1985 LSF 140 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN, LOV OM REALKREDITINSTITUTTER OG LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING (FØLGELOVGIVNING TIL LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00140@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 407 af 26. juli
1984, som ændret ved § 15 i lov nr. 248 af 6. juni 1985 og lov nr.
577 af 19. december 1985 foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Afhændelse eller væsentlig forandring af ejendomme, der
tilhører almennyttige boligselskaber, kan kun ske med
boligministerens samtykke. Ombygning eller forandring til
ældreboliger med støtte efter bestemmelserne i lov om boliger for
ældre og personer med handicap kan dog ske med
kommunalbestyrelsens samtykke, jfr. dog § 15, stk. 12.
Kommunalbestyrelsen indberetter foranstaltningernes omfang til
boligministeren.«
2. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Udstedelse af pantebreve i almennyttige boligselskabers
ejendomme kan kun ske med boligministerens samtykke. Undtaget
herfra er dog pantebreve, der udstedes i forbindelse med:
1) ejendomserhvervelse,
2) optagelse af byggelån,
3) endelig prioritering af nyopførte ejendomme,
4) endelig prioritering af ejendomme, der er udbedret eller ombygget
med støtte efter § 54, § 54a eller kap. 9a, såfremt
kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning
herom,
5) endelig prioritering af ejendomme, der er ombygget eller forbedret
efter lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller
lov om boliger for ældre og personer med handicap, såfremt
kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning
herom, samt
6) pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
3. I § 15 indsættes efter stk. 11:
»Stk. 12. Selskabets ledelse kan ikke uden samtykke fra
afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet iværksætte ombygning efter
reglerne i lov om boliger for ældre og personer med handicap.«
Stk. 12 og 13 bliver herefter stk. 13 og 14.
4. § 62 b, stk. 1, 2. pkt. affattes således:
»Fonden omfatter byggeri, der modtager tilsagn om offenlig støtte
efter § 48, § 63 eller § 67 efter den 30. juni 1986, og lette
kollektivboliger, der modtager tilsagn om offentlig støtte i
perioden 1. juli 1986 til 31. december 1986. Fonden omfatter
endvidere efter boligministerens bestemmelse nyopførte byggerier i
det omfang, der er ydet støtte hertil efter lov om boliger for
ældre og personer med handicap.«
5. §§ 81, 81a, 82, 83 og 83a ophæves.
6. § 84, stk. 1, affattes således:
»De institutioner, som er omhandlet i kapitel 16 i lov om social
bistand, kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse tilvejebringes
som kommunale institutioner eller ved overenskomst med
almennyttige selvejende institutioner. Kommunalbestyrelsen kan i
passende omfang søge sådanne institutioner indrettet i forbindelse
med opførelse af almennyttigt boligbyggeri, eller de kan indrettes
som bestanddele af en boligbebyggelse efter overenskomst mellem
kommunalbestyrelsen og det almennyttige boligselskab.«
7. § 84, stk. 3 ophæves.
8. § 85, 1. pkt. affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån til
tilvejebringelse af institutioner efter § 84.«
9. § 86, stk. 1, 2. pkt. affattes således:
»Dette gælder uanset hvem der tilvejebringer institutionerne og
boligerne.«
10. I § 86 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Reglerne i stk. 2-3 gælder tilsvarende, såfremt der i
ejendomme som nævnt tilvejebringes boliger efter lov om boliger
for ældre og personer med handicap.«
§ 2
I lov om indeksregulerede realkreditlån, jfr. lovbekendtgørelse nr.
317 af 1. juli 1983, som ændret ved lov nr. 247 af 6. juni 1985,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
2. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om
boliger for ældre og personer med handicap.«
3. I § 2 indsættes efter stk. 4, som nye stykker:
»Stk. 5. Indekslån kan desuden ydes til erhvervelse samt ombygning og
forbedring i forbindelse med erhvervelse af ejendomme med henblik
på indretning af boliger for ældre og personer med handicap,
såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 2, i lov om
boliger for ældre og personer med handicap.
Stk. 6. Indekslån kan også ydes til ombygning og forbedring af
ejendomme, der ejes af bygherren, med henblik på indretning af
boliger for ældre og personer med handicap, såfremt der ydes
rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre
og personer med handicap.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
4. I § 4, stk. 3 og 9, og i § 5, stk. 6, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 2,
og § 2, stk. 3-5« til: »§ 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk.
3-7«.
§ 3
I lov om realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 367 af 1.
august 1985, som ændret ved lov nr. 579 af 19. december 1985,
affattes § 10, stk. 11, 2. pkt. således:
»På samme måde kan lån ydes til finansiering af arbejder, der udføres
i overensstemmelse med en saneringsplan, jfr. lov om sanering,
samt til finansiering af ombygning og forbedring af ejendomme med
henblik på indretning af boliger for ældre og personer med
handicap, såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i
lov om boliger for ældre og personer med handicap.«
§ 4
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jfr. lovbekendtgørelse nr.
342 af 10. juli 1985, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Ud over de normer, som er fastsat i stk. 1 eller fastsættes
efter stk. 2, kan boligministeren fastsætte normer samt regler for
normernes anvendelse med henblik på at gøre lejligheder egnede for
ældre og personer med handicap.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ældre og personer med
handicap har fortrinsret til lejligheder, for hvilke der er udført
foranstaltninger efter stk. 3. Fortrinsretten tilsidesætter dog
ikke rettigheder, som tidligere beboere har til at vende tilbage
til ejendommen. Fortrinsretten, som skal respekteres af alle
indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er
stiftet, sikres ved tinglyst deklaration, som kun kan aflyses med kommunalbestyrelsens tilladelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
2. I § 3, stk. 3, som bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«: »og
stk. 3«.
3. § 7, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) forbedring af utidssvarende beboelsesejendomme, jfr. § 3, stk.
1,».
4. I § 14, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Ønskes der gennemført foranstaltninger i ejendommen efter § 3, stk.
3, skal beboerne inden anvisningen af en erstatningsbolig
tilkendegive, om de ønsker at udnytte deres fortrinsret til at
leje ledige boliger i ejendommen efter afslutningen af
byfornyelsesarbejderne. Tilkendegivelsen er bindende, hvis en
beboer ikke har ønsket at udnytte fortrinsretten.«.
5. § 15, stk. 3, sidste pkt. ophæves og i stedet indsættes:
»Såfremt lejerne ikke ønsker at overtage ejendommen på andelsbasis,
og ejendommens lejligheder er egnede som ungdomsboliger eller som
boliger for ældre og personer med handicap, kan boligministeren
efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at ejendommen
afhændes til de i § 16, stk. 2 og 3 nævnte institutioner med
henblik på anvendelse til ungdomsboliger eller boliger for ældre
og personer med handicap.«.
6. I § 32, stk. 1, indsættes efter »ejendomme med«: »utidssvarende«.
§ 5
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1987.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 81-83 a i lov om boligbyggeri bevarer dog
deres gyldighed, for så vidt angår byggeri, hvortil der er givet
tilsagn om støtte inden udgangen af 1986.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 1, stk. 3, i lov om realkreditinstitutter
bevarer dog sin gyldighed, for så vidt angår byggeri, hvortil der
i henhold til § 81 i lov om boligbyggeri er givet tilsagn om
rentebidrag inden udgangen af 1986.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Nærværende forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri (§ 1),
lov om indeksregulerede realkreditlån (§ 2), lov om
realkreditinstitutter (§ 3) og lov om byfornyelse og
boligforbedring (§ 4) skal ses som konsekvens af og som et
supplement til det samtidig fremsatte forslag til lov om boliger
for ældre og personer med handicap.
Vedrørende boligbyggeriloven foreslås, at ombygning af almennyttige
boliger til ældreboliger samt den efterfølgende pantsætning i
forbindelse med endelig prioritering af ombygningsarbejderne ikke
kræver boligministerens samtykke, at beslutninger om ombygning af
eksisterende almennyttige boliger til ældreboliger er omfattet af
beboerdemokratiet, og at nyt byggeri, der opføres med støtte efter
lov om boliger for ældre og personer med handicap, efter
boligministerens bestemmelse er omfattet af reglerne i
boligbyggerilovens kapitel 9a om byggeskadefonden. I konsekvens af
de foreslåede nye regler i det samtidig fremsatte
ældreboligforslag foretages tillige forskellige justeringer af
bestemmelserne i boligbyggerilovens kapitel 12 om boliger for
ældre. Således ophæves adgangen til at meddele tilsagn om
statsstøtte til opførelse af lette kollektivboliger samt
boligbyggerilovens regler om, at kommunalbestyrelsen kan
tilvejebringe kommunale pensionistboliger, plejehjem og beskyttede
boliger i almennyttigt boligbyggeri. Disse boliger bliver fremover
omfattet af de foreslåede regler i ældreboligloven. Derimod
bevares reglerne om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med
opførelse af almennyttigt byggeri, eller efter overenskomst med et
almennyttigt boligselskab, kan indpasse og tilvejebringe
daginstitutioner, daghjem o.lign. i henholdsvis nyt og
eksisterende almennyttigt boligbyggeri. Sker det i eksisterende
almennyttigt boligbyggeri, vil som hidtil statsstøtten til de
pågældende boliger bortfalde. Endelig skal nævnes, at det i
tilknytning hertil foreslås, at statsstøtten ved ombygning af
eksisterende almennyttige boliger til ældreboliger ligeledes skal
bortfalde efter tilsvarende regler.
De foreslåede ændringer i realkreditloven og indekslåneloven er
konsekvenser af ændringer i den øvrige lovgivning, herunder også
det samtidig fremsatte forslag til lov om boliger for ældre og
personer med handicap.
