1985 LSF 141 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING OG OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00141@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 44 af 28.
januar 1983, som ændret ved § 3 i lov nr. 612 af 21. december
1983, lov nr. 242 af 23. maj 1984 og lov nr. 578 af 19. december
1985, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, udgår »eller modtager invaliditetsydelse«.
2. I § 4, stk. 3, udgår »for visse parcel- og rækkehuse«, og i stedet
indsættes: »og om ændring af ligningsloven«.
3. § 6, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af
boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden.
Stk. 3. Såfremt et barn under 23 år har indtægter, skal
kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er
logerende, jfr. § 9, dersom dette medfører en højere boligstøtte.«
4. § 7, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.
5. § 11, stk. 1, affattes således:
»Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund,
som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal,
fællesboligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige
udenomsrum.«
6. I § 11, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:
»Påhviler vedligeholdelsespligten kun delvis lejeren i medfør af §
10, stk. 3, i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen
med 5 pct.«
7. § 11, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller
opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og
betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes
lejen ved opgørelse af boligudgiften med 9,75 kr. pr. m2
bruttoetageareal, jfr. § 34, stk. 3. Ved fremleje, fremlån eller
udleje af en del af lejligheden fradrages der ved fastsættelse af
bruttoetagearealet et areal, der svarer til den forholdsmæssige
del af arealet for hele lejligheden efter antallet af værelser.«
8. Efter § 17 indsættes i kapitel 4:
»§ 17 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse ved beregning af
boligstøtte til ansøgere, der ved udgangen af 1986 oppebærer
boligstøtte, til ansøgernes ægtefæller samt til personer, med hvem
ansøgerne har haft husstandsfællesskab i de sidste 5 år. 1. pkt.
finder ikke anvendelse, hvis ansøgeren har mistet retten til
boligstøtte efter udgangen af 1986.«
9. I § 18, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
10. § 18, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Boligsikringen udbetales med 75 pct. af det beløb, hvormed
den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet.«
11. I § 20 indsættes efter stk. 2:
»Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en
efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden
3 måneder efter ægtefællens død.«
12. I § 22, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. er endelig.«
13. Efter § 23 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 4 a
Beregning af boligstøtte til nye modtagere
§ 23 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse ved beregning af
boligstøtte til ansøgere, der ikke er omfattet af kapitel 4.
§ 23 b. § 18 finder tilsvarende anvendelse.
§ 23 c. Ved beregning af boligstøtte efter § 23 b nedsættes den
boligudgift, der er opgjort efter kapitel 2 eller 3, i henhold til
reglen i stk. 2, såfremt boligens bruttoetageareal overstiger 65
m2 for en person i husstanden og 20 m2 pr. person herudover.
Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. m2
bruttoetageareal for 65 m2. For hver af de øvrige personer i
husstanden medregnes m2-udgiften for 20 m2 bruttoetageareal. For
de følgende 20 m2 medregnes 75 pct. af m2-udgiften, og for
yderligere 20 m2 medregnes 50 pct.
Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt
bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor, medregnes ved
opgørelsen for en person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for
75 m2. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes
eller anvendes til erhvervsformål, fradrages der ved beregningen
et beløb i boligudgiften efter stk. 1-3, der mindst skal svare til
den forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser i
lejligheden.
§ 23 d. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter § 23 c, hvis
arealgrænserne overskrides på grund af de i § 20, stk. 1, nr.
1-4, nævnte forhold.
Stk. 2. § 20, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 23 e. §§ 21-23 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af
boligstøtte efter dette kapitel.«
14. § 24 affattes således:
»§ 24. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en
beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter
lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig,
kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig
leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne
lejlighed.
Stk. 2. Såfremt genhusning sker i en lejlighed med flere værelser end
den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal samtidig
overstiger antallet af personer i husstanden med mere end et,
nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter
antallet af værelser. Antallet af værelser opgøres efter reglerne
i § 19, stk. 2-4.
Stk. 3. Har en lejer, der har krav på at få anvist en
erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1,
selv skaffet sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde
boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende
efter boligtagerens økonomi og familieforhold, og
kommunalbestyrelsen finder det rimeligt.
Stk. 4. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt
saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om
byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter
reglerne i stk. 1.
Stk. 5. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af
forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil
der blev anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen
trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje, såfremt lejen
på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens
husstandsindkomst, jfr. § 7. I andre tilfælde nedsættes
boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve
boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større
boligstøtte kan opnås efter kapitel 4 eller 4 a.
Stk. 6. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1
nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af
boligstøtte og ikke til mindre end 4.100 kr., jfr. § 34, stk. 1,
nr. 7.
Stk. 7. §§ 21-23 finder tilsvarende anvendelse.«
15. Efter § 24 indsættes:
»§ 24 a. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver
berettiget til boligsikring efter § 24 og senere på ny bliver
berettiget til boligsikring efter § 24, stk. 1, 3 eller 4,
nedsættes boligsikringsydelsen efter stk. 2.
Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 24, stk. 5, idet
nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i
måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en
ny boligsikringsydelse efter § 24, og lejen i den lejlighed,
lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil
lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil
forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste
boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5.«
16. Efter § 24 a indsættes:
»§ 24 b. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis
lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller
efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og
boligforbedring, har ret til boligstøtte svarende til 75 pct. af
den stigning i boligudgiften, der skyldes andelshaverens udgifter
til finansiering af forbedringsarbejderne.
Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den
hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til
1) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter §
38 i lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i
en udlejningsejendom eller i en andelslejlighed i en privat
andelsboligforening, hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 24 i
denne lov,
2) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der
udnytter fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening,
jfr. § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring
eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering, og
3) lejere, der er berettiget til tilskud til lejligheden efter § 24,
og som herefter overtager ejendommen på andelsbasis.
Stk. 3. Boligstøtte efter stk. 1 nedsættes fra 2. til 5. år til
henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af den stigning i
boligafgiften, der skyldes andelshavernes udgifter til
finansiering af de i stk. 1 nævnte arbejder, og bortfalder
derefter.
Stk. 4. Boligstøtte efter stk. 2 nedsættes fra 2. til 5. år til
henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen
mellem den hidtidige boligudgift på tidspunktet for overtagelsen
af erstatningsboligen og den til enhver tid gældende boligudgift
og bortfalder derefter. Såfremt husstande, der er omfattet af stk.
2, nr. 2-3, har ret til støtte efter § 24 i denne lov eller
tilskud efter stk. 2 til anden lejlighed, før fortrinsretten
udnyttes eller ejendommen overtages på andelsbasis, beregnes
tilskuddet efter 1. pkt., som om husstanden i denne periode havde
modtaget tilskud til den lejlighed, som overtages på andelsbasis.
Stk. 5. §§ 21-23 og § 24, stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om beregning af
boligstøtte efter denne bestemmelse, herunder regler om beregning
af boligudgiften.«
17. Efter § 24 b indsættes:
»§ 24 c. Byfornyelsesboligsikring beregnes på grundlag af den leje,
som lejeren er pligtig at betale fra lejeforhøjelsens ikrafttræden
efter § 60 a i lov om byfornyelse og boligforbedring til
kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets endelige
godkendelse af lejen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, når den endelige godkendelse af
lejen foreligger, kræve for meget udbetalt boligstøtte
tilbagebetalt.«
18. I § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 58« til: »kapitel X«.
19. § 25, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Boligsikringen nedsættes hvert år med 10 pct. af den
boligsikring efter stk. 1, som boligsikringsmodtageren er
berettiget til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen,
såfremt lejen på dette tidspunkt overstiger 1/4 af lejerens
husstandsindkomst, jfr. § 7. I andre tilfælde nedsættes
boligsikringen med 20 pct. pr. år. Nedsættelsestidspunktet
beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første
lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring. §§
21-23 og § 24, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.«
20. I § 25, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »beregnes«: »efter stk.
1«, og »1. pkt.« udgår.
21. § 25, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. §§ 21-23 og § 24, stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, finder
tilsvarende anvendelse.«
22. § 31, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der ligger
11/2 pct. under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det
foregående år.«
23. I § 32, stk. 1, indsættes efter »skadesløsbrev«: »eller et
ejerpantebrev«.
24. Efter § 32 indsættes:
»§ 32 a. Såfremt pensionisten ikke har afviklet forfalden gæld
vedrørende tidligere modtaget boligydelseslån, kan
kommunalbestyrelsen afslå at udbetale den del af den beregnede
boligydelse, der kan ydes som lån.«
25. Efter § 32 a indsættes:
»§ 32 b. Kommunalbestyrelsen skal tillade, at et skadesløsbrev eller
et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medfør af § 32,
stk. 1, rykker tilbage for et lån, som senere ydes efter reglerne
i lov om realkreditinstitutter, og som optages til de i § 15, stk.
2, nævnte formål, såfremt skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet
efter rykning har sikkerhed inden for den senest ansatte
ejendomsværdi med et tillæg på 30 pct.«
26. § 33 affattes således:
»§ 33. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte, ved
overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt pensionisten udtræder
af husstanden.
Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved
ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt
pensionisten dør eller optages på plejehjem, institution til
personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller
psykiatrisk institution og ejendommen eller andelsbeviset ejes af
en ægtefælle eller et husstandsmedlem.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,
1) såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af en
efterlevende ægtefælle - herunder til hensidden i uskiftet bo -
eller af et efterlevende husstandsmedlem, eller
2) såfremt ejendommen eller andelsbeviset i forbindelse med
pensionistens optagelse på plejehjem, institution til personer med
vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk
institution overtages af pensionistens ægtefælle eller af et
husstandsmedlem.
Stk. 4. Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen om et
husstandsmedlem i stk. 2 og 3, at husstandsfællesskabet har
bestået i de sidste 5 år.«
27. I § 34, stk. 1, nr. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
28. I § 34 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Standardbeløbet for varmetillæg på 9,75 kr., jfr. § 11, stk.
4, reguleres efter bestemmelserne i stk. 1. Beløbet afrundes til
nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
29. § 34 a affattes således:
»§ 34 a. Den regulering af boligsikring og boligydelse, der efter §
34, stk. 1 og 3, og § 62, stk. 2, skal finde sted på grundlag af
reguleringspristallet for juli 1986, bortfalder. I stedet
fastsættes de i § 34, stk. 1, nr. 1-9, og stk. 3, samt § 62, stk.
1, nævnte beløb således:
1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst: 10.300 kr., jfr. § 7, stk.
4.
2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten: 10.800 kr.,
jfr. § 7, stk. 6.
3) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse: 5.900
kr., jfr. § 14, stk. 1, nr. 2.
4) Grænsebeløbets minimumsbeløb: 6.300 kr., jfr. § 18, stk. 1.
5) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift: 41.100 kr., jfr. §
21, 1. pkt.
Med 1 barn 43.300
Med 2 børn 45.300
Med 3 børn 47.400
Med 4 og flere børn 49.400
jfr. § 21, 2. pkt.
6) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte: 21.696 kr., jfr. §
22, 1. pkt.
Med 4 eller flere børn: 27.204 kr., jfr. § 22, 2. pkt.
7) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling: 6.300 kr., jfr. §
24, stk. 6.
8) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af
tilskud: 732 kr., jfr. § 29.
9) Minimumsbeløb for boligydelse i form af lån: 1.296 kr., jfr. §
30.
10) Varmetillæg: 15 kr., jfr. § 11, stk. 4.
11) Minimum for pensionistens årlige huslejeudgift, jfr. § 59, stk.
2, udgør 3.100 kr., hvis kommunen betaler for lejlighedens
opvarmning, og 2.400 kr., hvis pensionisten betaler for
lejlighedens opvarmning.
12) Maksimum for husstandsindkomsten i pensionistboliger: 103.100
kr., jfr. § 59, stk. 3.
Stk. 2. Den regulering af boligsikring og boligydelse, der efter §
34, stk. 4, skal finde sted på grundlag af timelønsindekset for
marts måned 1986, bortfalder. I stedet fastsættes den i § 18, stk.
1, nævnte indkomstgrænse til 111.500 kr. i 1987.«
30. § 34 b ophæves.
31. § 35, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
32. § 41, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk. 2-6,
beregnede husstandsindkomst med mindst 25 pct. og mindst 20.000
kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget
modtagne boligstøtte.
Stk. 2. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk.
7, opgjorte indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren eller
hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren
godtgør, at han har givet kommunalbestyrelsen meddelelse om
indkomstændringer udover de i stk. 1-2 nævnte grænser.
Stk. 4. Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2
undladt at give meddelelse som omhandlet i § 38, stk. 3, eller mod
bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller
hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre ansøgeren bekendt
med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf tillige kan
medføre strafansvar.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 6.
33. § 42, stk. 1, affattes således:
»Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig
boligsikring eller boligydelse.«
34. § 45 affattes således:
»§ 45. En pensionist, der under ophold på institution eller under
strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionslovens
regler herom, mister retten til boligydelse fra det tidspunkt,
hvor pensionen inddrages.
