Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00138@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om afgift af arv og gave, jfr. lovbekendtgørelse nr. 310 af 23.

juni 1983, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra A, indsættes efter litra a som nyt litra:

»b) samlever af samme køn, der ikke er slægtsarving, når denne havde

fælles bopæl med arveladeren ved dødsfaldet, eller når den fælles

bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse,

forudsat at både arvelader og arving ved dødsfaldet var ugifte

(herunder fraseparerede, fraskilte, enker eller enkemænd),».

Litra b-f bliver herefter litra c-g.

2. I § 2, stk. 1, litra A, 1. pkt., affattes litra e, der bliver

litra f, således:

»f) søskende, der har haft fælles bopæl med arveladeren i de sidste 2

år før dødsfaldet, eller hvor en mindst 2-årig fælles bopæl er

ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, men med

bevarelse af økonomisk fællesskab af ikke uvæsentligt omfang

mellem arvelader og arving, forudsat at både arveladeren og

arvingen ved dødsfaldet var ugifte (herunder fraseparerede,

fraskilte, enker og enkemænd),».

3. I § 2, stk. 1, litra A, ændres i 3. pkt. »ægtefælle« til:

»arvinger efter litra a eller b«.

4. I § 2, stk. 1, litra A, ændres i 4. pkt. »ægtefællens« til:

»arvingens«.

§ 2

Loven har virkning for afgiftspligt, der indtræder efter lovens

ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 431

§ 1

I lov om afgift af arv og gave, jfr. lovbekendtgørelse nr. 310 af 23.

juni 1983, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra A, indsættes som nyt litra:

»b) samlever af samme køn, der ved dødsfaldet havde fælles husstand

og økonomisk fællesskab af ikke uvæsentligt omfang med arvelader,

forudsat at både arveladeren og arvingen ved dødsfaldet var ugifte

(herunder frasepareret, fraskilte, enker eller enkemænd),».

Litra b-f bliver herefter litra c-g.

2. I § 2, stk. 1, litra A, ændres i 1. pkt., litra e, der bliver

litra f, »10 år« til: »2 år«.

3. I § 2, stk. 1, litra A, ændres i 3. pkt. »ægtefælle« til:

»arvinger efter litra a eller b«.

4. I § 2, stk. 1, litra A, ændres i 4. pkt. »ægtefællens« til:

»arvingens«.

§ 2

Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Generelle bemærkninger

Lovforslaget tilsigter at nedsætte arveafgiften for den samlevende af

samme køn samt at lempe adgangen for søskende, der har haft fælles

bopæl, til at opnå den i forvejen eksisterende lavere arveafgift

end den, der i øvrigt gælder mellem søskende.

Formålet med den særlig lave arveafgift for ægtefæller, som er

gældende efter den nuværende lovgivning, er at lette situationen

for den efterladte, så den pågældende ikke risikerer at miste

deres fælles hjem eller at se dets indbo væsentligt reduceret i en

situation, der i forvejen er stærkt følelsesmæssigt belastende.

Derfor foreslås det, at samlevende af samme køn får en tilsvarende

mulighed, samt at samlevende søskende får en lettere adgang til

den for disses vedkommende allerede eksisterende ordning.

Den efterladte efter et økonomisk fællesskab med en person af samme

køn eller en søster eller broder kan befinde sig i de samme

personlige eller økonomiske vanskeligheder som den efterladte i et

ægteskab. Men disse har imidlertid ikke mulighed for at sikre

hinanden arvemæssigt gennem indgåelse af ægteskab.

Forslaget adskiller sig fra lovforslag nr. L 235 af 10. maj 1985, som

var til behandling den 21. maj 1985 (se Folketingstidende 1984-85,

forhandlingerne sp. 9930 og 10203 samt tillæg A sp. 5913) ved, at

samlevende søskende er medtaget, og at den konkrete udformning er

ændret, så der ikke specifikt stilles krav om testamente mellem

samlevende af samme køn, og det præciseres, at der skal foreligge

et økonomisk fællesskab af ikke uvæsentlig betydning samt være

tale om fælles bopæl.

Kravet om testamente er ikke medtaget, fordi betingelsen for

overhovedet at diskutere arveafgiftens størrelse er, at der

foreligger en arv, og der foreligger kun arv mellem ubeslægtede,

hvis der er udformet et testamente. Dette er derfor en

forudsætning, uanset at det ikke er medtaget i den foreslåede

lovtekst.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1, 3 og 4

Betingelsen for, at samlevende af samme køn efter lovforslaget kan få

adgang til samme lave arveafgift, som gælder mellem ægtefæller,

er, at der ved dødsfaldet består en fælles husstand, hvilket i

givet fald vil kunne kontrolleres på folkeregisteret, samt at der

består et økonomisk fællesskab af ikke uvæsentligt omfang. Dette

sidste forudsættes godtgjort ved de pågældendes egen erklæring

gennem et testamente, der indsætter den samlevende som arving. Der

vil ikke kunne opnås et stærkere udtryk for et økonomisk

fællesskab, så længe der ikke er taget endelig stilling til,

hvorledes partnerskab mellem to personer af samme køn kan

institutionaliseres.

Herudover skal både arvelader og arving på dødstidspunktet være

ugifte, herunder fraseparerede, fraskilte, enker eller enkemænd.

Der stilles ikke »stabilitetskrav«, idet sådanne ville stride mod

selve intentionen i lovforslaget om ligestilling mellem ægtepar og

samlevende af samme køn.