Forslag til ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring
(byfornyelsesloven) må ligeledes ses i lyset af og som supplement
til det samtidigt fremsatte forslag til lov om boliger for ældre
og personer med handicap. Ældreboligforslaget - hvorefter
ældreboliger foreslås at kunne tilvejebringes såvel i nybyggeri
som ved ombygning af eksisterende ejendomme - forudsætter, at de
pågældende eksisterende ejendomme, der ønskes indrettet til
ældreboliger, ikke er omfattet af en byfornyelses- eller
boligforbedringsbeslutning, jfr. bemærkningerne til
ældreboliglovforslaget.
Ændringsforslaget tilsigter at muliggøre, at ældre- og
handicapvenlige foranstaltninger kan indgå i en byfornyelses-
eller boligforbedringsbeslutning enten for en hel beboelsesejendom
eller for en eller flere boliger, og således at foranstaltningerne
finansieres med støtte efter byfornyelsesloven. Forslaget
indebærer, at foranstaltningerne kan udføres, uanset om ejendommen
er i privat eje eller er overtaget af kommunen; men kommunen kan
som vilkår for at yde støtte til sådanne foranstaltninger
bestemme, at lejlighederne skal stilles til rådighed for ældre og
personer med handicap. Det er dog samtidig tanken, at den
eksisterende ret for såvel ejere som lejere til at nedlægge veto
mod visse foranstaltninger tillige skal omfatte ældreegnede
foranstaltninger.
Selv om der ønskes gennemført ældreegnede foranstaltninger i en
ejendom, ændres den eksisterende adgang for tidligere beboere til
at vende tilbage til ejendommen efter at byfornyelsesarbejderne er
gennemført ikke af lovforslaget. Derimod foreslås det, at når
ældreegnede foranstaltninger påtænkes gennemført, skal beboerne i
ejendommen allerede inden fraflytningen har fundet sted
tilkendegive, om de ønsker at udnytte fortrinsretten til at vende
tilbage og det foreslås, at tilkendegivelsen skal være bindende,
hvis en beboer ikke har ønsket at udnytte fortrinsretten. På denne
måde vil en kommunalbestyrelse kunne tage stilling til, om en
bestemmelse i en byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning om
at udføre ældreegnede foranstaltninger skal opretholdes eller
frafaldes, fordi der ikke er tilstrækkeligt mange boliger, der
efter arbejdernes gennemførelse kan udlejes til ældre og personer
med handicap.
For så vidt muligt at sikre, at boliger i råde-over ejendomme, der
specielt er gjort egnede for ældre og personer med handicap,
bevares som udlejningsboliger med fortrinsret fremover for disse
persongrupper, har det været overvejet at foreslå, at pligten til
at forsøge at stifte andelsboligforeninger ikke skal omfatte
ejendomme, hvor der for mindst halvdelen af boligerne i ejendommen
er gennemført omfattende ældreegnede foranstaltninger. Når en
sådan bestemmelse alligevel ikke er foreslået indsat er
baggrunden, at det må anses for overvejende sandsynligt, at der
kun vil blive udført ældreegnede foranstaltninger i en ejendom,
der er eller vil blive beboet af ældre, og at det tilsvarende må
anses for mest sandsynligt, at der ikke i denne persongruppe vil
være flertal for at stifte en andelsboligforening. En bestemmelse
med det nævnte indhold har derfor ikke forekommet at ville få den
store praktiske betydning.
Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser
samt til bemærkningerne til forslag til lov om boliger for ældre
og personer med handicap.
Forslagets administrative og økonomiske konsekvenser
I modsætning til hvad der iøvrigt gælder for væsentlige forandringer
på og pantsætning af almennyttige ejendomme skal boligministeren
efter forslaget ikke godkende ældreboligombygninger eller
pantsætning af almennyttigt boligbyggeri i forbindelse med endelig
prioritering af ældreboligarbejderne. Ældre- og handicapegnede
foranstaltninger vil kunne medtages i en byfornyelses- eller
boligforbedringsbeslutning som et supplement til de forbedringer,
der skal udføres for at gøre en beboelsesejendom tidssvarende, og
de besluttes og gennemføres i det væsentlige efter samme regler,
som gælder for andre forbedringer. Disse forslag skønnes derfor
ikke at indebære administrative konsekvenser af betydning.
Bortfaldet af tilsagnsgivningen til lette kollektivboliger vil
isoleret set betyde administrative lettelser. Disse opvejes
imidlertid af det administrative merarbejde i tilknytning til
ældreboligloven. Der henvises herom til det samtidig fremsatte
forslag til lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Ældre- og handicapvenlige foranstaltninger kan i vidt omfang i
forbindelse med byfornyelses- og boligforbedringsbeslutninger
udføres i eksisterende lejligheder uden betydelige merudgifter
samtidig med udførelsen af de arbejder, som gennemføres for at
gøre lejlighederne tidssvarende.
Omfattende foranstaltninger, f.eks. installation af elevator for at
gøre lejlighederne tilgængelige for kørestolsbrugere og andre
personer med svære handicap, vil derimod medføre betydelige
merudgifter, og i det omfang sådanne foranstaltninger gennemføres,
vil antallet af byfornyede og boligforbedrede lejligheder - ved
uændret tilsagnsramme på finansloven til byfornyelse og
boligforbedring - kunne påvirkes i nedadgående retning. Det må
påregnes, at indførelse af ældre- og handicapvenlige
foranstaltninger vil indebære, at en større del af udgifterne ved
boligforbedringen ikke kan dækkes gennem en forøgelse af
boligudgiften for beboerne, således at en større del af udgiften
må støttes med afdragsbidrag, ligesom en mindre stigning i
udgifterne til boligydelse og boligsikring må påregnes.
Der kan påregnes statslige besparelser i det omfang driftsstøtten
bortfalder, fordi ældreboligerne indplaceres i eksisterende
almennyttigt boligbyggeri. Tilsvarende vil i mindre omfang kunne
ske tilbagebetaling af ydet grundkapitallån. Da ældreboligerne
imidlertid fortrinsvis må påregnes indrettet i det lidt ældre
byggeri, der ikke i forvejen er relativt velegnet til beboelse af
ældre, og hvor der derfor ikke er støtte der vil skulle bortfalde,
forventes dog ikke større økonomiske konsekvenser af dette
forslag. I det omfang det alligevel sker, vil de statslige
besparelser og indtægter modsvares af tilsvarende kommunale
merudgifter, hvilket er i overensstemmelse med
totalbalanceprincippet.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
For at undgå en uhensigtsmæssig og tidskrævende administration
foreslås, at ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber,
skal kunne ombygges til ældreboliger med kommunal støtte efter lov
om boliger for ældre og personer med handicap, uden at
boligministeren (boligstyrelsen) skal give samtykke hertil. I
konsekvens heraf foreslås endvidere, at udstedelse af pantebreve i
forbindelse med endelig prioritering af de pågældende arbejder,
ligesom ved arbejder efter sanerings- og byfornyelsesloven, skal
kunne ske uden boligministerens (boligstyrelsens) samtykke. For at
danne sig et overblik over, i hvilket omfang almennyttige boliger
bliver ombygget til ældreboliger, foreslås dog samtidig, at
kommunalbestyrelsen skal foretage en indberetning til
boligministeren (boligstyrelsen) herom.
Omformuleringen og opdelingen i 2 stykker ændrer ikke
realitetsindholdet af bestemmelsen vedrørende andre forhold.
Væsentlig forandring og pantsætning i øvrigt skal således med de
allerede nu i loven nævnte undtagelser fortsat tiltrædes af
boligministeren, ligesom afhændelse altid - også hvor boligerne
ændres til ældreboliger - skal godkendes af boligministeren.
I tilknytning hertil skal endelig bemærkes, at der - uanset overgang
til ældreboliger vil være mulighed for pantsætning i forbindelse
med en evt. senere finansiering af forbedringer eller opretning af
en almennyttig ejendom. I det samtidigt fremsatte forslag til lov
om boliger for ældre og personer med handicap, er det således
foreslået, at sådanne lån - under iagttagelse af reglerne i lov om
boligbyggeri - vil kunne optages med pant forud for lån, der
optages i medfør af ældreboligloven.
Til nr. 3
Det foreslås, at beboerdemokratiet i afdelingerne - i lighed med,
hvad der gælder for moderniserings- og forbedringsarbejder i
øvrigt - skal omfatte boligselskabets muligheder for at indgå
aftaler med kommunalbestyrelsen om omdannelse af almennyttige
boliger til ældreboliger. Således skal såvel afdelingsbestyrelsen
som afdelingsmødet efter forslaget godkende en sådan aftale.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at ældreboligombygninger ikke
vil medføre boligafgiftsforhøjelser for de boligtagere, der bebor
andre boliger end de, der indrette til ældreboliger. Derimod må de
boligtagere, der bebor de pågældende boliger i forbindelse med
nødvendige ombygninger tåle den deraf følgende
boligafgiftsforhøjelse. Boligtagerne vil dog samtidig være
berettiget til at modtage individuel boligstøtte efter de særlig
gunstige regler i boligstøtteloven om forbedringsboligstøtte. I
tilknytning hertil vil der ved en ændring af bekendtgørelsen om
almennyttig boligvirksomhed blive indført en bestemmelse om, at
boligtagere i almennyttige boliger, der overgår til ældreboliger
skal have fortrinsret til en anden tilsvarende bolig i
boligselskabet eller skal have ret til inden for boligselskabet at
bytte sig til en større lejlighed, såfremt den, der byttes med,
kan godkendes af kommunen. Herved sikres, at der i forbindelse med
ældreboligomdannelsen tages det størst mulige hensyn til den
oprindelige boligtager samtidig med, at mobiliteten vil blive
fremmet med det formål, at ældreboligerne hurtigst muligt stilles
til rådighed for de befolkningsgrupper, de indrettes med henblik
på.
Til nr. 4
Forslaget udvider kredsen af byggerier, der er omfattet af reglerne i
boligbyggerilovens kapitel 9a om byggeskadefonden til også at
omfatte nyopførte ejendomme i det omfang, de er opført med støtte
efter bestemmelserne i lov om boliger for ældre og personer med
handicap.
