Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00139@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

Ældreboliger

§ 1. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt

omfang efter reglerne i denne lov tilvejebringes ældreboliger, der

kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt

behov for sådanne boliger (ældreboliger).

Kapitel 2

Boligernes indretning

§ 2. Ældreboliger skal have en tilfredsstillende udformning i

planmæssig og teknisk henseende og skal under hensyntagen til

kvalitet, udstyr og beliggenhed udføres for det lavest mulige

beløb. Anskaffelsesudgifterne må søges holdt inden for rammer, der

muliggør et sådant lejeniveau, at boligerne kan påregnes udlejet.

Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets parter om

kvalitetssikring i forbindelse med opførelsen og driften af

byggeriet. Ejendommene skal holdes forsvarligt vedlige.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter regler om de i stk. 1 nævnte

forhold.

§ 3. Boligen skal med hensyn til udstyr og udformning være særligt

indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder

kørestolsbrugere.

Stk. 2. Hver ældrebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet,

bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for

spildevand.

Stk. 3. Fra hver bolig skal kunne tilkaldes hurtig bistand på ethvert

tidspunkt af døgnet.

Stk. 4. En del af boligerens areal kan indrettes som fælles

boligareal for flere boliger.

Stk. 5. Det gennemsnitlige bruttoetageareal, inkl. fælles boligareal,

for boliger efter denne lov må ikke overstige 67 m2 for boliger i

samme bebyggelse opført samtidig af samme bygherre.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor ejendommens

indretning gør det nødvendigt, tillade, at reglen i stk. 5 samt

kravet om kørestolsegnethed i stk. 1 fraviges ved indretning af

ældreboliger i eksisterende beboelsesejendomme.

Stk. 7. Boligministeren fastsætter nærmere regler om boligernes

indretning.

§ 4. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at

ældreboliger ikke etableres som selvstændige boliger som anført i

§ 3, stk. 2.

Kapitel 3

Kommunal støtte, finansiering

§ 5. Ældreboliger kan opføres og drives af kommuner, almennyttige

boligselskaber, selvejende institutioner samt af private.

§ 6. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om lån, rentebidrag,

afdragsbidrag og garanti for lån til opførelse af ældreboliger,

hvortil der ydes indeksregulerede realkreditlån.

Stk. 2. Støtte som nævnt i stk. 1 kan ydes til erhvervelse og

ombygning af eksisterende ejendomme.

Stk. 3. Støtte som nævnt i stk. 1 kan endvidere ydes til ombygning af

eksisterende ejendomme, der på tidspunktet for kommunens

støttetilsagn ejes af bygherren, jfr. § 5.

§ 7. Tilsagn om kommunelån efter § 6, stk. 1 og 2 kan gives på indtil

18 pct. af ejendommens værdi. Tilsagn om kommunelån efter § 6,

stk. 3 kan gives på indtil 18 pct. af ombygningens værdi.

Stk. 2. Kommunelån efter § 6, stk. 1 og 2 skal have oprykkende

panteret efter indekslån. Summen af kommunelån og indekslån skal

udgøre 98 pct. af ejendommens værdi.

Stk. 3. Ved ombygning af bebyggede ejendomme efter § 6, stk. 3 skal

kommunelån have oprykkende prioritet efter indestående lån,

herunder indekslånet. Summen af indekslånet og kommunelån må ikke

overstige 98 pct. af ombygningens værdi.

Stk. 4. Kommunelån efter stk. 1 er rentefri. De afdrages, når

ejendommens økonomi efter kommunalbestyrelsens skøn tillader det,

herunder når ejendommens økonomi kan forbedres ved omprioritering,

eller ændrede forhold for byggeriet, f.eks. en stigning i det

almindelige lejeniveau, taler derfor. Tilbagebetaling skal dog

påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling. Afdragsvilkår

fastsættes af kommunalbestyrelsen.

§ 8. Kommunelån udbetales i forbindelse med ejendoms- eller grundkøb

og byggeriets projektering og udførelse efter samme regler som

gælder for almennyttigt byggeri efter § 33 i lov om boligbyggeri.

§ 9. Rentebidrag udgør et beløb, der svarer til udgiften til

forrentning af indekslån samt til administrations- og

reservefondsbidrag.

Stk. 2. Afdragsbidrag for boliger efter § 6, stk. 1 og 2 udgør et

beløb, der svarer til afdraget på den del af indekslånet, der ved

lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 75 pct. af ejendommens

værdi. For boliger efter § 6, stk. 3 svarer afdragsbidraget til

afdraget på den del af indekslånet, der tilsvarende har

pantesikkerhed ud over 75 pct, af ombygningens værdi.

Stk. 3. Rentebidrag og afdragsbidrag ydes med virkning fra

indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i

pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det

långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret

opgørelse fra instituttet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis bringe betaling af

rentebidrag og afdragsbidrag til ophør, såfremt ejendommens

økonomi forbedres, eller ændrede forhold for byggeriet taler

derfor, herunder en stigning i det almindelige lejeniveau. En

beslutning om delvist ophør skal fortrinsvis omfatte

afdragsbidrag.

§ 10. Kommunegaranti efter § 6 for indekslån ydes for den del af

lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed

ud over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til

enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelle

forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb

udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes

af garantien, har panteret forud for den garanterede del af

restgælden.

§ 11. Kommunalbestyrelsen kan yde støtte svarende til den tidligere

støtte, der efter § 86 stk. 4 i lov om boligbyggeri bortfalder ved

tilvejebringelse af ældreboliger.

§ 12. Inden der indgås bindende aftale om erhvervelse af en

eksisterende ejendom med henblik på ombygning til ældreboliger,

skal ejendommen vurderes.

Stk. 2. Ved vurderingen lægges ejendommens tilstand og prisforholdene

på vurderingstidspunktet til grund. I øvrigt foretages

vurderingen efter reglerne i lov om vurdering af landets faste

ejendomme.

Stk. 3. Overdragelsessummen, omregnet til kontantværdi, må ikke

overstige den af vurderingsrådet ansatte værdi.

Stk. 4. Vurderingsrådets ansættelse kan af køberen, sælgeren og

kommunen påklages efter de regler, der er fastsat i lov om

vurdering af landets faste ejendomme og lov om

skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m.

§ 13. Såfremt ældreboliger opføres eller indrettes af en kommune,

indskydes det i § 7, stk. 1 nævnte beløb som kommunal

grundkapital.

§ 14. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at lån ydet med garanti efter

§ 10 og grundkapital efter § 13 rykker for lån, der optages til

ejendommens forbedring eller opretning.

Stk. 2. Pantebreve, der udstedes med hjemmel i § 3, stk. 6 i lov om

boligbyggeri kan dog uden kommunalbestyrelsens tilladelse udstedes

med pantesikkerhed forud for lån, hvortil der i medfør af denne

lov er ydet kommunegaranti.

§ 15. Støtte kan kun bevilges, såfremt de arbejder, hvortil der

ønskes støtte, ikke er påbegyndt.

§ 16. Indtil 2 pct. af ejendommens eller ombygningens værdi

tilvejebringes ved indskud fra lejeren. Når en lejers rettigheder

vedrørende en ældrebolig ophører, kan udlejeren foretage

modregning i beboerindskuddet for boligtagerens forpligtelser over

for udlejeren, herunder for eventuelle udgifter til det lejedes

kontraktmæssige instandsættelse.

Stk. 2. Udlejeren kan stille tilbagebetaling af indskud efter stk. 1

helt eller delvis i bero, indtil der er modtaget indskud fra den,

der overtager lejligheden.

Stk. 3. Er en lejer indflyttet i en bolig, forinden boligen ombygges

til ældrebolig efter § 6, stk. 2 eller stk. 3, betales indskuddet

efter stk. 1, 1. pkt. for denne beboer af kommunen.

Kapitel 4

Udlejning, lejefastsættelse

§ 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse

udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov

for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten

over ældreboliger. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at

forestå anvisningen. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid

tilbagekalde en sådan bemyndigelse.

Stk. 3. Kommunen betaler et til lejen svarende beløb for boliger, der

ikke er udlejet.

§ 18. Den samlede leje i en ældreboligbebyggelse skal være fastsat

således, at den giver mulighed for afholdelse af de udgifter, der

er forbundet med bebyggelsens drift, herunder til foreskrevne

bidrag og henlæggelser og til prioritetsydelser vedrørende lån som

nævnt i §§ 7, 13 og 14.

Stk. 2. Lejen for en bebyggelses boliger fastsættes efter disses

indbyrdes værdi.

Stk. 3. Lejen ved bebyggelsens ibrugtagelse skal godkendes af

kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort, og den

endelige finansiering er tilendebragt.

Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for

det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til

opfyldelse af kravet i stk. 1, kan gennemføres med 3 måneders

varsel eller 1 måneds varsel, såfremt der i lejeaftalen er taget

forbehold herom.

Stk. 5. Gør forholdene det pårkævet, kan kommunalbestyrelsen påbyde

forhøjelse eller nedsættelse af lejen.

Stk. 6. A conto-varmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 3 og 5 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 19. Uanset reglerne i § 18 kan lejen for boliger efter § 4 ikke

overstige 15 pct. af lejerens husstandsindkomst op til en

indkomstgrænse på 45.200 kr. og 25 pct. af husstandsindkomsten

over denne grænse.

Stk. 2. En evt. difference mellem lejen efter stk. 1 og lejen efter §

18 betales af kommunen. Staten refunderer kommunens udgifter efter

1. pkt. med 50 pct.

