1985 LSF 108 FORSLAG TIL LOV OM BESKATNING AF FONDE, VISSE FORENINGER OG INSTITUTTER M.V.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00108@1988-05-21/da
Indhold
§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:
1) Fonde, der er
a) registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse
foreninger,
b) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 3, i den under
litra a nævnte lov,
c) registreringspligtige i henhold til lov om erhvervsdrivende
fonde eller
d) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 5, i den under
litra c nævnte lov.
Skattepligten efter denne bestemmelse omfatter ikke fonde omfattet
af nr. 4 eller af lov om realrenteafgift af visse
pensionskapitaler m.v.
2) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om
fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er
skattepligtig efter nr. 3.
3) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om
fonde og visse foreninger, for så vidt angår:
a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,
b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til
anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt,
samt
c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra
a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at
understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt
eller faktisk yder en sådan understøttelse.
4) Institutioner som nævnt i det følgende:
a) Institutter godkendt i henhold til lov om realkreditinstitutter,
b) Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,
c) Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond,
Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond samt
Dansk Eksportfinansieringsfond,
d) finansieringsinstitutter, der opfylder betingelserne for ydelse
af statsgaranti i henhold til lov om garantier til
finansieringsinstitutter inden for detailhandelen, for så vidt
ministeren for skatter og afgifter i hvert enkelt tilfælde træffer
bestemmelse herom,
e) finansieringsinstitutter, der opfylder betingelserne for
statsgaranti i henhold til lov om garantier til
finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og
den mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre
serviceerhverv, for så vidt ministeren for skatter og afgifter i
hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom,
f) finansieringsinstitutter, der er omfattet af lov om visse
kreditinstitutter, for så vidt ministeren for skatter og afgifter
i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom, samt
g) det i medfør af lov om et finansieringsinstitut for hoteller
m.v. oprettede institut, for så vidt ministeren for skatter og
afgifter træffer bestemmelse herom.
§ 2. Skattepligtens indtræden og ophør følger de for selskaber og
foreninger m.v. gældende regler.
Stk. 2. Ved ændringer, der medfører, at beskatning efter reglerne i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, 4, eller stk. 2, 2.
pkt., enten skal gælde i stedet for reglerne i denne lov eller
skal afløses af reglerne i denne lov, finder selskabsskattelovens
§§ 5 A og 5 B tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke ved
denne lov er fastsat afvigende bestemmelser, jfr. herved §§ 16-21.
Stk. 3. Ved ændringer, der medfører, at beskatning efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6, eller efter
stk. 2, 1. pkt., enten skal gælde i stedet for reglerne i denne
lov eller skal afløses af reglerne i denne lov, eller ved
ændringer, der medfører, at beskatning skal ske efter andre regler
i denne lov end hidtil, finder selskabsskattelovens §§ 5 B og 5 C
tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke ved denne lov er
fastsat afvigende bestemmelser, jfr. herved §§ 16-21.
§ 3. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte
fonde, foreninger og institutter m.v. opgøres efter
skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber
gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt
§§ 4-7.
Stk. 2. Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes i sin helhed
ved opgørelsen efter stk. 1. Den øvrige samlede indkomst beskattes
derimod alene i det omfang, den overstiger 25.000 kr., for
foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, dog 200.000 kr. Fradrag som
nævnt i 2. pkt. foretages inden fradrag efter §§ 4-6.
Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger
dertil, kan fritage fonde som nævnt i § 1, nr. 1, for beskatning
af gaver, for så vidt der er tale om:
1) gaver, hvorved en fond oprettes,
2) gaver, hvorved en fonds grundkapital udvides, eller
3) gaver til fonde med udelukkende almenvelgørende eller i øvrigt
almennyttige formål, når gaven består af bestemte aktiver eller
beløb til erhvervelse eller forbedring af bestemte aktiver, og når
aktivet direkte tjener til opfyldelse af fondens formål.
Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 3, nr. 1 og 2, er betinget af,
at der i stedet svares en afgift, der udgør 20 pct. ved stiftelse
af fonde og 35 pct. ved udvidelse af grundkapitalen. Ministeren
for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan i
særlige tilfælde helt fritage for afgiften efter denne
bestemmelse.
Stk. 5. For de i § 1, nr. 3, omhandlede foreninger gælder reglerne i
§§ 8 og 9.
§ 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1 og 2,
nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Stk. 2. Stk. 1 finder desuden anvendelse, såfremt uddeling sker til
fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtager af
uddelingerne er skattepligtig heraf i henhold til
kildeskattelovens §§ 1 eller 2, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2
eller i henhold til § 1, nr. 1, 2 eller 4, i denne lov.
Stk. 3. Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1 og 2, kan i den
efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for
hensættelse til opfyldelse af et eller flere konkrete
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Stk. 4. Hensættelser som nævnt i stk. 3 skal være benyttet i sin
helhed inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret. Ministeren
for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om
regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at hvert års
hensættelse indskydes på konto for sig og udskilles effektivt fra
fondens eller foreningens øvrige midler.
Stk. 5. Er en hensættelse som nævnt i stk. 3 ikke benyttet i sin
helhed inden udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, medregnes det
ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert
år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb i den
skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Det samme gælder,
hvis en hensættelse anvendes til et andet end de oprindelig
fastsatte formål, jfr. dog stk. 6. Beløb, der i henhold til § 3,
stk. 2, og § 10 ikke skulle medregnes i den efter § 3 opgjorte
indkomst for hensættelsesåret, efterbeskattes dog ikke.
Stk. 6. Statsskattedirektoratet kan i ganske særlige tilfælde
tillade, at hensættelsen anvendes efter udløbet af den i stk. 4
nævnte frist eller til andre almenvelgørende eller på anden måde
almennyttige formål end de oprindelig fastsatte.
Statsskattedirektoratets afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 7. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger
dertil, kan desuden tillade, at fonde som nævnt i § 1, nr. 1,
foretager hensættelser som nævnt i stk. 3 til fyldestgørelse af
kulturelle, men ikke konkretiserede formål, uden at betingelsen i
stk. 4 skal være gældende. Ved dispensationen skal dog fastsættes
en frist for anvendelse af de hensatte beløb på ikke over 15 år.
Anvendes de hensatte beløb til andet end de almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige kulturelle formål eller efter den i
dispensationen fastsatte frist, medregnes det ikke anvendte
hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra
hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori
hensættelsen anvendes eller fristen udløber, i den skattepligtige
indkomst for hensættelsesåret.
§ 5. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, nævnte
fonde desuden foretage fradrag for hensættelser til konsolidering
af fondskapitalen. Fradraget kan ikke overstige 25 pct. af de i
indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål, jfr. § 4, stk. 1.
Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger
dertil, kan tillade, at de i § 1, nr. 1, nævnte fonde foretager
fradrag for andre hensættelser, der sker i henhold til krav herom
i kongelig konfirmeret fundats, såfremt formålet med hensættelsen
fremgår af fundatsen.
Stk. 3. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, kan i den efter § 3
opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til
konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan dog højst udgøre
en andel af foreningsformuen svarende til den procentvise stigning
i reguleringspristallet for april i indkomståret, i forhold til
reguleringspristallet for april året før. Ændringen opgøres på
grundlag af reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100, og
afrundes til hele procenter. Hvis indkomståret ikke er
sammenfaldende med kalenderåret, sker reguleringen på grundlag af
reguleringspristallet for april i det kalenderår, som indkomståret
træder i stedet for, sammenholdt med reguleringspristallet for
april året før. Den procent, hvormed reguleringspristallet i et
indkomstår er ændret i forhold til reguleringspristallet for april
året før, kan kun danne grundlag for hensættelser til
konsolidering en gang. Hvor flere indkomstår træder i stedet for
samme kalenderår, foretages hensættelsen for det første
indkomstår.
Stk. 4. Ved beregning af fradraget efter stk. 3 opgøres værdien af
foreningsformuen i overensstemmelse med skattelovgivningens
almindelige regler.
§ 6. Indtægter, som i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skal
medregnes til den skattepligtige indkomst, anses i størst muligt
omfang for medgået til de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og
hensættelser, forinden nogen del af den efter § 3 opgjorte
indkomst anses for medgået hertil.
§ 7. Institutter m.v. som nævnt i § 1, nr. 4, kan i den efter § 3
opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til
fyldestgørelse af de minimumskrav til reserver, der er fastsat i
den særlige lovgivning, der regulerer de pågældende institutter,
eller som er fastsat i vedtægter, der er godkendt af en offentlig
tilsynsførende myndighed.
§ 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr.
3, nævnte foreninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig
virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter efter reglerne i
ligningslovens § 16 A. Ligningslovens § 16 B finder tilsvarende
anvendelse på de her omtalte foreninger. Til den skattepligtige
indkomst medregnes desuden indkomst opgjort efter reglerne i lov
om særlig indkomstskat, lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v., indkomst som nævnt i lov om den
skattepligtige behandling af gevinster og tab på fordringer og
gæld samt godtgørelse som nævnt i § 12. I øvrigt opgøres den
skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige for
indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser,
der følger af stk. 2 og 3 samt § 9.
Stk. 2. Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1 kan alene fradrages
udgifter, der vedrører de indtægter, som er skattepligtige. Dog
kan renteudgifter fradrages, uanset om disse ikke vedrører
erhvervelsen af de skattepligtige indtægter.
Stk. 3. De i § 1, nr. 3, nævnte foreninger beskattes fuldt ud af
indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Den øvrige samlede
indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 beskattes derimod alene i det
omfang, den overstiger 200.000 kr. inden fradrag som nævnt i § 9.
§ 9. Ved opgørelsen af indkomst efter § 8 kan de i § 1, nr. 3, nævnte
foreninger foretage fradrag for dispositioner som nævnt i § 4,
stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 3, jfr. stk. 4. § 4, stk. 4, 5 og 6,
finder tilsvarende anvendelse på de her nævnte foreninger.
