Gelex

1985 LSF 109 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (KONSEKVENSÆNDRINGER I FORBINDELSE MED BESKATNING AF FONDE, VISSE FORENINGER OG INSTITUTTER M.V.)

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00109@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 512 af 31. oktober 1983, som senest ændret

ved lov nr. 125 af 31. marts 1985, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 6), affattes således:

»6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og

selvejende institutioner, jfr. dog § 3, for så vidt foreningen

m.v. ikke er omfattet af lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v. Skattepligten omfatter alene

indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.«

2. I § 1, stk. 3, 1. pkt., udgår »jfr. § 3, stk. 1, nr. 6,».

3. § 1, stk. 5, ophæves.

4. § 3, stk. 1, nr. 6), 9), 14) og 15), ophæves.

Nr. 7)-8) bliver herefter nr. 6)-7), nr. 10)-13) bliver herefter nr.

8)-11), og nr. 16)-19) bliver herefter nr. 12)-15).

5. § 3, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. kan ved

indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af

vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden

erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den

ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den

skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.

Stk. 3. Henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til sikring af

eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med

udlodninger som nævnt i stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter

fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til

hensættelsen, herunder at denne er effektivt udskilt fra

foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til ikke

at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige

virksomhed. Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige formål, skal beløbene med tillæg

på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige

indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for

det pågældende skatteår gældende skatteprocent.«

6. I § 9, stk. 1, ændres », § 2, stk. 1, litra a) og b), og § 3, stk.

1, nr. 6 og 9,» til: »og § 2, stk. 1, litra a) og b),».

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 371 af 22. juli 1983, foretages følgende

ændringer:

1. § 1, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Skattepligten påhviler personer, dødsboer, selskaber og

skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger

og institutter m.v., der ved erhvervelse, henholdsvis

konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier er

skattepligtige her i landet. Det samme gælder andre foreninger

m.v. i det omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres

erhvervsmæssige virksomhed.«

2. § 4, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på aktieselskaber,

anpartsselskaber, skattepligtige i henhold til lov om beskatning

af fonde, visse foreninger og institutter m.v. eller på de i § 3

nævnte tilfælde.«

3. I § 5, stk. 5, tilføjes efter »§ 13, stk. 3.«: », samt lov om

beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. § 10.«

§ 3

I lov om kommunal indkomstskat, jfr. lovbekendtgørelse nr. 492 af 24.

september 1984, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 1, ændres »lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber« til: »selskabsskatteloven og lov om beskatning af

fonde, visse foreninger og institutter m.v.«.

2. I § 10, stk. 2, ændres »Den i fornævnte lovs § 23« til: »Den i §

23 i selskabsskatteloven og den i § 13 i lov om beskatning af

fonde, visse foreninger og institutter m.v.«.

3. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »den i § 25, stk. 1, jfr. § 24, i

lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.« til: »den i § 24

i selskabsskatteloven og den i § 14 i lov om beskatning af fonde,

visse foreninger og institutter m.v.«.

§ 4

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jfr. lovbekendtgørelse nr. 396 af 18. juli 1984, som

senest ændret ved lov nr. 527 af 11. december 1985, foretages

følgende ændringer:

1. § 65, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om, at der

ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, som et moderselskab

m.v. under de betingelser, der er anført i § 13, stk. 1, nr. 2, i

selskabsskatteloven eller § 10 i lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v., modtager i udbytte af aktier eller

andele i et datterselskab, eller som et selskab under de

betingelser, der er anført i § 13, stk. 1, nr. 3, i

selskabsskatteloven, modtager i udbytte af aktier samt i udbytte,

som de i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven nævnte

foreninger, legater og selvejende institutioner m.v. eller de i

samme lovs § 3, stk. 1, omhandlede institutioner m.v., der er

fritaget for skattepligt, modtager i udbytte af aktier eller

andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet.«

2. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1 i loven om indkomstbeskatning

af aktieselskaber m.v.« til: »§ 1 i selskabsskatteloven eller

efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter

m.v.«.

