1985 LSF 112 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (BEGRÆNSNING AF FRADRAGSRETTEN FOR LØBENDE YDELSER)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00112@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september
1985, som ændret senest ved lov nr. 532 og 534 af 13. december
1985, foretages følgende ændringer:
1. Som § 12 indsættes:
»§ 12. Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige har
forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2-8.
Stk. 2. Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk.
1 kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser,
institutioner m.v. eller religiøse samfund som godkendt efter stk.
3. Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der ikke overstiger
15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige
institutioner indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke
overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst. Årlige
ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages fuldt
ud uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt.
Stk. 3. Fradragsret efter stk. 2 er betinget af, at
statsskattedirektoratet har godkendt foreningen, stiftelsen,
institutionen m.v. eller det religiøse samfund som berettiget til
at modtage løbende ydelser med den virkning, at yderen får fradrag
for dem. Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er hjemmehørende
her i landet. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan
godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet, er
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige og anvender deres
midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål, til
forskning eller til beskyttelse af naturmiljøet.
Statsskattedirektoratets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 4. Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk.
1, der tilfalder personer eller dødsboer, kan fradrages med i alt
højst 10.000 kr. årligt. Ægtefæller, der er samlevende i hele
indkomståret, kan dog kun opnå fradrag for den del af
ægtefællernes samlede årlige ydelser, som ikke overstiger 10.000
kr. En eventuel nedsættelse til dette beløb foretages i den del af
hver ægtefælles årlige ydelse, der overstiger 5.000 kr.
Stk. 5. Udgifter til ydelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis
ydelsen udredes i form af hel eller delvis fribolig for
modtageren. Begrænsningen af fradragsretten i stk. 2 og 4 finder
ikke anvendelse på sådanne ydelser.
Stk. 6. De i stk. 4 og 5 nævnte ydelser kan ikke fradrages i det
omfang, yderen som gave eller arveforskud har forpligtet sig til
at udrede dem til livsarvinger eller disses ægtefæller. Stedbørn
og plejebørn sidestilles med livsarvinger. Bestemmelserne i 1. og
2. pkt. medfører ingen begrænsning i adgangen til at fradrage de i
§§ 10 og 11 nævnte underholdsbidrag.
Stk. 7. Uanset begrænsningen i stk. 6 kan der indrømmes fradrag for
ydelser som nævnt i stk. 4 og 5, hvis ydelsen tilfalder den
skattepligtiges barnebarn. Fradrag indrømmes endvidere for
ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den skattepligtige
samlevende ægtefælle. Udgifter til sådanne ydelser kan fradrages
med i alt højst 3.000 kr. årligt pr. barnebarn. Fradragsretten er
betinget af, at en af barnebarnets forældre er afgået ved døden
før indkomstårets begyndelse. Fradrag indrømmes ikke for ydelser,
der forfalder til betaling efter udgangen af det kalenderår, hvori
barnebarnet fylder 18 år.
Stk. 8. Udgifter til ydelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis
ydelsen udredes som et led i en gensidigt bebyrdende aftale.
Udgifter til sådanne ydelser kan dog ikke fradrages, når yderen er
forpligtet til at udrede dem til selvejende institutioner,
stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af den skattepligtige. Det
samme gælder, hvis institutionen m.v. er stiftet af den
skattepligtiges ægtefælle, af disses forældre eller livsarvinger,
eller hvis disse personer har en bestemmende indflydelse over
institutionen m.v. Stedbørn og plejebørn sidestilles med
livsarvinger.«
2. Som § 13 indsættes:
»§ 13. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger,
fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til
hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den
erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Erstatninger
eller ydelser, der udbetales til medlemmerne af sådanne
sammenslutninger, medregnes til modtagerens skattepligtige
indkomst.«
3. § 14 affattes således:
»§ 14. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter på
fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende
byrder, jfr. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en
eller to selvstændige lejligheder, kan ikke fradrages, hvis
ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag
indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som
vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i
indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2.
pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der
benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage.
Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter til ejendomsskatter på
ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik på privat
benyttelse, og som ikke senere er overgået til erhvervsmæssig
benyttelse.
Stk. 3. Begrænsningen i stk. 2, 1.-3. pkt., gælder ikke i det omfang,
ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i
indkomståret. Der bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig
benyttelse.«
§ 2
Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.
Stk. 2. For så vidt angår løbende ydelser, der for indkomståret 1987
udredes før den 1. januar 1987 til institutioner m.v., er
fradragsretten betinget af en godkendelse efter ligningslovens § 8
A i stedet for en godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3,
som affattet ved § 1 i denne lov. Tilfalder sådanne ydelser
religiøse samfund, er fradragsretten betinget af, at det religiøse
samfund er hjemmehørende her i landet.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 257
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september
1985, foretages følgende ændringer:
1. Som § 12 indsættes:
»§ 12. Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige har
forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2-8.
