Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00108@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

1) Fonde, der er

a) registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse

foreninger,

b) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 3, i den under

litra a nævnte lov,

c) registreringspligtige i henhold til lov om erhvervsdrivende

fonde eller

d) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 5, i den under

litra c nævnte lov.

Skattepligten efter denne bestemmelse omfatter ikke fonde omfattet

af nr. 4 eller af lov om realrenteafgift af visse

pensionskapitaler m.v.

2) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om

fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er

skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om

fonde og visse foreninger, for så vidt angår:

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til

anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt,

samt

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra

a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at

understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt

eller faktisk yder en sådan understøttelse.

4) Institutioner som nævnt i det følgende:

a) Institutter godkendt i henhold til lov om realkreditinstitutter,

b) Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

c) Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond,

Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond samt

Dansk Eksportfinansieringsfond,

d) finansieringsinstitutter, der opfylder betingelserne for ydelse

af statsgaranti i henhold til lov om garantier til

finansieringsinstitutter inden for detailhandelen, for så vidt

ministeren for skatter og afgifter i hvert enkelt tilfælde træffer

bestemmelse herom,

e) finansieringsinstitutter, der opfylder betingelserne for

statsgaranti i henhold til lov om garantier til

finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og

den mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre

serviceerhverv, for så vidt ministeren for skatter og afgifter i

hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom,

f) finansieringsinstitutter, der er omfattet af lov om visse

kreditinstitutter, for så vidt ministeren for skatter og afgifter

i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom, samt

g) det i medfør af lov om et finansieringsinstitut for hoteller

m.v. oprettede institut, for så vidt ministeren for skatter og

afgifter træffer bestemmelse herom.

§ 2. Skattepligtens indtræden og ophør følger de for selskaber og

foreninger m.v. gældende regler.

Stk. 2. Ved ændringer, der medfører, at beskatning efter reglerne i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, 4, eller stk. 2, 2.

pkt., enten skal gælde i stedet for reglerne i denne lov eller

skal afløses af reglerne i denne lov, finder selskabsskattelovens

§§ 5 A og 5 B tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke ved

denne lov er fastsat afvigende bestemmelser, jfr. herved §§ 16-21.

Stk. 3. Ved ændringer, der medfører, at beskatning efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6, eller efter

stk. 2, 1. pkt., enten skal gælde i stedet for reglerne i denne

lov eller skal afløses af reglerne i denne lov, eller ved

ændringer, der medfører, at beskatning skal ske efter andre regler

i denne lov end hidtil, finder selskabsskattelovens §§ 5 B og 5 C

tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke ved denne lov er

fastsat afvigende bestemmelser, jfr. herved §§ 16-21.

§ 3. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte

fonde, foreninger og institutter m.v. opgøres efter

skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber

gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt

§§ 4-7.

Stk. 2. Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes i sin helhed

ved opgørelsen efter stk. 1. Den øvrige samlede indkomst beskattes

derimod alene i det omfang, den overstiger 25.000 kr., for

foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, dog 200.000 kr. Fradrag som

nævnt i 2. pkt. foretages inden fradrag efter §§ 4-6.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger

dertil, kan fritage fonde som nævnt i § 1, nr. 1, for beskatning

af gaver, for så vidt der er tale om:

1) gaver, hvorved en fond oprettes,

2) gaver, hvorved en fonds grundkapital udvides, eller

3) gaver til fonde med udelukkende almenvelgørende eller i øvrigt

almennyttige formål, når gaven består af bestemte aktiver eller

beløb til erhvervelse eller forbedring af bestemte aktiver, og når

aktivet direkte tjener til opfyldelse af fondens formål.

Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 3, nr. 1 og 2, er betinget af,

at der i stedet svares en afgift, der udgør 20 pct. ved stiftelse

af fonde og 35 pct. ved udvidelse af grundkapitalen. Ministeren

for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan i

særlige tilfælde helt fritage for afgiften efter denne

bestemmelse.

Stk. 5. For de i § 1, nr. 3, omhandlede foreninger gælder reglerne i

§§ 8 og 9.

§ 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1 og 2,

nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Stk. 2. Stk. 1 finder desuden anvendelse, såfremt uddeling sker til

fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtager af

uddelingerne er skattepligtig heraf i henhold til

kildeskattelovens §§ 1 eller 2, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2

eller i henhold til § 1, nr. 1, 2 eller 4, i denne lov.

Stk. 3. Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1 og 2, kan i den

efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for

hensættelse til opfyldelse af et eller flere konkrete

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Stk. 4. Hensættelser som nævnt i stk. 3 skal være benyttet i sin

helhed inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret. Ministeren

for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om

regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at hvert års

hensættelse indskydes på konto for sig og udskilles effektivt fra

fondens eller foreningens øvrige midler.

Stk. 5. Er en hensættelse som nævnt i stk. 3 ikke benyttet i sin

helhed inden udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, medregnes det

ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert

år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb i den

skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Det samme gælder,

hvis en hensættelse anvendes til et andet end de oprindelig

fastsatte formål, jfr. dog stk. 6. Beløb, der i henhold til § 3,

stk. 2, og § 10 ikke skulle medregnes i den efter § 3 opgjorte

indkomst for hensættelsesåret, efterbeskattes dog ikke.

Stk. 6. Statsskattedirektoratet kan i ganske særlige tilfælde

tillade, at hensættelsen anvendes efter udløbet af den i stk. 4

nævnte frist eller til andre almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål end de oprindelig fastsatte.

Statsskattedirektoratets afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 7. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger

dertil, kan desuden tillade, at fonde som nævnt i § 1, nr. 1,

foretager hensættelser som nævnt i stk. 3 til fyldestgørelse af

kulturelle, men ikke konkretiserede formål, uden at betingelsen i

stk. 4 skal være gældende. Ved dispensationen skal dog fastsættes

en frist for anvendelse af de hensatte beløb på ikke over 15 år.

Anvendes de hensatte beløb til andet end de almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige kulturelle formål eller efter den i

dispensationen fastsatte frist, medregnes det ikke anvendte

hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra

hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori

hensættelsen anvendes eller fristen udløber, i den skattepligtige

indkomst for hensættelsesåret.

§ 5. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, nævnte

fonde desuden foretage fradrag for hensættelser til konsolidering

af fondskapitalen. Fradraget kan ikke overstige 25 pct. af de i

indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige formål, jfr. § 4, stk. 1.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger

dertil, kan tillade, at de i § 1, nr. 1, nævnte fonde foretager

fradrag for andre hensættelser, der sker i henhold til krav herom

i kongelig konfirmeret fundats, såfremt formålet med hensættelsen

fremgår af fundatsen.

Stk. 3. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, kan i den efter § 3

opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til

konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan dog højst udgøre

en andel af foreningsformuen svarende til den procentvise stigning

i reguleringspristallet for april i indkomståret, i forhold til

reguleringspristallet for april året før. Ændringen opgøres på

grundlag af reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100, og

afrundes til hele procenter. Hvis indkomståret ikke er

sammenfaldende med kalenderåret, sker reguleringen på grundlag af

reguleringspristallet for april i det kalenderår, som indkomståret

træder i stedet for, sammenholdt med reguleringspristallet for

april året før. Den procent, hvormed reguleringspristallet i et

indkomstår er ændret i forhold til reguleringspristallet for april

året før, kan kun danne grundlag for hensættelser til

konsolidering en gang. Hvor flere indkomstår træder i stedet for

samme kalenderår, foretages hensættelsen for det første

indkomstår.

Stk. 4. Ved beregning af fradraget efter stk. 3 opgøres værdien af

foreningsformuen i overensstemmelse med skattelovgivningens

almindelige regler.

§ 6. Indtægter, som i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skal

medregnes til den skattepligtige indkomst, anses i størst muligt

omfang for medgået til de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og

hensættelser, forinden nogen del af den efter § 3 opgjorte

indkomst anses for medgået hertil.

§ 7. Institutter m.v. som nævnt i § 1, nr. 4, kan i den efter § 3

opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til

fyldestgørelse af de minimumskrav til reserver, der er fastsat i

den særlige lovgivning, der regulerer de pågældende institutter,

eller som er fastsat i vedtægter, der er godkendt af en offentlig

tilsynsførende myndighed.

§ 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr.

3, nævnte foreninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig

virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter efter reglerne i

ligningslovens § 16 A. Ligningslovens § 16 B finder tilsvarende

anvendelse på de her omtalte foreninger. Til den skattepligtige

indkomst medregnes desuden indkomst opgjort efter reglerne i lov

om særlig indkomstskat, lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v., indkomst som nævnt i lov om den

skattepligtige behandling af gevinster og tab på fordringer og

gæld samt godtgørelse som nævnt i § 12. I øvrigt opgøres den

skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige for

indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser,

der følger af stk. 2 og 3 samt § 9.

Stk. 2. Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1 kan alene fradrages

udgifter, der vedrører de indtægter, som er skattepligtige. Dog

kan renteudgifter fradrages, uanset om disse ikke vedrører

erhvervelsen af de skattepligtige indtægter.

Stk. 3. De i § 1, nr. 3, nævnte foreninger beskattes fuldt ud af

indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Den øvrige samlede

indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 beskattes derimod alene i det

omfang, den overstiger 200.000 kr. inden fradrag som nævnt i § 9.

§ 9. Ved opgørelsen af indkomst efter § 8 kan de i § 1, nr. 3, nævnte

foreninger foretage fradrag for dispositioner som nævnt i § 4,

stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 3, jfr. stk. 4. § 4, stk. 4, 5 og 6,

finder tilsvarende anvendelse på de her nævnte foreninger.

Stk. 2. Reglen i § 6 gælder tilsvarende for foreninger som nævnt i §

1, nr. 3, for så vidt angår indtægter, der ikke skal medregnes til

den skattepligtige indkomst i henhold til § 8, stk. 3, eller § 10.

