Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00145@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Der afholdes en vejledende folkeafstemning torsdag den 27.

februar 1986 om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Europæisk

Fælles Akt).

Stk. 2. Ved folkeafstemningen stemmes der »ja« eller »nej« til

følgende spørgsmål: Skal Danmark tiltræde EF-pakken (Europæisk

Fælles Akt).

§ 2. Berettiget til at deltage i afstemningen er enhver, der på

afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til

folketinget, og som er optaget på de valglister, der er omtalt i

stk. 2.

Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at udarbejde en valgliste

over kommunens vælgere og at udsende valgkort efter reglerne i

kapitel II i lov om valg til folketinget.

Stk. 3. Bekendtgørelse om afstemningen sker i overensstemmelse med

reglerne i § 30 i lov om valg til folketinget.

§ 3. Bestemmelserne i §§ 69-74 og §§ 78-82 a i lov om valg til

folketinget finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen.

§ 4. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

Stk. 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Bilag

Konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer

Bruxelles, den 27. januar 1986

NOTE

fra Formandskabet

af 27. januar 1986

Vedr. Udkast til europæisk Fælles akt EUROPÆISK FÆLLES AKT

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

. . .

. . .

som er fast besluttet på at fortsætte det værk, der blev påbegyndt

med traktaterne om oprettelse af De europæiske Fællesskaber, og på

at omskabe alle de indbyrdes forbindelser mellem deres stater til

en europæisk sammenslutning i overensstemmelse med den højtidelige

erklæring fra Stuttgart af 19. juni 1983,

som har sat sig for at virkeliggøre denne europæiske sammenslutning

på grundlag dels af Fællesskaberne, der fungerer efter deres egne

regler, dels af Det europæiske udenrigspolitiske Samarbejde mellem

signatarstaterne samt at give denne sammenslutning de nødvendige

virkemidler,

som er besluttet på at fremme demokratiet på grundlag af de

grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i medlemsstaternes

forfatninger og love, i Konventionen til beskyttelse af

Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder og i Den

europæiske Socialpagt, navnlig frihed, lighed og social

retfærdighed,

som er overbevist om, at den europæiske ide og de resultater, der er

opnået inden for økonomisk integration og politisk samarbejde,

tillige med behovet for ny udvikling, svarer til ønsket hos de

demokratiske befolkninger i Europa, for hvem Europa-Parlamentet,

der er valgt ved lige og almindelig valgret, er et uundværligt

udtryksmiddel,

som er sig det ansvar bevidst, der påhviler Europa med hensyn til at

bestræbe sig på i stadig højere grad at tale med en stemme og til

at handle med sammenhold og solidaritet for mere effektivt at

forsvare de fælles europæiske interesser og Europas uafhængighed,

samt med hensyn til ganske særligt at lægge vægt på de

demokratiske principper og overholdelsen af de retsprincipper og

menneskerettigheder, som de værner om, for sammen at yde deres

eget bidrag til bevarelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed i

overensstemmelse med den forpligtelse, de har indgået under De

forenede Nationers pagt,

som er besluttet på at forbedre den økonomiske og sociale situation

gennem en uddybning af fælles politik samt ved forfølgelse af nye

målsætninger, og på at sikre, at Fællesskabet kan fungere bedre

ved at gøre det muligt for institutionerne at udøve deres

beføjelser på betingelser, der i videst muligt omfang er i

overensstemmelse med Fællesskabets interesser,

som tager i betragtning, at stats- og regeringscheferne på deres

konference den 19.-21. oktober 1972 i Paris har godkendt målet: en

gradvis gennemførelse af Den økonomiske og monetære Union,

som tager hensyn til bilaget til formandskabets konklusioner fra Det

europæiske Råds samling den 6. og 7. juli 1978 i Bremen samt Det

europæiske Råds resolution om oprettelse af Det europæiske

monetære System (EMS) og dertil hørende spørgsmål, der blev

vedtaget den 5. december 1978 i Bruxelles, og som bemærker, at

Fællesskabet og medlemsstaternes centralbanker på grundlag af

denne resolution har truffet en række foranstaltninger til

iværksættelse af det monetære samarbejde,

HAR VEDTAGET at udfærdige denne akt og har med henblik herpå som

befuldmægtigede udpeget:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE: . . .

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING: . . .

. . .

SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og

behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:

AFSNIT I

Fælles bestemmelser

Artikel 1

De europæiske Fællesskaber og Det europæiske politiske Samarbejde har

som målsætning sammen at bidrage til konkrete fremskridt i

forbindelse med den europæiske sammenslutning.

De europæiske Fællesskaber bygger på traktaterne om oprettelse af Det

europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det europæiske økonomiske

Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab samt på de

senere traktater og akter, der har ændret eller suppleret disse.

Det politiske Samarbejde gennemføres i henhold til afsnit III.

Indholdet af dette afsnit bekræfter og supplerer de procedurer,

som er fastlagt i rapporterne fra Luxembourg (1970), København

(1973) og London (1981) samt i den højtidelige erklæring om

Europæiske Union (1983), og den praksis, der gradvis er blevet

indført medlemsstaterne imellem.

Artikel 2

Det europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne i

medlemsstaterne samt af formanden for Kommissionen for De

europæiske Fællesskaber. Disse bistås af udenrigsministrene og et

medlem af Kommissionen.

Det europæiske Råd samles mindst to gange årligt.

Artikel 3

De europæiske Fællesskabers institutioner, herefter benævnt som i det

følgende, udøver deres myndighed og beføjelser på de betingelser

og med de mål for øje, der er fastlagt i traktaterne om oprettelse

af Fællesskaberne og i de senere traktater og retsakter, der har

ændret eller suppleret disse, samt i bestemmelserne i afsnit II.

De institutioner og organer, der har kompetence med hensyn til Det

europæiske politiske Samarbejde, udøver deres myndighed og

beføjelser på de betingelser og med det mål for øje, der er

fastsat i afsnit III og i de i artikel 1, stk. 3, nævnte

dokumenter.

AFSNIT II

Bestemmelser om ændring af traktaterne om oprettelse af De europæiske

Fællesskaber

Kapitel I

Bestemmelser om ændring af traktaten om oprettelse af Det europæiske

Kul- og Stålfællesskab

Artikel 4

EKSF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 32d

1. På anmodning fra Domstolen og efter høring af Kommissionen og

Europa-Parlamentet kan Rådet med enstemmighed i tilknytning til

Domstolen oprette en ret, der som første instans skal træffe

afgørelse i bestemte arter af sager, der indbringes af fysiske

eller juridiske personer, idet der dog skal være mulighed for

appel til Domstolen, begrænset til retsspørgsmål og på

betingelser, der fastsættes i Statutten. Denne ret har hverken

kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af

medlemsstaterne eller af Fællesskabets institutioner, eller

vedrørende præjudicielle spørgsmål, der forelægges i henhold til

artikel 41.

2. Rådet fastsætter efter den i stk. 1 anførte fremgangsmåde rettens

sammensætning og vedtager de yderligere tilpasninger og ændringer

i Domstolens Statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages

af Rådet, finder Traktatens bestemmelser vedrørende Domstolen og

navnlig bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens Statut

anvendelse på denne ret.

3. Til medlemmer af retten vælges personer, hvis uafhængighed og evne

til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de udnævnes

af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et

tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje

år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

4. Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement.

Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.«

Artikel 5

Artikel 45 i EKSF-traktaten suppleres med følgende stykke:

»Rådet

kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter høring af

Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne i afsnit

III i Statutten.«

Kapitel II

Bestemmelser om ændring af traktaten om oprettelse af Det europæiske

økonomiske Fællesskab

Afdeling I

Institutionelle bestemmelser

Artikel 6

1. Der indføres en samarbejdsprocedure som finder anvendelse for så

vidt angår retsakter, der er baseret på artiklerne 7 og 49,

artikel 54, stk. 2, artikel 56, stk. 2, 2. punkt., artikel 57 med

undtagelse af stk. 2, 2. pkt., artiklerne 100A, 100B, 118A og 130E

samt artikel 130Q, stk. 2, i EØF-traktaten.

2. I artikel 7, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene »efter høring

af Forsamlingen« til: »i samarbejde med Europa-Parlamentet«.

3. I artikel 49 i EØF-traktaten ændres ordene »vedtager Rådet på

forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og

sociale Udvalg« til: »vedtager Rådet med kvalificeret flertal på

forslag af Kommissionen, i samarbejde med Europa-Parlamentet og

efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg,».

4. I artikel 54, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene »På forslag af

Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg

og Forsamlingen udsteder Rådet,» til: »på forslag af Kommissionen,

i samarbejde med Europa-Parlamentet og efter høring af Det

økonomiske og sociale Udvalg udsteder Rådet,».