Stk. 2. Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk.
1 kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser,
institutioner m.v. eller religiøse samfund som godkendt efter stk.
3. Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der ikke overstiger
15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige
institutioner indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke
overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst. Årlige
ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages fuldt
ud uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt.
Stk. 3. Fradragsret efter stk. 2 er betinget af, at
statsskattedirektoratet har godkendt foreningen, stiftelsen,
institutionen m.v. eller det religiøse samfund som berettiget til
at modtage løbende ydelser med den virkning, at yderen får fradrag
for dem. Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er hjemmehørende
her i landet. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan
godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet, er
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, og anvender
deres midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål
eller til forskning. Statsskattedirektoratets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk.
1, der tilfalder personer eller dødsboer, kan fradrages med i alt
højst 10.000 kr. årligt. Ægtefæller, der er samlevende i hele
indkomståret, kan dog kun opnå fradrag for den del af
ægtefællernes samlede årlige ydelser, som ikke overstiger 10.000
kr. En eventuel nedsættelse til dette beløb foretages i den del af
hver ægtefælles årlige ydelse, der overstiger 5.000 kr.
Stk. 5. Udgifter til ydelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis
ydelsen udredes i form af hel eller delvis fribolig for
modtageren. Begrænsningen af fradragsretten i stk. 2 og 4 finder
ikke anvendelse på sådanne ydelser.
Stk. 6. De i stk. 4 og 5 nævnte ydelser kan ikke fradrages i det
omfang, yderen som gave eller arveforskud har forpligtet sig til
at udrede dem til livsarvinger eller disses ægtefæller. Stedbørn
og plejebørn sidestilles med livsarvinger. Bestemmelserne i 1. og
2. pkt. medfører ingen begrænsning i adgangen til at fradrage de i
§§ 10 og 11 nævnte underholdsbidrag.
Stk. 7. Uanset begrænsningen i stk. 6 kan der indrømmes fradrag for
ydelser som nævnt i stk. 4 og 5, hvis ydelsen tilfalder den
skattepligtiges barnebarn. Fradrag indrømmes endvidere for
ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den skattepligtige
samlevende ægtefælle. Udgifter til sådanne ydelser kan fradrages
med i alt højst 3.000 kr. årligt pr. barnebarn. Fradragsretten er
betinget af, at en af barnebarnets forældre er afgået ved døden
før indkomstårets begyndelse. Fradrag indrømmes ikke for ydelser,
der forfalder til betaling efter udgangen af det kalenderår, hvori
barnebarnet fylder 18 år.
Stk. 8. Udgifter til ydelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis
ydelsen udredes som et led i en gensidigt bebyrdende aftale.
Udgifter til sådanne ydelser kan dog ikke fradrages, når yderen er
forpligtet til at udrede dem til selvejende institutioner,
stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af den skattepligtige. Det
samme gælder, hvis institutionen m.v. er stiftet af den
skattepligtiges ægtefælle, af disses forældre eller livsarvinger,
eller hvis disse personer har en bestemmende indflydelse over
institutionen m.v. Stedbørn og plejebørn sidestilles med
livsarvinger.«
2. Som § 13 indsættes:
»§ 13. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger,
fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til
hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den
erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Erstatninger
eller ydelser, der udbetales til medlemmerne af sådanne
sammenslutninger, medregnes til modtagerens skattepligtige
indkomst.«
3. § 14 affattes således:
»§ 14. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter på
fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende
byrder, jfr. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en
eller to selvstændige lejligheder, kan ikke fradrages, hvis
ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag
indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som
vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i
indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2.
pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der
benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage.
Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter til ejendomsskatter på
ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik på privat
benyttelse, og som ikke senere er overgået til erhvervsmæssig
benyttelse.
Stk. 3. Begrænsningen i stk. 2, 1.-3. pkt. gælder ikke i det omfang,
ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i
indkomståret. Der bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig
benyttelse.«
§ 2
Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.
Stk. 2. For så vidt angår løbende ydelser, der for indkomståret 1987
udredes før den 1. januar 1987 til institutioner m.v., er
fradragsretten betinget af en godkendelse efter ligningslovens §
8A i stedet for en godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3,
som affattet ved § 1 i denne lov. Tilfalder sådanne ydelser
religiøse samfund, er fradragsretten betinget af, at det religiøse
samfund er hjemmehørende her i landet.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Lovforslaget er et led i aftalen af 19. juni 1985 om en skattereform.
Lovforslaget går ud på at begrænse adgangen til at fradrage
udgifter til ensidigt påtagne løbende ydelser.
Ligningsloven er senest ændret ved lov nr. 244 af 6. juni 1985
(frigørelsesafgift), jfr. Folketingstidende 1984-85, sp. 9138,
9528, 10754, 11256, tillæg A 4391, tillæg B 2185, tillæg C 691.