§ 10. Til den skattepligtige indkomst for de af denne lov omfattede

fonde, foreninger og institutter m.v. medregnes ikke udbytte af

aktier eller andele i selskaber som nævnt i selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i

landet. Dette gælder dog kun, hvis fonden, foreningen eller

instituttet m.v. i hele det indkomstår, hvori udbyttet er

modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen

i det udbyttegivende selskab.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på udbytte

fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, såfremt fonden,

foreningen eller instituttet m.v. godtgør, at udbyttet hidrører

fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne

udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke

i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, jfr.

selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

§ 11. Indkomstskatten udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4, finder

tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde, visse

foreninger og institutter m.v.

§ 12. Modtager fonden, foreningen eller instituttet m.v. udbytte fra

et af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, omfattet

selskab, indrømmes en skattegodtgørelse, der betales af

statskassen. Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af det modtagne

udbytte. Godtgørelsen indrømmes dog kun udbyttemodtagere, der

efter denne lov er skattepligtige af det modtagne udbytte.

§ 13. Af den skat, der udredes i henhold til denne lov med tillæg af

eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling, tilfalder

3/25 den eller de kommuner, hvori fonden, foreningen eller

instituttet m.v. har drevet virksomhed, jfr. bestemmelserne i

afsnit III i lov om kommunal indkomstskat.

§ 14. Fonde, foreninger og institutter m.v. omfattet af denne lov

sættes i skat i den kommune, hvor de ifølge vedtægten har

hjemsted.

§ 15. Selskabsskattelovens regler om ligning, selvangivelse og

opkrævning finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på de af denne

lov omfattede fonde, foreninger og institutter m.v.

Stk. 2. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2 og 3, der ikke oppebærer

rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., kan i stedet for

selvangivelse indgive erklæring herom. Oppebærer foreningen

indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed, skal der dog indgives

selvangivelse om denne indkomst. Har foreningen oppebåret

væsentlige ekstraordinære skattepligtige indtægter i form af

avancer m.v., skal der uanset reglen i 1. pkt. indgives

selvangivelse.

Stk. 3. Fonde, som nævnt i § 1, nr. 1, der driver offentligt

tilgængelige museer, og som har opnået tilladelse efter § 4, stk.

7, til uden begrænsninger at foretage hensættelser til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle

formål, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring om, at

overskuddet udelukkende anvendes til museets formål.

Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler

om opkrævning og inddrivelse af skatter fra fonde, foreninger og

institutter.

§ 16. For det skatteår, hvori fonden, foreningen eller instituttet

første gang beskattes efter reglerne i denne lov

(overgangsskatteåret), foretages skattemæssige afskrivninger efter

afskrivningslovens regler i overensstemmelse med de i §§ 17-19

angivne overgangsregler, for så vidt fonden, foreningen eller

instituttet ikke hidtil i henhold til selskabsskattelovens § 9 har

kunnet foretage skattemæssige afskrivninger for de pågældende

aktiver.

§ 17. I det indkomstår, som ligger til grund for skatteansættelsen

for overgangsskatteåret, indgår maskiner, inventar og lignende

driftsmidler samt skibe, som fonden, foreningen eller instituttet

ejer forud for indkomstårets begyndelse, i saldoværdien efter

afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette

tidspunkt. Aktiverne anses i afskrivningslovens forstand for

anskaffet i det forudgående indkomstår.

§ 18. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter

afskrivningsloven, eller på installationer heri, og som er

anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets begyndelse,

foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen

eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste

vurdering forud for overgangsskatteåret.

Stk. 2. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet

før den 1. januar 1982, foretages årligt med procentdele af den

afskrivningsberettigede værdi. De samlede afskrivninger kan dog

ikke overstige værdien reduceret med de normalafskrivninger, der i

alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet

på bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret.

Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af

anskaffelsessummen samt eventuelle udgifter til ombygning og

forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er

højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses

den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 2. pkt.

Stk. 3. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet

den 1. januar 1982 eller senere, foretages årligt med procentdele

af den afskrivningsberettigede, pristalsregulerede værdi, men

summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100

med fradrag af de normalafskrivningsprocenter, der i alt kunne

være anvendt, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på

bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret. Afskrivning

kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen

omregnet til kontantværdi samt eventuelle udgifter til ombygning

og forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er

højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses

den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 1. pkt.

§ 19. På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse

med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jfr. stk. 3, og

som er anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets

begyndelse, foretages afskrivning på grundlag af den værdi,

hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den

seneste vurdering forud for indkomståret. De samlede afskrivninger

kan dog højst udgøre et beløb svarende til ejendomsværdien

reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den

forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den

anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.

Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af

anskaffelsessummen samt eventuelle forbedringsudgifter, hvis det

dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i 1. pkt.

nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses de samlede afskrivninger

tilsvarende som anført i 2. pkt.

§ 20. Ved opgørelsen af fondes, foreningers og institutters

fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse

af fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste forud for

overgangsskatteåret foreliggende vurdering i stedet for

anskaffelsessummen, såfremt ejendommen er erhvervet inden det

indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret. Fonden, foreningen eller instituttet kan dog

vælge at lægge anskaffelsessummen til grund, hvis det

dokumenteres, at denne er højere end den i 1. pkt. nævnte værdi.

Stk. 2. Har fonden, foreningen eller instituttet forud for

overgangsskatteåret været skattepligtig af fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom, jfr. § 13, 3. pkt., i lov om særlig

indkomstskat m.v. skal fonden, foreningen eller instituttet

desuden beskattes af den fortjeneste, der efter disse regler er

indtrådt forud for overgangsskatteåret. Ved opgørelse af denne

fortjeneste lægges det efter stk. 1 som anskaffelsesudgift

anvendte beløb til grund som afståelsessum.

Stk. 3. De beløb, der efter stk. 1 og 2 anvendes som anskaffelses-

eller afståelsessum, omregnes til kontantværdi efter de herom af

ministeren for skatter og afgifter fastsatte regler.

§ 21. Ved opgørelsen af fondes, foreningers eller institutters

fortjeneste eller tab efter lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v., der vedrører anskaffelser foretaget

inden begyndelsen af det indkomtår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for overgangsskatteåret, træder kursværdien på

dette tidspunkt i stedet for anskaffelsessummen, medmindre denne

er højere.

§ 22. Har en fond eller forening som nævnt i § 1, nr. 1-3, foretaget

henlæggelser som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, jfr.

samme lovs § 3, stk. 2, og § 1, stk. 1, nr. 6, skal henlæggelserne

være benyttet i deres helhed til et eller flere almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige formål inden 5 år efter udløbet

af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret. § 4, stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende

anvendelse på hensættelser som nævnt i 1. pkt. Det samme gælder §

4, stk. 6, for så vidt angår forlængelse af fristen for anvendelse

af hensættelser.

§ 23. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 253

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

1) Fonde, der er

a) registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse

foreninger,

b) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 3, i den under

litra a nævnte lov,

c) registreringspligtige i henhold til lov om erhvervsdrivende

fonde, eller

d) fritaget for registreringspligt efter § 1, stk. 5, i den under

litra c nævnte lov.

Skattepligten efter denne bestemmelse omfatter ikke fonde omfattet

af nr. 4 eller af lov om realrenteafgift af visse

pensionskapitaler m.v.

2) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om

fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er

skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om

fonde og visse foreninger, for så vidt angår:

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til

anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt

samt

c) foreninger, hvis midler hovedsageligt hidrører fra de under litra

a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at

understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt

eller faktisk yder en sådan understøttelse.

4) Institutioner som nævnte i det følgende:

a) Institutter godkendt i henhold til lov om realkreditinstitutter,

b) Kreditforeningen af kommuner i Danmark,

c) Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk

Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond samt Dansk

Eksportfinansieringsfond,

d) finansieringsinstitutter, der opfylder betingelserne for ydelse

af statsgaranti i henhold til lov om garantier til

finansieringsinstitutter inden for detailhandelen,

e) finansieringsinstitutter, der opfylder betingelserne for

statsgaranti i henhold til lov om garantier til

finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og

den mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre

serviceerhverv,

f) finansieringsinstitutter, der er omfattet af lov om visse

kreditinstitutter for så vidt ministeren for skatter og afgifter i

hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom, samt

g) det i medfør af lov om et finansieringsinstitut for hoteller m.v.

oprettede institut.

§ 2. Skattepligtens indtræden og ophør følger de for selskaber og

foreninger m.v. gældende regler.

Stk. 2. Ved ændringer, der medfører, at beskatning efter reglerne i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3a, 4 eller stk. 2, 2. pkt.,

enten skal gælde i stedet for reglerne i denne lov eller skal

afløses af reglerne i denne lov, finder selskabsskattelovens §§ 5A

og 5B tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke ved denne lov

er fastsat afvigende bestemmelser, jfr. herved §§ 16-21.

Stk. 3. Ved ændringer, der medfører, at beskatning efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6, eller efter

stk. 2, 1. pkt., enten skal gælde i stedet for reglerne i denne

lov eller skal afløses af reglerne i denne lov, eller ved

ændringer, der medfører, at beskatning skal ske efter andre regler

i denne lov end hidtil, finder selskabsskattelovens §§ 5B og 5C

tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke ved denne lov er

fastsat afvigende bestemmelser, jfr. herved §§ 16-21.

§ 3. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4 nævnte

fonde, foreninger og institutter m.v. opgøres efter

skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber

gældende regler, med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3

samt §§ 4-7.

Stk. 2. Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes i sin helhed

ved opgørelsen efter stk. 1. Den øvrige samlede indkomst beskattes

derimod alene i det omfang, den overstiger 25.000 kr., for

foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, dog 200.000 kr. Fradrag som

nævnt i 2. pkt. foretages inden fradrag efter §§ 4-6.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter, eller den han bemyndiger

dertil, kan fritage fonde som nævnt i § 1, nr. 1, for beskatning

af gaver, for så vidt der er tale om:

1) gaver, hvorved en fond oprettes,

2) gaver, hvorved en fonds grundkapital udvides eller

3) gaver til fonde med udelukkende almenvelgørende eller i øvrigt

almennyttige formål, når gaven består af bestemte aktiver eller

beløb til erhvervelse eller forbedring af bestemte aktiver, og når

aktivet direkte tjener til opfyldelse af fondens formål.

Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 3, nr. 1 og 2, er betinget af,

at der i stedet svares en afgift, der udgør 20 pct. ved stiftelse

af fonde og 35 pct. ved udvidelse af grundkapitalen. Ministeren

for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan i

særlige tilfælde helt fritage for afgiften efter denne

bestemmelse.

Stk. 5. For de i § 1, nr. 3, omhandlede foreninger gælder reglerne i

§§ 8 og 9.

§ 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1 og 2,

nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Stk. 2. Stk. 1 finder desuden anvendelse, såfremt uddeling sker til

fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtager af

uddelingerne er skattepligtig heraf i henhold til

kildeskattelovens §§ 1 eller 2, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2

eller i henhold til § 1, nr. 1, 2 eller 4 i denne lov.

Stk. 3. Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1 og 2, kan i den

efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for

hensættelse til opfyldelse af et eller flere konkrete

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Stk. 4. Hensættelser som nævnt i stk. 3 skal være benyttet i sin

helhed inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret. Ministeren

for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om

regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at hvert års

hensættelse indskydes på konto for sig og udskilles effektivt fra

fondens eller foreningens øvrige midler.

Stk. 5. Er en hensættelse som nævnt i stk. 3 ikke benyttet i sin

helhed inden udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, medregnes det

ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert

år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb i den

skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Det samme gælder,

hvis en hensættelse anvendes til et andet end de oprindelig

fastsatte formål, jfr. dog stk. 6.

Stk. 6. Statsskattedirektoratet kan i ganske særlige tilfælde

tillade, at hensættelsen anvendes efter udløbet af den i stk. 4

nævnte frist eller til andre almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål end de oprindelig fastsatte.

Statsskattedirektoratets afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 5. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, nævnte

fonde desuden foretage fradrag for hensættelser til konsolidering

af fondskapitalen. Fradraget kan ikke overstige 25 pct. af de i

indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige formål, jfr. § 4, stk. 1.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger

dertil, kan tillade, at de i § 1, nr. 1, nævnte fonde foretager

fradrag for andre hensættelser, der sker i henhold til krav herom

i kongelig konfirmeret fundats, såfremt formålet med hensættelsen

fremgår af fundatsen.

Stk. 3. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, kan i den efter § 3

opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til

konsolidering af den del af foreningformuen, der består af

obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer.

Fradraget kan dog højst udgøre en andel af de i 1. pkt. nævnte

aktiver svarende til den procentvise stigning i

reguleringspristallet for april i indkomståret, i forhold til

reguleringspristallet for april året før. Ændringen opgøres på

grundlag af reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100, og

afrundes til hele procenter. Hvis indkomståret ikke er

sammenfaldende med kalenderåret, sker reguleringen på grundlag af

reguleringspristallet for april i det kalenderår, som indkomståret

træder i stedet for, sammenholdt med reguleringspristallet for

april året før. Den procent, hvormed reguleringspristallet i et

indkomstår er ændret i forhold til reguleringspristallet for april

året før, kan kun danne grundlag for hensættelser til

konsolidering en gang. Hvor flere indkomstår træder i stedet for

samme kalenderår, foretages hensættelsen for det første

indkomstår.

Stk. 4. Ved beregning af fradraget efter stk. 3 opgøres værdien af de

nævnte aktiver i overensstemmelse med skattelovgivningens

almindelige regler.

§ 6. Indtægter, som i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skal

medregnes til den skattepligtige indkomst, anses i størst muligt

omfang for medgået til de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og

hensættelser, forinden nogen del af den efter § 3 opgjorte

indkomst anses for medgået hertil.

§ 7. Institutter m.v. som nævnt i § 1, nr. 4, kan i den efter § 3

opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til

fyldestgørelse af de minimumskrav til reserver, der er fastsat i

den særlige lovgivning, der regulerer de pågældende institutter,

eller som er fastsat i vedtægter, der er godkendt af en offentlig

tilsynsførende myndighed.

§ 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr.

3, nævnte foreninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig

virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter efter reglerne i

ligningslovens § 16A. Ligningslovens § 16B finder tilsvarende

anvendelse på de her omtalte foreninger. Til den skattepligtige

indkomst medregnes desuden indkomst opgjort efter reglerne i lov

om særlig indkomstskat, lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v., indkomst som nævnt i lov om den

skattepligtige behandling af gevinster og tab på fordringer og

gæld samt godtgørelse som nævnt i § 12.

Stk. 2. Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1 kan alene fradrages

udgifter, der vedrører de indtægter, som er skattepligtige. Dog

kan renteudgifter fradrages, uanset om disse ikke vedrører

erhvervelsen af de skattepligtige indtægter.

Stk. 3. De i § 1, nr. 3, nævnte foreninger beskattes fuldt ud af

indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Den øvrige samlede

indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 beskattes derimod alene i det

omfang, den overstiger 200.000 kr. inden fradrag som nævnt i § 9.

§ 9. Ved opgørelsen af indkomst efter § 8 kan de i § 1, nr. 3, nævnte

foreninger foretage fradrag for dispositioner som nævnt i § 4,

stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 3, jfr. stk. 4. § 4, stk. 4, 5 og 6,

finder tilsvarende anvendelse på de her nævnte foreninger.

Stk. 2. Reglen i § 6 gælder tilsvarende for foreninger som nævnt i §

1, nr. 3, for så vidt angår indtægter, der ikke skal medregnes til

den skattepligtige indkomst i henhold til § 8, stk. 3, eller § 10.

§ 10. Til den skattepligtige indkomst for de af denne lov omfattede

fonde, foreninger og institutter m.v. medregnes ikke udbytte af

aktier eller andele i selskaber som nævnt i selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i

landet. Dette gælder dog kun, hvis fonden, foreningen eller

instituttet m.v. i hele det indkomstår, hvori udbyttet er

modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen

i det udbyttegivende selskab.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på udbytte

fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, såfremt fonden,

foreningen eller instituttet m.v. godtgør, at udbyttet hidrører

fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne

udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke

i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, jfr.

selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

§ 11. Indkomstskatten udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4, finder

tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde, visse

foreninger og institutter m.v.

§ 12. Modtager fonden, foreningen eller instituttet m.v. udbytte fra

et af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, omfattet

selskab, indrømmes en skattegodtgørelse, der betales af

statskassen. Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af det modtagne

udbytte. Godtgørelsen indrømmes dog kun udbyttemodtagere, der

efter denne lov er skattepligtige af det modtagne udbytte.

§ 13. Af den skat, der udredes i henhold til denne lov med tillæg af

eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling, tilfalder

3/25 den eller de kommuner, hvori fonden, foreningen eller

instituttet m.v. har drevet virksomhed, jfr. bestemmelserne i

afsnit III i lov om kommunal indkomstskat.

§ 14. Fonde, foreninger og institutter m.v. omfattet af denne lov

sættes i skat i den kommune, hvor de ifølge vedtægten har

hjemsted.

§ 15. Selskabsskattelovens regler om ligning, selvangivelse og

opkrævning finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på de af denne

lov omfattede fonde, foreninger og institutter m.v.

Stk. 2. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2 og 3, der alene oppebærer

renteindtægter og aktieudbytter, kan, når disse indtægter ikke

overstiger 200.000 kr., i stedet for selvangivelse indgive

erklæring herom.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler

om opkrævning og inddrivelse af skatter fra fonde, foreninger og

institutter.

§ 16. For det skatteår, hvori fonden, foreningen eller instituttet

første gang beskattes efter reglerne i denne lov

(overgangsskatteåret), foretages skattemæssige afskrivninger efter

afskrivningslovens regler i overensstemmelse med de i §§ 17-19

angivne overgangsregler, for så vidt fonden, foreningen eller

instituttet ikke hidtil i henhold til selskabsskattelovens § 9 har

kunnet foretage skattemæssige afskrivninger for de pågældende

aktiver.

§ 17. I det indkomstår, som ligger til grund for skatteansættelsen

for overgangsåret, indgår maskiner, inventar og lignende

driftsmidler samt skibe, som fonden, foreningen eller instituttet

ejer forud for indkomstårets begyndelse, i saldoværdien efter

afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette

tidspunkt. Aktiverne anses i afskrivningslovens forstand for

anskaffet i det forudgående indkomstår.

§ 18. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter

afskrivningsloven, eller på indstallationer heri, og som er

anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets begyndelse,

foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen

eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste

vurdering forud for overgangsskatteåret.

Stk. 2. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet

før den 1. januar 1982, foretages årligt med procentdele af den

afskrivningsberettigede værdi. De samlede afskrivninger kan dog

ikke overstige værdien reduceret med de normalafskrivninger, der i

alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet

på bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret.

Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af

anskaffelsessummen samt eventuelle udgifter til ombygning og

forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er

højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses

den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 2. pkt.

Stk. 3. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet

den 1. januar 1982 eller senere, foretages årligt med procentdele

af den afskrivningsberettigede, pristalsregulerede værdi, men

summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100

med fradrag af de normalafskrivningsprocenter, der i alt kunne

være anvendt, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på

bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret. Afskrivning

kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen

omregnet til kontantværdi samt eventuelle udgifter til ombygning

og forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er

højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses

den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 1. pkt.

§ 19. På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse

med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jfr. stk. 3, og

som er anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets

begyndelse, foretages afskrivning på grundlag af den værdi,

hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den

seneste vurdering forud for indkomståret. De samlede afskrivninger

kan dog højst udgøre et beløb svarende til ejendomsværdien

reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den

forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den

anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.

Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af

anskaffelsessummen samt eventuelle forbedringsudgifter, hvis det

dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i 1. pkt.

nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses de samlede afskrivninger

tilsvarende som anført i 2. pkt.