5. Artikel 56, stk. 2, 2. pkt., i EØF-traktaten affattes således:

»Efter

udløbet af anden etape udsteder Rådet dog med kvalificeret flertal på

forslag af Kommissionen og i samarbejde med Europa-Parlamentet

direktiver om samordning af bestemmelser, som i hver enkelt

Medlemsstat er fastsat administrativt.«

6. I artikel 57, stk. 1, i EØF-traktaten ændres ordene »og efter

høring af Forsamlingen« til: »og i samarbejde med

Europa-Parlamentet«.

7. Artikel 57, stk. 2, 3. pkt., i EØF-traktaten affattes således:

»I

andre tilfælde træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal i

samarbejde med Europa-Parlamentet.«

Artikel 7

Artikel 149 i EØF-traktaten affattes således:

»Artikel 149

1. Når Rådet i medfør af denne Traktat træffer afgørelse på forslag

af Kommissionen, kan det kun ændre dette forslag ved enstemmig

vedtagelse.

2. Når Rådet i medfør af denne Traktat træffer afgørelse i samarbejde

med Europa-Parlamentet, finder den nedenfor anførte procedure

anvendelse:

a) Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på de i stk.

1 anførte betingelser, på forslag af Kommissionen og efter

udtalelse fra Europa-Parlamentet, fastlægger en fælles holdning.

b) Rådets fælles holdning meddeles Europa-Parlamentet. Rådet og

Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for

grundene til Rådets fælles holdning samt for Kommissionens

holdning.

Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på tre måneder fra denne

meddelelse bifalder denne fælles holdning, eller har det ikke

afgivet udtalelse inden udløbet af nævnte frist, vedtager Rådet

endeligt den pågældende retsakt i overensstemmelse med den fælles

holdning.

c) Europa-Parlamentet kan inden for den i litra b) nævnte frist på

tre måneder med absolut flertal blandt sine medlemmer foreslå

ændringer til Rådets fælles holdning. Europa-Parlamentet kan

ligeledes med samme flertal forkaste Rådets fælles holdning.

Resultatet af forhandlingerne fremsendes til Rådet og

Kommissionen.

Hvis Europa-Parlamentet har forkastet Rådets fælles holdning, kan

Rådet ved en anden behandling kun træffe afgørelse med

enstemmighed.

d) Kommissionen behandler på ny inden for en frist på en måned det

forslag, på grundlag af hvilket Rådet har fastlagt sin fælles

holdning, under hensyn til de af Europa-Parlamentet foreslåede

ændringer.

Kommissionen fremsender til Rådet sammen med sit genbehandlede

forslag de ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som den ikke

har accepteret, idet den afgiver udtalelse om disse. Rådet kan med

enstemmighed vedtage disse ændringer.

e) Rådet vedtager med kvalificeret flertal det af Kommissionen

genbehandlede forslag.

Rådet kan kun med enstemmighed ændre det af Kommissionen

genbehandlede forslag.

f) I de tilfælde, der er omhandlet i litra c), d) og e), træffer

Rådet afgørelse inden for en frist på tre måneder. Hvis en

afgørelse ikke træffes inden for denne frist, anses Kommissionens

forslag for ikke vedtaget.

g) De i litra b) og f) omhandlede frister kan forlænges med højst en

måned ved fælles overenskomst mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

3. Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre

sit forslag under hele forløbet af de i stk. 1 og 2 nævnte

procedurer.«

Artikel 8

Artikel 237, stk. 1, i EØF-traktaten affattes således:

»Enhver europæisk Stat kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet.

Den retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med

enstemmighed efter høring af Kommissionen og efter samstemmende

udtalelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med absolut

flertal blandt sine medlemmer.«

Artikel 9

Artikel 238, stk. 2, i EØF-traktaten affattes således:

»Disse aftaler indgås af Rådet, som træffer afgørelse med

enstemmighed efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet,

der udtaler sig med absolut flertal blandt sine medlemmer.«

Artikel 10

Artikel 145 i EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelse:

»- i de retsakter, det vedtager, tildele Kommissionen beføjelser til

at gennemføre de af Rådet udfærdigede forskrifter. Rådet kan

opstille visse nærmere vilkår for udøvelsen af disse beføjelser.

Rådet kan ligeledes i særlige tilfælde forbeholde sig retten til

selv direkte at udøve gennemførelsesbeføjelser. Ovennævnte vilkår

skal være i overensstemmelse med de principper og regler, som

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af

Kommissionen og efter udtalelse fra Europa-Parlamentet, har

fastsat i forvejen.«

Artikel 11

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 168A

1. På anmodning fra Domstolen og efter høring af Kommissionen og

Europa-Parlamentet kan Rådet med enstemmighed i tilknytning til

Domstolen oprette en ret, der som første instans skal træffe

afgørelse i bestemte arter af sager, der indbringes af fysiske

eller juridiske personer, idet der dog skal være mulighed for

appel til Domstolen, begrænset til retsspørgsmål og på

betingelser, der fastsættes i Statutten. Denne ret har hverken

kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af

medlemsstaterne eller af Fællesskabets institutioner, eller

vedrørende præjudicielle spørgsmål, der forelægges i henhold til

artikel 177.

2. Rådet fastsætter efter den i stk. 1 anførte fremgangsmåde rettens

sammensætning og vedtager de yderligere tilpasninger og ændringer

i Domstolens Statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages

af Rådet, finder Traktatens bestemmelser vedrørende Domstolen og

navnlig bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens Statut

anvendelse på denne ret.

3. Til medlemmer af retten vælges personer, hvis uafhængighed og evne

til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de udnævnes

af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et

tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje

år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

4. Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement.

Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.«

Artikel 12

I artikel 188 i EØF-traktaten indsættes følgende som stk. 2:

»Rådet kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter

høring af Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne

i afsnit III i Statutten.«

Afdeling II

Bestemmelser om Fællesskabets grundlag og politik

Underafdeling I

Det indre marked

Artikel 13

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 8A

Fællesskabet vedtager foranstaltninger med henblik på gradvis

oprettelse af det indre marked i løbet af perioden indtil den 31.

december 1992 i henhold til bestemmelserne i denne artikel og i

artiklerne 8B, 8C og 28, artikel 57, stk. 2, artikel 59, artikel

70, stk. 1, samt artiklerne 84, 99, 100A og 100B, og med forbehold

af de øvrige bestemmelser i denne Traktat.

Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri

bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktat.«

Artikel 14

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 8B

Kommissionen aflægger beretning til Rådet inden den 31. december 1988

og inden den 31. december 1990 om, hvorledes arbejdet med

virkeliggørelsen af det indre marked skrider frem under hensyn til

den i artikel 8 A fastsatte frist.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, fastlægger de retningslinjer og betingelser, der er

nødvendige for at sikre afbalancerede fremskridt i alle berørte

sektorer.«

Artikel 15

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 8C

Ved udarbejdelsen af forslagene med henblik på virkeliggørelsen af

målene i artikel 8A tager Kommissionen hensyn til omfanget af den

indsats, der inden for økonomier på forskellige udviklingstrin må

gøres i den periode, i hvilken det indre marked oprettes, og den

kan fremsætte forslag om hensigtsmæssige bestemmelser.

Hvis disse bestemmelser tager form af undtagelser, skal de være af

midlertidig karakter og medføre de mindste forstyrrelser i

fællesmarkedets funktion.«

Artikel 16

1. Artikel 28 i EØF-traktaten affattes således:

»Artikel 28

1. Rådet træffer med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen

beslutning om alle autonome ændringer eller suspensioner af

toldsatser i den fælles toldtarif.«

2. Artikel 57, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Enstemmighed kræves i forbindelse med direktiver, hvis gennemførelse

i mindst en af medlemsstaterne medfører en ændring af bestående

lovgivningsprincipper for erhvervsreguleringen, der vedrører

uddannelse og adgangsbetingelser for fysiske personer.«

3. I artikel 59, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene »med

enstemmighed« til: »med kvalificeret flertal«.

4. I artikel 70, stk. 1, affattes de to sidste punktummer således:

»Rådet udsteder med kvalificeret flertal direktiver herom. Det

bestræber sig på at nå den størst mulige liberalisering. For

foranstaltninger, der udgør et tilbageskridt med hensyn til

liberalisering af kapitalbevægelser, kræves der enstemmighed.«

5. I artikel 84, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene »med

enstemmighed« til: »med kvalificeret flertal«.

6. Artikel 84, stk. 2, i EØF-traktaten suppleres med følgende afsnit:

»Procedurebestemmelserne i artikel 75, stk. 1, og 3, finder

anvendelse.«

Artikel 17

Artikel 99 i EØF-traktaten affattes således:

»Artikel 99

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af

Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, vedtager

bestemmelser om harmonisering af lovgivningerne vedrørende

omsætningsafgifter, forbrugsafgifter og andre indirekte skatter, i

det omfang en sådan harmonisering er nødvendig for at sikre det

indre markeds oprettelse og funktion inden for den i artikel 8A

fastsatte frist.«

Artikel 18

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 100A

1. Uanset artikel 100 og medmindre andet er bestemt i denne Traktat,

finder følgende bestemmelser anvendelse med henblik på

virkeliggørelsen af de i artikel 8A fastsatte mål. Rådet, der

træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, i samarbejde med Europa-Parlamentet og efter høring

af Det økonomiske og sociale Udvalg, vedtager de foranstaltninger

med henblik på indbyrdes tilnærmelser af Medlemsstaternes ved lov

eller administrativt fastsatte bestemmelser, der vedrører det

indre markeds oprettelse og funktion.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fiskale bestemmelser,

bestemmelser vedrørende den frie bevægelighed for personer og

bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser.

