Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00134@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om ejerlejligheder, jfr. lovbekendtgørelse nr. 455 af 10.

august 1982, foretages følgende ændring:

§ 10, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., affattes således:

»2. Bygninger, der ikke indeholder andre lejligheder eller rum end 2

beboelseslejligheder med tilhørende sædvanlige udenomsrum, når en

landinspektør med beskikkelse attesterer, at hver enkelt

ejerlejlighed til beboelse opfylder kravene i litra a-e og

bygningen ifølge erklæring fra bygningsmyndigheden opfylder

kravene i litra f-i.«

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Opdeling efter de før lovens ikrafttræden gældende regler vil dog

kunne ske, når en landinspektør over for tinglysningsdommeren

attesterer, at ejeren inden 15. maj 1986 havde anmodet en

landinspektør om den til opdeling i ejerlejligheder fornødne

attestation. Det er yderligere en betingelse, at ejeren inden 15.

maj 1986 fysisk på ejendommen har iværksat arbejder, der eventuelt

er fornødne til opfyldelse af kravene i lovens § 10, stk 1. nr. 2,

litra a-f.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 413

§ 1

I lov om ejerlejligheder, jfr. lovbekendtgørelse nr. 455 af 10.

august 1982, foretages følgende ændringer:

1. § 3 affattes således:

»§ 3. Ejerlejligheder kan kun oprettes i nyopførte ejendomme, der i

deres helhed opdeles i ejerlejligheder.

Stk. 2. Ved en nyopført ejendom forstås i denne lov enten en ejendom,

hvis fundamentering er påbegyndt efter 1. juli 1985, men hvis

færdiggørelse ikke er afsluttet ved tidspunktet for denne lovs

ikrafttræden, eller en ejendom, hvis fundamentering endnu ikke er

påbegyndt. Boligministeren fastsætter de nærmere regler om, hvilke

ejendomme der er omfattet.

Stk. 3. Såfremt opdelingen i ejerlejligheder i en nyopført ejendom

ikke finder sted senest 3 måneder efter udstedelsen af

byggeattest, kan opdeling ikke finde sted.

2. § 10 affattes således:

»§ 10. Loven finder anvendelse på bygninger, der lovligt er opdelt i

ejerlejligheder i henhold til tidligere lovgivning.

Stk. 2. Opdeling af en nyopført ejendom i ejerlejligheder

forudsætter, at følgende krav er opfyldt:

a. Hver enkelt beboelseslejligheds etageareal som ejerlejlighed udgør

mindst 26 m2.

b. Lejligheden omfatter et køkken på mindst 7 m2 nettoetageareal.

c. Lejligheden omfatter et badeværelse på mindst 2,5 m2

nettoetageareal.

d. Lejligheden er forsynet med el og dens køkken og badeværelse med

indlagt koldt og varmt vand og afløb for spildevand. Lejligheden

skal indeholde mindst 1 wc-rum, og dette skal være forsynet med

håndvask.

e. Lejlighedens opvarmning sker fra et fælles varmeanlæg i eller uden

for bygningen eller ved gas eller el i samtlige beboelsesrum.

f. Det totale varmetab for beboelseslejligheder skal være nedbragt

til et niveau, der svarer til kravene i bygningsreglementet af

1982. Boligministeren fastsætte nærmere regler herom.

Kommunalbestyrelsen påser, at kravene er opfyldt.

Stk. 3. Loven anvendes ikke på:

1. Landbrugsejendomme, jfr. lov om landbrugsejendomme.

2. Ejendomme, som er opført til brug for medlemmer eller til udleje

af almennyttige boligselskaber, jfr. kapitel II i lov om

boligbyggeri.

3. Ejendomme, der tilhører private andelsboligforeninger.«

3. Efter § 10 indsættes som ny paragraf:

»§ 10 a. Er en bygning på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden

opdelt i ejerlejligheder, og er der i ejendommen mindst 1

beboelseslejlighed, som ikke er beboet af lejlighedernes ejere,

men udlejet til lejere, kan et flertal af lejerne kræve, at de af

lejerne beboede ejerlejligheder under et betragtes som en

udlejningsejendom.

Stk. 2. Såfremt et flertal af lejerne har fremsat krav efter reglerne

i stk. 1, kan de på dette tidspunkt udlejede lejligheder kun

sælges til en af lejerne oprettet almennyttig andelsboligforening.