§ 20. Ved opgørelsen af fondes, foreningers og institutters

fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse

af fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste forud for

overgangsskatteåret foreliggende vurdering i stedet for

anskaffelsessummen, såfremt ejendommen er erhvervet inden det

indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret. Fonden, foreningen eller instituttet kan dog

vælge at lægge anskaffelsessummen til grund, hvis det

dokumenteres, at denne er højere end den i 1. pkt. nævnte værdi.

Stk. 2. Har fonden, foreningen eller instituttet forud for

overgangsskatteåret været skattepligtig af fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom, jfr. § 13, 3. pkt., i lov om særlig

indkomstskat m.v. skal fonden, foreningen eller instituttet

desuden beskattes af den fortjeneste, der efter disse regler er

indtrådt forud for overgangsskatteåret. Ved opgørelse af denne

fortjeneste lægges det efter stk. 1 som anskaffelsesudgift

anvendte beløb til grund som afståelsessum.

Stk. 3. De beløb, der efter stk. 1 og 2 anvendes som anskaffelses-

eller afståelsessum, omregnes til kontantværdi efter de herom af

ministeren for skatter og afgifter fastsatte regler.

§ 21. Ved opgørelsen af fondes, foreningers eller institutters

fortjeneste eller tab efter lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v., der vedrører anskaffelser foretaget

inden begyndelsen af det indkomtår, der ligger til grund for

skatteansættelsen for overgangsskatteåret, træder kursværdien på

dette tidspunkt i stedet for anskaffelsessummen, med mindre denne

er højere.

§ 22. Har en fond eller forening som nævnt i § 1, nr. 1-3, foretaget

henlæggelser som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, jfr.

samme lovs § 3, stk. 2, og § 1, stk. 1, nr. 6, skal henlæggelserne

være benyttet i deres helhed til et eller flere almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige formål inden 5 år efter udløbet

af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret. § 4, stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende

anvendelse på hensættelser som nævnt i 1. pkt. Det samme gælder §

4, stk. 6, for så vidt angår forlængelse af fristen for anvendelse

af hensættelser.

§ 23. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er et led i aftalen af 19. juni 1985 mellem

regeringspartierne, Socialdemokratiet og Det radikale Venstre om

en skattereform.

Ved lovforslaget foreslås en udvidelse af skattepligten for fonde og

foreninger, der er registreringspligtige, samt for

realkreditinstitutter, finansieringsinstitutter og lånekasser m.v.

Efter lovforslaget skal de nævnte institutioner principielt opgøre

den skattepligtige indkomst som aktieselskaber, ligesom

beskatningen svarer til den for aktieselskaber gældende. I det

omfang de særlige forhold på dette område nødvendiggør det, er der

dog foreslået en række fravigelser fra det principielle

udgangspunkt. Der foreslås således fravigelser fra

aktieselskabsbeskatningen, både for så vidt angår fastlæggelsen af

de skattepligtige indkomstarter og for så vidt angår fastlæggelsen

af dispositioner, der giver fradragsret ved indkomstopgørelsen.

Lovforslaget erstatter i et vist omfang selskabsskattelovens gældende

bestemmelser om beskatning af fonde og foreninger m.v., således at

institutioner, der omfattes af beskatningen efter denne lov, ikke

længere er omfattet af selskabsskattelovens bestemmelser. For

fonde og foreninger m.v., der ikke er omfattet af dette

lovforslag, sker der derimod ingen væsentlig ændring i

beskatningsforholdene.

2. De gældende regler om beskatning af fonde, foreninger og

realkreditinstitutter m.v.

Efter de gældende regler i selskabsskatteloven beskattes fonde,

foreninger og andre selvejende institutioner kun af indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed, herunder af indtægt ved drift og

udlejning af fast ejendom. Ved erhvervsmæssig virksomhed forstås i

denne henseende alene omsætning med ikke-medlemmer.

Når fondens eller foreningens formål er almenvelgørende eller på

anden måde almennyttigt, bortfalder denne beskatning efter

ansøgning, i det omfang den skattepligtige indkomst anvendes til

eller hensættes til sikring af disse formål.

Indtægter som f.eks. renter og aktieudbytter, gaver, kontingenter,

avancer eller overskud fra erhvervsmæssige leverancer til

medlemmer af foreningen, er derimod ikke skattepligtige efter de

gældende regler.

Skatten udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Den gældende beskatning blev ved lovforslag L 129 i Folketingsåret

1983-84 (2. samling) foreslået udvidet for så vidt angår

registreringspligtige fonde og foreninger. Efter dette forslag,

der ikke blev vedtaget, skulle skattepligten udvides til også at

omfatte renteindtægter og aktieudbytter.

Realkreditinstitutter m.v. er efter de gældende regler skattefri for

så vidt angår indtægter ved de pågældende institutioners

statutmæssige virksomhed. Indtægt ved drift, udlejning eller

bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssig

virksomhed er derimod skattepligtig efter de gældende regler.

3. Lovforslagets indhold

Den foreslåede udvidelse af beskatningen omfatter fire hovedgrupper:

- registreringspligtige fonde m.v.

- registreringspligtige fagforeninger eller arbejdsgiverforeninger

samt andre faglige sammenslutninger, der besidder formue, der er

bestemt til eller kan tænkes anvendt til understøttelse af

medlemmer under konflikt (arbejdsmarkedssammenslutninger)

- andre registreringspligtige foreninger samt

- institutter, der er godkendt efter lov om realkreditinstitutter,

visse særligt opregnede lånefonde og kreditkasser m.v. samt visse

finansieringsinstitutter.

Spørgsmålet om en fond eller en forening er skattepligtig efter denne

lov er således afhængig af, om fonden eller foreningen er

registreringspligtig - enten i henhold til lov om fonde og visse

foreninger eller i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde.

Skattepligten omfatter desuden visse fonde, der er fritaget for

registreringspligt efter de nævnte love, fordi de er underkastet

et ganske tilsvarende tilsyn af en anden offentlig myndighed. Om

en registreringspligtig forening er omfattet af reglerne om

beskatning af arbejdsmarkedssammenslutninger eller af reglerne om

beskatning af andre foreninger, må derimod afgøres ud fra en

nærmere vurdering af foreningens formål og virkemåde, jfr.

nedenfor under de specielle bemærkninger.

Det er nødvendigt, at der ved beskatningens udformning tages hensyn

til udgifter, som afholdes til opfyldelse af fondens eller

foreningens formål. Beskatningen foreslås derfor udformet således,

at fonden eller foreningen alene beskattes af indtægter, der

opspares i stedet for at blive benyttet til opfyldelse af fondens

eller foreningens formål.

Tilsvarende er der ved beskatningsreglernes udformning taget hensyn

til realkreditinstitutters og finansieringsinstitutters

forpligtelse til at opbygge garanti- og reservekapitaler.

På denne baggrund er den udvidede skattepligt for fonde, foreninger

og visse institutter m.v. principielt bygget op med udgangspunkt i

de regler, der gælder for aktieselskaber, idet der dog indrømmes

fradrag for udgifter til dispositioner, som er nødvendige til

opfyldelse af fondens, foreningens eller instituttets formål og

forpligtelser.

Efter lovforslaget skal den skattepligtige indkomst for fonde,

realkreditinstitutter m.v. og for foreninger, der ikke omfattes af

reglerne om arbejdsmarkedssammenslutninger, derfor opgøres efter

de almindelige regler, der gælder for aktieselskaber.

Skattepligten omfatter således bl.a. overskud ved erhvervsmæssig

virksomhed opgjort efter almindelige for aktieselskaber gældende

regler, renteindtægter og -udgifter, aktieudbytter, løbende

ydelser og kontingenter samt avance ved afståelse af fast ejendom

og aktier eller ved salg eller indfrielse af obligationer og

pantebreve m.v. efter de herom gældende regler. Gaver er som

udgangspunkt skattepligtige, men kan konkret fritages for

beskatning, jfr. nedenfor under de specielle bemærkninger.

For arbejdsmarkedssammenslutningers vedkommende er det kendetegnende,

at deres væsentligste forpligtelser overfor medlemmerne

finansieres af kontingentindbetalinger. Det er derfor fundet

rimeligt at anse anvendelsen af kontingentindbetalinger i

arbejdsmarkedssammenslutninger for skatteopgørelsen uvedkommende

og således alene beskatte afkast af foreningens formue, enten i

form af renteindtægter eller aktieudbytter eller i form af avance

ved afhændelse af aktier, fast ejendom eller ved salg eller

indfrielse af obligationer efter de herom gældende regler. Desuden

beskattes afkast ved erhvervsmæssig virksomhed fortsat. Kun

udgifter, der direkte knytter sig til erhvervelsen af de

skattepligtige indkomster, kan fradrages, jfr. dog nedenfor om

visse dispositioner, der særskilt kan medføre fradragsret.

For at afbøde konsekvenserne af den udvidede beskatning for mindre

fonde og foreninger m.v., hvis indtægter er af beskeden størrelse,

foreslås det alene at udvide beskatningen for så vidt angår

indkomst udover en vis grænse. Dette bundfradrag skal dog kun

omfatte indkomstarter, der ikke tidligere er blevet beskattet. Da

fonde og foreninger allerede efter de gældende regler i et vist

omfang er skattepligtige af erhvervsmæssig indkomst, foreslås

indkomst af denne art beskattet uden bundfradrag. Bundfradraget

udgør efter forslaget 25.000 kr. for fonde og institutter og

200.000 kr. for foreninger, herunder

arbejdsmarkedssammenslutninger.

I lighed med de gældende regler indeholder forslaget som nævnt regler

om skattefrihed for uddelinger, som fonde og foreninger - herunder

arbejdsmarkedssammenslutninger - foretager til fyldestgørelse af

almenvelgørende eller i øvrigt almennyttige formål. Skattefriheden

foreslås gennemført som en egentlig fradragsordning.

