1985 LSF 130 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN M.FL. (FINANSIERINGSREFORM FOR LANDBRUGET M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00130@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om indeksregulerede realkreditlån, jfr. lovbekendtgørelse nr.
317 af 1. juli 1983, som ændret ved lov nr. 247 af 6. juni 1985,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »Disse beløbsgrænser«: »svarer til
det af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1986 beregnede
byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom og«.
2. Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»§ 2 a. Finansministeren bemyndiges til at lade indestående statslån
og statsgaranterede lån rykke for de i § 2, stk. 2, omhandlede
jordbrugslån og til at fastsætte regler om automatisk
tilbagerykning inden for visse økonomiske grænser m.v.«.
3. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 b. Til de i § 2, stk. 2, nævnte jordbrugslån, der optages til
opførelse, om- og tilbygning, opretning og vedligeholdelse,
indfrielse af indestående prioriteter samt ejerskifte, kan staten
yde afdragsbidrag efter stk. 3 og 4, jfr. dog stk. 2 c-2 f.
Stk. 2. Afdragsbidrag kan kun ydes, hvis dette ikke strider mod de i
Rådets forordning (EØF) 797/85 indeholdte eller i medfør af denne
forordning fastlagte bestemmelser.
Stk. 3. Afdragsbidrag ydes hver termin i de første 15 år af
jordbrugslånets løbetid og indbetales til hvert af de långivende
institutter.
Stk. 4. Afdragsbidrag udgør 30 pct. af et beløb, der svarer til
indeksreguleringen af obligationsrestgælden i foregående termin
beregnet på grundlag af den halvårlige procentvise stigning i
nettoprisindekset. Ved fald i nettoprisindekset ydes ikke
afdragsbidrag.
Stk. 5. Ansøgning om afdragsbidrag indsendes til det långivende
institut, som træffer beslutning om ydelse af afdragsbidrag.
Ansøgers oplysninger skal være attesteret af en statsautoriseret
eller registreret revisor eller en af de af jordbrugsdirektoratet
udpegede særligt sagkyndige.
Stk. 6. Klager over instituttets afgørelser efter stk. 5 kan
indbringes for boligministeren inden 4 uger efter meddelelsen om
afgørelsen.
§ 2 c. Afdragsbidrag kan ydes til jordbrugslån, der optages til
indfrielse af indestående prioriteter, hvis
1) de prioriteter, der indfries, ikke er jordbrugslån, hvortil der er
ydet afdragsbidrag,
2) ansøger er fyldt 55 år på ansøgningstidspunktet,
3) ansøgers samlede gæld udgør mindst 50 pct. af de samlede aktiver i
henhold til seneste skattemæssige status,
4) ansøger og dennes husstand driver virksomhed på en ejendom, som
ansøger ejer, inden for landbrug, gartneri, frugtavl, planteskole,
pelsdyravl eller skovbrug med en væsentlig personlig
arbejdsindsats og højst arbejder 500 timer om året uden for
bedriften,
5) ansøgers gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de tre seneste
forud for ansøgningsåret afsluttede regnskabsår ikke overstiger 60
pct. af de for de pågældende år efter stk. 3 fastsatte
indkomstgrænser og
6) ansøgers og dennes husstands samlede privatforbrug for det senest
afsluttede regnskabsår ikke overstiger 80 pct. af den i
ligningslovens § 28, stk. 4, fastsatte grænse.
Stk. 2. Afdragsbidrag kan endvidere ydes til jordbrugslån, der
optages til indfrielse af indestående prioriteter, hvis
1) de prioriteter, der indfries, ikke er jordbrugslån, hvortil der er
ydet afdragsbidrag,
2) ansøgers samlede gæld udgør mindst 60 pct. af de samlede aktiver i
henhold til seneste skattemæssige status,
3) ansøger har jordbrug som hovederhverv eller der på ansøgers
bedrift finder en sådan jordbrugsmæssig produktion sted, at der
hertil kræves en arbejdsindsats af ansøger og dennes husstand på
mindst 1.200 timer årligt,
4) ansøgers gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de tre seneste
forud for ansøgningsåret afsluttede regnskabsår ikke overstiger 60
pct. af de for de pågældende år efter stk. 3 fastsatte
indkomstgrænser og
5) ansøgers og dennes husstands samlede privatforbrug for det senest
afsluttede regnskabsår ikke overstiger den i ligningslovens § 28,
stk. 4, fastsatte grænse.
Stk. 3. Forud for 1986 anvendes som indkomstgrænse efter stk. 1, nr.
5, og stk. 2, nr. 4, den årligt af landbrugsministeren i henhold
til lov nr. 222 af 26. april 1973 fastsatte sammenlignelige
indkomst. Fra 1. januar 1986 anvendes i stedet en indkomstgrænse,
der fastsættes af landbrugsministeren med udgangspunkt i
bruttolønnen for arbejdstagere uden for landbruget.
Stk. 4. Ydes der i medfør af anden lovgivning tilskud til lån, som
indfries i forbindelse med optagelse af jordbrugslån, hvortil der
ydes afdragsbidrag, bortfalder sådanne tilskud for den resterende
tilskudsperiode.
§ 2 c. Lån med afdragsbidrag kan ydes til køb af suppleringsjord samt
til første erhvervelse af en landbrugsejendom, som vil kunne
nægtes nedlagt ved sammenlægning, og som skønnes at udgøre en
bevaringsværdig driftsenhed, jfr. § 13 i lov om
landbrugsejendomme.
§ 2 d. Har låntager i forbindelse med ansøgningen om afdragsbidrag
afgivet urigtige oplysninger, kan boligministeren bestemme, at
jordbrugslånet forfalder til indfrielse, og at låntager skal
tilbagebetale allerede ydede afdragsbidrag til statskassen.
§ 2 e. Boligministeren fastsætter efter aftale med
landbrugsministeren regler for ydelse af afdragsbidrag og kan
herunder fastsætte nærmere regler om, hvornår betingelserne for
ydelse af afdragsbidrag er opfyldt.«.
4. § 3, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. For jordbrugslån efter § 2, stk. 2, gælder reglerne i stk.
2-4, idet hovedstolen og restgælden dog i de første 15 år af
lånets løbetid kun reguleres med 70 pct. af den halvårlige
procentvise stigning i nettoprisindekset, såfremt der ydes
afdragsbidrag efter § 2 b. Ved fald i nettoprisindekset reguleres
hovedstol og restgæld med hele faldets størrelse.«.
5. § 3, stk. 7, ophæves.
6. § 4, stk. 1, affattes således:
»Lån efter § 2, stk. 1, nr. 3-7, og § 2, stk. 6, amortiseres efter
serielånsprincippet. For lån efter § 2, stk. 2, 3. pkt., sker
amortisationen efter serielånsprincippet på kontantlånssiden.
Amortisationstiden kan højst andrage 301/2 år, for lån efter § 2,
stk. 1, nr. 3 og 4, dog højst 201/2 år.«.
7. § 4, stk. 13, affattes således:
»Stk. 13. For jordbrugslån efter § 2, stk. 2, beregnes debitors
rentebetaling ved at gange den halvårlige kontantlånsrentesats med
et beløb svarende til kontantlånsrestgælden i foregående termin
reguleret med den halvårlige procentvise ændring i
nettoprisindekset. For lån, hvortil der ydes afdragsbidrag efter §
2 b, reduceres dette beløb i de første 15 år af lånets løbetid med
et beløb svarende til 30 pct. af den procentvise stigning i
nettoprisindekset ganget med forskellen mellem
kontantlånsrentesatsen gange kontantlånsrestgælden i foregående
termin og obligationsrentesatsen gange obligationsrestgælden i
foregående termin. Ved fald i nettoprisindekset foretages denne
reduktion dog ikke.«.
8. I § 4 indsættes efter stk. 14 som nyt stykke:
»Stk. 15. Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte efter
stk. 14.«.
Stk. 15 bliver herefter stk. 16.
9. I § 5, stk. 7, ændres »jfr. § 3, stk. 7,» til: »jfr. § 2 a, stk.
4,», og »jfr. § 4, stk. 14 og 15,» ændres til: »jfr. § 4, stk. 14
og 16,».
10. I § 6 ændres »§§ 16 og 17, stk. 2,» til: »§§ 16, 16 a og 17, stk.
2,».
§ 2
I lov om realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 367 af 1.
august 1985, som ændret ved lov nr. 579 af 19. december 1985,
foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»45 pct.
for ejendomme til landbrug, skovbrug, gartneri og frugtplantager, dog
70 pct., hvis der samtidig efter lov om indeksregulerede
realkreditlån ydes størst muligt jordbrugslån eller jordbrugslån
på mindst 20 pct. af ejendommens værdi.«.
2. Efter § 16 indsættes som ny paragraf:
»§ 16 a. Lån i landbrugsejendomme m.v., der er ydet samtidig med
jordbrugslån efter lov om indeksregulerede realkreditlån, og som
på belåningstidspunktet er ydet ud over 45 pct. af ejendommens
værdi, forfalder til indfrielse, hvis jordbrugslånet indfries
ekstraordinært helt eller delvis. I pantebrevet skal optages
bestemmelse herom.«.
3. I § 23, stk. 1, ændres »stk. 2-7« til: »stk. 2-8«.
4. I § 23, stk. 3, ændres »§ 10, stk. 1,» til: »§ 10, stk. 1, nr. 1
og 3,», og efter »obligationsmasse« indsættes: », jfr. dog stk.
4«.
5. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Reserverne for lån i de i § 10, stk. 1, nr. 2, nævnte
ejendomme, som ydes inden for en lånegrænse på 50 pct. af
ejendommens værdi, skal i de i stk. 2 omhandlede institutter til
enhver tid udgøre mindst 21/2 pct. af den cirkulerende
obligationsmasse.«.
