1985 LSF 111 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. OG LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. (ÆNDRING AF REGLERNE OM KAPITALPENSION, INDFØRELSE AF RATEOPSPARING I PENSIONSØJEMED, OPHÆVELSE AF 2.000 KR.S FRADRAGET M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00111@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 358 af 2. juli 1984, som ændret ved lov nr.
527 af 11. december 1985, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 affattes indledningen således:
»En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal opfylde følgende
betingelser:».
2. I § 10, nr. 2, 1. pkt., ændres »arbejdstageren« til:
»forsikringstageren«, og », jfr. dog § 17« udgår.
3. I § 10, nr. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Er policen oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes
arbejdsgiver med sidstnævnte som forsikringstager, skal
arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jfr. dog §
17.«.
4. I § 10, nr. 2, 2. og 3. pkt., der bliver 3. og 4. pkt., og § 10,
nr. 3, 1. og 2. pkt., ændres »arbejdstageren« til: »den
forsikrede«.
5. I § 10, nr. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt., og 2 steder i § 10,
nr. 3, 1. pkt., ændres »hans« til: »det«.
6. I § 10 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Forsikringen kan kombineres med invalidesum, der udbetales
til forsikrede i tilfælde af invaliditet, som efter reglerne i lov
om social pension berettiger denne til at oppebære højeste eller
mellemste førtidspension.«
7. Efter § 11 indsættes før overskriften over § 12:
»Rateopsparing i pensionsøjemed
§ 11 A. En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelse
om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst
10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren
lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende
betingelser være opfyldt:
1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 55. år i
en bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med
ministeren for skatter og afgifters godkendelse i en anden
institution her i landet. Vilkårene for ordningen, herunder
indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud, skal
fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren
samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til
ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i
pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger
forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted.
2. Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing i pensionsøjemed kun
oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet ordning.
Indbetalingerne til tillægget kan i alt højst udgøre et beløb
svarende til halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte 55. år
samt et beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt
aftalte fremtidige indbetalinger.
3. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det
pågældende pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes anbringelse
finder reglerne i § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-5. pkt., tilsvarende
anvendelse.
4. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at opsparingen med
påløbne renter m.v. tilhører kontohaveren, jfr. dog § 17.
Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i
tilfælde af kontohaverens død.
5. Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate end det
kalenderår, hvori kontohaveren fylder 80 år. Rateudbetalingen kan
tidligst påbegyndes ved kontohaverens fyldte 60. år, medmindre
lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet. Det kan dog
tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af
kontohaverens død før det fyldte 60. år eller invaliditet, som
efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til
at oppebære højeste eller mellemste førtidspension.
6. Den årlige rateudbetaling skal udgøre et beløb svarende til
ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal
år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling. Renter m.v., der
tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal udbetales sammen med
sidste rate.
7. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens
død til andre end ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.
Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler
om opgørelsen af ordningens værdi og kan fastsætte regler om
administrationen af ordningen.«
8. I § 12 affattes indledningen således:
»En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:».
9. I § 12, nr. 1, 1. pkt., ændres »arbejdstagerens« til:
»kontohaverens«.
10. § 12, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med
påløbne renter m.v. skal udbetales til kontohaveren, jfr. dog §
17.«
11. I § 12, nr. 2, 2. pkt., ændres »arbejdstagerens« til:
»kontohaverens«.
12. § 12, nr. 3, affattes således:
»3. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at udbetaling til
kontohaveren sker tidligst ved det fyldte 60. år, medmindre lavere
aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet, og senest ved det
fyldte 70. år. Der kan dog tillige bestemmes udbetaling til
kontohaveren i tilfælde af invaliditet, som efter reglerne i lov
om social pension berettiger denne til at oppebære højeste eller
mellemste førtidspension.«
13. I § 12, nr. 4, ændres »arbejdstagerens« til: »kontohaverens« og
»hans« til: »dennes«.
14. I § 12 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Til kontoen kan knyttes en invalidesumsforsikring som nævnt
i § 10, stk. 2.«
15. § 16, stk. 1, affattes således:
»Til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i
pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes højst 25.000
kr. for hver person. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter
reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for
personer m.v. (personskatteloven).«
16. § 16, stk. 2, ophæves.
17. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1«.
18. I § 17 affattes indledningen således:
»Er der indgået en aftale mellem en arbejdstager og dennes
arbejdsgiver om en pensionsordning som nævnt i § 2, nr. 4, og §§
5-13, har det ingen betydning for den skattemæssige behandling af
pensionsordningen, at arbejdsgiveren har taget forbehold om:».
19. § 18, stk. 1, affattes således:
»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af
ordningen, jfr. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-7
nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag
eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1.
Indbetalinger til de i §§ 11 A, 12 og 13 nævnte ordninger
fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted.
1. og 2. pkt. gælder dog ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af
arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder heller ikke indbetalinger
fra hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter § 52
eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21,
til en pensionsordning med løbende udbetalinger for den
begunstigede. Fradrag for indbetalinger til indeksordninger kan
højst omfatte 6 kontrakter for hver person.«
20. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Bidrag m.v. til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til
opsparing i pensionsøjemed kan i alt højst fratrækkes med det i §
16 nævnte beløb. Er der af ejerens arbejdsgiver foretaget
indbetalinger til ordninger som nævnt i 1. pkt. for ejeren, jfr. §
19, nedsættes det efter 1. pkt. fradragsberettigede beløb med
disse indbetalinger. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede
ordninger kan dog ikke overstige det beløb, som ejerens personlige
indkomst i det pågældende indkomstår udgør uden fradrag for
bidragene. Den overskydende del af bidragene kan hverken overføres
til fradrag ved indkomstopgørelsen for ægtefællen eller fremføres
til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår.«.
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
21. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, og 2 steder i stk. 3, der
bliver stk. 4, indsættes efter »rateforsikring«: »eller
rateopsparing«.
22. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes 2. pkt. således:
»10 års perioden begynder i det år, hvor den første præmie (bidrag)
forfalder til betaling, eller hvor indbetaling til en
rateopsparing i pensionsøjemed er påbegyndt.«
23. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 3. pkt.
»præmiebetalingsperiode« til: »indbetalingsperiode«.
24. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:
»Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov
om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven).«
25. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres i 1. pkt. »stk. 2-3«
til: »stk. 3-4«, og efter »præmier« indsættes: »(bidrag)», i 2.
pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »indskud«: »og foretagne
indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed«, og i 3. pkt.,
der bliver 4. pkt., ændres »stk. 2-6« til: »stk. 3-7«.
26. I § 18, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«,
og »stk. 3-4« ændres til: »stk. 4-5«.
27. I § 18, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »betaling«: »,
for rateopsparing i pensionsøjemed i det indkomstår, hvori
indbetaling finder sted«.
28. I § 18, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »præmier«:
»(bidrag)», og »stk. 2-4« ændres til: »stk. 3-5«.
29. Efter § 18 indsættes som ny paragraf:
»§ 18 A. Er der ved indkomstopgørelsen foretaget fradrag for præmier
eller bidrag til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller
til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter
reglerne i § 18, stk. 1 eller 4-5, og indbetalingerne nedsættes
eller ophører, inden 10 års perioden eller den efter § 18, stk. 5,
valgte fradragsperiode er udløbet, uden at dette skyldes ejerens
død eller invaliditet, som efter udbetalingsvilkårene berettiger
til påbegyndelse af udbetalingen, omregnes fradragsretten i
forhold til de faktisk betalte præmier og bidrag. De herefter for
meget fratrukne beløb med et procenttillæg på 6 pct. for hvert år
fra udløbet af de indkomstår, hvori præmierne eller bidragene er
fradraget (fradragsårene), og indtil udløbet af det indkomstår,
hvori præmie- eller bidragsbetalingen nedsattes eller ophørte,
medregnes i den skattepligtige indkomst for de førstnævnte
indkomstår.
Stk. 2. Den skattepligtige kan i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1,
uden afgiftsmæssige konsekvenser vælge at ophæve ordningen. I så
fald medregnes de foretagne fradrag fuldt ud og med procenttillæg
som nævnt i stk. 1 i den skattepligtige indkomst for
fradragsårene. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de
nærmere regler om adgangen til at ophæve ordningen efter denne
bestemmelse.«
30. I § 19, 4. pkt., ændres »§ 18, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 18, stk.
1, 5. pkt.«
31. § 20, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2. Udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed til forsikrede eller kontohaver selv i
overensstemmelse med ordningens vilkår om ratevis udbetaling samt
udbetaling af rater efter forsikredes eller kontohavers død,
såfremt raterne i kraft af en begunstigelsesbestemmelse udbetales
til den pågældendes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24
år.«.
32. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4. Pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger og
udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed til ejerens fraskilte eller fraseparerede
ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning
ved skifte af fællesbo, samt pension fra en pensionsordning med
løbende udbetalinger, der tilfalder eventuelle begunstigede efter
ægtefællens død, jfr. § 30, stk. 2.«.
33. § 21 affattes således:
»§ 21. Er der i et indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere
indbetalt større beløb end fastsat i § 16 til kapitalforsikring i
pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed for arbejdstageren,
skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af
arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende
indkomstår som personlig indkomst. Er arbejdstagerens personlige
indkomst efter eventuel forhøjelse efter 1. pkt. negativ, skal en
til det negative beløb svarende del af indbetalingerne ligeledes
medregnes ved indkomstopgørelsen. Ved opgørelsen af
indbetalingerne efter 2. pkt. bortses fra indbetalinger, som skal
medregnes ved indkomstopgørelsen efter 1. pkt.«
34. Efter § 21 indsættes som ny paragraf:
»§ 21 A. Er der i et indkomstår af ejeren foretaget indbetaling til
kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed inden for den i §
16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse, og indbetalingen overstiger
ejerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår, jfr. §
18, stk. 2, 3. pkt., betragtes det ikke som en afgiftspligtig
udbetaling, hvis det overskydende beløb tilbagebetales. Det samme
gælder, hvis indbetalinger, som skal medregnes ved en
arbejdstagers indkomstopgørelse efter § 21, 2. pkt., med
arbejdsgiverens samtykke udbetales til arbejdstageren. Er der
foretaget indbetaling til flere ordninger, kan der fra den enkelte
ordning dog højst tilbagebetales eller udbetales et beløb svarende
til indbetalingen i det pågældende indkomstår til ordningen.
Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler
om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1.
Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at
indbetalinger, der i et indkomstår overstiger beløbsgrænsen i §
16, stk. 1, tilbagebetales eller udbetales, når særlige
omstændigheder taler derfor. Ministeren kan fastsætte særlige
vilkår for tilbagebetalingen eller udbetalingen.«
35. § 22, 2. pkt., ophæves.
36. I § 25, nr. 1, ændres »arbejdstageren« til: »ejeren«, og 2 steder
ændres »hans« til: »det«.
37. § 25, nr. 2, affattes således:
»2. ved udbetaling til ejeren efter indtruffen invaliditet, som
berettiger ejeren til at oppebære højeste eller mellemste
førtidspension efter reglerne i lov om social pension eller til at
få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser
om udbetaling ved invaliditet,».
38. I § 25 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3. ved udbetaling af invalidesum som nævnt i §§ 10, stk. 2, og 12,
stk. 2,».
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
39. I § 25, nr. 3 og 4, der bliver nr. 4 og 5, og § 26, stk. 1, 1.
pkt., ændres »arbejdstagerens« til: »ejerens«.
40. I § 25 indsættes som nr. 6:
»6. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle
eller eventuelle begunstigede efter dennes død, når ordningen er
udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2, og udbetales i
overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.«
41. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres »Afgiften efter § 25« til:
»Afgiften efter § 25, nr. 1-2 og nr. 4-5,».
42. I § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 26, stk. 2, 1. pkt., ændres
»arbejdstageren« til: »ejeren«.
43. I § 27, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 25, nr. 4« til: »§ 25, nr. 5«.
44. I overskriften over § 29 indsættes efter »rateforsikringer i
pensionsøjemed«: », rateopsparinger i pensionsøjemed«.
45. I § 29, stk. 1 og 2, indsættes 3 steder efter »rateforsikring«:
»eller rateopsparing«.
46. § 29, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
47. I § 29, stk. 2, ændres »§ 20, stk. 1, nr. 1 og 2,» til: »§ 20,
stk. 1, nr. 1, 2 og 4,».
48. I § 30, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »rateforsikring«: »eller
rateopsparing«, og i 3. pkt. indsættes efter »rateforsikring«: »og
rateopsparing«.
49. § 30, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning til ægtefælle
ved skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v.
Efter udlodningen bliver den fraseparerede eller fraskilte
ægtefælle selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del. Det
samme gælder ved bosondring. Det betragtes ikke som en
afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen
indsætter begunstigede efter reglerne i § 5, stk. 2, § 11 A, stk.
1, nr. 7, og § 12, stk. 1, nr. 4. Reglerne i stk. 1 gælder heller
ikke for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt
ægtefælles fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af
enkepensionsret ved separation og skilsmisse.«
50. I § 30, stk. 3, indsættes efter »under«: »en rateopsparing i
pensionsøjemed eller«, og »§ 12, nr. 1.« ændres til: »§ 11 A, stk.
1, nr. 3, og § 12, stk. 1, nr. 1.«
51. § 32, stk. 1, affattes således:
»Der svares afgift, selv om ejeren af ordningen ikke har været
skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til
ordningen har fundet sted.«
52. I § 32, stk. 2, ændres »arbejdstageren« til: »ejeren«.
53. I § 35, stk. 1, ændres »§ 18, stk. 2-4« til: »§ 18, stk. 3-5«, og
»§ 18, stk. 6, 2. pkt.« ændres til: »§ 18, stk. 7, 2. pkt.«
54. § 36, stk. 2, ophæves.
55. I § 41, stk. 1, nr. 2, og 2 steder i nr. 3 indsættes efter
»rateforsikring«: »eller rateopsparing«.
56. I § 41, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til
en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt
overførsel finder sted inden det fyldte 55. år.«
57. I § 43, stk. 1, indsættes efter »rateforsikring«: »eller
rateopsparing«, og »bestemmelsen i § 8, nr. 1,» ændres til:
»bestemmelserne i § 8, nr. 1, og § 11 A, stk. 1, nr. 2,».
