Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00142@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om ejerlejligheder, jfr. lovbekendtgørelse nr. 455 af 10.

august 1982, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 1. nr. 2, ændres »litra f-i« til: »litra f-h.«.

2. § 10, stk. 1, nr. 2, litra f, affattes således:

»f. Der er udstedt energiattest for bygningen, jfr. lov om

begrænsning af energiforbruget i bygninger.«.

3. § 10, stk. 1, nr. 2, litra g, ophæves.

Litra h og i bliver herefter litra g og h.

4. § 10, stk. 1, nr. 2, litra h, der bliver litra g, affattes

således:

»g. Bygningen opfylder de krav, der stilles i medfør af lov om

brandsikring af beboelsesbygninger, til beboelsesbygninger opført

år 1900 og senere.«.

5. Efter § 10, stk. 1, nr. 5, indsættes:

»6. Bygninger, der såvel på opdelingstidspunktet som den 1. februar

1986 er kommunalt ejede, når en landinspektør med beskikkelse

attesterer, at hver enkelt ejerlejlighed til beboelse opfylder

kravene i nr. 2, litra a-e, og bygningen ifølge erklæring fra

bygningsmyndigheden opfylder kravene i nr. 2, litra f-h.

Opdelingen må dog højst vedrøre halvdelen af de

beboelseslejligheder, som kommunen ejer pr. 1. februar 1986.

7. Bygninger, der er kondemnerede i henhold til lov om byfornyelse

og boligforbedring eller den tidligere gældende lov om

boligtilsyn, når kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst

halvdelen af bygningernes bruttoetageareal efter bygnings- og

boligregistret indrettes til ungdomsboliger med støtte i medfør af

kap. 11 i lov om boligbyggeri, og den resterende del af

bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse.

Ungdomsboligerne skal efter opdeling udgøre en samlet

ejerlejlighed.«.

6. § 10, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2. Ejendomme, som tilhører almennyttige boligselskaber, jfr.

kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og indeholder boliger og

sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne. Opdeling

kan dog ske, hvis hele beboelsesarealet og alle sædvanlige

fællesfaciliteter til brug for boligtagerne efter opdelingen udgør

en ejerlejlighed.«.

7. Efter § 10 indsættes:

Ȥ 11. Ved opdeling af en bygning i ejerlejligheder skal ejeren

senest 1 måned før anmeldelse af ejerlejlighedsopdelingen til

tinglysningsdommeren give indberetning om opdelingen til

kommunalbestyrelsen. Med anmeldelsen af opdelingen til tinglysning

skal følge dokumentation fra kommunalbestyrelsen for, at

indberetning er sket.«.

§ 2

I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 407 af 26. juli

1984, som ændret ved lov nr. 577 af 19. december 1985, foretages

følgende ændring:

§ 54 d ophæves.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4

Bestemmelserne i § 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse, når ejeren

inden lovens ikrafttræden har anmodet en landinspektør om den til

opdeling i ejerlejligheder fornødne attestation.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Med udgangspunkt i Københavns kommunes økonomiske problemer åbner

lovforslaget adgang for kommunerne til at opdele nogle af deres

beboelsesejendomme i ejerlejligheder, uanset alder og antal af

beboelseslejligheder, således at de kommuner, som benytter sig

heraf, vil kunne opnå en indtægt ved salg af de pågældende

ejerlejligheder.

En forudsætning for opdeling er dog, at bygningerne opfylder visse

kvalitetskrav. Der redegøres nærmere herfor under bemærkningerne

til de enkelte bestemmelser.

Herudover indeholder forslaget ændringer af loven, som på baggrund af

indvundne erfaringer har vist sig nødvendige eller ønskelige.

Kvalitetskravene vedrørende energibesparende foranstaltninger og

brandsikring er således justerede, der foreslås særskilt hjemmel

til opdeling af kondemnerede bygninger, når der i disse skal

indrettes ungdomsboliger, adgangen til opdeling af bebyggelser

opført af almennyttige boligselskaber præciseres, og der indføres

pligt til at orientere kommunen, inden opdeling finder sted.

Det har endvidere været overvejet at foretage en præcisering af

ejerlejlighedslovens ejendomsbegreb og i tilknytning hertil en

revision af lovens anvendelse af begreberne »ejendom« og

»bygning«. Der er foreløbigt under boligstyrelsen nedsat en

arbejdsgruppe, som på grundlag af en nøje gennemgang af loven skal

afklare disse spørgsmål.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget vil ikke have administrative konsekvenser eller medføre

udgifter for staten.

De administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne afhænger

af, i hvilket omfang kommunerne benytter sig af den udvidede

adgang til opdeling i ejerlejligheder, og standarden af de

ejendomme, kommunerne vælger at opdele.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af det under § 1, nr. 2 og 3, foreslåede.

