Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00141@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 44 af 28.

januar 1983, som ændret ved § 3 i lov nr. 612 af 21. december

1983, lov nr. 242 af 23. maj 1984 og lov nr. 578 af 19. december

1985, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, udgår »eller modtager invaliditetsydelse«.

2. I § 4, stk. 3, udgår »for visse parcel- og rækkehuse«, og i stedet

indsættes: »og om ændring af ligningsloven«.

3. § 6, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af

boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden.

Stk. 3. Såfremt et barn under 23 år har indtægter, skal

kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er

logerende, jfr. § 9, dersom dette medfører en højere boligstøtte.«

4. § 7, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.

5. § 11, stk. 1, affattes således:

»Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund,

som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal,

fællesboligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige

udenomsrum.«

6. I § 11, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»Påhviler vedligeholdelsespligten kun delvis lejeren i medfør af §

10, stk. 3, i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen

med 5 pct.«

7. § 11, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller

opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og

betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes

lejen ved opgørelse af boligudgiften med 9,75 kr. pr. m2

bruttoetageareal, jfr. § 34, stk. 3. Ved fremleje, fremlån eller

udleje af en del af lejligheden fradrages der ved fastsættelse af

bruttoetagearealet et areal, der svarer til den forholdsmæssige

del af arealet for hele lejligheden efter antallet af værelser.«

8. Efter § 17 indsættes i kapitel 4:

Ȥ 17 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse ved beregning af

boligstøtte til ansøgere, der ved udgangen af 1986 oppebærer

boligstøtte, til ansøgernes ægtefæller samt til personer, med hvem

ansøgerne har haft husstandsfællesskab i de sidste 5 år. 1. pkt.

finder ikke anvendelse, hvis ansøgeren har mistet retten til

boligstøtte efter udgangen af 1986.«

9. I § 18, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

10. § 18, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Boligsikringen udbetales med 75 pct. af det beløb, hvormed

den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet.«

11. I § 20 indsættes efter stk. 2:

»Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en

efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden

3 måneder efter ægtefællens død.«

12. I § 22, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. er endelig.«

13. Efter § 23 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 4 a

Beregning af boligstøtte til nye modtagere

§ 23 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse ved beregning af

boligstøtte til ansøgere, der ikke er omfattet af kapitel 4.

§ 23 b. § 18 finder tilsvarende anvendelse.

§ 23 c. Ved beregning af boligstøtte efter § 23 b nedsættes den

boligudgift, der er opgjort efter kapitel 2 eller 3, i henhold til

reglen i stk. 2, såfremt boligens bruttoetageareal overstiger 65

m2 for en person i husstanden og 20 m2 pr. person herudover.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. m2

bruttoetageareal for 65 m2. For hver af de øvrige personer i

husstanden medregnes m2-udgiften for 20 m2 bruttoetageareal. For

de følgende 20 m2 medregnes 75 pct. af m2-udgiften, og for

yderligere 20 m2 medregnes 50 pct.

Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt

bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor, medregnes ved

opgørelsen for en person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for

75 m2. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes

eller anvendes til erhvervsformål, fradrages der ved beregningen

et beløb i boligudgiften efter stk. 1-3, der mindst skal svare til

den forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser i

lejligheden.

§ 23 d. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter § 23 c, hvis

arealgrænserne overskrides på grund af de i § 20, stk. 1, nr.

1-4, nævnte forhold.

Stk. 2. § 20, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 23 e. §§ 21-23 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af

boligstøtte efter dette kapitel.«

14. § 24 affattes således:

»§ 24. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en

beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter

lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig,

kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig

leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne

lejlighed.

Stk. 2. Såfremt genhusning sker i en lejlighed med flere værelser end

den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal samtidig

overstiger antallet af personer i husstanden med mere end et,

nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter

antallet af værelser. Antallet af værelser opgøres efter reglerne

i § 19, stk. 2-4.

Stk. 3. Har en lejer, der har krav på at få anvist en

erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1,

selv skaffet sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde

boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende

efter boligtagerens økonomi og familieforhold, og

kommunalbestyrelsen finder det rimeligt.

Stk. 4. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt

saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om

byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter

reglerne i stk. 1.

Stk. 5. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af

forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil

der blev anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen

trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje, såfremt lejen

på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens

husstandsindkomst, jfr. § 7. I andre tilfælde nedsættes

boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve

boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større

boligstøtte kan opnås efter kapitel 4 eller 4 a.

Stk. 6. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1

nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af

boligstøtte og ikke til mindre end 4.100 kr., jfr. § 34, stk. 1,

nr. 7.

Stk. 7. §§ 21-23 finder tilsvarende anvendelse.«

15. Efter § 24 indsættes:

»§ 24 a. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver

berettiget til boligsikring efter § 24 og senere på ny bliver

berettiget til boligsikring efter § 24, stk. 1, 3 eller 4,

nedsættes boligsikringsydelsen efter stk. 2.

Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 24, stk. 5, idet

nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i

måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en

ny boligsikringsydelse efter § 24, og lejen i den lejlighed,

lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil

lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil

forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste

boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5.«

16. Efter § 24 a indsættes:

Ȥ 24 b. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis

lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller

efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og

boligforbedring, har ret til boligstøtte svarende til 75 pct. af

den stigning i boligudgiften, der skyldes andelshaverens udgifter

til finansiering af forbedringsarbejderne.

Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den

hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til

1) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter §

38 i lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i

en udlejningsejendom eller i en andelslejlighed i en privat

andelsboligforening, hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 24 i

denne lov,

2) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der

udnytter fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening,

jfr. § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring

eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering, og

3) lejere, der er berettiget til tilskud til lejligheden efter § 24,

og som herefter overtager ejendommen på andelsbasis.

Stk. 3. Boligstøtte efter stk. 1 nedsættes fra 2. til 5. år til

henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af den stigning i

boligafgiften, der skyldes andelshavernes udgifter til

finansiering af de i stk. 1 nævnte arbejder, og bortfalder

derefter.

Stk. 4. Boligstøtte efter stk. 2 nedsættes fra 2. til 5. år til

henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen

mellem den hidtidige boligudgift på tidspunktet for overtagelsen

af erstatningsboligen og den til enhver tid gældende boligudgift

og bortfalder derefter. Såfremt husstande, der er omfattet af stk.

2, nr. 2-3, har ret til støtte efter § 24 i denne lov eller

tilskud efter stk. 2 til anden lejlighed, før fortrinsretten

udnyttes eller ejendommen overtages på andelsbasis, beregnes

tilskuddet efter 1. pkt., som om husstanden i denne periode havde

modtaget tilskud til den lejlighed, som overtages på andelsbasis.

Stk. 5. §§ 21-23 og § 24, stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om beregning af

boligstøtte efter denne bestemmelse, herunder regler om beregning

af boligudgiften.«

17. Efter § 24 b indsættes:

»§ 24 c. Byfornyelsesboligsikring beregnes på grundlag af den leje,

som lejeren er pligtig at betale fra lejeforhøjelsens ikrafttræden

efter § 60 a i lov om byfornyelse og boligforbedring til

kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets endelige

godkendelse af lejen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, når den endelige godkendelse af

lejen foreligger, kræve for meget udbetalt boligstøtte

tilbagebetalt.«

18. I § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 58« til: »kapitel X«.

19. § 25, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Boligsikringen nedsættes hvert år med 10 pct. af den

boligsikring efter stk. 1, som boligsikringsmodtageren er

berettiget til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen,

såfremt lejen på dette tidspunkt overstiger 1/4 af lejerens

husstandsindkomst, jfr. § 7. I andre tilfælde nedsættes

boligsikringen med 20 pct. pr. år. Nedsættelsestidspunktet

beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første

lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring. §§

21-23 og § 24, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.«

20. I § 25, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »beregnes«: »efter stk.

1«, og »1. pkt.« udgår.

21. § 25, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. §§ 21-23 og § 24, stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, finder

tilsvarende anvendelse.«

22. § 31, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der ligger

11/2 pct. under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det

foregående år.«

23. I § 32, stk. 1, indsættes efter »skadesløsbrev«: »eller et

ejerpantebrev«.

24. Efter § 32 indsættes:

»§ 32 a. Såfremt pensionisten ikke har afviklet forfalden gæld

vedrørende tidligere modtaget boligydelseslån, kan

kommunalbestyrelsen afslå at udbetale den del af den beregnede

boligydelse, der kan ydes som lån.«

25. Efter § 32 a indsættes:

»§ 32 b. Kommunalbestyrelsen skal tillade, at et skadesløsbrev eller

et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medfør af § 32,

stk. 1, rykker tilbage for et lån, som senere ydes efter reglerne

i lov om realkreditinstitutter, og som optages til de i § 15, stk.

2, nævnte formål, såfremt skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet

efter rykning har sikkerhed inden for den senest ansatte

ejendomsværdi med et tillæg på 30 pct.«

26. § 33 affattes således:

»§ 33. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte, ved

overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt pensionisten udtræder

af husstanden.

Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved

ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt

pensionisten dør eller optages på plejehjem, institution til

personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller

psykiatrisk institution og ejendommen eller andelsbeviset ejes af

en ægtefælle eller et husstandsmedlem.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,

1) såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af en

efterlevende ægtefælle - herunder til hensidden i uskiftet bo -

eller af et efterlevende husstandsmedlem, eller

2) såfremt ejendommen eller andelsbeviset i forbindelse med

pensionistens optagelse på plejehjem, institution til personer med

vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk

institution overtages af pensionistens ægtefælle eller af et

husstandsmedlem.

Stk. 4. Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen om et

husstandsmedlem i stk. 2 og 3, at husstandsfællesskabet har

bestået i de sidste 5 år.«

27. I § 34, stk. 1, nr. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

28. I § 34 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Standardbeløbet for varmetillæg på 9,75 kr., jfr. § 11, stk.

4, reguleres efter bestemmelserne i stk. 1. Beløbet afrundes til

nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

29. § 34 a affattes således:

»§ 34 a. Den regulering af boligsikring og boligydelse, der efter §

34, stk. 1 og 3, og § 62, stk. 2, skal finde sted på grundlag af

reguleringspristallet for juli 1986, bortfalder. I stedet

fastsættes de i § 34, stk. 1, nr. 1-9, og stk. 3, samt § 62, stk.

1, nævnte beløb således:

1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst: 10.300 kr., jfr. § 7, stk.

4.

2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten: 10.800 kr.,

jfr. § 7, stk. 6.

3) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse: 5.900

kr., jfr. § 14, stk. 1, nr. 2.

4) Grænsebeløbets minimumsbeløb: 6.300 kr., jfr. § 18, stk. 1.

5) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift: 41.100 kr., jfr. §

21, 1. pkt.

Med 1 barn 43.300

Med 2 børn 45.300

Med 3 børn 47.400

Med 4 og flere børn 49.400

jfr. § 21, 2. pkt.

6) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte: 21.696 kr., jfr. §

22, 1. pkt.

Med 4 eller flere børn: 27.204 kr., jfr. § 22, 2. pkt.

7) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling: 6.300 kr., jfr. §

24, stk. 6.

8) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af

tilskud: 732 kr., jfr. § 29.

9) Minimumsbeløb for boligydelse i form af lån: 1.296 kr., jfr. §

30.

10) Varmetillæg: 15 kr., jfr. § 11, stk. 4.

11) Minimum for pensionistens årlige huslejeudgift, jfr. § 59, stk.

2, udgør 3.100 kr., hvis kommunen betaler for lejlighedens

opvarmning, og 2.400 kr., hvis pensionisten betaler for

lejlighedens opvarmning.

12) Maksimum for husstandsindkomsten i pensionistboliger: 103.100

kr., jfr. § 59, stk. 3.

Stk. 2. Den regulering af boligsikring og boligydelse, der efter §

34, stk. 4, skal finde sted på grundlag af timelønsindekset for

marts måned 1986, bortfalder. I stedet fastsættes den i § 18, stk.

1, nævnte indkomstgrænse til 111.500 kr. i 1987.«

30. § 34 b ophæves.

31. § 35, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

32. § 41, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk. 2-6,

beregnede husstandsindkomst med mindst 25 pct. og mindst 20.000

kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget

modtagne boligstøtte.

Stk. 2. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk.

7, opgjorte indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren eller

hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren

godtgør, at han har givet kommunalbestyrelsen meddelelse om

indkomstændringer udover de i stk. 1-2 nævnte grænser.

Stk. 4. Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2

undladt at give meddelelse som omhandlet i § 38, stk. 3, eller mod

bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller

hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre ansøgeren bekendt

med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf tillige kan

medføre strafansvar.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 6.

33. § 42, stk. 1, affattes således:

»Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig

boligsikring eller boligydelse.«

34. § 45 affattes således:

»§ 45. En pensionist, der under ophold på institution eller under

strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionslovens

regler herom, mister retten til boligydelse fra det tidspunkt,

hvor pensionen inddrages.

