Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00123@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Ejeren eller brugeren af en landbrugsejendom kan stifte pant i

ejendommens afgrøder til sikkerhed for betalingen af gæld opstået

i forbindelse med køb af de rå- og hjælpestoffer, der er nævnt i §

2.

Stk. 2. Har ejeren bortforpagtet eller udlejet en del af

landbrugsejendommen, finder lovens regler tilsvarende anvendelse

på den del af ejendommen, som ejeren driver.

Stk. 3. Loven finder endvidere tilsvarende anvendelse på den del af

landbrugsejendommen, som brugeren driver.

Stk. 4. Ejeren eller brugeren af en landbrugsejendom kan ikke

gyldigt fraskrive sig retten efter stk. 1.

§ 2. Pantsætning efter loven kan ske i forbindelse med indkøb af:

1) sædekorn,

2) læggekartofler,

3) stikløg,

4) markfrø og grønsagsfrø,

5) småplanter af etårige grønsager til plantning,

6) handelsgødning,

7) voksemedier,

8) bekæmpelsesmidler, hvis formål er beskyttelse eller fremme af

høsten,

9) flydende og fast brændsel til opvarmning af væksthuse med etårige

grønsager.

Stk. 2. I det beløb, der kan sikres ved pant efter § 1, kan ud over

købesummen for rå- og hjælpestofferne indregnes alle afgifter samt

sædvanlige leverings- og udbringningsomkostninger.

§ 3. Rå- og hjælpestoffer leveret efter denne lov må alene anvendes

på den ejendom, hvis afgrøder er pantsat.

§ 4. Rå- og hjælpestoffer leveret efter denne lov kan ikke gøres til

genstand for arrest, udlæg eller anden retsforfølgning på grundlag

af andre tilgodehavender.

Stk. 2. Afgrøder omfattet af et høstpantebrev må ikke overdrages

uden kreditors forudgående samtykke. Såfremt afgrøderne overdrages

til kreditor, eller kreditor betinger sit samtykke af en

modydelse, skal afregningsbeløbet eller modydelsen afskrives på

gælden ifølge høstpantebrevet.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt., kan sukkerroer, der

dyrkes i henhold til en kontrakt med en sukkerfabrik, leveres til

sukkerfabrikken.

Stk. 4. Afgrøder omfattet af et høstpantebrev må ikke uden kreditors

forudgående samtykke anvendes til opfodring i større omfang, end

at der er dækning for gælden ifølge høstpantebrevet.

§ 5. Panteretten stiftes ved oprettelse af et høstpantebrev på en

pantebrevsformular godkendt hertil af justitsministeren.

Stk. 2. Pantebrevet skal angive, at det er udstedt efter denne lov,

og skal indeholde en erklæring afgivet af udstederen om, at de

indkøbte rå- og hjælpestoffer udelukkende vil blive anvendt på

ejendommen.

Stk. 3. Pantebrevet skal indeholde oplysning om:

1) ejendommens matr.nr.,

2) leverandørens navn og adresse,

3) rå- og hjælpestoffernes art, mængde og pris,

4) den aftalte leveringsperiode,

5) den aftalte dato for første leverance.

§ 6. Høstpantebrevet skal anmeldes til tinglysning senest 2 uger

efter den dato for første leverance, der er angivet i pantebrevet.

Såfremt pantebrevet ved anmeldelsen til tinglysning lider af en

mangel, der medfører afvisning, skal det efter berigtigelse af

mangelen på ny anmeldes til tinglysning senest 2 uger fra datoen

for afgørelsens meddelelse til anmelderen.

Stk. 2. Et høstpantebrev tinglyses efter reglerne for tinglysning af

underpant i løsøre. Såfremt pantsætteren er ejer af ejendommen,

skal der tillige foretages notering om pantebrevet på ejendommens

blad i tingbogen.

§ 7. Leverancer af rå- og hjælpestoffer efter denne lov skal ske i

tiden 1. august til 31. juli.

Stk. 2. Panteretten efter et høstpantebrev, der vedrører leverancer i

tiden 1. januar til 31. juli, omfatter alle afgrøder, der høstes

på ejendommen det pågældende år. Panteretten efter et pantebrev,

der vedrører leverancer i tiden 1. august til 31. december,

omfatter alle afgrøder, der høstes det følgende år.

Stk. 3. Panteretten går forud for alle tidligere stiftede

panterettigheder i den faste ejendom med tilbehør og for

panterettigheder efter tinglysningslovens § 47 b, stk. 2.

Stk. 4. Såfremt de pantsatte afgrøder omfatter sukkerroer dyrket i

henhold til en kontrakt med en sukkerfabrik, går sukkerfabrikkens

kontraktmæssige krav på dækning af udgiften til frø,

handelsgødning, bekæmpelsesmidler, de i § 2, stk. 2, nævnte

afgifter og sædvanlige leverings- og udbringningsomkostninger samt

forskud og fragt forud for kreditors krav på fyldestgørelse i

sukkerroerne.

Stk. 5. Såfremt flere høstpantebreve tinglyses med pant i den samme

ejendoms afgrøder, er pantebrevene ligestillede.

§ 8. Et høstpantebrev, der vedrører leverancer i tiden 1. januar til

31. juli, forfalder til indfrielse den herefter førstkommende 1.

oktober. Et høstpantebrev, der vedrører leverancer i tiden 1.

august til 31. december, forfalder til indfrielse den 1. oktober

det følgende år.

Stk. 2. Såfremt begæring om udlæg ikke er indgivet til fogden inden

den førstkommende 1. januar efter forfaldsdagen, bortfalder

fortrinsretten. En måned efter fortrinsrettens bortfald sletter

dommeren pantebrevet af personbogen samt noteringen i tingbogen

foretaget i medfør af § 6, stk. 2, sidste pkt.

§ 9. Med bøde straffes den, som forsætligt overtræder bestemmelsen i

§ 3.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. august 1986.

Stk. 2. Lov nr. 50 af 14. februar 1951 om fortrinsret i høsten

ophæves. Loven finder dog fortsat anvendelse på pantegæld stiftet

senest 1. juni 1986.

