1985 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM EN BØRNEFAMILIEYDELSE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00110@1988-05-21/da
Indhold
Kapitel 1
Børnefamilieydelsen
§ 1. For børn under 18 år udbetales en skattefri børnefamilieydelse
på 5.000 kr. årlig.
Stk. 2. Børnefamilieydelsen reguleres i overensstemmelse med reglerne
i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven).
Kapitel 2
Betingelser for retten til børnefamilieydelsen
§ 2. Retten til børnefamilieydelsen er betinget af,
1) at den person, der har forældremyndigheden over barnet eller har
taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1,
2) at barnet har hjemsted her i landet,
3) at barnet ikke har indgået ægteskab, og
4) at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet i henhold til lov om
social bistand eller i øvrigt forsørges af offentlige midler.
§ 3. Betingelserne i §§ 1 og 2 skal være opfyldt den første dag i den
periode, som den enkelte udbetaling vedrører, jfr. § 6, stk. 2.
Kapitel 3
Udbetalingsregler
§ 4. Børnefamilieydelsen udbetales til barnets moder.
Stk. 2. Har kun faderen forældremyndigheden over barnet, udbetales
ydelsen til ham.
Stk. 3. Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og den
anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos ham eller hende,
kan ydelsen efter det sociale udvalgs bestemmelse udbetales til
den, som barnet bor hos.
Stk. 4. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke
sammen, udbetales ydelsen til den af forældrene, der har barnet
hos sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget hos begge
forældre, udbetales børnefamilieydelsen til den af forældrene, på
hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.
Stk. 5. Er barnet i privat familiepleje, jfr. bistandslovens § 65,
kan ydelsen efter det sociale udvalgs bestemmelse udbetales til
den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et
ægtepar, udbetales ydelsen i givet fald til plejemoderen.
Stk. 6. Såfremt det skønnes bedst for barnet, kan det sociale udvalg
bestemme, at børnefamilieydelsen skal udbetales til barnet selv.
Kapitel 4
Administration
§ 5. Udbetaling af ydelsen efter § 4, stk. 1, sker uden ansøgning.
Udbetaling af ydelsen efter § 4, stk. 2, 3 og 4, når udbetaling
skal ske til faderen, samt efter § 4, stk. 5 og 6, sker efter
ansøgning til det sociale udvalg, hvor ansøgeren bor.
Stk. 2. Afgørelser om udbetaling af ydelser efter loven kan, bortset
fra det tilfælde, der er nævnt i stk. 4, påklages efter reglerne i
lov om børnetilskud og andre familieydelser og de regler, der
fastsættes om klager efter den nævnte lov.
Stk. 3. Spørgsmål om senere ændring af en afgørelse efter § 4,
behandles efter ansøgning af det sociale udvalg, hvor modtageren
af ydelsen bor.
Stk. 4. Om en person opfylder betingelsen i § 2, nr. 1, afgøres
altid af amtsskatteinspektoratet på det sted, hvor personen bor.
Stk. 5. Afgørelser efter stk. 4 kan påklages til statsdirektoratet.
Klagen indgives til det sociale udvalg, der videresender klagen
til amtsskatteinspektoratet. Amtsskatteinspektoratet videresender
klagen til statsskattedirektoratet forsynet med en udtalelse om
klagen. Klagen skal være modtaget af det sociale udvalg senest 4
uger efter, at der er givet vedkommende meddelelse om afgørelsen.
Statsskattedirektoratet kan se bort fra overskridelsen af
klagefristen, når der er særlig grund hertil.
Stk. 6. Afgørelser efter stk. 5 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 7. I kommuner, der har magistratsordning, udføres det sociale
udvalgs opgaver efter loven af magistraten. For Københavns og
Frederiksberg kommuner udfører endvidere skattedirektoratet de
opgaver, som amtsskatteinspektoratet har efter loven.
§ 6. Udbetaling af ydelserne foretages af statsskattedirektoratet.
Foreligger der tvivl om, hvorvidt betingelser er opfyldt, afgøres
spørgsmålet af det sociale udvalg, hvor modtageren af ydelsen bor,
jfr. dog § 5, stk. 4.
