Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00144@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I miljøbeskyttelsesloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts

1985, foretages følgende ændringer:

1. I §§ 11, stk. 3 og 4, 23 og 24 ændres »§ 21« til: »§ 61 f«.

2. § 11, stk. 5, affattes således:

»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 4, 1. pkt., kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

3. I § 20 ændres »§§ 21-33« til: »§§ 23-33«.

4. § 21 ophæves.

5. I § 25, stk. 1, indsættes efter »61 e«: »samt forudsætninger

fastsat efter § 64, stk. 2«.

6. § 27, stk. 5, affattes således:

»Grundejerens anlægsbidrag kan efter nærmere af miljøministeren

fastsatte regler tidligst opkræves fra det tidspunkt, hvor en plan

eller delplan er vedtaget af kommunalbestyrelsen i medfør af § 61

f. Indtil en plan vedtaget efter § 61 f foreligger, kan

anlægsbidrag opkræves, når der efter de tidligere gældende

bestemmelser foreligger en godkendt plan, delplan eller projekt

efter § 27, stk. 5, i lov om miljøbeskyttelse, jfr. bekendtgørelse

nr. 85 af 8. marts 1985.«

7. Kap. 9 affattes således:

»Kapitel 9

Kortlægning og planlægning

§ 61. Kommunalbestyrelsen foretager en kortlægning af

støjforureningen i byzoneområderne inden for kommunen. Amtsrådet

foretager en tilsvarende kortlægning af støjforureningen i de

områder, som ikke er beliggende i byzone. Kommunalbestyrelsernes

og amtsrådets kortlægning samordnes og sammenfattes af amtsrådet

til en samlet kortlægning af støjforureningen inden for

amtskommunen.

Stk. 2. Kortlægningen efter stk. 1 skal omfatte en registrering af de

enkelte støjkilder inden for kommunens eller amtskommunens område

og en beregning af den støjforurening, kilderne udsætter

omgivelserne for.

§ 61 a. Amtsrådet foretager med bistand fra kommunalbestyrelserne en

kortlægning af forureningstilstanden og belastningen fra de

enkelte forureningskilder af vandløb, søer og kystvande.

§ 61 b. Amtsrådet foretager i samarbejde med kommunalbestyrelserne en

kortlægning af bortskaffelsen af affaldet inden for amtskommunens

område. Kortlægningen skal omfatte en registrering af

indsamlingen, transporten, behandlingen og slutdisponering,

herunder genanvendelse af affaldet.

§ 61 c. Miljøministeren kan efter forhandling med de kommunale

organisationer fastsætte regler om, at amtsrådene og

kommunalbestyrelserne foretager en kortlægning af

luftforureningen, herunder en kortlægning af forureningskilderne

og en beregning af luftkvaliteten.

§ 61 d. Kortlægningen efter §§ 61, 61 a, 61 b og 61 c skal tjene til

støtte for planlægningen efter dette kapitel samt for region- og

kommuneplanlægningen.

Kvaliteten af vandområder og spildevand

§ 61 e. På grundlag af kortlægningen efter § 61 a gennemfører

amtsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelserne en

planlægning for kvaliteten af vandområderne inden for

amtskommunen. Denne planlægning skal indeholde:

1) målsætninger for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og

kystvande samt angivelse af, hvornår målsætningerne og de dertil

hørende kvalitetskrav forudsættes opfyldt.

2) en redegørelse for de forudsætninger om eksisterende og planlagte

spildevandsudledninger m.v., som er lagt til grund for opfyldelsen

af målsætningerne, og en vurdering af de økonomiske konsekvenser

af målsætningerne.

§ 61 f. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelsen af

spildevand i kommunen. Planen skal indeholde oplysninger om:

1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og

rensningsforanstaltninger,

2) områder, hvor afledning skal ske til sådanne anlæg, som etableres

med tilladelse i henhold til lovens § 11,

3) hvilke anlæg, der tænkes tilvejebragt ved kommunal foranstaltning,

og hvilke der i øvrigt tænkes tilvejebragt, og

4) på hvilke tidspunkter projekterne til de forskellige anlæg

forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført.

Stk. 2. En plan efter stk. 1 må ikke stride imod regionplanlægningen

og forudsætninger fastsat efter § 64, stk. 2.

Stk. 3. Amtsrådet påser, at den kommunale spildevandsplan er i

overensstemmelse med regionplanlægningen og forudsætninger nævnt i

stk. 2, sammenholder planens indhold med planlægningen nævnt i §

61 e og planlægningen efter lov om vandforsyning, samt vurderer,

om planen i øvrigt tilgodeser hensynet til beskyttelsen af

vandområder og grundvandet.

Stk. 4. Fremsætter amtsrådet indsigelse efter stk. 3 inden for en

frist, der fastsættes af miljøministeren, kan kommunalbestyrelsen

ikke vedtage planen endeligt, før der er opnået enighed mellem

kommunalbestyrelsen og amtsrådet om de nødvendige ændringer af

planen. Kan enighed ikke opnås, afgøres spørgsmålet af

miljøministeren.

Stk. 5. Såfremt ejere af mindst halvdelen af de bebyggede ejendomme i

et område, der ifølge kommunalbestyrelsens forslag til en plan

efter stk. 1 forudsættes kloakeret, fremsætter indsigelse herimod

inden for en frist fra planforslagets offentliggørelse, der

fastsættes af miljøministeren, optager amtsrådet forhandling med

kommunalbestyrelsen om spørgsmålet. Planen kan herefter ikke

vedtages endeligt, førend der er opnået enighed mellem amtsrådet

om kommunalbestyrelsen om kloakeringens hensigtsmæssighed. Kan

enighed ikke opnås, afgøres spørgsmålet af miljøministeren.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

kloakering af en ejendom i særlige tilfælde kan påklages af

grundejeren. Ministeren kan i disse tilfælde bestemme, at

kommunalbestyrelsens vedtagelse af spildevandsplanen kan påklages

efter § 70, og at reglerne i stk. 5 ikke finder anvendelse.

Affald

§ 62. På grundlag af kortlægningen efter § 61 b udarbejder amtsrådet

efter forhandling med kommunalbestyrelserne en redegørelse for

bortskaffelsen af affaldet inden for amtskommunens område.

§ 62 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelsen af

affaldet i kommunen. Planen skal indeholde oplysninger om:

1) eksisterende og planlagte ordninger for indsamling, transport,

behandling og slutdisponering, herunder genanvendelse, af

affaldet,

2) afgrænsning af de områder, hvorfra affaldet føres til de enkelte

behandlings- og deponeringsanlæg,

3) målsætninger for affaldets fordeling på forskellige behandlings-

og bortskaffelsesmetoder,

4) på hvilke tidspunkter de planlagte ordninger forudsættes iværksat,

samt

5) omkostninger og finansiering i forbindelse med planens

gennemførelse.

Stk. 2. En plan efter stk. 1 må ikke stride imod regionplanlægningen,

forudsætninger fastsat efter § 64, stk. 2, eller imod

miljøministerens regler om indsamling af genanvendelige materialer

og produkter efter lov om genanvendelse og begrænsning af affald.

Stk. 3. Amtsrådet påser, at den kommunale affaldsplan er i

overensstemmelse med regionplanlægningen, forudsætninger og regler

nævnt i stk. 2 og sammenholder planens indhold med redegørelsen

nævnt i § 62.

Stk. 4. Fremsætter amtsrådet indsigelse efter stk. 3 inden for en

nærmere af miljøministeren fastsat frist, kan kommunalbestyrelsen

ikke vedtage planen endeligt, før der er opnået enighed mellem

kommunalbestyrelsen og amtsrådet om de nødvendige ændringer af

planen. Kan enighed ikke opnås, afgøres spørgsmålet af

miljøministeren.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunale

affaldsordninger, herunder om pligt til at benytte sådanne

ordninger, samt om kommunernes adgang til at fastsætte gebyrer for

benyttelse af ordningerne.

Stk. 6. Gebyrer kan fastsættes til dækning af kommunale udgifter til

affaldskortlægning og -planlægning samt til affaldsordningerne.

Virksomheder og større enkeltanlæg

§ 63. På grundlag af kortlægningen efter §§ 61, 61 a, og 61 c samt

kortlægningen efter lov om vandforsyning, gennemfører amtsrådet

efter forhandling med kommunalbestyrelserne en planlægning for

beliggenheden af virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til

forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav.

Planlægningen skal omfatte arealer til industri- og

forsyningsvirksomheder samt til spildevands- og affaldsanlæg.

Stk. 2. Planlægningen efter stk. 1 skal baseres på hensynet til

omgivelsernes sårbarhed over for forurening, hensynet til de

enkelte områders fremtidige anvendelsesmuligheder og det

samfundsmæssige behov for virksomhedernes placering inden for

området.

§ 63 a. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter

amtsrådene som led i regionplanlægningen skal tilvejebringe

foreløbige undersøgelser og vurderinger af de miljømæssige

konsekvenser i forbindelse med etablering af større enkeltanlæg.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at der skal foretages

en vurdering af forskellige placeringsmuligheder for sådanne

anlæg.

Stk. 2. I regler, der er fastsat af miljøministeren efter stk. 1, kan

det bestemmes, at den, der søger et anlæg som nævnt i stk. 1

etableret, efter anmodning fra amtsrådet, skal yde dette bistand

ved gennemførelsen af undersøgelserne og vurderingerne.

Fælles bestemmelser

§ 64. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kortlægningen

efter §§ 61, 61 a, 61 b og 61 c, om dennes gennemførelse samt om

indholdet af planlægningen efter §§ 61 e, 61 f, 62, 62 a og 63.

Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme og fastsætte regler om, at

nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for den i

stk. 1 nævnte planlægning. Sådanne forudsætninger skal lægges til

grund ved administrationen af denne lov.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om tidsfrister

og procedure i forbindelse med tilvejebringelse af planer efter §§

61 f og 62 a samt om revision af planerne. Endvidere kan

miljøministeren fastsætte regler om fælles kommunale planer.

Stk. 4. Miljøministeren kan bestemme, at flere amtsråd i fællesskab,

eller et eller flere amtsråd i fællesskab med hovedstadsrådet,

skal iværksætte undersøgelser, samt hvorledes udgifterne herved

skal fordeles.

§ 64 a. Amtsrådet skal mindst en gang i hver valgperiode

offentliggøre en redegørelse for planlægningen efter §§ 61 e, 62

og 63. Amtsrådet skal i denne forbindelse tilkendegive, hvilke mål

amtsrådet vil søge at opnå gennem planlægningen, samt hvorledes

målene agtes opfyldt.

Stk. 2. Efter udløbet af en frist for indsigelser på 8 uger fra

offentliggørelsen kan amtsrådet vedtage de målsætninger m.v., der

er tilkendegivet efter stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Ændringer i de vedtagne målsætninger m.v., efter stk. 1, 2.

pkt., skal offentliggøres og vedtages efter reglerne i stk. 1 og

2.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler for offentliggørelsen.

§ 64 b. De opgaver, som efter bestemmelserne i dette kapitel er

henlagt til amtsrådet, udføres i hovedstadsområdet af

hovedstadsrådet.«

8. I § 65 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt., skal organisationer,

som må antages at være klageberettiget efter § 74, stk. 2-5, have

skriftlig underretning om amtsrådets afgørelser.

Stk. 4. Såfremt afgørelsen strider mod de af amtsrådet vedtagne

målsætninger m.v., jfr. § 64 a, stk. 1, 2. pkt., skal afgørelsen

indeholde oplysninger om dette.«

9. I § 70 udgår: »21, stk. 7,».

10. I § 76, stk. 1, ændres »§ 21, stk. 9« til: § 61 f, stk. 6'.

11. I § 83, stk. 3, ændres »§ 62 a, stk. 3« til: »§ 62 a, stk. 5«.

§ 2

I vandforsyningsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli

1985, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 ændres »godkendte planer« til: »vandforsyningsplaner

vedtaget efter § 14 a«.

2. § 10 affattes således:

»§ 10. Amtsrådet foretager med bistand fra kommunalbestyrelserne en

kortlægning af vandressourcernes beliggenhed, størrelse, kvalitet

og naturlige beskyttelse mod forurening og gennemfører på grundlag

heraf undersøgelser og beregninger af de vandmængder, der vil være

til rådighed for vandindvinding.«

3. § 11, stk. 1, affattes således:

»På grundlag af kortlægningen og under hensyn til den igangværende og

forventede erhvervs- og befolkningsudvikling gennemfører amtsrådet

en planlægning for den fremtidige anvendelse af regionens

vandressourcer.«

4. § 11, stk. 2 og 3, ophæves.

5. § 13 ophæves.

6. § 14, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

7. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

8. Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a. En vandforsyningsplan efter § 14 må ikke stride imod

regionplanlægningen og forudsætninger fastsat efter § 16, stk. 2.

