1985 LSF 138 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF ARV OG GAVE (LEMPELSE AF ARVEAFGIFTEN FOR SAMLEVENDE SØSKENDE OG SAMLEVENDE PERSONER AF SAMME KØN)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00138@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om afgift af arv og gave, jfr. lovbekendtgørelse nr. 310 af 23.
juni 1983, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, litra A, indsættes efter litra a som nyt litra:
»b) samlever af samme køn, der ikke er slægtsarving, når denne havde
fælles bopæl med arveladeren ved dødsfaldet, eller når den fælles
bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse,
forudsat at både arvelader og arving ved dødsfaldet var ugifte
(herunder fraseparerede, fraskilte, enker eller enkemænd),».
Litra b-f bliver herefter litra c-g.
2. I § 2, stk. 1, litra A, 1. pkt., affattes litra e, der bliver
litra f, således:
»f) søskende, der har haft fælles bopæl med arveladeren i de sidste 2
år før dødsfaldet, eller hvor en mindst 2-årig fælles bopæl er
ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, men med
bevarelse af økonomisk fællesskab af ikke uvæsentligt omfang
mellem arvelader og arving, forudsat at både arveladeren og
arvingen ved dødsfaldet var ugifte (herunder fraseparerede,
fraskilte, enker og enkemænd),».
3. I § 2, stk. 1, litra A, ændres i 3. pkt. »ægtefælle« til:
»arvinger efter litra a eller b«.
4. I § 2, stk. 1, litra A, ændres i 4. pkt. »ægtefællens« til:
»arvingens«.
§ 2
Loven har virkning for afgiftspligt, der indtræder efter lovens
ikrafttræden.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 431
§ 1
I lov om afgift af arv og gave, jfr. lovbekendtgørelse nr. 310 af 23.
juni 1983, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, litra A, indsættes som nyt litra:
»b) samlever af samme køn, der ved dødsfaldet havde fælles husstand
og økonomisk fællesskab af ikke uvæsentligt omfang med arvelader,
forudsat at både arveladeren og arvingen ved dødsfaldet var ugifte
(herunder frasepareret, fraskilte, enker eller enkemænd),».
Litra b-f bliver herefter litra c-g.
2. I § 2, stk. 1, litra A, ændres i 1. pkt., litra e, der bliver
litra f, »10 år« til: »2 år«.
3. I § 2, stk. 1, litra A, ændres i 3. pkt. »ægtefælle« til:
»arvinger efter litra a eller b«.
4. I § 2, stk. 1, litra A, ændres i 4. pkt. »ægtefællens« til:
»arvingens«.
§ 2
Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Generelle bemærkninger
Lovforslaget tilsigter at nedsætte arveafgiften for den samlevende af
samme køn samt at lempe adgangen for søskende, der har haft fælles
bopæl, til at opnå den i forvejen eksisterende lavere arveafgift
end den, der i øvrigt gælder mellem søskende.
Formålet med den særlig lave arveafgift for ægtefæller, som er
gældende efter den nuværende lovgivning, er at lette situationen
for den efterladte, så den pågældende ikke risikerer at miste
deres fælles hjem eller at se dets indbo væsentligt reduceret i en
situation, der i forvejen er stærkt følelsesmæssigt belastende.
Derfor foreslås det, at samlevende af samme køn får en tilsvarende
mulighed, samt at samlevende søskende får en lettere adgang til
den for disses vedkommende allerede eksisterende ordning.
Den efterladte efter et økonomisk fællesskab med en person af samme
køn eller en søster eller broder kan befinde sig i de samme
personlige eller økonomiske vanskeligheder som den efterladte i et
ægteskab. Men disse har imidlertid ikke mulighed for at sikre
hinanden arvemæssigt gennem indgåelse af ægteskab.