Stk. 3. Indkomstgrænsen i stk. 1 reguleres efter Danmarks Statistiks

timelønsindeks for marts måned for industriens arbejdere, der har

den gennemsnitlige timeløn 1975 = 100. Indkomstgrænsen forhøjes

eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i

timelønsindekset i forhold til et indekstal på 100. Den regulerede

indkomstgrænse afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er

deleligt med 100.

Stk. 4. De regulerede beløb har gyldighed fra den følgende 1. januar,

første gang 1. januar 1987. Eventuelle overskydende points henstår

til næste regulering.

§ 20. Ombygning efter denne lovs § 6, stk. 2 og 3 betragtes som

forbedring.

Kapitel 5

Almindelige bestemmelser

§ 21. Med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg

med indretning, anvendelse og drift af boliger for ældre og

personer med handicap kan boligministeren i særlige tilfælde

tillade, at de i denne lov fastsatte bestemmelser fraviges.

Anskaffelsesudgifterne for sådant byggeri skal dog holdes inden

for de rammer, der er fastsat efter § 2 stk. 2 som vilkår for at

opnå støtte.

Stk. 2. Realkreditinstitutter kan yde indekslån til foranstaltninger

som nævnt i stk. 1 efter samme regler som i henhold til lov om

indeksregulerede realkreditlån gælder for tilvejebringelse af

boliger efter denne lovs § 6.

§ 22. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bebyggelser, der er opført

eller indrettet af et almennyttigt boligselskab, en selvejende

institution eller en privat. Kommunalbestyrelsen påser, at driften

tilrettelægges forsvarligt i overensstemmelse med reglerne herom.

Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne forholdsregler, som skønnes

nødvendige for at sikre en forsvarlig drift.

§ 23. Regnskabsaflæggelse for hver ældreboligbebyggelse samt

revisionen af regnskaberne sker efter regler, der fastsættes af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Revisionen foretages af en statsautoriseret eller registreret

revisor efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse. Revisors

bemærkninger indføres i en revisionsprotokol.

Stk. 3. Bebyggelsens årsregnskab tillige med revisors beretning og

udskrift af revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter

regnskabsårets afslutning til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder § 13 i lov om boligbyggeri anvendelse

for ældreboliger i afdelinger af almennyttige boligselskaber.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Udlejeren skal på forlangende give kommunalbestyrelsen alle

nødvendige oplysninger til belysning af bebyggelsens økonomiske

forhold.

Kapitel 6

Anvendelse, salg

§ 24. Ældreboliger, hvortil støtte er ydet efter denne lov, og som

ejes af et almennyttigt boligselskab, en selvejende institution

eller en privat bygherre, kan ikke uden kommunalbestyrelsens

tilladelse anvendes til andet formål. Kommunalbestyrelsen kan

stille vilkår for en sådan tilladelse.

§ 25. Ejendomme, hvori der er ældreboliger, kan ikke overdrages til

andre end de i § 5 nævnte driftsherrer.

§ 26. Begrænsningen i adgangen til at anvende og overdrage boliger og

ejendomme efter §§ 24 og 25, der skal respekteres af alle

indehavere af rettigheder over ejendommen uanset, hvornår de er

stiftet, sikres ved en deklaration, der tinglyses på ejendommen.

§ 27. Ejeren kan forlange ejendommen overtaget af kommunen til en

pris svarende til restgælden på de i §§ 7, 13 og 14 nævnte lån

ydet med pantesikkerhed i ejendommen, såfremt ejendommen ikke kan

afhændes til anden side for et beløb, der mindst svarer hertil.

Kapitel 7

Forvaltnings- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 28. Med henblik på indsamling og formidling af erfaringer samt

udarbejdelse og ajourføring af statistik indsender

kommunalbestyrelsen efter boligministerens nærmere bestemmelse

indberetninger vedrørende byggeri, der tilvejebringes efter denne

lov.

Stk. 2. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at meddele

alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af lovens

formål.

§ 29. Bemyndiger boligministeren en styrelse under ministeriet til at

udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan

ministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,

der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder at

afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 30. Loven træder i kraft 1. januar 1987.

§ 31. Forslag om revision af loven fremsættes for folketinget af

boligministeren i folketingsåret 1990-91.

§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Ældrepolitikken er i opbrud i disse år.

Antallet af ældre stiger år for år, og de ældres boligproblemer

bliver som følge heraf af stadig større betydning.

Ældrekommissionen kulegravede i årene 1979-1982 de ældres situation

og ældrepolitikken her i landet. I den forbindelse understregede

kommissionen, at ældrepolitikken bør udformes på en måde,

- så alderdommen kan henleves som en fortsættelse af den tidligere

tilværelse,

- så de ældre selv får lejlighed til at tilrettelægge dagligdagen og

træffe valget mellem forskellige foranstaltninger og

- så der i videst muligt omfang gøres brug af de ældres egne

ressourcer.

Det siger sig selv, at disse synspunkter bedre tilgodeses ved en

tilværelse i egen selvstændig bolig end ved ophold på institution

(sygehus, plejehjem m.v.). Hertil kommer, at det er vel

dokumenteret, at langt de fleste ældre ønsker at forblive i eget

hjem længst muligt.

Endelig antages det, at det er forbundet med en økonomisk gevinst for

det offentlige og samfundet, at ældre forbliver i eget hjem. Dette

hænger især sammen med, at indsatsen her kan opbygges mere

fleksibelt i forhold til den enkeltes behov end på plejehjem.

Siden midten af 1970'erne har udviklingen i kommunerne da også klart

bevæget sig i retning af en udbygning af indsatsen over for ældre

i eget hjem fremfor institutionsbyggeri. Som eksempler kan nævnes

hjemmehjælps- og døgnplejeordningen samt bistand til særlig

boligindretning m.v. Denne udvikling er resultat af kommunernes

bestræbelser på både at tilrettelægge indsatsen, så den bedst

muligt harmonerer med de ældres ønsker og behov, og at udnytte

ressourcerne på ældreområdet mest effektivt.

På denne baggrund fremsætter regeringen nærværende forslag, som først

og fremmest tager sigte på ved nybyggeri og ombygning i den

eksisterende boligmasse at tilvejebringe selvstændige boliger, der

er egnede til ældre.

Med forslaget vil det være muligt for den enkelte kommune at skabe et

varieret udbud af boliger til ældre. Således vil en del af

boligerne kunne indrettes, så der stort set kan udføres samme

pleje som på et plejehjem, mens andre vil kunne gøres mindre

plejeintensive. Ved indretningen af den enkelte bolig lægges vægt

på, at adgangsforhold og planløsning er således udformet, at

beboerne også kan blive boende, selvom deres eventuelle handicaps

og dermed plejebehov gradvis øges.

Selv om forslaget sigter imod selvstændige ældreboliger, åbnes der

dog mulighed for, at kommunerne i særlige tilfælde kan beslutte,

at ældreboliger ikke etableres som selvstændige boliger. Der

tænkes her især på kommuner, som ikke har nogen eller kun meget

ringe plejehjemsdækning i forhold til kommunernes nuværende eller

forventede antal af meget gamle (over 80 år) og plejekrævende

personer.

For at opnå fleksibilitet og decentralisering i ældreboligpolitikken,

samt for at imødekomme et ønske hos kommunerne, er byggeomfanget

af de nye ældreboliger ikke kvotebelagt. Dvs. at beslutningen om

hvor mange boliger, der skal bygges og indrettes, lægges ud til de

enkelte kommuner.

For at sikre, at beslutningskompetence og økonomisk ansvar følges ad,

indeholder forslaget derfor en finansieringsmodel, som inddrager

kommunerne økonomisk stærkere end i dag. Dette sker ved, at

kommunerne skal afholde væsentlige dele af

finansieringsomkostningerne.

Med den valgte finansieringsmodel er tillige opnået en ligebehandling

af kommuner, som allerede har opført ældreboliger efter de

eksisterende regler, og kommuner, som først i de kommende år

opfører ældreboliger efter de nye bestemmelser.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at boligbyggerilovens

bestemmelser om almennyttige boliger, indrettet så de er velegnet

for ældre og handicappede, fortsat eksisterer, samt at

byfornyelsesloven nu ændres, så der bliver bedre mulighed for at

tage ældreboligpolitiske hensyn i byfornyelsen.

Der bliver således tale om, at kommunerne, der uanset bygherretype

får anvisningsretten til ældreboligerne, får tre strenge at spille

på i tilvejebringelsen af et varieret udbud af ældreboliger,

nemlig de her foreslåede ældreboliger, almennyttige ældreboliger

og byfornyede ældreboliger.

Det giver kommunen maksimale muligheder for at udnytte eksisterende

lokale ressourcer på området, ligesom et sådant trestrenget system

giver gode muligheder for, at ældreboliger integreres i det

almindelige boligbyggeri - hvad enten det drejer sig om tæt-lavt

byggeri, etagebyggeri eller andre bebyggelsesformer - og kan

placeres i de lokalområder i kommunerne, der er velegnede for

ældre medborgere.

Endvidere er fleksibiliteten med hensyn til boligens fysiske

indretning stor, og der gives beboerne mulighed for at vælge

imellem at blive boende i vante omgivelser (byfornyelse) eller at

flytte i nye ældreboliger.

Ældreboliglovforslaget er helt i tråd med regeringens øvrige

bestræbelser på at forenkle, modernisere og decentralisere den

offentlige sektors virke.