58. I § 43, stk. 2, ændres »§ 10, nr. 1, eller § 12, nr. 1,» til: »§
10, stk. 1, nr. 1, eller § 12, stk. 1, nr. 1,».
59. I § 45, stk. 2, indsættes efter »led i en«: »rateopsparing i
pensionsøjemed eller en«.
60. § 45, stk. 3, ophæves.
61. I § 48, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »rateforsikring«: »eller
rateopsparing«.
62. § 48, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Der betales dog ikke tillægsskat, når afgiftspligt indtræder efter §
29, stk. 2, eller efter, at den tidligere ejer af forsikringen
eller kontoen er afgået ved døden.«
63. § 50, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Præmier eller bidrag til forsikringer m.v. som nævnt i stk.
1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.«
64. I § 50, stk. 3, 1. og 3. pkt., ændres »4.000 kr.« til: »5.300
kr.«. I 1. pkt. indsættes endvidere efter »selskabsskattelovens §
1«: »eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og
institutter m.v.«, og i 3. pkt. ændres »udskrivningslovens § 4«
til: »reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat
for personer m.v. (personskatteloven)».
65. § 51 affattes således:
Ȥ 51. For opsparingsordninger, der udelukkende har alderdoms- eller
familieforsørgelse til formål, kan ministeren for skatter og
afgifter fastsætte, at det indestående beløb ikke skal medregnes i
den skattepligtige formue, og at renter, der tilskrives, ikke skal
medregnes i den skattepligtige indkomst.«
66. I § 53 indsættes efter »den skattepligtige indkomst«: »som
kapitalindkomst«.
67. I § 54, 1. pkt., udgår »§ 50, stk. 2, og § 51«, og § 54, 3. pkt.,
ophæves.
68. I § 56 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Har en faglig sammenslutning, der omfattes af ligningslovens
§ 13, afholdt præmieudgiften til livsforsikringer tegnet for
medlemmerne, medregnes præmien ved opgørelsen af medlemmernes
skattepligtige indkomst. Forsikringssummer, der udbetales efter et
medlems død, medregnes ikke til modtagerens skattepligtige
indkomst, såfremt modtageren er berettiget ifølge bestemmelserne i
policen m.v.«
69. § 60 affattes således:
»§ 60. Når sager om overtrædelserne indbringes for domstolene,
behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens
kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.«
§ 2
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jfr. lov
nr. 222 af 3. juni 1983, som ændret ved lov nr. 566 af 19.
december 1985, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A,».
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
2. I § 3, stk. 2, og § 3, stk. 3, nr. 9, ændres »§ 2, stk. 2, nr. 1
og 2« til: »§ 2, stk. 2, nr. 1-3«.
3. § 3, stk. 3, nr. 7, affattes således:
»7) urealiserede ændringer i kursværdien, realiserede kursgevinster
og -tab samt eventuelt udbytte vedrørende certifikater i
investeringsforeninger eller i afdelinger af sådanne foreninger,
når foreningen eller afdelingen ikke ifølge vedtægterne er
forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for
det pågældende indkomstår at udlodde det i indkomståret indtjente
afkast som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a
(akkumulerende investeringsforeninger),».
4. I § 13, stk. 1, og § 15, 2. pkt., ændres »§ 2, stk. 2, nr. 1 og 4«
til: »§ 2, stk. 2, nr. 1 og 5«.
5. I § 23, 2. pkt., ændres »kapitler 72 og 73« til: »kapitel 73«.
6. I § 28, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 2, stk. 2, nr. 1« til: »§ 2, stk.
2, nr. 1 og 2«.
§ 3
Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.
Stk. 2. § 1, nr. 6, 14, 32, 38, 40, 47, 49, 62, 65 og 69, og § 2, nr.
5, har dog virkning fra dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det samme gælder bemyndigelsen i pensionsbeskatningslovens § 11 A,
stk. 1, nr. 1, 1. pkt., § 11 A, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., og § 11 A,
stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr. 7. Det gælder endvidere
for pensionsbeskatningslovens § 18 A, stk. 2, 3. pkt., som
affattet ved lovens § 1, nr. 29, og pensionsbeskatningslovens § 21
A, stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr. 34.
Stk. 3. § 2, nr. 3, har virkning fra og med afgiftsåret 1986.
§ 4
Er der vedrørende en kapitalforsikring i pensionsøjemed eller en
opsparing i pensionsøjemed, der er oprettet før indkomståret 1987,
truffet aftale om indbetalinger, der overstiger beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som affattet i denne lovs
§ 1, nr. 15, kan præmierne eller bidraget til ordningen opdeles,
således at præmier eller bidrag ud over den nævnte beløbsgrænse
indsættes på en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed. De begrænsninger, der i pensionsbeskatningslovens
§ 8, nr. 1, og § 11 A, stk. 1, nr. 1 og 2, som affattet i denne
lovs § 1, nr. 7, er fastsat vedrørende personer, der er fyldt 55
år, skal ikke gælde i disse tilfælde. Bestemmelserne i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3-5, som affattet i denne
lovs § 1, nr. 21-27, om fordeling af fradragsretten for
kapitalindskud m.v. finder heller ikke anvendelse på
indbetalinger til rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed
efter nærværende bestemmelse.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 256
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 358 af 2. juli 1984, foretages følgende
ændringer:
1. I § 10 affattes indledningen således:
»En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal opfylde følgende
betingelser:».
2. I § 10, nr. 2, 1. pkt., ændres »arbejdstageren« til:
»forsikringstageren«, og », jfr. dog § 17« udgår.
3. I § 10, nr. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Er policen oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes
arbejdsgiver med sidstnævnte som forsikringstager, skal
arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jfr. dog §
17.«.
4. I § 10, nr. 2, 2. og 3. pkt., der bliver 3. og 4. pkt., og § 10,
nr. 3, 1. og 2. pkt., ændres »arbejdstageren« til: »den
forsikrede«.
5. I § 10, nr. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt., og 2 steder i § 10,
nr. 3, 1. pkt., ændres »hans« til: »det«.
6. I § 10 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Forsikringen kan kombineres med invalidesum, der udbetales
til forsikrede i tilfælde af invaliditet, som efter reglerne i lov
om social pension berettiger denne til at oppebære højeste eller
mellemste førtidspension.«.
7. Efter § 11 indsættes før overskriften over § 12:
»Rateopsparing i pensionsøjemed
§ 11A. En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelse
om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst
10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren
lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende
betingelser være opfyldt:
1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 55. år i
en bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med
ministeren for skatter og afgifters godkendelse i en anden
institution her i landet. Vilkårene for ordningen, herunder
indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud, skal
fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren
samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til
ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i
pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger
forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted.
2. Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing i pensionsøjemed kun
oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet ordning.
Indbetalingerne til tillægget kan i alt højst udgøre et beløb
svarende til halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte 55. år
samt et beløb svarende til halvdelen af de til den tidligere
ordning aftalte fremtidige indbetalinger.
3. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det
pågældende pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes anbringelse
finder reglerne i § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-5. pkt., tilsvarende
anvendelse.
4. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at opsparingen med
påløbne renter m.v. tilhører kontohaveren, jfr. dog § 17.
Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i
tilfælde af kontohaverens død.
5. Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate end det
kalenderår, hvori kontohaveren fylder 80 år. Rateudbetalingen kan
tidligst påbegyndes ved kontohaverens fyldte 60. år, medmindre
lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet. Det kan dog
tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af
kontohaverens død før det fyldte 60. år eller invaliditet, som
efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til
at oppebære højeste eller mellemste førtidspension. Er andet ikke
aftalt før første rateudbetaling, er udbetalingsperioden 10 år.
6. Den årlige rateudbetaling skal udgøre et beløb svarende til
ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal
år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling. Renter m.v., der
tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal udbetales sammen med
sidste rate.
7. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens
død til andre end ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.
Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler om
opgørelsen af ordningens værdi.«.
8. I § 12 affattes indledningen således:
»En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:».
9. I § 12, nr. 1, 1. pkt., ændres »arbejdstagerens« til:
»kontohaverens«.
10. § 12, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med
påløbne renter m.v. skal udbetales til kontohaveren, jfr. dog §
17.«.
11. I § 12, nr. 2, 2. pkt., ændres »arbejdstagerens« til:
»kontohaverens«.
12. § 12, nr. 3, affattes således:
»3. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at udbetaling til
kontohaveren sker tidligst ved det fyldte 60. år, medmindre lavere
aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet, og senest ved det
fyldte 70. år. Der kan dog tillige bestemmes udbetaling til
kontohaveren i tilfælde af invaliditet, som efter reglerne i lov
om social pension berettiger denne til at oppebære højeste eller
mellemste førtidspension.«.
13. I § 12, nr. 4, ændres »arbejdstagerens« til: »kontohaverens« og
»hans« til: »dennes«.
14. I § 12 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Til kontoen kan knyttes en invalidesumforsikring som nævnt i
§ 10, stk. 2.«.
15. § 16, stk. 1, affattes således:
»Til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i
pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes højst 25.000
kr. for hver person. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter
reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for
personer m.v. (Personskatteloven).«.
16. § 16, stk. 2, ophæves.
17. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1«.
18. I § 17 affattes indledningen således:
»Er der indgået en aftale mellem en arbejdstager og dennes
arbejdsgiver om en pensionsordning som nævnt i § 2, nr. 4, og §§
5-13, har det ingen betydning for den skattemæssige behandling af
pensionsordningen, at arbejdsgiveren har taget forbehold om:».
19. § 18, stk. 1, affattes således:
»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af
ordningen, jfr. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-7
nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag
eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1.
Indbetalinger til de i §§ 11A, 12 og 13 nævnte ordninger fradrages
i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. 1. og 2.
pkt. gælder dog ikke, hvis bidragene m.v. er betalt af
arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder heller ikke indbetalinger
fra hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter § 52
eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21,
til en pensionsordning med løbende udbetalinger for den
begunstigede. Fradrag for indbetalinger til indeksordninger kan
højst omfatte 6 kontrakter for hver person.«.
20. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Bidrag m.v. til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til
opsparing i pensionsøjemed kan i alt højst fratrækkes med det i §
16 nævnte beløb. Er der af ejerens arbejdsgiver foretaget
indbetalinger til ordninger som nævnt i 1. pkt. for ejeren, jfr. §
19, nedsættes det efter 1. pkt. fradragsberettigede beløb med
disse indbetalinger. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede
ordninger kan dog ikke overstige det beløb, som ejerens personlige
indkomst i det pågældende indkomstår udgør uden fradrag for
bidragene. Den overskydende del af bidragene kan hverken overføres
til fradrag ved indkomstopgørelsen for ægtefællen eller fremføres
til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår.«.
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
21. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, og 2 steder i stk. 3, der
bliver stk. 4, indsættes efter »rateforsikring«: »eller
rateopsparing«.
22. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes 2. pkt. således:
»10 års perioden begynder i det år, hvor den første præmie (bidrag)
forfalder til betaling, eller hvor indbetaling til en
rateopsparing i pensionsøjemed er påbegyndt.«.
23. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 3. pkt.
»præmiebetalingsperiode« til: »indbetalingsperiode«.
24. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:
»Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov
om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(Personskatteloven).«.
25. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres i 1. pkt. »stk. 2-3«
til: »stk. 3-4«, og efter »præmier« indsættes: »(bidrag)», i 2.
pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »indskud«: »og foretagne
indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed«, og i 3. pkt.,
der bliver 4. pkt., ændres »stk. 2-6« til: »stk. 3-7«.
26. I § 18, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«,
og »stk. 3-4« ændres til: »stk. 4-5«.
27. I § 18, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »betaling«: »,
for rateopsparing i pensionsøjemed i det indkomstår, hvori
indbetaling finder sted«.
28. I § 18, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »præmier«:
»(bidrag)», og »stk. 2-4« ændres til: »stk. 3-5«.
29. Efter § 18 indsættes som ny paragraf:
»§ 18A. Er der ved indkomstopgørelsen foretaget fradrag for præmier
eller bidrag til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller
til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter
reglerne i § 18, stk. 1 eller 4-5, og indbetalingerne nedsættes
eller ophører, inden 10 års perioden eller den efter stk. 5 valgte
fradragsperiode er udløbet, uden at dette skyldes ejerens død
eller invaliditet, som efter udbetalingsvilkårene berettiger til
påbegyndelse af udbetalingen, omregnes fradragsretten i forhold
til de faktisk betalte præmier og bidrag. De herefter for meget
fratrukne beløb med et procenttillæg på 6 pct. for hvert år fra
udløbet af de indkomstår, hvori præmierne eller bidragene er
fradraget (fradragsårene), og indtil udløbet af det indkomstår,
hvori præmie- eller bidragsbetalingen nedsattes eller ophørte,
medregnes i den skattepligtige indkomst for de førstnævnte
indkomstår.
Stk. 2. Den skattepligtige kan i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1,
uden afgiftsmæssige konsekvenser vælge at ophæve ordningen. I så
fald medregnes de foretagne fradrag fuldt ud og med procenttillæg
som nævnt i stk. 1 i den skattepligtige indkomst for
fradragsårene. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de
nærmere regler om adgangen til at ophæve ordningen efter denne
bestemmelse.«.
30. I § 19, 4. pkt., ændres »§ 18, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 18, stk.
1, 5. pkt.«.
31. § 20, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2. Udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed til forsikrede eller kontohaver selv i
overensstemmelse med ordningens vilkår om ratevis udbetaling samt
udbetaling af rater efter forsikredes eller kontohavers død,
såfremt raterne i kraft af en begunstigelsesbestemmelse udbetales
til den pågældendes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24
år.«.
32. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4. Pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger og
udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed til ejerens fraskilte eller fraseparerede
ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning
ved skifte af fællesbo, samt pension fra en pensionsordning med
løbende udbetalinger, der tilfalder eventuelle begunstigede efter
ægtefællens død, jfr. § 30, stk. 2.«.
