1985 LSF 135 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMILJØ I GRØNLAND
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00135@1988-05-21/da
Indhold
Kapitel 1
Formål og område
§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe
1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i
overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i det
grønlandske samfund, og
2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og
sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets
organisationer og vejledning og kontrol fra arbejdstilsynet.
§ 2. Loven omfatter arbejde i Grønland for en arbejdsgiver.
Stk. 2. Undtaget er
1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning,
2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af
arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden, jfr. dog § 46,
stk. 1, 2. pkt.,
3) arbejde, der udføres i den ansattes hjem,
4) arbejde, der udføres af militære og kan henregnes til egentlig
militærtjeneste, og
5) jagt og fangst.
Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres
for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2, nr.
1-4:
1) § 15 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 24-30 om
leverandører m.fl. og § 31 om bygherrer m.v.,
2) §§ 32-33 om arbejdets udførelse,
3) §§ 36-37 om tekniske hjælpemidler,
4) §§ 38-39 om stoffer og materialer,
5) § 46, stk. 2, om lavalder ved farligt arbejde.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan bestemme, at der for militære områder
og anlæg skal gælde særlige regler om arbejdsmiljø.
§ 3. Loven gælder kun for luftfart for så vidt angår arbejde på
landjorden.
Stk. 2. Loven gælder kun for søfart og fiskeri for så vidt angår
1) lastning og losning af skibe, herunder fiskefartøjer,
2) værftsarbejde om bord i skibe og arbejde, der må ligestilles
hermed.
Kapitel 2
Virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejde
Personlig kontakt
§ 4. I virksomheder med 1-9 ansatte skal virksomhedens arbejde for
sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem
arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jfr. § 18, og de øvrige
ansatte. Arbejdsministeren kan dog give regler om opbygning af en
sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særlig påkrævet.
Sikkerhedsorganisation
§ 5. I virksomheder, som beskæftiger 10 ansatte eller derover, skal
virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.
Stk. 2. Arbejdslederen for et arbejdsområde skal sammen med
sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for det
pågældende arbejdsområde.
Stk. 3. Hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, er denne tillige
sikkerhedsrepræsentant. Er der flere tillidsrepræsentanter inden
for området, vælger disse imellem sig en sikkerhedsrepræsentant. I
andre tilfælde vælger de ansatte en sikkerhedsrepræsentant for
hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen.
Sikkerhedsrepræsentanten repræsenterer de ansatte i spørgsmål om
sikkerhed og sundhed.
Stk. 4. Arbejdslederområder med få ansatte eller få
arbejdsmiljøproblemer kan arbejdstilsynet fritage for kravet om
særskilt sikkerhedsgruppe.
§ 6. I virksomheder, der beskæftiger 20 ansatte eller derover, skal
der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet
en eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller
gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig
repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere
sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2
medlemmer og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2
medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller
en ansvarlig repræsentant for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget
skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol
med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden.
Stk. 2. Den tilsynsførende fra arbejdstilsynet skal ved besøg i
virksomheden normalt træde i forbindelse med virksomhedens ledelse
og vedkommende sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og
repræsentanter for sikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til at
forelægge spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for
arbejdstilsynet.
§ 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for opbygning og
funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed,
herunder regler
1) om valg af sikkerhedsrepræsentanter,
2) om sikkerhedsrepræsentanternes rettigheder og pligter,
3) om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om
disses opgaver,
4) om uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer samt
5) om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.
Stk. 2. For fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis
vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at
opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i denne lov, kan
arbejdsministeren gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe
dem efter de særlige forhold.
§ 8. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af
sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget får en efter forholdene
rimelig tid til rådighed til at varetage deres pligter i
sikkerhedsarbejdet.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal give såvel sikkerhedsudvalgets som
sikkerhedsgruppernes medlemmer lejlighed til at erhverve sig den
fornødne viden om eller uddannelse i sikkerhedsmæssige spørgsmål.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgrupperne og
sikkerhedsudvalget lejlighed til at deltage i planlægningen for så
vidt angår spørgsmål om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Stk. 4. I virksomheder, hvor der i medfør af § 5 er oprettet en eller
flere sikkerhedsgrupper, men ikke skal oprettes sikkerhedsudvalg
efter § 6, skal arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som hører
under et sikkerhedsudvalg, varetages effektivt i samarbejde med
sikkerhedsgruppen eller -grupperne.
§ 9. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved sikkerhedsrepræsentantens
hverv og godtgør sikkerhedsrepræsentanten tab af indtægt, herunder
udgifter og indtægtstab i forbindelse med nødvendig deltagelse i
sikkerhedskurser m.v. Det samme gælder for arbejdslederens
nødvendige deltagelse i sikkerhedskurser m.v.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at staten
yder tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne ved
uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer.
Stk. 3. Medlemmerne af sikkerhedsorganisationen er beskyttet mod
afskedigelse og anden forringelse af deres forhold på samme måde
som tillidsrepræsentanter og talsmænd inden for vedkommende eller
tilsvarende faglige område.
Stk. 4. Uoverensstemmelser om de i stk. 1 og 3 nævnte forhold,
herunder spørgsmål om, hvilke regler der finder anvendelse, og om
brud på eller fortolkning af reglerne, afgøres ved fagretlig
behandling eller, hvor dette ikke er muligt, ved domstolene.
§ 10. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal
stille sagkyndig bistand til rådighed for sikkerhedsarbejdet, hvor
hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det.
Kapitel 3
Almindelige regler
Arbejdsgiveren
§ 11. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Der henvises her
særlig til:
1) kapitel 4 om arbejdets udførelse,
2) kapitel 5 om arbejdsstedet,
3) kapitel 6 om tekniske hjælpemidler og
4) kapitel 7 om stoffer og materialer.
§ 12. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn
med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt.
§ 13. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og
sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal desuden sørge for, at de ansatte får
nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri
måde.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
arbejdsgiverens pligter efter stk. 1 og 2.
§ 14. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejde om sikkerhed og
sundhed efter kapitel 2 kan finde sted, samt deltage i
samarbejdet.
§ 15. Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme
arbejdssted, og alle, der er beskæftiget på samme arbejdssted,
skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle
beskæftigede.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om dette
samarbejde.
§ 16. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes
sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd inden for vedkommende
område bekendt med de påbud, som arbejdstilsynet eller den i § 57
nævnte myndighed eller institution skriftligt har givet.
Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre
sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd, der fremsætter anmodning
om at blive gjort bekendt med påbudet.
Stk. 2. Hvis der på en arbejdsplads hverken er
sikkerhedsrepræsentanter eller tillidsmænd, skal de ansatte gøres
bekendt med afgivne påbud efter stk. 1, 1. pkt.
§ 17. Når arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i
øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage
undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt ved særligt
sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds-
og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Stk. 2. Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger
af arbejdsgivere om forhold af arbejdsmiljømæssig betydning. I
tilfælde af offentliggørelse af statistikken må navn eller firma
ikke nævnes.
Arbejdslederen
§ 18. Ved arbejdslederen forstås den, hvis arbejde udelukkende eller
i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller
føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.
§ 19. Arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene
sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for den
pågældendes arbejdsområde. Arbejdslederen skal herunder påse, at
de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og
sundhed, virker efter deres hensigt.
Stk. 2. Bliver en arbejdsleder bekendt med fejl eller mangler, som
kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal den pågældende
sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges ved
arbejdslederens indgriben på stedet, skal denne straks gøre
arbejdsgiveren bekendt med forholdet.
§ 20. Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og
sundhed, jfr. kapitel 2, § 15 og § 31.
Ansatte
§ 21. De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds-
og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres
arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at
fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.
Stk. 2. Bliver de ansatte opmærksomme på fejl eller mangler, som kan
forringe sikkerheden eller sundheden, og som de ikke selv kan
rette, skal de meddele det til et medlem af sikkerhedsgruppen,
arbejdslederen eller arbejdsgiveren.
Stk. 3. Den, som for at udføre et arbejde såsom reparation eller
installation midlertidigt må fjerne en sikkerhedsforanstaltning,
skal påse, at denne umiddelbart efter arbejdsprocessens afslutning
sættes på plads, eller at anden lige så sikker
beskyttelsesforanstaltning foretages.
§ 22. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed,
jfr. kapitel 2.
§ 23. De, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere
lader arbejde udføre, skal rette sig efter de regler, der gælder
for virksomhedernes samarbejde, jfr. §§ 15 og 31, foruden efter de
regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre.
Stk. 2. De, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette
sig efter de regler om sikkerhed og sundhed, der gælder for denne
virksomhed, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde,
de skal udføre.
Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl.
§ 24. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner,
maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater,
redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at
genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er
forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter
deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed,
jfr. kapitel 6. Nødvendige og let forståelige anvisninger om brug,
vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved
leveringen.
Stk. 2. Overdrages eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler
til videresalg, udlejning eller udlån, gælder samme pligter.
Stk. 3. Når arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i
øvrigt giver anledning dertil, skal importøren eller fremstilleren
lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt
ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om det tekniske
hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Stk. 4. Når arbejdstilsynet forlanger det, skal importøren eller
fremstilleren oplyse om den afsatte mængde af et teknisk
hjælpemiddel, som kan være farligt for sikkerhed eller sundhed.
§ 25. Enhver maskine, der udleveres eller udstilles i Grønland, skal
være forsynet med fremstillerens eller for importerede maskiners
vedkommende importørens navn og adresse eller med anden markering,
som gør det let at identificere fremstilleren, henholdsvis
importøren.
§ 26. Den, der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller
hovedreparerer et teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de
sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, der gælder for
hjælpemidlet, er opfyldt.
Stk. 2. Hvis en reparation kun berører en eller nogle dele af det,
der repareres, skal reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige
forskrifter og anvisninger, som gælder for delene, er opfyldt.
Bliver reparatøren under sit arbejde opmærksom på andre fejl eller
mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal han gøre ejeren
eller brugeren bekendt med dem.
§ 27. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et
produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i
projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets
udførelse og driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det
samme gælder den, der fører tilsyn med et sådant projekt eller
rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold.
§ 28. Reglerne i §§ 24, 25, 27 og 29, stk. 2, gælder også for
leverandører m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber, der
kan være farlige for sikkerhed eller sundhed.
§ 29. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 24-28
omhandlede forhold.
Stk. 2. Reglerne i §§ 24-28 fritager ikke brugeren for forpligtelser
efter loven.
§ 30. Når særlige forhold foreligger, kan arbejdsministeren fastsætte
regler eller træffe bestemmelser, der fraviger kravene i §§ 24-28.
Sådanne bestemmelser kan endvidere i enkelttilfælde, når særlige
forhold foreligger, træffes af arbejdstilsynet.
Bygherrer m.v.
§ 31. Ved bygge- og anlægsvirksomhed, som udføres af mere end 10
personer, skal bygherren eller en person, som han overdrager det
til, samordne de foranstaltninger til fremme af de beskæftigedes
sikkerhed og sundhed, der skal udføres af arbejdspladsens
forskellige arbejdsgivere.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Kapitel 4
Arbejdets udførelse
§ 32. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at
det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller
sundhedsmæssig betydning, skal følges, medmindre arbejdsministeren
bestemmer andet.
§ 33. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om de krav, der
skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt
planlagt, tilrettelagt og udført, herunder
1) om forbud mod særlig farlige arbejder, arbejdsprocesser og
arbejdsmetoder,
2) om personlige værnemidler og særligt arbejdstøj,
3) om, at arbejder, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller
sygdom, herunder sprængningsarbejder, kun må udføres af personer,
der har erhvervet bevis for en nærmere angivet uddannelse eller
aflagt en prøve, samt
4) om, at der, hvor hensynet til sikkerhed eller sundhed kræver det,
skal udarbejdes planer over arbejdsgang, arbejdsprocesser og
arbejdsmetoder, og at sådanne planer og ændringer i dem skal
forelægges arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de
bringes til udførelse.
Stk. 2. Der kan i reglerne anvendes henvisninger til normer og
standarder, når disse angives entydigt, herunder med datering.
Kapitel 5
Arbejdsstedet
§ 34. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller
sundhedsmæssig betydning, skal følges, medmindre arbejdsministeren
bestemmer andet.
§ 35. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning af faste,
midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om
særlige foranstaltninger i forbindelse med bjergværksdrift.
