1985 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM EF-DOMSKONVENTIONEN M.V.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00119@1988-05-21/da
Indhold
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1. Konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om
fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder
handelssager, med senere ændringer (EF-domskonventionen) gælder
her i landet. Det samme gælder den til konventionen knyttede
protokol af samme dato samt protokollen af 3. juni 1971 om
Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968.
Kapitel 2
Værnetingsregler
§ 2. I sager, der er omfattet af EF-domskonventionen, anvendes
konventionens værnetingsregler.
Stk. 2. Er der efter dansk lovgivning ikke i øvrigt værneting for en
sag, der efter konventionen skal eller kan anlægges her i landet,
anlægges sagen ved sagsøgerens hjemting eller, såfremt sagsøgeren
ikke har hjemting her i landet, ved Københavns byret eller østre
landsret.
Kapitel 3
Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser m.v.
Anerkendelse
§ 3. Retsafgørelser, som er omfattet af EF-domskonventionen, og som
er truffet i en anden konventionsstat (domsstaten), skal med de i
konventionens artikel 27-28 og den tilhørende protokols artikel
II, stk. 2, nævnte begrænsninger anerkendes her i landet.
Stk. 2. Opstår spørgsmålet om anerkendelse under en verserende sag,
afgør retten, om anerkendelse skal ske. Retten kan udsætte sagen,
hvis den afgørelse, som ønskes anerkendt, er blevet anfægtet ved
ordinær appel eller genoptagelse i domsstaten.
Stk. 3. Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde kan den berettigede
efter reglerne i §§ 5-14 ved fogedretten få fastslået, at
retsafgørelsen skal anerkendes. Stk. 2, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Fuldbyrdelse
§ 4. De retsafgørelser, som er nævnt i § 3, stk. 1, kan fuldbyrdes
her i landet, hvis afgørelsen kan fuldbyrdes i domsstaten.
Stk. 2. Officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en
konventionsstat, og forlig, som er indgået for en domstol i en
sådan stat, kan fuldbyrdes her i landet, såfremt dokumentet eller
forliget kan fuldbyrdes i det pågældende fremmede land.
§ 5. Anmodning om fuldbyrdelse indgives til fogedretten i den
retskreds, hvor den, mod hvem fuldbyrdelsen begæres (skyldneren),
har bopæl. Har skyldneren ikke bopæl her i landet, skal
anmodningen indgives til den fogedret, som efter retsplejelovens
almindelige regler kan foretage tvangsfuldbyrdelsen.
Stk. 2. Anmodningen skal være ledsaget af:
1) en udskrift af afgørelsen, der er bekræftet af vedkommende ret,
2) bevis for, at afgørelsen kan fuldbyrdes i domsstaten, og for, at
den er forkyndt, samt
3) ved udeblivelsesdomme bevis for, at det indledende processkrift i
sagen eller et tilsvarende dokument er blevet forkyndt for eller
meddelt den udeblevne part.
Stk. 3. Fogedretten kan kræve en bekræftet oversættelse til dansk af
dokumenter, som fremlægges i medfør af reglerne i stk. 2.
Stk. 4. Fogedretten kan indrømme en frist til at tilvejebringe de i
stk. 2, nr. 3, nævnte bevisligheder eller, hvis den anser sagen
for tilstrækkeligt oplyst, fritage herfor.
Stk. 5. Såfremt den, der fremsætter anmodning om tvangsfuldbyrdelse
(fordringshaveren), har bopæl i udlandet, skal der i anmodningen
angives en person her i landet, til hvem meddelelser vedrørende
sagen kan sendes.
§ 6. Fogedretten afgør ved kendelse, om anmodningen kan imødekommes.
Afgørelsen træffes, uden at der gives skyldneren lejlighed til at
udtale sig.
Stk. 2. Fuldbyrdelse kan kun nægtes af de grunde, der er nævnt i
konventionens artikel 27-28 og den tilhørende protokols artikel
II, stk. 2. Fuldbyrdelse på grundlag af officielt bekræftede
dokumenter og retsforlig kan kun nægtes under de i konventionens
artikel 50-51 nævnte betingelser.
§ 7. Fogedretten underretter fordringshaveren eller dennes
repræsentant om afgørelsen. Tillades fuldbyrdelse, lader
fogedretten afgørelsen forkynde for skyldneren.
Kære
§ 8. Fogedrettens afgørelse kan kæres efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 37, jfr. dog §§ 9-11.
Stk. 2. I tiden indtil kærefristen er udløbet, eller indtil et
eventuelt kæremål er afgjort, kan der uanset fristen i
retsplejelovens § 480 foretages udlæg eller andre
fuldbyrdelsesskridt. Der kan dog ikke foretages tvangsauktion over
udlagt gods eller i øvrigt foretages skridt, der går videre end
til at sikre tilstedeværelsen af gods, hvori fuldbyrdelse kan ske.
§ 9. Kærefristen er 1 måned. Fristen regnes fra den dag, da
afgørelsen blev forkyndt for den pågældende. Har skyldneren eller
fordringshaveren bopæl i et andet land, er kærefristen dog 2
måneder fra den dag, da forkyndelse blev foretaget for den
pågældende personligt eller på dennes bopæl.