Stk. 2. Udbetales der, efter at pensionen er inddraget, efter
pensionsloven et beløb til dækning af husleje, bevarer
pensionisten retten til boligydelse.«
35. § 46 affattes således:
»§ 46. Er en pensionist optaget på plejehjem efter lov om social
bistand, bortfalder boligydelsen fra udgangen af måneden, der
følger efter den måned, hvor pensionisten får ophold på
plejehjemmet.
Stk. 2. Er betalingen for plejehjemsopholdet nedsat efter § 85, stk.
1, 2. pkt., i lov om social bistand, bevares retten til boligydel-
se.«
36. I §§ 47 og 52, stk. 1, ændres »kap. II« til: »kap. 2«, og »kap.
X« ændres til: »kap. 12«.
37. I § 49, stk. 1 og 2, ændres »§ 3, stk. 2, og § 10, stk. 1, i lov
om folkepension« til: »§ 49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social
pension«.
38. I § 50 ændres »§ 60, stk. 2« til: »§ 68, stk. 1«.
39. Efter § 52 indsættes:
»§ 52 a. For husstande, der skal rømme beboelseslejligheden efter §
36 i lov om byfornyelse og boligforbedring, kan
kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune yde lån eller
garantere for lån til betaling af forudbetalt leje, depositum
eller boligandel i private andelsboligforeninger i det omfang,
beløbet overstiger 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal, såfremt
husstanden skønnes at have behov herfor for at kunne opnå en efter
sine forhold passende bolig.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
husstande, der efter § 38, stk. 4, i lov om byfornyelse og
boligforbedring får anvist en anden beboelseslejlighed.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at yde lån eller
garanti for lån kræve tidligere ydede lån efter denne lov og den
indtil 1. januar 1987 gældende § 45, stk. 2, i lov om byfornyelse
og boligforbedring indfriet.
Stk. 4. Lån efter stk. 1 og 2 kan ikke ydes til
1) husstande, der får godtgørelse efter § 40 i lov om byfornyelse og
boligforbedring,
2) ejere eller
3) lejere, der har indgået en tidsbestemt lejeaftale, og som ikke
efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring opsiges til
fraflytning inden udløbet af den aftalte lejetid.
Stk. 5. § 52, stk. 2 og 3, og § 53 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Ved lejemålets ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset
forfalder lånet med påløbne renter. § 54, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse.«
40. § 62, stk. 3, ophæves.
41. I § 63 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af
klagesager.«
42. Efter § 63 indsættes i kapitel 13:
»§ 63 a. Afgørelser truffet af amtsankenævnet samt Københavns og
Frederiksberg kommuner efter lov om boligydelse til pensionister,
jfr. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. august 1980, kan indbringes
for boligministeren.
Stk. 2. Klage til boligministeren skal indgives inden 4 uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Boligministeren kan
se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund
hertil.«
43. I overskriften til kapitel 14 indsættes efter »administration«:
»m.v.«.
44. § 64, stk. 1, affattes således:
»Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administrationen
af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens udgifter
til boligsikring med 40 pct. og udgifterne til boligydelse samt
boligstøtte til kommunale pensionistboliger med 75 pct. Tilskud
ydet i medfør af § 24 b refunderes af staten med 50 pct.
Kommunerne indbetaler til staten de beløb, der er modtaget som
tilbagebetaling af lån.«
45. Efter § 64 indsættes:
»§ 64 a. Boligministeren fastsætter regler om beregning af boligers
bruttoetageareal, herunder i hvilket omfang fællesareal kan
medregnes, i henhold til denne lov.«
§ 2
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jfr. lovbekendtgørelse nr.
342 af 10. juli 1985, foretages følgende ændringer:
1. I § 36, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Ved sanering skal lejerens eventuelle krav på erstatning rettes imod
den sanerende.«
2. § 40, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Godtgørelsen kan tidligst ydes på det i § 10, stk. 1, § 33, stk. 5,
eller i lov om sanering § 13 nævnte tidspunkt for offentliggørelse
og kan udbetales, når det er dokumenteret, at husstanden har
skaffet sig anden passende bolig.«
3. I § 40, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »senest 4 uger
efter, at lejeren eller andelshaveren har fået meddelelse om
afgørelsen,».
4. § 41, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboliger efter § 38, yder
erstatning efter § 36, stk. 2, og godtgørelse efter §§ 37, 40 og
45. Ved sanering afholdes udgiften til erstatning efter § 36, stk.
2, godtgørelse efter §§ 37, 40 og 45 og udgiften efter §§ 44 og 44
a af den sanerende og kan medregnes som saneringsudgifter efter
saneringslovens § 32, stk. 1.«
5. I § 45, stk. 1, ændres »§§ 38 og 44« til: »§§ 38, 44 og 44 a«.
6. § 45, stk. 2 og 3, ophæves.
7. I § 45, stk. 4 og 5, der herefter bliver stk. 2 og 3, udgår »og
2«.
8. § 46 ophæves.
9. § 60 b ophæves.
10. I § 69, stk. 3, udgår efter »forsøg efter stk. 2«: »og 3«.
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september
1985, som ændret ved § 2 i lov nr. 526 af 27. november 1985 samt
lov nr. 494 af 27. november 1985 og lov nr. 534 af 13. december
1985, indsættes i § 17 A som stk. 3:
»Stk. 3. Renter af boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om
boligydelse til pensionister eller lov om individuel boligstøtte,
kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1987. Dog træder § 1, nr.
1, 2, 6, 10, 11, 23, 25, 31, 33, 36, 37, 38, 41 og 42, i kraft den
1. juli 1986.
Stk. 2. Husstande, der inden udgangen af 1986 har opnået ret til
tilskud efter § 46 i lov om byfornyelse og boligforbedring,
bevarer retten hertil, uanset at bestemmelsen ophæves.
Stk. 3. Boligydelseslån, der er ydet i 1986 og tidligere skatteår,
forrentes fra 1. januar 1987 med en årlig rente, der ligger 11/2
pct. under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående
år.
Stk. 4. Bestemmelsen i ligningslovens § 17 A, stk. 3, som affattet
ved § 3, har virkning for renter fra og med 1. januar 1987 af de
nævnte lån.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 439
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 44 af 28.
januar 1983, som ændret ved § 3 i lov nr. 612 af 21. december
1983, lov nr. 242 af 23. maj 1984 og lov nr. 578 af 19. december
1985, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, udgår: »eller modtager invaliditetsydelse«.
2. I § 4, stk. 3, udgår »for visse parcel- og rækkehuse«, og i stedet
indsættes: »og om ændring af ligningsloven.«.
3. § 6, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af
boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden.
Stk. 3. Såfremt et barn under 23 år har indtægter, skal
kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er
logerende, jfr. § 9, dersom dette medfører en højere
boligstøtte.«.
4. § 7, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.
5. § 7, stk. 6, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Indkomsten efter stk. 2-4 nedsættes for husstande med 1
eller 2 børn med 7.000 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert
barn. For husstande med 3 eller flere børn nedsættes indkomsten
efter stk. 2-4 med 7.900 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert
barn.«.
6. § 11, stk. 1, affattes således:
»§ 11. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til
grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal,
fællesboligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige
udenomsrum.«.
7. I § 11, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:
»Påhviler vedligeholdelsespligten kun delvis lejeren i medfør af §
10, stk. 3, i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen
med 5 pct.«.
8. § 11, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller
opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og
betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes
lejen ved opgørelse af boligudgiften med 9 kr. pr. kvm
bruttoetageareal, jfr. § 34, stk. 3.«.
9. Efter § 17 indsættes i kapitel 4:
»§ 17 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse ved beregning af
boligstøtte til ansøgere, der ved udgangen af 1986 oppebærer
boligstøtte, til ansøgernes ægtefæller samt til personer, med hvem
ansøgerne har haft husstandsfællesskab i de sidste 5 år. 1. pkt.
finder ikke anvendelse,
1) hvis ansøgeren har mistet retten til boligstøtte efter udgangen af
1986, eller
2) hvis ansøgeren efter udgangen af 1986 overgår fra boligsikring til
boligydelse eller omvendt.«.
10. I § 18, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4« og »25 pct.« til:
»26 pct.«.
11. § 18, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Boligsikringen udbetales med 75 pct. af det beløb, hvormed
den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet.«.
12. I § 20 indsættes efter stk. 2:
»Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en
efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden
3 måneder efter ægtefællens død.«.
13. I § 22, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. er endelig.«.
14. Efter § 23 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 4 a
Beregning af boligstøtte til nye modtagere
§ 23 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse ved beregning af
boligstøtte til ansøgere, der ikke er omfattet af kapitel 4.
§ 23 b. § 18 finder tilsvarende anvendelse.
§ 23 c. Ved beregning af boligstøtte efter § 23 b nedsættes den
boligudgift, der er opgjort efter kapitel 2 eller 3, i henhold til
reglen i stk. 2, såfremt boligens bruttoetageareal overstiger 60
kvm for en person i husstanden og 20 kvm pr. person herudover.
Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. kvm
bruttoetageareal for 60 kvm. For hver af de øvrige personer i
husstanden medregnes kvm-udgiften for 20 kvm bruttoetageareal. For
de følgende 20 kvm medregnes 50 pct. af kvm-udgiften, og for
yderligere arealer medregnes 25 pct.
Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt
bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor, medregnes ved
opgørelsen for en person boligudgiften pr. kvm bruttoetageareal
for 75 kvm. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes
eller anvendes til erhvervsformål, indgår boligudgiften pr. kvm
bruttoetageareal for disse arealer ikke ved opgørelsen af den
boligudgift, der benyttes ved beregningen af boligstøtte.
§ 23 d. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter § 23 c, hvis
arealgrænserne overskrides på grund af de i § 20, stk. 1, nr.
1-4, nævnte forhold.
Stk. 2. § 20, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 23 e. §§ 21-23 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af
boligstøtte efter dette kapitel.«.
15. § 24 affattes således:
»§ 24. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en
beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter
lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig,
kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig
leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne
lejlighed.
Stk. 2. Boligudgiften opgøres efter § 23 c.
Stk. 3. Har en lejer, der har krav på at få anvist en
erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1,
selv skaffet sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde
boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende
efter boligtagerens økonomi og familieforhold, og
kommunalbestyrelsen finder det rimeligt. Tilsvarende gælder en
lejer, der inden 2 år efter første indflytning i en
erstatningsbolig får anden lejlighed.
Stk. 4. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt
saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om
byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter
reglerne i stk. 1.
Stk. 5. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 20 pct. af
forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil
der blev anvist en erstatningsbolig, eller indtil
forbedringsforhøjelsen trådte ikraft, og den til enhver tid
gældende leje.
Stk. 6. Har en lejer, der ikke ved udgangen af 1986 berettiget
modtager boligstøtte, ansøgt om boligsikring efter denne
bestemmelse, skal kommunalbestyrelsen give ham adgang til at vælge
mellem denne ydelse og boligstøtte beregnet efter kapitel 4 a,
dersom boligstøtten beregnet efter kapitel 4 a er tilsvarende
eller større. Lejeren har ret til den førstkommende 1. januar at
vælge mellem de ovenfor nævnte ydelser, dersom han har valgt
boligsikring efter denne bestemmelse, uanset boligstøtte efter
kapitel 4 a er tilsvarende eller større. Ønsker lejeren efter
dette tidspunkt boligstøtte beregnet efter kapitel 4 a, påhviler
det ham at rette henvendelse til kommunalbestyrelsen herom.
Kommunalbestyrelsen skal vejlede lejeren om konsekvenserne af
valget mellem de to ydelser.
Stk. 7. Har en lejer, der ved udgangen af 1986 berettiget modtager
boligstøtte, ansøgt om boligsikring efter denne bestemmelse, skal
kommunalbestyrelsen give ham adgang til at vælge mellem denne
ydelse og boligstøtte beregnet efter kapitel 4, dersom
boligstøtten beregnet efter kapitel 4 er tilsvarende eller større.
Lejeren har ret til den førstkommende 1. januar at vælge mellem de
ovenfor nævnte ydelser, dersom han har valgt boligsikring efter
denne bestemmelse, uanset boligstøtte efter kapitel 4 er
tilsvarende eller større. Lejeren kan efter dette tidspunkt ikke
vælge at få beregnet boligstøtte efter kapitel 4. Ønsker lejeren
efter dette tidspunkt boligstøtte beregnet efter kapitel 4 a,
påhviler det ham at rette henvendelse til kommunalbestyrelsen
herom. Kommunalbestyrelsen skal vejlede lejeren om konsekvenserne
af valget mellem de to ydelser.
Stk. 8. En lejer, der har ansøgt om boligsikring efter denne
bestemmelse, og som efter stk. 6 eller 7 har valgt boligstøtte
efter kapitel 4 eller 4 a, mister retten til at kræve boligsikring
efter denne bestemmelse.
Stk. 9. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1
nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af
boligstøtte og ikke til mindre end 4.100 kr., jfr. § 34, stk. 1,
nr. 7.