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
6. I § 23, stk. 4, som bliver stk. 5, indsættes efter »§ 10, stk.
1,»: »samt for lån, der efter § 10, stk. 1, nr. 2, helt eller
delvis ydes ud over 50 pct. af ejendommens værdi,».
7. I § 23, stk. 5, som bliver stk. 6, ændres »stk. 3,» til: »stk. 3
og 4,».
8. I § 23, stk. 6, som bliver stk. 7, ændres »stk. 4,» til: »stk.
5,».
9. I § 23, stk. 7, som bliver stk. 8, ændres »stk. 3-6,» til: »stk.
3-7,».
10. I § 23, stk. 8, som bliver stk. 9, ændres »stk. 2-6,» til: »stk.
2-7,».
§ 3
Loven træder i kraft 1. april 1986.
§ 4
Forslag til revision af denne lov fremsættes for folketinget i
folketingsåret 1988-89.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 408
§ 1
I lov om indeksregulerede realkreditlån, jfr. lovbekendtgørelse nr.
317 af 1. juli 1983, som ændret ved lov nr. 247 af 6. juni 1985,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Til de i § 2, stk. 2, nævnte jordbrugslån, der optages til
opførelse, om- og tilbygning, opretning og vedligeholdelse,
indfrielse af indestående prioriteter samt ejerskifte, kan staten
yde afdragsbidrag efter stk. 3 og 4, jfr. dog stk. 2 og §§ 2 b-2
e.
Stk. 2. Afdragsbidrag kan kun ydes, hvis dette ikke strider mod de i
Rådets forordning (EØF) 797/85 indeholdte eller i medfør af denne
forordning fastlagte bestemmelser.
Stk. 3. Afdragsbidrag ydes hver termin i de første 15 år af
jordbrugslånets løbetid og indbetales til hvert af de långivende
institutter.
Stk. 4. Afdragsbidrag udgør 30 pct. af et beløb, der svarer til
indeksreguleringen af obligationsrestgælden i foregående termin
beregnet på grundlag af den halvårlige procentvise stigning i
nettoprisindekset. Ved fald i nettoprisindekset ydes ikke
afdragsbidrag.
Stk. 5. Ansøgning om afdragsbidrag indsendes til det långivende
institut, som træffer beslutning om ydelse af afdragsbidrag.
Ansøgers oplysninger skal være attesteret af en statsautoriseret
eller registreret revisor eller en af de af jordbrugsdirektoratet
udpegede særlige sagkyndige.
Stk. 6. Klager over instituttets afgørelser efter stk. 5 kan
indbringes for boligministeren inden 4 uger efter meddelelsen om
afgørelsen.
§ 2 b. Afdragsbidrag kan ydes til jordbrugslån, der optages til
indfrielse af indestående prioriteter, hvis
1) de prioriteter, der indfries, ikke er jordbrugslån, hvortil der er
ydet afdragsbidrag,
2) ansøger er fyldt 55 år på ansøgningstidspunktet,
3) ansøgers samlede gæld udgør mindst 50 pct. af de samlede aktiver i
henhold til seneste skattemæssige status,
4) ansøger og dennes husstand driver virksomhed på en ejendom, som
ansøger ejer, inden for landbrug, gartneri, frugtavl, planteskole,
pelsdyravl eller skovbrug, med en væsentlig personlig
arbejdsindsats og højst arbejder 500 timer om året uden for
bedriften,
5) ansøgers gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de tre seneste,
forud for ansøgningsåret afsluttede regnskabsår ikke overstiger 60
pct. af de for de pågældende år efter stk. 3 fastsatte
indkomstgrænser, og
6) ansøgers og dennes husstands samlede privatforbrug for det senest
afsluttede regnskabsår ikke overstiger 80 pct. af den i
ligningslovens § 28, stk. 4, fastsatte grænse.
Stk. 2. Afdragsbidrag kan endvidere ydes til jordbrugslån, der
optages til indfrielse af indestående prioriteter, hvis
1) de prioriteter, der indfries, ikke er jordbrugslån, hvortil der er
ydet afdragsbidrag,
2) ansøgers samlede gæld udgør mindst 60 pct. af de samlede aktiver i
henhold til seneste skattemæssige status,
3) ansøger har jordbrug som hovederhverv, eller der på ansøgers
bedrift finder en sådan jordbrugsmæssig produktion sted, at der
hertil kræves en arbejdsindsats af ansøger og dennes husstand på
mindst 1.200 timer årligt,
4) ansøgers gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de tre seneste,
forud for ansøgningsåret afsluttede regnskabsår ikke overstiger 60
pct. af de for de pågældende år efter stk. 3 fastsatte
indkomstgrænser, og
5) ansøgers og dennes husstands samlede privatforbrug for det senest
afsluttede regnskabsår ikke overstiger den i ligningslovens § 28,
stk. 4, fastsatte grænse.
Stk. 3. Forud for 1986 anvendes som indkomstgrænse efter stk. 1, nr.
5, og stk. 2, nr. 4, den årligt af landbrugsministeren i henhold
til lov nr. 222 af 26. april 1973 fastsatte sammelignelige
indkomst. Fra 1. januar 1986 anvendes i stedet en indkomstgrænse,
der fastsættes af landbrugsministeren, med udgangspunkt i
bruttolønnen for arbejdstagere uden for landbruget. Stk. 4. Ydes
der i medfør af anden lovgivning tilskud til lån, som indfries i
forbindelse med optagelse af jordbrugslån, hvortil der ydes
afdragsbidrag, bortfalder sådanne tilskud for den resterende
tilskudsperiode.
§ 2 c. Lån med afdragsbidrag kan ydes til køb af suppleringsjord samt
til første erhvervelse af en landbrugsejendom, som vil kunne
nægtes nedlagt ved sammenlægning, og som skønnes at udgøre en
bevaringsværdig driftsenhed, jfr. § 13 i lov om
landbrugsejendomme.
§ 2 d. Har låntager i forbindelse med ansøgningen om afdragsbidrag
afgivet urigtige oplysninger, kan boligministeren bestemme, at
jordbrugslånet forfalder til indfrielse, og at låntager skal
tilbagebetale allerede ydede afdragsbidrag til statskassen.
§ 2 e. Boligministeren fastsætter efter aftale med
landbrugsministeren regler for ydelse af afdragsbidrag, og kan
herunder fastsætte nærmere regler om, hvornår betingelserne for
ydelse af afdragsbidrag er opfyldt.«.
2. § 3, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. For jordbrugslån efter § 2, stk. 2, gælder reglerne i stk.
2-4, idet hovedstolen og restgælden dog i de første 15 år af
lånets løbetid kun reguleres med 70 pct. af den halvårlige
procentvise stigning i nettoprisindekset, såfremt der ydes
afdragsbidrag efter § 2 a. Ved fald i nettoprisindekset reguleres
hovedstol og restgæld med hele faldets størrelse.«.
3. § 3, stk. 7, ophæves.
4. § 4, stk. 1, affattes således:
»Lån efter § 2, stk. 1, nr. 3-7, og § 2, stk. 6, amortiseres efter
serielånsprincippet. For lån efter § 2, stk. 2, 3. pkt., sker
amortisationen efter serielånsprincippet på kontantlånssiden.
Amortisationstiden kan højst andrage 301/2 år, for lån efter § 2,
stk. 1, nr. 3 og 4, dog højst 201/2 år.«.
5. § 4, stk. 13, affattes således:
»Stk. 13. For jordbrugslån efter § 2, stk. 2, beregnes debitors
rentebetaling ved at gange den halvårlige kontantlånsrentesats med
et beløb svarende til kontantlånsrestgælden i foregående termin
reguleret med den halvårlige procentvise ændring i
nettoprisindekset. For lån, hvortil der ydes afdragsbidrag efter §
2 a, reduceres dette beløb i de første 15 år af lånets løbetid med
et beløb svarende til 30 pct. af den procentvise stigning i
nettoprisindekset ganget med forskellen mellem
kontantlånsrentesatsen gange kontantlånsrestgælden i foregående
termin og obligationsrentesatsen gange obligationsrestgælden i
foregående termin. Ved fald i nettoprisindekset foretages denne
reduktion dog ikke.«.
6. I § 4 indsættes efter stk. 14, som nyt stykke:
»Stk. 15. Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte
efter stk. 14.« Stk. 15 bliver herefter stk. 16.
7. I § 5, stk. 7, ændres »jfr. § 4, stk. 14 og 15,» til: »jfr. § 4,
stk. 14 og 16,».
8. I § 6 ændres »§§ 16 og 17, stk. 2,» til: »§§ 16, 16 a og 17, stk.
2,».
§ 2
I lov om realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 367 af 1.
august 1985, som ændret ved lov nr. 579 af 19. december 1985,
foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»45 pct. for ejendomme til landbrug, skovbrug, gartneri og
frugtplantager, dog 70 pct., hvis der samtidig efter lov om
indeksregulerede realkreditlån ydes størst muligt jordbrugslån
eller jordbrugslån på mindst 20 pct. af ejendommens værdi.«.
2. Efter § 16 indsættes som ny paragraf:
»§ 16 a. Lån i landbrugsejendomme m.v., der er ydet samtidig med
jordbrugslån efter lov om indeksregulerede realkreditlån, og som
på belåningstidspunktet er ydet udover 45 pct. af ejendommens
værdi, forfalder til indfrielse, hvis jordbrugslånet indfries
ekstraordinært helt eller delvis. I pantebrevet skal optages
bestemmelse herom.«.
3. I § 23, stk. 1, ændres »stk. 2-7« til: »stk. 2-8«.
4. I § 23, stk. 3, ændres »§ 10, stk. 1,» til: »§ 10, stk. 1, nr. 1
og 3,» og efter »obligationsmasse« indsættes: », jfr. dog stk. 4«.
5. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Reserverne for lån i det i § 10, stk. 1, nr. 2, nævnte
ejendomme, som ydes indenfor en lånegrænse på 50 pct. af
ejendommens værdi, skal i de i stk. 2 omhandlede institutter til
enhver tid udgøre mindst 21/2 pct. af den cirkulerende
obligationsmasse.« Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
6. I § 23, stk. 4, som bliver stk. 5, indsættes efter »§ 10, stk.
1,»: »samt for lån, der efter § 10, stk. 1, nr. 2, helt eller
delvis ydes udover 50 pct. af ejendommens værdi,».
7. I § 23, stk. 5, som bliver stk. 6 ændres »stk. 3,» til: »stk. 3 og
4,».
8. I § 23, stk. 6, som bliver stk. 7, ændres »stk. 4,» til: »stk.
5,».
9. I § 23, stk. 7, som bliver stk. 8, ændres »stk. 3-6,» til: »stk.
3-7,».
10. I § 23, stk. 8, som bliver stk. 9, ændres »stk. 2-6,» til: »stk.
2-7,».
§ 3
Loven træder i kraft 1. marts 1986.
§ 4
Forslag til revision af denne lov fremsættes for Folketinget i
folketingsåret 1988-89.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
På baggrund af den af den danske regering i overensstemmelse med
EØF-traktatens art. 92-94 foretagne notifikation af lov nr. 247 af
6. juni 1985 om ændring af lov om indeksregulerede realkreditlån
m.fl. (finansieringsreform for landbruget m.v.) meddelte
EF-Kommissionen ved skrivelse af 18. september 1985, at den på det
foreliggende grundlag havde besluttet at iværksætte proceduren i
henhold til EØF-traktaten art. 93, stk. 2. Samtidig stillede
Kommissionen en række spørgsmål vedrørende loven og udbad sig
forskellige oplysninger til brug for afgørelsen i den nævnte
procedure. Kommissionens spørgsmål vedrørte navnlig følgende
elementer i den notificerede Lov:
- Mulighed for at oppebære støtte til jordbrugslånene samtidig med
støtte efter eventuelle andre landbrugsstøtteordninger
(kumulationsproblematikken).
- Støttemulighed i hele jordbrugslånets løbetid på maksimalt 301/2 år
(Kommissionen godkender normalt ikke støtteordninger af længere
varighed end 1-2 år).
- Ubegrænset adgang til optagelse af de særlige jordbrugslån med
statsligt afdragsbidrag på 30 pct. af indekstilskrivningen (ingen
begrænsninger i låneformålet), og i forbindelse hermed særlig
- mulighed for at oppebære støtte til jordbrugslån optaget til
finansiering af investeringer uden hensyn til de i forordning
(EØF) 797/85 fastlagte begrænsninger og forhold.
Kommissionens skrivelse af 18. september 1985 blev besvaret af den
danske regering den 15. oktober 1985. Den 29. oktober 1985 afgav
Kommissionen en udtalelse om lov nr. 247 af 6. juni 1985 i forhold
til Rådets forordning (EØF) 797/85. Det anføres blandt andet i
denne udtalelse, at »efter gennemgangen af lov nr. 247 af 6. juni
1985 når Kommissionen under henvisning til lovens overensstemmelse
med forordning (EØF) 797/85 og under hensyntagen til forordningens
målsætning og den nødvendige sammenhæng mellem de forskellige
foranstaltninger frem til den konklusion, at iværksættelse af den
meddelte lov vil gøre det umuligt at fastslå, at de
foranstaltninger, som Danmark har truffet i henhold til forordning
(EØF) 797/85 opfylder betingelserne for fællesskabets finansielle
deltagelse«. Det betyder, at en iværksættelse af de i loven
omhandlede særlige jordbrugslån ville medføre, at Danmark kunne
miste EF-refusion for de foranstaltninger, der iværksættes i
medfør af forordning (EØF) 797/85. Proceduren i henhold til
EØF-traktatens artikel 93, stk. 2, er endnu ikke afsluttet, og
nogen endelig beslutning om lovens forenelighed med gældende
EF-regler foreligger endnu ikke, men på det foreliggende grundlag
kan det ikke antages, at Kommissionen vil kunne acceptere den ved
lov nr. 247 af 6. juni 1985 etablerede støtteordning. Med
henblik på en tilpasning af loven til gældende EF-regler er der
indgået en aftale mellem de fire regeringspartier, Det
Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-demokraterne og
Kristelig Folkeparti, samt de tre partier, som stod bag loven om
en finansieringsreform for landbruget, Socialdemokratiet,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, om fremsættelse
af forslag til ændring af den vedtagne, men endnu ikke
ikrafttrådte lov. På denne baggrund foreslås en række
indskrænkninger i adgangen til at optage jordbrugslån med
statsligt afdragsbidrag. Der vil herefter for det første kunne
ydes almindelige indekslån efter relgerne i lovbekendtgørelse nr.
317. Der vil endvidere, uanset låneformål, kunne ydes
jordbrugslån uden afdragsbidrag enten som stående lån eller som
serielån til landbrugsejendomme inden for henholdsvis 25 og 50
pct. af handelsværdien. Indekslån og jordbrugslån ydes som
kontantlån på markedsvilkår, og den endelige ydelse for debitor
vil være helt afhængig af kursforholdene og dermed renteforholdene
på optagelsestidspunktet. De almindelige indekslån og jordbrugslån
uden afdragsbidrag giver, da der ikke ydes statsstøtte, ikke
anledning til spørgsmål i forhold til traktatens art. 92-94 og
forordning 797. Herudover vil der efter forslaget i forbindelse
med jordbrugslån optaget af visse kategorier landmænd og/eller til
visse låneformål kunne ydes afdragsbidrag svarende til 30 pct. af
indekstilskrivningen på jordbrugslånene i indtil 15 år. I forhold
til lov 247 er såvel kredsen af låntagere og belåningsformål som
den periode, hvori afdragsbidraget ydes, og dermed støtteelementet
begrænset væsentligt. Efter forslaget kan afdragsbidrag alene
ydes til
- indfrielse af indestående prioriteter (omprioritering) hos visse
grupper landmænd, der på grund af bl.a. deres gælds- og
indkomstforhold må antages at have aktuelle eller potentielle
økonomiske vanskeligheder,
- nyinvesteringer, hvis ydelsen af afdragsbidrag ikke vil stride mod
reglerne i forordning 797 eller mod de regler, der måtte blive
fastsat i medfør af denne forordning,
- førstegangsetablering på en landbrugsbedrift, der kan danne
grundlag for egentlig deltids- eller heltidsjordbrugsvirksomhed,
samt erhvervelse af suppleringsjord.
Med hensyn til mulighederne for omprioritering bemærkes, at mange
landmænd fortsat har økonomiske vanskeligheder, der kan tilskrives
optagelsen af fastforrentede lån i højrenteperioden. Med udsigt
til en fortsat restriktiv prispolitik og en lav inflation vil
disse landmænd have vanskeligt ved gennem forbedrede
afsætningspriser, produktionsforøgelser eller lignende at
konsolidere sig og dermed tilvejebringe et sikkert grundlag for
den fortsatte drift af deres bedrifter. Det bemærkes i øvrigt, at
den vanskelige økonomiske situation for disse landmænd typisk må
tilskrives finansieringen af investeringer eller etableringer i
højrenteperioden. Der stilles dog ikke forslag om på samme måde
som i gældssaneringsloven eller rentesaneringsloven at knytte
muligheden for at oppebære afdragsbidrag direkte til påvisningen
af konkrete investeringer eller etableringer i denne periode, idet
der gennem de forløbne år kan være gennemført omprioriteringer,
således at det vil være vanskeligt administrativt at relatere de
enkelte lån til finansiering af investeringer eller etablering.
Gennem en omlægning af en del af deres gæld til jordbrugslån med
afdragsbidrag, vil disse landmænd have mulighed for at sanere
deres økonomiske forhold og gennemføre en nødvendig økonomisk
konsolidering. Specielt for så vidt angår landmænd over 55 år
gælder det, at disse landmænd, ligesom den foregående gruppe
landmænd, fortsat møder økonomiske vanskeligheder på grund af
finansiering med fastforrentede lån i højrenteperioden. Da der
samtidig er tale om en gruppe landmænd, der i vidt omfang er inde
i en aftrapning af deres produktion, kan der i mange tilfælde være
behov for omlægning af en del af gælden til jordbrugslån med
afdragsbidrag. Såfremt det ikke lykkes at konsolidere de
bedrifter, der har aktuelle eller potentielle økonomiske
vanskeligheder, vil resultatet blive en forceret
strukturudvikling, der må befrygtes at medføre en yderligere
koncentration af produktionen på færre, større enheder, og som vil
gøre det umuligt at fastholde den brede variation af
enkeltmandsejede landbrugsbedrifter, der har været et centralt
element i dansk landbrugspolitik. Med hensyn til forslaget om
ydelse af afdragsbidrag til jordbrugslån, der ydes til
finansiering af førstegangsetableringer på en bevaringsværdig
(reel eller bæredygtig) ejendom, er afgrænsningen foretaget,
således at der ikke ved erhvervelsen af fritids- eller hobbybrug
kan optages jordbrugslån med afdragsbidrag. Ydelsen af
afdragsbidrag er begrænset til ejendomme, der typisk erhverves med
henblik på erhvervsmæssig landbrugsproduktion, uden at de snævre
betinelser efter lov 150 af 17. april 1985 om statsgaranti og
rentetilskud m.m. dog behøver at være opfyldt ved udlån til yngre
jordbrugere. Gennem denne mulighed for at yde jordbrugslån med
afdragsbidrag til førstegangsetableringer ydes et bidrag til
bevarelsen af en bred variation af selvstændige bedrifter i
overensstemmelse med den anførte strukturpolitiske målsætning.
