Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00128@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen

og folkekirken, som ændret senest ved lov nr. 278 af 10. juni

1981, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Når ansøgningsfristen er udløbet, udleveres der på begæring

af ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige

ansøgere til stillingen, en liste med oplysning om navnene på alle

ansøgere og eventuelt tillige andre personlige data, der er

nødvendige for at identificere de enkelte ansøgere.

Stk. 4. Er der senest inden ansøgningsfristens udløb modtaget

skriftlig anmodning fra en ansøger om, at de oplysninger, der skal

udleveres i henhold til stk. 3, ikke gengives offentligt, skal

oplysning herom påføres ansøgerlisten ved udleveringen.

Stk. 5. Hvis der er fremsat anmodning som nævnt i stk. 4, må

offentlig gengivelse af ansøgerlisten eller dele deraf ikke finde

sted, og overtrædelse heraf straffes med bøde.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

2. I § 21 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Bestemmelsen i stk. 8 omfatter oplysninger tilvejebragt

såvel før som under forhør og retsmøder, der afholdes under sagen,

og hvad enten oplysningerne foreligger mundtligt eller

skriftligt.«

3. I § 32 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Såfremt den pågældende opnår ansættelse, som efter

tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen som

tjenestemand, inddrages den i stk. 1 omtalte rådighedsløn.

Tilsvarende gælder for ventepenge, der måtte være tillagt

tjenestemænd i medfør af den forud for 1. juli 1969 gældende

tjenestemandslovgivning.«

4. § 33, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Bestemmelserne i § 26, stk. 2, 2. pkt., § 31, stk. 3, samt §

32 gælder ikke for tjenestemænd på prøve, idet der dog skal

indhentes en udtalelse fra finansministeren, jfr. § 31, stk. 3, i

tilfælde, hvor der måtte opstå spørgsmål om eventuel ret til

pension efter tjenestemandspensionslovens kapitler 2 og 7.«

5. § 42, stk. 2, ophæves.

6. § 43, stk. 2, ophæves.

7.

a) § 52, stk. 1, affattes således:

»Tjenestemandsretten, der nedsættes af finansministeren, består af en

formand og en stedfortræder for denne samt fra seks til ti andre

medlemmer og stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en

sekretær.«

b) § 52, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder udpeges af højesterets

præsident blandt højesterets dommere. To medlemmer og

stedfortrædere for disse udpeges af præsidenten for østre landsret

blandt rettens dommere. Finansministeren og de i § 49 nævnte

centralorganisationer i forening udpeger hver mindst to og højst

fire medlemmer samt stedfortrædere for disse.«

c) I § 52 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. I den enkelte sags behandling deltager retsformanden eller

dennes stedfortræder, de to af præsidenten for østre landsret

udpegede medlemmer eller disses stedfortrædere samt to af hver af

de af henholdsvis finansministeren og centralorganisationerne

udpegede medlemmer eller disses stedfortrædere.«

8. I § 53, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:

»Finansministeren kan endvidere bestemme, at overtrædelser som nævnt

i stk. 1, nr. 2, begået af tjenestemænd ansat under Grønlands

hjemmestyre i Danmark på vilkår svarende til den danske

tjenestemandslovgivning behandles af tjenestemandsretten i det

omfang, der i den for disse tjenestemænd gældende lovgivning er

fastsat hjemmel dertil.«

9. § 58, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

10. Efter § 58 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 58 a. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet fastsætte regler om, at tjenestemænd har ret til

tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.«

11. Efter § 58 indsættes:

Ȥ 58 b. Vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger

dertil, kan inden for rammer, der fastsættes ved aftale i henhold

til § 45, gøre uddannelse, hvortil ansættelsesmyndigheden afholder

omkostningerne, betinget af, at tjenestemanden på forhånd

forpligter sig til at forblive i tjenesten en vis periode efter

gennemgået uddannelse, samt af, at løn i uddannelsesperioden og

eventuelle øvrige uddannelsesomkostninger helt eller delvis

tilbagebetales, hvis denne tjenestepligt ikke opfyldes.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på områder,

hvor regler om tjenestepligt efter gennemgået uddannelse allerede

måtte være fastsat ved lov eller i medfør af lov forud for denne

lovs ikrafttræden.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 406

§ 1

I lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen

og folkekirken, som ændret senest ved lov nr. 278 af 10. juni

1981, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Når ansøgningsfristen er udløbet, meddeles der på begæring

ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere

til stillingen, oplysning om ansøgernes navne og eventuelt tillige

andre personlige data, der er nødvendige for at identificere de

enkelte ansøgere. Offentlig gengivelse af oplysninger, der kan

identificere de enkelte ansøgere, må ikke finde sted, og

overtrædelse heraf straffes med bøde.«

2. I § 21 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Bestemmelsen i stk. 8 omfatter oplysninger tilvejebragt

såvel før som under forhør og retsmøder, der afholdes under sagen,

og hvad enten oplysningerne foreligger mundtligt eller

skriftligt.«

3. I § 32 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Såfremt den pågældende opnår ansættelse, som efter

tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen som

tjenestemand, inddrages den i stk. 1 omtalte rådighedsløn.