Stk. 3. Lov nr. 242 af 8. juni 1966 om belåning af salgsafgrøder

ophæves.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 401

§ 1. Ejeren eller brugeren af en landbrugsejendom kan stifte pant i

ejendommens afgrøder til sikkerhed for betalingen af gæld opstået

i forbindelse med køb af de rå- og hjælpestoffer, der er nævnt i §

2.

Stk. 2. Har ejeren bortforpagtet eller udlejet en del af

landbrugsejendommen, finder lovens regler tilsvarende anvendelse

på den del af ejendommen, som ejeren driver.

Stk. 3. Loven finder endvidere tilsvarende anvendelse på den del af

landbrugsejendommen, som brugeren driver.

Stk. 4. Ejeren eller brugeren af en landbrugsejendom kan ikke

gyldigt fraskrive sig retten efter stk. 1.

§ 2. Pantsætning efter loven kan ske i forbindelse med indkøb af:

1) sædekorn,

2) læggekartofler,

3) stikløg,

4) markfrø og grønsagsfrø,

5) småplanter af et-årige grønsager til plantning,

6) handelsgødning,

7) voksemedier,

8) bekæmpelsesmidler, hvis formål er beskyttelse eller fremme af

høsten,

9) flydende og fast brændsel til opvarmning af væksthuse med et-årige

grønsager.

Stk. 2. I det beløb, der kan sikres ved pant efter § 1, kan ud over

købesummen for rå- og hjælpestofferne indregnes alle afgifter samt

sædvanlige leverings- og udbringningsomkostninger.

§ 3. Rå- og hjælpestoffer leveret efter denne lov må alene anvendes

på den ejendom, hvis afgrøder er pantsat.

§ 4. Rå- og hjælpestoffer leveret efter denne lov kan ikke gøres til

genstand for arrest, udlæg eller anden retsforfølgning på grundlag

af andre tilgodehavender.

Stk. 2. Afgrøder omfattet af et høstpantebrev må ikke overdrages

uden kreditors forudgående samtykke. Såfremt afgrøderne overdrages

til kreditor, eller kreditor betinger sit samtykke af en

modydelse, skal afregningsbeløbet eller modydelsen afskrives på

gælden ifølge høstpantebrevet.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt., kan sukkerroer, der

dyrkes i henhold til en kontrakt med en sukkerfabrik, leveres til

sukkerfabrikken.

Stk. 4. Afgrøder omfattet af et høstpantebrev må ikke uden kreditors

forudgående samtykke anvendes til opfodring i større omfang, end

at der er dækning for gælden ifølge høstpantebrevet.

§ 5. Panteretten stiftes ved oprettelse af et høstpantebrev på en

pantebrevsformular godkendt hertil af justitsministeren.

Stk. 2. Pantebrevet skal angive, at det er udstedt efter denne lov,

og skal indeholde en erklæring afgivet af udstederen om, at de

indkøbte rå- og hjælpestoffer udelukkende vil blive anvendt på

ejendommen.

Stk. 3. Pantebrevet skal indeholde oplysning om:

1) ejendommens matr.nr.,

2) leverandørens navn og adresse,

3) rå- og hjælpestoffernes art, mængde og pris,

4) den aftalte leveringsperiode,

5) den aftalte dato for første leverance.

§ 6. Høstpantebrevet skal anmeldes til tinglysning senest 2 uger

efter den dato for første leverance, der er angivet i pantebrevet.

Såfremt pantebrevet ved anmeldelsen til tinglysning lider af en

mangel, der medfører afvisning, skal det efter berigtigelse af

manglen på ny anmeldes til tinglysning senest 2 uger fra datoen

for afgørelsens meddelelse til anmelderen.

Stk. 2. Et høstpantebrev tinglyses efter reglerne for tinglysning af

underpant i løsøre. Såfremt pantsætteren er ejer af ejendommen,

skal der tillige foretages notering om pantebrevet på ejendommens

blad i tingbogen.

§ 7. Leverancer af rå- og hjælpestoffer efter denne lov skal ske i

tiden 1. august til 31. juli.

Stk. 2. Panteretten efter et høstpantebrev, der vedrører leverancer i

tiden 1. januar til 31. juli, omfatter alle afgrøder, der høstes

på ejendommen det pågældende år. Panteretten efter et pantebrev,

der vedrører leverancer i tiden 1. august til 31. december,

omfatter alle afgrøder, der høstes det følgende år.

Stk. 3. Panteretten går forud for alle tidligere stiftede

panterettigheder i den faste ejendom med tilbehør og for

panterettigheder efter tinglysningslovens § 47 b, stk. 2.

Stk. 4. Såfremt de pantsatte afgrøder omfatter sukkerroer dyrket i

henhold til en kontrakt med en sukkerfabrik, går sukkerfabrikkens

kontraktmæssige krav på dækning af udgiften til frø,

handelsgødning, bekæmpelsesmidler, de i § 2, stk. 2, nævnte

afgifter og sædvanlige leverings- og udbringningsomkostninger samt

forskud og fragt forud for kreditors krav på fyldestgørelse i

sukkerroerne.

Stk. 5. Såfremt flere høstpantebreve tinglyses med pant i den samme

ejendoms afgrøder, er pantebrevene ligestillede.

§ 8. Et høstpantebrev, der vedrører leverancer i tiden 1. januar til

31. juli, forfalder til indfrielse den herefter førstkommende 1.

oktober. Et høstpantebrev, der vedrører leverancer i tiden 1.

august til 31. december, forfalder til indfrielse den 1. oktober

det følgende år.

Stk. 2. Såfremt begæring om udlæg ikke er indgivet til fogeden inden

den førstkommende 1. januar efter forfaldsdagen, bortfalder

fortrinsretten. En måned efter fortrinsrettens bortfald sletter

dommeren pantebrevet af personbogen samt noteringen i tingbogen

foretaget i medfør af § 6, stk. 2, sidste pkt.

§ 9. Med bøde straffes den, som forsætligt overtræder bestemmelsen i

§ 3.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. august 1986.

Stk. 2. Lov nr. 50 af 14. februar 1951 om fortrinsret i høsten

ophæves. Loven finder dog fortsat anvendelse på pantegæld stiftet

senest 1. juni 1986.