Stk. 2. Reglen i § 6 gælder tilsvarende for foreninger som nævnt i §
1, nr. 3, for så vidt angår indtægter, der ikke skal medregnes til
den skattepligtige indkomst i henhold til § 8, stk. 3, eller § 10.
§ 10. Til den skattepligtige indkomst for de af denne lov omfattede
fonde, foreninger og institutter m.v. medregnes ikke udbytte af
aktier eller andele i selskaber som nævnt i selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i
landet. Dette gælder dog kun, hvis fonden, foreningen eller
instituttet m.v. i hele det indkomstår, hvori udbyttet er
modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen
i det udbyttegivende selskab.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på udbytte
fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, såfremt fonden,
foreningen eller instituttet m.v. godtgør, at udbyttet hidrører
fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne
udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke
i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, jfr.
selskabsskattelovens § 13, stk. 3.
§ 11. Indkomstskatten udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4, finder
tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde, visse
foreninger og institutter m.v.
§ 12. Modtager fonden, foreningen eller instituttet m.v. udbytte fra
et af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, omfattet
selskab, indrømmes en skattegodtgørelse, der betales af
statskassen. Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af det modtagne
udbytte. Godtgørelsen indrømmes dog kun udbyttemodtagere, der
efter denne lov er skattepligtige af det modtagne udbytte.
§ 13. Af den skat, der udredes i henhold til denne lov med tillæg af
eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling, tilfalder
3/25 den eller de kommuner, hvori fonden, foreningen eller
instituttet m.v. har drevet virksomhed, jfr. bestemmelserne i
afsnit III i lov om kommunal indkomstskat.
§ 14. Fonde, foreninger og institutter m.v. omfattet af denne lov
sættes i skat i den kommune, hvor de ifølge vedtægten har
hjemsted.
§ 15. Selskabsskattelovens regler om ligning, selvangivelse og
opkrævning finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på de af denne
lov omfattede fonde, foreninger og institutter m.v.
Stk. 2. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2 og 3, der ikke oppebærer
rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., kan i stedet for
selvangivelse indgive erklæring herom. Oppebærer foreningen
indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed, skal der dog indgives
selvangivelse om denne indkomst. Har foreningen oppebåret
væsentlige ekstraordinære skattepligtige indtægter i form af
avancer m.v., skal der uanset reglen i 1. pkt. indgives
selvangivelse.
Stk. 3. Fonde, som nævnt i § 1, nr. 1, der driver offentligt
tilgængelige museer, og som har opnået tilladelse efter § 4, stk.
7, til uden begrænsninger at foretage hensættelser til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle
formål, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring om, at
overskuddet udelukkende anvendes til museets formål.
Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler
om opkrævning og inddrivelse af skatter fra fonde, foreninger og
institutter.
§ 16. For det skatteår, hvori fonden, foreningen eller instituttet
første gang beskattes efter reglerne i denne lov
(overgangsskatteåret), foretages skattemæssige afskrivninger efter
afskrivningslovens regler i overensstemmelse med de i §§ 17-19
angivne overgangsregler, for så vidt fonden, foreningen eller
instituttet ikke hidtil i henhold til selskabsskattelovens § 9 har
kunnet foretage skattemæssige afskrivninger for de pågældende
aktiver.
§ 17. I det indkomstår, som ligger til grund for skatteansættelsen
for overgangsskatteåret, indgår maskiner, inventar og lignende
driftsmidler samt skibe, som fonden, foreningen eller instituttet
ejer forud for indkomstårets begyndelse, i saldoværdien efter
afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette
tidspunkt. Aktiverne anses i afskrivningslovens forstand for
anskaffet i det forudgående indkomstår.
§ 18. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter
afskrivningsloven, eller på installationer heri, og som er
anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets begyndelse,
foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen
eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste
vurdering forud for overgangsskatteåret.
Stk. 2. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet
før den 1. januar 1982, foretages årligt med procentdele af den
afskrivningsberettigede værdi. De samlede afskrivninger kan dog
ikke overstige værdien reduceret med de normalafskrivninger, der i
alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet
på bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret.
Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af
anskaffelsessummen samt eventuelle udgifter til ombygning og
forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er
højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses
den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 2. pkt.
Stk. 3. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet
den 1. januar 1982 eller senere, foretages årligt med procentdele
af den afskrivningsberettigede, pristalsregulerede værdi, men
summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100
med fradrag af de normalafskrivningsprocenter, der i alt kunne
være anvendt, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på
bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret. Afskrivning
kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen
omregnet til kontantværdi samt eventuelle udgifter til ombygning
og forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er
højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses
den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 1. pkt.
§ 19. På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse
med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jfr. stk. 3, og
som er anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets
begyndelse, foretages afskrivning på grundlag af den værdi,
hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den
seneste vurdering forud for indkomståret. De samlede afskrivninger
kan dog højst udgøre et beløb svarende til ejendomsværdien
reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den
forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den
anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.
Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af
anskaffelsessummen samt eventuelle forbedringsudgifter, hvis det
dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i 1. pkt.
nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses de samlede afskrivninger
tilsvarende som anført i 2. pkt.
§ 20. Ved opgørelsen af fondes, foreningers og institutters
fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse
af fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste forud for
overgangsskatteåret foreliggende vurdering i stedet for
anskaffelsessummen, såfremt ejendommen er erhvervet inden det
indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
overgangsskatteåret. Fonden, foreningen eller instituttet kan dog
vælge at lægge anskaffelsessummen til grund, hvis det
dokumenteres, at denne er højere end den i 1. pkt. nævnte værdi.
Stk. 2. Har fonden, foreningen eller instituttet forud for
overgangsskatteåret været skattepligtig af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom, jfr. § 13, 3. pkt., i lov om særlig
indkomstskat m.v. skal fonden, foreningen eller instituttet
desuden beskattes af den fortjeneste, der efter disse regler er
indtrådt forud for overgangsskatteåret. Ved opgørelse af denne
fortjeneste lægges det efter stk. 1 som anskaffelsesudgift
anvendte beløb til grund som afståelsessum.
Stk. 3. De beløb, der efter stk. 1 og 2 anvendes som anskaffelses-
eller afståelsessum, omregnes til kontantværdi efter de herom af
ministeren for skatter og afgifter fastsatte regler.
§ 21. Ved opgørelsen af fondes, foreningers eller institutters
fortjeneste eller tab efter lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v., der vedrører anskaffelser foretaget
inden begyndelsen af det indkomtår, der ligger til grund for
skatteansættelsen for overgangsskatteåret, træder kursværdien på
dette tidspunkt i stedet for anskaffelsessummen, medmindre denne
er højere.
§ 22. Har en fond eller forening som nævnt i § 1, nr. 1-3, foretaget
henlæggelser som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, jfr.
samme lovs § 3, stk. 2, og § 1, stk. 1, nr. 6, skal henlæggelserne
være benyttet i deres helhed til et eller flere almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål inden 5 år efter udløbet
af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
overgangsskatteåret. § 4, stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse på hensættelser som nævnt i 1. pkt. Det samme gælder §
4, stk. 6, for så vidt angår forlængelse af fristen for anvendelse
af hensættelser.
§ 23. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.
§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 253
§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:
1) Fonde, der er
a) registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse
foreninger,
b) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 3, i den under
litra a nævnte lov,
c) registreringspligtige i henhold til lov om erhvervsdrivende
fonde, eller
d) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 5, i den under
litra c nævnte lov.
Skattepligten efter denne bestemmelse omfatter ikke fonde omfattet
af nr. 4 eller af lov om realrenteafgift af visse
pensionskapitaler m.v.
2) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om
fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er
skattepligtig efter nr. 3.
3) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om
fonde og visse foreninger, for så vidt angår:
a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,
b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til
anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt
samt
c) foreninger, hvis midler hovedsageligt hidrører fra de under litra
a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at
understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt
eller faktisk yder en sådan understøttelse.
4) Institutioner som nævnte i det følgende:
a) Institutter godkendt i henhold til lov om realkreditinstitutter,
b) Kreditforeningen af kommuner i Danmark,
c) Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk
Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond samt Dansk
Eksportfinansieringsfond,
d) finansieringsinstitutter, der opfylder betingelserne for ydelse
af statsgaranti i henhold til lov om garantier til
finansieringsinstitutter inden for detailhandelen,
e) finansieringsinstitutter, der opfylder betingelserne for
statsgaranti i henhold til lov om garantier til
finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og
den mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre
serviceerhverv,
f) finansieringsinstitutter, der er omfattet af lov om visse
kreditinstitutter for så vidt ministeren for skatter og afgifter i
hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom, samt
g) det i medfør af lov om et finansieringsinstitut for hoteller m.v.
oprettede institut.
§ 2. Skattepligtens indtræden og ophør følger de for selskaber og
foreninger m.v. gældende regler.
Stk. 2. Ved ændringer, der medfører, at beskatning efter reglerne i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3a, 4 eller stk. 2, 2. pkt.,
enten skal gælde i stedet for reglerne i denne lov eller skal
afløses af reglerne i denne lov, finder selskabsskattelovens §§ 5A
og 5B tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke ved denne lov
er fastsat afvigende bestemmelser, jfr. herved §§ 16-21.
Stk. 3. Ved ændringer, der medfører, at beskatning efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6, eller efter
stk. 2, 1. pkt., enten skal gælde i stedet for reglerne i denne
lov eller skal afløses af reglerne i denne lov, eller ved
ændringer, der medfører, at beskatning skal ske efter andre regler
i denne lov end hidtil, finder selskabsskattelovens §§ 5B og 5C
tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke ved denne lov er
fastsat afvigende bestemmelser, jfr. herved §§ 16-21.
§ 3. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4 nævnte
fonde, foreninger og institutter m.v. opgøres efter
skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber
gældende regler, med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3
samt §§ 4-7.
Stk. 2. Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes i sin helhed
ved opgørelsen efter stk. 1. Den øvrige samlede indkomst beskattes
derimod alene i det omfang, den overstiger 25.000 kr., for
foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, dog 200.000 kr. Fradrag som
nævnt i 2. pkt. foretages inden fradrag efter §§ 4-6.
Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter, eller den han bemyndiger
dertil, kan fritage fonde som nævnt i § 1, nr. 1, for beskatning
af gaver, for så vidt der er tale om:
1) gaver, hvorved en fond oprettes,
2) gaver, hvorved en fonds grundkapital udvides eller
3) gaver til fonde med udelukkende almenvelgørende eller i øvrigt
almennyttige formål, når gaven består af bestemte aktiver eller
beløb til erhvervelse eller forbedring af bestemte aktiver, og når
aktivet direkte tjener til opfyldelse af fondens formål.
Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 3, nr. 1 og 2, er betinget af,
at der i stedet svares en afgift, der udgør 20 pct. ved stiftelse
af fonde og 35 pct. ved udvidelse af grundkapitalen. Ministeren
for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan i
særlige tilfælde helt fritage for afgiften efter denne
bestemmelse.
Stk. 5. For de i § 1, nr. 3, omhandlede foreninger gælder reglerne i
§§ 8 og 9.
§ 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1 og 2,
nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Stk. 2. Stk. 1 finder desuden anvendelse, såfremt uddeling sker til
fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtager af
uddelingerne er skattepligtig heraf i henhold til
kildeskattelovens §§ 1 eller 2, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2
eller i henhold til § 1, nr. 1, 2 eller 4 i denne lov.
Stk. 3. Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1 og 2, kan i den
efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for
hensættelse til opfyldelse af et eller flere konkrete
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Stk. 4. Hensættelser som nævnt i stk. 3 skal være benyttet i sin
helhed inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret. Ministeren
for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om
regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at hvert års
hensættelse indskydes på konto for sig og udskilles effektivt fra
fondens eller foreningens øvrige midler.
Stk. 5. Er en hensættelse som nævnt i stk. 3 ikke benyttet i sin
helhed inden udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, medregnes det
ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert
år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb i den
skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Det samme gælder,
hvis en hensættelse anvendes til et andet end de oprindelig
fastsatte formål, jfr. dog stk. 6.
Stk. 6. Statsskattedirektoratet kan i ganske særlige tilfælde
tillade, at hensættelsen anvendes efter udløbet af den i stk. 4
nævnte frist eller til andre almenvelgørende eller på anden måde
almennyttige formål end de oprindelig fastsatte.
Statsskattedirektoratets afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 5. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, nævnte
fonde desuden foretage fradrag for hensættelser til konsolidering
af fondskapitalen. Fradraget kan ikke overstige 25 pct. af de i
indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål, jfr. § 4, stk. 1.
Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger
dertil, kan tillade, at de i § 1, nr. 1, nævnte fonde foretager
fradrag for andre hensættelser, der sker i henhold til krav herom
i kongelig konfirmeret fundats, såfremt formålet med hensættelsen
fremgår af fundatsen.
Stk. 3. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, kan i den efter § 3
opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til
konsolidering af den del af foreningformuen, der består af
obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer.
Fradraget kan dog højst udgøre en andel af de i 1. pkt. nævnte
aktiver svarende til den procentvise stigning i
reguleringspristallet for april i indkomståret, i forhold til
reguleringspristallet for april året før. Ændringen opgøres på
grundlag af reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100, og
afrundes til hele procenter. Hvis indkomståret ikke er
sammenfaldende med kalenderåret, sker reguleringen på grundlag af
reguleringspristallet for april i det kalenderår, som indkomståret
træder i stedet for, sammenholdt med reguleringspristallet for
april året før. Den procent, hvormed reguleringspristallet i et
indkomstår er ændret i forhold til reguleringspristallet for april
året før, kan kun danne grundlag for hensættelser til
konsolidering en gang. Hvor flere indkomstår træder i stedet for
samme kalenderår, foretages hensættelsen for det første
indkomstår.
Stk. 4. Ved beregning af fradraget efter stk. 3 opgøres værdien af de
nævnte aktiver i overensstemmelse med skattelovgivningens
almindelige regler.
§ 6. Indtægter, som i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skal
medregnes til den skattepligtige indkomst, anses i størst muligt
omfang for medgået til de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og
hensættelser, forinden nogen del af den efter § 3 opgjorte
indkomst anses for medgået hertil.
§ 7. Institutter m.v. som nævnt i § 1, nr. 4, kan i den efter § 3
opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til
fyldestgørelse af de minimumskrav til reserver, der er fastsat i
den særlige lovgivning, der regulerer de pågældende institutter,
eller som er fastsat i vedtægter, der er godkendt af en offentlig
tilsynsførende myndighed.
§ 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr.
3, nævnte foreninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig
virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter efter reglerne i
ligningslovens § 16A. Ligningslovens § 16B finder tilsvarende
anvendelse på de her omtalte foreninger. Til den skattepligtige
indkomst medregnes desuden indkomst opgjort efter reglerne i lov
om særlig indkomstskat, lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v., indkomst som nævnt i lov om den
skattepligtige behandling af gevinster og tab på fordringer og
gæld samt godtgørelse som nævnt i § 12.
Stk. 2. Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1 kan alene fradrages
udgifter, der vedrører de indtægter, som er skattepligtige. Dog
kan renteudgifter fradrages, uanset om disse ikke vedrører
erhvervelsen af de skattepligtige indtægter.
Stk. 3. De i § 1, nr. 3, nævnte foreninger beskattes fuldt ud af
indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Den øvrige samlede
indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 beskattes derimod alene i det
omfang, den overstiger 200.000 kr. inden fradrag som nævnt i § 9.
§ 9. Ved opgørelsen af indkomst efter § 8 kan de i § 1, nr. 3, nævnte
foreninger foretage fradrag for dispositioner som nævnt i § 4,
stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 3, jfr. stk. 4. § 4, stk. 4, 5 og 6,
finder tilsvarende anvendelse på de her nævnte foreninger.
Stk. 2. Reglen i § 6 gælder tilsvarende for foreninger som nævnt i §
1, nr. 3, for så vidt angår indtægter, der ikke skal medregnes til
den skattepligtige indkomst i henhold til § 8, stk. 3, eller § 10.
§ 10. Til den skattepligtige indkomst for de af denne lov omfattede
fonde, foreninger og institutter m.v. medregnes ikke udbytte af
aktier eller andele i selskaber som nævnt i selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i
landet. Dette gælder dog kun, hvis fonden, foreningen eller
instituttet m.v. i hele det indkomstår, hvori udbyttet er
modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen
i det udbyttegivende selskab.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på udbytte
fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, såfremt fonden,
foreningen eller instituttet m.v. godtgør, at udbyttet hidrører
fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne
udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke
i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, jfr.
selskabsskattelovens § 13, stk. 3.
§ 11. Indkomstskatten udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4, finder
tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde, visse
foreninger og institutter m.v.
§ 12. Modtager fonden, foreningen eller instituttet m.v. udbytte fra
et af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, omfattet
selskab, indrømmes en skattegodtgørelse, der betales af
statskassen. Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af det modtagne
udbytte. Godtgørelsen indrømmes dog kun udbyttemodtagere, der
efter denne lov er skattepligtige af det modtagne udbytte.
§ 13. Af den skat, der udredes i henhold til denne lov med tillæg af
eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling, tilfalder
3/25 den eller de kommuner, hvori fonden, foreningen eller
instituttet m.v. har drevet virksomhed, jfr. bestemmelserne i
afsnit III i lov om kommunal indkomstskat.
§ 14. Fonde, foreninger og institutter m.v. omfattet af denne lov
sættes i skat i den kommune, hvor de ifølge vedtægten har
hjemsted.
§ 15. Selskabsskattelovens regler om ligning, selvangivelse og
opkrævning finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på de af denne
lov omfattede fonde, foreninger og institutter m.v.
Stk. 2. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2 og 3, der alene oppebærer
renteindtægter og aktieudbytter, kan, når disse indtægter ikke
overstiger 200.000 kr., i stedet for selvangivelse indgive
erklæring herom.
Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler
om opkrævning og inddrivelse af skatter fra fonde, foreninger og
institutter.
§ 16. For det skatteår, hvori fonden, foreningen eller instituttet
første gang beskattes efter reglerne i denne lov
(overgangsskatteåret), foretages skattemæssige afskrivninger efter
afskrivningslovens regler i overensstemmelse med de i §§ 17-19
angivne overgangsregler, for så vidt fonden, foreningen eller
instituttet ikke hidtil i henhold til selskabsskattelovens § 9 har
kunnet foretage skattemæssige afskrivninger for de pågældende
aktiver.
§ 17. I det indkomstår, som ligger til grund for skatteansættelsen
for overgangsåret, indgår maskiner, inventar og lignende
driftsmidler samt skibe, som fonden, foreningen eller instituttet
ejer forud for indkomstårets begyndelse, i saldoværdien efter
afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette
tidspunkt. Aktiverne anses i afskrivningslovens forstand for
anskaffet i det forudgående indkomstår.
§ 18. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter
afskrivningsloven, eller på indstallationer heri, og som er
anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets begyndelse,
foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen
eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste
vurdering forud for overgangsskatteåret.
Stk. 2. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet
før den 1. januar 1982, foretages årligt med procentdele af den
afskrivningsberettigede værdi. De samlede afskrivninger kan dog
ikke overstige værdien reduceret med de normalafskrivninger, der i
alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet
på bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret.
Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af
anskaffelsessummen samt eventuelle udgifter til ombygning og
forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er
højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses
den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 2. pkt.
Stk. 3. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet
den 1. januar 1982 eller senere, foretages årligt med procentdele
af den afskrivningsberettigede, pristalsregulerede værdi, men
summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100
med fradrag af de normalafskrivningsprocenter, der i alt kunne
være anvendt, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på
bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret. Afskrivning
kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen
omregnet til kontantværdi samt eventuelle udgifter til ombygning
og forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er
højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses
den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 1. pkt.
§ 19. På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse
med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jfr. stk. 3, og
som er anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets
begyndelse, foretages afskrivning på grundlag af den værdi,
hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den
seneste vurdering forud for indkomståret. De samlede afskrivninger
kan dog højst udgøre et beløb svarende til ejendomsværdien
reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den
forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den
anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.
Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af
anskaffelsessummen samt eventuelle forbedringsudgifter, hvis det
dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i 1. pkt.
nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses de samlede afskrivninger
tilsvarende som anført i 2. pkt.
§ 20. Ved opgørelsen af fondes, foreningers og institutters
fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse
af fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste forud for
overgangsskatteåret foreliggende vurdering i stedet for
anskaffelsessummen, såfremt ejendommen er erhvervet inden det
indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
overgangsskatteåret. Fonden, foreningen eller instituttet kan dog
vælge at lægge anskaffelsessummen til grund, hvis det
dokumenteres, at denne er højere end den i 1. pkt. nævnte værdi.
Stk. 2. Har fonden, foreningen eller instituttet forud for
overgangsskatteåret været skattepligtig af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom, jfr. § 13, 3. pkt., i lov om særlig
indkomstskat m.v. skal fonden, foreningen eller instituttet
desuden beskattes af den fortjeneste, der efter disse regler er
indtrådt forud for overgangsskatteåret. Ved opgørelse af denne
fortjeneste lægges det efter stk. 1 som anskaffelsesudgift
anvendte beløb til grund som afståelsessum.
Stk. 3. De beløb, der efter stk. 1 og 2 anvendes som anskaffelses-
eller afståelsessum, omregnes til kontantværdi efter de herom af
ministeren for skatter og afgifter fastsatte regler.
§ 21. Ved opgørelsen af fondes, foreningers eller institutters
fortjeneste eller tab efter lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v., der vedrører anskaffelser foretaget
inden begyndelsen af det indkomtår, der ligger til grund for
skatteansættelsen for overgangsskatteåret, træder kursværdien på
dette tidspunkt i stedet for anskaffelsessummen, med mindre denne
er højere.
§ 22. Har en fond eller forening som nævnt i § 1, nr. 1-3, foretaget
henlæggelser som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, jfr.
samme lovs § 3, stk. 2, og § 1, stk. 1, nr. 6, skal henlæggelserne
være benyttet i deres helhed til et eller flere almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål inden 5 år efter udløbet
af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
overgangsskatteåret. § 4, stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse på hensættelser som nævnt i 1. pkt. Det samme gælder §
4, stk. 6, for så vidt angår forlængelse af fristen for anvendelse
af hensættelser.
§ 23. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.
§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er et led i aftalen af 19. juni 1985 mellem
regeringspartierne, Socialdemokratiet og Det radikale Venstre om
en skattereform.
Ved lovforslaget foreslås en udvidelse af skattepligten for fonde og
foreninger, der er registreringspligtige, samt for
realkreditinstitutter, finansieringsinstitutter og lånekasser m.v.
Efter lovforslaget skal de nævnte institutioner principielt opgøre
den skattepligtige indkomst som aktieselskaber, ligesom
beskatningen svarer til den for aktieselskaber gældende. I det
omfang de særlige forhold på dette område nødvendiggør det, er der
dog foreslået en række fravigelser fra det principielle
udgangspunkt. Der foreslås således fravigelser fra
aktieselskabsbeskatningen, både for så vidt angår fastlæggelsen af
de skattepligtige indkomstarter og for så vidt angår fastlæggelsen
af dispositioner, der giver fradragsret ved indkomstopgørelsen.
Lovforslaget erstatter i et vist omfang selskabsskattelovens gældende
bestemmelser om beskatning af fonde og foreninger m.v., således at
institutioner, der omfattes af beskatningen efter denne lov, ikke
længere er omfattet af selskabsskattelovens bestemmelser. For
fonde og foreninger m.v., der ikke er omfattet af dette
lovforslag, sker der derimod ingen væsentlig ændring i
beskatningsforholdene.
2. De gældende regler om beskatning af fonde, foreninger og
realkreditinstitutter m.v.
Efter de gældende regler i selskabsskatteloven beskattes fonde,
foreninger og andre selvejende institutioner kun af indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed, herunder af indtægt ved drift og
udlejning af fast ejendom. Ved erhvervsmæssig virksomhed forstås i
denne henseende alene omsætning med ikke-medlemmer.
Når fondens eller foreningens formål er almenvelgørende eller på
anden måde almennyttigt, bortfalder denne beskatning efter
ansøgning, i det omfang den skattepligtige indkomst anvendes til
eller hensættes til sikring af disse formål.
Indtægter som f.eks. renter og aktieudbytter, gaver, kontingenter,
avancer eller overskud fra erhvervsmæssige leverancer til
medlemmer af foreningen, er derimod ikke skattepligtige efter de
gældende regler.
Skatten udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.
Den gældende beskatning blev ved lovforslag L 129 i Folketingsåret
1983-84 (2. samling) foreslået udvidet for så vidt angår
registreringspligtige fonde og foreninger. Efter dette forslag,
der ikke blev vedtaget, skulle skattepligten udvides til også at
omfatte renteindtægter og aktieudbytter.
Realkreditinstitutter m.v. er efter de gældende regler skattefri for
så vidt angår indtægter ved de pågældende institutioners
statutmæssige virksomhed. Indtægt ved drift, udlejning eller
bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssig
virksomhed er derimod skattepligtig efter de gældende regler.
3. Lovforslagets indhold
Den foreslåede udvidelse af beskatningen omfatter fire hovedgrupper:
- registreringspligtige fonde m.v.
- registreringspligtige fagforeninger eller arbejdsgiverforeninger
samt andre faglige sammenslutninger, der besidder formue, der er
bestemt til eller kan tænkes anvendt til understøttelse af
medlemmer under konflikt (arbejdsmarkedssammenslutninger)
- andre registreringspligtige foreninger samt
- institutter, der er godkendt efter lov om realkreditinstitutter,
visse særligt opregnede lånefonde og kreditkasser m.v. samt visse
finansieringsinstitutter.
Spørgsmålet om en fond eller en forening er skattepligtig efter denne
lov er således afhængig af, om fonden eller foreningen er
registreringspligtig - enten i henhold til lov om fonde og visse
foreninger eller i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde.
Skattepligten omfatter desuden visse fonde, der er fritaget for
registreringspligt efter de nævnte love, fordi de er underkastet
et ganske tilsvarende tilsyn af en anden offentlig myndighed. Om
en registreringspligtig forening er omfattet af reglerne om
beskatning af arbejdsmarkedssammenslutninger eller af reglerne om
beskatning af andre foreninger, må derimod afgøres ud fra en
nærmere vurdering af foreningens formål og virkemåde, jfr.
nedenfor under de specielle bemærkninger.
Det er nødvendigt, at der ved beskatningens udformning tages hensyn
til udgifter, som afholdes til opfyldelse af fondens eller
foreningens formål. Beskatningen foreslås derfor udformet således,
at fonden eller foreningen alene beskattes af indtægter, der
opspares i stedet for at blive benyttet til opfyldelse af fondens
eller foreningens formål.
Tilsvarende er der ved beskatningsreglernes udformning taget hensyn
til realkreditinstitutters og finansieringsinstitutters
forpligtelse til at opbygge garanti- og reservekapitaler.
På denne baggrund er den udvidede skattepligt for fonde, foreninger
og visse institutter m.v. principielt bygget op med udgangspunkt i
de regler, der gælder for aktieselskaber, idet der dog indrømmes
fradrag for udgifter til dispositioner, som er nødvendige til
opfyldelse af fondens, foreningens eller instituttets formål og
forpligtelser.
Efter lovforslaget skal den skattepligtige indkomst for fonde,
realkreditinstitutter m.v. og for foreninger, der ikke omfattes af
reglerne om arbejdsmarkedssammenslutninger, derfor opgøres efter
de almindelige regler, der gælder for aktieselskaber.
Skattepligten omfatter således bl.a. overskud ved erhvervsmæssig
virksomhed opgjort efter almindelige for aktieselskaber gældende
regler, renteindtægter og -udgifter, aktieudbytter, løbende
ydelser og kontingenter samt avance ved afståelse af fast ejendom
og aktier eller ved salg eller indfrielse af obligationer og
pantebreve m.v. efter de herom gældende regler. Gaver er som
udgangspunkt skattepligtige, men kan konkret fritages for
beskatning, jfr. nedenfor under de specielle bemærkninger.
For arbejdsmarkedssammenslutningers vedkommende er det kendetegnende,
at deres væsentligste forpligtelser overfor medlemmerne
finansieres af kontingentindbetalinger. Det er derfor fundet
rimeligt at anse anvendelsen af kontingentindbetalinger i
arbejdsmarkedssammenslutninger for skatteopgørelsen uvedkommende
og således alene beskatte afkast af foreningens formue, enten i
form af renteindtægter eller aktieudbytter eller i form af avance
ved afhændelse af aktier, fast ejendom eller ved salg eller
indfrielse af obligationer efter de herom gældende regler. Desuden
beskattes afkast ved erhvervsmæssig virksomhed fortsat. Kun
udgifter, der direkte knytter sig til erhvervelsen af de
skattepligtige indkomster, kan fradrages, jfr. dog nedenfor om
visse dispositioner, der særskilt kan medføre fradragsret.
For at afbøde konsekvenserne af den udvidede beskatning for mindre
fonde og foreninger m.v., hvis indtægter er af beskeden størrelse,
foreslås det alene at udvide beskatningen for så vidt angår
indkomst udover en vis grænse. Dette bundfradrag skal dog kun
omfatte indkomstarter, der ikke tidligere er blevet beskattet. Da
fonde og foreninger allerede efter de gældende regler i et vist
omfang er skattepligtige af erhvervsmæssig indkomst, foreslås
indkomst af denne art beskattet uden bundfradrag. Bundfradraget
udgør efter forslaget 25.000 kr. for fonde og institutter og
200.000 kr. for foreninger, herunder
arbejdsmarkedssammenslutninger.
I lighed med de gældende regler indeholder forslaget som nævnt regler
om skattefrihed for uddelinger, som fonde og foreninger - herunder
arbejdsmarkedssammenslutninger - foretager til fyldestgørelse af
almenvelgørende eller i øvrigt almennyttige formål. Skattefriheden
foreslås gennemført som en egentlig fradragsordning.