Tilsvarende gælder for ventepenge, der måtte være tillagt

tjenestemænd i medfør af den forud for 1. juli 1969 gældende

tjenestemandslovgivning.«

4. § 33, stk. 3, affattes således:

»Bestemmelserne i § 26, stk. 2, 2. pkt., § 31, stk. 3, samt § 32

gælder ikke for tjenestemænd på prøve, idet der dog skal

indhentes en udtalelse fra finansministeren, jfr. § 31, stk. 3, i

tilfælde, hvor der måtte opstå spørgsmål om eventuel ret til

pension efter tjenestemandspensionslovens kapitler 2 og 7.«

5. § 42, stk. 2, ophæves.

6. § 43, stk. 2, ophæves.

7.

a) § 52, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. Tjenestemandsretten, der nedsættes af finansministeren,

består af en formand og en stedfortræder for denne samt fra seks

til ti andre medlemmer og stedfortrædere for disse. Til retten

knyttes en sekretær.«

b) § 52, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder udpeges af højesterets

præsident blandt højesterets dommere. To medlemmer og

stedfortrædere for disse udpeges af præsidenten for østre landsret

blandt rettens dommere. Finansministeren og de i § 49 nævnte

centralorganisationer i forening udpeger hver mindst to og højst

fire medlemmer samt stedfortrædere for disse.«

c) I§ 52 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. I den enkelte sags behandling deltager retsformanden eller

dennes stedfortræder, de to af præsidenten for østre landsret

udpegede medlemmer eller disses stedfortrædere samt to af hver af

de af henholdsvis finansministeren og centralorganisationerne

udpegede medlemmer eller disses stedfortrædere.«

8. I § 53, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:

»Finansministeren kan endvidere bestemme, at overtrædelser som nævnt

i stk. 1, nr. 2, begået af tjenestemænd, ansat under Grønlands

Hjemmestyre i Danmark på vilkår svarende til den danske

tjenestemandslovgivning, behandles af tjenestemandsretten i det

omfang, der i den for disse tjenestemænd gældende lovgivning er

fastsat hjemmel dertil.«

9. § 58, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

10. Efter § 58 indsættes:

Ȥ 58a. Vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil,

kan inden for rammer, der fastsættes ved aftale i henhold til §

45, gøre uddannelse, hvortil ansættelsesmyndigheden afholder

omkostningerne, betinget af, at tjenestemanden på forhånd

forpligter sig til at forblive i tjenesten en vis periode efter

gennemgået uddannelse, samt af at løn i uddannelsesperioden og

eventuelle øvrige uddannelsesomkostninger helt eller delvis

tilbagebetales, hvis denne tjenestepligt ikke opfyldes.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på områder,

hvor regler om tjenestepligt efter gennemgået uddannelse allerede

måtte være fastsat ved lov eller i medfør af lov forud for denne

lovs ikrafttræden.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

I regeringens moderniseringsplan for den offentlige sektor indgår en

række initiativer på det personalepolitiske og -administrative

område, hvoraf enkelte kræver ændring af tjenestemandsloven.

Det drejer sig om ændringer i kompetencereglerne om ydelse af

tjenestefrihed, hvor det ud fra et ønske om decentralisering og

administrativ forenkling findes formålstjenligt af afskaffe den

bestående regel om, at tjenestefrihed ud over 3 år kræver

finansministerens samtykke.

I lyset af bl.a. det øgede behov for efter- og videreuddannelse af

tjenestemænd er det endvidere fundet hensigtsmæssigt at skabe

lovhjemmel for, at staten ved at foreskrive en vis tjenestepligt

efter endt uddannelse har sikkerhed for at kunne drage nytte af

den uddannelse af personalet, som staten investerer i.

Endelig er der med det sigte at forbedre rekrutteringsgrundlaget

fremsat forslag om at sikre ansøgere til tjenestemandsstillinger

større diskretion ved et offentliggørelsesforbud med hensyn til

lister over ansøgere til ledige tjenestemandsstillinger.

Herudover indeholder lovforslaget forskellige ændringsforslag af

bl.a. præciserende karakter, som den forløbne udvikling har affødt

behov for, og som det er fundet hensigtsmæssigt at medtage ved den

givne lejlighed. Der henvises herom til bemærkningerne til de

enkelte bestemmelser.

Forslagene i § 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8, har ingen økonomiske

eller administrative konsekvenser. Særligt om nr. 8 bemærkes det,

at det forudsættes, at udgifterne ved Grønlands Hjemmestyres brug

af tjenestemandsretten (dommervederlag m.v.) afholdes af

hjemmestyret, og at hjemmestyret og ikke finansministeriet er part

i de pågældende sager.