33. § 21 affattes således:
»§ 21. Er der i et indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere
indbetalt større beløb end fastsat i § 16 til kapitalforsikring i
pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed for arbejdstageren,
skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af
arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende
indkomstår som personlig indkomst. Er arbejdstagerens personlige
indkomst efter eventuel forhøjelse efter 1. pkt. negativ, skal en
til det negative beløb svarende del af indbetalingerne ligeledes
medregnes ved indkomstopgørelsen. Ved opgørelsen af
indbetalingerne efter 2. pkt. bortses fra indbetalinger, som skal
medregnes ved indkomstopgørelsen efter 1. pkt.«.
34. Efter § 21 indsættes som ny paragraf:
»§ 21A. Er der i et indkomstår af ejeren foretaget indbetaling til
kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed inden for den i §
16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse, og indbetalingen overstiger
ejerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår, jfr. §
18, stk. 2, 3. pkt., betragtes det ikke som en afgiftspligtig
udbetaling, hvis det overskydende beløb tilbagebetales. Det samme
gælder, hvis indbetalinger, som skal medregnes ved en
arbejdstagers indkomstopgørelse efter § 21, 2. pkt., med
arbejdsgiverens samtykke udbetales til arbejdstageren. Er der
foretaget indbetaling til flere ordninger, kan der fra den enkelte
ordning dog højst tilbagebetales eller udbetales et beløb svarende
til indbetalingen i det pågældende indkomstår til ordningen.
Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler
om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1.«.
35. § 22, 2. pkt., ophæves.
36. I § 25, nr. 1, ændres »arbejdstageren« til: »ejeren«, og 2 steder
ændres »hans« til: »det«.
37. § 25, nr. 2, affattes således:
»2. ved udbetaling til ejeren efter indtruffen invaliditet, som
berettiger ejeren til at oppebære højeste eller mellemste
førtidspension efter reglerne i lov om social pension eller til at
få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser
om udbetaling ved invaliditet,».
38. I § 25 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3. ved udbetaling af invalidesum som nævnt i §§ 10, stk. 2, og 12,
stk. 2,».
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
39. I § 25, nr. 3 og 4, der bliver nr. 4 og 5, og § 26, stk. 1, 1.
pkt., ændres »arbejdstagerens« til: »ejerens«.
40. I § 25 indsættes som nr. 6:
»6. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle
eller eventuelle begunstigede efter dennes død, når ordningen er
udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2, og udbetales i
overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.«.
41. I § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 26, stk. 2, 1. pkt., ændres
»arbejdstageren« til: »ejeren«.
42. I overskriften over § 29 indsættes efter »rateforsikringer i
pensionsøjemed«: », rateopsparinger i pensionsøjemed«.
43. I § 29, stk. 1 og 2, indsættes 3 steder efter »rateforsikring«:
»eller rateopsparing«.
44. § 29, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
45. I § 29, stk. 2, ændres »§ 20, stk. 1, nr. 1 og 2,» til: »§ 20,
stk. 1, nr. 1, 2 og 4,».
46. I § 30, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »rateforsikring«: »eller
rateopsparing«, og i 3. pkt. indsættes efter »rateforsikring«: »og
rateopsparing«.
47. § 30. stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning til ægtefælle
ved skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v.
Efter udlodningen bliver den fraseparerede eller fraskilte
ægtefælle selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del. Det
samme gælder ved bosondring. Det betragtes ikke som en
afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen
indsætter begunstigede efter reglerne i § 5, stk. 2. Reglerne i
stk. 1 gælder heller ikke for overgang af en overlevelsesrente til
en fraskilt ægtefælles fri rådighed efter reglerne i lov om
bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse.«.
48. I § 30, stk. 3, indsættes efter »under«: »en rateopsparing i
pensionsøjemed eller«, og »§ 12, nr. 1.« ændres til: »§ 11A, stk.
1, nr. 3, og § 12, stk. 1, nr. 1.«.
49. § 32, stk. 1, affattes således:
»Der svares afgift, selv om ejeren af ordningen ikke har været
skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til
ordningen har fundet sted.«.
50. I § 32, stk. 2, ændres »arbejdstageren« til: »ejeren«.
51. I § 35, stk. 1, ændres »§ 18, stk. 2-4« til: »§ 18, stk. 3-5«, og
»§ 18, stk. 6, 2. pkt.« ændres til: »§ 18, stk. 7, 2. pkt.«.
52. § 36, stk. 2, ophæves.
53. I § 41, stk. 1, nr. 2, og 2 steder i nr. 3 indsættes efter
»rateforsikring«: »eller rateopsparing«.
54. I § 43, stk. 1, indsættes efter »rateforsikring«: »eller
rateopsparing«, og »bestemmelsen i § 8, nr. 1,» ændres til:
»bestemmelserne i § 8, nr. 1, og § 11A, stk. 1, nr. 2,».
55. I § 45, stk. 2, indsættes efter »led i en«: »rateopsparing i
pensionsøjemed eller en«.
56. § 45, stk. 3, ophæves.
57. I § 48, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »rateforsikring«: »eller
rateopsparing«.
58. § 48, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Der betales dog ikke tillægsskat, når afgiftspligt indtræder efter §
29, stk. 2, eller efter, at den tidligere ejer af forsikringen
eller kontoen er afgået ved døden.«.
59. § 50, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Præmier eller bidrag til forsikringer m.v. som nævnt i stk.
1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.«.
60. § 51 affattes således:
Ȥ 51. For opsparingsordninger, der udelukkende har alderdoms- eller
familieforsørgelse til formål, kan ministeren for skatter og
afgifter fastsætte, at det indestående beløb ikke skal medregnes i
den skattepligtige formue, og at renter, der tilskrives, ikke skal
medregnes i den skattepligtige indkomst.«.
61. I § 53 indsættes efter »den skattepligtige indkomst«: »som
kapitalindkomst«.
62. I § 54, 1. pkt., udgår »§ 50, stk. 2, og § 51«, og § 54, 3. pkt.,
ophæves.
63. § 60 affattes således:
»§ 60. Når sager om overtrædelserne indbringes for domstolene,
behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens
kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.«.
§ 2
I lov nr. 222 af 3. juni 1983 om en realrenteafgift af visse
pensionskapitaler m.v. foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11A,».
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
2. I § 3, stk. 2, og § 3, stk. 3, nr. 9, ændres »§ 2, stk. 2, nr. 1
og 2« til: »§ 2, stk. 2, nr. 1-3«.
3. I § 13, stk. 1, og § 15, 2. pkt., ændres »§ 2, stk. 2, nr. 1 og 4«
til: »§ 2, stk. 2, nr. 1 og 5«.
4. I § 23, 2. pkt., ændres »kapitler 72 og 73« til: »kapitel 73«.
5. I § 28, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 2, stk. 2, nr. 1« til: »§ 2, stk.
2, nr. 1 og 2«.
§ 3
Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.
Stk. 2. § 1, nr. 6, 14, 32, 38, 40, 45, 47, 58, 60 og 63, og § 2, nr.
4, har dog virkning fra dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 4
Er der vedrørende en kapitalforsikring i pensionsøjemed eller en
opsparing i pensionsøjemed, der er oprettet før 1. januar 1987,
truffet aftale om indbetalinger, der overstiger beløbsgrænsen i
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som affattet i denne lovs
§ 1, nr. 15, kan præmierne eller bidraget til ordningen opdeles,
således at præmier eller bidrag ud over den nævnte beløbsgrænse
indsættes på en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed. De begrænsninger, der i pensionsbeskatningslovens
§ 8, nr. 1, og § 11A, stk. 1, nr. 2, som affattet i denne lovs §
1, nr. 7, er fastsat vedrørende personer, der er fyldt 55 år, skal
ikke gælde i disse tilfælde. Bestemmelserne i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3-5, som affattet i denne
lovs § 1, nr. 21-27, om fordeling af fradragsretten for
kapitalindskud m.v. finder heller ikke anvendelse på
indbetalinger til rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed
efter nærværende bestemmelse.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Lovforslaget er et led i aftalen mellem regeringspartierne (det
konservative folkeparti, venstre, centrum-demokraterne og
kristeligt folkeparti), socialdemokratiet og det radikale venstre
om en skattereform.
Lovforslaget fremsættes i tilknytning til lovforslag nr. L 45 af 22.
oktober 1985 om ændring af lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v., kildeskatteloven og skattekontrolloven.
Efter den reviderede skattereformaftale skal der gennemføres en
sammenhængende række ændringer på pensionsbeskatningsområdet.
Ændringerne går i hovedtræk ud på følgende:
1. Der gives adgang for alle til at oprette kapitalpension for 25.000
kr. årligt. Den ordning, der hidtil kun har stået åben for
lønmodtagere, kan altså herefter også bruges af selvstændige
erhvervsdrivende og andre skattepligtige. Fradraget skal dog kunne
rummes i egen personlig indkomst. Beløbsgrænsen reguleres efter
det af folketinget fastsatte reguleringstal på samme måde som en
række andre beløbsgrænser i skattelovgivningen. Bidrag ifølge
allerede indgåede aftaler om kapitalpension kan opdeles, således
at beløb ud over 25.000 kr. kan indsættes på en rateforsikring
eller en rateordning som nævnt under punkt 2 uden fordeling af
fradragsretten over 10 år.
2. Der gives adgang til at oprette rateordninger i pengeinstitutter.
Reglerne om fordeling af fradragsretten for indbetalinger til
rateforsikringer skal gælde tilsvarende for rateordninger i
pengeinstitutter.
3. Opfyldningsfradraget i pensionsbeskatningslovens § 18 på 25.000
kr. reguleres efter det under punkt 1 nævnte reguleringstal.
4. 2.000 kr.s fradraget i pensionsbeskatningslovens § 50 afskaffes i
overensstemmelse med den oprindelige skattereformaftale.
5. Der indføres en begrænsning vedrørende livsforsikringer, der i
dag er omfattet af reglerne om et begrænset fradrag på 2.000 kr.
om året.
Lovforslaget omfatter de ændringer, der følger af punkt 1-4 ovenfor.
Punkt 5 er indeholdt i lovforslag nr. L 45, som blev fremsat den
22. oktober 1985.
Efter den oprindelige skattereformaftale af 19. juni 1985 skulle der
indføres en grænse på 50.000 kr. for det årlige fradrag, der kan
foretages for indbetalinger til pensionsordninger, hvortil præmier
og bidrag hidtil har været skattefri. Endvidere skulle der være
adgang til at oprette pensionsordninger med skattefrihed for
udbetalingerne, men uden fradragsret for indbetalingerne. Under
arbejdet med at omsætte aftalens bestemmelser til lovtekst viste
der sig forskellige vanskeligheder. Loftet over
fradragsberettigede pensionsindbetalinger ville i særlig grad
ramme personer, der har en kort opsparingsperiode. Det gælder
f.eks. selvstændige erhvervsdrivende, som begynder
pensionsopsparing i en sen alder, eller førtidspensionister.
Endvidere viste det sig, at 50.000 kr.s begrænsningen vanskeligt
lod sig forene med en række pensionsordninger, hvortil
indbetalingerne foretages på en særlig måde. Det drejer sig om de
såkaldte tilsagnsordninger, hvor arbejdsgiveren har givet de
ansatte tilsagn om en pension, der udgør en bestemt procentdel af
slutlønnen. Det blev endvidere konstateret, at indførelsen af en
50.000 kr.s begrænsning ville medføre store administrative byrder
og omkostninger for skattemyndighederne og de institutioner
(livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pengeinstitutter m.v.),
der forvalter pensionsmidlerne.
På denne baggrund blev 50.000 kr.s grænsen opgivet. Samtidig blev
aftalen om adgang til at oprette pensionsordninger med
skattefrihed for udbetalingerne, men uden fradragsret for
indbetalingerne, ophævet, da aftalen herom havde baggrund i den
planlagte begrænsning af fradragsretten.
Lovforslaget berører herefter ikke de gældende regler om fradragsret
for indbetalinger til pensionsordninger, der omfattes af
pensionsbeskatningslovens afsnit I. De hidtidige overgrænser for
indbetalinger til kapitalpension skal dog efter
skattereformaftalen afløses af en grænse på 25.000 kr. for det
årlige fradrag, der kan foretages for indbetalinger til disse
ordninger.
Lovforslagets indhold
1. Kapitalpension
Kapitalpension er en fælles betegnelse for kapitalforsikring i
pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed. Bestemmelserne herom
findes i pensionsbeskatningslovens §§ 10 og 12. Ordningerne kan
kun oprettes i et livsforsikringsselskab eller pengeinstitut, der
virker her i landet.
En kapitalpensionsordning skal være oprettet inden det fyldte 60. år
og må tidligst komme til udbetaling ved det fyldte 60 år,
medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet. Der
kan dog tillige bestemmes udbetaling i tilfælde af invaliditet.
Ved død udbetales pensionskapitalen enten til visse begunstigede
eller til den pågældendes dødsbo.
En kapitalforsikring i pensionsøjemed kan tegnes som en
risikoforsikring. Den kan enten tegnes således, at den kun kommer
til udbetaling, hvis forsikrede oplever udbetalingstidspunktet,
eller således, at den kun udbetales, hvis forsikrede afgår ved
døden inden udbetalingstidspunktet. En anden mulighed er at tegne
kapitalforsikring i pensionsøjemed som en livsforsikring med
udbetaling ved forsikredes opnåelse af den aftalte pensionsalder
eller død forinden.
En opsparing i pensionsøjemed skal som udgangspunkt indsættes på
indlånskonto i det pågældende pengeinstitut. Midlerne kan dog også
anbringes i værdipapirer. De nærmere regler herom er fastsat i
ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 39 af 7.
februar 1984 om beskatningen af pensionsordninger m.v.
De præmier og bidrag, der indbetales til en kapitalpensionsordning,
skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Det samme gælder bonus
og renter m.v., der tilskrives ordningen. Værdien af ordningen
skal heller ikke medregnes ved formueopgørelsen. Afkastet af de
opsparede midler er derimod omfattet af afgiftspligten efter lov
nr. 222 af 3. juni 1983 om en realrenteafgift af visse
pensionskapitaler m.v.
Efter de gældende regler kan kapitalforsikring og opsparing i
pensionsøjemed kun oprettes efter aftale mellem en arbejdstager og
dennes arbejdsgiver, og alle indbetalinger skal foretages af
arbejdsgiveren.