Stk. 10. §§ 21-23 finder tilsvarende anvendelse.«.
16. Efter § 24 indsættes:
»§ 24 a. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver
berettiget til boligsikring efter § 24 og senere påny bliver
berettiget til boligsikring efter § 24, stk. 1, 3 eller 4,
nedsættes boligsikringsydelsen efter stk. 2.
Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 24, stk. 5, idet
nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i
måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en
ny boligsikringsydelse efter § 24 og lejen i den lejlighed,
lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil
lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil
forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste
boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5.«.
17. Efter § 24 a indsættes:
»§ 24 b. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis
lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller
efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og
boligforbedring, har ret til boligstøtte, svarende til 75 pct. af
den stigning i boligudgiften, der skyldes andelshaverens udgifter
til finansiering af forbedringsarbejderne.
Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den
hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til
1) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter §
38 i lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i
en udlejningsejendom eller i en andelslejlighed i en privat
andelsboligforening, hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 24 i
denne lov,
2) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der
udnytter fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening,
jf. § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring
eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering, og
3) lejere, der er berettiget til tilskud til lejligheden efter § 24,
og som herefter overtager ejendommen på andelsbasis.
Stk. 3. Boligstøtte efter stk. 1 nedsættes fra 2. til 5. år til
henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af den stigning i
boligafgiften, der skyldes andelshavernes udgifter til
finansiering af de i stk. 1 nævnte arbejder, og bortfalder
derefter.
Stk. 4. Boligstøtte efter stk. 2 nedsættes fra 2. til 5. år til
henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen
mellem den hidtidige boligudgift på tidspunktet for overtagelsen
af erstatningsboligen og den til enhver tid gældende boligudgift
og bortfalder derefter. Såfremt husstande, der er omfattet af stk.
2, nr. 2-3, har ret til støtte efter § 24 i denne lov eller
tilskud efter stk. 2 til anden lejlighed, før fortrinsretten
udnyttes eller ejendommen overtages på andelsbasis, beregnes
tilskuddet efter 1. pkt., som om husstanden i denne periode havde
modtaget tilskud til den lejlighed, som overtages på andelsbasis.
Stk. 5. §§ 21-23 og § 24, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse. §
23 c finder tilsvarende anvendelse for husstande, der er omfattet
af stk. 1 og 2.
Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om beregning af
boligstøtte efter denne bestemmelse, herunder regler om beregning
af boligudgiften.«.
18. Efter § 24 b indsættes:
»§ 24 c. Byfornyelsesboligsikring beregnes på grundlag af den leje,
som lejeren er pligtig at betale fra lejeforhøjelsens ikrafttræden
efter § 60 a i lov om byfornyelse og boligforbedring til
kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets endelige
godkendelse af lejen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, når den endelige godkendelse af
lejen foreligger, kræve for meget udbetalt boligstøtte
tilbagebetalt.«.
19. I § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 58«, til: »kapitel X«, og
efter 1. pkt. indsættes:
»Ved opgørelsen af boligudgiften finder § 23 c tilsvarende
anvendelse.«.
20. § 25, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Boligsikringen nedsættes hvert år med 20 pct. af den
boligsikring efter stk. 1, som boligsikringsmodtageren er
berettiget til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen.
Nedsættelsestidspunktet beregnes i forhold til
ikrafttrædelsestidspunktet for den første lejeforhøjelse, som
berettiger til forbedringsboligsikring. §§ 21-23 og § 24, stk. 9,
finder tilsvarende anvendelse.«.
21. I § 25, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »beregnes«: »efter stk.
1«, og »1. pkt.« udgår.
22. § 25, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. §§ 21-23 og § 24, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.«.
23. § 31, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der ligger
11/2 pct. under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det
foregående år.«.
24. I § 32, stk. 1, indsættes efter »skadesløsbrev«: »eller et
ejerpantebrev«.
25. Efter § 32 indsættes:
»§ 32 a. Såfremt pensionisten ikke har afviklet forfalden gæld
vedrørende tidligere modtaget boligydelseslån, kan
kommunalbestyrelsen afslå at udbetale den del af den beregnede
boligydelse, der kan ydes som lån.«.
26. Efter § 32 a indsættes:
»§ 32 b. Kommunalbestyrelsen skal tillade, at et skadesløsbrev eller
et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medfør af § 32,
stk. 1, rykker tilbage for et lån, som senere ydes efter reglerne
i lov om realkreditinstitutter, og som optages til de i § 15, stk.
2, nævnte formål, såfremt skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet
efter rykning har sikkerhed inden for den senest ansatte
ejendomsværdi med et tillæg på 30 pct.«.
27. § 33 affattes således:
»§ 33. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte, ved
overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt pensionisten udtræder
af husstanden.
Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved
ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt
pensionisten dør eller optages på plejehjem, institution til
personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller
psykiatrisk institution, og ejendommen eller andelsbeviset ejes af
en ægtefælle eller et husstandsmedlem.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,
1) såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af en
efterlevende ægtefælle - herunder til hensidden i uskiftet bo -
eller af et efterlevende husstandsmedlem, eller
2) såfremt ejendommen eller andelsbeviset i forbindelse med
pensionistens optagelse på plejehjem, institution til personer med
vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk
institution overtages af pensionistens ægtefælle eller af et
husstandsmedlem.
Stk. 4. Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen om et
husstandsmedlem i stk. 2 og 3, at husstandsfællesskabet har
bestået i de sidste 5 år.«.
28. I § 34, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »7.000 kr.«: »eller 7.900
kr.«, og i stk. 1, nr. 7 ændres »stk. 5« til: »stk. 9«.
29. I § 34 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Standardbeløbet for varmetillæg på 9 kr., jfr. § 11, stk. 4,
reguleres efter bestemmelserne i stk. 1. Beløbet afrundes til
nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.«.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
30. § 35, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
31. § 41, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk. 2-6,
beregnede husstandsindkomst med mindst 25 pct. og mindst 20.000
kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget
modtagne boligstøtte.
Stk. 2. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk.
7, opgjorte indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren eller
hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren
godtgør, at han har givet kommunalbestyrelsen meddelelse om
indkomstændringer udover de i stk. 1-2 nævnte grænser.
Stk. 4. Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2,
undladt at give meddelelse som omhandlet i § 38, stk. 3, eller mod
bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller
hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre ansøgeren bekendt
med disse regler, og med at tilsidesættelse heraf tillige kan
medføre strafansvar.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 6.
32. § 42, stk. 1, affattes således:
»Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig
boligsikring eller boligydelse.«.
33. § 45 affattes således:
»§ 45. En pensionist, der under ophold på institution eller under
strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionslovens
regler herom, mister retten til boligydelse fra det tidspunkt,
hvor pensionen inddrages.
Stk. 2. Udbetales der, efter at pensionen er inddraget, efter
pensionsloven et beløb til dækning af husleje, bevarer
pensionisten retten til boligydelse.«.
34. § 46 affattes således:
»§ 46. Er en pensionist optaget på plejehjem efter lov om social
bistand, bortfalder boligydelsen fra udgangen af måneden, der
følger efter den måned, hvor pensionisten får ophold på
plejehjemmet.
Stk. 2. Er betalingen for plejehjemsopholdet nedsat efter § 85, stk.
1, 2. pkt., i lov om social bistand, bevares retten til boligydel-
se.«.
35. I §§ 47 og 52, stk. 1, ændres »kap. II« til: »kap. 2«, og »kap.
X« ændres til: »kap. 12«.
36. I § 47 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på
ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for
ældre og personer med handicap.«.
37. I § 49, stk. 1 og 2, ændres »§ 3, stk. 2, og § 10, stk. 1, i lov
om folkepension« til: »§ 49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social
pension«.
38. I § 50 ændres »§ 60, stk. 2« til: »§ 68, stk. 1«.
39. Efter § 52 indsættes:
»§ 52 a. For husstande, der skal rømme beboelseslejligheden efter §
36 i lov om byfornyelse og boligforbedring, kan
kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune yde lån eller
garantere for lån til betaling af forudbetalt leje, depositum
eller boligandel i private andelsboligforeninger i det omfang,
beløbet overstiger 15 kr. pr. kvm bruttoetageareal, såfremt
husstanden skønnes at have behov herfor for at kunne opnå en efter
sine forhold passende bolig.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
husstande, der efter § 38, stk. 4, i lov om byfornyelse og
boligforbedring får anvist en anden beboelseslejlighed.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at yde lån eller
garanti for lån kræve tidligere ydede lån efter denne lov og den
indtil 1. januar 1987 gældende § 45, stk. 2, i lov om byfornyelse
og boligforbedring indfriet.
Stk. 4. Lån efter stk. 1 og 2 kan ikke ydes til
1) husstande, der får godtgørelse efter § 40 i lov om byfornyelse og
boligforbedring,
2) ejere eller
3) lejere, der har indgået en tidsbestemt lejeaftale, og som ikke
efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring opsiges til
fraflytning inden udløbet af den aftalte lejetid.
Stk. 5. § 52, stk. 2 og 3, og § 53 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Ved lejemålets ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset
forfalder lånet med påløbne renter. § 54, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse.«.
40. § 58 ophæves.
41. Efter § 62 indsættes i kapitel 12:
»§ 62 a. Boligstøtte til pensionister, der 1. januar 1987 eller
senere flytter ind i en beboelseslejlighed, kan ikke ydes efter
bestemmelserne i dette kapitel.«.
42. I § 63 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af
klagesager.«.
43. Efter § 63 indsættes i kapitel 13:
»§ 63 a. Afgørelser truffet af amtsankenævnet samt Københavns og
Frederiksberg kommuner efter lov om boligydelse til pensionister,
jfr. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. august 1980 kan indbringes
for boligministeren.
Stk. 2. Klage til boligministeren skal indgives inden 4 uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Boligministeren kan
se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund
hertil.«.
44. I overskriften til kapitel 14 indsættes efter »administration«:
»m.v.«.
45. § 64, stk. 1, affattes således:
»§ 64. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med
administrationen af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer
kommunens udgifter til boligsikring med 40 pct. og udgifterne til
boligydelse samt boligstøtte til kommunale pensionistboliger med
50 pct. Staten refunderer dog ikke kommunernes udgifter til den
del af boligstøtten, der er ydet i medfør af § 22, stk. 2. Tilskud
ydet i medfør af § 24 b refunderes af staten med 50 pct.
Kommunerne indbetaler til staten de beløb, der er modtaget som
tilbagebetaling af lån.«.
46. Efter § 64 indsættes:
»§ 64 a. Boligministeren fastsætter regler om beregning af boligers
bruttoetageareal, herunder i hvilket omfang fællesareal kan
medregnes, i henhold til denne lov.«.
§ 2
I lov om byfornyelse og boligforbedring, jfr. lovbekendtgørelse nr.
342 af 10. juli 1985, foretages følgende ændringer:
1. I § 36, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Ved sanering skal lejerens eventuelle krav på erstatning rettes imod
den sanerende.«.
2. § 40, stk. 1, 2. pkt. affattes således:
»Godtgørelsen kan tidligst ydes på det i § 10, stk. 1, § 33, stk. 5,
eller i lov om sanering § 13 nævnte tidspunkt for offentliggørelse
og kan udbetales, når det er dokumenteret, at husstanden har
skaffet sig anden passende bolig.«.
3. I § 40, stk. 4, 1. pkt. indsættes efter »kan«: »senest 4 uger
efter, at lejeren eller andelshaveren har fået meddelelse om
afgørelsen,».
4. § 41, stk. 1, 1. og 2. pkt. affattes således:
»Kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboliger efter § 38, yder
erstatning efter § 36, stk. 2, og godtgørelse efter §§ 37, 40 og
45. Ved sanering afholdes udgiften til erstatning efter § 36, stk.
2, godtgørelse efter §§ 37, 40 og 45 og udgiften efter §§ 44 og 44
a af den sanerende og kan medregnes som saneringsudgifter efter
saneringslovens § 32, stk. 1.«.
5. I § 45, stk. 1, ændres »§§ 38 og 44« til: »§§ 38, 44 og 44 a«.
6. § 45, stk. 2 og 3, ophæves.
7. I § 45, stk. 4 og 5, der herefter bliver stk. 2 og 3 udgår: »og
2«.
8. § 46 ophæves.
9. § 60 b ophæves.
10. I § 69, stk. 3, udgår efter »forsøg efter stk. 2«: »og 3«.
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september
1985, som ændret ved § 2 i lov nr. 526 af 27. november 1985 samt
lov nr. 494 af 15. november 1985 og lov nr. 534 af 13. december
1985, indsættes i § 17 A som stk. 3:
»Stk. 3. Renter af boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om
boligydelse til pensionister eller lov om individuel boligstøtte,
kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1987. Dog træder § 1, nr.
1, 2, 7, 11, 12, 24, 26, 30, 32, 35, 37, 38, 42 og 43 i kraft den
1. juli 1986.
