Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00126@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension, som ændret

bl.a. ved lov nr. 138 af 26. april 1972, lov nr. 273 af 26. maj

1976, lov nr. 592 af 29. november 1978 og senest ved lov nr. 255

af 16. juni 1980, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

»En tjenestemand er berettiget til egenpension, når han efter 10

fulde års ansættelse i en stilling, i hvilken ansættelsen efter

reglerne i §§ 4, 4 a og 4 b kan medregnes i pensionsalderen,

afskediges på grund af alder, som følge af helbredsbetinget

utjenstdygtighed eller af anden ham utilregnelig årsag. En

tjenestemand på prøve, der ikke er varigt ansat i en anden

tjenestemandsstilling, og som ikke er fundet egnet til varig

ansættelse efter prøvetidens udløb og afskediges af denne årsag,

er ikke berettiget til egenpension, medmindre den pågældende har

fået inddraget en pension efter § 10.«

2. § 4, stk. 6, 2. punktum, affattes således:

»Ved afsked på grund af alder og ved opgørelse af krav på opsat

pension, fratrædelsesgodtgørelse eller overførselsbeløb til De

Europæiske Fællesskaber efter §§ 24-26 medregnes som forhøjet

pensionsalder højst et tidsrum svarende til ansættelsestiden.«

3. § 4 a, stk. 3 og 4, ophæves.

4. § 4 b, stk. 2 og 3, ophæves, og stk. 4 bliver herefter stk. 2.

5. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet bestemme, at en tjenestemand, der efter ansøgning

overgår til en anden tjenestemandsstilling med en lavere

pensionsgivende lønindtægt, kan bevare ret til at få pensionen

beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn.

Stk. 3. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet forhøje det i stk. 1 nævnte lønmæssige grundlag for

pensionsberegningen for en tjenestemand, der har været

konstitueret i en tjenestemandsstilling med en højere

pensionsgivende lønindtægt uden at blive ansat i stillingen.«

6. I § 7 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Finansministeren kan, hvor ganske særlige forhold taler

derfor, bestemme, at stk. 1 kan finde anvendelse, hvor fratræden

sker umiddelbart efter det fyldte 60. år.«

7. § 8, stk. 1, affattes således:

»Finder afsked sted på grund af utjenstdygtighed, som er forårsaget

af, at der under udførelse af tjenesten er overgået tjenestemanden

en tilskadekomst, der begrunder krav på erstatning for tab af

erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring, er han

berettiget til den egenpension, der gælder for en pensionsalder på

37 år.«

8. § 12, stk. 2, 2. pkt, affattes således:

»Det samme gælder, såfremt den afdøde ægtefælle var pensioneret med

ret til pension efter § 8.«

9. Kapitel 7, affattes således:

»Kapitel 7

Opsat pension m.v.

§ 24. En tjenestemand, der har opnået en pensionsalder på mindst 3

år, og som fratræder tjenesten uden at være berettiget til pension

efter § 2 og uden at overgå til anden ansættelse, som efter § 4

medregnes i pensionsalderen, er berettiget til opsat pension, jfr.

stk. 5.

Stk. 2. Retten til opsat pension ophører, såfremt den pågældende på

ny ansættes i en stilling, i hvilken ansættelsen efter § 4 kan

medregnes i pensionsalderen.

Stk. 3. Opsat pension beregnet efter stk. 5 udbetales fra den 1. i

måneden efter det fyldte 67. år eller den 1. i måneden efter den

berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år.

Såfremt den pågældende får tilkendt social førtidspension som

følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold,

udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som førtidspensionen.

Stk. 4. Ved død har den pågældendes eventuelle ægtefælle og børn

indtil deres fyldte 18. år ret til at få udbetalt en

pensionsydelse fra den 1. i måneden efter dødsfaldet, jfr. stk.

6-8. Dette gælder for en ægtefælle, selv om ægteskabet er indgået

efter tjenestemandens afsked med opsat pension, men ikke, hvis

ægteskabet er indgået på dødslejet, eller efter at den afdøde var

fyldt 60 år.

Stk. 5. Den opsatte pension efter stk. 1 svarer til egenpensionen

beregnet efter § 6, stk. 1, jfr. § 27, på grundlag af

tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende lønindtægt ved

fratrædelsen. Hvor udbetaling af den opsatte pension sker før det

fyldte 67. år efter stk. 3, 1. punktum, nedsættes pensionen i

forhold til den tid, der står tilbage, indtil han fylder 67 år,

efter regler som fastsat i henhold til § 6, stk. 2 og 3.

Stk. 6. Pension til den efterlevende ægtefælle udgør 2/3 af den

pension, hvortil den afdøde var berettiget efter stk. 5, 1. pkt.

Stk. 7. Børnepension udgør for hvert barn 10 pct. eller, såfremt der

ikke udbetales ægtefællepension, 20 pct. af den pension, hvortil

afdøde efter stk. 5, 1. pkt., var berettiget. Børnepension kan dog

ikke overstige pension efter § 15, jfr. § 27.

Stk. 8. Pension efter stk. 7 i forbindelse med pension til ægtefællen

kan ikke overstige pensionen efter stk. 5, 1. pkt. Det samme

gælder de samlede pensioner til efterlevende børn.

§ 25. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet bestemme, at en fratrædende tjenestemand i stedet

for ret til opsat pension kan få en fratrædelsesgodtgørelse, der

skal anvendes som indbetaling til en pensionsordning, der kan

godkendes af finansministeren, og som ikke senere kan tilbagekøbes

uden finansministerens samtykke.

Stk. 2. En tjenestemand, som fratræder sin stilling uden at være

berettiget til pension efter § 2, kan for ansættelsestid forud for

den 1. juli 1969 vælge at få udbetalt pensionsbidrag efter

bestemmelserne i § 50, stk. 3, i lønnings- og pensionsloven af

1958 i stedet for at bevare ret til opsat pension eller eventuel

fratrædelsesgodtgørelse eller til overførselsbeløbet efter § 26.

Stk. 3. Pensionsbidrag, der i henhold til stk. 2 er udbetalt ved

ophør af tjenestemandsansættelse, samt fratrædelsesgodtgørelse

efter stk. 1 skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling

tilbageføres efter regler, der fastsættes af finansministeren

efter forelæggelse for lønningsrådet.

§ 26. Ved tjenestemandsansættelse under De europæiske Fællesskaber

kan den pågældende i stedet for opsat pension vælge fra

statskassen til De europæiske Fællesskaber at få overført

fratrædelsesgodtgørelse efter § 25 eller et af finansministeren

efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet nærmere fastsat

overførselsbeløb.

Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen eller overførselsbeløbet efter stk.

1 skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling tilbageføres

efter regler, der fastsættes af finansministeren efter

forelæggelse for lønningsrådet.«

10. § 27, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. De i § 24 nævnte opsatte pensioner reguleres med virkning

fra 1. april 1986 efter bestemmelserne i stk. 1-2.«

11. Kapitel 9 affattes således:

»Kapitel 9

Samordningsfradrag

§ 28. Ved udbetaling af pension efter denne lov til en person, der

får udbetalt pension i henhold til lov om social pension,

foretages samordningsfradrag efter reglerne i §§ 29-30.

Stk. 2. Indtil 1. januar 1989 foretages samordningsfradrag for den

folkepension, som tjenestemandspensionistens ægtefælle får

udbetalt, jfr. § 29, stk. 3.

Stk. 3. For samlevende ægtefæller, der begge oppebærer

tjenestemandspension, foretages samordningsfradrag i hver af

ægtefællernes tjenestemandspension på grundlag af den sociale

pension, som vedkommende tjenestemandspensionist selv får

udbetalt.

Stk. 4. Såfremt en ægtefællepension deles mellem flere

pensionsberettigede, udgør samordningsfradraget for hver af de

pensionsberettigedes sociale pension samme brøkdel af det

beregnede samordningsfradrag, som andelen af ægtefællepensionen

udgør.

§ 29. For en person, der får udbetalt folkepension med fuldt eller

delvist grundbeløb i henhold til § 12 i lov om social pension,

jfr. § 5, udgør fradraget for hvert års pensionsalder, som er lagt

til grund ved tjenestemandspensionens beregning, 2 pct. af

folkepensionens grundbeløb pr. 1. januar 1987 for henholdsvis

enlige og samgifte.

Stk. 2. Satserne for samordningsfradrag efter stk. 1 reguleres efter

samme principper, som er gældende for regulering af

tjenestemandspensioner, jfr. § 27, dog således, at den samlede

regulering inden for de seneste 12 måneder ikke kan overstige den

samlede procentvise ændring af folkepensionens grundbeløb i samme

periode.

Stk. 3. Samordningsfradrag for ægtefællens folkepension udgør for

hvert års pensionsalder, som er lagt til grund ved

tjenestemandspensionens beregning, 11/2 pct. af det udbetalte

grundbeløb. Fradragsprocenten nedsættes fra 1. januar 1988 til 1

pct., og fra 1. januar 1989 bortfalder fradrag for ægtefællens

folkepension.

§ 30. For en person, der får udbetalt indtægtsreguleret folkepension

med et grundbeløb, der overstiger den del af folkepensionens

grundbeløb, der ville restere efter § 29, stk. 1-2, fradrages det

overskydende beløb som samordningsfradrag i

tjenestemandspensionen.

Stk. 2. For en person, der får udbetalt førtidspension i henhold til

lov om social pension, fastsættes samordningsfradrag som anført i

stk. 1. Dette fradrag bortfalder fra 1. januar 1989.

Stk. 3. For en tjenestemand, der er afskediget med pension efter

bestemmelserne i § 2, stk. 2, jfr. §§ 7-8, og som får udbetalt

højeste førtidspension i henhold til lov om social pension,

fradrages som samordningsfradrag et beløb svarende til det

erhvervsudygtighedsbeløb, som den pågældende får udbetalt. Den

pågældende kan indtil det 67. år vælge i stedet at få udbetalt

ordinær pension i henhold til § 2, stk. 1, jfr. § 6.

§ 30 a. Finansministeren kan tillade, at samordningsfradrag efter §§

29-30 nedsættes eller bortfalder, såfremt den samordnede

efterlønsydelse er lavere end pensionen med tillæg af

indtægtsbestemt social pension efter de forud for 1. april 1970

gældende regler.

Stk. 2. Samordningsfradrag efter §§ 29-30 bortfalder, hvis den

sociale pension er nedsat efter § 46 i lov om social pension eller

efter § 84, jfr. §§ 110 og 118 i lov om social bistand.

Stk. 3. Såfremt en tjenestemandspensionist eller samgifte

tjenestemandspensionister, der er pensioneret før 1. januar 1987,

som følge af de ændrede bestemmelser om samordningsfradrag vil få

udbetalt en lavere tjenestemandspension end forud for 1. januar

1987, kan finansministeren tillade, at samordningsfradrag efter §§

29-30 nedsættes.

§ 30 b ophæves.«

12. § 37 udgår.

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning

fra den 1. april 1986 bortset fra § 1, nr. 11, om

samordningsfradrag, der har virkning fra 1. januar 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 404

§ 1

I lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension, som ændret

bl.a. ved lov nr. 138 af 26. april 1972, lov nr. 273 af 26. maj

1976, lov nr. 592 af 29. november 1978 og senest ved lov nr. 255

af 16. juni 1980, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

»En tjenestemand er berettiget til egenpension, når han efter 10

fulde års ansættelse i en stilling, i hvilken ansættelsen efter

reglerne i §§ 4, 4 a og 4 b kan medregnes i pensionsalderen,

afskediges på grund af alder, som følge af helbredsbetinget

utjenstdygtighed eller af anden ham utilregnelig årsag. En

tjenestemand på prøve, der ikke er varigt ansat i en anden

tjenestemandsstilling, og som ikke er fundet egnet til varig

ansættelse efter prøvetidens udløb og afskediges af denne årsag,

er ikke berettiget til egenpension, medmindre den pågældende har

fået inddraget en pension efter § 10«.

2. § 4, stk. 6, 2. punktum, affattes således:

»Ved afsked på grund af alder og ved opgørelse af krav på opsat

pension, fratrædelsesgodtgørelse eller overførselsbeløb til De

Europæiske Fællesskaber efter §§ 24-26 medregnes som forhøjet

pensionsalder højst et tidsrum svarende til ansættelsestiden«.

3. § 4 a, stk. 3 og 4, ophæves.

4. § 4 b, stk. 2 og 3, ophæves, og stk. 4 bliver herefter stk. 2.

5. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet bestemme, at en tjenestemand, der efter ansøgning

overgår til en anden tjenestemandsstilling med en lavere

pensionsgivende lønindtægt, kan bevare ret til at få pensionen

beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn.