Hovedelementerne i realiseringen af forslaget er:

I. Der indføres et enkelt ældreboligbegreb, der erstatter de nu

kendte 4 kategorier af ældreboliger (lette kollektivboliger,

kommunale pensionistboliger, beskyttede boliger og kommunale

plejehjem).

En ældrebolig er herefter en bolig, som er særligt indrettet til

ældre og personer med handicap, og hvis etablering (ved nybyggeri

eller ombygning af bestående ejendomme) er finansieret igennem

lovforslagets bestemmelser.

II Ældreboliger kan efter forslaget opføres og drives af kommuner,

almennyttige selskaber, selvejende institutioner og private.

Uanset hvem der opfører og står for driften af ældreboligerne, har

kommunen anvisningsretten hertil. Såfremt kommunen ønsker det, kan

den dog overlade anvisningsretten til andre (også ikke-kommunale

instanser) for en kortere eller længere periode.

III Ældreboligerne skal som altovervejende hovedregel etableres som

selvstændige boliger uden institutionspræg.

I denne sammenhæng skal der peges på de muligheder, der skabes for,

at tilvejebringelsen af ældreboliger i videst muligt omfang kan

tilgodese hensyn til forskellige integrationsformer for

boligbyggeri. Dette betyder bl.a., at nybyggeri af ældreboliger

kan ske i nær tilknytning til andet byggeri - f.eks. almennyttigt

byggeri. Ved etablering af ældreboliger til ældre, eksisterende

byggeri kan integration f.eks. ske ved, at en enkelt opgang -

eller række, hvis tæt/lavt - gøres ældreegnet.

IV Boligernes anskaffelsessum finansieres med et indeksreguleret

realkreditlån på 80 pct. af ejendommens værdi, som kommuner,

almennyttige selskaber, selvejende institutioner og private frit

kan optage til formålet. Den resterende del af ejendommens værdi

finansieres med et kommunelån hhv. kommunal grundkapital, hvis

kommunen selv er bygherre, på 18 pct., samt med et beboerindskud

på 2 pct.

Kommunen betaler rentebidrag (100 pct. af renterne) og afdragsbidrag

(1/16 af afdragsbetalingen) på indekslånet. Den resterende del af

afdragsbetalingen indregnes i huslejen, som herudover består af

øvrige driftsudgifter (vedligeholdelse og hensættelser,

renholdelse, administration m.v.).

Denne finansiering muliggør en undladelse af kvotestyring, hvilket er

en imødekommelse af kommunernes ønsker. Dette skal ses i

sammenhæng med, at der, som allerede vedtaget i folketinget, pr.

1. januar 1987 gennemføres en ændring på bistandslovens område,

der medfører større sammenhæng mellem beslutningskompetence og det

økonomiske ansvar gennem omlægning fra statslig refusion af

kommunernes udgifter til bloktilskud fra staten.

V Forslaget indeholder fleksible regler om den maksimale størrelse på

ældreboligerne både i nyopførte og ombyggede ejendomme.

Med hensyn til nyopførte ældreboliger og ældreboliger, der indrettes

i eksisterende erhvervsejendomme m.v., vil der blive stillet krav

om planløsninger og adgangsforhold, som gør dem kørestolsegnede,

om nødvendigt ved indretning af elevator. Dette vil også blive

tilstræbt ved ombygning af eksisterende beboelsesejendomme i det

omfang, dette er muligt.

VI Støtteproceduren er i overensstemmelse med bestræbelserne på at

forenkle og modernisere den offentlige sektor søgt decentraliseret

mest muligt.

Meddelelse af støttetilsagn, fastsættelse af evt. nærmere vilkår

herfor samt tilsyn med, at opførelse, finansiering og drift sker i

overensstemmelse med lovens regler henhører således under den

enkelte kommune.

Kun i de tilfælde, hvor ældreboliger søges opført som forsøg, skal

den enkelte sag forelægges boligministeriet.

På denne baggrund er foreslået en call-in-bestemmelse, hvorefter

boligministeren kan kræve, at kommunerne indsender oplysninger

vedrørende ældreboligsager til bl.a. belysning af lovens virkning

i praksis.

Det forudsættes, at den kommunale ældreboligplanlægning optages i

social- og sundhedsplanerne samt i nødvendigt omfang i

regionplaner m.v.

VII Forslaget til en ny ældreboliglov foreslås suppleret med

ændringer i byfornyelsesloven. Forbedringer af ejendomme i

forbindelse med byfornyelse sker i dag på baggrund af de særlige

tekniske normer, som er fastsat i byfornyelseslovens § 3. Disse

normer indeholder ikke i dag bestemmelser, der tager sigte på at

gøre boligerne egnede for ældre og personer med handicap.

Mulighederne for at opføre ældreegnede almennyttige boliger efter

boligbyggerilovens bestemmelser vil fortsat bestå efter

gennemførelsen af forslaget om en ny ældreboliglov og om ændringer

i byfornyelsesloven.

Den enkelte kommune vil herefter kunne fremkomme med et varieret

udbud af boliger til ældre. Der kan blive tale om:

a) Egentlige ældreboliger som finansieres efter dette lovforslag, og

som indrettes i nybyggeri eller ved ombygning af eksisterende

ejendomme.

b) Boliger i ældre ejendomme som i forbindelse med byfornyelse gøres

bedre egnede for ældre og personer med handicap. Disse boliger

finansieres efter reglerne i byfornyelsesloven.

c) Indretning af mindst 1.000 boliger årligt i det almennyttige

nybyggeri, som gøres velegnede for ældre og personer med handicap.

VIII Med udgangspunkt i et ældreboligbyggeri i de kommende år af et

omfang svarende til det nuværende (ca. 1.500 boliger), og set over

en tidsperiode, i hvilken ældreboligerne i hvert fald må

forventes at være i brug (35 år), medfører lovforslaget ikke

merudgifter for det offentlige.

En tidshorisont af så lang varighed er nødvendig, såfremt der skal

opnås et dækkende billede af de ændrede finansieringsreglers fulde

virkning.

De uændrede udgifter for den offentlige sektor som helhed fremgår af

beregninger af nutidsværdien af de offentlige udgifter ved

opførelse og drift af henholdsvis 1.500 nye ældreboliger og 1.500

af de i dag kendte typer (1.000 lette kollektivboliger, 300

beskyttede boliger og 200 plejehjemspladser, idet der ej heller

under de nugældende regler er regnet med nyopførelse af kommunale

pensionistboliger fra 1987).

Nutidsværdiberegninger for henholdsvis kommunernes og statens

udgifter over den lange periode viser en begrænset merudgift for

kommunerne og en tilsvarende mindreudgift for staten.

Til illustration af forskellen i de kommunale og statslige udgifter

ved henholdsvis 1.500 nye ældreboliger og 1.500 af de hidtidige

(sammensat som nævnt ovenfor), er i figur 1 i løbende priser vist

forløbet år for år i mer- eller mindreudgifterne for såvel

kommunerne som staten. Det ses, at kommunerne i de første år har

merudgifter og derefter mindreudgifter, mens forløbet for staten

er omvendt.

Figur 1. Kommunale og statslige mer- eller mindreudgifter ved

opførelse af 1.500 nye ældreboliger sammenlignet med 1.500 af de

hidtidige ældreboliger.

+++GRAFISK FIGUR+++

Fremsættelsen af ældreboliglovforslaget samt ønsket om at inddrage

byfornyelse i ældreboligpolitikken gør det nødvendigt, at der

foretages en række konsekvensændringer i følgende love:

1) lov om boligbyggeri

2) lov om byfornyelse og boligforbedring

3) lov om indeksregulerede realkreditlån

4) lov om realkreditinstitutter

5) lov om individuel boligstøtte

Forslag om nødvendige ændringer heri er fremsat samtidig med

nærværende lovforslag; der henvises hertil.

Nødvendige konsekvensændringer i bistandsloven som følge af

lovforslaget vil blive fremsat af socialministeren i efteråret

1986 til ikrafttræden den 1. januar 1987. Disse ændringer vil

bl.a. komme til at indebære bortfald af adgangen til at opføre

plejehjem og beskyttede boliger efter bistandsloven.

I det omfang særlige regler for ældreboligerne ikke er fastsat i

nærværende lovforslag, suppleres ældreboligloven - som det er

sædvanligt i boliglovgivningen - af de regler, der i øvrigt

normalt er gældende for den pågældende art af byggeri.

For ældreboliger, der opføres af et almennyttigt boligselskab, vil

lov om boligbyggeri samt de i medfør heraf udstedte

bekendtgørelser og cirkulærer m.v. således finde anvendelse med

hensyn til de forhold, som. f.eks. beboerdemokrati og

vedligeholdelse, hvor der ikke er fastsat særlige regler i

forslaget til ældreboliglov. Endvidere vil lov om leje gælde i

samme omfang som for almennyttigt byggeri i øvrigt.

For ældreboliger, der opføres af de øvrige bygherretyper vil lov om

leje være gældende. Dette indebærer, at bl.a. de i lejeloven

indeholdte regler om beboerdemokrati, vedligeholdelse og opsigelse

finder anvendelse.

Forslaget om ældreboliger skal derfor ses i sammenhæng med disse

love.