Forslaget i § 1, nr. 9, indebærer en administrativ forenkling, idet

et antal sager ikke længere skal forelægges finansministeriet.

Forslaget i § 1, nr. 10, har ingen administrative konsekvenser. I det

omfang tjenestepligten medfører, at tjenestemanden forbliver i

tjeneste i en periode i stedet for at tage sin afsked eller tager

sin afsked med tilbagebetaling af uddannelsesomkostninger til

følge, indebærer forslaget en besparelse, hvis størrelse ikke på

forhånd kan angives.

Lovforslaget har været forhandlet med de kommunale lønorganer, der

ikke har haft bemærkninger. § 1, nr. 5 og 6, har været forhandlet

med kirkeministeriet. Forslaget har endvidere i medfør af

tjenestemandslovens § 48 været forhandlet med tjenestemændenes

centralorganisationer, der ikke har bemærkninger til forslaget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

I henhold til den nugældende bestemmelse i tjenestemandslovens § 5,

stk. 3, har ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er

naturlige ansøgere til tjenestemandsstillinger, krav på efter

anmodning at få oplysning om ansøgeres navne, og

tjenestemandsloven indeholder ingen begrænsninger i adgangen til

at anvende modtagne oplysninger om ansøgere.

Det i 1984 fremsatte forslag til lov om offentlighed i forvaltningen

indeholdt en bestemmelse om offentlighed i form af udlevering af

ansøgerlister ved besættelse af alle stillinger i det offentlige.

I det i 1985 fremsatte forslag til lov om offentlighed i

forvaltningen er under pkt. 1.b. i de almindelige bemærkninger

anført følgende:

»Under retsudvalgets behandling af det tidligere lovforslag blev der

endvidere rejst tvivl om hensigtsmæssigheden og berettigelsen af

bestemmelsen om ansøgerlister, som kan tænkes at afholde

kvalificerede ansøgere fra at ansøge om ledige stillinger i det

offentlige. På den baggrund er bestemmelsen i det tidligere

lovforslags § 7 om ansøgerlister udgået i nærværende lovforslag.

Foretages denne ændring med hensyn til ansøgerlister, bør det tillige

overvejes, om den særlige adgang til at få oplysninger om

medansøgere, som ansøgere til tjenestemandsstillinger har efter

tjenestemandslovens § 5, skal ændres ved en eventuelt kommende

ændring af tjenestemandsloven.«

Retsudvalgets beretning er af 1. august 1985 (blad nr. 962).

Nærværende ændringsforslag til tjenestemandsloven skal ses på

baggrund af den foran citerede passus, idet det ikke kan

udelukkes, at den manglende diskretion indgår blandt de momenter,

der kan tænkes at afholde ansatte i f.eks. det private erhvervsliv

fra at søge ledige tjenestemandsstillinger.

Forslaget har herefter til hensigt at skabe basis for et bredere

rekrutteringsgrundlag ved ansættelse i tjenestemandsstillinger.

Den nugældende regel i tjenestemandslovens § 5, stk. 3, tilsigter, at

udnævnelser i det offentlige sker på et sagligt grundlag, og denne

intention foreslås tilgodeset ved, at ansøgere og relevante

organisationer fortsat har krav på at få oplysninger om ansøgeres

navne. Da navnene ikke altid vil være tilstrækkelige til at

identificere ansøgerne, foreslås det, at oplysningspligten udvides

til også at omfatte personlige data (f.eks. alder, uddannelse,

hidtidig beskæftigelse) i det omfang, disse er nødvendige til en

identifikation af ansøgerne. Herved gives der mulighed for, at

ansøgerne og organisationerne kan vurdere stillingsbesættelser med

henblik på eventuelt at rette henvendelse til

ansættelsesmyndigheden samt eventuelt forhandle med

ansættelsesmyndigheden herom i henhold til gældende regler.

For at sikre ansøgere diskretion foreslås det imidlertid, at

oplysninger om ansøgeres navne m.v. ikke må gengives offentligt,

og at overtrædelse heraf straffes med bøde. Bestemmelsen om

offentliggørelsesforbud og bødestraf omfatter såvel ansøgere og

organisationer som andre, der måtte blive bekendt med oplysninger

om ansøgeres navne m.v.

Da oplysninger om ansøgeres navne m.v. først kan udarbejdes endeligt,

når ansøgningsfristen er udløbet, foreslås det præciseret, at krav

på at få oplysningerne først består efter dette tidspunkt.

Til § 1, nr. 2

I henhold til tjenestemandslovens § 21, stk. 7, er

tjenestemandsforhør og retsmøder, der afholdes under sagen, ikke

offentlige, medmindre vedkommende minister bestemmer det, og

offentlig gengivelse af, hvad der er passeret under forhør og

retsmøder, der ikke er offentlige, straffes ifølge § 21, stk. 8,

med bøde.