Stk. 3. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet forhøje det i stk. 1 nævnte lønmæssige grundlag for

pensionsberegningen for en tjenestemand, der har været

konstitueret i en tjenestemandsstilling med en højere

pensionsgivende lønindtægt uden at blive ansat i stillingen.«

6. I § 7 indsættes som nyt stk.:

»Stk. 3. Finansministeren kan, hvor ganske særlige forhold taler

derfor, bestemme, at stk. 1 kan finde anvendelse, hvor fratræden

sker umiddelbart efter det fyldte 60. år.«

7. § 8, stk. 1, affattes således:

»Finder afsked sted på grund af utjenstdygtighed, som er forårsaget

af, at der under udførelse af tjenesten er overgået tjenestemanden

en tilskadekomst, der begrunder krav på erstatning for tab af

erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring, er han

berettiget til den egenpension, der gælder for en pensionsalder på

37 år.«

8. Kapitel 7, affattes således:

»Kapitel 7

Opsat pension m.v.

§ 24. En tjenestemand, der har opnået en pensionsalder på mindst 3

år, og som fratræder tjenesten uden at være berettiget til pension

efter § 2 og uden at overgå til anden ansættelse, som efter § 4

medregnes i pensionsalderen, er berettiget til opsat pension, jfr.

stk. 5.

Stk. 2. Retten til opsat pension ophører, såfremt den pågældende på

ny ansættes i en stilling, i hvilken ansættelsen efter § 4 kan

medregnes i pensionsalderen.

Stk. 3. Opsat pension beregnet efter stk. 5 udbetales fra den 1. i

måneden efter det fyldte 67. år eller den 1. i måneden efter den

berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år.

Såfremt den pågældende får tilkendt social førtidspension som

følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold,

udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som førtidspensionen.

Stk. 4. Ved død har den pågældendes eventuelle ægtefælle og børn

indtil deres fyldte 18. år ret til at få udbetalt en

pensionsydelse fra den 1. i måneden efter dødsfaldet, jfr. stk.

6-8. Dette gælder for en ægtefælle, selv om ægteskabet er indgået

efter tjenestemandens afsked med opsat pension, men ikke, hvis

ægteskabet er indgået på dødslejet, eller efter at den afdøde var

fyldt 60 år.

Stk. 5. Den opsatte pension efter stk. 1 svarer til egenpensionen

beregnet efter § 6, stk. 1, jfr. § 27, på grundlag af

tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende lønindtægt ved

fratrædelsen. Hvor udbetaling af den opsatte pension sker før det

fyldte 67. år efter stk. 3, 1. punktum, nedsættes pensionen i

forhold til den tid, der står tilbage, indtil han fylder 67 år,

efter regler som fastsat i henhold til § 6, stk. 2 og 3.

Stk. 6. Pension til den efterlevende ægtefælle udgør 2/3 af den

pension, hvortil den afdøde var berettiget efter stk. 5, 1. pkt.

Stk. 7. Børnepension udgør for hvert barn 10 pct. eller, såfremt der

ikke udbetales ægtefællepension, 20 pct. af den pension, hvortil

afdøde efter stk. 5, 1. pkt. var berettiget. Børnepension kan dog

ikke overstige pension efter § 15, jfr. § 27.

Stk. 8. Pension efter stk. 7 i forbindelse med pension til ægtefællen

kan ikke overstige pensionen efter stk. 5, 1. pkt. Det samme

gælder de samlede pensioner til efterlevende børn.

§ 25. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet bestemme, at en fratrædende tjenestemand i stedet

for ret til opsat pension kan få en fratrædelsesgodtgørelse, der

skal anvendes som indbetaling til en pensionsordning, der kan

godkendes af finansministeren, og som ikke senere kan tilbagekøbes

uden finansministerens samtykke.

Stk. 2. En tjenestemand, som fratræder sin stilling uden at være

berettiget til pension efter § 2, kan for ansættelsestid forud for

den 1. juli 1969 vælge at få udbetalt pensionsbidrag efter

bestemmelserne i § 50, stk. 3, i lønnings- og pensionsloven af

1958 i stedet for at bevare ret til opsat pension eller eventuel

fratrædelsesgodtgørelse eller til overførselsbeløbet efter § 26.

Stk. 3. Pensionsbidrag, der i henhold til stk. 2 er udbetalt ved

ophør af tjenestemandsansættelse, samt fratrædelsesgodtgørelse

efter stk. 1 skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling

tilbageføres efter regler, der fastsættes af finansministeren

efter forelæggelse for lønningsrådet.

§ 26. Ved tjenestemandsansættelse under De Europæiske Fællesskaber

kan den pågældende i stedet for opsat pension vælge fra

statskassen til De Europæiske Fællesskaber at få overført

fratrædelsesgodtgørelse efter § 25 eller et af finansministeren

efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet nærmere fastsat

overførselsbeløb.

Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen eller overførselsbeløbet efter stk.

1 skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling tilbageføres

efter regler, der fastsættes af finansministeren efter

forelæggelse for lønningsrådet.«

9. § 27, stk. 3, affattes således:

»De i § 24 nævnte opsatte pensioner reguleres med virkning fra 1.

april 1986 efter bestemmelserne i stk. 1-2.«

10. Kapitel 9, affattes således:

»Kapitel 9

Samordningsfradrag

§ 28. Ved udbetaling af pension efter denne lov til en person, der

får udbetalt pension i henhold til lov om social pension,

foretages samordningsfradrag efter reglerne i §§ 29-30.

Stk. 2. Indtil 1. januar 1990 foretages samordningsfradrag for den

folkepension, som tjenestemandspensionistens ægtefælle får

udbetalt, jfr. § 29, stk. 3.

Stk. 3. For samlevende ægtefæller, der begge oppebærer

tjenestemandspension, foretages samordningsfradrag i hver af

ægtefællernes tjenestemandspension på grundlag af den sociale

pension, som vedkommende tjenestemandspensionist selv får

udbetalt.

Stk. 4. Såfremt en ægtefællepension deles mellem flere

pensionsberettigede, udgør samordningsfradraget for hver af de

pensionsberettigedes sociale pension samme brøkdel af det

beregnede samordningsfradrag, som andelen af ægtefællepensionen

udgør.

§ 29. For en person, der får udbetalt folkepension med fuldt eller

delvist grundbeløb i henhold til § 12 i lov om social pension,

jfr. § 5, udgør fradraget for hvert års pensionsalder, som er lagt

til grund ved tjenestemandspensionens beregning, 2 pct. af

folkepensionens grundbeløb pr. 1. januar 1987 for henholdsvis

enlige og samgifte.

Stk. 2. Satserne for samordningsfradrag efter stk. 1 reguleres efter

samme principper, som er gældende for regulering af

tjenestemandspensioner, jfr. § 27, dog således, at den samlede

regulering inden for de seneste 12 måneder ikke kan overstige den

samlede procentvise ændring af folkepensionens grundbeløb i samme

periode.

Stk. 3. Samordningsfradrag for ægtefællens folkepension udgør for

hvert års pensionsalder, som er lagt til grund ved

tjenestemandspensionens beregning, 11/2 pct. af det udbetalte

grundbeløb. Fradragsprocenten nedsættes fra 1. januar 1988 til 1

pct., fra 1. januar 1989 til 1/2 pct., og fra 1. januar 1990

bortfalder fradrag for ægtefællens folkepension.

§ 30. For en person, der får udbetalt indtægtsreguleret folkepension

med et grundbeløb, der overstiger den del af folkepensionens

grundbeløb, der ville restere efter § 29, stk. 1-2, fradrages det

overskydende beløb som samordningsfradrag i

tjenestemandspensionen.

Stk. 2. For en person, der får udbetalt førtidspension i henhold til

lov om social pension, fastsættes samordningsfradrag som anført i

stk. 1. Dette fradrag bortfalder fra 1. januar 1991.

Stk. 3. For en tjenestemand, der er afskediget med pension efter

bestemmelserne i § 2, stk. 2, jfr. §§ 7-8, og som får udbetalt

højeste førtidspension i henhold til lov om social pension,

fradrages som samordningsfradrag et beløb, svarende til det

erhvervsudygtighedsbeløb, som den pågældende får udbetalt. Den

pågældende kan indtil det 67. år vælge i stedet at få udbetalt

ordinær pension i henhold til § 2, stk. 1, jfr. § 6.

§ 30 a. Finansministeren kan tillade, at samordningsfradrag efter §§

29-30 nedsættes eller bortfalder, såfremt den samordnede

efterlønsydelse er lavere end pensionen med tillæg af

indtægtsbestemt social pension efter de forud for 1. april 1970

gældende regler.

Stk. 2. Samordningsfradrag efter §§ 29-30 bortfalder, hvis den

sociale pension er nedsat efter § 46 i lov om social pension eller

efter § 84, jfr. §§ 110 og 118 i lov om social bistand.

Stk. 3. Såfremt en tjenestemandspensionist eller samgifte

tjenestemandspensionister, der er pensioneret før 1. januar 1987,

som følge af de ændrede bestemmelser om samordningsfradrag vil få

udbetalt en lavere tjenestemandspension end forud for 1. januar

1987, kan finansministeren tillade, at samordningsfradrag efter §§

29-30 nedsættes.

§ 30 b. Ophæves.«

11. § 37 udgår.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1986, bortset fra § 1, nr. 10 om

samordningsfradrag, der træder i kraft 1. januar 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Efter drøftelse mellem de kommunale og statslige arbejdsgiverparter

samt på baggrund af regeringens moderniseringsbestræbelser blev

det efter forslag fra de offentlige arbejdsgivere i de i henhold

til lov nr. 123 af 31/3 1985 om fornyelse og forlængelse af

kollektive overenskomster og aftaler m.v. nedsatte paritetiske

nævn bl.a. aftalt, at der inden for tjenestemandspensionsområdet

skulle søges gennemført ændringer, der skulle tilgodese

fleksibilitets- og moderniseringsbestræbelser på personaleområdet.

Således blev det bl.a. aftalt, at der med virkning fra 1. april 1986

skulle søges hjemmel for regulering af den opsatte pension,

suppleret med en vis mulighed for fratrædelsesgodtgørelse til

pensionsformål samt mulighed for at få en opsat pension udbetalt

ved udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år.

Der var endvidere enighed om, at der skulle aftales en udvidelse af

den hidtidige aftale om retrætevilkår for statstjenestemænd, samt

at der skulle søges lovhjemmel for at muliggøre hel eller delvis

uændret pensionsmæssig status ved pensionering fra en lavere

placeret stilling, som den pågældende f.eks. kan have overtaget i

retrætesammenhæng.

De nævnte ændringer søges gennemført ved nærværende lovforslag.

Udviklingen er gået i retning af, at ægtefæller betragtes som to

selvstændige økonomiske individer, hvilket taler for den

opfattelse, at det ikke skal påvirke en tjenestemandspensionists

pension, om ægtefællen får social pension.

På baggrund heraf og på grundlag af betænkningerne nr. 1028 og 1054

afgivet af henholdsvis pensionsudvalget og

samordningsfradragsudvalget indeholder dette lovforslag flere

ændringer på samordningsfradragsområdet, herunder en afvikling af

det samordningsfradrag, der foretages i en tjenestemandspension på

basis af ægtefællens social pension.

Herudover indeholder lovforslaget forskellige ændringsforslag af

bl.a. præciserende karakter. Der henvises til de efterfølgende

bemærkninger herom.

Reglerne om opsat pension blev indføjet i

tjenestemandspensionslovgivningen i 1969 med det sigte at skabe

bevægelighed inden for pensionssystemet. En opsat pension kommer

på tale, typisk når tjenestemanden afskediges før det fyldte 60.

år af en ham tilregnelig årsag, herunder afsked efter eget ønske -

eller når han uden at have opnået ret til aktuel pension fratræder

af en ham utilregnelig årsag - og den opsatte pension vil ifølge

gældende lovgivning ikke blive reguleret fra

fratrædelsestidspunktet til udbetalingstidspunktet, hvor

regulering påbegyndes.

En sådan manglende regulering har været hindrende for tjenestemænds

tilbøjelighed til at søge stillinger uden for det offentlige eller

andre stillinger i det offentlige end tjenestemandsstillinger.

Hertil kommer, at værdien af pensionskravet på grund af den manglende

regulering er blevet stærkt forringet for en række af de

tjenestemænd, der allerede er afskediget med opsat pension.

En regulering af opsatte pensioner med virkning fra de

pensionsforhøjelser, der udløses pr. 1. april 1986 og herefter,

vil - bortset fra den forudsatte, begrænsede mulighed for

fratrædelsesgodtgørelse - ikke på kort sigt indebære større

merudgifter for det offentlige.

Adgang til en opsat pension har eksisteret for de tjenestemænd, der

siden 1969 er fratrådt fra en tjenestemandsstilling med mindst 3

års pensionsalder.