Stk. 2. Der kan i reglerne anvendes henvisninger til normer og
standarder, når disse angives entydigt, herunder med datering.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan desuden fastsætte regler om,
1) at projekter og lignende til opførelse eller ombygning af
virksomheder skal forelægges arbejdstilsynet til udtalelse, før de
bringes til udførelse,
2) at planer om indretning eller ændring af lokaler, tekniske anlæg
m.v. skal forelægges arbejdstilsynet til udtalelse eller
godkendelse, før de bringes til udførelse, og
3) at bygninger, lokaler, arealer m.v. ikke må udlejes til
erhvervsvirksomhed, før spørgsmålet, om lokalerne m.v. kan
anvendes til det påtænkte formål, har været forelagt
arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse.
Kapitel 6
Tekniske hjælpemidler
§ 36. Tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes
således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt
forsvarlige. Reglerne om anvendelse gælder også for
vedligeholdelse, rengøring, reparation og lignende.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller
sundhedsmæssig betydning, skal følges, medmindre arbejdsministeren
bestemmer andet.
§ 37. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om tekniske
hjælpemidler, herunder om,
1) at fremstilling, import, overdragelse, overladelse, udstilling
eller anvendelse af særlig farlige tekniske hjælpemidler skal være
forbudt,
2) at planer for konstruktion, udførelse og opstilling af tekniske
hjælpemidler skal forelægges arbejdstilsynet til udtalelse eller
godkendelse,
3) at et teknisk hjælpemiddel skal godkendes af arbejdstilsynet, før
det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug,
4) at et teknisk hjælpemiddel skal anmeldes til arbejdstilsynet eller
underkastes afprøvning eller andre kontrolundersøgelser, herunder
periodiske, og
5) at tekniske hjælpemidler skal være forsynet med mærkning, som gør
det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren,
eller konstatere de anvendte materialers tekniske data, art og
oprindelse, samt godkendelser, afprøvninger eller andre forhold af
betydning for arbejdsmiljøet.
Stk. 2. Der kan i reglerne anvendes henvisninger til normer og
standarder, når disse angives entydigt, herunder med datering.
Kapitel 7
Stoffer og materialer
§ 38. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for
eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun
fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der
effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller
sundhedsmæsig betydning, skal følges, medmindre arbejdsministeren
bestemmer andet.
§ 39. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om fremstilling, import,
oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer,
herunder om
1) særlig mærkning af stoffer og materialer, der anvendes ved
arbejde, eller deres emballage,
2) pligt til at udføre arbejdshygiejniske luftforureningsmålinger,
3) anmeldelse af stoffer og materialer med pligt til angivelse af
forhold, som har betydning for vurderingen af stoffets eller
materialets farlighed, og om
4) brugsanvisninger fra leverandører og arbejdsgivere.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan give regler om forbud mod fremstilling,
import og anvendelse af stoffer og materialer, der kan være
farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.
Stk. 3. Der kan i regler om stoffer og materialer anvendes
henvisninger til normer og standarder, når disse angives entydigt,
herunder med datering.
Stk. 4. Arbejdstilsynet fastsætter grænseværdier for stoffer og
materialer samt en liste over stoffer og materialer, der betragtes
som farlige eller i øvrigt forringende for sikkerhed eller
sundhed.
Kapitel 8
Hviletid og fridøgn
§ 40. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der i hvert døgn,
regnet fra arbejdstidens begyndelse, gives de ansatte en
sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer.
Stk. 2. Rejsetid til og fra arbejdsstedet betragtes som hviletid,
medmindre arbejdsministeren bestemmer andet.
§ 41. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et
ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en
daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt
falde på søndage.
§ 42. Når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller
lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret
den regelmæssige drift af virksomheden, kan §§ 40 og 41 fraviges i
det omfang, det er nødvendigt, indtil regelmæssig drift er
genoprettet. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden
tilsvarende dokumentation, jfr. § 61.
§ 43. Fravigelse af §§ 40 og 41 kan i øvrigt tillades af
arbejdstilsynet, når:
1) arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes eller
2) særlige arbejdsformer gør en fravigelse rimelig.
Stk. 2. Fravigelse for en enkelt hvileperiode eller et enkelt fridøgn
kan i disse tilfælde ske uden forudgående tilladelse, hvor denne
ikke kan indhentes i rette tid.
Stk. 3. Lovens bestemmelser om hviletid og fridøgn kan fraviges ved
aftale mellem vedkommende arbejdsgiverpart og
arbejdstagerorganisation. Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de
godkendes af arbejdstilsynet.
Stk. 4. Arbejdsgiveren og de ansatte kan, uanset reglerne i stk. 3,
aftale en omlægning af det ugentlige fridøgn ved fastlæggelse af
en arbejdstidsplan eller tilrettelæggelse af en konkret
arbejdsopgave. Der må dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2
fridøgn.
Stk. 5. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor
forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren tillade
fravigelser af lovens bestemmelser om hviletid og fridøgn.
§ 44. Bestemmelserne i lovens §§ 40 og 41 kan om nødvendigt fraviges
for:
1) personer i overordnede stillinger, som udelukkende eller
hovedsagelig udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet
til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en
forud fastlagt arbejdsturnus,
2) personer i overordnede stillinger, som på grund af specialviden
eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling, og
3) repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens
faste arbejdssted.
§ 45. For arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed eller
sundhed i fare, kan arbejdsministeren fastsætte regler om
begrænset arbejdstid.
Kapitel 9
Børn og unge under 18 år
§ 46. Børn under 15 år må ikke anvendes til erhvervsmæssigt arbejde,
bortset fra let hjælpearbejde i 2 timer daglig. For børn af
arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden, gælder forbudet
kun arbejde med tekniske anlæg, maskiner, hjælpemidler samt
stoffer eller materialer, der kan frembyde fare for dem.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter regler om højere aldersgrænse
end 15 år for beskæftigelse ved arbejde, som efter sin
beskaffenhed eller de omstændigheder, hvorunder det udføres, kan
være farligt for de unges sikkerhed, sundhed eller udvikling.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at børn
under 15 år kan have lettere erhvervsmæssigt arbejde.
§ 47. Arbejdstiden for unge under 18 år må normalt ikke overstige den
sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag.
Stk. 2. De unge må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag.
Arbejdstiden skal ligge samlet, kun afbrudt af passende spise- og
hvilepauser.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang
unge under 18 år må beskæftiges ud over fagets sædvanlige
arbejdstid.
§ 48. Unge under 18 år skal have en samlet hvileperiode på mindst 12
timer i døgnet.
Stk. 2. Hvileperioden skal i almindelighed omfatte tidsrummet mellem
kl. 22 og kl. 5. Dette gælder dog ikke for beskæftigelsen af unge
over 16 år i fiskeindustrien, hvis der ikke kan skaffes fornøden
voksen arbejdskraft.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan give særlige regler om hvileperiodens
varighed og beliggenhed for fag eller faglige områder, hvor
forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt.
Kapitel 10
Lægeundersøgelser m.v.
§ 49. For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af
ansatte, hvis arbejde kan være forbundet med sundhedsfare, kan
arbejdsministeren fastsætte regler om,
1) at de ansatte skal lægeundersøges før og under ansættelsen samt
efter dennes ophør, eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og
2) at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages
arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af
sundhedsforholdene.
Kapitel 11
Arbejdsmiljørådene og arbejdsmiljøfondet
§ 50. Der oprettes et grønlandsk arbejdsmiljøråd, som har til formål
at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et
sikkert og sund arbejdsmiljø. Rådet har følgende opgaver:
1) Rådet medvirker til at udbrede kendskab til arbejdsmiljøspørgsmål.
2) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af
betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til
arbejdsministeren, landsstyret og arbejdstilsynet.
3) Rådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye
regler samt om de enkelte sager, som arbejdsministeren,
landsstyret eller arbejdstilsynet forelægger for rådet.
Stk. 2. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til
disse, også uden for rådets medlemskreds.
Stk. 3. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og iværksætte
undersøgelser til brug for sit arbejde.
Stk. 4. Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.
§ 51. Det grønlandske arbejdsmiljøråd består af en formand udpeget af
landsstyret efter indhentet udtalelse fra arbejdsmarkedets parter,
3 repræsentanter for de ansatte, hvoraf 2 udpeges af Sulinermik
Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat og 1 af Den grønlandske
Tjenestemandsforening, 2 repræsentanter for arbejdsgiverne, hvoraf
1 udpeges af Den grønlandske Arbejdsgiverforening og 1 af Det
offentlige Aftalenævn, samt 1 repræsentant for Grønlands
Arbejdslederforening. For hver repræsentant udpeger
organisationerne en stedfortræder.
Stk. 2. Medlemmerne og stedfortræderne udpeges for en periode af 4
år.
Stk. 3. Teknisk og lægeligt sagkyndige kan efter behov tilforordnes
rådet.
Stk. 4. Arbejdstilsynet deltager med en repræsentant uden stemmeret i
rådets møder og fungerer i øvrigt som sekretariat for rådet.
§ 52. Såvel arbejdsministeren som direktøren for arbejdstilsynet kan
i spørgsmål om arbejdsmiljø i Grønland indhente udtalelser fra det
arbejdsmiljøråd, der er nedsat efter lov nr. 681 af 23. december
1975 om arbejdsmiljø. Dette råd kan på eget initiativ drøfte sager
inden for lovens område og udtale sig herom såvel over for
arbejdsministeren som over for arbejdstilsynet. Rådet kan over for
arbejdsministeren fremsætte ønsker og forslag vedrørende
lovgivningen om arbejdsmiljø i Grønland.
Stk. 2. Ved behandling af spørgsmål som nævnt i stk. 1 tiltrædes
rådet af 2 medlemmer, hvoraf 1 skal være repræsentant for Den
grønlandske Arbejdsgiverforening og 1 repræsentant for Sulinermik
Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat.
§ 53. Arbejdsmiljøfondet kan yde støtte til oplysning og uddannelse
vedrørende arbejdsmiljø i samarbejde med hjemmestyrets
informationstjeneste (Tusarliivik) og Uddannelsesinspektoratet.
Kapitel 12
Arbejdstilsynet
§ 54. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed
vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål i Grønland.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter antallet af tilsynskredse i
Grønland.
§ 55. Arbejdstilsynet har i spørgsmål om arbejdsmiljø i Grønland til
opgave at
1) vejlede virksomhederne, arbejdsmarkedets organisationer og
offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
2) bistå arbejdsministeriet med forberedelse af regler i henhold til
loven,
3) udstede forskrifter i henhold til bemyndigelse fra
arbejdsministeren,
4) holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling med
henblik på forbedring af arbejdet for sikkerhed og sundhed i
arbejdsmiljøet,
5) behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske
hjælpemidler m.v. samt stoffer og materialer og meddele
tilladelser i henhold til loven eller administrative regler og
6) påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven,
overholdes.
§ 56. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for arbejdstilsynet
til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt
arbejdsministeren.
§ 57. Arbejdsministeren kan bestemme, at arbejdstilsynets opgaver i
nærmere angivet omfang henlægges til anden offentlig myndighed
eller privat institution, samt i hvilket omfang arbejdstilsynet
skal føre kontrol med sådant tilsyn.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af
prøvninger og anden dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed
og sundhed er fulgt.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler om betaling, eventuelt i
form af takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v.
foretaget eller iværksat af arbejdstilsynet.
§ 58. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse
af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre
forhold af arbejdsmiljømæssig betydning.
Stk. 2. Den, som under udøvelse af offentlig tjeneste eller hverv får
kendskab til forhold, der strider mod denne lov eller regler
udstedt i henhold til loven, skal underrette arbejdstilsynet
herom.
Stk. 3. En læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person
har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads,
skal underrette arbejdstilsynet. Arbejdsministeren kan fastsætte
regler herom.
§ 59. Arbejdstilsynets medarbejdere har til enhver tid, hvis det
skønnes nødvendigt, adgang uden retskendelse til offentlige og
private arbejdssteder mod behørig legitimation. Politiet yder om
fornødent bistand hertil.
Stk. 2. Arbejdstilsynets medarbejdere kan uden retskendelse kræve
tilgængelig dokumentation udleveret og medtage prøver til nærmere
analyse. Arbejdsgiveren eller dennes stedfortræder skal
underrettes herom.