Folketingets ombudsmand har i forbindelse med en konkret sag om

aktindsigt i en tjenestemandssag fået tilsagn af finansministeriet

om, at ministeriet i forbindelse med en kommende ændring af

tjenestemandsloven vil inddrage spørgsmålet om en nærmere

præcisering af § 21, stk. 7 og 8, i overvejelserne, jfr.

ombudsmandens beretning for året 1979, side 184-188.

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt - og i givet fald i hvilket

omfang - de nævnte bestemmelser i tjenestemandsloven sammenholdt

med offentlighedsloven ud over mundtligt fremkomne oplysninger

også omfatter skriftligt materiale tilvejebragt i forbindelse med

tjenstlige forhør. Ombudsmanden fandt ikke at have tilstrækkeligt

grundlag for at foretage videre med hensyn til den konkrete sag,

hvor begæringen om aktindsigt blev afvist.

Endvidere forudsatte ombudsmanden i den konkrete sag, at

justitsministeriet i forbindelse med en revision af

offentlighedsloven i denne eller bemærkningerne hertil søger en

nærmere præciseret stillingtagen til spørgsmålet om aktindsigt i

tjenestemandssager, herunder til forholdet mellem § 21, stk. 7 og

8, og offentlighedsloven.

På baggrund af den omtalte ombudsmandssag foreslås bestemmelsen i §

21, stk. 8, jfr. stk. 7, præciseret ved indføjelse af et nyt stk.

9.

Samtidig kan henvises til det af justitsministeren i indeværende

samling genfremsatte forslag til Lov om offentlighed i

forvaltningen. Specielt kan henvises til lovforslagets § 13, stk.

1. nr. 3, og bemærkningerne dertil.

Hensigten med nærværende forslag til nyt stk. 9 i tjenestemandsloven

er herefter at præcisere, at offentliggørelsesforbuddet i stk. 8

ikke må gøres illusorisk derved, at oplysninger indeholdt i

tilgrundliggende materiale for tjenestemandsforhøret

offentliggøres. Der kan f.eks. være tale om oplysninger indeholdt

i den i henhold til § 20, stk. 1, angivne indberetning,

tjenestemandens eventuelle skriftlige udtalelse herom samt

eventuelle senere skriftlige indlæg, meddelelsen om sagens

stilling efter § 22, stk. 1, og udtalelser om tjenestemandens

eventuelle krav på hel eller delvis godtgørelse af udgift til

bisidder efter § 23.

Forbuddet mod offentlig gengivelse vil herefter tillige omfatte

sådanne oplysninger fra tjenestemandsforhør, der måtte indgå som

led i en efter forhørets afslutning rejst straffesag.

Offentliggørelsesforbuddet gælder som hidtil, uanset hvorledes den

pågældende er blevet bekendt med oplysningerne, dog bortset fra og

i det omfang oplysningerne er bekendt fra en offentliggørelse

foretaget af vedkommende styrelse, jfr. herved FT 1968/69, tillæg

A, sp. 3899, der forudsætter, at en styrelse har en vis adgang til

offentliggørelse af undersøgelsens udfald.

Dersom vedkommende minister i henhold til § 21, stk. 6, anmoder

forhørslederen om en indstilling om sagens afgørelse, anses det

dog for bedst stemmende med forarbejderne til tjenestemandsloven,

jfr. herved betænkning afgivet af Tjenestemandskommissionen af

1965, 1. del (nr. 483/1969) - især side 208 og 209 - at

tjenestemanden og dennes eventuelle bisidder frit kan

offentliggøre forhørslederens indstilling.

Til § 1, nr. 3

Princippet i tjenestemandspensionslovens § 10, hvorefter en

tjenestemandspension inddrages, såfremt en pensioneret

tjenestemand på ny opnår ansættelse, som efter reglerne i

tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i den pågældendes

pensionsalder, har hidtil været lagt til grund ved afgørelse af

spørgsmål om inddragelse af rådighedsløn eller ventepenge, idet

den periode, hvor disse ydelser oppebæres, medregnes i

pensionsalderen.

I den forud for 1. juli 1969 gældende tjenestemandslovgivning var der

udtrykkelig hjemmel for bortfald af såvel ventepenge som pension.

Hensynet til tjenestemanden, til den myndighed, der udbetaler

ventepenge/rådighedsløn, samt til den nye ansættelsesmyndighed

tilsiger, at der skabes større klarhed på området gennem en

udtrykkelig hjemmel for bortfaldet af

ventepengene/rådighedslønnen.

Til § 1, nr. 4

Tjenestemænd på prøve er i henhold til § 33, stk. 3, ikke omfattet af

§ 31, stk. 3, hvorefter der forud for uansøgt afsked normalt skal

indhentes en udtalelse fra finansministeren om tjenestemandens

krav på pension. Denne undtagelse er begrundet i det forhold, at

en prøveansat normalt ikke vil have erhvervet ret til pension.