Desuden foreslås det, at den del af indkomsten, der hensættes til
senere anvendelse til et eller flere konkrete almenvelgørende
eller almennyttige formål, ligeledes kan fradrages ved
indkomstopgørelsen. Hensættelsen skal være benyttet til det
almennyttige eller almenvelgørende formål inden 5 år efter det år,
hvori hensættelsen fandt sted.
Arbejdsmarkedssammenslutningers uddelinger herudover vil normalt
alene ske af midler, der hidrører fra kontingentindbetalinger, som
ikke er inddraget under skattepligten. Andre foreninger og fonde
vil derimod ofte ifølge deres vedtægter være forpligtet til eller
dog have til formål at foretage uddelinger, der ikke kan anses for
almennyttige eller almenvelgørende. For at undgå, at den samme
indtægt først beskattes i fonden eller foreningen og derefter hos
modtageren af uddelingen, foreslås det, at fonde og foreninger,
der ikke kan anses for arbejdsmarkedssammenslutninger, kan få
fradragsret for udlodninger i overensstemmelse med vedtægterne til
andre skattepligtige, hvad enten der er tale om personer,
selskaber eller andre registrerede fonde. Uddelinger til
arbejdsmarkedssammenslutninger kan dog ikke fradrages af andre
foreninger m.v.
Medens aktieselskaber normalt vil have mulighed for at udvide
aktiekapitalen, har fonde og foreninger som regel ingen mulighed
for at få tilført ny kapital - bortset fra afkastet af den
eksisterende kapital - når fonden eller foreningen først er
etableret. For at værne mod udhuling af fonds- eller
foreningskapitalen foreslås det, at der i et vist omfang gives
adgang til hensættelse til konsolidering af kapitalen med den
konsekvens, at hensættelsesbeløbet ikke beskattes. For fondes
vedkommende beregnes det maksimale hensættelsesbeløb på grundlag
af størrelsen af de foretagne uddelinger til almennyttige eller
almenvelgørende formål. Foreningers fradrag for hensættelser til
konsolidering er sat i forhold til prisudviklingen. Således kan
der hensættes en procentdel af den andel af foreningsformuen, der
i særlig grad er undergivet forringelse på grund af
prisudviklingen, såsom obligationer og pantebreve.
Desuden foreslås for fondes vedkommende en særlig adgang til konkret
at tillade konsolidering, der ikke sættes i forhold til de
foretagne almennyttige eller almenvelgørende udlodninger.
Endelig foreslås som en fravigelse af udgangspunktet, hvorefter den
udvidede skattepligt følger aktieselskabsbeskatningen, en særregel
for realkreditinstitutter, finansieringsinstitutter, lånefonde og
kreditkasser m.v. Disse institutioner er i henhold til
lovgivningen forpligtet til gennem henlæggelser til særlige
garantifonde at sikre, at instituttet m.v. altid er i stand til at
overholde sine forpligtelser overfor obligationskøberne.
For ikke at hindre opbygning eller udbygning af særlige garantifonde
foreslås det, at den del af overskuddet, der henlægges til
opfyldelse af minimumskravene for lånemassen, fragår ved
indkomstopgørelsen. Fradrag efter denne bestemmelse forudsætter,
at der i den særlige lovgivning, der regulerer de pågældende
institutter, eller i vedtægter, der er godkendt af en offentlig
tilsynsførende myndighed, findes krav om henlæggelser til særlige
garantifonde til sikkerhed for lånemassen. Fradrag kan derimod
ikke ske for hensættelser til reservefonde som nævnt i
aktieselskabslovens § 111.
Den udvidede beskatning af fonde, foreninger og visse institutter
m.v. skal efter forslaget følge aktieselskabsbeskatningen for så
vidt angår regler om skattepligtens indtræden og ophør.
Skatten udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.
Selskabsskattelovens regler om skattegodtgørelse til aktionærer og
om nedslag i skatten for indkomst fra udlandet foreslås overført
til også at gælde for de skattepligtige, der er omfattet af
lovforslaget.
Endelig foreslås den såkaldte holdingregel overført til også at gælde
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter dette
lovforslag. Dette indebærer, at fonde m.v. ikke er skattepligtige
af aktieudbytter fra selskaber, hvori de ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen.
For så vidt angår de administrative virkninger af forslaget henvises
der til bemærkningerne hertil i forslaget til lov om indkomstskat
og formueskat for personer m.v. (Skattereformen).
4. Forslagets provenumæssige konsekvenser
Den foreslåede udvidelse af beskatningen omfatter som tidligere nævnt
fire hovedgrupper af fonde, foreninger og realkreditinstitutter
m.v. I det følgende er for hver gruppe omtalt lovforslagets
provenumæssige virkninger.
Efter lovforslagets § 1, nr. 1, skal der ske beskatning af visse
fonde. På baggrund af fondsregistrets undersøgelser vedrørende
1982 kan det med betydelig usikkerhed anslås, at omkring 10.000
fonde - ekskl. de såkaldte konfliktfonde - vil oppebære rente- og
udbytteindtægter på i alt omkring 3 mia. kr. i 1987. Af det
skønnede skattepligtige afkast vil en del blive udloddet til
almenvelgørende formål samt til skattepligtige modtagere og er
dermed fritaget for beskatning. Desuden vil der efter lovforslaget
være skattefrihed i det omfang, der henlægges til almenvelgørende
formål samt efter nærmere regler til konsolidering af
fondskapitalen.
Det kan herefter med betydelig usikkerhed anslås, at den foreslåede
beskatning af egentlige fonde vil indbringe et provenu vedrørende
indkomståret 1987 på skønsmæssigt omkring 50-100 mill. kr.
Efter lovforslagets § 1, nr. 2, skal der ske beskatning af visse
foreninger. Der er her typisk tale om interesseorganisationer, som
varetager brancheinteresser og udfører de merkantile
foreningsformål, såsom efteruddannelse, kursusvirksomhed,
konsulenttjeneste, forlagsvirksomhed eller lignende. På baggrund
af oplysninger i fondsregistret om disse foreningers egenkapital i
1984 kan det skønsmæssigt anslås, at den foreslåede beskatning af
de omhandlede foreninger vil indbringe et provenu, der ikke vil
overstige 50 mill. kr. for indkomståret 1987.
Efter lovforslagets § 1, nr. 3, skal der ske beskatning af
arbejdsmarkedssammenslutninger. På baggrund af oplysninger i
fondsregistret skønnes det, at beskatningen vil give et provenu af
størrelsesordenen 0,5 mia kr. for indkomståret 1987. Dette skøn er
behæftet med stor usikkerhed, idet de tilgængelige oplysninger
ikke gør det muligt at udarbejde et underbygget provenuskøn.
Efter lovforslagets § 1, nr. 4, skal der ske beskatning af
realkreditinstitutter m.v. Provenuet fra den foreslåede beskatning
af disse institutioner skønnes at udgøre et beløb i
størrelsesordenen 1,8 mia mill. kr. vedrørende indkomståret 1987.
Skønnet bygger på en fremskrivning af de seneste års
regnskabsresultater. Det er forudsat, at minimumskravene til
reserverne er opfyldt uden yderligere hensættelser.
Herefter kan de samlede provenumæssige virkninger af lovforslaget
skønsmæssigt anslås til et beløb af størrelsesordenen 2,4 mia. kr.
Heraf vedrører ca. 0,3 mia. kr. kommunerne.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastlægger skattepligten i henhold til lovforslaget.
Fonde, foreninger og realkreditinstitutter, finansieringsinstitutter
samt lånefonde og kreditkasser, der er omfattet af forslaget, er
undtaget fra skattepligten i henhold til selskabsskatteloven.
Skattepligten efter lovforslaget omfatter for det første fonde, der
er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse
foreninger og lov om erhvervsdrivende fonde. Registreringspligten
efter disse love omfatter fonde, uanset om de er benævnt legater,
stiftelser, selvejende institutioner eller lignende, dog med
undtagelse bl.a. af fonde, der er undergivet andet offentligt
tilsyn. Udover de registreringspligtige fonde skal den udvidede
beskatning derfor også gælde for fonde, der i henhold til § 1,
stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger eller i henhold til §
1, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fonde er fritaget for
registrering efter disse love, fordi de allerede er undergivet et
statsligt eller kommunalt tilsyn.
For det andet omfattes foreninger, der er registreringspligtige efter
lov om fonde og visse foreninger. Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst må der imidlertid sondres mellem såkaldte
arbejdsmarkedssammenslutninger og andre registrerede foreninger,
jfr. nedenfor.
Registreringspligtige er alle arbejdsgiverforeninger, fagforeninger
og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at
varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som
medlemmerne tilhører. Registreringspligten omfatter tillige
foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra sådanne faglige
sammenslutninger, når foreningen har til formål at varetage
medlemmernes økonomiske interesser. Gruppen af
registreringspligtige foreninger er identisk med den gruppe af
faglige sammenslutninger, hvortil kontingentindbetalinger er
fradragsberettigede.
Ved afgørelsen af, om en registreringspligtig forening er at anse for
en arbejdsmarkedssammenslutning eller en anden faglig
sammenslutning, er foreningens faktiske virke afgørende.
Til arbejdsmarkedssammenslutninger hører arbejdsgiverforeninger,
fagforeninger samt andre faglige sammenslutninger, såfremt de ejer
kapital bestemt til konfliktunderstøttelse. Til
arbejdsmarkedssammenslutninger hører også foreninger, der modtager
hovedparten af sine midler fra sådanne foreninger, og som har til
formål eller må antages faktisk at yde konfliktunderstøttelse.
Der er her tale om foreninger, der efter deres formål skal indgå,
faktisk indgår eller medvirker til at indgå kollektive aftaler om
løn- og arbejdsvilkår. Selv om foreningen ikke forhandler eller
medvirker til eller koordinerer ved forhandlinger om løn- og
arbejdsvilkår, er den at anse for en arbejdsmarkedssammenslutning,
såfremt den ejer formue bestemt til anvendelse til understøttelse
af medlemmer under faglig konflikt.
