Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00136@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Med det formål at uddanne piloter til danske koncessionerede

luftfartsselskaber oprettes der ved Skolen for

luftfartsuddannelserne en særlig uddannelse af erhvervspiloter.

§ 2. Den elementære del af den praktiske erhvervspilotuddannelse

foregår ved forsvarets flyveskole efter samme vejledende

retningslinier, som gælder for den tilsvarende del af forsvarets

pilotuddannelse.

Stk. 2. Skolen for luftfartsuddannelserne kan med godkendelse fra det

nævn, som er nedsat efter § 3, indgå aftale med en eller flere

flyveskoler om den øvrige del af den praktiske uddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om

uddannelsen.

§ 3. Undervisningsministeren nedsætter et nævn for

erhvervspilotuddannelsen.

Stk. 2. Nævnet består af 8 medlemmer, der udpeges således: 5 af de

koncessionerede luftfartsselskaber, 1 af forsvarsministeren, 1 af

ministeren for offentlige arbejder og 1 af

undervisningsministeren.

Stk. 3. Det medlem, som undervisningsministeren udpeger, er tillige

formand for nævnet.

Stk. 4. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen.

§ 4. Nævnet fører tilsyn med, at uddannelsen opfylder de

koncessionerede luftfartsselskabers særlige behov, og rådgiver

undervisningsministeren om væsentlige ændringer i uddannelsens

struktur eller indhold.

Stk. 2. Nævnet indstiller hvert år til undervisningsministeren, hvor

mange elever der bør optages ved den særlige

erhvervspilotuddannelse det samme år. Undervisningsministeren

fastsætter det endelige optagelsestal. Optagelse kan finde sted en

eller flere gange om året.

§ 5. Nævnet nedsætter et optagelsesudvalg på indtil 5 medlemmer efter

indhentet udtalelse fra de koncessionerede luftfartsselskaber,

forsvarsministeren og Skolen for luftfartsuddannelserne.

Stk. 2. Udvalget forestår udvælgelsen af eleverne. Udvalget skal i

forbindelse hermed tage hensyn til, at der sikres de

koncessionerede luftfartsselskaber den fornødne tilgang af

velkvalificerede erhvervspiloter.

§ 6. Nævnet nedsætter endvidere en bedømmelseskommission på 3

medlemmer efter indhentet udtalelse fra de koncessionerede

luftfartsselskaber, forsvarsministeren og statens luftfartsvæsen.

Stk. 2. Efter indstilling fra uddannelsesstedet afgør kommissionen,

om en elev skal ophøre med uddannelsen, fordi eleven ikke anses

for egnet til senere ansættelse som erhvervspilot i et

koncessioneret luftfartsselskab. Kommissionen træffer den endelige

administrative afgørelse.

§ 7. Undervisningsministeren fastsætter bestemmelser for nævnets,

optagelsesudvalgets og bedømmelseskommissionens virksomhed.

§ 8. Udgifterne ved den særlige erhvervspilotuddannelse dækkes ved

årlige bidrag fra de koncessionerede luftfartsselskaber.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med de

koncessionerede luftfartsselskaber, hvordan bidragene skal

pålignes selskaberne, herunder bestemmelser om indbetaling af

forskud og endelig afregning af bidragene.

§ 9. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater

til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold

til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om, at afgørelser ikke

skal kunne indbringes for ministeren.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 415

§ 1. Med det formål at uddanne piloter til danske koncessionerede

luftfartsselskaber oprettes der ved Skolen for

luftfartsuddannelserne en særlig uddannelse af erhvervspiloter.

§ 2. Den elementære del af den praktiske erhvervspilotuddannelse

foregår ved forsvarets flyveskole efter samme vejledende

retningslinier, som gælder for den tilsvarende del af forsvarets

pilotuddannelse.

Stk. 2. Skolen for luftfartsuddannelserne kan med godkendelse fra det

nævn, som er nedsat efter § 3, indgå aftale med en eller flere

flyveskoler om den øvrige del af den praktiske uddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om

uddannelsen.

§ 3. Undervisningsministeren nedsætter et nævn for

erhvervspilotuddannelsen.

Stk. 2. Nævnet består af 8 medlemmer, der udpeges således: 5 af de

koncessionerede luftfartsselskaber, 1 af forsvarsministeren, 1 af

ministeren for offentlige arbejder og 1 af

undervisningsministeren.