§ 10. Den ret, hvortil en kendelse kæres, kan på begæring udsætte
sagen, hvis den afgørelse, som søges fuldbyrdet, er anfægtet ved
ordinær appel eller genoptagelse i domsstaten, eller hvis fristen
herfor endnu ikke er udløbet. I sidstnævnte tilfælde kan retten
fastsætte en frist for iværksættelse af appel eller genoptagelse.
Retten kan endvidere gøre fuldbyrdelsen betinget af, at der
stilles en sikkerhed, som fastsættes af retten.
§ 11. I kæremål, som rejses af fordringshaveren, skal skyldneren
tilsiges til at give møde. Har skyldneren bopæl i et andet land,
finder konventionens artikel 20, stk. 2 og 3, tilsvarende
anvendelse, hvis han ikke giver møde.
Andre bestemmelser om fuldbyrdelse
§ 12. Tvangsbøder kan kun fuldbyrdes, hvis bødens størrelse er
endeligt fastsat i domsstaten.
Stk. 2. Der kan ikke her i landet fastsættes eller fuldbyrdes
forvandlingsstraf for en udenlandsk tvangsbøde. Det samme gælder
med hensyn til afgørelser om afsoning af underholdsbidrag, der er
pålagt i udlandet.
§ 13. Har fordringshaveren helt eller delvis haft fri proces i
domsstaten eller været fritaget for gebyrer og omkostninger, har
han fri proces eller fritagelse for gebyrer og omkostninger i
samme omfang under fuldbyrdelsessagen.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde skal anmodningen om
tvangsfuldbyrdelse være ledsaget af bevis for, at fordringshaveren
har haft fri proces eller været fritaget for gebyrer eller
omkostninger i domsstaten. § 5, stk. 3-4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 14. Fuldbyrdelsen foretages, medmindre andet følger af denne lov,
efter samme regler, som gælder for fuldbyrdelse af danske
afgørelser.
Kapitel 4
Overenskomster med fremmede stater
§ 15. Justitsministeren kan på grundlag af overenskomst med en
fremmed stat, der kan indeholde fravigelser fra
EF-domskonventionen og de i § 1 nævnte protokoller, fastsætte, at
loven med de nødvendige ændringer skal anvendes i forholdet mellem
Danmark og denne stat.
Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 16. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
justitsministeren.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 380
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1. Konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om
fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder
handelssager, med senere ændringer (EF-domskonventionen) gælder
her i landet. Det samme gælder den til konventionen knyttede
protokol af samme dato samt protokollen af 3. juni 1971 om
Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968.
Kapitel 2
Værnetingsregler
§ 2. I sager, der er omfattet af EF-domskonventionen, anvendes
konventionens værnetingsregler.
Stk. 2. Er der efter dansk lovgivning ikke i øvrigt værneting for en
sag, der efter konventionen skal eller kan anlægges her i landet,
anlægges sagen ved sagsøgerens hjemting, eller, såfremt sagsøgeren
ikke har hjemting her i landet, ved Københavns byret eller østre
landsret.
Kapitel 3
Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser m.v.
Anerkendelse
§ 3. Retsafgørelser, som er omfattet af EF-domskonventionen, og som
er truffet i en anden konventionsstat (domsstaten), skal med de i
konventionens artikel 27-28 og den tilhørende protokols artikel
II, stk. 2, nævnte begrænsninger anerkendes her i landet.
Stk. 2. Opstår spørgsmålet om anerkendelse under en verserende sag,
afgør retten, om anerkendelse skal ske. Retten kan udsætte sagen,
hvis den afgørelse, som ønskes anerkendt, er blevet anfægtet ved
ordinær appel eller genoptagelse i domsstaten.
Stk. 3. Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde kan den berettigede
efter reglerne i §§ 5-14 ved fogedretten få fastslået, at
retsafgørelsen skal anerkendes. Stk. 2, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Fuldbyrdelse
§ 4. De retsafgørelser, som er nævnt i § 3, stk. 1, kan fuldbyrdes
her i landet, hvis afgørelsen kan fuldbyrdes i domsstaten.
Stk. 2. Officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en
konventionsstat, og forlig, som er indgået for en domstol i en
sådan stat, kan fuldbyrdes her i landet, såfremt dokumentet eller
forliget kan fuldbyrdes i det pågældende fremmede land.
§ 5. Anmodning om fuldbyrdelse indgives til fogedretten i den
retskreds, hvor den, mod hvem fuldbyrdelsen begæres (skyldneren)
har bopæl. Har skyldneren ikke bopæl her i landet, skal
anmodningen indgives til den fogedret, som efter retsplejelovens
almindelige regler kan foretage tvangsfuldbyrdelsen.
Stk. 2. Anmodningen skal være ledsaget af:
1) en udskrift af afgørelsen, der er bekræftet af vedkommende ret,
2) bevis for, at afgørelsen kan fuldbyrdes i domsstaten, og for, at
den er forkyndt, samt
3) ved udeblivelsesdomme bevis for, at det indledende processkrift i
sagen eller et tilsvarende dokument er blevet forkyndt for eller
meddelt den udeblevne part.