Desuden foreslås det, at den del af indkomsten, der hensættes til

senere anvendelse til et eller flere konkrete almenvelgørende

eller almennyttige formål, ligeledes kan fradrages ved

indkomstopgørelsen. Hensættelsen skal være benyttet til det

almennyttige eller almenvelgørende formål inden 5 år efter det år,

hvori hensættelsen fandt sted.

Arbejdsmarkedssammenslutningers uddelinger herudover vil normalt

alene ske af midler, der hidrører fra kontingentindbetalinger, som

ikke er inddraget under skattepligten. Andre foreninger og fonde

vil derimod ofte ifølge deres vedtægter være forpligtet til eller

dog have til formål at foretage uddelinger, der ikke kan anses for

almennyttige eller almenvelgørende. For at undgå, at den samme

indtægt først beskattes i fonden eller foreningen og derefter hos

modtageren af uddelingen, foreslås det, at fonde og foreninger,

der ikke kan anses for arbejdsmarkedssammenslutninger, kan få

fradragsret for udlodninger i overensstemmelse med vedtægterne til

andre skattepligtige, hvad enten der er tale om personer,

selskaber eller andre registrerede fonde. Uddelinger til

arbejdsmarkedssammenslutninger kan dog ikke fradrages af andre

foreninger m.v.

Medens aktieselskaber normalt vil have mulighed for at udvide

aktiekapitalen, har fonde og foreninger som regel ingen mulighed

for at få tilført ny kapital - bortset fra afkastet af den

eksisterende kapital - når fonden eller foreningen først er

etableret. For at værne mod udhuling af fonds- eller

foreningskapitalen foreslås det, at der i et vist omfang gives

adgang til hensættelse til konsolidering af kapitalen med den

konsekvens, at hensættelsesbeløbet ikke beskattes. For fondes

vedkommende beregnes det maksimale hensættelsesbeløb på grundlag

af størrelsen af de foretagne uddelinger til almennyttige eller

almenvelgørende formål. Foreningers fradrag for hensættelser til

konsolidering er sat i forhold til prisudviklingen. Således kan

der hensættes en procentdel af den andel af foreningsformuen, der

i særlig grad er undergivet forringelse på grund af

prisudviklingen, såsom obligationer og pantebreve.

Desuden foreslås for fondes vedkommende en særlig adgang til konkret

at tillade konsolidering, der ikke sættes i forhold til de

foretagne almennyttige eller almenvelgørende udlodninger.

Endelig foreslås som en fravigelse af udgangspunktet, hvorefter den

udvidede skattepligt følger aktieselskabsbeskatningen, en særregel

for realkreditinstitutter, finansieringsinstitutter, lånefonde og

kreditkasser m.v. Disse institutioner er i henhold til

lovgivningen forpligtet til gennem henlæggelser til særlige

garantifonde at sikre, at instituttet m.v. altid er i stand til at

overholde sine forpligtelser overfor obligationskøberne.

For ikke at hindre opbygning eller udbygning af særlige garantifonde

foreslås det, at den del af overskuddet, der henlægges til

opfyldelse af minimumskravene for lånemassen, fragår ved

indkomstopgørelsen. Fradrag efter denne bestemmelse forudsætter,

at der i den særlige lovgivning, der regulerer de pågældende

institutter, eller i vedtægter, der er godkendt af en offentlig

tilsynsførende myndighed, findes krav om henlæggelser til særlige

garantifonde til sikkerhed for lånemassen. Fradrag kan derimod

ikke ske for hensættelser til reservefonde som nævnt i

aktieselskabslovens § 111.

Den udvidede beskatning af fonde, foreninger og visse institutter

m.v. skal efter forslaget følge aktieselskabsbeskatningen for så

vidt angår regler om skattepligtens indtræden og ophør.

Skatten udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Selskabsskattelovens regler om skattegodtgørelse til aktionærer og

om nedslag i skatten for indkomst fra udlandet foreslås overført

til også at gælde for de skattepligtige, der er omfattet af

lovforslaget.

Endelig foreslås den såkaldte holdingregel overført til også at gælde

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter dette

lovforslag. Dette indebærer, at fonde m.v. ikke er skattepligtige

af aktieudbytter fra selskaber, hvori de ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen.

For så vidt angår de administrative virkninger af forslaget henvises

der til bemærkningerne hertil i forslaget til lov om indkomstskat

og formueskat for personer m.v. (Skattereformen).

4. Forslagets provenumæssige konsekvenser

Den foreslåede udvidelse af beskatningen omfatter som tidligere nævnt

fire hovedgrupper af fonde, foreninger og realkreditinstitutter

m.v. I det følgende er for hver gruppe omtalt lovforslagets

provenumæssige virkninger.

Efter lovforslagets § 1, nr. 1, skal der ske beskatning af visse

fonde. På baggrund af fondsregistrets undersøgelser vedrørende

1982 kan det med betydelig usikkerhed anslås, at omkring 10.000

fonde - ekskl. de såkaldte konfliktfonde - vil oppebære rente- og

udbytteindtægter på i alt omkring 3 mia. kr. i 1987. Af det

skønnede skattepligtige afkast vil en del blive udloddet til

almenvelgørende formål samt til skattepligtige modtagere og er

dermed fritaget for beskatning. Desuden vil der efter lovforslaget

være skattefrihed i det omfang, der henlægges til almenvelgørende

formål samt efter nærmere regler til konsolidering af

fondskapitalen.

Det kan herefter med betydelig usikkerhed anslås, at den foreslåede

beskatning af egentlige fonde vil indbringe et provenu vedrørende

indkomståret 1987 på skønsmæssigt omkring 50-100 mill. kr.

Efter lovforslagets § 1, nr. 2, skal der ske beskatning af visse

foreninger. Der er her typisk tale om interesseorganisationer, som

varetager brancheinteresser og udfører de merkantile

foreningsformål, såsom efteruddannelse, kursusvirksomhed,

konsulenttjeneste, forlagsvirksomhed eller lignende. På baggrund

af oplysninger i fondsregistret om disse foreningers egenkapital i

1984 kan det skønsmæssigt anslås, at den foreslåede beskatning af

de omhandlede foreninger vil indbringe et provenu, der ikke vil

overstige 50 mill. kr. for indkomståret 1987.

Efter lovforslagets § 1, nr. 3, skal der ske beskatning af

arbejdsmarkedssammenslutninger. På baggrund af oplysninger i

fondsregistret skønnes det, at beskatningen vil give et provenu af

størrelsesordenen 0,5 mia kr. for indkomståret 1987. Dette skøn er

behæftet med stor usikkerhed, idet de tilgængelige oplysninger

ikke gør det muligt at udarbejde et underbygget provenuskøn.

Efter lovforslagets § 1, nr. 4, skal der ske beskatning af

realkreditinstitutter m.v. Provenuet fra den foreslåede beskatning

af disse institutioner skønnes at udgøre et beløb i

størrelsesordenen 1,8 mia mill. kr. vedrørende indkomståret 1987.

Skønnet bygger på en fremskrivning af de seneste års

regnskabsresultater. Det er forudsat, at minimumskravene til

reserverne er opfyldt uden yderligere hensættelser.

Herefter kan de samlede provenumæssige virkninger af lovforslaget

skønsmæssigt anslås til et beløb af størrelsesordenen 2,4 mia. kr.

Heraf vedrører ca. 0,3 mia. kr. kommunerne.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastlægger skattepligten i henhold til lovforslaget.

Fonde, foreninger og realkreditinstitutter, finansieringsinstitutter

samt lånefonde og kreditkasser, der er omfattet af forslaget, er

undtaget fra skattepligten i henhold til selskabsskatteloven.

Skattepligten efter lovforslaget omfatter for det første fonde, der

er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse

foreninger og lov om erhvervsdrivende fonde. Registreringspligten

efter disse love omfatter fonde, uanset om de er benævnt legater,

stiftelser, selvejende institutioner eller lignende, dog med

undtagelse bl.a. af fonde, der er undergivet andet offentligt

tilsyn. Udover de registreringspligtige fonde skal den udvidede

beskatning derfor også gælde for fonde, der i henhold til § 1,

stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger eller i henhold til §

1, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fonde er fritaget for

registrering efter disse love, fordi de allerede er undergivet et

statsligt eller kommunalt tilsyn.

For det andet omfattes foreninger, der er registreringspligtige efter

lov om fonde og visse foreninger. Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst må der imidlertid sondres mellem såkaldte

arbejdsmarkedssammenslutninger og andre registrerede foreninger,

jfr. nedenfor.

Registreringspligtige er alle arbejdsgiverforeninger, fagforeninger

og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at

varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som

medlemmerne tilhører. Registreringspligten omfatter tillige

foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra sådanne faglige

sammenslutninger, når foreningen har til formål at varetage

medlemmernes økonomiske interesser. Gruppen af

registreringspligtige foreninger er identisk med den gruppe af

faglige sammenslutninger, hvortil kontingentindbetalinger er

fradragsberettigede.

Ved afgørelsen af, om en registreringspligtig forening er at anse for

en arbejdsmarkedssammenslutning eller en anden faglig

sammenslutning, er foreningens faktiske virke afgørende.

Til arbejdsmarkedssammenslutninger hører arbejdsgiverforeninger,

fagforeninger samt andre faglige sammenslutninger, såfremt de ejer

kapital bestemt til konfliktunderstøttelse. Til

arbejdsmarkedssammenslutninger hører også foreninger, der modtager

hovedparten af sine midler fra sådanne foreninger, og som har til

formål eller må antages faktisk at yde konfliktunderstøttelse.

Der er her tale om foreninger, der efter deres formål skal indgå,

faktisk indgår eller medvirker til at indgå kollektive aftaler om

løn- og arbejdsvilkår. Selv om foreningen ikke forhandler eller

medvirker til eller koordinerer ved forhandlinger om løn- og

arbejdsvilkår, er den at anse for en arbejdsmarkedssammenslutning,

såfremt den ejer formue bestemt til anvendelse til understøttelse

af medlemmer under faglig konflikt.