Der er således ved denne ændringslovs ikrafttræden en bestand af

allerede opsatte pensioner på op imod 10.000 inden for det

statslige pensionsområde.

På baggrund af en forudsætning om, at den gennemsnitlige alder for de

tjenestemænd, der er fratrådt med opsat pension, har været ca. 40

år, og at pensionerne først kommer til udbetaling fra den

pågældendes 67. år, ved udtræden af arbejdsmarkedet efter det

fyldte 60. år, eller hvis der tilkendes den pågældende social

førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne på grund af

helbredsmæssige forhold, bemærkes følgende om de udgiftsmæssige

konsekvenser af reguleringen af disse pensioner:

Den største del af merudgifterne vil falde, når de berettigede

opfylder aldersbetingelsen for at kunne få pension udbetalt. Det

vil ud fra de angivne forudsætninger ikke finde sted i

nævneværdigt omfang i de nærmestfølgende år. Det vil i øvrigt ske

gradvist i stadig stigende omfang, og højdepunktet skønnes nået

15-20 år fra lovens ikrafttræden.

Størrelsen af disse opsatte pensioner vil være påvirket af den

manglende regulering i perioden fra 1. juli 1969 til lovens

ikrafttræden.

De pensioner, der bliver opsat efter lovens ikrafttræden, vil derimod

få fuld regulering. Den årlige tilgang af opsatte pensioner kan

anslås til knap 700 inden for det statslige pensionsområde.

Nyordningen kan medføre en stigning i tilgangen af opsatte

pensioner. Pensionerne må antages først at komme til udbetaling i

nævneværdigt omfang efter 25-30 år.

Tilsvarende forhold gør sig gældende for det kommunale område, hvor

de til tjenestemandspensionsloven svarende pensionsregulativer for

kommunale tjenestemænd - som aftalt i de paritetiske nævn -

forudsættes ændret i overensstemmelse med denne lovændring.

Tilgangen af opsatte pensioner til kommunale og amtskommunale

tjenestemænd, der fratræder, kan på grundlag af en sammenligning

af antallet af tjenestemænd anslås til ca. halvdelen af tilgangen

på det statslige tjenestemandsområde. På samme baggrund kan

bestanden af allerede opsatte pensioner på det kommunale område

anslås til ca. 4.500.

Af den beløbsramme, der i forlængelsesloven er afsat til fordeling i

de paritetiske nævn, blev der i nævnet vedrørende tjenestemænd i

staten, folkeskolen og folkekirken afsat 12 mill. kr. til

regulering af opsatte pensioner for de tjenestemænd, der efter 1.

april 1986 fratræder med ret til opsat pension.

I de 2 andre paritetiske nævn blev der for ansatte med

tjenestemandspensionsordning uden for staten, folkeskolen og

folkekirken, som f.eks. kommunale tjenestemænd, ligeledes afsat

beløb af den samlede beløbsramme til en forudsat regulering af den

opsatte pension.

Reglerne om opsat pension, fratrædelsesgodtgørelse m.v. i

lovforslagets § 1, nr. 8 og 9 er samlet i §§ 24-26, idet det er

fundet hensigtsmæssigt at ændre på bestemmelsernes rækkefølge. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Med henblik på, at reglerne om beregning af en tjenestemandspension

ikke skal virke hindrende for, at tjenestemænd kan overgå til

anden og lavere placeret stilling, er der i lovforslagets § 1, nr.

5 foreslået en ny bestemmelse, § 5, stk. 2. Bestemmelsen er især

tænkt anvendt i retrætesam- menhæng. De udgiftsmæssige

konsekvenser kan ikke nærmere opgøres, men de skønnes at blive af

begrænset betydning. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til

bestemmelsen.

Reglerne om samordningsfradrag i tjenestemandspensioner blev indført

1. april 1970. På dette tidspunkt fik tjenestemandspensionister og

deres ægtefæller ret til at få folkepensionens fulde grundbeløb

fra det fyldte 67. år og til at få andre sociale pensioner ligesom

den øvrige befolkning.

Før 1. april 1970 var tjenestemandspensionister og deres ægtefæller

som hovedregel kun berettiget til folkepensionens mindstebeløb.

Tjenestemandspensionen var normalt for stor til, at man kunne få

indtægtsbestemt folkepension eller anden form for social pension,

dvs. invalidepension og enkepension.

For at undgå at tjenestemandspensionen og de sociale pensioner blev

større end den løn, tjenestemanden fik, mens han arbejdede,

indførtes samordningsfradraget.

Samordningsfradraget for gifte tjenestemandspensionister skulle også

beregnes af ægtefællens eventuelle sociale pension, fordi man

dengang betragtede familien som en økonomisk enhed. Dette gav sig

udslag i, at den sociale pension blev udbetalt som et samlet beløb

for begge ægtefæller.

Som det er anført i pensionsudvalgets betænkning (nr. 1028), er der

siden sket en udvikling i retning af, at ægtefæller betragtes som

to selvstændige økonomiske individer, hvilket kan begrunde

ophævelse af den del af samordningsfradraget, der beregnes på

grundlag af ægtefællens sociale pension.

Hvis man lod ægtefællesamordningsfradraget bortfalde på en gang,

ville det betyde en merudgift for det offentlige på ca. 465 mill.

kr. med satser pr. 1. oktober 1985 (ca. 346 mill. kr. for det

statslige pensionsområde, ca. 104 mill. kr. for de kommunale

pensionsområder og ca. 15 mill. kr. for koncessionerede selskaber,

som telefonselskaberne og lignende) samt en indtægtsfremgang for

en gift tjenestemandspensionist på ca. 25.000 kr. årlig.

Da det er nødvendigt at tage et vist hensyn til samfundsøkonomien

samt til, hvad andre grupper i befolkningen får af

indtægtsstigninger, er det foreslået, at afviklingen af

ægtefællesamordningsfradraget sker ad 4 gange med 1/2 pct. hvert

år, første gang 1. januar 1987, således at det er helt væk 1.

januar 1990.

I betænkning nr. 1054, afgivet af udvalget vedrørende

samordningsfradrag i tjenestemandspensioner er bl.a. beskrevet de

administrative og tekniske problemer i forbindelse med omlægning

af samordningsfradraget i tjenestemandspensioner til et fradrag i

den sociale pension, der bl.a. skulle have det sigte at reducere

det betydelige antal efterreguleringer af tjenestemandspensioner

og samordningsfradrag som følge af løbende ændringer i den sociale

pension samt at tilvejebringe en forståelsesmæssig forenkling for

pensionisterne, så de bedre kan overskue deres samlede økonomi.

Det fremgår af betænkningen, at en omlægning vil indebære nye

administrative problemer, der anslås at kunne medføre ansættelse

af ekstra personale i kommunerne på op imod 100 personer bl.a. til

afregningerne til tjenestemandspensionsmyndighederne af indeholdte

samordningsfradrag.

På baggrund heraf har udvalget ikke foreslået en omlægning af

samordningsfradraget gennemført, men har i stedet inddraget

spørgsmålet om afvikling af hovedparten af de indtægtsregulerede

samordningsfradrag i egenpensionistens pension for på den måde at

tilvejebringe en sådan grad af forenkling og gennemskuelighed af

samordningssystemet, at yderligere overvejelser om en senere

omlægning til et fradrag i den sociale pension ikke anses for

påkrævet.

Forslaget indebærer således afskaffelse af det indtægtsregulerede

samordningsfradrag for tjenestemandspensionistens egen sociale

førtidspension med virkning fra 1. januar 1991, hvilket anslås at

ville indebære en merudgift på ca. 60 mill. kr.

Tjenestemandspensioner dyrtidsreguleres efter § 27, stk. 1, når der

sker forhøjelse eller nedsættelse af tjenestemandslønninger som

følge af bevægelserne i reguleringspristallet.

Ved lov nr. 575 af 27. oktober 1982 om begrænsning af lønstigninger

og om ændring af takt- og dyrtidsregulering m.v. samt lov nr. 237

af 23. maj 1984 om ændring af nævnte lov af 27. oktober 1982 er

dyrtidsreguleringen af bl.a. tjenestemandslønninger suspenderet

til og med regulering efter reguleringspristallet for januar 1987.

Som følge af ovennævnte § 27, stk. 1, er dyrtidsreguleringen af

tjenestemandspensioner tilsvarende suspenderet.

Efter § 27, stk. 2, reguleres tjenestemandspensioner i øvrigt, når

der sker generel ændring af tjenestemandslønninger. Dette har

bevirket, at tjenestemandspensionerne fra oktober 1982 til og med

oktober 1985 er blevet reguleret med i alt ca. 9 pct.

De sociale pensioner bliver i henhold til lov om social pension

reguleret med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i

reguleringspristallet for januar og juli, således at de 3 pct.

beregnes af de i loven fastsatte grundbeløb.

Der er ikke sket suspension af dyrtidsreguleringen af de sociale

pensioner, der fra oktober 1982 er dyrtidsreguleret med i alt 8

portioner inkl. reguleringen pr. 1. oktober 1985, svarende til en

stigning på 19,4 pct. i forhold til april 1982-niveauet.

Da størrelsen af de sociale pensioner er det beløbsmæssige grundlag

for beregningen af samordningsfradraget, er dette fradrag på grund

af den fortsatte dyrtidsregulering af de sociale pensioner steget

i samme omfang som de sociale pensioner, mens

tjenestemandspensionerne, hvori fradraget foretages, har haft en

lavere stigning.

Da stigningen i samordningsfradraget udgør samme kronebeløb for alle

pensionister med samme pensionsalder, vil en procentvis forhøjelse

af tjenestemandspensionerne betyde, at et fald i den udbetalte

tjenestemandspension fortrinsvis vil forekomme for de lavere

pensioner.

Denne uensartede udvikling i samordningsfradraget og i

tjenestemandspensionerne vil ophøre med den ændrede regulering af

samordningsfradraget, som er indeholdt i dette forslag, hvorefter

de pr. 1. januar 1987 gældende satser for samordningsfradrag

fremtidig vil blive reguleret med de ændringer, der følger af

reguleringen af tjenestemandspensionen, jfr. § 27.

Lovforslagets § 1, nr. 10 indeholder endvidere andre, mindre

forbedringer på samordningsfradragsområdet, som kan gøre

ordningen mere enkel og forståelig for pensionisten. Heraf kan

nævnes, at den tjenestemandspensionist, der ikke ønsker at søge

folkepension, fremtidig heller ikke skal have foretaget

samordningsfradrag.

Efter forslaget vil der efter 1. januar 1991, når de

indtægtsregulerede samordningsfradrag for egenpensionisten og

ægtefællen er bortfaldet, og ægtefællesamordningsfradraget er

afviklet - udover det nedennævnte fradrag for

erhvervsudygtighedsbeløbet - alene være det almindelige

samordningsfradrag på 2 pct. pr. pensionsalderår for

tjenestemandspensionisten (egen- eller ægtefællepensionisten), der

får udbetalt folkepensionens fulde grundbeløb efter det fyldte 67.

år samt det indtægtsregulerede samordningsfradrag i de få

tilfælde, hvor en tjenestemandspensionist på 67-69 år oppebærer

arbejdsindtægtsreguleret folkepension. Resultatet er en betydelig

forenkling af samordningsfradragsordningen.

Merudgifterne ved forslagenes gennemførelse kan opgøres til følgende

beløb for hele det offentlige område: ca. 145 mill. kr. i 1987,

ca. 106 mill. kr. i hvert af årene 1988, 1989 og 1990 og ca. 60

mill. kr. i 1991. Udgiften ved bortfald af samordningsfradrag ved

plejehjemsophold udgør ca. 6 mill. kr. i 1987, der dog reduceres

som følge af forøget egenbetaling for plejehjemsopholdet. Disse

udgifter anslås at fordele sig således: 74,4 pct. vedrørende

statens pensionsområde, 22,3 pct. vedrørende de kommunale

pensionsområder og 3,3 pct. vedrørende koncessionerede selskaber

som f.eks. telefonselskaberne.

Gennemførelsen af lovforslaget vil medføre visse besparelser på andre

områder, især besparelser på boligydelser i forbindelse med

afviklingen af ægtefællesamordningsfradraget.

Hertil kommer, at der kan forventes at komme en merudgift hidrørende

fra den ændrede regulering af samordningsfradraget. Denne

merudgift vil imidlertid afhænge af, hvorledes stigningen i de

sociale pensioner og tjenestemandspensionerne vil forholde sig til

hinanden.