Stk. 3. Fogedretten kan kræve en bekræftet oversættelse til dansk af
dokumenter, som fremlægges i medfør af reglerne i stk. 2.
Stk. 4. Fogedretten kan indrømme en frist til at tilvejebringe de i
stk. 2, nr. 3, nævnte bevisligheder eller, hvis den anser sagen
for tilstrækkeligt oplyst, fritage herfor.
Stk. 5. Såfremt den, der fremsætter anmodning om tvangsfuldbyrdelse
(fordringshaveren), har bopæl i udlandet, skal der i anmodningen
angives en person her i landet, til hvem meddelelser vedrørende
sagen kan sendes.
§ 6. Fogedretten afgør ved kendelse, om anmodningen kan imødekommes.
Afgørelsen træffes, uden at der gives skyldneren lejlighed til at
udtale sig.
Stk. 2. Fuldbyrdelse kan kun nægtes af de grunde, der er nævnt i
konventionens artikel 27-28 og den tilhørende protokols artikel
II, stk. 2. Fuldbyrdelse på grundlag af officielt bekræftede
dokumenter og retsforlig kan kun nægtes under de i konventionens
artikel 50-51 nævnte betingelser.
§ 7. Fogedretten underretter fordringshaveren eller dennes
repræsentant om afgørelsen. Tillades fuldbyrdelse, lader
fogedretten afgørelsen forkynde for skyldneren.
Kære
§ 8. Fogedrettens afgørelse kan kæres efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 37, jfr. dog §§ 9-11.
Stk. 2. I tiden indtil kærefristen er udløbet, eller indtil et
eventuelt kæremål er afgjort, kan der uanset fristen i
retsplejelovens § 480 foretages udlæg eller andre
fuldbyrdelsesskridt. Der kan dog ikke foretages tvangsauktion over
udlagt gods eller i øvrigt foretages skridt, der går videre end
til at sikre tilstedeværelsen af gods, hvori fuldbyrdelse kan ske.
§ 9. Kærefristen er 1 måned. Fristen regnes fra den dag, da
afgørelsen blev forkyndt for den pågældende. Har skyldneren eller
fordringshaveren bopæl i et andet land, er kærefristen dog 2
måneder fra den dag, da forkyndelse blev foretaget for den
pågældende personligt eller på dennes bopæl.
§ 10. Den ret, hvortil en kendelse kæres, kan på begæring udsætte
sagen, hvis den afgørelse, som søges fuldbyrdet, er anfægtet ved
ordinær appel eller genoptagelse i domsstaten, eller hvis fristen
herfor endnu ikke er udløbet. I sidstnævnte tilfælde kan retten
fastsætte en frist for iværksættelse af appel eller genoptagelse.
Retten kan endvidere gøre fuldbyrdelsen betinget af, at der
stilles en sikkerhed, som fastsættes af retten.
§ 11. I kæremål, som rejses af fordringshaveren, skal skyldneren
tilsiges til at give møde. Har skyldneren bopæl i et andet land,
finder konventionens artikel 20, stk. 2 og 3, tilsvarende
anvendelse, hvis han ikke giver møde.
Andre bestemmelser om fuldbyrdelse
§ 12. Tvangsbøder kan kun fuldbyrdes, hvis bødens størrelse er
endeligt fastsat i domsstaten.
Stk. 2. Der kan ikke her i landet fastsættes eller fuldbyrdes
forvandlingsstraf for en udenlandsk tvangsbøde. Det samme gælder
med hensyn til afgørelser om afsoning af underholdsbidrag, der er
pålagt i udlandet.
§ 13. Har fordringshaveren helt eller delvist haft fri proces i
domsstaten eller været fritaget for gebyrer og omkostninger, har
han fri proces eller fritagelse for gebyrer og omkostninger i
samme omfang under fuldbyrdelsessagen.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde skal anmodningen om
tvangsfuldbyrdelse være ledsaget af bevis for, at fordringshaveren
har haft fri proces eller været fritaget for gebyrer eller
omkostninger i domsstaten. § 5, stk. 3-4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 14. Fuldbyrdelsen foretages, medmindre andet følger af denne lov,
efter samme regler, som gælder for fuldbyrdelse af danske
afgørelser.
Kapitel 4
Overenskomster med fremmede stater
§ 15. Justitsministeren kan på grundlag af overenskomst med en
fremmed stat, der kan indeholde fravigelser fra
EF-domskonventionen og de i § 1 nævnte protokoller, fastsætte, at
loven med de nødvendige ændringer skal anvendes i forholdet mellem
Danmark og denne stat.
Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 16. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
justitsministeren.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget tager sigte på gennemførelse i dansk ret af
bestemmelserne i konventionen af 27. september 1968 om retternes
kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige
sager, herunder handelssager (EF-domskonventionen), den til
konventionen knyttede protokol af samme dato samt protokollen af
3. juni 1971 om Domstolens fortolkning af konventionen af 27.
september 1968.
Lovforslaget omfatter også de ændringer, der indtil nu er foretaget i
domskonventionen og de 2 protokoller.