Endelig omfatter reglerne om arbejdsmarkedssammenslutninger
foreninger, som ikke nødvendigvis har til formål at støtte
medlemmer under faglig konflikt, hvis foreningens midler i det
væsentlige stammer fra faglige foreninger, og hvis det ud fra en
samlet vurdering af foreningens virksomhed og karakter må antages,
at den vil yde sådan konfliktunderstøttelse.
Omfattet af reglerne om andre registreringspligtige foreninger er
foreninger, der ikke forhandler løn- og arbejdsforhold, og som
ikke besidder formue, der kan benyttes til understøttelse under
konflikt. Der er her typisk tale om interesseorganisationer, der
varetager brancheinteresser og udfører de merkantile
foreningsformål, såsom efteruddannelse, kursusvirksomhed,
konsulenttjeneste, forlagsvirksomhed eller lignende.
Endelig omfatter den udvidede skattepligt efter lovforslaget
realkreditinstitutter og finansieringsinstitutter. Beskatningen
omfatter desuden visse andre særligt opregnede institutioner, der
udøver tilsvarende virksomhed.
Omfattet af lovforslaget er endvidere de af lov om visse
kreditinstitutter omfattede finansieringsinstitutter, for så vidt
ministeren for skatter og afgifter i hvert enkelt tilfælde træffer
bestemmelse herom. Disse er organiseret som aktieselskaber, men
har hidtil kunnet opnå skattefrihed for så vidt angår deres
statutsmæssige virksomhed, jfr. selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 9. Imidlertid er det kun enkelte af de nævnte
finansieringsinstitutter, der har søgt og opnået skattefrihed
efter nævnte bestemmelse. De øvrige er undergivet almindelig
selskabsbeskatning. Det er ikke fundet rimeligt at overføre
samtlige de omhandlede finansieringsinstitutter til beskatning
efter lovforslagets regler. I stedet er der tillagt ministeren for
skatter og afgifter en bemyndigelse til at tage stilling til,
hvorvidt beskatning kan ske efter reglerne i lovforslaget.
Bemyndigelsen vil blive administreret efter de retningslinier, som
er fulgt ved bevilling af skattefritagelse efter bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9
Tilsynet med Banker og Sparekasser har tilsyn med ovennævnte
institutioner.
Endelig er der enkelte finansierings- og kautionsinstitutter inden
for handel, håndværk m.v., der har opnået garantier ifølge særlig
lov.
Til § 2
Der henvises her til selskabsskattelovens gældende regler om
skattepligtens indtræden og ophør m.v., jfr. selskabsskattelovens
§§ 4-7.
I bestemmelsen foreslås desuden, at overgang fra et skattesystem til
et andet - f.eks. fra selskabsskattelovens regler til de her
foreslåede regler eller f.eks. fra reglerne om
arbejdsmarkedssammenslutninger til reglerne om andre foreninger -
først skal have virkning fra udgangen af det regnskabsår, hvori
den ændring, der bevirker overgangen fra det ene system til det
andet, finder sted.
Hvis ændringerne medfører, at den skattepligtige må anses for
likvideret, finder disse regler ikke anvendelse.
Til § 3
Denne bestemmelse regulerer omfanget af den skattepligtige indkomst
for fonde, foreninger, der ikke kan anses for
arbejdsmarkedssammenslutninger, og for realkreditinstitutter m.v.
Efter forslaget skal disse skattepligtige principielt beskattes efter
almindelige regler som gældende for aktieselskaber med de
undtagelser, der følger af de foreslåede særlige fradragsregler. I
modsætning hertil står opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for arbejdsmarkedssammenslutninger, der er reguleret ved § 8.
Den skattepligtige indkomst skal herefter opgøres med udgangspunkt i
de retningslinier, der er fastlagt i selskabsskattelovens §§ 8-13.
Den praksis, der er udviklet omkring beskatningen af
aktieselskaber, vil være vejledende for de af forslaget omfattede
skattepligtige. Eksempelvis vil praksis omkring pengeinstitutters
hensættelse til imødegåelse af tab - enten på grundlag af
procentvise beregninger eller på grundlag af vurderinger af de
enkelte engagementer - være vejledende for indkomstopgørelsen for
kreditinstitutter og lignende.
Efter § 3, stk. 1 og 2, og den tilsvarende bestemmelse i § 8, stk. 1
og 3, er registreringspligtige foreninger fuldt ud skattepligtige
af indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed - herunder indkomst fra
erhvervsmæssig omsætning med medlemskredsen - jfr. de for
aktieselskaber gældende regler.
Fonde, foreninger og institutter kan i den øvrige indkomst foretage
et bundfradrag, der foreslås fastsat til 25.000 kr. for fonde og
institutter og 200.000 kr. for foreninger. Herefter skal
renteindtægter, udbytteindtægter, skattepligtige avancer m.v. og
kontingenter (for så vidt angår de i § 1, nr. 2, nævnte
foreninger) alene beskattes, når den samlede indkomst herved
overstiger 25.000 kr., respektive 200.000 kr.
Den i § 3, stk. 2, nævnte indkomst ekskl. indkomst ved erhvervsmæssig
virksomhed opgøres efter fradrag af renteudgifter og eventuelle
driftsudgifter, der vedrører de indtægter, der reduceres med
bundfradraget, men inden fradrag for de i §§ 4 og 5 nævnte
uddelinger og hensættelser.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, vil fonde i
almindelighed være skattepligtige af gaver. Dette vil udløse
beskatning hos modtagerfonden i det omfang, modtagne gaver ikke
løbende videreudloddes, typisk til opfyldelse af modtagerfondens
almennyttige eller almenvelgørende virksomhed.
Denne konsekvens vil stille fonde, der enten oprettes eller hvis
grundkapital udvides ved gavedispositioner, væsentligt ringere end
fonde oprettet ved testamentariske dispositioner. Derfor foreslås
det, at gaver til tilvejebringelse eller udvidelse af en fonds
grundkapital efter konkret vurdering kan fritages for beskatning,
jfr. § 3, stk. 3, nr. 1 og 2.
Dispensation efter disse bestemmelser vil imidlertid i et vist omfang
blive modsvaret af en pligt til at svare gaveafgift, jfr.
forslagets § 3, stk. 4.
Efter denne bestemmelse fastsætter ministeren for skatter og afgifter
nærmere regler om afgiftspligt for fonde, der i henhold til § 3,
stk. 3, nr. 1 og 2, er fritaget for indkomstbeskatning af gaver
til tilvejebringelse eller udvidelse af fondskapitalen.
Afgørelserne om, hvorvidt der kan gives dispensation eller ej,
hvorvidt der i stedet for indkomstskat skal svares afgift samt med
hvilken sats, der i givet fald skal svares afgift, skal træffes ud
fra følgende retningslinier:
Hvis gavegiver ved indkomstopgørelsen har fradragsret for den ydede
gave til fonden, kan der ikke dispenseres fra indkomstpligten. Er
gavegiver en anden fond, vil der dog kunne gives dispensation, med
mindre det må antages, at der foreligger gensidige
gavedispositioner.
Fonde med almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål vil
normalt kunne fritages for beskatning af gaver til
tilvejebringelse eller udvidelse af fondskapitalen, uden at der
tillige skal svares afgift.
Det samme vil normalt gælde andre fonde end de helt eller delvis
almennyttige, f.eks. fonde, der har til formål at drive
erhvervsvirksomhed, eller som har til formål at fastholde
ejerskabet over et aktieselskab.
I andre tilfælde end de ovenfor nævnte vil dispensation fra
gaveindkomstbeskatningen normalt være afhængig af, at
gavemodtagerfonden i stedet svarer en afgift. Fonde, der herefter
skal svare gaveafgift, vil typisk have til formål - eller som et
ud af flere formål - at foretage uddelinger til medlemmer af en
bestemt familie.
Ved nystiftelse af fonde, der efter de ovenstående retningslinier kan
fritages for indkomstbeskatning mod i stedet at svare gaveafgift,
skal der svares en afgift på 20 pct. af det modtagnes værdi.
Fonde, der er stiftet den 1. januar 1985 eller senere, kan efter de
gældende regler alene tillægge bestemte familier fortrinsret til
uddelinger m.v., for så vidt angår personer, der lever på
stiftelsestidspunktet, og en i forhold til disse ufødte
generation. Gaver til udvidelse af grundkapitalen i sådanne fonde,
der er fritaget for indkomstbeskatning, belægges med 35 pct.'s
gaveafgift.
For fonde, der er stiftet før den 1. januar 1985, gælder der ingen
tilsvarende begrænsninger med hensyn til fortrinsret til
uddelinger m.v. til endnu ufødte generationer. Sådanne fonde
stiftet før den 1. januar 1985, der tillægger en eller flere
bestemte familier fortrinsret til uddelinger, vil normalt ikke
kunne fritages for beskatning af gaver i henhold til § 3, stk. 3.
Der bliver derfor heller ikke tale om afgift i disse situationer.
Også i andre tilfælde vil beskatning af gaver kunne have uheldige
konsekvenser på fondsområdet.
Således vil f.eks. en gave - eventuelt fra en større almennyttig fond
- til en stiftelse til modernisering af denne stiftelses ejendom,
der tjener stiftelsens almennyttige formål, medføre en uønsket
beskatning hos sidstnævnte stiftelse. Dette vil i nogle tilfælde
indebære, at en fond af økonomiske grunde er afskåret fra at
modtage en gave, f.eks. til anskaffelse af et kostbart maleri til
et museum, opførelse eller renovering af et plejehjem eller
lignende.
Det foreslås, at der i sådanne ganske særlige tilfælde skal kunne ske
fritagelse for beskatning af gaven i modtagerfonden.
Det er en betingelse for fritagelsen, at det pågældende aktiv, som
gaven er medgået til, anvendes direkte til det almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål. Der kan således ikke ske
fritagelse for så vidt angår gaver, der f.eks. modtages til
forbedring af erhvervsmæssige aktiver med henblik på sikring af
modtagerfondens fremtidige indtjening til fordel for de
almennyttige eller almenvelgørende formål.