3. Kommissionens forslag i henhold til stk. 1 inden for sundhed,

sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge på

et højt beskyttelsesniveau.

4. Når en Medlemsstat, efter at Rådet med kvalificeret flertal har

vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at

anvende nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov,

hvortil der henvises i artikel 36, eller som vedrører beskyttelse

af arbejdsmiljøet eller miljøbeskyttelse, giver den Kommissionen

meddelelse om disse bestemmelser.

Kommissionen bekræfter de pågældende bestemmelser efter at have

konstateret, at de ikke er et middel til vilkårlig

forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen

mellem Medlemsstaterne.

Uanset den i artiklerne 169 og 170 fastsatte fremgangsmåde kan

Kommissionen eller en Medlemsstat henvende sig direkte til

Domstolen, hvis de finder, at en anden Medlemsstat misbruger de i

nærværende artikel fastsatte beføjelser.

5. De ovennævnte harmoniseringsforanstaltninger indeholder i de

relevante tilfælde en beskyttelsesklausul, der bemyndiger

Medlemsstaterne til med en eller flere af de ikke-økonomiske

begrundelser, der er nævnt i artikel 36, at træffe foreløbige

foranstaltninger, der er undergivet en

fællesskabskontrolprocedure.«

Artikel 19

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 100B

1. I løbet af 1992 gennemgår Kommissionen med hver enkelt Medlemsstat

de nationale love og administrative bestemmelser, der er omfattet

af artikel 100A, og som ikke er blevet harmoniseret i henhold til

nævnte artikel.

Rådet, der træffer afgørelse i henhold til bestemmelserne i artikel

100A, kan vedtage, at bestemmelser, der er gældende i en

Medlemsstat, skal anerkendes som værende ligeværdige med

bestemmelser, der anvendes af en anden Medlemsstat.

2. Artikel 100A, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

3. Kommissionen foretager den i stk. 1, første afsnit, omhandlede

gennemgang og fremsætter passende forslag i så god tid, at Rådet

kan træffe afgørelse inden udgangen af 1992.«

Underafdeling II

Monetær kapacitet

Artikel 20

1. I tredje del, afsnit II, i EØF-traktaten indsættes et nyt kapitel

1 med følgende ordlyd:

»Kapitel I

Samarbejde vedrørende den økonomiske og monetære politik

(Den økonomiske og monetære union)

Artikel 102A

1. Med henblik på at sikre den konvergens i den økonomiske og

monetære politik, der er nødvendig for den videre udvikling af

Fællesskabet, samarbejder Medlemsstaterne i overensstemmelse med

målsætningen i artikel 104. De tager herunder hensyn til

erfaringerne fra samarbejdet inden for rammerne af Det europæiske

monetære System og udviklingen af ECUen under iagttagelse af de

gældende beføjelser.

2. I det omfang den videre udvikling inden for den økonomiske og

monetære politik kræver, at der gennemføres institutionelle

ændringer, skal dette ske i overensstemmelse med artikel 236. Ved

institutionelle ændringer på det monetære område skal Det monetære

Udvalg og Udvalget af direktionsformænd for Centralbankerne

ligeledes høres.«

2. Kapitel 1, 2 og 3 bliver henholdsvis kapitel 2, 3 og 4.

Underafdeling III

Socialpolitik

Artikel 21

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 118A

1. Medlemsstaterne bestræber sig på at forbedre navnlig

arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed og sætter sig som mål at harmonisere vilkårene på dette

område på et stadig stigende niveau.

2. Med henblik på at bidrage til at virkeliggøre det i stk. 1

fastlagte mål vedtager Rådet med kvalificeret flertal på forslag

af Kommissionen, i samarbejde med Europa-Parlamentet og efter

høring af Det økonomiske og sociale Udvalg, ved udstedelse af

direktiver de minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis

under hensyn til de vilkår og tekniske bestemmelser, der gælder i

hver af Medlemsstaterne.

I disse direktiver undgås det, at der pålægges administrative,

finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer

oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

3. Bestemmelser, som vedtages i henhold til denne artikel, er ikke

til hinder for, at de enkelte Medlemsstater opretholder eller

indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, som er forenelige

med denne Traktat.«

Artikel 22

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelse:

»Artikel 118B

Kommissionen bestræber sig på at udvikle dialogen mellem

arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, idet denne dialog, hvis

parterne finder det ønskeligt, kan føre til, at der knyttes

aftalemæssige forbindelser.«

Underafdeling IV

Økonomisk og social samhørighed

Artikel 23

I tredje del i EØF-traktaten indsættes et afsnit V med følgende

ordlyd:

»Afsnit V

Økonomisk og social samhørighed

Artikel 130A

For at fremme en harmonisk udvikling af Fællesskabet som helhed

udvikler og fortsætter dette sin indsats for at styrke sin

økonomiske og sociale samhørighed.

Fællesskabet stræber navnlig efter at formindske ulighederne mellem

de forskellige områder og forbedre de mindst begunstigede områders

stilling.

Artikel 130B

Medlemsstaterne fører deres økonomiske politik og samordner denne med

henblik på tillige at nå de mål, der er fastlagt i artikel 130A.

Gennemførelsen af Fællesskabets øvrige politik og det indre marked

skal ske under hensyntagen til målene i artiklerne 130A og 130C og

skal bidrage til deres virkeliggørelse. Fællesskabet støtter

virkeliggørelsen med den virksomhed, som det udøver gennem

strukturfondene (Den europæiske udviklings- og garantifond for

Landbruget, udviklingssektionen, Den europæiske Socialfond og Den

europæiske fond for Regionaludvikling), Den europæiske

Investeringsbank og andre eksisterende finansielle instrumenter.

Artikel 130C

Den europæiske fond for Regionaludvikling skal bidrage til at udligne

de største regionale skævheder i Fællesskabet ved at deltage i

udviklingen og den strukturelle tilpasning af de områder, der er

bagefter i udvikling, og i omstillingen af de industriområder, der

er i tilbagegang.

Artikel 130D

Straks efter ikrafttrædelsen af den europæiske fælles akt forelægger

Kommissionen Rådet et samlet forslag med henblik på i opbygningen

af de eksisterende strukturfonde (Den europæiske udviklings- og

garantifond for Landbruget, udviklingssektionen, Den europæiske

Socialfond og Den europæiske fond for Regionaludvikling) og i

reglerne for deres funktion at foretage de ændringer, som måtte

være nødvendige for at præcisere og rationalisere deres opgaver

med det formål at bidrage til virkeliggørelsen af målsætningerne i

artikel 130A og 130C, samt med henblik på at øge fondenes

effektivitet og samordne deres interventioner indbyrdes såvel som

med interventionerne fra de eksisterende finansielle instrumenter.

Rådet træffer med enstemmighed afgørelse om dette forslag inden

for en frist på et år, efter høring af Europa-Parlamentet og Det

økonomiske og sociale Udvalg.

Artikel 130E

Efter vedtagelsen af den i artikel 130D nævnte afgørelse træffes

gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Den europæiske fond for

Regionaludvikling af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen og i samarbejde med Europa-Parlamentet.

For så vidt angår Den europæiske udviklings- og garantifond for

Landbruget, udviklingssektionen, og Den europæiske Socialfond

finder henholdsvis artikel 43, 126 og 127 fortsat anvendelse.«

Underafdeling V

Forskning og teknologisk udvikling

Artikel 24

I tredje led i EØF-traktaten indsættes et afsnit VI med følgende

ordlyd:

»Afsnit VI

Forskning og teknologisk udvikling

Artikel 130F

1. Fællesskabet sætter sig som mål at styrke det videnskabelige og

teknologiske grundlag for den europæiske industri og at fremme

udviklingen af dens internationale konkurrenceevne.

2. I dette øjemed opmuntrer Fællesskabet virksomhederne, herunder de

mindre og mellemstore virksomheder, forskningscentrene og

universiteterne i deres indsats for forskning og teknologisk

udvikling; det støtter deres samarbejdsbestræbelser, idet det i

særdeleshed søger at gøre det muligt for virksomhederne fuldt ud

at udnytte mulighederne i Fællesskabets indre marked, især ved at

skabe fri adgang til de enkelte landes offentlige indkøbsaftaler,

ved at fastlægge fælles standarder og ved at fjerne juridiske og

fiskale hindringer for dette samarbejde.

3. Ved gennemførelsen af disse målsætninger tages der særligt hensyn

til forbindelsen mellem de fælles bestræbelser inden for forskning

og teknologisk udvikling, virkeliggørelsen af det indre marked og

iværksættelsen af Fællesskabets politik i øvrigt, navnlig for så

vidt angår konkurrence og samhandel.