Der er i pensionsbeskatningslovens § 16 fastsat visse grænser for,
hvor meget der med skattemæssig virkning kan indbetales til
kapitalpension. For et indkomstår kan der til kapitalforsikring og
opsparing i pensionsøjemed i alt anvendes højst 15 pct. af
arbejdstagerens samlede løn i indkomståret hos den pågældende
arbejdsgiver. For arbejdstagere, der er fyldt 45 år ved årets
begyndelse, kan dog anvendes 20 pct. Endvidere må der i det
enkelte år højst indbetales i alt 62.400 kr. Beløbet reguleres
efter udskrivningslovens regler og udgør for året 1985: 79.000 kr.
og for 1986: 80.600 kr.
Ved udbetaling af kapitalpension betales en afgift på 40 pct. af
ordningens værdi på udbetalingstidspunktet. Afgiften beregnes og
indbetales til statsskattedirektoratet af vedkommende
forsikringsselskab eller pengeinstitut.
Ved ophævelse af en kapitalpensionsordning i utide og ved
dispositioner i strid med vilkårene for ordningen betales tillige
tillægsskat, hvis den afgiftspligtige er fuldt skattepligtig her i
landet ved afgiftspligtens indtræden.
Efter lovforslaget skal alle have mulighed for at oprette
kapitalpension i form af kapitalforsikring eller opsparing i
pensionsøjemed. Bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens §§ 10
og 12 og en række andre bestemmelser er derfor tilpasset således,
at reglerne kommer til at omfatte alle skattepligtige. Da reglerne
fremtidig vil gælde blandt andet selvstændige erhvervsdrivende med
svingende indkomster, er der ikke stillet forslag om indbetaling
af bestemte årlige bidrag.
De gældende begrænsninger af indbetalingerne til 15/20 pct. af
lønindtægten og loftet på de 62.400 kr. skal efter forslaget
afløses af en bestemmelse om, at der for et indkomstår i alt højst
kan anvendes 25.000 kr. til kapitalforsikring og opsparing i
pensionsøjemed. Beløbet på 25.000 kr. skal reguleres efter
reglerne i § 20 i det samtidig med dette lovforslag fremsatte
forslag til lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(Personskatteloven).
Fradraget skal efter lovforslaget endvidere kunne rummes i
forsikredes eller kontohavers egen personlige indkomst.
Bortset herfra skal de hidtidige regler om kapitalpension fortsat
være gældende både for lønmodtagere og for andre skattepligtige.
For ordninger, der er oprettet før 1. januar 1987, skal der dog
være mulighed for at foretage en opdeling af allerede aftalte
bidrag udover 25.000 kr., således at det overskydende beløb uden
skattemæssige konsekvenser kan indbetales til en rateforsikring
eller rateopsparing i pensionsøjemed som omtalt nedenfor under
punkt 2.
2. Rateordninger i pengeinstitutter
I pensionsbeskatningslovens afsnit I om pensionsordninger m.v., hvor
bidrag eller præmier er skattefri, er ordningerne systematisk
inddelt i 4 kategorier: Pensionsordninger med løbende
udbetalinger, rateforsikringer i pensionsøjemed,
kapitalpensionsordninger og indeksordninger.
Pensionsordninger med løbende udbetalinger har som hovedformål at
udbetale løbende pensionsydelser i form af alders-, invalide-,
ægtefælle- eller børnepension. Som eksempel kan nævnes
tjenestemandspension, pensionskasseordninger, liv- og
overlevelsesrenter. Karakteristisk for disse ordninger er, at
pensionsydelserne normalt bortfalder ved den berettigedes død.
Ordninger af denne art kan efter deres karakter kun oprettes i
pensionskasser og forsikringsselskaber. Udbetalingerne er normalt
indkomstskattepligtige. Ved ophævelse m.v. i utide skal der
betales 40 pct. afgift og i visse tilfælde tillægsskat.
Rateforsikringer i pensionsøjemed er i modsætning til ordninger med
løbende udbetalinger kapitalforsikringer, hvor forsikringssummen
udbetales i lige store rater over et aftalt åremål af mindst 10
år. Rateudbetalingerne er normalt indkomstskattepligtige, og
beskatningsreglerne er stort set de samme som for ordninger med
løbende udbetalinger.
Kapitalpensionsordninger er omtalt ovenfor under 1. De kan som nævnt
oprettes både som kapitalforsikring i livsforsikringsselskaber og
som opsparing i pengeinstitutter.
Indeksordninger er forsikringsordninger eller opsparingsordninger med
tilknyttet indekskontrakt, oprettet efter lov om pristalsreguleret
alderdomsforsikring og alderdomsopsparing. Disse kontrakter har
ligeledes kunnet oprettes både i forsikringsselskaber og
pengeinstitutter. Nye kontrakter har ikke kunnet oprettes siden
24. november 1971.
Efter gældende regler har kapitalpensionsordninger og indeksordninger
altså kunnet oprettes både i forsikringsselskaber og i
pengeinstitutter, medens rateordninger kun kan oprettes i
forsikringsselskaber. Efter lovforslaget indføres en ordning,
hvorved der bliver adgang til at oprette tilsvarende rateordninger
i pengeinstitutter.
Forslaget om indførelse af rateopsparing i pensionsøjemed er udformet
på en sådan måde, at vilkårene for denne ordning i videst muligt
omfang svarer til de vilkår, der gælder for rateforsikring i
pensionsøjemed.
Rateopsparing skal herefter indeholde bestemmelse om, at det
opsparede beløb skal udbetales i rater over mindst 10 år, og at
rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal
udbetales til denne. Opsparingen skal være påbegyndt før
kontohaverens fyldte 55. år efter aftale mellem pengeinstituttet
og kontohaveren og dennes eventuelle arbejdsgiver, såfremt
arbejdsgiveren skal bidrage til ordningen. Der skal være truffet
bestemmelse om en indbetalingsperiode og om størrelsen af det
årlige indskud. Efter det fyldte 55. år skal opsparingen kun kunne
forøges med indbetalinger, der svarer til halvdelen af ordningens
værdi ved det fyldte 55. år, samt halvdelen af de fremtidige
indbetalinger, der var aftalt til ordningen.
Rateudbetalingerne kan tidligst begynde ved kontohaverens fyldte 60.
år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet.
Der kan dog tillige aftales udbetaling ved kontohaverens død før
det fyldte 60. år eller i tilfælde af invaliditet. Der kan ikke
aftales senere udbetaling for sidste rate end det kalenderår,
hvori kontohaveren fyder 80 år. Der skal være adgang til at
indsætte visse begunstigede ved død.
Da rateopsparing i pensionsøjemed lige som opsparing i pensionsøjemed
foregår ved indbetalinger på indlånskonto i et pengeinstitut, skal
de opsparede midler efter forslaget kunne anbringes i værdipapirer
efter samme regler, som gælder for kapitalopsparing.
Udbetalingerne fra rateopsparing i pensionsøjemed skal beskattes på
samme måde som udbetalinger fra rateforsikringer i pensionsøjemed.
Herefter skal rateudbetalingerne indkomstbeskattes, og der skal ved
ophævelse i utide og dispositioner i strid med vilkårene for
ordningen betales 40 pct. afgift og tillægsskat.
I de tilfælde, hvor ordningen ikke oprettes som led i en
pensionsordning med en arbejdsgiver, skal der endvidere gælde
samme begrænsning i fradragsretten for indbetalingerne som for
rateforsikring i pensionsøjemed. Det betyder, at fradragsretten
for årlige indbetalinger over 25.000 kr. skal fordeles over 10 år
efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 18, hvis
indbetalingsperioden er mindre end 10 år, jfr. nedenfor under
punkt 3.
3. Opfyldningsfradraget i pensionsbeskatningslovens § 18
Efter pensionsbeskatningslovens § 18 er der fuld fradragsret for
indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger,
rateforsikringer i pensionsøjemed og indekskontrakter, medmindre
bidragene eller præmierne er betalt af arbejdsgiveren.
Hvis bidragene er betalt af arbejdsgiveren, dvs. hvis ordningen er
oprettet som led i en pensionsordning i ansættelsesforhold, skal
bidragene efter lovens § 19 ikke medregnes ved opgørelsen af
arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Reglerne i lovens § 18
gælder således kun for privattegnede ordninger og for egne indskud
m.v. i arbejdsgiveradministrerede ordninger.
Efter pensionsbeskatningslovens § 18 er det hovedreglen, at
indbetalingerne kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst i det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Dette
gælder dog kun fuldt ud, når præmie- eller bidragsperioden er 10
år eller derover.
Kapitalindskud (indskud en gang for alle) kan ikke fradrages fuldt ud
i indbetalingsåret, men skal fordeles over en fradragsperiode på
10 år, således at indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og
hvert af de følgende 9 år.
Det samme gælder, når præmieindbetalingsperioden er mindre end 10 år.
I disse tilfælde skal fradragsretten for de præmiebeløb, der i alt
skal betales, ligeledes fordeles over en periode på 10 år.
Tiendedelsfradraget for kapitalindskud og for indbetalinger til
ordninger med kortere bidragsperiode end 10 år kan i visse
tilfælde suppleres med et opfyldningsfradrag. Hvis det samlede
årlige tiendedelsfradrag for indbetalinger til pensionsordninger
med løbende udbetalinger og rateforsikringer i pensionsøjemed
udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan skatteyderen forhøje det
årlige fradrag indtil 25.000 kr., indtil samtlige præmier og
indskud er bragt til fradrag. Der kan dog ikke vælges højere
fradrag end det præmiebeløb, der faktisk er forfaldet i
indkomståret.
Efter forslaget skal opfyldningsfradraget på 25.000 kr., der er
begrundet i hensynet til at undgå bagatelfradrag som følge af
fordelingsreglen, reguleres efter reglerne i § 20 i forslag til
lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(Personskatteloven).
Fradragsreglerne i pensionsbeskatningelovens § 18 skal som nævnt
ovenfor under punkt 2 også gælde for indbetalinger til
rateopsparing i pensionsøjemed. Opfyldningsfradraget på 25.000
kr. kommer herefter til at omfatte det samlede årlige
tiendedelsfradrag for indbetalinger til pensionsordninger med
løbende udbetalinger, rateforsikringer i pensionsøjemed og
rateopsparing i pensionsøjemed.
4. 2.000 kr.s fradraget
Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 50 kan der ved
indkomstopgørelsen foretages et årligt fradrag på i alt 2.000 kr.
for udgifter til livsforsikringer m.v., der ikke omfattes af
pensionsbeskatningsreglerne i lovens afsnit I, udgifter til syge-
og ulykkeforsikring samt indskud på børneopsparings- og
selvpensioneringskonti.
Fradragsbeløbet omfatter endvidere indbetalinger til ordninger med
fuld fradragsret, der efter lovens § 1, stk. 2, er valgt beskattet
efter reglerne i § 50.
Ved lovforslag nr. L 45, der blev fremsat den 22. oktober 1985, er
disse regler foreslået ændret på to punkter. For det første er
adgangen til at vælge fuldt fradragsberettigede ordninger henført
til beskatning efter § 50 foreslået begrænset til personer, der
ikke er fuldt skattepligtige her til landet. Denne bestemmelse
skal have virkning fra den 22. oktober 1985. For det andet er der
foreslået indført en afgift på 40 pct. af årlige præmiebeløb, der
overstiger et grundbeløb på 4.000 kr., til livsforsikringer, der
ikke er rene risikoforsikringer. For skattepligtige personer skal
bestemmelsen herom have virkning for livsforsikringer, hvor
skriftlig begæring om oprettelsen er fremsat over for
forsikringsselskabet eller dettes repræsentant den 22. oktober
1985 eller senere.
Efter nærværende lovforslag skal 2.000 kr.s fradraget i lovens § 50,
stk. 2, afskaffes.
Forslaget medfører bl.a., at fradragsretten for indbetalinger til
børneopsparings- og selvpensioneringskonti bortfalder. Der kan dog
stadig foretages indskud uden fradrag, og reglerne om
formueskattefritagelse for indeståendet og
indkomstskattefritagelse for tilskrevne renter skal fortsat være
gældende. Afkastet af selvpensioneringskonti er dog
afgiftspligtigt efter realrenteafgiftsloven.
Andre bestemmelser
Forslaget indeholder endvidere en række ændringsforslag, der ikke har
forbindelse med reformforslaget. Disse ændringer er hovedsagelig
af redaktionel og teknisk art. Forslagene vil blive omtalt
nedenfor under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
I tilknytning til de foreslåede ændringer af pensionsbeskatningsloven
er der i forslagets § 2 foreslået nogle ændringer i
realrenteafgiftsloven, hvorved de i forslagets § 1, nr. 7, nævnte
rateopsparinger i pensionsøjemed inddrages under
realrenteafgiftspligten.
Ikrafttrædelse
Det foreslås, at loven skal have virkning fra og med indkomståret
1987.
Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser
Der er i det samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag til lov
om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(Personskatteloven) givet en samlet redegørelse for de
administrative virkninger af skattereformen.
Dette lovforslag indebærer nye indberetningskrav til
forsikringsselskaberne og pengeinstitutterne. Der vil endvidere
være behov for kontrol med overholdelse af især de nye regler for
kapitalpension og de nye rateopsparingsordninger i
pengeinstitutterne. Det administrative merarbejde herved vil især
have betydning i en overgangsperiode. Hertil kommer, at især
ophævelsen af 2.000 kr.s fradraget, men også en række andre
forenklinger i loven, vil medføre visse lettelser i
administrationen af loven. Samlet set vil der dog blive tale om en
administrativ merbelastning.
En vurdering af lovforslagets provenumæssige konsekvenser omfatter
tre elementer
a) ophævelse af 2.000 kr.s fradraget
b) adgang til rateopsparingsordninger
c) selvstændige erhvervsdrivende m.fl. får adgang til at oprette
kapitalpensionsordninger, og det årlige indskud på
kapitalpensionsordninger begrænses til maksimalt 25.000 kr. for
alle.
Ophævelse af 2.000 kr.s fradraget skønnes at medføre en
provenugevinst på omkring 1,4 mia. kr. i slutvirkningen. Gevinsten
er opgjort i forhold til udskrivningsreglerne i det ovenfor nævnte
forslag til personskattelov.