Endelig omfatter reglerne om arbejdsmarkedssammenslutninger

foreninger, som ikke nødvendigvis har til formål at støtte

medlemmer under faglig konflikt, hvis foreningens midler i det

væsentlige stammer fra faglige foreninger, og hvis det ud fra en

samlet vurdering af foreningens virksomhed og karakter må antages,

at den vil yde sådan konfliktunderstøttelse.

Omfattet af reglerne om andre registreringspligtige foreninger er

foreninger, der ikke forhandler løn- og arbejdsforhold, og som

ikke besidder formue, der kan benyttes til understøttelse under

konflikt. Der er her typisk tale om interesseorganisationer, der

varetager brancheinteresser og udfører de merkantile

foreningsformål, såsom efteruddannelse, kursusvirksomhed,

konsulenttjeneste, forlagsvirksomhed eller lignende.

Endelig omfatter den udvidede skattepligt efter lovforslaget

realkreditinstitutter og finansieringsinstitutter. Beskatningen

omfatter desuden visse andre særligt opregnede institutioner, der

udøver tilsvarende virksomhed.

Omfattet af lovforslaget er endvidere de af lov om visse

kreditinstitutter omfattede finansieringsinstitutter, for så vidt

ministeren for skatter og afgifter i hvert enkelt tilfælde træffer

bestemmelse herom. Disse er organiseret som aktieselskaber, men

har hidtil kunnet opnå skattefrihed for så vidt angår deres

statutsmæssige virksomhed, jfr. selskabsskattelovens § 3, stk. 1,

nr. 9. Imidlertid er det kun enkelte af de nævnte

finansieringsinstitutter, der har søgt og opnået skattefrihed

efter nævnte bestemmelse. De øvrige er undergivet almindelig

selskabsbeskatning. Det er ikke fundet rimeligt at overføre

samtlige de omhandlede finansieringsinstitutter til beskatning

efter lovforslagets regler. I stedet er der tillagt ministeren for

skatter og afgifter en bemyndigelse til at tage stilling til,

hvorvidt beskatning kan ske efter reglerne i lovforslaget.

Bemyndigelsen vil blive administreret efter de retningslinier, som

er fulgt ved bevilling af skattefritagelse efter bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9

Tilsynet med Banker og Sparekasser har tilsyn med ovennævnte

institutioner.

Endelig er der enkelte finansierings- og kautionsinstitutter inden

for handel, håndværk m.v., der har opnået garantier ifølge særlig

lov.

Til § 2

Der henvises her til selskabsskattelovens gældende regler om

skattepligtens indtræden og ophør m.v., jfr. selskabsskattelovens

§§ 4-7.

I bestemmelsen foreslås desuden, at overgang fra et skattesystem til

et andet - f.eks. fra selskabsskattelovens regler til de her

foreslåede regler eller f.eks. fra reglerne om

arbejdsmarkedssammenslutninger til reglerne om andre foreninger -

først skal have virkning fra udgangen af det regnskabsår, hvori

den ændring, der bevirker overgangen fra det ene system til det

andet, finder sted.

Hvis ændringerne medfører, at den skattepligtige må anses for

likvideret, finder disse regler ikke anvendelse.

Til § 3

Denne bestemmelse regulerer omfanget af den skattepligtige indkomst

for fonde, foreninger, der ikke kan anses for

arbejdsmarkedssammenslutninger, og for realkreditinstitutter m.v.

Efter forslaget skal disse skattepligtige principielt beskattes efter

almindelige regler som gældende for aktieselskaber med de

undtagelser, der følger af de foreslåede særlige fradragsregler. I

modsætning hertil står opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for arbejdsmarkedssammenslutninger, der er reguleret ved § 8.

Den skattepligtige indkomst skal herefter opgøres med udgangspunkt i

de retningslinier, der er fastlagt i selskabsskattelovens §§ 8-13.

Den praksis, der er udviklet omkring beskatningen af

aktieselskaber, vil være vejledende for de af forslaget omfattede

skattepligtige. Eksempelvis vil praksis omkring pengeinstitutters

hensættelse til imødegåelse af tab - enten på grundlag af

procentvise beregninger eller på grundlag af vurderinger af de

enkelte engagementer - være vejledende for indkomstopgørelsen for

kreditinstitutter og lignende.

Efter § 3, stk. 1 og 2, og den tilsvarende bestemmelse i § 8, stk. 1

og 3, er registreringspligtige foreninger fuldt ud skattepligtige

af indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed - herunder indkomst fra

erhvervsmæssig omsætning med medlemskredsen - jfr. de for

aktieselskaber gældende regler.

Fonde, foreninger og institutter kan i den øvrige indkomst foretage

et bundfradrag, der foreslås fastsat til 25.000 kr. for fonde og

institutter og 200.000 kr. for foreninger. Herefter skal

renteindtægter, udbytteindtægter, skattepligtige avancer m.v. og

kontingenter (for så vidt angår de i § 1, nr. 2, nævnte

foreninger) alene beskattes, når den samlede indkomst herved

overstiger 25.000 kr., respektive 200.000 kr.

Den i § 3, stk. 2, nævnte indkomst ekskl. indkomst ved erhvervsmæssig

virksomhed opgøres efter fradrag af renteudgifter og eventuelle

driftsudgifter, der vedrører de indtægter, der reduceres med

bundfradraget, men inden fradrag for de i §§ 4 og 5 nævnte

uddelinger og hensættelser.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, vil fonde i

almindelighed være skattepligtige af gaver. Dette vil udløse

beskatning hos modtagerfonden i det omfang, modtagne gaver ikke

løbende videreudloddes, typisk til opfyldelse af modtagerfondens

almennyttige eller almenvelgørende virksomhed.

Denne konsekvens vil stille fonde, der enten oprettes eller hvis

grundkapital udvides ved gavedispositioner, væsentligt ringere end

fonde oprettet ved testamentariske dispositioner. Derfor foreslås

det, at gaver til tilvejebringelse eller udvidelse af en fonds

grundkapital efter konkret vurdering kan fritages for beskatning,

jfr. § 3, stk. 3, nr. 1 og 2.

Dispensation efter disse bestemmelser vil imidlertid i et vist omfang

blive modsvaret af en pligt til at svare gaveafgift, jfr.

forslagets § 3, stk. 4.

Efter denne bestemmelse fastsætter ministeren for skatter og afgifter

nærmere regler om afgiftspligt for fonde, der i henhold til § 3,

stk. 3, nr. 1 og 2, er fritaget for indkomstbeskatning af gaver

til tilvejebringelse eller udvidelse af fondskapitalen.

Afgørelserne om, hvorvidt der kan gives dispensation eller ej,

hvorvidt der i stedet for indkomstskat skal svares afgift samt med

hvilken sats, der i givet fald skal svares afgift, skal træffes ud

fra følgende retningslinier:

Hvis gavegiver ved indkomstopgørelsen har fradragsret for den ydede

gave til fonden, kan der ikke dispenseres fra indkomstpligten. Er

gavegiver en anden fond, vil der dog kunne gives dispensation, med

mindre det må antages, at der foreligger gensidige

gavedispositioner.

Fonde med almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål vil

normalt kunne fritages for beskatning af gaver til

tilvejebringelse eller udvidelse af fondskapitalen, uden at der

tillige skal svares afgift.

Det samme vil normalt gælde andre fonde end de helt eller delvis

almennyttige, f.eks. fonde, der har til formål at drive

erhvervsvirksomhed, eller som har til formål at fastholde

ejerskabet over et aktieselskab.

I andre tilfælde end de ovenfor nævnte vil dispensation fra

gaveindkomstbeskatningen normalt være afhængig af, at

gavemodtagerfonden i stedet svarer en afgift. Fonde, der herefter

skal svare gaveafgift, vil typisk have til formål - eller som et

ud af flere formål - at foretage uddelinger til medlemmer af en

bestemt familie.

Ved nystiftelse af fonde, der efter de ovenstående retningslinier kan

fritages for indkomstbeskatning mod i stedet at svare gaveafgift,

skal der svares en afgift på 20 pct. af det modtagnes værdi.

Fonde, der er stiftet den 1. januar 1985 eller senere, kan efter de

gældende regler alene tillægge bestemte familier fortrinsret til

uddelinger m.v., for så vidt angår personer, der lever på

stiftelsestidspunktet, og en i forhold til disse ufødte

generation. Gaver til udvidelse af grundkapitalen i sådanne fonde,

der er fritaget for indkomstbeskatning, belægges med 35 pct.'s

gaveafgift.

For fonde, der er stiftet før den 1. januar 1985, gælder der ingen

tilsvarende begrænsninger med hensyn til fortrinsret til

uddelinger m.v. til endnu ufødte generationer. Sådanne fonde

stiftet før den 1. januar 1985, der tillægger en eller flere

bestemte familier fortrinsret til uddelinger, vil normalt ikke

kunne fritages for beskatning af gaver i henhold til § 3, stk. 3.

Der bliver derfor heller ikke tale om afgift i disse situationer.

Også i andre tilfælde vil beskatning af gaver kunne have uheldige

konsekvenser på fondsområdet.

Således vil f.eks. en gave - eventuelt fra en større almennyttig fond

- til en stiftelse til modernisering af denne stiftelses ejendom,

der tjener stiftelsens almennyttige formål, medføre en uønsket

beskatning hos sidstnævnte stiftelse. Dette vil i nogle tilfælde

indebære, at en fond af økonomiske grunde er afskåret fra at

modtage en gave, f.eks. til anskaffelse af et kostbart maleri til

et museum, opførelse eller renovering af et plejehjem eller

lignende.

Det foreslås, at der i sådanne ganske særlige tilfælde skal kunne ske

fritagelse for beskatning af gaven i modtagerfonden.

Det er en betingelse for fritagelsen, at det pågældende aktiv, som

gaven er medgået til, anvendes direkte til det almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige formål. Der kan således ikke ske

fritagelse for så vidt angår gaver, der f.eks. modtages til

forbedring af erhvervsmæssige aktiver med henblik på sikring af

modtagerfondens fremtidige indtjening til fordel for de

almennyttige eller almenvelgørende formål.