3. I § 67 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Tilsvarende gælder skattepligtige efter lov om beskatning af fonde,

visse foreninger og institutter m.v., der modtager udbytte,

hvortil der efter denne lovs § 12 indrømmes skattegodtgørelse.«

§ 5

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 254

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 512 af 31. oktober 1983, som senest ændret

ved lov nr. 125 af 31. marts 1985, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 6) affattes således:

»6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og

selvejende institutioner, jfr. dog § 3, for så vidt foreningen

m.v. ikke er omfattet af lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v. Skattepligten omfatter alene

indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.«.

2. I § 1, stk. 3, 1. pkt., udgår: »jfr. § 3, stk. 1, nr. 6,».

3. § 1, stk. 5, ophæves.

4. § 3, stk. 1, nr. 6), 9), 14) og 15) ophæves.

Nr. 7)-8) bliver herefter nr. 6)-7), nr. 10)-13) bliver herefter nr.

8)-11) og nr. 16)-19) bliver herefter nr. 12-15).

5. § 3, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. De i § 1, stk. 1, nr. 6 nævnte foreninger m.v. kan ved

indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af

vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden

erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den

ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den

skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.

Stk. 3. Henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til sikring af

eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med

udlodninger som nævnt i stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter

fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til

hensættelsen, herunder at denne er effektivt udskilt fra

foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til ikke

at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige

virksomhed. Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige formål, skal beløbene med tillæg

på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige

indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for

det pågældende skatteår gældende skatteprocent.«

6. I § 9, stk. 1, ændres », § 2, stk. 1, litra a) og b), og § 3, stk.

1, nr. 6 og 9,» til: »og § 2, stk. 1, litra a) og b),».

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 371 af 22. juli 1983, foretages følgende

ændringer:

1. § 1, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Skattepligten påhviler personer, dødsboer, selskaber og

skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger

og institutter m.v., der ved erhvervelse, henholdsvis

konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier er

skattepligtige her i landet. Det samme gælder andre foreninger

m.v. i det omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres

erhvervsmæssige virksomhed.«

2. § 4, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på aktieselskaber,

anpartsselskaber, skattepligtige i henhold til lov om beskatning

af fonde, visse foreninger og institutter m.v. eller på de i § 3

nævnte tilfælde.«

3. I § 5, stk. 5, tilføjes efter »§ 13, stk. 3.«: », samt lov om

beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. § 10.«

§ 3

I lov om kommunal indkomstskat, jfr. lovbekendtgørelse nr. 492 af 24.

september 1984, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 1, ændres »lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber« til: »selskabsskatteloven og lov om beskatning af

fonde, visse foreninger og institutter m.v.«.

2. I § 10, stk. 2, ændres »Den i fornævnte lovs § 23« til: »Den i §

23 i selskabsskatteloven og den i § 12 i lov om beskatning af

fonde, visse foreninger og institutter«.

3. I § 12, stk. 1, 1. pkt. ændres »den i § 25, stk. 1, jfr. § 24, i

lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.« til: »den i § 24

i selskabsskatteloven og den i § 13 i lov om beskatning af fonde,

visse foreninger og institutter m.v.«.

§ 4

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til

lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

Begge lovforslag er led i aftalen af 19. juni 1985 mellem

regeringspartierne, Socialdemokratiet og Det radikale Venstre om

en skattereform. Selskabsskatteloven er senest ændret ved lov nr.

125 af 31. marts 1985, jfr. Folketingstidende 1984-85; sp. 8059,

8067, 8374, 8495; tillæg A, sp. 4199, tillæg B, sp. 1057 og 1145

samt tillæg C, sp. 301.

Forslaget til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og

institutter går ud på at udvide beskatningen af

registreringspligtige fonde og foreninger samt

realkreditinstitutter, finansieringsinstitutter og lånekasser m.v.