Stk. 2. § 1, nr. 45, finder anvendelse på den boligstøtte, der
vedrører perioden efter udgangen af 1986.
Stk. 3. Såfremt en lejer ved udgangen af 1986 berettiget modtager
boligsikring efter de hidtil gældende regler i § 24 i lov om
individuel boligstøtte og påny bliver berettiget til boligsikring
efter § 24, stk. 1, 3 eller 4, som affattet ved § 1, nr. 15,
nedsættes den hidtidige ydelse over samme antal år som efter de
hidtil gældende regler i § 24, stk. 5, i lov om individuel
boligstøtte. Nedsættelsen sker på grundlag af forskellen mellem
lejen i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget
til en ny boligsikringsydelse efter § 24, som affattet ved § 1,
nr. 15, og lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev
anvist en erstatningsbolig, indtil lejeren selv skaffede sig anden
bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den
seneste boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5, som
affattet ved § 1, nr. 15.
Stk. 4. Husstande, der inden udgangen af 1986 har opnået ret til
tilskud efter § 46 i lov om byfornyelse og boligforbedring,
bevarer retten hertil, uanset at bestemmelsen ophæves.
Stk. 5. Boligydelseslån, der er ydet i 1986 og tidligere skatteår,
forrentes fra 1. januar 1987 med en årlig rente, der ligger 11/2
pct. under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående
år.
Stk. 6. Bestemmelsen i ligningslovens § 17 A, stk. 3, som affattet
ved § 3, har virkning for renter fra og med 1. januar 1987 af de
nævnte lån.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Lovforslaget skal ses som et led i regeringens bestræbelser på at
nedsætte de offentlige udgifter. Dette søges opnået ved at søge at
ændre adfærden hos såvel boligstøttemodtagere som kommuner og
udlejere, herunder boligselskaber i deres egenskab af bygherrer,
således at der sker en opbremsning i udviklingen af udgifterne til
individuel boligstøtte.
For at sikre et rimeligt forhold mellem antallet af
husstandsmedlemmer og lejlighedens størrelse foreslås det, at der
indføres en arealnorm ved beregningen af boligstøtte til ansøgere,
der 1. januar 1987 eller senere bliver berettigede til
boligstøtte. Boligsudgiften ved beregningen af boligstøtte kan
herefter ikke medregnes fuldt ud, såfremt lejlighedens areal
overstiger 60 kvm bruttoetageareal for en person i husstanden samt
20 kvm pr. person herudover.
Med virkning fra 1. januar 1987 foreslås det at ophæve reglerne om
speciel boligstøtte til pensionister i kommunale
pensionistboliger, således at boligstøtte ved udlejning af disse
boliger efter 1. januar 1987 alene ydes efter reglerne i
forslagets kap. 4 a. Dette forslag vil give en administrativ
lettelse for kommunerne og skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om boliger for ældre og personer med
handicap.
Herudover foreslås ændringer i reglerne om sanerings- og
lovfornyelsesboligsikring og forbedringsboligsikring, og der
foreslås samtidig overført enkelte bestemmelser fra lov om
byfornyelse og boligforbedring.
I denne forbindelse foreslås blandt andet præciseret, at støtte efter
boligstøttelovens §§ 24 og 24 b fremover kun kan ydes til
husstande, der er omfattet af en godkendt saneringsplan, en
beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller en
beslutning efter lov om boligtilsyn.
Endvidere er der i forslaget medtaget en ændring af ligningsloven,
således at renter af boligydelseslån ikke kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Endelig foreslås en række ændringer, der hidrører fra dels ændringer
i pensionslovgivningen, dels de erfaringer, der er indhøstet
vedrørende administrationen af boligstøtteloven siden lovens
ikrafttræden den 1. januar 1983.
2. Økonomiske konsekvenser
Det offentliges udgifter til boligydelse og boligsikring skønnes at
udgøre ca. 3,5 mia kr. (januar 1985-prisniveau) i 1986, hvoraf ca.
2,5 mia kr. vedrører boligydelse og 1,0 mia kr. vedrører
boligsikring. Stigningen i de samlede udgifter til boligydelse
ventes i fast prisniveau at andrage ca. 10 pct. fra 1985 til 1986.
Staten afholder 40 pct. af udgifterne til boligsikring og 75 pct. af
udgifterne til boligydelse.
Den stærke stigning i udgifterne til individuel boligstøtte igennem
de senere år har været forårsaget af en relativ stærk stigende
husleje i den ældre del af boligmassen. Udviklingen synes således
i betydelig udstrækning at være resultatet af en stærkere vækst i
huslejen i forhold til indkomsterne. Herudover tyder foreliggende
oplysninger på, at det privatøkonomiske element ved fastlæggelsen
af boligforbruget er ved at svækkes. Såvel de boligsøgende som
udlejerne synes i stigende grad at indrette sig efter, at
omkostningerne ved en udvidelse af boligforbruget i stor
udstrækning dækkes af det offentlige gennem individuel
boligstøtte. Det er således karakteristisk, at boligforbruget -
målt i kvm pr. person - i den nyere del af byggeriet er fuldt på
højde med boligforbruget i den ældre del af boligmassen, på trods
af at huslejen pr. kvm i det nyere byggeri ligger væsentligt over
huslejen i den ældre del af boligmassen.
Med det stillede forslag (nr. 14) søges adfærden på boligmarkedet
påvirket, således at såvel boligtagere som udlejere (herunder
boligselskaber og kommuner) i højere grad end hidtil tager hensyn
til de privat- og samfundsøkonomiske aspekter ved den
boligsøgendes valg af boligforbrug. Ændringerne begrænses derfor
til husstande, der ikke modtager boligsikring resp. boligydelse
ved ændringernes ikrafttræden. Herved berøres primært husstande,
der står i en valgsituation på boligmarkedet.
Forslaget indebærer blandt andet indførelsen af en arealnorm pr.
person samtidig med, at den i § 19 indeholdte værelsesnorm
bortfalder.
Ved indførelsen af en arealnorm pr. person aftrappes støtten, når
boligens areal er større end et vist antal kvm pr. person. Lejen
ved beregning af boligstøtte kan herefter ikke medregnes fuldt ud,
når lejlighedens areal overstiger 60 kvm bruttoetageareal for en
person i husstanden, samt 20 kvm pr. person herudover. I
forlængelse af indførelsen af en arealnorm foreslås, at den
værelsesnorm, der er indeholdt i § 19, bortfalder. Det ventes, at
ca. halvdelen af de nye boligstøttemodtagere vil blive berørt af
arealnormen, mens værelsesnormen ville have berørt ca. 20 pct. af
de nye modtagere.
Forslagets virkninger for nytilkomne modtagere af boligstøtte
afhænger af husstandenes indkomst- og huslejeforhold, antallet af
medlemmer i husstanden, boligens bruttoetageareal samt hvorvidt
husstanden ville være blevet berørt af værelsesnormen.
Som eksempel kan nævnes en enlig pensionist uden børn med en
husstandsindkomst på 50.000 kr. og en årlig leje på 20.000 kr.
Boligen er en 2-værelses lejlighed på 65 kvm. Såfremt pensionisten
ikke modtager boligydelse ved ændringens ikrafttræden, vil
pensionisten årligt få 770 kr. mindre i boligydelse end en
pensionist, der har de samme indkomst- og huslejeforhold, men som
modtager boligydelse ved ændringens ikrafttræden.
Hvis det derimod forudsættes, at der er tale om en 3-værelses
lejlighed på 70 kvm, således at husstanden ville have fået
boligydelsen reduceret som følge af værelsesnormen i § 19,
bevirker forslaget, at husstandens boligydelse forøges med 1.070
kr.
Det er ved beregningerne af forslagets provenumæssige effekt
forudsat, at bruttoudskiftningen blandt boligydelsesmodtagere
udgør ca. 10 pct. og blandt boligsikringsmodtagere udgør ca. 30
pct. det første år og derefter faldende andele. Det er herudover
forudsat, at antallet af boligydelsesmodtagere stiger ca. 5 pct.
årligt, mens antallet af boligsikringsmodtagere årligt stiger ca.
15 pct.
På dette grundlag kan det groft skønnes, at forslaget vil medføre
nedenstående besparelser i I det ovennævnte skøn er der ikke taget
hensyn til den besparelse, der efterhånden opstår, når nytilkomne
boligydelsesmodtagere i flyttesituationen vælger en billigere
bolig end ellers. Hertil kan komme besparelser, såfremt de enkelte
husstande i større udstrækning end hidtil afpasser boligens
størrelse efter antallet af medlemmer i husstanden. Endelig kan
der opstå en besparelse, hvis lejlighedernes størrelse i
nybyggeriet i større udstrækning end hidtil indrettes efter
størrelsen af de husstande, der efterspørger lejlighederne. Det er
ikke muligt med nogen rimelig sikkerhed at skønne over den
provenumæssige effekt af disse adfærdsændringer.
Ved forslag nr. 3 udvides muligheden for at medregne børn over 18 år
ved beregning af boligstøtte, idet alle hjemmeboende børn mellem
18 år og 23 år efter forslaget skal kunne medregnes. På den anden
side vil det ikke længere være muligt at medregne hjemmeboende
børn over 23 år, selvom de på grund af sygdom, invaliditet eller
uddannelse ikke kan påtage sig normalt lønnet arbejde.
I forlængelse heraf foreslås det endvidere, at det bliver
obligatorisk for kommunerne at betragte et barn som logerende, når
dette giver husstanden en højere boligstøtte. Der foreligger ingen
systematiske opgørelser af, hvor mange kommuner, der hidtil har
benyttet muligheden for at betragte et barn som logerende.
Det kan med stor usikkerhed skønnes, at antallet af børn, der indgår
ved beregningen af individuel boligstøtte som følge af forslaget
øges med ca. 3.000, mens antallet af børn der betragtes som
logerende, skønnes at øges med ca. 2.000.
På baggrund heraf kan det groft skønnes, at de statslige og kommunale
merudgifter som følge af forslaget vil andrage nedenstående beløb:
For såvidt angår forslag nr. 40 og 41 om ophævelse af bestemmelserne
om kommunale pensionistboliger gælder, at pensionisten i en
kommunal pensionistbolig betaler enten 12 pct. af sin
husstandsindkomst i leje + de faktiske varmeudgifter, eller 15
pct. af husstandsindkomsten i de tilfælde, hvor kommunen betaler
varmeudgifterne. Ved normal boligydelse vil pensionister med en
husstandsindkomst på under 100.700 kr. i 1986 få boligydelse til
den del af huslejen, der overstiger 15 pct. af
husstandsindkomsten, med mindre maksimumbeløbet for udbetalt
støtte eller maksimumbeløbet for den årlige boligudgift er
overskredet. Pensionisten skal selv betale varmeudgiften.
I langt de fleste af tilskudssagerne vedrørende pensionistboliger
betaler kommunerne varmen, hvorfor forslaget i praksis vil
bevirke, at der ikke efter 1986 ydes boligydelse til
varmeudgifterne i pensionistboliger for pensionister, der ved
ændringens ikrafttræden ikke modtog boligydelse af denne karakter.
Det kan på denne baggrund groft skønnes, at forslaget indebærer
besparelser for det offentlige i størrelsesordenen 6 mill. kr. i
1987, 12 mill. kr. i 1988, 18 mill. kr. i 1989 og 22 mill. kr. i
1990, hvoraf de statslige besparelser udgør henholdsvis 3 mill.
kr. i 1987, 6 mill. kr. i 1988, 9 mill. kr. i 1989 og 11 mill. kr.
i 1990.
Det skal dog anføres, at besparelsen i et vist omfang vil blive
modsvaret af stigende udgifter til varmehjælp. Der findes dog et
maksimum for de statslige udgifter hertil.
I forslagets nr. 23 foreslås den årlige rente af boligydelse i form
af lån fastsat til 11/2 pct. under Nationalbankens diskonto den 1.
oktober det foregående år. Forslaget skønnes kun at have
ubetydelige udgiftsmæssige og refusionsmæssige konsekvenser.
Forslagets nr. 5 og 28 om forhøjelse af fradraget pr. barn i
husstanden fra det i loven fastsatte beløb på 7.000 kr. til 7.900
kr., hvis der i husstanden er 3 eller flere børn, samt det i
sammenhæng med disse forslag fremsatte forslag nr. 10 om
forhøjelse af procentsatsen ved beregning af grænsebeløbet på 2.
trin fra de nugældende 25 pct. til 26 pct., skønnes at være
udgiftsneutrale.
For forslagets nr. 15, 16 og 19-22 vedrørende sanerings-,
byfornyelses- og forbedringsboligsikring er de bevillingsmæssige
konsekvenser af meget lille størrelsesorden.
De refusionsmæssige konsekvenser af forslagets nr. 45 om nedsættelse
af statsrefusionen af boligydelsesudgifterne fra 75 pct. til 50
pct. kan opgøres på grundlag af de foreliggende skøn over
udgifterne til boligydelse, jfr. tabel 3..
De samlede bevillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget er i
oversigtsform angivet i bilag 1.
