1985 LSF 120 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BORGERLIG STRAFFELOV (AFSKAFFELSE AF LIVSTIDSSTRAFFEN)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00120@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I borgerlig straffelov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 527 af 1. november
1981, som ændret senest ved lov nr. 573 af 19. december 1985,
foretages følgende ændringer:
1. I § 33, stk. 1, udgår ordene »på livstid eller«.
2. § 83, stk. 3, ophæves.
3. I § 98, stk. 1, § 99, stk. 1, § 111, § 180, § 183, stk. 2, og §
237 ændres »indtil på livstid« til: »indtil 16 år«.
4. I § 102, stk. 3, ændres »fængsel på livstid« til: »fængsel i
indtil 16 år«.
5. § 107, stk. 2, ophæves.
6. I § 112 indsættes efter »6 år« ordene: »og højst 16 år«.
7. I § 113, stk. 1, udgår ordene »eller under skærpende
omstændigheder på livstid«.
§ 2
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Lovforslaget går ud på at afskaffe livstidsstraffen.
Som tidsubestemt straf indebærer livstidsstraffen, at den dømte ikke
ved, hvor lang tid han skal afsone, og han vil derfor være
underkastet afgørelser, som aldrig vil kunne sige sig fri for
usaglighed og vilkårlighed.
En resocialisering er umulig under vilkår, hvor den dømte ikke har en
forestående løsladelse at arbejde frem imod. Tværtimod vil en
tidsubestemt straf af en forventet længere varighed gøre det helt
umuligt for den pågældende nogen sinde at komme til at fungere i
samfundet igen. Dette forekommer så meget desto mere kritisabelt,
som en livstidsdom, jfr. straffelovens § 33, netop forudsætter,
at den pågældende er egnet til påvirkning gennem straf.
Selv om sanktionssystemet ikke i nævneværdigt omfang virker
resocialiserende, så er dette dog fortsat det erklærede formål.
Men hvis resocialisering overhovedet skal kunne tages alvorligt -
i det mindste teoretisk - må der eksistere en vis forudsigelighed
med hensyn til løsladelsen.
For eksempel varierer tidspunktet for prøveløsladelse efter en
livstidsdom fra 13 til 22 år. Afgørelsen træffes af den til enhver
tid siddende justitsminister og er således undergivet den
almindelige politiske debat. Dette indebærer en alvorlig risiko
for, at den til enhver tid siddende justitsminister lader sig
påvirke af forhold, som det netop ikke er meningen at lade
strafudmålingen påvirke af.
Livstidsstraf er hjemlet efter straffelovens §§ 98, 99, 102, stk. 3,
107, stk. 2, 111, 112, 113, 180, 183, stk. 2, og 237. Efter
forslagsstillernes opfattelse er livstidsstraffen i enhver
henseende uden mening.
Som generalpræventiv foranstaltning er afskrækkelsen maksimal
allerede tidligt i strafferammen, og den marginale afskrækkelse
ved at øge strafferammen fra 16 år til livstid er nul. Over for
affekthandlinger er generalpræventive foranstaltninger i forvejen
virkningsløse, og en lang række af de forbrydelser, som fører til
idømmelse af livstidsstraf, er netop affekthandlinger.
Som specialpræventiv foranstaltning er livstidsstraffen i bedste fald
virkningsløs, i værste fald negativ. Dertil kommer, at
prøveløsladelse af den livstidsstraffede er underlagt
påvirkningsmuligheder, som man normalt sætter en ære i at holde
uden for sanktionssystemet.
Ifølge lovforslaget foreslås livstidsstraffen fjernet og erstattet
med en tidsbestemt straf. Selv om forslagsstillerne generelt nærer
stor skepsis over for langvarige fængselsstraffe, er det af hensyn
til forslagets systematik foreslået at erstatte livstidsstraffen
med lovens næststrengeste straf, 16 års fængsel. Dette skyldes, at
lovforslaget handler om at afskaffe livstidsstraffen og ikke om
andet.
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 165 fra
folketingsåret 1984-85 (se Folketingstidende 1984-85, tillæg A,
sp. 3067). Lovforslaget blev fremsat den 5. februar 1985 og var
til 1. behandling den 28. februar 1985 (Se Folketingstidende,
forhandlingerne, sp. 5412 og sp. 6938 ff.). Lovforslaget bortfaldt
imidlertid ved folketingsårets udløb. Genfremsættelsen skyldes, at
der ved 1. behandling viste sig en mulighed for at samle flertal
for lovforslaget, idet flere ordførere viste åbenhed over for en
nærmere drøftelse af forslaget.