Stk. 2. Amtsrådet påser, at den kommunale vandforsyningsplan efter §

14 er i overensstemmelse med regionplanlægningen og forudsætninger

nævnt i stk. 1, sammenholder planens indhold med

vandressourceplanlægningen efter § 11 og vurderer, om planen i

øvrigt tilgodeser hensynet til beskyttelsen af vandområder og

grundvandet.

Stk. 3. Fremsætter amtsrådet indsigelse efter stk. 2 inden for en

nærmere af miljøministeren fastsat frist, kan kommunalbestyrelsen

ikke vedtage planen endeligt, før der er opnået enighed mellem

kommunalbestyrelsen og amtsrådet om de nødvendige ændringer af

planen. Kan enighed ikke opnås, afgøres spørgsmålet af

miljøministeren.

Stk. 4. Almene vandforsyningsanlæg må ikke anlægge vandledninger i

strid med vandforsyningsplaner vedtaget efter stk. 2 og 3.«

9. § 16 affattes således:

»§ 16. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kortlægningen

efter § 10 og dennes gennemførelse samt om indholdet af

planlægningen efter §§ 11 og 14.

Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme og fastsætte regler om, at

nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for

planlægningen efter §§ 11 og 14. Sådanne forudsætninger skal

lægges til grund ved administrationen af denne lov.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om tidsfrister og

procedure i forbindelse med tilvejebringelse af planer efter § 14

samt om revision af planerne.

Stk. 4. Opstår der uenighed om fordelingen af udgifter ved amtsrådets

eller kommunalbestyrelsens planlægningsvirksomhed, afgøres

spørgsmålet af miljøministeren.«

10. § 17 affattes således:

»§ 17. Amtsrådet skal mindst en gang i hver valgperiode offentliggøre

en redegørelse for vandressourceplanlægningen efter § 11.

Amtsrådet skal i denne forbindelse tilkendegive, hvilke mål

amtsrådet vil søge at opnå gennem planlægningen, samt hvorledes

målene agtes opfyldt.

Stk. 2. Efter udløbet af en frist for indsigelser på 8 uger fra

offentliggørelsen kan amtsrådet vedtage de målsætninger m.v., der

er tilkendegivet efter stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Ændringer i de vedtagne målsætninger m.v. efter stk. 1, 2.

pkt., skal offentliggøres og vedtages efter reglerne i stk. 1 og

2.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler for offentliggørelsen.«

11. I § 72 indsættes efter stk. 2:

»Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt., skal organisationer,

som må antages at være klageberettiget efter § 80, stk. 2, have

skriftlig underretning om amtsrådets afgørelser.

Stk. 4. Såfremt afgørelsen strider mod de af amtsrådet vedtagne

målsætninger m.v., jfr. § 17, stk. 1, 2. pkt., skal afgørelsen

indeholde oplysninger om dette.«

12. I § 80, stk. 2, udgår: »afgørelser efter § 14 om godkendelse af

vandforsyningsplaner«.

13. I § 84, stk. 1, nr. 1, ændres: »§ 17, 2. pkt.« til: »§ 14 a, stk.

4«.

§ 3

I lov om naturfredning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober

1984, foretages følgende ændringer:

1. I kapitel IV udgår underoverskrifterne »Planlægningsgrundlaget« og

»Fredningsplanlægning«.

2. §§ 36 og 37 affattes således:

»§ 36. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, forestår

på grundlag af det efter § 35 tilvejebragte materiale en

planlægning til varetagelse af de i § 1 nævnte interesser.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler for planlægningens

indhold. Miljøministeren kan bestemme og fastsætte regler om, at

nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for den i

stk. 1 nævnte planlægning. Sådanne forudsætninger skal lægges til

grund ved administrationen af denne lov.

§ 37. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, skal mindst

en gang i hver valgperiode offentliggøre en redegørelse for

planlægningen efter § 36. Amtsrådet skal i denne forbindelse

tilkendegive, hvilke mål amtsrådet vil søge at opnå gennem

planlægningen, samt hvorledes målene agtes opfyldt.

Stk. 2. Efter udløbet af en frist for indsigelser på 8 uger fra

offentliggørelsen kan amtsrådet vedtage de målsætninger m.v., der

er tilkendegivet efter stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Ændringer i de vedtagne målsætninger m.v. efter stk. 1, 2.

pkt., skal offentliggøres og vedtages efter reglerne i stk. 1 og

2.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler for offentliggørelsen.«

3. I § 38 ændres »planens gennemførelse« til: »realisering af

planlægningen« og »Planen« til: »Planlægningen«.

4. § 39 ophæves.

5. I § 45, stk. 2, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Såfremt afgørelsen strider mod de af amtsrådet vedtagne

målsætninger m.v., jfr. § 37, stk. 1, 2. pkt., skal afgørelsen

indeholde oplysning om dette.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

6. § 58, stk. 1-2, affattes således:

»Fredningsnævnets afgørelse efter kapitel VI, VII eller IX kan

påklages til overfredningsnævnet af ansøgeren, vedkommende

amtsråd, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet,

kommunalbestyrelsen samt anerkendte foreninger og institutioner,

jfr. § 8. Afgørelsen kan tillige påklages af miljøministeren.

Stk. 2. Fredningsnævnets afgørelse efter kapitel VIII kan påklages

til overfredningsnævnet af ansøgeren samt af enhver, der under

sagens behandling for fredningsnævnet har givet møde for eller

rettet henvendelse til fredningsnævnet, vedkommende amtsråd, i

hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, kommunalbestyrelsen samt

anerkendte foreninger og institutioner, jfr. § 8. Afgørelsen kan

tillige påklages af miljøministeren.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

7. I § 58, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »reglen i stk. 5« til:

»reglen i stk. 6«.

8. I § 58, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »efter stk. 1 og 2« til:

»efter stk. 1-3«.

§ 4

I lov om råstoffer, jfr. bekendtgørelse nr. 531 af 10. oktober 1984,

foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 2, ændres »planer« til: »planlægning«.

2. § 5, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Miljøministeren kan for at sikre landets forsyning med

råstoffer fastsætte regler for indholdet af den i stk. 2 nævnte

planlægning. Miljøministeren kan bestemme og fastsætte regler om,

at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for den i

stk. 2 nævnte planlægning. Sådanne forudsætninger skal lægges til

grund ved administrationen af denne lov.

Stk. 4. Miljøministeren kan på grundlag af den i stk. 1 og 2 nævnte

indvindingsplanlægning udarbejde en plan for landets

råstofforsyning.«

3. § 5, stk. 5, affattes således:

»Miljøministeren kan bestemme, at de i stk. 4 nævnte planer skal

lægges til grund ved behandlingen af sager i henhold til denne

lov.«

4. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. Amtsrådet, i hovedstadsområdet dog hovedstadsrådet, skal

mindst en gang i hver valgperiode offentliggøre en redegørelse for

planlægningen efter § 5, stk. 2. Amtsrådet skal i denne

forbindelse tilkendegive, hvilke mål amtsrådet vil søge at opnå

gennem planlægningen, samt hvorledes målene agtes opfyldt.

Stk. 2. Efter udløbet af en frist for indsigelser på 8 uger fra

offentliggørelsen kan amtsrådet vedtage de målsætninger m.v., der

er tilkendegivet i stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Ændringer i de vedtagne målsætninger m.v. efter stk. 1, 2.

pkt., skal offentliggøres og vedtages efter reglerne i stk. 1 og

2.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler for offentliggørelsen.«

5. I § 11, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Amtsrådet underretter desuden organisationer, der må antages at have

en væsentlig interesse i sagens udfald.«

6. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Såfremt afgørelsen strider mod de af amtsrådet vedtagne målsætninger

m.v., jfr. § 5 a, stk. 1, 2. pkt., skal afgørelsen indeholde

oplysning om dette.«

7. I § 12, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) organisationer, der må antages at have en væsentlig interesse i

sagens udfald.«

8. I § 30, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) organisationer, der må antages at have en væsentlig interesse i

sagens udfald.«

9. § 28, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Miljøankenævnet kan ved sin behandling af afgørelser i

henhold til denne lov ikke træffe afgørelser, der strider mod en

godkendt regionplan eller en kommuneplan. Hvis den påklagede

afgørelse er i overensstemmelse med planlægningen efter § 5, stk.

2, kan miljøankenævnet ikke træffe en afgørelse i strid hermed,

medmindre miljøministeren bestemmer andet.«

§ 5

I lov om lands- og regionplanlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 735

af 21. december 1982, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at forudsætninger efter stk. 1

tillægges retsvirkninger som regionplaner.

Stk. 3. Miljøministeren kan endvidere i særlige tilfælde bestemme, at

bygge- og anlægsarbejder, der er et led i en beslutning efter stk.

1, skal kunne iværksættes uden forudgående tilvejebringelse af

kommune- og lokalplan, og at reglerne om højdebegrænsninger i lov

om kommuneplanlægning samt reglerne om udstykning, bebyggelse og

anvendelse af arealer i landzone i lov om by- og landzoner ikke

finder anvendelse på sådanne bygge- og anlægsarbejder.«

2. § 6 affattes således:

Ȥ 6. For hver amtskommune skal der foreligge en regionplan, der

opfylder reglerne i denne lov. Regionplanen skal omhandle en

periode på 12 år.«

3. § 7, stk. 1, nr. 9, affattes således:

»9) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande,»

4. I § 7, stk. 1, indsættes efter nr. 9 som nyt nr.:

»10) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne,»

Nr. 10 bliver herefter nr. 11.

5. I § 7, stk. 1, nr. 10, der bliver nr. 11, udgår: »herunder en

rækkefølge for byfornyelsen«.

6. § 8 affattes således:

»§ 8. En regionplan skal ledsages af en redegørelse for planens

forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens

gennemførelse. Redegørelsen skal indeholde amtsrådets vurdering af

udviklingen, og den skal tillige belyse, hvorledes regionplanen

forholder sig til den hidtil udførte planlægning for amtskommunens

område og tilgrænsende områder. Forslag til regionplantillæg, der

gennemføres i perioden mellem regionplanrevisioner, skal ledsages

af en redegørelse for tillæggets forudsætninger og for de

regionplanemner, der berøres af de forhold, der ligger til grund

for tillægget.«

7. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Regionplanmyndighedens udarbejdelse af forslag til

regionplan og regionplantillæg skal ske efter forhandling med

kommunerne, berørte statslige myndigheder og koncessionerede og

tilsvarende virksomheder.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

8. § 10 ophæves.

9. § 11, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

10. § 11, stk. 3, ophæves.

11. § 12 ophæves.

12. § 13 affattes således:

»§ 13. Når amtsrådet har vedtaget et forslag til regionplan,

offentliggør amtsrådet dette med ledsagende redegørelse og tager

initiativ til en offentlig debat herom.

Stk. 2. Materialet sendes til kommunalbestyrelserne og de myndigheder

og virksomheder, fra hvem amtsrådet har modtaget oplysninger efter

§ 11, med oplysning om, at eventuelle indsigelser eller

bemærkninger skal sendes til amtsrådet inden 16 uger. Materialet

sendes samtidig til miljøministeren, der vurderer, om

miljøministeren skal afgive en udtalelse fra de statslige

myndigheder. Afgives en sådan udtalelse ikke, underrettes

amtsrådet senest ved offentlighedsperiodens udløb om grunden

hertil.

Stk. 3. Når offentlighedsperioden er afsluttet, vedtager amtsrådet

ved en fornyet behandling forslaget til regionplan endeligt.

Stk. 4. Forslaget indsendes til miljøministeren ledsaget af de

modtagne indsigelser og bemærkninger og amtsrådets vurdering

heraf.«

13. § 14, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

14. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Har miljøministeren ikke godkendt regionplanforslaget inden

8 uger efter forslagets indsendelse efter § 13, stk. 4,

underretter ministeren amtsrådet om grunden hertil.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

15. § 16 ophæves.

16. § 17 affattes således:

»§ 17. Amtsrådet skal hvert 4. år revidere regionplanen. Amtsrådet

kan endvidere udarbejde tillæg til en godkendt regionplan.

Miljøministeren kan pålægge amtsrådet at udarbejde sådanne tillæg.

