1985 LSF 142 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EJERLEJLIGHEDER OG OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00142@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om ejerlejligheder, jfr. lovbekendtgørelse nr. 455 af 10.
august 1982, foretages følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 1. nr. 2, ændres »litra f-i« til: »litra f-h.«.
2. § 10, stk. 1, nr. 2, litra f, affattes således:
»f. Der er udstedt energiattest for bygningen, jfr. lov om
begrænsning af energiforbruget i bygninger.«.
3. § 10, stk. 1, nr. 2, litra g, ophæves.
Litra h og i bliver herefter litra g og h.
4. § 10, stk. 1, nr. 2, litra h, der bliver litra g, affattes
således:
»g. Bygningen opfylder de krav, der stilles i medfør af lov om
brandsikring af beboelsesbygninger, til beboelsesbygninger opført
år 1900 og senere.«.
5. Efter § 10, stk. 1, nr. 5, indsættes:
»6. Bygninger, der såvel på opdelingstidspunktet som den 1. februar
1986 er kommunalt ejede, når en landinspektør med beskikkelse
attesterer, at hver enkelt ejerlejlighed til beboelse opfylder
kravene i nr. 2, litra a-e, og bygningen ifølge erklæring fra
bygningsmyndigheden opfylder kravene i nr. 2, litra f-h.
Opdelingen må dog højst vedrøre halvdelen af de
beboelseslejligheder, som kommunen ejer pr. 1. februar 1986.
7. Bygninger, der er kondemnerede i henhold til lov om byfornyelse
og boligforbedring eller den tidligere gældende lov om
boligtilsyn, når kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst
halvdelen af bygningernes bruttoetageareal efter bygnings- og
boligregistret indrettes til ungdomsboliger med støtte i medfør af
kap. 11 i lov om boligbyggeri, og den resterende del af
bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse.
Ungdomsboligerne skal efter opdeling udgøre en samlet
ejerlejlighed.«.
6. § 10, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2. Ejendomme, som tilhører almennyttige boligselskaber, jfr.
kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og indeholder boliger og
sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne. Opdeling
kan dog ske, hvis hele beboelsesarealet og alle sædvanlige
fællesfaciliteter til brug for boligtagerne efter opdelingen udgør
en ejerlejlighed.«.
7. Efter § 10 indsættes:
»§ 11. Ved opdeling af en bygning i ejerlejligheder skal ejeren
senest 1 måned før anmeldelse af ejerlejlighedsopdelingen til
tinglysningsdommeren give indberetning om opdelingen til
kommunalbestyrelsen. Med anmeldelsen af opdelingen til tinglysning
skal følge dokumentation fra kommunalbestyrelsen for, at
indberetning er sket.«.
§ 2
I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 407 af 26. juli
1984, som ændret ved lov nr. 577 af 19. december 1985, foretages
følgende ændring:
§ 54 d ophæves.
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 4
Bestemmelserne i § 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse, når ejeren
inden lovens ikrafttræden har anmodet en landinspektør om den til
opdeling i ejerlejligheder fornødne attestation.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Med udgangspunkt i Københavns kommunes økonomiske problemer åbner
lovforslaget adgang for kommunerne til at opdele nogle af deres
beboelsesejendomme i ejerlejligheder, uanset alder og antal af
beboelseslejligheder, således at de kommuner, som benytter sig
heraf, vil kunne opnå en indtægt ved salg af de pågældende
ejerlejligheder.
En forudsætning for opdeling er dog, at bygningerne opfylder visse
kvalitetskrav. Der redegøres nærmere herfor under bemærkningerne
til de enkelte bestemmelser.
Herudover indeholder forslaget ændringer af loven, som på baggrund af
indvundne erfaringer har vist sig nødvendige eller ønskelige.
Kvalitetskravene vedrørende energibesparende foranstaltninger og
brandsikring er således justerede, der foreslås særskilt hjemmel
til opdeling af kondemnerede bygninger, når der i disse skal
indrettes ungdomsboliger, adgangen til opdeling af bebyggelser
opført af almennyttige boligselskaber præciseres, og der indføres
pligt til at orientere kommunen, inden opdeling finder sted.
Det har endvidere været overvejet at foretage en præcisering af
ejerlejlighedslovens ejendomsbegreb og i tilknytning hertil en
revision af lovens anvendelse af begreberne »ejendom« og
»bygning«. Der er foreløbigt under boligstyrelsen nedsat en
arbejdsgruppe, som på grundlag af en nøje gennemgang af loven skal
afklare disse spørgsmål.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget vil ikke have administrative konsekvenser eller medføre
udgifter for staten.
De administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne afhænger
af, i hvilket omfang kommunerne benytter sig af den udvidede
adgang til opdeling i ejerlejligheder, og standarden af de
ejendomme, kommunerne vælger at opdele.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af det under § 1, nr. 2 og 3, foreslåede.