Gældende regler
De gældende regler i ligningslovens § 14 omhandler muligheden for at
fradrage udgifter til løbende ydelser ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Det er ikke alle løbende ydelser, der er
fradragsberettigede. Fradragsretten afhænger af, hvem den
skattepligtige har forpligtet sig til at udrede ydelserne til.
De løbende ydelser kan være ensidigt påtagne overfor foreninger,
stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse samfund.
Fradragsretten for disse ydelser er betinget af, at institutionen
m.v. er godkendt efter ligningslovens § 8A. En godkendelse efter
denne bestemmelse kan kun opnås af foreninger, stiftelser,
institutioner m.v., der anvender deres midler til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål. Løbende ydelser til ikke
godkendte institutioner m.v. er således ikke fradragsberettigede.
Det er derimod ingen betingelse for at opnå fradrag for løbende
ydelser til religiøse samfund, at disse er godkendt efter
ligningslovens § 8A.
De løbende ydelser kan også være ensidigt påtagne som gave eller
arveforskud overfor personer eller dødsboer. Fradragsretten for
disse ydelser er begrænset således, at fradraget højst kan udgøre
i alt 10.000 kr. årligt. Hvis ydelserne tilfalder livsarvinger
eller disses ægtefæller, er udgiften dog ikke fradragsberettiget.
De løbende ydelser kan endvidere udredes som et led i en gensidigt
bebyrdende aftale, som f.eks. indgås i forbindelse med
generationsskifte i landbruget i form af en aftægtsforpligtelse.
Fradragsretten for disse ydelser er ubegrænset, uanset om
ydelserne tilfalder personer, dødsboer eller institutioner m.v.
Der er dog ikke fradragsret for ydelser, der tilfalder selvejende
institutioner, stiftelser, fonde m.v., hvorover den skattepligtige
eller dennes familie har en bestemmende indflydelse.
Den gældende § 14 i ligningsloven indeholder, udover bestemmelserne
om løbende ydelser, også bestemmelser om fradrag for
ejendomsskatter og forpagtningsafgifter m.v. samt bestemmelser om
fradrag for kontingenter til arbejdsgiverforeninger og
fagforeninger m.v.
Lovforslaget
Efter lovforslaget begrænses den hidtil gældende ubegrænsede
fradragsret for udgifter til ensidigt påtagne løbende ydelser til
såvel godkendte foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som til
religiøse samfund.
Fradragsretten skal for det første være afhængig af yderens samlede
årlige indkomst.
Fradragsretten betinges dernæst af, at institutionen m.v. eller det
religiøse samfund er blevet godkendt af statsskattedirektoratet
som berettiget til at modtage løbende ydelser med den virkning, at
yderen får fradrag for dem.
Efter forslagets bestemmelser om godkendelse kan alle religiøse
samfund blive godkendt, hvis de er hjemmehørende her i landet.
Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan derimod som hidtil
kun blive godkendt, hvis de tilgodeser bestemte formål. Ifølge
forslagets bestemmelser er det ikke længere tilstrækkeligt til at
opnå godkendelse, at institutionen m.v. varetager almennyttige
formål. For fremtiden er det endvidere en betingelse, at
institutionen m.v. anvender sine midler, herunder de modtagne
ydelser, til humanitære formål eller til forskning.
Denne skærpelse af muligheden for at opnå godkendelse gør det
nødvendigt, at institutionen m.v. opnår godkendelse efter
forslagets regler, uanset om den allerede er godkendt efter de
gældende regler.
Ud over de nævnte begrænsninger af fradragsretten for vederlagsfrie
ydelser til visse institutioner m.v. og religiøse samfund,
foretages der ved lovforslaget ikke ændringer i den bestående
retstilstand. Fradragsretten begrænses således ikke yderligere for
udgifter til løbende ydelser til personer og dødsboer.
Fradragsretten begrænses heller ikke for udgifter til løbende
ydelser, der ydes som led i en gensidigt bebyrdende aftale.
Lovforslagets administrative og provenumæssige virkninger
I administrativ henseende vil de foreslåede regler medføre et vist
yderligere arbejde for skattemyndighederne. Navnlig fordi
statsskattedirektoratet skal udarbejde en særlig liste over de
institutioner m.v., der godkendes efter de nye regler i
ligningslovens § 12, stk. 3. Samtidig opretholdes listen i
relation til ligningslovens § 8 A over institutioner m.v., der
godkendes som berettigede til at modtage enkeltstående gaver med
fradragsvirkning for yderen. Omfanget af listen over institutioner
m.v., der godkendes efter de nye regler i ligningslovens § 12,
stk. 3, bliver dog betydeligt mindre end omfanget af den liste,
der udarbejdes efter ligningslovens § 8 A.