Muligheden for fremover at kunne oprette rate-opsparingsordninger i
pengeinstitutter skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser. Dette skyldes, at tilsvarende ordninger hidtil har
kunnet tegnes i forsikringsselskaber, hvorfor omfanget af disse
ordninger ikke forventes at vokse. Der kan derimod nok blive tale
om, at nogle vælger rateopsparing i et pengeinstitut frem for en
rateforsikring i et forsikringsselskab.
Selvstændige erhvervsdrivende m.fl.'s adgang til at tegne en
kapitalpension skønnes i 1987 at medføre et provenutab i
størrelsesordenen 50 mill. kr. Skønnet er særdeles usikkert, da
det er vanskeligt at vurdere, om denne mulighed vil forøge denne
gruppes samlede pensionsopsparing. Der vil nok snarere være tale
om, at selvstændige eventuelt vælger en kapitalpensionsordning i
stedet for andre former for skattebegunstiget pensionsopsparing.
Hertil kommer, at mange selvstændige også fremover vil finde det
mere hensigtsmæssigt at placere deres opsparing i virksomheden end
at binde den i skattebegunstigede pensionsordninger. Tendensen til
at placere opsparing i egen virksomhed må i øvrigt forventes at
blive styrket ved den opsparingsordning, der er indeholdt i
lovforslaget om beskatning af selvstændige erhvervsdrivende.
Begrænsningen af de årlige indbetalinger til kapitalpensionsordninger
til maksimalt 25.000 kr. skønnes ikke at medføre nogen reduktion i
den samlede pensionsopsparing. Dels ligger størstedelen af de
indbetalte beløb under denne grænse, dels antages beløb ud over
grænsen at blive overført til andre ordninger, f.eks.
rateopsparing, rateforsikring, livrente etc.
På længere sigt medfører begrænsningen af de årlige indbetalinger
til 25.000 kr. et merprovenu, da de udbetalte kapitalpensioner,
hvoraf der betales en afgift på 40 pct., reduceres, mens det som
nævnt må antages, at udbetalingerne fra andre pensionsordninger,
hvor udbetalingen er indkomstskattepligtig, øges tilsvarende.
Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. er senest ændret ved
lov nr. 624 af 21. december 1983, jfr. Folketingstidende 1983-84
sp. 810, 1115, 2806, 3229; tillæg A sp. 729, tillæg B sp. 115 og
tillæg C sp. 143.
Lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. er
gennemført ved lov nr. 222 af 3. juni 1983, jfr. Folketingstidende
1982-83 sp. 9036, 9735, 12214, 12371; tillæg A sp. 3819, tillæg B
sp. 1785 og tillæg C sp. 553.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1-5
Som nævnt under de almindelige bemærkninger skal der efter forslaget
være adgang for alle til at oprette kapitalpension.
Efter de gældende regler kan der kun oprettes kapitalpension efter
aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver, og det er
fastsat, at præmier eller kapitalindskud skal indbetales af
arbejdsgiveren. Ændringsforslagene går ud på at foretage en
redaktionel tilpasning af lovteksten. Der er således ikke noget
til hinder for, at præmier og bidrag fortsat indbetales af
arbejdsgiveren.
Til § 1, nr. 6
Efter lovens § 10, nr. 3, kan det aftales, at en kapitalforsikring i
pensionsøjemed skal udbetales før det fyldte 60. år i tilfælde af
tidligere indtruffen invaliditet.
Efter forslaget skal der endvidere kunne tegnes en
invalidesumforsikring i tilknytning til ordningen. En invalidesum
kommer kun til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid inden
det aftalte udbetalingstidspunkt for kapitalpensionsordningen, og
forsikringssummen udbetales uafhængig af
kapitalpensionsforsikringen. Ved oprettelse af
invalidesumforsikring kan det således undgås, at
kapitalpensionsordningen må ophæves helt eller delvis i tilfælde
af indtruffen invaliditet. Forslaget gælder kun invalidesum, der
udbetales ved en nedsættelse af erhvervsevnen med 2/3 eller
derover.
Til § 1, nr. 7
Som nævnt under de almindelige bemærkninger skal der indføres adgang
til at oprette rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter.
Der indføres hermed en ny form for pensionsopsparing. Hidtil har der
i pengeinstitutter kun kunnet foretages kapitalopsparing, medens
ordninger med ratevis udbetaling af de opsparede midler kun har
kunnet foretages i forsikringsselskaber (rateforsikring i
pensionsøjemed).
De foreslåede regler om rateopsparing i pensionsøjemed er i
overensstemmelse med reformaftalen udformet i nøje
overensstemmelse med de regler, der gælder for rateforsikringer.
Der henvises herom til de almindelige bemærkninger.
Som der anført har man dog foreslået, at indbetalingerne til en
rateopsparing i pensionsøjemed skal kunne anbringes i værdipapirer
på samme måde som opsparing i pensionsøjemed. Det har endvidere
været nødvendigt at fastsætte bestemmelser om indbetalingerne til
disse ordninger, da der ikke som ved forsikringsordninger findes
særlige lovregler om præmiebetaling og virkningen af udeblivelse
med præmier.
Indbetalingernes størrelse og indbetalingsperiodens længde har
betydning for beregningen af fradragsretten efter lovens § 18, da
der kun er fuld fradragsret i indbetalingsåret, når
indbetalingsperioden er 10 år eller derover, medens engangsindskud
og indbetalinger over en kortere periode end 10 år skal fordeles
over en årrække.
Det er herefter foreslået, at vilkårene for en rateopsparing i
pensionsøjemed skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet
og kontohaveren samt dennes eventuelle arbejdsgiver, og at der
heri skal være truffet bestemmelse dels om en indbetalingsperiode,
dels om størrelsen af det årlige indskud. Hvis indbetalingerne
ikke overholdes, er der i forslagets § 1, nr. 29, stillet forslag
om en regulering af indkomstansættelserne, jfr. nedenfor.
For rateforsikringer i pensionsøjemed gælder efter lovens § 8, nr. 1,
at der efter forsikredes fyldte 55. år kun kan oprettes en
rateforsikring som tillæg til en før denne alder oprettet police
og kun med en forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter
som efter den tidligere police ikke vil overstige halvdelen af den
tidligere aftalte forsikringssum.
Bestemmelsen herom, der tager sigte på at hindre store
fradragsberettigede indskud kort før pensioneringstidspunktet, kan
ikke umiddelbart anvendes på rateopsparing. Det er i stedet
foreslået, at forhøjelse af indbetalingerne til en rateopsparing
efter det 55. år begrænses til beløb, der svarer til halvdelen af
ordningens værdi ved det fyldte 55. år samt halvdelen af de
fremtidige indbetalinger, der var aftalt.
Som nævnt under de almindelige bemærkninger skal den opsparede
kapital udbetales i så vidt muligt lige store rater. Der kan ikke
som i forsikringsordninger fikseres et bestemt årligt ratebeløb,
da rateopsparingen i udbetalingsperioden forøges med
rentetilvæksten på den tilbageværende, ikke udbetalte
pensionskapital. For at tilvejebringe en jævn fordeling af
rentetilvæksten over hele udbetalingsperioden er det foreslået, at
de årlige rater skal udgøre et beløb, svarende til ordningens
værdi ved udbetalingsårets begyndelse, delt med det antal år,
hvori udbetaling endnu ikke har fundet sted. Hvis ordningens værdi
for eksempel udgør 500.000 kr. ved udbetalingernes begyndelse, og
den aftalte udbetalingsperiode er 10 år, udgør første rate 1/10
heraf eller 50.000 kr. Den anden rate udgør 1/9 af ordningens
værdi ved begyndelsen af år 2, den tredie rate 1/8 af værdien ved
begyndelsen af år 3, og så fremdeles. Det samlede
udbetalingsforløb er illustreret i skemaet nedenfor.
Med hensyn til indsættelse af begunstigede ved død er der foreslået
samme bestemmelse for rateopsparing i pensionsøjemed, som gælder
for opsparing i pensionsøjemed. Begunstigelsesbestemmelsen i
lovens § 5, stk. 2, om indsættelse af »nærmeste pårørende« er kun
anvendelig på forsikringsordninger. Som begunstigede efter
kontohaverens død kan herefter indsættes ægtefælle, herunder
fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og
disses livsarvinger. Det er ikke stillet som betingelse, at
begunstigede livsarvinger skal være under 24 år, da rateopsparing
lige som kapitalopsparing og rate- og kapitalforsikring er en
kapitalordning, der i alle tilfælde kommer til udbetaling, selv om
kontohaveren dør uden at efterlade sig ægtefælle eller
livsarvinger under 24 år. Et krav om, at kun livsarvinger under 24
år må indsættes som begunstiget, gælder kun ved pensionsordninger
med løbende udbetalinger. I disse ordninger bortfalder
udbetalingerne ved den berettigedes død, og fradragsretten for
indbetalingerne er i sig selv betinget af, at udbetalingerne efter
ejerens død kun kan tilfalde ægtefælle eller livsarvinger under 24
år, jfr. lovens § 2, nr. 4.
Lovens kriterium for børnepension (livsarvinger under 24 år) gør sig
dog også gældende for erhververe af kapitalordninger, der
udbetales ratevis. Efter lovens § 20, stk. 1, nr. 2, er
udbetalinger fra en rateforsikring i pensionsøjemed til
livsarvinger således kun indkomstskattepligtige som pension, hvis
raterne udbetales til livsarvinger under 24 år. Tilfalder raterne
en livsarving over 24 år, skal der betales afgift af ordningens
værdi efter lovens § 29, stk. 2. Udbetalingen medfører dog ikke
tillægsskat. Dette følger af lovens § 48, stk. 1, 2. pkt.,
hvorefter der ikke skal betales tillægsskat, når afgiftspligt
indtræder efter, at den tidligere ejer af forsikringen er afgået
ved døden.
Disse regler skal efter forslaget også gælde for rateopsparing i
pensionsøjemed, jfr. lovforslagets § 1, nr. 31, om
indkomstbeskatning af rateudbetalinger til livsarvinger under 24
år, og lovens § 29, stk. 2, sammenholdt med § 48, stk. 1, 2. pkt.,
om afgiftspligt for personer, der ikke er indkomstskattepligtige
af udbetalingerne efter lovens § 20, stk. 1, nr. 2.
Udbetalingsforløbet for en rateopsparing er vist nedenfor. Det er
forudsat, at ordningen ved første rateudbetaling har en værdi af
500.000 kr. Endvidere er det forudsat, at rentetilvæksten i
udbetalingsperioden er 7 pct. p.a. (efter betaling af
realrenteafgift), og at rateudbetalingen hvert år finder sted den
1. januar.
Til § 1, nr. 8-12
Ændringerne er konsekvensændringer i anledning af, at der indføres
kapitalpension for alle, jfr. bemærkningerne til § 1, nr. 1-5.
I forslagets § 1, nr. 12, er der endvidere foretaget en redaktionel
ændring af lovens § 12, nr. 3, sidste pkt., idet lov om
invalidepension m.v. er ophævet og afløst af lov nr. 217 af 16.
maj 1984 om social pension.
Til § 1, nr. 13
Ændringen er en konsekvensændring.
Til § 1, nr. 14
Det er i lighed med forslaget til § 1, nr. 6, om kapitalforsikring i
pensionsøjemed foreslået, at der også skal være mulighed for at
oprette en invalidesumforsikring i tilknytning til en opsparing i
pensionsøjemed.
Til § 1, nr. 15-17
Som nævnt under punkt 1 i de almindelige bemærkninger skal de
gældende overgrænser i lovens § 16 om indbetalinger til
kapitalpension afløses af en bestemmelse om, at der for et
indkomstår i alt højst kan anvendes 25.000 kr. til
kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed. Beløbet på 25.000
kr. skal reguleres efter reglerne i § 20 i lov om indkomstskat og
formueskat for personer m.v. (Personskatteloven).
Forslagets § 1, nr. 15, tager sigte på at ændre lovens § 16 i
overensstemmelse hermed. Forslagene til § 1, nr. 16 og 17 er
konsekvensændringer.
Til § 1, nr. 18
Ændringen er redaktionel.
Til § 1, nr. 19
Bestemmelsen i lovens § 18, stk. 1, 1. pkt., om fradragsret for
bidrag eller præmier til pensionsordninger med løbende
udbetalinger, rateforsikringer i pensionsøjemed og indeksordninger
foreslås omredigeret. I forbindelse hermed skal henvisningen til
pensionsordninger med løbende udbetalinger m.v. afløses af en
almindelig henvisning til pensionsordninger, der omfattes af
lovens kapitel 1. Det skyldes, at der efter lovforslaget bliver en
almindelig adgang til at oprette kapitalpension, og at der
indføres en ny pensionsform, rateopsparing i pensionsøjemed, der
ligeledes skal kunne oprettes af alle. Ved den foreslåede
formulering af lovens § 18, stk. 1, 1. og 3. pkt., inddrages disse
ordninger under fradragsretten efter § 18, respektive
bortseelsesretten efter lovens § 19, for pensionsordninger, hvor
bidrag eller præmier er skattefri.
Den foreslåede formulering af lovens § 18, stk. 1, 2. pkt. indeholder
en realitetsændring i forhold til gældende ret, hvorefter
fradraget gælder de i indkomståret forfaldne bidrag eller
præmier. For opsparing i pensionsøjemed og for de nye
rateopsparinger i pensionsøjemed gælder der ikke, som ved
forsikringsordninger m.v., noget egentligt forfaldstidspunkt. Det
er derfor foreslået, at indbetalinger til disse ordninger skal
fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted.
Til § 1, nr. 20
Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr. 15, fastsættes der en generel
overgrænse på 25.000 kr. for indbetalinger til kapitalpension.
Hvis en person både har egne indbetalinger til kapitalpension og
indbetalinger fra en arbejdsgiver til en sådan ordning, fastsættes
der i den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 18,
stk. 2, en prioritetsregel, således at
arbejdsgiverindbetalingerne først medgår ved opgørelsen af 25.000
kr.s loftet. Fradrag for egne indbetalinger til kapitalpension kan
således højst udgøre et beløb svarende til forskellen mellem de
25.000 kr. og arbejdsgiverindbetalingerne.