Samtidig indebærer den foreslåede adgang til at optage
jordbrugslån med afdragsbidrag til erhvervelse af suppleringsjord,
at forslaget herigennem kan bidrage til en forbedring af
jordbrugsbedrifternes struktur- og arronderingsforhold. For så
vidt angår støtteelementet bemærkes, at afdragsbidrag efter
forslaget alene skal kunne ydes i 15 år, og at der ikke automatisk
som efter lov 247 ydes afdragsbidrag ved refinansiering af stående
lån. Støtteelementet udgør herefter ca. 6 pct. ved en forventet
indeksering på 4 pct. i 1986 og 2 pct. i følgende år. Endvidere
indebærer forslaget, at der ved indfrielse af prioriteter, hvortil
der ydes tilskud efter anden lovgivning til nedbringelse af rente
eller andre ydelser (f.eks. rentesaneringsydelse og tilskud i
henhold til moderniseringsordningen), med jordbrugslån med
afdragsbidrag, skal ske bortfald af tilskuddet for den resterende
tilskudsperiode. Med hensyn til de nærmere afgrænsninger af de
tilfælde, hvor der kan ydes afdragsbidrag m.v., indeholder
nærværende lovforslag følgende afgrænsninger i adgangen til at
opnå lån med afdragsbidrag:
A. Lån til finansiering af opførelse, om- og tilbygning, opretning og
vedligeholdelse.
Lån med afdragsbidrag kan ydes, for så vidt det er muligt efter de i
Rådets forordning (EØF) 797/85 indeholdte eller i medfør af denne
forordning fastlagte bestemmelser.
B1. Lån til indfrielse af indestående prioriteter - ældre landmænd.
Lån med afdragsbidrag kan ydes, dersom følgende betingelser er
opfyldt:
- de lån, der indfries, må ikke være jordbrugslån, hvortil der er
ydet afdragsbidrag
- ansøger skal være fyldt 55 år på ansøgningstidspunktet
- ansøgers gæld skal være mindst 50 pct. af de samlede aktiver i
henhold til seneste skattemæssige status
- ansøgers gennemsnitlige skattepligtige indkomst inden for de sidste
3 år må ikke overstige 60 pct. af de for de pågældende år
fastsatte sammenlignelige indkomster
- ansøgers og dennes husstands privatforbrug må ikke overstige 80
pct. af den i ligningslovens § 28, stk. 4, fastsatte grænse
- ansøgers og dennes husstand skal drive erhvervsmæssigt landbrug ved
væsentlig personlig arbejdsindsats, og højst anvende 500 timer om
året uden for bedriften.
B2. Lån til indfrielse af indestående prioriteter - andre landmænd.
Lån med afdragsbidrag kan ydes, dersom følgende betingelser er
opfyldt:
- de lån, der indfries, må ikke være jordbrugslån, hvortil der er
ydet afdragsbidrag
- ansøgers gæld skal være mindst 60 pct. af de samlede aktiver i
henhold til seneste skattemæssige status
- ansøgers gennemsnitlige skattepligtige indkomst inden for de sidste
3 år må ikke overstige 60 pct. af de for de pågældende år
fastsatte sammenlignelige indkomster
- ansøgers og dennes husstands privatforbrug må ikke overstige den i
ligningslovens § 28, stk. 4, fastsatte grænse
- ansøger har landbrug som hovederhverv, eller der skal på ansøgerens
bedrift finde en sådan landbrugsproduktion sted, at der hertil
kræves en arbejdsindsats af ansøgeren og dennes husstand på
mindst 1.200 timer årligt.
C. Etablering
Lån med afdragsbidrag kan ydes til førstegangs-etablering på en reel
eller bæredygtig ejendom i landbrugslovens forstand samt til køb
af suppleringsjord.
Ad B1 og B2
Ved indfrielse af prioriteter, hvortil der ydes tilskud til
nedbringelse af rente eller andre ydelser, med jordbrugslån
bortfalder tilskuddet for den resterende tilskudsperiode. Udover
de således angivne begrænsninger i støtteadgangen indeholder
lovforslaget visse andre ændringer i forhold til lov nr. 247 af 6.
juni 1985. Således foreslås adgangen til enhedsprioritering
gjort betinget af, at der samtidig optages et særligt jordbrugslån
på mindst 20 pct. af ejendommens værdi på belåningstidspunktet
(dog maksimalt størst muligt jordbrugslån på 1,25 mill. kr.). Er
der på grund af ejendommens belåningsforhold ikke uden videre
plads til et sådant lån inden for 50 pct. af ejendommens værdi
(lånegrænsen for jordbrugslån), må der finde en ekstraordinær
indfrielse sted, således at jordbrugslånets placering er mulig.
Det bemærkes, at en sådan indfrielse ikke betragtes som
refinansiering, hvis der samtidig foretages investeringer. Der vil
således kunne opnås afdragsbidrag til den del af lånet, der
vedrører investeringen. Endvidere foreslåes præciseret, at der
ved et eventuelt fald i nettoprisnindekset sker fuld indeksering,
og at der ikke ydes noget afdragsbidrag. Som nævnt i
indledningen fastsættes tidspunktet for lovens ikrafttræden efter
lov nr. 247 af 6. juni 1985 af boligministeren efter
tilendebringelse af notifikationsproceduren. Med de foreslåede
begrænsninger i støtteadgangen i medfør af loven er det
aftalepartiernes opfattelse, at grundlaget for EF-Kommissionens
betænkeligheder må være bortfaldet, hvorved en hurtig
undersøgelse og accept i Kommissionen skulle være mulig. Lovens
ikrafttrædelsestidspunkt er under hensyntagen hertil foreslået
fastsat til 1. marts 1986.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Skønnet over de med det i forslaget forudsatte afdragsbidrag
forbundne statslige udgifter er forbundet med betydelig
usikkerhed. Dette skyldes bl.a., at afdragsbidragenes størrelse
vil være afhængig af kurs- og inflationsforhold, der ikke på
forhånd er kendt, og det er vanskeligt at anslå omfanget af de
potentielle ansøgere, og at der ikke haves erfaringer med
interessen for lån af de foreslåede typer. På finansloven for
1986 er afsat 85,7 mill. kr. til dækning af udgifterne til
afdragsbidrag. Beløbet er baseret på en forudsætning om, at lov
nr. 247 af 6. juni 1985 ville kunne sættes i kraft i slutlningen
af 1985. Med lovforslaget er lovens ikrafttrædelsestidspunkt -
under forudsætning af EF-Kommissionens endelige accept - foreslået
flyttet til 1. marts 1986. Dette forhold vil, sammen med
afgrænsingen af de grupper af jordbrugere, der kan opnå
afdragsbidrag til jordbrugslån, tale for en reduktion af det på
finansloven for 1986 afsatte beløb. Heroverfor står, at
realkreditinstitutterne, der som bekendt har orienteret om lov nr.