§ 60. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven
eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i
orden straks eller inden en frist.
Stk. 2. Skønner arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en
overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres
sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås,
herunder
1) at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,
2) at brugen af et teknisk hjælpemiddel eller et stof eller materiale
standses, eller
3) at arbejde i øvrigt standses.
§ 61. Arbejdsgiveren skal, når arbejdstilsynet forlanger det, drage
omsorg for, at der på arbejdsstedet findes en tilsynsbog eller
anden tilsvarende dokumentation for tilsynets inspektioner og
påbud samt andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold.
Arbejdstilsynet kan bestemme, hvorledes tilsynsbogen eller
dokumentationen skal anvendes og opbevares.
§ 62. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter kapitel
10-12, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er
underkastet tavshedspligt efter § 29 i kriminallov for Grønland.
Stk. 2. En medarbejder ved arbejdstilsynet må ikke over for
arbejdsgiveren eller dennes repræsentant oplyse, at et
tilsynsbesøg foretages som følge af en klage.
§ 63. Efter forhandling med landsstyret eller den pågældende minister
kan arbejdsministeren fastsætte regler om arbejdstilsynets
samarbejde med andre offentlige myndigheder.
Kapitel 13
Klageadgang
§ 64. Tilsynskredsens afgørelser kan indbringes for direktøren for
arbejdstilsynet inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 2. Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren
inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil
klagemyndighedens afgørelse foreligger eller klagemyndigheden
bestemmer andet. Klage over afgørelser efter § 60, stk. 2, har
ikke opsættende virkning.
Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden
behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om
klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i
stk. 1 og 2.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser ikke
kan indbringes for arbejdsministeren.
Kapitel 14
Kriminalretlige foranstaltninger
§ 65. Bøde idømmes den, der
1) overtræder §§ 11-17, stk. 1, §§ 19-28, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1,
§ 34, stk. 1, § 36, stk. 1, § 38, stk. 1, § 58, stk. 2-3, og § 61,
2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 8 og 9, leder eller fører
tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med
kapitel 8,
3) ikke efterkommer påbud efter § 60 eller
4) undlader at meddele oplysninger efter § 17, stk. 2.
§ 66. For overtrædelse af §§ 11-12, § 32, stk. 1, § 34, stk. 1, og §
38, stk. 1, samt forhold omfattet af § 65, nr. 2 og 3, er en
arbejdsgiver ansvarlig, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes
den pågældende som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvar finder
§ 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anvendelse.
§ 67. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der
fastsættes bestemmelser om bøde for overtrædelse af forskrifterne
og påbud eller forbud givet i henhold til forskrifterne. Det kan
endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver er ansvarlig for
overtrædelse af forskrifter, påbud eller forbud som anført, selv
om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig
eller uagtsom. For sådant bødeansvar finder § 91, stk. 4, i
kriminallov for Grønland ikke anvendelse.
§ 68. For overtrædelser, der begås af aktie- eller anpartsselskaber,
andelsselskaber eller lignende kan selskabet som sådant idømmes
bøde. Er overtrædelsen begået af hjemmestyret, en kommune eller et
kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 57 i landstingslov om
de grønlandske kommunalbestyrelser og bygderåd m.v., kan der
idømmes hjemmestyret, kommunen eller det kommunale fællesskab som
sådant bøde.
§ 69. Når unge under 18 år beskæftiges i strid med bestemmelserne i
denne lov eller de i henhold til loven fastsatte forskrifter, kan
forældremyndighedens indehavere idømmes bøde, såfremt arbejdet er
foregået med deres vidende.
§ 70. Retssager behandles af Grønlands landsret som 1. instans.
Kapitel 15
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 71. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.
§ 72. Lov nr. 225 af 19. maj 1971 om arbejderbeskyttelse i Grønland
ophæves.
Stk. 2. Følgende regler, fastsat med hjemmel i den i stk. 1 nævnte
lov, forbliver i kraft med de af denne lov følgende ændringer,
indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser fastsat i henhold
til denne lov:
1) Bekendtgørelse nr. 148 af 18. april 1972 for Grønland om
dampkedelanlæg på landjorden.
2) Bekendtgørelse nr. 149 af 18. april 1972 for Grønland om
transportable beholdere til sammentrykkede, fordråbede eller under
tryk opløste luftarter.
3) Bekendtgørelse nr. 151 af 18. april 1972 for Grønland om
opstilling og brug af mekanisk drevne kraner, taljer og lignende.
4) Bekendtgørelse nr. 152 af 18. april 1972 for Grønland om unge
menneskers farlige arbejde.
5) Bekendtgørelse nr. 155 af 18. april 1972 for Grønland om
trykbeholdere m.v. på landjorden.
6) Bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974 for Grønland om
lægeundersøgelse af arbejdere, bortset fra kapitel 1 om
lægeundersøgelse af personer under 18 år.
7) Arbejdsministeriets cirkulære nr. 181 af 27. august 1974 om
samarbejde mellem politiet og arbejdstilsynet i Grønland.
Stk. 3. For overtrædelse af de bestemmelser, der forbliver i kraft
efter stk. 2, kan der idømmes bøde. §§ 66 og 68-70 finder
tilsvarende anvendelse.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 414
Kapitel 1
Formål og område
§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe
1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i
overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i det
grønlandske samfund, og
2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og
sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets
organisationer og vejledning og kontrol fra arbejdstilsynet.
§ 2. Loven omfatter arbejde i Grønland for en arbejdsgiver.
Stk. 2. Undtaget er
1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning,
2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af
arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden, jfr. dog § 46,
stk. 1, 2. pkt.,
3) arbejde, der udføres i den ansattes hjem,
4) arbejde, der udføres af militære og kan henregnes til egentlig
militærtjeneste, og
5) jagt og fangst.
Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres
for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2, nr.
1-4:
1) § 15 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 24-30 om
leverandører m.fl. og § 31 om bygherrer m.v.,
2) §§ 32-33 om arbejdets udførelse,
3) §§ 36-37 om tekniske hjælpemidler,
4) §§ 38-39 om stoffer og materialer,
5) § 46, stk. 2, om lavalder ved farligt arbejde.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan bestemme, at der for militære områder
og anlæg skal gælde særlige regler om arbejdsmiljø.
§ 3. Loven gælder kun for luftfart for så vidt angår arbejde på
landjorden.
Stk. 2. Loven gælder kun for søfart og fiskeri for så vidt angår
1) lastning og losning af skibe, herunder fiskefartøjer,
2) værftsarbejde ombord i skibe og arbejde, der må ligestilles
hermed.
Kapitel 2
Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde Personlig kontakt
§ 4. I virksomheder med 1-9 ansatte skal virksomhedens arbejde for
sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem
arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jfr. § 18, og de øvrige
ansatte. Arbejdsministeren kan dog give regler om opbygning af en
sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særlig påkrævet.
Sikkerhedsorganisation
§ 5. I virksomheder, som beskæftiger 10 ansatte eller derover, skal
virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.
Stk. 2. Arbejdslederen for et arbejdsområde skal sammen med
sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for det
pågældende arbejdsområde.
Stk. 3. Hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, er denne tillige
sikkerhedsrepræsentant. Er der flere tillidsrepræsentanter inden
for området, vælger disse imellem sig en sikkerhedsrepræsentant. I
andre tilfælde vælger de ansatte en sikkerhedsrepræsentant for
hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen.
Sikkerhedsrepræsentanten repræsenterer de ansatte i spørgsmål om
sikkerhed og sundhed.
Stk. 4. Arbejdslederområder med få ansatte eller få
arbejdsmiljøproblemer kan arbejdstilsynet fritage for kravet om
særskilt sikkerhedsgruppe.
§ 6. I virksomheder, der beskæftiger 20 ansatte eller derover, skal
der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet
en eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller
gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig
repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere
sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2
medlemmer og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2
medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller
en ansvarlig repræsentant for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget
skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol
med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden.
Stk. 2. Den tilsynsførende fra arbejdstilsynet skal ved besøg i
virksomheden normalt træde i forbindelse med virksomhedens ledelse
og vedkommende sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og
repræsentanter for sikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til at
forelægge spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for
arbejdstilsynet.
§ 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for opbygning og
funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed,
herunder regler
1) om valg af sikkerhedsrepræsentanter,
2) om sikkerhedsrepræsentanternes rettigheder og pligter,
3) om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om
disses opgaver,
4) om uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer samt
5) om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.
Stk. 2. For fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis
vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at
opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i denne lov, kan
arbejdsministeren gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe
dem efter de særlige forhold.
§ 8. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af
sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget får en efter forholdene
rimelig tid til rådighed til at varetage deres pligter i
sikkerhedsarbejdet.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal give såvel sikkerhedsudvalgets som
sikkerhedsgruppernes medlemmer lejlighed til at erhverve sig den
fornødne viden om eller uddannelse i sikkerhedsmæssige spørgsmål.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgrupperne og
sikkerhedsudvalget lejlighed til at deltage i planlægningen for så
vidt angår spørgsmål om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Stk. 4. I virksomheder, hvor der i medfør af § 5 er oprettet en eller
flere sikkerhedsgrupper, men ikke skal oprettes sikkerhedsudvalg
efter § 6, skal arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som hører
under et sikkerhedsudvalg, varetages effektivt i samarbejde med
sikkerhedsgruppen eller -grupperne.
§ 9. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved sikkerhedsrepræsentantens
hverv og godtgør sikkerhedsrepræsentanten tab af indtægt, herunder
udgifter og indtægtstab i forbindelse med nødvendig deltagelse i
sikkerhedskurser m.v. Det samme gælder for arbejdslederens
nødvendige deltagelse i sikkerhedskurser m.v.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at staten
yder tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne ved
uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer.
Stk. 3. Medlemmerne af sikkerhedsorganisationen er beskyttet mod
afskedigelse og anden forringelse af deres forhold på samme måde
som tillidsrepræsentanter og talsmænd inden for vedkommende eller
tilsvarende faglige område.
Stk. 4. Uoverensstemmelser om de i stk. 1 og 3 nævnte forhold,
herunder spørgsmål om, hvilke regler der finder anvendelse, og om
brud på eller fortolkning af reglerne, afgøres ved fagretlig
behandling eller, hvor dette ikke er muligt, ved domstolene.
§ 10. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal
stille sagkyndig bistand til rådighed for sikkerhedsarbejdet, hvor
hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det.
Kapitel 3
Almindelige regler
Arbejdsgiveren
§ 11. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Der henvises her
særlig til:
1) kapitel 4 om arbejdets udførelse,
2) kapitel 5 om arbejdsstedet,
3) kapitel 6 om tekniske hjælpemidler og
4) kapitel 7 om stoffer og materialer.
§ 12. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn
med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt.
§ 13. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og
sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal desuden sørge for, at de ansatte får
nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri
måde.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om
arbejdsgiverens pligter efter stk. 1 og 2.
§ 14. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejde om sikkerhed og
sundhed efter kapitel 2 kan finde sted, samt deltage i
samarbejdet.
§ 15. Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme
arbejdssted, og alle, der er beskæftiget på samme arbejdssted,
skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle
beskæftigede.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om dette
samarbejde.
§ 16. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes
sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd inden for vedkommende
område bekendt med de påbud, som arbejdstilsynet eller den i § 57
nævnte myndighed eller institution skriftligt har afgivet.
Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre
sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd, der fremsætter anmodning
om at blive gjort bekendt med påbudet.
Stk. 2. Hvis der på en arbejdsplads hverken er
sikkerhedsrepræsentanter eller tillidsmænd, skal de ansatte gøres
bekendt med afgivne påbud efter stk. 1, 1. pkt.
§ 17. Når arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i
øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage
undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt ved særligt
sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds-
og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Stk. 2. Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger
af arbejdsgivere om forhold af arbejdsmiljømæssig betydning. I
tilfælde af offentliggørelse af statistikken må navn eller firma
ikke nævnes.
Arbejdslederen
§ 18. Ved arbejdslederen forstås den, hvis arbejde udelukkende eller
i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller
føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.
§ 19. Arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene
sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for sit
arbejdsområde. Arbejdslederen skal herunder påse, at de
foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed,
virker efter deres hensigt.