Af praktiske/tekniske grunde agtes bemyndigelsen anvendt til kun at
lade ældreboliger være omfattet af byggeskadefonden - og dermed af
kvalitetssikringsreglerne m.v. - såfremt ældreboligerne omfatter
mindst halvdelen af ejendommen.
Den ændrede formulering i øvrigt er en konsekvens af ændringsforslag
nr. 5, der ophæver adgangen til at meddele tilsagn om støtte til
opførelse af lette kollektivboliger efter den 1. januar 1987.
Vedrørende byggeskadefonden skal samtidig anføres, at boligministeren
i medfør af § 62d i lov om boligbyggeri - jfr. L 29, den senere
vedtagne lov nr. 577 af 19. december 1985 - bl.a. skal vælge et
bestyrelsesmedlem, der repræsenterer de lette kollektivboliger. I
bemærkningerne til L 29 var vedrørende dette punkt anført, at
boligministeren i den første 4-års valgperiode vil lade EGV udpege
det pågældende medlem. Under hensyn til, at kun et mindre antal
lette kollektivboliger vil blive omfattet af fonden, vil § 62d ved
en kommende ændring af boligbyggeriloven blive foreslået ændret,
således at det pågældende bestyrelsesmedlem også kommer til at
repræsentere byggerier, der er opført med støtte efter lov om
boliger for ældre og personer med handicap.
De erfaringer, der indhøstes om, hvem der kommer til at forestå
opførelse af ældreboliger omfattet af ældreboligloven, vil bl.a.
danne grundlag for boligministerens valg af det bestyrelsesmedlem,
der vil skulle repræsentere såvel ældreboligerne som de lette
kollektivboliger, der når at blive omfattet af byggeskadefonden.
Til nr. 5
I tilknytning til det samtidig fremsatte forslag til lov om boliger
for ældre og personer med handicap ophæves ved nærværende forslag
adgangen til at meddele tilsagn om støtte til opførelse af lette
kollektivboliger efter 1. januar 1987.
De regler, der vedrører driften af og huslejefastsættelsen i sådanne
boliger, hvortil tilsagn er meddelt, bevares dog, jfr. forslagets
§ 5, stk. 2.
Til nr. 6
Som nævnt i bemærkningerne til forslaget til lov om boliger for ældre
og personer med handicap vil der af socialministeren blive fremsat
et lovforslag med nødvendige konsekvensændringer i bistandsloven.
Ved ændringen af boligbyggerilovens § 84 fastslås, at i det omfang
institutioner efter bistandslovens kapitel 16 herefter fortsat kan
oprettes, vil disse som hidtil kunne indrettes i almennyttige
bebyggelser. Det gælder bl.a. daginstitutioner for børn og unge
samt servicearealer for ældre og personer med handicap (daghjem,
dagcentre, vagtrum o.lign.). Desuden vil såvel de boliger som
institutioner, amtsrådet i henhold til bistandslovens kapitel 17
kan indrette, fortsat kunne tilvejebringes i almennyttigt
boligbyggeri efter de hidtil gældende regler.
Til nr. 7
Adgangen til at tilvejebringe kommunale pensionistboliger i
almennyttigt byggeri foreslås ophævet, idet adgangen til at
tilvejebringe sådanne boliger i det hele foreslås ophævet ved det
samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om
individuel boligstøtte. Der henvises nærmere hertil.
Til nr. 8 og 9
Ændringerne er konsekvenser af ændringen i nr. 7 af lovens § 84.
Til nr. 10
En af intentionerne bag forslaget til lov om boliger for ældre og
personer med handicap er at fremskaffe flere boliger, der er
velegnet til beboelse for ældre og personer med handicap. Målet må
derfor være, at de økonomiske ressourcer, der anvendes på dette
område fortrinsvis anvendes til nybyggeri og til ombygning af
ældre eksisterende boliger, der er mindre velegnede til beboelse
af de nævnte befolkningsgrupper. Da tilvejebringelsen af
ældreboliger tillige skal være en kommunal opgave, foreslås
derfor, at der ved ombygning af eksisterende almennyttige boliger
til ældreboliger skal stilles krav om tilbagebetaling og ophør af
statslig støtte efter de samme regler, som nu er gældende ved
tilvejebringelse af beskyttede boliger og plejehjem i eksisterende
almennyttigt byggeri, og som efter forslaget fortsat vil være
gældende ved indretning af institutioner og servicearealer
(daghjem, dagcenter, vagtstuer o.lign.), der tilvejebringes af
kommunen efter bistandslovens kapitel 16, samt boliger og
institutioner, der tilvejebrings af amtsrådet efter reglerne i
bistandslovens kapitel 17.
Forslaget betyder, at kommunerne i det nye og lidt nyere almennyttige
byggeri, der er relativt velegnet til beboelse af ældre, vil
skulle over overtage statens driftsstøtte (rentesikring/afdrags-
og rentebidrag) til de boliger, der ombygges til ældreboliger. I
almennyttige afdelinger opført med tilsagn efter 1975 skal de
tillige tilbagebetale statens og landsbyggefondens andel af
grundkapitalen samt overtage de statslige garantier på
realkreditlånene. Dermed vil kun de ældre og lidt ældre
statsstøttede boliger - når bortses fra ombygningsudgifterne -
kunne omdannes til ældreboliger uden kommunale udgifter. Således
oppebærer kun de færreste byggerier opført før end begyndelsen af
1970'erne en støtte, der vil skulle bortfalde.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag nr. 4 i § 1 om ændring af
lov om boligbyggeri, hvorefter adgangen til at meddele tilsagn om
støtte til opførelse af lette kollektivboliger ophæves med
virkning fra den 1. januar 1987.
Til nr. 2 og 3
Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag
til lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Selve hjemmelen til at yde indekslån til boliger omfattet af
forslaget til lov om boliger for ældre og personer med handicap
foreslås fastsat i lov om indeksregulerede realkreditlån på samme
måde, som hjemmelen til at yde indekslån til statsstøttet byggeri
omfattet af lov om boligbyggeri er fastsat i indekslåneloven.
Til nr. 4
Ændringerne er en følge af ændringerne i nr. 2 og 3 af lovens § 2.
Til § 3
I eksisterende ejendomme, der ombygges til ældreboliger, vil det
kunne forekomme, at summen af eksisterende lån og ombygningslånet
overstiger den maksimale lånegrænse på 80 pct. af ejendommens
værdi. Det foreslås derfor på samme måde som ved lån til
byfornyelses-, boligforbedrings- og saneringsarbejder at give
adgang til at fravige denne lånegrænse mod kommunal garanti ved
lån til ombygning m.v. af ejendomme med henblik på indretning af
boliger for ældre og personer med handicap, hvortil der ydes
rentebidrag efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre og
personer med handicap. Der vil i medfør af § 11, stk. 1 i lov om
realkreditinstitutter blive fastsat regler om værdiansættelsen,
der skal danne grundlag for udmålingen af disse indekslån.
Til § 4
Til nr. 1
Bestemmelserne i byfornyelseslovens § 3, stk. 1, danner overgrænsen
for, hvilke foranstaltninger, der kan udføres for at gøre en
lejlighed tidssvarende som led i byfornyelse og boligforbedring.
Efter stk. 2 kan boligministeren fastsætte, at yderligere normer
skal søges opfyldt for at gøre lejligheden tidssvarende, men disse
normer må ligge indenfor, hvad byggelovgivningen foreskriver for
almindeligt nyt boligbyggeri.
Forslagets stk. 3 giver mulighed for, som led i byfornyelse og
boligforbedring, at fastsætte videregående normer med henblik på
at gøre lejligheder egnede for ældre og personer med handicap.
Disse normer kan omfatte:
1. foranstaltninger, der ikke medfører ekstra udgifter, men som kan
opfyldes ved at vælge gennemarbejdede løsninger, kombineret med
egnede materialer og komponenter
2. foranstaltninger, der medfører begrænsede ekstraudgifter, som
f.eks. opsætning af håndgreb og håndlister, udskiftning af
belægninger og dørgreb, fjernelse af dørtrin o.lign. samt mindre
ændringer af køkkeninventar og sanitetsudstyr
3. foranstaltninger, der er særligt udgiftskrævende og medfører
omfattende indgreb i bygningen, f.eks. udvidelse af dørlysninger
samt af køkken og wc/baderum for at skabe plads til kørestole
eller etablering af elevator, skrålift eller altangange med ramper
for at give kørestolsbrugere og gangbesværede adgang til etagerne.
Mens foranstaltningerne, som er beskrevet under gruppe 1 og 2, kan
udføres i et stort antal lejligheder, vil udførelsen af de
foranstaltninger, som er beskrevet i gruppe 3 forudsætte, at
bygningen eller et afsnit deraf er særligt egnet til indretningen.
Merudgiften ved foranstaltningernes udførelse må stå i et rimeligt
forhold til antallet af lejligheder, der omfattes af
foranstaltningerne, og ses i lyset af bygningens restlevetid og
af, om bygningen efter forbedringen er særligt egnet for ældre og
personer med handicap. I denne forbindelse må også tages hensyn
til, hvorvidt bygningen er beliggende i et kvarter, hvor
indkøbsmuligheder og kollektiv trafikbetjening er til stede inden
for en overkommelig afstand, ligesom parkeringsmulighed bør
forefindes umiddelbart ved boligens indgang.
Det foreslåede nye stk. 4 har til formål at sikre, at de lejligheder,
for hvilke der udføres de i grupperne 1-3 nævnte foranstaltninger
med offentlig støtte, i vidt omfang kan komme ældre og personer
med handicap, som har særligt behov for sådanne lejligheder, til
gode ved at give dem fortrinsret til lejlighederne. Bestemmelsen
om, at fortrinsretten følger ejendommen uanset overdragelse eller
tvangsauktion, svarer til bestemmelsen i forslaget til
ældreboligloven.