Til nr. 2

Det er fundet rigtigt, at de energimæssige krav, der stilles til

ældre bygninger, forinden de opdeles i ejerlejligheder, stemmer

overens med bestemmelserne i lov om begrænsning af energiforbruget

i bygninger.

Til nr. 3

Den nugældende bestemmelse om regulering og justering af varme- og

fyringsanlæg er overflødig, når der nu foreslås stillet krav om

energiattest, forinden opdeling kan ske.

Til nr. 4

Det er præciseret, at det er kravene i byggestyrelsens bekendtgørelse

nr. 184 af 6. maj 1983 om brandsikring af beboelsesbygninger

opført år 1900 eller senere, der skal opfyldes. Kravene skal

opfyldes, uanset om kommunalbestyrelsen i øvrigt har truffet

bestemmelse om brandsikring af denne alderskategori af bygninger.

Til nr. 5

Det foreslåede stk. 1, nr. 6, åbner mulighed for samtlige kommuner

til at opdele kommunale ejendomme i ejerlejligheder, uanset om de

er opført før 1. juli 1966. En forudsætning for opdelingen er dog,

at hver enkelt ejerlejlighed til beboelse opfylder de samme

kvalitetskrav, som, jfr. § 10, stk. 1, nr. 2, stilles ved opdeling

af ejendomme, opført før 1. juli 1966, med højst 2

beboelseslejligheder. Endvidere må en kommune højst gøre halvdelen

af de beboelseslejligheder, som var i kommunens eje pr. 1. februar

1986 til ejerlejligheder.

Det foreslåede stk. 1, nr. 7, skal ses på baggrund af Højesterets

kendelse af 18. december 1984. Det blev her fastslået, at en

kondemneret bygning, der tidligere anvendtes til beboelse, ikke

kan opdeles i ejerlejligheder, hvis bygningen indeholder mere end

2 beboelseslejligheder og er opført før 1. juli 1966.

Indtil Højesterets kendelse har det været opfattelsen, at § 10, stk.

1, nr. 4, hvorefter bygninger, som udelukkende anvendes til andet

end beboelse, kan opdeles i ejerlejligheder, gav mulighed for

opdeling af kondemnerede bygninger.

Kendelsen har især skabt problemer i relation til etablering af

ungdomsboliger i kondemnerede bygninger, hvor kun en del af

bygningen ønskes anvendt til ungdomsboliger.

Ved at lade den kondemnerede bygning opdele i ejerlejligheder i

forbindelse med etablering af ungdomsboliger sikres

ungdomsboliginstitutionen økonomisk uafhængighed, idet såvel

ungdomsboliginstitutionens driftsøkonomi som optagelse af lån med

pant i ejendommen adskilles fra den øvrige del af bygningen.

Formålet med bestemmelsen er at genskabe muligheden for

ejerlejlighedsopdeling i det omfang, det er nødvendigt for at

sikre ungdomsboliginstitutionens økonomiske uafhængighed fra den

øvrige del af bygningen.

Til nr. 6

Formålet med såvel den gældende som den foreslåede bestemmelse er at

sikre, at boliger, som er opført som almennyttige, med tilhørende

sædvanlige fællesfaciliteter skal bibeholdes som sådanne. Den

foreslåede bestemmelses anvendelsesområde er dog udvidet lidt,

idet den også omfatter ejendomme, som ikke er opført af et

almennyttigt boligselskab, men senere erhvervet af et

boligselskab. Der er herved lagt vægt på, at også sådanne

afdelinger har status som almennyttige ejendomme og derfor også er

omfattet af reglerne i lov om boligbyggeri, herunder

udlejningsreglerne.

Den gældende bestemmelses formulering har medført, at

ejerlejlighedsopdeling i visse tilfælde ikke har kunnet finde

sted, uanset at ovennævnte hensyn til bibeholdelse af de

almennyttige boliger ikke er tilsidesat.

Den foreslåede bestemmelse præciserer derfor, at det er ejendomme med

beboelse og/eller eventuelle sædvanlige fællesfaciliteter for

beboerne, der ikke kan opdeles i flere ejerlejligheder. Som

sædvanlige fællesfaciliteter anses fritidslokaler, hobbyrum,

forsamlingslokaler og lignende, hvis samlede areal ikke overstiger

3 pct. af beboelsesarealet. Hvis der på ejendommen ud over de

nævnte arealer findes arealer, f.eks. til børneinstitutioner eller

butikker, vil der dog kunne ske udskillelse af disse arealer fra

beboelsesdelen, hvis beboelsesdelen og de eventuelle

fællesfaciliteter, der står til rådighed for beboerne, ved

opdelingen bliver til en samlet ejerlejlighed. Hvis

fællesfaciliteterne matrikulært er adskilt fra beboelsesdelen, vil

opdeling også kun kunne ske, hvis fællesfaciliteterne bliver til

en samlet ejerlejlighed.