Stk. 2. §§ 7-9, 11 og 13-15 finder tilsvarende anvendelse på tillæg

til en regionplan, idet miljøministeren dog kan fritage helt eller

delvis for overholdelse af bestemmelserne i § 13.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at regionplantillæg

helt eller delvis fritages for overholdelse af bestemmelserne i §

13.«

§ 6

I lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 736 af 21. december 1982, foretages følgende

ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Regionplanen skal omhandle en periode på 12 år.«

2. § 2, stk. 1, nr. 10, affattes således:

»10) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande,»

3. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 10:

»11) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne.«

4. § 2, stk. 3, nr. 2, ophæves, og nr. 1 affattes således:

»1) byggeaktiviteten inden for byzonerne.«

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

5. § 2, stk. 5, affattes således:

»Regionplanen skal ledsages af en redegørelse for planens

forudsætninger. Redegørelsen skal indeholde hovedstadsrådets

vurdering af udviklingen, og den skal tillige belyse, hvorledes

regionplanen forholder sig til den hidtil udførte planlægning for

hovedstadsområdet og tilgrænsende områder. Forslag til

regionplantillæg, der gennemføres i perioden mellem

regionplanrevisioner, skal ledsages af en redegørelse for

tillæggets forudsætninger og for de regionplanemner, der berøres

af de forhold, der ligger til grund for tillægget.«

6. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Hovedstadsrådets udarbejdelse af forslag til regionplan og

regionplantillæg skal ske efter forhandling med amtskommunerne,

kommunerne, berørte statslige myndigheder og koncessionerede og

tilsvarende virksomheder.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

7. § 4, stk. 1, affattes således:

»§ 4. Hovedstadsrådet indhenter oplysninger om foreliggende planer og

igangværende planlægning for hovedstadsområdet eller dele deraf.«

8. § 4, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

9. § 5 ophæves.

10. § 6 affattes således:

»§ 6. Når hovedstadsrådet har vedtaget et forslag til regionplan,

offentliggør hovedstadsrådet dette med ledsagende redegørelse og

tager initiativ til en offentlig debat herom.

Stk. 2. Materialet sendes til amtsrådene, kommunalbestyrelserne og de

myndigheder og virksomheder, fra hvem hovedstadsrådet har modtaget

oplysninger efter § 4, med oplysning om, at eventuelle indsigelser

eller bemærkninger skal sendes til hovedstadsrådet inden 16 uger.

Materialet sendes samtidig til miljøministeren, der vurderer, om

miljøministeren skal afgive en udtalelse fra de statslige

myndigheder. Afgives en sådan udtalelse ikke, underrettes

hovedstadsrådet senest ved offentlighedsperiodens udløb om grunden

hertil.

Stk. 3. Når offentlighedsperioden er afsluttet, vedtager

hovedstadsrådet ved en fornyet behandling forslaget til regionplan

endeligt.

Stk. 4. Forslaget indsendes til miljøministeren ledsaget af de

modtagne indsigelser og bemærkninger og hovedstadsrådets vurdering

heraf.«

11. § 7, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

12. I § 7 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Har miljøministeren ikke godkendt regionplanforslaget inden

8 uger efter forslagets indsendelse efter § 6, stk. 4, underretter

ministeren hovedstadsrådet om grunden hertil.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

13. § 8 ophæves.

14. § 9 affattes således:

»§ 9. Hovedstadsrådet skal hvert 4. år revidere regionplanen.

Hovedstadsrådet kan endvidere udarbejde tillæg til en godkendt

regionplan. Miljøministeren kan pålægge hovedstadsrådet at

udarbejde sådanne tillæg.

Stk. 2. §§ 2-4, 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på tillæg til en

regionplan, idet miljøministeren dog kan fritage helt eller delvis

for overholdelse af bestemmelserne i § 6.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at regionplantillæg

helt eller delvis fritages for overholdelse af bestemmelserne i §

6.«

15. § 16 affattes således:

»Der skal gives hovedstadsrådet lejlighed til at udtale sig, inden en

statslig myndighed, et amtsråd eller en kommunalbestyrelse eller

en koncessioneret eller tilsvarende virksomhed træffer beslutning

om beliggenheden eller udførelsen af større anlæg eller

institutioner inden for hovedstadsområdet.«

§ 7

Miljøministeren fastsætter bestemmelser om lovens ikrafttræden.

§ 8

Miljøministeren kan fastsætte overgangsregler, herunder fastsætte, i

hvilket omfang regler, der er fastsat i medfør af de hidtil

gældende regler, opretholdes.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

I dette lovforslag foreslås ændringer i plansystemerne på

miljøministeriets område, foranlediget af arealudvalgets 1.

delbetænkning af 30. september 1985 om planlægningen på

miljøministeriets område (betænkning nr. 1051).

Arealudvalget - miljøministeriets udvalg om arealanvendelse og

regulering af fast ejendom - blev nedsat den 10. oktober 1984 med

tidligere miljøminister, universitetsadjunkt Holger Hansen som

formand. . Arealudvalget fik til opgave grundlæggende at analysere

miljøministeriets lovgivning vedrørende planlægning på

miljøområdet og regulering af fast ejendom. Sigtet med analysen

har i første omgang været at foreslå, hvorledes

planinformationsudvalgets forslag fra 1983: Planredegørelse 3, »Al

den planlægning - hvorfor og hvordan«, kan udmøntes i konkrete

forslag til ændringer i miljølovgivningen.

Følgende er repræsenteret i arealudvalget: miljøministeriet,

landbrugsministeriet, ministeriet for offentlige arbejder,

finansministeriet, indenrigsministeriet, energiministeriet,

boligministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen,

Hovedstadsrådet, Industrirådet, Håndværksrådet, Danske

Husmandsforeninger, De danske Landboforeninger,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Naturfredningsforening,

Friluftsrådet og 3 personligt udpegede medlemmer, direktør Tage

Dræbye, adjunkt Ole Glahn og professor Jørgen Grønnegaard

Christensen.

Udvalget skulle ifølge kommissoriet i første fase af sit arbejde se

på samspillet mellem regionplanlægningen og sektorplanlægningen og

muligheder for forenkling af lovgivningen herom. Udvalget skulle

tilstræbe at opnå en enklere og stærkere varetagelse af natur- og

miljøbeskyttelseshensynene i det åbne land.

På denne baggrund har udvalget foreslået forenklinger og

smidiggørelse af regionplanlægningens procedureregler. Udvalget

har endvidere foreslået ændringer i de formelle krav til den

amtskommunale sektorplanlægning for naturfredning,

råstofanvendelse, kvaliteten af vandområderne, beliggenheden af

virksomheder m.v., hvortil der stilles særlige beliggenhedskrav,

affald og vandindvinding. Endelig har udvalget peget på behovet

for forenkling og smidiggørelse af den kommunale sektorplanlægning

for vandforsyning og spildevand.

Nøgleordene i planredegørelse 3 var politisering, afbureaukratisering

og problemorientering.

Arealudvalgets analyse af lovgivningen på miljøområdet har efter

ministeriets opfattelse vist, at der kan skabes bred accept af de

intentioner, som planredegørelse 3 bygger på.

Analysen viste, at planlægningen inden for miljøministeriets område

ikke kan undværes, men at planlægningen må gøres til et mere

brugbart instrument, så den ikke forbeholdes de eksperter, der har

sat sig grundigt ind i planlægningen og reglerne herfor.

Et enigt udvalg har lagt vægt på, at en styrkelse af natur- og

miljøbeskyttelsen gennem planlægning kun kan opnås, hvis den gøres

til et redskab, som politikerne og befolkningen kan bruge.

Udvalget har således arbejdet med en målsætning om at styrke

befolkningens og de folkevalgtes muligheder for at bruge

planlægningen som et beslutningsredskab.

I overensstemmelse hermed lægger udvalget mindre vægt på formelle

bindinger og spilleregler for planlægningen, men mere vægt på

temaorienteret planlægning og på dialog om miljøspørgsmål mellem

de statslige og de kommunale myndigheder. Endvidere foreslås, at

befolkningen også får mulighed for gennem dialog at påvirke

amtskommunernes planlægning på miljøområdet.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget følger på de væsentlige punkter arealudvalgets forslag.

De ændrede regler foreslås at træde i kraft ved miljøministerens

bekendtgørelse, når de første sektorplaner efter de gældende

regler foreligger.

Efter den gældende lovgivning skal sektorplanerne for naturfredning,

råstoffer og vandindvinding godkendes af miljøministeren. Navnlig

Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet har lagt vægt på,

at disse såkaldte 1. generationsplaner færdiggøres efter hidtil

gældende regler.

Herefter skal den amtskommunale sektorplanlægning på disse områder i

overensstemmelse med arealudvalgets forslag ikke længere godkendes

af miljøministeren.

Ifølge lovforslaget skal regionplanen og tillæg hertil derimod

fortsat godkendes af miljøministeren.

2.1 Den amtskommunale sektorplanlægning

Efter gældende lovgivning skal amtsrådene udarbejde sektorplaner

inden for miljøministeriets område for naturfredning, anvendelse

af råstoffer og vandindvinding, og disse planer skal godkendes af

miljøministeren. Desuden skal amtsrådene udarbejde planer for

kvaliteten af vandområder og for beliggenheden af virksomheder,

hvortil der må stilles særlige beliggenhedskrav, og en redegørelse

for bortskaffelse af affald.

I overensstemmelse med arealudvalgets betænkning fastholdes det, at

der stadig skal foregå en kortlægning og planlægning på de nævnte

sektorområder. Miljøministeren kan som hidtil stille krav til

indholdet heraf, dvs. til de emner, der skal behandles.

Men kravene til planlægningen ændres, således at amtsrådene i højere

grad kan koncentrere indsatsen om de forhold, der i den pågældende

del af landet giver problemer. Det bliver også muligt at koble

planlægningen for et emne sammen med planlægningen for emner inden

for andre lovområder, eksempelvis til en samlet planlægning for

vandområder.

Sektorplanlægningen skal udmøntes i:

- en videndel, der

omfatter resultatet af kortlægning og undersøgelser med amtsrådets

vurdering,

- en politisk del, der beskriver de mål, som amtsrådet agter at

forfølge på natur- og

miljøbeskyttelsesområdet, hvilke initiativer man agter at tage, og

hvorledes man agter at udøve sine administrative beføjelser til

opfyldelse af disse mål.

Planlægningens videndel skal løbende ajourføres med undersøgelser og

resultater, som kan indgå i amtsrådets beslutningsgrundlag. Den

tilvejebragte viden indgår med betydelig vægt ved amtsrådets

afgørelse af enkeltsager og ved fremsættelse af forslag til pleje-

og tilsynsforanstaltninger, til nyanlæg eller retablering samt ved

forslag til videre undersøgelser.

En væsentlig del af videngrundlaget vil som hidtil blive tilvejebragt

med bistand fra kommuner og frivillige organisationer. Disse vil

endvidere med fordel kunne inddrages både ved overvågningsopgaver

og ved kortlægning, vurderinger og fremsættelse af forslag til

særlige foranstaltninger.

I planlægningens politiske del beskriver amtsrådet de mål, det ønsker

at opnå til fremme af de formål, der er indeholdt i

sektorlovgivningen. Desuden tilkendegives, hvordan amtsrådet agter

at udøve sine beføjelser til fremme af disse mål, og hvilke

initiativer amtsrådet i øvrigt agter at tage.

Gennem sektorplanlægningen tilvejebringer amtsrådet således et

grundlag for udøvelsen af sine administrative beføjelser og for

forhandlinger med myndigheder og øvrige interesserede. Men

amtsrådet står også for en række udførende opgaver på natur- og

beskyttelsesområdet, f.eks. overvågning og tilsyn, pleje- og

beskyttelsesforanstaltninger, etablering af rekreative anlæg,

jordopkøb osv.

I overensstemmelse med arealudvalgets betænkning foreslås det, at

sektorplanlægningen ikke skal godkendes af miljøministeren, at den

ikke skal være formelt bindende for myndighederne, og at der

lovfæstes offentlighedsperioder for al amtskommunal planlægning på

miljøministeriets område.

Sektorplanlægningen kan ifølge forslaget når som helst tages op til

vurdering og debat. Dette vil gøre det muligt for amtsrådet at

formulere sine målsætninger så præcist, som den aktuelle viden,

statslige krav, og den politiske vilje giver baggrund for.

Der lægges vægt på, at dialogen mellem amtsråd, kommunalbestyrelser

og staten intensiveres. De statslige myndigheders indsats vil

bestå i at følge udviklingen og desuden i at formidle erfaringerne

og medvirke til at indkredse de områder, der vil kræve en særlig

indsats.

Men det er ikke tilstrækkeligt, at planlægningen giver mulighed for

dialog mellem myndigheder. I overensstemmelse med arealudvalgets

forslag findes det væsentligt, at navnlig borgerne, men også

organisationerne, kan få mulighed for at medvirke aktivt ved

formuleringen af amtsrådets politik.

Varetagelsen af statens og borgernes interesser i forbindelse med den

amtskommunale sektorplanlægning vil således blive tilgodeset dels

ved, at der foreslås en offentlighedsfase, dels ved udøvelse af

miljøministerens beføjelser, der i overensstemmelse med

arealudvalgets betænkning foreslås harmoniseret og justeret.

Miljøministeren kan således bl.a. fastsætte forudsætninger for

planlægningen. Der er tale om forudsætninger, der er specielle for

den enkelte sektor, og som derfor ikke kan fastsættes i et

landsplandirektiv.