Stk. 3. Det medlem, som undervisningsministeren udpeger, er tillige

formand for nævnet.

Stk. 4. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen.

§ 4. Nævnet fører tilsyn med, at uddannelsen opfylder de

koncessionerede luftfartsselskabers særlige behov, og rådgiver

undervisningsministeren om væsentlige ændringer i uddannelsens

struktur eller indhold.

Stk. 2. Nævnet indstiller hvert år til undervisningsministeren, hvor

mange elever der bør optages ved den særlige

erhvervspilotuddannelse det samme år. Undervisningsministeren

fastsætter det endelige optagelsestal. Optagelse kan finde sted en

eller flere gange om året.

§ 5. Nævnet nedsætter et optagelsesudvalg på indtil 5 medlemmer efter

indhentet udtalelse fra de koncessionerede luftfartsselskaber,

forsvarsministeren og Skolen for luftfartsuddannelserne.

Stk. 2. Udvalget forestår udvælgelsen af eleverne. Udvalget skal i

forbindelse hermed tage hensyn til, at der sikres de

koncessionerede luftfartsselskaber den fornødne tilgang af

velkvalificerede erhvervspiloter.

§ 6. Nævnet nedsætter endvidere en bedømmelseskommission på 3

medlemmer efter indhentet udtalelse fra de koncessionerede

luftfartsselskaber, forsvarsministeren og Statens luftfartsvæsen.

Stk. 2. Efter indstilling fra uddannelsesstedet afgør kommissionen,

om en elev skal ophøre med uddannelsen, fordi eleven ikke anses

for egnet til senere ansættelse som erhvervspilot i et

koncessioneret luftfartsselskab. Kommissionen træffer den endelige

administrative afgørelse.

§ 7. Undervisningsministeren fastsætter bestemmelser for nævnets,

optagelsesudvalgets og bedømmelseskommissionens virksomhed.

§ 8. Udgifterne ved den særlige erhvervspilotuddannelse dækkes ved

årlige bidrag fra de koncessionerede luftfartsselskaber.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med de

koncessionerede luftfartsselskaber, hvordan bidragene skal

pålignes selskaberne, herunder bestemmelser om indbetaling af

forskud og endelig afregning af bidragene.

§ 9. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater

til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold

til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal

kunne indbringes for ministeren.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. april 1986.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Efter en række forhandlinger i 1978 mellem SAS på den ene side og

forsvarsministeriet, ministeriet for offentlige arbejder og

undervisningsministeriet på den anden side nedsatte

undervisningsministeriet den 1. december 1978 et udvalg om

etablering af en civil pilotuddannelse. Udvalget skulle undersøge

og vurdere behovet for piloter til dansk luftfart, herunder SAS,

redegøre for forsvarets eget pilotbehov og muligheder for at dække

det civile behov samt stille forslag om en civil pilotuddannelse.

Tilsvarende udvalg blev omtrent samtidig nedsat i Norge og Sverige,

og de tre udvalg holdt sig løbende i kontakt med hinanden.

Baggrunden for de tre udvalgs nedsættelse var, at SAS og andre store

luftfartsselskaber i løbet af 1980erne ventede en voksende afgang

af piloter, der nåede pensionsalderen, samtidig med at de ventede

en stigning i flytrafikken. Denne øgede efterspørgsel efter

piloter kunne ikke forventes dækket ved afgang af piloter fra de

tre landes forsvar. Dette skyldtes bl.a., at alle tre landes

flyvevåbner efterhånden rådede over færre, men mere avancerede fly

med en tilsvarende mindre stab af piloter, og at den avancerede

flyteknik gjorde det muligt at holde militærpiloter i aktiv

tjeneste længere end tidligere.

Hertil kom, at en militærpilot ved overgang til civil flyvning

normalt havde kostet 10 gange så meget i uddannelse, som det

ville koste at uddanne en civil pilot, der kunne leve op til

luftfartsselskabernes kvalifikationskrav.