Domskonventionen indeholder regler om civilretligt værneting i
internationale retsforhold og om staternes pligt til at anerkende
og fuldbyrde hinandens civilretlige retsafgørelser og har til
formål at lette det internationale samarbejde på den civile
retsplejes område. Konventionen vil således bl.a. tjene til, at
danske eksportvirksomheder i udlandet vil kunne få fuldbyrdet
danske domme over udenlandske skyldnere.
Aftaler om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af civile domme
findes i forvejen mellem Danmark og en række andre lande og de
foreslåede regler vedrørende EF-landene ligger således i
forlængelse af de regler, der allerede eksisterer i forhold til en
række andre lande, først og fremmest de nordiske lande. Det har i
øvrigt vist sig, at en række andre lande har vist stor interesse
for at blive omfattet af EF-domskonventionens regler. Således
foregår der for tiden forhandlinger mellem EF-landene og Finland,
Norge, Sverige og Schweiz om den nærmere udarbejdelse af en
såkaldt parallelkonvention til domskonventionen, der i de kommende
år må forventes at blive et effektivt instrument i det
civilretlige retssamarbejde i hele Europa.
Lovforslaget bygger - med visse redaktionelle ændringer - på
retsplejerådets betænkning nr. 1052/1985 om retternes stedlige
kompetence m.v. (EF-domskonventionen). Med vedtagelsen af
lovforslaget giver folketinget sit samtykke til, at Danmark
ratificerer domskonventionen m.v.
2. Gældende regler om danske domstoles internationale kompetence og
om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser
2.1. Efter retsplejelovens almindelige værnetingsregler skal
retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting, d.v.s. i den retskreds,
hvor sagsøgte har bopæl.
Visse sager kan dog tillige anlægges ved et andet værneting end
sagsøgtes hjemting. Disse supplerende værneting (de såkaldte
undtagelsesværneting) bygger på et andet tilknytningsmoment end
sagsøgtes bopæl og opholdssted. Eksempelvis kan sager om
rettigheder over fast ejendom anlægges i den retskreds, hvor
ejendommen ligger, jfr. retsplejelovens § 240, stk. 1. Der
henvises om de øvrige supplerende værneting til retsplejerådets
betænkning, side 13-16.
Endelig kan retssager anlægges ved et aftalt værneting. Parterne kan
nemlig aftale at indbringe deres sag, for hvilken af samtlige
ligeartede retter i første instans, de vil.
Ved danske domstoles internationale kompetence forstås adgangen til
at behandle retssager anlagt mod såkaldt processuelle udlændinge,
altså personer der ikke har hjemting her i landet. De gældende
regler herom er nærmere beskrevet i retsplejerådets betænkning,
side 18-21. Sådanne udlændinge kan sagsøges i Danmark, hvis danske
domstole er kompetente efter reglerne om de særlige supplerende
værneting, eller hvis den sagsøgte ved aftale har underkastet sig
dansk værneting. Udlændinge, der ikke kan sagsøges ved et
supplerende værneting (undtagelsesværneting) eller et aftalt
værneting, kan dog sagsøges her, hvis de ved stævningens
forkyndelse opholder sig eller har gods her, og sagen angår
formueretsforhold, jfr. retsplejelovens § 248, stk. 2. Om
bestemmelsens nærmere indhold, der har givet anledning til tvivl i
teori og praksis, henvises til retsplejerådets betænkning side
19-20.
2.2. Det er efter retsplejeloven udgangspunktet, at udenlandske
retsafgørelser ikke har bindende virkning og ikke kan fuldbyrdes
her i landet, jfr. retsplejerådets betænkning, side 21-23, hvor de
gældende regler er nærmere beskrevet.
Især på det nordiske område er der imidlertid etableret et tæt
samarbejde om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser. Dette samarbejde har fundet udtryk i en nordisk
domskonvention, der indeholder regler om anerkendelse af nordiske
domme og retsforlig om privatretlige krav. Den nævnte konvention
omfatter ikke familieretlige og arve- og skifteretlige krav, men
sådanne krav skal imidlertid i vidt omfang anerkendes og
fuldbyrdes efter bestemmelser i andre nordiske konventioner, som
f.eks. konkurskonventionen, arv- og dødsboskiftekonventionen og
konventionen om inddrivelse af underholdsbidrag.
Danmark har endvidere tilsluttet sig Haagercivilproceskonventionen af
1952 og Haagerkonventionen af 1958 vedrørende afgørelser om
underholdspligt over for børn. Begge disse konventioner indeholder
bestemmelser om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af visse
afgørelser.
Tyske domme m.v. om formueretlige krav har bindende virkning her i
landet men ikke fuldbyrdelseskraft, jfr. kgl. anordning af 13.
april 1938.
3. Almindelige bemærkninger om domskonventionen
De 6 oprindelige EF-lande indgik den 27. september 1968 i Bruxelles
EF-domskonventionen samt en protokol, der er knyttet til
konventionen. Konventionens saglige anvendelsesområde er
borgerlige sager, herunder handelssager, men derimod ikke sager om
skat, told eller administrative anliggender og heller ikke sager
om fysiske personers retlige status, formueforholdet mellem
ægtefæller, arv, konkurs, akkord m.v., social sikring eller
voldgift, jfr. artikel 1.