247 af 6. juni 1985 og om det forventede indhold af nærværende
lovforslag, og som i et vist omfang har afgivet foreløbige og
betingede lånetilbud, synes at have mødt en betydelig interesse
for jordbrugslånene. Interessen for jordbrugslånene synes at have
været stigende siden udarbejdelsen af det skøn, der ligger til
grund for finansloven for 1986. Det skal endvidere nævnes, at
landbruget står foran betydelige investeringer, bl.a. i
miljøforbedrende foranstaltninger, og at der ikke siden
moderniseringsstøttens bortfald pr. 30. september 1985 har
eksisteret en bred investeringsstøtteordning for jordbruget, og at
landmænd, der gennemførte større investeringer i 1970erne, står
foran reinvesteringer. Det må forventes, at jordbrugslån vil indgå
i mange landmænds finansieringsovervejelser. På grundlag af den
aktuelle inflationstakt (der er anvendt en indeksering på 4 pct. i
1986 og 2 pct. i følgende år), gældende kursforhold m.v., skønnes
det herefter, omend med betydelig usikkerhed, at den statslige
udgift til afdragsbidrag i finansårene 1986 og 1987 vil kunne
andrage henholdsvis ca. 30 mill. kr. og ca. 40 mill. kr. Loven
forudsættes genvurderet, hvis den statslige udgift til
afdragsbidrag i de to første år efter lovens ikraftræden
overstiger 150 mill. kr., hvoraf i alt 120 mill. kr. som anført
forventes anvendt fra tidspunktet fra lovens ikrafttræden i 1986
og indtil udgangen af 1987. Der vil være behov for ansættelse af
en akademisk medarbejder og en kontorfunktionær i boligstyrelsen
til dennes administration af og tilsyn med ordningen. Der vil
desuden være behov for midlertidig ansættelse af yderligere
medarbejdere i landbrugsministeriet (jordbrugsdirektoratet): 1986 1987 1988 1989 1990
AC 3/4 1/2 1/2 1/2 1/2
HK 1 1/2 1 1 1 1
Med henblik på en rationel tilrettelæggelse af ordningen etableres
for boligministeriets vedkommende til brug for administration,
støtteudbetaling og tilsyn et administrativt edb-system. For
landbrugsministeriets område er der ligeledes behov for et system
til brug for en orientering af ca. 38.000 registrerede modtagere
af tilskud efter andre ordninger om grundlaget for beregning af
tilskud efter disse ordninger. Det undersøges om
landbrugsministeriets og boligministeriets opgaver kan varetages
med udgangspunkt i et samordnet system. For boligministeriets
vedkommende skal systemet åbne mulighed for, at låneudmålingen
edb-mæssigt kan sammenholdes med den offentlige ejendomsvurdering
og opregulering heraf i takt med prisudviklingen for
landbrugsejendomme. Herudover vil systemet blive søgt tilrettelagt
således, at administrationen vedrørende støtteudbetaling og
revision i forbindelse hermed reduceres mest muligt. Til brug
for systemudvikling, edb-anskaffelse m.v. påregner
landbrugsministeriet og boligministeriet under et udgifter af
størrelsesordenen 700.000 kr. De årlige driftsudgifter skønnes at
udgøre i størrelsesordenen 250.000 kr. Til brug for
landbrugsministeriets informationsvirksomhed forventes afholdt
knap 600.000 kr. i 1986. De samlede udgifter forventes afholdt
inden for de til ordningen afsatte bevillinger. Den del af
udgifterne, der vedrører tilsynet, afholdes af
realkreditinstitutterne.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget indebærer, at jordbrugslån kan optages, uden at der
samtidig ydes statsstøtte i form af afdragsbidrag. Samtidig
foreslås, at afdragsbidrag kun kan ydes, hvis visse betingelser er
opfyldt. Disse betingelser er nærmere beskrevet i forslagets §§ 2
a - 2 c. Om baggrunden for disse begrænsninger henvises til de
almindelige bemærkninger. Efter forslaget kan der ikke ydes
afdragsbidrag til jordbrugslån, der optages som tillægslån,
medmindre disse anvendes til indfrielse af indestående
prioriteter, der ikke er jordbrugslån, hvortil der er ydet
afdragsbidrag. Afdragsbidrag kan kun ydes i de første 15 år af
lånets løbetid. Ved eventuelt ejerskifte bortfalder
afdragsbidraget, da lånet forfalder til indfrielse. Hensidden i
uskiftet bo betragtes i denne relation ikke som ejerskifte. Hvis
køber refinansierer med nye jordbrugslån, og betingelserne for
opnåelse af afdragsbidrag er opfyldt for køber, kan der ydes
afdragsbidrag til de nye lån. Det bemærkes, at begrebet
»sammenlignelig indkomst« i § 2 b fra 1. januar 1986 efter forslag
til lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i
jordbruget (L 11) vil bortfalde og blive erstattet af et nyt
indkomstbegreb med udgangspunkt i »bruttolønnen for arbejdstagere
uden for landbruget«, og at det er hensigten i så fald at anvende
dette sidste begreb for året 1986 og følgende år. Med den
foreslåede bestemmelse i § 2 c tilsigtes at hindre, at lån ydes
til erhvervelse af landbrugsejendomme, der ikke kan anses for
egnede som grundlag for erhvervsmæssig virksomhed. Ved udtrykket
»bevaringsværdig driftsenhed«, der er indføjet i § 13 i lov om
landbrugsejendomme ved lov nr. 583 af 19. december 1985 forstås
dels en ejendom, der efter hidtidige regler må betragtes som en
bæredygtig driftsenhed, dels en ejendom, der under hensyn til sin
størrelse, arrondering, jordbonitet og beboelses- og
driftsbygninger skønnes at være egnet til at opretholdes som et
deltidslandbrug, jfr. landbrugs- og fiskeriudvalgets
tillægsbetænkning af 11. december 1985 (ad lovforslag L 95). I §
2 d er det foreslået, at hvis låntager har afgivet urigtige
oplysninger i forbindelse med låneansøgningen, kan dette efter
omstændighederne medføre, at lånet forfalder til indfrielse, og at
den udbetalte støtte i form af afdragsbidrag skal tilbagebetales
af låntager til statskassen. Forslagets § 2 e indeholder en
bemyndigelse til, at boligministeren efter aftale med
landbrugsministeren fastsætter regler for ydelse af afdragsbidrag.
Bemyndigelsen tænkes bl.a. udnyttet til at fastsætte bestemmelser
om administrationen af ordningen og tilsynet med, at vilkårene for
ydelse af afdragsbidrag er opfyldt. I bekendtgørelsen vil
kriterierne for opnåelse af afdragsbidrag blive uddybet, idet der
bl.a. vil blive fastsat bestemmelser, der nærmere beskriver det
indkomstgrundlag, der skal finde anvendelse. Der vil ligeledes
blive fastsat bestemmelser om, hvorledes løsøre skal indregnes i
belåningsgrundlaget. Efter forslaget træffes beslutning om
ydelse af afdragsbidrag af det långivende institut på grundlag af
en ansøgning, der tillige skal indeholde en attestation af, at
ansøgers oplysninger er korrekte. Efter forslaget skal en
statsautoriseret revisor, en registreret revisor eller en af de af
jordbrugsdirektoratet udpegede særlige sagkyndige attestere
rigtigheden af ansøgers oplysninger. Der vil endvidere i
bekendtgørelsen blive fastsat nærmere bestemmelser om kontrol og
tilsyn med ordningen. Ordningen forudsættes således administreret
af de långivende institutter efter retningslinjer udarbejdet af
boliministeren. Forslaget indeholder dog en bestemmelse om at
klager over instituttets afgørelser kan indbringes for
boligministeren.
Til nr. 2-5
De foreslåede ændringer er tekniske konsekvenser af forslagets nr. 1
og tekniske korrektioner af lånekonstruktionen for
jordbrugslånene. Således foreslås situationen ved fald i det
nettoprisindeks, hvorefter lånene reguleres, udtrykkeligt
beskrevet i loven. Baggrunden for ændringen i § 4, stk. 13, er
at sikre overensstemmelse med realkreditlovens krav om balance
mellem obligationssiden og lånesiden. I øvrigt bemærkes, at i
forbindelse med indfrielse ved ejerskifte, som ikke betragtes som
ekstraordinær indfrielse, kan indfrielse ske enten ved indlevering
af obligationer svarende til den opregulerede obligationsrestgæld
eller kontant ved indbetaling af et beløb svarende til
obligationsrestgælden opgjort til parikurs.
Til nr. 6
Det foreslås, at den efterlevende ægtefælles hensidden i uskiftet bo
ikke skal betragtes som ejerskifte, og lånet skal derfor ikke
forfalde i denne situation.
Til nr. 7 og 8
Ændringerne er redaktionelle.
Til § 2
Til nr. 1
For at modvirke en mulig tilskyndelse til alene at bruge
jordbrugslån som adgang til enhedsprioritering, gøres denne
betinget af, at der på belåningstidspunktet samtidig optages
jordbrugslån svarende til 20 pct. af ejendommens værdi, dvs. den
af instituttet foretagne værdiansættelse (jord, bygninger,
besætning og løsøre), der danner udgangspunkt for låneudmålingen.
For store landbrugsejendomme (ejendomme med en værdi, der
overstiger 6,25 mill. kr.) vil denne begrænsning imidlertid komme
i konflikt med maksimumsgrænsen i indekslånelovens § 2, stk. 2,
hvorefter jordbrugslån højst kan udgøre 1,25 mill. kr. for den
enkelte ejendom. For sådanne ejendomme gælder derfor, at der skal
være optaget jordbrugslån for maksimumsbeløbet på 1,25 mill. kr.
Til nr. 2
Da baggrunden for forslaget om enhedsprioritering i forbindelse med
optagelse af jordbrugslån alene er at lette optagelsen af disse
lån, foreslås det, at lån, der er optaget samtidig med
jordbrugslån, og som på tidspunktet for låneoptagelsen lå ud over
45 pct. af ejendommens værdi, forfalder til indfrielse, hvis
låntageren beslutter at indfri jordbrugslånet helt eller delvis
før amortisationsperiodens ordinære udløb. En eventuel
refinansiering med nominallån skal da ske efter reglerne om
2-lagsbelåning.
Til nr. 3 og 7-10
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af
forslagets nr. 4-6.
Til nr. 4-6
Ved indførelsen af enhedsprioritering i forbindelse med ændringen af
indekslåneloven i juni 1985 (lov nr. 247 af 6. juni 1985) for
låntagning samtidig med optagelse af jordbrugslån, skete der ikke
ændring af reservekravene for lån ydet op til den maksimale
lånegrænse på 70 pct. Der foreslås derfor fastsat et højere
reservekrav, hvis det samtidigt ydede nominallån ligger helt eller
delvis ud over 50 pct. af ejendommens værdi.
Til § 4
Det foreslås, at loven tages op til revision i folketingsåret
1988-89 på baggrund af de indvundne erfaringer.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til lov om
realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond, kan yde
indeksregulerede lån (indekslån) mod pant i fast ejendom på
grundlag af udstedelse af indeksregulerede obligationer
(indeksobligationer). Stk. 2. Realkreditinstitutternes udlån til
de i § 2 nævnte formål kan ydes inden for de i § 10 i lov om
realkreditinstitutter nævnte lånegrænser, jfr. dog § 2, stk. 2.
Dansk Landbrugs Realkreditfonds udlån til de i § 2, stk. 1, nr. 5,
og § 2, stk. 6, nævnte formål kan ydes inden for den i § 3 i lov
om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. nævnte lånegrænse.
Dansk Landbrugs Realkreditfonds udlån efter § 2, stk. 2, kan ydes
inden for de deri anførte lånegrænser. Stk. 3.
Realkreditinstitutternes udlån til boliger for ældre som nævnt i §
73 i lov om boligbyggeri (lette kollektivboliger) kan dog ydes
inden for en lånegrænse på 90 pct. mod kommunal garanti. Stk. 4.
Lån efter denne lov kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i
hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.
Långivningen
§ 2. Indekslån kan ydes til opførelse af:
1) parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse og ejerlejligheder til
helårsbeboelse til brug for ejeren eller med salg for øje,
2) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om
boligbyggeri,
3) ejendomme til industri og håndværk,
4) kontor- og forretningsejendomme samt hoteller,
5) landbrugs- og skovbrugsejendomme samt ejendomme til gartnerier og
frugtplantager (landbrugsejendomme m.v.),
6) ejendomme, der anvendes til sociale og kulturelle formål, og
7) skoler.
Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål
tillige ydes som særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på
25 pct. kan ydes lån, der ikke amortiseres (stående lån). Inden
for en lånegrænse på 50 pct. kan ydes lån, der amortiseres efter
serielånsprincippet. Disse lån kan dog tilsammen højst andrage
1,25 mill. kr., og låneprovenuet skal mindst udgøre 50.000 kr. for
den enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser reguleres efter reglerne
i § 10, stk. 4, i lov om realkreditinstitutter. Stk. 3.
Indekslån kan også ydes til ombygning, forbedring og opretning,
der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jfr. lov om
sanering, eller en beslutning om byfornyelse eller
boligforbedring, jfr. lov om byfornyelse og boligforbedring.
Stk. 4. Indekslån kan endvidere ydes til erhvervelse og eventuel
ombygning, forbedring og opretning af bebyggede ejendomme med
henblik på indretning af boliger for unge under uddannelse m.fl.,
såfremt der gives tilsagn om rentebidrag i henhold til lov om
boligbyggeri. Stk. 5. Indekslån kan ligeledes ydes til udbedring
af ekstraordinære bygningsskader i almennyttigt boligbyggeri,
såfremt der gives tilsagn om rentebidrag i henhold til lov om
boligbyggeri. Stk. 6. Indekslån kan endelig ydes til om- og
tilbygning af de i § 2, stk. 1, nr. 5 og nr. 6, nævnte ejendomme.
§ 2 a. Til de i § 2, stk. 2, nævnte jordbrugslån, der optages til
opførelse, om- og tilbygning, opretning og vedligeholdelse,
indfrielse af indestående prioriteter samt ejerskifte, kan staten
yde afdragsbidrag efter stk. 3 og 4, jfr. dog stk. 2 og §§ 2 b- 2
d. Stk. 2. Afdragsbidrag kan kun ydes, hvis dette ikke strider
mod de i Rådets forordning (EØF) 797/85 indeholdte eller i medfør
af denne forordning fastlagte bestemmelser. Stk. 3.
Afdragsbidrag ydes hver termin i de første 15 år af
jordbrugslånets løbetid og indbetales til hvert af de långivende
institutter. Stk. 4. Afdragsbidrag udgør 30 pct. af et beløb,
der svarer til indeksreguleringen af obligationsrestgælden i
foregående termin beregnet på grundlag af den halvårlige
procentvise stigning i nettoprisindekset. Ved fald i
nettoprisindekset ydes ikke afdragsbidrag. Stk. 5. Ansøgning om
afdragsbidrag indsendes til det långivende institut, som træffer
beslutning om ydelse af afdragsbidrag. Ansøgers oplysninger skal
være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor
eller en af de af jordbrugsdirektoratet udpegede særlige
sagkyndige. Stk. 6. Klage over instituttets afgørelse efter stk.
5 kan indbringes for boligministeren inden 4 uger efter
meddelelsen om afgørelsen.
§ 2 b. Afdragsbidrag kan ydes til jordbrugslån, der optages til
indfrielse af indestående prioriteter, hvis
1) de prioriteter, der indfries, ikke er jordbrugslån, hvortil der er
ydet afdragsbidrag,
2) ansøger er fyldt 55 år på ansøgningstidspunktet,
3) ansøgers samlede gæld udgør mindst 50 pct. af de samlede aktiver i
henhold til seneste skattemæssige status,
4) ansøger og dennes husstand driver virksomhed på en ejendom, som
ansøgeren ejer, inden for landbrug, gartneri, frugtavl,
planteskole, pelsdyravl eller skovbrug, med en væsentlig personlig
arbejdsindsats og højst arbejder 500 timer om året uden for
bedriften,
5) ansøgers gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de tre seneste,
forud for ansøgningsåret afsluttede regnskabsår ikke overstiger 60
pct. af de for de pågældende år efter stk. 3 fastsatte
indkomstgrænser, og
6) ansøgers og dennes husstands samlede privatforbrug for det senest
afsluttede regnskabsår ikke overstiger 80 pct. af den i
ligningslovens § 28, stk. 4, fastsatte grænse.
Stk. 2. Afdragsbidrag kan endvidere ydes til jordbrugslån, der
optages til indfrielse af indestående prioriteter, hvis
1) de prioriteter, der indfries, ikke er jordbrugslån, hvortil der er
ydet afdragsbidrag,
2) ansøgers samlede gæld udgør mindst 60 pct. af de samlede aktiver i
henhold til seneste skattemæssige status,
3) ansøger har jordbrug som hovederhverv, eller der på ansøgers
bedrift finder en sådan jordbrugsmæssig produktion sted, at der
hertil kræves en arbejdsindsats af ansøger og dennes husstand på
mindst 1.200 timer årligt,
4) ansøgers gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de tre seneste,
forud for ansøgningsåret afsluttede regnskabsår ikke overstiger 60
pct. af de for de pågældende år efter stk. 3 fastsatte
indkomstgrænser, og
5) ansøgers og dennes husstands samlede privatforbrug for det senest
afsluttede regnskabsår ikke overstiger den i ligningslovens § 28,
stk. 4, fastsatte grænse.
Stk. 3. Forud for 1986 anvendes som indkomstgrænse efter stk. 1, nr.
5, og stk. 2, nr. 4, den årligt af landbrugsministeren i henhold
til lov nr. 222 af 26. april 1973 fastsatte sammenlignelige
indkomst. Fra 1. januar 1986 anvendes i stedet en indkomstgrænse,
der fastsættes af landbrugsministeren, med udgangspunkt i
bruttolønnen for arbejdstagere uden for landbruget. Stk. 4. Ydes
der i medfør af anden lovgivning tilskud til lån, som indfries i
forbindelse med optagelse af jordbrugslån, hvortil der ydes
afdragsbidrag, bortfalder sådanne tilskud for den resterende
tilskudsperiode.
§ 2 c. Lån med afdragsbidrag kan ydes til køb af suppleringsjord samt
til første erhvervelse af en landbrugsejendom, som vil kunne
nægtes nedlagt ved sammenlægning, og som skønnes at udgøre en
bevaringsværdig driftsenhed, jfr. § 13 i lov om
landbrugsejendomme.
§ 2 d. Har låntager i forbindelse med ansøgningen om afdragsbidrag
afgivet urigtige oplysninger, kan boligministeren bestemme, at
jordbrugslånet forfalder til indfrielse, og at låntager skal
tilbagebetale allerede ydede afdragsbidrag til statskassen.
§ 2 e. Boligministeren fastsætter efter aftale med
landbrugsministeren regler for ydelse af afdragsbidrag og kan
herunder fastsætte nærmere regler om, hvornår betingelserne for
ydelse af afdragsbidrag er opfyldt.
§ 3. Lån efter § 2 ydes som kontantlån. Stk. 2. Den bogførte værdi
af hovedstolen og den til enhver tid værende restgæld bortset fra
tidligere forfaldne ydelser reguleres to gange årligt, pr. 1.
januar og 1. juli. Reguleringen begynder på tidspunktet for lånets
udbetaling. Den således regulerede værdi danner grundlag for
beregningen af terminsydelsen ved den efterfølgende juni
henholdsvis december termin. Reguleringen foretages på grundlag af
den halvårlige procentvise ændring i priserne, udregnet på
grundlag af det af Danmarks Statistik offentliggjorte
nettoprisindeks. Reguleringen pr. 1. januar foretages på grundlag
af nettoprisindekset for den foregående maj måned og reguleringen
pr. 1. juli på grundlag af nettoprisindekset for den foregående
november måned. Stk. 3. Ved optagelse af lån mellem to
reguleringstidspunkter bogføres hovedstolen med et beløb, der
svarer til det beløb, hvoraf førstkommende terminsydelse skal
beregnes. Stk. 4. Restgælden opgøres til enhver tid på grundlag
af den restgæld, der var opgjort umiddelbart før den seneste
regulering med fradrag af forfaldne ydelser og eventuelle betalte
ekstraordinære afdrag med et tillæg af en forholdsmæssig del af
ændringen ved den nævnte regulering. Til det således beregnede
beløb lægges eventuelle ydelser, der ikke er betalt. Stk. 5.
Overstiger den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset
den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge det af
Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens
arbejdere, reguleres den bogførte hovedstol til brug for beregning
af ydelser for lån efter § 2, stk. 1, nr. 1, dog med den
halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks. Reguleringen
pr. 1. januar foretages i så fald på grundlag af timelønsindekset
for den foregående maj måned og reguleringen pr. 1. juli på
grundlag af timelønsindekset for den foregående november måned.
Sker der fald i et af de nævnte indekser, reguleres den bogførte
hovedstol efter dette indeks. Sker der fald i begge indekser,
reguleres den bogførte hovedstol efter det indeks, der falder
mest. Stk. 6. For jordbrugslån efter § 2, stk. 2, finder
reglerne i stk. 2-4 tilsvarende anvendelse, idet hovedstolen og
restgælden dog kun reguleres med 70 pct. af den halvårlige
procentvise ændring i nettoprisindekset, såfremt der ydes
afdragsbidrag efter § 2 a. Ved fald i nettoprisindekset reguleres
hovedstol og restgæld med hele faldets størrelse.
--/ Stk. 6. For de særlige jordbrugslån efter § 2, stk. 2, finder reglerne i stk. 2-4 tilsvarende anvendelse, idet hovedstolen og restgælden dog kun reguleres med 70 pct. af den halvårlige procentvise ændring i nettoprisindekset.
Stk. 7. Hver termin yder staten hvert af de långivende realkreditinstitutter et afdragsbidrag på 30 pct. af et beløb, der svarer til indeksreguleringen af obligationsrestgælden i foregående termin beregnet på grundlag af den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset.