Den 30. juni 1981 afgav udvalget betænkning nr. 939 om etablering af

en civil pilotuddannelse. Udvalget var nået til det resultat, at

der skulle uddannes 20-40 civilpiloter årligt, hvis de behov, som

lå til grund ved udvalgets nedsættelse, skulle dækkes. Udvalget

foreslog derfor, at der under Skolen for luftfartsuddannelserne

skulle etableres en civil pilotuddannelse. Medens Skolen for

luftfartsuddannelserne skulle varetage den teoretiske uddannelse,

skulle den elementære flyveundervisning foregå på forsvarets

flyveskole efter samme retningslinier, som gælder for den

elementære undervisning af militærpiloter. Den resterende

praktiske uddannelse blev foreslået henlagt til en eller flere

civile flyveskoler.

Da betænkningen blev afgivet, havde luftfartskonjunkturerne

imidlertid ændret sig, og det pilotbehov, som man forudså i 1978,

var ikke længere aktuelt. Betænkningens forslag blev derfor ikke

gennemført, idet man dog i de følgende år fulgte udviklingen i

pilotbehovet. Så sent som i midten af 1984 viste SAS' prognoser,

at behovet for nye danske piloter ikke før omkring 1990 ville

overstige den naturlige afgang fra flyvevåbnet.

I begyndelsen af 1985 viste oplysninger fra luftfartsselskaberne -

herunder SAS -, at man nu regnede med en stigning i det samlede

behov for piloter på 4 pct. årligt, samtidig med at der frem til

begyndelsen af 1990erne vil være en voksende afgang af piloter på

grund af pensionering.

Skulle dette udvidelses- og erstatningsbehov dækkes ved rekruttering

fra det danske, norske og svenske flyvevåben, ville de fastsatte

styrkemål meget hurtigt blive illusoriske, og i løbet af ganske få

år ville de tre landes flyvevåbner være udtørrede som

rekrutteringskilde.

Det danske flyvevåben har siden 1980 alene rekrutteret et antal

piloter svarende til forsvarets eget behov, og det er også

forudsat i forsvarsaftalen af 1984, at flyvevåbnets

pilotuddannelse skal begrænses hertil. Skal SAS' senest oplyste

behov for danske piloter dækkes alene gennem afgang fra

flyvevåbnet, vil det betyde en alvorlig svækkelse af flyvevåbnets

muligheder for at løse sine militære og civile opgaver.

På grund af dette perspektiv rettede SAS, Conair, Maersk Air og

Sterling Airways derfor den 30. april 1985 en henvendelse til

undervisningsministeriet med anmodning om, at der hurtigst muligt

blev oprettet en statslig uddannelse af erhvervspiloter.

Selskaberne henviste bl.a. til, at de på længere sigt ikke ville

kunne få dækket deres pilotbehov ved at rekruttere fra

flyvevåbnet.

Forinden havde de tre nordiske landes forsvarsministre taget

initiativ til nedsættelse af en dansk-norsk-svensk arbejdsgruppe,

som skulle undersøge mulighederne for at etablere en fælles

skandinavisk erhvervspilotuddannelse.

Til støtte for de danske medlemmer af den skandinaviske arbejdsgruppe

blev der tillige nedsat en dansk arbejdsgruppe bestående af

repræsentanter for forsvarsministeriet, ministeriet for offentlige

arbejder, Statens luftfartsvæsen og undervisningsministeriet.

Da det blev klart, at en fælles skandinavisk uddannelse ikke kunne

kom i gang før i 1987, og da den forudsatte, at de første 2/3 af

uddannelsen blev gennemført nationalt, besluttede den danske

arbejdsgruppe at udarbejde forslag til en rent dansk

erhvervspilotuddannelse.

Ifølge forslaget oprettes uddannelsen af erhvervspiloter ved Skolen

for luftfartsuddannelserne. Mens skolen selv varetager den

teoretiske undervisning, skal den elementære del af den praktiske

uddannelse foregå ved forsvarets flyveskole efter de samme

retningslinier, som gælder for den tilsvarende del af forsvarets

pilotuddannelse. Den resterende del af den praktiske uddannelse

skal foregå ved en eller flere flyveskoler, som Skolen for

luftfartsuddannelserne indgår aftale med.

Ansøgning om optagelse til erhvervspilotuddannelsen kan indgives af

enhver mand eller kvinde mellem 20 og 25 år, der har fast bopæl i

Danmark, som har bestået studentereksamen eller HF med karakteren

8 eller derover i dansk, engelsk og matematik eller har bestået

anden kundskabsprøve på samme niveau, og som opfylder

helbredskravene til privatflyvercertifikat.