Stk. 2. Udbetales der, efter at pensionen er inddraget, efter

pensionsloven et beløb til dækning af husleje, bevarer

pensionisten retten til boligydelse.«

35. § 46 affattes således:

»§ 46. Er en pensionist optaget på plejehjem efter lov om social

bistand, bortfalder boligydelsen fra udgangen af måneden, der

følger efter den måned, hvor pensionisten får ophold på

plejehjemmet.

Stk. 2. Er betalingen for plejehjemsopholdet nedsat efter § 85, stk.

1, 2. pkt., i lov om social bistand, bevares retten til boligydel-

se.«

36. I §§ 47 og 52, stk. 1, ændres »kap. II« til: »kap. 2«, og »kap.

X« ændres til: »kap. 12«.

37. I § 49, stk. 1 og 2, ændres »§ 3, stk. 2, og § 10, stk. 1, i lov

om folkepension« til: »§ 49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social

pension«.

38. I § 50 ændres »§ 60, stk. 2« til: »§ 68, stk. 1«.

39. Efter § 52 indsættes:

»§ 52 a. For husstande, der skal rømme beboelseslejligheden efter §

36 i lov om byfornyelse og boligforbedring, kan

kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune yde lån eller

garantere for lån til betaling af forudbetalt leje, depositum

eller boligandel i private andelsboligforeninger i det omfang,

beløbet overstiger 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal, såfremt

husstanden skønnes at have behov herfor for at kunne opnå en efter

sine forhold passende bolig.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

husstande, der efter § 38, stk. 4, i lov om byfornyelse og

boligforbedring får anvist en anden beboelseslejlighed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at yde lån eller

garanti for lån kræve tidligere ydede lån efter denne lov og den

indtil 1. januar 1987 gældende § 45, stk. 2, i lov om byfornyelse

og boligforbedring indfriet.

Stk. 4. Lån efter stk. 1 og 2 kan ikke ydes til

1) husstande, der får godtgørelse efter § 40 i lov om byfornyelse og

boligforbedring,

2) ejere eller

3) lejere, der har indgået en tidsbestemt lejeaftale, og som ikke

efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring opsiges til

fraflytning inden udløbet af den aftalte lejetid.

Stk. 5. § 52, stk. 2 og 3, og § 53 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Ved lejemålets ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset

forfalder lånet med påløbne renter. § 54, stk. 4, finder

tilsvarende anvendelse.«

40. § 62, stk. 3, ophæves.

41. I § 63 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af

klagesager.«

42. Efter § 63 indsættes i kapitel 13:

»§ 63 a. Afgørelser truffet af amtsankenævnet samt Københavns og

Frederiksberg kommuner efter lov om boligydelse til pensionister,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. august 1980, kan indbringes

for boligministeren.

Stk. 2. Klage til boligministeren skal indgives inden 4 uger efter,

at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Boligministeren kan

se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund

hertil.«

43. I overskriften til kapitel 14 indsættes efter »administration«:

»m.v.«.

44. § 64, stk. 1, affattes således:

»Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administrationen

af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens udgifter

til boligsikring med 40 pct. og udgifterne til boligydelse samt

boligstøtte til kommunale pensionistboliger med 75 pct. Tilskud

ydet i medfør af § 24 b refunderes af staten med 50 pct.

Kommunerne indbetaler til staten de beløb, der er modtaget som

tilbagebetaling af lån.«

45. Efter § 64 indsættes:

»§ 64 a. Boligministeren fastsætter regler om beregning af boligers

bruttoetageareal, herunder i hvilket omfang fællesareal kan

medregnes, i henhold til denne lov.«

§ 2

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jfr. lovbekendtgørelse nr.

342 af 10. juli 1985, foretages følgende ændringer:

1. I § 36, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ved sanering skal lejerens eventuelle krav på erstatning rettes imod

den sanerende.«

2. § 40, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Godtgørelsen kan tidligst ydes på det i § 10, stk. 1, § 33, stk. 5,

eller i lov om sanering § 13 nævnte tidspunkt for offentliggørelse

og kan udbetales, når det er dokumenteret, at husstanden har

skaffet sig anden passende bolig.«

3. I § 40, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »senest 4 uger

efter, at lejeren eller andelshaveren har fået meddelelse om

afgørelsen,».

4. § 41, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboliger efter § 38, yder

erstatning efter § 36, stk. 2, og godtgørelse efter §§ 37, 40 og

45. Ved sanering afholdes udgiften til erstatning efter § 36, stk.

2, godtgørelse efter §§ 37, 40 og 45 og udgiften efter §§ 44 og 44

a af den sanerende og kan medregnes som saneringsudgifter efter

saneringslovens § 32, stk. 1.«

5. I § 45, stk. 1, ændres »§§ 38 og 44« til: »§§ 38, 44 og 44 a«.

6. § 45, stk. 2 og 3, ophæves.

7. I § 45, stk. 4 og 5, der herefter bliver stk. 2 og 3, udgår »og

2«.

8. § 46 ophæves.

9. § 60 b ophæves.

10. I § 69, stk. 3, udgår efter »forsøg efter stk. 2«: »og 3«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september

1985, som ændret ved § 2 i lov nr. 526 af 27. november 1985 samt

lov nr. 494 af 27. november 1985 og lov nr. 534 af 13. december

1985, indsættes i § 17 A som stk. 3:

»Stk. 3. Renter af boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om

boligydelse til pensionister eller lov om individuel boligstøtte,

kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1987. Dog træder § 1, nr.

1, 2, 6, 10, 11, 23, 25, 31, 33, 36, 37, 38, 41 og 42, i kraft den

1. juli 1986.

Stk. 2. Husstande, der inden udgangen af 1986 har opnået ret til

tilskud efter § 46 i lov om byfornyelse og boligforbedring,

bevarer retten hertil, uanset at bestemmelsen ophæves.

Stk. 3. Boligydelseslån, der er ydet i 1986 og tidligere skatteår,

forrentes fra 1. januar 1987 med en årlig rente, der ligger 11/2

pct. under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående

år.

Stk. 4. Bestemmelsen i ligningslovens § 17 A, stk. 3, som affattet

ved § 3, har virkning for renter fra og med 1. januar 1987 af de

nævnte lån.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 439

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 44 af 28.

januar 1983, som ændret ved § 3 i lov nr. 612 af 21. december

1983, lov nr. 242 af 23. maj 1984 og lov nr. 578 af 19. december

1985, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, udgår: »eller modtager invaliditetsydelse«.

2. I § 4, stk. 3, udgår »for visse parcel- og rækkehuse«, og i stedet

indsættes: »og om ændring af ligningsloven.«.

3. § 6, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af

boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden.

Stk. 3. Såfremt et barn under 23 år har indtægter, skal

kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er

logerende, jfr. § 9, dersom dette medfører en højere

boligstøtte.«.

4. § 7, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.

5. § 7, stk. 6, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Indkomsten efter stk. 2-4 nedsættes for husstande med 1

eller 2 børn med 7.000 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert

barn. For husstande med 3 eller flere børn nedsættes indkomsten

efter stk. 2-4 med 7.900 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert

barn.«.

6. § 11, stk. 1, affattes således:

»§ 11. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til

grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal,

fællesboligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige

udenomsrum.«.

7. I § 11, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»Påhviler vedligeholdelsespligten kun delvis lejeren i medfør af §

10, stk. 3, i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen

med 5 pct.«.

8. § 11, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller

opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og

betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes

lejen ved opgørelse af boligudgiften med 9 kr. pr. kvm

bruttoetageareal, jfr. § 34, stk. 3.«.

9. Efter § 17 indsættes i kapitel 4:

Ȥ 17 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse ved beregning af

boligstøtte til ansøgere, der ved udgangen af 1986 oppebærer

boligstøtte, til ansøgernes ægtefæller samt til personer, med hvem

ansøgerne har haft husstandsfællesskab i de sidste 5 år. 1. pkt.

finder ikke anvendelse,

1) hvis ansøgeren har mistet retten til boligstøtte efter udgangen af

1986, eller

2) hvis ansøgeren efter udgangen af 1986 overgår fra boligsikring til

boligydelse eller omvendt.«.

10. I § 18, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4« og »25 pct.« til:

»26 pct.«.

11. § 18, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Boligsikringen udbetales med 75 pct. af det beløb, hvormed

den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet.«.

12. I § 20 indsættes efter stk. 2:

»Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en

efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden

3 måneder efter ægtefællens død.«.

13. I § 22, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. er endelig.«.

14. Efter § 23 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 4 a

Beregning af boligstøtte til nye modtagere

§ 23 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse ved beregning af

boligstøtte til ansøgere, der ikke er omfattet af kapitel 4.

§ 23 b. § 18 finder tilsvarende anvendelse.

§ 23 c. Ved beregning af boligstøtte efter § 23 b nedsættes den

boligudgift, der er opgjort efter kapitel 2 eller 3, i henhold til

reglen i stk. 2, såfremt boligens bruttoetageareal overstiger 60

kvm for en person i husstanden og 20 kvm pr. person herudover.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. kvm

bruttoetageareal for 60 kvm. For hver af de øvrige personer i

husstanden medregnes kvm-udgiften for 20 kvm bruttoetageareal. For

de følgende 20 kvm medregnes 50 pct. af kvm-udgiften, og for

yderligere arealer medregnes 25 pct.

Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt

bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor, medregnes ved

opgørelsen for en person boligudgiften pr. kvm bruttoetageareal

for 75 kvm. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes

eller anvendes til erhvervsformål, indgår boligudgiften pr. kvm

bruttoetageareal for disse arealer ikke ved opgørelsen af den

boligudgift, der benyttes ved beregningen af boligstøtte.

§ 23 d. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter § 23 c, hvis

arealgrænserne overskrides på grund af de i § 20, stk. 1, nr.

1-4, nævnte forhold.

Stk. 2. § 20, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 23 e. §§ 21-23 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af

boligstøtte efter dette kapitel.«.

15. § 24 affattes således:

»§ 24. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en

beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter

lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig,

kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig

leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne

lejlighed.

Stk. 2. Boligudgiften opgøres efter § 23 c.

Stk. 3. Har en lejer, der har krav på at få anvist en

erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1,

selv skaffet sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde

boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende

efter boligtagerens økonomi og familieforhold, og

kommunalbestyrelsen finder det rimeligt. Tilsvarende gælder en

lejer, der inden 2 år efter første indflytning i en

erstatningsbolig får anden lejlighed.

Stk. 4. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt

saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om

byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter

reglerne i stk. 1.

Stk. 5. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 20 pct. af

forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil

der blev anvist en erstatningsbolig, eller indtil

forbedringsforhøjelsen trådte ikraft, og den til enhver tid

gældende leje.

Stk. 6. Har en lejer, der ikke ved udgangen af 1986 berettiget

modtager boligstøtte, ansøgt om boligsikring efter denne

bestemmelse, skal kommunalbestyrelsen give ham adgang til at vælge

mellem denne ydelse og boligstøtte beregnet efter kapitel 4 a,

dersom boligstøtten beregnet efter kapitel 4 a er tilsvarende

eller større. Lejeren har ret til den førstkommende 1. januar at

vælge mellem de ovenfor nævnte ydelser, dersom han har valgt

boligsikring efter denne bestemmelse, uanset boligstøtte efter

kapitel 4 a er tilsvarende eller større. Ønsker lejeren efter

dette tidspunkt boligstøtte beregnet efter kapitel 4 a, påhviler

det ham at rette henvendelse til kommunalbestyrelsen herom.

Kommunalbestyrelsen skal vejlede lejeren om konsekvenserne af

valget mellem de to ydelser.

Stk. 7. Har en lejer, der ved udgangen af 1986 berettiget modtager

boligstøtte, ansøgt om boligsikring efter denne bestemmelse, skal

kommunalbestyrelsen give ham adgang til at vælge mellem denne

ydelse og boligstøtte beregnet efter kapitel 4, dersom

boligstøtten beregnet efter kapitel 4 er tilsvarende eller større.

Lejeren har ret til den førstkommende 1. januar at vælge mellem de

ovenfor nævnte ydelser, dersom han har valgt boligsikring efter

denne bestemmelse, uanset boligstøtte efter kapitel 4 er

tilsvarende eller større. Lejeren kan efter dette tidspunkt ikke

vælge at få beregnet boligstøtte efter kapitel 4. Ønsker lejeren

efter dette tidspunkt boligstøtte beregnet efter kapitel 4 a,

påhviler det ham at rette henvendelse til kommunalbestyrelsen

herom. Kommunalbestyrelsen skal vejlede lejeren om konsekvenserne

af valget mellem de to ydelser.

Stk. 8. En lejer, der har ansøgt om boligsikring efter denne

bestemmelse, og som efter stk. 6 eller 7 har valgt boligstøtte

efter kapitel 4 eller 4 a, mister retten til at kræve boligsikring

efter denne bestemmelse.

Stk. 9. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1

nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af

boligstøtte og ikke til mindre end 4.100 kr., jfr. § 34, stk. 1,

nr. 7.

Stk. 10. §§ 21-23 finder tilsvarende anvendelse.«.