Såfremt den sociale pension stiger gennemsnitlig 1 pct. mere pr. år

end tjenestemandspensionen, vil det gennemsnitlige provenutab ved

at lade reguleringen af samordningsfradraget følge reguleringen af

tjenestemandspensionen udgøre følgende beløb, når der desuden

tages hensyn til den forventede stigning i antallet af

pensionister:

mill. kr. 1/1 1987 0 1/1 1988 16 1/1 1989 34 1/1 1990 54 1/1 1991 73 1/1 1992 96 Tilsvarende ændringer forudsættes at ske på områder

uden for tjenestemandspensionslovens område, hvor der er regler om

tjenestemandspensionsordninger og samordningsfradrag, således at

de til sådanne regler svarende bestemmelser ændres i

overensstemmelse med de i tjenestemandspensionslovens kapitel 9

herved foreslåede ændringer.

Der vil på et senere tidspunkt blive fremsat ændringsforslag til lov

om social pension med henblik på redaktionelle ændringer som følge

af den foreliggende lovgivning.

I lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 11 er indeholdt nogle

ændringsforslag af bl.a. præciserende karakter. Der henvises til

bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Lovforslaget har været forhandlet med de kommunale lønorganer, der

ikke har haft bemærkninger.

Forslaget har endvidere i medfør af tjenestemandslovens § 48 været

forhandlet med tjenestemændenes centralorganisationer, der heller

ikke har bemærkninger til det foreliggende forslag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1.

Ansættelse af tjenestemænd på prøve må ses som et ønske om i løbet af

prøvetiden (ofte 2 år) at kunne vurdere, om den pågældende egner

sig til varig tjenestemandsansættelse, således at styrelsen -

såfremt den prøveansatte ikke findes egnet - kan afskedige den

pågældende uden de konsekvenser, der følger af at afskedige en

varigt ansat tjenestemand uansøgt.

Den situation kan imidlertidig forekomme, at en tjenestemand på prøve

tidligere har haft ansættelse som tjenestemand eller anden

ansættelse med en pensionsordning svarende til

tjenestemandspensionslovens, uden at han - under tjenestefrihed

uden løn - er gået direkte over fra den ene

tjenestemandsansættelse til den anden.

Hvis en tjenestemand på prøve i henhold til

tjenestemandspensionslovens § 2, stk. 3, henholdsvis § 4, får

ansættelsestiden og/eller pensionsalderen forhøjet på grundlag af

den tidligere tjenestemandspensionsgivende ansættelse, vil det -

såfremt den forhøjede ansættelsestid, henholdsvis pensionsalder

ved udløbet af prøvetiden overstiger 10 år - af § 2, stk. 1,

følge, at den pågældende vil have ret til en aktuel pension.

En afskedigelse, der er begrundet i, at den pågældende ikke findes

egnet til varig ansættelse, vil i en sådan situation betyde en

ekstraudgift til pension og en utilsigtet pensionsmæssig

forbedring for den prøveansatte, og det vil desuden kunne bevirke,

at prøvetjenesten er mindre reel.

Det er derfor foreslået, at en tjenestemand på prøve, der ikke findes

egnet til varig ansættelse og derfor afskediges, ikke vil have ret

til aktuel pension - uanset om den pågældende har 10 års

ansættelsestid - ved afsked af denne årsag, men alene en opsat

pension, såfremt den pågældende har 3 års pensionsalder.

Det er dog lagt til grund, at en tjenestemand på prøve - der har

oppebåret aktuel pension, som i henhold til § 10 er inddraget i

forbindelse med prøveansættelsen - ved afsked begrundet i, at han

ikke findes egnet til varig ansættelse, vil have ret til aktuel

egenpension.

Såfremt den prøveansatte tjenestemand afskediges af anden

utilregnelig årsag end den nævnte, f.eks. på grund af svagelighed,

og har mere end 10 års ansættelsestid, vil den pågældende have ret

til aktuel pension.

Endvidere skal bemærkes, at ændringen ikke har konsekvenser for

varigt ansatte tjenestemænd, der under ansættelse i anden

tjenestemandsstilling ansættes på prøve.

I bestemmelsen er det foreslået præciseret, at 10 års ansættelsestid

forudsætter 10 års heltidsansættelse, idet nedsat tid medregnes

forholdsmæssigt i ansættelsestiden, jfr. princippet i den gældende

lovs § 4, stk. 4.

Til § 1, nr. 2.

Bestemmelsen vedrører tjenestemænd, der ved ansættelse på grund af

ganske særlige kvalifikationer får pensionsalderen forhøjet med

indtil 10 år. Ved afsked på grund af alder samt ved opgørelse af

krav på opsat pension eller pensionsoverførsel til EF medregnes af

sådan forhøjet pensionsalder højst et tidsrum, der svarer til

ansættelsestiden som tjenestemand. Efter forslaget vil der ved

opgørelse af fratrædelsesgodtgørelse gælde samme begrænsning.

Til § 1, nr. 3. og 4.

Som det fremgår af § 25, stk. 3, under nr. 8, foreslås det, at

genindbetaling af pensionsbidrag, der er udbetalt efter ophør af

tjenestemandsansættelse, ved genansættelse i tjenestemandsstilling

tilbageføres efter regler, der fastsættes af finansministeren

efter forelæggelse for lønningsrådet. Disse regler afløser § 37,

stk. 2. Bestemmelserne i § 4 a, stk. 3, og § 4 b, stk. 2, kan

herefter udgå.

Efter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 5, skal et

pensionsoverførselsbeløb, der er blevet udbetalt ved en

tjenestemands overgang til ansættelse som tjenestemand under EF,

indbetales på ny ved genansættelse i en tjenestemandsstilling i

staten, folkeskolen eller folkekirken. Denne regel finder efter

lovens § 4 a, stk. 4, og § 4 b, stk. 3, ikke anvendelse, såfremt

der ved tjenestemandsansættelse overføres udtrædelsesgodtgørelse

fra en overenskomstpensionsordning eller fra EF, og sådan

overførsel omfatter overførte pensionsbidrag fra tidligere

tjenestemandsansættelse.

Forholdet omkring pensionsbidragstilbageføring i disse

genansættelsessituationer vil være omfattet af den ordning

angående tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelse, som lovfæstes

ifølge ændringsforslag nr. 8. Bestemmelserne i § 4 a, stk. 4, og §

4 b, stk. 3, kan herefter udgå.

Til § 1, nr. 5.

En bestemmelse som den foreslåede giver mulighed for at beregne

pensionen til en tjenestemand på grundlag af en løn, som den

pågældende tidligere har oppebåret, der er højere end den senest

oppebårne. Der kan være behov herfor i visse tilfælde, og

spørgsmålet er blevet aktuelt i forbindelse med, at ønskerne om

modernisering og omstilling af den offentlige sektor stiller

større krav til chefers omstillingsevne m.v., hvorfor der i det

paritetiske nævn vedrørende tjenestemænd i staten, folkeskolen og

folkekirken - etableret i henhold til lov nr. 123 af 31. marts

1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og

aftaler - er aftalt følgende vedrørende retrætevilkår:

Den hidtidige ordning hjemlet på tekstanmærkning og i aftale af 8.

september 1981 om hel eller delvis bevarelse af løn- og

pensionsvilkår for styrelseschefer i lønramme 38, 39 og 40, der

udnævnes i anden statstjenestemandsstilling på chefniveau,

erstattes af en ny ordning, der betyder en udvidelse af den

personkreds, som skal have mulighed for hel eller delvis bevarelse

af lønvilkår ved overgang til anden og lavere klassificeret

stilling i retrætesammenhæng.

Der er herefter den 12. august 1985 indgået en rammeaftale, der

bestemmer, at der for statstjenestemænd i lønrammerne 36-40 samt

statstjenestemænd i lønramme 35 i egentlige chefstillinger - der

udnævnes i anden, lavere klassificeret statstjenestemandsstilling

i forbindelse med retræte - kan indgås speciel aftale om særlige

lønvilkår, hvorved der tages hensyn til tjenestemandens tidligere

beskæftigelse.

Da bevarelse af den pensionsmæssige stilling må antages at have stor

betydning for tjenestemænds tilbøjelighed til at vælge at overgå

til anden og lavere placeret stilling, er det i resultatet fra det

paritetiske nævn forudsat, at der skulle søges lovhjemmel for, at

finansministeren kan tillade bevarelse af hel eller delvis uændret

pensionsmæssig status i forbindelse med nedrykning i

retrætesammenhæng.

Henset til at den gældende § 5 indebærer, at pensionen beregnes af

den af tjenestemanden senest oppebårne løn, er det fundet

hensigtsmæssigt, at der som stk. 2 i § 5 indføjes den foreslåede

bestemmelse om, at finansministeren efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet kan bestemme, at en tjenestemand i staten, der efter

ansøgning overgår til en anden tjenestemandsstilling med en lavere

pensionsgivende indtægt, kan bevare ret til at få pensionen

beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn.

I tilfælde, hvor en tjenestemand er konstitueret i en højere

stilling, ydes der normalt et ikke-pensionsgivende

funktionsvederlag, der udgør forskellen mellem den pågældendes

hidtidige løn og lønnen i den højere stilling. Ifølge den gældende

bestemmelse i § 5 beregnes pensionen af den pensionsgivende løn på

det opnåede løntrin i den stilling, den pågældende er ansat i.

Det følger heraf, at en tjenestemand, der pensioneres fra sin

stilling efter i en årrække at have fungeret i en højere stilling

uden at være blevet ansat i denne, ikke får nogen pensionsmæssig

inddækning for funktionsperioden, hvor han kan have afholdt sig

fra at søge andre avancementsstillinger.

Selv om det af forarbejderne til tjenestemandsloven af 1969 fremgår,

at konstitutioner kun i ganske særlige tilfælde bør strække sig ud

over 3 år, kan længerevarende funktionsperioder bl.a. forekomme i

tilfælde, hvor en højere placeret tjenestemand har tjenestefrihed

indtil videre på grund af varetagelse af ombud som borgmester,

folketingsmedlem m.v. eller, hvor der består usikkerhed omkring

den højere stillings fortsatte beståen.

Det er fundet rimeligt at åbne mulighed for en vis pensionsmæssig

inddækning, hvor en tjenestemand har fungeret i en højere stilling

i en længere årrække og pensioneres fra en lavere placeret

stilling.

Det foreslås derfor i stk. 3, at finansministeren efter indhentet

udtalelse fra lønningsrådet kan forhøje det lønmæssige grundlag

for pensionsberegning i tilfælde, hvor en tjenestemand afskediges

efter at have været konstitueret i en højere stilling i en længere

årrække, og hvor forholdene i øvrigt taler derfor.

Til § 1, nr. 6.

Det er for tjenestemænd, for hvem afsked på grund af svagelighed er

aktuel, og som står umiddelbart over for at fylde 60 år, af

afgørende betydning, at afskedigelsen sker inden det fyldte 60 år,

for at muligheden for tillæggelse af kvalificeret

svagelighedspension efter bestemmelserne i

tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 1, kan bevares. Efter denne

bestemmelse beregnes pensionen, når en tjenestemand afskediges

inden det fyldte 60. år som følge af, at den pågældendes

erhvervsevne er nedsat til 1/3 af fuld erhvervsevne eller

derunder, på grundlag af den pensionsalder, som den pågældende

ville have opnået ved forbliven i tjeneste indtil det tidspunkt,

da afsked skulle have fundet sted på grund af alder.

Man finder det hensigtsmæssigt, at der administrativt - uden som

hidtil at skulle tilvejebringe særlig hjemmel på bevillingslov -

kan ske fravigelse af den anførte aldersgrænse, således at

bestemmelsen kan finde anvendelse, når den pågældende fratræder

umiddelbart efter det fyldte 60. år. Det er hensigten, at der kun

i ganske få tilfælde vil kunne ske fravigelse af aldersgrænsen,

nemlig i de tilfælde, hvor en fravigelse kan begrundes i ganske

særlige eller usædvanlige forhold, der ikke bør komme

tjenestemanden til skade. F.eks. er det i enkelte tilfælde ikke

muligt at nå at meddele den pågældende afsked inden det fyldte 60.

år, hvis tjenestemanden ikke har været opmærksom på bestemmelsen

og som følge heraf indsender sin afskedsansøgning så sent, at den

først er finansministeriet i hænde, umiddelbart inden

tjenestemanden fylder 60 år.

Forslaget forventes ikke at få konsekvenser i forhold til gældende

praksis, idet finansministeriet følger en særlig

sagsbehandlingsprocedure med henblik på, at fratræden fra

tjenestemandsstillingen normalt kan ske inden det fyldte 60. år.

Til § 1, nr. 7.

Forslaget er en redaktionel ændring.

Til § 1, nr. 8.

Forslaget omhandler bestemmelserne vedrørende opsat pension (§ 24),

fratrædelsesgodtgørelser (§ 25) og særlige bestemmelser vedrørende

overførselsbeløb ved tjenestemandsansættelse under De Europæiske

Fællesskaber (§ 26). Der er herved foretaget en systematisk

ændring af gældende pensionslov (§§ 24-26), jfr. bilag.