Til nr. 2
Det er fundet rigtigt, at de energimæssige krav, der stilles til
ældre bygninger, forinden de opdeles i ejerlejligheder, stemmer
overens med bestemmelserne i lov om begrænsning af energiforbruget
i bygninger.
Til nr. 3
Den nugældende bestemmelse om regulering og justering af varme- og
fyringsanlæg er overflødig, når der nu foreslås stillet krav om
energiattest, forinden opdeling kan ske.
Til nr. 4
Det er præciseret, at det er kravene i byggestyrelsens bekendtgørelse
nr. 184 af 6. maj 1983 om brandsikring af beboelsesbygninger
opført år 1900 eller senere, der skal opfyldes. Kravene skal
opfyldes, uanset om kommunalbestyrelsen i øvrigt har truffet
bestemmelse om brandsikring af denne alderskategori af bygninger.
Til nr. 5
Det foreslåede stk. 1, nr. 6, åbner mulighed for samtlige kommuner
til at opdele kommunale ejendomme i ejerlejligheder, uanset om de
er opført før 1. juli 1966. En forudsætning for opdelingen er dog,
at hver enkelt ejerlejlighed til beboelse opfylder de samme
kvalitetskrav, som, jfr. § 10, stk. 1, nr. 2, stilles ved opdeling
af ejendomme, opført før 1. juli 1966, med højst 2
beboelseslejligheder. Endvidere må en kommune højst gøre halvdelen
af de beboelseslejligheder, som var i kommunens eje pr. 1. februar
1986 til ejerlejligheder.
Det foreslåede stk. 1, nr. 7, skal ses på baggrund af Højesterets
kendelse af 18. december 1984. Det blev her fastslået, at en
kondemneret bygning, der tidligere anvendtes til beboelse, ikke
kan opdeles i ejerlejligheder, hvis bygningen indeholder mere end
2 beboelseslejligheder og er opført før 1. juli 1966.
Indtil Højesterets kendelse har det været opfattelsen, at § 10, stk.
1, nr. 4, hvorefter bygninger, som udelukkende anvendes til andet
end beboelse, kan opdeles i ejerlejligheder, gav mulighed for
opdeling af kondemnerede bygninger.
Kendelsen har især skabt problemer i relation til etablering af
ungdomsboliger i kondemnerede bygninger, hvor kun en del af
bygningen ønskes anvendt til ungdomsboliger.
Ved at lade den kondemnerede bygning opdele i ejerlejligheder i
forbindelse med etablering af ungdomsboliger sikres
ungdomsboliginstitutionen økonomisk uafhængighed, idet såvel
ungdomsboliginstitutionens driftsøkonomi som optagelse af lån med
pant i ejendommen adskilles fra den øvrige del af bygningen.
Formålet med bestemmelsen er at genskabe muligheden for
ejerlejlighedsopdeling i det omfang, det er nødvendigt for at
sikre ungdomsboliginstitutionens økonomiske uafhængighed fra den
øvrige del af bygningen.
Til nr. 6
Formålet med såvel den gældende som den foreslåede bestemmelse er at
sikre, at boliger, som er opført som almennyttige, med tilhørende
sædvanlige fællesfaciliteter skal bibeholdes som sådanne. Den
foreslåede bestemmelses anvendelsesområde er dog udvidet lidt,
idet den også omfatter ejendomme, som ikke er opført af et
almennyttigt boligselskab, men senere erhvervet af et
boligselskab. Der er herved lagt vægt på, at også sådanne
afdelinger har status som almennyttige ejendomme og derfor også er
omfattet af reglerne i lov om boligbyggeri, herunder
udlejningsreglerne.
Den gældende bestemmelses formulering har medført, at
ejerlejlighedsopdeling i visse tilfælde ikke har kunnet finde
sted, uanset at ovennævnte hensyn til bibeholdelse af de
almennyttige boliger ikke er tilsidesat.
Den foreslåede bestemmelse præciserer derfor, at det er ejendomme med
beboelse og/eller eventuelle sædvanlige fællesfaciliteter for
beboerne, der ikke kan opdeles i flere ejerlejligheder. Som
sædvanlige fællesfaciliteter anses fritidslokaler, hobbyrum,
forsamlingslokaler og lignende, hvis samlede areal ikke overstiger
3 pct. af beboelsesarealet. Hvis der på ejendommen ud over de
nævnte arealer findes arealer, f.eks. til børneinstitutioner eller
butikker, vil der dog kunne ske udskillelse af disse arealer fra
beboelsesdelen, hvis beboelsesdelen og de eventuelle
fællesfaciliteter, der står til rådighed for beboerne, ved
opdelingen bliver til en samlet ejerlejlighed. Hvis
fællesfaciliteterne matrikulært er adskilt fra beboelsesdelen, vil
opdeling også kun kunne ske, hvis fællesfaciliteterne bliver til
en samlet ejerlejlighed.