Efter dette lovforslag skal de nævnte institutioner principielt

opgøre den skattepligtige indkomst som aktieselskaber, ligesom

beskatningen svarer til den for aktieselskaber gældende.

Lovforslaget indeholder imidlertid en række særregler, der skyldes

de særlige forhold, der gør sig gældende for de nævnte

institutioner. Særreglerne gør sig gældende både med hensyn til

fastlæggelsen af de skattepligtige indkomstarter og med hensyn til

fastlæggelsen af fradragsberettigede dispositioner.

Bl.a. af hensyn til overskueligheden foreslås udvidelsen af

beskatningen for fonde, visse foreninger og for visse institutter

m.v. gennemført ved en selvstændig lov i stedet for at indsætte de

nye regler i den eksisterende selskabsskattelov. Dette

nødvendiggør imidlertid visse konsekvensændringer i

selskabsskatteloven og i lov om kommunal indkomstskat.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Ved denne bestemmelse foreslås det, at beskatning efter lov om

beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

udelukker beskatning efter selskabsskatteloven.

Registreringspligtige fonde og foreninger, der hidtil har været

skattepligtige af indkomst ved erhvervsmæssig indkomst efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6), vil for fremtiden være

skattepligtige - af erhvervsmæssig indkomst såvel som af anden

indkomst - efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og

institutter m.v. Det bemærkes i denne forbindelse, at

erhvervsmæssig indkomst for disse fonde og foreninger også

omfatter indkomst, der erhverves ved omsætning med medlemmer.

For fonde og foreninger, der ikke er registreringspligtige, gælder §

1, stk. 1, nr. 6) fortsat.

Til § 1, nr. 2, 4 og 6

Efter forslag til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og

institutter skal den udvidede skattepligt bl.a. omfatte

realkredit- og finansieringsinstitutter m.v., der i henhold til

selskabsskattelovens bestemmelser er fritaget for beskatning af

indkomst, der hidrører fra institutternes statutmæssige

virksomhed. Det foreslås derfor at ophæve disse særlige

fritagelsesbestemmelser.

Til § 1, nr. 3

Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 5, er landbo- og

husmandsforeninger m.v. fritaget for beskatning af entreindtægter

og lign. indtægter fra dyrskuer, planteavlsudstillinger og andre

landbrugsfaglige udstillinger samt fra fjerkræ- og biavlerskuer

m.v.

I overensstemmelse med princippet om, at registreringspligtige

foreninger - herunder landboorganisationer m.v. - skal beskattes

efter en selskabslignende model, foreslås denne særlige

skattefritagelsesregel ophævet.

Til § 1, nr. 5

De gældende regler i selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3,

indebærer, at fonde og foreninger efter ministeren for skatter og

afgifters skøn kan fritages for beskatning af indkomst ved

erhvervsmæssig virksomhed, i det omfang denne indkomst anvendes

til eller hensættes til sikring af almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige formål. Anvendes hensættelser ikke til

almennyttige eller almenvelgørende formål, efterbeskattes

hensættelsen med tillæg af 25 pct.

Der er tale om en fritagelsesbestemmelse, hvilket indebærer, at

udlodningen eller hensættelsen i princippet skal godkendes af

amtsskatteinspektoratet som almenvelgørende eller almennyttig.

I lighed med hvad der foreslås for de registreringspligtige fonde og

foreninger, foreslås det tilsvarende at ændre reglerne i § 3, stk.

2 og 3, således at der for fremtiden skal gælde en egentlig

fradragsordning for fonde og foreninger, der omfattes af § 1, stk.

1, nr. 6).

Udover denne ændring indeholder forslaget ingen øvrige ændringer af

reglerne i § 3, stk. 2 og 3. Der gælder således f.eks. fortsat

ingen frist for anvendelse af hensatte beløb til de

almenvelgørende formål, cfr. fondsforslagets § 4, stk. 4.

