1985 LSF 115 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF INDFØRELSE AF DELPENSION)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00115@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 407 af 3. september 1985, som senest ændret
ved lov nr. 197 af 9. april 1986, foretages følgende ændringer:
1. I § 43 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Medlemmer, der modtager delpension efter lov om delpension,
bevarer medlemskab af kassen, selv om de ikke har deres
væsentligste livsophold ved erhvervsarbejde.«.
2. I § 68, stk. 1, indsættes efter »deltidsarbejde,»: »eller som
overgår til delpension efter lov om delpension,».
3. I § 75 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som
fuldtidsforsikrede, jfr. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov
om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald.
Nærmere regler om overgangen fastsættes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen.«.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
4. I § 75 d, stk. 1, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
5. I § 75 d indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Medlemmer, der overgår til efterløn fra delpension efter lov
om delpension, har ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, hvis
de ved overgang til delpension opfylder betingelserne i stk. 1.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
6. I § 75 d, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles med
perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger
ikke de i 1. pkt. nævnte perioder.«.
7. I § 75 d, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
8. I § 75 e, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles med
perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger
ikke de i 1. pkt. nævnte perioder.«.
9. I § 75 g indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte
nærmere regler om retten til efterløn efter bortfald af delpension
efter lov om delpension.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 368
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 407 af 3. september 1985, som ændret ved lov
nr. af foretages følgende ændringer:
1. I § 43 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Medlemmer, der modtager delpension efter lov om delpension,
bevarer medlemskab af kassen, selv om de ikke har deres
væsentligste livsophold ved erhvervsarbejde.«.
2. I § 68, stk. 1, indsættes efter »deltidsarbejde,»: »eller som
overgår til delpension efter lov om delpension,».
3. I § 75 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som
fuldtidsforsikrede, jfr. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov
om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald.
Nærmere regler om overgangen fatsættes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen.«.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
4. I § 75 d, stk. 1, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
5. I § 75 d indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Medlemmer, der overgår til efterløn fra delpension efter lov
om delpension, har ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, hvis
de ved overgang til delpension opfylder betingelserne i stk. 1.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
6. I § 75 d, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles med
perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger
ikke de i 1. pkt. nævnte perioder.«.
7. I § 75 d, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
8. I § 75 e, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles med
perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger
ikke de i 1. pkt. nævnte perioder.«.
9. I § 75 g indsættes som stk. 2:
»Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere
regler om retten til efterløn efter bortfald af delpension efter
lov om delpension.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp.
3233, 3605 og 4473; tillæg A, sp. 2369; tillæg B, sp. 673; tillæg
C, sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 407
af 3. september 1985.
Der er fremsat forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling
og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forhøjelse af bidrag m.v.).
Forslaget har ingen indflydelse på nærværende forslag.
Lovforslaget indeholder justeringer af reglerne om
arbejdsløshedsdagpenge og efterløn som følge af reglerne om
delpension, jfr. det forslag til lov om delpension, der er fremsat
den 9. oktober 1985.
Reglerne om efterløn og forslaget om delpension henvender sig til
samme aldersgruppe, de 60-67-årige.
Efterlønsordningen forudsætter fuld tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet, idet det ikke er tilladt at have erhvervsarbejde
i mere end 200 timer i et kalenderår. Forslaget om delpension
giver derimod mulighed for deltidsarbejde i op til 30 timer om
ugen sammen med delpension.
Efterlønsreglerne henvender sig til medlemmer af
arbejdsløshedskasser, mens delpensionen foreslås tilbudt alle, der
har en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.
Arbejdsministeriet finder det væsentligt, at de to regelsæt
harmonerer og gøres letforståelige for den enkelte borger, som
dels skal træffe et valg om hvilken ordning, han eller hun ønsker,
dels eventuelt på et senere tidspunkt søger fra den ene ordning
til den anden.
Forslaget om delpension vil på en række punkter nødvendiggøre
ændringer i reglerne om arbejdsløshedsdagpenge og efterløn.
Delpensionister vil ikke blive omfattet af de særlige regler i § 64 i
lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. for
medlemmer, der får social pension.
De foreslåede ændringer skal blandt andet sikre, at medlemmer, der
går på delpension, senere kan vælge at gå på efterløn på samme
niveau, som hvis de straks havde valgt at gå på efterløn.
Der ændres ikke ved reglen om, at medlemmer, der er udtrådt af
efterlønsordningen, ikke påny kan overgå til efterløn.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at medføre merudgifter for det offentlige.