Med hensyn til lejelovgivningen bemærkes, at det ved en kommende

revision af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og

lov om leje vil blive foreslået fastsat, at ældreboliger - som

støttet byggeri i øvrigt - ikke er omfattet af lovens regler om

huslejenævn m.v., jfr. § 4, stk. 2 i den gældende

boligreguleringslov. Endvidere vil lejelovens opsigelsesregler

blive foreslået suppleret med en særlig opsigelsesbestemmelse mod

tilbud om anden passende bolig for personer, der overtager en

ældrebolig i forbindelse med lejerens død eller skilsmisse.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

Efter forslaget finansieres fra 1. januar 1987 ældreboliger ved

optagelse af indekslån til 80 pct. af anskaffelsessummen. Den

resterende del finansieres ved en grundkapital fra kommunerne på

18 pct. og et beboerindskud på 2 pct. Kommunerne betaler

rentebidrag og 6,25 pct. af afdragsbidraget på de optagne

indekslån.

Til brug for beregningerne har boligstyrelsen oplyst, at

anskaffelsessummen for en ældrebolig i januar 1985-priser

skønsmæssigt kan anslås til 480.000 kr.

Med henblik på at gøre oplysningerne sammenlignelige med de i

finansloven for 1986 anførte bevillinger for de hidtidige

forskellige typer boliger (plejehjem, beskyttede boliger,

kommunale pensionistboliger og lette kollektivboliger) er

beregningerne anført i faste januar 1985-priser, og der er derfor

som udgangspunkt regnet med en kurs for indeksobligationerne på

85. Der er ved beregningerne anvendt en inflationstakt på 4 pct.

p.a.

Nedenfor er givet en sammenfattende oversigt over de

bevillingsmæssige konsekvenser ved den foreslåede

ældreboligreform. Konsekvenserne omfatter udgifterne vedrørende

støtte til byggeriet ved et samlet omfang på 1.500 boliger

svarende til det nuværende byggeomfang. Som det fremgår, er de

bevillingsmæssige konsekvenser meget afhængige af forudsætningerne

om byggeriets hidtidige sammensætning - især for så vidt angår

plejehjemsbyggeriet.

Udover de i tabel 1 og 2 viste konsekvenser, der vedrører

finansiering af byggeriet, vil der også fremkomme afledede

virkninger. For det første vil der bortfalde beløb til

beboerindskud i lette kollektivboliger. Denne reduktion kan med

betydelig usikkerhed anslås til størrelsesordenen 10-15 mill. kr.

årligt i årene 1988, 1989 og 1990. Den kommunale del heraf er en

tredjedel. For det andet vil der blive tale om merudgifter til

boligydelse. En præcis vurdering heraf er næppe mulig at foretage.

Et groft skøn til illustration heraf viser en samlet merudgift for

årene 1988, 1989 og 1990 på henholdsvis 1, 4 og 10 mill. kr. Den

kommunale del heraf udgør halvdelen.

Administrative konsekvenser

Forslaget lever i vid udstrækning op til bestræbelserne på at

forenkle og decentralisere den offentlige administration.

Samlingen af bestemmelserne om anlæg og drift af ældreboliger i en

enkelt lov henhørende under boligministeriet indebærer en

forenkling i forhold til situationen i dag, hvor bestemmelserne om

anlæg og drift af ældreboliger findes i bistandsloven (plejehjem,

beskyttede boliger) og i lov om boligbyggeri (lette

kollektivboliger).

Med forslaget samles al lovgivning om ældres boligforhold i

boligministeriet, mens lovgivningen om serviceydelser til ældre

fortsat henhører under socialministeriet (bistandsloven).

Plejehjem og beskyttede boliger som er i drift, eller hvor

opførelsen er påbegyndt ved lovens ikrafttræden, vil dog fortsat

være omfattet af bistandslovens bestemmelser.

Bortfald af kvotereguleringen medfører, at tilladelse til at opføre

ældreboliger ikke vil kræve tilsagn fra boligministeriet

(boligstyrelsen), hvorfor der ikke vil foregå behandling af

enkeltprojekter her. De eneste undtagelser herfra er eventuelle

forsøgsansøgninger.

Boligministeriets opgaver i forbindelse med gennemførelsen af

lovforslaget vil først og fremmest være at udarbejde

bekendtgørelser, vejledninger m.v. om indretning af ældreboliger.

På længere sigt vil det være opgaven at indsamle og bearbejde

erfaringer om lovens funktion, dels med henblik på en revision af

loven i 1990-91, dels med henblik på udarbejdelse af rådgivnings-

og vejledningsmateriale.

Forslaget må således på længere sigt påregnes at føre til en lettelse

af den offentlige administration, ikke blot på statsligt niveau,

men også i kommunerne, idet der som nævnt ikke længere søges om

tilsagn fra centralt hold.

I de første par år kan der forventes at blive tale om en ekstra

arbejdsbyrde i boligministeriet, da der samtidig med »indkøringen«

af den nye lov og den hermed forbundne iværksættelse af en

oplysende og vejledende indsats stadig vil være arbejde i

forbindelse med administrationen af den eksisterende

ældreboliglovgivning vedrørende lette kollektivboliger, idet de

sidste boliger opført i henhold til denne først vil stå færdige i

1. halvår 1988.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Kapitel 1

Til § 1

Lovforslagets formål er at sikre tilvejebringelse af boliger for en

bred kreds af ældre og personer med handicap, herunder bl.a. de

personer, der hidtil har betjent sig af lette kollektivboliger,

kommunale pensionistboliger, beskyttede boliger og plejehjem.

Ældreboligerne vil således - som hidtil lette kollektivboliger -

også kunne lejes ud til personer med psykisk handicap, der efter

kommunens vurdering vil kunne klare sig i en selvstændig bolig med

den service, kommunen sædvanligvis stiller til rådighed.

Forslaget om en sådan bred personkreds sigter imod at opnå den bedst

mulige udnyttelse af kommende ældreboliger gennem fleksibel adgang

til udlejning af boligerne efter en konkret vurdering i den

enkelte kommune af de lokale muligheder og behov.

Vedrørende kriterier for udlejning af ældreboligerne henvises til §

17.

Det foreslås at præcisere, at det påhviler, den enkelte kommune - som

det i dag er tilfældet vedrørende plejehjem og beskyttede boliger

- at sørge for, at der i kommunen findes et passende antal boliger

til brug for den berettigede personkreds. Det vil være den enkelte

kommunalbestyrelse, der vurderer, hvilket antal boliger, der er

nødvendigt. Sådanne boliger vil kunne tilvejebringes i form af

ældreboliger, som indrettes og finansieres efter ældreboligloven.

Kommunen vil endvidere have mulighed for at tilvejebringe boliger,

der er egnede for ældre og personer med handicap, efter den

foreslåede ændring af byfornyelsesloven. Herudover vil ældreegnede

boliger kunne indrettes i det almennyttige byggeri efter

boligbyggerilovens regler herom. Kommunerne vil således have

mulighed for efter lokale ønsker og behov at tilvejebringe det

antal boliger for ældre og personer med handicap, den finder

passende.

Det bemærkes, at bistandslovens regler om amtskommunale institutioner

m.v. for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap

opretholdes i forbindelse med den kommende ændring af lov om

social bistand. Sådanne institutioner vil ligesom servicearealer

(f. eks. daghjem og dagcentre) fortsat kunne indrettes i

forbindelse med almennyttige bebyggelser, jfr. § 84 i lov om

boligbyggeri og det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring

heraf.

Kapitel 2

Til § 2

For at sikre, at udgifterne til opførelse af ældreboliger holdes på

et rimeligt niveau, foreslås indført en bestemmelse som den

gældende boligbyggerilovs § 56, hvorefter boligministeren kan

fastsætte regler om udgiftsrammer for byggeriet.

Med hjemmel i denne bestemmelse agtes fastsat regler om rammebeløb

(maksimal anskaffelsessum pr. m2) svarende til de for almennyttigt

byggeri gældende regler og de hidtidige regler for lette

kollektivboliger.

Med hensyn til ombygning af eksisterende ejendomme agtes det i denne

forbindelse fastsat, at rammebeløbet - på samme vilkår som det i

dag gælder for ungdomsboliger efter lov om boligbyggeri kap. 11 -

skal indeholde købesummen for ejendommen. For ejendomme, der

allerede ejes af bygherren og ombygges efter forslagets § 6, stk.

3, vil støtte dog alene kunne ydes til selve ombygningsudgifterne.

For disse ejendomme vil blive fastsat, at den samlede

begyndelsesleje for boligerne efter ombygningen ikke må overstige

den leje, der ville skulle betales, såfremt ejendommen var fuldt

ud prioriteret efter ældreboliglovens regler. Herved sikres en

ensartet kvalitet og et ensartet lejeniveau i de to typer boliger.

Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger, vedrørende

finansiering og økonomiske konsekvenser.

Til § 3

Det er lovforslagets udgangspunkt, at den enkelte kommune i

samarbejde med bygherren på baggrund af lokale behov og ønsker i

videst muligt omfang selv skal kunne fastsætte rammerne for

indretning af kommende ældreboliger.

Under hensyn til den særlige brugerkreds af ældre og personer med

handicap foreslås dog i loven fastsat enkelte minimumskrav til

boligernes indretning. Endvidere foreslås fastsat visse

maksimumsgrænser med hensyn til boligernes størrelse og pris (jfr.

også § 2). Endelig foreslås, at der åbnes mulighed for at lade en

mindre del af boligernes bruttoetageareal indrette som fælles

boligareal (i form af f.eks. køkken, opholdsrum eller hobbyrum).

Det foreslås, at boligministeren i lighed med den gældende

boligbyggerilovs § 56, stk. 2 får bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om disse forhold.

De i lovteksten foreslåede regler er derfor begrænset til at vedrøre

følgende forhold:

1) Boliger, der tilvejebringes efter loven, skal som altovervejende

hovedregel indrettes, så de kan bebos af personer med handicap,

herunder kørestolsbrugere.