Til § 2, nr. 1

Af §§ 3 og 8 i forslaget til lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v. følger, at skattepligten efter

denne lov også skal omfatte aktieavancer efter de almindelige

herom gælende regler. § 1, stk. 5, i aktieavancebeskatningsloven

fastlægger kredsen af skattepligtige efter denne lov. Forslaget

går ud på at føje fonde, foreninger og institutter omfattet af de

nye regler til denne skattepligtsbestemmelse.

Til § 2, nr. 2

Aktie- og anpartsselskaber er i henhold til

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, ikke omfattet af de

særlige regler om hovedaktionærer. Da fonde m.v. som principielt

udgangspunkt skal beskattes som aktieselskaber, foreslås det, at

heller ikke skattepligtige efter de nye regler skal omfattes af

hovedaktionærreglerne.

Til § 2, nr. 3

Efter de gældende regler kan et selskabs tab ved afståelse af aktier

kun fradrages, såfremt tabet overstiger udbytter af de pågældende

aktier, som selskabet har været skattefri af i henhold til

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 (holdingreglen) og nr. 3,

samt § 13, stk. 3. Det foreslås, at det samme skal gælde for så

vidt angår aktier, hvis udbytte fonde m.v. er skattefri af i

henhold til fondslovens § 10, der svarer til § 13, stk. 1, nr. 2,

og § 13, stk. 3, i selskabsskatteloven.

Til § 3

Ændringerne i lov om kommunal indkomstskat er konsekvenser af § 12 i

forslag til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og

institutter m.v., hvori det foreslås, at 3/25 af provenuet ved den

udvidede beskatning skal tilfalde den kommune, hvori den

skattepligtige driver virksomhed ved skatteårets begyndelse.

Til § 4

Lovforslaget skal have virkning fra og med indkomståret 1987, dvs.

samtidig med lov om beskatning af fonde, visse foreninger og

institutter m.v.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 512 af 31. oktober 1983, som senest ændret

ved lov nr. 125 af 31. marts 1985, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 6) affattes således:

»6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og

selvejende institutioner, jfr. dog § 3, for så vidt foreningen

m.v. ikke er omfattet af lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v. Skattepligten omfatter alene

indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.«.

--/

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende:

1) indregistrerede aktieselskaber,

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, 2 a) sparekasser,

3) brugsforeninger, hvorved efter denne lov forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser helt eller delvis til medlemmernes private forbrug, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning af overskud til disse, 3 a) indkøbsforeninger, hvorved efter denne lov forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser, som medlemmerne udelukkende benytter til udøvelse af deres bedrift, når sammenslutningen - bortset fra normal forrentning af indbetalt medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning af overskud til disse,

4) produktions- og salgsforeninger, hvorved efter denne lov forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - foretager deres overskudsfordeling på grundlag af de af medlemmerne til foreningen leverede produkter,

5) gensidige forsikringsforeninger, som også overtager forsikringer uden forpligtelse til deltagelse i det gensidige ansvar, 5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, medmindre foreningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente renter og udbytter,

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jfr. dog § 3, for så vidt angår indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

/--

2. I § 1, stk. 3, 1. pkt., udgår: »jfr. § 3, stk. 1, nr. 6,».

--/ (§ 1, stk. 1-2 - - -).

Stk. 3. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i

Stk. 1, nr. 6, jfr. § 3, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

/--

3. § 1, stk. 5, ophæves.

--/ (§ 1, stk. 1-4 - - -).

Stk. 5. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hidrørende fra dyrskuer, planteavlsudstillinger og andre landbrugsfaglige udstillinger, der afholdes af landboforeninger og/eller husmandsforeninger eller sammenslutninger af sådanne, samt fra fjerkræ- eller biavlsskuer, der afholdes af fjerkræ- eller biavlerforeninger, og som omfatter hele landet eller større dele af samme, medregnes ikke entreindtægter o.lign. eller indtægter ved udlejning af udstillingsplads til de af de pågældende foreningers medlemmer udstillede dyr m.v.

/--

4. § 3, stk. 1, nr. 6), 9), 14) og 15) ophæves.

Nr. 7)-8) bliver herefter nr. 6)-7), nr. 10)-13) bliver herefter nr.