Kommunalbestyrelsen tilkendegiver, hvilke lejligheder der ønskes
omfattet af fortrinsretten. Som følge af vetobestemmelserne vil
det være frivilligt, om en privat ejer vil acceptere
foranstaltninger efter stk. 3 udført på sin ejendom. Dette gælder
også fortrinsretten.
Tidligere lejeres mulighed for at vende tilbage til ejendommen er et
væsentligt element i byfornyelsesloven, som foreslås bibeholdt
forud for fortrinsretten for ældre og personer med handicap.
Ifølge de eksisterende bestemmelser om vetoret kan såvel en ejer som
et flertal af lejerne modsætte sig visse forbedringer (henholdsvis
ejerveto og kollektivt veto), ligesom den enkelte beboer kan
modsætte sig visse forbedringer, der alene vedrører den
pågældendes bolig (individuel vetoret). De nævnte former for
vetoret gælder ifølge loven for opfordringsejendomme, dvs.
ejendomme, hvor forbedringerne skal gennemføres af en privat ejer
efter opfordring af kommunalbestyrelsen. I en redegørelse af 7.
november 1985 fra boligministeren til folketingets boligudvalg er
det endvidere foreslået, at lejernes kollektive og individuelle
vetoret i opfordringsejendomme, udvides til tillige at omfatte
ejendomme, som kommunalbestyrelsen råder over. Det er herved
forudsat, at et flertal af lejerne enten bliver boende under
ombygningen eller blot midlertidigt anvises en erstatningsbolig.
Visse foranstaltninger kan der ifølge lovens § 19, stk. 5, ikke
nedlægges veto imod. Dette gælder bl.a. foranstaltninger, der er
af almen betydning for områdets forbedring eller for bygningens
forbedring.
Det er ikke tanken, at de foreslåede ældreegnede foranstaltninger
efter § 3, stk. 3, skal kunne betragtes som værende af almen
betydning for områdets eller for bygningens forbedring, og
bestemmelsen vil blive administreret i overensstemmelse hermed.
Da ej heller de øvrige foranstaltninger efter § 19, stk. 5, som er
undtaget fra vetoretten, omfatter ældreegnede foranstaltninger,
betyder det således, at ældreegnede foranstaltninger er omfattet
af den eksisterende vetoret.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvens af den som nr. 1 foreslåede ændring.
Til nr. 3
Som en konsekvens af den foreslåede udvidelse af § 3 med ældreegnede
foranstaltninger, foreslås det præciseret, at en
byfornyelsesbeslutning skal vedrøre utidssvarende
beboelsesejendomme, således at beslutningen ikke kan indskrænkes
til at omfatte ejendomme, hvor der alene er behov for udførelse af
ældreegnede foranstaltninger.
Til nr. 4
Efter de gældende regler skal beboere, der er blevet genhuset som
følge af byfornyelsesarbejder, først efter arbejdernes
færdiggørelse tilkendegive, om de ønsker at udnytte deres
fortrinsret til at vende tilbage til ejendommen.
Det foreslås at kræve, at beboerne, når der er tale om en ejendom,
hvor der ønskes gennemført ældreegnede foranstaltninger efter § 3,
stk. 3, allerede inden fraflytningen har fundet sted skal
tilkendegive, om de ønsker at vende tilbage til ejendommen. På
baggrund af tilkendegivelsens store betydning for beboerne, har
man samtidig fundet det rigtigst i lovteksten at præcisere, at en
sådan tilkendegivelse er bindende, hvis en beboer ikke har ønsket
at udnytte fortrinsretten.
Forslaget har til formål at klargøre for kommunalbestyrelsen, om og i
hvilket omfang der bør udføres ældreegnede foranstaltninger i en
ejendom. Denne afgørelse vil afhænge dels af hvor mange af
beboerne, der ønsker at udnytte deres fortrinsret til at vende
tilbage og dels af, hvilken aldersklasse disse beboere befinder
sig i. Det foreslåede tidspunkt for tilkendegivelsen ligger efter,
at kommunalbestyrelsen har truffet byfornyelsesbeslutning, og
tilkendegivelsen vil derfor i givet fald kunne betyde, at
beslutningen må ændres. En fremrykning af tidspunktet for
tilkendegivelsen til et tidspunkt enten efter udsendelsen af §
9-redegørelsen eller efter offentliggørelsen af
byfornyelsesforslaget skønnes imidlertid at give beboerne for kort
tid til at tage stilling til spørgmålet, ligesom
byfornyelsesarbejdernes omfang på dette tidspunkt ikke er
tilstrækkeligt fastlagt, som følge af beboernes ret til at
nedlægge veto. På den anden side vil en udskydelse af tidspunktet
for tilkendegivelsen til efter genhusningen har fundet sted betyde
et forøget administrativt arbejde for kommunen.
Til nr. 5
Efter de eksisterende regler kan boligministeren tillade, at en
ungdomsboliginstitution erhverver en ejendom, hvis boliger er
egnede som ungdomsboliger.
Bestemmelsen foreslås udvidet, således at tillige institutioner for
ældre og personer med handicap vil kunne erhverve ejendomme, hvis
boliger er egnede for disse persongrupper.
Til nr. 6
Som en konsekvens af den foreslåede udvidelse af § 3 med ældreegnede
foranstaltninger, foreslås det præciseret, at en
boligforbedringsbeslutning skal vedrøre utidssvarende
beboelsesejendomme, således at beslutningen ikke kan indskrænkes
til at omfatte ejendomme, hvor der alene er behov for udførelse af
ældreegnede foranstaltninger.
Til § 5
Tilsvarende ældreboliglovforslaget foreslås, at nærværende
lovforslagsændringer træder i kraft den 1. januar 1987.
Der kan således heller ikke fra og med 1987 gives tilsagn om
offentlig støtte til lette kollektivboliger. Med den foreslåede
affattelse af stk. 2 og 3 vil der dog fortsat kunne ydes
realkreditlån til de lette kollektivboliger, der har modtaget
tilsagn om offentlig støtte inden den 1. januar 1987, ligesom en
allerede bevilget støtte og garanti til sådanne boliger
opretholdes efter hidtil gældende regler. Endelig foreslås de
regler der vedrører driften af og huslejefastsættelsen i de lette
kollektivboliger, der har opnået tilsagn om støtte inden den 1.
januar 1987 bevaret uændret.
Bilag 21a
Vedrørende lov om boligbyggeri
I dette bilag er (markeret med --/ og /--) indsat den gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 407 af 26. juli
1984, som ændret ved § 15 i lov nr. 248 af 6. juni 1985 og lov nr.
577 af 19. december 1985 foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Afhændelse eller væsentlig forandring af ejendomme, der
tilhører almennyttige boligselskaber, kan kun ske med
boligministerens samtykke. Ombygning eller forandring til
ældreboliger med støtte efter bestemmelserne i lov om boliger for
ældre og personer med handicap kan dog ske med
kommunalbestyrelsens samtykke, jfr. dog § 15, stk. 12.
Kommunalbestyrelsen indberetter foranstaltningernes omfang til
boligministeren.«
2. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Udstedelse af pantebreve i almennyttige boligselskabers
ejendomme kan kun ske med boligministerens samtykke. Undtaget
herfra er dog pantebreve, der udstedes i forbindelse med:
1) ejendomserhvervelse,
2) optagelse af byggelån,
3) endelig prioritering af nyopførte ejendomme,
4) endelig prioritering af ejendomme, der er udbedret eller ombygget
med støtte efter § 54, § 54a eller kap. 9a, såfremt
kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning
herom,
5) endelig prioritering af ejendomme, der er ombygget eller forbedret
efter lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller
lov om boliger for ældre og personer med handicap, såfremt
kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning
herom, samt
6) pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
--/
Stk. 5. Afhændelse eller væsentlig forandring af ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, kan kun ske med boligministerens samtykke. Det samme gælder udstedelse af pantebreve i almennyttige boligselskabers ejendomme bortset fra pantebreve, der udstedes i forbindelse med:
1) ejendomserhvervelse,
2) optagelse af byggelån,
3) endelig prioritering af nyopførte ejendomme,
4) endelig prioritering af ejendomme, der er udbedret eller ombygget med støtte efter § 54, § 54a eller kap. 9a, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom,
5) endelig prioritering af ejendomme, der er ombygget eller forbedret efter lov om sanering eller lov om byfornyelse og boligforbedring, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom, samt
6) pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond.
/--
3. I § 15 indsættes efter stk. 11:
»Stk. 12. Selskabets ledelse kan ikke uden samtykke fra
afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet iværksætte ombygning efter
reglerne i lov om boliger for ældre og personer med handicap.«
Stk. 12 og 13 bliver herefter stk. 13 og 14.
4. § 62 b, stk. 1, 2. pkt. affattes således:
»Fonden omfatter byggeri, der modtager tilsagn om offentlig støtte
efter § 48, § 63 eller § 67 efter den 30. juni 1986, og lette
kollektivboliger, der modtager tilsagn om offentlig støtte i
perioden 1. juli 1986 til 31. december 1986. Fonden omfatter
endvidere efter boligministerens bestemmelse nyopførte byggerier i
det omfang, der er ydet støtte hertil efter lov om boliger for
ældre og personer med handicap.
--/
§ 62b. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til formål at yde støtte til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet. Fonden omfatter byggeri, som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 48, § 63, § 67 eller § 81 efter den 30. juni 1986.
/--
5. §§ 81, 81a, 82, 83 og 83a ophæves.
6. § 84, stk. 1, affattes således:
»De institutioner, som er omhandlet i kapitel 16 i lov om social
bistand, kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse tilvejebringes
som kommunale institutioner eller ved overenskomst med
almennyttige selvejende institutioner. Kommunalbestyrelsen kan i
passende omfang søge sådanne institutioner indrettet i forbindelse
med opførelse af almennyttigt boligbyggeri, eller de kan indrettes
som bestanddele af en boligbebyggelse efter overenskomst mellem
kommunalbestyrelsen og det almennyttige boligselskab.«
7. § 84, stk. 3 ophæves.