Om begrebet almenvelgørende/almennytte henvises til bemærkningerne
til § 4.
Til § 4
§ 4 indeholder reglerne om fondes og foreningers fradrag for
uddelinger til og hensættelser til sikring af almenvelgørende
eller i øvrigt almennyttige formål. For
arbejdsmarkedssammenslutninger findes reglerne herom dog i § 9.
Desuden indeholder bestemmelsen reglen om fondes og foreningers
fradrag for vedtægtsmæssige uddelinger i øvrigt.
Fradraget foretages i den efter § 3 opgjorte indkomst, dvs. efter
bl.a. reduktion af rente- og udbytteindtægter m.v. med
bundfradraget på enten 25.000 kr. eller 200.000 kr. Uddeles eller
hensættes beløb, der overstiger årets indkomst opgjort efter § 3,
kan det herved fremkomne underskud ikke fremføres til modregning i
de følgende års skattepligtige indkomst.
Det er således i visse tilfælde nødvendigt at sondre mellem
driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter § 3, og
uddelinger og hensættelser til senere uddelinger, der kan
fradrages efter § 4. Driftsomkostninger vil normalt bestå af
udgifter, der er nødvendige for foreningen at afholde for at opnå
den skattepligtige indkomst, medens uddelinger normalt vil være de
omkostninger, der afholdes til vedtægtsbestemte formål.
Fonde og registreringspligtige foreninger - herunder
arbejdsmarkedssammenslutninger - kan for det første fradrage
uddelinger til almenvelgørende eller i øvrigt almennyttige formål.
Begrebet almennyttig eller almenvelgørende kendes bl.a. efter de
gældende regler i selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 3 og 5. For at
anse et formål for almennyttigt eller almenvelgørende forudsættes
- som efter de gældende regler i selskabsskatteloven - det, at
formålet skal tilgodese en ubestemt kreds. Der vil typisk være
tale om sociale, kunstneriske og andre kulturelle, miljømæssige,
videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller
sygdomsbekæmpende undervisningsmæssige, kirkelige eller nationale
øjemed. Derimod anses organisationer, der varetager politiske,
økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke for almennyttige
eller almenvelgørende.
For at muliggøre gennemførelse af større almennyttige eller
almenvelgørende formål, der overstiger fondens eller foreningens
økonomiske evne i et enkelt år, foreslås det for det andet at give
fonde og foreninger fradrag for hensættelser til sikring af
konkrete formål af denne art.
Det skal på hensættelsestidspunktet oplyses, hvilket konkret
almennyttigt eller almenvelgørende formål, hensættelsen sker til
sikring af. Hensættelsen skal effektivt være udskilt fra den
øvrige formue. Hvert års hensættelse indsættes på konto for sig.
Afkast af henlagte beløb skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, medmindre disse indtægter udskilles og
henlægges til senere anvendelse til et almennyttigt formål.
Hensættelsen skal benyttes til det konkrete formål senest fem år
efter udløbet af hensættelsesåret. Er hensættelsen ikke anvendt
til formålet på dette tidspunkt, eller er den anvendt til et andet
formål end det oprindeligt angivne, medregnes hensættelsesbeløb
til den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret med tillæg af
5 pct. for hvert år efter hensættelsesårets udløb.
I ganske særlige tilfælde kan statsskattedirektoratet tillade, at
fristen for anvendelse af hensatte beløb forlænges, eller at
hensatte beløb anvendes til et andet almennyttigt eller
almenvelgørende formål end det oprindeligt fastsatte. Afgørelser
herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
For det tredie kan fonde og foreninger, der ikke kan anses for
arbejdsmarkedssammenslutninger og kun disse skattepligtige - med
fradragsret foretage uddelinger til andre vedtægtsmæssige formål
end almennyttige eller almenvelgørende, forudsat at modtageren af
udlodningen er fuldt eller begrænset skattepligtig. Der er således
ingen fradragsret for uddelinger fra disse fonde og foreninger til
arbejdsmarkedssammenslutninger, hvis skattepligtige indkomst er
begrænset til de i § 8 nævnte indkomstarter. Dette gælder dog
ikke, såfremt der er tale om egentlige driftsomkostninger, som kan
fradrages efter § 3, f.eks. kontingentindbetalinger fra en
erhvervsdrivende fond til en arbejdsgiverorganisation.
Det er ingen betingelse, at der er tale om uddeling af et nærmere
fastsat pengebeløb. Uddelingen kan også bestå i fysiske aktiver
eller lignende. Et tilsagn om at afholde en udgift er at anse for
en uddeling på det tidspunkt, hvor tilsagnet opfyldes. En uddeling
kan derimod ikke bestå i et udlån, kaution eller anden
sikkerhedsstillelse m.v.
Til § 5
Bestemmelsen indeholder regler om hensættelser til konsolidering af
fonds- og foreningskapitaler.
I stk. 1 findes reglen om, at fonde i den skattepligtige indkomst kan
fradrage indtil 25 pct. af de i årets løb foretagne uddelinger til
almennyttige eller almenvelgørende formål. Hensættelse af beløb
til senere anvendelse til almennyttige formål berettiger ikke til
konsolideringsfradrag i hensættelsesåret. Derimod kan der
hensættes til konsolidering på grundlag af udlodninger, der
foretages af hidtil hensatte beløb.
I stk. 2 foreslås en adgang for ministeren eller den, han bemyndiger
dertil, til at tillade, at fonde hensætter en større del af årets
overskud, såfremt der i kongelig konfirmeret fundats findes krav
om sådanne hensættelser, og såfremt det af fundatsen fremgår, hvad
formålet med kravet om den yderligere hensættelse er. Tilladelse
til at foretage fradrag for yderligere hensættelser til
konsolidering vil bl.a. være afhængig af udtalelser fra
fondsmyndigheden og - for så vidt angår erhvervsdrivende fonde -
fra overregistrator.
For foreninger foreslås den maksimale hensættelse til konsolidering
beregnet som en til stigningen i reguleringspristallet svarende
procentdel af foreningens beholdning af rentebærende værdipapirer
m.v. ved årets begyndelse, jfr. § 5, stk. 3 og 4, og henvisningen
hertil i § 9 for så vidt angår arbejdsmarkedssammenslutninger.
Konsolideringshensættelsen beregnes på grundlag af foreningens
formue i obligationer, pantebreve m.v. Den øvrige del af formuen
vil bestå enten i aktiver, som må anses for værdifaste, eller som
er omfattet af reglerne om skattemæssige afskrivninger. Når
værdien ved årets begyndelse lægges til grund, skyldes det, at der
ikke er behov for konsolidering i etableringsåret, ligesom det er
primoformuens realværdi, der formindskes som følge af
prisstigningerne. Reguleringen svarer til den efter
afskrivningslovens § 2, stk. 3, gældende.
Formuen opgøres efter de almindelige skattemæssige regler.
Til § 6
I § 6 og i den tilsvarende for arbejdsmarkedssammenslutninger
gældende § 9, stk. 2, findes en såkaldt prioriteringsregel,
hvorefter visse ikke-indkomstskattepligtige indtægter skal uddeles
til vedtægtsmæssige formål eller hensættes til almennyttige formål
eller til konsolidering, førend der kan gives fradragsret for
dispositionerne. Formålet hermed er at sikre, at den
skattepligtige ikke foretager opsparing på grundlag af de særligt
skattefritagne indtægter, medens de fradragsberettigede
dispositioner alene foretages på grundlag af indkomst, der er
undergivet den udvidede skattepligt.
Prioriteringsreglen betyder, at udbytteindtægter, der ikke skal
medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til
holdingreglen i § 10, anses for benyttet til uddelinger eller
hensættelser efter §§ 4 og 5, inden nogen del af den
skattepligtige indkomst anses for benyttet hertil. Reglen betyder
således, at der først er fradragsret for uddelinger og
hensættelser - men ikke driftsudgifter - når disse tilsammen udgør
et beløb, der er større end de skattefri udbytteindtægter.
For fonde og registreringspligtige foreninger, der ikke omfattes af
reglerne om arbejdsmarkedssammenslutninger, gælder tilsvarende, at
skattefri udbytteindtægter og andre indtægter svarende til
bundfradraget anses for medgået til uddelingerne og hensættelserne
før nogen del af den skattepligtige indkomst.
Arbejdsmarkedssammenslutninger har først fradragsret for uddelinger
og hensættelser, når disse tilsammen overstiger et beløb, der
svarer til summen af de skattefri udbytteindtægter og andre
indtægter, der omfattes af bundfradraget.
Til § 7
Bestemmelsen angår de institutter, der er opregnet i lovforslagets §
1, nr. 4. Institutterne var alle fritaget for skat efter § 3 i
selskabsskatteloven.
De pågældende institutter er ved lovgivning eller godkendte vedtægter
forpligtet til gennem henlæggelser til garantifonde at sikre, at
de kan overholde deres forpligtelser.
For ikke at stille sig i vejen for opbygning eller udbygning af disse
garantifonde foreslås det at give fradrag i indkomsten for den del
af overskuddet, der henlægges til nævnte fonde.
Udover de i § 1, nr. 4, litra a, b og c nævnte institutter er der et
mindre antal finansieringsinstitutter, der modtager eller har
modtaget garantier i henhold til lov eller er omfattet af lov om
visse kreditinstitutter.
Nogle af de finansieringsinstitutter, som er omfattet af lov om visse
kreditinstitutter, er organiseret som aktieselskaber. De er derfor
underkastet bestemmelsen i aktieselskabslovens § 111, hvorefter
indtil 10 pct. af overskuddet skal henlægges til en lovpligtig
reservefond. De har ikke mulighed for skattemæssige fradrag for
disse henlæggelser. Derimod vil de på linie med de øvrige
institutter kunne opnå fradrag for hensættelser til opfyldelse af
minimumskravet til garantifondenes størrelse.
Til § 8
Bestemmelsen omhandler opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
arbejdsmarkedssammenslutninger.