Stk. 2. Ydelsen udbetales kvartalsvis forud, første gang for det
kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til
ydelsen er erhvervet, og sidste gang for det kvartal, i hvilket
retten til ydelsen ophører. I de tilfælde, hvor ydelsen bliver
udbetalt efter § 4, stk. 2-6, bestemmes det i afgørelsen, for
hvilket kvartal ydelsen første gang skal udbetales til ansøgeren.
§ 7. Har nogen mod bedre vidende uberettiget modtaget
børnefamilieydelsen, skal beløbet tilbagebetales.
§ 8. Offentlige myndigheder skal afgive de oplysninger, der er
nødvendige for en sags afgørelse.
Stk. 2. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre strengere straf er
forskyldt efter borgerlig straffelov, den, der
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved
afgørelser efter denne lov eller
2) i forbindelse med en ansøgning, eller når der afkræves
oplysninger, fortier forhold af betydning for sagens afgørelse.
Kapitel 5
Andre bestemmelser
§ 9. Udgifterne til børnefamilieydelsen afholdes af statskassen.
§ 10. Børnefamilieydelsen indgår ikke ved beregning af ydelser efter
den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om
uddannelsesstøtte.
§ 11. Krav på børnefamilieydelsen kan ikke overdrages eller gøres til
genstand for retsforfølgning.
Stk. 2. Ydelsen kan ikke anvendes til modregning af eventuelle
offentlige krav mod beløbsmodtageren.
§ 12. Nærmere regler om administrationen af denne lov fastsættes af
ministeren for skatter og afgifter.
§ 13. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler,
hvorved der gøres undtagelse fra reglerne i denne lov i det
omfang, det er nødvendigt til opfyldelse af internationale
forpligtelser.
§ 14. Loven har virkning fra den 1. juli 1987.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 26, stk. 3, i lov om indkomstskat og
formueskat for personer m.v. (personskatteloven) om
reguleringstallet for 1988 finder tilsvarende anvendelse på
ydelser efter denne lov.
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 255
Kapitel 1
Børnefamilieydelsen
§ 1. For børn under 18 år udbetales en skattefri børnefamilieydelse
på 5.000 kr. årlig.
Stk. 2. Børnefamilieydelsen reguleres i overensstemmelse med reglerne
i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(Personskatteloven).
Kapitel 2
Betingelser for retten til børnefamilieydelsen
§ 2. Retten til børnefamilieydelsen er betinget af,
1) at den person, der har forældremyndigheden over barnet eller har
taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1,
2) at barnet har hjemsted her i landet,
3) at barnet ikke har indgået ægteskab, og
4) at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet i henhold til lov om
social bistand eller i øvrigt forsørges af offentlige midler.
§ 3. Betingelserne i §§ 1 og 2 skal være opfyldt den første dag i den
periode, som den enkelte udbetaling vedrører, jfr. § 6, stk. 2.
Kapitel 3
Udbetalingsregler
§ 4. Børnefamilieydelsen udbetales til barnets moder.
Stk. 2. Har kun faderen forældremyndigheden over barnet, udbetales
ydelsen til ham.
Stk. 3. Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og den
anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos ham eller hende,
kan ydelsen efter det sociale udvalgs bestemmelse udbetales til
den, som barnet bor hos.
Stk. 4. Bor forældrene ikke sammen, og har begge forældre del i
forældremyndigheden, udbetales ydelsen til barnets moder, jfr.
stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis faderen godtgør, at barnet bor
hos ham eller mest hos ham. I så fald kan ydelsen efter det
sociale udvalgs bestemmelse udbetales til ham.
Stk. 5. Er barnet i privat familiepleje, jfr. bistandslovens § 65,
kan ydelsen efter det sociale udvalgs bestemmelse udbetales til
den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et
ægtepar, udbetales ydelsen i givet fald til plejemoderen.
Stk. 6. Såfremt det skønnes bedst for barnet, kan det sociale udvalg
bestemme, at børnefamilieydelsen skal udbetales til barnet selv.
Kapitel 4
Administration
§ 5. Udbetaling af ydelsen efter § 4, stk. 1, sker uden ansøgning.
Udbetaling af ydelsen efter § 4, stk. 2 og 3, stk. 4, 2. og 3.
pkt., stk. 5 og 6 sker efter ansøgning til det sociale udvalg,
hvor ansøgeren bor.