Forslaget vil medføre administrative omlægninger for direktoratet for
arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsløshedskasserne.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 43, stk. 1, 1. pkt., skal medlemmer,som ikke har deres
væsentligste livsophold ved erhvervsarbejde, udtræde af kassen.
Med forslaget sikres det, at medlemmer, hvis delpension er større end
lønindtægten, kan bevare medlemskab af arbejdsløshedskassen.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i § 43, stk. 4,
for efterlønsmodtagere.
Til nr. 2
Det foreslås, at medlemmer, der overgår til delpension, overflyttes
til deltidsforsikring, da de kun står til rådighed for et
deltidsjob. Herefter skal de kun betale kontingent som
deltidsforsikrede.
Den gældende deltidsforsikringsordning bygger på en forudsætning om,
at der inden for faget skal være overenskomstmæssig adgang til
deltidsarbejde. En del arbejdsløshedskasser har efter deres
vedtægt ikke mulighed for at optage deltidsarbejdende medlemmer.
Ændring af vedtægterne forudsætter, at den enkelte
arbejdsløshedskasse ønsker ændringen, og at arbejdsministeren
godkender ændringen.
Til nr. 3
En delpensionsmodtager kan vælge at gå på efterløn i forbindelse med
ophør af deltidsarbejde. Men overgang til efterløn kan f.eks. også
vælges, hvis delpensionen bortfalder, fordi modtageren har været
fraværende på grund af sygdom eller har været uden beskæftigelse i
en sammenhængende periode på 13 uger, jfr. forslag til lov om
delpension, § 10, stk. 1. I begge tilfælde er det en forudsætning,
at lovens betingelser for overgang til efterløn er opfyldt,
herunder at medlemmet er til rådighed for arbejdsmarkedet.
Der ændres ikke ved bestemmelsen om, at medlemmer, der er udtrådt af
efterlønsordningen, ikke på ny kan overgå til efterløn.
Til nr. 4 og 7
Forslagene er tekniske konsekvenser af nr. 5.
Til nr. 5
Forslaget sikrer, at medlemmer, der er blevet deltidsforsikrede ved
overgangen til delpension, ved en senere overgang til efterløn
bliver berettigede til efterløn med fuldtidsforsikrede, hvis de
var berettigede hertil ved overgangen til delpension.
Udgangspunktet for beregningen af efterløn efter en periode med
delpension må blive indtægten ved deltidsarbejdet plus den
arbejdstidsnedsættelse, som delpensionen blev beregnet efter.
Nærmere regler om fremgangsmåden ved beregningen af efterlønnen vil
blive fastsat af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i
medfør af § 75 d, stk. 1.
Til nr. 6 og 8
Ved opgørelsen af de perioder, hvor efterlønnen udgør henholdsvis
højeste dagpenge efter § 47, 80 pct. heraf og 70 pct. heraf,
foreslås det at medregne eventuelle perioder, hvor medlemmet har
modtaget delpension. Dette svarer til, hvad der er foreslået om
efterlønsperioder ved beregning af delpension, jfr. § 4, stk. 3, i
forslaget til lov om delpension.
Til nr. 9
For at sikre, at der kan ske nødvendige justeringer, f.eks. som følge
af behov for tilpasninger mellem de to regelsæt, foreslås det, at
direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om retten til efterløn efter bortfald af
delpension efter lov om delpension.
Til § 2
Ikrafttrædelsesdatoen foreslås til 1. januar 1987, idet delpension
første gang kan komme til udbetaling med virkning fra denne dato.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. I § 43 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Medlemmer, der modtager delpension efter lov om delpension,
bevarer medlemskab af kassen, selv om de ikke har deres
væsentligste livsophold ved erhvervsarbejde.«.
--/
§ 43. Medlemmer, som ikke har deres væsentligste livsophold ved erhvervsarbejde, eller som ikke kan anses for arbejdssøgende til regelmæssigt erhvervsarbejde, skal udtræde af kassen. Medlemmer, der er holdt op med arbejde for at gennemgå en uddannelse, eller som af anden grund midlertidigt ikke er arbejdssøgende, kan dog bevare medlemskab af kassen.
Stk. 2. Medlemmer, som må anses for uegnet til regelmæssigt arbejde eller til samarbejde med arbejdsledere eller arbejdskammerater, skal udtræde af kassen.
Stk. 3. Om tab af medlemsret på grund af restance med medlemsbidrag eller som følge af forseelser mod kassen gælder reglerne i §§ 78, 86 og 87.
Stk. 4. Efterlønsmodtagere bevarer medlemskab af kassen uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2.