Det er endvidere bestemt i skattereformaftalen, at det skal
kontrolleres, at institutionerne m.v. og de religiøse samfund, der
er godkendt efter de nye regler i ligningslovens § 12, stk. 3,
anvender midlerne til de godkendte formål. Hidtil har man kun med
mellemrum foretaget en sådan kontrol af § 8A-institutionerne.
Selvom § 12, stk. 3-institutionernes antal vil blive væsentligt
mindre, bliver der alligevel tale om et ikke uvæsentligt
merarbejde for skattemyndighederne ved det løbende kontrolarbejde.
Begrænsningen af fradragsretten for løbende ydelser vil bevirke et
merprovenu. Dette vil fremkomme som følge af, at kredsen af
godkendte institutioner begrænses, og at der fastsættes
overgrænser for de årlige ydelser, som kan bringes til fradrag.
Provenugevinsten i 1987 ved at begrænse fradragene for løbende
ydelser kan skønsmæssigt anslås at være af størrelsesordenen 50
mill. kr. fordelt med ca. 25 mill. kr. på henholdsvis stat og
kommuner. Skønnet er behæftet med stor usikkerhed, idet der ikke
foreligger nogen statistisk opgørelse over antallet af personer og
selskaber, som berøres af fradragsbegrænsningen.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
De gældende bestemmelser i ligningslovens § 14 omhandler som nævnt
fradrag for løbende ydelser, fradrag for kontingenter til
arbejdsgiverforeninger og fagforeninger samt fradrag for
ejendomsskatter og forpagtningsafgifter m.v. Disse fradrag
omfattes af henholdsvis § 12, § 13 og § 14 i ligningsloven.
Til § 1, nr. 1
Den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 12 blev ophævet ved lov
nr. 160 af 31. maj 1961.
1. Den foreslåede bestemmelse fastslår, hvornår den skattepligtige
kan fradrage udgifter til løbende ydelser. Aftægts- og
underholdsydelser vil som hidtil være omfattet af reglerne, selv
om de ikke, som i den gældende bestemmelse, udtrykkeligt omtales i
den nye bestemmelse.
I praksis er der fastlagt nærmere regler for hvilke indholdsmæssige
og formelle krav, der skal være opfyldt, for at ydelser kan anses
for løbende og dermed fradragsberettigede.
2. Den bestående retstilstand ændres alene ved § 12, stk. 2 og 3.
Reglerne omhandler fradragsret for vederlagsfrie løbende ydelser
til foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og til religiøse
samfund.
For så vidt angår bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 4-8, er der kun
tale om redaktionelle ændringer. Disse regler omhandler
fradragsret for løbende ydelser til personer og dødsboer.
Endvidere omhandles fradragsret for løbende ydelser, der udredes i
form af fribolig og løbende ydelser, der udredes som led i en
gensidigt bebyrdende kontrakt.
3. Den gældende ubegrænsede fradragsret for vederlagsfrie løbende
ydelser til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der er
godkendt efter ligningslovens § 8A, og til religiøse samfund
begrænses. Fradragsretten skal være afhængig af yderens samlede
årlige indkomst.
Personer kan fradrage udgifter svarende til den del af de samlede
årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens personlige
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst.
Selskaber og andre skattepligtige institutioner kan fradrage udgifter
til den del af de samlede årlige ydelser, der ikke overstiger 15
pct. af yderens skattepligtige indkomst. Denne procentdel beregnes
af yderens skattepligtige indkomst, før den er nedbragt med
fradrag efter denne bestemmelse.
Den del af udgifterne til løbende ydelser, som i et indkomstår måtte
overstige 15 pct.'s begrænsningen, kan ikke overføres til fradrag
i et senere indkomstår.
Den skattepligtige kan dog altid fradrage udgifter til ydelser, der
ikke overstiger 15.000 kr. årligt. Dette gælder, selv om yderens
fradrag efter den ovennævnte 15 pct.'s begrænsning ville udgøre et
mindre beløb, og selv om den skattepligtige slet ikke har nogen
indkomst i det pågældende indkomstår. Hvis den opgjorte
skattepligtige indkomst i et indkomstår udviser et underskud, kan
dette fremføres efter de almindelige regler om
underskudsfremførelse. Er den skattepligtige gift, skal
underskuddet dog i første række overføres til fradrag i
ægtefællens indkomst.
15 pct.'s begrænsningen og 15.000 kr.'s reglen er udtryk for det
samlede årlige maksimale fradrag, der kan opnås for løbende
ydelser til foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og til
religiøse samfund. Det er derfor uden betydning for
fradragsberegningen, om ydelserne tilfalder en eller flere
institutioner m.v. eller religiøse samfund.