Stk. 2. Bliver en arbejdsleder bekendt med fejl eller mangler, som
kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal den pågældende
sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges ved
arbejdslederens indgriben på stedet, skal denne straks gøre
arbejdsgiveren bekendt med forholdet.
§ 20. Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og
sundhed, jfr. kapitel 2, § 15 og § 31.
Ansatte
§ 21. De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds-
og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres
arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at
fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.
Stk. 2. Bliver de ansatte opmærksomme på fejl eller mangler, som kan
forringe sikkerheden eller sundheden, og som de ikke selv kan
rette, skal de meddele det til et medlem af sikkerhedsgruppen,
arbejdslederen eller arbejdsgiveren.
Stk. 3. Den, som for at udføre et arbejde, såsom reparation eller
installation, midlertidigt må fjerne en sikkerhedsforanstaltning,
skal påse, at denne umiddelbart efter arbejdsprocessens afslutning
sættes på plads, eller at anden lige så sikker
beskyttelsesforanstaltning foretages.
§ 22. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed,
jfr. kapitel 2.
§ 23. De, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere
lader arbejde udføre, skal rette sig efter de regler, der gælder
for virksomhedernes samarbejde, jfr. §§ 15 og 31, foruden efter de
regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre.
Stk. 2. De, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette
sig efter de regler om sikkerhed og sundhed, der gælder for denne
virksomhed, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde,
de skal udføre.
Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl.
§ 24. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner,
maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater,
redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at
genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er
forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter
deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed,
jfr. kapitel 6. Nødvendige og let forståelige anvisninger om brug,
vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved
leveringen.
Stk. 2. Overdrages eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler
til videresalg, udlejning eller udlån, gælder samme pligter.
Stk. 3. Når arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i
øvrigt giver anledning dertil, skal importøren eller fremstilleren
lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt
ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om det tekniske
hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Stk. 4. Når arbejdstilsynet forlanger det, skal importøren eller
fremstilleren oplyse om den afsatte mængde af et teknisk
hjælpemiddel, som kan være farligt for sikkerhed eller sundhed.
§ 25. Enhver maskine, der udleveres eller udstilles i Grønland, skal
være forsynet med fremstillerens eller for importerede maskiners
vedkommende importørens navn og adresse eller med anden markering,
som gør det let at identificere fremstilleren henholdsvis
importøren.
§ 26. Den, der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller
hovedreparerer et teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de
sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, der gælder for
hjælpemidlet, er opfyldt.
Stk. 2. Hvis en reparation kun berører en eller nogle dele af det,
der repareres, skal reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige
forskrifter og anvisninger, som gælder for delene, er opfyldt.
Bliver reparatøren under sit arbejde opmærksom på andre fejl eller
mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal han gøre ejeren
eller brugeren bekendt med dem.
§ 27. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et
produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i
projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets
udførelse og driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det
samme gælder den, der fører tilsyn med et sådant projekt eller
rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold.
§ 28. Reglerne i §§ 24, 25, 27 og 29, stk. 2, gælder også for
leverandører m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber, der
kan være farlige for sikkerhed eller sundhed.
§ 29. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 24-28
omhandlede forhold.
Stk. 2. Reglerne i §§ 24-28 fritager ikke brugeren for forpligtelser
efter loven.
§ 30. Når særlige forhold foreligger, kan arbejdsministeren fastsætte
regler eller træffe bestemmelser, der fraviger kravene i §§ 24-28.
Sådanne bestemmelser kan endvidere i enkelttilfælde, når særlige
forhold foreligger, træffes af arbejdstilsynet.
Bygherrer m.v.
§ 31. Ved bygge- og anlægsvirksomhed, som udføres af mere end 10
personer, skal bygherren eller en person, som han overdrager det
til, samordne de foranstaltninger til fremme af de beskæftigedes
sikkerhed og sundhed, der skal udføres af arbejdspladsens
forskellige arbejdsgivere.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Kapitel 4
Arbejdets udførelse
§ 32. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at
det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller
sundhedsmæssig betydning, skal følges, medmindre arbejdsministeren
bestemmer andet.
§ 33. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om de krav, der
skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt
planlagt, tilrettelagt og udført, herunder
1) om forbud mod særlig farlige arbejder, arbejdsprocesser og
arbejdsmetoder,
2) om personlige værnemidler og særligt arbejdstøj,
3) om, at arbejder, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller
sygdom, herunder sprængningsarbejder, kun må udføres af personer,
der har erhvervet bevis for en nærmere angivet uddannelse eller
aflagt en prøve, samt
4) om, at der, hvor hensynet til sikkerhed eller sundhed kræver det,
skal udarbejdes planer over arbejdsgang, arbejdsprocesser og
arbejdsmetoder, og at sådanne planer og ændringer i dem skal
forelægges arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de
bringes til udførelse.
Stk. 2. Der kan i reglerne anvendes henvisninger til normer og
standarder, når disse angives entydigt, herunder med datering.
Kapitel 5
Arbejdsstedet
§ 34. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller
sundhedsmæssig betydning, skal følges, medmindre arbejdsministeren
bestemmer andet.
§ 35. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning af faste,
midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om
særlige foranstaltninger i forbindelse med bjergværksdrift.
Stk. 2. Der kan i reglerne anvendes henvisninger til normer og
standarder, når disse angives entydigt, herunder med datering.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan desuden fastsætte regler om,
1) at projekter og lignende til opførelse eller ombygning af
virksomheder skal forelægges arbejdstilsynet til udtalelse, før de
bringes til udførelse,
2) at planer om indretning eller ændring af lokaler, tekniske anlæg
m.v. skal forelægges arbejdstilsynet til udtalelse eller
godkendelse, før de bringes til udførelse, og
3) at bygninger, lokaler, arealer m.v. ikke må udlejes til
erhvervsvirksomhed, før spørgsmålet, om lokalerne m.v. kan
anvendes til det påtænkte formål, har været forelagt
arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse.
Kapitel 6
Tekniske hjælpemidler
§ 36. Tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes
således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt
forsvarlige. Reglerne om anvendelse gælder også for
vedligeholdelse, rengøring, reparation og lignende.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller
sundhedsmæssig betydning, skal følges, medmindre arbejdsministeren
bestemmer andet.
§ 37. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om tekniske
hjælpemidler, herunder om,
1) at fremstilling, import, overdragelse, overladelse, udstilling
eller anvendelse af særligt farlige tekniske hjælpemidler skal
være forbudt,
2) at planer for konstruktion, udførelse og opstilling af tekniske
hjælpemidler skal forelægges arbejdstilsynet til udtalelse eller
godkendelse,
3) at et teknisk hjælpemiddel skal godkendes af arbejstilsynet, før
det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug,
4) at et teknisk hjælpemiddel skal anmeldes til arbejdstilsynet eller
underkastes afprøvning eller andre kontrolundersøgelser, herunde
periodiske, og
5) at tekniske hjælpemidler skal være forsynet med mærkning, som gør
det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren,
eller konstatere de anvendte materialers tekniske data, art og
oprindelse, samt godkendelser, afprøvninger eller andre forhold af
betydning for arbejdsmiljøet.
Stk. 2. Der kan i reglerne anvendes henvisninger til normer og
standarder, når disse angives entydigt, herunder med datering.
Kapitel 7
Stoffer og materialer
§ 38. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for
eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun
fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der
effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller
sundhedsmæsig betydning, skal følges, medmindre arbejdsministeren
bestemmer andet.
§ 39. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om fremstilling, import,
oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer,
herunder om
1) særlig mærkning af stoffer og materialer, der anvendes ved
arbejde, eller deres emballage,
2) pligt til at udføre arbejdshygiejniske luftforureningsmålinger,
3) anmeldelse af stoffer og materialer med pligt til angivelse af
forhold, som har betydning for vurderingen af stoffets eller
materialets farlighed, og om
4) brugsanvisninger fra leverandører og arbejdsgivere.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan give regler om forbud mod fremstilling,
import og anvendelse af stoffer og materialer, der kan være
farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.
Stk. 3. Der kan i regler om stoffer og materialer anvendes
henvisninger til normer og standarder, når disse angives entydigt,
herunder med datering.
Stk. 4. Arbejdstilsynet fastsætter grænseværdier for stoffer og
materialer samt en liste over stoffer og materialer, der betragtes
som farlige eller i øvrigt forringende for sikkerhed eller
sundhed.
Kapitel 8
Hviletid og fridøgn
§ 40. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der i hvert døgn,
regnet fra arbejdstidens begyndelse, gives de ansatte en
sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer.
Stk. 2. Rejsetid til og fra arbejdsstedet betragtes som hviletid,
medmindre arbejdsministeren bestemmer andet.
§ 41. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et
ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en
daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt
falde på søndage.
§ 42. Når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller
lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret
den regelmæssige drift af virksomheden, kan §§ 40 og 41 fraviges i
det omfang, det er nødvendigt, indtil regelmæssig drift er
genoprettet. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden
tilsvarende dokumentation, jfr. § 61.
§ 43. Fravigelse af §§ 40 og 41 kan i øvrigt tillades af
arbejdstilsynet, når:
1) arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller
2) særlige arbejdsformer gør en fravigelse rimelig.
Stk. 2. Fravigelse for en enkelt hvileperiode eller et enkelt fridøgn
kan i disse tilfælde ske uden forudgående tilladelse, hvor denne
ikke kan indhentes i rette tid.
Stk. 3. Lovens bestemmelser om hviletid og fridøgn kan fraviges ved
aftale mellem vedkommende arbejdsgiverpart og
arbejdstagerorganisation. Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de
godkendes af arbejdstilsynet.
Stk. 4. Arbejdsgiveren og de ansatte kan, uanset reglerne i stk. 3,
aftale en omlægning af det ugentlige fridøgn ved fastlæggelse af
en arbejdstidsplan eller tilrettelægelse af en konkret
arbejdsopgave. Der må dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2
fridøgn.
Stk. 5. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor
forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren tillade
fravigelser af lovens bestemmelser om hviletid og fridøgn.
§ 44. Bestemmelserne i lovens §§ 40 og 41 kan om nødvendigt fraviges
for:
1) personer i overordnede stillinger, som udelukkende eller
hovedsagelig udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet
til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en
forud fastlagt arbejdsturnus,
2) personer i overordnede stillinger, som på grund af specialviden
eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling, og
3) repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens
faste arbejdssted.
§ 45. For arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed eller
sundhed i fare, kan arbejdsministeren fastsætte regler om
begrænset arbejdstid.
Kapitel 9
Børn og unge under 18 år
§ 46. Børn under 15 år må ikke anvendes til erhvervsmæssigt arbejde,
bortset fra let hjælpearbejde i 2 timer daglig. For børn af
arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden, gælder forbudet
kun arbejde med tekniske anlæg, maskiner, hjælpemidler samt
stoffer eller materialer, der kan frembyde fare for dem.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter regler om højere aldersgrænse
end 15 år for beskæftigelse ved arbejde, som efter sin
beskaffenhed eller de omstændigheder, hvorunder det udføres, kan
være farligt for de unges sikkerhed, sundhed eller udvikling.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at børn
under 15 år kan have lettere erhvervsmæssigt arbejde.
§ 47. Arbejdstiden for unge under 18 år må normalt ikke overstige den
sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag.
Stk. 2. De unge må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag.
Arbejdstiden skal ligge samlet, kun afbrudt af passende spise- og
hvilepauser.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang
unge under 18 år må beskæftiges ud over fagets sædvanlige
arbejdstid.
§ 48. Unge under 18 år skal have en samlet hvileperiode på mindst 12
timer i døgnet.
Stk. 2. Hvileperioden skal i almindelighed omfatte tidsrummet mellem
kl. 22 og kl. 5. Dette gælder dog ikke for beskæftigelsen af unge
over 16 år i fiskeindustrien, hvis der ikke kan skaffes fornøden
voksen arbejdskraft.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan give særlige regler om hvileperiodens
varighed og beliggenhed for fag eller faglige områder, hvor
forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt.
Kapitel 10
Lægeundersøgelser m.v.
§ 49. For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af
ansatte, hvis arbejde kan være forbundet med sundhedsfare, kan
arbejdsministeren fastsætte regler om,
1) at de ansatte skal lægeundersøges før og under ansættelsen samt
efter dennes ophør, eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og
2) at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages
arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af
sundhedsforholdene.