Vurderingen af, hvilke krav, der skal stilles, for at en bolig kan

betragtes som indrettet for personer med handicap, overlades i

vidt omfang til kommunen. Der henvises dog nærmere til

bemærkningerne nedenfor under 7).

2) Alle ældreboliger skal som alt overvejende hovedregel være

egentlige, selvstændige lejligheder uden institutionspræg med eget

køkken, bad og toilet.

Baggrunden for dette krav er dels regeringens generelle ældrepolitik

om at sikre de ælde egnede boliger uden institutionspræg, dels den

kendsgerning, at der i dag eksisterer ca. 50.000

plejehjemspladser, som i al væsentlighed må formodes at dække de

allermest plejekrævende ældres behov for sådanne boliger.

Vedrørende muligheden for at tillade, at ikke alle ældreboliger

skal etableres som selvstændige lejligheder henvises til de

almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 4.

3) Det stilles - i lighed med, hvad der i dag gælder for så vidt

angår lette kollektivboliger - som et krav, at der fra den enkelte

ældrebolig skal kunne tilkaldes hurtig hjælp f.eks. i tilfælde af

sygdom, uheld eller lignende for derved at sikre beboernes

tryghed. Med hvilke midler tilkald skal kunne ske foreslås

overladt til kommunernes konkrete vurdeing, jfr. dog

bemærkningerne under 7). Der er ikke efter den foreslåede

bestemmelse en særlig forpligtelse for kommunen til at oprette

døgnberedskab.

4) Det foreslås, at støtte til ældreboliger kan ydes også til et

fælles boligareal, således at der for flere boliger i en

bebyggelse f.eks. kan indrettes et fælles opholdsrum, køkken,

hobbyrum eller andet fælleslokale til boligformål.

Finansiering efter lovforslaget kan derimod ikke ske af

servicearealer, som det efter bistandsloven påhviler kommunerne at

tilvejebringe til brug også for kommunens øvrige beboere med behov

derfor.

Sådanne servicearealer, der anvendes til funktioner som f.eks.

behandling, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig,

men derimod i en institution eller på en klinik, skal således

fortsat finansieres efter bistandslovens regler herom.

Ældreboligloven er imidlertid ikke til hinder for, at sådanne

servicearealer placeres i umiddelbar tilknytning til en

ældreboligbebyggelse, idet en sådan placering tværtimod oftest vil

være hensigtsmæssig, bl.a. når henses til, at de kommende boliger

skal betjene også beboere med et stort plejebehov, beboere, der

efter den gældende lovgivning ville bo på plejehjem med »fuld«

service.

Servicearealer vil som hidtil kunne indrettes i forbindelse med

almennyttige bebyggelser efter § 84 i lov om boligbyggeri, jfr.

det samtidigt fremsatte forslag til ændring heraf. Dette vil

herunder kunne ske i forbindelse med ombygning af en del af de

almennyttige boliger til ældreboliger.

5) Det foreslås, at der fastsættes en maksimal grænse for kommende

ældreboligers størrelse. Denne er søgt fastsat så fleksibelt, at

den gør det muligt for den enkelte kommune efter behov at kunne

etablere ældreboliger, som er egnede ikke blot for enlige, men

også for par og for personer, som er stærkt bevægelseshæmmede. Der

foreslås fastsat et gennemsnitligt bruttoetageareal på 67 m2 pr.

bolig inkl. fællesareal beregnet for hver enkelt

ældreboligbebyggelse i kommunen. Dette areal svarer stort set til

det gældende maksimum for lette kollektivboliger, der i dag er 63

m2 for boligens bruttoetageareal med et tillæg på 3-6 pct.

fællesareal. Der vil ikke herudover kunne ydes støtte til

yderligere fællesareal.

Den foreslåede arealgrænse er endvidere i overensstemmelse med det

samtidigt fremsatte forslag til lov om individuel boligstøtte.

Efter dette lovforslag vil fuld boligstøtte kunne ydes til en

person i en bolig på indtil 60 m2 bruttoetageareal, til en svært

bevægelseshæmmet i en bolig på indtil 75 m2 og til 2 personer i

en bolig på indtil 80 m2. Den foreslåede grænse for ældreboliger

er fleksibel, idet den f.eks. giver adgang til en fordeling på de

3 kategorier, med 20 pct. boliger for par, 20 pct. for stærkt

bevægelseshæmmede og 60 pct. for enlige.

6) Det er som anført i bemærkningerne til § 1 lovforslagets

udgangspunkt, at de krav, der tænkes stillet til ældreboliger,

skal gælde såvel for boliger i nybyggeri som for boliger, der

indrettes i eksisterende bygninger.

Imidlertid må det nok påregnes, at mange i øvrigt ældreboligegnede

eksisterende beboelsesejendomme på grund af en vis bundethed til

de eksisterende boligers udformning og størrelse kun vanskeligt

vil kunne bringes til fuldt ud at opfylde det stillede krav om

kørestolsegnethed og/eller arealkravet indenfor en rimelig

udgiftsramme.

Såfremt kravet om kørestolsegnethed skal opfyldes, vil det kunne

bevirke, at en række eksisterende beboelsesejendomme, der måske

alene ved f.eks. opstilling af en elevator kunne blive

hensigtsmæssige som boliger for ældre, ikke - eller kun ved en

større ombygning - vil kunne finansieres efter loven, idet f.eks.

eksisterende entreer og døre vil kunne bevirke, at kravet ikke kan

opfyldes. For så vidt angår indretning af ældreboliger i bestående

beboelsesejendomme, findes det derfor mest hensigtsmæssigt, for at

opnå en fleksibel udnyttelse af de eksisterende ejendomme og

derved give adgang for indretning af ældreboliger i flest muligt

egnede og velplacerede ejendomme, at kommunalbestyrelsen kan

tillade fravigelse af de nævnte 2 krav i nødvendigt omfang.

Derimod vil det generelle krav om handicapegnethed ikke kunne

fraviges, og det vil derfor efter § 3, stk.1 være et krav, at alle

boliger har tilfredsstillende adgangsforhold. Kravene vil

endvidere kun kunne fraviges ved ombygning af eksisterende

beboelsesejendomme, men ikke ved ombygning af eksisterende

erhvervsejendomme m.v., idet det må være et naturligt vilkår for

sådanne ejendommes indretning til ældreboliger, at disse bygninger

på forhånd er således inrettet, at de kan opfylde de særlige krav,

der må stilles til sådanne boliger.

Som betingelse for fravigelse af arealkravet vil blive krævet, at

anskaffelsessummen for bebyggelsen ikke overskrider det beløb, der

efter § 2 ville kunne godkendes, såfremt boligernes

gennemsnitsareal havde været 67 m2.

7) For at sikre boligernes generelt hensigtsmæssige funktion for

ældre og personer med handicap findes det formålstjentligt, at

ministeren kan fastsætte visse minimumskrav med hensyn til

boligernes udformning.

Regler om sådanne krav vil blive udarbejdet med udgangspunkt i

nedenstående punkter:

a) Hver bolig skal udstyres med eller være forberedt for kaldeanlæg.

Efter lovforslagets § 3, stk. 3 skal der i boligerne være mulighed

for at tilkalde hjælp. Reglen svarer til det for lette

kollektivboliger gældende.

Det findes mest hensigtsmæssigt, at det overlades til de enkelte

kommuner ud fra de teknologiske muligheder og de enkelte beboeres

behov og ønsker at vurdere, på hvilken måde hjælp skal kunne

tilkaldes.

For at sikre, at et egentligt kaldeanlæg skal kunne installeres i en

ældrebolig, så snart, der måtte vise sig behov herfor, foreslås,

at der stilles krav om, at et egentligt, fast kaldeanlæg skal

forberedes i forbindelse med boligernes tilvejebringelse således,

at et sådant til enhver tid kan tilsluttes.

b) Hver bolig skal mindst indeholde 2 beboelsesrum, 1 køkken og 1

bade- og WC-rum.

Det foreslås i loven, at ældreboliger som altovervejende hovedregel

skal være selvstændige boliger med eget køkken, bad og toilet.

Det vil i en bekendtgørelse blive fastsat, at ældreboliger skal have

mindst 2 beboelsesrum. Baggrunden herfor er et ønske om, at sikre,

at boligerne bedst muligt svarer til beboergruppens behov og

ønsker. Forslaget svarer til den gældende praksis med hensyn til

lette kollektivboliger, hvor langt hovedparten af alle

eksisterende boliger har 2 og en mindre del 3 beboelsesrum.

c) Kommunalbestyrelsen bør tilstræbe en varieret størrelse af

kommunens ældreboliger. Det bør tilstræbes, at der i en kommune

findes ældreboliger egnede for såvel enlige, som par og svært

bevægelseshæmmede, således at disse har mulighed for at opnå fuld

individuel boligstøtte til nedbringelse af lejen.

Det tilføjes, at der efter bistandsloven fortsat vil være adgang til

i konkrete tilfælde at yde hjælp til indretning af enkelt-boliger,

således at disse gøres bedre egnede for beboere med invaliditet

eller sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed.

d) Af boligens bruttoetageareal kan der afgives op til 5 m2 til

fælles boligareal for flere boliger, jfr. bemærkningerne til

lovforslagets § 3, stk. 4.

e) Boligen skal uanset bestemmelserne i småhusreglementet indeholde

mindst et beboelsesrum med et gulvareal på mindst 18 m2. Mindst et

beboelsesrum skal have en bredde på 2,90 m.