Stk. 2. Afgørelser om udbetaling af ydelser efter loven kan, bortset
fra det tilfælde der er nævnt i stk. 4, påklages efter reglerne i
lov om børnetilskud og andre familieydelser og de regler, der
fastsættes om klager efter den nævnte lov.
Stk. 3. Spørgsmål om senere ændring af en afgørelse efter § 4,
behandles efter ansøgning af det sociale udvalg, hvor modtageren
af ydelsen bor.
Stk. 4. Om en person opfylder betingelsen i § 2, nr. 1, afgøres
altid af amtsskatteinspektoratet på det sted, hvor personen bor.
Stk. 5. Afgørelser efter stk. 4 kan påklages til statsdirektoratet.
Klagen indgives til det sociale udvalg, der videresender klagen
til amtsskatteinspektoratet. Amtsskatteinspektoratet videresender
klagen til statsskattedirektoratet forsynet med en udtalelse om
klagen. Klagen skal være modtaget af det sociale udvalg senest 4
uger efter, at der er givet vedkommende meddelelse om afgørelsen.
Statsskattedirektoratet kan se bort fra overskridelsen af
klagefristen, når der er særlig grund hertil.
Stk. 6. Afgørelser efter stk. 5 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 7. I kommuner, der har magistratsordning, udføres det sociale
udvalgs opgaver efter loven af magistraten. For Københavns og
Frederiksberg kommuner udfører endvidere skattedirektoratet de
opgaver, som amtsskatteinspektoratet har efter loven.
§ 6. Udbetaling af ydelserne foretages af statsskattedirektoratet.
Foreligger der tvivl om, hvorvidt betingelser er opfyldt, afgøres
spørgsmålet af det sociale udvalg, hvor modtageren af ydelsen bor,
jfr. dog § 5, stk. 4.
Stk. 2. Ydelsen udbetales kvartalsvis forud, første gang for det
kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til
ydelsen er erhvervet, og sidste gang for det kvartal, i hvilket
retten til ydelsen ophører. I de tilfælde, hvor ydelsen bliver
udbetalt efter § 4, stk. 2-6, bestemmes det i afgørelsen, for
hvilket kvartal ydelsen første gang skal udbetales til ansøgeren.
§ 7. Har nogen mod bedre vidende uberettiget modtaget
børnefamilieydelsen, skal beløbet tilbagebetales.
§ 8. Offentlige myndigheder skal afgive de oplysninger, der er
nødvendige for en sags afgørelse.
Stk. 2. Med bøde eller hæfte straffes, med mindre strengere straf er
forskyldt efter borgerlig straffelov, den, der
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved
afgørelser efter denne lov, eller
2) i forbindelse med en ansøgning, eller når der afkræves
oplysninger, fortier forhold af betydning for sagens afgørelse.
Kapitel 5
Andre bestemmelser
§ 9. Udgifterne til børnefamilieydelsen afholdes af statskassen.
§ 10. Børnefamilieydelsen indgår ikke ved beregning af ydelser efter
den sociale lovgivning eller efter lovgivningen om
uddannelsesstøtte.
§ 11. Krav på børnefamilieydelsen kan ikke overdrages eller gøres til
genstand for retsforfølgning.
Stk. 2. Ydelsen kan ikke anvendes til modregning af eventuelle
offentlige krav mod beløbsmodtageren.
§ 12. Nærmere regler om administrationen af denne lov fastsættes af
ministeren for skatter og afgifter.
§ 13. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler,
hvorved der gøres undtagelse fra reglerne i denne lov, i det
omfang det er nødvendigt til opfyldelse af internationale
forpligtelser.
§ 14. Loven har virkning fra den 1. juli 1987.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 26, stk. 3, i lov om indkomstskat og
formueskat for personer m.v. (Personskatteloven) om
reguleringstallet for 1988 finder tilsvarende anvendelse på
ydelser efter denne lov.
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget går ud på at indføre en ordning, hvorefter der
kvartalsvis skal udbetales en skattefri ydelse for alle børn under
18 år. Ydelsen udgør for hvert barn 5.000 kr., der reguleres efter
samme regler som personfradrag m.v. for personer.
Lovforslaget fremsættes som et led i aftalen af 19. juni 1985 mellem
regeringspartierne (Det konservative Folkeparti, Venstre,
Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti), Socialdemokratiet
og Det radikale Venstre om en skattereform. Forslaget er et led i
den samlede reform af det danske skattesystem, der er aftalt bl.a.
med henblik på at forbedre børnefamiliernes vilkår.