Det er en forudsætning for dialogen mellem amtsrådet, offentligheden

og myndighederne, at også borgerne og de statslige myndigheder

kan gøre sig bekendt med den indsamlede viden. Det foreslås

derfor, at denne viden skal være offentligt tilgængelig, medmindre

særlige fortrolighedskrav gør sig gældende. Materialet bør derfor

foreligge i en form, så enhver kan drage nytte af den

tilvejebragte viden.

Det er dog ikke foreslået, at det samlede materiale skal

offentliggøres i sin helhed. Men som minimum skal der en gang i

hver valgperiode udsendes oversigter, hvoraf det fremgår, hvilke

oplysninger amtsrådet har, og hvordan man kan blive orienteret

herom.

Det foreslås desuden, at et forslag til den politiske del af

planlægningen offentliggøres en gang i hver valgperiode. Efter en

offentlighedsfase på 8 uger kan amtsrådet vedtage forslaget. I

forbindelse hermed tager amtsrådet stilling til de indsigelser,

der er kommet frem, og optager forhandlinger med de kommuner og

interesseorganisationer, som måtte ønske dette. Ændringer i

planlægningen offentliggøres og vedtages på samme måde.

Selv om sektorplanlægningen efter forslaget ikke fremtidigt skal være

formelt bindende, vil den naturligvis være retningsgivende for

amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes administration.

Hvis amtsrådet træffer afgørelser, der med baggrund i sagens konkrete

omstændigheder er eller synes at være i strid med amtsrådets

tilkendegivne politik, foreslås det, at dette fremgår af den

konkrete afgørelse.

I det omfang, miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler og

forudsætninger m.v. for sektorplanlægningen og administrationen

efter denne, vil sådanne regler naturligvis blive fastsat efter

forhandling med de berørte kommunale og statslige myndigheder og

de berørte organisationer.

2.2 Den kommunale sektorplanlægning

På nogle centrale områder varetager den amtskommunale

sektorplanlægning naturressource- eller

miljøbeskyttelsesinteresser, medens den kommunale

sektorplanlægning varetager forsynings- eller

infrastrukturinteresser. Det er således amtsrådet, der er

ansvarlig for vandressourcen, medens det er kommunalbestyrelsen,

der har ansvaret for vandforsyning. Tilsvarende har amtsrådet

ansvaret for kvaliteten af vandområder og grundvandet, medens

kommunalbestyrelserne har ansvaret for spildevands- og

affaldsbortskaffelsen.

Men der er en nær sammenhæng mellem amtsrådets og

kommunalbestyrelsens opgaver i miljølovgivningen.

Den kommunale sektorplanlægning gennemføres inden for

regionplanlægningens rammer. Efter forslaget skal den

amtskommunale sektorplanlægning ikke være formelt bindende for den

kommunale sektorplanlægning. Den amtskommunale sektorplanlægning

vil således i princippet alene være retningsgivende for den

kommunale sektorplanlægning på samme måde, som den er det for

amtsrådene selv.

Forslaget ændrer ikke ved kravene til indholdet af den kommunale

sektorplanlægning.

Endvidere har man ved forslaget bevaret amtsrådenes mulighed for at

påvirke den kommunale forsynings- og infrastrukturplanlægning for

at sikre varetagelsen af de overordnede ressource- og miljøhensyn.

Ved varetagelsen af disse hensyn må amtsrådet bl.a. vurdere, om de

pågældende hensyn i tilstrækkeligt omfang er tilgodeset, samt om

amtsrådet ønsker at ændre de målsætninger, der er kommet til

udtryk i den amtskommunale sektorplanlægning.

Der er ved forslaget tilstræbt ensartede principper for

tilvejebringelse af kommunale sektorplaner, herunder amtsrådenes

beføjelser på de enkelte områder.

2.3 Regionplanlovgivningen

For så vidt angår regionplanlægningen foreslås det, at regionplanerne

som hidtil skal udgøre de overordnede bindende rammer for den mere

detaljerede kommune- og lokalplanlægning. Regionplanerne er

bindende for amtsrådet og kommunalbestyrelserne som

sektormyndighed, idet disse myndigheder ifølge lands- og

regionplanlovens § 15, stk. 2, og hovedstadsregionplanlovens § 10,

stk. 2, skal virke for regionplanens gennemførelse, herunder ved

udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Dette indebærer,

at amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes enkeltafgørelser efter

sektorlovgivningen skal træffes i overensstemmelse med

regionplanen.

Regionplanretningslinjerne vil normalt efterlade et råderum for den

kommunale planlægning, og tilsvarende vil der normalt i disse

tilfælde være mulighed for ved regionale og kommunale

enkeltafgørelser efter planlovene og efter andre love at tage

hensyn til andre forhold samtidig med, at man »virker for« en

realisering af regionplanen.

Men der må ikke ved den mere detaljerede planlægning eller ved

administrative afgørelser ske forskydninger i den overordnede

interesseafvejning, som en regionplanretningslinje er udtryk for.

Det foreslås at ophæve de hidtidige krav om, at amtskommunale

sektorplaner skal være i overensstemmelse med regionplanlægningen,

men det foreslås tillige, at regionplanerne som hidtil skal

indeholde retningslinjer for den del af sektorplanlægningen, der

efter en afvejning ønskes gjort bindende for andre myndigheders

beslutninger og administration, jfr. lands- og regionplanlovens §

7, stk. 1, nr. 3-9, og § 15 og de tilsvarende bestemmelser i

hovedstadsregionplanloven.

Ifølge lovforslaget skal regionplaner og regionplantillæg fortsat

godkendes af miljøministeren, efter at forslaget er gennemgået i

samarbejde med de ministre, hvis område i øvrigt berøres af

planlægningsarbejdet. Regionplanens tidshorisont foreslås fastsat

til 12 år, med revision hvert 4. år.

Arealudvalget har lagt vægt på, at regionplanerne fortsat underkastes

en godkendelsesprocedure, og at denne procedure fortsat søges

forenklet i forbindelse med det praktiske samarbejde mellem

myndighederne.

Med hensyn til regionplanernes indhold foreslås emnebeskrivelsen i

lands- og regionplanlovens § 7 udvidet, således at regionplanerne

også skal indeholde retningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen

af vandressourcerne.

Kravet om, at regionplanen skal indeholde angivelse af en rækkefølge

eller tidsfølge for byfornyelsen, foreslås ophævet i lands- og

regionplanloven. For så vidt angår hovedstadsregionplanloven

foreslås en ændring, således at kravet om, at regionplanen skal

indeholde retningslinjer for tidsfølgen dels for udbygningen af

byzonerne, dels for byfornyelsen i de eksisterende bysamfund,

formuleres således, at regionplanen skal indeholde retningslinjer

for tidsfølgen for byggeaktiviteten inden for byzonerne.

Procedurereglerne for tilvejebringelse af regionplaner og

regionplantillæg foreslås forenklet. Bestemmelserne om, at der

skal offentliggøres alternative skitser, før der udarbejdes

forslag til en ny regionplan, foreslås ophævet. Bestemmelserne har

hidtil kun været anvendt ved tilvejebringelsen af de første

regionplaner, men ikke ved de senere udarbejdede regionplantillæg.

Da der bliver udarbejdet en redegørelse hvert 4. år ved revisionen af

regionplanen, er det ikke fundet nødvendigt at opretholde lovens

krav om, at regionplanmyndigheden hvert 2. år efter godkendelsen

af en regionplan skal udarbejde en redegørelse for den stedfundne

udvikling set i relation til regionplanlægningen.

Regionplanmyndigheden kan naturligvis som hidtil på et hvilket som

helst tidspunkt udarbejde redegørelser og udsende oplæg, f.eks.

med alternative løsningsmuligheder, til debat. Det er blot de

lovmæssige krav herom, der bortfalder.

Der foreslås en bestemmelse om, at der gives underretning til

regionplanmyndigheden, såfremt en regionplan eller et tillæg ikke

kan godkendes inden for 8 uger efter indsendelsen.

Godkendelsens karakter af dialog mellem

amtskommunerne/Hovedstadsrådet og de statslige myndigheder betones

endvidere med et forslag om, at miljøministeren skal vurdere, om

miljøministeren skal afgive en udtalelse fra de statslige

myndigheder over et forslag til regionplanændring. Denne vurdering

sker i samarbejde med de berørte statslige myndigheder. Herved

sikres det, at regionplanmyndigheden er bekendt med statens

synspunkter inden den endelige vedtagelse af et forslag til

ændring af regionplanen.

Arealudvalget foreslog bestemmelsen udformet som en pligt for staten

til at afgive en udtalelse i offentlighedsperioden. Udtalelsen

skulle afgives af miljøministeren på statens vegne. Når

bestemmelsen i lovforslaget er udformet som en mulighed, skyldes

det først og fremmest, at man ikke har ønsket at binde dialogen

mellem miljøministeren og amtsrådet til bestemte former i

godkendelsesfasen. Samarbejdet bør kunne ændre form i takt med

udviklingen. Det må imidlertid forudses, at det vil være den

altovervejende hovedregel, at der udarbejdes en udtalelse, og

dette vil altid være tilfældet, hvis regionplanmyndigheden anmoder

herom. Udformningen af bestemmelsen i lovforslaget må i øvrigt

siges at være i overensstemmelse med en af hovedtankegangene bag

arealudvalgets forslag, nemlig at der skal være mulighed for at

indrette procedureforløbene mellem myndighederne efter det

konkrete problems karakter.

Sammenfattende er der skabt mulighed for et mere letløbende

procedureforløb for regionplanlægningen, som er i overensstemmelse

med den praksis, der har udviklet sig, og som er afprøvet gennem

de forløbne 10 års planlægningsarbejde.

Lovforslaget har været til udtalelse i de berørte ministerier,

organisationer og foreninger. De kommunale organisationer har

tilsluttet sig hovedprincipperne i lovforslaget, ligesom der ikke

fra de øvrige organisationer har været indvendinger imod

hovedprincipperne i lovforslaget.

3. Administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Indledning:

Med lovforslaget nedtones de formelle krav til planlægningen. Det

bliver muligt - alt efter problemernes karakter, omfang og

aktualitet - at behandle dem enten i den bindende

regionplanlægning eller sektorplanlægningen, som kan opdeles eller

kobles sammen, som det skønnes hensigtigtsmæssigt af de enkelte

amtsråd.

For så vidt angår de skønnede konsekvenser af lovforslaget på

statsligt plan er erfaringerne fra den hidtidige administration af

sektorlovgivningens planlægningsbestemmelser og lands- og

regionplanlovene lagt til grund.

Skønnet over konsekvenser på kommunalt og amtskommunalt plan er

foretaget på baggrund af drøftelser med Kommunernes Landsforening

og Amtsrådsforeningen.

De kommunale organisationer har den opfattelse, at sigtet med

lovforslaget er at tilvejebringe mere hensigtmæssige regler for

kommunernes planlægning og samspillet med de statslige

myndigheder, men ikke at reducere kommunernes indsats for at

varetage miljøhensyn gennem planlægningen.

3.1 Statslige besparelser og merudgifter

Ministeriets rådgivning og vejledning af kommunerne med hensyn til

regionplanlægning og sektorplanlægning samt forberedelsen af

godkendelsen af disse planer er i videst muligt omfang delegeret

til ministeriets styrelser. Derfor vil lovforslaget ikke medføre

mærkbare økonomiske eller administrative konsekvenser i

ministeriets departement.

Planstyrelsen, miljøstyrelsen og fredningsstyrelsen

Regionplanerne forudsættes i lovforslaget fortsat bl.a. at skulle

fungere som et instrument for amtsrådenes/hovedstadsrådets

overordnede samordning og afvejning mellem de forskellige

sektorinteresser. Såfremt forslaget gennemføres, skal der altså

som hidtil løbende ske en indpasning af sektorinteresser (f.eks.

landbrug, miljø- og trafikforhold) i regionplanen i takt med

fremkomsten af ny viden og amtsrådenes/hovedstadsrådets

formulering af politiske målsætninger for udviklingen på de

enkelte sektorområder og for regionen som helhed.

Det må derfor ventes, at forslagene til ændring af regionplanlovene

ikke vil påvirke ministeriets ressourceanvendelse i forbindelse

med regionplanlægningen.

Imidlertid understøtter forslaget den smidiggørelse af kommunernes

planlægning og af sammenspillet mellem stat og kommuner, der

administrativt har fundet sted på planlægningsområdet efter

godkendelsen af den 1. generation af regionplaner.

Konsekvenserne for miljøstyrelsens og fredningsstyrelsens

arbejdsopgaver må vurderes ud fra samme forudsætninger:

Lovforslaget medfører en række proceduremæssige lettelser, der

navnlig i perioder, hvor en formel godkendelse af sektorplanen

skulle finde sted efter de gældende regler, indebærer besparelser.