Det følger endvidere af den ændrede formulering, at ejendomme med
bebyggelse, som er opført til udleje af almennyttige
boligselskaber, men som ikke indeholder beboelse og/eller de
nævnte sædvanlige fællesfaciliteter, samt ejendomme, der er opført
med henblik på salg, vil kunne opdeles i flere ejerlejligheder.
Endelig præciserer bestemmelsen, at den kun finder anvendelse, så
længe ejendommen tilhører et almennyttigt boligselskab.
Til nr. 7
I miljøministeriets rapport om fortætning af parcelhusområder er det,
for at hindre uønsket fortætning, foreslået, at der i
ejerlejlighedsloven indføres en bestemmelse om pligt til at
orientere kommunen, forinden en ejendom opdeles i ejerlejligheder.
Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at reagere på
grundlag af anden lovgivning, f.eks. ved nedlæggelse af forbud i
henhold til kommuneplanlovens § 17 og gennemførelse af lokalplan,
med bestemmelse om kun en bolig på hver matrikel. Bestemmelsen er
en imødekommelse af rapportens forslag.
Til § 2
Boligbyggerilovens § 54 d foreslås ophævet, idet bestemmelsen dækkes
af den under § 1, nr. 6, foreslåede bestemmelse om almennyttige
boliger.
Til § 4
Overgangsbestemmelsen er indsat af hensyn til igangværende
opdelinger, hvor der kan være ofret betydelige ressourcer på
opfyldelse af de hidtil gældende energikrav.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. I § 10, stk. 1, nr. 2, ændres »litra f-i« til: »litra f-h«.
2. § 10, stk. 1, nr. 2, litra f, affattes således:
»f. Der er udstedt energiattest for bygningen, jfr. lov om
begrænsning af energiforbruget i bygninger.«.
3. § 10, stk. 1, nr. 2, litra g, ophæves.
Litra h og i bliver herefter litra g og h.
4. § 10, stk. 1, nr. 2, litra h, der bliver litra g, affattes
således:
»g. Bygningen opfylder de krav, der stilles i medfør af lov om
brandsikring af beboelsesbygninger, til beboelsesbygninger opført
år 1900 og senere.«.
5. Efter § 10, stk. 1, nr. 5, indsættes:
»6. Bygninger, der såvel på opdelingstidspunktet som den 1. februar
1986 er kommunalt ejede, når en landinspektør med beskikkelse
attesterer, at hver enkelt ejerlejlighed til beboelse opfylder
kravene i nr. 2, litra a-e, og bygningen ifølge erklæring fra
bygningsmyndigheden opfylder kravene i nr. 2, litra f-h.
Opdelingen må dog højst vedrøre halvdelen af de
beboelseslejligheder, som kommunen ejer pr. 1. februar 1986.
7. Bygninger, der er kondemnerede i henhold til lov om byfornyelse
og boligforbedring eller den tidligere gældende lov om
boligtilsyn, når kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst
halvdelen af bygningernes bruttoetageareal efter bygnings- og
boligregistret indrettes til ungdomsboliger med støtte i medfør af
kap. 11 i lov om boligbyggeri, og den resterende del af
bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse.
Ungdomsboligerne skal efter opdeling udgøre en samlet
ejerlejlighed.«.
6. § 10, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2. Ejendomme, som tilhører almennyttige boligselskaber, jfr.
kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og indeholder boliger og
sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne. Opdeling
kan dog ske, hvis hele beboelsesarealet og alle sædvanlige
fællesfaciliteter til brug for boligtagerne efter opdelingen udgør
en ejerlejlighed.«.