16. Efter § 24 indsættes:

»§ 24 a. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver

berettiget til boligsikring efter § 24 og senere påny bliver

berettiget til boligsikring efter § 24, stk. 1, 3 eller 4,

nedsættes boligsikringsydelsen efter stk. 2.

Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 24, stk. 5, idet

nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i

måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en

ny boligsikringsydelse efter § 24 og lejen i den lejlighed,

lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil

lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil

forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste

boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5.«.

17. Efter § 24 a indsættes:

Ȥ 24 b. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis

lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller

efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og

boligforbedring, har ret til boligstøtte, svarende til 75 pct. af

den stigning i boligudgiften, der skyldes andelshaverens udgifter

til finansiering af forbedringsarbejderne.

Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den

hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til

1) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter §

38 i lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i

en udlejningsejendom eller i en andelslejlighed i en privat

andelsboligforening, hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 24 i

denne lov,

2) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der

udnytter fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening,

jf. § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring

eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering, og

3) lejere, der er berettiget til tilskud til lejligheden efter § 24,

og som herefter overtager ejendommen på andelsbasis.

Stk. 3. Boligstøtte efter stk. 1 nedsættes fra 2. til 5. år til

henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af den stigning i

boligafgiften, der skyldes andelshavernes udgifter til

finansiering af de i stk. 1 nævnte arbejder, og bortfalder

derefter.

Stk. 4. Boligstøtte efter stk. 2 nedsættes fra 2. til 5. år til

henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen

mellem den hidtidige boligudgift på tidspunktet for overtagelsen

af erstatningsboligen og den til enhver tid gældende boligudgift

og bortfalder derefter. Såfremt husstande, der er omfattet af stk.

2, nr. 2-3, har ret til støtte efter § 24 i denne lov eller

tilskud efter stk. 2 til anden lejlighed, før fortrinsretten

udnyttes eller ejendommen overtages på andelsbasis, beregnes

tilskuddet efter 1. pkt., som om husstanden i denne periode havde

modtaget tilskud til den lejlighed, som overtages på andelsbasis.

Stk. 5. §§ 21-23 og § 24, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse. §

23 c finder tilsvarende anvendelse for husstande, der er omfattet

af stk. 1 og 2.

Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om beregning af

boligstøtte efter denne bestemmelse, herunder regler om beregning

af boligudgiften.«.

18. Efter § 24 b indsættes:

»§ 24 c. Byfornyelsesboligsikring beregnes på grundlag af den leje,

som lejeren er pligtig at betale fra lejeforhøjelsens ikrafttræden

efter § 60 a i lov om byfornyelse og boligforbedring til

kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets endelige

godkendelse af lejen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, når den endelige godkendelse af

lejen foreligger, kræve for meget udbetalt boligstøtte

tilbagebetalt.«.

19. I § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 58«, til: »kapitel X«, og

efter 1. pkt. indsættes:

»Ved opgørelsen af boligudgiften finder § 23 c tilsvarende

anvendelse.«.

20. § 25, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Boligsikringen nedsættes hvert år med 20 pct. af den

boligsikring efter stk. 1, som boligsikringsmodtageren er

berettiget til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen.

Nedsættelsestidspunktet beregnes i forhold til

ikrafttrædelsestidspunktet for den første lejeforhøjelse, som

berettiger til forbedringsboligsikring. §§ 21-23 og § 24, stk. 9,

finder tilsvarende anvendelse.«.

21. I § 25, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »beregnes«: »efter stk.

1«, og »1. pkt.« udgår.

22. § 25, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. §§ 21-23 og § 24, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.«.

23. § 31, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der ligger

11/2 pct. under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det

foregående år.«.

24. I § 32, stk. 1, indsættes efter »skadesløsbrev«: »eller et

ejerpantebrev«.

25. Efter § 32 indsættes:

»§ 32 a. Såfremt pensionisten ikke har afviklet forfalden gæld

vedrørende tidligere modtaget boligydelseslån, kan

kommunalbestyrelsen afslå at udbetale den del af den beregnede

boligydelse, der kan ydes som lån.«.

26. Efter § 32 a indsættes:

»§ 32 b. Kommunalbestyrelsen skal tillade, at et skadesløsbrev eller

et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medfør af § 32,

stk. 1, rykker tilbage for et lån, som senere ydes efter reglerne

i lov om realkreditinstitutter, og som optages til de i § 15, stk.

2, nævnte formål, såfremt skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet

efter rykning har sikkerhed inden for den senest ansatte

ejendomsværdi med et tillæg på 30 pct.«.

27. § 33 affattes således:

»§ 33. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte, ved

overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt pensionisten udtræder

af husstanden.

Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved

ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt

pensionisten dør eller optages på plejehjem, institution til

personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller

psykiatrisk institution, og ejendommen eller andelsbeviset ejes af

en ægtefælle eller et husstandsmedlem.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,

1) såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af en

efterlevende ægtefælle - herunder til hensidden i uskiftet bo -

eller af et efterlevende husstandsmedlem, eller

2) såfremt ejendommen eller andelsbeviset i forbindelse med

pensionistens optagelse på plejehjem, institution til personer med

vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk

institution overtages af pensionistens ægtefælle eller af et

husstandsmedlem.

Stk. 4. Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen om et

husstandsmedlem i stk. 2 og 3, at husstandsfællesskabet har

bestået i de sidste 5 år.«.

28. I § 34, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »7.000 kr.«: »eller 7.900

kr.«, og i stk. 1, nr. 7 ændres »stk. 5« til: »stk. 9«.

29. I § 34 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Standardbeløbet for varmetillæg på 9 kr., jfr. § 11, stk. 4,

reguleres efter bestemmelserne i stk. 1. Beløbet afrundes til

nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

30. § 35, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

31. § 41, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk. 2-6,

beregnede husstandsindkomst med mindst 25 pct. og mindst 20.000

kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget

modtagne boligstøtte.

Stk. 2. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk.

7, opgjorte indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren eller

hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren

godtgør, at han har givet kommunalbestyrelsen meddelelse om

indkomstændringer udover de i stk. 1-2 nævnte grænser.

Stk. 4. Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2,

undladt at give meddelelse som omhandlet i § 38, stk. 3, eller mod

bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller

hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre ansøgeren bekendt

med disse regler, og med at tilsidesættelse heraf tillige kan

medføre strafansvar.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 6.

32. § 42, stk. 1, affattes således:

»Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig

boligsikring eller boligydelse.«.

33. § 45 affattes således:

»§ 45. En pensionist, der under ophold på institution eller under

strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionslovens

regler herom, mister retten til boligydelse fra det tidspunkt,

hvor pensionen inddrages.

Stk. 2. Udbetales der, efter at pensionen er inddraget, efter

pensionsloven et beløb til dækning af husleje, bevarer

pensionisten retten til boligydelse.«.

34. § 46 affattes således:

»§ 46. Er en pensionist optaget på plejehjem efter lov om social

bistand, bortfalder boligydelsen fra udgangen af måneden, der

følger efter den måned, hvor pensionisten får ophold på

plejehjemmet.

Stk. 2. Er betalingen for plejehjemsopholdet nedsat efter § 85, stk.

1, 2. pkt., i lov om social bistand, bevares retten til boligydel-

se.«.

35. I §§ 47 og 52, stk. 1, ændres »kap. II« til: »kap. 2«, og »kap.

X« ændres til: »kap. 12«.

36. I § 47 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på

ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for

ældre og personer med handicap.«.

37. I § 49, stk. 1 og 2, ændres »§ 3, stk. 2, og § 10, stk. 1, i lov

om folkepension« til: »§ 49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social

pension«.

38. I § 50 ændres »§ 60, stk. 2« til: »§ 68, stk. 1«.

39. Efter § 52 indsættes:

»§ 52 a. For husstande, der skal rømme beboelseslejligheden efter §

36 i lov om byfornyelse og boligforbedring, kan

kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune yde lån eller

garantere for lån til betaling af forudbetalt leje, depositum

eller boligandel i private andelsboligforeninger i det omfang,

beløbet overstiger 15 kr. pr. kvm bruttoetageareal, såfremt

husstanden skønnes at have behov herfor for at kunne opnå en efter

sine forhold passende bolig.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

husstande, der efter § 38, stk. 4, i lov om byfornyelse og

boligforbedring får anvist en anden beboelseslejlighed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at yde lån eller

garanti for lån kræve tidligere ydede lån efter denne lov og den

indtil 1. januar 1987 gældende § 45, stk. 2, i lov om byfornyelse

og boligforbedring indfriet.

Stk. 4. Lån efter stk. 1 og 2 kan ikke ydes til

1) husstande, der får godtgørelse efter § 40 i lov om byfornyelse og

boligforbedring,

2) ejere eller

3) lejere, der har indgået en tidsbestemt lejeaftale, og som ikke

efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring opsiges til

fraflytning inden udløbet af den aftalte lejetid.

Stk. 5. § 52, stk. 2 og 3, og § 53 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Ved lejemålets ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset

forfalder lånet med påløbne renter. § 54, stk. 4, finder

tilsvarende anvendelse.«.

40. § 58 ophæves.

41. Efter § 62 indsættes i kapitel 12:

»§ 62 a. Boligstøtte til pensionister, der 1. januar 1987 eller

senere flytter ind i en beboelseslejlighed, kan ikke ydes efter

bestemmelserne i dette kapitel.«.

42. I § 63 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af

klagesager.«.

43. Efter § 63 indsættes i kapitel 13:

»§ 63 a. Afgørelser truffet af amtsankenævnet samt Københavns og

Frederiksberg kommuner efter lov om boligydelse til pensionister,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. august 1980 kan indbringes

for boligministeren.

Stk. 2. Klage til boligministeren skal indgives inden 4 uger efter,

at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Boligministeren kan

se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund

hertil.«.

44. I overskriften til kapitel 14 indsættes efter »administration«:

»m.v.«.

45. § 64, stk. 1, affattes således:

Ȥ 64. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med

administrationen af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer

kommunens udgifter til boligsikring med 40 pct. og udgifterne til

boligydelse samt boligstøtte til kommunale pensionistboliger med

50 pct. Staten refunderer dog ikke kommunernes udgifter til den

del af boligstøtten, der er ydet i medfør af § 22, stk. 2. Tilskud

ydet i medfør af § 24 b refunderes af staten med 50 pct.

Kommunerne indbetaler til staten de beløb, der er modtaget som

tilbagebetaling af lån.«.

46. Efter § 64 indsættes:

»§ 64 a. Boligministeren fastsætter regler om beregning af boligers

bruttoetageareal, herunder i hvilket omfang fællesareal kan

medregnes, i henhold til denne lov.«.

§ 2

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jfr. lovbekendtgørelse nr.

342 af 10. juli 1985, foretages følgende ændringer:

1. I § 36, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ved sanering skal lejerens eventuelle krav på erstatning rettes imod

den sanerende.«.

2. § 40, stk. 1, 2. pkt. affattes således:

»Godtgørelsen kan tidligst ydes på det i § 10, stk. 1, § 33, stk. 5,

eller i lov om sanering § 13 nævnte tidspunkt for offentliggørelse

og kan udbetales, når det er dokumenteret, at husstanden har

skaffet sig anden passende bolig.«.

3. I § 40, stk. 4, 1. pkt. indsættes efter »kan«: »senest 4 uger

efter, at lejeren eller andelshaveren har fået meddelelse om

afgørelsen,».

4. § 41, stk. 1, 1. og 2. pkt. affattes således:

»Kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboliger efter § 38, yder

erstatning efter § 36, stk. 2, og godtgørelse efter §§ 37, 40 og

45. Ved sanering afholdes udgiften til erstatning efter § 36, stk.

2, godtgørelse efter §§ 37, 40 og 45 og udgiften efter §§ 44 og 44

a af den sanerende og kan medregnes som saneringsudgifter efter

saneringslovens § 32, stk. 1.«.

5. I § 45, stk. 1, ændres »§§ 38 og 44« til: »§§ 38, 44 og 44 a«.

6. § 45, stk. 2 og 3, ophæves.

7. I § 45, stk. 4 og 5, der herefter bliver stk. 2 og 3 udgår: »og

2«.

8. § 46 ophæves.

9. § 60 b ophæves.

10. I § 69, stk. 3, udgår efter »forsøg efter stk. 2«: »og 3«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september

1985, som ændret ved § 2 i lov nr. 526 af 27. november 1985 samt

lov nr. 494 af 15. november 1985 og lov nr. 534 af 13. december

1985, indsættes i § 17 A som stk. 3:

»Stk. 3. Renter af boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om

boligydelse til pensionister eller lov om individuel boligstøtte,

kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1987. Dog træder § 1, nr.

1, 2, 7, 11, 12, 24, 26, 30, 32, 35, 37, 38, 42 og 43 i kraft den

1. juli 1986.

Stk. 2. § 1, nr. 45, finder anvendelse på den boligstøtte, der

vedrører perioden efter udgangen af 1986.