Stk. 3. Lov nr. 242 af 8. juni 1966 om belåning af salgsafgrøder

ophæves.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Ved lov nr. 25 af 16. februar 1932 om fortrinsret i høsten for

året 1932 for gæld, der stiftes af ejere og brugere af

landbrugsejendomme til anskaffelse af såsæd, frø og kunstgødning

etableredes første gang en ordning, hvorefter ejere og brugere af

landbrugsejendomme til sikkerhed for betalingen af visse rå- og

hjælpestoffer indkøbt til ejendommens drift kunne stifte pant med

fortrinsret i ejendommens høst. Den for 1932 indførte ordning

fornyedes med visse mindre ændringer gennem en længere årrække ved

årlige love, bortset fra årene 1945-46 og 1946-47. I

rigsdagssamlingen 1949-50 fremsatte landbrugsministeren et forslag

til lov om fortrinsret i høsten for året 1950, og under Rigsdagens

behandling af lovforslaget rejstes spørgsmål om ønskeligheden af

at gøre ordningen permanent. Landbrugsministeriet modtog i den

følgende tid flere henvendelser til støtte herfor og iværksatte en

undersøgelse af antallet af høstpantebreve. Under Rigsdagens

behandling af et forslag til lov om fortrinsret i høsten for året

1951 fremsatte landbrugsministeren ændringsforslag, således at

ordningen blev gjort permanent, og lovforslaget gennemførtes som

lov nr. 50 af 14. februar 1951 om fortrinsret i høsten. Forslagets

behandling findes i Rigsdagstidende 1950-51: Landstingstidende sp.

302, 385, 390, 394, 457; Folketingstidende sp. 1816, 2010, 2019;

tillæg A, sp. 3655; tillæg C, sp. 297, 311 og 325. I 1954 og 1957

gennemførtes midlertidige ændringer af loven, hvorved fristen for

fortrinsrettens bortfald forlængedes med 2 måneder.

Lovens tekst med senere ændringer er optaget som bilag 1.

I forbindelse med bestræbelserne på bekæmpelse af såkaldt

dobbeltadministration, jfr. også lov nr. 311 af 19. juni 1974 om

ændringer af forskellige lovbestemmelser om kommunal og

amtskommunal administration m.v., fremkom der ønske om ændringer i

høstpantebrevsordningen således, at den i lovens § 2 indeholdte

ordning, hvorefter kommunalrådene skulle afgive erklæring i

forbindelse med udstedelse af høstpantebreve, ophævedes. Denne

ændring blev gennemført ved lov nr. 537 af 17. november 1976 om

ændringer af lov om fortrinsret i høsten. Desuden ophævedes efter

henstilling fra justitsministeriet lovens § 7, stk. 2, om

fritagelse for tinglysningsafgift, idet det omhandlede gebyr var

afskaffet. Lovens § 7, stk. 1, om fritagelse for stempelafgift,

ophævedes derimod ikke, uanset at denne afgiftsfritagelse måtte

anses for bortfaldet ved § 90, stk. 3, i lov nr. 174 af 30. april

1969 om stempelafgift. Forslagets behandling findes i

Folketingstidende 1976/77: Folketingets forhandlinger sp. 399,

962, 1077, 1321; tillæg A sp. 749; tillæg C sp. 17.

I 1981 fremsatte medlemmer af Venstre og Det konservative Folkeparti

forslag til lov om ændringer i lov om fortrinsret i høsten (L

176), hvorefter »sprøjtemidler« skulle omfattes af loven, og hvor

tillige foresloges en udskydelse af forfaldstiden og fristen for

indgivelse af begæring om udpantning til fogeden. Forslaget blev

ikke gennemført. Der henvises til Folketingstidende 1980/81:

Folketingets forhandlinger sp. 6737, 8630; tillæg A sp. 4049.

I 1980-81 fremførtes fra forskellige sider ønsker om at afskaffe

stempelafgiften for høstpantebreve. Stempelafgiften udgjorde på

dette tidspunkt 15 promille af den pålydende værdi. I begyndelsen

af 1981 fremsatte medlemmer af Venstre og Det konservative

Folkeparti forslag til lov om ændring af lov om stempelafgift (L

177), hvorefter dokumenter oprettet i medfør af lov om fortrinsret

i høsten påny skulle være stempelfri. Dette forslag kom til

behandling i folketinget sammen med et af regeringen fremsat

lovforslag ( L 189) om nedsættelse af stempelafgiften på

høstpantebreve til 3 promille. Regeringens forslag gennemførtes

som lov nr. 158 af 10. april 1981 om ændring af lov om

stempelafgift. Der henvises til Folketingstidende 1980/81:

Folketingets forhandlinger sp. 8026, 8621, 9405, 9812; tillæg A

sp. 4513; tillæg B sp. 551, 593; tillæg C sp. 471. Nedsættelsen af

stempelafgiften blev imidlertid, jfr. også bemærkningerne til

lovforslaget, begrænset til de hidtidige områder for lov om

fortrinsret i høsten, det vil sige såsæd, frø, kunstgødning og

læggekartofler og omfatter således ikke bekæmpelsesmidler bestemt

til beskyttelse af høsten, der indføjedes i høstpantebrevsloven

ved den nedenfor nævnte ændring af denne i 1984.

Ved lov nr. 563 af 7. december 1983 om ændring af lov om retsafgifter

indførtes en tinglysningsafgift på 400 kr., der også omfatter

høstpantebreve, der anmeldes til tinglysning.

I foråret 1984 fremsatte regeringen forslag til ændring af

høstpantebrevsloven (L 135), hvorefter stiftelsesperioden for

høstpantebreve ændredes fra perioden 1. december til 1. juni til

perioden 1. august til 1. juni. Forslaget, der under folketingets

behandling suppleredes med en udvidelse af loven til også at

omfatte »bekæmpelsesmidler bestemt til beskyttelse af høsten« og

en regel om leverandørers regnskabsføring, gennemførtes som lov

nr. 225 af 16. maj 1984 om ændring af lov om fortrinsret i høsten

og lov om belåning af salgsafgrøder. Der henvises herom til

Folketingstidende 1983/84 (2. samling) Folketingets forhandlinger

sp. 2103, 3168, 5512, 6083; tillæg A sp. 3147; tillæg B sp. 353,

563; tillæg C sp. 283.