Artikel 130G

Med henblik på at nå disse mål gennemfører Fællesskabet følgende

foranstaltninger, som skal supplere de i Medlemsstaterne

iværksatte foranstaltninger:

a) iværksættelse af programmer for forskning, teknologisk udvikling

og demonstration gennem fremme af samarbejdet med virksomheder,

forskningscentre og universiteter;

b) fremme af samarbejde vedrørende forskning, teknologisk udvikling

og demonstration i Fællesskabet med tredjelande og internationale

organisationer;

c) udbredelse og udnyttelse af resultaterne af aktiviteter vedrørende

forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet;

d) Fremme af uddannelse og mobilitet for så vidt angår forskere i

Fællesskabet.

Artikel 130H

Medlemsstaterne samordner indbyrdes i forbindelse med Kommissionen

den politik og de programmer, der gennemføres på nationalt plan.

Kommissionen kan i nær kontakt med Medlemsstaterne tage ethvert

initiativ, der kan bidrage til at fremme denne samordning.

Artikel 130I

1. Fællesskabet vedtager et flerårigt rammeprogram, hvori indgår

samtlige dets foranstaltninger. Rammeprogrammet fastsætter de

videnskabelige og tekniske mål, fastlægger deres indbyrdes

prioritet, angiver de store linjer for de påtænkte

foranstaltninger og fastsætter det beløb, der skønnes nødvendigt,

samt de nærmere vilkår for Fællesskabets deltagelse i

finansieringen af det samlede program og fordelingen af dette

beløb på de forskellige påtænkte foranstaltninger.

2. Rammeprogrammet kan tilpasses eller udbygges på baggrund af

udviklingen.

Artikel 130K

Rammeprogrammet iværksættes ved hjælp af særprogrammer, der

udarbejdes i forbindelse med hver enkelt foranstaltning. Hvert

særprogram præciserer de nærmere bestemmelser for dets

gennemførelse, fastsætter dets varighed og stiller de midler til

rådighed, der skønnes nødvendige.

Rådet fastsætter de nærmere bestemmelser for udbredelse af den viden,

der opnås som resultat af særprogrammerne.

Artikel 130L

Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan der vedtages

supplerende programmer, hvori der kun deltager nogle

medlemsstater, som sikrer finansieringen med forbehold af eventuel

deltagelse fra Fællesskabets side.

Rådet vedtager de regler, der skal finde anvendelse på supplerende

programmer, navnlig vedrørende udbredelse af viden og adgang for

andre Medlemsstater.

Artikel 130M

Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan Fællesskabet i

forståelse med de pågældende Medlemsstater åbne mulighed for

deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes

af flere Medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der

oprettes for gennemførelsen af disse programmer.

Artikel 130N

Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan Fællesskabet

åbne mulighed for et samarbejde vedrørende forskning, teknologisk

udvikling og demonstration i Fællesskabet med tredjelande eller

internationale organisationer.

De nærmere bestemmelser for dette samarbejde kan fastlægges ved

internationale aftaler mellem Fællesskabet og de pågældende

tredjeparter, idet disse aftaler forhandles og indgås i

overensstemmelse med artikel 228.

Artikel 130O

Fællesskabet kan oprette fællesforetagender eller enhver anden

struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af

programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

i Fællesskabet.

Artikel 130P

1. Finansieringsvilkårene for det enkelte program, herunder en

eventuel deltagelse fra Fællesskabets side, fastlægges i

forbindelse med programmets vedtagelse.

2. Størrelsen af Fællesskabets årlige bidrag vedtages som led i

budgetproceduren, dog med forbehold af andre former for en

eventuel medvirken fra Fællesskabets side. Det samlede beløb af de

anslåede udgifter til særprogrammerne må ikke overstige den

finansielle ramme, der er fastsat i rammeprogrammet.

Artikel 130Q

1. Rådet vedtager med enstemmighed på forslag af Kommissionen og

efter høring af Europa-Parlamentet og Det økonomiske og sociale

Udvalg de i artiklerne 130I og 130O omhandlede bestemmelser.

2. Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg og

i samarbejde med Europa-Parlamentet, de i artiklerne 130K, 130L,

130M, 130N samt 130P, stk. 1, omhandlede bestemmelser. Vedtagelsen

af de supplerende programmer kræver endvidere de pågældende

medlemsstaters samtykke.«

Underafdeling VI

Miljø

Artikel 25

I tredje del i EØF-traktaten indsættes et afsnit VII med følgende

ordlyd:

»Afsnit VII

Miljø

Artikel 130R

1. Fællesskabets virke på miljøområdet har til formål:

- at

bevare, beskytte og forbedre kvaliteten af miljøet,

- at

bidrage til beskyttelse af menneskers sundhed,

- at

sikre, at naturens ressourcer udnyttes forsigtigt og fornuftigt.

2. Fællesskabets foranstaltninger på miljøområdet bygger på

principperne om forebyggende indgreb, om udbedring af miljøskader

fortrinsvis ved kilden og om, at forureneren betaler. Kravene med

hensyn til miljøbeskyttelse er en vigtig bestanddel af

Fællesskabets politik på andre områder.

3. Ved udarbejdelsen af Fællesskabets foranstaltninger på

miljøområdet skal der tages hensyn til:

- eksisterende

videnskabelige og tekniske data,

- de

miljømæssige forhold i de forskellige områder i Fællesskabet,

- fordele

og ulemper ved foranstaltningens gennemførelse eller undladelse,

- den

økonomiske og sociale udvikling i Fællesskabet som helhed og den

afbalancerede udvikling i dets områder.

4. Fællesskabet handler på miljøområdet i det omfang, de i stk. 1

anførte mål kan gennemføres bedre på fællesskabsplan end på rent

nationalt plan. Med forbehold af visse foranstaltninger af

fællesskabskarakter drager Medlemsstaterne omsorg for finansiering

og gennemførelse af de øvrige foranstaltninger.

5. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder

Fællesskabet og Medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente

internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende

samarbejdet for så vidt angår Fællesskabet nedfældes i aftaler

mellem dette og de pågældende tredjeparter, idet disse aftaler

forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 228.

Det foregående afsnit berører ikke Medlemsstaternes kompetence til at

forhandle i internationale organer og indgå internationale

aftaler.

Artikel 130S

Rådet træffer med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter

høring af Europa-Parlamentet og Det økonomiske og sociale Udvalg

afgørelse om de foranstaltninger, der skal iværksættes af

Fællesskabet.

Rådet fastsætter på de i foregående stykke anførte betingelser, hvad

der henhører under afgørelser, som skal træffes med kvalificeret

flertal.

Artikel 130T

Beskyttelsesforanstaltninger, som vedtages i fællesskab i henhold til

artikel 130S, er ikke til hinder for, at de enkelte Medlemsstater

opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger,

som er forenelige med denne Traktat.«

Kapitel III

Bestemmelser om ændring af

Traktaten om oprettelse af

Det europæiske Atomenergifællesskab

Artikel 26

Euratom-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 140A

1. På anmodning fra Domstolen og efter høring af Kommissionen og

Europa-Parlamentet kan Rådet med enstemmighed i tilknytning til

Domstolen oprette en ret, der som første instans skal træffe

afgørelse i bestemte arter af sager, der indbringes af fysiske

eller juridiske personer, idet der dog skal være mulighed for

appel til Domstolen, begrænset til retsspørgsmål og på

betingelser, der fastsættes i Statutten. Denne ret har hverken

kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af

medlemsstaterne eller af Fællesskabets institutioner, eller

vedrørende præjudicielle spørgsmål, der forelægges i henhold til

artikel 150.

2. Rådet fastsætter efter den i stk. 1 anførte fremgangsmåde rettens

sammensætning og vedtager de yderligere tilpasninger og ændringer

i Domstolens Statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages

af Rådet, finder Traktatens bestemmelser vedrørende Domstolen og

navnlig bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens Statut

anvendelse på denne ret.

3. Til medlemmer af retten vælges personer, hvis uafhængighed og evne

til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de udnævnes

af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et

tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje

år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

4. Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement.

Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.«

Artikel 27

I artikel 160 i Euratom-traktaten indsættes følgende som stk. 2:

»Rådet kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter

høring af Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne

i afsnit III i Statutten.«.

Kapitel IV

Almindelige bestemmelser

Artikel 28

Bestemmelserne i denne akt berører ikke bestemmelserne i

instrumenterne vedrørende kongeriget Spaniens og republikken

Portugals tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber.

Artikel 29

I artikel 4, stk. 2, i Rådets afgørelse 85/257/EØF, Euratom af 7. maj

1985 om Fællesskabets ordning med egne indtægter ændres ordene

»størrelsen af og fordelingsnøglen for disse bidrag fastsættes ved

en af Rådet med enstemmighed truffet afgørelse« til: »størrelsen

af og fordelingsnøglen for disse bidrag fastsættes ved en af Rådet

med kvalificeret flertal truffet afgørelse, efter indhentet

samtykke fra de berørte Medlemsstater.