I tilfælde, hvor en tjenestemand på prøve imidlertid har haft

tidligere ansættelse, der var forbundet med

tjenestemandspensionsrettigheder, som medregnes i pensionsalderen

efter tjenestemandspensionslovens §§ 4, 4a og 4b, kan den

pågældende ved afsked i prøvetiden, f.eks. på grund af

tjenesteforseelse eller svagelighed, have ret til opsat eller

aktuel pension. Dertil kommer, at tjenestemænd på prøve - uanset

pensionsalder - er berettiget til kvalificeret svagelighedspension

eller tilskadekomstpension, jfr. henholdsvis

tjenestemandspensionslovens § 7 og § 8, forudsat betingelserne

herfor er opfyldt.

Det er derfor foreslået, at der udtrykkeligt fastsættes en

bestemmelse, hvorefter der, inden sådan afskedigelse iværksættes,

indhentes en udtalelse fra finansministeren om den pågældendes

krav på pension.

Til § 1, nr. 5 og 6

Bestemmelserne i § 42, stk. 2, og 43, stk. 2, der foreslås ophævet,

udgør en del af tjenestemandslovens særbestemmelser for

folkekirkens tjenestemænd.

Efter bestemmelsen i § 42, stk. 2, kan kirkeministeren bestemme, at

en præst, hvis stilling berøres af en planlagt ændring af den

kirkelige forvaltnings organisation eller arbejdsform, eller som

af helbredsmæssige grunde ikke kan varetage sin stilling, skal

kunne tages i betragtning ved besættelsen af stillinger i henhold

til § 36 i lov om menighedsråd, uanset om han i øvrigt opfylder de

betingelser, der er fastsat i nævnte bestemmelse.

Tilsvarende kan en præst, der er afskediget efter bestemmelsen i §

43, stk. 1, på grund af langvarig uoverensstemmelse med

menigheden, efter samme bestemmelses stk. 2 efter ansøgning eller

i henhold til § 12 beskikkes i en stilling, som skal besættes i

henhold til § 36 i lov om menighedsråd.

Bestemmelsen i § 36 i lov om menighedsråd foreskrev, at ved

besættelse af hver femte stilling som sognepræst kunne kun ganske

bestemte grupper af den personkreds, der i øvrigt anerkendtes som

ansøgere til præstestilling, komme i betragtning. Bestemmelsen er

imidlertid ophævet ved lov nr. 173 af 29. april 1970 om ændring af

lov om menighedsråd. Herefter har bestemmelserne i

tjenestemandslovens § 42, stk. 2, og § 43, stk. 2, været

indholdsløse og bør derfor nu udgå af loven.

Til § 1, nr. 7

Da det i praksis har vist sig vanskeligt at beramme møder i

tjenestemandsretten inden for rimelige tidsfrister, tilsigter

forslaget at åbne mulighed for udpegning af et større antal

medlemmer og stedfortrædere med henblik på at opnå en større

smidighed i rettens arbejdstilrettelæggelse. Det er i forbindelse

med bestemmelsen i § 52, stk. 4, forudsat, at dommerne til den

enkelte sag udpeges af retsformanden, bl.a. under hensyntagen til

karakteren af den konkrete sag.

Til § 1, nr. 8

I forbindelse med Grønlands Hjemmestyres overtagelse af Den kgl.

Grønlandske Handel (KGH) har Grønlands Landsting den 25. oktober

1985 vedtaget landstingslov om lønnings- og pensionsforhold m.v.

for tjenestemænd ansat under Grønlands Hjemmestyre i Danmark.

Dette lovforslag omfatter såvel tjenestemænd, der i forbindelse

med hjemmestyrets overtagelse af KGH og senere overtagelse af

andre statsinstitutioner overgår fra statsansættelse til

hjemmestyreansættelse, som tjenestemænd, der efter 1. januar 1986

nyansættes under hjemmestyrets institutioner i Danmark. Det

bemærkes, at ny lovgivning har været påkrævet, da hjemmestyret

ikke hidtil har haft tjenestemænd med fast tjenestested i Danmark.

I landstingslovens § 3 er det forudsat, at hjemmestyrets tjenestemænd

i Danmark, der i øvrigt er tillagt løn-, pensions- og øvrige

ansættelsesvilkår svarende til danske tjenestemænds, med den

danske stats indforståelse kan blive omfattet af den i henhold til

tjenestemandsloven nedsatte tjenestemandsrets kompetence for så

vidt angå kollektive overtrædelser af regler svarende til

tjenestemandslovens § 10, stk. 1.

Dette spørgsmål har været forhandlet med finansministeriet, der for

sit vedkommende har erklæret sig villig til at søge

tjenestemandsloven ændret, således at der åbnes mulighed for at

inddrage tjenestemænd under hjemmestyret i Danmark under rettens

kompetence som ovenfor nævnt.