/--
§ 4. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 3-7, og § 2, stk. 6, amortiseres
efter serielånsprincippet. For lån efter § 2, stk. 2, 3. pkt.,
sker amortisationen efter serielånsprincippet på kontantlånssiden.
Amortisationstiden kan højst andrage 301/2 år, for lån efter § 2,
stk. 1, nr. 3 og 4, dog højst 201/2 år.
--/ § 4. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 3-7, § 2, stk. 2, 3. pkt., og § 2, stk. 6, amortiseres efter serielånsprincippet. Amortisationstiden kan højst andrage 301/2 år, for lån efter
§ 2, stk. 1, nr. 3 og 4, dog højst 201/2 år.
/--
Stk. 2. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 1 amortiseres efter låntagerens
bestemmelse enten efter serielånsprincippet, og amortisationstiden
kan da højst andrage 251/2 år, eller efter reglerne i stk. 5-8.
Stk. 3. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 3-5,
amortiseres efter reglerne i stk. 9-12. Stk. 4. Ved første
termin betales alene et beløb, der svarer til rentebetalingen på
de obligationer, der danner grundlag for lånet. Stk. 5.
Størrelsen af de følgende terminsydelser fremkommer ved at gange
den regulerede hovedstol, jfr. § 3, stk. 2 og 5, med en
beregningsfaktor. Ved den anden terminsydelse på lånet udgør
beregningsfaktoren den halvårlige kontantlånsrentesats på lånet
med tillæg af 2 procentpoints. Ved de følgende terminsydelser
udgør den nævnte faktor beregningsfaktoren ved foregående termin
med et fradrag på 1/50 af kontantlånsrenten. Stk. 6. Låntagers
terminsbetaling kan dog ikke være mindre end rentebetalingen på
obligationerne. Stk. 7. Ved første termin betales ikke afdrag.
Afdraget ved de følgende terminer beregnes som en andel af
forskellen mellem terminsydelsen og instituttets rentebetaling på
de obligationer, der modsvarer lånet. Den nævnte andel svarer til
den andel, som den oprindelige hovedstol for lånet udgjorde af den
oprindelige hovedstol af de modsvarende obligationer. Stk. 8.
For lån efter § 2, stk. 1, nr. 1, ophører betaling af afdrag
senest efter 251/2 år, hvorefter restgælden af
realkreditinstituttet kan opsiges til indfrielse med 1 måneds
varsel. Restgælden, der forfalder ved opsigelse, er restgælden for
de modsvarende obligationer. Til indfrielse af restgælden kan der
ydes indekslån på grundlag af udstedelse af indeksobligationer.
Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom. Stk. 9.
Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 2-4, amortiseres ved
afdrag, der den første gang udgør 2,4 pct. af den regulerede
bogførte hovedstol. Afdraget forhøjes derefter to gange årligt pr.
1. januar og 1. juli med 75 pct. af de halvårlige procentvise
stigning i priserne, der er nævnt i § 3, stk. 2. Stk. 10.
Overstiger den halvårlige procentvise stigning i
nettoprisindekset, jfr. § 3, stk. 2, den halvårlige procentvise
stigning i indkomsterne ifølge det af Danmarks Statistik
offentliggjorte timelønsindeks for industriens arbejdere for den
tilsvarende maj henholdsvis november måned, forhøjes afdraget
efter stk. 9 dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise
stigning i sidstnævnte indeks. Stk. 11. Sker der fald i
timelønsindekset, reguleres afdraget efter stk. 9 efter dette
indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det halvårlige
procentvise fald. Stk. 12. For de i stk. 9 nævnte lån ophører
betaling af afdrag senest efter 351/2 år, hvorefter restgælden af
realkreditinstituttet kan opsiges til indfrielse med 1 måneds
varsel. Restgælden, der forfalder ved opsigelse, er restgælden for
de modsvarende obligationer. Til indfrielse af retgælden kan der
ydes indekslån på grundlag af indeksobligationer. Boligministeren
fastsætter nærmere bestemmelser herom. Stk. 13. For jordbrugslån
efter § 2, stk. 2, beregnes debitors rentebetaling ved at gange
den halvårlige kontantlånsrentesats med et beløb svarende til
kontantlånsrestgælden i foregående termin reguleret med den
halvårlige procentvise ændring i nettoprisindekset. For lån,
hvortil der ydes afdragsbidrag efter § 2 a, reduceres dette beløb
i de første 15 år af lånets løbetid med et beløb svarende til 30
pct. af den procentvise stigning i nettoprisindekset ganget med
forskellen mellem kontantlånsrentesatsen gange
kontantlånsrestgælden i foregående termin og
obligationsrentesatsen gange obligationsrestgælden i foregående
termin. Ved fald i nettoprisindekset foretages denne reduktion dog
ikke.
--/ Stk. 13. For lån efter § 2, stk. 2, beregnes debitors rentebetaling ved at gange den halvårlige kontantlånsrentesats på lånet med et beløb svarende til restgælden i foregående termin reguleret med den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset.
/--
Stk. 14. Lån efter § 2, stk. 2, refinansieres ved ejerskifte ved
realkreditinstituttets salg af den fornødne mængde obligationer i
en på refinansieringstidspunktet åben serie. I forbindelse med
refinansiering kan de ved lånets optagelse solgte obligationer
udtrækkes til pari. De ved lånenes optagelse udstedte pantebreve
indestår således på sådanne vilkår, at køberen af ejendommen
stilles, som om nye lån efter § 2, stk. 2, optages med bevarelse
af den hidtidige prioritetsstilling. For stående lån skal der ske
refinansiering senest 301/2 år efter lånoptagelsen eller den
seneste refinansiering. Stående lån forfalder ved væsentlige
indskrænkninger i produktionsgrundlaget for bedriften. 1.-5. pkt.
kan ikke fraviges ved aftale. Stk. 15. Hensidden i uskiftet bo
betragtes ikke som ejerskifte efter stk. 14. Stk. 16. Lån kan
ekstraordinært indfries helt eller delvis med obligationer, hvis
regulerede værdi, jfr. § 5, stk. 2, svarer til lånets regulerede
obligationsrestgæld. Obligationerne skal være fra samme serie
(afdeling), aldersklasse og rentefodsafdeling som dem, hvormed
lånet er ubetalt.
Obligationerne
§ 5. Indeksobligationerne skal have en påtrykt rente på 21/2 pct.
p.a. Boligministeren kan dog fastsætte en anden påtrykt rente.
Stk. 2. Obligationernes påtrykte værdi reguleres efter reglerne i
§ 3, stk. 2. Stk. 3. Låntagernes pantebreve til instituttet, der
tjener som sikkerhed for instituttets forpligtelser, skal være
udstedt på sådanne vilkår,at de gennemsnitligt afgiver fornøden
dækning for instituttets løbende forpligtelser. Stk. 4. For
obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, og §
2, stk. 6, skal amortisationen senest være tilendebragt efter
301/2 år. For lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, skal
amortisationen af obligationerne senest være tilendebragt efter
201/2 år. Stk. 5. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2,
stk. 1, nr. 1, sker amortisationen senest efter 251/2 år. Stk.
6. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 2,
og § 2, stk. 3-5, sker amortisationen i takt med nedbringelsen af
restgælden på låntagernes pantebreve, jfr. § 4, stk. 9-11, dog
senest efter 351/2 år. Stk. 7. Særlige jordbrugslån efter § 2,
stk. 2, finansieres ved salg af obligationer i samme
obligationsserie. Amortisationen sker gennem udtrækninger til et
beløb svarende til summen af debitors ydelser, jfr. § 4, stk. 1 og
13, og statens afdragsbidrag, jfr. § 3, stk. 7, med fradrag af
rentebetalingen på obligationer, gennem udtrækninger i forbindelse
med refinansiering, jfr. § 4, stk. 14, samt i forbindelse med hel
eller delvis indfrielse af lånene, jfr. § 4, stk. 14 og 16.
Amortisationen af obligationerne skal senest være tilendebragt
efter 301/2 år.
--/ . . . , samt i forbindelse med hel eller delvis indfrielse af lånene, jfr. § 4, stk. 14 og 15 . . .
/--
Almindelige regler
§ 6. §§ 8 og 9, stk. 1 og 2, 2. og 3. pkt., jfr. 1. pkt., §§ 10, 11
og 12, 1. pkt., §§ 16, 16 a og 17, stk. 2, §§ 18 og 19 samt §§
21-23 og §§ 24 og 25 i lov om realkreditinstitutter finder
tilsvarende anvendelse på realkreditinstitutters udlånsvirksomhed
efter nærværende lov.
--/ § 6. §§ 8 og 9, stk. 1 og 2, 2. og 3. pkt., jfr. 1. pkt.,
§§ 10, 11 og 12, 1. pkt., §§ 16 og 17, stk. 2, §§ 18 og 19 samt §§ 21-23 og §§ 24 og 25 i lov om realkreditinstitutter finder tilsvarende anvendelse på realkreditinstitutters udlånsvirksomhed efter nærværende lov.
/--
§ 7. Såfremt ledelsen i et realkreditinstitut ikke overholder
bestemmelserne i denne lov eller instituttets vedtægter eller den
efter boligministerens skøn væsentligt tilsidesætter hensynet til
obligationernes sikkerhed, kan boligministeren bestemme, at
realkreditinstituttet skal træde i likvidation.
§ 8. Boligministeren kan godkende, at lovens bestemmelser fraviges i
det omfang, det er påkrævet i forbindelse med långivning på
Færøerne.