Det følger endvidere af den ændrede formulering, at ejendomme med

bebyggelse, som er opført til udleje af almennyttige

boligselskaber, men som ikke indeholder beboelse og/eller de

nævnte sædvanlige fællesfaciliteter, samt ejendomme, der er opført

med henblik på salg, vil kunne opdeles i flere ejerlejligheder.

Endelig præciserer bestemmelsen, at den kun finder anvendelse, så

længe ejendommen tilhører et almennyttigt boligselskab.

Til nr. 7

I miljøministeriets rapport om fortætning af parcelhusområder er det,

for at hindre uønsket fortætning, foreslået, at der i

ejerlejlighedsloven indføres en bestemmelse om pligt til at

orientere kommunen, forinden en ejendom opdeles i ejerlejligheder.

Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at reagere på

grundlag af anden lovgivning, f.eks. ved nedlæggelse af forbud i

henhold til kommuneplanlovens § 17 og gennemførelse af lokalplan,

med bestemmelse om kun en bolig på hver matrikel. Bestemmelsen er

en imødekommelse af rapportens forslag.

Til § 2

Boligbyggerilovens § 54 d foreslås ophævet, idet bestemmelsen dækkes

af den under § 1, nr. 6, foreslåede bestemmelse om almennyttige

boliger.

Til § 4

Overgangsbestemmelsen er indsat af hensyn til igangværende

opdelinger, hvor der kan være ofret betydelige ressourcer på

opfyldelse af de hidtil gældende energikrav.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. I § 10, stk. 1, nr. 2, ændres »litra f-i« til: »litra f-h«.

2. § 10, stk. 1, nr. 2, litra f, affattes således:

»f. Der er udstedt energiattest for bygningen, jfr. lov om

begrænsning af energiforbruget i bygninger.«.

3. § 10, stk. 1, nr. 2, litra g, ophæves.

Litra h og i bliver herefter litra g og h.

4. § 10, stk. 1, nr. 2, litra h, der bliver litra g, affattes

således:

»g. Bygningen opfylder de krav, der stilles i medfør af lov om

brandsikring af beboelsesbygninger, til beboelsesbygninger opført

år 1900 og senere.«.

5. Efter § 10, stk. 1, nr. 5, indsættes:

»6. Bygninger, der såvel på opdelingstidspunktet som den 1. februar

1986 er kommunalt ejede, når en landinspektør med beskikkelse

attesterer, at hver enkelt ejerlejlighed til beboelse opfylder

kravene i nr. 2, litra a-e, og bygningen ifølge erklæring fra

bygningsmyndigheden opfylder kravene i nr. 2, litra f-h.

Opdelingen må dog højst vedrøre halvdelen af de

beboelseslejligheder, som kommunen ejer pr. 1. februar 1986.

7. Bygninger, der er kondemnerede i henhold til lov om byfornyelse

og boligforbedring eller den tidligere gældende lov om

boligtilsyn, når kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst

halvdelen af bygningernes bruttoetageareal efter bygnings- og

boligregistret indrettes til ungdomsboliger med støtte i medfør af

kap. 11 i lov om boligbyggeri, og den resterende del af

bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse.

Ungdomsboligerne skal efter opdeling udgøre en samlet

ejerlejlighed.«.

6. § 10, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2. Ejendomme, som tilhører almennyttige boligselskaber, jfr.

kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og indeholder boliger og

sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne. Opdeling

kan dog ske, hvis hele beboelsesarealet og alle sædvanlige

fællesfaciliteter til brug for boligtagerne efter opdelingen udgør

en ejerlejlighed.«.