Reglerne gælder uden særlige begrænsninger for ægtefæller. Hver
ægtefælle kan således fradrage udgifter til løbende ydelser, der
ikke overstiger 15.000 kr. eller 15 pct. af ægtefællens personlige
indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Dette forudsætter,
at ægtefællen selv er den forpligtede efter
forpligtelseserklæringen.
4. Fradragsretten for udgifter til løbende ydelser til foreninger,
stiftelser, institutioner m.v. vil også for fremtiden være
betinget af, at institutionen m.v., der modtager de løbende
ydelser, er godkendt af statsskattedirektoratet på forhånd.
Bestemmelsen om, at kun godkendte foreninger, stiftelser,
institutioner m.v. kan modtage løbende ydelser med
fradragsvirkning for yderen, blev indført ved lov nr. 199 af 18.
maj 1982. Institutioner m.v. kan således blive godkendt efter de
gældende regler i ligningslovens § 14, stk. 3, jfr. § 8A. En
godkendelse efter ligningslovens § 8A berettiger den godkendte til
at modtage enkeltstående gaver med den virkning, at yderen får
fradrag for dem. På grund af henvisningen til ligningslovens § 8A
i § 14, stk. 3, berettiger en godkendelse efter § 8A tillige
institutionen m.v. til at modtage løbende ydelser med
fradragsvirkning for yderen. En godkendelse efter disse
bestemmelser kan opnås af institutioner m.v., hvis midler anvendes
til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det
kan f.eks. dreje sig om religiøse, sociale, humanitære,
uddannelsesmæssige, sygdomsbekæmpende eller videnskabelige formål.
Henvisningen til ligningslovens § 8A genfindes ikke i forslagets
regel om godkendelse. Institutioner m.v., der for fremtiden
godkendes efter ligningslovens § 8A, opnår alene ret til at
modtage enkeltstående gaver med fradragsvirkning for yderen.
En godkendelse, der berettiger institutionen m.v. til at modtage
løbende ydelser med fradragsvirkning for yderen, kan kun opnås
efter de nye regler i ligningslovens § 12, stk. 3. De krav, der
stilles til institutionens formål efter denne bestemmelse, er
strengere, end de der stilles efter ligningslovens § 8A. Det er
derfor nødvendigt, at institutionerne m.v. også godkendes efter
den nye bestemmelse, selv om de allerede er godkendt efter
ligningslovens § 8A.
Som nævnt begrænses kredsen af de institutioner m.v., der kan opnå
godkendelse til at modtage løbende ydelser med fradragsvirkning
for yderen. For fremtiden kan almennyttige foreninger, stiftelser,
institutioner m.v. kun opnå godkendelse, hvis de anvender midler,
herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål eller til
forskning. Institutioner m.v., der varetager andre almennyttige
formål som f.eks. sociale og uddannelsesmæssige formål, vil
derimod ikke kunne opnå godkendelse for fremtiden.
En institution betragtes som almennyttig, når dens virke i samfundet
kan karakteriseres som nyttig ud fra den i befolkningen
almindeligt fremherskende opfattelse. Det er endvidere en
forudsætning, at formålet kommer en vis større kreds til gode.
Humanitære formål varetages, når institutionen m.v. bestræber sig på
at afhjælpe menneskelig nød. Der tænkes her specielt på
sygdomsbekæmpelse og sygdomsforebyggelse.
Forskning forstås som videnskabelig undersøgelse og granskning.
Undersøgelserne kan være et led i egentlig grundforskning. De kan
også være rettet mod praktiske mål eller anvendelser.
5. Fradragsretten for udgifter til løbende ydelser til religiøse
samfund bliver betinget af, at det religiøse samfund er godkendt
af statsskattedirektoratet på forhånd. Godkendelsen berettiger det
religiøse samfund til at modtage løbende ydelser med den virkning,
at yderen får fradrag for dem.
Den eneste betingelse for at opnå godkendelse efter de nye regler er,
at det religiøse samfund er hjemmehørende her i landet. Denne
betingelse har også hidtil været gældende. Fradragsretten
begrænses således ikke som følge af kravet om godkendelse.
Baggrunden for kravet om godkendelse er, at det i skattereformaftalen
er bestemt, at skattemyndighederne skal kontrollere, om
institutionerne m.v. og de religiøse samfund anvender deres
midler, herunder de modtagne ydelser, til de godkendte formål. Som
et led i denne kontrol er det nødvendigt, at de religiøse samfund
også godkendes. Denne bestemmelse om, at såvel institutioner m.v.
som religiøse samfund skal godkendes, modvirker samtidig, at
reglerne omgås.
Religiøse samfund kan være kristelige og ikke-kristelige. Inden for
den kristelige del findes de folkekirkelige organisationer,
frimenighederne og de frikirkelige organisationer.