I tiden efter konventionens udgåelse blev der udarbejdet en protokol
om EF-domstolens fortolkning af konventionen, som den 3. juni 1971
blev underskrevet af medlemsstaterne.
Efter at Danmark, Irland og Storbritannien var indtrådt i EF, blev
der mellem disse lande og de oprindelige 6 EF-lande den 9. oktober
1978 indgået en konvention om de nye medlemsstaters tiltrædelse af
domskonvention, den tilknyttede protokol og domstolsprotokollen.
Denne tiltrædelseskonvention indeholder ændringer i en del
bestemmelser i domskonventionen og de 2 protokoller.
Domskonventionen og de 2 protokoller i den således tilpassede
skikkelse er på ny blevet ændret ved konventionen af 25. oktober
1982 om Grækenlands tiltrædelse.
Tiltrædelseskonventionen af 1978 vedrørende bl.a. Danmark træder i
kraft med virkning fra de stater, der har ratificeret den, 3
måneder efter, at hver af de oprindelige og mindst en af de nye
medlemsstater har ratificeret den. En tilsvarende
ikrafttrædelsesbestemmelse findes i tiltrædelseskonventionen af
1982 vedrørende Grækenland. Domskonventionen vil imidlertid først
kunne få virkning i forhold til Danmark, når samtlige 6
oprindelige medlemslande har ratificeret tiltrædelseskonventionen
af 1978. I øjeblikket mangler af disse kun Belgien at gennemføre
den fornødne ratifikation.
Konventionen af 27. september 1968 med tilhørende protokol er
offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 304 af
30. oktober 1978 side 17 ff. Protokollen af 3. juni 1971 om
Domstolens fortolkning af domskonventionen er offentliggjort i De
Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 304 af 30. oktober 1978
side 31 ff. Tiltrædelseskonventionen af 9. oktober 1978 vedrørende
bl.a. Danmark er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers
Tidende nr. L 304 af 30. oktober 1978 side 1 ff. Konventionen af
25. oktober 1982 om Grækenlands tiltrædelse er offentliggjort i De
Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 388 af 31. december 1982
side 1 ff.
En konsolideret men ikke retligt bindende udgave af domskonventionen
og de 2 protokoller med de ændringer, der følger af
tiltrædelseskonventionerne fra 1978 og 1982, er offentliggjort i
De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. C 97 af 11. april 1983
side 1 ff. Den konsoliderede tekst til konventionen og
protokollerne er optaget som bilag til lovforslagets bemærkninger.
4. Domskonventionens værnetingsregler
Domskonventionen indeholder i afsnit II (artikel 2-24) en række
regler om værneting. Disse regler gælder som udgangspunkt kun med
hensyn til personer, der er bosat i et kontraherende
fællesskabsland.
Konventionen angår alene internationale retsforhold. Den regulerer
således ikke værnetingsreglerne i tilfælde, hvor sagen er af rent
national karakter.
Konventionens almindelige værnetingsregel for internationale
retsforhold, der er omfattet af konventionens saglige område,
findes i artikel 2, der fastslår, at personer skal sagsøges ved
retterne i den stat, hvor de har bopæl, altså ved hjemtinget.
Personer, der har bopæl i en kontraherende stat, kan efter artikel 3
kun sagsøges ved retterne i en anden kontraherende stat efter
reglerne i afsnit II, afdeling 2-6 (artikel 5-18), og bestemmelsen
udelukker udtrykkeligt brugen af værnetingsreglen i
retsplejelovens § 248, stk. 2, om opholds- og godsværneting over
for sådanne personer.
Efter artikel 4 afgør staterne selv, hvilke værnetingsregler, der
skal gælde, hvis den sagsøgte ikke har bopæl på en kontraherende
stats område. Udlændinge, der er bosat uden for de kontraherende
stater, vil også efter domskonventionens gennemførelse kunne
sagsøges her i landet efter de rent danske regler om
undtagelsesværneting, aftalt værneting eller opholds- og
godsværneting. Dog indeholder konventionens artikel 16 en
begrænsning heri, idet den med hensyn til sager om fast ejendom
m.v. foreskriver anvendelsen af bestemte værneting
(enekompetence).
En række specielle værnetingsregler findes i konventionens artikel
5-18. Disse regler, der omtales kort nedenfor, er mere udførligt
beskrevet i retsplejerådets betænkning, side 31-42.
Reglerne i artikel 5-6a giver mulighed for sagsanlæg ved nogle
supplerende værneting i forhold til konventionens almindelige
regel. F.eks. kan sager om kontraktsforhold anlægges ved retten på
det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen,
er opfyldt eller skal opfyldes, jfr. artikel 5, nr. 1. Endvidere
kan sager om erstatning uden for kontrakt anlægges ved retten på
det sted, hvor skadetilføjelsen er sket, jfr. artikel 5, nr. 3, og
sager om driften af en filial eller en lignende virksomhed kan
anlægges ved retten på det sted, hvor virksomheden er beliggende,
jfr. artikel 5, nr. 5.