I overensstemmelse med skattereformaftalen foreslås der i lovens §
18, stk. 2, endvidere indført en bestemmelse om, at fradrag for
indbetalinger til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed
skal kunne rummes i ejerens personlige indkomst i det pågældende
indkomstår, opgjort efter § 3 i forslag til lov om indkomstskat og
formueskat for personer m.v. (Personskatteloven).
Indbetalingsdele, som ikke kommer til fradrag på grund af 25.000 kr.s
reglen eller reglen om personlig indkomst, kan hverken overføres
til fradrag hos ægtefællen eller fremføres til fradrag i et senere
indkomstår.
Til § 1, nr. 21
Ændringerne er konsekvensændringer.
Til § 1, nr. 22
I konsekvens af, at indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed
skal kunne fratrækkes i det indkomstår, hvori indbetaling har
fundet sted, jfr. forslagets § 1, nr. 19, foreslås det, at 10 års
perioden ved fordeling af fradragene efter lovens § 18, stk. 3,
også skal begynde i indbetalingsåret.
Til § 1, nr. 23
Der er tale om konsekvensændring.
Til § 1, nr. 24
Forslaget går ud på at indføre regulering af opfyldningsfradraget på
25.000 kr. efter reguleringstallet.
Til § 1, nr. 25-28
Der er tale om konsekvensændringer.
Til § 1, nr. 29
Pensionsbeskatningsloven indeholder ikke nogen bestemmelser om,
hvorledes der skal forholdes, hvis en skatteyder, der har
foretaget fradrag efter reglerne i lovens § 18, stk. 1, eller stk.
3-4, senere nedsætter eller standser indbetalingerne til
ordningen. Det kan f.eks. forekomme, at en skatteyder, der har
tegnet en rateforsikring med en årlig præmie på 50.000 kr. i 8 år,
standser præmiebetalingen efter 5 år og lader forsikringen
omskrive til fripolice. I dette tilfælde har den pågældende efter
reglerne i lovens § 18, stk. 3, fratrukket 1/10 af det samlede
præmiebeløb (8 * 50.000 kr.) dvs. 1/10 af 400.000 kr. eller
40.000 kr. om året ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst.
Da der faktisk kun er betalt 5 præmier a 50.000 kr. eller i alt
250.000 kr., skulle det årlige fradrag kun have været 1/10 heraf
eller 25.000 kr.
I sådanne tilfælde er det ligningsmæssig praksis, at skatteyderens
fradrag omberegnes i forhold til de faktisk betalte præmier, og at
indkomstansættelserne forhøjes i overensstemmelse hermed. I
eksemplet nedsættes fradraget for de forløbne 5 år således til
25.000 kr. årlig. Det resterende præmiebeløb (125.000 kr.) kan på
sædvanlig måde trækkes fra med 25.000 kr. i hvert af de følgende 5
indkomstår.
Bestemmelserne i den foreslåede § 18A, stk. 1, går ud på at lovfæste
denne praksis. Da fradragene har medført en likviditetsforøgelse
for skatteyderen, og indbetalingerne har været skattebegunstiget
af realrenteafgift af afkastet i stedet for indkomstbeskatning og
af fritagelse for formueskat, har man medtaget en bestemmelse om,
at de for meget fratrukne beløb skal forhøjes med 6 pct. pr. år
fra udløbet af fradragsårene og indtil udløbet af det indkomstår,
hvori præmie- eller bidragsbetalingen nedsattes eller ophørte. Det
svarer i princippet til, hvad der gælder ved indkomstbeskatning af
investeringsfondshenlæggelser, der ikke eller ikke fuldt ud er
benyttet til forlods afskrivning inden den fastsatte frist, jfr. §
9, stk. 1, i lov om investeringsfonds.
Et krav om efterbeskatning efter disse retningslinier vil undertiden
kunne ramme den skattepligtige unødigt hårdt, da de midler, der
indestår i ordningen, ikke kan hæves til betaling af
skattetilsvaret, uden at det medfører pligt til at betale afgift
og tillægsskat af ordningens værdi.
For at afværge sådanne situationer er det i bestemmelserne i § 18A,
stk. 2, foreslået, at den skattepligtige skal have adgang til at
vælge mellem efterbeskatning (og opretholdelse af ordningen) eller
fuldstændig ophævelse af ordningen uden afgiftsmæssige
konsekvenser. Hvis der vælges afgiftsfri ophævelse af ordningen,
medfører det, at den skattepligtige stilles, som om ordningen
aldrig var oprettet. Konsekvensen heraf er, at de foretagne
fradrag skal medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst for
fradragsårene (med procenttillæg), og at ordningen skattemæssigt
betragtes som bortfaldet. I disse tilfælde bliver der således
heller ikke spørgsmål om videreførelse af fradragsret for de
præmier eller bidrag, der faktisk er betalt, før indbetalingerne
nedsattes eller standsedes.
Til § 1, nr. 30
Der er tale om konsekvensændring.
Til § 1, nr. 31
Forslaget går ud på at omformulere lovens § 20, stk. 1, nr. 2,
således at reglerne om indkomstbeskatning af rateudbetalinger fra
en rateforsikring i pensionsøjemed også kommer til at omfatte
udbetalinger fra en rateopsparing i pensionsøjemed.
Til § 1, nr. 32
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 47.
Til § 1, nr. 33
Efter lovens § 21 skal for store indbetalinger, som en arbejdstagers
arbejdsgivere foretager til arbejdstagerens kapitalpension,
medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige
indkomst for det pågældende indkomstår. Dette er en konsekvens af,
at arbejdsgiverens indbetalinger til ordningen efter reglerne i
lovens § 19 skal holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige
indkomst. Hvis arbejdsgiverens indbetalinger overstiger
maksimumbeløbet i § 16, skal den overskydende del derfor medregnes
ved indkomstopgørelsen for arbejdstageren ligesom løn i øvrigt.
Dette er fastsat i den foreslåede bestemmelse i § 21, 1. pkt.
Efter forslaget er fradragsretten for indbetalinger til
kapitalpension endvidere betinget af, at indbetalingen kan rummes
i den personlige indkomst, jfr. bemærkningerne til § 1, nr. 20.
Fradrag for indbetalinger til kapitalpension kan således ikke
reducere den personlige indkomst i et sådant omfang, at den bliver
negativ.
Bortseelsesreglen i § 19 for arbejdsgiverindbetalinger indebærer i
sit princip, at arbejdstageren »forlods« opnår fradragsret for
arbejdsgiverens pensionsindbetalinger. Hvis arbejdstagerens
personlige indkomst er negativ, må der - for at skabe
overensstemmelse med reglerne i § 18, stk. 2 - derfor foretages en
begrænsning af det fradrag, som arbejdstageren »forlods« har
opnået. Denne begrænsning foretages i forslaget til § 21, 2. pkt.,
ved at indtægtsføre så stor en del af arbejdsgiverens
indbetalinger, som svarer til den negative personlige indkomst.
Til § 1, nr. 34
Efter de gældende regler skal for store indbetalinger til
kapitalpension indkomstbeskattes hos den pågældende arbejdstager,
og beløbet vil ikke uden afgiftsmæssige konsekvenser kunne
tilbagebetales fra ordningen. Arbejdstageren skal i disse tilfælde
både betale indkomstskat af det for meget indbetalte beløb og til
sin tid betale 40 pct. afgift ved ordningens udløb. Hæves beløbet
inden, skal der endvidere betales tillægsskat. Disse regler kan i
visse tilfælde føre til mindre rimelige resultater.
Efter forslaget skal de gældende overgrænser for indbetalinger til
kapitalpension forenkles til en fælles grænse på 25.000 kr. årlig
(reguleret). Herefter må det antages, at beløbsgrænsen kun
sjældent vil blive overskredet ved en fejltagelse. Derimod vil den
foreslåede regel om, at indskuddene skal kunne rummes i den
pågældendes personlige indkomst, kunne give anledning til
fejldispositioner. Dette gælder navnlig for selvstændige
erhvervsdrivende, der kan have svært ved at overskue størrelsen af
deres personlige indkomst på grund af svingende indtægter eller på
grund af opgørelsen efter de foreslåede regler i lov om
indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende.
Det er derfor foreslået, at der skal være mulighed for
tilbagebetaling af indbetalte beløb, der er holdt inden for 25.000
kr.s grænsen, men som viser sig at overstige den pågældendes
personlige indkomst for det pågældende år. Er der foretaget
indbetaling til flere ordninger, kan der fra den enkelte ordning
højst tilbagebetales et beløb svarende til de i indkomståret
forfaldne bidrag til ordningen.
Tilbagebetaling efter de foreslåede regler skal kunne ske, uden at
dette betragtes som en afgiftspligtig disposition.
Tilbagebetalingen medfører således ikke pligt til at betale afgift
og tillægsskat efter lovens § 28, og kapitalpensionsordningen kan
fortsætte på samme skattemæssige vilkår som før.
Til § 1, nr. 35
Efter de gældende regler er formueskattefriheden for en indeksordning
med opsparingskonto betinget af, at interessenten ikke ophæver
kontrakten inden 5 år efter oprettelsesåret, for kontrakter
oprettet før 6. maj 1971 dog inden 2 år efter udløbet af
oprettelsesåret.
Bestemmelsen er forældet, da der ikke har kunnet oprettes nye
kontrakter efter 24. november 1971, og foreslås derfor ophævet.
Til § 1, nr. 36
Der er tale om konsekvensændringer.
Til § 1, nr. 37
Den foreslåede affattelse af lovens § 25, nr. 2, er en konsekvens af
forslaget om kapitalpension for alle og af, at lov om
invalidepension er afløst af lov om social pension.
Til § 1, nr. 38
Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr. 6 og 14, foreslås det, at der
skal være adgang til at tegne en invalidesumforsikring i
tilknytning til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed.
Da invalidesummen udbetales uafhængig af kapitalpensionsordningen,
må der i loven indsættes en bestemmelse om afgiftspligt ved
udbetaling af invalidesum. Efter forslaget skal der i disse
tilfælde betales samme afgift som ved udbetaling af
kapitalpension. Lovens § 25 drejer sig om afgift ved normalt udløb
af kapitalpensionsordninger. Der skal således ikke betales
tillægsskat.
Til § 1, nr. 39
Der er tale om konsekvensændring.
Til § 1, nr. 40
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 48.
Til § 1, nr. 41-43 og 46
Der er tale om konsekvensændringer.
Til § 1, nr. 44
Bestemmelsen om, at indekskontrakter med opsparingskonto ikke er
afgiftspligtige, hvis de ophæves en vis kortere tid efter
oprettelsen, er forældet, jfr. bemærkningerne til § 1, nr. 35.
Til § 1, nr. 45
Der er tale om konsekvensændring.
Til § 1, nr. 47
Efter lovens § 30, stk. 1, er det hovedreglen, at overdragelse af en
pensionsordning medfører afgiftspligt og eventuel pligt til at
betale tillægsskat af ordningens værdi på
overdragelsestidspunktet.
I lovens § 30, stk. 2, er der gjort undtagelse herfra i tilfælde,
hvor en pensionsordning udloddes til en ægtefælle ved skifte af
fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene.
Fritagelsesbestemmelsen, der er en lovfæstelse af gammel praksis,
gælder kun, når udlodningen sker med respekt af de
udbetalingsvilkår m.v., der gælder for ordningen. Det betyder, at
ordningen efter udlodningen fortsat betragtes som arbejdstagerens
(ejerens) pensionsordning i afgiftsmæssig henseende, og at
ægtefællen efter ordningens indhold ikke kan disponere over den
udloddede del, før ordningen udløber.
Denne bestemmelse har givet anledning til store administrative
problemer, blandt andet fordi det jævnligt forekommer, at den
fraseparerede eller fraskilte ægtefælle ikke respekterer
pensionsordningen, men disponerer over den udloddede del på egen
hånd. Dette medfører efter lovens bestemmelser, at det er den
anden ægtefælle, dvs. ordningens ejer, der bliver afgiftspligtig
og tillægsskattepligtig i anledning af den stedfundne disposition.
For at imødegå sådanne og lignende urimelige resultater foreslås det,
at den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle efter udlodningen
skal være selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del. Hvis
ægtefællen herefter råder over ordningen i strid med
udbetalingsvilkårene m.v., bliver det den pågældende selv, der
skal betale afgift og tillægsskat i anledning heraf. Omvendt må
det sikres, at udbetaling af kapitalpensionsbeløb i normale
udbetalingstilfælde ikke medfører tillægsskat for ægtefællen.
Bestemmelserne i lovens § 25 om 40 pct. afgift (ikke tillægsskat)
ved udbetaling af kapitalpension gælder kun udbetaling til ejeren
af ordningen og udbetaling ved ejerens død. Der skal derfor efter
forslagets § 1, nr. 40, gøres en tilføjelse, hvorefter
bestemmelsen også kommer til at gælde udbetaling til fraskilt
eller frasepareret ægtefælle ved ordningens udløb.
I konsekvens af, at ægtefællen bliver selvstændigt afgiftspligtig af
den udloddede del, skal det ved den foreslåede bestemmelse i
forslagets § 1, nr. 32, præciseres, at ægtefællen på tilsvarende
måde bliver selvstændigt indkomstskattepligtig efter lovens § 20,
stk. 1, af løbende pensionsydelser og rateudbetalinger fra den
udloddede ordning.
Det er endvidere fundet rimeligt at tilvejebringe hjemmel for, at den
fraseparerede eller fraskilte ægtefælle kan indsætte begunstigede
for den udloddede del for det tilfælde, at den pågældende dør før
ordningens ejer. Herved undgås, at ægtefællens dødsbo skal
reassumeres, når ordningen til sin tid kommer til udbetaling.
Gældende lov indeholder ingen særbestemmelser vedrørende begunstigede
i udlodningssituationen. Beskatningsreglerne i lovens afsnit I
tager kun sigte på ordningens ejer og dennes nærmeste pårørende.
Når den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle får adgang til at
indsætte begunstigede for den udloddede del, vil disse
begunstigede ikke nødvendigvis tilhøre ejerens pårørendekreds. Der
savnes derfor bestemmelser om beskatningen af de udbetalinger, som
overgår til de begunstigede, hvis ægtefællen dør før ordningens
ejer.