Det er herved lagt til grund, dels at det vil være mere

hensigtsmæssigt at anvende et allerede eksisterende organ i de

formentlig relativt få forekommende tilfælde fremfor at etablere

en selvstændig institution, dels - og især - at der i en lang

årrække fremover må formodes på de overtagne institutioner at være

beskæftiget såvel tjenestemænd, der har valgt at opretholde

statsansættelsen, som tjenestemænd, der er overgået til eller

senere er blevet ansat som egentlige hjemmestyretjenestemænd,

hvorfor det må anses for en fordel, at eventuelle kollektive

arbejdsnedlæggelser, der involverer begge grupper, kan behandles

af en instans.

Sager om fortolkning af og brud på aftaler m.v. er ifølge

landstingsloven henlagt til en særlig voldgiftsret i hjemmestyrets

eget regie under hensyn til, at disse aftaler indgås af

hjemmestyret med tjenestemændenes centralorganisationer.

Til § 1, nr. 9

Kompetencen til afgørelse af ansøgninger om tjenestefrihed uden løn i

medfør af tjenestemandslovens § 58, stk. 1, tilkommer vedkommende

minister eller den, han bemyndiger dertil, dog således at

ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ud over 3 år kræver

finansministerens samtykke, jfr. § 58, stk. 1, 2. pkt.

For to områder har finansministeren givet generelt samtykke til

tjenestefrihed ud over 3 år:

1) Tjenestefrihed til varetagelse af borgerligt eller kommunalt

ombud.

Vilkår for tjenestefrihed til disse formål er fastsat i medfør af §

16, stk. 2, og § 58. De nærmere retningslinier for tjenestefrihed

til omhandlede formål er fastsat i finansministeriets

bekendtgørelse nr. 636 af 7. december 1982 om afholdelse af

udgifter til tjenestens udførelse under tjenestemænds fravær som

følge af varetagelse af ombud samt hverv som medlem af folketinget

og Europa-Parlamentet m.v. som ændret ved finansministeriets

bekendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985 om lønforhold m.v. for

ansatte i staten, folkeskolen og folkekirken under varetagelse af

ombud samt hverv som medlem af folketinget og Europa-Parlamentet

m.v.

2) Tjenestefrihed til organisationsarbejde.

Vilkår for tjenestefrihed til dette formål er fastsat i medfør af §

58, stk. 4, og de nærmere retningslinier herfor fremgår af

finansministeriets cirkulære nr. 141 af 24. august 1981 om vilkår

for tjenestefrihed til organisationsarbejde for tjenestemænd i

staten, folkeskolen og folkekirken.

Formålene, til hvilke der i øvrigt ydes tjenestefrihed uden løn i

medfør af § 58, stk. 1, er meget forskelligartede, og der kan

opstilles følgende typiske eksempler på sådanne formål, hvor

tjenestefrihed uden løn ud over 3 år kræver finansministerens

samtykke:

3) Tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse i Grønlands

Hjemmestyre samt til varetagelse af hverv i internationale

organisationer m.v. I disse tilfælde kan tjenestefrihed - efter

forelæggelse for finansministeriet - medregnes i tjenestemandens

lønanciennitet i medfør af § 58, stk. 4, og pensionsalder i medfør

af tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 5. Medregning i

pensionsalderen under ansættelse i det grønlandske hjemmestyre er

dog betinget af, at hjemmestyret indbetaler et pensionsbidrag til

den danske ansættelsesmyndighed. Medregning i pensionsalderen

under internationale hverv er betinget af, at der ikke til det

internationale hverv er knyttet en pensionsordning.

4) Tjenestefrihed uden løn til ægtefælle/samlever til personer, der i

den danske stats interesse gør tjeneste i Grønlands Hjemmestyre

eller i udlandet.

Når ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ud over 3 år til de under

pkt. 3) og 4) nævnte formål forelægges for finansministeriet,

giver finansministeriet som fast praksis samtykke til disse

ansøgninger.

5) Tjenestefrihed uden løn til tjenestemænd der søger beskæftigelse i

det private erhvervsliv eller ønsker tjenestefrihed af andre

personlige årsager. Tjenestefrihed til disse formål ydes uden

medregning i pensionsalder og normalt uden medregning i

lønanciennitet.

Praksis i finansministeriet for at give samtykke til tjenestefrihed

ud over 3 år i de under 5) nævnte tilfælde er, at der ved

afgørelse af ansøgninger om tjenestefrihed i længere perioder

lægges vægt på formålet, hvortil den ansøgte tjenestefrihed skal

anvendes, ligesom der lægges vægt på vedkommende ministeriums

anbefaling af den ansøgte tjenestefrihed, men som hovedregel gives

der ikke samtykke til tjenestefrihed ud over 4-5 år.