/--
2. I § 68, stk. 1, indsættes efter »deltidsarbejde,»: »eller som
overgår til delpension efter lov om delpension,».
--/
§ 68. Et medlem, som til kassen anmelder at have deltidsarbejde, betragtes som deltidsforsikret.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en person, som ved begæring om optagelse som medlem anmelder at have haft deltidsarbejde i de sidste 5 uger eller at ville få sådant arbejde efter optagelsen.
Stk. 3. Et medlem, som straks ved anmeldelse om ledighed, jfr. § 57, stk. 4, 1. pkt., fremsætter begæring herom, betragtes som deltidsforsikret, såfremt medlemmet nu har særlige, vægtige grunde til at påtage sig deltidsarbejde. Såfremt der under ledighed sker ændringer, således at et fuldtidsforsikret medlem nu har særlige, vægtige grunde til alene at påtage sig deltidsarbejde, kan overgang til deltidsforsikring finde sted.
Stk. 4. Et deltidsforsikret medlem, som i 5 uger har haft arbejde i større omfang end deltidsarbejde, skal anmelde dette til kassen. Medlemmet betragtes herefter ikke som deltidsforsikret fra tidspunktet for arbejdets begyndelse.
Stk. 5. Efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætter direktøren for arbejdsløshedsforsikringen regler om formen for den anmeldelse, som er omtalt i stk. 1, 2 og 4, og om den dokumentation, der skal ledsage anmeldelsen.
Stk. 6. Et deltidsforsikret medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 4, udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.
/--
3. I § 75 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som
fuldtidsforsikrede, jfr. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov
om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald.
Nærmere regler om overgangen fatsættes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen.«.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
--/
§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser, 1. som er fyldt 60 år, 2. som inden for de sidste 15 år sammenlagt har været medlem i mindst 10 år, jfr. dog stk. 2, 3. som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til dagpenge, og 4. som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Medlemmer, der inden den 6. maj 1980 er fyldt 50 år, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jfr. stk. 1, nr. 2, ved medlemskab fra den 6. maj 1980 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 5 år inden for de sidste 10 år.
Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, ses bort fra afbrydelser i medlemskabet.
Stk. 4. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år.
Stk. 5. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage efterløn. Dog kan efterløn ydes til personer, der frasiger sig retten til invaliditetsydelse.
Stk. 6. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til efterløn.
/--
4. I § 75 d, stk. 1, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
5. I § 75 d indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Medlemmer, der overgår til efterløn fra delpension efter lov
om delpension, har ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, hvis
de ved overgang til delpension opfylder betingelserne i stk. 1.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
6. I § 75 d, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles med
perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger
ikke de i 1. pkt. nævnte perioder.«.
7. I § 75 d, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
--/
§ 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn bortset fra det tilfælde, der er nævnt i stk. 4, med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jfr. § 47. Direktøren for arbejdsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.
Stk. 2. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpengeret ville være ophørt efter § 55, stk. 1, kan efterlønnen de første 2 år dog højst udgøre 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47 og derefter højst 70 pct. heraf.
Stk. 3. Efterløn, der fra overgangen til de i stk. 2 nævnte perioder ydes med 80 henholdsvis 70 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 47.
Stk. 4. Modtager medlemmet dagpenge efter § 51 a, stk. 2, umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til dagpengene på det tidspunkt, overgangen til efterløn fandt sted. Beløbet reguleres efter
§ 47.
/--
8. I § 75 e, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles med
perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger
ikke de i 1. pkt. nævnte perioder.«.
--/
§ 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes efterløn bortset fra det tilfælde, der er nævnt i stk. 4 med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jfr. § 70. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.
Stk. 2. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpengeret ville være ophørt efter § 72, stk. 1, kan efterlønnen de første 2 år dog højst udgøre 80 pct. af højeste dagpenge efter § 70 og derefter højst 70 pct. heraf.
Stk. 3. Efterløn, der fra overgangen til de i stk. 2 nævnte perioder ydes med 80 henholdsvis 70 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 70.
Stk. 4. Modtager medlemmet dagpenge efter § 51 a, stk. 2, umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til dagpengene på det tidspunkt, overgangen til efterløn fandt sted. Beløbet reguleres efter
§ 47.
/--
9. I § 75 g indsættes som stk. 2:
»Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere
regler om retten til efterløn efter bortfald af delpension efter
lov om delpension.«.
--/
§ 75 g. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, der har forhandlet med landsarbejdsnævnet, regler om, hvilken betydning arbejde og indtægt i efterlønsperioden skal have for størrelsen af efterlønnen.
/--