Efter aftalen skal retten til børnefamilieydelsen være uafhængig af
familiens indkomst. Ydelsen skal udbetales til samme person, som
efter gældende regler er berettiget til børnetilskud.
Forbedringen skal slå fuldt igennem også for familier, der får hjælp
efter bistandsloven.
Efter to love om særlige udbetalinger til børnefamilier i henholdsvis
1984 og 1985 er der i disse to år udbetalt 800 kr. fra skatte- og
afgiftsministeriet til alle fuldt skattepligtige personer for
hvert barn under 10 år, som de havde hos sig. Et forslag til lov
om en tilsvarende udbetaling i 1986 er vedtaget i efteråret 1985.
Efter skattereformaftalen skal der ikke fremsættes forslag til
love om sådanne udbetalinger i senere år.
Også det almindelige børnetilskud, der efter lov om børnetilskud og
andre familieydelser ydes til børn under 16 år afhængigt af
forældrenes indtægt, skal bortfalde efter aftalen.
Til børn af enlige forsørgere og til børn af forældre, der begge er
folke- eller førtidspensionister, ydes der efter
børnetilskudsloven et forhøjet børnetilskud i stedet for det
almindelige børnetilskud. Til enlige forsørgere, der har børnene
hos sig, ydes der samtidig i alt et ekstra børnetilskud. Også
disse to tilskud er indtægtsafhængige. Efter skattereformaftalen
skal begge tilskuddene, der som det ses udbetales i tilfælde, hvor
forsørgerbyrden føles særligt tyngende, udbetales ved siden af den
foreslåede børnefamilieydelse.
Også det særlige børnetilskud skal udbetales ved siden af den
foreslåede børnefamilieydelse. Dette tilskud ydes uden hensyn til
forsørgerindtægten og ud over de øvrige børnetilskud til særligt i
loven opregnede grupper af børn og unge under 18 år, f.eks. børn,
hvis fader eller moder er død, forældreløse børn og børn af folke-
eller førtidspensionister.
Om de nævnte ændringer i børnetilskudsloven henvises i øvrigt til det
lovforslag herom, som fremsættes af socialministeren.
Børnefamilieydelsen skal første gang udbetales for det kvartal, der
begynder den 1. juli 1987.
I de to første kvartaler af 1987 skal det almindelige børnetilskud
udbetales med dets dobbelte beløb.
Virkningerne af de ovenfor omtalte forslag er i vedføjede bilag
belyst ved nogle eksempler. Det er her angivet, hvad
børnetilskuddet efter gældende regler og børnefamilieydelsen efter
lovforslaget andrager for familier med henholdsvis 1 og 2 børn.
Udbetalingen af børnefamilieydelser skønnes for 1987, hvor ydelsen
udbetales for 2. halvår, at medføre en udgift for staten på ca.
2.765 mill. kr. For 1988, hvor udbetalingen første gang sker for
et helt år, skønnes udgiften at beløbe sig til ca. 5.530 mill. kr.
(1987-niveau).
Ved bedømmelsen af denne udgift må man tage de besparelser i
betragtning, der følger af andre lovforslag, der skal fremsættes i
forbindelse med skattereformaftalen. Således foreslås som nævnt de
nuværende almindelige børnetilskud og den årlige »børnecheck« på
800 kr. afskaffet, ligesom puljen til ungdomsydelserne reduceres
med 1/6 i 1987 og 1/3 i årene derefter. Også skatte- og
afgiftsministerens forslag om nedsættelse af personfradraget for
børn og unge under 18 år medfører besparelser.
For så vidt angår de administrative konsekvenser bemærkes, at
lovforslaget indebærer et vist merarbejde for såvel
amtsskatteinspektoraterne som statsskattedirektoratet.
Den langt overvejende del af den konkrete sagsbehandling i
forbindelse med den foreslåede ordning vil hvile på de kommunale
sociale myndigheder, idet det i hovedsagen er de sociale udvalg,
der skal tage stilling til spørgsmålet om udbetaling af ydelsen i
tilfælde, hvor den ikke skal udbetales til moderen efter lovens
hovedregel. Det samme gælder i de tilfælde, hvor ydelsen skal
udbetales efter internationale regler til andre end dem, der er
berettiget til ydelsen efter lovens regler. Endvidere skal de
sociale udvalg i tvivlstilfælde afgøre, hvorvidt lovens
betingelser er opfyldt, også hvor ydelsen skal udbetales uden
ansøgning. Alene spørgsmålet om, hvorvidt kravet om skattepligt
er opfyldt, afgøres efter forslaget af skattemyndighederne
(amtsskatteinspektoraterne).