De indholdsmæssige ændringer er følgende: regulering af den opsatte

pension, mulighed for fratrædelsesgodtgørelse, udbetaling af den

opsatte pension før det fyldte 67. år ved udtræden af

arbejdsmarkedet, hjemmel for finansministeren til at fastsætte et

overførselsbeløb til EF i stedet for den lovbundne beregning af et

sådant overførselsbeløb, samt hjemmel for finansministeren til

efter forelæggelse for lønningsrådet i bekendtgørelse at fastsætte

regler og principper for fratrædelsesgodtgørelse, overførselsbeløb

og - i overensstemmelse med hidtidige retningslinier for

genindbetalingsbeløb m.v. samt forrentning heraf.

En sådan samling i en bekendtgørelse vil gøre disse retningslinier

lettere at overskue.

Den fremtidige regulering af opsatte pensioner fremgår af ændringen

under nr. 9.

Om de enkelte bestemmelser bemærkes:

Til § 24.

Bestemmelsen opstiller i stk. 1 betingelserne for retten til opsat

pension, der efter forslaget fortsat vil være hovedreglen.

Stk. 2. omhandler ophør af retten til opsat pension. Bestemmelsen

svarer til gældende bestemmelse herom.

Stk. 3 vedrører bestemmelsen om, fra hvilket tidspunkt den opsatte

pension udbetales. Vilkårene med hensyn til udbetaling af opsat

pension fra 67-års-alderen eller ved tilkendelse af social

førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne svarer til

gældende regler. Forslaget hjemler mulighed for udbetaling af den

opsatte pension ved den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet

efter det fyldte 60. år med samme fradrag som ved

førtidspensionering på grund af alder.

Stk. 4 omhandler den efterlevende ægtefælles og børns ret til opsat

pension. Bestemmelsen svarer til gældende bestemmelse herom.

Stk. 5 indeholder bestemmelser om beregningsgrundlaget for den

opsatte pension. Bestemmelsen svarer til gældende bestemmelse

herom.

Nedsættelsen af den opsatte pension, hvor udbetaling sker før det

fyldte 67. år, foretages i overensstemmelse med § 6, stk. 2, i

forhold til den tid, der står tilbage, indtil den pågældende

fylder 67 år, jfr. herved LKL § 29, medmindre anden

fradragsstørrelse er aftalt, jfr. § 6, stk. 3. I aftale af 2.

februar 1979 er der aftalt et fradrag på 1/2 pct. pr. år, der står

tilbage til det 67. år, betinget af, at den pågældende forpligter

sig til ikke at have over 200 timers erhvervsarbejde årligt.

Stk. 6. svarer til den gældende bestemmelse om beregningen af den

opsatte pensions størrelse til den efterlevende ægtefælle.

Stk. 7 vedrører beregningen af opsat pension til børn. Sådan pensions

størrelse foreslås maksimeret til beløb, svarende til børnepension

efter satserne i § 15.

Stk. 8 omhandler begrænsning af de opsatte pensioner til efterlevende

ægtefæller og børn og svarer til gældende bestemmelse herom.

Til § 25.

I stk. 1 foreslås åbnet mulighed for, at finansministeren efter

indhentet udtalelse fra lønningsrådet kan bestemme, at fratrædende

tjenestemænd i stedet for opsat pension kan få en

fratrædelsesgodtgørelse, der skal anvendes til pensionsformål.

Det forudsættes, at pensionsforsikring m.v., der tegnes for en

udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, skal sikre ret til løbende

ydelse af alders- og/eller invalidepension og tillige ved død

sikre pension til efterlevende ægtefælle og børn, og at den ikke

senere kan tilbagekøbes uden finansministeriets samtykke.

Bestemmelsen kan tænkes anvendt i tilfælde, hvor

fratrædelsesgodtgørelser vil virke mere mobilitetsfremmende end

ydelse af opsat pension f.eks. ved overgang til

overenskomstansættelse inden for det offentlige, hvortil er

knyttet en pensionsordning.

Fratrædelsesgodtgørelserne forudsættes ydet efter regler fastsat på

grundlag af beregninger af kapitalværdien af optjente

pensionsrettigheder. Da sådanne aktuarmæssige beregninger især

afhænger af forskelsrenten mellem den effektive forrentning, der

kan forventes opnået af opsparede pensionsmidler, og de forventede

stigninger fremover af tjenestemandspensionerne, er det fundet

hensigtsmæssigt, at regler om fratrædelsesgodtgørelsernes

størrelse fastsættes af finansministeren efter indhentet udtalelse

fra lønningsrådet.

Efter den gældende lovs § 37, stk. 1, kan en fratrædende

tjenestemand, der har haft ansættelsestid som tjenestemand forud

for 1. juli 1969, vælge at få udbetalt pensionsbidragene fra

dengang efter reglerne i § 50, stk. 3, i lønnings- og

pensionsloven af 1958 i stedet for at få opsat pension beregnet

også for disse ansættelsesår.

Denne bestemmelse foreslås overflyttet til stk. 2 i § 25.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 37, stk. 2, om, at der ved

genansættelse i tjenestemandsstilling skal ske genindbetaling af

tidligere tilbagebetalte pensionsbidrag, er overflyttet til stk. 3

i § 25, og udvidet til også at omhandle genindbetaling af

udbetalte fratrædelsesgodtgørelser, således at de nærmere regler

om tilbageføringen foreslås fastsat af finansministeren.

Til § 26.

I henhold til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten for

tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber er Danmark forpligtet

til at overføre et beløb til EF i tilfælde, hvor en tjenestemand i

staten, folkeskolen eller folkekirken fastansættes som

tjenestemand i EF og fremsætter anmodning om en sådan

beløbsoverførsel. Beløbet skal udgøre den aktuarmæssige modværdi

af de pensionsrettigheder, som tjenestemanden har erhvervet, eller

det beløb, som er blevet tilbagebetalt tjenestemanden fra

pensionsordningen under den offentlige administration,

organisation eller virksomhed på tidspunktet for hans fratræden.

I overensstemmelse hermed fremgår det af den gældende lovs § 24, stk.

4, jfr. stk. 1, at tjenestemænd eller tidligere tjenestemænd ved

tjenestemandsansættelse i EF er berettiget til - mod bortfald af

retten til opsat pension - at få overført et beløb fra

statskassen, der for hvert pensionsalderår udgør 5 pct. af den

årlige pensionsgivende lønning på fratrædelsestidspunktet som

tjenestemand i staten m.v. med tillæg af 0,15 pct. af samme

lønning for hvert fulde år, ansættelse som tjenestemand i staten

m.v. er sket efter det fyldte 25. år.

Denne formel for beregning af beløbsoverførsler til EF er den samme,

som anvendes ved individuelle overgange mellem

tjenestemandsstillinger i staten og i kommuner i henhold til en

aftale, der i 1975 blev indgået mellem finansministeriet og de

kommunale organisationer m.v. Der foregår for tiden forhandlinger

om revision af denne beløbsoverførselsaftale.

De aktuarmæssige forudsætninger ændres med tiden, og forudsætningerne

for beregningsformlen kan derfor afvige fra dem, der nu måtte

blive lagt til grund for beregningen af fratrædelsesgodtgørelserne

efter den foreslåede § 25. Hertil kommer, at der ikke sker

realrenteafgiftsbeskatning af overførte beløb til EF. Som følge

heraf er det fundet hensigtsmæssigt, at en særlig beregningsformel

for overførselsbeløb til EF ikke fastsættes i loven, men af

finansministeren efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet.

Den foreslåede adgang til eventuel ydelse af en

fratrædelsesgodtgørelse i stedet for opsat pension til

tjenestemænd, der fratræder, jfr. § 25, må i henhold til

EF-tjenestemandsvedtægten indebære, at der tilvejebringes hjemmel

i § 26, stk. 1, til, at en tidligere tjenestemand ved

tjenestemandsansættelse i EF kan vælge at få en sådan

fratrædelsesgodtgørelse overført fra statskassen til EF mod

bortfald af retten til opsat pension eller det nævnte

overførselsbeløb.

Bestemmelsen i stk. 2 om genindbetaling ved genansættelse i

tjenestemandsstilling i staten m.v. af et til EF overført beløb

modsvares af den gældende lovs § 24, stk. 5, jfr. § 4 a, stk. 4 og

§ 4 b, stk. 3, idet dog de nærmere regler om tilbageføringen

foreslås fastsat af finansministeren, jfr. bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.

Til § 1 nr. 9.

Efter forslaget vil fremtidige opsatte pensioner blive reguleret på

samme måde som andre tjenestemandspensioner. Kravet på opsatte

pensioner, der er opnået ved fratræden før ændringslovens

ikrafttræden, vil blive justeret efter den regulering af

tjenestemandspensioner, der sker efter ikrafttrædelsestidspunktet.

Dvs. at såvel de allerede opsatte pensioner fra

reguleringstidspunktet pr. 1. april 1986 som fremtidige opsatte

pensioner forhøjes med samme kronebeløb som en tilsvarende aktuel

pension på samme skalatrin og med samme pensionsalder.

Til § 1, nr. 10.

Til § 28.

Udover den redaktionelle ændring med henvisning til lov om social

pension i stk. 1, er bestemmelsen om samordningsfradrag for

ægtefællens sociale pension udgået, jfr. stk. 2 og § 29, stk. 3,

hvorefter dette samordningsfradrag fortsat opretholdes i en

overgangsperiode indtil 1. januar 1990.

I den gældende § 28, stk. 2, er det bestemt, at samordningsfradraget

for samlevende ægtefæller, der begge oppebærer

tjenestemandspension, foretages i den af de to

tjenestemandspensioner, som er størst. Hensigten var i sin tid, at

det hermed skulle undgås, at der blev foretaget mere end et

samordningsfradrag.

For nu at opnå en ordning, der er i overensstemmelse med

bestræbelserne for ligestilling mellem ægtefæller, foreslås det

derfor i stk. 3, at der foretages samordningsfradrag i hver af

tjenestemandspensionerne for den sociale pension, vedkommende

tjenestemandspensionist selv får udbetalt.

I tilfælde, hvor ægtefællepensionen henholdsvis enkepensionen efter

en tjenestemand eller tjenestemandspensionist deles mellem enken

og/eller en eller flere fraskilte hustruer, bliver der efter

gældende regler trukket fuldt samordningsfradrag i hver af de

berettigedes del af pensionen.

Det har været vanskeligt for berørte enker og fraskilte hustruer, der

deler en ægtefællepension eller enkepension, at forstå, at de skal

tåle fuldt samordningsfradrag, selv om de kun er berettigede til

en del af den samlede ægtefællepension. Hertil kommer, at sådanne

situationer medfører en række sager om nedsættelse af

samordningsfradraget efter tjenestemandspensionslovens § 30 a.

Det foreslås derfor i stk. 4, at samordningsfradraget i disse

situationer nedsættes til samme brøkdel, som ægtefællepensionen er

nedsat til. Dette vil i henhold til § 7 i lov nr. 81 af 12. marts

1970 om pensioner efter tidligere tjenestemandslove også få

virkning for delte enkepensioner.

Til § 29.

Efter de gældende regler i § 29, stk. 1, foretages der

samordningsfradrag fra det fyldte 67. år, uanset om der ansøges om

folkepension eller ej.

For det fåtal af tjenestemandspensionister og ægtefæller, der ikke

ønsker at benytte sig af retten til at få udbetalt folkepension,

forekommer det som anført af pensionsudvalget ikke rimeligt, at

der alligevel foretages samordningsfradrag.

De pågældende ser sig af den grund i de fleste tilfælde nødsaget til

at ansøge om folkepension for at imødegå indtægtsnedgang som følge

af samordningsfradraget, selv om de principielt ikke ønsker at

modtage folkepension.

Den nævnte bestemmelse var i sin tid begrundet i vanskeligheder for

de tjenestemandspensionsanvisende myndigheder med hensyn til at

følge de over 67-åriges folkepensionsforløb. Problemer af denne

art må med den nu anvendte avancerede edb-teknik kunne overvindes.

Bestemmelsen foreslås derfor ændret, således at der som anført i

stk. 1 kun foretages samordningsfradrag, når der rent faktisk

udbetales folkepension. Samordningsfradraget fastsættes i forhold

til det folkepensionsgrundbeløb, den pågældende oppebærer, således

at samordningsfradraget nedsættes forholdsmæssigt, når den

pågældende ikke har optjent ret til fuld folkepension, jfr. § 5 i

lov om social pension.

Som anført i de almindelige bemærkninger, har suspensionen af

dyrtidsreguleringen af tjenestemandspensioner og den fortsatte

dyrtidsregulering af de sociale pensioner og dermed af

samordningsfradraget betydet faldende nettotjenestemandspensioner.