De refusionsmæssige besparelser for staten vil blive modsvaret af en
tilsvarende forøgelse af de kommunale udgifter. De årlige
refusionsmæssige konsekvenser vil ud fra totalbalanceprincippet
indgå i udmålingen af bloktilskud til kommunerne.
3. Administrative konsekvenser.
Forslaget om at indføre en arealnorm ved udmåling af individuel
boligstøtte bygger på, at oplysninger om bruttoetagearealet
stilles til rådighed fra bygnings- og boligregistret. Oplysninger
om bruttoetagearealet har for de enkelte lejemål været anvendt ved
beregning af afsætningsbeløb til vedligeholdelse m.v. for
udlejningsboliger (§ 18 b i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene og § 24 i lov om boligbyggeri). Oplysninger om
bruttoetagearealets størrelse vil derfor være såvel lejer som
udlejer bekendt. Det må dog nok påregnes, at der i en
overgangsperiode vil være et arbejde i kommunerne med at sikre at
oplysningerne om bruttoetagearealer er helt overensstemmende.
Boligministeriet arbejder i anden sammenhæng med at lette
kommunernes arbejde hermed.
For kommunerne vil forslaget om kommunale pensionistboliger betyde en
forenkling og dermed en besparelse i den kommunale administration,
såfremt pensionister i kommunale pensionistboliger overgår til det
almindelige boligstøttesystem. Kommunen anvender uforholdsmæssigt
meget tid på at administrere de kommunale pensionistboliger.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
§ 1 indeholder ændringer i lov om individuel boligstøtte.
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af vedtagelsen af lov om social pension.
Til nr. 2
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 3
Efter lov om individuel boligstøtte § 6, stk. 2, skal et barn være
under 18 år og bo i lejligheden for at kunne medregnes ved
beregningen af boligstøtte. Ældre børn kan dog medregnes, hvis de
på grund af sygdom, invaliditet eller uddannelse af varigere
karakter ikke kan påtage sig normal lønnet beskæftigelse. Det
betyder, at barnets indkomst indgår i husstandsindkomsten, men
denne reguleres med et fradrag for barn i husstanden og fradrag i
barnets indkomst.
Hvis et hjemmeboende barn har indkomster, kan kommunalbestyrelsen
beregne boligstøtten, som om barnet er logerende. I så fald skal
et værelse udgå ved beregningen af grænsebeløbet efter § 18, og
samtidig skal der fra boligudgiften trækkes et beløb for
ud/fremleje af værelset for hvert barn, der således betragtes som
logerende. En sådan ordning skal ophøre, når barnet fylder 25 år.
Boligministeriet er bekendt med, at kommunernes praksis med hensyn
til anvendelsen af den sidstnævnte regel varierer.
For at lette de økonomiske vilkår for familier med børn over 18 år,
som ikke er under uddannelse, men har ringe indkomster, f.eks. på
grund af arbejdsløshed, samt for at tilvejebringe en ensartet
behandling af børn og unge ved boligstøtteberegningen forslås det
derfor at hæve denne aldersgrænse fra de nugældende 18 år til og
med det fyldte 22. år. Indkomsten for børn under 23 år vil således
indgå i husstandsindkomsten, idet denne dog reguleres med fradrag
for barn i husstanden og fradrag i barns indkomst.
Familier med hjemmeboende børn med indkomster, der i væsentligere
omfang overstiger ovennævnte fradrag, f.eks. EFG-elevers
indkomster, vil imidlertid ofte opnå ret til en højere
boligstøtte, såfremt barnet betragtes som logerende, idet barnets
indkomster da ikke skal medregnes i husstandsindkomsten. I disse
situationer vil kommunalbestyrelsen efter forslaget have pligt til
at betragte barnet som logerende.
Til nr. 4 og 23
Ved lov nr. 646 af 19. december 1984 om ændring af lov om lån til
betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven blev
renten på lån, der ydes til betaling af ejendomsskatter, nedsat
fra 8 pct. til 11/2 pct. under Nationalbankens diskonto den 1.
oktober dets foregående år.
Efter lov om individuel boligstøtte forrentes boligydelseslån med en
årlig rente, der ligger 3 pct. over diskontoen den 1. oktober det
foregående år.
I forbindelse med regelsaneringsarbejdet har boligministeriet
tilkendegivet, at man ville harmonisere rentesatsen i lov om
individuel boligstøtte med rentesatsen i lov om lån til betaling
af ejendomsskatter, hvorfor det foreslås, at rentesatsen nedsættes
til 11/2 pct. under Nationalbankens diskonto på samme tidspunkt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det i § 3 fremsatte forslag til
ændring af ligningsloven, hvorefter renter af lån ydet i medfør af
lov om individuel boligstøtte ikke kan fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Denne ændring indebærer i relation til opgørelsen af
husstandsindkomsten efter lovens § 7, at tilskrevne renter på
boligydelseslån herefter ikke tillægges husstandsindkomsten,
hvorfor § 7, stk. 3, i loven foreslås ophævet.
Til nr. 5, 10 og 28
Efter de nugældende regler i boligstøtteloven reguleres
husstandsindkomsten med et fradrag for hvert barn i husstanden.
Beløbet, der i loven er fastsat til 7.000 kr., udgør i 1986 9.400
kr. for boligsikring og 9.700 kr. for boligydelse.
For at tilgodese familier med mere end to børn foreslås at forhøje
fradraget pr. barn i husstanden, hvis der i husstanden er 3 eller
flere børn, til 7.900 kr., hvilket i 1986 svarer til 10.600 kr.
for boligsikring og 10.900 kr. for boligydelse.
For at undgå, at denne ordning medfører forøgede udgifter for det
offentlige til boligstøtte, foreslås det samtidig, at
procentsatsen ved beregning af grænsebeløbet på 2. trin hæves fra
de nugældende 25 pct. til 26 pct.
Til nr. 6, 44 og 46
Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag
til lov om boliger for ældre og personer med handicap, hvor der
åbnes mulighed for, at en ældrebolig kan bestå dels af en
selvstændig lejlighed, dels af et til samtlige boliger knyttet
fællesboligareal.
Det foreslås derfor, at der også kan ydes boligstøtte til den del af
en lejligheds areal, der udgøres af fællesboligareal. Samtidig
foreslås, at denne mulighed for at yde boligstøtte til
fællesboligarealer kommer til at omfatte alle selvstændige
beboelseslejligheder.
Endvidere foreslås, at der gives boligministeren adgang til at
fastsætte regler for, hvilke former for fællesarealer, der kan
medregnes ved opgørelsen af boligens areal.
Da der har været rejst tvivl om, hvorledes begrebet
»bruttoetageareal« skal forstås i boligstøtteloven, foreslås det,
at boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregning
af boligers bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven.
Til nr. 7
Efter § 11, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte forhøjes lejen
ved beregningen af boligstøtte med 10 pct., såfremt lejeren har
pligt til at istandsætte det lejede med tapet, hvidtning og
maling. Påhviler denne pligt kun delvis lejeren, forhøjes kun med
5 pct.
Ved lov nr. 705 af 22. december 1982 om ændring af lov om
boligbyggeri blev der med virkning fra den 1. januar 1984 indført
nye regler for vedligeholdelse og istandsættelse af almennyttige
boliger. Modellerne benævntes A og B, hvoraf A-modellen efter sit
indhold går ud på, at de enkelte afdelinger gradvist overtager
lejerens istandsættelsesforpligtelse ved fraflytning. Model B
bygger derimod på et system med vedligeholdelseskonto til
finansiering af løbende indvendig vedligeholdelse af hver
lejlighed.
I bemærkningerne til lovforslaget blev der redegjort for, hvorledes
valget af model A ville påvirke den fremtidige beregning af
individuel boligstøtte. Valg af model A vil således indebære
opbygning af en såkaldt »fraflytningsfond«, hvortil der vil kunne
ydes individuel boligstøtte. Lejen vil i konsekvens heraf ved
beregning af boligstøtte kun kunne forhøjes med 5 pct.
Ved valg af model B var forhøjelse af lejen i medfør af § 11, stk. 3,
ikke aktuel, da dette alene sker, såfremt lejeren har pligten til
at vedligeholde lejligheden med maling, hvidtning og tapet.
Beregningen af individuel boligstøtte er på denne baggrund med
virkning fra 1. januar 1984 sket i overensstemmelse hermed. Det
findes imidlertid hensigtsmæssigt at præcisere i loven, med
hvilken procentsats lejen skal forhøjes ved beregningen af
individuel boligstøtte. Den allerede gældende sats på 5 pct.
foreslås opretholdt.
Til nr. 8 og 29
Efter lejelovens regler kan en udlejer, der leverer varme og varmt
vand, kræve sine udgifter til lejernes forbrug dækket. Selve
brændselsudgiften kan udlejeren få dækket via varmeregnskabet,
mens den del af opvarmningsudgiften, der ikke vedrører brændsel,
kan opkræves som en del af lejen.
Såfremt leverancen sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der
ikke særskilt opgør brændselsudgiften, skal udlejeren dog medtage
samtlige udgifter i varmeregnskabet.
Efter boligstøttelovens § 11, stk. 4, forhøjes den leje, hvoraf
boligstøtte beregnes, med 5 pct., såfremt lejligheden udelukkende
opvarmes med el eller gas, eller lejligheden opvarmes fra et
fjernvarmeværk, og lejeren udover lejen betaler den fulde udgift
hertil.
§ 11, stk. 4, vedrører således kun den gruppe lejere, der ikke via
lejen betaler en del af varmeudgiften, og indebærer i nyere og
dyrere boligbyggeri, der typisk har en rimelig isoleringsstandard,
at lejerne får et nominelt større tillæg til lejen ved beregning
af boligstøtte end de lejere, der har en lavere boligudgift, men
en relativt højere udgift til opvarmning på grund af dårlig
isoleringsstandard.
For ikke at behandle disse grupper af lejere forskelligt foreslås, at
der gives et fast tillæg på 9 kr. pr. kvm bruttoetageareal i
prisniveau januar 1980. Beløbet reguleres hvert år efter
reguleringspristallet, idet der dog sker afrunding til nærmeste
ørebeløb, der er deleligt med 25. Beløbet svarer i 1986 til 12,50
kr. for boligydelsesmodtagere og 12 kr. for
boligsikringsmodtagere.
Et tillæg i denne størrelsesorden medfører ikke forøgede udgifter til
boligstøtte, idet udgifterne hertil svarer til de samlede
procenttillæg, der efter den gældende lov tillægges lejen ved
beregning af boligstøtte. Således vil et fast tillæg på 12 kr. pr.
kvm bruttoetageareal svare til det procentvise tillæg til lejen
for en lejlighed på 100 kvm med en årsleje på 24.000 kr.
Driftsudgifterne ved levering af varme, som tillægget skal
kompensere, varierer meget, men svarer til den skønnede rimelige
driftsudgift.
Til nr. 9
Forslaget, der skal ses i sammenhæng med nr. 14, tilsigter at
præcisere, hvilke boligstøtteansøgere, der er berettigede til
efter udgangen af 1986 at få beregnet boligstøtte efter lovens
kapitel 4.
Det foreslås således, at ansøgere, der ved udgangen af 1986
berettiget oppebærer boligsikring eller boligydelse, fortsat skal
have beregnet boligstøtte efter de hidtil gældende regler.
Tilsvarende gælder disse ansøgeres ægtefæller samt personer, som
de har haft husstandsfællesskab med i de sidste 5 år.
Retten til at få beregnet boligstøtte efter de hidtil gældende regler
bortfalder for de ovenfor nævnte grupper, såfremt
boligstøtteansøgeren mister sin ret til at modtage boligstøtte pr.
1. januar 1987 eller senere, eller hvis ansøgeren overgår fra
boligsikring til boligydelse eller omvendt efter udgangen af 1986.
Til nr. 11
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 12
Efter den indtil 1. januar 1984 gældende lov om pension til enker
m.fl. blev en enke, der opfyldte lovens betingelser, berettiget
til pension fra ægtefællens dødsfald, såfremt ansøgningen var
indgivet inden 1 måned efter dødsfaldet.
Denne lov blev ophævet som konsekvens af vedtagelsen af
førtidspensionslovgivningen. En enke, der ikke er fyldt 67 år, er
herefter kun berettiget til pension, hvis hun opfylder
betingelserne for at få førtidspension, og i så fald først fra den
1. i måneden efter, at hun har indgivet ansøgning.
Efter hidtidig praksis er det anset for en tilstrækkelig betingelse
for at anvende bestemmelsen i boligstøttelovens § 20, at den
efterlevende bliver pensionist i kraft af pensionistægtefællens
dødsfald.
Forslaget tilsigter at ligestille enker, der opnår ret til social
pension inden 3 måneder efter pensionistægtefællens dødsfald, med
enker, der allerede på dødsfaldstidspunktet har ret til social
pension.