Konventionens artikel 7-15 indeholder specielle værnetingsregler for
forsikringssager og forbrugerkontrakter, og reglerne træder i
stedet for konventionens almindelige regler. Artikel 7-15
regulerer således udtømmende kompetencen i sådanne sager. Formålet
med disse særlige regler er beskyttelse af forsikringstagere og
forbrugere, først og fremmest ved at hjemle værneting ved disses
bopæl for sager mod forsikringsgivere m.v.
Artikel 16 indeholder regler om enekompetence i visse sagstyper,
herunder navnlig sager om fast ejendom, opløsning af selskaber
m.v. Disse regler finder anvendelse uanset sagsøgtes bopæl og
træder således helt i stedet for nationale regler om domstolenes
internationale kompetence.
Værnetingsaftaler er tilladt efter konventionen. Artikel 17
indeholder en regel om skriftlige værnetingsaftaler. Artikel 18
bestemmer, at en domstol i visse tilfælde anses for stiltiende
aftalt værneting, hvis sagsøgte møder i sagen uden at gøre
indsigelse.
5. Domskonventionens regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser m.v.
5.1. Domskonventionens afsnit III (artikel 25-49) indeholder
bestemmelser om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, og
afsnit IV (artikel 50-51) om fuldbyrdelse af retsforlig m.v. Disse
regler giver de kontraherende stater en forpligtelse til at
anerkende og fuldbyrde hinandens afgørelser, der er omfattet
afkonventionens saglige anvendelsesområde, jfr. artikel 1 og foran
under afsnit 3. Forpligtelsen gælder uanset værnetingsgrundlaget,
og altså uanset om værnetinget er begrundet i konventionens
regler eller i national ret i øvrigt.
Anerkendelse og fuldbyrdelse skal ske uden nogen prøvelse af sagens
realitet og kan kun nægtes af de grunde, der er nævnt i artikel
27-28 i konventionen samt artikel II, stk. 2, i den tilhørende
protokol. Disse bestemmelser indeholder først og fremmest
betingelser om, at sagen skal have været rigtigt forkyndt for den
sagsøgte, og om at anerkendelsen og fuldbyrdelsen ikke må stride
mod grundlæggende retsprincipper i den stat, som begæringen rettes
til.
5.2. Efter konventionen kan der ikke for anerkendelse af
EF-retsafgørelser stilles krav om, at man har fulgt en særlig
forudgående procedure. Anerkendelsen skal ske uden videre. Hvis
spørgsmålet om anerkendelse giver anledning til
uoverensstemmelser, kan man anvende den procedure, der er fastsat
i konventionen med hensyn til fuldbyrdelse af EF-retsafgørelser.
5.3. Konventionen giver i artikel 31-45 nærmere regler om, hvorledes
man i fuldbyrdelsesstaten kan få fastslået, at den udenlandske
retsafgørelse skal fuldbyrdes. Dette sker under en såkaldt
eksekvaturproces, hvor der foretages en prøvelse af, om den
udenlandske retsafgørelse kan fuldbyrdes her i landet i medfør af
domskonventionen. Der henvises nærmere herom til lovforslagets §§
5-14 samt til de specielle bemærkninger.
Retsplejerådet har i betænkningen, side 95, overvejet, om
eksekvatursagerne bør behandles i forbindelse med de ordinære
retssager ved byretterne, eller om eksekvaturprocessen kan
henlægges til byretternes fogedafdeling. Da de forhold, som skal
påses i forbindelse med en begæring om fuldbyrdelse, vil kunne
afklares i forbindelse med en fogedretsbehandling, og da selve
fuldbyrdelsen, når den tillades, skal ske ved fogedretten,
foreslår retsplejerådet, at fogedretterne fungerer som
eksekvaturmyndighed. Justitsministeriet er enig heri og
lovforslaget er derfor udformet i overensstemmelse hermed.
6. Hørte myndigheder m.v.
Retsplejerådets betænkning har været sendt til høring hos
præsidenterne for østre og vestre landsret, præsidenterne for sø-
og handelsretten, Københavns byret og retterne i Århus, Odense og
Ålborg, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Advokatrådet, Kammeradvokaten, Indenrigsministeriet,
Industriministeriet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerklagenævnet,
Dansk Arbejdsgiverforening, Grosserer-Societetet, Industrirådet,
Butikshandelens Fællesråd, Håndværksrådet, Assurandør-Societetet,
Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Provinshandelskammeret,
Den Danske Bankforening, Danmarks Sparekasseforening,
Landsorganisationen i Danmark, Forbrugerrådet og
Arbejderbevægelsens erhvervsråd.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at medføre væsentlige økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Til § 1
Bestemmelsen fastslår, at domskonventionen, den tilhørende protokol
og protokollen om Domstolens fortolkning af konventionen gælder
her i landet med de ændringer, der følger af
tiltrædelseskonventionen af 1978 vedrørende bl.a. Danmark og
tiltrædelseskonventionen af 1982 vedrørende Grækenland.
En sådan bestemmelse - der i øvrigt ikke udtrykkeligt er medtaget i
retsplejerådets lovudkast - må anses for nødvendig for at sikre,
at samtlige konventionens bestemmelser inkorporeres i dansk ret.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 1 og 3.
Til kapitel 2
Dette kapitel vedrører domskonventionens værnetingsregler. Reglerne
findes i konventionens artikel 2-24. Der henvises til de
almindelige bemærkninger, afsnit 4, samt til betænkning nr.