Forslaget adskiller sig fra lovforslag nr. L 235 af 10. maj 1985, som
var til behandling den 21. maj 1985 (se Folketingstidende 1984-85,
forhandlingerne sp. 9930 og 10203 samt tillæg A sp. 5913) ved, at
samlevende søskende er medtaget, og at den konkrete udformning er
ændret, så der ikke specifikt stilles krav om testamente mellem
samlevende af samme køn, og det præciseres, at der skal foreligge
et økonomisk fællesskab af ikke uvæsentlig betydning samt være
tale om fælles bopæl.
Kravet om testamente er ikke medtaget, fordi betingelsen for
overhovedet at diskutere arveafgiftens størrelse er, at der
foreligger en arv, og der foreligger kun arv mellem ubeslægtede,
hvis der er udformet et testamente. Dette er derfor en
forudsætning, uanset at det ikke er medtaget i den foreslåede
lovtekst.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1, 3 og 4
Betingelsen for, at samlevende af samme køn efter lovforslaget kan få
adgang til samme lave arveafgift, som gælder mellem ægtefæller,
er, at der ved dødsfaldet består en fælles husstand, hvilket i
givet fald vil kunne kontrolleres på folkeregisteret, samt at der
består et økonomisk fællesskab af ikke uvæsentligt omfang. Dette
sidste forudsættes godtgjort ved de pågældendes egen erklæring
gennem et testamente, der indsætter den samlevende som arving. Der
vil ikke kunne opnås et stærkere udtryk for et økonomisk
fællesskab, så længe der ikke er taget endelig stilling til,
hvorledes partnerskab mellem to personer af samme køn kan
institutionaliseres.
Herudover skal både arvelader og arving på dødstidspunktet være
ugifte, herunder fraseparerede, fraskilte, enker eller enkemænd.
Der stilles ikke »stabilitetskrav«, idet sådanne ville stride mod
selve intentionen i lovforslaget om ligestilling mellem ægtepar og
samlevende af samme køn.
Allerede efter gældende regler er der mulighed for, at to personer af
samme køn efter dispensationsansøgning kan opnå en lempeligere
arveafgift, og at der kan opnås en »bindende« forhåndsbesked, der
gives under forudsætning af uændret lovgivning. Det må imidlertid
anses for utilstrækkeligt, at en ligestilling mellem ægtepar og
samlevende personer af samme køn skal bero på
dispensationsreglerne, og der foreslås derfor en egentlig
lovgivning herom. Ifølge Radio Rosa (udsendelsen den 17. marts
1985, kl. 21.30) modtager ministeriet for skatter og afgifter ca.
360 ansøgninger pr. år, hvoraf ca. 30 angår personer af samme køn.
Forslagsstillerne finder på denne baggrund at kunne konstatere, at
kun en beskeden del af de potentielle ansøgere anvender
dispensationsmuligheden.
Såfremt nærværende lovforslag vedtages, vil det ikke være nødvendigt
for samlevende af samme køn at søge dispensation, idet
arveafgiftens størrelse for deres vedkommende vil være reguleret i
selve loven. Forslagsstillerne mener dog, at
dispensationsmuligheden, der - trods vedtagelsen af nærværende
forslag - fortsat vil bestå, bør bringes i anvendelse, hvor
samlevende efter at have haft fælles husstand og økonomi som
beskrevet adskilles f.eks. på grund af den enes indflytning på
plejehjem.
Forslagsstillerne har ikke fundet det nødvendigt at afvente
betænkninger/delbetænkninger fra den kommission, som folketinget
har opfordret regeringen til at nedsætte for at belyse bøssers og
lesbiskes situation i samfundet. Det må imidlertid forudses, at
langsigtede forbedringer vil tage udgangspunkt i de principper om
registreret partnerskab, som er fremlagt af Landsforeningen for
bøsser og lesbiske. Men uanset om dette måtte blive tilfældet,
eller om der måtte blive tale om en egentlig ægteskabslignende
institution, som f.eks. det radikale venstre går ind for, vil
nærværende forslag være foreneligt hermed, ligesom det også kan
fungere uden stillingtagen til denne institutionalisering. Dette
vil jo være tilfældet indtil videre. En eventuelt kommende
institutionalisering af et fællesskab mellem to personer af samme
køn vil uanset dens udformning indebære en generel gyldighed, mens
nærværende forslag udelukkende indebærer, at et testamente får en
specifik gyldighed i arvemæssig henseende.