Ansøgerne skal gennemgå de samme optagelsesprøver, som flyvevåbnet

anvender, hvorefter et optagelsesudvalg udvælger de bedst egnede

til gennemgang af den elementære del af den praktiske uddannelse.

Elementæruddannelsen, der omfatter praktiske og teoretiske fag, vil

vare 5 måneder. Den resterende del af uddannelsen vil omfatte 5

faser og vare ca. 15 måneder inkl. 1 måneds ferie.

Der regnes med optagelse af to hold a 25 elever årligt og med, at

15-20 af hvert hold vil gennemføre uddannelsen.

Udgiften pr. færdiguddannet anslås til 1-1,3 mill. kr., idet en mere

nøjagtig pris først vil kunne angives, når der er indgået aftale

mellem Skolen for luftfartsuddannelserne og den eller de

flyveskoler, som skal varetage den praktiske undervisning efter

den elementære del, og når man har erfaring for, hvor mange elever

der gennemfører uddannelsen. De samlede årlige udgifter må på

nuværende tidspunkt anslås til 40 mill. kr.

Indkaldelse af ansøgninger forudsættes sat i værk umiddelbart efter

lovens vedtagelse, hvorefter det første hold elever vil kunne

udtages og begynde uddannelsen i 2. halvdel af 1986.

For at kunne fremskynde udbuddet af piloter med den nye uddannelse

bør det overvejes at give nuværende piloter, der har opnået B/I

certifikat, og som er blevet privat uddannede for egne midler,

adgang til den nye uddannelses 2 sidste faser (flyvning med

to-motorede fly) efter bestået optagelsesprøve.

De danske luftfartsselskaber har ved et møde den 10. december 1985

tilkendegivet, at de ønsker en rent dansk løsning.

Til sammenligning kan oplyses, at det forslag, som den

fælles-skandinaviske arbejdsgruppe har udarbejdet, har følgende

indhold:

Den første del af uddannelsen skal foregå på national basis. Det vil

for Danmarks vedkommende sige, at uddannelsen til og med fase 3

skal foregå her i landet. De sidste to faser henlægges til

Sverige.

I Sverige er man allerede begyndt med en erhvervspilotuddannelse på

den militære flyveskole på Ljungbyhed i Skåne. Skal danske og

norske elever også uddannes i Sverige, er kapaciteten i Ljungbyhed

med tilhørende luftrum imidlertid utilstrækkelig, og det vil være

nødvendigt at oprette endnu et uddannelsessted ved en af de

nedlagte militære flyvestationer i Norrkoeping eller Vaesterås.

De direkte undervisningsudgifter pr. elev anslås til ca. 250.000

sv.kr. eller 300.000 d.kr. Hertil kommer imidlertid en række

investeringer i fly, simulatorer og elevhjem samt udgifter til

leje af hangarer og undervisningslokaler og udgifter til

flyveledelse og vejrtjeneste m.m., der ikke er gjort endeligt op,

og som foreslås fordelt mellem Sverige, Norge og Danmark i

forholdet 3-2-2.

De første danske elever vil kunne modtages i Sverige pr. 1. juli

1987.

Lovens administrative og økonomiske konsekvenser

Uddannelsen vil blive forestået af Skolen for luftfartsuddannelserne

under undervisningsministeriet, direktoratet for

erhvervsuddannelserne.

Forslaget er udgiftsneutralt for undervisningsministeriet, mens der

ved uddannelsens etablering må påregnes mindre udgifter for

forsvarsministeriet.

Som det fremgår af lovforslagets § 8, pålægges det

luftfartsselskaberne at dække udgifterne ved

erhvervspilotuddannelsen. Når man har valgt denne

finansieringsform, skyldes det, at der her - i modsætning til de

øvrige offentligt finansierede uddannelser - er tale om en

uddannelse, som skal dække en meget begrænset og veldefineret

kreds af aftageres behov for specialuddannet personale. Hertil

kommer, at der er tale om en uddannelse, som er meget kostbar pr.

uddannet, og at det offentlige under den herskende begrænsning af

de offentlige udgifter derfor ikke kan påtage sig at finansiere en

så speciel, målrettet og kostbar uddannelse.