2. Med baggrund i, at høstpantebrevsordningen i sin tid blev indført

som en hjælpeforanstaltning over for landbruget i en helt speciel

nødsituation, og ordningen på en række punkter griber ind i

etablerede retsforhold, har det ved flere lejligheder gennem årene

været overvejet, om landbrugets økonomiske situation og

landmændenes faktiske udnyttelse af ordningen fortsat kunne

begrunde en opretholdelse af denne. Dette var således tilfældet

omkring 1950, inden høstpantebrevsordningen blev gjort permanent,

og kommissionen vedrørende landbrugets kreditforhold foreslog i

1956 en afvikling af ordningen over en 5-årig periode. Også i

forbindelse med lovens revision i 1976 var spørgsmålet om

ordningens fortsatte berettigelse fremme. Efter at

høstpantebrevsordningen i en årrække kun havde været lidet

udnyttet, har den imidlertid i 1980'erne fået fornyet betydning.

Ifølge Danmarks Statistik anmeldtes således til tinglysning i 1983

ialt 3.503 høstpantebreve til et samlet beløb af 193.859.000 kr.

og i 1984 4.132 pantebreve til et samlet beløb på 260.717.000 kr.

For perioden januar til september 1985 inclusive udgjorde tallene

3.064 og 240.200.000 kr. Udnyttelsen af høstpantebrevsordningen er

meget forskellig fra landsdel til landsdel, og høstpantebreve er

mest udbredt i Nord-, Vest- og Sønderjylland.

3. Som nævnt i bemærkningerne til lov nr. 225/1984 havde der fra

erhvervslivets side været fremsat en række ønsker og forslag om

ændringer i høstpantebrevsordningen, og loven var iøvrigt på en

række punkter forældet, hvorfor landbrugsministeriet havde indledt

et revisionsarbejde med henblik på udarbejdelse af forslag til en

helt ny lov.

Ved det foreliggende lovforslag tilsigtes en ajourføring,

tydeliggørelse og bedre systematisering af lovens bestemmelser.

Lovforslaget indeholder derudover en række reelle ændringer i

forhold til den hidtidige lovgivning, hvoraf følgende mere

væsentlige punkter skal nævnes:

a. Ved lov nr. 225/1984 ændredes stiftelsesperioden for

høstpantebreve til tiden mellem 1. august og 1. juni. Det foreslås

nu, at høstpantebreve kan oprettes hele året.

b. Efter den hidtidige ordning er det alene høsten på den enkelte

landbrugsejendom, der kan panstsættes ved et høstpantebrev. Under

hensyn til nutidens betydelige udbredelse af samdriftsforhold er

det fundet rimeligt at ændre lovens affattelse, således at den

ikke er til hinder for, at høstpantebrevet omfatter f.eks. et

tilforpagtet areal, til hvilket der leveres rå- og hjælpestoffer.

c. Der foreslås under ordningen medtaget yderligere en række rå- og

hjælpestoffer, hvorved der skabes reelle muligheder for, at også

gartnerierhvervet kan udnytte høstpantebrevsordningen.

Landbrugsministeriet har derimod ikke fundet det muligt at imødekomme

de fra forskellige sider fremsatte ønsker om, at også drivmidler

og maskinstationsarbejde skulle kunne medtages under

høstpantebrevsordningen.

d. Der har hidtil ikke været nogen egentlig pligt til at anmelde et

høstpantebrev til tinglysning, og bl.a. på baggrund af

foreliggende statistisk materiale må det antages, at der ofte er

gået meget lang tid fra gældsforholdets stiftelse til pantebrevets

anmeldelse til tinglysning, eventuelt således, at kreditor har

ventet med tinglysningen, indtil det kunne blive aktuelt at gøre

panteretten gældende. Under hensyn til, at der er tale om pant med

fortrinsret, må det anses for yderst uheldigt, at der ikke gennem

tinglysning sker underretning af de øvrige kreditorer om, at deres

debitor har pantsat høsten, og der foreslås derfor fastsat en

frist for høstpantebrevets anmeldelse til tinglysning.

e. Efter den hidtidige ordning har brugere (forpagtere m.fl.) af

landbrugsejendomme skullet indhente ejendommens ejers samtykke til

tinglysning af et høstpantebrev. Det har fra landbrugets side

været gjort gældende, at det i en række tilfælde skulle være

forekommet, at ejendommens ejer over for forpagteren har nægtet at

give et sådant samtykke, og man har derfor ønsket en ligestilling

af ejere og brugere. Dette ønske er nu imødekommet, ved at der

ikke længere skal samtykke fra ejendommens ejer ved tinglysning af

et pantebrev udstedt af en bruger.

f. Lov nr. 242 af 8. juni 1966 om belåning af salgsafgrøder

gennemførtes i forbindelse med bortfaldet af den siden 1958

gældende brødkornsordning, der gav en landmand ret til at aflevere

sit brødkorn til en i loven garanteret pris. Loven foreslås nu

ophævet som led i regeringens regelsaneringsprogram og på baggrund

af, at ordningen kun har været udnyttet i yderst begrænset omfang

efter Danmarks indtræden i De europæiske Fællesskaber. Statistisk

materiale til belysning heraf forefindes ikke, idet høstpantebreve

og pantebreve udstedt i henhold til lov om belåning af

salgsafgrøder registreres under et. Ved en af landbrugsministeriet

foretagen høring af landets tinglysningsdommere i sommeren 1984

blev det imidlertid oplyst, at man på de fleste

tinglysningskontorer ikke mindedes at have set sådanne pantebreve,

og de steder, hvor sådanne havde været ekspederet, havde der kun

været tale om nogle enkelte.

Lovens tekst er optaget som bilag 2.

4. Lovforslaget har været forelagt for De danske Landboforeninger,

Danske Husmandsforeninger, Tolvmandsforeningerne, Dansk

Erhvervsgartnerforening, De samvirkende danske Frøavlerforeninger,

De samvirkende danske Sukkerroedyrkerforeninger, Nykøbing

Kontraktavlerforening, De danske Sukkerfabrikker, Sukkerfabrikken

Nykøbing, Dansk Landbrugs Grovvareselskab, Landsforeningen af

Andels-Grovvareforeninger, Landsforeningen af Grovvarehandlende -

den frie grovvarehandel, Danske Korn- og Foderstof-Im- og

Eksportørers Fællesorganisation (DAKOFO), Dansk

Frøhandlerforening, Provinshandelskammeret, De samvirkende

Købmandsforeninger i Danmark, Den danske Bankforening, Danmarks

Sparekasseforening og Realkreditrådet.