Om begrebet almenvelgørende/almennytte henvises til bemærkningerne

til § 4.

Til § 4

§ 4 indeholder reglerne om fondes og foreningers fradrag for

uddelinger til og hensættelser til sikring af almenvelgørende

eller i øvrigt almennyttige formål. For

arbejdsmarkedssammenslutninger findes reglerne herom dog i § 9.

Desuden indeholder bestemmelsen reglen om fondes og foreningers

fradrag for vedtægtsmæssige uddelinger i øvrigt.

Fradraget foretages i den efter § 3 opgjorte indkomst, dvs. efter

bl.a. reduktion af rente- og udbytteindtægter m.v. med

bundfradraget på enten 25.000 kr. eller 200.000 kr. Uddeles eller

hensættes beløb, der overstiger årets indkomst opgjort efter § 3,

kan det herved fremkomne underskud ikke fremføres til modregning i

de følgende års skattepligtige indkomst.

Det er således i visse tilfælde nødvendigt at sondre mellem

driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter § 3, og

uddelinger og hensættelser til senere uddelinger, der kan

fradrages efter § 4. Driftsomkostninger vil normalt bestå af

udgifter, der er nødvendige for foreningen at afholde for at opnå

den skattepligtige indkomst, medens uddelinger normalt vil være de

omkostninger, der afholdes til vedtægtsbestemte formål.

Fonde og registreringspligtige foreninger - herunder

arbejdsmarkedssammenslutninger - kan for det første fradrage

uddelinger til almenvelgørende eller i øvrigt almennyttige formål.

Begrebet almennyttig eller almenvelgørende kendes bl.a. efter de

gældende regler i selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 3 og 5. For at

anse et formål for almennyttigt eller almenvelgørende forudsættes

- som efter de gældende regler i selskabsskatteloven - det, at

formålet skal tilgodese en ubestemt kreds. Der vil typisk være

tale om sociale, kunstneriske og andre kulturelle, miljømæssige,

videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller

sygdomsbekæmpende undervisningsmæssige, kirkelige eller nationale

øjemed. Derimod anses organisationer, der varetager politiske,

økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke for almennyttige

eller almenvelgørende.

For at muliggøre gennemførelse af større almennyttige eller

almenvelgørende formål, der overstiger fondens eller foreningens

økonomiske evne i et enkelt år, foreslås det for det andet at give

fonde og foreninger fradrag for hensættelser til sikring af

konkrete formål af denne art.

Det skal på hensættelsestidspunktet oplyses, hvilket konkret

almennyttigt eller almenvelgørende formål, hensættelsen sker til

sikring af. Hensættelsen skal effektivt være udskilt fra den

øvrige formue. Hvert års hensættelse indsættes på konto for sig.

Afkast af henlagte beløb skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, medmindre disse indtægter udskilles og

henlægges til senere anvendelse til et almennyttigt formål.

Hensættelsen skal benyttes til det konkrete formål senest fem år

efter udløbet af hensættelsesåret. Er hensættelsen ikke anvendt

til formålet på dette tidspunkt, eller er den anvendt til et andet

formål end det oprindeligt angivne, medregnes hensættelsesbeløb

til den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret med tillæg af

5 pct. for hvert år efter hensættelsesårets udløb.

I ganske særlige tilfælde kan statsskattedirektoratet tillade, at

fristen for anvendelse af hensatte beløb forlænges, eller at

hensatte beløb anvendes til et andet almennyttigt eller

almenvelgørende formål end det oprindeligt fastsatte. Afgørelser

herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

For det tredie kan fonde og foreninger, der ikke kan anses for

arbejdsmarkedssammenslutninger og kun disse skattepligtige - med

fradragsret foretage uddelinger til andre vedtægtsmæssige formål

end almennyttige eller almenvelgørende, forudsat at modtageren af

udlodningen er fuldt eller begrænset skattepligtig. Der er således

ingen fradragsret for uddelinger fra disse fonde og foreninger til

arbejdsmarkedssammenslutninger, hvis skattepligtige indkomst er

begrænset til de i § 8 nævnte indkomstarter. Dette gælder dog

ikke, såfremt der er tale om egentlige driftsomkostninger, som kan

fradrages efter § 3, f.eks. kontingentindbetalinger fra en

erhvervsdrivende fond til en arbejdsgiverorganisation.

Det er ingen betingelse, at der er tale om uddeling af et nærmere

fastsat pengebeløb. Uddelingen kan også bestå i fysiske aktiver

eller lignende. Et tilsagn om at afholde en udgift er at anse for

en uddeling på det tidspunkt, hvor tilsagnet opfyldes. En uddeling

kan derimod ikke bestå i et udlån, kaution eller anden

sikkerhedsstillelse m.v.

Til § 5

Bestemmelsen indeholder regler om hensættelser til konsolidering af

fonds- og foreningskapitaler.

I stk. 1 findes reglen om, at fonde i den skattepligtige indkomst kan

fradrage indtil 25 pct. af de i årets løb foretagne uddelinger til

almennyttige eller almenvelgørende formål. Hensættelse af beløb

til senere anvendelse til almennyttige formål berettiger ikke til

konsolideringsfradrag i hensættelsesåret. Derimod kan der

hensættes til konsolidering på grundlag af udlodninger, der

foretages af hidtil hensatte beløb.

I stk. 2 foreslås en adgang for ministeren eller den, han bemyndiger

dertil, til at tillade, at fonde hensætter en større del af årets

overskud, såfremt der i kongelig konfirmeret fundats findes krav

om sådanne hensættelser, og såfremt det af fundatsen fremgår, hvad

formålet med kravet om den yderligere hensættelse er. Tilladelse

til at foretage fradrag for yderligere hensættelser til

konsolidering vil bl.a. være afhængig af udtalelser fra

fondsmyndigheden og - for så vidt angår erhvervsdrivende fonde -

fra overregistrator.

For foreninger foreslås den maksimale hensættelse til konsolidering

beregnet som en til stigningen i reguleringspristallet svarende

procentdel af foreningens beholdning af rentebærende værdipapirer

m.v. ved årets begyndelse, jfr. § 5, stk. 3 og 4, og henvisningen

hertil i § 9 for så vidt angår arbejdsmarkedssammenslutninger.

Konsolideringshensættelsen beregnes på grundlag af foreningens

formue i obligationer, pantebreve m.v. Den øvrige del af formuen

vil bestå enten i aktiver, som må anses for værdifaste, eller som

er omfattet af reglerne om skattemæssige afskrivninger. Når

værdien ved årets begyndelse lægges til grund, skyldes det, at der

ikke er behov for konsolidering i etableringsåret, ligesom det er

primoformuens realværdi, der formindskes som følge af

prisstigningerne. Reguleringen svarer til den efter

afskrivningslovens § 2, stk. 3, gældende.

Formuen opgøres efter de almindelige skattemæssige regler.

Til § 6

I § 6 og i den tilsvarende for arbejdsmarkedssammenslutninger

gældende § 9, stk. 2, findes en såkaldt prioriteringsregel,

hvorefter visse ikke-indkomstskattepligtige indtægter skal uddeles

til vedtægtsmæssige formål eller hensættes til almennyttige formål

eller til konsolidering, førend der kan gives fradragsret for

dispositionerne. Formålet hermed er at sikre, at den

skattepligtige ikke foretager opsparing på grundlag af de særligt

skattefritagne indtægter, medens de fradragsberettigede

dispositioner alene foretages på grundlag af indkomst, der er

undergivet den udvidede skattepligt.

Prioriteringsreglen betyder, at udbytteindtægter, der ikke skal

medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til

holdingreglen i § 10, anses for benyttet til uddelinger eller

hensættelser efter §§ 4 og 5, inden nogen del af den

skattepligtige indkomst anses for benyttet hertil. Reglen betyder

således, at der først er fradragsret for uddelinger og

hensættelser - men ikke driftsudgifter - når disse tilsammen udgør

et beløb, der er større end de skattefri udbytteindtægter.

For fonde og registreringspligtige foreninger, der ikke omfattes af

reglerne om arbejdsmarkedssammenslutninger, gælder tilsvarende, at

skattefri udbytteindtægter og andre indtægter svarende til

bundfradraget anses for medgået til uddelingerne og hensættelserne

før nogen del af den skattepligtige indkomst.

Arbejdsmarkedssammenslutninger har først fradragsret for uddelinger

og hensættelser, når disse tilsammen overstiger et beløb, der

svarer til summen af de skattefri udbytteindtægter og andre

indtægter, der omfattes af bundfradraget.

Til § 7

Bestemmelsen angår de institutter, der er opregnet i lovforslagets §

1, nr. 4. Institutterne var alle fritaget for skat efter § 3 i

selskabsskatteloven.

De pågældende institutter er ved lovgivning eller godkendte vedtægter

forpligtet til gennem henlæggelser til garantifonde at sikre, at

de kan overholde deres forpligtelser.

For ikke at stille sig i vejen for opbygning eller udbygning af disse

garantifonde foreslås det at give fradrag i indkomsten for den del

af overskuddet, der henlægges til nævnte fonde.

Udover de i § 1, nr. 4, litra a, b og c nævnte institutter er der et

mindre antal finansieringsinstitutter, der modtager eller har

modtaget garantier i henhold til lov eller er omfattet af lov om

visse kreditinstitutter.

Nogle af de finansieringsinstitutter, som er omfattet af lov om visse

kreditinstitutter, er organiseret som aktieselskaber. De er derfor

underkastet bestemmelsen i aktieselskabslovens § 111, hvorefter

indtil 10 pct. af overskuddet skal henlægges til en lovpligtig

reservefond. De har ikke mulighed for skattemæssige fradrag for

disse henlæggelser. Derimod vil de på linie med de øvrige

institutter kunne opnå fradrag for hensættelser til opfyldelse af

minimumskravet til garantifondenes størrelse.

Til § 8

Bestemmelsen omhandler opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

arbejdsmarkedssammenslutninger.

Arbejdsmarkedssammenslutninger er - i modsætning til andre foreninger

- ikke skattepligtige af kontingentindbetalinger, gaver, løbende

ydelser og lignende.