Til gengæld sikres luftfartsselskaberne ifølge lovforslagets §§ 3-6

en usædvanlig stor indflydelse på udvælgelsen af eleverne og

uddannelsens indhold og struktur.

Man har under forberedelsen af lovforslaget forhandlet med

luftfartsselskaberne om, hvordan de årlige udgifter skal fordeles

på de enkelte selskaber. Da selskaberne imidlertid er af den

opfattelse, at uddannelsen skal betales af staten, har de ikke

villet indgå i realitetsforhandling om udgiftsfordelingen. Det

foreslås, at de faste udgifter dækkes med bidrag, som fastsættes i

forhold til den årlige pilotlønsum, som selskaberne udbetaler,

medens de variable udgifter dækkes af bidrag fastsat under hensyn

til, hvor mange flere piloter det enkelte selskab har ansat i det

foregående år, og hvor mange de har ansat som erstatning for

afgang på grund af pensionering og tab af certifikat, jfr. i

øvrigt bemærkningerne til § 8.

Følgende selskaber vil indtil videre være omfattet af ordningen:

Air Business A/S

Bohnstedt-Petersen & Dyrberg A/S

Cimber Air A/S

A/S Conair

Maersk Air I/S

Muk Air Taxi

Sterling Airways A/S

SAS

Det må forventes, at bidraget fra SAS vil dække godt halvdelen af

udgifterne, medens resten fordeles på de øvrige selskaber.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Skolen for luftfartsuddannelserne, der er en selvejende institution,

skal forestå erhvervspilotuddannelsens tilrettelæggelse og

varetage den teoretiske undervisning. Skolen skal endvidere i

samarbejde med forsvarets flyveskole og den eller de flyveskoler,

der måtte blive indgået aftale med i henhold til lovforslagets §

2, stk. 2, tilrettelægge uddannelsesforløbet således, at det

afvikles på den mest hensigtsmæssige måde og med mindst mulig

spildtid.

Skolen skal derudover udarbejde årlige budgetforslag og føre

regnskabet for uddannelsen og indhente de oplysninger fra

luftfartsselskaberne, der skal danne grundlag for beregning og

opkrævning af de bidrag, der er nævnt i § 8, opkræve forskud og

foretage den endelige afregning med selskaberne.

Skolen indkalder ansøgninger til elevoptagelsen.

Skolen yder endvidere sekretariatsbistand til nævnet for

erhvervspilotuddannelsen (§ 3), optagelsesudvalget (§ 5) og

bedømmelseskommissionen (§ 6).

Ved koncessionerede luftfartsselskaber forstås i dette lovforslag

selskaber, som har koncession til at drive charter- eller

ruteflyvning (excl. rutetaxi- flyvning).

Til § 2

Stk. 1.

Luftfartsselskaberne har bl.a. fremhævet den elementære

pilotuddannelse på forsvarets flyveskole som en væsentlig årsag

til, at man foretrækker at rekruttere sine piloter fra

flyvevåbnet. Selskaberne har derfor også lagt vægt på, at den

elementære del af en erhvervspilotuddannelse kommer til at foregå

på forsvarets flyveskole efter de undervisningsplaner, som

militære flyveelever uddannes efter. Forsvaret er villig til at

stille kapacitet på skolen til rådighed for en civil uddannelse.

Den elementære del af erhvervspilotuddannelsen foreslås derfor

henlagt til forsvarets flyveskole, der skal varetage denne del af

uddannelsen på Skolen for luftfartsuddannelsernes vegne. For så

vidt angår denne del af uddannelsen, indhenter

undervisningsministeriet en udtalelse fra forsvarsministeriet.

Stk. 2.

Skolen for luftfartsuddannelserne råder i dag ikke over fly og

flyvepladsfaciliteter, hvormed den kan varetage den praktiske

flyvetræning. Det foreslås derfor, at skolen med hensyn til

varetagelse af den øvrige del af den praktiske flyvetræning indgår

aftale med en eller flere flyveskoler, der råder over eller er

villige til at anskaffe det nødvendige flymateriel m.v, og som har

hjemsted på en egnet flyveplads.

Stk. 3.

Bestemmelser om den teoretiske og praktiske uddannelses indhold og

struktur fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling

med ministeren for offentlige arbejder, der i øvrigt fastsætter de

krav, der skal være opfyldt for at få certifikat som pilot.