5. Lovforslagets gennemførelse vil ikke have udgifts- eller

personalemæssige konsekvenser for staten eller kommunerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter at der i § 7, stk. 2, er taget stilling til, hvilken høst et

pantebrev vedrørende leverancer inden for en bestemt periode har

fortrinsret i, synes der ikke længere begrundelse for at

opretholde den nuværende lovs bestemmelse, om at høstpantebreve

ikke kan oprettes for gæld stiftet i juni og juli måneder. Det

foreslås derfor nu ved den ændrede affattelse af § 1, stk. 1, at

høstpantebreve kan oprettes hele året.

Bestemmelsen i stk. 1, om, at kun ejere og brugere af

landbrugsejendomme kan udstede høstpantebreve, svarer til den

gældende lov. Det anses nødvendigt at opretholde denne

bestemmelse, da det ellers ikke er muligt at afgrænse de

jordarealer, på hvilke afgrøderne kan pantsættes ved et

høstpantebrev. Begrebet »landbrugsejendom« er fastlagt ved § 2,

stk. 2, i lov om landbrugsejendomme.

Reglen i stk. 2 har ikke tidligere fundet udtryk i loven.

Bestemmelsen supplerer stk. 1 og fastslår, at ejeren af en

landbrugsejendom, der på grund af et brugsforhold ikke driver hele

ejendommen, kun er berettiget til at udstede et høstpantebrev med

pant i høsten på den del af ejendommen, som han driver.

Bestemmelsen i stk. 3 er ny. Gennem en årrække har samdriftsforhold

fundet meget stor udbredelse i dansk landbrug, ikke mindst i form

af delforpagtninger, hvor landmanden ejer en eller flere af de

ejendomme, der indgår i bedriften, medens resten af bedriftens

jordtilliggende udgøres af tilforpagtede arealer. Statens

jordbrugsøkonomiske Institut har således i Rapport nr. 17:

Delforpagtning i landbruget (1984) anslået antallet af

delforpagtninger i 1982 til ca. 29.000 omfattende over 40.000

forpagtningsforhold. Det har derfor været overvejet at udvide

pantsætningsretten til også at omfatte de med en landbrugsejendom

samdrevne ejendomme og arealer (bedriften), men efter drøftelser

med Realkreditrådet og justitsministeriet har landbrugsministeriet

ikke fundet det hensigtsmæssigt at foreslå en så vidtgående

løsning. Der foreslås derfor ved stk. 3 åbnet mulighed for, at

panteretten kan omfatte et tilforpagtet areal, hvortil der i

henhold til loven leveres rå- og hjælpestoffer. Panteretten ifølge

et høstpantebrev vil således ikke automatisk omfatte tilforpagtede

arealer.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til gældende lov.

Til § 2

I § 2, stk. 1, svarer nr. 1), 2), 4), 6) og 8) i princippet til den

nuværende lov, men »frø« i nr. 4) er præciseret som markfrø og

grønsagsfrø. Havefrø (dvs. frø af prydplanter) er således ikke

omfattet af loven.

De i nr. 3), 5), 7) og 9) nævnte rå- og hjælpestoffer har ikke

tidligere været omfattet af høstpantebrevsordningen, men foreslås

nu medtaget for at også gartnerierhvervet kan udnytte

høstpantebrevsordningen. De i nr. 7) nævnte »voksemedier« er i §

1, nr. 4), i lov nr. 41 af 26. januar 1977 om handel med gødning

og grundforbedringsmidler m.m. defineret som: teknisk behandlede

faste stoffer, som med eller uden tilsætning af

plantenæringsstoffer er bestemt til anvendelse som voksebund for

planter.

Bestemmelsen i stk. 2 er ny. Der har i praksis bl.a. været tvivl om,

hvorvidt merværdiafgiften har kunnet indregnes i gælden ifølge et

høstpantebrev, ligesom der har foreligget spørgsmål om, hvorvidt

udgifterne ved nedfældning af flydende ammoniak i marken eller ved

udspredning af faste gødningsstoffer kunne anses omfattet af et

høstpantebrev. For ikke at låse udviklingen fast og for at skabe

ensartede retningslinier foreslås der i forbindelse med udvidelsen

af de grupper af rå- og hjælpestoffer, som omfattes af loven, en

generel regel, hvorefter alle afgifter samt sædvanlige leverings-

og udbringningsomkostninger kan indregnes i det pantsikrede beløb.

Til § 3

§ 3 og § 4 tilsigter at samle en række bestemmelser om dispositioner

over henholdsvis rå- og hjælpestofferne og de pantsatte afgrøder

under gældsforholdets løbetid. Reglen i § 3 fremgår af den

nuværende lovs § 3, stk. 1, 1. pkt.

Til § 4

§ 4, stk. 1, svarer til den nuværende lovs § 5.

Stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 svarer i princippet til den nuværende

lovs § 3, stk. 2, sidste pkt. I forslagets stk. 2, 2. pkt., er

der optaget en ny regel, hvorefter en kreditor, såfremt debitor

leverer afgrøderne til ham, eller kreditor betinger sit samtykke

af en modydelse, skal afskrive afregningsbeløbet eller værdien af

modydelsen på gælden ifølge høstpantebrevet. Efter dansk rets

almindelige regler er dette i øjeblikket kun tilfældet, når

debitor over for kreditor udtrykkeligt har angivet dette, og

kreditor har således i almindelighed fri adgang til at afskrive på

ældre fordringer, som han måtte have på debitor. Bestemmelsens

formulering tilsigter at tydeliggøre, at også andre end

leverandører af rå- og hjælpestoffer kan være kreditor ifølge et

høstpantebrev, hvilket er i overensstemmelse med nyere

retspraksis.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den nugældende lovs § 3, stk. 4, dog

er »skal« ændret til »kan«. Det har herved fundet udtryk, at

reglen alene er en modifikation til stk. 2, 1. pkt., medens loven

ikke tager stilling til, om der er pligt til at levere til

sukkerfabrikken, idet dette er et kontraktmæssigt spørgsmål.