Dertil kommer, at folketingets beslutning om, at der skulle nedsættes
en kommission, hverken fra forslagsstillernes eller
justitsministerens side indebar en udsættelse af enhver forandring
under kommissionens funktionstid, hvortil kommer, at kommissionens
kommissorium i øvrigt er bredere end arveproblematikken.
Det ville være betænkeligt at udsætte en stillingtagen til
lovforslagets problemstillinger med henvisning til netop denne
kommission, ikke mindst fordi en sådan udsættelse allerede er sket
en gang - dengang med henvisning til den kommission, som
beskæftigede sig med arvelovgivningen.
Til § 1, nr. 2
I konsekvens af § 1, nr. 1, 3 og 4 har forslagsstillerne fundet det
nødvendigt at lempe adgangen til at opnå lavere arveafgift for
samlevende søskende. Med gældende lovgivning er denne lempelse
betinget af bl.a. fælles bopæl i 10 år. Forslagsstillerne
foreslår, at denne tidsbegrænsning nedsættes så meget, som det er
muligt, uden at der opstår en misbrugsrisiko, og mener derfor, at
2 år vil være rimeligt.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. I § 2, stk. 1, litra A, indsættes som nyt litra:
»b) samlever af samme køn, der ved dødsfaldet havde fælles husstand
og økonomisk fællesskab af ikke uvæsentligt omfang med arvelader,
forudsat at både arveladeren og arvingen ved dødsfaldet var ugifte
(herunder fraseparerede, fraskilte, enker og enkemænd).«
Litra b-f bliver herefter litra c-g.
2. I § 2, stk. 1, litra A, ændres i 1. pkt., litra e, der bliver
litra f, »10 år« til: »2 år«.
3. I § 2, stk. 1, litra A, ændres i 3. pkt. »ægtefælle« til:
»arvinger efter litra a eller b«.
4. I § 2, stk. 1, litra A, ændres i 4. pkt. »ægtefællens« til:
»arvingens«.
§ 2. A. Der svares arveafgift af arvelodden efter nedenstående
skala, når arven tilfalder arveladerens
a) ægtefælle (også den fraseparerede eller fraskilte),
b) afkom,
c) stedbørn og disses afkom,
d) afdødt barns eller stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede
eller fraskilte),
e) søskende, der har haft fælles bopæl med arveladeren i de sidste 10
år før dødsfaldet, forudsat at både arveladeren og arvingen ved
dødsfaldet var ugifte (herunder fraseparerede, fraskilte, enker og
enkemænd),
f) forældre, såfremt arveladeren var ugift (herunder frasepareret,
fraskilt, enke eller enkemand) og ikke var fyldt 21 år.
Hvis den arv, der tilfalder arveladerens ægtefælle, ikke overstiger
100.000 kr., er arven fritaget for afgift. Er ægtefællens arv over
100.000 kr., men under 160.000 kr., svares afgiften med 90 kr. af
100.000 kr. og 13 pct. af resten. Er arven 160.000 kr. eller
derover, men under 250.000 kr., svares afgiften med 7.890 kr. af
160.000 kr. og 14 pct. af resten. Er arven 250.000 kr. eller
derover, men under 500.000 kr., svares afgiften med 20.490 kr. af
250.000 kr. og 19 pct. af resten. Er arven 500.000 kr. eller
derover, men under 1.000.000 kr., svares afgiften med 67.990 kr.
af 500.000 kr. og 25 pct. af resten. Er arven 1.000.000 kr. eller
derover, svares afgiften efter foranstående skala.