Denne ændring berører ikke den juridiske karakter af ovennævnte

afgørelse.

AFSNIT III

Traktatbestemmelser om

Det europæiske udenrigspolitiske Samarbejde

Artikel 30

For Det europæiske udenrigspolitiske Samarbejde gælder følgende

bestemmelser:

1. De høje kontraherende parter, medlemmer af De europæiske

Fællesskaber, bestræber sig på i fællesskab at formulere og

iværksætte en europæisk udenrigspolitik.

2. a) De høje kontraherende parter forpligter sig til at informere

hinanden gensidigt og til at konsultere hinanden om ethvert

udenrigspolitisk spørgsmål af generel interesse for at sikre, at

deres samlede indflydelse udøves mest effektivt gennem samordning,

overensstemmelse mellem deres holdninger og gennemførelse af

fælles handlinger.

b) Konsultationerne finder sted, inden de høje kontraherende parter

fastlægger deres endelige holdning.

c) Hver kontraherende part tager i sin stillingtagen og i sine

nationale handlinger fuldt ud de andre partneres holdninger i

betragtning og tager behørigt hensyn til den interesse, som ligger

i vedtagelsen og iværksættelsen af fælles europæiske holdninger.

For at øge deres mulighed for fælles udenrigspolitisk handling

sikrer de høje kontraherende parter den gradvise udvikling og

fastlæggelse af fælles principper og målsætninger.

Fastlæggelsen af fælles holdninger udgør et udgangspunkt for de høje

kontraherende parters politik.

d) De høje kontraherende parter bestræber sig på at undgå enhver

handling eller stillingtagen, som kan skade deres effektivitet som

en samlet kraft i internationale anliggender eller inden for

internationale organisationer.

3. a) Udenrigsministrene og et medlem af Kommissionen mødes mindst

fire gange om året inden for rammerne af Det europæiske politiske

Samarbejde. De kan ligeledes behandle udenrigspolitiske spørgsmål

inden for rammerne af Det politiske Samarbejde i forbindelse med

møder i Rådet for De europæiske Fællesskaber.

b) Kommissionen inddrages fuldt ud i Det politiske Samarbejde.

c) For at gøre det muligt hurtigt at vedtage fælles holdninger og

gennemføre fælles handlinger afholder de høje kontraherende parter

sig så vidt muligt fra at skabe hindringer for tilvejebringelsen

af en consensus og for den fælles handling, som måtte følge heraf.

4. De høje kontraherende parter sikrer, at Europa-Parlamentet

inddrages snævert i Det europæiske politiske Samarbejde. Med

henblik herpå underretter formandskabet regelmæssigt

Europa-Parlamentet om udenrigspolitiske emner, som behandles inden

for rammerne af Det politiske Samarbejde, og påser, at der i disse

drøftelser tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets

synspunkter.

5. Der bør være sammenhæng mellem Det europæiske Fællesskabs eksterne

politik og den politik, som er vedtaget inden for rammerne af Det

europæiske politiske Samarbejde.

Formandskabet og Kommissionen har hver inden for sin kompetence et

særligt ansvar for at sikre tilvejebringelsen og opretholdelsen af

denne sammenhæng.

6. a) De høje kontraherende parter finder, at et snævrere samarbejde

i spørgsmål vedrørende den europæiske sikkerhed vil kunne yde et

væsentligt bidrag til udviklingen af Europas identitet i

udenrigspolitiske spørgsmål. De er indstillet på at styrke

samordningen af deres holdninger vedrørende de politiske og

økonomiske aspekter af sikkerheden.

b) De høje kontraherende parter er besluttet på at bevare de

teknologiske og industrielle betingelser, der er nødvendige for

deres sikkerhed. De vil arbejde herfor såvel på nationalt plan

som, såfremt dette er hensigtsmæssigt, inden for rammerne af de

kompetente institutioner og organer.

c) Bestemmelserne i dette afsnit er ikke til hinder for et snævrere

samarbejde på det sikkerhedsmæssige område mellem visse af de høje

kontraherende parter inden for rammerne af Den vesteuropæiske

Union og af Atlantpagten.

7. a) De høje kontraherende parter vil i de internationale

organisationer og på de internationale konferencer, som de

deltager i, bestræbe sig på at indtage fælles holdninger inden for

de emner, der er omfattet af dette afsnit.

b) I internationale organisationer og på internationale konferencer,

hvor ikke samtlige høje kontraherende parter deltager, vil de, der

deltager, fuldt ud tage hensyn til de holdninger, der er opnået

enighed om inden for rammerne af Det europæiske politiske

Samarbejde.

8. De høje kontraherende parter etablerer, hver gang de anser det for

nødvendigt, en politisk dialog med tredjelande og regionale

grupper.

9. De høje kontraherende parter og Kommissionen udbygger, gennem

gensidig bistand og information, samarbejdet mellem deres

repræsentationer, som er akkrediteret i tredjelande eller ved

internationale organisationer.

10. a) Formandskabet for Det europæiske politiske Samarbejde

varetages af den høje kontraherende part, som varetager

formandskabet for Rådet for De europæiske Fællesskaber.

b) Formandskabet har ansvaret for så vidt angår initiativer og

koordinering samt i spørgsmål om at repræsentere medlemsstaterne

over for tredjelande med hensyn til de aktiviteter, der vedrører

Det europæiske politiske Samarbejde. Formandskabet er endvidere

ansvarligt for den daglige ledelse af Det politiske Samarbejde,

især for fastlæggelse af mødeplan samt for indkaldelse og

tilrettelæggelse af møder.

c) De politiske direktører mødes regelmæssigt i Den politiske

Komite for at give den nødvendige fremdrift, at sikre

kontinuiteten i Det europæiske politiske Samarbejde og at

forberede ministrenes drøftelser.

d) Den politiske Komite, eller om nødvendigt et møde på

ministerniveau, indkaldes inden for otteogfyrre timer efter

anmodning fra mindst tre medlemsstater.

e) Gruppen af europæiske Korrespondenter har til opgave, efter

retningslinjer fra Den politiske Komite, at følge gennemførelsen

af Det europæiske politiske Samarbejde og at studere problemer af

generel organisatorisk karakter.

f) Der holdes møder i arbejdsgrupper efter Den politiske Komites

retningslinjer.

g) Et sekretariat, placeret i Bruxelles, bistår formandskabet med

forberedelsen og gennemførelsen af arbejdet inden for Det

europæiske politiske Samarbejde samt med administrative spørgmål.

Sekretariatet udøver sine funktioner under formandskabets ledelse.

11. Med hensyn til privilegier og immuniteter sidestilles medlemmerne

af sekretariatet for Det europæiske politiske Samarbejde med

medarbejderne ved de høje kontraherende parters diplomatiske

repræsentationer på det sted, hvor sekretariatet er placeret.

12. Fem år efter denne akts ikrafttræden undersøger de høje

kontraherende parter, om der er grund til at tage afsnit III op

til revision.

AFSNIT IV

Almindelige og afsluttende bestemmelser

Artikel 31

De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det europæiske Kul- og

Stålfællesskab, traktaten om oprettelse af Det europæiske

økonomiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det europæiske

Atomenergifællesskab, der vedrører Domstolens kompetence samt

udøvelsen af denne kompetence, finder kun anvendelse på

bestemmelserne i afsnit II og på artikel 32 i denne akt; de finder

anvendelse på disse bestemmelser på samme betingelser som på

bestemmelserne i nævnte traktater.

Artikel 32

Med forbehold af artikel 3, stk. 1, samt afsnit II og artikel 31 er

der intet i denne akt, der berører traktaterne om oprettelse af De

europæiske Fællesskaber og de senere traktater og akter, der har

ændret eller suppleret disse.

Artikel 33

1. Denne akt skal ratificeres af de høje kontraherende parter i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den italienske Republiks

regering.

2. Denne akt træder i kraft den første dag i den måned, der følger

efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument.

Artikel 34

Denne akt der er udarbejdet i et eksemplar på dansk, engelsk, fransk,

græsk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk og tysk,

idet hver af disse tekster har samme gyldighed, deponeres i Den

italienske Republiks regerings arkiver. Denne regering fremsender

en bekræftet genpart til hver af de øvrige signatarstaters

regeringer.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet

denne akt.

UDFÆRDIGET I . . .

SLUTAKT

Konferencen af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,

indkaldt til møde i Luxembourg den af

som har fortsat arbejdet i Luxembourg og Bruxelles, og som efter

afslutningen af dette er trådt sammen i , har fastlagt

følgende tekst:

I

Europæisk fælles akt

II

I forbindelse med undertegnelsen af denne tekst har konferencen

vedtaget de nedenfor opregnede erklæringer, der knyttes til denne

slutakt:

1. Erklæring om Kommissionens gennemførelsesbeføjelser

2. Erklæring om Domstolen

3. Erklæring om artikel 8A i EØF-traktaten

4. Erklæring om artikel 100A i EØF-traktaten

5. Erklæring om artikel 100B i EØF-traktaten

6. Generel erklæring om artikel 13-19 i den europæiske fælles akt

7. Erklæring om artikel 118A i EØF-traktaten

8. Erklæring om artikel 130D i EØF-traktaten

9. Erklæring om artikel 130R i EØF-traktaten

10. Erklæring fra de høje kontraherende parter om afsnit III i den

europæiske fælles akt

11. Erklæring om artikel 30, stk. 10, litra g i den europæiske

fælles akt.