Til § 3

Der lægges vægt på, at de koncessionerede luftfartsselskaber kommer

til at anvende den nye uddannelse som adgangsvej til ansættelse

som pilot i selskaberne til erstatning for den hidtidige

rekruttering fra forsvaret. Det foreslås derfor, at selskaberne

får en stærk repræsentation i nævnet. Man går ud fra, at de store

selskaber, som hidtil har rekrutteret hovedparten af deres piloter

fra forsvaret, bliver stærkest repræsenteret, idet man dog finder

det hensigtsmæssigt, at Erhvervsflyvningens Sammenslutning

repræsenteres af 1 medlem.

Forsvaret foreslås repræsenteret med 1 medlem, dels fordi forsvaret

har en vital interesse i, at luftfartsselskabernes fremtidige

pilotrekruttering sker gennem den nye uddannelse, dels fordi den

elementære del af den nye uddannelse skal foregå ved forsvarets

flyveskole.

Ministeriet for offentlige arbejder foreslås repræsenteret ved 1

medlem, dels fordi ministeriet ifølge lov om luftfart

(lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985) fastsætter de

krav, der skal være opfyldt for at få certifikat som pilot, dels

fordi ministeriet er ansvarlig for luftfartspolitikken.

Undervisningsministeriet foreslås repræsenteret ved 1 medlem, der

tillige skal være nævnets formand, da uddannelsen oprettes under

undervisningsministeriets ansvarsområde.

Til § 4

Stk. 1.

Da det er målet at uddanne erhvervspiloter, der kan leve op til

luftfartsselskabernes kvalifikationskrav, er det nævnets opgave at

føre tilsyn med uddannelsen og om nødvendigt udøve kritik over for

uddannelsesstederne. Finder nævnet det påkrævet at ændre

uddannelsens indhold væsentligt eller at ændre dens struktur, må

nævnet over for undervisningsministeren stille forslag herom. Det

forudsættes i øvrigt, at nævnet holder sig i forbindelse med

uddannelsesnævnet for luftfartsuddannelserne, jfr,. Akt 189 12/12

78.

Stk. 2.

Da der er tale om en kostbar uddannelse, og da det har vist sig, at

behovet for erhvervspiloter er meget følsomt over for ændringer i

konjunkturerne, må behovet for nye erhvervspiloter vurderes hvert

år, inden optagelsestallet for nye elever for det pågældende år

fastsættes. Man vil herved tilstræbe, at der hverken uddannes for

mange eller for få piloter i forhold til ansættelsesmulighederne

ved uddannelsens afslutning.

Til § 5

De store luftfartsselskaber har gjort gældende, at de har foretrukket

at rekruttere deres piloter fra flyvevåbnet, bl.a. fordi

flyvevåbnets piloter har gennemgået en omfattende

udvælgelsesproces, både før de blev optaget på forsvarets

flyveskole, og under selve uddannelsen.

Skal den nye uddannelses piloter være attraktive for

luftfartsselskaberne, er det derfor nødvendigt, at der skabes en

udvælgelsesproces, som giver selskaberne den samme sikkerhed som

forsvarets.

Der foreslås derfor nedsat et optagelsesudvalg under nævnet, der kan

forestå udvælgelsen. Udvalget foreslås sammensat af repræsentanter

for luftfartsselskaberne, flyvevåbnet og Skolen for

luftfartsuddannelserne. Det er forudsat, at udvælgelsen blandt

ansøgerne sker efter de metoder, som forsvaret med stort udbytte

har anvendt i mange år, suppleret med de prøver, som

luftfartsselskaberne anser for velegnede til at vise, om ansøgerne

er kvalificerede til beskæftigelse som erhvervspilot i civil

luftfart.

Til § 6

Erfaringsmæssigt viser det sig under uddannelsen, at nogle elever,

selv om de har klaret optagelsesproceduren, ikke kan leve op til

de krav, der må stilles til en velkvalificeret pilot. Det må

derfor påhvile uddannelsesstederne (forsvarets flyveskole, Skolen

for luftfartsuddannelserne og de flyveskoler, der er nævnt i § 2,

stk. 2) at indstille til en bedømmelseskommission, at en sådan

elev skal ophøre med uddannelsen.