Til nr. 13
Forslaget skal ses i sammenhæng med nr. 45, hvorefter der ikke af
staten ydes refusion for den forhøjelse af boligstøtten, der sker
i medfør af § 22, stk. 2. Det findes derfor rimeligt at gøre
kommunalbestyrelsens afgørelse endelig, da det således er kommunen
selv, der skal afholde udgifterne til forhøjelsen af boligstøtten.
Til nr. 14
Med henblik på at afdæmpe stigningen i boligforbruget indfører
forslaget for nye boligstøttemodtagere en arealnorm i stedet for
den værelsesnorm, der er indholdt i lovens § 19.
På grundlag af den foreliggende statistik vedrørende arealforbruget
pr. person foreslås, at udgiften for 60 kvm bruttoetageareal for
en person samt 20 kvm for hver person herudover i husstanden
medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den boligstøtteberettigende
boligudgift.
Såfremt boligens areal overstiger denne norm, medregnes boligudgiften
for indtil 20 kvm bruttoetageareal herudover med 50 pct. og for
arealer herudover med 25 pct.
En husstand bestående af 2 voksne og 2 børn vil således ikke blive
berørt af arealnormen, medmindre boligens bruttoetageareal
overstiger 120 kvm.
Lovens regler om opgørelse af boligudgiften ved fremleje, udleje
eller erhvervsmæssig anvendelse af en del af boligen finder
tilsvarende anvendelse, ligesom adgangen til at forhøje det areal,
der benyttes ved boligstøtteberegningen, såfremt nogen af
husstandsmedlemmerne er bevægelseshæmmede, og boligen er egnet
herfor, også er medtaget i forslaget.
Lovens almindelige maksima for boligudgiften og boligstøtte gælder
også.
Endelig sikrer forslaget, at en pensionist ikke får ændret
boligudgiftsberegningen som følge af ægtefællens eller samleverens
død eller optagelse på institution.
Til nr. 15 og 16
Forslaget præciserer, at der tidligst kan bevilges
saneringsboligsikring, når der foreligger en godkendt
saneringsplan, og at en lejer ikke er berettiget til boligsikring
efter denne bestemmelse til en lejlighed, som husstanden flytter
til efter 2 år efter første anvisning af en erstatningsbolig.
Efter den gældende lovs § 24 nedsættes boligsikringen hvert år med 10
pct. respektive 20 pct., afhængigt af om forskellen mellem lejen i
den hidtidige bolig og lejen i erstatningsboligen på
indflytningstidspunktet overstiger 1/4 af husstandsindkomsten.
Boligsikringen beregnes på grundlag af forskellen mellem hidtidig
leje og den til enhver tid værende leje. Dette gælder også,
såfremt saneringen eller byfornyelsen gennemføres etapevis, idet
fremtidige lejestigninger i dette tilfælde må fordeles ved
beregningen af de to eller flere boligsikringsydelser, der
aftrappes uafhængigt af hinanden.
Flere kommuner har givet udtryk for, at en sådan ordning er vanskelig
at administrere.
Det foreslås derfor, at der i de tilfælde, hvor der skal ske samtidig
aftrapning af to eller flere sanerings- eller
byfornyelsesboligsikringsydelser, foretages en »fastfrysning« af
de ydelser, hvor aftrapningen allerede er påbegyndt, idet der sker
en beregning af, hvad ydelsen vil udgøre i resten af
aftrapningsperioden, når lejen på »fastfrysningstidspunktet«
lægges til grund. Fremtidige lejestigninger henføres således kun
til den seneste boligsikringsydelse og indgår kun i aftrapningen
af denne ydelse. Den samlede boligsikring kommer herefter til at
bestå af den nye sanerings- eller byfornyelsesboligsikring plus
det beløb, der på »fastfrysningstidspunktet« er beregnet for hvert
enkelt år, og som vedrører de tidligere lejeforhøjelser. Samtidig
foreslås, at der for sanerings- og byfornyelsesboligsikring, som
en lejer bliver berettiget til den 1. januar 1987 eller senere,
kun kan ske nedsættelse af ydelsen med 20 pct. hvert år.
Efter den indtil 1. januar 1983 gældende bestemmelse i
boligsikringsloven blev der foretaget fradrag for overskydende
værelser, såfremt der skete anvisning i en lejlighed med mere end
et værelse mere end antallet af hustandsmedlemmer. Med
boligstøttelovens vedtagelse ændredes denne bestemmelse, således
at der kun foretages fradrag for overskydende værelser, såfremt
husstanden anvises i en større lejlighed, og der i lejligheden er
mere end et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer. I
overensstemmelse med arealnormens indførelse, jf. forslagets nr.
14, foreslås, at arealnormen også anvendes, ved beregning af
sanerings- og byfornyelsesboligsikring.
Den gældende regel om, at en lejer ikke kan kræve boligsikring efter
§ 24, når der kan opnås en tilsvarende eller større støtte efter
de almindelige regler, fortolkes i øjeblikket efter aftale med
Kommunernes Landsforening således, at når en lejer har ansøgt om
boligsikring efter § 24, og der kan opnås en tilsvarende eller
større ydelse efter de almindelige boligstøtteregler, skal der
gives lejeren adgang til at vælge, hvilken ydelse der ønskes.
Dette åbner mulighed for, at lejeren kan vælge den
indkomstuafhængige sanerings- eller byfornyelsesboligsikring,
selvom den almindelige indkomstafhængige boligstøtte er størst,
f.eks. i tilfælde, hvor lejeren har en forventning om, at
husstandsindkomsten på længere sigt vil blive så høj, at den
indkomstafhængige boligstøtte vil blive mindre end sanerings-
eller byfornyelsesboligsikringen.
Til nr. 17
Bestemmelsen svarer til § 46 i lov om byfornyelse og boligforbedring
og foreslås overført til lov om individuel boligstøtte under
hensyn til ligheden mellem ydelserne.
Det foreslås, at den ansøger, der har søgt om boligstøtte efter denne
bestemmelse, skal have mulighed for at vælge mellem denne støtte,
der er uafhængig af husstandens indkomstforhold, og den
almindelige, indkomstafhængige boligstøtte efter kap. 4 a svarende
til, hvad der foreslås for andre ydelser efter kap. 5.
Til nr. 18
Bestemmelsen svarer til § 60 b i lov om byfornyelse og
boligforbedring og foreslås overført til lov om individuel
boligstøtte. Det foreslås dog, at bestemmelsen om forrentning af
for meget udbetalt boligsikring udgår, da tilbagebetaling af
boligstøtte i form af tilskud iøvrigt ikke forrentes.
Til nr. 19-22
Forslaget præciserer, at alle forbedringer, også gårdrydning og
overgang til kollektiv varmeforsyning, efter lejelovens kap. X i
overensstemmelse med hidtidig administration af ordningen kan
danne grundlag for forbedringsboligsikring.
Det foreslås, at arealnormen i § 23 c finder anvendelse ved opgørelse
af boligudgiften, således at der kun kan beregnes
forbedringsboligsikring på grundlag af den fulde
forbedringsforhøjelse pr. kvm for de første 60 kvm
bruttoetageareal for en person i husstanden og 20 kvm pr. person
herudover samt en procentdel af kvm-lejen for areal herudover.
Ligeledes foreslås, at forbedringsboligsikringen nedsættes på samme
måde som sanerings- og byfornyelsesboligsikring, det vil sige, at
ydelsen aftrappes over 5 år.
Endvidere foreslås, at kommunalbestyrelsen skal give
boligsikringsmodtageren mulighed for at vælge mellem
forbedringsboligsikring og den almindelige, indkomstafhængige
boligsikring eller boligydelse, og at kommunalbestyrelsen skal
vejlede modtageren om konsekvenserne af valget af den ene ydelse
fremfor den anden.
Til nr. 24 og 26
Efter den hidtil gældende praksis, der er beskrevt i pkt. 11.1 i
boligstyrelsens cirkulære af 30. august 1982 om individuel
boligstøtte, har der kunnet gives tilladelse til, at et
skadesløsbrev til sikkerhed for et boligydelseslån kunne rykke
tilbage for senere optagelse af et realkreditlån, såfremt
skadesløsbrevet efter rykning havde sikkerhed inden for det beløb,
hvortil vurderingsrådet havde ansat ejendommen til ejendomsværdi,
inden omregning til kontantværdi efter § 6 A i lov om vurdering af
landets faste ejendomme.
Den i 1984 vedtagne ændring af lov om vurdering af landets faste
ejendomme medfører, at der med virkning fra 1. januar 1986 kun
foretages kontantvurdering af faste ejendomme.
Hensigten med forslaget er at fastsætte objektive kriterier for, i
hvilket omfang rykning kan finde sted.
Endvidere foreslås § 32 udvidet, således at også ejerpantebreve kan
tjene til sikkerhed for tilbagebetaling af boligydelseslån.
Til nr. 25
Efter den gældende lov har kommunalbestyrelsen - forudsat
betingelserne for at yde lån i øvrigt er opfyldt - ikke mulighed
for at afslå at yde lån til en pensionist, der tidligere har
modtaget boligydelseslån, der ikke er tilbagebetalt.
For at forhindre misbrug foreslås det derfor, at kommunen får
mulighed for at afslå at udbetale den del af den beregnede
boligydelse, der ydes som lån, såfremt pensionisten ikke har
afviklet forfalden gæld ifølge tidligere boligydelseslån, herunder
specielt lån til en anden ejendom.
Til nr. 27
Bestemmelsen foreslås udvidet, således at også pensionistens udtræden
af husstanden medfører, at lånebeløbet med påløbne renter
forfalder til betaling, idet det alene er pensionistens
tilstedeværelse, der har muliggjort långivningen.
Det foreslås, at lånebeløbet med påløbne renter først skal forfalde
ved ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, dersom
ejendommen eller andelsbeviset ejes af enten en ægtefælle eller et
husstandsmedlem, som pensionisten i de sidste 5 år har haft
husstandsfællesskab med, og pensionisten enten dør eller optages
på plejehjem m.v.
Samtidig foreslås det, at lånet fortsat ikke forfalder i de i stk. 3
nævnte tilfælde.
Til nr. 30
Forslaget er en konsekvens af de i 1983 og 1984 vedtagne ændringer i
pensionslovgivningen.
Til nr. 31
Efter den gældende lov har kommunalbestyrelsen ved fremsættelse af et
krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte adgang
til at rejse kravet, såfremt den faktiske husstandsindkomst
overstiger beregningsgrundlaget. Loven åbner således mulighed for,
at der rejses et tilbagebetalingskrav, selv hvor den faktiske
husstandsindkomst kun overstiger det anvendte beregningsgrundlag
med et mindre beløb.
Efter den hidtil gældende praksis, der er beskrevet i cirkulære af
30. august 1982 om individuel boligstøtte, og som hviler på en
aftale med Kommunernes Landsforening, har tilbagebetalingskrav dog
alene været rejst i det omfang, den faktiske indkomst oversteg den
oprindeligt benyttede husstandsindkomst med en vis procentsats og
et bestemt beløb. Er boligstøtten beregnet på grundlag af lovens
hovedregel i § 7, stk. 2-7, har en omberegning alene fundet sted,
når den faktiske husstandsindkomst oversteg dette
beregningsgrundlag med mindst 25 pct. og mindst 15.000 kr. Er
boligstøtten ydet i forhold til en forventet fremtidig indkomst,
er boligstøtten blevet omberegnet, når den faktiske
husstandsindkomst har oversteget beregningsgrundlaget med mindst
10.000 kr.
Det foreslås nu fastsat i loven, at den faktiske husstandsindkomst
skal overskride husstandsindkomsten opgjort efter lovens
hovedregel med mindst 20.000 kr. i modsætning til de efter den
hidtidige praksis gældende 15.000 kr., for at der skal ske
regulering, men at procentsatsen opretholdes. Den hidtidige
praksis vedrørende omberegning, når boligstøtten har været
beregnet på grundlag af den forventede fremtidige indkomst,
foreslås dog fastsat i loven uden ændringer.
Forslaget indebærer, at en stigning i husstandsindkomsten inden for
disse beløbsgrænser ikke vil afføde et tilbagebetalingskrav,
medmindre ansøgeren har oppebåret boligstøtte mod bedre vidende.
Det vil ligeledes være muligt at undgå et krav om tilbagebetaling,
såfremt modtagerne har givet kommunalbestyrelsen meddelelse om
stigninger i husstandsindkomsten ud over de tidligere nævnte
indkomstgrænser. Forslaget indebærer således, at en
boligstøttemodtager, der på ansøgningstidspunktet har afgivet
korrekte oplysninger om husstandens indkomstforhold, alene skal
tilbagebetale for meget udbetalt boligstøtte, såfremt der ikke
senere er givet kommunalbestyrelsen meddelelse om de nævnte
indkomststigninger. Boligministeriet vil i forbindelse med
ændringen af loven henstille til kommunerne, at der ved
boligstøttemodtagerens henvendelse gøres notat om, at oplysning om
ændrede indkomstforhold er meddelt. Ansøgeren må således, for ikke
at blive mødt med et krav om tilbagebetaling, underrette
kommunalbestyrelsen om alle ændringer i husstandsindkomsten af
betydning for boligstøtteberegningen, uanset om indkomstfremgangen
måtte skyldes ansøgerens eller øvrige husstandsmedlemmers
indkomstforhold.