Kapitel 11
Arbejdsmiljørådene og arbejdsmiljøfondet
§ 50. Der oprettes et grønlandsk arbejdsmiljøråd, som har til formål
at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et
sikkert og sund arbejdsmiljø. Rådet har følgende opgaver:
1) Rådet medvirker til at udbrede kendskab til arbejdsmiljøspørgsmål.
2) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af
betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til
arbejdsministeren, landsstyret og arbejdstilsynet.
3) Rådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye
regler samt om de enkelte sager, som arbejdsministeren,
landsstyret eller arbejdstilsynet forelægger for rådet.
Stk. 2. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til
disse, også uden for rådets medlemskreds.
Stk. 3. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og iværksætte
undersøgelser til brug for sit arbejde.
Stk. 4. Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.
§ 51. Det grønlandske arbejdsmiljøråd består af en formand udpeget af
landsstyret efter indhentet udtalelse fra arbejdsmarkedets parter,
3 repræsentanter for de ansatte, hvoraf 2 udpeges af Sulinermik
Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat og 1 af Den grønlandske
Tjenestemandsforening, 2 repræsentanter for arbejdsgiverne, hvoraf
1 udpeges af Den grønlandske Arbejdsgiverforening og 1 af Det
offentlige Aftalenævn, samt 1 repræsentant for Grønlands
Arbejdslederforening. For hver repræsentant udpeger
organisationerne en stedfortræder.
Stk. 2. Medlemmerne og stedfortræderne udpeges for en periode af 4
år.
Stk. 3. Teknisk og lægeligt sagkyndige kan efter behov tilforordnes
rådet.
Stk. 4. Arbejdstilsynet deltager med en repræsentant uden stemmeret i
rådets møder og fungerer i øvrigt som sekretariat for rådet.
§ 52. Såvel arbejdsministeren som direktøren for arbejdstilsynet kan
i spørgsmål om arbejdsmiljø i Grønland indhente udtalelser fra det
arbejdsmiljøråd, der er nedsat efter lov nr. 681 af 23. december
1975 om arbejdsmiljø. Dette råd kan på eget initiativ drøfte sager
inden for lovens område og udtale sig herom såvel over for
arbejdsministeren som over for arbejdstilsynet. Rådet kan over for
arbejdsministeren fremsætte ønsker og forslag vedrørende
lovgivningen om arbejdsmiljø i Grønland.
Stk. 2. Ved behandling af spørgsmål som nævnt i stk. 1 tiltrædes
rådet af 2 medlemmer, hvoraf 1 skal være repræsentant for Den
grønlandske Arbejdsgiverforening og 1 repræsentant for Sulinermik
Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat.
§ 53. Arbejdsmiljøfondet kan yde støtte til oplysning og uddannelse
vedrørende arbejdsmiljø i samarbejde med hjemmestyrets
informationstjeneste (Tusarliivik) og Uddannelsesinspektoratet.
Kapitel 12
Arbejdstilsynet
§ 54. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed
vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål i Grønland.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter antallet af tilsynskredse i
Grønland.
§ 55. Arbejdstilsynet har i spørgsmål om arbejdsmiljø i Grønland til
opgave at
1) vejlede virksomhederne, arbejdsmarkedets organisationer og
offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
2) bistå arbejdsministeriet med forberedelse af regler i henhold til
loven,
3) udstede forskrifter i henhold til bemyndigelse fra
arbejdsministeren,
4) holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling med
henblik på forbedring af arbejdet for sikkerhed og sundhed i
arbejdsmiljøet,
5) behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske
hjælpemidler m.v. samt stoffer og materialer og meddele
tilladelser i henhold til loven eller administrative regler og
6) påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven,
overholdes.
§ 56. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for arbejdstilsynet
til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt
arbejdsministeren.
§ 57. Arbejdsministeren kan bestemme, at arbejdstilsynets opgaver i
nærmere angivet omfang henlægges til anden offentlig myndighed
eller privat institution, samt i hvilket omfang arbejdstilsynet
skal føre kontrol med sådant tilsyn.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af
prøvninger og anden dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed
og sundhed er fulgt.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler om betaling, eventuelt i
form af takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v.
foretaget eller iværksat af arbejdstilsynet.
§ 58. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse
af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre
forhold af arbejdsmiljømæssig betydning.
Stk. 2. Den, som under udøvelse af offentlig tjeneste eller hverv får
kendskab til forhold, der strider mod denne lov eller regler
udstedt i henhold til loven, skal underrette arbejdstilsynet
herom.
Stk. 3. En læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person
har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads,
skal underrette arbejdstilsynet. Arbejdsministeren kan fastsætte
regler herom.
§ 59. Arbejdstilsynets medarbejdere har til enhver tid, hvis det
skønnes nødvendigt, adgang uden retskendelse til offentlige og
private arbejdssteder mod behørig legitimation. Politiet yder om
fornødent bistand hertil.
Stk. 2. Arbejdstilsynets medarbejdere kan uden retskendelse kræve
tilgængelig dokumentation udleveret og medtage prøver til nærmere
analyse. Arbejdsgiveren eller dennes stedfortræder skal
underrettes herom.
§ 60. Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven
eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i
orden straks eller inden en frist.
Stk. 2. Skønner arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en
overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres
sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås,
herunder
1) at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,
2) at brugen af et teknisk hjælpemiddel eller et stof eller materiale
standses, eller
3) at arbejde i øvrigt standses.
§ 61. Arbejdsgiveren skal, når arbejdstilsynet forlanger det, drage
omsorg for, at der på arbejdsstedet findes en tilsynsbog eller
anden tilsvarende dokumentation for tilsynets inspektioner og
påbud samt andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold.
Arbejdstilsynet kan bestemme, hvorledes tilsynsbogen eller
dokumentationen skal anvendes og opbevares.
§ 62. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter kapitel
10-12, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er
underkastet tavshedspligt efter § 29 i kriminallov for Grønland.
Stk. 2. En medarbejder ved arbejdstilsynet må ikke over for
arbejdsgiveren eller dennes repræsentant oplyse, at et
tilsynsbesøg foretages som følge af en klage.
§ 63. Efter forhandling med landsstyret eller den pågældende minister
kan arbejdsministeren fastsætte regler om arbejdstilsynets
samarbejde med andre offentlige myndigheder.
Kapitel 13
Klageadgang
§ 64. Tilsynskredsens afgørelser kan indbringes for direktøren for
arbejdstilsynet inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 2. Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren
inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil
klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden
bestemmer andet. Klage over afgørelser efter § 60, stk. 2, har
ikke opsættende virkning.
Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden
behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om
klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i
stk. 1 og 2.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser ikke
kan indbringes for arbejdsministeren.
Kapitel 14
Kriminalretlige foranstaltninger
§ 65. Bøde idømmes den, der
1) overtræder §§ 11-17, stk. 1, §§ 19-28, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1,
§ 34, stk. 1, § 36, stk. 1, § 38, stk. 1, § 58, stk. 2-3, og § 61,
2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 8 og 9, leder eller fører
tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med
kapitel 8,
3) ikke efterkommer påbud efter § 60, eller
4) undlader at meddele oplysninger efter § 17, stk. 2.
§ 66. For overtrædelse af §§ 11-12, § 32, stk. 1, § 34, stk. 1, og §
38, stk. 1, samt forhold omfattet af § 65, nr. 2 og 3, er en
arbejdsgiver ansvarlig, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes
den pågældende som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvar finder
§ 91, stk. 4 i kriminallov for Grønland ikke anvendelse.
§ 67. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der
fastsættes bestemmelser om bøde for overtrædelse af forskrifterne
og påbud eller forbud givet i henhold til forskrifterne. Det kan
endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver er ansvarlig for
overtrædelse af forskrifter, påbud eller forbud som anført, selv
om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig
eller uagtsom. For sådant bødeansvar finder § 91, stk. 4 i
kriminallov for Grønland ikke anvendelse.
§ 68. For overtrædelser, der begås af aktie- eller anpartsselskaber,
andelsselskaber eller lignende kan selskabet som sådant idømmes
bøde. Er overtrædelsen begået af hjemmestyret, en kommune eller et
kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 57 i landstingslov om
de grønlandske kommunalbestyrelser og bygderåd m.v., kan der
idømmes hjemmestyret, kommunen eller det kommunale fællesskab som
sådant bøde.
§ 69. Når unge under 18 år beskæftiges i strid med bestemmelserne i
denne lov eller de i henhold til loven fastsatte forskrifter, kan
forældremyndighedens indehavere idømmes bøde, såfremt arbejdet er
foregået med deres viden.
§ 70. Retssager behandles af Grønlands landsret som 1. instans.
Kapitel 15
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 71. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.
§ 72. Lov nr. 225 af 19. maj 1971 om arbejderbeskyttelse i Grønland
ophæves.
Stk. 2. Følgende regler, fastsat med hjemmel i den i stk. 1 nævnte
lov, forbliver i kraft med de af denne lov følgende ændringer,
indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser, fastsat i henhold
til denne lov:
1) Bekendtgørelse nr. 148 af 18. april 1972 for Grønland om
dampkedelanlæg på landjorden.
2) Bekendtgørelse nr. 149 af 18. april 1972 for Grønland om
transportable beholdere til sammentrykkede, fordråbede eller under
tryk opløste luftarter.
3) Bekendtgørelse nr. 151 af 18. april 1972 for Grønland om
opstilling og brug af mekanisk drevne kraner, taljer og lignende.
4) Bekendtgørelse nr. 152 af 18. april 1972 for Grønland om unge
menneskers farlige arbejde.
5) Bekendtgørelse nr. 155 af 18. april 1972 for Grønland om
trykbeholdere m.v. på landjorden.
6) Bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974 for Grønland om
lægeundersøgelse af arbejdere, bortset fra kapitel 1 om
lægeundersøgelse af personer under 18 år.
7) Arbejdsministeriets cirkulære nr. 181 af 27. august 1974 om
samarbejde mellem politiet og arbejdstilsynet i Grønland.
Stk. 3. For overtrædelse af de bestemmelser, der forbliver i kraft
efter stk. 2, kan der idømmes bøde. §§ 66 og 68-70 finder
tilsvarende anvendelse.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Forslagets baggrund og form
Arbejdsmiljølovgivningens historie i Grønland er kort. Den første lov
på området er lov nr. 225 af 19. maj 1971 om arbejderbeskyttelse i
Grønland, som trådte i kraft den 1. april 1972. (Folketingstidende
1970-71, ff. sp. 3609, 4096, 6196, 6330; tillæg A sp. 2593; tillæg
B sp. 1583; tillæg C sp. 801). Denne lov gælder fortsat i sin
oprindelige udformning.
Den grønlandske arbejderbeskyttelseslov bygger indholdsmæssigt på den
ældre danske arbejderbeskyttelseslovgivning, hvilket er årsag til,
at den efter nutidig målestok lider af en række mangler, herunder
bl.a. savnet af regler om medansvar for arbejdsmarkedets parter og
regler om stoffer og materialer. Endelig savner den gældende lov
fleksibilitet, f.eks. i udformningen af reglerne om hviletid og
fridøgn og reglerne om børn og unge.
Gennemførelsen af nye arbejdsmiljøregler i Danmark har understreget
behovet for en revision af de grønlandske regler for at bringe dem
på højde med den nyeste arbejdsmiljølovgivning i Danmark og det
øvrige Norden.
I december 1980 besluttede arbejdsmiljørådet, at der skulle nedsættes
et udvalg med den opgave bl.a. at vurdere mulighederne for en
revision af loven om arbejderbeskyttelse i Grønland, som på
landstingets efterårssamling i 1980 var blevet kritiseret for ikke
i tilstrækkelig grad at sikre et tidssvarende arbejdsmiljø. Et
sådant udvalg blev nedsat af direktoratet for arbejdstilsynet i
foråret 1981. Det har været sammensat af repræsentanter for det
grønlandske hjemmestyre og arbejdsmarkedets parter i Grønland samt
arbejdstilsynets kredschef. Desuden har direktoratet for
arbejdstilsynet bistået ved udvalgsarbejdet.
Udvalget afgav den 27. oktober 1984 en betænkning om arbejdsmiljø i
Grønland. Betænkningen omfatter et lovudkast, som udvalget har
foreslået fremmet til forelæggelse for folketinget med henblik på
vedtagelse af en lov om arbejdsmiljø i Grønland til afløsning af
den nugældende lov om arbejderbeskyttelse. Dette udkast danner
grundlag for nærværende lovforslag.