Samtidig må det imidlertid erindres, at kommunerne ved gennemførelsen
af den nye ordning lettes for administrationen af det almindelige
børnetilskud, der skal bortfalde. Herved fritages kommunerne for
det betydelige arbejde, der er forbundet med bl.a.
indtægtsreguleringen af dette tilskud og med adgangen til at
regulere på grundlag af den aktuelle indkomst og dermed fravige
lovens hovedregel om, at reguleringen skal ske på grundlag af
socialindkomsten. Alt i alt vil børnefamilieydelsen derfor nok
betyde en vis administrativ lettelse for kommunerne.
Skatteyderne må forud for lovens gennemførelse orienteres om lovens
indhold.
Der henvises i øvrigt for så vidt angår de administrative virkninger
til bemærkningerne herom i forslaget til lov om indkomstskat og
formueskat for personer m.v. (Skattereformen).
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Børnefamilieydelsen udbetales for børn og unge under 18 år. Ydelsen
udgør 5.000 kr. årligt i 1987. I årene derefter skal ydelsen
reguleres efter samme regler som personfradrag m.v. for personer.
I teksten er det lagt til grund, at der gennemføres regler om
regulering af personfradrag m.v. i det lovforslag, der som et led
i skattereformen skal fremsættes om hovedprincipperne for
beskatning af personer m.v.
Til § 2
Til nr. 1.
Ydelsen skal ses som en skattelettelse for børnefamilierne.
Udbetaling af ydelsen er derfor i nr. 1 gjort betinget af, at den
person, der forsørger barnet, er fuldt skattepligtig til den
danske stat efter kildeskattelovens § 1.
Pligten til at forsørge et barn såvel privatretligt som i forhold til
det offentlige påhviler barnets forældre. Forsørgelsen sker som
hovedregel enten ved at barnet opholder sig i forsørgerens hjem,
eller ved, at forsørgeren betaler bidrag til barnets forsørgelse.
Har kun den ene af forældrene forældremyndigheden over barnet,
opfylder den anden af forældrene som oftest sin forsørgelsespligt
ved betaling af bidrag. I de tilfælde hvor kun den ene af
forældrene har forældremyndigheden, har barnet som alt overvejende
hovedregel sit hjem hos denne, og er sammen med indehaveren af
forældremyndigheden en sådan børnefamilie, hvis vilkår efter
skattereformaftalen skal lettes.
Bliver et barn forældreløst, skal forældremyndigheden altid overføres
til en anden person. Den nye indehaver af forældremyndigheden skal
herefter drage omsorg for barnet. Bor barnet hos
forældremyndighedsindehaveren, vil denne til barnets forsørgelse
modtage det særlige børnebidrag, der i et sådant tilfælde svarer
til summen af faderens og moderens normalbidrag (de bidrag, der
normalt fastsættes ved separation og skilsmisse for den af
forældrene, der ikke får forældremyndigheden tillagt, og som har
indtægt under en vis størrelse). Forældremyndighedsindehaveren
modtager endvidere efter de gældende regler det almindelige eller
det forhøjede og ekstra børnetilskud for barnet på grundlag af
sine egne forhold. Også den nye indehaver af forældremyndigheden
er således sammen med barnet en sådan børnefamilie, hvis vilkår
efter skattereformaftalen skal lettes.
I forslagets § 2, nr. 1, lægges derfor vægt på den fulde skattepligt
hos den person, der har forældremyndigheden over barnet.
Ved adoption indtræder adoptivforældrene i de biologiske forældres
sted og overtager således pligten til at forsørge barnet.
Ved adoption af udenlandske børn kan tidsrummet fra barnet optages i
hjemmet, og til adoptionen er gennemført, variere fra et par
måneder til adskillige år.
Da forsørgelsen af barnet i praksis påhviler plejeforældrene allerede
fra plejens start, er det foreslået, at børnefamilieydelsen også
skal udbetales betinget af de kommende adoptanters fulde
skattepligt.