Stk. 3. Såfremt en lejer ved udgangen af 1986 berettiget modtager

boligsikring efter de hidtil gældende regler i § 24 i lov om

individuel boligstøtte og påny bliver berettiget til boligsikring

efter § 24, stk. 1, 3 eller 4, som affattet ved § 1, nr. 15,

nedsættes den hidtidige ydelse over samme antal år som efter de

hidtil gældende regler i § 24, stk. 5, i lov om individuel

boligstøtte. Nedsættelsen sker på grundlag af forskellen mellem

lejen i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget

til en ny boligsikringsydelse efter § 24, som affattet ved § 1,

nr. 15, og lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev

anvist en erstatningsbolig, indtil lejeren selv skaffede sig anden

bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den

seneste boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5, som

affattet ved § 1, nr. 15.

Stk. 4. Husstande, der inden udgangen af 1986 har opnået ret til

tilskud efter § 46 i lov om byfornyelse og boligforbedring,

bevarer retten hertil, uanset at bestemmelsen ophæves.

Stk. 5. Boligydelseslån, der er ydet i 1986 og tidligere skatteår,

forrentes fra 1. januar 1987 med en årlig rente, der ligger 11/2

pct. under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående

år.

Stk. 6. Bestemmelsen i ligningslovens § 17 A, stk. 3, som affattet

ved § 3, har virkning for renter fra og med 1. januar 1987 af de

nævnte lån.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget skal ses som et led i regeringens bestræbelser på at

nedsætte de offentlige udgifter. Dette søges opnået ved at søge at

ændre adfærden hos såvel boligstøttemodtagere som kommuner og

udlejere, herunder boligselskaber i deres egenskab af bygherrer,

således at der sker en opbremsning i udviklingen af udgifterne til

individuel boligstøtte.

For at sikre et rimeligt forhold mellem antallet af

husstandsmedlemmer og lejlighedens størrelse foreslås det, at der

indføres en arealnorm ved beregningen af boligstøtte til ansøgere,

der 1. januar 1987 eller senere bliver berettigede til

boligstøtte. Boligsudgiften ved beregningen af boligstøtte kan

herefter ikke medregnes fuldt ud, såfremt lejlighedens areal

overstiger 60 kvm bruttoetageareal for en person i husstanden samt

20 kvm pr. person herudover.

Med virkning fra 1. januar 1987 foreslås det at ophæve reglerne om

speciel boligstøtte til pensionister i kommunale

pensionistboliger, således at boligstøtte ved udlejning af disse

boliger efter 1. januar 1987 alene ydes efter reglerne i

forslagets kap. 4 a. Dette forslag vil give en administrativ

lettelse for kommunerne og skal ses i sammenhæng med det samtidigt

fremsatte forslag til lov om boliger for ældre og personer med

handicap.

Herudover foreslås ændringer i reglerne om sanerings- og

lovfornyelsesboligsikring og forbedringsboligsikring, og der

foreslås samtidig overført enkelte bestemmelser fra lov om

byfornyelse og boligforbedring.

I denne forbindelse foreslås blandt andet præciseret, at støtte efter

boligstøttelovens §§ 24 og 24 b fremover kun kan ydes til

husstande, der er omfattet af en godkendt saneringsplan, en

beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller en

beslutning efter lov om boligtilsyn.

Endvidere er der i forslaget medtaget en ændring af ligningsloven,

således at renter af boligydelseslån ikke kan fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Endelig foreslås en række ændringer, der hidrører fra dels ændringer

i pensionslovgivningen, dels de erfaringer, der er indhøstet

vedrørende administrationen af boligstøtteloven siden lovens

ikrafttræden den 1. januar 1983.

2. Økonomiske konsekvenser

Det offentliges udgifter til boligydelse og boligsikring skønnes at

udgøre ca. 3,5 mia kr. (januar 1985-prisniveau) i 1986, hvoraf ca.

2,5 mia kr. vedrører boligydelse og 1,0 mia kr. vedrører

boligsikring. Stigningen i de samlede udgifter til boligydelse

ventes i fast prisniveau at andrage ca. 10 pct. fra 1985 til 1986.

Staten afholder 40 pct. af udgifterne til boligsikring og 75 pct. af

udgifterne til boligydelse.

Den stærke stigning i udgifterne til individuel boligstøtte igennem

de senere år har været forårsaget af en relativ stærk stigende

husleje i den ældre del af boligmassen. Udviklingen synes således

i betydelig udstrækning at være resultatet af en stærkere vækst i

huslejen i forhold til indkomsterne. Herudover tyder foreliggende

oplysninger på, at det privatøkonomiske element ved fastlæggelsen

af boligforbruget er ved at svækkes. Såvel de boligsøgende som

udlejerne synes i stigende grad at indrette sig efter, at

omkostningerne ved en udvidelse af boligforbruget i stor

udstrækning dækkes af det offentlige gennem individuel

boligstøtte. Det er således karakteristisk, at boligforbruget -

målt i kvm pr. person - i den nyere del af byggeriet er fuldt på

højde med boligforbruget i den ældre del af boligmassen, på trods

af at huslejen pr. kvm i det nyere byggeri ligger væsentligt over

huslejen i den ældre del af boligmassen.

Med det stillede forslag (nr. 14) søges adfærden på boligmarkedet

påvirket, således at såvel boligtagere som udlejere (herunder

boligselskaber og kommuner) i højere grad end hidtil tager hensyn

til de privat- og samfundsøkonomiske aspekter ved den

boligsøgendes valg af boligforbrug. Ændringerne begrænses derfor

til husstande, der ikke modtager boligsikring resp. boligydelse

ved ændringernes ikrafttræden. Herved berøres primært husstande,

der står i en valgsituation på boligmarkedet.

Forslaget indebærer blandt andet indførelsen af en arealnorm pr.

person samtidig med, at den i § 19 indeholdte værelsesnorm

bortfalder.

Ved indførelsen af en arealnorm pr. person aftrappes støtten, når

boligens areal er større end et vist antal kvm pr. person. Lejen

ved beregning af boligstøtte kan herefter ikke medregnes fuldt ud,

når lejlighedens areal overstiger 60 kvm bruttoetageareal for en

person i husstanden, samt 20 kvm pr. person herudover. I

forlængelse af indførelsen af en arealnorm foreslås, at den

værelsesnorm, der er indeholdt i § 19, bortfalder. Det ventes, at

ca. halvdelen af de nye boligstøttemodtagere vil blive berørt af

arealnormen, mens værelsesnormen ville have berørt ca. 20 pct. af

de nye modtagere.

Forslagets virkninger for nytilkomne modtagere af boligstøtte

afhænger af husstandenes indkomst- og huslejeforhold, antallet af

medlemmer i husstanden, boligens bruttoetageareal samt hvorvidt

husstanden ville være blevet berørt af værelsesnormen.

Som eksempel kan nævnes en enlig pensionist uden børn med en

husstandsindkomst på 50.000 kr. og en årlig leje på 20.000 kr.

Boligen er en 2-værelses lejlighed på 65 kvm. Såfremt pensionisten

ikke modtager boligydelse ved ændringens ikrafttræden, vil

pensionisten årligt få 770 kr. mindre i boligydelse end en

pensionist, der har de samme indkomst- og huslejeforhold, men som

modtager boligydelse ved ændringens ikrafttræden.

Hvis det derimod forudsættes, at der er tale om en 3-værelses

lejlighed på 70 kvm, således at husstanden ville have fået

boligydelsen reduceret som følge af værelsesnormen i § 19,

bevirker forslaget, at husstandens boligydelse forøges med 1.070

kr.

Det er ved beregningerne af forslagets provenumæssige effekt

forudsat, at bruttoudskiftningen blandt boligydelsesmodtagere

udgør ca. 10 pct. og blandt boligsikringsmodtagere udgør ca. 30

pct. det første år og derefter faldende andele. Det er herudover

forudsat, at antallet af boligydelsesmodtagere stiger ca. 5 pct.

årligt, mens antallet af boligsikringsmodtagere årligt stiger ca.

15 pct.

På dette grundlag kan det groft skønnes, at forslaget vil medføre

nedenstående besparelser i I det ovennævnte skøn er der ikke taget

hensyn til den besparelse, der efterhånden opstår, når nytilkomne

boligydelsesmodtagere i flyttesituationen vælger en billigere

bolig end ellers. Hertil kan komme besparelser, såfremt de enkelte

husstande i større udstrækning end hidtil afpasser boligens

størrelse efter antallet af medlemmer i husstanden. Endelig kan

der opstå en besparelse, hvis lejlighedernes størrelse i

nybyggeriet i større udstrækning end hidtil indrettes efter

størrelsen af de husstande, der efterspørger lejlighederne. Det er

ikke muligt med nogen rimelig sikkerhed at skønne over den

provenumæssige effekt af disse adfærdsændringer.

Ved forslag nr. 3 udvides muligheden for at medregne børn over 18 år

ved beregning af boligstøtte, idet alle hjemmeboende børn mellem

18 år og 23 år efter forslaget skal kunne medregnes. På den anden

side vil det ikke længere være muligt at medregne hjemmeboende

børn over 23 år, selvom de på grund af sygdom, invaliditet eller

uddannelse ikke kan påtage sig normalt lønnet arbejde.

I forlængelse heraf foreslås det endvidere, at det bliver

obligatorisk for kommunerne at betragte et barn som logerende, når

dette giver husstanden en højere boligstøtte. Der foreligger ingen

systematiske opgørelser af, hvor mange kommuner, der hidtil har

benyttet muligheden for at betragte et barn som logerende.

Det kan med stor usikkerhed skønnes, at antallet af børn, der indgår

ved beregningen af individuel boligstøtte som følge af forslaget

øges med ca. 3.000, mens antallet af børn der betragtes som

logerende, skønnes at øges med ca. 2.000.

På baggrund heraf kan det groft skønnes, at de statslige og kommunale

merudgifter som følge af forslaget vil andrage nedenstående beløb:

For såvidt angår forslag nr. 40 og 41 om ophævelse af bestemmelserne

om kommunale pensionistboliger gælder, at pensionisten i en

kommunal pensionistbolig betaler enten 12 pct. af sin

husstandsindkomst i leje + de faktiske varmeudgifter, eller 15

pct. af husstandsindkomsten i de tilfælde, hvor kommunen betaler

varmeudgifterne. Ved normal boligydelse vil pensionister med en

husstandsindkomst på under 100.700 kr. i 1986 få boligydelse til

den del af huslejen, der overstiger 15 pct. af

husstandsindkomsten, med mindre maksimumbeløbet for udbetalt

støtte eller maksimumbeløbet for den årlige boligudgift er

overskredet. Pensionisten skal selv betale varmeudgiften.

I langt de fleste af tilskudssagerne vedrørende pensionistboliger

betaler kommunerne varmen, hvorfor forslaget i praksis vil

bevirke, at der ikke efter 1986 ydes boligydelse til

varmeudgifterne i pensionistboliger for pensionister, der ved

ændringens ikrafttræden ikke modtog boligydelse af denne karakter.

Det kan på denne baggrund groft skønnes, at forslaget indebærer

besparelser for det offentlige i størrelsesordenen 6 mill. kr. i

1987, 12 mill. kr. i 1988, 18 mill. kr. i 1989 og 22 mill. kr. i

1990, hvoraf de statslige besparelser udgør henholdsvis 3 mill.

kr. i 1987, 6 mill. kr. i 1988, 9 mill. kr. i 1989 og 11 mill. kr.

i 1990.

Det skal dog anføres, at besparelsen i et vist omfang vil blive

modsvaret af stigende udgifter til varmehjælp. Der findes dog et

maksimum for de statslige udgifter hertil.

I forslagets nr. 23 foreslås den årlige rente af boligydelse i form

af lån fastsat til 11/2 pct. under Nationalbankens diskonto den 1.

oktober det foregående år. Forslaget skønnes kun at have

ubetydelige udgiftsmæssige og refusionsmæssige konsekvenser.

Forslagets nr. 5 og 28 om forhøjelse af fradraget pr. barn i

husstanden fra det i loven fastsatte beløb på 7.000 kr. til 7.900

kr., hvis der i husstanden er 3 eller flere børn, samt det i

sammenhæng med disse forslag fremsatte forslag nr. 10 om

forhøjelse af procentsatsen ved beregning af grænsebeløbet på 2.

trin fra de nugældende 25 pct. til 26 pct., skønnes at være

udgiftsneutrale.

For forslagets nr. 15, 16 og 19-22 vedrørende sanerings-,

byfornyelses- og forbedringsboligsikring er de bevillingsmæssige

konsekvenser af meget lille størrelsesorden.

De refusionsmæssige konsekvenser af forslagets nr. 45 om nedsættelse

af statsrefusionen af boligydelsesudgifterne fra 75 pct. til 50

pct. kan opgøres på grundlag af de foreliggende skøn over

udgifterne til boligydelse, jfr. tabel 3..

De samlede bevillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget er i

oversigtsform angivet i bilag 1.