Konferencen har endvidere taget de nedenfor opregnede erklæringer,

der knyttes til denne slutakt, til efterretning:

1. Erklæring fra formandskabet om den frist, inden for hvilken

Rådet skal træffe afgørelse ved første behandling (EØF-traktatens

artikel 149, stk. 2)

2. Politisk erklæring fra medlemsstaternes regeringer om fri

bevægelighed for personer

3. Erklæring fra regeringen for Den hellenske Republik om artikel

8A i EØF-traktaten

4. Erklæring fra Kommissionen om artikel 28 i EØF-traktaten

5. Erklæring fra regeringen for Irland om artikel 57, stk. 2, i

EØF-traktaten.

6. Erklæring fra regeringen for republikken Portugal om artikel

59, stk. 2, og artikel 84 i EØF-traktaten

7. Erklæring fra regeringen for kongeriget Danmark om artikel 100

A i EØF-traktaten

8. Erklæring fra formandskabet og Kommissionen om Fællesskabets

monetære kapacitet

9. Erklæring fra regeringen for kongeriget Danmark om det

europæiske politiske samarbejde.

Erklæring om Kommissionens gennemførelsesbeføjelser

Konferencen anmoder Fællesskabets instanser om inden aktens

ikrafttræden at vedtage de principper og bestemmelser, på grundlag

af hvilke Kommissionens gennemførelsesbeføjelser skal fastlægges i

hvert enkelt tilfælde.

I denne sammenhæng opfordrer konferencen Rådet til i forbindelse med

udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges

Kommissionen for så vidt angår det af artikel 100A i EØF-traktaten

dækkede område, navnlig at give fremgangsmåden med det rådgivende

udvalg en fremtrædende plads under hensyn til en hurtig og

effektiv afvikling af beslutningsprocessen.

Erklæring om Domstolen

Konferencen er af den opfattelse, at bestemmelserne i EKSF-traktatens

artikel 32d, stk. 1, i EØF-traktatens artikel 168A, stk. 1, og i

Euratom-traktatens artikel 140A, stk. 1, ikke er til hinder for en

eventuel overdragelse af retslig kompetence, som måtte blive

vedtaget inden for rammerne af konventioner, der indgås mellem

medlemsstaterne.

Erklæring om artikel 8A i EØF-traktaten

Konferencen ønsker med artikel 8A at give udtryk for stærk politisk

vilje til, at der inden den 1. januar 1993 træffes de nødvendige

afgørelser for gennemførelsen af det indre marked, der er

omhandlet i denne bestemmelse, og navnlig de afgørelser, der er

nødvendige for gennemførelsen af Kommissionens program, således

som det foreligger i hvidbogen vedrørende det indre marked.

Fastsættelsen af datoen den 31. december 1992 indebærer ikke nogen

automatisk retsvirkning.

Erklæring om artikel 100A i EØF-traktaten

Kommissionen vil i sine forslag i henhold til artikel 100A, stk. 1,

som instrument fortrinsvis anvende direktiver, hvis

harmoniseringen i en eller flere medlemsstater kræver en ændring

af lovbestemmelserne.

Erklæring om artikel 100B i EØF-traktaten

Konferencen er af den opfattelse, at EØF-traktatens artikel 8C i

betragtning af dens almengyldighed også gælder i henseende til de

forslag, som Kommissionen skal fremsætte i medfør af

EØF-traktatens artikel 100B.

Generel erklæring om artikel 13-19 i den europæiske fælles akt

Intet i disse bestemmelser berører medlemsstaternes ret til at træffe

foranstaltninger, som de anser for nødvendige for at kontrollere

immigration fra tredjelande og for at bekæmpe terrorisme,

kriminalitet, narkotikahandel og ulovlig handel med kunstværker og

antikviteter.

Erklæring ad artikel 118A, stk. 2, i EØF-traktaten

Konferencen konstaterer, at der ved behandlingen af artikel 118A,

stk. 2, i EØF-traktaten var enighed om, at Fællesskabet ved

fastlæggelsen af minimumsforskrifter til beskyttelse af

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed ikke har til hensigt at

stille arbejdstagerne i små og mellemstore virksomheder ringere på

sagligt ubegrundet vis.

Erklæring om artikel 130D i EØF-traktaten

Konferencen henviser herom til konklusionerne fra Det europæiske Råds

samling i Bruxelles i marts 1984, der lyder som følger:

»De

finansielle midler, der afsættes til fondenes interventioner, under

hensyn til de integrerede Middelhavsprogrammer, skal forøges

væsentligt i faste priser inden for rammerne af

finansieringsmulighederne.«

Erklæring om artikel 130R i EØF-traktaten

ad stk. 1, tredje led

Konferencen bekræfter, at Fællesskabets aktion på miljøområdet ikke

må gribe ind i medlemsstaternes politik vedrørende udnyttelse af

energiressourcerne.

ad stk. 5, andet afsnit

Konferencen er af den opfattelse, at bestemmelserne i artikel 130R,

stk. 5, andet afsnit, ikke berører de principper, der følger af

Domstolens dom i AETR-sagen.

Erklæring fra de høje kontraherende parter om afsnit III i den

europæiske fælles akt

De høje kontraherende parter i afsnit III om Det europæiske

udenrigspolitiske Samarbejde bekræfter deres åbenhed over for

andre europæiske lande, som deler de samme idealer og

målsætninger. De er især enige om at styrke deres forbindelser med

Europarådets medlemslande og med andre demokratiske europæiske

lande, med hvilke de har venskabelige forbindelser og et nært

samarbejde.

Erklæring om artikel 30, stk. 10, litra g, i den europæiske fælles

akt

Konferencen er af den opfattelse, at bestemmelserne i artikel 30,

stk. 10, litra g), ikke berører afgørelsen af 8. april 1965

truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer

vedrørende den foreløbige placering af visse af Fællesskabernes

institutioner og tjenester.

Erklæring fra formandskabet om den frist, inden for hvilken Rådet

skal træffe afgørelse ved første behandling (EØF-traktatens

artikel 149, stk. 2)

For så vidt angår udtalelsen fra Det europæiske Råds samling i Milano

om, at Rådet må søge at forbedre sin beslutningsproces, har

formandskabet givet udtryk for, at det er dets hensigt at sørge

for, at det pågældende arbejde fuldføres snarest muligt.

Politisk erklæring fra medlemsstaternes regeringer om fri

bevægelighed for personer

Med henblik på at fremme den frie bevægelighed for personer

samarbejder medlemsstaterne, med forbehold af Fællesskabets

beføjelser, navnlig for så vidt angår indrejse, færden og ophold

for statsborgere fra tredjelande. De samarbejder ligeledes for så

vidt angår bekæmpelse af terrorisme, kriminalitet, narkotikahandel

og ulovlig handel med kunstværker og antikviteter.

Erklæring fra regeringen for Den hellenske Republik om artikel 8A i

EØF-traktaten

Grækenland er af den opfattelse, at udviklingen af de fælles

politikker og aktioner samt vedtagelsen af foranstaltninger på

grundlag af artikel 70, stk. 1, og artikel 84 må ske på en sådan

måde, at det ikke skader følsomme sektorer i medlemsstaternes

økonomier.

Erklæring fra Kommissionen om artikel 28 i EØF-traktaten

For så vidt angår Kommissionens egne interne procedurer skal den

sikre sig, at de forandringer, som ændringen af artikel 28 i

EØF-traktaten medfører, ikke forsinker dens svar på hastende

anmodninger om ændring eller suspension af satserne i den fælles

toldtarif.

Erklæring fra regeringen for Irland om artikel 57, stk. 2, i

EØF-traktaten

Irland bekræfter sin indforståelse med, at der træffes afgørelse med

kvalificeret flertal i henhold til artikel 57, stk. 2, men

bemærker samtidig, at forsikringsvirksomhed i Irland er et særlig

følsomt område, og at det har været nødvendigt at træffe

særforanstaltninger for at beskytte forsikringstagere og

tredjemand. For så vidt angår harmoniseringen af lovgivningerne på

forsikringsområdet forventer den irske regering at kunne regne med

en forstående holdning hos Kommissionen og Fællesskabets øvrige

medlemsstater, såfremt Irland senere skulle komme i en situation,

hvor den irske regering finder det nødvendigt at indføre

særbestemmelser for forsikringsvirksomhed i Irland.

Erklæring fra regeringen for republikken Portugal om artikel 59, stk.