8)-11) og nr. 16)-19) bliver herefter nr. 12-15).

--/

§ 3. Undtaget fra skattepligten er:

1) Staten og dens institutioner.

2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.

3) Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse eller til folkekirken.

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne, sidestilles med elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller elektricitet.

5) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescent- og børnehjem, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål.

6) Institutter godkendt i medfør af lov om realkreditinstitutter, Kreditkassen for Husejerne i Kjøbenhavn, Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond samt Dansk Eksportfinansieringsfond. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved de pågældende institutters og institutioners almindelige statutmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed.

7) Boligselskabernes Garantifond, Landsbyggefonden for det almennyttige Byggeri samt boligselskaber, der er godkendt af boligministeren til at udøve almennyttig boligvirksomhed, for så vidt indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til fremme af almennyttigt boligbyggeri eller lignende af boligministeren godkendt formål.

8) Danmarks nationalbank.

9) Finansieringsinstitutter, der opfylder betingelserne for ydelse af statsgaranti i henhold til lov om garantier til finansieringsinstitutter inden for detailhandelen eller lov om garantier til finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og den mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre serviceerhverv eller er omfattet af lov om visse kreditinstitutter, for så vidt ministeren for skatter og afgifter i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom. Fritagelsen gælder i så fald kun for indtægt ved de pågældende finansieringsinstitutters og selskabers almindelige vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden virksomhed.

10) Arbejdsmarkedets Tillægspension.

11) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med pensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt ministeren for skatter og afgifter i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom.

12) De foreninger, der er afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9. maj 1917 om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jfr. lov nr. 80 af 4. marts 1949. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved de pågældende foreningers almindelige vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden virksomhed.

13) De i lov om sanering nævnte saneringsselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til saneringsformål.

14) Den ved lov nr. 315 af 26. juni 1975 om oprettelse af en fond til midlertidig finansieringsbistand til konjunkturramte erhvervsvirksomheder oprettede fond, hvis vedtægter er stadfæstet af handelsministeren.

15) Det i medfør af lov om et finansieringsinstitut for hoteller m.v. oprettede institut, hvis vedtægter skal godkendes af handelsministeren.

16) Værdipapircentralen.

17) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

18) Bedriftssundhedstjenester omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, såfremt de pågældende selskaber eller foreninger alene driver bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de formål med bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte regler.

19) De i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal forrentning af eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til at bistå kommunalbetyrelsen og ejere med at forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse og boligforbedring.

/--

5. § 3, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. De i § 1, stk. 1, nr. 6 nævnte foreninger m.v. kan ved

indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af

vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden

erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den

ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den

skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.

Stk. 3. Henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til sikring af

eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med

udlodninger som nævnt i stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter

fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til

hensættelsen, herunder at denne er effektivt udskilt fra

foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til ikke

at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige

virksomhed. Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige formål, skal beløbene med tillæg

på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige

indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for

det pågældende skatteår gældende skatteprocent.«

--/ (§ 3, stk. 1 - - -).

Stk. 2. Skattepligten for de i § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. kan, når foreningens vedtægtsmæssige formål er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, efter ministeren for skatter og afgifters bestemmelse bortfalde i det omfang, indkomsten ved erhvervsmæssig virksomhed anvendes til de nævnte formål. I tilfælde, hvor der foruden indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed foreligger anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst for i sin helhed at være medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den erhvervsmæssige indkomst anses for medgået hertil.

Stk. 3. Ved anvendelsen af fritagelsesbestemmelsen i stk. 2 betragtes beløb, som en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål henlægger til sikring af disse formål eller til senere anvendelse hertil, som medgået til formålet i henlæggelsesåret. Det er en betingelse herfor, at de henlagte beløb efter ministeren for skatter og afgifters skøn er effektivt udskilt fra erhvervsvirksomheden og anbragt uden for denne, samt at ledelsen er forpligtet til ikke at stille beløbene til disposition for erhvervsvirksomheden. Anvendes beløbene til andet end de almenvelgørende (almennyttige) formål, skal beløbene med et tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomset været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for det pågældende skatteår gældende skatteprocent.