Denne udvikling ønsker regeringen standset som foreslået i stk. 2 ved

at lade samordningsfradraget fastsætte på grundlag af de sociale

pensioner pr. 1. januar 1987, hvorefter det er

samordningsfradragssatserne på dette tidspunkt, der fremtidigt

skal reguleres.

Reguleringen vil herefter følge den regulering, der ydes til

pensioner efter § 27, således at de fremtidige satser for

samordningsfradrag reguleres på det tidspunkt, hvor

tjenestemandspensionerne reguleres, og med forhøjelser afpasset

efter størrelsen af pensionsreguleringen efter § 27.

Det er dog ikke tanken, at samordningsfradragene på årsbasis skal

stige mere end de sociale pensioner. Dette er baggrunden for den

foreslåede maksimering af reguleringen af samordningsfradragene.

Fra 1. januar 1987 og fremefter vil der i finansministeriets

cirkulærer om samordningsfradrag blive anført tabeller over

samordningsfradragene.

Som anført i de almindelige bemærkninger har pensionsudvalget fundet,

at samordningsreglerne bør ændres, således at ægtefællens sociale

pension ikke længere kommer til at medføre fradrag i en

tjenestemands egenpension.

Bortfald af samordningsfradraget for den sociale pension, der

oppebæres af ægtefæller til tjenestemandspensionister, indebærer

merudgifter, der med de pr. 1. april 1985 gældende satser

skønsmæssigt andrager ca. 450 mill. kr. for hele det offentlige

område. Heraf vedrører ca. 40 mill. kr. samordningsfradrag for

ægtefællens indtægtsregulerede sociale pension.

Pr. 1. oktober 1985 er udgiften steget til ca. 465 mill. kr. som

følge af dyrtidsreguleringen af de sociale pensioner og dermed af

samordningsfradraget. Af dette beløb vedrører ca. 346 mill. kr.

det statslige pensionsområde, ca. 104 mill. kr. de kommunale

pensionsområder og ca. 15 mill. kr. telefonselskaberne m.v.

Under hensyn til den samfundsøkonomiske situation samt til, hvad

andre grupper i befolkningen får af indtægtsstigninger, foreslås

en gradvis afvikling af den del af samordningsfradraget, der

vedrører tjenstemandspensionistens ægtefælle, over en periode på 3

år fra 1. januar 1987.

Ægtefællens sociale pension indgår i dag i beregningen af

tjenestemandens samordningsfradrag med 2 pct. af folkepensionens

grundbeløb pr. pensionsalderår. Disse 2 pct. foreslås i stk. 3

gradvist nedsat ad 4 gange med 1/2 pct. hver gang, første gang 1.

januar 1987 og herefter med 1/2 pct. den 1. januar 1988, 1989 og

1990, hvorefter denne del af samordningsfradraget er bortfaldet.

Den ændrede bestemmelse betyder, at samordningsfradraget for

tjenestemandspensionistens ægtefælle, når denne får en

indtægtsreguleret social pension, bortfalder straks, dvs. pr. 1.

januar 1987.

Til § 30.

Stk. 1 i den foreslåede bestemmelse omhandler samordningsfradraget i

de tilfælde, hvor tjenestemandspensionister på 67-69 år får

udbetalt indtægtsreguleret folkepension på grund af

arbejdsindtægter.

Som anført i de almindelige bemærkninger vil der være en klar

administrativ fordel ved - udover ægtefællesamordningsfradraget -

at ophæve samordningsfradraget for tjenestemandspensionistens egen

indtægtsregulerede sociale førtidspension. Både

socialforvaltningerne og tjenestemandspensionsmyndighederne vil

opnå lettelser. En række kommunikationsopgaver vil falde bort, og

socialforvaltningerne vil undgå de arbejdskrævende

efterreguleringer i forbindelse med tilkendelse af førtidspension.

Mange tjenestemandspensionister føler sig udsat for dobbelt

samordning i forbindelse med indtægtsreguleret social pension,

idet tjenestemandspensionisten ikke alene må tåle, at

tjenestemandspensionen reduceres på grund af den sociale pension,

men også at den sociale pension indtægtsreguleres på grund af

bruttotjenestemandspensionen, således at også samordningsfradraget

indgår i grundlaget for indtægtsreguleringen.

Dette indtægtsregulerede samordningsfradrag for

tjenestemandspensionistens egen sociale førtidspension er i stk. 2

foreslået afskaffet pr. 1. januar 1991, hvilket anslås at ville

betyde en merudgift på ca. 60 mill. kr. årligt i nugældende

prisniveau for hele det offentlige område, skønsmæssigt fordelt

med 74,4 pct. til det statslige pensionsområde, 22,3 pct. til

kommunale pensionsområder og 3,3 pct. for koncessionerede

selskaber og lign.

I stk. 3 er foreslået, at samordningsfradraget for

erhvervsudygtighedsbeløbet ikke som hidtil udgør et beløb svarende

til erhvervsudygtighedsbeløbet for enlige, men til et beløb

svarende til det erhvervsudygtighedsbeløb, som

tjenestemandspensionisten rent faktisk får udbetalt. Dette beløb

kan være lavere end satsen for enlige, i tilfælde hvor også

tjenestemandspensionistens ægtefælle er berettiget til højeste

social førtidspension.

Den gældende bestemmelse i § 30, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at

samordningsfradrag for erhvervsudygtighedsbeløb også trækkes for

personer, der oppebærer ægtefællepension efter

tilskadekomstreglerne og samtidig får højeste social

førtidspension.

Bl.a. på grund af synspunktet om, at ægtefæller i dag bør betragtes

som selvstændige økonomiske individer, foreslås den nævnte

bestemmelse ophævet, idet det beror på en tilfældighed, om en

ægtefælle efter en tjenestemand, der er død, henholdsvis

pensioneret som følge af tilskadekomst i tjenesten, selv opfylder

betingelserne for at oppebære højeste social førtidspension.

Bestemmelsen i § 30, stk. 2, 2. pkt., er derfor foreslået ophævet.

En tjenestemand med relativ høj optjent pensionsalder, der tilkendes

højeste social førtidspension, og som får samordningsfradrag for

erhvervsudygtighedsbeløb trukket i tjenestemandspensionen efter §§

7 eller 8, kan komme ud for, at den forhøjelse af pensionen, der

opnås i henhold til §§ 7 eller 8, ikke udgør så stort et beløb som

samordningsfradraget for erhvervsudygtighedsbeløbet.

I stk. 3, 2. pkt. foreslås lovfæstet den fast fulgte praksis,

hvorefter tjenestemandspensionisten i stedet har kunnet vælge

ordinær pension indtil det 67. år, hvor erhvervsudygtighedsbeløbet

og samordningsfradraget herfor falder væk, og derefter har kunnet

oppebære den i henhold til §§ 7 eller 8 forhøjede pension.

Til § 30 a.

Den gældende bestemmelse i § 30 a bevares uændret, idet de praktiske

problemer, som bestemmelsen har givet anledning til - som anført i

pensionsudvalgets betænkning nr. 1028 og i betænkning nr. 1054 fra

udvalget vedrørende samordningsfradrag i tjenestemandspensioner -

kan løses administrativt ved at anvende ajourførte beløbsgrænser

for indtægtsregulering af social pension efter den forud for 1970

gældende pensionslovgivning.

I de tilfælde, hvor den sociale pension bliver nedsat ved visitation

til eller optagelse på plejehjem, jfr. den sociale pensionslovs §

46, stk. 1, og bistandslovens § 84, beregnes samordningsfradraget

efter reglerne i §§ 29-30. Tilsvarende gælder ved ophold på

særlige plejehjem efter bistandslovens § 112, stk. 2, og ved

ophold på forsorgshjem efter bistandslovens § 105, når disse er

bestemt til længerevarende ophold for personer, der er hjemløse

eller ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv.

Da pensionen i disse tilfælde højst udbetales med beløb til

personlige fornødenheder (lommepenge), forekommer det for

pensionisterne vanskeligt forståeligt, at der foretages

samordningsfradrag, når pensionen er nedsat. Hertil kommer, at

pensionister, der optages på psykiatriske plejehjem, får

folkepensionen inddraget og derfor ikke får foretaget

samordningsfradrag.

Efter gældende praksis undlades samordningsfradrag, når en gift

tjenestemandspensionist visiteres til eller får ophold på

plejehjem, og den hjemmeboende ikke får udbetalt grundbeløb.

Forslaget i stk. 2, der vil indebære en forenkling såvel

administrativt som i relation til pensionisterne, anslås at

indebære en merudgift på ca. 6 mill. kr. årligt, der imidlertid i

praksis reduceres noget som følge af forøget egenbetaling af

opholdsudgifter på plejehjem.

I enkelte tilfælde, hvor tjenestemandspensionisten eller ægtefællen

har oppebåret en mindre social førtidspension, og hvor

samordningsfradraget er fastsat efter § 30, stk. 1, kan overgangen

til at foretage samordningsfradrag i hver ægtefælles

tjenestemandspension, jfr. § 28, stk. 3, og afviklingen af

ægtefællesamordningsfradraget, jfr. § 29, stk. 3, betyde, at

samordningsfradraget vil stige, og at ægtefællernes samlede

indtægt dermed vil falde. For at sikre at ordningens gennemførelse

ikke medfører indtægtsnedgang, er foreslået den i stk. 3 anførte

overgangsordning for tjenestemænd, der var pensionerede før den 1.

januar 1987.

Anvendelsen af overgangsordningen, der omfatter et mindre antal

tjenestemandspensionister, vil aftage efterhånden, som de

pågældende opnår ret til folkepension.

Til § 30 b.

Dispensationsbestemmelsen i § 30 b har relation til den situation,

der forelå den 1. januar 1979, hvor grundlaget for fastsættelse af

samordningsfradraget blev forøget, fordi en del af

pensionstillægget til de sociale pensioner blev indregnet i

grundbeløbet.

Denne bestemmelse er ikke længere aktuel og kan ophæves.

Til § 1, nr. 11.

De gældende bestemmelser i § 37 er indeholdt i § 25.

Til § 2

Af hensyn til aftalen i det paritetiske nævn er

ikrafttrædelsestidspunktet for regulering af den opsatte pension

m.v. foreslået fastsat til 1. april 1986, mens de i § 1, nr. 10,

anførte forslag om samordningsfradrag træder i kraft 1. januar

1987, bortset fra de bestemmelser, hvor anden ikrafttrædelsesdato

er anført.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

Kapitel 2

Egenpension

§ 2. En tjenestemand er berettiget til egenpension, når han efter 10

fulde års ansættelse i en stilling, i hvilken ansættelsen efter

reglerne i §§ 4, 4 a og 4 b kan medregnes i pensionsalderen,

afskediges på grund af alder, som følge af helbredsbetinget

utjenstdygtighed eller af anden ham utilregnelig årsag. En

tjenestemand på prøve, der ikke er varigt ansat i en anden

tjenestemandsstilling, og som ikke er fundet egnet til varig

ansættelse efter prøvetidens udløb og afskediges af denne årsag,

er ikke berettiget til egenpension, medmindre den pågældende har

fået inddraget en pension efter § 10.

Stk. 2. Uanset ansættelsestidens længde har en tjenestemand dog ret

til egenpension efter §§ 7-8, såfremt afsked finder sted på grund

af nedsættelse af erhvervsevnen som nævnt i § 7 eller skyldes

følger af tilskadekomst under udførelse af tjenesten.

Stk. 3. Har en tjenestemand forud for sin ansættelse i

tjenestemandsstilling været omfattet af en pensionsordning, der

har været knyttet til beskæftigelse, som efter reglerne i §§ 4, 4

a og 4 b ikke kan medregnes i pensionsalderen, kan ministeren for

statens lønnings- og pensionsvæsen efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet bestemme, at sådan beskæftigelse medregnes som

ansættelsestid efter stk. 1 med indtil 10 år.

--/

§ 2. En tjenestemand er berettiget til egenpension, når han efter 10 års ansættelse i en stilling, i hvilken ansættelsen efter reglerne i §§ 4, 4 a og 4 b kan medregnes i pensionsalderen, afskediges på grund af alder, som følge af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller af anden ham utilregnelig årsag.

/--

§ 3. En tjenestemand er berettiget til afsked på grund af alder fra

udgangen af den måned, hvori han fylder 60 år eller opnår den

lavere alder, som efter anden lov måtte være fastsat for denne

ret.

§ 4. En tjenestemands pensionsalder er det antal år, i hvilket han

efter sit fyldte 25. år har været statstjenestemand eller

tjenestemand i folkeskolen, folkekirken, folketinget, under

Københavns kommunale skolevæsen, Færøernes landsstyre eller

Grønlands landsråd eller har oppebåret lønning i medfør af § 32 i

lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen kan efter

indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemme, at der i

pensionsalderen medregnes den tid, i hvilken en tjenestemand efter

sit fyldte 25. år har været ansat på tjenestemandsvilkår i en

stilling, hvortil er knyttet en pensionsordning, der i det

væsentlige giver samme rettigheder som denne lov.