Det har i forbindelse med bestemmelsen i stk. 3 og de foreslåede

bestemmelser i § 7, stk. 4, været overvejet, om der fortsat var

tilstrækkelig begrundelse for at opretholde disse særbestemmelser

for sukkerroedyrkningen, eller om reglerne eventuelt burde udvides

til at omfatte andre former for kontraktavl.

Under Rigsdagens behandling af forslag til lov om fortrinsret i

høsten for året 1933 stilledes af landstingsudvalget

ændringsforslag, tiltrådt af landbrugsministeren, hvorefter

sukkeroer, hvorom der er kontraheret med en sukkerfabrik, uanset

fortrinsretten skal leveres til fabrikken, og fordringshaveren

ifølge høstpantebrevet først kan gøre sin fortrinsret gældende,

når sukkerfabrikken er dækket for sine udlæg. Det har ikke været

muligt at opklare den reelle begrundelse for dette forslag, idet

det alene er ledsaget af en bemærkning om, at man tilsigtede at

tydeliggøre forholdet, hvor pantsætter har kontrakt med en

sukkerfabrik. Denne regel har siden været gældende uændret.

Allerede i 1955 fremførtes der fra frøhandlerside ønske om en

ligestilling med sukkerfabrikkerne for så vidt angik kontraktavl

af frø, og også i forbindelse med de senere års overvejelser om

revision af høstpantebrevsordningen har landbrugsministeriet

modtaget flere henvendelser med ønske om ligestilling med

sukkerfabrikkerne med hensyn til kontraktavl af mark- og havefrø

samt raps.

Kontraktavl har i dag meget stor udbredelse inden for dansk landbrug

og omfatter ud over den egentlige frøavl f.eks. også i et vist

omfang dyrkning af kartofler og ærter, og det vil næppe være

muligt i lovteksten at afgrænse de former for kontraktavl, hvor

der skulle gælde en særregel. Hertil kommer, at der ville være

tale om et yderligere brud på lovens princip om, at

høstpanteretten går forud for alle tidligere stiftede rettigheder.

Når særordningen for sukkerfabrikkerne foreslås opretholdt, er det

begrundet i, at det i mere end 50 år har været praksis, at

sukkerfabrikkerne leverer sukkerroefrø, handelsgødning m.m. på

kredit til deres kontraktavlere, samt at der i juni måned

udbetales forskud til avlerne på i alt 155-165 mill. kr. På

grundlag af den lovfæstede sikkerhed for disse krav har

sukkerfabrikkerne ikke følt behov for at kræve anden sikkerhed.

Sukkerfabrikkerne har anført, at det næppe vil være muligt at

opretholde denne praksis, hvis den hidtidige særordning for

kontraktavl af sukkerroer bortfalder.

Til § 5

Bestemmelsen i § 5, stk. 1, er i overensstemmelse med

tinglysningsbekendtgørelsens § 6, hvorefter pantebreve, der

anmeldes til tinglysning, skal være oprettet på blanketter, der er

godkendt af justitsministeren.

Bestemmelserne i stk. 2 svarer til den nuværende ordning.

Stk. 3, nr. 1) til nr. 3) er en præcisering af den hidtil gældende

ordning. Nr. 4) skal ses i sammenhæng med de foreslåede

bestemmelser i § 7, stk. 1 og stk. 2, samt § 8. Nr. 5) er en

forudsætning for beregningen af tinglysningsfristen i § 6, stk. 1,

1. pkt.

Til § 6

Ved § 6, stk. 1, foreslås fastsat en frist for pantebrevets

anmeldelse til tinglysning. Som redegjort for under Almindelige

bemærkninger, d, må det anses for nødvendigt, at der under hensyn

til den fortrinsret, der er tillagt pantebrevet, fastsættes en

frist for tinglysning af dette. Ifølge tinglysningsloven medfører

en række nærmere angivne mangler ved et dokument, der anmeldes til

tinglysning, at dette skal afvises fra dagbogen, f.eks. hvis et

pantebrev mangler underskrift af vitterlighedsvidner, eller der

mangler genpart af pantebrevet. Medens en sådan afvisning i

almindelighed ikke vil have alvorligere konsekvenser, ville en

afvisning af et høstpantebrev medføre rettighedstab, idet

anmelderen på grund af den fastsatte frist for anmeldelse til

tinglysning typisk ville være afskåret fra påny at anmelde

høstpantebrevet til lysning efter afhjælpning af manglen. Der

foreslås derfor i stedet fastsat en 2-ugers frist til afhjælpning

af mangler.

Ved stk. 2 fastsættes en ændret tinglysningsmåde således, at alle

høstpantebreve skal tinglyses efter reglerne for tinglysning af

underpant i løsøre. Ændringen er en konsekvens af den foran under

bemærkningerne til § 1 omtalte udvidelse af pantsætningsretten,

således at høstpantebreve for fremtiden i et vist omfang vil kunne

omfatte høsten på arealer, som pantsætter ikke har ejendomsret

til. Samtidig indskrænkes kravet om notering på ejendommens blad i

tingbogen til de tilfælde, hvor pantsætter er ejer af ejendommen,

således at en forpagter ikke længere kan risikere, at ejendommens

ejer ikke vil give samtykke til pantebrevets tinglysning uanset,

at han har afstået brugsretten til det pågældende areal. Den

foreslåede ordning svarer i det store og hele til de før 1938

gældende regler. Den foreslåede ændring tilsigter desuden at

modvirke den udbredte opfattelse, at en høstpanthaver har

fortrinsret i den faste ejendom.

Til § 7

Som nævnt foran under Almindelige bemærkninger, 3.a., og i

bemærkningerne til § 1, vil høstpantebreve efter forslaget kunne

oprettes hele året. For fastsættelsen af, hvilken høst der gives

pant i, og for fastsættelsen af forfaldsdagen i § 8 er en

tidsmæssig skillelinie imidlertid fortsat nødvendig, og det

foreslås derfor ved § 7, stk. 1, at de af høstpantebrevet

omfattede leverancer skal finde sted i tiden 1. august til 31.

juli.