I den skattepligtige indkomst indgår derimod indkomst fra

erhvervsmæssig virksomhed inkl. overskud, der hidrører fra handel

med medlemmer.

I den øvrige skattepligtige indkomst - det vil primært sige i

renteindtægter, udbytteindtægter og skattepligtige avancer m.v. -

foretages et bundfradrag på 200.000 kr.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan alene fradrages

udgifter, der vedrører skattepligtig indkomst. Dog kan

renteudgifter altid fradrages.

Til § 9

Efter denne bestemmelse kan arbejdsmarkedssammenslutninger i den

skattepligtige indkomst fradrage uddelinger til og hensættelser

til sikring af almennyttige eller almenvelgørende formål, ligesom

der kan foretages fradrag for hensættelser til konsolidering -

beregnet som en til prisudviklingen svarende procentdel af

foreningsformuen.

Der henvises til bemærkninger til §§ 4, 5 og 6.

Til § 10

Bestemmelsen i § 10 indeholder den såkaldte holdingregel, som også

gælder for aktieselskaber m.v., jfr. selskabsskattelovens § 13,

stk. 1, nr. 2 og stk. 3.

Holdingreglen bevirker, at fonde, foreninger og institutter, der ejer

mindst 25 pct. af aktiekapitalen i danske selskaber samt under

visse betingelser mindst 25 pct. af aktiekapitalen i udenlandske

selskaber, ikke er skattepligtige af udbytte fra datterselskabet.

Reglen er nødvendig for at undgå, at den samme indkomst beskattes to

gange - både i datterselskabet og i fonden m.v. Fra 1990

forudsættes denne dobbeltbeskatning generelt ophævet, hvorefter

holdingreglen formentlig ikke længere vil være nødvendig.

Til § 11

Fonde og foreninger, realkredit- og finansieringsinstitutter m.v.

beskattes efter forslaget med 50 pct. af den opgjorte indkomst.

Beskatningsprocenten svarer således til den gældende for

aktieselskaber.

I stk. 2 findes en henvisning til selskabsskattelovens regler om

nedsættelse eller eftergivelse af skat, bl.a. når en del af

indkomsten hidrører fra virksomhed i udlandet.

Til § 12

Denne bestemmelse, der svarer til selskabsskattelovens § 17A, stk. 1,

indebærer, at fonde, foreninger og institutter m.v., der modtager

aktieudbytter, modtager skattegodtgørelse, beregnet som 25 pct. af

det modtagne udbytte. Skattegodtgørelse, der medregnes i den

skattepligtige indkomst, er betinget af, at fonden m.v. er

skattepligtig af det modtagne udbytte.

Til § 13

Det foreslås, at 3/25 af provenuet af fonds- og foreningsbeskatningen

m.v. tilfalder den kommune, hvori den skattepligtige ved

skatteårets begyndelse driver virksomhed. Bestemmelsen svarer til

selskabsskattelovens § 23 vedrørende fordeling af selskabsskat

mellem stat og kommune. Hvilken kommune, skattebeløb herefter skal

tilfalde, afgøres efter lov om kommunal indkomstskat.

Til § 14

I bestemmelsen angives, i hvilken kommune ligningen og

skatteansættelsen finder sted. I tvivlstilfælde - herunder

tilfælde, hvor en registreringspligtig fond eller forening har

undladt at registrere sig - afgør ministeren for skatter og

afgifter, i hvilken kommune skatteansættelsen skal finde sted,

jfr. den tilsvarende regel i selskabskattelovens § 24.

Til § 15

Denne bestemmelse indeholder en henvisning til selskabsskattelovens

regler om ligning, selvangivelse og opkrævning, jfr. særligt

selskabsskattelovens §§ 24-30.

I stk. 2 findes en særregel for så vidt angår foreningers

selvangivelsespligt, der i et vist omfang skal ses i sammenhæng

med foreningers skattefri bundgrænse efter § 3, stk. 2, og § 8,

stk. 3. Foreninger - dvs. både arbejdsmarkedssammenslutninger og

andre registreringspligtige foreninger - der alene oppebærer

rente- og udbytteindtægter, er således alene pligtige af indgive

selvangivelse, når det må antages, at disse indtægter tilsammen

overstiger 200.000 kr. Udgør rente- og udbytteindtægterne et

mindre beløb, skal der alene indgives erklæring herom.

Ved opgørelsen af de samlede renteindtægter og aktieudbytter skal der

ikke ske fradrag af renteudgifter.

Til §§ 16, 17, 18, 19, 20, 21 og 22

Bestemmelserne indeholder regler, der skal finde anvendelse ved

fondes, foreningers og institutters overgang til beskatning efter

de foreslåede regler.

Til § 17

Efter denne bestemmelse indgår maskiner, inventar og lignende

driftsmidler samt skibe, som fonden, foreningen eller instituttet

m.v. ejer forud for det indkomstår, som ligger til grund for

overgangsskatteåret, i saldoværdien efter afskrivningslovens

regler med deres handelsværdi. Dette indebærer, at nævnte beløb

skal fradrages salgssummen for driftsmidler m.v.,

pristalsreguleres ved indkomstårets udgang og dernæst forhøjes med

5/6 af anskaffelsessummen, herunder forbedringsudgifter for

driftsmidler m.v., der er anskaffet i indkomståret, og nedsættes

med beløb, der i samme tidsrum er indvundet ved afståelse af

driftsmidler m.v., alt i overensstemmelse med reglerne i

afskrivningsloven.

Til § 18

Efter denne bestemmelse foretages afskrivning på bygninger og

installationer heri, som fonden, foreningen eller instituttet m.v.

ejer forud for det indkomstår, som ligger til grund for

overgangsskatteåret, på grundlag af den værdi, hvormed bygningen

eller installationen indgår i den kontante ejendomsværdi ved den

seneste vurdering forud for det til grund for overgangsskatteåret

liggende indkomstår, uanset om bygningen eller installationen er

anskaffet før den 1. januar 1982 eller senere.

Bygningen eller installationen anses i relation til afskrivningsloven

for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt. Dette

indebærer, at den i stk. 2 omhandlede afskrivningsberettigede

værdi ikke pristalsreguleres.

Bestemmelsen i stk. 2 og stk. 3 om at summen af de anvendte

afskrivningsprocenter ikke kan overstige 100 med fradrag af de

normalafskrivninger, der kunne have været anvendt, såfremt der

fuldt ud havde været normalafskrevet på bygningen eller

installationen siden anskaffelsesåret, kan belyses ved følgende

eksempler:

1) For en afskrivningsberettiget bygning anskaffet i 1980 vil der i

1987 restere 3 års forhøjede begyndelsesafskrivninger a maksimalt

6 pct. p.a. eller i alt maksimalt 3 x 6 pct. = 18 pct.

2) For en afskrivningsberettiget bygning anskaffet i 1981 vil der

tilsvarende restere 4 års forhøjede begyndelsesafskrivninger a

maksimalt 6 pct. p.a. eller i alt maksimalt 4 x 6 pct. = 24 pct.

3) For en afskrivningsberettiget bygning anskaffet i 1982 vil der

restere forhøjede begyndelsesafskrivninger a maksimalt 6 pct. p.a.

indenfor et samlet maksimum på 60 pct. - 5 x 2 pct. = 50 pct.

4) For en afskrivningsberettiget bygning anskaffet i 1984 vil der

tilsvarende restere forhøjede bygningsafskrivninger a maksimalt 6

pct. p.a. indenfor et samlet maksimum på 60 pct. - 3 x 2 pct. = 54

pct.

5) For en afskrivningsberettiget bygning anskaffet i 1986 vil der

tilsvarende restere forhøjede bygningsafskrivninger a maksimalt 6

pct. indenfor et samlet maksimum på 60 pct. - 2 pct. = 58 pct.

Til § 19

Efter denne bestemmelse foretages afskrivning på installationer i

ikke afskrivningsberettigede bygninger, som fonden, foreningen

eller instituttet m.v. ejer forud for det indkomstår, som ligger

til grund for overgangsskatteåret, på grundlag af den værdi,

hvormed installationen indgår i den kontante ejendomsværdi ved den

seneste vurdering forud for det til grund for overgangsskatteåret

liggende indkomstår.

Til § 20

Efter § 20 opgøres fortjenesten ved afståelse af fast ejendom

erhvervet før overgangen til den udvidede skattepligt på grundlag

af ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for

overgangsskatteåret. Anskaffelsessummen kan dog lægges til grund,

såfremt denne er højere.

Til § 21

Har fonden m.v. erhvervet aktier før de nye reglers ikrafttræden,

opgøres en eventuel fortjeneste ved afståelse af de pågældende

aktier på grundlag af kursværdien på overgangstidspunktet jfr. §

21.

Til § 22

Hvis en fond eller forening efter de gældende regler i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er skattepligtig, kan der

gives skattefritagelse for den del af indkomsten fra

erhvervsmæssig virksomhed, som hensættes til senere anvendelse til

et eller flere almenvelgørende eller almennyttige formål. Der

stilles ingen krav om, at hensættelsen sker til opfyldelse af et

konkret almennyttigt formål, ligesom der ingen krav findes om, at

beløbet anvendes til formålet inden en bestemt frist. I § 22

foreslås det, at sådanne hensættelser skal være benyttet inden 5

år efter udløbet af det år, hvori fonden eller foreningen overgår

til den udvidede skattepligt. Der stilles i denne situation ingen

krav om, at beløbet er hensat til anvendelse til et konkret

almennyttigt formål.

Til § 23

Den udvidede skattepligt skal ifølge forslaget gælde fra og med

indkomståret 1987. Hvis fondens eller foreningens regnskabsår

følger kalenderåret, indtræder den udvidede beskatning således den

1. januar 1987 og gælder for indkomst, der erhverves herefter.

Beskatningen efter de nye regler finder første gang sted i skatteåret

1988/89, der løber fra den 1. april 1988 til den 31. marts 1989.

Versioner

1. 1988-05-21