Lovforslaget om ændring af § 58, stk. 1, tager sigte på, at

ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ud over 3 år ikke i noget

tilfælde kræver finansministerens samtykke, og skal ses dels som

et led i regeringens moderniserings- og decentraliseringsplaner,

dels ud fra den kendsgerning, at afgørelse af ansøgninger om

tjenestefrihed ud over 3 år efter nugældende bestemmelser træffes

af finansministeren med udgangspunkt i vedkommende ministeriums

anbefalinger.

Til § 1, nr. 10

På det statslige overenskomstområde findes en praksis, hvorefter

tjenestefrihed med hel eller delvis løn med henblik på

studieformål gøres betinget af, at den ansatte forbliver i

tjenesten en vis periode efter uddannelsen (tjenestepligt) og i

modsat fald tilbagebetaler den løn, der er udbetalt i

orlovsperioden.

I henhold til Lov om forsvarets personel har forsvarsministeren

hjemmel til at fastsætte bestemmelser om varigheden af den

tjeneste, ansatte, herunder tjenestemænd, i forsvaret forpligter

sig til at udføre efter endt uddannelse, hvortil

forsvarsministeriet betaler omkostningerne.

Det findes rimeligt, at der også for tjenestemænd uden for forsvaret

kan skabes en vis sikkerhed for, at en ansat, der gennemgår en

uddannelse, hvortil omkostningerne afholdes af staten, forbliver i

sin stilling en nærmere fastsat periode efter uddannelsen og

derved anvender den viden, der er erhvervet under den gennemløbne

uddannelse, inden for statens tjeneste.

Det foreslås derfor, at der ved aftale mellem finansministeren eller

den enkelte minister og vedkommende organisation i henhold til §

45 fastsættes rammer, inden for hvilke den enkelte minister kan

bestemme, at uddannelse gøres betinget af, at tjenestemanden

påtager sig en vis tjenestepligt efter gennemgået uddannelse.

Aftale om sådanne rammer forudsættes at indeholde oplysninger om,

hvilke personalegrupper der er omfattet, hvilke uddannelser

tjenestepligten i givet fald kan omfatte, tjenestepligtens

maksimale længde, hvilket ansættelsesområde tjenestepligten

omfatter, samt hvilke vilkår der i øvrigt måtte være knyttet til

tjenestepligten, herunder hvorledes der forholdes ved afbrydelse

af tjenesten.

Bestående ordninger, der er fastsat ved lov eller i medfør af lov,

berøres ikke af lovforslaget.

Fastsættelse af tjenestepligt forudsættes at kunne ske såvel i

forbindelse med uddannelse, der gennemføres som led i tjenesten,

som i forbindelse med uddannelse, der gennemføres under

tjenestefrihed med hel eller delvis løn.

Uddannelse med tilknyttet tjenestepligt vil ikke kunne pålægges en

tjenestemand mod hans vilje.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Når ansøgningsfristen er udløbet, meddeles der på begæring

ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere

til stillingen, oplysning om ansøgernes navne og eventuelt tillige

andre personlige data, der er nødvendige for at identificere de

enkelte ansøgere. Offentlig gengivelse af oplysninger, der kan

identificere de enkelte ansøgere, må ikke finde sted, og

overtrædelse heraf straffes med bøde.«

--/ § 5. - -

Stk. 3. Efter anmodning meddeles der ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til stillingen, oplysning om ansøgernes navne.

/--

2. I § 21 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Bestemmelsen i stk. 8 omfatter oplysninger tilvejebragt

såvel før som under forhør og retsmøder, der afholdes under sagen,

og hvad enten oplysningerne foreligger mundtligt eller

skriftligt.«

--/

§ 21. - -

Stk. 7. Tjenestemandsforhør og retsmøder, der afholdes under sagen, er ikke offentlige. Dog kan vedkommende minister bestemme, at offentligheden skal have adgang til at overvære sagens behandling, hvis tjenestemanden med tilslutning af vedkommende centralorganisation fremsætter begæring derom.

Stk. 8. Offentlig gengivelse af, hvad der er passeret under forhør og retsmøder, der ikke er offentlige, straffes med bøde.

/--

3. I § 32 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Såfremt den pågældende opnår ansættelse, som efter

tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen som

tjenestemand, inddrages den i stk. 1 omtalte rådighedsløn.

Tilsvarende gælder for ventepenge, der måtte være tillagt

tjenestemænd i medfør af den forud for 1. juli 1969 gældende

tjenestemandslovgivning.«

4. § 33, stk. 3, affattes således:

»Bestemmelserne i § 26, stk. 2, 2. pkt., § 31, stk. 3, samt § 32

gælder ikke for tjenestemænd på prøve, idet der dog skal

indhentes en udtalelse fra finansministeren, jfr. § 31, stk. 3, i

tilfælde, hvor der måtte opstå spørgsmål om eventuel ret til

pension efter tjenestemandspensionslovens kapitler 2 og 7.«

--/

§ 33. - -

Stk. 3. Bestemmelserne i § 26, stk. 2, 2. pkt., § 31, stk. 3, samt § 32 gælder ikke for tjenestemænd ansat på prøve.