6. Som nævnt skal skattemyndighederne påse, at de godkendte
institutioner m.v. og religiøse samfund anvender deres midler,
herunder de modtagne ydelser, til de godkendte formål. De
godkendte institutioner m.v. og religiøse samfund skal derfor
indsende deres regnskab til skattemyndighederne hvert år.
Hvis det fremgår af regnskaberne, at midlerne anvendes til andre
formål end de godkendte, kan statsskattedirektoratet nægte at
godkende institutionen m.v. eller det religiøse samfund for de
følgende år, ved at tilbagekalde den tidligere opnåede
godkendelse. Det samme gælder, hvis midlerne ikke anvendes til det
godkendte formål inden rimelig tid.
Bestemmelsen om, at der skal indsendes regnskab hvert år, er en
skærpelse i forhold til de gældende regler. Efter den gældende
praksis forbeholder statsskattedirektoratet sig blot ret til når
som helst at kræve, at den godkendte institution indsender et
revideret regnskab eller andre oplysninger. Regnskabsaflæggelse er
imidlertid nødvendig for at kontrollere, at midlerne anvendes til
de godkendte formål.
7. Institutionen m.v. eller det religiøse samfund skal være godkendt
på det tidspunkt, hvor ydelsen forfalder til betaling.
Ansøgning om godkendelse for det kalenderår, hvor godkendelsen første
gang skal have virkning, skal indsendes til
statsskattedirektoratet i rimelig tid inden kalenderårets start.
En godkendelse gives indtil videre, og kan meddeles første gang
med virkning for ydelser, der udredes i kalenderåret 1987.
Statsskattedirektoratet behandler ansøgninger om godkendelse efter
denne bestemmelse. Hvis statsskattedirektoratet giver afslag, kan
afgørelsen ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
8. Fradragsbegrænsningerne skal ikke omfatte naturalydelser, der har
form af hel eller delvis fribolig for nyderen. For sådanne ydelser
opretholdes den gældende ubegrænsede fradragsret. Hvis ydelsen
tilfalder institutioner m.v. eller religiøse samfund, er
fradragsretten dog som hidtil betinget af, at institutionen m.v.
eller det religiøse samfund er godkendt som berettiget til at
modtage vederlagsfrie løbende ydelser med fradragsvirkning for
yderen.
Til § 1, nr. 2
Den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 13 blev ophævet ved lov
nr. 452 af 8. december 1967.
Den foreslåede bestemmelse vedrører fradrag for udgifter til
kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre
faglige sammenslutninger.
Ifølge de gældende regler i ligningslovens § 14, stk. 7, kan der ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages kontingenter
til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige
sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de
økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den
skattepligtige hører.
Disse regler ændres ikke ved det foreliggende forslag.
Til § 1, nr. 3
Bestemmelsen omhandler fradrag for ejendomsskatter,
forpagtningsafgifter og lignende byrder.
Efter de gældende regler kan der ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til
skatter og afgifter på fast ejendom og næring, til tiende, fæste-
og forpagtningsafgifter og lignende byrder. Ejendomsskatter af de
ejerboliger, hvoraf lejeværdien beregnes efter procentreglerne i
ligningsloven, kan dog ikke fradrages. Begrænsningen gælder
således en- og tofamilieshuse, sommerhuse, ejerlejligheder til
beboelse, stuehuse til landbrug m.v., samt blandede ejendomme.
Bortset fra, at bestemmelserne om fradragsret for udgifter til tiende
og fæsteafgift ophæves som et led i regelsaneringen, ændres de
gældende regler ikke ved det foreliggende forslag.
Udgifter til tiende og fæsteafgift forekommer ikke længere. Tiende
var en på fast ejendom hvilende periodisk ydelse til kirken eller
dennes institutioner. Loven om afløsning af tienden blev ophævet
ved lov nr. 543 af 19. december 1972. Fæste er en ældre betegnelse
for leje af en landejendom efter særlige regler. Indtil slutningen
af 1800-tallet spillede fæste en stor rolle i Danmark, idet de
fleste bønder havde fæstet deres ejendomme. Fæstegods gik
imidlertid i 1919 over til selveje, og fæstetvangen blev ophævet
ved lov nr. 106 af 3. april 1925.
Til § 2
Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelsesreglerne.
Loven skal have virkning fra og med indkomståret 1987. Det vil for
selskaber m.v. sige, at loven skal have virkning fra og med det
indkomstår, der ligger til grund for selskabernes skatteansættelse
for skatteåret 1988-89.
Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund kan
dog først opnå godkendelse efter bestemmelserne i forslagets § 12,
stk. 3, med virkning fra den 1. januar 1987.