Til nr. 2.
Selvom børnefamilieydelsen som nævnt ovenfor skal ses som en
skattelettelse, har den dog også karakter af en social ydelse.
Ydelsen skal således træde i stedet for det almindelige
børnetilskud.
I et vist omfang medfører EF-regler om social sikring og
internationale socialforsikringsoverenskomster, at sociale ydelser
skal udbetales til ikke herboende personer, jfr. § 13 i nærværende
lovforslag. Bortset fra sådanne tilfælde er hovedreglen, at
sociale ydelser kun udbetales for herværende personer. Det er
derfor foreslået, at udbetalinger af børnefamilieydelsen er
betinget af, at det pågældende barn har hjemsted her i landet.
Begrebet »hjemsted« skal forstås på samme måde som i
børnetilskudsloven, jfr. denne lovs § 11, stk. 1, nr. 2.
Et barn anses normalt for at have hjemsted, hvor forældrene bor. Har
forældrene fast bopæl her, vil barnet normalt have hjemsted her,
selvom det opholder sig på ferie eller kortere uddannelse i
udlandet. Er forældrene udlændinge, vil det normalt være en
forudsætning for, at barnet kan anses for at have hjemsted her, at
det tidligere har haft ophold hos forældrene her, og at
forbindelsen med forældrene er bevaret.
Til nr. 3.
Forpligtelsen til at forsørge sit barn ophører, når barnet indgår
ægteskab. Det er derfor foreslået, at børnefamilieydelsen ikke
skal komme til udbetaling, efter at barnet har indgået ægteskab.
Til nr. 4.
Anbringelse af et barn uden for hjemmet efter bistandslovens regler
bringer principielt ikke forældrenes forsørgelsespligt til ophør.
Forældrene har i princippet efter regler fastsat af
socialministeriet, pligt til at bidrage til udgifterne ved
opholdet. I praksis meddeles der dog ofte hel eller delvis
fritagelse herfor. Allerede af denne grund er det foreslået, at
børnefamilieydelsen ikke skal udbetales, hvis barnet er anbragt
uden for hjemmet efter bistandslovens regler, ligesom det er
foreslået, at ydelsen ikke skal komme til udbetaling, hvis barnet
i øvrigt forsørges af offentlige midler.
Bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med betingelsen i
børnetilskudslovens § 11, stk. 1, nr. 4, for udbetaling af
børnetilskud.
Til § 3
Forslaget om, at de i §§ 1 og 2 nævnte betingelser skal være opfyldt
den første dag i den periode, som udbetalingen vedrører, skal
forstås således, at betingelserne skal være opfyldt allerede ved
døgnets begyndelse.
Til § 4
§ 4 fastsætter, hvem børnefamilieydelsen skal udbetales til, når de i
§ 2 fastsatte betingelser for retten til børnefamilieydelsen er
opfyldt.
Herefter foreslås det, at ydelsen primært udbetales til barnets
moder. En sådan regel, der er i overensstemmelse med
børnetilskudsloven, foreslås under hensyn til, at det i praksis
formentlig i de fleste tilfælde er barnets moder, der står for
indkøbene af barnets fornødenheder. Er forældremyndigheden
overført til et ægtepar, sidestilles den kvindelige part med en
moder.
Har kun den ene af forældrene del i forældremyndigheden, foreslås
det, at børnefamilieydelsen udbetales til denne. Ydelsen kan dog i
stedet udbetales til den, der ikke har forældremyndigheden,
såfremt vedkommende har barnet boende hos sig.
Det foreslås, at hovedreglen om udbetaling til barnets moder også
følges i tilfælde, hvor begge forældre har del i
forældremyndigheden, selv om de ikke bor sammen. Denne hovedregel
skal dog efter forslaget kunne fraviges, såfremt faderen godtgør,
at barnet bor mest hos ham.
Opholder barnet sig i privat familiepleje i overensstemmelse med
reglerne i bistandslovens § 65, foreslås det, at ydelsen udbetales
til den, der har barnet i pleje, primært til plejemoderen.
En privat familiepleje for børn under 14 år er lovlig, hvis kommunens
sociale udvalg har givet plejetilladelse til den, der har barnet i
pleje. For børn over 14 år kan familiepleje etableres blot ved
aftale mellem indehaveren af forældremyndigheden og den, der tager
barnet i pleje.