/--

5. § 42, stk. 2, ophæves.

--/

§ 42. - -

Stk. 2. Kirkeministeren kan bestemme, at en præst, hvis stilling berøres af en planlagt ændring af den kirkelige forvaltnings organisation eller arbejdsform, eller som af helbredsmæssige grunde ikke kan varetage sin stilling, skal kunne tages i betragtning ved besættelsen af stillinger i henhold til § 36 i lov om menighedsråd, uanset om han i øvrigt opfylder de betingelser, der er fastsat i nævnte bestemmelse.

/--

6. § 43, stk. 2, ophæves.

--/

§ 43. - -

Stk. 2. En præst, der er afskediget efter stk. 1, kan i henhold til § 12 eller efter ansøgning beskikkes i en stilling, som skal besættes i henhold til § 36 i lov om menighedsråd, uanset om han i øvrigt opfylder de betingelser, der er fastsat i nævnte bestemmelse.

/--

7.

a) § 52, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. Tjenestemandsretten, der nedsættes af finansministeren,

består af en formand og en stedfortræder for denne samt fra seks

til ti andre medlemmer og stedfortrædere for disse. Til retten

knyttes en sekretær.«

b) § 52, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder udpeges af højesterets

præsident blandt højesterets dommere. To medlemmer og

stedfortrædere for disse udpeges af præsidenten for østre landsret

blandt rettens dommere. Finansministeren og de i § 49 nævnte

centralorganisationer i forening udpeger hver mindst to og højst

fire medlemmer samt stedfortrædere for disse.«

c) I§ 52 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. I den enkelte sags behandling deltager retsformanden eller

dennes stedfortræder, de to af præsidenten for østre landsret

udpegede medlemmer eller disses stedfortrædere samt to af hver af

de af henholdsvis finansministeriet og centralorganisationerne

udpegede medlemmer eller disses stedfortrædere.«

--/

§ 52. Tjenestemandsretten, der nedsættes af finansministeren, består af en formand og 6 andre medlemmer. Til retten knyttes en sekretær.

Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder udpeges af højesterets præsident blandt højesterets dommere. 2 medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges af præsidenten for østre landsret blandt rettens dommere. Finansministeren og de i § 49 nævnte centralorganisationer i forening udpeger hver 2 medlemmer og stedfortrædere for disse.

Stk. 3. Medlemmerne og stedfortræderne udpeges for 3 år ad gangen.

/--

8. I § 53, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:

»Finansministeren kan endvidere bestemme, at overtrædelser som nævnt

i stk. 1, nr. 2, begået af tjenestemænd, ansat under Grønlands

Hjemmestyre i Danmark på vilkår svarende til den danske

tjenestemandslovgivning, behandles af tjenestemandsretten i det

omfang, der i den for disse tjenestemænd gældende lovgivning er

fastsat hjemmel dertil.«

§ 53. - -

Stk. 5. Finansministeren kan bestemme, at overtrædelser som nævnt i

stk. 1, nr. 2, begået af personale ansat på tjenestemandslignende

vilkår i staten, folkeskolen eller folkekirken, i

tilskudsberettigede institutioner eller koncessionerede

virksomheder m.v. behandles af tjenestemandsretten, såfremt

personalet er ansat i henhold til regler, der indeholder

bestemmelser svarende til § 10, stk. 1, og §§ 20-24. Der

fastsættes samtidig nærmere regler om pligt til at indberette

overtrædelser til finansministeren og om de nødvendige fravigelser

fra § 54 a, stk. 2, med hensyn til, hvem der er parter i sagen.

/--

9. § 58, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

--/

§ 58. Vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, kan give en tjenestemand tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode af mindst een måneds varighed. Uden samtykke af ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen kan perioden ikke overstige 3 år. Perioden fradrages ved beregning af lønanciennitet.

/--

10. Efter § 58 indsættes:

Ȥ 58a. Vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil,

kan inden for rammer, der fastsættes ved aftale i henhold til §

45, gøre uddannelse, hvortil ansættelsesmyndigheden afholder

omkostningerne, betinget af, at tjenestemanden på forhånd

forpligter sig til at forblive i tjenesten en vis periode efter

gennemgået uddannelse, samt af at løn i uddannelsesperioden og

eventuelle øvrige uddannelsesomkostninger helt eller delvis

tilbagebetales, hvis denne tjenestepligt ikke opfyldes.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på områder,

hvor regler om tjenestepligt efter gennemgået uddannelse allerede

måtte være fastsat ved lov eller i medfør af lov forud for denne

lovs ikrafttræden.«

Versioner

1. 1988-05-21