Efter den i 1984 gennemførte lovændring har panthaver, når

gældsforholdet er stiftet mellem 1. januar og 1. juni, pant i den

førstkommende høst efter gældsstiftelsen, og når gældsforholdet er

stiftet mellem 1. august og 31. december, omfatter høstpanteretten

det følgende års høst. I konsekvens af, at høstpantebreve for

fremtiden vil kunne oprettes hele året, foreslås i stk. 2, at et

høstpantebrev, der vedrører leverancer i perioden 1. januar til

31. juli giver pant i alle afgrøder, der høstes på ejendommen i

det pågældende år, medens pantebreve, der vedrører leverancer i

perioden 1. august til 31. december giver pant i de afgrøder, der

høstes det følgende år. Det er ved den foreslåede ændring

tydeliggjort, at et høstpantebrev giver panteret i hele høsten,

således at f.eks. leverandøren af læggekartofler også har pant i

kornhøsten.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den nuværende lovs § 3, stk. 2, 1.

pkt.

Vedrørende stk. 4 henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 3.

Bestemmelsen giver i realiteten sukkerfabrikkerne den samme

beskyttelse for deres krav som hidtil, idet bekæmpelsesmidler dog

nu også er medtaget blandt de udgifter, som kan kræves dækket

forlods. Bestemmelsens formulering er imidlertid ændret, således

at en høstpanthaver, kan gøre panteretten gældende, før

sukkerfabrikkens krav er opfyldt.

Bestemmelsen i stk. 5 svarer til den nuværende lovs § 3, stk. 5, 2.

pkt.

Til § 8

Efter den nuværende lovs § 4 forfalder et høstpantebrev den

påfølgende 1. oktober, undtagen ved gæld stiftet i august og

september måneder, hvor forfaldsdagen er 1. oktober i det følgende

år. I konsekvens af, at høstpantebreve nu efter forslaget vil

kunne oprettes hele året, foreslås det ved stk. 1, at

forfaldsdagen for et høstpantebrev, der vedrører leverancer i

perioden 1. januar til 31. juli fastsættes til den førstkommende

1. oktober, medens forfaldsdagen for et høstpantebrev, der

vedrører leverancer i perioden 1. august til 31. december,

fastsættes til 1. oktober det følgende år.

Stk. 2 svarer i princippet til reglerne i den nuværende lovs § 4, 3.

pkt. og § 6.

Efter den nuværende lovs § 3, stk. 5, 1. pkt., finder de i

retsplejeloven § 507, stk. 3, og § 509, stk. 3, hjemlede

undtagelser fra udlæg ikke anvendelse ved udlæg efter

høstpantebrevsloven. Disse henvisninger til retsplejeloven er nu

forældede. Medens der tidligere efter retsplejelovens § 507, stk.

3, ikke kunne foretages særskilt udlæg i bl.a. foder- og sædekorn,

foderroer og foderkartofler, der var fornødent til ejendommens

drift, kan der nu efter retsplejelovens § 510, stk. 2, af en

panthaver, som har særskilt pant i tilbehøret til en fast ejendom

foretages udlæg i dette, hvis ingen bedre stillede rettigheder er

til hinder herfor. En undtagelsesbestemmelse i forhold til

retsplejeloven er således på dette punkt ikke længere nødvendig.

Den tidligere i retsplejelovens § 509, stk. 3, indeholdte regel

findes nu i retsplejelovens § 509, stk. 2. Herefter kan udlæg ikke

foretages i aktiver af indtil 3.000 kroners værdi, som er

nødvendige til skyldnerens eller hans husstands erhverv eller

uddannelse. Under hensyn til den lave beløbsgrænse set i forhold

til den typiske fordring ifølge et høstpantebrev synes der ikke at

være behov for at gøre undtagelse fra denne regel ved udlæg

foretaget i medfør af et høstpantebrev.

Til § 9

Bestemmelsen er ny. En straffehjemmel foreslås optaget, da det nævnte

forhold ikke er dækket af bestemmelser i borgerlig straffelov.

Bilag 1

LOV

Nr. 50 af 14. februar 1951

om

fortrinsret i høsten

(med de af § 90, stk. 3, i lov nr. 174 af 30. april 1969 om

stempelafgift, lov nr. 537 af 17. november 1976 om ændring af lov

om fortrinsret i høsten samt lov nr. 225 af 16. maj 1984 om

ændring af lov om fortrinsret i høsten og lov om belåning af

salgsafgrøder følgende ændringer)

§ 1. Til sikkerhed for betaling af gæld, der stiftes mellem 1. august

og 1. juni til anskaffelser i dette tidsrum af såsæd, frø,

kunstgødning og læggekartofler samt af bekæmpelsesmidler bestemt

til beskyttelse af høsten, kan ejere og brugere af

landbrugsejendomme give kreditor fortrinsret i den førstkommende

høst efter gældsstiftelsen. For gæld, der stiftes i perioden 1.

august-31. december, kan fortrinsret dog kun gives i det følgende

års høst.

Stk. 2. De nævnte ejere og brugere kan ikke gyldigt fraskrive sig

denne ret.

§ 2. (Ophævet).

§ 3. Fortrinsretten stiftes ved et pantebrev, hvori udstederen efter

en af landbrugsministeren foreskreven formular på tro og love

erklærer, at den bestilte mængde af såsæd, frø, kunstgødning og

læggekartofler vil blive tilført ejendommen og udelukkende anvendt

på dens jorder. Pantebrevet oprettes på den af justitsministeriet

foreskrevne formular for pantebreve i fast ejendom og lyses efter

de derom gældende regler. I de tilfælde, hvor udstederen er

forpagter eller lejer af ejendommen, udstedes pantebrevet efter

den af justitsministeriet foreskrevne formular for

løsørepantebreve og lyses efter reglerne derfor, idet det dog er

en betingelse for lysningen, at ejendommens ejer har givet

samtykke til denne. Notering foretages i dette tilfælde tillige på

vedkommende ejendoms blad i tingbogen. Tinglysning kan ske uden

den begrænsning, der iøvrigt gælder for skyldnere, der har

modtaget saneringslån.

Stk. 2. Den herved stiftede panteret nyder samme retsbeskyttelse som

underpant i fast ejendom, men går forud for alle tidligere

stiftede panterettigheder i den faste ejendom med tilbehør og,

forsåvidt angår bortforpagtede eller bortlejede ejendomme,

endvidere forud for den ejeren i henhold til lov om konkurs m.m.

af 25. marts 1872 § 152 tilkommende panteret. Uden panthaverens

samtykke kan pantsætteren, sålænge fortrinsretten består, ikke

sælge høsten, hverken helt eller delvis, og heller ikke opfodre

mere af høsten end således, at panthaverens krav til enhver tid er

fuldt dækket.