For pligten til at oplyse om andre forhold, der kan medføre
nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, foreslås de gældende
regler for fremsættelse af tilbagebetalingskrav opretholdt. Dette
indebærer for tilbagebetalingskrav, der ikke skyldes en stigning i
husstandsindkomsten, at de alene kan fremsættes, såfremt
boligstøttemodtageren har svigtet sin oplysningspligt eller mod
bedre vidende uberettiget har oppebåret boligstøtte.
Til nr. 32
Der har for kommunerne vist sig stigende vanskeligheder ved at
indkræve forfalden gæld vedrørende boligydelseslån og
beboerindskudslån. Det foreslås derfor, at der åbnes adgang til at
foretage modregning for såvel krav på tilbagebetaling af for meget
udbetalt boligstøtte som for tilbagebetalingskrav vedrørende
forfaldne boligydelseslån og beboerindskudslån i fremtidig
boligsikring og boligydelse. Samtidig præciseres det, at der ikke
kan modregnes i fremtidige beboerindskudslån.
Til nr. 33 og 34
Ændringerne er en følge af de i 1984 gennemførte ændringer i
pensionslovgivningen.
Til nr. 35
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 36
Det foreslås, at der ligeledes kan ydes lån til betaling af
beboerindskud til lejligheder, der opføres eller indrettes i
eksisterende bygninger i henhold til lov om boliger for ældre og
personer med handicap, efter bestemmelserne i §§ 48-49.
Til nr. 37
Ændringen er en konsekvens af vedtagelsen af lov om social pension.
Til nr. 38
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 39
Bestemmelsen svarer til § 45, stk. 2, 3 og 5, i lov om byfornyelse og
boligforbedring og foreslås overført til lov om individuel
boligstøtte. Samtidig foreslås, at støtten kun kan ydes som lån,
henholdsvis garanti for lån, og at det sker efter samme regler,
som kommunalbestyrelsen kan yde lån til betaling af beboerindskud
i almennyttigt boligbyggeri i de tilfælde, hvor kommunen ikke
efter §§ 48-49 har pligt dertil. Kommunalbestyrelsen kan nægte at
yde lån, såfremt tidligere lån efter boligstøtteloven og efter den
indtil 1. januar 1987 gældende § 45, stk. 2, i byfornyelsesloven
ikke er tilbagebetalt.
Til nr. 40 og 41
Som led i regeringens gennemførelse af en
ældreboligfinansieringsreform harmoniseres finansieringsreglerne
for alle ældreboligformer (plejehjem, beskyttede boliger, lette
kollektivboliger og kommunale pensionistboliger). Man kan herefter
nøjes med et ældreboligbegreb.
Derfor ophæves begrebet »kommunal pensionistbolig«.
For de pensionister, som allerede bebor en kommunal pensionistbolig,
opretholdes de hidtidige udlejede kommunale pensionistboliger i
det eksisterende system, men ved genudlejning efter 1. januar 1987
kan der ikke gives boligydelse efter de specielle regler i lovens
kapitel 12 om kommunale pensionistboliger. Disse boliger må
således udlejes på almindelige vilkår med en dertil knyttet ret
til boligstøtte efter lovens kapitel 4 a, såfremt de almindelige
betingelser herfor er opfyldt.
Til nr. 42
Det foreslås med bestemmelsen at give boligministeren adgang til at
fastsætte regler om behandlingen af klagesager. Baggrunden er et
ønske om at åbne mulighed for at henstille til kommunerne, at der
gennemføres en remonstrationsordning, hvorefter 1. instansen efter
modtagelsen af en klagesag foretager en vurdering af, om der er
grundlag for at imødekomme klageren fuldt ud, eller om klagen skal
sendes til ankemyndigheden med en udtalelse om begrundelsen for
afgørelsen. 1. instansen bør foretage denne vurdering, således at
sagen fra 1. instansens side ekspederes hurtigst muligt og i
almindelighed inden for en frist af 4 uger. Er det som følge af
klagens indhold tvivlsomt, om en ny afgørelse imødekommer klageren
fuldt ud, vil klageren sammen med den nye afgørelse blive
orienteret om, at han kan rette henvendelse til 1. instansen med
henblik på, at sagen indbringes for klageinstansen.
Det kan i den sammenhæng nævnes, at ordningen i nogen grad svarer
til, hvad der allerede kendes fra magistratskommunerne med
områdekontorer. Forslaget medfører, at 1. instansens
klagevejledning bør indeholde en opfordring til, at eventuelle
klager indgives til 1. instansen. Den foreslåede bestemmelse
svarer til, hvad der gælder efter bl.a. lov om social bistand og
lov om social pension, og er medtaget ud fra ønsket om at skabe
ensartede retningslinier for behandlingen af klagesager, der
indbringes for amtsankenævnet.
Til nr. 43
Forslaget medfører, at klagesager om boligydelse, der vedrører
perioden før 1. januar 1983, og hvor afgørelse er truffet enten af
et amtsankenævn, Frederiksberg eller Københavns kommune, kan
indbringes for boligministeren i stedet for den sociale
ankestyrelse.
Til nr. 45
Forslaget om at nedsætte statsrefusionen af boligydelsesudgifterne
fra 75 pct. til 50 pct. er et led i regeringens bestræbelser for
at omlægge de hidtidige refusionsordninger til generelle tilskud.
Forslaget skal således også ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om boliger for ældre og personer med
handicap, hvori bl.a. foreslås, at der åbnes adgang til at yde
indekslån til delvis finansiering af ældreboliger. Samtidig
bortfalder kvotestyringen af de hidtidige lette kollektivboliger,
og det bliver den enkelte kommune, som ud fra en vurdering af
behov og ressourcer skal bestemme, hvor stort et omfang
ældreboligbyggeriet skal have.
Den ændrede refusionsordning forventes i 1987 at medføre besparelser
for staten på 690 mill. kr. (prisniveau 1985), mens
bloktilskuddene forventes forøget tilsvarende.
Kommunalbestyrelsen har efter lovens § 22, stk. 2, mulighed for at
yde boligstøtte ud over det maksimum, der er fastsat i lovens §
22, stk. 1, såfremt kommunalbestyrelsen skønner, at der foreligger
særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere boligstøtte. Da
det er kommunen, der efter forslagets nr. 13 endeligt afgør, om
boligstøtten skal udbetales med et højere beløb end lovens
maksimum, foreslås det, at kommunen selv må afholde de hermed
forbundne udgifter.
Forslagets bestemmelse vedrørende refusion af tilskud ydet i medfør
af § 24 b foreslås overført fra § 46, stk. 7, i lov om byfornyelse
og boligforbedring.
Til § 2
§ 2 indeholder ændringer i lov om byfornyelse og boligforbedring.
Til nr. 1
Ifølge saneringslovens § 9 kan en saneringsplan vedtages såvel af
kommunalbestyrelsen som af et godkendt saneringselskab, og som
fælles betegnelse anvendes udtrykket »den sanerende«.
Beslutninger om byfornyelse og boligforbedring kan ifølge
byfornyelsesloven alene træffes af kommunalbestyrelsen. Det
foreslås, at bestemmelsen ændres, således at lejere ved sanering
kan rette eventuelle erstatningskrav imod den sanerende.
Til nr. 2
Forslaget præciserer, fra hvilket tidspunkt godtgørelsen tidligst kan
ydes.
Til nr. 3
Ved den seneste ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring, lov
nr. 246 af 6. juni 1985, blev der i forbindelse med ophævelse af
saneringslovens regler på dette område indført regler i
byfornyelsesloven, hvorefter et saneringsselskabs afgørelse om
godtgørelse efter § 40, stk. 1-3, kan indbringes for
kommunalbestyrelsen.
I overensstemmelse med reglerne om anke i lov om individuel
boligstøtte foreslås en ankefrist, hvorefter et saneringsselskabs
afgørelse kan indbringes for kommunalbestyrelsen senest 4 uger
efter, at lejeren eller andelshaveren har fået meddelelse om
afgørelsen.
Til nr. 4
Ændringen er redaktionel. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 5
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 6 og 7
Bestemmelsen foreslås ophævet og overført til lov om individuel
boligstøtte. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 39.
Til nr. 8 og 9
Bestemmelserne foreslås ophævet og overført til lov om individuel
boligstøtte. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17 og
18.
Til nr. 10
Ændringen er redaktionel.
Til § 3
§ 3 indeholder ændringer i ligningsloven.
Forslaget skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 23, hvorefter
rentesatsen på boligydelseslån nedsættes fra Nationalbankens
diskonto den 1. oktober det foregående år plus 3 pct. til 11/2
pct. under Nationalbankens diskonto på samme tidspunkt.
Det foreslås derfor, at renter af boligydelseslån fra forslagets
ikrafttræden ikke længere skal kunne fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Til § 4
§ 4 indeholder bestemmelser om lovens ikrafttræden.
Forslagets § 1, nr. 16, vedrører kun sanerings- og
byfornyelsesboligsikring, som en lejer bliver berettiget til 1.
januar 1987 eller senere, og kun i de tilfælde, hvor lejeren fra
denne dato eller senere bliver berettiget til 2 eller flere af
disse ydelser.
De sanerings- og byfornyelsesboligsikringsydelser, som lejeren er
blevet berettiget til i medfør af den indtil 1. januar 1987
gældende lovs § 24, foreslås aftrappet på samme måde, idet lejeren
dog bevarer retten til at få aftrappet ydelsen over 10 år, såfremt
han efter den hidtil gældende lovs § 24, stk. 5, var berettiget
hertil.
Det er i overgangsbestemmelsen præciseret, at rentesatsen for
boligydelseslån også nedsættes fra 1. januar 1987 for lån ydet i
perioden 1. januar 1979, hvor lov om boligydelse til pensionister
trådte i kraft, til udgangen af 1986. Renter af den boligydelse i
form af lån, der er udbetalt i perioden 1. januar 1979 til
udgangen af 1986, kan fra 1. januar 1987 ej heller fradrages ved
indkomstopgørelsen.
Bilag 1
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 44 af 28.
januar 1983, som ændret ved § 3 i lov nr. 612 af 21. december
1983, lov nr. 242 af 23. maj 1984 og lov nr. 578 af 19. december
1985, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, udgår: »eller modtager invaliditetsydelse«.
--/
§ 2. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager eller får forskud på social pension eller modtager invaliditetsydelse, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov.
/--
2. I § 4, stk. 3, udgår »for visse parcel- og rækkehuse«, og i stedet
indsættes: »og om ændring af ligningsloven.«.
--/
§ 4. - -
Stk. 3. En pensionist, der optager lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse, kan ikke samtidig modtage boligydelse til boligen. Pensionisten kan tidligst opnå ret til boligydelse med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget, medmindre lånet er indfriet.
/--
3. § 6, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af
boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden.
Stk. 3. Såfremt et barn under 23 år har indtægter, skal
kommunalbestyrelsen beregne boligstøtte, som om barnet er
logerende, jfr. § 9, dersom dette medfører en højere
boligstøtte.«.
--/
§ 6.
Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtten, skal det være under 18 år og bo i lejligheden. Ældre børn kan medregnes, hvis de på grund af sygdom, invaliditet eller uddannelse af varigere karakter ikke kan påtage sig normal lønnet beskæftigelse.
Stk. 3. Såfremt et barn under 25 år har indtægter, kan kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er logerende, jfr. § 9.
/--
4. § 7, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.
--/
§ 7. - -
Stk. 3. I socialindkomsten for pensionister tillægges tilskrevne renter på lån efter denne lov. Tilskrevne renter på lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter og ændring af ligningsloven tillægges indtil udgangen af 1984. - -
/--
5. § 7, stk. 6, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Indkomsten efter stk. 2-4 nedsættes for husstande med 1
eller 2 børn med 7.000 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert
barn. For husstande med 3 eller flere børn nedsættes indkomsten
efter stk. 2-4 med 7.900 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert
barn.«.
--/
§ 7. - - -
Stk. 6. Den efter stk. 2-5 beregnede indkomst nedsættes med 7.000 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.
/--
6. § 11, stk. 1, affattes således:
»§ 11. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til
grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal,
fællesboligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige
udenomsrum.«.
--/
§ 11. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for boligarealet med tilhørende sædvanlige udenomsrum. - -
/--
7. I § 11, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:
»Påhviler vedligeholdelsespligten kun delvis lejeren i medfør af §
10, stk. 3, i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen
med 5 pct.«.
--/
§ 11. - -
Stk. 3. Har lejeren pligt til at istandsætte det lejede med tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 10 pct. Påhviler pligten kun delvis lejeren, forhøjes dog kun med 5 pct. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 10 og 5 pct.
/--
8. § 11, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller
opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og
betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes
lejen ved opgørelse af boligudgiften med 9 kr. pr. kvm
bruttoetageareal., jfr. § 34, stk. 3.«.