Stk. 3. Den tid, i hvilken en tjenestemand efter sit fyldte 25. år

som ansat i offentlig tjeneste i Finland, Island, Norge eller

Sverige har været omfattet af den for tjenestemænd i vedkommende

land gældende pensionsordning eller en dertil svarende

statsfinansieret eller statsgaranteret pensionsordning, medregnes

i hans pensionsalder, såfremt der efter den pågældende

pensionsordning på lignende måde foretages medregning i

pensionsalderen af ansættelse i offentlig tjeneste her i landet.

Ved afsked på grund af alder medregnes en sådan ansættelse dog

kun, såfremt den har været efterfulgt af mindst 10 års ansættelse,

som efter reglerne i stk. 1 og 2 samt §§ 4 a-4 b, kan medregnes i

pensionsaleren.

Stk. 4. Den tid, i hvilken en tjenestemand har haft nedsat

arbejdstid, indgår tilsvarende nedsat i pensionsalderen.

Stk. 5. Ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen træffer

efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet bestemmelse om,

hvorvidt perioder, i hvilke der gives en tjenestemand

tjenestefrihed uden løn, kan indgå i pensionsalderen.

Stk. 6. Såfremt en tjenestemand er ansat på grund af ganske særlige

kvalifikationer, kan ministeren efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet bestemme, at pensionsalderen forhøjet med indtil 10

år. Ved afsked på grund af alder og ved opgørelse af krav på opsat

pension, fratrædelsesgodtgørelse eller overførelsesbeløb til De

Europæiske Fællesskaber efter §§ 24-26 medregnes som forhøjet

pensionsalder højst et tidsrum svarende til ansættelsestiden.

--/

Stk. 6, 2. punktum. Ved afsked på grund af alder eller ved opgørelse af krav på opsat pension efter §§ 24-26 eller ved overførsel af det i § 24, stk. 4, nævnte beløb, medregnes som forhøjet pensionsalder højst et tidsrum svarende til ansættelsestiden.

/--

§ 4 a. Økonomi- og budgetministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet bestemme, at der i pensionsalderen medregnes den

tid, i hvilken en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har været

ansat på overenskomtvilkår inden for de i § 4, stk. 1, nævnte

områder eller i en kommune, et koncessioneret selskab eller en

stats- eller kommunegaranteret virksomhed.

Stk. 2. Forhøjelse af pensionsalderen efter stk. 1. er betinget af,

at tjenestemanden under sin ansættelse på overenskomstvilkår har

været medlem af en pensionsordning, hvortil der er ydet bidrag af

ham selv og vedkommende institution, og af, at der til statskassen

sker overførsel af den udtrædelsesgodgørelse, der tilkommer ham

fra den hidtidige pensionsordning.

--/

Stk. 3 og 4, der foreslås ophævet, var tidligere formuleret således:

Stk. 3. Bestemmelsen i § 37, stk. 2, finder ikke anvendelse, såfremt udtrædelsesgodtgørelsen omfatter tilbagebetalte pensionsbidrag fra tidligere tjenestemandsansættelse.

Stk.4. § 24, stk. 5, finder ikke anvendelse, såfremt udtrædelsesgodtgørelsen omfatter overførte pensionsbidrag fra tidligere tjenestemandsansættelser.

/--

§ 4 b. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet bestemme, at der i pensionsalderen medregnes den

tid, i hvilken en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har været

ansat som tjenestemand under De europæiske Fælleskaber, under

forudsætning af, at der fra Fællesskaberne sker overførsel til

statskassen af den aktuarmæssige værdi af den pågældendes

pensionsrettigheder under Fællesskaberne, eller at der fra den

pågældende selv sker indbetaling med renter til statskassen af den

udtrædelsesgodtgørelse, der blev udbetalt ham ved hans fratræden

fra stillingen i Fællesskaberne.

Stk. 2. Ansøgning om medregning i pensionsalderen af tidligere

ansættelse under De europæiske Fællesskaber må indgives senest 1

år efter tjenestemandsansættelsen. Såfremt

tjenestemandsansættelsen har fundet sted før tidspunktet for denne

lovs ikrafttræden, kan ansøgning om medregning dog indgives indtil

1 år efter denne dato.

--/

Stk. 2 og 3, der foreslås ophævet, var tidligere formuleret således:

Stk. 2. Bestemmelsen i § 37, stk. 2, finder ikke anvendelse, såfremt tilbagebetalte pensionsbidrag fra tidligere tjenestemandsansættelser indgår i den i stk. 1 nævnte aktuarmæssige værdi.

Stk. 3. § 24, stk. 5, finder ikke anvendelse såfremt det i

Stk. 1 nævnte beløb omfatter overførte pensionsbidrag fra tidligere tjenestemandsansættelser.

/--

§ 5. En tjenestemands pensionsgivende lønningsindtægt er lønnen på

det opnåede løntrin forøget med eventuelt personligt

pensionsgivende tillæg. Lønningsindtægt, der overstiger 91.000

kr., kommer dog ikke i betragtning ved pensionsberegning.

Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet bestemme, at en tjenestemand der efter ansøgning

overgår til en anden tjenestemandsstilling med en lavere

pensionsgivende lønindtægt, kan bevare ret til at få pensionen

beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn.

Stk. 3. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet forhøje det i stk. 1 nævnte lønmæssige grundlag for

pensionsberegningen for en tjenestemand, der har været

konstitueret i en tjenestemandsstilling med en højere

pensionsgivende lønindtægt uden at blive ansat i stillingen.

§ 6. Egenpension udgør for hvert års pensionsalder et basisbeløb på

96 kr. samt et beløb, der andrager følgende procentdele af den

pensionsgivende lønningsindtægt: Af beløb indtil 32.000 kr. 1,5

pct., og af beløb fra 32.001 kr. 1,2 pct. Pensionen kan ikke

overstige den til en pensionsalder på 37 år svarende pension.

Stk. 2. Når en tjenestemand begærer afsked, efter at være fyldt 60

år, nedsættes pensionen i forhold til den tid, der står tilbage,

indtil han fylder 67 år eller opnår den lavere alder, ved hvilken

han senest skulle have været afskediget.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 45-47 i lov om tjenestemænd i staten,

folkeskolen og folkekirken finder anvendelse ved fastsættelse af

fradraget efter stk. 2.

§ 7. En tjenestemand, der er under 60 år, og hvis erhvervsevne er

nedsat til en tredjedel af fuld erhvervsevne eller derunder, har

ved afsked af denne årsag ret til en pension, som fastsættes på

grundlag af den pensionsalder, han ville have opnået ved forbliven

i tjeneste indtil det tidspunkt, da han skulle have været

afskediget på grund af alder.

Stk. 2. I forbindelse med ansættelse som tjenestemand kan det dog

bestemmes, at ansættelsen inden for et nærmere fastsat tidsrum

ikke giver ret til pension efter stk. 1, såfremt afsked finder

sted som følge af en allerede ved ansættelsen konstateret lidelse.

Stk. 3. Finansministeren kan, hvor ganske særlige forhold taler

derfor, bestemme, at stk. 1 kan finde anvendelse, hvor fratræden

sker umiddelbart efter det fyldte 60. år.

§ 8. Finder afsked sted på grund af utjenstdygtighed, som er

forårsaget af, at der under udførelse af tjenesten er overgået

tjenestemanden en tilskadekomst, der begrunder krav på erstatning

for tab af erhvervsevne i henhold til lov om

arbejdsskadeforsikring, er han berettiget til den egenpension, der

gælder for en pensionsalder på 37 år.

Stk. 2. Har en tjenestemand ved grov uagtsomhed eller ved beruselse

selv hidført eller væsentligt bidraget til tilskadekomsten, kan

ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen bestemme, at

forhøjet pension efter stk. 1 bortfalder eller nedsættes.

Stk. 3. Økonomi- og budgetministeren kan yde pension efter reglerne i

stk. 1 til polititjenestemænd samt tjenestemænd i det tidligere

toldgrænsekorps, der afskediges på grund af utjenstdygtighed, som

skyldes følgerne efter ophold i tyske koncentrationslejre.

--/

§ 8. Stk. 1. Finder afsked sted på grund af utjenstdygtighed, som er forårsaget af, at der under udførelse af tjenesten er overgået tjenestemanden en tilskadekomst, der begrunder krav på erstatning i henhold til lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, er han berettiget til den egenpension, der gælder for en pensionsalder på 37 år.

/--

§ 9. Bliver en pensioneret tjenestemand, hvis afsked skyldtes

helbredsbetinget utjenstdyghed, atter tjenestdygtig, har han, hvis

han ikke er fyldt 60 år, pligt til at lade sig genansætte i sin

tidligere stilling eller en anden passende stilling, som han før

sin afsked ville have haft pligt til at overtage.

Stk. 2. Undlader en af helbredsmæssige årsager pensioneret

tjenestemand trods opfordring at fremskaffe sådan

helbredsoplysning som omhandlet i § 32, eller opfylder han ikke

sin pligt efter stk. 1, inddrages pensionen, og bestemmelserne i

§§ 24-26 finder anvendelse. Ved opgørelsen af pensionsalderen

medregnes dog den tid, i hvilken han har modtaget pension.

§ 10. Pensionen inddrages, såfremt en pensioneret tjenestemand på ny

opnår ansættelse, som efter reglerne i § 4 medregnes i hans

pensionsalder. Ved senere afsked af pensionsbegrundende årsag, er

den pågældende berettiget til pension af mindst samme størrels som

den inddragne pension. ¬mt1Kapitel 7

Opsat pension m. v.

§ 24. En tjenestemand, der har opnået en pensionsalder på mindst 3

år, og som fratræder tjenesten uden at være berettiget til pension

efter § 2 og uden at overgå til anden ansættelse, som efter § 4

medregnes i pensionsalderen, er berettiget til opsat pension, jfr.

stk. 5.

Stk. 2. Retten til opsat pension ophører, såfremt den pågældende på

ny ansættes i en stilling, i hvilken ansættelsen efter § 4 kan

medregnes i pensionsalderen.

Stk. 3. Opsat pension beregnet efter stk. 5 udbetales fra den 1. i

måneden efter det fyldte 67. år eller den 1. i måneden efter den

berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år.

Såfremt den pågældende får tilkendt social førtidspension som

følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold,

udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som førtidspensionen.

Stk. 4. Ved død har den pågældendes eventuelle ægtefælle og børn

indtil deres fyldte 18. år ret til at få udbetalt en

pensionsydelse fra den 1. i måneden efter dødsfaldet, jfr. stk.

6-8. Dette gælder for en ægtefælle, selv om ægteskabet er indgået

efter tjenestemandens afsked med opsat pension, men ikke, hvis

ægteskabet er indgået på dødslejet, eller efter at den afdøde var

fyldt 60 år.

Stk. 5. Den opsatte pension efter stk. 1 svarer til egenpensionen

beregnet efter § 6, stk. 1, jfr. § 27, på grundlag af

tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende lønindtægt ved

fratrædelsen. Hvor udbetaling af den opsatte pension sker før det

fyldte 67. år efter stk. 3, 1. punktum, nedsættes pensionen i

forhold til den tid, der står tilbage, indtil han fylder 67 år,

efter regler som fastsat i henhold til § 6, stk. 2 og 3.

Stk. 6. Pension til den efterlevende ægtefælle udgør 2/3 af den

pension, hvortil den afdøde var berettiget efter stk. 5, 1. pkt.

Stk. 7. Børnepension udgør for hvert barn 10 pct. eller, såfremt der

ikke udbetales ægtefællepension, 20 pct. af den pension, hvortil

afdøde efter stk. 5, 1. pkt. var berettiget. Børnepension kan dog

ikke overstige pension efter § 15, jfr. § 27.

Stk. 8. Pension efter stk. 7 i forbindelse med pension til ægtefællen

kan ikke overstige pensionen efter stk. 5, 1. pkt. Det samme

gælder de samlede pensioner til efterlevende børn.

--/

§ 24. En tjenestemand, der har opnået en pensionsalder på mindst 3 år, og som fratræder tjenesten uden at være berettiget til pension efter § 2, har ret til en pensionsydelse svarende til egenpension beregnet efter § 6,

Stk. 1, jfr. § 27, på grundlag af hans pensionsalder og pensionsgivende lønningsindtægt ved fratrædelsen (opsat pension). Dette gælder dog ikke, hvis tjenestemanden overgår til anden ansættelse, som efter § 4 medregnes i hans pensionsalder, eller ansættes som tjenestemand under De europæiske Fællesskaber og til Fællesskaberne fra statskassen får overført det i stk. 4 nævnte beløb.

Stk. 2. Opsat pension udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år. Indtræder der efter afskedigelsen erhvervsudygtighed, der medfører tilkendelse af offentlig invalidepension, udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som invalidepensionen.