Efter forslagets § 1, nr. 32, skal løbende ydelser fra ordninger med
løbende udbetalinger (for eksempel udbetaling af en andel af
ejerens livrente) være indkomstskattepligtig for de begunstigede
efter princippet i lovens § 20, stk. 1, nr. 1. Udbetalinger fra
rateordninger er efter lovens § 20, stk. 1, nr. 2, kun
indkomstskattepligtige, når udbetaling sker enten til ejeren selv
eller efter dennes død til ejerens ægtefælle eller livsarvinger
under 24 år i kraft af en begunstigelsesbestemmelse. Udbetalinger
til andre, herunder livsarvinger over 24 år, medfører afgiftspligt
af ordningens værdi efter lovens § 29, stk. 2, men ikke
tillægsskat.
Efter forslaget skal rateudbetalinger til begunstigede i
udlodningssituationen herefter også medføre afgiftspligt, men
ikke tillægsskat. Dette er udtrykt ved den foreslåede ændring af
lovens § 29, stk. 2, og § 48, stk. 1, 2. pkt., i forslagets § 1,
nr. 45 og 58.
Det foreslås endvidere, at reglerne i lovens § 25 om udbetaling af
kapitalpension ved normalt udløb udvides til også at gælde de
begunstigede, jfr. forslagets § 1, nr. 40, og bemærkningerne
ovenfor.
I øvrigt vil lovens bestemmelser om afgift og tillægsskat efter deres
formulering også omfatte de begunstigede. De pågældende skal
således i tilfælde af udbetaling i utide, overdragelse, belåning
m.v. betale afgift og tillægsskat efter lovens §§ 28-30 og 48.
De foreslåede regler vedrørende separation og skilsmisse skal også
gælde ved bosondring.
Til § 1, nr. 48-51
Ændringen under § 1, nr. 49, er redaktionel. De øvrige ændringer er
konsekvensændringer.
Til § 1, nr. 52
Når der skal beregnes afgift efter lovens regler, skal det
afgiftspligtige beløb efter lovens § 36, stk. 1, afrundes nedad
til det nærmeste med 100 delelige beløb. Er beløbet mindre end 100
kr., svares ingen afgift. I lovens § 36, stk. 2, er det yderligere
bestemt, at der skal svares afgift med mindst 35 kr., hvis
afgiftspligten kun omfatter en del af ordningen, eller der er tale
om afgiftspligt for en indeksordning. Disse regler om en
mindsteafgift på 35 kr. foreslås ophævet som led i regelsanering.
Til § 1, nr. 53
Efter pensionsbeskatningslovens § 41 kan pensionsordninger, der
omfattes af lovens kapitel 1, i et vist omfang overføres til en
anden pensionsordning, uden at det medfører afgiftspligt, og uden
at der bliver fradragsret for det overførte beløb.
Efter lovens § 41, stk. 1, nr. 2 og 3, kan en rateforsikring i
pensionsøjemed således overføres til en pensionsordning med
løbende udbetalinger eller til en anden rateforsikring i
pensionsøjemed.
Efter forslaget skal rateopsparing i pensionsøjemed placeres i lovens
§ 41, nr. 2 og 3, på linie med rateforsikring i pensionsøjemed. En
rateopsparing i pensionsøjemed skal herefter også kunne overføres
afgiftsfrit til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller
til en anden rateopsparing i pensionsøjemed. Indføjelsen af
rateopsparing i pensionsøjemed medfører dog yderligere, at der
fremtidig bliver adgang til afgiftsfri overførsel af en
rateforsikring til en rateopsparing i pensionsøjemed og omvendt.
Til § 1, nr. 54-55 og 57
Der er tale om konsekvensændringer.
Til § 1, nr. 56
Efter lovens § 45, stk. 3, er skattefriheden for renter, der
tilskrives en indekskontrakt med opsparingskonto, betinget af, at
ordningen ikke ophæves inden en vis tid efter oprettelsen.
Bestemmelsen er forældet og foreslås ophævet.
Til § 1, nr. 58
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 47.
Til § 1, nr. 59
Ved den foreslåede formulering af lovens § 50, stk. 2, bortfalder
2.000 kr.s fradraget.
Til § 1, nr. 60
Efter de gældende regler kan indskud på børneopsparings- og
selvpensioneringskonti fradrages inden for 2.000 kr.s grænsen. I
konsekvens af, at dette fradrag foreslås ophævet, skal muligheden
for skattemæssig begunstigelse af disse ordninger efter forslaget
begrænses til formueskattefritagelse for indestående og
indkomstskattefritagelse for tilskrevne renter.
Renter af selvpensioneringskonti er dog afgiftspligtige efter
realrenteafgiftsloven.
Til § 1, nr. 61
Efter lovens § 53 skal den årlige værditilvækst, der opnås ved
ratevis eller udskudt udbetaling af en kapitalforsikring, for
hvilken forsikringsbegivenheden er indtrådt, medregnes ved
indkomstopgørelsen. Da værditilvæksten må betragtes som et afkast
af den ikke-udbetalte forsikring, foreslås det, at tilvæksten i
det nye skattesystem beskattes som kapitalindkomst.
Til § 1, nr. 62
Ændringerne er en konsekvens af, at 2.000 kr.s fradraget foreslås
ophævet.
Til § 1, nr. 63
Forslaget er foranlediget af, at der ved lov nr. 227 af 6. juni 1985
om ændring af retsplejeloven er foretaget en omgruppering af
kapitlerne i lovens 4. bog, strafferetsplejen.
Til § 2, nr. 1-3 og 5
Efter forslagets § 1, nr. 7, skal der indføres en ny form for
pensionsordninger kaldet rateopsparing i pensionsøjemed.
De foreslåede ændringer af realrenteafgiftsloven tager sigte på at
inddrage disse ordninger under realrenteafgiftspligten og foretage
en redaktionel tilpasning af loven.
Til § 2, nr. 4
Forslaget er foranlediget af, at der ved lov nr. 227 af 6. juni 1985
om ændring af retsplejeloven er foretaget en omgruppering af
kapitlerne i lovens 4. bog, strafferetsplejen.
Til § 3
Loven skal have virkning fra og med indkomståret 1987.
Af praktiske grunde er det foreslået, at enkelte bestemmelser skal
træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det drejer
sig om reglerne om udlodning af pensionsordninger til fraskilt
eller frasepareret ægtefælle (forslagets § 1, nr. 32, 40, 45, 47
og 58), reglerne om invalidesum (forslagets § 1, nr. 6, 13 og 38),
henvisningerne til retsplejeloven (forslagets § 1, nr. 63 og § 2,
nr. 4) og visse bemyndigelsesregler (forslagets § 1, nr. 60).
Til § 4
Efter skattereformaftalen skal fradraget for indbetalinger til
kapitalpension begrænses til 25.000 kr. årlig (reguleret), medens
overgrænsen for indbetalingerne efter gældende lov er 15/20 pct.
af lønindtægten, dog højst 62.400 kr. årlig (reguleret).
Det må herefter forventes, at der i allerede oprettede
kapitalpensionsordninger er indgået aftaler om årlige
indbetalinger, der overstiger 25.000 kr. Der skal derfor efter
reformaftalen gives de pågældende arbejdstagere mulighed for uden
skattemæssige konsekvenser at dele bidragene til
kapitalpensionsordningen op, således at beløb ud over 25.000 kr.
årlig indsættes på en rateopsparing i pensionsøjemed. Efter
forslaget skal der være samme mulighed for at indsætte
overskydende bidrag på en rateforsikring i pensionsøjemed.
Efter pensionsbeskatningslovens § 8, nr. 1, og de foreslåede regler i
lovens § 11A, som affattet i forslagets § 1, nr. 7, kan der ikke
oprettes rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed af
personer, der er fyldt 55 år, og indbetalinger til allerede
oprettede ordninger kan efter denne alder kun forhøjes i begrænset
omfang. Endvidere gælder der efter lovens § 18 visse begrænsninger
i fradragsretten for kapitalindskud og indbetalinger over en
kortere periode end 10 år. Da personer, hvis indbetalinger til
kapitalpension overstiger 25.000 kr. årlig, typisk vil være
arbejdstagere, der nærmer sig pensionsalderen, skal de nævnte
begrænsninger efter reformaftalen ikke gælde for de pågældende
arbejdstagere.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 358 af 2. juli 1984, foretages følgende
ændringer:
1. I § 10 affattes indledningen således:
»En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal opfylde følgende
betingelser:».
2. I § 10, nr. 2, 1. pkt., ændres »arbejdstageren« til:
»forsikringstageren«, og », jfr. dog § 17« udgår.
3. I § 10, nr. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Er policen oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes
arbejdsgiver med sidstnævnte som forsikringstager, skal
arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jfr. dog §
17.«.
4. I § 10, nr. 2, 2. og 3. pkt., der bliver 3. og 4. pkt., og § 10,
nr. 3, 1. og 2. pkt., ændres »arbejdstageren« til: »den
forsikrede«.
5. I § 10, nr. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt., og 2 steder i § 10,
nr. 3, 1. pkt., ændres »hans« til: »det«.
6. I § 10 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Forsikringen kan kombineres med invalidesum, der udbetales
til forsikrede i tilfælde af invaliditet, som efter reglerne i lov
om social pension berettiger denne til at oppebære højeste eller
mellemste førtidspension.«.
--/
§ 10. En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal være oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver. Præmier eller kapitalindskud skal indbetales af arbejdsgiveren. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt: 1. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Efter forsikredes fyldte 60. år kan en police kun oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet police. 2. Policen skal være oprettet med arbejdstageren som forsikret og ejer af forsikringen, jfr. dog § 17. Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til udbetaling, såfremt arbejdstageren lever på det det aftalte udbetalingstidspunkt. Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis arbejdstageren dør senere end første policedag efter hans fyldte 70. år. 3. Er forsikringen ikke tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om udbetaling til arbejdstageren selv tidligst ved hans fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet, og senest ved første policedag efter hans fyldte 70. år. Der kan dog tillige aftales udbetaling til arbejdstageren i tilfælde af tidligere indtruffen invaliditet. 4. Om indsættelse af begunstigede gælder § 5, stk. 2.
/--
7. Efter § 11 indsættes før overskriften over § 12:
»Rateopsparing i pensionsøjemed
§ 11A. En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelse
om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst
10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren
lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende
betingelser være opfyldt:
1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 55. år i
en bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med
ministeren for skatter og afgifters godkendelse i en anden
institution her i landet. Vilkårene for ordningen, herunder
indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud, skal
fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren
samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til
ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i
pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger
forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted.
2. Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing i pensionsøjemed kun
oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet ordning.
Indbetalingerne til tillægget kan i alt højst udgøre et beløb
svarende til halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte 55. år
samt et beløb svarende til halvdelen af de til den tidligere
ordning aftalte fremtidige indbetalinger.
3. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det
pågældende pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes anbringelse
finder reglerne i § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-5. pkt., tilsvarende
anvendelse.
4. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at opsparingen med
påløbne renter m.v. tilhører kontohaveren, jfr. dog § 17.
Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i
tilfælde af kontohaverens død.
5. Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate end det
kalenderår, hvori kontohaveren fylder 80 år. Rateudbetalingen kan
tidligst påbegyndes ved kontohaverens fyldte 60. år, medmindre
lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet. Det kan dog
tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af
kontohaverens død før det fyldte 60. år eller invaliditet, som
efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til
at oppebære højeste eller mellemste førtidspension. Er andet ikke
aftalt før første rateudbetaling, er udbetalingsperioden 10 år.
6. Den årlige rateudbetaling skal udgøre et beløb svarende til
ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal
år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling. Renter m.v., der
tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal udbetales sammen med
sidste rate.
7. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens
død til andre end ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.
Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler om
opgørelsen af ordningens værdi.«.
8. I § 12 affattes indledningen således:
»En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser:».
9. I § 12, nr. 1, 1. pkt., ændres »arbejdstagerens« til:
»kontohaverens«.
10. § 12, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med
påløbne renter m.v. skal udbetales til kontohaveren, jfr. dog §
17.«.
11. I § 12, nr. 2, 2. pkt., ændres »arbejdstagerens« til:
»kontohaverens«.
12. § 12, nr. 3, affattes således:
»3. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at udbetaling til
kontohaveren sker tidligst ved det fyldte 60. år, medmindre lavere
aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet, og senest ved det
fyldte 70. år. Der kan dog tillige bestemmes udbetaling til
kontohaveren i tilfælde af invaliditet, som efter reglerne i lov
om social pension berettiger denne til at oppebære højeste eller
mellemste førtidspension.«.
13. I § 12, nr. 4, ændres »arbejdstagerens« til: »kontohaverens« og
»hans« til: »dennes«.
14. I § 12 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Til kontoen kan knyttes en invalidesumforsikring som nævnt i
§ 10, stk. 2.«.
--/
§ 12. En opsparing i pensionsøjemed skal foretages efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver ved indbetalinger fra arbejdsgiveren. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt: 1. Opsparingen skal være påbegyndt før arbejdstagerens fyldte 60. år i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med ministeren for skatter og afgifters godkendelse i en anden institution her i landet. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter bestemmelser om, at midlerne tillige kan anbringes i værdipapirer eller i andele udstedt af investeringsforeninger (investeringsbeviser). Ministeren for skatter og afgifter fastsætter endvidere bestemmelser om, at midler, der forvaltes af institutioner, som er godkendt efter 1. pkt., tillige kan anbringes i fast ejendom. I forbindelse hermed fastsættes det, at i alt 50 pct. af de opsparede midler skal kunne anbringes i aktier, konvertible obligationer, investeringsbeviser, sparekassernes beviser for garantikapital og, for godkendte institutters vedkommende, fast ejendom. 2. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med påløbne renter m.v. tilhører arbejdstageren og skal udbetales til ham, jfr. dog § 17. Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af arbejdstagerens død. 3. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at udbetaling til arbejdstageren sker tidligst ved hans fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet, og senest ved hans fyldte 70. år. Der kan dog tillige bestemmes udbetaling til arbejdstageren i tilfælde af invaliditet, som efter reglerne i lov om invalidepension m.v. berettiger ham til at oppebære invalidepension med helt grundbeløb og helt invaliditetsbeløb. 4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter arbejdstagerens død til andre end hans ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.