Baggrunden herfor er et ønske om at sikre, at kørestolsbrugere kan

bevæge sig frit i ældreboligen ved almindelig møblering.

f) Boligens køkken skal have et gulvareal på mindst 5 m2.

g) Køkkenet kan indrettes i åben forbindele med lejlighedens

opholdsrum.

h) Såfremt der er indrettet køkken i boligernes fællesboligareal, kan

den enkelte boligs køkken udformes med et gulvareal på mindre end

5 m2.

Bygningsreglementet indeholder krav om, at 1 beboelsesrum skal være

mindst 18 m2, at rumbredden skal være mindst 2,2 m, og at køkkenet

skal være minimum 7 m2 (ved ombygning 6 m2). Småhusreglementet,

der bl.a. gælder for tæt-lav bebyggelse og dermed må antages at

komme til at gælde for en stor del af de kommende ældreboliger,

indeholder ikke tilsvarende krav. I en bekendtgørelse tænkes

derfor fastsat de krav, der synes hensigtsmæssigt at burde gælde

for ældreboliger. Herudover vil bygnings- og småhusreglementets

(ens) krav om fri afstand foran køkkenbord og toilet, gangbredde

m.v. automatisk gælde for ældreboligerne.

i) Alle ældreegnede boliger - også de, der indrettes i eksisterende

beboelsesejendomme - skal sikres tilfredsstillende adgangsforhold

for gangbesværede. Der vil ved opførelse af nyt etagebyggeri og

ved ombygning af eksisterende erhvervsejendomme m.v. blive stillet

krav om elevator.

j) Der skal i umiddelbar tilknytning til boligen være mulighed for

parkering af kørestol.

Kørestolsbrugere vil ofte have et behov for indendørs parkering af

(og evt. opladning af) (elektrisk) kørestol, der anvendes til

udendørsbrug.

k) Det bør tilstræbes, at der sikres beboerne adgang til

fælles/fritidslokaler i umiddelbar nærhed af bebyggelsen.

En sådan bestemmelse skal ses som en hensigtserklæring om, at

fællesboligareal indrettes, medmindre lokaler af denne art i

forvejen er beliggende i umiddelbar nærhed af

ældreboligbebyggelsen.

l) Kommunalbestyrelsen vil få mulighed for ved indretning af

ældreboliger i eksisterende beboelsesejendomme at fravige kravet

om parkeringsplads for kørestole samt kravene til arealer for

boligernes enkelte rum.

Som anført er det hensigten med ældreboligloven, at kommunerne i

videst muligt omfang selv skal afgøre, hvorledes de lokale

ældreboliger skal udformes. De ovenfor foreslåede regler herom er

derfor begrænset til forhold, der i meget vidt omfang vil følge af

bygningsreglement og almindelig dansk byggeskik.

Bindende regler foreslås herudover ikke gennemført. Som orientering

til kommuner og bygherrer vil imidlertid blive uarbejdet en

vejledning om ældreboliger indeholdende forslag til hensigtsmæssig

indretning af boliger i forskellig størrelse og ideer med hensyn

til hensigtsmæssig placering af boligerne i forhold til f.eks.

kollektiv trafik, butikker og social service, integrering i

byggeri for andre aldersgrupper m.m.

Til § 4

Som anført i § 3 skal alle ældreboliger som altovervejende

udgangspunkt være selvstændige lejligheder med eget køkken, bad og

toilet.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at enkelte kommuner i takt med

stigningen i antallet af meget gamle (over 80 år) og ofte stærkt

svækkede mennesker ikke finder at have et tilstrækkeligt antal

tidssvarende boliger til dækning af behovet hos denne

persongruppe, og at sådanne kommuner derfor kan ønske også efter

1.1.1987 at kunne opføre plejehjemslignende boliger i et vist

omfang.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan

beslutte, at ældreboliger indrettes uden eget køkken, bad og

toilet.

Til § 5

Det foreslås, at ældreboliger efter lovforslaget kan opføres og

drives som udlejningsbyggeri af

1) almennyttige boligselskaber

2) selvejende institutioner

3) kommuner

samt

4) private.

Kommuner og selvejende institutioner har hidtil opført og drevet

beskyttede boliger og plejehjem, mens selvejende institutioner og

almennyttige boligselskaber i dag står for opførelsen og driften

af lette kollektivboliger.

Herudover åbnes der efter lovforslaget mulighed for, at også private

kan forestå såvel opførelse som drift af ældreboliger som privat

udlejningsbyggeri.

Uanset bygherretype foreslås, jfr. § 17, at kommunen får

anvisningsret til alle ældreboliger.

Den foreslåede bestemmelse begrænser ikke kommunernes hidtidige

mulighed for i overensstemmelse med reglerne i

indenrigsministeriets lånebekendtgørelse til ældreboligformål at

leje private udlejningsejendomme opført af f.eks.

realrenteafgiftspligtige investorer.

Vedrørende sådanne lejemål indføres i lånebekendtgørelsen, at

kommunerne kan lade sådanne boliger tilvejebringe uden

dispensation fra reglerne om kommunal låneoptagelse, hvis kommunen

samtidig i et pengeinstitut deponerer et beløb svarende til

anlægssummen for det lejede.

For så vidt angår optagelse af indekslån til ældreboliger efter

nærværende lovforslag vil der være automatisk låneadgang, og disse

lån vil derfor kunne optages uden, at der stilles krav om

deponering.

Til § 6

Det foreslås, at boliger for ældre og personer med handicap efter

loven kan indrettes ved:

1) Nybyggeri (§ 6, stk. 1).

2) Ombygning af eksisterende ejendomme (§ 6, stk. 2 og 3).

Ejendommene i gruppe 2 forudsættes ikke at være omfattet af en

byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning, jfr. de

almindelige bemærkninger. Dette gælder dog kun for de bygninger,

der i øvrigt skal ombygges i medfør af byfornyelses- eller

boligforbedringsbeslutningen med henblik på at gøre bygningerne

tidssvarende.

Ad 1) Nybyggeriet, der må betragtes som lovens basismodel, foreslås

fuldt ud at skulle opføres efter lovens regler såvel med hensyn

til finansiering som indretning, jfr. § 3, stk. 1-5, § 7, stk. 1

og 2, § 10 og § 13. Ad 2) I lighed med det i dag gældende for

statsstøttede ungdomsboliger findes det hensigtsmæssigt at åbne

adgang for at egnede, velbeliggende ejendomme kan ombygges til

ældreboliger efter lovens regler om finansiering og indretning.

For at sikre, at optagelsen af indekslån ikke alene sker med det

formål at omfinansiere en ejendom, foreslås, at der ikke kan ske

omfinansiering af en eksisterende ejendom, såfremt den allerede

ejes af bygherren, men alene finansiering af ombygningsudgiften.

Det bemærkes, at i det omfang ældreboliger indrettes i eksisterende

almennyttige bebyggelser, vil statstøtte bortfalde, jfr. § 86 i

lov om boligbyggeri og det samtidig fremsatte forslag til lov om

ændring heraf samt § 11.

Med hensyn til de ikke-ældre eller -handicappede beboere, der bor i

ejendommen på ombygningstidspunktet bemærkes, at disse efter lov

om leje vil have ret til at blive boende. Boligstøtte vil kunne

ydes efter de særlige forbedringsboligstøtteregler i lov om

individuel boligstøtte. Der henvises til § 16, stk. 3 samt til

bemærkningerne til § 17.

Til § 7

Efter den foreslåede finansieringsmodel finansieres forslagets

ældreboliger således:

a) 80 pct. af ejendommens værdi finansieres med IS-lån. (Indekslån

svarende til dem, som anvendes ved almennyttigt byggeri).

b) Kommunen indskyder en grundkapital på 18 pct. af ejendommens

værdi.

c) Beboerne betaler 2 pct. af ejendommens værdi i indskud (jfr. herom

bemærkningerne til § 16).

d) Kommunen betaler 100 pct. rentebidrag på IS-lånene.

e) Kommunen betaler afdragsbidrag svarende til den del, staten i dag

betaler for almennyttige boliger (svarende til 6,25 pct. af

afdraget). Afdragsbidraget er afdraget på den del af lånet, der

ligger mellem 75 og 80 pct. af ejendommens værdi.

Der vil i medfør af § 11 stk. 1 i lov om realkreditinstitutter blive

fastsat regler om værdiansættelsen, der skal danne grundlag for

udmålingen af de anførte indekslån.

Hvis der fremover på årsbasis ikke bliver opført flere nye

ældreboliger end det antal ældreboliger (lette kollektivboliger,

beskyttede boliger, kommunale pensionistboliger samt plejehjem),

som opføres i dag - ca. 1.500 - vil kommunernes og statens

økonomiske stilling stort set være uændret ved denne

finansieringsmodel, idet de nye bistandslovsregler med virkning

fra 1. januar 1987 er lagt til grund. Bliver aktiviteten større

end svarende til de nævnte 1.500 boliger, kan det give anledning

til større træk på boligydelsen, hvortil staten yder refusion til

kommunerne.

Der henvises herom til de almindelige bemærkninger vedrørende

forslagets økonomiske konsekvenser.

Det bemærkes, at kommunelån efter § 7, stk. 3 skal have oprykkende

prioritet efter såvel oprindelige indestående lån (såvel

nominallån som evt. indekslån) som indekslån optaget til

finansiering af ombygningen.

