligtige almindelige indkomst skal der opgøres en
personlig indkomst og en kapitalindkomst. Disse indkomster skal
indgå i beskatningsgrundlaget efter §§ 7 og 8.
Til § 3
Den personlige indkomst omfatter den del af den af den skattepligtige
indkomst, der ikke efter § 4 skal medregnes i kapitalindkomst.
Personlig indkomst vil i første række være lønindkomster,
pensionsindtægter og lignende. Også indtægt ved selvstændig
erhvervsvirksomhed er personlig indkomst.
Hvis den skattepligtige benytter sig af adgangen til at vælge
virksomhedsordningen, er det dog kun en del af det overskud, der
overføres fra virksomheden til den skattepligtige selv, der er
personlig indkomst. En del af overskuddet i virksomheden betragtes
som kapitalafkast, der beregnes efter særlige regler og medregnes
til kapitalindkomsten. Dette beregnede kapitalafkast formindsker
det beløb, der beskattes som overskud i virksomheden eller som
personlig indkomst. Den del af overskuddet, der bliver indestående
i virksomheden, beskattes foreløbig med en virksomhedsskat på 50
pct., således at det opsparede overskud først, når det senere
udtages af virksomheden, betragtes som personlig indkomst.
Driftsomkostninger i sædvanlig forstand for selvstændige
erhvervsdrivende, dvs. de udgifter der medgår til at erhverve,
sikre og vedligeholde indkomsten, f.eks. lønudgifter, vareindkøb
og afskrivninger, fragår direkte ved opgørelsen af virksomhedens
driftsresultat og dermed i den personlige indkomst. Dette gælder,
hvad enten virksomhedsordningen anvendes eller ikke. Hvis
virksomhedsordningen ikke anvendes, kan såvel erhvervsmæssige som
ikke-erhvervsmæssige renteudgifter kun fradrages ved opgørelsen af
kapitalindkomsten. Under virksomhedsordningen fragår de derimod
ved opgørelsen af virksomhedsoverskuddet. Det samme gælder
provisioner og lignende, der efter de gældende regler sidestilles
med renter.
Erhvervsmæssige forskningsudgifter og tilslutningsafgifter m.v., der
er fradragsberettigede efter de særlige regler i ligningsloven,
fragår ligeledes i den personlige indkomst.
Endvidere skal kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger
og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at
varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil
den skattepligtige hører, ikke kunne fradrages ved opgørelsen af
den personlige indkomst, men alene ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Ejendomsskatter m.v. kan fradrages i samme omfang som hidtil.
Fradraget sker i den personlige indkomst.
I lovforslaget er henvist til bestemmelserne i forslag til lov om
ændring af ligningsloven (begrænsning af fradragsretten for
løbende ydelser).
For visse driftsomkostninger sker der som led i skattereformen en
begrænsning af fradragsretten. Det gælder således
repræsentationsfradraget.
For lønmodtagere sker der ligeledes visse begrænsninger og
omlægninger af fradragene som led i skattereformen. Dels ophæves
det faste lønmodtagerfradrag på 3.200 kr., dels begrænses
fradraget for faktiske lønmodtagerudgifter, således at de kun kan
fradrages i det omfang, de overstiger 3.000 kr. Denne begrænsning
gælder dog ikke udgifter til faglige kontingenter, befordring og
A-kassebidrag. Fradrag for lønmodtagerudgifter sker alene i den
skattepligtige indkomst og ikke i den personlige indkomst.
Indbetalinger, der kan fradrages efter pensionsbeskatningslovens §
18, fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvad
enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændigt
erhvervsdrivende. Dette gælder også erhvervsdrivende, der
anvender virksomhedsordningen.
Til § 4
I bestemmelsen er opregnet de indkomster og udgifter, der skal
medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomst. Bestemmelsen er for
så vidt udtømmende, som det alene er disse indtægter og udgifter,
der skal behandles som kapitalindkomst. Det kan dog i anden lov
bestemmes, at indtægter og udgifter, der ikke er nævnt i
bestemmelsen, skal behandles som kapitalindkomst.
De omhandlede indtægter og udgifter, i første række renteindtægter og
-udgifter, skal medregnes i kapitalindkomst, selv om der er tale
om en erhvervsmæssig indtægt eller udgift. Erhvervsmæssige
renteudgifter skal således indgå i kapitalindkomsten. Som anført
foran gælder dette dog ikke i de tilfælde, hvor den skattepligtige
anvender virksomhedsordningen. For skattepligtige, der har det som
erhverv at indtjene renteindtægter m.v., f.eks. vekselerere og
bankiers, skal indtægten og udgiften dog indgå i den personlige
indkomst, hvis indtægterne eller udgifterne er et led i deres
næring. Der gælder her samme afgrænsning, som er lagt til grund i
§ 3 i forslag til lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab
på fordringer og gæld.
Udover renteindtægter og renteudgifter indgår bl.a. overskud af
ejerbolig i kapitalindkomsten.
Omkostninger, der medgår til erhvervelse af kapitalindkomst, fragår
direkte i denne. Det gælder f.eks. udgifter til boksleje.
Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed er som hovedregel
personlig indkomst. Indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed er
dog kapitalindkomst efter stk. 1, nr. 10, når denne virksomhed er
den skattepligtiges bierhverv. Denne bestemmelse er nærmere
omhandlet i det følgende.
Driver den skattepligtige selvstændig virksomhed, der omfatter et
eller flere skibe, afhænger det af en vurdering af den
skattepligtiges samlede indkomstforhold, om indkomst fra
virksomheden er personlig indkomst eller kapitalindkomst.
Begrebet skibsvirksomhed omfatter alle tilfælde, hvor et skib indgår
i virksomheden, uanset om den skattepligtige ejer hele skibet,
flere skibe eller kun andele i et skib. F.eks. vil selvstændig
fiskeri- eller rederivirksomhed være omfattet af begrebet
skibsvirksomhed. Det samme gælder selvstændig virksomhed med
udlejning af skibe.
Ved afgørelsen af, om indkomst fra skibsvirksomheden er personlig
indkomst eller kapitalindkomst, må foretages en samlet vurdering
af den skattepligtiges indkomstforhold.
Ved vurderingen af den skattepligtiges indkomstforhold indgår årets
personlige indkomst, kapitalindkomst og opsparet overskud af
selvstændig virksomhed. Den skattepligtige almindelige indkomst
indgår ikke i opgørelsen. Det betyder, at den skattepligtiges
indkomst ved vurderingen ikke nedsættes med ligningsmæssige
fradrag. Udgør indkomsten fra skibsvirksomhed, det vil sige
virksomhedens resultat efter renter og afskrivninger, mindre end
ca. 50 pct. af den skattepligtiges indkomst som nævnt ovenfor, vil
indkomsten fra skibsvirksomhed som hovedregel blive anset for
kapitalindkomst efter den foreslåede bestemmelse.
Indkomstforholdene kan vurderes over en periode på op til 5 år,
således at tilfældige ændringer i indkomsten - f.eks. underskud i
et enkelt indkomstår i skibsvirksomheden - ikke betyder, at
indkomsten skifter karakter. Endvidere kan det tages i
betragtning, om den skattepligtige er nyetableret med
skibsvirksomheden, således at indtjeningen må forventes at stige
efter nogle år. Det er ikke afgørende, om den skattepligtige
deltager i den daglige drift af virksomheden. Ved vurderingen kan
det have betydning, om den skattepligtige må antages at have anden
hovednæring. Dette vil normalt være tilfældet, hvis den
skattepligtige er fuldtidsbeskæftiget i anden selvstændig
virksomhed eller som lønmodtager. I så fald vil skibsvirksomheden
som regel blive anset for bierhverv.
Indkomst ved skibsvirksomhed vil f.eks. være kapitalindkomst for
lønmodtagere, der ejer en eller flere skibsanparter, når
indkomsten herfra udgør mindre end ca. 50 pct. af den
skattepligtiges personlige indkomst, kapitalindkomst samt opsparet
overskud af selvstændig virksomhed. Det har i denne forbindelse
ingen betydning, om lønindkomsten skyldes, at den skattepligtige
er ansat i f.eks. et selskab, der driver rederivirksomhed.
Når indkomsten fra skibsvirksomhed vurderet efter de anførte
retningslinier må anses for kapitalindkomst, betyder det alene, at
et overskud beskattes med ca. 50 pct. som anden kapitalindkomst,
og at underskud får en tilsvarende skatteværdi. Det følger dog
heraf, at skibsvirksomhed, hvor indkomsten anses for
kapitalindkomst, ikke kan beskattes efter
virksomhedsskatteordningen, idet denne ordning forudsætter, at
indkomsten er personlig indkomst. Skattekontrollovens
regnskabsregler for erhvervsdrivende, reglerne om skattemæssige
afskrivninger, om henlæggelse til investeringsfonds i
skibsvirksomheden m.m. anvendes, uanset om indkomsten anses for
kapitalindkomst eller personlig indkomst.
Er skibsvirksomheden ikke den skattepligtiges bierhverv, kan den
skattepligtige vælge at lade sig beskatte efter dette forslags
bestemmelser eller at lade virksomheden beskatte efter den
foreslåede virksomhedsordning. Dette vil f.eks. gælde fiskere, der
efter saltvandsfiskeriloven er erhvervsfiskere.
Til §§ 5-8
Indkomstskatten til staten opgøres efter § 5 som summen af almindelig
indkomstskat, 12 pct.'s-indkomstskat og 6 pct.'s-indkomstskat.
Skatterne beregnes på hvert sit grundlag.
Den almindelige indkomstskat beregnes på grundlag af den
skattepligtige indkomst, der med visse begrænsninger i fradragene
opgøres som hidtil. Af indkomsten beregnes den almindelige
indkomstskat med i alt 22 pct. uanset indkomstens størrelse og
sammensætning. De 22 pct. svarer til forskellen mellem den aftalte
samlede skattesats på 50,1 pct. og den gennemsnitlige kommunale
skatteprocent, der for tiden er 28,1. De 22 pct. omfatter
indkomstskat til staten, folkepensionsbidrag og bidrag til
dagpengefonden. Heraf følger, at begrænset skattepligtige, som
hidtil ikke har betalt folkepensionsbidrag og dagpengebidrag, for
676 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.