/--
15. § 16, stk. 1, affattes således:
»Til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i
pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes højst 25.000
kr. for hver person. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter
reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for
personer m.v. (Personskatteloven).«.
16. § 16, stk. 2, ophæves.
17. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1«.
--/
§ 16. Til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes højst 15 pct., for en arbejdstager, der er fyldt 45 år ved årets begyndelse, dog 20 pct., af arbejdstagerens samlede lønindtægt i indkomståret hos den pågældende arbejdsgiver, heri medregnet provision, tantieme eller lignende samt den skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. Til lønindtægten medregnes endvidere de beløb, der er anvendt til forsikringen eller opsparingen.
Stk. 2. En arbejdstagers arbejdsgivere kan tilsammen højst anvende 62.400 kr. i et indkomstår til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed for arbejdstageren. Beløbet på de 62.400 kr. reguleres efter udskrivningslovens § 4.
Stk. 3. Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan anvendes efter stk. 1 og 2, bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. Hvor midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på indlånskonto i pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til fortjenester og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.
/--
18. I § 17 affattes indledningen således:
»Er der indgået en aftale mellem en arbejdstager og dennes
arbejdsgiver om en pensionsordning som nævnt i § 2, nr. 4, og §§
5-13, har det ingen betydning for den skattemæssige behandling af
pensionsordningen, at arbejdsgiveren har taget forbehold om:».
--/
§ 17. Det har ingen betydning for den skattemæssige behandling af pensionsordninger m.v. som nævnt i § 2, nr. 4, og §§ 5-13, at arbejdsgiveren har taget forbehold om: 1. at bonus fra forsikring helt eller delvis skal tilfalde ham selv, 2. at værdien af forsikringen eller det indestående beløb på kontoen m.v. helt eller delvis skal tilfalde ham selv i tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde end arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører før hans fyldte 30. år og før udløbet af en periode på indtil 5 år efter forsikringens eller kontoens oprettelse. - -
/--
19. § 18, stk. 1, affattes således:
»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af
ordningen, jfr. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-7
nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag
eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1.
Indbetalinger til de i §§ 11A, 12 og 13 nævnte ordninger fradrages
i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. 1. og 2.
pkt. gælder dog ikke, hvis bidragene m.v. er betalt af
arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder heller ikke indbetalinger
fra hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter § 52
eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21,
til en pensionsordning med løbende udbetalinger for den
begunstigede. Fradrag for indbetalinger til indeksordninger kan
højst omfatte 6 kontrakter for hver person.«.
20. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Bidrag m.v. til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til
opsparing i pensionsøjemed kan i alt højst fratrækkes med det i §
16 nævnte beløb. Er der af ejerens arbejdsgiver foretaget
indbetalinger til ordninger som nævnt i 1. pkt. for ejeren, jfr. §
19, nedsættes det efter 1. pkt. fradragsberettigede beløb med
disse indbetalinger. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede
ordninger kan dog ikke overstige det beløb, som ejerens personlige
indkomst i det pågældende indkomstår udgør uden fradrag for
bidragene. Den overskydende del af bidragene kan hverken overføres
til fradrag ved indkomstopgørelsen for ægtefællen eller fremføres
til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår.«.
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
21. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, og 2 steder i stk. 3, der
bliver stk. 4, indsættes efter »rateforsikring«: »eller
rateopsparing«.
22. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes 2. pkt. således:
»10 års perioden begynder i det år, hvor den første præmie (bidrag)
forfalder til betaling, eller hvor indbetaling til en
rateopsparing i pensionsøjemed er påbegyndt.«.
23. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 3. pkt.
»præmiebetalingsperiode« til: »indbetalingsperiode«.
24. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:
»Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov
om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(Personskatteloven).«.
25. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres i 1. pkt. »stk. 2-3«
til: »stk. 3-4«, og efter »præmier« indsættes: »(bidrag)», i 2.
pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »indskud«: »og foretagne
indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed«, og i 3. pkt.,
der bliver 4. pkt., ændres »stk. 2-6« til: »stk. 3-7«.
26. I § 18, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«,
og »stk. 3-4« ændres til: »stk. 4-5«.
27. I § 18, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »betaling«: »,
for rateopsparing i pensionsøjemed i det indkomstår, hvori
indbetaling finder sted«.
28. I § 18, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »præmier«:
»(bidrag)», og »stk. 2-4« ændres til: »stk. 3-5«.
--/
§ 18. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af forsikringen m.v., jfr. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-6 nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier tl pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer i pensionsøjemed og indeksordninger, medmindre bidragene eller præmierne er betalt af arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder dog ikke indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter § 52 eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for den begunstigede. Fradrag for indbetalinger til indeksordninger kan højst omfatte 6 kontrakter for hver person, og fradragsretten for indbetaling til indeksordning med opsparingskonto er betinget af, at interessenten ikke ophæver indekskontrakterne inden 5 år efter udløbet af oprettelsesåret, for kontrakter oprettet før 6. maj 1971 dog inden 2 år efter udløbet af oprettelsesåret.
Stk. 2. Fradragsretten for kapitalindskud til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring i pensionsøjemed skal fordeles over en periode på 10 år, således at indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år.
Stk. 3. Hvis præmie- eller bidragsperioden for en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring i pensionsøjemed er mindre end 10 år, fordeles fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. 10 års perioden begynder i det år, hvor den første præmie (bidrag) forfalder til betaling. Såfremt præmien eller bidraget til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring i pensionsøjemed forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende præmiebetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for forhøjelsen på tilsvarende måde over en periode på 10 år.
Stk. 4. Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter reglerne i stk. 2-3, udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan skatteyderen dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr., indtil samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag. Der kan dog i et indkomstår højst fradrages et beløb svarende til forfaldne præmier (bidrag) og indskud, som ikke tidligere er fratrukket. Ministeren for skatter og afgifter kan give nærmere regler om beregningen af det årlige fradrag og om oplysningspligt for forsikringsselskaber m.v. til brug ved gennemførelse af reglerne i stk. 2-6.
Stk. 5. Beløb, hvormed præmier eller bidrag som nævnt i stk. 3 forhøjes i henhold til en aftale om løbende pristalsregulering af præmier eller bidrag, kan uanset reglerne i stk. 3-4 fradrages i det år, hvor beløbet forfalder til betaling.
Stk. 6. Dør den pågældende, før afskrivning af kapitalindskud eller præmier efter stk. 2-4 er afsluttet, kan den efterlevende ægtefælle, hvis denne ved dødsfaldet var samlevende med afdøde, fortsætte afskrivningen. Fradragsretten for et resterende beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning efter reglerne i §§ 29-31.
/--
29. Efter § 18 indsættes som ny paragraf:
»§ 18A. Er der ved indkomstopgørelsen foretaget fradrag for præmier
eller bidrag til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller
til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter
reglerne i § 18, stk. 1 eller 4-5, og indbetalingerne nedsættes
eller ophører, inden 10 års perioden eller den efter stk. 5 valgte
fradragsperiode er udløbet, uden at dette skyldes ejerens død
eller invaliditet, som efter udbetalingsvilkårene berettiger til
påbegyndelse af udbetalingen, omregnes fradragsretten i forhold
til de faktisk betalte præmier og bidrag. De herefter for meget
fratrukne beløb med et procenttillæg på 6 pct. for hvert år fra
udløbet af de indkomstår, hvori præmierne eller bidragene er
fradraget (fradragsårene), og indtil udløbet af det indkomstår,
hvori præmie- eller bidragsbetalingen nedsattes eller ophørte,
medregnes i den skattepligtige indkomst for de førstnævnte
indkomstår.
Stk. 2. Den skattepligtige kan i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1,
uden afgiftsmæssige konsekvenser vælge at ophæve ordningen. I så
fald medregnes de foretagne fradrag fuldt ud og med procenttillæg
som nævnt i stk. 1 i den skattepligtige indkomst for
fradragsårene. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de
nærmere regler om adgangen til at ophæve ordningen efter denne
bestemmelse.«.
30. I § 19, 4. pkt., ændres »§ 18, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 18, stk.
1, 5. pkt.«.
--/
§ 19. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren. Det samme gælder indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælle- eller børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ægtefællen, børnene eller afdødes bo. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til en indeksordning er begrænset på samme måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jfr. § 18, stk. 1, 2. pkt.
/--
31. § 20, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2. Udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed til forsikrede eller kontohaver selv i
overensstemmelse med ordningens vilkår om ratevis udbetaling samt
udbetaling af rater efter forsikredes eller kontohavers død,
såfremt raterne i kraft af en begunstigelsesbestemmelse udbetales
til den pågældendes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24
år.«.
32. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4. Pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger og
udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed til ejerens fraskilte eller fraseparerede
ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning
ved skifte af fællesbo, samt pension fra en pensionsordning med
løbende udbetalinger, der tilfalder eventuelle begunstigede efter
ægtefællens død, jfr. § 30, stk. 2.«.
--/
§ 20. Til den skattepligtige indkomst medregnes: 1. Pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger. Løbende ydelser fra forsikringer, som omfattes af § 5, er dog kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til forsikrede selv eller i kraft af en begunstigelsesbestemmelse til forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24 år. 2. Udbetalinger fra en rateforsikring i pensionsøjemed til forsikrede selv i overensstemmelse med policens vilkår om ratevis udbetaling samt udbetaling af rater efter forsikredes død, såfremt raterne i kraft af en begunstigelsesbestemmelse udbetales til forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger under 24 år. 3. Løbende udbetalinger fra en indeksordning til interessenten selv. - -
/--
33. § 21 affattes således:
»§ 21. Er der i et indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere
indbetalt større beløb end fastsat i § 16 til kapitalforsikring i
pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed for arbejdstageren,
skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af
arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende
indkomstår som personlig indkomst. Er arbejdstagerens personlige
indkomst efter eventuel forhøjelse efter 1. pkt. negativ, skal en
til det negative beløb svarende del af indbetalingerne ligeledes
medregnes ved indkomstopgørelsen. Ved opgørelsen af
indbetalingerne efter 2. pkt. bortses fra indbetalinger, som skal
medregnes ved indkomstopgørelsen efter 1. pkt.«.
--/
§ 21. Er der i et indkomstår anvendt større beløb end fastsat i § 16 til en arbejdstagers kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed, skal det overskydende beløb medregnes ved ansættelsen af hans skattepligtige indkomst for det pågældende år.
/--
34. Efter § 21 indsættes som ny paragraf:
»§ 21A. Er der i et indkomstår af ejeren foretaget indbetaling til
kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed inden for den i §
16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse, og indbetalingen overstiger
ejerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår, jfr. §
18, stk. 2, 3. pkt., betragtes det ikke som en afgiftspligtig
udbetaling, hvis det overskydende beløb tilbagebetales. Det samme
gælder, hvis indbetalinger, som skal medregnes ved en
arbejdstagers indkomstopgørelse efter § 21, 2. pkt., med
arbejdsgiverens samtykke udbetales til arbejdstageren. Er der
foretaget indbetaling til flere ordninger, kan der fra den enkelte
ordning dog højst tilbagebetales eller udbetales et beløb svarende
til indbetalingen i det pågældende indkomstår til ordningen.
Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler
om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1.«.
35. § 22, 2. pkt., ophæves.
--/
§ 22. Ordninger, der omfattes af kapitel 1, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue. For en indeksordning med opsparingskonto er skattefriheden dog betinget af, at interessenten ikke ophæver kontrakten inden 5 år efter udløbet af oprettelsesåret, for kontrakter oprettet før 6. maj 1971 dog inden 2 år efter udløbet af oprettelsesåret.
/--
36. I § 25, nr. 1, ændres »arbejdstageren« til: »ejeren«, og 2 steder
ændres »hans« til: »det«.
37. § 25, nr. 2, affattes således:
»2. ved udbetaling til ejeren efter indtruffen invaliditet, som
berettiger ejeren til at oppebære højeste eller mellemste
førtidspension efter reglerne i lov om social pension eller til at
få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser
om udbetaling ved invaliditet,».
38. I § 25 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3. ved udbetaling af invalidesum som nævnt i §§ 10, stk. 2, og 12,
stk. 2,».
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
39. I § 25, nr. 3 og 4, der bliver nr. 4 og 5, og § 26, stk. 1, 1.
pkt., ændres »arbejdstagerens« til: »ejerens«.
40. I § 25 indsættes som nr. 6:
»6. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle
eller eventuelle begunstigede efter dennes død, når ordningen er
udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2, og udbetales i
overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.«.
--/
§ 25. Af kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 40 pct. 1. ved udbetaling til arbejdstageren efter hans fyldte 60. år eller den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af ligningsrådet, men inden hans fyldte 70. år eller første policedag herefter, 2. ved udbetaling til arbejdstageren efter indtruffen invaliditet, som berettiger ham til at oppebære invalidepension med helt grundbeløb og helt invaliditetsbeløb i medfør af reglerne i lov om invalidepension m.v. eller til at få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet, 3. ved arbejdstagerens død eller 4. ved arbejdstagerens fyldte 70. år eller første policedag herefter.
/--
41. I § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 26, stk. 2, 1. pkt., ændres
»arbejdstageren« til: »ejeren«.
--/
§ 26. Afgiften efter § 25 svares af den samlede værdi (genkøbsværdi, kapitalværdi, indestående og lignende) af arbejdstagerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed. Hvis der i tilfælde, der omfattes af § 25, nr. 1 eller 2, kun udbetales en del af denne værdi, kan arbejdstageren dog kræve, at afgiften i stedet beregnes af det udbetalte beløb efter reglerne i § 28.
Stk. 2. Udbetaling efter § 25, nr. 1 eller 2, må først ske, når arbejdstageren har afgivet erklæring om, hvorvidt han har anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed. Fremgår det af erklæringen, at der er indtrådt afgiftspligt for forsikring eller opsparing i andet forsikringsselskab eller pengeinstitut m.v., skal det udbetalende forsikringsselskab m.v. derefter give det pågældende andet forsikringsselskab m.v. underretning herom.
/--
42. I overskriften over § 29 indsættes efter »rateforsikringer i
pensionsøjemed«: », rateopsparinger i pensionsøjemed«.
43. I § 29, stk. 1 og 2, indsættes 3 steder efter »rateforsikring«:
153 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.