De refusionsmæssige besparelser for staten vil blive modsvaret af en

tilsvarende forøgelse af de kommunale udgifter. De årlige

refusionsmæssige konsekvenser vil ud fra totalbalanceprincippet

indgå i udmålingen af bloktilskud til kommunerne.

3. Administrative konsekvenser.

Forslaget om at indføre en arealnorm ved udmåling af individuel

boligstøtte bygger på, at oplysninger om bruttoetagearealet

stilles til rådighed fra bygnings- og boligregistret. Oplysninger

om bruttoetagearealet har for de enkelte lejemål været anvendt ved

beregning af afsætningsbeløb til vedligeholdelse m.v. for

udlejningsboliger (§ 18 b i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene og § 24 i lov om boligbyggeri). Oplysninger om

bruttoetagearealets størrelse vil derfor være såvel lejer som

udlejer bekendt. Det må dog nok påregnes, at der i en

overgangsperiode vil være et arbejde i kommunerne med at sikre at

oplysningerne om bruttoetagearealer er helt overensstemmende.

Boligministeriet arbejder i anden sammenhæng med at lette

kommunernes arbejde hermed.

For kommunerne vil forslaget om kommunale pensionistboliger betyde en

forenkling og dermed en besparelse i den kommunale administration,

såfremt pensionister i kommunale pensionistboliger overgår til det

almindelige boligstøttesystem. Kommunen anvender uforholdsmæssigt

meget tid på at administrere de kommunale pensionistboliger.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

§ 1 indeholder ændringer i lov om individuel boligstøtte.

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af vedtagelsen af lov om social pension.

Til nr. 2

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 3

Efter lov om individuel boligstøtte § 6, stk. 2, skal et barn være

under 18 år og bo i lejligheden for at kunne medregnes ved

beregningen af boligstøtte. Ældre børn kan dog medregnes, hvis de

på grund af sygdom, invaliditet eller uddannelse af varigere

karakter ikke kan påtage sig normal lønnet beskæftigelse. Det

betyder, at barnets indkomst indgår i husstandsindkomsten, men

denne reguleres med et fradrag for barn i husstanden og fradrag i

barnets indkomst.

Hvis et hjemmeboende barn har indkomster, kan kommunalbestyrelsen

beregne boligstøtten, som om barnet er logerende. I så fald skal

et værelse udgå ved beregningen af grænsebeløbet efter § 18, og

samtidig skal der fra boligudgiften trækkes et beløb for

ud/fremleje af værelset for hvert barn, der således betragtes som

logerende. En sådan ordning skal ophøre, når barnet fylder 25 år.

Boligministeriet er bekendt med, at kommunernes praksis med hensyn

til anvendelsen af den sidstnævnte regel varierer.

For at lette de økonomiske vilkår for familier med børn over 18 år,

som ikke er under uddannelse, men har ringe indkomster, f.eks. på

grund af arbejdsløshed, samt for at tilvejebringe en ensartet

behandling af børn og unge ved boligstøtteberegningen forslås det

derfor at hæve denne aldersgrænse fra de nugældende 18 år til og

med det fyldte 22. år. Indkomsten for børn under 23 år vil således

indgå i husstandsindkomsten, idet denne dog reguleres med fradrag

for barn i husstanden og fradrag i barns indkomst.

Familier med hjemmeboende børn med indkomster, der i væsentligere

omfang overstiger ovennævnte fradrag, f.eks. EFG-elevers

indkomster, vil imidlertid ofte opnå ret til en højere

boligstøtte, såfremt barnet betragtes som logerende, idet barnets

indkomster da ikke skal medregnes i husstandsindkomsten. I disse

situationer vil kommunalbestyrelsen efter forslaget have pligt til

at betragte barnet som logerende.

Til nr. 4 og 23

Ved lov nr. 646 af 19. december 1984 om ændring af lov om lån til

betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven blev

renten på lån, der ydes til betaling af ejendomsskatter, nedsat

fra 8 pct. til 11/2 pct. under Nationalbankens diskonto den 1.

oktober dets foregående år.

Efter lov om individuel boligstøtte forrentes boligydelseslån med en

årlig rente, der ligger 3 pct. over diskontoen den 1. oktober det

foregående år.

I forbindelse med regelsaneringsarbejdet har boligministeriet

tilkendegivet, at man ville harmonisere rentesatsen i lov om

individuel boligstøtte med rentesatsen i lov om lån til betaling

af ejendomsskatter, hvorfor det foreslås, at rentesatsen nedsættes

til 11/2 pct. under Nationalbankens diskonto på samme tidspunkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det i § 3 fremsatte forslag til

ændring af ligningsloven, hvorefter renter af lån ydet i medfør af

lov om individuel boligstøtte ikke kan fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Denne ændring indebærer i relation til opgørelsen af

husstandsindkomsten efter lovens § 7, at tilskrevne renter på

boligydelseslån herefter ikke tillægges husstandsindkomsten,

hvorfor § 7, stk. 3, i loven foreslås ophævet.

Til nr. 5, 10 og 28

Efter de nugældende regler i boligstøtteloven reguleres

husstandsindkomsten med et fradrag for hvert barn i husstanden.

Beløbet, der i loven er fastsat til 7.000 kr., udgør i 1986 9.400

kr. for boligsikring og 9.700 kr. for boligydelse.

For at tilgodese familier med mere end to børn foreslås at forhøje

fradraget pr. barn i husstanden, hvis der i husstanden er 3 eller

flere børn, til 7.900 kr., hvilket i 1986 svarer til 10.600 kr.

for boligsikring og 10.900 kr. for boligydelse.

For at undgå, at denne ordning medfører forøgede udgifter for det

offentlige til boligstøtte, foreslås det samtidig, at

procentsatsen ved beregning af grænsebeløbet på 2. trin hæves fra

de nugældende 25 pct. til 26 pct.

Til nr. 6, 44 og 46

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag

til lov om boliger for ældre og personer med handicap, hvor der

åbnes mulighed for, at en ældrebolig kan bestå dels af en

selvstændig lejlighed, dels af et til samtlige boliger knyttet

fællesboligareal.

Det foreslås derfor, at der også kan ydes boligstøtte til den del af

en lejligheds areal, der udgøres af fællesboligareal. Samtidig

foreslås, at denne mulighed for at yde boligstøtte til

fællesboligarealer kommer til at omfatte alle selvstændige

beboelseslejligheder.

Endvidere foreslås, at der gives boligministeren adgang til at

fastsætte regler for, hvilke former for fællesarealer, der kan

medregnes ved opgørelsen af boligens areal.

Da der har været rejst tvivl om, hvorledes begrebet

»bruttoetageareal« skal forstås i boligstøtteloven, foreslås det,

at boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregning

af boligers bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven.

Til nr. 7

Efter § 11, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte forhøjes lejen

ved beregningen af boligstøtte med 10 pct., såfremt lejeren har

pligt til at istandsætte det lejede med tapet, hvidtning og

maling. Påhviler denne pligt kun delvis lejeren, forhøjes kun med

5 pct.

Ved lov nr. 705 af 22. december 1982 om ændring af lov om

boligbyggeri blev der med virkning fra den 1. januar 1984 indført

nye regler for vedligeholdelse og istandsættelse af almennyttige

boliger. Modellerne benævntes A og B, hvoraf A-modellen efter sit

indhold går ud på, at de enkelte afdelinger gradvist overtager

lejerens istandsættelsesforpligtelse ved fraflytning. Model B

bygger derimod på et system med vedligeholdelseskonto til

finansiering af løbende indvendig vedligeholdelse af hver

lejlighed.

I bemærkningerne til lovforslaget blev der redegjort for, hvorledes

valget af model A ville påvirke den fremtidige beregning af

individuel boligstøtte. Valg af model A vil således indebære

opbygning af en såkaldt »fraflytningsfond«, hvortil der vil kunne

ydes individuel boligstøtte. Lejen vil i konsekvens heraf ved

beregning af boligstøtte kun kunne forhøjes med 5 pct.

Ved valg af model B var forhøjelse af lejen i medfør af § 11, stk. 3,

ikke aktuel, da dette alene sker, såfremt lejeren har pligten til

at vedligeholde lejligheden med maling, hvidtning og tapet.

Beregningen af individuel boligstøtte er på denne baggrund med

virkning fra 1. januar 1984 sket i overensstemmelse hermed. Det

findes imidlertid hensigtsmæssigt at præcisere i loven, med

hvilken procentsats lejen skal forhøjes ved beregningen af

individuel boligstøtte. Den allerede gældende sats på 5 pct.

foreslås opretholdt.

Til nr. 8 og 29

Efter lejelovens regler kan en udlejer, der leverer varme og varmt

vand, kræve sine udgifter til lejernes forbrug dækket. Selve

brændselsudgiften kan udlejeren få dækket via varmeregnskabet,

mens den del af opvarmningsudgiften, der ikke vedrører brændsel,

kan opkræves som en del af lejen.

Såfremt leverancen sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der

ikke særskilt opgør brændselsudgiften, skal udlejeren dog medtage

samtlige udgifter i varmeregnskabet.

Efter boligstøttelovens § 11, stk. 4, forhøjes den leje, hvoraf

boligstøtte beregnes, med 5 pct., såfremt lejligheden udelukkende

opvarmes med el eller gas, eller lejligheden opvarmes fra et

fjernvarmeværk, og lejeren udover lejen betaler den fulde udgift

hertil.

§ 11, stk. 4, vedrører således kun den gruppe lejere, der ikke via

lejen betaler en del af varmeudgiften, og indebærer i nyere og

dyrere boligbyggeri, der typisk har en rimelig isoleringsstandard,

at lejerne får et nominelt større tillæg til lejen ved beregning

af boligstøtte end de lejere, der har en lavere boligudgift, men

en relativt højere udgift til opvarmning på grund af dårlig

isoleringsstandard.

For ikke at behandle disse grupper af lejere forskelligt foreslås, at

der gives et fast tillæg på 9 kr. pr. kvm bruttoetageareal i

prisniveau januar 1980. Beløbet reguleres hvert år efter

reguleringspristallet, idet der dog sker afrunding til nærmeste

ørebeløb, der er deleligt med 25. Beløbet svarer i 1986 til 12,50

kr. for boligydelsesmodtagere og 12 kr. for

boligsikringsmodtagere.

Et tillæg i denne størrelsesorden medfører ikke forøgede udgifter til

boligstøtte, idet udgifterne hertil svarer til de samlede

procenttillæg, der efter den gældende lov tillægges lejen ved

beregning af boligstøtte. Således vil et fast tillæg på 12 kr. pr.

kvm bruttoetageareal svare til det procentvise tillæg til lejen

for en lejlighed på 100 kvm med en årsleje på 24.000 kr.

Driftsudgifterne ved levering af varme, som tillægget skal

kompensere, varierer meget, men svarer til den skønnede rimelige

driftsudgift.

Til nr. 9

Forslaget, der skal ses i sammenhæng med nr. 14, tilsigter at

præcisere, hvilke boligstøtteansøgere, der er berettigede til

efter udgangen af 1986 at få beregnet boligstøtte efter lovens

kapitel 4.

Det foreslås således, at ansøgere, der ved udgangen af 1986

berettiget oppebærer boligsikring eller boligydelse, fortsat skal

have beregnet boligstøtte efter de hidtil gældende regler.

Tilsvarende gælder disse ansøgeres ægtefæller samt personer, som

de har haft husstandsfællesskab med i de sidste 5 år.

Retten til at få beregnet boligstøtte efter de hidtil gældende regler

bortfalder for de ovenfor nævnte grupper, såfremt

boligstøtteansøgeren mister sin ret til at modtage boligstøtte pr.

1. januar 1987 eller senere, eller hvis ansøgeren overgår fra

boligsikring til boligydelse eller omvendt efter udgangen af 1986.

Til nr. 11

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 12

Efter den indtil 1. januar 1984 gældende lov om pension til enker

m.fl. blev en enke, der opfyldte lovens betingelser, berettiget

til pension fra ægtefællens dødsfald, såfremt ansøgningen var

indgivet inden 1 måned efter dødsfaldet.

Denne lov blev ophævet som konsekvens af vedtagelsen af

førtidspensionslovgivningen. En enke, der ikke er fyldt 67 år, er

herefter kun berettiget til pension, hvis hun opfylder

betingelserne for at få førtidspension, og i så fald først fra den

1. i måneden efter, at hun har indgivet ansøgning.

Efter hidtidig praksis er det anset for en tilstrækkelig betingelse

for at anvende bestemmelsen i boligstøttelovens § 20, at den

efterlevende bliver pensionist i kraft af pensionistægtefællens

dødsfald.

Forslaget tilsigter at ligestille enker, der opnår ret til social

pension inden 3 måneder efter pensionistægtefællens dødsfald, med

enker, der allerede på dødsfaldstidspunktet har ret til social

pension.

Til nr. 13

Forslaget skal ses i sammenhæng med nr. 45, hvorefter der ikke af

staten ydes refusion for den forhøjelse af boligstøtten, der sker

i medfør af § 22, stk. 2. Det findes derfor rimeligt at gøre

kommunalbestyrelsens afgørelse endelig, da det således er kommunen

selv, der skal afholde udgifterne til forhøjelsen af boligstøtten.