Imidlertid forudsætter lovforslaget tillige en styrkelse af den

løbende dialog mellem kommunerne og de to styrelser. Bl.a. for

gennem planlægningen at sikre de miljøhensyn, som ministeren og

folketinget ønsker varetaget.

Af betydning for at vurdere konsekvenserne er tillige, at det vil

være op til det enkelte amtsråd at bestemme, hvilke temaer

sektorplanlægningen i den pågældende amtskommune i en periode skal

koncentreres om. Dette stiller større krav til styrelsernes

rådgivning og vejledning end nu, hvor temaerne er mere ensartede.

Det er ikke muligt at give et præcist skøn over, hvor store

besparelser lempelsen af de formelle regler vil medføre, men de

vurderes til at være af mindre omfang. Ud fra en samlet vurdering

for ministeriets styrelser under et anslås besparelsen, når loven

er trådt i kraft, at være 3-4 AC-stillinger.

Denne ressource vil blive anvendt til den forudsatte styrkelse af

dialogen med kommunerne og til rådgivning og vejledning af

kommunerne med hensyn til miljø- og naturbeskyttelse.

3.2. Amtskommunale besparelser og merudgifter

Lovforslaget lægger op til forenklede og mere smidige regler for

amtskommunernes regionplanlægning. Amtsrådene fritages således for

at udarbejde 2-års-redegørelser, og en smidig

godkendelsesprocedure med forhåndsudtalelse fra miljøministeren på

de statslige myndigheders vegne foreslås lovfæstet. Men det er

ikke hensigten med lovforslaget at ændre de indholdsmæssige krav

til regionplanlægningen.

Med hensyn til sektorplanlægningen sker der i princippet ingen

ændring med hensyn til planlægningens indhold, men amtskommunerne

stilles efter forslaget betydeligt friere, således at

planlægningen kan tilpasses amtsrådenes løbende arbejde med

miljøspørgsmål.

Amtsrådet kan således ændre de vedtagne målsætninger, når det af

amtsrådet skønnes nødvendigt, idet lovforslaget ophæver

godkendelseskravet. Amtsrådet skal dog mindst en gang i hver

valgperiode redegøre for sine målsætninger m.v. på grundlag af det

i perioden tilvejebragte videngrundlag.

Ophævelsen af kravet om, at sektorplanlægningen skal være i

overensstemmelse med regionplanlægningen, og den mulighed,

amtsrådet får tillagt for efter en konkret bedømmelse af fravige

de vedtagne målsætninger, vil endvidere indebære administrative

lettelser for amtskommunerne.

Lovforslaget indebærer dog også visse beskedne merudgifter for

amtskommunerne. Således vil kravet om offentliggørelse af

redegørelsen for amtsrådets målsætninger m.v. og kravet om

underretning af klageberettigede organisationer vedrørende

konkrete afgørelser indebære merudgifter.

Ud fra en samlet bedømmelse vil de forenklede og mere smidige

planlægningsbestemmelser set i sammenhæng med overgangen fra 1.

gangs planlægningen til vedligeholdelse af denne planlægning

indebære visse besparelser for amtskommunerne.

Amtsrådsforeningen er enig heri, selv om en bedømmelse er usikker.

3.3. Kommunale besparelser og merudgifter

Lovforslaget indebærer ikke ændringer med hensyn til de

indholdsmæssige krav til den kommunale sektorplanlægning, idet

spildevands-, affalds- og vandforsyningsplanerne skal behandle de

samme emner og i samme omfang som hidtil.

For så vidt angår proceduren for tilvejebringelse af de kommunale

sektorplaner sker der ikke ændringer på affaldsområdet. På

spildevands- og vandforsyningsområdet foreslås alene den ændring,

at amtsrådets beføjelse til at godkende de kommunale sektorplaner

erstattes af en indsigelsesbeføjelse, således at proceduren bliver

den samme som på affaldsområdet. På spildevandsområdet blev der

åbnet mulighed for en overgang til et sådant indsigelsessystem ved

den ændring af miljøbeskyttelsesloven, der trådte i kraft den 1.

januar 1983. Dette indsigelsessystem forudsættes indført ved

godkendelsen af regionplantillæggene i 1985/1986.

De nævnte ændringer indebærer ikke økonomiske konsekvenser for

kommunerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-6

De som nr. 1-6 foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge

af de ændringer, der foreslås gennemført i

planlægningsbestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 9,

jfr. nr. 7, i lovforslaget.

Med hensyn til ændringsforslaget til § 25 er det ikke tanken, at der

skal ske ændringer i det system, der blev gennemført ved

lovændringen i 1982 om, at recipientkvalitetsplanen kan danne

grundlag for påbud efter § 25. Derfor vil planlægningen for

kvaliteten af vandområderne, der vedtages efter de foreslåede

regler i § 61 e, kunne være grundlag for påbud efter § 25.

Tilsvarende vil en planlægning efter forslagets § 61 e kunne komme

til at berøre virksomheder og anlæg, der er godkendt efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Uanset beskyttelsen i lovens §

44, stk. 4, kan det således komme på tale at gribe ind med hjemmel

i lovens § 44. I sådanne situationer må myndighederne naturligvis

konkret vurdere den enkelte virksomheds forhold og afpasse et

eventuelt indgreb - dels under hensyn til de tidsmæssige rammer,

der måtte være fastlagt for opnåelse af de heromhandlede

kvalitetskrav - dels under hensyn til lovens § 1, stk. 3, jfr.

bemærkningerne til forslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse

fremsat i folketinget i folketingsåret 1981-82, folketingstidende

2. samling, tillæg A, sp. 343.

Ligesom selve planlægningen efter § 61 e kan danne grundlag for

indgreb, vil også forudsætninger fastsat af miljøministeren i

medfør af § 64, stk. 2, kunne danne grundlag for indgreb. Sådanne

retningslinjer vil således kunne indeholde supplerende

bestemmelser eller ændrede krav i forhold til planlægningen for

kvaliteten af vandområder.

Til nr. 7

Ved de foreslåede ændringer i kapitel 9 søges forslagene i

arealudvalgets betænkning gennemført, for så vidt angår

miljøbeskyttelsesloven.

Desuden foreslås der foretaget justeringer og harmonisering af en

række af de gældende bestemmelser, således at der på de områder,

hvor det er muligt, opnås et ensartet regelgrundlag for

planlægningen. Endelig foreslås der gennemført en række ændringer

af mere redaktionel art, herunder bl.a. at

planlægningsbestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven samles i

lovens kapitel 9.

Med hensyn til den amtskommunale sektorplanlægning tager forslaget

udgangspunkt i, dels at der skal gennemføres en amtskommunal

sektorplanlægning, dels at denne skal behandle de samme emner som

hidtil. Det betyder, at de emner, der skal kortlægges, undersøges

og vurderes i forbindelse med planlægningen, fortsat vil være

principielt de samme.

Derimod ophæves de gældende procedurekrav til den amtskommunale

sektorplanlægning, ligesom planlægningens formelt bindende

virkning i forhold til administrationen af miljøbeskyttelsesloven

ophæves.

Reglerne for den kommunale sektorplanlægning foreslås ændret efter

samme principper som den amtskommunale sektorplanlægning.

Amtsrådets beføjelser i forhold til den kommunale

sektorplanlægning foreslås justeret således, at de interesser,

amtsrådet varetager, på alle områder varetages gennem en

indsigelsesmulighed.

Til §§ 61-61 d

Bestemmelserne om kortlægning er stort set uændrede. Kortlægning

tænkes som hidtil at tjene som grundlag for udarbejdelse af den i

§§ 61 e, 62 og 63 nævnte planlægning samt for region- og

kommuneplanlægningen i øvrigt, jfr. § 61 d. Kortlægningen vil

således indgå som et væsentligt led i videngrundlaget for den

amtskommunale sektorplanlægning. En stor del af

kortlægningsgrundlaget tilvejebringes gennem de kommunale

myndigheders tilsyn efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 7 samt

administrationen af miljøbeskyttelseslovgivningen i øvrigt.

De emner, de er genstand for kortlægning, er fortsat støj-, vand- og

luftforurening samt affaldsbortskaffelsen.

Af redaktionelle grunde er alle kortlægningsbestemmelserne foreslået

samlet i §§ 61-61 d. Samtidig er miljøministerens beføjelser til

at fastsætte nærmere regler om kortlægning og dennes gennemførelse

foreslået samlet i § 64, der indeholder fælles bestemmelser for

planlægningen.

Til § 61 e

De gældende krav i § 61 e, stk. 1, om hvad recipientkvalitetsplanen

skal indeholde, foreslås tilpasset de hidtidige erfaringer med

denne planlægning.

Det forudsættes, at planlægningen efter denne bestemmelse som hidtil

skal indeholde en vurdering af, hvorvidt de fastsatte målsætninger

er opfyldt, og om grundlaget for målsætningerne er ændret. I denne

vurdering vil der skulle indgå en konstatering af, hvorvidt de

planlagte og gennemførte foranstaltninger har været egnede til at

opnå og fastholde de fastsatte målsætninger.

Planlægningen efter § 61 e skal fortsat kunne fungere som

koordinerende element for den øvrige sektorplanlægning, som

berører overfladevand. § 61 e-planlægningen skal endvidere

indeholde en afvejning af interesser, knyttet til overfladevande,

som ikke er omfattet af anden sektorplanlægning, f.eks.

fiskevandsinteresser.

De fastlagte målsætninger i § 61 e-planlægningen skal som hidtil

optages i regionplanerne, jfr. § 7, stk. 1, i lov om lands- og

regionplanlægning og § 2, stk. 1, i lov om regionplanlægning i

hovedstadsområdet. Konsekvenserne af de fastlagte målsætninger vil

således kunne få betydning for såvel den øvrige sektorplanlægning

som for administrationen i miljølovgivningen.

Den foreslåede ophævelse af stk. 2 i den gældende § 61 e er et led i

de justeringer, der gennemføres, for at planlægningen ikke skal

være bundet af de formelle procedurekrav, og for at fremhæve, at

amtsrådets politik på sektorområderne bør gennemføres efter en

løbende dialog med berørte myndigheder m.v.

Ved ophævelsen af de gældende bestemmelser i § 61 e, stk. 3-4, åbnes

der mulighed for en smidigere og mere handlingsrettet amtskommunal

sektorplanlægning. Den amtskommunale sektorplanlægning skal

således ikke længere være formelt bindende for amtsrådets og

kommunernes administration. I forhold til regionplanlægningen vil

de hidtidige krav om, at sektorplanlægningen til stadighed skal

være i overensstemmelse med regionplanlægningen, bortfalde.

Derimod skal amtsrådene og kommunalbestyrelserne fortsat virke for

regionplanens gennemførelse, jfr. ovenfor under de almindelige

bemærkninger.

Selv om planlægningen for kvaliteten af vandområder efter forslaget

ikke er formelt bindende, er det ikke tanken, at der skal ske

ændringer i det gældende system om, at vedtagne målsætninger kan

danne grundlag for indgreb over for spildevandsudledninger, jfr.

bemærkninger til § 25 under nr. 1-6.

Hertil kommer, at såfremt afgørelser indeholder beslutninger, der

strider eller synes at stride mod § 61 e-tilkendegivelser, skal

afgørelsen indeholde oplysninger om dette, jfr. forslagets § 65,

stk. 4.

Til § 61 f

Forslagets bestemmelse om spildevandsplanlægningen svarer i store

træk til den gældende bestemmelse i § 21.

Dog foreslås der visse ændringer som følge af, at den amtskommunale

sektorplanlægnings formelt bindende virkning foreslås ophævet.

Bestemmelserne i § 21, stk. 2 og 3, om amtskommunal godkendelse af

spildevandsplaner foreslås ophævet, idet amtsrådets

interessevaretagelse efter godkendelse af regionplantillæggene i

1985-86 forudsættes at ske gennem indsigelsesmuligheden i

forslagets § 61 f, stk. 3 og 4, jfr. den gældende lovs § 21, stk.

4 og 5.

I forhold til den kommunale spildevandsplanlægning skal amtsrådet som

hidtil varetage de amtskommunale interesser og optage forhandling

med kommunalbestyrelsen, såfremt disse ikke er tilgodeset i

spildevandsplanen. Amtsrådet kan i givet fald fremsætte

indsigelser over for spildevandsplanen, hvis denne ikke er i

overensstemmelse med planlægningen for kvaliteten af vandområder,

planlægningen efter vandforsyningsloven, eller den i øvrigt efter

amtsrådets vurdering ikke tilgodeser hensynet til grundvandets

beskyttelse. Amtsrådet skal endvidere påse, at spildevandsplanen

er i overensstemmelse med regionplanlægningen og eventuelle

forudsætninger fastsat i medfør af forslagets § 64, stk. 2, og i

givet fald fremsætte indsigelse over for spildevandsplanen.