Stk. 3. Retten til opsat pension ophører, såfremt den pågældende på ny ansættes i en stilling, i hvilken ansættelsen efter § 4 kan medregnes i hans pensionsalder.

§ 25. Når en person, der var berettiget til opsat pension, afgår ved døden, har ægtefællen ret til en pension, der udgør 2/3 af den pension, hvortil afdøde var berettiget. Dette gælder dog ikke, hvis ægteskabet blev indgået på dødslejet eller efter, at den afdøde ægtefælle var fyldt 60 år.

Stk. 2. Pension efter stk. 1 udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter dødsfaldet.

§ 26. Når en person, der var berettiget til opsat pension, afgår ved døden, er hans børn fra den 1. i måneden efter dødsfaldet berettigede til en pension, der for hvert barn udgør 10 pct. af den pension, hvortil afdøde var berettiget. For så vidt der ikke udbetales ægtefællepension, udgør pensionen for hvert barn 20 pct. af den opsatte pension.

Stk. 2. Pension efter stk. 1 i forbindelse med pension til ægtefællen kan dog ikke overstige pensionen efter § 24. Det samme gælder de samlede pensioner til efterlevende børn.

Stk. 3. Retten til børnepension efter stk. 1 vedvarer indtil barnets fyldte 18. år.

/--

§ 25. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet bestemme, at en fratrædende tjenestemand i stedet

for ret til opsat pension kan få en fratrædelsesgodtgørelse, der

skal anvendes som indbetaling til en pensionsordning, der kan

godkendes af finansministeren, og som ikke senere kan tilbagekøbes

uden finansministerens samtykke.

Stk. 2. En tjenestemand, som fratræder sin stilling uden at være

berettiget til pension efter § 2, kan for ansættelsestid forud for

den 1. juli 1969 vælge at få udbetalt pensionsbidrag efter

bestemmelserne i § 50, stk. 3, i lønnings- og pensionsloven af

1958 i stedet for at bevare ret til opsat pension eller eventuel

fratrædelsesgodtgørelse eller til overførselsbeløbet efter § 26.

Stk. 3. Pensionsbidrag, der i henhold til stk. 2 er udbetalt ved

ophør af tjenestemandsansættelse, samt fratrædelsesgodtgørelse

efter stk. 1 skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling

tilbageføres efter regler, der fastsættes af finansministeren

efter forelæggelse for lønningsrådet.

--/

§ 37. En tjenestemand, der fratræder sin stilling uden at være berettiget til pension efter § 2, kan i stedet for at bevare ret til opsat pension efter §§ 24-26 eller til overførselsbeløbet efter § 24, stk. 4, for ansættelsestid forud for denne lovs ikrafttræden vælge at få udbetalt pensionsbidrag efter bestemmelserne i § 50, stk. 3, i lønnings- og pensionsloven af 1958.

Stk. 2. Pensionsbidrag, der er tilbagebetalt ved ophør af tjenestemandsansættelse, skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling på ny indbetales efter de hidtidige regler.

/--

§ 26. Ved tjenestemandsansættelse under De Eruopæiske Fællesskaber

kan den pågældende i stedet for opsat pension vælge fra

statskassen til De Europæiske Fællesskaber at få overført

fratrædelsesgodtgørelse efter § 25 eller et af finansministeren

efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet nærmere fastsat

overførselsbeløb.

Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen eller overførselsbeløbet efter stk.

1 skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling tilbageføres

efter regler, der fastsættes af finansministeren efter

forelæggelse for lønningsrådet.

--/

§ 24. Stk. 4. Retten til opsat pension ophører endvidere, såfremt den pågældende senere ansættes som tjenestemand under De europæiske Fællesskaber og til Fællesskaberne fra statskassen får overført et beløb, der for hvert pensionsalderår efter §§ 4, 4 a og 4 b udgør 5 pct. af den årlige pensionsgivende lønningsindtægt på fratrædelsestidspunktet som tjenestemand i staten, folkeskolen eller folkekirken med tillæg af 0,15 pct. af nævnte lønningsindtægt for hvert fulde år, ansættelsen som tjenestemand i staten, folkeskolen og folkekirken er sket efter det fyldte 25. år.

Stk. 5. Ved genansættelse i en tjenestemandsstilling i staten, folkeskolen eller folkekirken må et til De europæiske Fællesskaber efter stk. 4 overført beløb på ny indbetales.

/--

Kapitel 8

Regulering

§ 27. Pensioner og efterindtægt efter bestemmelserne i kapitel 2-6

samt ventepenge og rådighedsløn i medfør af § 32 i lov om

tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken

dyrtidsreguleres, når der sker forhøjelse eller nedsættelse af

tjenestemandslønninger som følge af bevægelser i

reguleringspristallet, med 1.248 kr. årlig for hver fulde tre

points udving i reguleringspristallet ud over 100. De enkelte

dyrtidsportioner til pensioner m.v. kan dog højst andrage 3 pct.

af grundpensionen. Dyrtidsregulering på grundlag af

regulerinspristallet for juli 1980 og senere sker dog for hver

fulde 3 points udsving ud over de første 3 points med 1.872 kr.

årlig, og således at de enkelte dyrtidsportioner til pensioner

m.v. højst kan andrage 4,5 pct. af grundpensionen.

Stk. 2. Når der sker generel ændring af tjenestemandslønninger,

foretages tilsvarende regulering af de i stk. 1 nævnte pensioner

og efterindtægt. Egenpensionens og ægtefællepensionens basisbeløb,

de i §§ 5 og 6 fastsatte beløbsgrænser samt de efter § 15 gældende

satser for børnepensionstillæg og børnepension reguleres på samme

måde.

Stk. 3. De i § 24 nævnte opsatte pensioner reguleres med virkning fra

1. april 1986 efter bestemmelserne i stk. 1-2.

--/

§ 27. Stk. 3. Pensioner efter kapitel 7 reguleres efter bestemmelserne i stk. 1-2, når udbetaling påbegyndes.

/--

§ 27 a. Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1., i lov om ændring af

dyrtidsregulering m.v. dyrtidsreguleres pensioner efter

bestemmelserne i kapitel 2-5 på grundlag af reguleringspristallet

for januar 1980.

Kapitel 9

Samordningsfradrag

§ 28. Ved udbetaling af pension efter denne lov til en person, der

får udbetalt pension i henhold til lov om social pension,

foretages samordningsfradrag efter reglerne i §§ 29-30.

Stk. 2. Indtil 1. januar 1990 foretages samordningsfradrag for den

folkepension, som tjenestemandspensionistens ægtefælle får

udbetalt, jfr. § 29, stk. 3.

Stk. 3. For samlevende ægtefæller, der begge oppebærer

tjenestemandspension, foretages samordningsfradrag i hver af

ægtefællernes tjenestemandspension på grundlag af den sociale

pension, som vedkommende tjenestemandspensionist selv får

udbetalt.

Stk. 4. Såfremt en ægtefællepension deles mellem flere

pensionsberettigede, udgør samordningsfradraget for hver af de

pensionsberettigedes sociale pension samme brøkdel af det

beregnede samordningsfradrag, som andelen af ægtefællepensionen

udgør.

--/

§ 28. Ved udbetaling af pension efter denne lov til personer, der er berettiget til pension i henhold til lov om folkepension eller lov om invalidepension m.v., eller hvis ægtefælle har sådan ret, eller som er berettigede til pension efter lov om pension og hjælp til enker m.fl., foretages fradrag efter reglerne i §§ 29-30.

Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge oppebærer tjenestemandspension, foretages fradrag kun i den tjenestemandspension, der er størst.

/--

§ 29. For en person, der får udbetalt folkepension med fuldt eller

delvist grundbeløb i henhold til § 12 i lov om social pension,

jfr. § 5, udgør fradraget for hvert års pensionsalder, som er lagt

til grund ved tjenestemandspensionens beregning, 2 pct. af

folkepensionens grundbeløb pr. 1. januar 1987 for henholdsvis

enlige og samgifte.

Stk. 2. Satserne for samordningsfradrag efter stk. 1 reguleres efter

samme principper, som er gældende for regulering af

tjenestemandspensioner, jfr. § 27, dog således, at den samlede

regulering inden for de seneste 12 måneder ikke kan overstige den

samlede procentvise ændring af folkepensionens grundbeløb i samme

periode.

Stk. 3. Samordningsfradrag for ægtefællens folkepension udgør for

hvert års pensionsalder, som er lagt til grund ved

tjenestemandspensionens beregning, 11/2 pct. af det udbetalte

grundbeløb. Fradragsprocenten nedsættes fra 1. januar 1988 til 1

pct., fra 1. januar 1989 til 1/2 pct., og fra 1. januar 1990

bortfalder fradrag for ægtefællens folkepension.

--/

§ 29. For personer, der opfylder betingelserne for at oppebære folkepension med fuldt grundbeløb i henhold til § 3, stk. 2, i lov om folkepension, udgør fradraget for hvert års pensionsalder, som er lagt til grund ved tjenestemandspensionens beregning, 2 pct. af folkepensionens grundbeløb.

/--

§ 30. For en person, der får udbetalt indtægtsreguleret folkepension

med et grundbeløb, der overstiger den del af folkepensionens

grundbeløb, der ville restere efter § 29, stk. 1-2, fradrages det

overskydende beløb som samordningsfradrag i

tjenestemandspensionen.

Stk. 2. For en person, der får udbetalt førtidspension i henhold til

lov om social pension, fastsættes samordningsfradrag som anført i

stk. 1. Dette fradrag bortfalder fra 1. januar 1991.

Stk. 3. For en tjenestemand, der er afskediget med pension efter

bestemmelserne i § 2, stk. 2, jfr. §§ 7-8, og som oppebærer

højeste førtidspension i henhold til lov om social pension,

fradrages som samordningsfradrag et beløb, svarende til det

erhvervsudygtighedsbeløb, som den pågældende får udbetalt. Den

pågældende kan indtil det 67. år vælge i stedet at få udbetalt

ordinær pension i henhold til § 2, stk. 1, jfr. § 6.

--/

§ 30. For personer, der oppebærer indtægtsbestemt folkepension i henhold til § 3, stk. 1, i lov om folkepension, invalidepension i medfør af § 3 i lov om invalidepension m.v. eller pension efter lov om pension og hjælp til enker m.fl. med et grundbeløb, der sammenlagt med tjenestemandspensionen er højere end den samlede pension, der ville komme til udbetaling efter bestemmelsen i § 29, såfremt der var erhvervet ret til fuld folkepension, fradrages det overskydende beløb.

Stk. 2. For tjenestemænd, der er afskediget med pension efter bestemmelserne i § 2, stk. 2, jfr. §§ 7-8, og som oppebærer pension i henhold til § 3, stk. 2 i lov om invalidepension m.v. fradrages et beløb svarende til invalidepensionens erhvervsudygtighedsbeløb for enlige. Det samme gælder for personer, der oppebærer ægtefællepension efter bestemmelserne i § 11, stk. 2, jfr. § 12, stk. 2-3, samtidig med pension i henhold til § 3, stk. 2, i lov om invalidepension m.v.

/--

§ 30 a. Finansministeren kan tillade, at samordningsfradrag efter §§

29-30 nedsættes eller bortfalder, såfremt den samordnede

efterlønsydelse er lavere end pensionen med tillæg af

indtægtsbestemt social pension efter de forud for 1. april 1970

gældende regler.

Stk. 2. Samordningsfradrag efter §§ 29-30 bortfalder, hvis den

sociale pension er nedsat efter § 46 i lov om social pension eller

efter § 84, jfr. §§ 110 og 118 i lov om social bistand.

Stk. 3. Såfremt en tjenestemandspensionist eller samgifte

tjenestemandspensionister, der er pensioneret før 1. januar 1987,

som følge af de ændrede bestemmelser om samordningsfradrag vil få

udbetalt en lavere tjenestemandspension end forud for 1. januar

1987, kan finansministeren tillade, at samordningsfradrag efter §§

29-30 nedsættes.

--/

§ 30 a. Økonomi- og budgetministeren kan tillade, at samordningsfradrag efter §§ 29-30 nedsættes eller bortfalder, såfremt den samordnede efterlønsydelse er lavere end pensionen med tillæg af indtægtsbestemt social pension efter de forud for 1. april 1970 gældende regler.

§ 30 b, der foreslås ophæves, var tidligere formuleret således:

§ 30 b. Finansministeren kan tillade, at samordningsfradrag efter §§ 29-30 nedsættes eller bortfalder, såfremt den samordnede eftelønsydelse er lavere end tjenestemandspensionen med tillæg af den sociale pensions grundbeløb og pensionstillæg efter de forud for 1. januar 1979 gældende regler.

/--

Versioner

1. 1988-05-21