8. § 85, 1. pkt. affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån til
tilvejebringelse af institutioner efter § 84.«
9. § 86, stk. 1, 2. pkt. affattes således:
»Dette gælder uanset hvem der tilvejebringer institutionerne og
boligerne.«
10. I § 86 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Reglerne i stk. 2-3 gælder tilsvarende, såfremt der i
ejendomme som nævnt tilvejebringes boliger efter lov om boliger
for ældre og personer med handicap.«
--/ Kapitel 12 Boliger for ældre Sociale institutioner m.v.
§ 81. Boligministeren kan på statskassens vegne give tilsagn om rentebidrag til opførelse af hjem og boliger, som ikke omfattes af lov om social bistand, men som opføres af almennyttige selvejende institutioner til brug for ældre, syge og svagelige (lette kollektivboliger), og hvortil der ydes indekslån. Boligerne skal opføres i tilknytning til plejehjem, daghjem, dagcentre eller med anden særlig mulighed for at yde beboerne hurtig hjælp i akutte sygdomstilfælde. Boligernes udstyr og størrelse skal være i overensstemmelse med reglerne om kommunale pensionistboliger i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 1.000 lette kollektivboliger i hvert af finansårene 1985 og 1986. Udnyttes bevillingskvoten i et finansår ikke fuldt ud, overføres den resterende del til det følgende finansår. En eventuel uudnyttet del af bevillingskvoten for 1985, overføres til 1986.
Stk. 3. Tilsagn om statsstøtte kan kun gives, hvis kommunalbestyrelsen påtager sig at yde den støtte, der er nævnt i § 81 a, stk. 4, og § 85. Stk. 4. Findes der ikke i lovgivningen regler for administrationen af og tilsynet med institutioner, som opnår støtte efter stk. 1, kan sådanne regler fastsættes af boligministeren.
Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 13, stk. 2, 53, 56, 58, stk. 2 og 59-62 a, finder tilsvarende anvendelse for byggerier, der opføres med støtte efter stk. 1.
§ 81 a. Rentebidrag udgør et beløb, der svarer til udgiften til forrentning af indekslån samt til administrations- og reservefondsbidrag.
Stk. 2. Rentebidrag ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.
Stk. 3. Statens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 90 pct. af det fulde rentebidrag.
Stk. 4. Kommunens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 10 pct. af det fulde rentebidrag.
Stk. 5. Halvdelen af kommunens andel af rentebidraget fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 6. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af rentebidrag til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige lejeniveau.
§ 82. Indtil 10 pct. af ejendommens værdi tilvejebringes ved indskud fra boligtagerne. Indskuddets størrelse godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Ved fraflytning kan institutionen foretage modregning i beboerindskuddet for boligtagerens forpligtelser over for institutionen, herunder for eventuelle udgifter til det lejedes kontraktmæssige istandsættelse. Institutionen kan stille udbetalingen helt eller delvis i bero, indtil den har modtaget indskud fra den, der overtager lejligheden.
§ 83. Bestemmelsen i § 7 finder anvendelse ved fastsættelse og regulering af lejen m.v. for boliger opført for ældre, syge og svagelige, der er omfattet af en af følgende bestemmelser:
1) § 81 i denne lov,
2) § 73 i bekendtgørelse nr. 317 af 31. maj 1976 af lov om boligbyggeri med senere ændringer,
3) § 72 i bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri, eller
4) § 63 i bekendtgørelse nr. 239 af 15. juni 1965 af lov om boligbyggeri. St. 2. Lejeforhøjelser skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke forhøjelser som følge af stigninger i skatter og afgifter.
§ 83 a. Selskabet eller institutionen kan opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel ved lejerens død. § 87 i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Opsigelse efter stk. 1 kan kun ske, når lejerens efterladte ægtefælle eller, såfremt lejeren dør uden at efterlade sig ægtefælle, en anden person, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med lejeren, samtidig anvises en anden passende lejlighed.
§ 84. De institutioner og boliger, som er omhandlet i kapitel 16 i lov om social bistand, nemlig:
1) daginstitutioner for børn og unge,
2) daghjem og dagcentre,
3) plejehjem og
4) beskyttede boliger, kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse tilvejebringes som kommunale institutioner eller ved overenskomst med almennyttige selvejende institutioner. Kommunalbestyrelsen kan i passende omfang søge sådanne institutioner og boliger indrettet i forbindelse med opførelse af almennyttigt boligbyggeri. De kan indrettes som bestanddele af boligbebyggelsen efter overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og det almennyttige boligselskab.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder for de institutioner og boliger, der er omhandlet i kapitel 17 i lov om social bistand, og som amtsrådet efter aftale med et almennyttigt boligselskab søger tilvejebragt i almennyttigt boligbyggeri.
Stk. 3. Endvidere kan kommunalbestyrelsen i almennyttigt boligbyggeri tilvejebringe kommunale pensionistboliger, jfr. lov om individuel boligstøtte.
§ 85. Kommuner kan yde lån eller garanti for lån til tilvejebringelse af boliger og institutioner efter §§ 81 og 84. For indekslån kan garanti ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, dog højst inden for 90 pct. af ejendommens værdi, jfr. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.
§ 86. Der kan ikke til institutioner og boliger som nævnt i
§ 84 ydes statslån eller lån af midler fra Boligselskabernes Landsbyggefond, jfr. kap. 4 og 6, eller rentebidrag, jfr. kap. 7. Dette gælder, uanset om institutionerne eller boligerne tilvejebringes af en kommune, amtskommune, et almennyttigt boligselskab eller en anden institution.
Stk. 2. Såfremt institutioner eller boliger som nævnt i § 84 ved køb eller leje tilvejebringes i ejendomme, der er opført med støtte som anført i stk. 1, bortfalder støtten til de pågældende dele af ejendommen.
Stk. 3. Såfremt der ved lejemål, der indgås efter denne lovs ikrafttræden, indrettes institutioner eller boliger som nævnt i § 84 i ejendomme, der er opført med offentlig støtte i medfør af bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove, bortfalder den støtte, der er bevilget til nedsættelse af lejen i boligerne.
/--
Bilag 1b
Vedrørende lov om indeksregulerede realkreditlån og lov om
realkreditinstitutter
I dette bilag er (markeret med --/ og /--) indsat den gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 2
I lov om indeksregulerede realkreditlån, jfr. lovbekendtgørelse nr.
317 af 1. juli 1983, som ændret ved lov nr. 247 af 6. juni 1985,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
--/
§ 1. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til lov om realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond, kan yde indeksregulerede lån (indekslån) mod pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af indeksregulerede obligationer (indeksobligationer).
Stk. 2. Realkreditinstitutternes udlån til de i § 2 nævnte formål kan ydes inden for de i § 10 i lov om realkreditinstitutter nævnte lånegrænser, jfr. dog § 2, stk. 2. Dansk Landbrugs Realkreditfonds udlån til de i § 2, stk. 1, nr. 5, og § 2, stk. 6, nævnte formål kan ydes inden for den i § 3 i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. nævnte lånegrænse. Dansk Landbrugs Realkreditfonds udlån efter § 2, stk. 2, kan ydes inden for de deri anførte lånegrænser.
Stk. 3. Realkreditinstitutternes udlån til boliger for ældre som nævnt i § 73 i lov om boligbyggeri (lette kollektivboliger) kan dog ydes inden for en lånegrænse på 90 pct. mod kommunal garanti.
Stk. 4. Lån efter denne lov kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.
/--
2. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om
boliger for ældre og personer med handicap.«
3. I § 2 indsættes efter stk. 4, som nye stykker:
»Stk. 5. Indekslån kan desuden ydes til erhvervelse samt ombygning
og forbedring i forbindelse med erhvervelse af ejendomme med
henblik på indretning af boliger for ældre og personer med
handicap, såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 2, i
lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Stk. 6. Indekslån kan også ydes til ombygning og forbedring af
ejendomme, der ejes af bygherren, med henblik på indretning af
boliger for ældre og personer med handicap, såfremt der ydes
rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre
og personer med handicap.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
--/ Långivningen
§ 2. Indekslån kan ydes til opførelse af:
1) parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse og ejerlejligheder til helårsbeboelse til brug for ejeren eller med salg for øje,
2) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om boligbyggeri,
3) ejendomme til industri og håndværk,
4) kontor- og forretningsojendomme samt hoteller,
5) landbrugs- og skovbrugsejendomme samt ejendomme til gartnerier og frugtplantager (landbrugsejendomme m.v.),
6) ejendomme, der anvendes til sociale og kulturelle formål, og
7) skoler.
Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål tillige ydes som særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan ydes lån, der ikke amortiseres (stående lån). Inden for en lånegrænse på 50 pct. kan ydes lån, der amortiseres efter serielånsprincippet. Disse lån kan dog tilsammen højst andrage 1,25 mill. kr., og låneprovenuet skal mindst udgøre 50.000 kr. for den enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser reguleres efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om realkreditinstitutter.
Stk. 3. Indekslån kan også ydes til ombygning, forbedring og opretning, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jfr. lov om sanering, eller en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jfr. lov om byfornyelse og boligforbedring.
Stk. 4. Indekslån kan endvidere ydes til enhvervelse og eventuel ombygning, forbedring og opretning af bebyggede ejendomme med henblik på indretning af boliger for unge under uddannelse m.fl., såfremt der gives tilsagn om rentebidrag i henhold til lov om boligbyggeri.
Stk. 5. Indekslån kan ligeledes ydes til udbedring af ekstraordinære bygningsskader i almennyttigt boligbyggeri, såfremt der gives tilsagn om rentebidrag i henhold til lov om boligbyggeri.
Stk. 6. Indekslån kan endelig ydes til om- og tilbygning af de i § 2, stk. 1, nr. 5 og nr. 6, nævnte ejendomme.