Til nr. 14

Med henblik på at afdæmpe stigningen i boligforbruget indfører

forslaget for nye boligstøttemodtagere en arealnorm i stedet for

den værelsesnorm, der er indholdt i lovens § 19.

På grundlag af den foreliggende statistik vedrørende arealforbruget

pr. person foreslås, at udgiften for 60 kvm bruttoetageareal for

en person samt 20 kvm for hver person herudover i husstanden

medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den boligstøtteberettigende

boligudgift.

Såfremt boligens areal overstiger denne norm, medregnes boligudgiften

for indtil 20 kvm bruttoetageareal herudover med 50 pct. og for

arealer herudover med 25 pct.

En husstand bestående af 2 voksne og 2 børn vil således ikke blive

berørt af arealnormen, medmindre boligens bruttoetageareal

overstiger 120 kvm.

Lovens regler om opgørelse af boligudgiften ved fremleje, udleje

eller erhvervsmæssig anvendelse af en del af boligen finder

tilsvarende anvendelse, ligesom adgangen til at forhøje det areal,

der benyttes ved boligstøtteberegningen, såfremt nogen af

husstandsmedlemmerne er bevægelseshæmmede, og boligen er egnet

herfor, også er medtaget i forslaget.

Lovens almindelige maksima for boligudgiften og boligstøtte gælder

også.

Endelig sikrer forslaget, at en pensionist ikke får ændret

boligudgiftsberegningen som følge af ægtefællens eller samleverens

død eller optagelse på institution.

Til nr. 15 og 16

Forslaget præciserer, at der tidligst kan bevilges

saneringsboligsikring, når der foreligger en godkendt

saneringsplan, og at en lejer ikke er berettiget til boligsikring

efter denne bestemmelse til en lejlighed, som husstanden flytter

til efter 2 år efter første anvisning af en erstatningsbolig.

Efter den gældende lovs § 24 nedsættes boligsikringen hvert år med 10

pct. respektive 20 pct., afhængigt af om forskellen mellem lejen i

den hidtidige bolig og lejen i erstatningsboligen på

indflytningstidspunktet overstiger 1/4 af husstandsindkomsten.

Boligsikringen beregnes på grundlag af forskellen mellem hidtidig

leje og den til enhver tid værende leje. Dette gælder også,

såfremt saneringen eller byfornyelsen gennemføres etapevis, idet

fremtidige lejestigninger i dette tilfælde må fordeles ved

beregningen af de to eller flere boligsikringsydelser, der

aftrappes uafhængigt af hinanden.

Flere kommuner har givet udtryk for, at en sådan ordning er vanskelig

at administrere.

Det foreslås derfor, at der i de tilfælde, hvor der skal ske samtidig

aftrapning af to eller flere sanerings- eller

byfornyelsesboligsikringsydelser, foretages en »fastfrysning« af

de ydelser, hvor aftrapningen allerede er påbegyndt, idet der sker

en beregning af, hvad ydelsen vil udgøre i resten af

aftrapningsperioden, når lejen på »fastfrysningstidspunktet«

lægges til grund. Fremtidige lejestigninger henføres således kun

til den seneste boligsikringsydelse og indgår kun i aftrapningen

af denne ydelse. Den samlede boligsikring kommer herefter til at

bestå af den nye sanerings- eller byfornyelsesboligsikring plus

det beløb, der på »fastfrysningstidspunktet« er beregnet for hvert

enkelt år, og som vedrører de tidligere lejeforhøjelser. Samtidig

foreslås, at der for sanerings- og byfornyelsesboligsikring, som

en lejer bliver berettiget til den 1. januar 1987 eller senere,

kun kan ske nedsættelse af ydelsen med 20 pct. hvert år.

Efter den indtil 1. januar 1983 gældende bestemmelse i

boligsikringsloven blev der foretaget fradrag for overskydende

værelser, såfremt der skete anvisning i en lejlighed med mere end

et værelse mere end antallet af hustandsmedlemmer. Med

boligstøttelovens vedtagelse ændredes denne bestemmelse, således

at der kun foretages fradrag for overskydende værelser, såfremt

husstanden anvises i en større lejlighed, og der i lejligheden er

mere end et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer. I

overensstemmelse med arealnormens indførelse, jf. forslagets nr.

14, foreslås, at arealnormen også anvendes, ved beregning af

sanerings- og byfornyelsesboligsikring.

Den gældende regel om, at en lejer ikke kan kræve boligsikring efter

§ 24, når der kan opnås en tilsvarende eller større støtte efter

de almindelige regler, fortolkes i øjeblikket efter aftale med

Kommunernes Landsforening således, at når en lejer har ansøgt om

boligsikring efter § 24, og der kan opnås en tilsvarende eller

større ydelse efter de almindelige boligstøtteregler, skal der

gives lejeren adgang til at vælge, hvilken ydelse der ønskes.

Dette åbner mulighed for, at lejeren kan vælge den

indkomstuafhængige sanerings- eller byfornyelsesboligsikring,

selvom den almindelige indkomstafhængige boligstøtte er størst,

f.eks. i tilfælde, hvor lejeren har en forventning om, at

husstandsindkomsten på længere sigt vil blive så høj, at den

indkomstafhængige boligstøtte vil blive mindre end sanerings-

eller byfornyelsesboligsikringen.

Til nr. 17

Bestemmelsen svarer til § 46 i lov om byfornyelse og boligforbedring

og foreslås overført til lov om individuel boligstøtte under

hensyn til ligheden mellem ydelserne.

Det foreslås, at den ansøger, der har søgt om boligstøtte efter denne

bestemmelse, skal have mulighed for at vælge mellem denne støtte,

der er uafhængig af husstandens indkomstforhold, og den

almindelige, indkomstafhængige boligstøtte efter kap. 4 a svarende

til, hvad der foreslås for andre ydelser efter kap. 5.

Til nr. 18

Bestemmelsen svarer til § 60 b i lov om byfornyelse og

boligforbedring og foreslås overført til lov om individuel

boligstøtte. Det foreslås dog, at bestemmelsen om forrentning af

for meget udbetalt boligsikring udgår, da tilbagebetaling af

boligstøtte i form af tilskud iøvrigt ikke forrentes.

Til nr. 19-22

Forslaget præciserer, at alle forbedringer, også gårdrydning og

overgang til kollektiv varmeforsyning, efter lejelovens kap. X i

overensstemmelse med hidtidig administration af ordningen kan

danne grundlag for forbedringsboligsikring.

Det foreslås, at arealnormen i § 23 c finder anvendelse ved opgørelse

af boligudgiften, således at der kun kan beregnes

forbedringsboligsikring på grundlag af den fulde

forbedringsforhøjelse pr. kvm for de første 60 kvm

bruttoetageareal for en person i husstanden og 20 kvm pr. person

herudover samt en procentdel af kvm-lejen for areal herudover.

Ligeledes foreslås, at forbedringsboligsikringen nedsættes på samme

måde som sanerings- og byfornyelsesboligsikring, det vil sige, at

ydelsen aftrappes over 5 år.

Endvidere foreslås, at kommunalbestyrelsen skal give

boligsikringsmodtageren mulighed for at vælge mellem

forbedringsboligsikring og den almindelige, indkomstafhængige

boligsikring eller boligydelse, og at kommunalbestyrelsen skal

vejlede modtageren om konsekvenserne af valget af den ene ydelse

fremfor den anden.

Til nr. 24 og 26

Efter den hidtil gældende praksis, der er beskrevt i pkt. 11.1 i

boligstyrelsens cirkulære af 30. august 1982 om individuel

boligstøtte, har der kunnet gives tilladelse til, at et

skadesløsbrev til sikkerhed for et boligydelseslån kunne rykke

tilbage for senere optagelse af et realkreditlån, såfremt

skadesløsbrevet efter rykning havde sikkerhed inden for det beløb,

hvortil vurderingsrådet havde ansat ejendommen til ejendomsværdi,

inden omregning til kontantværdi efter § 6 A i lov om vurdering af

landets faste ejendomme.

Den i 1984 vedtagne ændring af lov om vurdering af landets faste

ejendomme medfører, at der med virkning fra 1. januar 1986 kun

foretages kontantvurdering af faste ejendomme.

Hensigten med forslaget er at fastsætte objektive kriterier for, i

hvilket omfang rykning kan finde sted.

Endvidere foreslås § 32 udvidet, således at også ejerpantebreve kan

tjene til sikkerhed for tilbagebetaling af boligydelseslån.

Til nr. 25

Efter den gældende lov har kommunalbestyrelsen - forudsat

betingelserne for at yde lån i øvrigt er opfyldt - ikke mulighed

for at afslå at yde lån til en pensionist, der tidligere har

modtaget boligydelseslån, der ikke er tilbagebetalt.

For at forhindre misbrug foreslås det derfor, at kommunen får

mulighed for at afslå at udbetale den del af den beregnede

boligydelse, der ydes som lån, såfremt pensionisten ikke har

afviklet forfalden gæld ifølge tidligere boligydelseslån, herunder

specielt lån til en anden ejendom.

Til nr. 27

Bestemmelsen foreslås udvidet, således at også pensionistens udtræden

af husstanden medfører, at lånebeløbet med påløbne renter

forfalder til betaling, idet det alene er pensionistens

tilstedeværelse, der har muliggjort långivningen.

Det foreslås, at lånebeløbet med påløbne renter først skal forfalde

ved ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, dersom

ejendommen eller andelsbeviset ejes af enten en ægtefælle eller et

husstandsmedlem, som pensionisten i de sidste 5 år har haft

husstandsfællesskab med, og pensionisten enten dør eller optages

på plejehjem m.v.

Samtidig foreslås det, at lånet fortsat ikke forfalder i de i stk. 3

nævnte tilfælde.

Til nr. 30

Forslaget er en konsekvens af de i 1983 og 1984 vedtagne ændringer i

pensionslovgivningen.

Til nr. 31

Efter den gældende lov har kommunalbestyrelsen ved fremsættelse af et

krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte adgang

til at rejse kravet, såfremt den faktiske husstandsindkomst

overstiger beregningsgrundlaget. Loven åbner således mulighed for,

at der rejses et tilbagebetalingskrav, selv hvor den faktiske

husstandsindkomst kun overstiger det anvendte beregningsgrundlag

med et mindre beløb.

Efter den hidtil gældende praksis, der er beskrevet i cirkulære af

30. august 1982 om individuel boligstøtte, og som hviler på en

aftale med Kommunernes Landsforening, har tilbagebetalingskrav dog

alene været rejst i det omfang, den faktiske indkomst oversteg den

oprindeligt benyttede husstandsindkomst med en vis procentsats og

et bestemt beløb. Er boligstøtten beregnet på grundlag af lovens

hovedregel i § 7, stk. 2-7, har en omberegning alene fundet sted,

når den faktiske husstandsindkomst oversteg dette

beregningsgrundlag med mindst 25 pct. og mindst 15.000 kr. Er

boligstøtten ydet i forhold til en forventet fremtidig indkomst,

er boligstøtten blevet omberegnet, når den faktiske

husstandsindkomst har oversteget beregningsgrundlaget med mindst

10.000 kr.

Det foreslås nu fastsat i loven, at den faktiske husstandsindkomst

skal overskride husstandsindkomsten opgjort efter lovens

hovedregel med mindst 20.000 kr. i modsætning til de efter den

hidtidige praksis gældende 15.000 kr., for at der skal ske

regulering, men at procentsatsen opretholdes. Den hidtidige

praksis vedrørende omberegning, når boligstøtten har været

beregnet på grundlag af den forventede fremtidige indkomst,

foreslås dog fastsat i loven uden ændringer.

Forslaget indebærer, at en stigning i husstandsindkomsten inden for

disse beløbsgrænser ikke vil afføde et tilbagebetalingskrav,

medmindre ansøgeren har oppebåret boligstøtte mod bedre vidende.

Det vil ligeledes være muligt at undgå et krav om tilbagebetaling,

såfremt modtagerne har givet kommunalbestyrelsen meddelelse om

stigninger i husstandsindkomsten ud over de tidligere nævnte

indkomstgrænser. Forslaget indebærer således, at en

boligstøttemodtager, der på ansøgningstidspunktet har afgivet

korrekte oplysninger om husstandens indkomstforhold, alene skal

tilbagebetale for meget udbetalt boligstøtte, såfremt der ikke

senere er givet kommunalbestyrelsen meddelelse om de nævnte

indkomststigninger. Boligministeriet vil i forbindelse med

ændringen af loven henstille til kommunerne, at der ved

boligstøttemodtagerens henvendelse gøres notat om, at oplysning om

ændrede indkomstforhold er meddelt. Ansøgeren må således, for ikke

at blive mødt med et krav om tilbagebetaling, underrette

kommunalbestyrelsen om alle ændringer i husstandsindkomsten af

betydning for boligstøtteberegningen, uanset om indkomstfremgangen

måtte skyldes ansøgerens eller øvrige husstandsmedlemmers

indkomstforhold.