Allerede efter gældende regler er der mulighed for, at to personer af

samme køn efter dispensationsansøgning kan opnå en lempeligere

arveafgift, og at der kan opnås en »bindende« forhåndsbesked, der

gives under forudsætning af uændret lovgivning. Det må imidlertid

anses for utilstrækkeligt, at en ligestilling mellem ægtepar og

samlevende personer af samme køn skal bero på

dispensationsreglerne, og der foreslås derfor en egentlig

lovgivning herom. Ifølge Radio Rosa (udsendelsen den 17. marts

1985, kl. 21.30) modtager ministeriet for skatter og afgifter ca.

360 ansøgninger pr. år, hvoraf ca. 30 angår personer af samme køn.

Forslagsstillerne finder på denne baggrund at kunne konstatere, at

kun en beskeden del af de potentielle ansøgere anvender

dispensationsmuligheden.

Såfremt nærværende lovforslag vedtages, vil det ikke være nødvendigt

for samlevende af samme køn at søge dispensation, idet

arveafgiftens størrelse for deres vedkommende vil være reguleret i

selve loven. Forslagsstillerne mener dog, at

dispensationsmuligheden, der - trods vedtagelsen af nærværende

forslag - fortsat vil bestå, bør bringes i anvendelse, hvor

samlevende efter at have haft fælles husstand og økonomi som

beskrevet adskilles f.eks. på grund af den enes indflytning på

plejehjem.

Forslagsstillerne har ikke fundet det nødvendigt at afvente

betænkninger/delbetænkninger fra den kommission, som folketinget

har opfordret regeringen til at nedsætte for at belyse bøssers og

lesbiskes situation i samfundet. Det må imidlertid forudses, at

langsigtede forbedringer vil tage udgangspunkt i de principper om

registreret partnerskab, som er fremlagt af Landsforeningen for

bøsser og lesbiske. Men uanset om dette måtte blive tilfældet,

eller om der måtte blive tale om en egentlig ægteskabslignende

institution, som f.eks. det radikale venstre går ind for, vil

nærværende forslag være foreneligt hermed, ligesom det også kan

fungere uden stillingtagen til denne institutionalisering. Dette

vil jo være tilfældet indtil videre. En eventuelt kommende

institutionalisering af et fællesskab mellem to personer af samme

køn vil uanset dens udformning indebære en generel gyldighed, mens

nærværende forslag udelukkende indebærer, at et testamente får en

specifik gyldighed i arvemæssig henseende.

Dertil kommer, at folketingets beslutning om, at der skulle nedsættes

en kommission, hverken fra forslagsstillernes eller

justitsministerens side indebar en udsættelse af enhver forandring

under kommissionens funktionstid, hvortil kommer, at kommissionens

kommissorium i øvrigt er bredere end arveproblematikken.

Det ville være betænkeligt at udsætte en stillingtagen til

lovforslagets problemstillinger med henvisning til netop denne

kommission, ikke mindst fordi en sådan udsættelse allerede er sket

en gang - dengang med henvisning til den kommission, som

beskæftigede sig med arvelovgivningen.

Til § 1, nr. 2

I konsekvens af § 1, nr. 1, 3 og 4 har forslagsstillerne fundet det

nødvendigt at lempe adgangen til at opnå lavere arveafgift for

samlevende søskende. Med gældende lovgivning er denne lempelse

betinget af bl.a. fælles bopæl i 10 år. Forslagsstillerne

foreslår, at denne tidsbegrænsning nedsættes så meget, som det er

muligt, uden at der opstår en misbrugsrisiko, og mener derfor, at

2 år vil være rimeligt.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. I § 2, stk. 1, litra A, indsættes som nyt litra:

»b) samlever af samme køn, der ved dødsfaldet havde fælles husstand

og økonomisk fællesskab af ikke uvæsentligt omfang med arvelader,

forudsat at både arveladeren og arvingen ved dødsfaldet var ugifte

(herunder fraseparerede, fraskilte, enker og enkemænd).«

Litra b-f bliver herefter litra c-g.

2. I § 2, stk. 1, litra A, ændres i 1. pkt., litra e, der bliver

litra f, »10 år« til: »2 år«.

3. I § 2, stk. 1, litra A, ændres i 3. pkt. »ægtefælle« til:

»arvinger efter litra a eller b«.

4. I § 2, stk. 1, litra A, ændres i 4. pkt. »ægtefællens« til:

»arvingens«.

§ 2. A. Der svares arveafgift af arvelodden efter nedenstående

skala, når arven tilfalder arveladerens

a) ægtefælle (også den fraseparerede eller fraskilte),

b) afkom,

c) stedbørn og disses afkom,

d) afdødt barns eller stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede

eller fraskilte),

e) søskende, der har haft fælles bopæl med arveladeren i de sidste 10

år før dødsfaldet, forudsat at både arveladeren og arvingen ved

dødsfaldet var ugifte (herunder fraseparerede, fraskilte, enker og

enkemænd),

f) forældre, såfremt arveladeren var ugift (herunder frasepareret,

fraskilt, enke eller enkemand) og ikke var fyldt 21 år.

Hvis den arv, der tilfalder arveladerens ægtefælle, ikke overstiger

100.000 kr., er arven fritaget for afgift. Er ægtefællens arv over

100.000 kr., men under 160.000 kr., svares afgiften med 90 kr. af

100.000 kr. og 13 pct. af resten. Er arven 160.000 kr. eller

derover, men under 250.000 kr., svares afgiften med 7.890 kr. af

160.000 kr. og 14 pct. af resten. Er arven 250.000 kr. eller

derover, men under 500.000 kr., svares afgiften med 20.490 kr. af

250.000 kr. og 19 pct. af resten. Er arven 500.000 kr. eller

derover, men under 1.000.000 kr., svares afgiften med 67.990 kr.

af 500.000 kr. og 25 pct. af resten. Er arven 1.000.000 kr. eller

derover, svares afgiften efter foranstående skala.

Versioner

1. 1988-05-21