--/
§ 10. Loven anvendes på: 1. Bygninger, hvis opførelse er påbegyndt efter 1. juli 1966. 2. Bygninger med højst 2 beboelseslejligheder, når en landinspektør med beskikkelse attesterer, at hver enkelt ejerlejlighed til beboelse opfylder kravene i litra a-e og bygningen ifølge erklæring fra bygningsmyndigheden opfylder kravene i litra f-i. a. Hver enkelt beboelseslejligheds etageareal som ejerlejlighed udgør mindst 26 kvm. b. Lejligheden omfatter et køkken på mindst 7 kvm nettoetageareal eller et køkken, der er indrettet i henhold til byggetilladelse meddelt inden 25. marts 1977. Arealkravet anses dog for opfyldt, hvis mere end 4/5 af bygningens beboelseslejligheder hver for sig opfylder kravet og det tillige er opfyldt i gennemsnit for samtlige beboelseslejligheder. Har beboerne adgang til kollektiv bespisning i beboerrestaurant i bebyggelsen, kan en kogeniche i et lokale på mindst 3 kvm nettoetageareal erstatte kravet om et køkken. c. Lejligheden omfatter et badeværelse på mindst 2,5 kvm nettoetageareal eller et badeværelse på mindst 1,8 kvm nettoetageareal, der er indrettet i henhold til byggetilladelse meddelt inden 25. marts 1977. d. Lejligheden er forsynet med el og dens køkken og badeværelse med indlagt koldt og varmt vand og afløb for spildevand. Lejligheden skal indeholde mindst 1 wc-rum, og dette skal være forsynet med håndvask. e. Lejlighedens opvarmning sker fra et fælles varmeanlæg i eller uden for bygningen eller ved gas eller el i samtlige beboelsesrum. f. Det totale varmetab for beboelseslejligheder skal være nedbragt til et niveau, der svarer til kravene i Bygningsreglementet af 1972. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom. g. Efter gennemførelse af fornødne arbejder til opfyldelse af kravene i litra f er der foretaget tilpasning hertil ved indregulering og justering af bygningens varme- og fyringsanlæg. h. Bygningen opfylder uanset alder de krav, der er stillet i medfør af lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. i. Ingen af bygningens beboelsesrum er ved ombygning gjort uhensigtsmæssige med hensyn til størrelse og udformning i forhold til de pågældende beboelsesrums hidtidige naturlige anvendelse. 3. Bygninger, der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning, jfr. dog § 27 i lov om bygningsfredning. 4. Bygninger, der udelukkende anvendes til andet end beboelse. 5. Bygninger, der lovligt er opdelt i ejerlejligheder i henhold til tidligere lovgivning.
Stk. 2. Loven anvendes ikke på: 1. Landbrugsejendomme, jfr. lov om landbrugsejendomme. 2. Ejendomme, som er opført til brug for medlemmer eller til udleje af almennyttige boligselskaber, jfr. kap. II i lov om boligbyggeri. 3. Ejendomme, der tilhører private andelsboligforeninger.
Stk. 3. Videreopdeling af ejerlejligheder i bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, og som lovligt er opdelt i ejerlejligheder i henhold til tidligere lovgivning, kan ske, når en landinspektør med beskikkelse attesterer, at hver enkelt lejlighed til beboelse efter videreopdelingen opfylder de i stk. 1, nr. 2, litra a-f, nævnte krav. En sådan attestation er dog ikke en betingelse for videreopdeling af bygninger, som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 3. Videreopdeling kan kun ske af ejerlejligheder med højst 2 beboelseslejligheder.
/--
7. Efter § 10 indsættes:
»§ 11. Ved opdeling af en bygning i ejerlejligheder skal ejeren
senest 1 måned før anmeldelse af ejerlejlighedsopdelingen til
tinglysningsdommeren give indberetning om opdelingen til
kommunalbestyrelsen. Med anmeldelsen af opdeling til tinglysning
skal følge dokumentation fra kommunalbestyrelsen for, at
indberetning er sket.«.
§ 2
I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 407 af 26. juli
1984, som ændret ved lov nr. 577 af 19. december 1985, foretages
følgende ændring:
§ 54 d ophæves.
--/
§ 54 d. Ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, kan opdeles i ejerlejligheder efter bestemmelserne i lov om ejerlejligheder, såfremt beboelsesarealet og alle sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne efter opdelingen udgør en ejerlejlighed. Folketingsåret 1965-66: Sp. 59, 1270, 5485, 5806. A. 497, B. 1009, C. 521. Loven stadfæstet 8. juni 1968 (Lovtidende nr. 199). Folketingsåret 1971-72: Sp. 408, 549, 3135, 3546. A. 241, B. 489, 623, C. 167. Loven stadfæstet 15. marts 1972 (Lovtidende nr. 60). Folketingsåret 1975-76: Sp. 585, 1102, 5583, 5693, 6046. A. 1201, B. 577, 651, C. 271. Loven stadfæstet 25. februar 1976 (Lovtidende nr. 59). Folketingsåret 1976-77: Sp. 1290, 1638, 3889, 4399. A. 3941, B. 321, 481, C. 207. Loven stadfæstet 18. maj 1977 (Lovtidende nr. 195). Folketingsåret 1978-79: Sp. 5476, 6787, 11238, 11595. A. 2617, B. 1009, C. 541. Loven stadfæstet 8. juni 1979 (Lovtidende nr. 240). Folketingsåret 1979-80: Sp. 73, 281, 408, 486. A. 1, B. 111, 137, C. 1. Loven stadfæstet 14. november 1979 (Lovtidende nr. 461). Folketingsåret 1981-82: Sp. 4135, 6051, 7077, 7461. A. 4147, B. 815, 857, C. 387. Loven stadfæstet 26. maj 1982 (Lovtidende nr. 236).