/--
4. I § 4, stk. 3 og 9, og i § 5, stk. 6, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 2,
og § 2, stk. 3-5« til: »§ 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk.
3-7«.
--/
§ 4. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 3-7, § 2, stk. 2, 3. pkt., og § 2, stk. 6, amortiseres efter serielånsprincippet. Amortiseringstiden kan højst andrage 301/2 år, for lån efter
§ 2, stk. 1, nr. 3 og 4, dog højst 201/2 år.
Stk. 2. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 1 amortiseres efter låntagernes bestemmelse enten efter serielånsprincippet, og amortisationstiden kan da højst andrage 251/2 år, eller efter reglerne i stk. 5-8.
Stk. 3. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 3-5 amortiseres efter reglerne i stk. 9-12.
Stk. 4. Ved første termin betales alene et beløb, der svarer til rentebetalingen på de obligationer, der danner grundlag for lånet.
Stk. 5. Størrelsen af de følgende terminsydelser fremkommer ved at gange den regulerende hovedstol, jfr. § 3, stk. 2 og 5 med en beregningsfaktor. Ved den anden terminsydelse på lånet udgør beregningsfaktoren den halvårlige kontantlånsrentesats på lånet med tillæg af 2 procentpoints. Ved de følgende terminsydelser udgør den nævnte faktor beregningsfaktoren ved foregående termin med et fradrag på 1/50 af kontantlånsrenten.
Stk. 6. Låntagers terminsbetaling kan dog ikke være mindre end rentebetalingen på obligationerne.
Stk. 7. Ved første termin betales ikke afdrag. Afdraget ved de følgende terminer beregnes som en andel af forskellen mellem terminsydelsen og instituttets rentebetaling på de obligationer, der modsvarer lånet. Den nævnte andel svarer til den andel, som den oprindelige hovedstol for lånet udgjorde af den oprindelige hovedstol af de modsvarende obligationer.
Stk. 8. For lån efter § 2, stk. 1, nr. 1, ophører betaling af afdrag senest efter 251/2 år, hvorefter restgælden af realkreditinstituttet kan opsiges til indfrielse med 1 måneds varsel. Restgælden, der forfalder ved opsigelse, er restgælden for de modsvarende obligationer. Til indfrielse af restgælden kan der ydes indekslån på grundlag af udstedelse af indeksobligationer. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.
Stk. 9. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 3-5 amortiseres ved afdrag, der den første gang udgør 2,4 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Afdraget forhøjes derefter to gange årligt pr. 1. januar og 1. juli med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i priserne, der er nævnt i § 3, stk. 2.
Stk. 10. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset, jfr. § 3, stk. 2, den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens arbejdere for den tilsvarende maj henholdsvis november måned, forhøjes afdraget efter stk. 9 dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks.
Stk. 11. Sker der fald i timelønsindekset, reguleres afdraget efter stk. 9 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det halvårlige procentvise fald.
Stk. 12. For de i stk. 9 nævnte lån ophører betaling af afdrag senest efter 351/2 år, hvorefter restgælden af realkreditinstituttet kan opsiges til indfrielse med 1 måneds varsel. Restgælden, der forfalder ved opsigelse, er restgælden for de modsvarende obligationer. Til indfrielse af restgælden kan der ydes indekslån på grundlag af indeksobligationer. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.
Stk. 13. For lån efter § 2, stk. 2, beregnes debitors rentebetaling ved at gange den halvårlige kontantlånsrentesats på lånet med et beløb svarende til restgælden i foregående termin reguleret med den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset.
Stk. 14. Lån efter § 2, stk. 2, refinansieres ved ejerskifte ved realkreditinstituttets salg af den fornødne mængde obligationer i en på refinansieringstidspunktet åben senie. I forbindelse med refinansiering kan de ved lånets optagelse solgte obligationer udtrækkes til pari. De ved lånenes optagelse udstedte pantebreve indestår således på sådanne vilkår, at køberen af ejendommen stilles, som om nye lån efter § 2, stk. 2, optages med bevarelse af den hidtidige prioritetsstilling. For stående lån skal der ske refinansiering senest 301/2 år efter lånoptagelsen eller den seneste refinansiering. Stående lån forfalder ved væsentlige indskrænkninger i produktionsgrundlaget for bedriften. 1.-5. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.
Stk. 15. Lån kan ekstraordinært indfries helt eller delvis med obligationer, hvis regulerede værdi, jfr. § 5, stk. 2, svarer til lånets regulerede obligationsrestgæld. Obligationerne skal være fra samme serie (afdeling), aldersklasse og rentefodsafdeling som dem, hvormed lånet er udbetalt. Obligationerne
§ 5. Indeksobligationerne skal have en påtrykt rente på 21/2 pct. p.a. Boligministeren kan dog fastsætte en anden påtrykt rente.
Stk. 2. Obligationernes påtrykte værdi reguleres efter reglerne i § 3, stk. 2.
Stk. 3. Låntagernes pantebreve til instituttet, der tjener som sikkerhed for instituttets forpligtelser, skal være udstedt på sådanne vilkår, at de gennemsnitligt afgiver fornøden dækning for instituttets løbende forpligtelser.
Stk. 4. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, og § 2, stk. 6, skal amortisationen senest være tilendebragt efter 30 1/2 år. For lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, skal amortisationen af obligationerne senest være tilendebragt efter 20 1/2år.
Stk. 5. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 1, sker amortisationen senest efter 251/2 år.
Stk. 6. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 3-5, sker amortisationen i takt med nedbringelsen af restgælden på låntagernes pantebreve, jfr.
§ 4, stk. 9-11, dog senest efter 351/2 år.
Stk. 7. Særlige jordbrugslån efter § 2, stk. 2, finansieres ved salg af obligationer i samme obligationsserie. Amortisationen sker gennem udtrækninger til et beløb svarende til summen af debitors ydelser, jfr. § 4, stk. 1 og 13, og statens afdragsbidrag, jfr. § 3, stk. 7, med fradrag af rentebatalingen på obligationer, gennem udtrækninger i forbindelse med refinansiering, jfr. § 4, stk. 14, samt i forbindelse med hel eller delvis indfrielse af lånene, jfr.
§ 4, stk. 14 og 15. Amortssationen af obligationerne skal senest være tilendebragt efter 30 1/2 år.
/--
§ 3
I lov om realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 367 af 1.
august 1985, som ændret ved lov nr. 579 af 19. december 1985,
affattes § 10, stk. 11, 2. pkt. således:
»På samme måde kan lån ydes til finansiering af afbejder, der
udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jfr. lov om
sanering, samt til finansiering af ombygning og forbedring af
ejendomme med henblik på indretning af boliger for ældre og
personer med handicap, såfremt der ydes rentebidrag hertil efter §
6, stk. 3, i lov om boliger for ældre og personer med handicap.«
--/
§ 10. Når højere lånegrænser ikke gælder efter stk. 2-13, skal lån med tillæg af foranstående behæftelser have sikkerhed inden for følgende procent af ejendommens værdi:
1) 35 pct. for ejendomme til industri og håndværk.
2) 45 pct. for ejendomme til landbrug, skovbrug, gartneri og frugtplantager, dog 70 pct., hvis lånet ydes samtidig med lån efter § 2, stk. 2, i lov om indeksregulerede realkreditlån. Lån ud over en lånegrænse på 45 pct. kan dog ikke ydes som lån efter § 2, stk. 1, nr. 5, eller § 2, stk. 6, i lov om indeksregulerede realkreditlån.
3) 40 pct. for øvrige ejendomme.
Stk. 2. Lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til helårsbeboelse kan ydes inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån til ejerskifte af parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder kan dog kun ydes inden for en lånegrænse på 70 pct., hvis disse ejendomme anvendes til helårsbeboelse for ejeren.
Stk. 3. Lån til opførelse af ejendomme, der anvendes til sociale eller kulturelle formål, kan ydes inden for en lånegrænse på 75 pct. Boligministeren fastsætter nærmere regler til afgrænsning af, hvilke ejendomme der kan ydes lån efter 1. pkt.
Stk. 4. Mod sekundær prioritet kan et hertil godkendt institut yde til ejendomme til industri og håndværk inden for en lånegrænse på 60 pct. Overstiger belåningsværdien af grund og bygninger ikke en beløbsgrænse på 1,5 mill. kr., kan lån inden for en lånegrænse på 60 pct. også ydes af institutter med videre udlånsadgang. Beløbsgrænsen på 1,5 mill. kr. svarer til det af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1981 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom og reguleres en gang årligt på grundlag af udviklingen i dette og med afrunding efter boligministerens bestemmelse. Reguleringen har virkning fra offentliggørelsen af dette indeks, første gang med offentliggørelsen af indekset pr. 1. januar 1982.
Stk. 5. Lån til opførelse samt ejerskifte af kontor- og forretningsejendomme og hoteller kan ydes inden for en lånegrænse på 60 pct.
Stk. 6. Lån til opførelse samt ejerskifte af fritidshuse kan ydes inden for en lånegrænse på 60 pct.
Stk. 7. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af de i stk. 2, 5 og 6 nævnte ejendomme kan ydes inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan højst udgøre 90 pct. af de afholdte, rimelige udgifter med tillæg af værdien af eget arbejde og fradrag af eventuel offentlig støtte, jfr. dog stk. 9. Lånet kan ikke overstige de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte.
Stk. 8. Lån efter stk. 7 til de i stk. 2, 2. pkt., nævnte ejendomme, hvor den offentlige ejendomsvurdering overstiger 500.000 kr., samt de i stk. 6 nævnte ejendomme kan kun ydes, hvis låneprovenuet udgør mindst 5 pct. af ejendommens værdi efter foranstaltningens gennemførelse.
Stk. 9. Ved udmålingen af lån efter stk. 7 til de i stk. 2, 2. pkt., nævnte ejendomme kan kun medtages dokumenterede udgifter til momsregulerede virksomheder bortset fra finansieringsomkostninger, og der kan kun medtages udgifter til arbejder, der er udført inden 1 år før afgivelsen af lånetilbud.