1052/1985, side 24-42.
Til § 2
Bestemmelsen indebærer, at danske domstole skal anvende
domskonventionens værnetingsregler i de sager, der er omfattet af
domskonventionens saglige anvendelsesområde. For de tilfælde, hvor
en sag efter domskonventionen kan eller skal anlægges her i
landet, og hvor hverken domskonventionen eller de danske
værnetingsregler bestemmer ved hvilken lokal ret, sagsanlægget
skal ske, fastslår bestemmelsens stk. 2, at sagen skal anlægges
ved sagsøgerens hjemting, subsidiært Københavns byret eller østre
landsret.
En bestemmelse svarende til denne er i retsplejerådets lovudkast
indsat i retsplejelovens kapitel om værnetingsregler (§ 247). Der
henvises til betænkningen, side 69-70 og 82-86.
Justitsministeriet har fundet det mest hensigtsmæssigt at foreslå
bestemmelsen gennemført ved den særlige lov om EF-domskonventionen
m.v. Justitsministeriet har i § 247 i det samtidig hermed
fremsatte forslag til lov om ændring af retsplejeloven m.v. indsat
en bestemmelse, der henviser til denne bestemmelse.
Til kapitel 3
Kapitlet vedrører domskonventionens regler om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser. Reglerne findes i konventionens
artikel 25-49. Der henvises til de almindelige bemærkninger,
afsnit 5, samt til betænkningen, side 90-91.
Til § 3
Bestemmelsen svarer til § 1 i retsplejerådets lovudkast. Der henvises
til betænkningen, side 87 og 91-95.
Justitsministeriet har dog i bestemmelsens stk. 1 klargjort, at
anerkendelse også kan nægtes i det specielle tilfælde, der omtales
i protokollens artikel II, stk. 2.
Til § 4
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 2 og § 12 i
retsplejerådets lovudkast. Der henvises til betænkningen, side 87,
90, 95-96 og 102.
Til § 5
Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til § 3 i
retsplejerådets lovudkast. Der henvises til betænkningen, side
87-88 og 96-98.
Til § 6
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 4 og § 12 i
retsplejerådets lovudkast. Der henvises til betænkningen, side 88,
90, 98 og 102.
Justitsministeriet har dog i bestemmelsens stk. 2 klargjort, at
fuldbyrdelse også kan nægtes i det specielle tilfælde, der omtales
i protokollens art. II, st. 2.
Til § 7
Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til § 5 i
retsplejerådets lovudkast. Der henvises til betænkningen, side 88
og 98.
Til § 8
Bestemmelsens stk. 1 svarer til § 6, stk. 1, i retsplejerådets
lovudkast, jfr. betænkningen side 88-89 og 99-101.
Bestemmelsens stk. 2 er omformuleret i forhold til § 6, stk. 2, i
retsplejerådets lovudkast, idet justitsministeriet har fundet det
hensigtsmæssigt udtrykkeligt at fastslå, at der i det omhandlede
tidsrum kan foretages udlæg og andre fuldbyrdelsesskridt men ikke
tvangsauktion over udlagt gods eller andre skridt, der går videre
end at sikre tilstedeværelsen af gods med henblik på senere
fuldbyrdelse. Den foreslåede affattelse af stk. 2 er i
overensstemmelse med bemærkningerne til retsplejerådets lovudkast,
jfr. betænkningen, side 99.
Det kan tilføjes, at landsrettens afgørelse i kæresager med
justitsministeriets tilladelse kan indbringes for højesteret, jfr.
retsplejelovens § 392. Danmark har under
tilpasningsforhandlingerne givet tilsagn om altid at ville meddele
tredjeinstansbevilling, når landsretten ikke har gjort brug af
sine skønsmæssige beføjelser til at forelægge sagen for Domstolen,
eller når fuldbyrdelsen af den fremmede afgørelse er afslået af
retlige grunde. Dette tilsagn gælder, hvadenten appellen er
iværksat af skyldneren eller rekvirenten.
Til § 9
Bestemmelsen er udformet på grundlag af § 7 i retsplejerådets
lovudkast, jfr. betænkningen, side 89 og 99-101. Retsplejerådet
har imidlertid under henvisning til konventionens artikel 40
foreslået, at der ikke skal gælde nogen frist for kæremål, der
rejses af rekvirenten.
Bl.a. på baggrund af høringssvar fra østre og vestre landsret samt
Den Danske Dommerforening har justitsministeriet overvejet, om
domskonventionens artikel 40 er til hinder for, at der fastsættes
en frist for rekvirentens kære svarende til fristen for
skyldnerens kære. Justitsministeriet finder det særdeles
tvivlsomt, om konventionen hjemler en rekvirent adgang til at kære
et afslag på en begæring om fuldbyrdelse måske flere år efter
fogedrettens afgørelse. Domstolen ses ikke at have taget stilling
til spørgsmålet. På denne baggrund og da prioritetsreglen i
retsplejelovens § 526, stk. 1, indrettelsesbetragtninger for så
vidt angår skyldneren samt almindelige rimelighedsbetragtninger
med styrke taler derfor, har justitsministeriet udformet
bestemmelsen således, at der for såvel skyldneren som rekvirenten
gælder en kærefrist på 1 måned, der forlænges til 2 måneder, når
den pågældende har bopæl i et andet land.