--/
§ 11.
Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes lejligheden fra et fjernvarmeværk, og betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes den leje, hvoraf boligstøtte beregnes, med 5 pct.
/--
9. Efter § 17 indsættes i kapitel 4:
»§ 17 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse ved beregning af
boligstøtte til ansøgere, der ved udgangen af 1986 oppebærer
boligstøtte, til ansøgernes ægtefæller samt til personer, med hvem
ansøgerne har haft husstandsfællesskab i de sidste 5 år. 1. pkt.
finder ikke anvendelse,
1) hvis ansøgeren har mistet retten til boligstøtte efter udgangen af
1986, eller
2) hvis ansøgeren efter udgangen af 1986 overgår fra boligsikring til
boligydelse eller omvendt.«.
10. I § 18, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4« og »25 pct.« til:
»26 pct.«.
--/
§ 18. Det beløb, som ansøgeren selv skal betale af sin boligudgift, grænsebeløbet, udgør 15 pct. af husstandsindkomsten op til en indkomstgrænse på 45.200 kr., jfr. § 34, stk. 3, og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 4.100 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 4. - -
/--
11. § 18, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Boligsikringen udbetales med 75 pct. af det beløb, hvormed
den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet.«.
--/
§ 18. -
Stk. 3. Boligsikringen kan ikke overstige 3/4 af forskellen mellem lejen og grænsebeløbet efter stk. 1.
/--
12. I § 20 indsættes efter stk. 2:
»Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en
efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension, inden
3 måneder efter ægtefællens død.«.
13. I § 22, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. er endelig.«.
--/
§ 22. - -
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse kan fraviges, når der i konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere boligstøtte.
/--
14. Efter § 23 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 4 a
Beregning af boligstøtte til nye modtagere
§ 23 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse ved beregning af
boligstøtte til ansøgere, der ikke er omfattet af kapitel 4.
§ 23 b. § 18 finder tilsvarende anvendelse.
§ 23 c. Ved beregning af boligstøtte efter § 23 b nedsættes den
boligudgift, der er opgjort efter kapitel 2 eller 3, i henhold til
reglen i stk. 2, såfremt boligens bruttoetageareal overstiger 60
kvm for en person i husstanden og 20 kvm pr. person herudover.
Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. kvm
bruttoetageareal for 60 kvm. For hver af de øvrige personer i
husstanden medregnes kvm-udgiften, for 20 kvm bruttoetageareal.
For de følgende 20 kvm medregnes 50 pct. af kvm-udgiften og for
yderligere arealer medregnes 25 pct.
Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt
bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor, medregnes ved
opgørelsen for en person boligudgiften pr. kvm bruttoetageareal
for 75 kvm. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes
eller anvendes til erhvervsformål, indgår boligudgiften pr. kvm
bruttoetageareal for disse arealer ikke ved opgørelse af den
boligudgift, der benyttes ved beregningen af boligstøtte.
§ 23 d. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter § 23 c, hvis
arealgrænserne overskrides på grund af de i § 20, stk. 1, nr.
1-4, nævnte forhold.
Stk. 2. § 20, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 23 e. §§ 21-23 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af
boligstøtte efter dette kapitel.«.
15. § 24 affattes således:
»§ 24. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en
beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter
lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig,
kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig
leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne
lejlighed.
Stk. 2. Boligudgiften opgøres efter § 23 c.
Stk. 3. Har en lejer, der har krav på at få anvist en
erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1,
selv skaffet sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde
boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende
efter boligtagerens økonomi og familieforhold, og
kommunalbestyrelsen finder det rimeligt. Tilsvarende gælder en
lejer, der inden 2 år efter første indflytning i en
erstatningsbolig får anden lejlighed.
Stk. 4. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt
saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om
byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter
reglerne i stk. 1.
Stk. 5. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 20 pct. af
forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil
der blev anvist en erstatningsbolig, eller indtil
forbedringsforhøjelsen trådte ikraft, og den til enhver tid
gældende leje.
Stk. 6. Har en lejer, der ikke ved udgangen af 1986 berettiget
modtager boligstøtte, ansøgt om boligsikring efter denne
bestemmelse, skal kommunalbestyrelsen give ham adgang til at vælge
mellem denne ydelse og boligstøtte beregnet efter kapitel 4 a,
dersom boligstøtten beregnet efter kapitel 4 a er tilsvarende
eller større. Lejeren har ret til den førstkommende 1. januar at
vælge mellem de ovenfor nævnte ydelser, dersom han har valgt
boligsikring efter denne bestemmelse, uanset boligstøtte efter
kapitel 4 a er tilsvarende eller større. Ønsker lejeren efter
dette tidspunkt boligstøtte beregnet efter kapitel 4 a, påhviler
det ham at rette henvendelse til kommunalbestyrelsen herom.
Kommunalbestyrelsen skal vejlede lejeren om konsekvenserne af
valget mellem de to ydelser.
Stk. 7. Har en lejer, der ved udgangen af 1986 berettiget modtager
boligstøtte, ansøgt om boligsikring efter denne bestemmelse, skal
kommunalbestyrelsen give ham adgang til at vælge mellem denne
ydelse og boligstøtte beregnet efter kapitel 4, dersom
boligstøtten beregnet efter kapitel 4 er tilsvarende eller større.
Lejeren har ret til den førstkommende 1. januar at vælge mellem de
ovenfor nævnte ydelser, dersom han har valgt boligsikring efter
denne bestemmelse, uanset boligstøtte efter kapitel 4 er
tilsvarende eller større. Lejeren kan efter dette tidspunkt ikke
vælge at få beregnet boligstøtte efter kapitel 4. Ønsker lejeren
efter dette tidspunkt boligstøtte beregnet efter kapitel 4 a,
påhviler det ham at rette henvendelse til kommunalbestyrelsen
herom. Kommunalbestyrelsen skal vejlede lejeren om konsekvenserne
af valget mellem de to ydelser.
Stk. 8. En lejer, der har ansøgt om boligsikring efter denne
bestemmelse, og som efter stk. 6 eller 7 har valgt boligstøtte
efter kapitel 4 eller 4 a, mister retten til at kræve boligsikring
efter denne bestemmelse.
Stk. 9. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1
nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af
boligstøtte og ikke til mindre end 4.100 kr., jfr. § 34, stk. 1,
nr. 7.
Stk. 10. §§ 21-23 finder tilsvarende anvendelse.«.
--/
§ 24. En lejer, som genhuses som følge af en sanering, en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring, en beslutning efter lov om boligtilsyn eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg kan istedet for boligstøtte efter kapitel 4 kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne lejlighed.
Stk. 2. Såfremt genhusning sker i en lejlighed med flere værelser end den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal samtidig overstiger antallet af personer i husstanden med mere end et, nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter antallet af værelser. Antallet af værelser opgøres efter reglerne i § 19, stk. 2-4.
Stk. 3. Har en lejer, for hvem der er genhusningspligt, på grund af omstændigheder som anført i stk. 1 selv skaffet sig anden bolig, eller ønsker den genhusede lejer anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde boligsikring efter stk. 1 såfremt lejligheden skønnes passende efter boligtagerens økonomi og familieforhold, og kommunalbestyrelsen efter forholdene finder det rimeligt.
Stk. 4. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter reglerne i stk. 1.
Stk. 5. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede indtil genhusningstidspunktet, og den aktuelle leje, såfremt lejen på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jfr. § 7. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større boligstøtte kan opnås efter kapitel 4.
Stk. 6. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter
Stk. 1 nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og ikke til mindre end 4.100 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 7.
Stk. 7. §§ 21, 22, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 2, samt § 23 finder tilsvarende anvendelse.
/--
16. Efter § 24 indsættes:
»§ 24 a. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver
berettiget til boligsikring efter § 24 og senere påny bliver
berettiget til boligsikring efter § 24, stk. 1, 3 eller 4,
nedsættes boligsikringsydelsen efter stk. 2.
Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 24, stk. 5, idet
nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i
måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en
ny boligsikringsydelse efter § 24 og lejen i den lejlighed,
lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil
lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil
forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste
boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5.«.
17. Efter § 24 a indsættes:
»§ 24 b. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis
lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller
efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og
boligforbedring, har ret til boligstøtte, svarende til 75 pct. af
den stigning i boligudgiften, der skyldes andelshaverens udgifter
til finansiering af forbedringsarbejderne.
Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den
hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til
1) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter §
38 i lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i
en udlejningsejendom eller i en andelslejlighed i en privat
andelsboligforening, hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 24 i
denne lov,
2) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der
udnytter fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening,
jfr. § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring
eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering, og
3) lejere, der er berettigede til tilskud til lejligheden efter § 24,
og som herefter overtager ejendommen på andelsbasis.
Stk. 3. Boligstøtte efter stk. 1 nedsættes fra 2. til 5. år til
henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af den stigning i
boligafgiften, der skyldes andelshavernes udgifter til
finansiering af de i stk. 1 nævnte arbejder, og bortfalder
derefter.
Stk. 4. Boligstøtte efter stk. 2 nedsættes fra 2. til 5. år til
henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen
mellem den hidtidige boligudgift på tidspunktet for overtagelsen
af erstatningsboligen og den til enhver tid gældende boligudgift
og bortfalder derefter. Såfremt husstande, der er omfattet af stk.
2, nr. 2-3, har ret til støtte efter § 24 i denne lov eller
tilskud efter stk. 2 til anden lejlighed, før fortrinsretten
udnyttes eller ejendomme overtages på andelsbasis, beregnes
tilskuddet efter 1. pkt., som om husstanden i denne periode havde
modtaget tilskud til den lejlighed, som overtages på andelsbasis.
Stk. 5. §§ 21-23 og § 24, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse. §
23 c finder tilsvarende anvendelse for husstande, der er omfattet
af stk. 1 og 2.
Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om beregning af
boligstøtte efter denne bestemmelse, herunder regler om beregning
af boligudgiften.«.
18. Efter § 24 b indsættes:
»§ 24 c. Byfornyelsesboligsikring beregnes på grundlag af den leje,
som lejeren er pligtig at betale fra lejeforhøjelsens ikrafttræden
efter § 60 a i lov om byfornyelse og boligforbedring til
kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets endelige
godkendelse af lejen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, når den endelige godkendelse af
lejen foreligger, kræve for meget udbetalt boligstøtte
tilbagebetalt.«.
19. I § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 58«, til: »kapitel X«, og
efter 1. pkt. indsættes:
»Ved opgørelsen af boligudgiften finder § 23 c tilsvarende
anvendelse.«.
--/
§ 25. En lejer, hvis årlige leje inden for de sidste 3 år som følge af forbedring, jfr. lejelovens § 58, i samme lejlighed er blevet forhøjet med mere end 30 kr. pr. kvm bruttoetageareal, kan, såfremt der ansøges herom inden 3 år efter sidste forhøjelses ikrafttræden, i stedet for boligstøtte efter kapitel 4 kræve boligsikring svarende til halvdelen af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. kvm bruttoetageareal af forhøjelsen.
/--
20. § 25, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Boligsikringen nedsættes hvert år med 20 pct. af den
boligsikring efter stk. 1, som boligsikringsmodtageren er
berettiget til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen.
Nedsættelsestidspunktet beregnes i forhold til
ikrafttrædelsestidspunktet for den første lejeforhøjelse, som
berettiger til forbedringsboligsikring. §§ 21-23 og § 24, stk. 9,
finder tilsvarende anvendelse.«.
--/
§ 25. - -
Stk. 2. Boligsikringen nedsættes efter reglerne i § 24, stk. 5. § 24, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse. Nedsættelsestidspunktet beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring.
/--
21. I § 25, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »beregnes«: »efter stk.
1«, og »1. pkt.« udgår.
--/
§ 25. - -
Stk. 3. Lejeforhøjelser for forbedringer, der gennemføres inden for en periode på 3 år fra den i stk. 2 nævnte første lejeforhøjelse, indgår i beregning af boligsikring. Boligsikring beregnes og nedsættes efter stk. 2, 1. pkt.
/--
22. § 25, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. §§ 21-23 og § 24, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.«.
--/
§ 25. - -
Stk. 7. § 24, stk. 5, 3. pkt., og stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse.
/--
23. § 31, 1. pkt., affattes således:
»Boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der ligger
11/2 pct. under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det
foregående år.«.
--/
§ 31. Boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der ligger 3 pct. over Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Renten tilskrives hver måned, og det samlede lånebeløbs størrelse og den tilskrevne rente meddeles pensionisten hvert år i løbet af januar måned.
/--
24. I § 32, stk. 1, indsættes efter »Skadesløsbrev«: »eller et
ejerpantebrev«.
--/
§ 32. Som betingelse for udbetaling af lån tinglyses på ejendommen et skadesløsbrev med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånebeløbet med påløbne renter. - -
/--
25. Efter § 32 indsættes:
»§ 32 a. Såfremt pensionisten ikke har afviklet gæld vedrørende
353 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.