Da kommissionen ved behandlingen af en sådan indstilling skal udøve

et på fagkundskab baseret skøn, foreslås kommissionens afgørelse

gjort endelig, således at den ikke kan indbringes for en højere

administrativ instans.

Til § 7

Bestemmelser for nævnets, optagelsesudvalgets og

bedømmelseskommissionens virksomhed foreslås fastsat af

undervisningsministeren. Der vil således blive tale om

forretningsordener for de tre organer, om terminer for

fastsættelsen af de årlige optagelsestal, jfr. § 4, stk. 2, og

fastlæggelse af den procedure, der skal følges, når en elev

indstilles til ophør med uddannelsen.

Til § 8

Under forberedelsen af dette lovforslag har undervisningsministeriet

sammen med forsvarsministeriet og ministeriet for offentlige

arbejder forelagt luftfartsselskaberne forslag til, hvordan

selskabernes bidrag til uddannelsens finansiering kan pålignes og

opkræves. Selskaberne har dog ikke ønsket at tage stilling til

disse forslag, bl.a. fordi selskaberne er af den principielle

opfattelse, at uddannelserne skal være statsfinansieret.

Som en ordning, der dels tager hensyn til selskabernes økonomiske

bæreevne, dels tager hensyn til selskabernes forbrug af piloter,

foreslås følgende:

Til dækning af de faste udgifter opkræves et årligt, forholdsmæssigt

bidrag beregnet på grundlag af det enkelte selskabs samlede

pilotlønsum i det foregående år.

Ved faste udgifter forstås udgifterne til udvælgelsesproceduren,

faste anlæg, udstyr og lokaler, samt til personer, hvis antal ikke

varierer med elevtallet.

Til dækning af de variable omkostninger opkræves et bidrag beregnet

på grundlag af det foregående års forøgelse af pilotantallet +

antallet af nyansættelser i samme år på grund af pensionering,

dødsfald eller tab af certifikat i det enkelte selskab.

Ved variable omkostninger forstås udgifterne til medicinske prøver,

certifikatudstedelse, flyve- og simulatortimer og

instruktørlønninger.

Når selskabernes bidragsprocenter er beregnet, opkræves der

kvartalsvise forskud hos dem til dækning af det indeværende

undervisningsårs budgetterede udgifter. Når regnskabet for det

pågældende undervisningsår er afsluttet, foretages endelig

afregning med selskaberne.

Udgifterne ved erhvervspilotuddannelsen og luftfartsselskabernes

bidrag opføres på de årlige bevillingslove.

Der er mellem ministerierne enighed om, at forsvarsministeriet inden

for de eksisterende rammer og den kapacitet, der er ledig eller

kan skaffes ved omfordeling af aktiviteten på flyveskolen, stiller

forsvarets flyveskole til rådighed for den elementære del af den

praktiske erhvervspilotuddannelse, jfr. lovforslagets § 2, stk. 1.

Udgifterne til denne del af uddannelsen refunderes

forsvarsministeriet efter aftale mellem undervisningsministeren og

forsvarsministeren.

Der er endvidere enighed om, at der indledningsvis ikke skal ske

refusion af udgifterne til benyttelse af det eksisterende

flyvefelt med landingsudstyr m.v. samt undervisningslokaler

o.lign. Øvrige driftsudgifter forudsættes refunderet.

Er det påkrævet at foretage investeringer på flyveskolen, forudsættes

fordelingen af disse udgifter mellem forsvarsministeriet og

selskaberne nærmere drøftet mellem forsvarsministeriet og

undervisningsministeriet.

I den udstrækning, der er eller vil kunne fremskaffes kapacitet

hertil, vil der til elever under den elementære del af

erhvervspilotuddannelsen kunne stilles indkvartering til rådighed

mod betaling af de herfor fastsatte takster.

Eleverne vil endvidere kunne benytte forsvarets cafeterier.

Til § 9

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er regeringens

moderniseringsprogram, der bl.a. går ud på at uddelegere ansvar og

kompetence og at forenkle reglerne inden for ankesystemerne og

herunder i videst muligt omfang at undgå unødig dobbeltbehandling

og enkeltsagsbehandling på departementalt niveau. Bestemmelsen er

opbygget og formuleret på samme måde som bestemmelser i anden

lovgivning.

Versioner

1. 1988-05-21