For pligten til at oplyse om andre forhold, der kan medføre

nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, foreslås de gældende

regler for fremsættelse af tilbagebetalingskrav opretholdt. Dette

indebærer for tilbagebetalingskrav, der ikke skyldes en stigning i

husstandsindkomsten, at de alene kan fremsættes, såfremt

boligstøttemodtageren har svigtet sin oplysningspligt eller mod

bedre vidende uberettiget har oppebåret boligstøtte.

Til nr. 32

Der har for kommunerne vist sig stigende vanskeligheder ved at

indkræve forfalden gæld vedrørende boligydelseslån og

beboerindskudslån. Det foreslås derfor, at der åbnes adgang til at

foretage modregning for såvel krav på tilbagebetaling af for meget

udbetalt boligstøtte som for tilbagebetalingskrav vedrørende

forfaldne boligydelseslån og beboerindskudslån i fremtidig

boligsikring og boligydelse. Samtidig præciseres det, at der ikke

kan modregnes i fremtidige beboerindskudslån.

Til nr. 33 og 34

Ændringerne er en følge af de i 1984 gennemførte ændringer i

pensionslovgivningen.

Til nr. 35

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 36

Det foreslås, at der ligeledes kan ydes lån til betaling af

beboerindskud til lejligheder, der opføres eller indrettes i

eksisterende bygninger i henhold til lov om boliger for ældre og

personer med handicap, efter bestemmelserne i §§ 48-49.

Til nr. 37

Ændringen er en konsekvens af vedtagelsen af lov om social pension.

Til nr. 38

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 39

Bestemmelsen svarer til § 45, stk. 2, 3 og 5, i lov om byfornyelse og

boligforbedring og foreslås overført til lov om individuel

boligstøtte. Samtidig foreslås, at støtten kun kan ydes som lån,

henholdsvis garanti for lån, og at det sker efter samme regler,

som kommunalbestyrelsen kan yde lån til betaling af beboerindskud

i almennyttigt boligbyggeri i de tilfælde, hvor kommunen ikke

efter §§ 48-49 har pligt dertil. Kommunalbestyrelsen kan nægte at

yde lån, såfremt tidligere lån efter boligstøtteloven og efter den

indtil 1. januar 1987 gældende § 45, stk. 2, i byfornyelsesloven

ikke er tilbagebetalt.

Til nr. 40 og 41

Som led i regeringens gennemførelse af en

ældreboligfinansieringsreform harmoniseres finansieringsreglerne

for alle ældreboligformer (plejehjem, beskyttede boliger, lette

kollektivboliger og kommunale pensionistboliger). Man kan herefter

nøjes med et ældreboligbegreb.

Derfor ophæves begrebet »kommunal pensionistbolig«.

For de pensionister, som allerede bebor en kommunal pensionistbolig,

opretholdes de hidtidige udlejede kommunale pensionistboliger i

det eksisterende system, men ved genudlejning efter 1. januar 1987

kan der ikke gives boligydelse efter de specielle regler i lovens

kapitel 12 om kommunale pensionistboliger. Disse boliger må

således udlejes på almindelige vilkår med en dertil knyttet ret

til boligstøtte efter lovens kapitel 4 a, såfremt de almindelige

betingelser herfor er opfyldt.

Til nr. 42

Det foreslås med bestemmelsen at give boligministeren adgang til at

fastsætte regler om behandlingen af klagesager. Baggrunden er et

ønske om at åbne mulighed for at henstille til kommunerne, at der

gennemføres en remonstrationsordning, hvorefter 1. instansen efter

modtagelsen af en klagesag foretager en vurdering af, om der er

grundlag for at imødekomme klageren fuldt ud, eller om klagen skal

sendes til ankemyndigheden med en udtalelse om begrundelsen for

afgørelsen. 1. instansen bør foretage denne vurdering, således at

sagen fra 1. instansens side ekspederes hurtigst muligt og i

almindelighed inden for en frist af 4 uger. Er det som følge af

klagens indhold tvivlsomt, om en ny afgørelse imødekommer klageren

fuldt ud, vil klageren sammen med den nye afgørelse blive

orienteret om, at han kan rette henvendelse til 1. instansen med

henblik på, at sagen indbringes for klageinstansen.

Det kan i den sammenhæng nævnes, at ordningen i nogen grad svarer

til, hvad der allerede kendes fra magistratskommunerne med

områdekontorer. Forslaget medfører, at 1. instansens

klagevejledning bør indeholde en opfordring til, at eventuelle

klager indgives til 1. instansen. Den foreslåede bestemmelse

svarer til, hvad der gælder efter bl.a. lov om social bistand og

lov om social pension, og er medtaget ud fra ønsket om at skabe

ensartede retningslinier for behandlingen af klagesager, der

indbringes for amtsankenævnet.

Til nr. 43

Forslaget medfører, at klagesager om boligydelse, der vedrører

perioden før 1. januar 1983, og hvor afgørelse er truffet enten af

et amtsankenævn, Frederiksberg eller Københavns kommune, kan

indbringes for boligministeren i stedet for den sociale

ankestyrelse.

Til nr. 45

Forslaget om at nedsætte statsrefusionen af boligydelsesudgifterne

fra 75 pct. til 50 pct. er et led i regeringens bestræbelser for

at omlægge de hidtidige refusionsordninger til generelle tilskud.

Forslaget skal således også ses i sammenhæng med det samtidigt

fremsatte forslag til lov om boliger for ældre og personer med

handicap, hvori bl.a. foreslås, at der åbnes adgang til at yde

indekslån til delvis finansiering af ældreboliger. Samtidig

bortfalder kvotestyringen af de hidtidige lette kollektivboliger,

og det bliver den enkelte kommune, som ud fra en vurdering af

behov og ressourcer skal bestemme, hvor stort et omfang

ældreboligbyggeriet skal have.

Den ændrede refusionsordning forventes i 1987 at medføre besparelser

for staten på 690 mill. kr. (prisniveau 1985), mens

bloktilskuddene forventes forøget tilsvarende.

Kommunalbestyrelsen har efter lovens § 22, stk. 2, mulighed for at

yde boligstøtte ud over det maksimum, der er fastsat i lovens §

22, stk. 1, såfremt kommunalbestyrelsen skønner, at der foreligger

særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere boligstøtte. Da

det er kommunen, der efter forslagets nr. 13 endeligt afgør, om

boligstøtten skal udbetales med et højere beløb end lovens

maksimum, foreslås det, at kommunen selv må afholde de hermed

forbundne udgifter.

Forslagets bestemmelse vedrørende refusion af tilskud ydet i medfør

af § 24 b foreslås overført fra § 46, stk. 7, i lov om byfornyelse

og boligforbedring.

Til § 2

§ 2 indeholder ændringer i lov om byfornyelse og boligforbedring.

Til nr. 1

Ifølge saneringslovens § 9 kan en saneringsplan vedtages såvel af

kommunalbestyrelsen som af et godkendt saneringselskab, og som

fælles betegnelse anvendes udtrykket »den sanerende«.

Beslutninger om byfornyelse og boligforbedring kan ifølge

byfornyelsesloven alene træffes af kommunalbestyrelsen. Det

foreslås, at bestemmelsen ændres, således at lejere ved sanering

kan rette eventuelle erstatningskrav imod den sanerende.

Til nr. 2

Forslaget præciserer, fra hvilket tidspunkt godtgørelsen tidligst kan

ydes.

Til nr. 3

Ved den seneste ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring, lov

nr. 246 af 6. juni 1985, blev der i forbindelse med ophævelse af

saneringslovens regler på dette område indført regler i

byfornyelsesloven, hvorefter et saneringsselskabs afgørelse om

godtgørelse efter § 40, stk. 1-3, kan indbringes for

kommunalbestyrelsen.

I overensstemmelse med reglerne om anke i lov om individuel

boligstøtte foreslås en ankefrist, hvorefter et saneringsselskabs

afgørelse kan indbringes for kommunalbestyrelsen senest 4 uger

efter, at lejeren eller andelshaveren har fået meddelelse om

afgørelsen.

Til nr. 4

Ændringen er redaktionel. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 5

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 6 og 7

Bestemmelsen foreslås ophævet og overført til lov om individuel

boligstøtte. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 39.

Til nr. 8 og 9

Bestemmelserne foreslås ophævet og overført til lov om individuel

boligstøtte. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17 og

18.

Til nr. 10

Ændringen er redaktionel.

Til § 3

§ 3 indeholder ændringer i ligningsloven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 23, hvorefter

rentesatsen på boligydelseslån nedsættes fra Nationalbankens

diskonto den 1. oktober det foregående år plus 3 pct. til 11/2

pct. under Nationalbankens diskonto på samme tidspunkt.

Det foreslås derfor, at renter af boligydelseslån fra forslagets

ikrafttræden ikke længere skal kunne fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Til § 4

§ 4 indeholder bestemmelser om lovens ikrafttræden.

Forslagets § 1, nr. 16, vedrører kun sanerings- og

byfornyelsesboligsikring, som en lejer bliver berettiget til 1.

januar 1987 eller senere, og kun i de tilfælde, hvor lejeren fra

denne dato eller senere bliver berettiget til 2 eller flere af

disse ydelser.

De sanerings- og byfornyelsesboligsikringsydelser, som lejeren er

blevet berettiget til i medfør af den indtil 1. januar 1987

gældende lovs § 24, foreslås aftrappet på samme måde, idet lejeren

dog bevarer retten til at få aftrappet ydelsen over 10 år, såfremt

han efter den hidtil gældende lovs § 24, stk. 5, var berettiget

hertil.

Det er i overgangsbestemmelsen præciseret, at rentesatsen for

boligydelseslån også nedsættes fra 1. januar 1987 for lån ydet i

perioden 1. januar 1979, hvor lov om boligydelse til pensionister

trådte i kraft, til udgangen af 1986. Renter af den boligydelse i

form af lån, der er udbetalt i perioden 1. januar 1979 til

udgangen af 1986, kan fra 1. januar 1987 ej heller fradrages ved

indkomstopgørelsen.

Bilag 1

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 44 af 28.

januar 1983, som ændret ved § 3 i lov nr. 612 af 21. december

1983, lov nr. 242 af 23. maj 1984 og lov nr. 578 af 19. december

1985, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, udgår: »eller modtager invaliditetsydelse«.

--/

§ 2. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager eller får forskud på social pension eller modtager invaliditetsydelse, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov.

/--

2. I § 4, stk. 3, udgår »for visse parcel- og rækkehuse«, og i stedet

indsættes: »og om ændring af ligningsloven.«.

--/

§ 4. - -

Stk. 3. En pensionist, der optager lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse, kan ikke samtidig modtage boligydelse til boligen. Pensionisten kan tidligst opnå ret til boligydelse med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget, medmindre lånet er indfriet.

/--

3. § 6, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af

boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden.

Stk. 3. Såfremt et barn under 23 år har indtægter, skal

kommunalbestyrelsen beregne boligstøtte, som om barnet er

logerende, jfr. § 9, dersom dette medfører en højere

boligstøtte.«.

--/

§ 6.

Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtten, skal det være under 18 år og bo i lejligheden. Ældre børn kan medregnes, hvis de på grund af sygdom, invaliditet eller uddannelse af varigere karakter ikke kan påtage sig normal lønnet beskæftigelse.

Stk. 3. Såfremt et barn under 25 år har indtægter, kan kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er logerende, jfr. § 9.

/--

4. § 7, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.

--/

§ 7. - -

Stk. 3. I socialindkomsten for pensionister tillægges tilskrevne renter på lån efter denne lov. Tilskrevne renter på lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter og ændring af ligningsloven tillægges indtil udgangen af 1984. - -

/--

5. § 7, stk. 6, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Indkomsten efter stk. 2-4 nedsættes for husstande med 1

eller 2 børn med 7.000 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert

barn. For husstande med 3 eller flere børn nedsættes indkomsten

efter stk. 2-4 med 7.900 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert

barn.«.

--/

§ 7. - - -

Stk. 6. Den efter stk. 2-5 beregnede indkomst nedsættes med 7.000 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 2, for hvert barn i husstanden.

/--

6. § 11, stk. 1, affattes således:

»§ 11. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til

grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal,

fællesboligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige

udenomsrum.«.

--/

§ 11. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for boligarealet med tilhørende sædvanlige udenomsrum. - -

/--

7. I § 11, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»Påhviler vedligeholdelsespligten kun delvis lejeren i medfør af §

10, stk. 3, i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen ved beregningen

med 5 pct.«.

--/

§ 11. - -

Stk. 3. Har lejeren pligt til at istandsætte det lejede med tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 10 pct. Påhviler pligten kun delvis lejeren, forhøjes dog kun med 5 pct. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 10 og 5 pct.

/--

8. § 11, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller

opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og

betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes

lejen ved opgørelse af boligudgiften med 9 kr. pr. kvm

bruttoetageareal., jfr. § 34, stk. 3.«.

--/

§ 11.

Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes lejligheden fra et fjernvarmeværk, og betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes den leje, hvoraf boligstøtte beregnes, med 5 pct.

/--

9. Efter § 17 indsættes i kapitel 4:

Ȥ 17 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse ved beregning af

boligstøtte til ansøgere, der ved udgangen af 1986 oppebærer

boligstøtte, til ansøgernes ægtefæller samt til personer, med hvem

ansøgerne har haft husstandsfællesskab i de sidste 5 år. 1. pkt.

finder ikke anvendelse,

1) hvis ansøgeren har mistet retten til boligstøtte efter udgangen af

1986, eller

2) hvis ansøgeren efter udgangen af 1986 overgår fra boligsikring til

boligydelse eller omvendt.«.

10. I § 18, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4« og »25 pct.« til:

»26 pct.«.

--/

§ 18. Det beløb, som ansøgeren selv skal betale af sin boligudgift, grænsebeløbet, udgør 15 pct. af husstandsindkomsten op til en indkomstgrænse på 45.200 kr., jfr. § 34, stk. 3, og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 4.100 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 4. - -

/--

11. § 18, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Boligsikringen udbetales med 75 pct. af det beløb, hvormed

den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet.«.

--/

§ 18. -

Stk. 3. Boligsikringen kan ikke overstige 3/4 af forskellen mellem lejen og grænsebeløbet efter stk. 1.

/--

12. I § 20 indsættes efter stk. 2:

»Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, hvor en

efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension, inden

3 måneder efter ægtefællens død.«.

13. I § 22, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. er endelig.«.

--/

§ 22. - -

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse kan fraviges, når der i konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere boligstøtte.

/--

14. Efter § 23 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 4 a

Beregning af boligstøtte til nye modtagere

§ 23 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse ved beregning af

boligstøtte til ansøgere, der ikke er omfattet af kapitel 4.

§ 23 b. § 18 finder tilsvarende anvendelse.

§ 23 c. Ved beregning af boligstøtte efter § 23 b nedsættes den

boligudgift, der er opgjort efter kapitel 2 eller 3, i henhold til

reglen i stk. 2, såfremt boligens bruttoetageareal overstiger 60

kvm for en person i husstanden og 20 kvm pr. person herudover.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. kvm

bruttoetageareal for 60 kvm. For hver af de øvrige personer i

husstanden medregnes kvm-udgiften, for 20 kvm bruttoetageareal.

For de følgende 20 kvm medregnes 50 pct. af kvm-udgiften og for

yderligere arealer medregnes 25 pct.

Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt

bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor, medregnes ved

opgørelsen for en person boligudgiften pr. kvm bruttoetageareal

for 75 kvm. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes

eller anvendes til erhvervsformål, indgår boligudgiften pr. kvm

bruttoetageareal for disse arealer ikke ved opgørelse af den

boligudgift, der benyttes ved beregningen af boligstøtte.

§ 23 d. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter § 23 c, hvis

arealgrænserne overskrides på grund af de i § 20, stk. 1, nr.

1-4, nævnte forhold.

Stk. 2. § 20, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 23 e. §§ 21-23 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af

boligstøtte efter dette kapitel.«.

15. § 24 affattes således:

»§ 24. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en

beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter

lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig,

kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig

leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne

lejlighed.

Stk. 2. Boligudgiften opgøres efter § 23 c.

Stk. 3. Har en lejer, der har krav på at få anvist en

erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1,

selv skaffet sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde

boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende

efter boligtagerens økonomi og familieforhold, og

kommunalbestyrelsen finder det rimeligt. Tilsvarende gælder en

lejer, der inden 2 år efter første indflytning i en

erstatningsbolig får anden lejlighed.

Stk. 4. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt

saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om

byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter

reglerne i stk. 1.

Stk. 5. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 20 pct. af

forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil

der blev anvist en erstatningsbolig, eller indtil

forbedringsforhøjelsen trådte ikraft, og den til enhver tid

gældende leje.

Stk. 6. Har en lejer, der ikke ved udgangen af 1986 berettiget

modtager boligstøtte, ansøgt om boligsikring efter denne

bestemmelse, skal kommunalbestyrelsen give ham adgang til at vælge

mellem denne ydelse og boligstøtte beregnet efter kapitel 4 a,

dersom boligstøtten beregnet efter kapitel 4 a er tilsvarende

eller større. Lejeren har ret til den førstkommende 1. januar at

vælge mellem de ovenfor nævnte ydelser, dersom han har valgt

boligsikring efter denne bestemmelse, uanset boligstøtte efter

kapitel 4 a er tilsvarende eller større. Ønsker lejeren efter

dette tidspunkt boligstøtte beregnet efter kapitel 4 a, påhviler

det ham at rette henvendelse til kommunalbestyrelsen herom.

Kommunalbestyrelsen skal vejlede lejeren om konsekvenserne af

valget mellem de to ydelser.

Stk. 7. Har en lejer, der ved udgangen af 1986 berettiget modtager

boligstøtte, ansøgt om boligsikring efter denne bestemmelse, skal

kommunalbestyrelsen give ham adgang til at vælge mellem denne

ydelse og boligstøtte beregnet efter kapitel 4, dersom

boligstøtten beregnet efter kapitel 4 er tilsvarende eller større.

Lejeren har ret til den førstkommende 1. januar at vælge mellem de

ovenfor nævnte ydelser, dersom han har valgt boligsikring efter

denne bestemmelse, uanset boligstøtte efter kapitel 4 er

tilsvarende eller større. Lejeren kan efter dette tidspunkt ikke

vælge at få beregnet boligstøtte efter kapitel 4. Ønsker lejeren

efter dette tidspunkt boligstøtte beregnet efter kapitel 4 a,

påhviler det ham at rette henvendelse til kommunalbestyrelsen

herom. Kommunalbestyrelsen skal vejlede lejeren om konsekvenserne

af valget mellem de to ydelser.

Stk. 8. En lejer, der har ansøgt om boligsikring efter denne

bestemmelse, og som efter stk. 6 eller 7 har valgt boligstøtte

efter kapitel 4 eller 4 a, mister retten til at kræve boligsikring

efter denne bestemmelse.

Stk. 9. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1

nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af

boligstøtte og ikke til mindre end 4.100 kr., jfr. § 34, stk. 1,

nr. 7.

Stk. 10. §§ 21-23 finder tilsvarende anvendelse.«.

--/

§ 24. En lejer, som genhuses som følge af en sanering, en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring, en beslutning efter lov om boligtilsyn eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg kan istedet for boligstøtte efter kapitel 4 kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne lejlighed.

Stk. 2. Såfremt genhusning sker i en lejlighed med flere værelser end den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal samtidig overstiger antallet af personer i husstanden med mere end et, nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter antallet af værelser. Antallet af værelser opgøres efter reglerne i § 19, stk. 2-4.

Stk. 3. Har en lejer, for hvem der er genhusningspligt, på grund af omstændigheder som anført i stk. 1 selv skaffet sig anden bolig, eller ønsker den genhusede lejer anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde boligsikring efter stk. 1 såfremt lejligheden skønnes passende efter boligtagerens økonomi og familieforhold, og kommunalbestyrelsen efter forholdene finder det rimeligt.

Stk. 4. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter reglerne i stk. 1.

Stk. 5. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede indtil genhusningstidspunktet, og den aktuelle leje, såfremt lejen på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jfr. § 7. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større boligstøtte kan opnås efter kapitel 4.

Stk. 6. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter

Stk. 1 nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og ikke til mindre end 4.100 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 7.

Stk. 7. §§ 21, 22, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 2, samt § 23 finder tilsvarende anvendelse.

/--

16. Efter § 24 indsættes:

»§ 24 a. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver

berettiget til boligsikring efter § 24 og senere påny bliver

berettiget til boligsikring efter § 24, stk. 1, 3 eller 4,

nedsættes boligsikringsydelsen efter stk. 2.

Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 24, stk. 5, idet

nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i

måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en

ny boligsikringsydelse efter § 24 og lejen i den lejlighed,

lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil

lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil

forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste

boligsikringsydelse nedsættes efter § 24, stk. 5.«.

17. Efter § 24 a indsættes:

Ȥ 24 b. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis

lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller

efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og

boligforbedring, har ret til boligstøtte, svarende til 75 pct. af

den stigning i boligudgiften, der skyldes andelshaverens udgifter

til finansiering af forbedringsarbejderne.

Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den

hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til

1) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter §

38 i lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i

en udlejningsejendom eller i en andelslejlighed i en privat

andelsboligforening, hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 24 i

denne lov,

2) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der

udnytter fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening,

jfr. § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring

eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering, og

3) lejere, der er berettigede til tilskud til lejligheden efter § 24,

og som herefter overtager ejendommen på andelsbasis.

Stk. 3. Boligstøtte efter stk. 1 nedsættes fra 2. til 5. år til

henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af den stigning i

boligafgiften, der skyldes andelshavernes udgifter til

finansiering af de i stk. 1 nævnte arbejder, og bortfalder

derefter.

Stk. 4. Boligstøtte efter stk. 2 nedsættes fra 2. til 5. år til

henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen

mellem den hidtidige boligudgift på tidspunktet for overtagelsen

af erstatningsboligen og den til enhver tid gældende boligudgift

og bortfalder derefter. Såfremt husstande, der er omfattet af stk.

2, nr. 2-3, har ret til støtte efter § 24 i denne lov eller

tilskud efter stk. 2 til anden lejlighed, før fortrinsretten

udnyttes eller ejendomme overtages på andelsbasis, beregnes

tilskuddet efter 1. pkt., som om husstanden i denne periode havde

modtaget tilskud til den lejlighed, som overtages på andelsbasis.

Stk. 5. §§ 21-23 og § 24, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse. §

23 c finder tilsvarende anvendelse for husstande, der er omfattet

af stk. 1 og 2.

Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om beregning af

boligstøtte efter denne bestemmelse, herunder regler om beregning

af boligudgiften.«.

18. Efter § 24 b indsættes:

»§ 24 c. Byfornyelsesboligsikring beregnes på grundlag af den leje,

som lejeren er pligtig at betale fra lejeforhøjelsens ikrafttræden

efter § 60 a i lov om byfornyelse og boligforbedring til

kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets endelige

godkendelse af lejen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, når den endelige godkendelse af

lejen foreligger, kræve for meget udbetalt boligstøtte

tilbagebetalt.«.

19. I § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 58«, til: »kapitel X«, og

efter 1. pkt. indsættes:

»Ved opgørelsen af boligudgiften finder § 23 c tilsvarende

anvendelse.«.

--/

§ 25. En lejer, hvis årlige leje inden for de sidste 3 år som følge af forbedring, jfr. lejelovens § 58, i samme lejlighed er blevet forhøjet med mere end 30 kr. pr. kvm bruttoetageareal, kan, såfremt der ansøges herom inden 3 år efter sidste forhøjelses ikrafttræden, i stedet for boligstøtte efter kapitel 4 kræve boligsikring svarende til halvdelen af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. kvm bruttoetageareal af forhøjelsen.

/--

20. § 25, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Boligsikringen nedsættes hvert år med 20 pct. af den

boligsikring efter stk. 1, som boligsikringsmodtageren er

berettiget til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen.

Nedsættelsestidspunktet beregnes i forhold til

ikrafttrædelsestidspunktet for den første lejeforhøjelse, som

berettiger til forbedringsboligsikring. §§ 21-23 og § 24, stk. 9,

finder tilsvarende anvendelse.«.

--/

§ 25. - -

Stk. 2. Boligsikringen nedsættes efter reglerne i § 24, stk. 5. § 24, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse. Nedsættelsestidspunktet beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring.

/--

21. I § 25, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »beregnes«: »efter stk.

1«, og »1. pkt.« udgår.

--/

§ 25. - -

Stk. 3. Lejeforhøjelser for forbedringer, der gennemføres inden for en periode på 3 år fra den i stk. 2 nævnte første lejeforhøjelse, indgår i beregning af boligsikring. Boligsikring beregnes og nedsættes efter stk. 2, 1. pkt.

/--

22. § 25, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. §§ 21-23 og § 24, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.«.

--/

§ 25. - -

Stk. 7. § 24, stk. 5, 3. pkt., og stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse.

/--

23. § 31, 1. pkt., affattes således:

»Boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der ligger

11/2 pct. under Nationalbankens diskonto den 1. oktober det

foregående år.«.

--/

§ 31. Boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der ligger 3 pct. over Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Renten tilskrives hver måned, og det samlede lånebeløbs størrelse og den tilskrevne rente meddeles pensionisten hvert år i løbet af januar måned.

/--

24. I § 32, stk. 1, indsættes efter »Skadesløsbrev«: »eller et

ejerpantebrev«.

--/

§ 32. Som betingelse for udbetaling af lån tinglyses på ejendommen et skadesløsbrev med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånebeløbet med påløbne renter. - -

/--

25. Efter § 32 indsættes:

»§ 32 a. Såfremt pensionisten ikke har afviklet gæld vedrørende

353 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.

Versioner

1. 1988-05-21