2, og artikel 84 i EØF-traktaten

Portugal finder, at en ændring fra at træffe afgørelse med

enstemmighed til at træffe afgørelse med kvalificeret flertal i

henhold til artikel 59, stk. 2, og artikel 84, som ikke har været

forudset under forhandlingerne om Portugals tiltrædelse af

Fællesskaberne, og som i væsentlig grad ændrer »l'acquis

communautaire«, ikke må være til skade for følsomme og vitale

sektorer i den portugisiske økonomi, og at der må træffes passende

specifikke overgangsforanstaltninger, hver gang det er nødvendigt

for at forhindre eventuelle negative konsekvenser for disse

sektorer.

Erklæring fra regeringen for kongeriget Danmark om artikel 100A i

EØF-traktaten

Den danske regering konstaterer, at i tilfælde, hvor et medlemsland

skønner at foranstaltninger vedtaget i medfør af artikel 100A ikke

sikrer højere krav til arbejdsmiljø, miljøbeskyttelse eller de i

artikel 36 nævnte hensyn, garanterer bestemmelserne i artikel

100A, stk. 4, at det pågældende medlemsland kan anvende nationale

bestemmelser. De nationale bestemmelser gennemføres med de nævnte

formål for øje og må ikke indebære skjult protektionisme.

Erklæring fra formandskabet og Kommissionen om Fællesskabets monetære

kapacitet

Formandskabet og Kommissionen er af den opfattelse, at de

bestemmelser vedrørende Fællesskabets monetære kapacitet, der

indsættes i EØF-traktaten, ikke berører muligheden for en videre

udvikling inden for rammerne af de eksisterende beføjelser.

Erklæring fra regeringen for kongeriget Danmark om Det europæiske

politiske Samarbejde

Den danske regering konstaterer, at indgåelsen af afsnit III om Det

europæiske udenrigspolitiske Samarbejde ikke påvirker Danmarks

deltagelse i det nordiske udenrigspolitiske samarbejde.

-------

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 443§ 1. Der afholdes en vejledende folkeafstemning torsdag

den 27. februar 1986 om det forhandlingsresultat om en EF-reform,

der er optaget som bilag til loven.

Stk. 2. Ved folkeafstemningen stemmes der »ja« eller »nej« til

følgende spørgsmål: Skal Danmark godkende forslaget til en

EF-reform (EF-pakken).

§ 2. Berettiget til at deltage i afstemningen er enhver, der på

afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til

folketinget, og som er optaget på de valglister, der er omtalt i

stk. 2.

Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at udarbejde en valgliste

over kommunens vælgere og at udsende valgkort efter reglerne i

kapitel II i lov om valg til folketinget.

Stk. 3. Bekendtgørelse om afstemningen sker i overenstemmelse med

reglerne i § 30 i lov om valg til folketinget.

§ 3. Bestemmelserne i §§ 69-74 og §§ 78-82 a i lov om valg til

folketinget finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen.

§ 4. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Bilag

Konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer

Bruxelles, den 27. januar 1986

NOTE

fra Formandskabet

af 27. januar 1986

Vedr. Udkast til europæisk Fælles akt EUROPÆISK FÆLLES AKT

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

. . .

. . .

som er fast besluttet på at fortsætte det værk, der blev påbegyndt

med traktaterne om oprettelse af De europæiske Fællesskaber, og på

at omskabe alle de indbyrdes forbindelser mellem deres stater til

en europæisk sammenslutning i overensstemmelse med den højtidelige

erklæring fra Stuttgart af 19. juni 1983,

som har sat sig for at virkeliggøre denne europæiske sammenslutning

på grundlag dels af Fællesskaberne, der fungerer efter deres egne

regler, dels af Det europæiske udenrigspolitiske Samarbejde mellem

signatarstaterne samt at give denne sammenslutning de nødvendige

virkemidler,

som er besluttet på at fremme demokratiet på grundlag af de

grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i medlemsstaternes

forfatninger og love, i Konventionen til beskyttelse af

Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder og i Den

europæiske Socialpagt, navnlig frihed, lighed og social

retfærdighed,

som er overbevist om, at den europæiske ide og de resultater, der er

opnået inden for økonomisk integration og politisk samarbejde,

tillige med behovet for ny udvikling, svarer til ønsket hos de

demokratiske befolkninger i Europa for hvem Europa-Parlamentet,

der er valgt ved lige og almindelig valgret, er et uundværligt

udtryksmiddel,

som er sig det ansvar bevidst, der påhviler Europa med hensyn til at

bestræbe sig på i stadig højere grad at tale med en stemme og til

at handle med sammenhold og solidaritet for mere effektivt at

forsvare de fælles europæiske interesser og Europas uafhængighed,

samt med hensyn til ganske særligt at lægge vægt på de

demokratiske principper og overholdelsen af de retsprincipper og

menneskerettigheder, som de værner om, for sammen at yde deres

eget bidrag til bevarelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed i

overensstemmelse med den forpligtelse, de har indgået under De

forenede Nationers pagt,

som er besluttet på at forbedre den økonomiske og sociale situation

gennem en uddybning af fælles politik samt ved forfølgelse af nye

målsætninger, og på at sikre, at Fællesskabet kan fungere bedre

ved at gøre det muligt for institutionerne at udøve deres

beføjelser på betingelser, der i videst muligt omfang er i

overensstemmelse med Fællesskabets interesser,

som tager i betragtning, at stats- og regeringscheferne på deres

konference den 19.-21. oktober 1972 i Paris har godkendt målet: en

gradvis gennemførelse af Den økonomiske og monetære Union,

som tager hensyn til bilaget til formandskabets konklusioner fra Det

europæiske Råds samling den 6. og 7. juli 1978 i Bremen samt Det

europæiske Råds resolution om oprettelse af Det europæiske

monetære System (EMS) og dertil hørende spørgsmål, der blev

vedtaget den 5. december 1978 i Bruxelles, og som bemærker, at

Fællesskabet og medlemsstaternes centralbanker på grundlag af

denne resolution har truffet en række foranstaltninger til

iværksættelse af det monetære samarbejde,

HAR VEDTAGET at udfærdige denne akt og har med henblik herpå som

befuldmægtigede udpeget:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE: . . .

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING: . . .

. . .

SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og

behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:

AFSNIT I

Fælles bestemmelser

Artikel 1

De europæiske Fællesskaber og Det europæiske politiske Samarbejde har

som målsætning sammen at bidrage til konkrete fremskridt i

forbindelse med den europæiske sammenslutning.

De europæiske Fællesskaber bygger på traktaterne om oprettelse af Det

europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det europæiske økonomiske

Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab samt på de

senere traktater og akter, der har ændret eller suppleret disse.

Det politiske Samarbejde gennemføres i henhold til afsnit III.

Indholdet af dette afsnit bekræfter og supplerer de procedurer,

som er fastlagt i rapporterne fra Luxembourg (1970), København

(1973) og London (1981) samt i den højtidelige erklæring om

Europæiske Union (1983), og den praksis, der gradvis er blevet

indført medlemsstaterne imellem.

Artikel 2

Det europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne i

medlemsstaterne samt af formanden for Kommissionen for De

europæiske Fællesskaber. Disse bistås af udenrigsministrene og et

medlem af Kommissionen.

Det europæiske Råd samles mindst to gange årligt.

Artikel 3

De europæiske Fællesskabers institutioner, herefter benævnt som i det

følgende, udøver deres myndighed og beføjelser på de betingelser

og med de mål for øje, der er fastlagt i traktaterne om oprettelse

af Fællesskaberne og i de senere traktater og retsakter, der har

ændret eller suppleret disse, samt i bestemmelserne i afsnit II.

De institutioner og organer, der har kompetence med hensyn til Det

europæiske politiske Samarbejde, udøver deres myndighed og

beføjelser på de betingelser og med det mål for øje, der er

fastsat i afsnit III og i de i artikel 1, stk. 3, nævnte

dokumenter.

AFSNIT II

Bestemmelser om ændring af traktaterne om oprettelse af De europæiske

Fællesskaber

Kapitel I

Bestemmelser om ændring af traktaten om oprettelse af Det europæiske

Kul- og Stålfællesskab

Artikel 4

EKSF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 32d

1. På anmodning fra Domstolen og efter høring af Kommissionen og

Europa-Parlamentet kan Rådet med enstemmighed i tilknytning til

Domstolen oprette en ret, der som første instans skal træffe

afgørelse i bestemte arter af sager, der indbringes af fysiske

eller juridiske personer, idet der dog skal være mulighed for

appel til Domstolen, begrænset til retsspørgsmål og på

betingelser, der fastsættes i Statutten. Denne ret har hverken

kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af

medlemsstaterne eller af Fællesskabets institutioner, eller

vedrørende præjudicielle spørgsmål, der forelægges i henhold til

artikel 41.

2. Rådet fastsætter efter den i stk. 1 anførte fremgangsmåde rettens

sammensætning og vedtager de yderligere tilpasninger og ændringer

i Domstolens Statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages

af Rådet, finder Traktatens bestemmelser vedrørende Domstolen og

navnlig bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens Statut

anvendelse på denne ret.