Skønnes det bedst for barnet, kan udbetaling ske til barnet selv.
Reglen er foreslået under hensyn til, at børnefamilieydelsen skal
udbetales helt op til barnets 18. år, hvor mange børn nu om dage
ikke længere bor hos deres forældre. Reglen må bl.a. administreres
på grundlag af et skøn over barnets modenhed. Det vil også være af
betydning, om forældrene fortsat forsørger barnet og da på
hvilken måde.
Til § 5
Udbetaling til barnets moder skal ske automatisk efter lovens
hovedregel i § 4, stk. 1.
Det foreslås, at udbetalinger, der ikke skal ske efter denne
hovedregel, første gang skal ske efter ansøgning. Dette gælder
også udbetalinger til faderen, når han alene har
forældremyndigheden over barnet. Dette skyldes, at der ikke
foretages indberetning til noget register, når den fælles
forældremyndighed ophører.
Da udbetaling til andre end den, der efter lovens hovedregel skal
være berettiget til at modtage ydelsen, kræver en stillingtagen,
der bedst foretages af de sociale myndigheder, f.eks. afgørelsen
af, om udbetalingen skal ske til barnet selv, foreslås det at
henlægge kompetencen til at træffe sådanne afgørelser til de
sociale udvalg (magistraten i de kommuner, der har en godkendt
magistratsordning) med rekurs efter reglerne i børnetilskudsloven
til amtsankenævnene (den sociale ankestyrelse). Det foreslås også,
at det sociale udvalg efter ansøgning kan ændre en afgørelse efter
§ 4.
Afgørelsen af, hvorvidt betingelsen om forsørgerens fulde skattepligt
er opfyldt, skal efter forslaget træffes af
amtsskatteinspektoratet (i Københavns og Frederiksberg kommuner
skattedirektoratet), med rekurs til statsskattedirektoratet, hvis
afgørelse skal være endelig.
På grund af denne tvedelte ankevej foreslås det, at klagen altid skal
indgives til det sociale udvalg, der herefter skal sørge for, at
klagen bliver videresendt til den rette klagemyndighed.
Til § 6
Det foreslås, at udbetalingen af ydelsen foretages af
statsskattedirektoratet. Opstår der tvivl om, hvorvidt lovens
betingelser - bortset fra betingelsen om skattepligt - er opfyldt,
f.eks. betingelsen om hjemsted for barnet her, træffer det sociale
udvalg (magistraten) afgørelse herom.
Af praktiske grunde foreslås det, at børnefamilieydelsen - ligesom
børnetilskuddene - udbetales kvartalsvis forud. Under hensyn
hertil udbetales det første tilskud fra kvartalet efter, at retten
til ydelsen er opstået og derfor sidste gang for det kvartal, hvor
retten ophører.
Udbetalinger efter ansøgning vil som hovedregel ske efter, at ydelsen
for samme barn tidligere har været udbetalt til en anden. For at
forhindre dobbeltudbetalinger for den tid, ansøgningen er under
ekspedition, er det foreslået, at det i afgørelsen bestemmes, for
hvilket kvartal ydelsen første gang skal udbetales til ansøgeren.
Til §§ 7 og 8
Reglerne svarer til bestemmelserne herom i sociallovgivningen.
Til § 9
Det foreslås, at børnefamilieydelsen betales af statskassen.
Udgifterne for kommunerne i forbindelse med de sociale
myndigheders administration afholdes af kommunen.
Til § 10
Børnefamilieydelsen skal som anført gives til alle uanset forældrenes
indkomstforhold. Det er i konsekvens heraf foreslået, at ydelsen
ikke skal have konsekvenser for de ydelser, der udbetales eller
opkræves efter den sociale lovgivning. Kontanthjælp efter
bistandsloven vil derfor ikke blive påvirket af udbetalingen.
Tilsvarende skal ydelsen heller ikke have konsekvenser for
udmålingen af ydelser efter lovgivningen om uddannelsesstøtte.
Børnefamilierne skal efter forslaget være skattefri og vil derfor
ikke indgå i socialindkomsten. De ydelser, bl.a. boligstøtte, der
udmåles på grundlag af socialindkomsten, vil derfor ikke blive
påvirket af børnefamilieydelsen.