I forbindelse med lovrevisionen har der ikke fra grønlandsk side
været fremført ønske om arbejdsmiljøområdets overgang til
hjemmestyre på nuværende tidspunkt.
Ved formuleringen af en ny lov for Grønland er det fundet
hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i modellen fra den danske
arbejdsmiljølovgivning, dvs at den grønlandske lovgivning fornyes
ved hjælp af en rammelov, og at denne rammelov samtidig gøres
umiddelbart anvendelig ved hjælp af bekendtgørelser svarende til
de vigtigste administrative regler i henhold til den danske
arbejdsmiljølov.
Baggrunden for valget af denne model er dels, at den muliggør en
smidig administration af loven, fordi det undgås, at lovgivningens
detailkrav fastlåses, og dels at det bliver lettere at tilpasse
reglerne til udviklingen i det grønlandske samfund. Inden der
udstedes regler i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne, vil
relevante myndigheder, herunder især landsstyret og ministeriet
for Grønland blive inddraget.
Den nuværende lovs detailforskrifter må imidlertid afløses af nye
regler straks ved lovens ophævelse, hvis der ikke skal opstå et
uhensigtsmæssigt brud med den hidtidige retstilstand. Også
hensynet til i øvrigt at gøre rammeloven funktionel fra
ikrafttrædelsen gør det nødvendigt at ledsage den kommende lov med
administrative regler, som er fastsat i henhold til lovens
bemyndigelser. På den baggrund er det hensigten at udstede en
række udfyldende bekendtgørelser, som skal træde i kraft samtidig
med loven om arbejdsmiljø i Grønland. Bekendtgørelserne vil
omhandle følgende emner: arbejdets udførelse, arbejdsstedets
indretning, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, hviletid
og fridøgn, børns lettere erhvervsmæssige arbejde og anmeldelse af
arbejdsskader.
Arbejdsmarkedets parter
Arbejdsmiljøloven i Danmark giver arbejdsmarkedets parter et øget
medansvar for løsningen af arbejdsmiljøproblemerne, hvilket
navnlig har fundet udtryk i reglerne om virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejde og om arbejdsmiljørådets
sammensætning og opgaver. Disse regler er fundet egnet til i
tillempet form at blive overført til grønlandske forhold, idet
navnlig de store geografiske afstande og behovet for at aflaste
arbejdstilsynet taler for en ordning, hvorefter arbejdsmarkedets
parter såvel lokalt som centralt medvirker ved løsningen af
problemerne i videst muligt omfang. Der er derimod ikke på
nuværende tidspunkt fundet grundlag for at overføre
arbejdsmiljølovens regler om bedriftssundhedstjeneste og
branchesikkerhedsråd til den grønlandske lov.
De foreslåede regler for Grønland om sikkerhedsorganisation indebærer
en væsentlig nyskabelse på arbejdsmiljøområdet. Det vurderes dog
ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for en selvstændig
sikkerhedsorganisation, som eksisterer parallelt med
tillidsmandssystemet, idet der især på små virksomheder må
forudses vanskeligheder ved at få valgt både en tillids- og en
sikkerhedsrepræsentant. Den danske arbejdsmiljølovs regler er
derfor fraveget på dette punkt, og det foreslås, at reglerne om
sikkerhedsorganisation får karakter af en overbygning på
tillidsmandssystemet. Kun på virksomheder, hvor de ansatte ikke
har en tillidsrepræsentant, er der foreskrevet særskilt valg af en
sikkerhedsrepræsentant. Det skal tilføjes, at man ikke har overset
de problemer, der kan følge af, at tillidsrepræsentanten samtidig
skal varetage de ansattes faglige interesser generelt, og den
konfliktsituation, som dette kan indebære. Man har imidlertid
fundet, at fordelene ved et enstrenget system mere end opvejer den
beskedne risiko for, at organisationerne prioriterer
sikkerhedsarbejdet lavere end andre faglige opgaver.
Selv om tiden ikke er moden til at overføre arbejdstilsynet i
Grønland fra stat til hjemmestyre, foreslås det, at der oprettes
et grønlandsk arbejsmiljøråd. Et sådant råd kan være med til at
oparbejde interesse for og udbrede kendskab til
arbejdsmiljøspørgsmål i Grønland, ligesom nærmere overvejelse af
spørgsmålet om eventuel overførelse af arbejdstilsynet fra stat
til hjemmestyre vil kunne finde sted i rådet.
Hovedpunkter i forslaget
Forslagets kapitel 1 angiver lovens formål og område. Målsætningerne
er de samme som i den danske arbejdsmiljølov.
Den nuværende lov indeholder ingen formålsparagraf, men det fremgår
af lovens regler, at man har søgt at skabe et umiddelbart værn mod
arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger. Sigtet med
lovforslaget er at udvide rammerne for den videre udvikling mod et
sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Da der til stadighed foregår en teknisk og social udvikling i det
grønlandske samfund, indgår det i lovens formålsbestemmelse, at
arbejdsmiljøet til enhver tid skal være i overensstemmelse med
denne udvikling.
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø kan imidlertid kun tilvejebringes og
videreudvikles, hvis virksomhederne selv sætter sig dette mål og
gør en indsats for at nå det. Derfor angives det som et led i
lovens formål, at virksomhederne selv bør kunne løse sikkerheds-
og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets
organisationer og arbejdstilsynet og under arbejdstilsynets
kontrol.
Mens formålsparagraffen er ny, svarer forslagets bestemmelser om
lovens område i det væsentlige til den gældende lov om
arbejderbeskyttelse i Grønland. Der er dog sket en præcisering af
lovens grænser over for luftfart samt søfart og fiskeri. Med
hensyn til områdebestemmelserne svarer lovforslaget i det
væsentlige til den danske lov.
Kapitel 2 handler om virksomhedernes arbejde for sikkerhed og
sundhed. I overensstemmelse med lovens formål som angivet i § 1
skal virksomhedernes egen indsats for sikkerhed og sundhed udgøre
et centralt led i bestræbelserne på at skabe et bedre
arbejdsmiljø. Herefter skal alle virksomheder inden for lovens
almindelige område have en form for sikkerhedsarbejde.
Under hensyn til den centrale placering, som er tildelt
virksomhedernes egen indsats for arbejdsmiljøet, er det naturligt,
at der som kapitel 3 følger nogle regler om de pligter, der
påhviler henholdsvis arbejdsgiveren, arbejdslederen og den
ansatte. Hertil knytter sig regler om bl.a. leverandørers,
bygherrers og planlæggeres forpligtelser. Reglerne om leverandører
m.fl. er ajourført i forhold til den gældende lov, mens reglerne
om planlæggerens pligter er nye. Dette er udtryk for et ønske om
at kunne forebygge dårlige arbejdsmiljøforhold på det tidligst
mulige stadium. Også med hensyn til reglerne om de almindelige
pligter har arbejdsmiljøloven dannet forbillede.
Hensynet til forebyggelsen er også lagt til grund for udformningen af
kapitel 4-7, der indeholder materielle bestemmelser om
arbejdsmiljøet. De arbejdsmiljømæssige hensyn skal tilgodeses
allerede fra det tidspunkt, hvor arbejdet planlægges og
tilrettelægges, og hvor arbejdsstedet og de tekniske hjælpemidler
indrettes. Der skal endvidere kunne gives regler om, at projekter
og planer skal forelægges for arbejdstilsynet til udtalelse eller
godkendelse før deres iværksættelse samt regler om
forhåndsgodkendelse og anmeldelse af stoffer og materialer. Det er
nyt, at der for Grønland fastsættes generelle bestemmelser om
arbejdets udførelse, arbejdsstedets indretning, tekniske
hjælpemidler og stoffer og materialer. Bemyndigelserne er desuden
bredere end i den gældende lov. Bl.a. kan kravet om uddannelse
m.m. også stilles i forbindelse med sprængningsarbejde.
Rammebestemmelserne svarer til arbejdsmiljølovens regler, men ved
deres udfyldelse vil der blive lagt vægt på de særlige behov i
Grønland.
I kapitel 8 om hviletid og fridøgn opretholdes den gældende lovs
hovedregel om, at de ansatte skal have en sammenhængende
hvileperiode på mindst 11 timer i hvert døgn. Derudover er det
fastsat, at de ansatte skal have et ugentligt fridøgn. Forslaget
opretholder altså ikke det forbud mod søn- og helligdagsarbejde,
som findes i den gældende lov. Fridøgnet skal dog så vidt muligt
falde på søndage. Som noget nyt skal fridøgnet endvidere ligge i
tilslutning til en daglig hvileperiode (det vil sige normalt have
en varighed af 35 timer). Det er også nyt, at fravigelser af
hviletids- og fridøgnsreglerne ved »force majeure« ikke længere
kræver tilladelse fra arbejdstilsynet. Personer i overordnede
stillinger er ikke undtaget fra de gældende regler om hviletid og
fridøgn, og lovforslaget indebærer derfor på dette punkt en
lempelse.
På grund af de særlige geografiske og trafikale forhold i Grønland
betragtes rejsetid som hviletid i modsætning til, hvad der gælder
i Danmark. Mulighederne for at dispensere fra reglerne om hviletid
og fridøgn er desuden videre end efter den danske lov, idet der
kan dispenseres, når en fravigelse er rimelig.
I kapitel 9 om børn og unge under 18 år forhøjes lavalderen for
erhvervsarbejde fra 14 til 15 år. Arbejdsministeren kan dog
fastsætte regler om, at børn under 15 år kan have lettere
erhvervsmæssigt arbejde.
Kapitel 10 indeholder en bemyndigelse for arbejdsministeren til at
fastlægge regler om lægeundersøgelser m.v. Dermed videreføres
adgangen efter den gældende lov til at fastsætte sådanne regler.
Med reglerne i kapitel 11 oprettes et grønlandsk arbejdsmiljøråd, som
har til formål at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på
indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. I overensstemmelse
hermed skal rådet udtale sig om forslag til regler, som
arbejdsministeren fastsætter i henhold til bemyndigelser i loven.
De opgaver, der ved kapitel 12 er henlagt til arbejdstilsynet, svarer
til dem, som påhviler arbejdstilsynet efter den gældende lov, men
det bredere sigte i lovforslaget og den øgede vægt, der lægges på
den forebyggende side af arbejderbeskyttelsen, giver opgaverne et
videre og mere varieret indhold. Tilsynskredsen får flere opgaver
og et større spektrum af arbejdsmiljøproblemer at vejlede om og
føre kontrol med. Denne større bredde i opgavernes art og omfang
sammenholdt med, at arbejdstilsynets bemanding må anses for
utilstrækkelig til at løse de nuværende opgaver gør en forøgelse
af staben af sagkyndige påkrævet. På grund af skuffende erfaringer
med kontaktgruppesystemet videreføres kontaktgrupperne ikke under
den nye lov.
Kapitel 13 om klageadgang indeholder ingen principielle ændringer i
forhold til den gældende lov. Der er imidlertid overvejelser i
gang om en eventuel afskaffelse af 3. klageinstans efter den
danske arbejdsmiljølov. På den baggrund er der medtaget en
bemyndigelse for arbejdsministeren til at fastsætte regler om
tilsvarende ændring af den grønlandske klageordning.
I kapitel 14 om kriminalretlige foranstaltninger er der fastsat
udtrykkelige bestemmelser om objektivt ansvar for arbejdsgivere
samt om ansvar for kollektive enheder (selskaber m.v.). En anden
nydannelse er reglen om ansvar for forældremyndighedens indehaver.
Kapitel 15 indeholder ikrafttrædelsestidspunktet og fastsætter, at
visse af de bekendtgørelser, som er udstedt efter den gældende
lov, opretholdes indtil videre.
Udtalelser om lovforslaget
Til brug ved lovforberedelsen har ministeriet for Grønland afgivet en
generel udtalelse. Endvidere har udenrigsministeriet udtalt sig om
forholdet til de dansk/amerikanske forsvarsområder i Grønland og
anbefalet, at der medtages en bestemmelse, som svarer til
lovforslagets § 2, stk. 4, hvorefter arbejdsministeren bemyndiges
til at fastsætte særlige regler for militære områder og anlæg.