Til § 10
Bestemmelsen svarer til § 8 i retsplejerådets lovudkast. Der henvises
til betænkningen, side 89 og 99-101.
Til § 11
Bestemmelsen er udformet på grundlag af § 9, stk. 2, i
retsplejerådets lovudkast. Der henvises til betænkningen, side 89
og 99-101.
Retsplejerådet har under henvisning til konventionens artikel 40
foreslået, at det i bestemmelsens stk. 1 foreskrives, at kæremålet
skal forhandles mundtligt. Efter justitsministeriets opfattelse er
det imidlertid tvivlsomt, om artikel 40 indeholder et egentligt
krav om mundtlig forhandling. Domstolen ses ikke at have taget
stilling til dette spørgsmål. Artikel 40 fastslår, at skyldneren
skal tilsiges til at give møde ved appelretten og heri ligger
næppe andet, end at appelsagen skal behandles i den
kontradiktoriske procesform. Dette krav kan opfyldes ved at give
skyldneren lejlighed til at indsende skriftlige udtalelser til den
ret, der behandler kæremålet, og ved at kæreinstansen, når særlige
grunde taler derfor, anordner mundtlig forhandling, jfr. de
almindelige regler om kære i retsplejelovens kapitel 37.
Justitsministeriet har under hensyn til tvivlen om
konventionsbestemmelsens rækkevidde ændret retsplejerådets
lovudkast, således at bestemmelsen i overensstemmelse med
konventionens ordlyd fastslår, at skyldneren skal tilsiges til at
give møde i forbindelse med kæremålet. Spørgsmålet om dette er et
krav på mundtlig appelbehandling må herefter i givet fald afgøres
i retspraksis i forbindelse med en forelæggelse for Domstolen.
Indtil dette måtte være sket, forudsætter justitsministeriet, at
bestemmelsen anvendes på den måde, at skyldneren i forbindelse med
tilsendelsen af rekvirentens kæreskrift, jfr. retsplejelovens §
393, stk. 2, skal opfordres til at udtale sig om, hvorvidt han
ønsker kæremålet behandlet mundtligt. Fremsætter han sådan
begæring, træffer kæreinstansen afgørelse om, hvorvidt mundtlig
behandling kan tilstedes, jfr. retsplejelovens § 398, stk. 2. I
benægtende fald behandles kæremålet skriftligt efter de
almindelige regler herom.
Til § 12
Bestemmelsens stk. 1 svarer til § 10 i retsplejerådets lovudkast. Der
henvises til betænkningen, side 89 og 101.
Justitsministeriet har fundet anledning til i bestemmelsens stk. 2
udtrykkeligt at fastslå, at konventionen ikke giver adgang til at
fastsætte eller fuldbyrde forvandlingsstraf for udenlandske
tvangsbøder eller til at træffe eller fuldbyrde afgørelser om
afsoning af underholdsbidrag, der er pålagt i udlandet.
Til § 13
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 11 i
retsplejerådets lovudkast. Der henvises til betænkningen, side
89-90 og 102.
Til § 14
Bestemmelsen svarer til § 13 i retsplejerådets lovudkast. Der
henvises til betænkningen, side 90 og 103.
Til kapitel 4
Kapitlet indeholder en bestemmelse om overenskomster med fremmede
stater.
Til § 15
Bestemmelsen omhandler aftaler med andre stater og giver regeringen
bemyndigelse til at indgå sådanne aftaler. Som omtalt i de
almindelige bemærkninger, afsnit 1, foregår der for tiden
forhandlinger mellem EF-landene og Finland, Norge, Sverige og
Schweiz om en såkaldt parallelkonvention til domskonventionen. De
nye EF-lande, Spanien og Portugal, må endvidere forventes at blive
tilsluttet domskonventionen i løbet af de kommende år. Det er med
henblik på disse og fremtidige tilsvarende situationer, at
justitsministeriet foreslår en bemyndigelsesbestemmelse indsat i
loven.
De nye aftaler skal være bygget over reglerne i domskonventionen og
de 2 protokoller. Aftalerne kan dog indeholde fravigelser fra den
gældende konvention m.v. Baggrunden herfor er, at der vil kunne
blive behov for at foretage tilpasninger af konventionen m.v. med
hensyn til lande, hvis retssystemer og andre forhold adskiller sig
fra de lande, som i forvejen er tilsluttet konventionen.
Til kapitel 5
Kapitlet indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
Til § 16
Det foreslås, at tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
justitsministeren.
Som nærmere omtalt i de almindelige bemærkninger, afsnit 3, vil
konventionen ikke kunne få virkning i forhold til Danmark, før
Belgien har gennemført den fornødne ratifikation af
tiltrædelseskonventionen af 1978. Justitsministeren agter at sætte
loven i kraft, så snart dette er sket.
Til § 17
Bestemmelsen regulerer spørgsmålet om lovens gyldighed på Færøerne og
Grønland.
Bilag jfr. trykte materiale side 10-38
pt ikke medtaget