Stk. 3. Den almennyttige andelsboligforening har forkøbsret til de

øvrige ejerlejligheder i ejendommen.

Stk. 4. Et krav efter stk. 1 skal anmeldes til kommunalbestyrelsen,

der skal påse, at reglerne i denne paragraf overholdes.

Stk. 5. Sælges en ejerlejlighed i strid med disse regler, er handelen

ugyldig. En sådan overtrædelse af reglerne kan endvidere straffes

med bøde eller hæfte.«

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Det såkaldte ejerlejlighedsstop løste ikke alle problemerne, idet der

fortsat er huller i bestemmelserne om dette stop. Lovforslagets

formål er først og fremmest at lukke disse huller: konsekvent

stop for udstykning uanset ejendommens alder eller status (med

undtagelse af nyopførte ejendomme), hvorved udstykning i fredede

og tidligere kondemnerede ejendomme totalt udelukkes.

Dette er så meget mere påtrængende, som der på det sidste er dukket

endnu et alvorligt smuthul op, nemlig den såkaldte Århus-fidus

(omtalt i dagbladet Information den 7. januar 1986), der gør det

muligt at forvandle en blandet ejendom med f.eks. 4

erhvervslejligheder og 2 beboelseslejligheder til en udstykket

ejerlejlighedsejendom med 6 ejerlejligheder. Eksisterende værelser

vil også kunne indgå i en sådan udstykning.

Et andet tilbageværende hovedproblem i forbindelse med

ejerlejlighederne er, at titusinder af lejligheder, der nåede at

blive udstykket, men som ejerne ikke har kunnet sælge, skal

tilbageføres til udlejningsbyggeriet, d.v.s. tilbagestykkes.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der kan sikre dette.

Lovforslaget er med enkelte ændringer en genfremsættelse af et i

folketingsåret 1984-85 fremsat lovforslag, jfr. Folketingstidende

1984-85, tillæg A sp. 1347, tillæg B sp. 1283 og forhandlingerne

sp. 1860, 2991 og 9582.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Bestemmelserne i forslaget skal sikre, at al udstykning af

ejerlejligheder ophører med en enkelt undtagelse. Undtagelsen

består i, at det fortsat skal kunne lade sig gøre at udstykke

nyopførte bygninger.

Til nr. 2

Forslaget indeholder mindst de samme krav til ejerlejlighedernes

standard m.v., som hidtil har været gældende.

Til nr. 3

En meget stor del af de titusinder af udstykkede, men usolgte

ejerlejligheder findes i ejendomme, som blev opkøbt eller af

ejeren udstykket i spekulationsøjemed i 1970erne, men hvor det

ikke siden er lykkedes ejeren at sælge lejlighederne. Se i øvrigt

herom hr. Estrups helt korrekte bemærkninger om disse forhold

(Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp. 435).

På lidt længere sigt bør alle ejerlejlighedsejendomme tilbagestykkes,

og det rigtige tidspunkt for dette må nok være samtidig med

gennemførelsen af en generel omlægning af ejerboligbeskatningen,

hvor hovedelementet er afviklingen af ejerboligfradraget. I den

forbindelse bør der fastsættes regler, der muliggør disse

ejendommes overgang til almennyttigt byggeri.

Tilbagestykningen af de ovennævnte usolgte ejerlejligheder må

imidlertid omgående i gang.

Forslaget indebærer, at et flertal af lejerne i ejendommen kan sikre,

at disse udlejede lejligheder kun kan sælges til en almennyttig

andelsboligforening oprettet af lejerne. Alt andet salg af de

udlejede lejligheder er dermed standset, og ejeren/ejerne af de

usolgte ejerlejligheder må så vælge enten at opretholde den

nuværende tilstand, hvor disse lejligheder så under et betragtes

som en udlejningsejendom, eller nå til enighed med den

almennyttige andelsboligforening om betingelserne for et salg af

lejlighederne til boligforeningen.

Dermed stilles lejerne jo i en sådan situation, at de kan hindre, at

ejeren/ejerne løber med spekulationsgevinster, og i de ejendomme,

hvor der er mange usolgte ejerlejligheder, vil det formentlig være

i ejerens interesse at opnå en salgsaftale med boligforeningen

fremfor at beholde ejendommen som udlejningsejendom.

Versioner

1. 1988-05-21