Grønlands landsting behandlede lovudkastet på samlingen i maj/juni
1985, og konklusionen af forhandlingerne var, at udkastet kunne
støttes af samtlige partier. Det blev under drøftelserne
fremhævet, at en udvidelse af arbejdstilsynets medarbejderstab må
være en nødvendig følge af de opgaver, som den nye lov pålægger
arbejdstilsynet.
Arbejdsmiljørådet har løbende været orienteret om de forskellige
faser af sagens behandling siden udvalgsbetænkningens forelæggelse
for rådet i november 1984 og har i oktober 1985 afgivet en
udtalelse om lovforslaget.
Endelig har landsstyret haft lovudkastet til høring hos
arbejdsmarkedets organisationer i Grønland. Udtalelser er i den
anledning afgivet af Grønlands Lærerforening, Grønlands
Arbejdsgiverforening, Dansk Sygeplejeråd (Grønlandskredsen) og De
grønlandske Kommuners Landsforening.
Administrative konsekvenser
Der bliver behov for en gradvis udbygning af arbejdstilsynets kreds i
Nuuk som følge af, at kredsen fremover får tillagt flere opgaver
og generelt i højere grad skal udvikles til et videncenter, hvor
virksomhederne kan få råd og vejledning.
Økonomiske konsekvenser
Arbejdstilsynets økonomiske sekretariat har foretaget en vurdering af
lovforslagets økonomiske konsekvenser. Ved denne vurdering er der
tillige taget hensyn til konsekvenserne af de planlagte udfyldende
bekendtgørelser.
De samlede direkte udgifter for det grønlandske samfund er opgivet
til:
--------------------------------------------------------------------- 1. år efterfølgende år --------------------------- mill. kr. --------------------------------------------------------------------- Sikkerhedsorganisation/uddannelse ca. 2 1-2 Stoffer og materialer (brugsanvisninger) 4-10 1 Øvrige bestemmelser ca. 1 ca. 1 --------------------------- I alt ca. 10 ca. 4 ---------------------------
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Kapitel 1
Til § 1
Formålsparagraffen er ny. Den er efter ordlyden næsten identisk med §
1 i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø. Den skal ses
i sammenhæng med den vægt, der også i dette lovforslag lægges på
dels indførelsen af et udvidet sundhedsbegreb dels virksomhedernes
arbejde for sikkerhed og sundhed.
Begrebet »tekniske og sociale udvikling i det grønlandske samfund«
indbefatter hensyntagen til økonomiske forhold.
Til § 2
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 1 og arbejdsmiljølovens §
2.
Reglerne om unge menneskers farlige arbejde gælder også for arbejde,
der ikke udføres for en arbejdsgiver. Nr. 5 i stk. 3 sikrer bl.a.,
at de unge også kan beskyttes i en uddannelsessituation, f.eks.
erhvervspraktik.
Da USA har jurisdiktion over det amerikanske personel på baserne i
Thule og Sdr. Strømfjord, er der behov for i et vist omfang at
lade lovens bestemmelser vige for amerikanske arbejdsmiljøregler.
Det er derfor fundet nødvendigt at medtage en bestemmelse svarende
til den nugældende lovs § 1, stk. 2, hvorefter arbejdsministeren
kan bestemme, at der for militære områder og anlæg skal gælde
andre regler om arbejderbeskyttelse i stedet for eller ved siden
af lovens regler.
Til § 3
Den gældende lovs afgrænsning af lovens område over for luftfart,
søfart og fiskeri er ikke tilstrækkelig præcis. I stedet foreslås
en bestemmelse, som svarer til arbejdsmiljølovens § 3.
Kapitel 2
Til § 4
Den gældende lov indeholder kun en bemyndigelse for arbejdsministeren
til at fastsætte regler om virksomhedernes interne
sikkerhedsarbejde. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
Bestemmelsen i forslagets § 4 svarer til arbejdsmiljølovens § 5. Selv
virksomheder, der er for små til at kunne bære en organiseret
indsats for sikkerhed og sundhed, skal være opmærksomme på
problemerne og bestræbe sig på at løse dem ved internt samarbejde.
Under hensyn til landets store geografiske udstrækning og
vanskelighederne for arbejdstilsynet ved at være personligt til
stede på arbejdspladserne må der om muligt lægges endnu større
vægt på virksomhedernes evne til selv at løse deres sikkerheds-
og sundhedsproblemer end i Danmark. Derfor er det foreslået, at
arbejdsministeren skal kunne give regler om oprettelse af
sikkerhedsorganisation selv i virksomheder med under 10 ansatte,
når det af særlige grunde skønnes påkrævet.
Til gengæld kan ministeren efter § 7, stk. 2, fravige kravet om
sikkerhedsorganisation i virksomheder med 10 eller flere ansatte,
hvor det findes rimeligt.
Til § 5
Bestemmelsen svarer i hovedtræk til arbejdsmiljølovens § 6, men tager
udgangspunkt i det eksisterende tillidsmandssystem.
Under hensyn til sæsonsvingningerne i arbejdsstyrkens størrelse på
mange grønlandske arbejdspladser har det været overvejet at gå ud
fra et årsgennemsnit ved vurderingen af, om der skal oprettes
sikkerhedsorganisation. Tanken er dog forkastet på baggrund af, at
der ved kortvarige sæsonbeskæftigelser ofte vil være et særligt
stort behov for sikkerhedsorganisation.
Bestemmelsen i stk. 2 svarer indholdsmæssigt til § 6, stk. 2, i den
danske lov.
Ved »arbejdstilsynet« i stk. 4 forstås såvel direktoratet som
tilsynskredsen. Her som i mange af lovforslagets øvrige
bestemmelser er det ikke fastlagt, om afgørelsen skal træffes af
den ene eller den anden af de to instanser. Opgaverne bør kunne
fordeles på den måde, som til enhver tid findes administrativt
mest hensigtsmæssig.
Til §§ 6-8
Bestemmelserne svarer til arbejdsmiljølovens §§ 7-9. Med hensyn til
arbejdstilsynets pligt til at sætte sig i forbindelse med de i §
6, stk. 2, nævnte persongrupper er det dog fundet rimeligt at
udvide kredsen med »virksomhedens ledelse«. Når denne pligt i
øvrigt ikke er absolut, skyldes det, at det ved regelmæssige
eftersyn af elevatorer, dampkedler og andre tekniske
installationer, ikke skønnes nødvendigt, at den tilsynsførende
altid tager kontakt med virksomhedens ledelse og
sikkerhedsorganisation.
Da kravet efter § 8, stk. 2, kan virke økonomisk belastende for nogle
virksomheder, er der i § 9, stk. 2, indeholdt en bemyndigelse for
arbejdsministeren til at fastsætte regler om tilskud.
Til § 9
Bestemmelserne svarer til arbejdsmiljølovens §§ 10-11.
Sikkerhedsrepræsentanten og arbejdslederen beskyttes ved § 9, stk. 3,
mod usaglig afskedigelse. Uoverensstemmelser afgøres ifølge stk. 4
ved fagretlig behandling. Regler herom findes f.eks. i
overenskomsten af 25. maj 1981 vedrørende tillidsrepræsentanter,
der er ingået mellem SIK og Det offentlige Aftalenævn.
Til § 10
Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 12.
Kapitel 3
Til §§ 11-12
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 3, stk. 1, og § 5 og
til arbejdsmiljølovens §§ 15-16.
Den gældende lov har en bestemmelse om, at arbejdsgiveren kan
overføre ansvaret for varetagelsen af sine pligter til en
arbejdsleder. Bestemmelsen må anses for overflødig, da
arbejdslederen i forvejen har et kriminalretligt ansvar for
opfyldelsen af sine pligter, se forslagets §§ 19-20. Derfor er en
bestemmelse om overdragelse af strafansvar ikke medtaget.
Til § 13
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 5 og arbejdsmiljølovens §
17.
Det bemærkes, at ifølge forslagets § 66 er arbejdsgiveren ikke
underlagt det objektive ansvar for overtrædelse af denne
bestemmelse, der fastslår arbejdsgiverens pligt til at oplyse,
vejlede og instruere.
Til §§ 14-16
Bestemmelserne omhandler de øvrige pligter, der påhviler
arbejdsgiveren. De er formuleret med arbejdsmiljøloven som
forbillede. Det bemærkes, at arbejdsgiverens forpligtelse efter §
14 betyder, at denne aktivt skal søge at gøre de ansatte
interesseret i sikkerhedsarbejdet. Udover selv at deltage eller
lade sig repræsentere i sikkerhedsorganisationen, jfr. kapitel 2,
skal arbejdsgiveren således træffe de nødvendige foranstaltninger
til at sikre, at samarbejdet kan etableres, udvikles og
vedligeholdes på tilfredsstillende måde. Bestemmelserne i § 16
viderefører og uddyber retten for de ansatte og deres
repræsentanter til at gøre sig bekendt med arbejdstilsynets påbud,
jfr. den gældende lovs § 34, 2. pkt.
Til § 17
Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 16, stk. 1, 3. pkt. og
svarer til arbejdsmiljølovens §§ 21-22.
Arbejdstilsynet skal kunne kræve undersøgelser foretaget både i
tilfælde af konkret mistanke vedrørende forholdene i en virksomhed
og som led i en mere generel undersøgelse eller løbende kontrol af
forholdene i en branche eller lignende. Endvidere vil
arbejdstilsynet kunne forlange undersøgelser foretaget i
forbindelse med udtalelser og godkendelser i henhold til loven
eller bestemmelser fastsat med hjemmel i loven.
Selv om der ikke foreligger krav om undersøgelser fra
arbejdstilsynet, skal arbejdsgiveren have pligt til at lade
foretage undersøgelser på områder, hvor de sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold gør det påkrævet. F.eks. skal der ikke
blot foretages undersøgelse af et teknisk hjælpemiddel, før det
tages i brug, men der kan også være behov for at foretage
undersøgelser efter ændringer af hjælpemidlet eller med visse
mellemrum. Undersøgelsespligten gælder alle stadier i
arbejdsprocessen, såvel planlægningen og tilrettelæggelsen som
udførelsen.
Foreligger der f.eks. en arbejdsulykke, forgiftning eller
erhvervssygdom eller øget fravær blandt de ansatte, vil der ofte
være behov for at lade foretage undersøgelser m.v.
Af konkrete eksempler på forhold, der uden at have forårsaget en
ulykke kan give anledning til undersøgelser m.v., kan f.eks.
nævnes sammenstyrtninger, sprængning af slibeskive, brud på dele
af maskiner, stilladser, kraner m.v. samt, for så vidt angår
kedler og trykbeholdere, udsivning ved svejsesamling, tæring i
materialer eller fejlvisende instrumenter.
Det er arbejdsgiveren, der afholder udgifterne ved de pligtige
undersøgelser m.v. efter stk. 1 og 2.
Til §§ 18-20
Bestemmelserne svarer til arbejdsmiljølovens §§ 24-26.
Det afhænger af de konkrete forhold, hvilken personkreds der er
dækket af arbejdslederbegrebet i § 18. Der kan f.eks. være tale om
ingeniører, driftsledere, værkførere og formænd. Derimod kan
mestersvende, akkordholdere, sjakbajser og lignende normalt ikke
betragtes som arbejdsledere. Det samme gælder disponenter,
laboratoriemestre og lignende betroede funktionærer uden egentlige
ledelsesfunktioner.
I forhold til den gældende lovs § 3, stk. 4 og § 6 består den
væsentligste ændring i arbejdslederens pligt til efter § 20 at
deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed.
Til § 21
Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 28 sammenholdt med den
gældende lovs § 7.
Til §§ 22-23
Bestemmelserne, der er nye, svarer til arbejdsmiljølovens § 27 og §
29 og fastslår den ansattes pligt til at deltage i samarbejdet om
sikkerhed og sundhed.
Til § 24
Bestemmelsen svarer delvis til den gældende lovs § 18. Ved
anvendelsen af stk. 3 forudsættes arbejdstilsynet at tage hensyn
til, at leverandørens omkostninger ved de påbudte undersøgelser,
prøver eller besigtigelser står i rimeligt forhold til de
sikkerheds- og sundhedsmæssige formål, der forfølges. Baggrunden
for bestemmelsen er, at leverandøren som den sagkyndige altid bør
kunne stå inde for det sikkerhedsmæssige. Af hensyn til
vurderingen af den samfundsmæssige betydning af faren ved et
teknisk hjælpemiddel er det fundet hensigtsmæssigt at medtage en
bestemmelse om leverandørens pligt til at give oplysning om
afsætningens størrelse.