Er spildevandsplanlægningen ikke i overensstemmelse med amtsrådets

planlægning for kvaliteten af vandområder, er der ved forslaget

åbnet mulighed for, at amtsrådet vurderer, om der skal fremsættes

indsigelse over for spildevandsplanen, eller om de af amtsrådet

vedtagne målsætninger m.v. for planlægningen for kvaliteten af

vandområder skal fraviges. Beslutter amtsrådet såldes at ændre sin

politik på området, skal sådanne ændringer offentliggøres i

overensstemmelse med forslagets § 64 a, stk. 3.

Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår

spildevandsplanlægningens forhold til planlægningen efter

vandforsyningsloven.

Til §§ 62-62 a

Forslagets bestemmelser om affaldsplanlægningen svarer stort set til

bestemmelserne i den gældende lovs §§ 62 til 62 b.

Af redaktionelle grunde foreslås der visse ændringer, således at

kortlægningsbestemmelserne samles i afsnittet med de øvrige

kortlægningsbestemmelser, og ministerens beføjelser til at

fastsætte nærmere regler og forudsætninger samles i forslagets §

64.

Endvidere vil der skulle ske en tilsvarende offentliggørelse af den

amtskommunale redegørelse for affaldsbortskaffelsen som for den

øvrige amtskommunale sektorplanlægning, jfr. forslagets § 64 a.

Bestemmelserne i § 62 a, stk. 5 og 6, er identiske med de foreslåede

ændringer i forslaget til ændring af miljøbeskyttelsesloven

vedrørende tilsyn m.v. og affaldsafgifter. Der er nærmere

redegjort for ændringerne i bemærkningerne til § 1, nr. 15, i

dette lovforslag.

Til § 63

Bestemmelsen om planlægningen for beliggenheden af virksomheder m.v.,

hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening stilles

særlige beliggenhedskrav, foreslås ændret efter samme

retningslinjer som for den øvrige amtskommunale sektorplanlægning.

Det indebærer, at bestemmelserne om overensstemmelse med regionplanen

og om planens formelt bindende virkning i forhold til

miljøbeskyttelseslovens administration foreslås ophævet.

Hertil kommer, at planlægningen foreslås offentliggjort efter samme

regler som for den øvrige amtskommunale sektorplanlægning.

Det er ikke ved de foreslåede ændringer påtænkt, at der umiddelbart

skal ske ændringer i de indholdsmæssige krav til planlægningen af

virksomheder, hvortil der må stilles særlige beliggenhedskrav. Det

betyder, at planlægningen som hidtil kan gennemføres som led i

regionplanlægningen. Forslagets krav til offentliggørelse vil

kunne opfyldes ved offentliggørelse af forslag til

regionplanretningslinjer for emnet med tilhørende redegørelse.

Det præciseres dog ved forslaget, at også kortlægningen efter

vandforsyningsloven danner grundlag for planlægningen efter

forslagets § 63.

Til § 63 a

Forslagets bestemmelse i § 63 a er uændret i forhold til den gældende

bestemmelse i § 61 g.

Til § 64

I stk. 1 samles en række beføjelser til at fastsætte nærmere regler

om kortlægningen og dennes gennemførelse samt om indholdet af

planlægningen. De pågældende beføjelser svarer til de beføjelser,

ministeren har efter de gældende bestemmelser i §§ 21, stk. 8, 61

b, 61 c, 2. pkt., 62, stk. 2, og 62 c. Dog er der foretaget visse

mindre justeringer, således at beføjelserne på de forskellige

sektorområder er ensartede.

I stk. 2 foreslås optaget en bestemmelse om, at ministeren kan

fastlægge forudsætninger for planlægningen. Den amtskommunale og

kommunale planlægning skal være i overensstemmelse med sådanne

forudsætninger, ligesom forudsætningerne skal lægges til grund for

de kommunale myndigheders, miljøstyrelsens og miljøankenævnets

administration af loven.

Bestemmelsen må ses i sammenhæng med, at den amtskommunale

sektorplanlægnings formelt bindende virkning ophæves. Derved

ophæves det bindende grundlag for spildevandsplanlægningen og

administrationen af miljøbeskyttelsesloven i øvrigt. Samtidig er

bestemmelsen en følge af, at miljøministerens beføjelser efter den

gældende lov i forhold til planlægningen af kvaliteten af

vandområder og planlægningen af beliggenheden af virksomheder,

hvortil der må stilles særlige beliggenhedskrav, må justeres i

forbindelse med, at de gældende procedurer for tilvejebringelse af

denne planlægning ophæves.

På affaldsområdet, hvor den amtskommunale sektorplanlægning ikke i

dag er formelt bindende, er der i den gældende lov hjemmel til at

fastsætte forudsætninger for planlægningen, jfr. den gældende lov

§ 62 a, stk. 2. I medfør af den gældende bestemmelse kan

ministeren bl.a. fastsætte regler om fordelingen af affaldet på

forskellige bortskaffelsesmetoder, herunder omfanget af

genanvendelse samt principper for tilrettelæggelsen af

bortskaffelsesstrukturen med hensyn til f.eks. etablering af

fælleskommunale anlæg.

De forudsætninger, der på vandområdet kan tænkes fastsat efter

bestemmelsen i stk. 2, er f.eks. forudsætninger om udpegning af

vandområder som fiskevand med henblik på opfyldelse af

EF-direktivet herom. Også andre forudsætninger kan tænkes fastlagt

efter bestemmelsen, såsom forudsætninger om, at der i visse

vandområder ikke må ske udledning af bestemte stoffer.

I stk. 3 samles de gældende bestemmelser i §§ 21, stk. 8, og 62 c om,

at ministeren kan fastsætte regler om revision af tidsfrister og

procedure for den kommunale planlægning efter forslagets § 61 og §

62 a.

Stk. 4 svarer til den gældende bestemmelse i § 63.

Til § 64 a

Bestemmelsen fastsætter, at amtsrådet mindst en gang i hver

valgperiode skal offentliggøre en redegørelse for den

amtskommunale sektorplanlægning.

Bestemmelsen indebærer, at amtsrådet skal offentliggøre en oversigt

over den viden, der er tilvejebragt som grundlag for

planlægningen, samt at denne viden så vidt muligt skal være

tilgængelig for berørte myndigheder, organisationer og andre, der

ønsker at få kendskab til materialet.

Endvidere skal amtsrådet offentliggøre den politiske del af

planlægningen, det vil sige, at amtsrådet således skal redegøre

for de mål, som amtsrådet ønsker at opnå, samt for, hvorledes

amtsrådet agter at udøve sine administrative beføjelser til fremme

af målene. Den offentliggjorte redegørelse skal tilsendes de

berørte myndigheder. Den skal endvidere kunne rekvireres af

organisationer og private, der ønsker at gøre sig bekendt med den.

Miljøministeren kan efter stk. 4 fastsætte nærmere regler om

offentliggørelsen. Sådanne regler vil i givet fald blive fastsat i

overensstemmelse med de nævnte principper.

Amtsrådet vil efter forslaget have mulighed for at tilrettelægge

planlægningen således, at indsatsen koncentreres om de forhold,

der har givet anledning til problemer, og på en sådan måde, at der

kan ske en behandling af emner på tværs af de forskellige

sektorområder. Eksempelvis kan recipientkvalitets- og

vandindvindingsspørgsmål belyses i sammenhæng, blot de få formelle

spilleregler holdes.

Der er i bestemmelsen foreslået en frist på 8 uger for eventuelle

indsigelser. Et af formålene med lovforslaget er nemlig gennem

forenkling at skabe en større overskuelighed i planlægningen,

således at borgere og interesseorganisationer får mulighed for at

indgå i en dialog med de planlæggende myndigheder. Det

forudsættes, at amtsrådet i forbindelse med vedtagelse af

redegørelsen foretager en nærmere vurdering af de fremkomne

indsigelser og tager stilling til, hvorvidt der er anledning til

at ændre på de foreslåede målsætninger m.v.

Det bør af hensyn til borgernes mulighed for at påvirke planlægningen

tilstræbes, at arbejdet med denne tilrettelægges således, at

indsigelsesfristen lægges uden for den normale sommerferieperiode.

Det vil efter forslaget være amtsrådets opgave som led i den løbende

planlægning og administration i henhold hertil at vurdere, om der

- ud over en gang i hver valgperiode - kan være behov for at

foretage ændringer i de vedtagne målsætninger m.v.

Finder amtsrådet, at der skal ske ændringer i de vedtagne

målsætninger m.v., skal disse ændringer offentliggøres og vedtages

efter reglerne i stk. 1 og 2.

Til § 64 b

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 62 d.

Til nr. 8

Den foreslåede bestemmelse i § 65, stk. 3 indebærer, at de

klageberettigede organisationer skriftligt skal underrettes om

amtsrådets afgørelser, og at denne underretning ikke kan erstattes

af en annoncering.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, foreskriver, at konkrete

afgørelser, der strider mod amtsrådets målsætninger m.v., skal

indeholde oplysninger om dette. Samtidig bør der gives en

begrundelse for fravigelsen.

Herved gøres klageberettigede myndigheder og parter opmærksomme på de

konkrete fravigelser fra amtsrådets målsætninger m.v., og de

pågældende kan på et bedre grundlag vurdere, om afgørelsen skal

efterprøves i ankeinstansen.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring i § 70 indebærer ikke nogen realitetsændring.

I den gældende bestemmelse i § 21, stk. 7, har det været

præciseret, at kommunalbestyrelsens vedtagelse af

spildevandsplaner ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed. Bestemmelsen var en følge af, at amtsrådets godkendelse

af spildevandsplanerne efter de dagældende regler kunne ankes,

fordi godkendelsen var en afgørelse, som nævnt i § 70 i

miljøbeskyttelsesloven.

Efter at alle planvedtagelser er samlet i kapitel 9, og når

godkendelsessystemet i § 21 ophæves, er det unødvendigt med

bestemmelsen i den gældende lovs § 21, stk. 7. Planvedtagelser

efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 er ligesom andre

planvedtagelser ikke afgørelser, og de kan dermed ikke påklages.

Til nr. 10 og 11

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af

ændringerne under nr. 4 og 7.

Til § 2

Til nr. 1

Ændringen er en justering som følge af, at vandforsyningsplanerne

efter forslaget ikke skal godkendes.

Til nr. 2

I den foreslåede affattelse af § 10 er det præciseret, at

kortlægningen også omfatter vandressourcernes »naturlige

beskyttelse mod forurening«. Den såkaldte sårbarhedskortlægning

indgår allerede i dag i vandindvindingsplanlægningen, jfr.

miljøstyrelsens cirkulære af 5. december 1983 om vandindvindings-

og vandforsyningsplanlægning samt om grundvandsbeskyttelse.

Til nr. 3

Ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen i § 11, stk. 1, ændres

»vandindvinding« til »anvendelse af vandressourcer«. Herved

præciseres, hvad der hidtil har været gældende, at planlægningen

omfatter anvendelse af såvel grundvand som overfladevand.

Til nr. 4

Den gældende bestemmelse i § 11, stk. 2, om vandindvindingsplanernes

indhold foreslås ophævet, idet bestemmelsen ikke er tidssvarende.

Kravene til den amtskommunale planlægning for anvendelsen af

vandressourcerne fremgår af bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar

1980, som ændret ved bekendtgørelse nr. 570 af 3. november 1983 om

vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning med tilhørende

cirkulærer. Der henvises i øvrigt til forslagets nr. 9, hvorefter

der som hidtil er hjemmel til at fastsætte nærmere regler om

indholdet af planlægningen.

Den gældende bestemmelse i stk. 3 om, at vandindvindingsplaner skal

godkendes af miljøministeren, foreslås ophævet.

Sammenholdt med ophævelsen af vandindvindingsplanens formelt bindende

virkning, jfr. bemærkningerne til nr. 10, åbnes der herved

mulighed for en smidigere og mere handlingsrettet amtskommunal

sektorplanlægning.

Til nr. 5

Den gældende bestemmelse om delplaner, ændringer og tillæg til

vandindvindingsplaner foreslås ophævet.

Ved overgangen til et formelt ikke bindende, amtskommunalt

sektorplanlægningssystem, der forudsættes at træde i kraft, når

der foreligger en godkendt vandindvindingsplan, er der ikke behov

for specielle bestemmelser for tilvejebringelse af delplaner,

ændringer og tillæg. Ligeledes foreslås kravet om godkendelse af

omhandlede planer ophævet.

Til nr. 6-7

Bestemmelsen i § 14, stk. 3, om at de kommunale vandforsyningsplaner

skal godkendes, foreslås ophævet.

Godkendelsesbeføjelsen foreslås erstattet af en beføjelse for

amtsrådet til at fremsætte indsigelse over for de kommunale

vandforsyningsplaner, jfr. bemærkningerne til nr. 8.