/--

6. I § 9, stk. 1, ændres », § 2, stk. 1, litra a) og b), og § 3, stk.

1, nr. 6 og 9,» til: »og § 2, stk. 1, litra a) og b),».

--/

§ 9. De i § 1, stk. 1, nr. 6, § 2, stk. 1, litra a) og b), og § 3, stk. 1, nr. 6 og 9, nævnte selskaber og foreninger m.v. kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige.

/--

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 371 af 22. juli 1983, foretages følgende

ændringer:

1. § 1, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Skattepligten påhviler personer, dødsboer, selskaber og

skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger

og institutter m.v., der ved erhvervelse, henholdsvis

konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier er

skattepligtige her i landet. Det samme gælder andre foreninger

m.v. i det omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres

erhvervsmæssige virksomhed.«

--/ (§ 1, stk. 1-4 - - -).

Stk. 5. Skattepligten påhviler personer, dødsboer og selskaber, der ved erhvervelse, henholdsvis konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier er skattepligtige her i landet. Det samme gælder foreninger m.v. i det omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres erhvervsmæssige virksomhed.

/--

2. § 4, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på aktieselskaber,

anpartsselskaber, skattepligtige i henhold til lov om beskatning

af fonde, visse foreninger og institutter m.v. eller på de i § 3

nævnte tilfælde.«

--/ (§ 4, stk. 1 - - -).

Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på aktieselskaber og anpartsselskaber og de i § 3 nævnte tilfælde.

/--

3. I § 5, stk. 5, tilføjes efter »§ 13, stk. 3.«: », samt lov om

beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. § 10.«

--/ (§ 5, stk. 1-4 - - -).

Stk. 5. Et selskabs tab ved afståelse af aktier kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstiopgørelsen efter selskabsskattelovens

§ 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3.

/--

§ 3

I lov om kommunal indkomstskat, jfr. lovbekendtgørelse nr. 492 af 24.

september 1984, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 1, ændres »lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber« til: »selskabsskatteloven og lov om beskatning af

fonde, visse foreninger og institutter m.v.«.

--/

§ 10. Aktieselskaber, andre selskaber, brugsforeninger, produktions- og salgsforeninger, gensidige forsikringsforeninger, andre foreninger, korporationer,stiftelser, legater og selvejende institutioner svarer indkomstskat i henhold til lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

/--

2. I § 10, stk. 2, ændres »Den i fornævnte lovs § 23« til: »Den i §

23 i selskabsskatteloven og den i § 12 i lov om beskatning af

fonde, visse foreninger og institutter«.

--/ (§ 10, stk. 1 - - -).

Stk. 2. Den i fornævnte lovs § 23 omhandlede kommunale andel af indkomstskatten med tillæg af eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling tilfalder den eller de kommuner, hvori selskabet, foreningen m.v. driver virksomhed ved det pågældende skatteårs begyndelse. Sker beskatning efter bestemmelserne i fornævnte lovs § 5, stk. 3 eller § 7, tilfalder andelen den eller de kommuner, hvori virksomhed er drevet.

/--

3. I § 12, stk. 1, 1. pkt. ændres »den i § 25, stk. 1, jfr. § 24, i

lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.« til: »den i § 24

i selskabsskatteloven og den i § 13 i lov om beskatning af fonde,

visse foreninger og institutter m.v.«.

--/

§ 12. Det påhviler den i § 25, stk. 1, jfr. § 24, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omhandlede kommune at forestå fordelingen i henhold til § 11 af den kommunale andel af indkomstskatten mellem de berettigede kommuner. Indenrigsministeren kan bestemme, at en anden kommune, hvortil den pågældende virksomhed må anses for nærmere knyttet skal forestå fordelingen.

/--

§ 4

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

Versioner

  1. 1988-05-21