Stk. 3. Kreditor skal føre særligt regnskab over tilgodehavender, der

er sikret ved pant med fortrinsret efter denne lov.

Stk. 4. Sukkerroer, hvorom der er kontraheret med en sukkerfabrik,

skal uanset fortrinsretten leveres til sukkerfabrikken, og

fortrinsretten kan først gøres gældende, efter at sukkerfabrikken

er dækket for sine udlæg til frø, gødning, forskud og fragt.

Stk. 5. Den i retsplejelovens § 507, stk. 3, og § 509, stk. 3,

hjemlede undtagelse fra udlæg kan ikke gøres gældende med hensyn

til høsten efter nærværende lov. Såfremt der tinglyses flere

pantebreve i henhold til nærværende lov, er disse at betragte som

ligestillede. Ethvert pantebrev, som tinglyses efter denne lov,

skal derfor ved tinglysningen forsynes med påtegning om, at det må

respektere andre pantebreve i henhold til samme lov som

sideordnede med sig.

Stk. 6. Genparterne af pantebrevene opbevares i et særligt omslag i

rækkefølge efter lysningen.

§ 4. Det ifølge pantebrevet skyldige beløb, der kan inddrives ved

udpantning, forfalder til betaling den efter gældsstiftelsen

nærmest påfølgende 1. oktober. For gæld stiftet i august og

september måneder er forfaldsdagen dog 1. oktober i det følgende

år. Fortrinsretten bortfalder, såfremt begæring om udpantning ikke

er indgivet til fogeden inden den efter forfaldstid førstkommende

1. januar. Udpantningen skal uanset fordringens størrelse på

landet foretages af sognefogeden, medmindre ganske særlige grunde,

navnlig sognefogedens inhabilitet, i enkelte tilfælde taler

herimod.

§ 5. Varer, leveret på de i denne lov angivne vilkår, kan ikke for

andre tilgodehavender gøres til genstand for arrest, udlæg eller

anden retsforfølgning.

§ 6. Efter forløbet af 1 måned fra fortrinsrettens bortfald, jfr. §

4, udsletter dommeren de tinglyste pantebreve, uden at

fremsættelse af begæring i så henseende er fornøden.

§ 7. (Ophævet).

§ 8. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder straks i kraft.

Bilag 2

LOV

Nr. 242 af 8. juni 1966

om

belåning af salgsafgrøder

(som ændret ved § 2 i lov nr. 225 af 16. maj 1984 om ændring af lov

om fortrinsret i høsten og lov om belåning af salgsafgrøder)

§ 1. Ejere og brugere af landbrugsejendomme, på hvilke der ikke er

tinglyst høstpantebreve med fortrinsret i årets høst, kan i tiden

mellem 1. august og 15. oktober pantsætte ejendommens afgrøder til

sikkerhed for lån, som bevilges i samme tidsrum.

§ 2. Panteretten stiftes ved et pantebrev, hvori udstederen efter en

af landbrugsministeren foreskrevet formular på tro og love

erklærer, at lånet udelukkende vil blive anvendt til dækning af

udgifter til opretholdelse og forbedring af ejendommens drift.

Erklæringen skal tillige indeholde en specifikation af ejendommens

besætning.

Stk. 2. Panteretten går forud for alle tidligere stiftede

panterettigheder i den faste ejendom med tilbehør og for

panterettigheder i henhold til konkurslovens § 152, stk. 2. Uden

panthaverens samtykke må pantsætteren ikke afhænde de pantsatte

afgrøder eller forbruge en større del heraf, end hvad der - under

hensyn til tilstedeværende rimelige beholdninger af andre

fodermidler - er nødvendigt til fodring af en besætning af samme

størrelse som den, der fandtes på ejendommen ved panterettens

stiftelse.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan sukkerroer, hvorom der er

kontraheret med en sukkerfabrik, leveres til sukkerfabrikken, hvis

krav for udlæg til frø, gødning, forskud og fragt går forud for

panthaverens krav.

Stk. 4. Pantebreve, der udstedes af ejendommens ejer, affattes på

pantebrevsformular I og tinglyses som underpant i fast ejendom.

Pantebreve, der udstedes af en forpagter eller lejer, affattes på

pantebrevsformular II og tinglyses som underpant i løsøre, ligesom

der foretages notering på vedkommende ejendoms blad i tingbogen.

Stk. 5. Ved pantebrevets anmeldelse til tinglysning skal medfølge

dokumentation for, at meddelelse om pantebrevets udstedelse er

tilsendt samtlige panthavere i ejendommen mindst 8 dage før

anmeldelsen. Er pantebrevet udstedt af en forpagter eller lejer,

skal det tillige dokumenteres, at tilsvarende meddelelse inden

samme frist er tilsendt ejendommens ejer. Landbrugsministeren

fastsætter efter forhandling med justitsministeren nærmere regler

om meddelelsens form og indhold samt om beviset for dens

afgivelse.

§ 3. Det efter pantebrevet skyldige beløb forfalder til betaling

senest den efter udstedelsesdagen nærmest følgende 15. januar og

kan inddrives ved udpantning. Panteretten bortfalder, såfremt

begæring om udpantning ikke er indgivet til fogeden inden den

efter nævnte dato førstkommende 1. marts.

Stk. 2. Udpantningen, der ikke kan udstrækkes til andet end den

pantsatte afgrøde, kan ikke foretages i den del heraf, der skal

anvendes til såsæd, eller som under hensyn til en forsvarlig drift

af den pågældende ejendom ud over tilstedeværende rimelige

beholdninger af andre fodermidler er nødvendig til fodring af en

besætning på samme størrelse som den, der fandtes på ejendommen

ved panterettens stiftelse. Det skal af fogeden afgøres, hvilke

beholdninger der skal reserveres til disse formål.

Stk. 3. På landet kan udpantningen uden hensyn til fordringens

størrelse foretages af sognefogeden.

§ 4. Efter forløbet af 1 måned fra panterettens bortfald udsletter

dommeren de tinglyste pantebreve, uden at fremsættelse af begæring

i så henseende er fornøden.

§ 5. Loven træder i kraft den 1. august 1966.

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Versioner

1. 1988-05-21