Til §§ 25-26
Bestemmelserne svarer til henholdsvis stk. 4 og stk. 3 i den gældende
lov og arbejdsmiljølovens §§ 31-32.
Til § 27
Der savnes i dag en mulighed for at pålægge projekterende, rådgivende
og tilsynsførende firmaer et ansvar for, at de i deres virksomhed
tager hensyn til sikkerhed og sundhed hos dem, der berøres af
projektet enten under projektets realisering eller ved arbejde med
det færdige produkt (bygning, anlæg, teknisk hjælpemiddel osv.).
Til §§ 28-31
Reglerne om ansvar for leverandører af stoffer og materialer og for
bygherrer er nye. De svarer til arbejdsmiljøloven.
Kapitel 4
Til § 32
Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 38. For arbejdsgiverens
vedkommende svarer bestemmelsen desuden til den gældende lovs § 5,
stk. 1, 1. pkt.
Til § 33
I bemyndigelsesbestemmelsen er der taget hensyn til det særlige behov
for regler om sprængningsarbejde. Baggrunden herfor er, at der er
konstateret en stærk stigning i antallet af sprængningsulykker.
Bestemmelsen afløser i øvrigt den gældende lovs § 17 for så vidt
angår arbejdets udførelse.
I stk. 2 er det forudsat, at de pågældende normer og standarder i
almindelighed er let tilgængelige og foreligger på grønlandsk og
dansk.
Kapitel 5
Til § 34
Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 42 og skal i forbindelse
med regler fastsat efter § 35 afløse den gældende lovs §§ 16,
19-20 og 22.
Til § 35
I forbindelse med adgangen til at udstede detailregler er der grund
til specielt at fremhæve behovet for en regulering af
sikkerhedsforholdene ved bjergværksdrift. Bestemmelserne skal i
øvrigt ses som en videreførelse af henholdsvis § 20 og § 39 i den
gældende lov.
Kapitel 6
Reglerne om tekniske hjælpemidler forudsættes anvendt på maskiner,
beholdere, apparater, redskaber og andre lignende indretninger,
der anvendes ved forarbejdningen af et produkt, frembringelsen af
et arbejdsresultat, herunder transport og opbevaring, eller
udførelsen af en teknisk proces. Endvidere skal reglerne gælde for
dele til de nævnte indretninger, for præfabrikerede konstruktioner
og for andre tilvirkede genstande, der er beregnet til at indgå i
en færdig enhed sammen med andre genstande.
Til § 36
Udgangspunktet for denne bestemmelse er arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske hjælpemidlers
indretning og anvendelse. Som eksempel på anerkendte normer kan
nævnes de schweiziske normer om tovbaner, som er gældende for
minedriften i Marmorilik. Ved anvendelse forstås brug af
hjælpemidlet med alle hermed forbundne arbejdsfunktioner ved
dette, som for eksempel betjening, overvågning og indstilling.
Sammen med regler efter § 37 skal bestemmelsen afløse den gældende
lovs §§ 8-13 og § 18.
Til § 37
Bestemmelsen indeholder den nødvendige bemyndigelse for
arbejdsministeren til at fastsætte udfyldende regler. Den
viderefører således bemyndigelserne i den gældende lovs § 17 med
hensyn til tekniske hjælpemidler.
Kapitel 7
Til § 38
Denne bestemmelse svarer til § 48 i arbejdsmiljøloven. Den gældende
lovgivning indeholder kun spredte bestemmelser om farlige stoffer,
jfr. lovens §§ 12 og 14, stk. 2, samt arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 153 af 18. april 1972 for Grønland om arbejde,
der rummer eksplosions-, brand- eller sundhedsfare m.v.
Til § 39
Som § 39 er foreslået en ny bestemmelse, der bemyndiger
arbejdsministeren til bl.a. at fastsætte regler om mærkning af
hensyn til arbejdssituationen. Mærkningsregler er i øvrigt under
miljøministeriets ressort. Ministeren skal endvidere kunne
fastsætte regler om målinger, forhåndsgodkendelse, anmeldelse og
brugsanvisninger, og arbejdstilsynet skal kunne fastsætte
hygiejniske grænseværdier samt bestemme, hvilke stoffer og
materialer der skal anses for farlige for sikkerhed og sundhed.
Kapitel 8
Til § 40
Princippet om 11 timers hvileperiode er opretholdt, men der er den
forskel fra de danske regler, at rejsetid til og fra et andet
arbejdssted end det faste betragtes som hviletid. Efter danske
regler er det kun den tid, som den ansatte bruger på at komme til
det faste arbejdssted, der betragtes som hviletid. Baggrunden for
denne forskel er, at de store afstande og afvigende
transportformer gør det rimeligt at vælge et andet udgangspunkt
end i Danmark. Bestemmelsen har ingen indflydelse på de gældende
aftaler om rejsetid, som er indgået mellem arbejdsmarkedets
parter, ligesom den ikke forhindrer, at der i fremtiden indgås
aftaler om, at rejsetiden helt eller delvis skal betragtes som
arbejdstid.
Til §§ 41-43
Disse bestemmelser er hovedsaglig en videreførelse af regler i den
gældende lov. Arbejdstilsynet kan dog efter § 43 dispensere fra
reglerne ved særlige arbejdsformer, når det findes rimeligt.
Til § 44
Personer i chefstillinger m.m. er kun undtaget fra reglerne om
hviletid og fridøgn, hvor det er nødvendigt.
Med hensyn til personkredsen bemærkes, at ikke alle, der er omfattet
af arbejdslederbegrebet i § 18, tillige vil være omfattet af § 44,
nr. 1. Det beror på en konkret vurdering, hvilke personer der skal
være omfattet af denne bestemmelse, men der kan peges på nogle
kriterier, som bør indgå i bedømmelsen. Således bør der lægges
vægt på, om den pågældende
1) er ansvarlig for arbejdets udførelse med direkte reference til den
øverste ledelse,
2) har ansættelses- og afskedigelsesbeføjelser,
3) har dispositionsbeføjelser, der bevirker, at arbejdsgiveren
forpligtes udadtil, og
4) i vidt omfang kan tilrettelægge sin arbejdstid uden overordnedes
samtykke.
Personkredsen begrænses endvidere af, at de pågældende ikke må være
forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede,
eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus. Denne begrænsning
medfører, at hviletidsreglerne ofte vil gælde fuldt ud for
arbejdsledere, som har den direkte ledelse af og kontakt med en
afdelings eller et arbejdsområdes ansatte, f.eks. værkførere,
formænd og lignende.
Til § 45
Bestemmelsen er ny. Den svarer til arbejdsmiljølovens § 57.
Kapitel 9
Bestemmelserne er en videreførelse af den gældende lovs §§ 28-29
suppleret med regler svarende til arbejdsmiljølovens kapitel 10.
En væsentlig afvigelse fra de gældende regler findes dog i § 48, stk.
2, der tillader, at unge over 16 år deltager i natarbejde i
fiskeindustrien. Bestemmelsen er udtryk for et grønlandsk ønske om
at kunne udnytte den lejlighedsvise mangel på arbejdskraft i
fiskeindustrien som et positivt instrument i bekæmpelsen af
ungdomsledigheden. Mulighederne for at skaffe voksen arbejdskraft
skal imidlertid være udtømt.
Kapitel 10
Til § 49
Denne bestemmelse gør det muligt at opretholde arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974 om lægeundersøgelse af
arbejdere. I bekendtgørelsen er der fastsat regler om, hvem der
skal bære udgifterne ved lægeundersøgelser, herunder tabet af
arbejdsindtægt, og om placeringen af lægeundersøgelser i
henholdsvis fritid og arbejdstid.
Kapitel 11
Til § 50
Trods den forenklede beskrivelse af det grønlandske arbejdsmiljøråds
opgaver er det meningen, at rådet stort set skal beskæftige sig
med de samme typer af sager, som forelægges det danske
arbejdsmiljøråd i henhold til arbejdsmiljøloven.
Til § 51
Udgangspunktet for overvejelserne om sammensætningen af
arbejdsmiljørådet er et ønske om ligelig repræsentation af
arbejdstagere og arbejdsgivere.
Ifølge stk. 4 er arbejdstilsynet tillagt ansvaret for rådets
sekretariatsfunktioner. Det forudsættes, at arbejdstilsynet også
tager initiativ til rådets oprettelse i samarbejde med
landsstyret.
Til § 52
Så længe arbejdsmiljøloven er et rigsanliggende, vil der være sager,
som skal afgøres på ministerplan, og det må anses for rimeligt,
at det danske arbejdsmiljøråd i sådanne sager bevarer den
indflydelse, som det har efter den gældende lovs § 37.
Til § 53
Ny lovgivning er ikke i sig selv en garanti for, at
arbejdsmiljøstandarden hæves til det ønskede niveau. Det er
nødvendigt at formidle viden om de nye regler og om baggrunden
herfor, og dette bør ske på en måde, som skaber bevidsthed om
arbejdsmiljøproblemerne og betydningen af, at virkningerne af et
dårligt arbejdsmiljø reduceres til det mindst mulige. Hertil har
de grønlandske myndigheder, i hvert fald i en overgangsfase, brug
for støtte fra arbejdsmiljøfondet, som er det organ, der i Danmark
varetager informationen om arbejdsmiljø. Bestemmelsen indeholder
den nødvendige hjemmel for fondet til at yde en sådan støtte, som
forudsættes givet i form af konsulentbistand, bånd, tryksager m.v.
som led i et teknisk samarbejde med den grønlandske
informationstjeneste. Det er forudsat, at beslutninger efter denne
bestemmelse træffes inden for de organisatoriske rammer, som er
fastsat i fondets forretningsorden.
Kapitel 12
Til § 54
Grønland udgør for tiden en tilsynskreds, som har kontor i
Nuuk/Godthåb. Der er ingen aktuelle planer om en ændret inddeling.
Til § 55
Arten og prioriteringen af arbejdstilsynets opgaver svarer ifølge
forslaget helt til, hvad der ifølge arbejdsmiljøloven gælder for
arbejdstilsynet i Danmark. Arbejdstilsynet er hermed friere
stillet end efter den gældende lov med hensyn til at tilrettelægge
kontrolvirksomheden. Ifølge den gældende lovs § 31 foretages
tilsynsbesøg regelmæssigt, hvor der foreligger særlig fare, mens
de i andre tilfælde skal ske stikprøvevis eller efter anmeldelse.
Til § 56
Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 73.
Til § 57
Bestemmelsen er ny og svarer til arbejdsmiljølovens § 74. Den skal
bl.a. imødekomme et eventuelt fremtidigt behov for at kunne
overføre visse af arbejdstilsynets opgaver til andre offentlige
myndigheder eller lignende.
Til § 58
Pligten efter den gældende lov til at anmelde ulykkestilfælde »af
alvorlig karakter« er for upræcis til at danne grundlag for et
system, der bl.a. skal dække behovet for en pålidelig statistik.
Læger i Grønland bør endvidere have den samme pligt som efter
arbejdsmiljøloven til at anmelde erhvervssygdomme og lignende
skadelige påvirkninger fra arbejdet.
Til §§ 59-61
Indholdsmæssigt er bestemmelserne en videreførelse af regler i den
gældende lov, men formuleringen svarer til arbejdsmiljølovens §§
76-78 og almindelig arbejderbeskyttelseslov § 53, stk. 1.
Spørgsmål om politiets medvirken i henhold til § 59, stk. 1, beror på
sædvanlige politimæssige overvejelser. Det er forudsat, at
arbejdstilsynets beføjelser efter § 59 også omfatter en adgang til
fotografering, filmoptagelse og lignende.
Til § 62
Tavshedspligten gælder for andre end dem, der direkte udøver opgaver
efter kapitlerne 10-12. Ud over de udtrykkeligt nævnte myndigheder
og personer påhviler tavshedspligten f.eks. også medhjælperne for
de sagkyndige, hos hvem det grønlandske arbejdsmiljøråd kan
indhente erklæringer efter § 50, stk. 3.
I lighed med arbejdsmiljøloven sikrer bestemmelsen klageren en ret
til anonymitet i forhold til sin arbejdsgiver. En tilsvarende
garanti findes ikke i den gældende lov.
Til § 63
25 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.