Med hensyn til tilbagebetaling efter § 7, stk. 4 vil der for så vidt

angår ældreboliger i almennyttige afdelinger, der også indeholder

ikke-ældreboliger, til sin tid blive gennemført en harmonisering

af tilbagebetalingen.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til den gældende boligbyggerilovs § 33 vedrørende

tidspunktet for udbetaling af statslån til almennyttigt byggeri.

Til § 9

Bestemmelsen svarer til den gældende boligbyggerilovs § 49 om rente-

og afdragsbidrag.

Til § 10

Det foreslås, at kommunegaranti efter § 10 ydes efter regler svarende

til de i § 85 i den gældende lov om boligbyggeri fastsatte

vedrørende kommunegaranti til lette kollektivboliger, plejehjem og

beskyttede boliger.

Samtidig gives der den samtidig foreslåede ændring af lov om

realkreditinstitutter - for så vidt angår ombygninger efter § 6,

stk. 3, - adgang til med denne kommunegaranti at fravige

lånegrænsen i realkreditlovens § 10, jfr. forslaget til ændring af

lovens § 10, stk. 11, 2. pkt.

Til § 11

Ældreboliger vil kunne indrettes bl.a. ved ombygning af almennyttige

beboelseslejligheder. Disse lejligheder er i forvejen finansieret

med statslig støtte i form af grundkapital, rentesikring eller

afdrags- og rentebidrag. Denne støtte vil bortfalde ved

ombygningen til ældreboliger, og ved den her foreslåede

bestemmelse åbnes der adgang for kommunen til at yde en

tilsvarende støtte. Der henvises til det samtidigt fremsatte

forslag til ændring af lov om boligbyggeri.

Ved det hidtidige, tilsvarende bortfald af støtte ved indretning af

pensionistboliger, beskyttede boliger, plejehjem o.l. i støttet

byggeri har kommunerne kunnet overtage den bortfaldne støtte ved

de lejekontrakter, de har indgået med boligselskabet.

Med overgangen til ældreboligloven, hvor lejekontrakterne indgås med

boligtageren - og ikke kommunen er det, for at sikre en ensartet

huslejedannelse i ældreboligerne, nødvendigt at give kommunerne

hjemmel til at yde den støtte, der bortfalder.

Til § 12

Det foreslås, at købsprisen for eksisterende ejendomme, der erhverves

med henblik på ombygning til ældreboliger, skal forelægges det

lokale vurderingsråd.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at sikre, at adgangen til at

opnå støtte til erhvervelse af eksisterende ejendomme ikke kan

give anledning til spekulationsmæssigt betingede stigninger i

købspriserne på disse ejendomme.

Til § 13

Det foreslås præciseret, at den kommunale støtte i de tilfælde, hvor

ældreboliger opføres eller indrettes med kommunen selv som

bygherre, består i en kommunal grundkapital svarende til

kommunelån til de øvrige bygherrer. Kommunens støtte ydes i øvrigt

på tilsvarende måde som til de øvrige bygherrer efter § 7 stk.

2-3, § 8 og § 9.

Til § 14

Det foreslås, at indeks- og kommunelån i medfør af ældreboliglovens §

6, stk. 3 efter godkendelse fra kommunen som støttemyndighed skal

kunne rykke for senere forbedringslån, således at der bliver

større mulighed forat optage sådanne lån med sikkerhed indenfor 80

pct. af ejendommens værdi efter lov om realkreditinstitutter.

En forudsætning for, at indekslån kan rykke, er, at der er kommunal

garanti for den del af lånet, der herefter har pantesikkerhed ud

over 80 pct. af ejendommens værdi. Desuden skal det pågældende

realkreditinstitut være indforstået med rykningen. For så vidt

angår almennyttige ejendomme hvortil der er ydet kommunal støtte

til opførelse eller ombygning til ældreboliger, foreslås det, at

pantebreve udstedt med hjemmel i § 3, stk. 6, i lov om

boligbyggeri uden kommunal godkendelse skal kunne udstedes med

pantesikkerhed forud for det indekslån, hvortil kommunen har ydet

garanti. Også her er det en forudsætning for, at indekslånet kan

rykke, at der er kommunal garanti for den del af lånet, der

herefter har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi,

ligesom det pågældende realkreditinstitut skal være indforstået

med rykningen. Der henvises til at realkreditlovens lånegrænse,

jfr. bemærkningerne til § 10, samtidig er foreslået at kunne

fraviges for lån med kommunal garanti.

Da kommunelånet (grundkapitallånet) efter lovforslagets § 7 skal have

oprykkende panteret efter indekslånet med kommunegaranti, vil den

almennyttige afdelings muligheder for at opnå lån til eventuel

senere forbedring eller opretning af ejendommen, under de nævnte

forudsætninger være upåvirket af ældreboligindretningen og den

kommunale medfinansiering og garantistillelse.

Formuleringen indebærer desuden, at et senere optaget indekslån med

kommunal garanti efter ældreboligloven ved successiv ombygning til

ældreboliger, i prioritetsrækkefølgen kan placeres efter et

tidligere ydet ældreboliglån.

Til § 15

Det foreslås i lighed med § 58 i lov om boligbyggeri, at støtte efter

ældreboligloven ikke skal kunne ydes til arbejde, der er udført

forinden støttetilsagn opnås. Baggrunden herfor er bl.a. et ønske

om at sike at støtte efter loven bevirker en egentlig tilvækst af

boliger egnede for ældre og personer med handicap.

Til § 16

Bestemmelsen svarer i princippet til de for almennyttigt byggeri og

lette kollektivboliger gældende regler, jfr. §§ 11, 43 og 82 i lov

om boligbyggeri. Beboerindskuddets størrelse, 2 pct. af

anskaffelsessummen, svarer til indskuddet i almennyttigt byggeri.

Der vil hertil kunne opnås indskudslån efter reglerne i lov om

individuel boligstøtte.

Kapitel 4

Til § 17

Efter de gældende regler i bistandsloven står kommunerne for

visitaion til plejehjem og beskyttede boliger. Udlejning af lette

kollektivboliger sker i praksis i vidt omfang i et meget nært

samarbejde mellem bygherren (det almennyttige selskab eller den

selvejende institution) og kommunen.

Ved lovforslagets § 1 foreslås, at den enkelte kommune sørger for det

fornødne antal boliger for ældre og personer med handicap, der har

behov for sådanne boliger.

Herudover påhviler det kommunen finansielt at bidrage væsentligt til

tilvejebringelse af kommende ældreboliger.

For at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne, foreslås

det derfor, at der - uanset om bygherren er et almennyttigt

selskab, en selvejende institution eller en privat, der også

forestår boligernes drift - gives kommunerne en fuld, formaliseret

anvisningsret til alle boliger, der tilvejebringes efter

ældreboligloven.

Hvis ældreboligerne ejes af et almennyttigt boligselskab, en

selvejende institution eller en privat, vil det kun være

anvisningsretten til boligerne, der foreslås overført til

kommunen. Den egentlige udlejning og administration tilkommer

fortsat ejeren.

Ved § 17, stk. 2 foreslås, at den enkelte kommune, hvis den ønsker

det, kan overlade sin anvisningsret til ejendommens ejer for en

kortere eller længere periode. Ejeren vil som ved

udlejningsbyggeri i øvrigt kunne lade en administrator el.lign.

forestå den praktiske udlejning.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der ved den kommende revision af

lov om leje vil blive foreslået en opsigelsesbestemmelse,

hvorefter personer, der overtager en ældrebolig i forbindelse med

lejerens død, i lighed med boligbyggerilovens § 83 a om lette

kollektivboliger vil kunne opsiges fra boligen, hvis de samtidig

tilbydes en anden passende bolig. Det samme gælder overtagelse af

et lejemål ved lejerens skilsmisse og de øvrige i lejelovens §§

75-78 nævnte tilfælde.

Det foreslås, at der ikke i ældreboligloven fastsættes kriterier for

anvisning af ældreboligerne. Den enkelte kommune kan således inden

for den brede personkreds af ældre og personer med fysisk eller

psykisk handicap med behov for en ældrebolig foretage anvisning

efter en konkret vurdering af lokale forhold og behov.

Til § 18

Det foreslås, at lejefastsættelsen for ældreboliger - uanset bygherre

- sker i form af den fulde omkostningsbestemte leje svarende til

det i dag gældende for alt støttet udlejningsbyggeri efter lov om

boligbyggeri, herunder lette kollektivboliger.

Lejen skal kunne dække alle nødvendige udgifter til renholdelse,

forsikringer, administration, prioritetsydelser vedrørende lån (i

det omfang disse ikke dækkes af rente- og afdragsbidrag),

vedligeholdelse, henlæggelser til planlagte og periodiske

fornyelser og andre foreskrevne bidrag. For almennyttige

afdelinger vil dette omfatte bidrag til dispositionsfond, ligesom

reglerne om byggefond finder anvendelse for dette byggeri. Der

henvises herom nærmere til de almindelige bemærkninger, hvoraf

fremgår, at lov om leje og for almennyttigt byggeri tillige lov om

boligbyggeri finder supplerende anvendelse for ældreboliger.

Lejen er således i princippet indkomst-uafhængig. Beboere i

ældreboliger vil uanset deres indkomst skulle betale en leje, der

i princippet dækker de omkostninger ved boligernes drift, der ikke

dækkes af rente- og afdragsbidrag. Der sker således ikke

inddragelse af beboeres pension/indtægt eller en del heraf til

dækning af boligudgiften som efter de gældende regler for

plejehjem.

Beboerne vil efter reglerne i lov om individuel boligstøtte kunne

opnå boligstøtte til betaling af en del af lejen.