Indtil den 1. januar 1987 træder en godkendelse efter de hidtil
gældende regler i stedet for en godkendelse efter forslagets § 12,
stk. 3. Det vil sige, at udgifter til vederlagsfrie løbende
ydelser, der udredes til institutioner m.v. i indkomståret 1987 og
før den 1. januar 1987, vil være fradragsberettigede, hvis
institutionen er godkendt efter ligningslovens § 8A. Tilsvarende
vil udgifter til løbende ydelser, der i indkomståret 1987 udredes
til religiøse samfund før den 1. januar 1987, være
fradragsberettigede, hvis det religiøse samfund er hjemmehørende
her i landet. Fradragsretten for sådanne ydelser vil dog samtidig
være begrænset efter forslagets § 12, stk. 2 til et beløb, der
svarer til 15 pct. af yderens indkomst.
Begrænsningerne af fradragsretten for løbende ydelser til
institutioner m.v. og religiøse samfund skal gælde, uanset om
forpligtelsen til at udrede ydelserne er påtaget før eller efter,
at loven træder i kraft.
Disse begrænsninger af fradragsretten kan medføre, at de
forudsætninger, under hvilke allerede indgåede forpligtelser er
påtaget, ændres. Hvis yderen derfor i forbindelse med lovens
ikrafttræden helt eller delvist nedsætter ydelsen under hensyn til
de ændrede skatteregler, vil det i hvert enkelt tilfælde være
overladt til ligningsmyndighederne at afgøre, om kontrakten
fortsat opfylder betingelserne for fradrag for ydelserne.
Ligningsmyndighedernes afgørelse herom kan påklages efter de
sædvanlige regler.
En ensidig nedsættelse af ydelsen vil dog i almindelighed ikke i
skatteretlig henseende kunne påvirke kontraktens retligt bindende
karakter, når nedsættelsen af ydelsen finder sted i tilslutning
til lovens ikrafttræden og som følge af de ændrede skatteregler.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september
1985, foretages følgende ændringer:
1. Som § 12 indsættes:
»§ 12. Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige har
forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2-8.
Stk. 2. Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk.
1 kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser,
institutioner m.v. eller religiøse samfund som godkendt efter stk.
3. Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der ikke overstiger
15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige
institutioner indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke
overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst. Årlige
ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages fuldt
ud uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt.
Stk. 3. Fradragsret efter stk. 2 er betinget af, at
statsskattedirektoratet har godkendt foreningen, stiftelsen,
institutionen m.v. eller det religiøse samfund som berettiget til
at modtage løbende ydelser med den virkning, at yderen får fradrag
for dem. Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er hjemmehørende
her i landet. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan
godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet, er
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, og anvender
deres midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål
eller til forskning. Statsskattedirektoratets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk.
1, der tilfalder personer eller dødsboer, kan fradrages med i alt
højst 10.000 kr. årligt. Ægtefæller, der er samlevende i hele
indkomståret, kan dog kun opnå fradrag for den del af
ægtefællernes samlede årlige ydelser, som ikke overstiger 10.000
kr. En eventuel nedsættelse til dette beløb foretages i den del af
hver ægtefælles årlige ydelse, der overstiger 5.000 kr.
Stk. 5. Udgifter til ydelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis
ydelsen udredes i form af hel eller delvis fribolig for
modtageren. Begrænsningen af fradragsretten i stk. 2 og 4 finder
ikke anvendelse på sådanne ydelser.
Stk. 6. De i stk. 4 og 5 nævnte ydelser kan ikke fradrages i det
omfang, yderen som gave eller arveforskud har forpligtet sig til
at udrede dem til livsarvinger eller disses ægtefæller. Stedbørn
og plejebørn sidestilles med livsarvinger. Bestemmelserne i 1. og
2. pkt. medfører ingen begrænsning i adgangen til at fradrage de i
§§ 10 og 11 nævnte underholdsbidrag.
Stk. 7. Uanset begrænsningen i stk. 6 kan der indrømmes fradrag for
ydelser som nævnt i stk. 4 og 5, hvis ydelsen tilfalder den
skattepligtiges barnebarn. Fradrag indrømmes endvidere for
ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den skattepligtige
samlevende ægtefælle. Udgifter til sådanne ydelser kan fradrages
med i alt højst 3.000 kr. årligt pr. barnebarn. Fradragsretten er
betinget af, at en af barnebarnets forældre er afgået ved døden
før indkomstårets begyndelse. Fradrag indrømmes ikke for ydelser,
der forfalder til betaling efter udgangen af det kalenderår, hvori
barnebarnet fylder 18 år.
Stk. 8. Udgifter til ydelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis
ydelsen udredes som et led i en gensidigt bebyrdende aftale.