--/

§ 10. Loven anvendes på: 1. Bygninger, hvis opførelse er påbegyndt efter 1. juli 1966. 2. Bygninger med højst 2 beboelseslejligheder, når en landinspektør med beskikkelse attesterer, at hver enkelt ejerlejlighed til beboelse opfylder kravene i litra a-e og bygningen ifølge erklæring fra bygningsmyndigheden opfylder kravene i litra f-i. a. Hver enkelt beboelseslejligheds etageareal som ejerlejlighed udgør mindst 26 kvm. b. Lejligheden omfatter et køkken på mindst 7 kvm nettoetageareal eller et køkken, der er indrettet i henhold til byggetilladelse meddelt inden 25. marts 1977. Arealkravet anses dog for opfyldt, hvis mere end 4/5 af bygningens beboelseslejligheder hver for sig opfylder kravet og det tillige er opfyldt i gennemsnit for samtlige beboelseslejligheder. Har beboerne adgang til kollektiv bespisning i beboerrestaurant i bebyggelsen, kan en kogeniche i et lokale på mindst 3 kvm nettoetageareal erstatte kravet om et køkken. c. Lejligheden omfatter et badeværelse på mindst 2,5 kvm nettoetageareal eller et badeværelse på mindst 1,8 kvm nettoetageareal, der er indrettet i henhold til byggetilladelse meddelt inden 25. marts 1977. d. Lejligheden er forsynet med el og dens køkken og badeværelse med indlagt koldt og varmt vand og afløb for spildevand. Lejligheden skal indeholde mindst 1 wc-rum, og dette skal være forsynet med håndvask. e. Lejlighedens opvarmning sker fra et fælles varmeanlæg i eller uden for bygningen eller ved gas eller el i samtlige beboelsesrum. f. Det totale varmetab for beboelseslejligheder skal være nedbragt til et niveau, der svarer til kravene i Bygningsreglementet af 1972. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom. g. Efter gennemførelse af fornødne arbejder til opfyldelse af kravene i litra f er der foretaget tilpasning hertil ved indregulering og justering af bygningens varme- og fyringsanlæg. h. Bygningen opfylder uanset alder de krav, der er stillet i medfør af lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. i. Ingen af bygningens beboelsesrum er ved ombygning gjort uhensigtsmæssige med hensyn til størrelse og udformning i forhold til de pågældende beboelsesrums hidtidige naturlige anvendelse. 3. Bygninger, der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning, jfr. dog § 27 i lov om bygningsfredning. 4. Bygninger, der udelukkende anvendes til andet end beboelse. 5. Bygninger, der lovligt er opdelt i ejerlejligheder i henhold til tidligere lovgivning.

Stk. 2. Loven anvendes ikke på: 1. Landbrugsejendomme, jfr. lov om landbrugsejendomme. 2. Ejendomme, som er opført til brug for medlemmer eller til udleje af almennyttige boligselskaber, jfr. kap. II i lov om boligbyggeri. 3. Ejendomme, der tilhører private andelsboligforeninger.

Stk. 3. Videreopdeling af ejerlejligheder i bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, og som lovligt er opdelt i ejerlejligheder i henhold til tidligere lovgivning, kan ske, når en landinspektør med beskikkelse attesterer, at hver enkelt lejlighed til beboelse efter videreopdelingen opfylder de i stk. 1, nr. 2, litra a-f, nævnte krav. En sådan attestation er dog ikke en betingelse for videreopdeling af bygninger, som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 3. Videreopdeling kan kun ske af ejerlejligheder med højst 2 beboelseslejligheder.

/--

7. Efter § 10 indsættes:

Ȥ 11. Ved opdeling af en bygning i ejerlejligheder skal ejeren

senest 1 måned før anmeldelse af ejerlejlighedsopdelingen til

tinglysningsdommeren give indberetning om opdelingen til

kommunalbestyrelsen. Med anmeldelsen af opdeling til tinglysning

skal følge dokumentation fra kommunalbestyrelsen for, at

indberetning er sket.«.

§ 2

I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 407 af 26. juli

1984, som ændret ved lov nr. 577 af 19. december 1985, foretages

følgende ændring:

§ 54 d ophæves.

--/

§ 54 d. Ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, kan opdeles i ejerlejligheder efter bestemmelserne i lov om ejerlejligheder, såfremt beboelsesarealet og alle sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne efter opdelingen udgør en ejerlejlighed. Folketingsåret 1965-66: Sp. 59, 1270, 5485, 5806. A. 497, B. 1009, C. 521. Loven stadfæstet 8. juni 1968 (Lovtidende nr. 199). Folketingsåret 1971-72: Sp. 408, 549, 3135, 3546. A. 241, B. 489, 623, C. 167. Loven stadfæstet 15. marts 1972 (Lovtidende nr. 60). Folketingsåret 1975-76: Sp. 585, 1102, 5583, 5693, 6046. A. 1201, B. 577, 651, C. 271. Loven stadfæstet 25. februar 1976 (Lovtidende nr. 59). Folketingsåret 1976-77: Sp. 1290, 1638, 3889, 4399. A. 3941, B. 321, 481, C. 207. Loven stadfæstet 18. maj 1977 (Lovtidende nr. 195). Folketingsåret 1978-79: Sp. 5476, 6787, 11238, 11595. A. 2617, B. 1009, C. 541. Loven stadfæstet 8. juni 1979 (Lovtidende nr. 240). Folketingsåret 1979-80: Sp. 73, 281, 408, 486. A. 1, B. 111, 137, C. 1. Loven stadfæstet 14. november 1979 (Lovtidende nr. 461). Folketingsåret 1981-82: Sp. 4135, 6051, 7077, 7461. A. 4147, B. 815, 857, C. 387. Loven stadfæstet 26. maj 1982 (Lovtidende nr. 236).

Versioner

1. 1988-05-21