Til § 11
Der kan efter forslaget ikke ske overdragelse af eller
retsforfølgning mod krav på udbetaling af børnefamilieydelsen.
Herved sikrer man, at statsskattedirektoratet altid kan udbetale
børnefamilieydelsen med frigørende virkning til den, der efter
loven har krav på den.
Beløbet kan hverken af det offentlige eller af den berettigede
anvendes til modregning af eventuelle offentlige krav mod den
berettigede.
De nævnte regler er foreslået ud fra et ønske om at sikre, at
børnefamilieydelsen virkelig kommer børnefamilien til gode.
Reglerne gør endvidere administrationen af udbetalingen mere
enkel.
Til § 12
Ved den foreslåede regel bemyndiges ministeren for skatter og
afgifter til at fastsætte nærmere regler om lovens administration.
Til § 13
Efter de foreslåede regler er retten til børnefamilieydelsen bl.a.
betinget af, at barnet har hjemsted her i landet. Efter EF-regler
om social sikring er Danmark forpligtet til at udbetale
familieydelser i tilfælde, hvor barnet ikke har hjemsted her,
ligesom reglerne kan bevirke, at andre EF-lande er forpligtet til
at udbetale familieydelser til borgere, der efter reglerne i
nærværende lovforslag er berettiget til børnefamilieydelsen. Efter
de socialforsikringsaftaler, som Danmark har indgået med andre
lande, kan det ligeledes forekomme i særlige tilfælde, at
familieydelsen skal udbetales fra et andet land end der, hvor
barnet bor.
Det foreslås derfor at bemyndige ministeren for skatter og afgifter
til at fastsætte regler, hvorved der i overensstemmelse med
internationale regler gøres undtagelser fra bestemmelserne i
lovforslaget. Sådanne undtagelser skal sikre, at Danmark opfylder
sine internationale forpligtelser, og at ingen modtager en fuld
børnefamilieydelse fra Danmark og samtidig en tilsvarende ydelse
fra et andet land.
Til § 14
Efter den foreslåede § 1 i nærværende lovforslag skal
børnefamilieydelsen reguleres i overensstemmelse med reglen i § 20
i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(Personskatteloven).
Efter denne bestemmelse fastsættes reguleringstallet til 100 i 1987,
svarende til en »nulstilling« af de beløbsgrænser, der årligt
reguleres.
I forslaget til en personskattelov er det i § 26, stk. 3,
(overgangsreglen) foreslået, at reguleringstallet for 1988 skal
være 102, såfremt der ikke inden 1. juli 1987 er fastsat et
reguleringstal for 1988.
Det foreslås, at denne regel også skal gælde reguleringen af
børnefamilieydelsen.
Bilag
Ydelser til ægtepar og enlige med 1 eller 2 børn i alderen 10 til 15
år.
Lovforslag og gældende regler
Anmærkninger:
1) Børnechecken på 800 kr. pr. barn under 10 år forudsættes udbetalt
efter gældende regler men bortfalder efter lovforslaget. Ydelser
efter gældende regler forøges derfor med henholdsvis 800 kr. og
1.600 kr.i tabellen ovenfor, hvis et henholdsvis to børn er under
10 år.
2) Efter gældende regler forventes det almindelige fulde børnetilskud
at udgøre 2.453 kr. i 1987. Ved beregningerne efter gældende
lovgivning forudsættes dette beløb også at gælde for 1988 (og i
øvrigt også i de følgende år) regnet i 1987-niveau.
Efter lovforslaget fordobles det almindelige børnetilskud i 1. og
2. kvartal i 1987 og udbetales med i alt 2.446 kr. for 1. halvår
1987 (forskellen på de 7 kr. i forhold til gældende lovgivning
(2.453 kr. ¬ 2.446 kr.) skyldes, at børnetilskuddet forudsættes at
være lavere i 1. kvartal 1987 end i resten af året).
Pr. 1. juli 1987 bortfalder det almindelige børnetilskud. Der
indføres samtidig en ydelse til familier med børn og unge under 18
år på 1.250 kr. pr. kvartal eller 2.500 kr. i alt for 2.halvår
1987. I 1988 og følgende år udgør børnefamilieydelsen 5.000 kr.
(1987-niveau).
Forhøjet børnetilskud og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere
berøres ikke af skattereformen.