Udgifter til sådanne ydelser kan dog ikke fradrages, når yderen er
forpligtet til at udrede dem til selvejende institutioner,
stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af den skattepligtige. Det
samme gælder, hvis institutionen m.v. er stiftet af den
skattepligtiges ægtefælle, af disses forældre eller livsarvinger,
eller hvis disse personer har en bestemmende indflydelse over
institutionen m.v. Stedbørn og plejebørn sidestilles med
livsarvinger.«
--/
§ 14. - -
Stk. 2. Udgifter til udredelse af andre løbende ydelser end nævnt i stk. 1, såsom aftægts- og underholdsydelser, som den skattepligtige har forpligtet sig til at udrede, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i stk. 3-5.
Stk. 3. Udgifter til ydelser som nævnt i stk. 2, der tilfalder foreninger, stiftelser, institutioner m.v., som for det pågældende indkomstår er godkendt i medfør af § 8A,
Stk. 2, eller tilfalder her i landet hjemmehørende religiøse samfund eller frimenigheder, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.
Stk. 4. Udgifter til ydelser som nævnt i stk. 2, der tilfalder personer eller dødsboer, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen med i alt højst 10.000 kr. årligt. For ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret, kan det sammenlagte fradrag for ydelser som omhandlet i 1. pkt. ikke overstige 10.000 kr. En eventuel nedsættelse til dette beløb foretages i den del af hver ægtefælles fradrag, der overstiger 5.000 kr. Beløbsbegrænsningen i 1.-3. pkt. finde ikke anvendelse på ydelser, som den skattepligtige er forpligtet til at udrede i form af hel eller delvis fribolig for nyderen. Beløbsbegrænsningen i 1.-3. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på ydelser som nævnt i stk. 2, for så vidt den skattepligtige er forpligtet til at udrede ydelserne som led i en gensidigt bebyrdende aftale. De i 5. pkt. nævnte ydelser kan dog ikke fradrages, når yderen er forpligtet til at udrede dem til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af den skattepligtige eller dennes ægtefælle eller af disses forældre eller livsarvinger, eller hvorover den nævnte personkreds har en bestemmende indflydelse. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
Stk. 5. De i stk. 4 nævnte ydelser kan dog ikke fradrages i det omfang, yderen som gave eller som arveforskud har forpligtet sig til at udrede dem til livsarvinger eller disses ægtefæller. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger. Bestemmelserne i 1. og 2. punktum medfører ingen indskrænkning i adgangen til at fradrage de i §§ 10 og 11 nævnte underholdsbidrag. Uanset bestemmelserne i 1. og 2. punktum kan en skattepligtig ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage ydelser efter stk. 4, såfremt ydelsen er udredet til en person, der er barnebarn af den skattepligtige eller af den med ham samlevende ægtefælle. Fradragsret haves kun i det omfang, den årlige ydelse til hvert barnebarn ikke overstiger 3.000 kr. Det er dog yderligere en betingelse for fradragsret, at en af barnebarnets forældre eller begge dets forældre er afgået ved døden før indkomstårets begyndelse, og fradragsret haves ikke for ydelser, der forfalder til betaling efter udgangen af det kalenderår, hvori barnebarnet fylder 18 år.
Stk. 6-9. - -
/--
2. Som § 13 indsættes:
»§ 13. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger,
fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til
hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den
erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Erstatninger
eller ydelser, der udbetales til medlemmerne af sådanne
sammenslutninger, medregnes til modtagerens skattepligtige
indkomst.«
--/
§ 14. - -
Stk. 2-6. - -
Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Erstatninger eller ydelser, der af sådanne sammenslutninger udbetales til medlemmerne, medregnes fra og med skatteåret 1956-57 til modtagerens skattepligtige indkomst, selv om de hidrører fra kontingenter, for hvilke foranstående bestemmelser ikke har haft gyldighed.
/--
3. § 14 affattes således:
»§ 14. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter på
fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende
byrder, jfr. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en
eller to selvstændige lejligheder, kan ikke fradrages, hvis
ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag
indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som
vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i
indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2.
pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der
benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage.
Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter til ejendomsskatter på
ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik på privat
benyttelse, og som ikke senere er overgået til erhvervsmæssig
benyttelse.
Stk. 3. Begrænsningen i stk. 2, 1.-3. pkt. gælder ikke i det omfang,
ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i
indkomståret. Der bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig
benyttelse.«
--/
§ 14. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i det pågældende år er anvendt til skatter og afgifter på fast ejendom og næring, til tiende, fæste- og forpagtningsafgifter og lignende byrder, jfr. dog
Stk. 8 og 9.
Stk. 2-7. - -
Stk. 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ikke fradrages ejendomsskatter for ejendomme, der indeholer en eller to selvstændige lejligheder, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren, eller ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, og stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Det samme gælder ejendomsskatter vedrørende en ubebygget grund, som er erhvervet med henblik på privat benyttelse og ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse.
Stk. 9. Reglen i stk. 8, 1. punktum, gælder ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret, idet der dog herved bortses fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.
/--