Til nr. 8

Ved den foreslåede bestemmelse i § 14 a bringes amtsrådets beføjelser

i forhold til de kommunale vandforsyningsplaner i overensstemmelse

med beføjelserne i forhold til den øvrige kommunale

sektorplanlægning, jfr. § 1, nr. 7 (§§ 61 f og 62 a).

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til bestemmelsen i den gældende lovs §

17, 2. pkt.

Til nr. 9

Ved de foreslåede bestemmelser i § 16, stk. 1 og 3, er de gældende

bestemmelser i lovens § 16, stk. 1, justeret, således at

miljøministerens beføjelser til at fastsætte nærmere regler om

kortlægning og planlægning svarer til de beføjelser, der foreslås

gennemført i miljøbeskyttelsesloven, jfr. bemærkningerne til § 1,

nr. 7 (§ 64, stk. 1 og 3) i lovforslaget.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 svarer til bestemmelsen i § 1,

nr. 7 (§ 64, stk. 2).

Stk. 4 i forslaget svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 16,

stk. 2.

Til nr. 10

Den foreslåede affattelse af § 17 med hensyn til offentliggørelse af

den amtskommunale sektorplanlægning svarer til den

offentliggørelsesbestemmelse, der foreslås gennemført i

miljøbeskyttelsesloven, jfr. bemærkningerne til § 1, nr. 7 (§ 64

a) i lovforslaget.

Til nr. 11

Den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 3 og 4, om underretning samt

om, at konkrete afgørelser, der strider mod amtsrådets

målsætninger m.v., skal indeholde oplysninger om dette, svarer til

den bestemmelse, der foreslås gennemført i miljøbeskyttelsesloven,

jfr. bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Til nr. 12

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at amtsrådets godkendelse

af kommunale vandforsyningsplaner foreslås erstattet af en

indsigelsesmulighed, jfr. bemærkningerne til § 1, nr. 9.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at bestemmelsen i den

gældende lovs § 17, 2. pkt., flyttes til forslagets § 14 a, stk.

4.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås at ophæve underoverskrifterne, der ikke længere er

dækkende.

Til nr. 2

Den foreslåede affattelse af § 36 er en konsekvens af, at

sektorplanerne efter lovforslaget ikke længere skal være formelt

bindende og ikke længere skal godkendes.

Miljøministerens beføjelser med hensyn til indflydelse på

fredningsplanlægningen foreslås justeret og harmoniseret med

reglerne for anden amtskommunal sektorplanlægning, jfr. de

almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Ministeren vil derfor kunne fastsætte forudsætninger for

fredningsplanlægningen. Den amtskommunale planlægning skal være i

overensstemmelse med sådanne forudsætninger, ligesom de skal

lægges til grund ved administrationen af naturfredningsloven. De

forudsætninger, der kan tænkes fastlagt, er f.eks. forudsætninger

i forbindelse med opfyldelsen af EF-direktivet om

fuglebeskyttelsesområder.

Den foreslåede affattelse af § 37 med hensyn til offentliggørelse af

den amtskommunale sektorplanlægning svarer til den

offentliggørelsesbestemmelse, der foreslås gennemført i

miljøbeskyttelsesloven, jfr. bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 7 (§ 64 a) og de øvrige amtskommunale sektorplanlove.

Til nr. 3 og 4

Ændringen er en konsekvens af, at sektorplanerne efter forslaget ikke

længere skal være formelt bindende og ikke længere skal godkendes.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 3, om at konkrete afgørelser,

der strider mod amtsrådets målsætninger m.v., skal indeholde

oplysninger om dette, svarer til den bestemmelse, der foreslås

gennemført i miljøbeskyttelsesloven, jfr. bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 6-8

Den foreslåede ændring tilsigter en tydeliggørelse af kredsen af

klageberettigede som følge af en henstilling fra folketingets

ombudsmand.

Ifølge den gældende § 58, stk. 1, kan fredningsnævnets afgørelser

efter kapitel VI-IX påklages til overfredningsnævnet af den, der

har begæret fredningsnævnets afgørelse, samt visse nærmere angivne

offentlige myndigheder. Bestemmelsen fik denne affattelse ved

lovændringen i 1978. Af bemærkningerne til lovforslaget,

folketingstidende 1977/78, tillæg A, sp. 2643, fremgår, at

bestemmelsen - bortset fra udeladelsen af de nedlagte

fredningsplanudvalg - ikke indeholdt realitetsændringer i forhold

til den tidligere bestemmelse. Beskyttelseslinierne i

naturfredningsloven varetager ikke nabobeskyttelseshensyn, og i

overensstemmelse hermed har der ikke tidligere været klageadgang

for andre end ansøgeren.

Overfredningsnævnet har som følge heraf anlagt den forståelse af

udtrykket i den gældende § 58, stk. 1, »den, der har begæret

fredningsnævnets afgørelse«, at det ikke omfatter f.eks. naboer,

der har gjort fredningsnævnet opmærksom på et påtænkt byggeri i

strid med naturfredningslovens bygge- og beskyttelseslinier.

Ombudsmanden har ikke fundet grundlag for at kritisere

overfredningsnævnets opfattelse, men har henstillet til

miljøministeren, om det ikke måtte være rigtigst ved en kommende

revision af naturfredningsloven at tydeliggøre affattelsen af

bestemmelsen i naturfredningslovens § 58, stk. 1.

Udtrykket »den, der har begæret fredningsnævnets afgørelse« foreslås

derfor ændret til »ansøgeren«.

Ved den foreslåede bestemmelse i § 58, stk. 2, fastslås, hvem der kan

påklage fredningsnævnets afgørelser efter kapitel VIII om

almenhedens færdsel og ophold på strande, i skove og på uopdyrkede

arealer.

Da bestemmelserne om almenhedens færdsel på de pågældende arealer har

en bredere interessekreds end beskyttelseslinerne, foreslås

klageadgangen udvidet, således at enhver, der har været inddraget

i fredningsnævnets behandling af sagen, kan påklage afgørelsen.

Ejeren eller brugeren af et strandareal, en skov eller et udyrket

areal vil altid være klageberettiget, idet sager om almenhedens

adgang rejses som en ansøgning fra ejeren eller brugeren om

begrænsninger i rettighederne efter kapitel VIII.

Til § 4

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af, at

sektorplanerne efter lovforslaget ikke længere skal være formelt

bindende.

Til nr. 2 og 3

Miljøministerens beføjelser er på baggrund af godkendelsesbeføjelsens

bortfald og bortfaldet af sektorplanlægningens bindende virkning

justeret og harmoniseret med den øvrige amtskommunale

sektorplanlægning. Miljøministerens beføjelser til at udarbejde en

særlig landsdækkende forsyningsplanlægning opretholdes.

Til nr. 4

De foreslåede bestemmelser i § 5 a med hensyn til offentliggørelse af

den amtskommunale sektorplanlægning svarer til den

offentliggørelsesbestemmelse, der foreslås gennemført i

miljøbeskyttelsesloven, jfr. bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 7 (§ 64 a).

Til nr. 5-8

Det foreslås i overensstemmelse med forslagene på de øvrige

sektorlove, at klageberettigede organisationer underrettes direkte

om afgørelserne. Som en lovfæstelse af praksis efter råstofloven

indføjes, at organisationer med en væsentlig interesse i sagens

udfald er klageberettigede - det har i praksis været Danmarks

Naturfredningsforenings lokalkomiteer. Det foreslås desuden, at

afgørelser, der måtte være i strid med den vedtagne planlægning,

begrundes.

Til nr. 9

Miljøankenævnet har hidtil ikke kunnet træffe afgørelser, der strider

imod sektorplanerne for råstofindvinding og -forsyning eller imod

de sammenfattende fysiske planer, region- og kommuneplanerne.

Ankenævnet har dermed overvejende beskæftiget sig med klager over

vilkår for tilladelser, efterhånden som de nævnte planer blev

realiseret.

Efter den nye ordning foreslås det at fastholde regionplanerne og

kommuneplanerne som bindende. Det betyder, at ankenævnet, såvel

som amtsråd og kommunalbestyrelser, fortsat er bundet af disse

sammenfattende fysiske planer.

Mere detaljerede retningslinjer end de, der kan optages i

regionplanen, kan fremgå af sektorplanlægningen, der foreslås at

være retningsgivende for kommunalbestyrelser og amtsråd.

Det har været overvejet, om sektorplanlægningen i og med ophævelse af

dens bindende virkning heller ikke skulle kunne danne grundlag for

miljøankenævnets afgørelser. Det vil imidlertid indebære en

udvidelse af miljøankenævnets kompetence i forhold til hidtil.

Da det ikke er tanken at udvide ankenævnets kompetence, foreslås det,

at ankenævnet heller ikke fremover vil kunne træffe afgørelser,

der strider mod den vedtagne sektorplanlægning på råstofområdet i

det omfang, amtsrådet ikke selv fraviger den. Miljøministeren kan

dog bestemme, at miljøankenævnet ikke skal være bundet som ovenfor

beskrevet. Ankenævnet vil dermed fortsat mest beskæftige sig med

klager over vilkår for råstoftilladelser.

Til § 5

Til nr. 1

Et hovedformål med den i stk. 2 foreslåede bestemmelse er at fritage

regionplanmyndigheden for at udarbejde et regionplantillæg af

samme indhold »som en forudsætning for regionplanlægningen« efter

stk. 1, dvs. et »landsplandirektiv«. Dette gælder situationer,

hvor landsplandirektivet er så konkret, at der kan disponeres

efter det, f.eks. etablering af et teknisk anlæg af national

interesse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der under sådanne forhold

ikke skal udarbejdes regionplantillæg, inden der disponeres efter

direktivet. Forslaget betyder således en væsentlig forenkling for

regionplanmyndigheden, der naturligvis inddrages i forhandlinger

om placeringen.

Bestemmelsen giver desuden et landsplandirektiv retsvirkninger efter

§ 15, stk. 2, i lands- og regionplanloven og § 10, stk. 2 i

hovedstadsregionplanloven, dvs. at kommunalbestyrelser, amtsråd og

hovedstadsråd skal virke for direktivets virkeliggørelse. Efter de

gældende bestemmelser har et landsplandirektiv retsvirkninger

efter stk. 1 i samme paragraffer, dvs. at disse myndigheders

planlægningsvirksomhed og anlægsdispositioner ikke må stride imod

direktivet. Efter bestemmelsen i kommuneplanlovens § 14, stk. 2,

kan amtsrådene, henholdsvis hovedstadsrådet bestemme, at

kommunalbestyrelsen skal foretage ændringer i en kommuneplan, for

at planen kan bringes i overensstemmelse med en senere godkendt

regionplan eller senere trufne beslutninger efter lands- og

regionplanlovens § 4.

Endelig giver den foreslåede bestemmelse hovedstadsrådet adgang til

på baggrund af et direktiv at benytte §§ 13 og 14 i

hovedstadsregionplanloven, som under bestemte forudsætninger giver

rådet mulighed for pålæg til og kompetenceoverførsel fra en

kommune.

Den i stk. 3 foreslåede bestemmelse giver mulighed for at fritage for

udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg. Det kan efter de

gældende bestemmelser i nogle tilfælde være nødvendigt at anvende

kommuneplanlovens § 29, hvorefter miljøministeren i tilslutning

til et landsplandirektiv kan pålægge en kommunalbestyrelse at

tilvejebringe en lokalplan med et nærmere angivet indhold eller

selv at tilvejebringe en lokalplan.

I få tilfælde kan landsplandirektiver imidlertid være så konkrete, at

den lokalplan, der eventuelt skal tilvejebringes, ikke ved

yderligere planlægningsovervejelser kan ændre placeringen af det

af direktivet omfattede anlæg eller lignende. Hvis der heller ikke

er behov for en lokalplan til regulering af anlæggets omgivelser,

foreslås det, at det pågældende bygge- eller anlægsarbejde kan

iværksættes umiddelbart på grundlag af landsplandirektivet uden

lokalplan og zonelovstilladele m.v. I sådanne tilfælde er det

tilstrækkeligt, at kommuneplanen om nødvendigt ajourføres ved

først givne lejlighed.

Landsplandirektiver af denne konkrete karakter bliver typisk - selv

om de er hastende - forhandlet med såvel amtsråd som

kommunalbestyrelse. Offentligheden vil derfor gennem den lokale

omtale af forhandlingerne være orienteret og have mulighed for at

reagere på forslaget forud for ministerens beslutning om

udsendelse af et direktiv.

Forslaget begrænser formelt kommunens lokalplanret og dermed også

borgernes adgang til at fremsætte indsigelser og ændringsforslag

til et lokalplanforslag. Men forslaget går reelt ikke videre end

den gældende bestemmelse § 29 i lov om kommuneplanlægning,

hvorefter ministeren med baggrund i et landsplandirektiv kan

pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejbringe en lokalplan med et

nærmere angivet indhold.