Lejen fastsættes for hver enkelt bebyggelse forstået som boliger

opført samtidig af samme bygherre.

Lejefastsættelse forudsættes at gælde det samlede bruttoetageareal

inkl. evt. fælles boligareal.

Det bemærkes, at lejen efter den foreslåede lejefastsættelsesmetode i

modsætning til efter lejelovens regler ikke indeholder et afkast.

Såfremt en kommune udlejer ældreboliger, vil den således ikke, som

hvis den optræder som »privat« udlejer af almindeligt

udlejningsbyggeri, oppebære et afkast, og beboerne vil altså ikke

skulle bidrage hertil.

Det foreslås, at tilsynet med lejefastsættelse for ældreboligerne,

uanset om udlejer er et almennyttigt selskab, en selvejende

institution eller private, foretages af kommunalbestyrelsen.

Reglen svarer til kommunalbestyrelsens tilsyn med lejefastsættelse

i almennyttigt byggeri og lette kollektivboliger efter § 7 i den

gældende lov om boligbyggeri, ligesom tilsynet med den daglige

drift af plejehjem og beskyttede boliger efter bistandslovens § 82

føres af kommunalbestyrelsen.

For så vidt angår oprindelige beboere i privat udlejningsbyggeri, der

ombygges til ældreboliger vil det ved en kommende revision af lov

om midlertidig regulering af boligforholene bliver foreslået, at

lejeregulering m.v. for disse beboere uændret sker efter

boligreguleringsloven. Det foreslåede svarer til det efter lovens

§ 4, stk. 2 gældende vedrørende ejendomme, der erhverves af

almennyttige boligselskaber.

Til § 19

Boligydelse og boligsikring efter lov om individuel boligstøtte kan

kun ydes til selvstændige lejeligheder forsynet med køkken med

indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand.

Det foreslås i § 19, stk. 1, at lejen for de ældreboliger efter § 4,

der måtte blive indrettet som ikke-selvstændige lejligheder uden

eget køkken og/eller bad og toilet, fastsættes efter lignende

retningslinier, som i de tilfælde, hvor der kunne ydes

boligstøtte. Evt. overskydende beløb betales af kommunen med en

statsrefusion på halvdelen. Ved husstandsindkomst forestås i denne

forbindelse samme begreb som efter lov om individuel boligstøtte.

Lejen vil selvsagt i intet tilfælde kunne overstige den

omkostningsbestemte leje, jfr. § 18.

Det forudsættes, at den i stk. 3 foreslåede reguleringsordning ændres

tilsvarende, såfremt en anden ordning gennemføres for regulering

af boligstøttelovens grænsebeløb, jfr. bemærkningerne i det

samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om

individuel boligstøtte.

Til § 20

Det foreslås, at ombygningsarbejder efter ældreboligloven altid

betragtes som en forbedring, for hvilken lejeforhøjelse kan kræves

i overensstemmelse med de gældende regler herom.

Kapitel 5

Til § 21

For at sikre, at ældreboliger til stadighed kan opfylde tidssvarende

krav til kvalitet og indretning samt mere generelle ønsker fra

boligtagere, kommuner og bygherrer, kan der være behov for at

kunne foretage forsøg, hvor f.eks. alternative byggemetoder, nye

boliformer og lignende ideer kan afprøves. Som eksempel herpå kan

nævnes indretning af boligfællesskaber/ældreboligkollektiver og

forsøg med elevatorer.

Med henblik på at sikre, at kommende revisioner af ældreboligloven

kan bygge på de indvundne erfaringer, og derved medvirke til at

sikre de bedst mulige boliger for ældre og personer med handicap

også på længere sigt, foreslås, at der i loven indføres en

forsøgsbestemmelse, således at boligministeren i konkrete sager

får mulighed for at fravige de i loven fastsatte regler med hensyn

til indretning, anvendelse og drift af ældreboliger. Der vil

derimod ikke være mulighed for at fravige de gældende

udgiftsrammer. En tilsvarende forsøgsbestemmelse eksisterer for

støttet byggeri i dag efter boligbyggerilovens § 62 a.

Til § 22

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed med hensyn

til drift af ældreboliger, herunder med hensyn til overholdelse af

lovens regler om lejens fastsættelse m.v.

Under hensyn til kommunernes finansiering af ældreboligbyggeriet

foreslås en meget høj grad af decentralisering. Der vil således

ikke ud over de enkelte tilfælde, der efter lovforslaget direkte

kræver boligministerens medvirken, blive fastsat administrative

rutiner, hvorefter de enkelte byggeprojekter indsendes til

boligministeriet til godkendelse, men alene en call-in ordning,

jfr. § 28 med henblik på ministeriets indsamling og formidling af

mere generelle erfaringer samt udarbejdelse af statistik. Den

enkelte kommune fastsætter selv inden for lovgivningens rammer de

nærmere regler for boligernes drift, herunder for det kommunale

tilsyn med driften af de boliger, der ejes af andre end kommunen

selv.

For så vidt angår ældreboliger, der opføres af almennyttige

boligselskaber, suppleres den foreslåede § 22 dog som anført med

de i lov om boligbyggeri fastsatte tilsynsregler.

Til § 23

Reglerne for regnskabsaflæggelse svarer i hovedtræk til

bestemmelserne i boligbyggerilovens §§ 13 og 18 om

regnskabsaflæggelse for almennyttigt byggeri.

Kapitel 6

Til § 24

Det foreslås, at ældreboliger, der har fået støtte efter loven, ikke

skal kunne anvendes til andet formål, med mindre

kommunalbestyrelsen giver tilladelse hertil - f.eks. fordi

ejendommen ikke længere er egnet til ældreboliger, eller fordi der

ikke længere er behov for sådanne boliger i kommunen.

Kommunalbestyrelsen vil kunne stille som betingelse for en sådan

tilladelse, f.eks. at ydet støtte (såvel lån som afdrags- og

rentebidrag) tilbagebetales.

Til § 25

Det foreslås fastslået, at ældreboligejendomme ikke skal kunne

overdrages til andre end den kreds af personer og institutioner,

der lovligt kan drive sådanne boliger. Denne kreds omfattes efter

§ 5 almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner,

kommuner og private.

Til § 26

Det foreslås, at begrænsningerne i råderetten over en

ældreboligejendom sikres ved en deklaration, der tinglyses på

ejendommen som en fortrinsret.

Til § 27

Det foreslås, at ejeren - f.eks. et dødsbo efter en privat person,

der har ejet og drevet ældreboliger - kan forlange, at kommunen

overtager boligerne til en pris svarende til restgælden på

indekslån og kommunelån (og for ombygninger tillige oprindelige,

foranstående lån), såfremt ejendommen ikke kan sælges til denne

eller højere pris til anden side.

Kapitel 7

Til § 28

Vurderingen af virkningen af den foreslåede nye ældreboligordning er

behæftet med usikkerhed, indtil erfaring med reglernes praktiske

virkning indvindes.

Da behandlingen af sager vedrørende opførelse og drift af

ældreboligerne efter forslaget som udgangspunkt fuldt ud er lagt

ud til kommunerne foreslås, at ministeren kan kræve, at kommunerne

til ministeriet skal indsende materiale vedrørende ældreboliger

til brug for bl.a. opsamling og formidling af erfaringer i form af

udsendelse af publikationer samt statistikudarbejdelse og

vurdering af bl.a. lovens bygningsmæssige og økonomiske

virkninger.

Til § 29

Bestemmelsen svarer til de tilsvarende bestemmelser i lov om

boligbyggeri, lov om byfornyelse og boligforbedring m.fl.

Til § 30

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 1987.

Fra og med denne dato vil der ikke kunne påbegyndes opførelse af

ældreboliger i henhold til bistandsloven (plejehjem og beskyttede

boliger) eller gives tilsagn til opførelse af lette

kollektivboliger efter lov om boligbyggeri. Tilsvarende kan der

fra samme dato heller ikke indgås lejeaftaler vedrørende

pensionistboliger efter lov om individuel boligstøtte. Der

henvises herom nærmere til de almindelige bemærkninger vedrørende

ændringer af de nævnte love.

Til § 31

Det foreslås fastsat, at loven tages op til revision i folketingsåret

1990-91. Baggrunden herfor er et ønske om at sikre gennemførelse

af de justeringer, der må vise sig hensigtsmæssige, når de første

erfaringer foreligger med hensyn til lovens praktiske virkninger,

jfr. også bemærkninger til § 28.

Det er herved forudsat, at også spørgsmålet om tilnærmelse af driften

af eksisterende ældreboliger til forslagets regler vil kunne tages

op i forbindelse med den foreslåede revision.

Forslaget indeholder derfor ikke bestemmelser om eksisterende

ældreboligers evt. overgang til senere drift efter forslagets

regler.

Ældreboliger af de eksisterende typer vil således kunne videreføres i

den oprindelige form. Også de eksisterende plejehjem vil efter

den nye lovs ikrafttræden kunne videreføres som institutioner,

hvor service ydes, og hvor den enkelte beboers bolig ikke er en

særskilt lejlighed.

Disse institutioner vil således fortsat kunne stå til rådighed for de

ældre, som er i en situation, hvor den service, kommunen kan yde i

den ældres hjem, ikke længere slår til.

Efter lovforslaget vil ejerne af sådanne boliger imidlertid

umiddelbart også få mulighed for at kunne få finansieret ombygning

af boligerne til ældreboliger, jfr. § 6, stk. 3.

Versioner

1. 1988-05-21