§ 9. Boligministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
§ 10. §§ 1-3 og § 5 i lov om et finansieringsinstitut for
landbrugsejendomme m.v. finder tilsvarende anvendelse på Dansk
Landbrugs Realkreditfonds udlånsvirksomhed efter nærværende lov.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 11. Loven træder i kraft den 1. april 1982. Stk. 2. Lån, der er
ydet efter 1. oktober 1979 til opførelse med salg for øje af
parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse og ejerlejligheder til
helårsbeboelse, og hvor ejendommen endnu ikke er endelig
overdraget ved tinglyst skøde, kan omberegnes og berigtiges til
lån efter § 2, stk. 1, nr. 1. Ansøgningen skal være indgivet til
realkreditinstituttet inden 1. januar 1983. Stk. 3. Lån, der er
ydet til opførelse af parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse og
ejerlejligheder til helårsbeboelse, kan, hvor byggearbejdet er
påbegyndt efter den 24. april 1981, ligeledes omberegnes og
berigtiges til lån efter § 2, stk. 1, nr. 1. Ansøgning skal være
indgivet til realkreditinstituttet inden 1. januar 1983. Stk. 4.
Lån, der er ydet til opførelse af almennyttigt boligbyggeri, og
hvortil der efter den 1. oktober 1979 er givet tilsagn om støtte
efter reglerne i lov om boligbyggeri, kan omberegnes og berigtiges
til lån efter § 2, stk. 1, nr. 2, såfremt der til byggeriet ydes
rentebidrag i medfør af lov om offentlig støtte til
indeksfinansieret boligbyggeri og om ændring af lov om
boligbyggeri. Ansøgning skal være indgivet til
realkreditinstituttet inden 1. juli 1982. Stk. 5. I tiden indtil
det tidspunkt, hvor indeksobligationerne foreligger, kan der
udstedes interimsbeviser. Når indeksobligationerne foreligger,
skal interimsbeviserne ombyttes til indeksobligationer med samme
påtrykte værdi og samme vilkår. Inden for samme tidsrum kan
realkreditinstitutterne anvende egne midler, herunder midler fra
reservefondene, til køb af interimsbeviser.
§ 12. Loven gælder ikke for Grønland. Stk. 2. Dansk Landbrugs
Realkreditfond kan dog ikke yde lån på Færøerne efter denne lov.
----
§ 2 i lov nr. 193 af 25. maj 1983 er sålydende:
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
(Loven trådte i kraft den 1. juni 1983).
----
§ 4 i lov nr. 247 af 6. juni 1985 er sålydende:
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af boligministeren.
----
Bilag 2
I dette bilag er (markeret med --/ og /--) indsat den gældende
formulering af de bestemmelser i lov om realkreditinstitutter, der
berøres af lovforslaget
1. § 10, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således:
»45 pct. for ejendomme til landbrug, skovbrug, gartneri og
frugtplantager, dog 70 pct., hvis der samtidig ydes størst muligt
jordbrugslån efter lov om indeksregulerede realkreditlån eller
jordbrugslån på mindst 20 pct. af ejendommens værdi.«.
--/ § 10. Når højere lånegrænser ikke gælder efter stk. 2-12, skal lån med tillæg af foranstående behæftelser have sikkerhed inden for følgende procent af ejendommens værdi:
1) 35 pct. for ejendomme til industri og håndværk.
2) 45 pct. for ejendomme til landbrug, skovbrug, gartneri og frugtplantager, dog 70 pct., hvis lånet ydes samtidig med lån efter § 2, stk. 2, i lov om indeksregulerede realkreditlån. Lån ud over en lånegrænse på 45 pct. kan dog ikke ydes som lån efter § 2, stk. 1, nr. 5, eller § 2, stk. 6, i lov om indeksregulerede realkreditlån.
3) 40 pct. for øvrige ejendomme. Stk. 2. - -
/--
2. Efter § 16 indsættes som ny paragraf:
»§ 16 a. Lån i landbrugsejendomme m.v., der er ydet samtidig med
jordbrugslån efter lov om indeksregulerede realkreditlån, og som
på belåningstidspunktet er ydet udover 45 pct. af ejendommens
værdi, forfalder til indfrielse, hvis jordbrugslånet indfries
ekstraordinært helt eller delvis. I pantebrevet skal optages
bestemmelse herom.«.
3. I § 23, stk. 1, ændres »stk. 2-7«, til: »stk. 2-8«.
4. I § 23, stk. 3, ændres »§ 10, stk. 1« til: »§ 10, stk. 1, nr. 1 og
3«, og efter »obligationsmasse« indsættes: », jfr. dog stk. 4«.
5. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:
»Stk. 4. Reserverne for lån i de i § 10, stk. 1, nr. 2, nævnte
ejendomme, som ydes inden for en lånegrænse på 45 pct. af
ejendommens værdi, eller som ydes som jordbrugslån efter lov om
indeksregulerede realkreditlån, skal i de i stk. 2 omhandlede
institutter til enhver tid udgøre mindst 21/2 pct. af den
cirkulerende obligationsmasse.« Stk. 4-8 bliver herefter 5-9.
6. I § 23, stk. 4, som bliver stk. 5, indsættes efter »§ 10, stk.
1,»: »samt for lån, der efter § 10, stk. 1, nr. 2, helt eller
delvis ydes udover 50 pct. af ejendommens værdi,».
7. I § 23, stk. 5, som bliver stk. 6, ændres »stk. 3,» til: »stk. 3
og 4,».
8. I § 23, stk. 6, som bliver stk. 7, ændres »stk. 4,», til: »stk.
5,».
9. I § 23, stk. 7, som bliver stk. 8, ændres »stk. 3-6,» til: »stk.
3-7,».
10. I § 23, stk. 8, som bliver stk. 9, ændres »stk. 2-6,» til: »stk.
2-7,».
--/ § 23. Instituttets forpligtelser skal udover sikkerheden efter § 20 være sikret efter reglerne i stk. 2-7. Stk. 2. I institutter, hvor låntagerne er solidarisk ansvarlige for instituttets forpligtelser, omfatter den enkelte låntagers solidariske ansvar et beløb, der for lån, der ydes inden for de i § 10, stk. 1, nævnte lånegrænser, svarer til 2/3 af lånets hovedstol, og som for lån ud over disse lånegrænser svarer til hele lånets hovedstol. For lån, der ydes inden for de i § 10, stk. 1, nævnte lånegrænser, hæfter låntagere alene med deres pantsatte ejendomme for det i 1. pkt. nævnte beløb. Til fyldestgørelse af det solidariske ansvar opkræves der ekstraordinære bidrag til instituttets reserver, såfremt disse ikke har den i loven eller vedtægterne fastsatte størrelse. Stk. 3. Reserverne for lån, der ydes inden for de lånegrænser, der er nævnt i § 10, stk. 1, skal i de i
Stk. 2 omhandlede institutter til enhver tid udgøre mindst 21/2 pct. af den cirkulerende obligationsmasse. Stk. 4. Reserverne for lån ud over de lånegrænser, der er nævnt i § 10, stk. 1, skal i de i stk. 2 omhandlede institutter til enhver tid udgøre mindst 5 pct. af den cirkulerende obligationsmasse. Stk. 5. I institutter, hvor låntagerne ikke er solidarisk ansvarlige for instituttets forpligtelser, skal garantikapital og reserver for lån i de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, til enhver tid udgøre mindst 5 pct. af den cirkulerende obligationsmasse. Stk. 6. I institutter, hvor låntagerne ikke er solidarisk ansvarlige for instituttets forpligtelser, skal garantikapital og reserver for lån i de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, til enhver tid udgøre mindst 10 pct. af den cirkulerende obligationsmasse. Stk. 7. Ved opgørelsen af et instituts forpligtelser efter stk. 3-6 bortses fra lån, der er sikret ved stats- eller kommunegaranti eller anden uomtvistelig god sikkerhed. Stk. 8. Boligministeren bemyndiges til at fravige de i stk. 2-6 fastsatte krav til reserver, så længe de ikke kan opfyldes uden forhøjelse af låntageres bidrag eller indskud.
/--
Bilag 3
Folketingsforhandlinger vedrørende lov om indeksregulerede
realkreditlån og lov om realkreditinstitutter:
Om folketingets behandling af lov om indeksregulerede realkreditlån,
jfr. lovbekendtgørelse nr. 317 af 1. juli 1983 som ændret ved lov
nr. 247 af 6. juni 1985, henvises til følgende spaltenumre i
folketingstidende:
Folketingsåret 1981-82: 2. samling: 689, 970, 2969, A 1535, B 137,
269, C 127.
Folketingsåret 1982-83: 10088, 11005, 11280, A 4025, B 1419, C 417.
Folketingsåret 1984-85: 7976, 8763, 10774, 11061.
Om folketingets behandling siden folketingsåret 1980-81 af lov om
realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 367 af 1. august
1985 som ændret ved lov nr. 579 af 19. december 1985, henvises til
følgende spaltenumre i folketingstidende:
Folketingsåret 1980-81: 65, 342, 939, 1378, 4514, 5094, 5410, 5750,
7994, 8443, 8830, A 27, 2855, 4407, b 15, 91, 317, 501, C 5, 323,
455.
Folketingsåret 1981-82: 1. samling: 64, 369, 370, 750, A 757, B 155.
2. samling: 364, 578, 657, 1419, 1939, 8028, 8418, 8813, 9070, A
983, B 43, C 39.
Folketingsåret 1982-83: 3314, 4096, 5564, 5957, 10410, 11609, 12017,
A 1697, 4075, B 915, 1541, C 235, 513.
Folketingsåret 1983-84: 2. samling: 276, 1795, 2272, A 1, B 143, C
55.
Folketingsåret 1984-85: 8060, 8068, 8448, 8497, 8902, 9202, 9247,
9558, 9778, 10638, 10800, 11070, 11072.
Folketingsåret 1985-86: 3633, 3870, 4050.