Stk. 10. Mod kommunal garanti kan lån i henhold til stk. 7 ydes ud over de der fastsatte lånegrænser til finansiering af a) foranstaltninger som nævnt i § 17 i lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger b) arbejder, der udføres i forbindelse med tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg.
Stk. 11. Mod kommunal garanti kan lån ydes til de ejendomme, der er nævnt i stk. 2, 4 og 5, ud over de der fastsatte lånegrænser og ud over ejendommens værdi til finansiernig af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jfr. lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om indeksregulerede realkreditlån. På samme måde kan lån ydes til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jfr. lov om sanering. Lån efter 1. og 2. punktum kan ikke overstige de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte samt af indestående på ejendommens udvendige vedligeholdelseskonto, jfr. lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Stk. 12. Lån til energibesparende foranstaltninger kan uanset bestemmelsen i § 9, stk. 2, ydes til kommunale ejendomme af den i stk. 4 og 5 nævnte art inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan ikke overstige 90 pct. af de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte.
Stk. 13. Lån til arbejder, der udføres i henhold til § 46 a, stk. 3, i lov om leje, kan ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte lånegrænser. Lånet kan sammen med eksisterende realkreditlån ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte lånegrænser, idet dog samtlige realkreditlån skal have sikkerhed inden for ejendommens værdi efter arbejdets udførelse. Lån efter 1. pkt. kan ikke overstige de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. Som sikkerhed for lånet tinglyses pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter. Pantebrevet skal for at kunne tinglyses med fortrinsret indeholde instituttets erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter 1. pkt.
Stk. 14. Lån kan ikke ydes, hvis låneprovenuet vil udgøre mindre end 12.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres efter reglerne i stk. 4.
Stk. 15. Når lån efter stk. 7 ydes ejere af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder, der tjener til helårsbeboelse for ejeren, gælder de i stk. 8 og stk. 14 nævnte begrænsninger ikke, såfremt ejeren eller dennes ægtefælle modtager eller får forskud på social pension eller invaliditetsydelse.
/--
Bilag 1c
Vedrørende lov om byfornyelse og boligforbedring
I dette bilag er (markeret med --/ og /--) indsat den gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 4
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jfr. lovbekendtgørelse nr.
342 af 10. juli 1985, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Ud over de normer, som er fastsat i stk. 1 eller fastsættes
efter stk. 2, kan boligministeren fastsætte normer samt regler for
normernes anvendelse med henblik på at gøre lejligheder egnede for
ældre og personer med handicap.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ældre og personer med
handicap har fortrinsret til lejligheder, for hvilke der er udført
foranstaltninger efter stk. 3. Fortrinsretten tilsidesætter dog
ikke rettigheder, som tidligere beboere har til at vende tilbage
til ejendommen. Fortrinsretten, som skal respekteres af alle
indehaverne af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er
stiftet, sikres ved tinglyst deklaration, som kun kan aflyses med
kommunalbestyrelsens tilladelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
2. I § 3, stk. 3, som bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«: »og
stk. 3«.
--/
§ 3. En beboelsesejendom må for at være tidssvarende i det væsentlige opfylde følgende normer: 1) Bygningen skal i konstruktiv henseende være i forsvarlig stand. Dens tagdækning, vinduer, døre og øvrige facadedele skal være tætte og forsvarlige. 2) Bygningen skal være forsvarligt sikret mod brand. 3) Bygningen skal have sædvanlige tidssvarende opvarmningsmuligheder i overensstemmelse med varmeforsyningsplanlægningen, jfr. kapitel 2 og 3 i lov om varmeforsyning. 4) Bygningens energiforbrug skal være søgt begrænset gennem energibesparende foranstaltninger i et omfang, der nærmere fastsættes af boligministeren. 5) Facadebehandling og andre ydre vedligeholdelsesarbejder skal være foretaget under hensyntagen til opretholdelse eller forbedring af bygningens forhold til den omliggende bebyggelse og til lysforholdene på friarealet omkring bygningen. 6) Ejendommens ubebyggede arealer skal bl.a. gennem beplantning være gjort egnede til ophold. 7) Hver lejlighed skal indeholde mindst et opholdsrum på normalt mindst 18 m2 eller to opholdsrum af en rimelig størrelse. Lejlighedens gulv må ikke ligge under det omgivende terræn, medmindre dette er tilladt efter reglerne i byggelovgivningen. 8) Hver lejlighed skal indeholde et køkken af en efter forholdene rimelig størrelse og kvalitet. Køkkenet skal normalt mindst være 6 m2, når lejligheden har mere end et beboelsesrum. 9) Hver lejlighed skal være forsynet med mindst et wc med håndvask.
10) Hver lejlighed skal være forsynet med varmt vand og bad eller have mulighed for senere tilslutning hertil.
11) Der skal være tilfredsstillende ventilation og en forsvarlig lydisolering mellem de enkelte lejemål.
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 nævnte normer og bestemme, at også andre normer for bygningernes og boligernes standard skal søges opfyldt.
Stk. 3. Der kan ikke i henhold til kapitel II eller III kræves gennemført videregående foranstaltninger end fastsat i de normer og bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 eller fastsat i medfør af stk. 2.
/--
3. § 7, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) forbedring af utidssvarende beboelsesejendomme, jfr. § 3, stk.
1,».
--/
§ 7. I områder som angivet i § 2 kan kommunalbestyrelsen for hele området eller dele heraf træffe beslutning om byfornyelse gennem iværksættelse af
1) nedrivning helt eller delvis af bestående bebyggelse og tilpasning af den resterende bebyggelse,
2) afhjælpning af ulemper for beboelsesejendomme fra bestående bebyggelse, hvor afhjælpningen ikke kan påbydes efter anden lovgivning,
3) forbedring af beboelsesejendomme, der ikke opfylder normerne i § 3,
4) ombygning af erhverv til beboelse i ejendomme, der indeholder såvel beboelse som erhverv, når særlige hensyn taler herfor, og såfremt erhvervsdelen er af begrænset omfang og der ikke herved sker en forringelse af områdets servicefunktioner,
5) forbedringer af ejendomme, der ikke indeholder beboelse. Forbedringerne kan sigte på at opfylde bestemmelserne i § 3, nr. 1-6,
6) foranstaltninger, der i øvrigt skal træffes for at gøre området eller bebyggelsen tidssvarende, såsom a) tilvejebringelse af nødvendige fællesarealer og fællesanlæg for flere ejendomme, b) sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne anlæg.
Stk. 2. Såfremt der i en lokalplan er optaget bestemmelser om lejlighedssammenlægninger, isolering mod støj, afhjælpning af andre ulemper eller særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske krav til udformningen af ombygnings- og forbedringsarbejder, kan komunalbestyrelsen i en beslutning efter stk. 1 også forlange disse krav opfyldt. Kommunalbestyrelsen kan tillige kræve lokalplanbestemmelser om de enkelte bygningers anvendelse opfyldt med henblik på fremskaffelse af egnede lokaler til erhvervsvirksomheder, der skal tilgodese bydelens forsyning med servicefunktioner. Det samme gælder krav, som kommunalbestyrelsen ifølge gældende planer eller bestemmelser i medfør af lovgivningen i øvrigt har hjemmel til at forlange opfyldt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i sin beslutning angive
1) de ejendomme eller dele af ejendomme, det er nødvendigt for kommunalbestyrelsen at råde over,
2) de arbejder, der kan udføres særskilt af den enkelte ejendoms ejer,
3) de arbejder, der kun kan gennemføres for flere ejendomme under et, og om det efter forholdene skønnes påkrævet, at a) de må udføres af kommunalbestyrelsen for ejernes regning eller b) de skal kunne gennemføres af de pågældende ejendommes ejere.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal angive en tidsfølge for gennemførelsen af de ovenfor nævnte foranstaltninger.
Stk. 5. Beslutningen skal være ledsaget af en redegørelse for de påtænkte principper for tilvejebringelse af erstatningsboliger samt oplysning om, hvilke erhvervsvirksomheder der berøres af beslutningen, hvilke problemer dette medfører, f.eks. med hensyn til udflytning og behov for erstatningslokaler, samt hvorledes disse problemer kan tænkes løst.
/--
4. I § 14, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Ønskes der gennemført foranstaltninger i ejendommen efter § 3, stk.
3, skal beboerne inden anvisningen af en erstatningsbolig
tilkendegive, om de ønsker at udnytte deres fortrinsret til at
leje ledige boliger i ejendommen efter afslutningen af
byfornyelsesarbejderne. Tilkendegivelsen er bindende, hvis en
beboer ikke har ønsket at udnytte fortrinsretten.«.
--/
§ 14. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at private tilhørende grunde og bygninger helt eller delvis skal afstås mod erstatning, når det er nødvendigt for kommunalbestyrelsen at råde over dem af hensyn til beslutningens gennemførelse, jfr. § 7, stk. 3, nr. 1. Det samme gælder private rettigheder over de pågældende ejendomme.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der i medfør af stk. 1, §§ 11, 22, 30 eller 52 har overtaget eller i stedet herfor ved aftale med ejeren har erhvervet en ejendom, der efter byfornyelsesarbejdernes gennemførelse skal anvendes til beboelse, skal efter afslutningen af byfornyelsesarbejderne, jfr. § 13, fortrinsvis udleje ledige boliger til tidligere beboere, der har fået anvist en erstatningsbolig i forbindelse med ejendommens ombygning eller forbedring.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde lejerne i de i stk. 2 nævnte ejendomme at overtage denne på andelsbasis. Undtaget fra bestemmelsen er ejendomme, der indeholder under 6 boliger, og ejendomme, hvor over 1/3 af lejeindtægten efter byfornyelsesarbejdernes afslutning hidrører fra erhvervsarealer.