Til nr. 2

Der foreligger nu godkendte regionplaner for alle amtskommuner. Der

foreslås derfor en redaktionel ændring af bestemmelsen, således at

det fastsættes, at der skal »foreligge« en regionplan for hver

amtskommune.

Det foreslås samtidig, at det fastsættes i loven, at regionplanens

tidshorisont er 12 år.

Til nr. 3

Den foreslåede ændrede affattelse svarer til den foreslåede

affattelse af miljøbeskyttelseslovens § 61 e, jfr. bemærkningerne

til § 1, nr. 7.

Til nr. 4

Planlægning af anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne

varetages gennem amtsrådenes vandindvindingsplanlægning efter

vandforsyningsloven. De dele af denne planlægning, der har

konsekvenser for arealanvendelse og lokalisering, skal indgå i

regionplanlægningen, jfr. miljøministerens cirkulære af 25.

februar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning. Det

har imidlertid ikke hidtil direkte fremgået af lands- og

regionplanlovene, at regionplanerne skal indeholde retningslinjer

herfor. Beskyttelsen af vandressourcerne indgår i øvrigt også i

den regionplanmæssige behandling af vandkvaliteten og af

beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der stilles særlige

beliggenhedskrav, jfr. lands- og regionplanlovens § 7, stk. 1, nr.

4 og 9, og hovedstadsregionplanlovens § 2, stk. 1, nr. 5 og 10.

Til nr. 5

Efter lands- og regionplanlovens § 7, stk. 1, nr. 10, skal

regionplanen indeholde retningslinjer for »byfornyelsen i

eksisterende bysamfund, herunder en rækkefølge for byfornyelsen«.

Bestemmelsen blev optaget i loven ved lov nr. 301 af 9. juni 1982

i forbindelse med gennemførelsen af lov om byfornyelse og

boligforbedring.

I miljøministeriets cirkulære af 19. maj 1984 er det fastlagt,

hvorledes byfornyelsen foreløbig skal behandles i region- og

kommuneplanlægningen. Det fremgår heraf, at der i redegørelserne

til de første normaltillæg til regionplanerne skal optages en

sammenfatning og vurdering af byfornyelsesproblemerne i regionen.

Byfornyelsen skal endvidere behandles i kommuneplanlægningen. Den

nærmere vurdering af, hvilke retningslinjer der skal være

indeholdt i regionplanerne på længere sigt, afventer erfaringerne

fra dette planlægningsarbejde.

På denne baggrund og efter indgående drøftelser i arealudvalget har

udvalget fundet, at kravet om, at regionplanernes retningslinjer

skal indeholde en rækkefølge eller tidsfølgeangivelser for

byfornyelsen, kan udgå af regionplanlovene.

Den foreslåede ændring i lands- og regionplanloven er i

overensstemmelse med udvalgets forslag.

Med hensyn til spørgsmålet om ophævelse af bestemmelsen i lov om

regionplanlægning i hovedstadsområdet om retningslinjer for

tidsfølgen for byfornyelsen henvises til bemærkningerne til § 6,

nr. 4.

Til nr. 6

I den foreslåede affattelse af § 8 fastsættes de indholdsmæssige krav

til den redegørelse, der skal ledsage en regionplan og et

regionplantillæg. Kravene er de samme som i den gældende

bestemmelse. Det er dog foreslået, at den redegørelse, der skal

ledsage en regionplan, skal indeholde amtsrådets mere generelle

vurdering af udviklingen. I denne sammenhæng vil redegørelsen

således også erstatte indholdet i den to-års-redegørelse, som

foreslås at bortfalde, jfr. nr. 15. Hermed vil redegørelsen

tillige direkte kunne tjene som grundlag for landsplanlægningen.

Til nr. 7

Ved den foreslåede bestemmelse, der svarer til gældende praksis,

fastslås det, at en regionplan skal tilvejebringes i en dialog med

kommunerne og berørte statslige myndigheder samt koncessionerede

og tilsvarende virksomheder. Ved tilsvarende virksomheder her og i

lovens § 18 forstås bl.a. større virksomheder med bevilling

(f.eks. elselskaber), større selvejende selskaber og

institutioner, der helt eller hovedsageligt ejes eller finansieres

af det offentlige (f.eks. fælleskommunale selskaber og visse

højere undervisningsinstitutioner).

Til nr. 8-11

Ophævelsen af de pågældende bestemmelser er i overensstemmelse med

arealudvalgets forslag til forenkling af de procedureregler, der

gjaldt for tilvejebringelsen af de første regionplaner.

Til nr. 12

De foreslåede bestemmelser om offentliggørelse og underretning til

myndigheder og virksomheder svarer til de gældende regler for

regionplantillæg.

Disse regler er fastsat i § 5 i bekendtgørelse nr. 148 af 15. marts

1983 om procedure for det videre regionplanarbejde.

Bekendtgørelsen, der i øvrigt indeholder bestemmelser om

to-års-redegørelserne, jfr. ændringsforslag nr. 15, og

regionplandokumenter, vil blive revideret, hvis lovforslaget

gennemføres.

Efter reglerne i den nævnte bekendtgørelse og lovforslaget skal

amtsrådet, når offentlighedsperioden er afsluttet, ved en fornyet

behandling vedtage forslaget til regionplantillæg endeligt.

Amtsrådet kan i forbindelse hermed foretage ændringer i forslaget

ikke alene på grundlag af de modtagne indsigelser, men også som

følge af egne overvejelser på baggrund af debatten m.m. Det er en

forudsætning, at ændringerne ikke er så omfattende, at de vil

kræve en fornyet offentlighedsperiode.

For så vidt angår forslaget om miljøministerens vurdering af, om der

skal afgives en udtalelse fra de statslige myndigheder, henvises

til de almindelige bemærkninger om regionplanlægningen.

Til nr. 13

Efter bestemmelsen i § 14, stk. 3, 2. pkt., skal der gives amtsrådet

og kommunalbestyrelserne for de berørte kommuner lejlighed til at

udtale sig, inden miljøministeren foretager ændringer i et

vedtaget regionplanforslag. Det er ikke anset for hensigtsmæssigt

at opretholde et obligatorisk krav om høring, da det vil forsinke

planlægningsforløbet unødigt i de tilfælde, hvor høringen ikke har

nogen reel betydning. I stedet bør det overlades til

miljøministerens og amtsrådets skøn, om der er behov for at

foretage høring i det enkelte tilfælde. Amtsrådet, der har

udarbejdet forslaget, vil dog altid blive inddraget.

Til nr. 14

Forslaget har sammenhæng med forslag nr. 12, idet den tid, der medgår

til den statslige godkendelse af regionplanforslaget, forventes at

kunne nedsættes under hensyn til den forudgående dialog mellem

statslige myndigheder og amtsrådet.

Til nr. 15

To-års-redegørelserne foreslås i overensstemmelse med arealudvalgets

forslag ophævet.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 6 og til de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 16

Ved forslaget lovfæstes regionplanlægningen som en rullende proces.

Planen revideres hvert 4. år, hvorved der fremkommer en ny

regionplan. Mellem revisionerne kan der godkendes tillæg, som

normalt vil vedrøre enkeltemner, hvis behandling ikke kan afvente

den førstkommende regionplanrevision. Som eksempel kan nævnes

hastende anlægsarbejder.

Ved bestemmelsen i stk. 3 tilsigtes præciseret, at ministeren skal

have mulighed for at dispensere fra kravene om 16 ugers

offentlighed både i enkelttilfælde, stk. 2, og ved bestemte typer

af tillæg, stk. 3.

Er regionplantillægget foranlediget af et samtidigt udarbejdet

kommuneplantillæg eller lokalplanforslag, har miljøministeren

mulighed for at fastsætte regler om, at offentlighedsperioden for

regionplantillægget følger offentlighedsperioden fastsat i medfør

af kommuneplanloven.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås, at det fastsættes i loven, at regionplanens

tidshorisont er 12 år, jfr. bemærkningerne til § 5, nr. 2.

Til nr. 2

Den foreslåede ændrede affattelse svarer til den foreslåede

affattelse af miljøbeskyttelseslovens § 61 e, jfr. bemærkningerne

til § 1, nr. 7.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse svarer til forslaget i § 5, nr. 4.

Til nr. 4

Den gældende bestemmelse om en tidsfølge for byfornyelsen i de

eksisterende bysamfund er blevet opfattet, som om

regionplanretningslinjerne skulle behandle dette forhold isoleret

og med en større detaljeringsgrad, end de regionale behov

nødvendiggør. Efter den foreslåede ændring kan retningslinjerne

angive den nødvendige rækkefølge for ibrugtagning af ubebygget

byzone og for inddragelse af nye byzonearealer, ligesom der er

mulighed for en præcisering af de regionale interesser i

byfornyelsessammenhæng.

Ved ændringen fremhæves, at retningslinjerne desuden bør fastlægge

rækkefølgen mellem byggeaktiviteterne i den ubebyggede byzone og

omdannelsen i de bebyggede byområder. Som eksempel på behovet

herfor kan nævnes, at nyt kontorbyggeri og overgang af

eksisterende bygninger til kontorformål i de indre byområder vil

betyde mindre kontorbyggeri på de arealer, der er udpeget hertil i

omegnen.

Til nr. 5

Den foreslåede affattelse af bestemmelsen svarer til forslaget i § 5,

nr. 6.

Til nr. 6

Den foreslåede bestemmelse svarer til forslaget i § 5, nr. 7.

Til nr. 7

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, foreslås affattet som § 11, stk. 1, 1.

pkt., i lov om lands- og regionplanlægning. Den ændrede

formulering medfører ikke nogen realitetsændring.

Til nr. 8

Bestemmelsen, der foreslås ophævet, svarer til den som nr. 7

foreslåede bestemmelse.

Til nr. 9

Ophævelsen af bestemmelsen er i overensstemmelse med arealudvalgets

forslag til forenkling af procedurereglerne for tilvejebringelse

af regionplaner.

Til nr. 10

Den foreslåede affattelse af § 6 svarer til forslaget i § 5, nr. 12.

Til nr. 11

Den foreslåede ophævelse af § 7, stk. 3, 2. pkt., svarer til

forslaget i § 5, nr. 13.

Til nr. 12

Den foreslåede bestemmelse svarer til forslaget i § 5, nr. 14.

Til nr. 13

Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen svarer til forslaget i § 5,

nr. 15.

Til nr. 14.

Den foreslåede affattelse af § 9 svarer til forslaget i § 5, nr. 16.

Til nr. 15

Den gældende bestemmelse i § 16, nr. 1), om at der skal gives

hovedstadsrådet lejlighed til at udtale sig, inden boligministeren

træffer beslutning om, at et område inden for hovedstadsområdet

skal undergives storsanering, foreslås ophævet, da den er

indholdsløs efter ophævelsen af saneringsloven.

Til § 7

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

bestemmelser for lovens ikrafttræden. Det er væsentligt at sigte

mod, at loven træder i kraft samtidig i hele landet, og at det

sker på det tidligst mulige tidspunkt. Der vil dog kunne

fastsættes regler om, at de ændrede regler for sektorplanlægningen

på et område træder i kraft før andre.

Det forudsættes, at amtsrådene og kommunalbestyrelserne færdiggør

førstegangsplanlægningen, før den foreslåede fremtidige ordning

for sektorplanlægningen træder i kraft.

Under hensyn til det igangværende arbejde i amtskommuner og kommuner

anslås det, at sektorplaner på fredningsområdet og på

vandindvindingsområdet vil kunne indsendes til godkendelse inden

udgangen af juni 1986. Godkendelserne vil formentlig kunne

foreligge inden for 3 måneder derefter. Dette gælder dog ikke for

råstofplanlægningen, fordi indsendelsen og godkendelsen efter de

hidtil gældende regler først vil kunne være afsluttet i 1987. Det

vil inden årsskiftet 1986-87 blive vurderet, om de nye regler bør

træde senere i kraft på råstofområdet. Det påregnes, at loven i

øvrigt vil kunne sættes i kraft senest den 1. januar 1987.

Når loven er trådt i kraft, har de hidtidige sektorplaner samme

retlige status som planlægning vedtaget efter lovforslagets

bestemmelser. Det vil sige, at de godkendte planer bl.a. ikke er

formelt bindende for amtsrådets konkrete afgørelser, og at

planlægningen kan ændres i overensstemmelse med proceduren i §§

1-4.

Til § 8

Da der skal foretages en gennemgang og justering af et stort antal

bestemmelser, som er udstedt i medfør af de af forslaget

omhandlede love, foreslås det, at miljøministeren skal kunne

fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang disse bestemmelser

opretholdes efter lovændringerne.

Versioner

1. 1988-05-21