Arbejdsmarkedssammenslutninger er - i modsætning til andre foreninger
- ikke skattepligtige af kontingentindbetalinger, gaver, løbende
ydelser og lignende.
I den skattepligtige indkomst indgår derimod indkomst fra
erhvervsmæssig virksomhed inkl. overskud, der hidrører fra handel
med medlemmer.
I den øvrige skattepligtige indkomst - det vil primært sige i
renteindtægter, udbytteindtægter og skattepligtige avancer m.v. -
foretages et bundfradrag på 200.000 kr.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan alene fradrages
udgifter, der vedrører skattepligtig indkomst. Dog kan
renteudgifter altid fradrages.
Til § 9
Efter denne bestemmelse kan arbejdsmarkedssammenslutninger i den
skattepligtige indkomst fradrage uddelinger til og hensættelser
til sikring af almennyttige eller almenvelgørende formål, ligesom
der kan foretages fradrag for hensættelser til konsolidering -
beregnet som en til prisudviklingen svarende procentdel af
foreningsformuen.
Der henvises til bemærkninger til §§ 4, 5 og 6.
Til § 10
Bestemmelsen i § 10 indeholder den såkaldte holdingregel, som også
gælder for aktieselskaber m.v., jfr. selskabsskattelovens § 13,
stk. 1, nr. 2 og stk. 3.
Holdingreglen bevirker, at fonde, foreninger og institutter, der ejer
mindst 25 pct. af aktiekapitalen i danske selskaber samt under
visse betingelser mindst 25 pct. af aktiekapitalen i udenlandske
selskaber, ikke er skattepligtige af udbytte fra datterselskabet.
Reglen er nødvendig for at undgå, at den samme indkomst beskattes to
gange - både i datterselskabet og i fonden m.v. Fra 1990
forudsættes denne dobbeltbeskatning generelt ophævet, hvorefter
holdingreglen formentlig ikke længere vil være nødvendig.
Til § 11
Fonde og foreninger, realkredit- og finansieringsinstitutter m.v.
beskattes efter forslaget med 50 pct. af den opgjorte indkomst.
Beskatningsprocenten svarer således til den gældende for
aktieselskaber.
I stk. 2 findes en henvisning til selskabsskattelovens regler om
nedsættelse eller eftergivelse af skat, bl.a. når en del af
indkomsten hidrører fra virksomhed i udlandet.
Til § 12
Denne bestemmelse, der svarer til selskabsskattelovens § 17A, stk. 1,
indebærer, at fonde, foreninger og institutter m.v., der modtager
aktieudbytter, modtager skattegodtgørelse, beregnet som 25 pct. af
det modtagne udbytte. Skattegodtgørelse, der medregnes i den
skattepligtige indkomst, er betinget af, at fonden m.v. er
skattepligtig af det modtagne udbytte.
Til § 13
Det foreslås, at 3/25 af provenuet af fonds- og foreningsbeskatningen
m.v. tilfalder den kommune, hvori den skattepligtige ved
skatteårets begyndelse driver virksomhed. Bestemmelsen svarer til
selskabsskattelovens § 23 vedrørende fordeling af selskabsskat
mellem stat og kommune. Hvilken kommune, skattebeløb herefter skal
tilfalde, afgøres efter lov om kommunal indkomstskat.
Til § 14
I bestemmelsen angives, i hvilken kommune ligningen og
skatteansættelsen finder sted. I tvivlstilfælde - herunder
tilfælde, hvor en registreringspligtig fond eller forening har
undladt at registrere sig - afgør ministeren for skatter og
afgifter, i hvilken kommune skatteansættelsen skal finde sted,
jfr. den tilsvarende regel i selskabskattelovens § 24.
Til § 15
Denne bestemmelse indeholder en henvisning til selskabsskattelovens
regler om ligning, selvangivelse og opkrævning, jfr. særligt
selskabsskattelovens §§ 24-30.
I stk. 2 findes en særregel for så vidt angår foreningers
selvangivelsespligt, der i et vist omfang skal ses i sammenhæng
med foreningers skattefri bundgrænse efter § 3, stk. 2, og § 8,
stk. 3. Foreninger - dvs. både arbejdsmarkedssammenslutninger og
andre registreringspligtige foreninger - der alene oppebærer
rente- og udbytteindtægter, er således alene pligtige af indgive
selvangivelse, når det må antages, at disse indtægter tilsammen
overstiger 200.000 kr. Udgør rente- og udbytteindtægterne et
mindre beløb, skal der alene indgives erklæring herom.
Ved opgørelsen af de samlede renteindtægter og aktieudbytter skal der
ikke ske fradrag af renteudgifter.
Til §§ 16, 17, 18, 19, 20, 21 og 22
Bestemmelserne indeholder regler, der skal finde anvendelse ved
fondes, foreningers og institutters overgang til beskatning efter
de foreslåede regler.
Til § 17
Efter denne bestemmelse indgår maskiner, inventar og lignende
driftsmidler samt skibe, som fonden, foreningen eller instituttet
m.v. ejer forud for det indkomstår, som ligger til grund for
overgangsskatteåret, i saldoværdien efter afskrivningslovens
regler med deres handelsværdi. Dette indebærer, at nævnte beløb
skal fradrages salgssummen for driftsmidler m.v.,
pristalsreguleres ved indkomstårets udgang og dernæst forhøjes med
5/6 af anskaffelsessummen, herunder forbedringsudgifter for
driftsmidler m.v., der er anskaffet i indkomståret, og nedsættes
med beløb, der i samme tidsrum er indvundet ved afståelse af
driftsmidler m.v., alt i overensstemmelse med reglerne i
afskrivningsloven.
Til § 18
Efter denne bestemmelse foretages afskrivning på bygninger og
installationer heri, som fonden, foreningen eller instituttet m.v.
ejer forud for det indkomstår, som ligger til grund for
overgangsskatteåret, på grundlag af den værdi, hvormed bygningen
eller installationen indgår i den kontante ejendomsværdi ved den
seneste vurdering forud for det til grund for overgangsskatteåret
liggende indkomstår, uanset om bygningen eller installationen er
anskaffet før den 1. januar 1982 eller senere.
Bygningen eller installationen anses i relation til afskrivningsloven
for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt. Dette
indebærer, at den i stk. 2 omhandlede afskrivningsberettigede
værdi ikke pristalsreguleres.
Bestemmelsen i stk. 2 og stk. 3 om at summen af de anvendte
afskrivningsprocenter ikke kan overstige 100 med fradrag af de
normalafskrivninger, der kunne have været anvendt, såfremt der
fuldt ud havde været normalafskrevet på bygningen eller
installationen siden anskaffelsesåret, kan belyses ved følgende
eksempler:
1) For en afskrivningsberettiget bygning anskaffet i 1980 vil der i
1987 restere 3 års forhøjede begyndelsesafskrivninger a maksimalt
6 pct. p.a. eller i alt maksimalt 3 x 6 pct. = 18 pct.
2) For en afskrivningsberettiget bygning anskaffet i 1981 vil der
tilsvarende restere 4 års forhøjede begyndelsesafskrivninger a
maksimalt 6 pct. p.a. eller i alt maksimalt 4 x 6 pct. = 24 pct.
3) For en afskrivningsberettiget bygning anskaffet i 1982 vil der
restere forhøjede begyndelsesafskrivninger a maksimalt 6 pct. p.a.
indenfor et samlet maksimum på 60 pct. - 5 x 2 pct. = 50 pct.
4) For en afskrivningsberettiget bygning anskaffet i 1984 vil der
tilsvarende restere forhøjede bygningsafskrivninger a maksimalt 6
pct. p.a. indenfor et samlet maksimum på 60 pct. - 3 x 2 pct. = 54
pct.
5) For en afskrivningsberettiget bygning anskaffet i 1986 vil der
tilsvarende restere forhøjede bygningsafskrivninger a maksimalt 6
pct. indenfor et samlet maksimum på 60 pct. - 2 pct. = 58 pct.
Til § 19
Efter denne bestemmelse foretages afskrivning på installationer i
ikke afskrivningsberettigede bygninger, som fonden, foreningen
eller instituttet m.v. ejer forud for det indkomstår, som ligger
til grund for overgangsskatteåret, på grundlag af den værdi,
hvormed installationen indgår i den kontante ejendomsværdi ved den
seneste vurdering forud for det til grund for overgangsskatteåret
liggende indkomstår.
Til § 20
Efter § 20 opgøres fortjenesten ved afståelse af fast ejendom
erhvervet før overgangen til den udvidede skattepligt på grundlag
af ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for
overgangsskatteåret. Anskaffelsessummen kan dog lægges til grund,
såfremt denne er højere.
Til § 21
Har fonden m.v. erhvervet aktier før de nye reglers ikrafttræden,
opgøres en eventuel fortjeneste ved afståelse af de pågældende
aktier på grundlag af kursværdien på overgangstidspunktet jfr. §
21.
Til § 22
Hvis en fond eller forening efter de gældende regler i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er skattepligtig, kan der
gives skattefritagelse for den del af indkomsten fra
erhvervsmæssig virksomhed, som hensættes til senere anvendelse til
et eller flere almenvelgørende eller almennyttige formål. Der
stilles ingen krav om, at hensættelsen sker til opfyldelse af et
konkret almennyttigt formål, ligesom der ingen krav findes om, at
beløbet anvendes til formålet inden en bestemt frist. I § 22
foreslås det, at sådanne hensættelser skal være benyttet inden 5
år efter udløbet af det år, hvori fonden eller foreningen overgår
til den udvidede skattepligt. Der stilles i denne situation ingen
krav om, at beløbet er hensat til anvendelse til et konkret
almennyttigt formål.
Til § 23
Den udvidede skattepligt skal ifølge forslaget gælde fra og med
indkomståret 1987. Hvis fondens eller foreningens regnskabsår
følger kalenderåret, indtræder den udvidede beskatning således den
1. januar 1987 og gælder for indkomst, der erhverves herefter.
Beskatningen efter de nye regler finder første gang sted i skatteåret
1988/89, der løber fra den 1. april 1988 til den 31. marts 1989.