Stk. 4. Tilbudspligten opfyldes ved, at kommunen over for samtlige lejere af beboelseslejligheder fremsætter tilbud om, at en af beboerne dannet andelsboligforening kan erhverve ejendommen til samme købesum, som svarer til ejendommens værdi som udlejningsejendom. Ud over købesummen overtager andelsboligforeningen eventuelle lån som følge af byfornyelsesarbejdernes gennemførelse, hvortil der ydes afdragsbidrag efter § 62, stk. 2. Beboerne kan vælge at danne en privat andelsboligforening efter reglerne i lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber eller en almennyttig andelsboligforening efter reglerne i lov om boligbyggeri.
Stk. 5. Lejerne skal samtidig med tilbuddet have oplysning om størrelse af andelsindskud, boligafgift og vilkårene for foreningens overtagelse af ejendommen, jfr. stk. 4, 6, 7 og 8, og om, at dannelsen af foreningen er betinget af fornøden tilslutning, jfr. § 15.
Stk. 6. Købesummen berigtiges for så vidt angår en privat andelsboligforening ved, at 20 pct. erlægges kontant, og for så vidt angår en almennyttig boligforening ved, at 2 pct. erlægges kontant. Endvidere berigtiges købesummen ved, at andelsboligforeningen i muligt omfang overtager de i ejendommen indestående lån. Såfremt de af foreningen overtagne lån, eventuelt efter ydet kommunegaranti, ikke dækker henholdsvis 80 eller 98 pct. af købesummen, berigtiges resten ved et lån fra kommunen med sikkerhed i ejendommen.
Stk. 7. Ydelsen på det af kommunen efter stk. 6 ydede lån fastsættes således, at den ikke sammenlagt med ydelserne på andre lån, overtaget i henhold til stk. 6, overstiger det kapitalafkast, der før byfornyelsesarbejdernes iværksættelse lovligt kunne beregnes i henhold til lov om midlertidig regulering af boligforholdene, § 9, med tillæg af det kapitalafkast, der skyldes en sådan forhøjelse af lejen, der i henhold til samme lovs § 27 kunne være gennemført for tidligere forbedringer af ejendommen.
Stk. 8. Såfremt de 80 henholdsvis 98 pct. af købesummen tilvejebringes ved foreningens overtagelse af lån indestående i ejendommen og den samlede ydelse på overtagne lån, der ikke vedrører byfornyelsesarbejderne, overstiger den i henhold til stk. 7 fastsatte ydelse på lån fra kommunen, betaler kommunen til andelsboligforeningen en årlig ydelse, der modsvarer forskellen.
Stk. 9. Til andelshavere, der har haft ret til at få anvist en erstatningsbolig efter § 38, kan kommunalbestyrelsen yde lån til erhvervelse af boligandel, såfremt husstanden skønnes at have behov derfor.
Stk. 10. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 9 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.
/--
5. § 15, stk. 3, sidste pkt. ophæves og i stedet indsættes:
»Såfremt lejerne ikke ønsker at overtage ejendommen på andelsbasis,
og ejendommens lejligheder er egnede som ungdomsboliger eller som
boliger for ældre og personer med handicap, kan boligministeren
efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at ejendommen
afhændes til de i § 16, stk. 2 og 3 nævnte institutioner med
henblik på anvendelse til ungdomsboliger eller boliger for ældre
og personer med handicap.«.
--/
§ 15. Efter udløbet af en i tilbuddet fastsat frist, der skal være mindst 6 uger, skal kommunen forestå dannelsen af en privat andelsboligforening, såfremt et flertal af lejerne ønsker det og vil indmelde sig i foreningen og betale andelsindskud. Hvis et flertal af lejere, der vil indmelde sig i foreningen ønsker det, forestår lejerne selv dannelsen af andelsboligforeningen. Såfremt der til uudlejede boliger i ejendommen har meldt sig boligsøgende, der ønsker at indtræde i andelsboligforeningen, ligestilles de pågældende med lejere.
Stk. 2. Såfremt et flertal af lejerne efter udløbet af den i
Stk. 1 nævnte frist ønsker det, påhviler det kommunen at forestå dannelsen af en almennyttig andelsboligforening. Hvis et flertal af lejere, der vil indmelde sig i foreningen, ønsker det, forestår lejerne selv dannelsen af andelsboligforeningen.
Stk. 3. Såfremt der ikke blandt lejerne opnås flertal efter
Stk. 1 eller stk. 2, skal ejendommen fortsat være en udlejningsejendom. Såfremt lejerne ikke ønsker at overtage ejendommen på andelsbasis og ejendommens lejligheder er egnede som ungdomsboliger, kan boligministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at ejendommen afhændes til de i § 16, stk. 2, nævnte institutioner med henblik på anvendelse til ungdomsboliger.
Stk. 4. Et flertal af lejere i ejendommen, der opfylder vilkårene i stk. 1 eller stk. 2, kan, så længe ejendommen er i kommunens eje, begære ejendommen overtaget som privat andelsboligforening eller som almennyttig andelsboligforening til en købesum, der svarer til ejendommens værdi som udlejningsejendom på det tidspunkt, begæringen fremsættes. § 14, stk. 5-10, finder tilsvarende anvendelse.
/--
6. I § 32, stk. 1, indsættes efter »ejendomme med«: »utidssvarende«.
--/ Kapitel III Forbedring af utidssvarende boliger
§ 32. I områder, hvor der ikke er behov for at træffe beslutning om byfornyelse efter reglerne i kapitel II, kan kommunalbestyrelsen for ejendomme med beboelse, som kommunalbestyrelsen påregner bevaret og anvendt helt eller delvis til beboelse i mindst 15 år, træffe beslutning om gennemførelse af boligforbedringer, således at de i § 3 nævnte normer for bygningens og boligernes standard skal søges opfyldt inden for nærmere angivne områder i kommunen. Beslutningen kan træffes, når de i § 8 nævnte betingelser er opfyldt.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, nr. 4, og § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
/--
Bilag 2 a
Folketingsbehandlinger vedrørende lov om boligbyggeri
Folketingsåret 1982-83
Lovforslag nr. 190
Fremsættelse F 9505
1. behandling F 10062
2. behandling F 12299
Ikke vedtaget
Lovforslag nr. 216
Fremsættelse F 12368
1. behandling F 12531
Ikke vedtaget
Folketingsåret 1983-84 (1. samling)
Lovforslag nr. 7
Fremsættelse F 73
1. behandling F 428
2. behandling F 1155
3. behandling F 1351
Loven stadfæstet 16. november 1983 (Lovt. nr. 532)
Folketingsåret 1983-84 (2. samling)
Lovforslag nr. 145
Fremsættelse F 3095
1. behandling F 3555
2. behandling F 6484
Loven stadfæstet den 6. juni 1984 (Lovt. nr. 283)
Folketingsåret 1984-85
Lovforslag nr. 184
Fremsættelse F 6290
1. behandling F 6876
Ikke vedtaget
Lovforslag nr. 217
Fremsættelse F 8902
1. behandling F 9248
2. behandling F 10800
3. behandling F 11070
Loven stadfæstet den 6. juni 1985 (Lovt. nr. 248)
Folketingsåret 1985-86
Lovforslag nr. 29
Fremsættelse F 435
1. behandling F 770
2. behandling F 4098
3. behandling F 4647
Loven stadfæstet den 19. december 1985 (Lovt. nr. 577)
Bilag 2 b
Folketingsforhandlinger vedrørende lov om indeksregulerede
realkreditlån og lov om realkreditinstitutter:
Om folketingets behandling af lov om indeksregulerede realkreditlån,
jfr. lovbekendtgørelse nr. 317 af 1. juli 1983 som ændret ved lov
nr. 247 af 6. juni 1985, henvises til følgende spaltenumre i
folketingstidende:
Folketingsåret 1981-82: 2. samling: 689, 970, 2969, A 1535, B 137,
269, C 127.
Folketingsåret 1982-83: 10088, 11005, 11280, A 4025, B 1419, C 417.
Folketingsåret 1984-85: 7976, 8763, 10774, 11061.
Om folketingets behandling siden folketingsåret 1980-81 af lov om
realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 367 af 1. august
1985 som ændret ved lov nr. 579 af 19. december 1985, henvises til
følgende spaltenumre i folketingstidende:
Folketingsåret 1980-81: 65, 342, 939, 1378, 4514, 5094, 5410, 5750,
7994, 8443, 8830, A 27, 2855, 4407, B 15, 91, 317, 501, C 5, 323,
455.
Folketingsåret 1981-82: 1. samling: 64, 369, 370, 750, A 757, B 155.
2. samling: 364, 578, 657, 1419, 1939, 8028, 8418, 8813, 9070, A 983,
B 43, C 39.
Folketingsåret 1982-83: 3314, 4096, 5564, 5957, 10410, 11609, 12017,
A 1697, 4075, B 915, 1541, C 235, 513.
Folketingsåret 1983-84: 2. samling: 276, 1795, 2272, A 1, B 143, C
55.
Folketingsåret 1984-85: 8060, 8068, 8448, 8497, 8902, 9202, 9247,
9558, 9778, 10638, 10800, 11070, 11072.
Folketingsåret 1985-86: 3633, 3870, 4050.
Bilag 2 c
Folketingsforhandlinger vedrørende lov om byfornyelse og
boligforbedring
Folketingsåret 1979-80.
Sp. 6039, 6600, 10352 og 10610.
A. 3835, B. 945, B. 1257, B. 1531, C. 587.
Ikke indstillet til kgl. stadfæstelse.
Folketingsåret 1981-82.
Sp. 372, 611, 7749 og 8749.
A. 855, B. 975, B. 1307, C. 611.
Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovtidende nr. 300).
Folketingsåret 1982-83.
Sp. 4738, 5508, 8037 og 8523.
A. 2225, B. 1051, C. 291.
Loven stadfæstet 13. april 1983 (Lovtidende nr. 136).
Folketingsåret 1984-85.
Sp. 1855, 2418, 6713, 7311, 10770 og 11073.
A. 1369.
Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 246).