3. Til medlemmer af retten vælges personer, hvis uafhængighed og evne

til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de udnævnes

af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et

tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje

år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

4. Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement.

Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.«

Artikel 5

Artikel 45 i EKSF-traktaten suppleres med følgende stykke:

»Rådet

kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter høring af

Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne i afsnit

III i Statutten.«

Kapitel II

Bestemmelser om ændring af traktaten om oprettelse af Det europæiske

økonomiske Fællesskab

Afdeling I

Institutionelle bestemmelser

Artikel 6

1. Der indføres en samarbejdsprocedure som finder anvendelse for så

vidt angår retsakter, der er baseret på artiklerne 7 og 49,

artikel 54, stk. 2, artikel 56, stk. 2, 2. punkt., artikel 57 med

undtagelse af stk. 2, 2. pkt., artiklerne 100A, 100B, 118A og 130E

samt artikel 130Q, stk. 2, i EØF-traktaten.

2. I artikel 7, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene »efter høring

af Forsamlingen« til: »i samarbejde med Europa-Parlamentet«.

3. I artikel 49 i EØF-traktaten ændres ordene »vedtager Rådet på

forslag af Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og

sociale Udvalg« til: »vedtager Rådet med kvalificeret flertal på

forslag af Kommissionen, i samarbejde med Europa-Parlamentet og

efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg,».

4. I artikel 54, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene »På forslag af

Kommissionen og efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg

og Forsamlingen udsteder Rådet,» til: »på forslag af Kommissionen,

i samarbejde med Europa-Parlamentet og efter høring af Det

økonomiske og sociale Udvalg udsteder Rådet,».

5. Artikel 56, stk. 2, 2. pkt., i EØF-traktaten affattes således:

»Efter

udløbet af anden etape udsteder Rådet dog med kvalificeret flertal på

forslag af Kommissionen og i samarbejde med Europa-Parlamentet

direktiver om samordning af bestemmelser, som i hver enkelt

Medlemsstat er fastsat administrativt.«

6. I artikel 57, stk. 1, i EØF-traktaten ændres ordene »og efter

høring af Forsamlingen« til: »og i samarbejde med

Europa-Parlamentet«.

7. Artikel 57, stk. 2, 3. pkt., i EØF-traktaten affattes således:

»I

andre tilfælde træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal i

samarbejde med Europa-Parlamentet.«

Artikel 7

Artikel 149 i EØF-traktaten affattes således:

»Artikel 149

1. Når Rådet i medfør af denne Traktat træffer afgørelse på forslag

af Kommissionen, kan det kun ændre dette forslag ved enstemmig

vedtagelse.

2. Når Rådet i medfør af denne Traktat træffer afgørelse i samarbejde

med Europa-Parlamentet, finder den nedenfor anførte procedure

anvendelse:

a) Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på de i stk.

1 anførte betingelser, på forslag af Kommissionen og efter

udtalelse fra Europa-Parlamentet, fastlægger en fælles holdning.

b) Rådets fælles holdning meddeles Europa-Parlamentet. Rådet og

Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for

grundene til Rådets fælles holdning samt for Kommissionens

holdning.

Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på tre måneder fra denne

meddelelse bifalder denne fælles holdning, eller har det ikke

afgivet udtalelse inden udløbet af nævnte frist, vedtager Rådet

endeligt den pågældende retsakt i overensstemmelse med den fælles

holdning.

c) Europa-Parlamentet kan inden for den i litra b) nævnte frist på

tre måneder med absolut flertal blandt sine medlemmer foreslå

ændringer til Rådets fælles holdning. Europa-Parlamentet kan

ligeledes med samme flertal forkaste Rådets fælles holdning.

Resultatet af forhandlingerne fremsendes til Rådet og

Kommissionen.

Hvis Europa-Parlamentet har forkastet Rådets fælles holdning, kan

Rådet ved en anden behandling kun træffe afgørelse med

enstemmighed.

d) Kommissionen behandler på ny inden for en frist på en måned det

forslag, på grundlag af hvilket Rådet har fastlagt sin fælles

holdning, under hensyn til de af Europa-Parlamentet foreslåede

ændringer.

Kommissionen fremsender til Rådet sammen med sit genbehandlede

forslag de ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som den ikke

har accepteret, idet den afgiver udtalelse om disse. Rådet kan med

enstemmighed vedtage disse ændringer.

e) Rådet vedtager med kvalificeret flertal det af Kommissionen

genbehandlede forslag.

Rådet kan kun med enstemmighed ændre det af Kommissionen

genbehandlede forslag.

f) I de tilfælde, der er omhandlet i litra c), d) og e), træffer

Rådet afgørelse inden for en frist på tre måneder. Hvis en

afgørelse ikke træffes inden for denne frist anses Kommissionens

forslag for ikke vedtaget.

g) De i litra b) og f) omhandlede frister kan forlænges med højst en

måned ved fælles overenskomst mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

3. Så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen ændre

sit forslag under hele forløbet af de i stk. 1 og 2 nævnte

procedurer.«

Artikel 8

Artikel 237, stk. 1, i EØF-traktaten affattes således:

»Enhver europæisk Stat kan ansøge om at blive medlem af Fællesskabet.

Den retter sin ansøgning til Rådet, som træffer afgørelse med

enstemmighed efter høring af Kommissionen og efter samstemmende

udtalelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med absolut

flertal blandt sine medlemmer.«

Artikel 9

Artikel 238, stk. 2, i EØF-traktaten affattes således:

»Disse aftaler indgås af Rådet, som træffer afgørelse med

enstemmighed efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet,

der udtaler sig med absolut flertal blandt sine medlemmer.«

Artikel 10

Artikel 145 i EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelse:

»- i de retsakter, det vedtager, tildele Kommissionen beføjelser til

at gennemføre de af Rådet udfærdigede forskrifter. Rådet kan

opstille visse nærmere vilkår for udøvelsen af disse beføjelser.

Rådet kan ligeledes i særlige tilfælde forbeholde sig retten til

selv direkte at udøve gennemførelsesbeføjelser. Ovennævnte vilkår

skal være i overensstemmelse med de principper og regler, som

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af

Kommissionen og efter udtalelse fra Europa-Parlamentet, har

fastsat i forvejen.«

Artikel 11

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 168A

1. På anmodning fra Domstolen og efter høring af Kommissionen og

Europa-Parlamentet kan Rådet med enstemmighed i tilknytning til

Domstolen oprette en ret, der som første instans skal træffe

afgørelse i bestemte arter af sager, der indbringes af fysiske

eller juridiske personer, idet der dog skal være mulighed for

appel til Domstolen, begrænset til retsspørgsmål og på

betingelser, der fastsættes i Statutten. Denne ret har hverken

kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af

medlemsstaterne eller af Fællesskabets institutioner, eller

vedrørende præjudicielle spørgsmål, der forelægges i henhold til

artikel 177.

2. Rådet fastsætter efter den i stk. 1 anførte fremgangsmåde rettens

sammensætning og vedtager de yderligere tilpasninger og ændringer

i Domstolens Statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages

af Rådet, finder Traktatens bestemmelser vedrørende Domstolen og

navnlig bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens Statut

anvendelse på denne ret.

3. Til medlemmer af retten vælges personer, hvis uafhængighed og evne

til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de udnævnes

af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et

tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje

år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

4. Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement.

Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.«

Artikel 12

I artikel 188 i EØF-traktaten indsættes følgende som stk. 2:

»Rådet kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter

høring af Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne

i afsnit III i Statutten.«

Afdeling II

Bestemmelser om Fællesskabets grundlag og politik

Underafdeling I

Det indre marked

Artikel 13

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 8A

Fællesskabet vedtager foranstaltninger med henblik på gradvis

oprettelse af det indre marked i løbet af perioden indtil den 31.

december 1992 i henhold til bestemmelserne i denne artikel og i

artiklerne 8B, 8C og 28, artikel 57, stk. 2, artikel 59, artikel

70, stk. 1, samt artiklerne 84, 99, 100A og 100B, og med forbehold

af de øvrige bestemmelser i denne Traktat.

Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri

bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktat.«

Artikel 14

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 8 B

Kommissionen aflægger beretning til Rådet inden den 31. december 1988

og inden den 31. december 1990 om, hvorledes arbejdet med

virkeliggørelsen af det indre marked skrider frem under hensyn til

den i artikel 8 A fastsatte frist.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, fastlægger de retningslinjer og betingelser, der er

nødvendige for at sikre afbalancerede fremskridt i alle berørte

sektorer.«

Artikel 15

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 8C

Ved udarbejdelsen af forslagene med henblik på virkeliggørelsen af

målene i artikel 8 A tager Kommissionen hensyn til omfanget af den

indsats, der inden for økonomier på forskellige udviklingstrin må

gøres i den periode, i hvilken det indre marked oprettes, og den

kan fremsætte forslag om hensigtsmæssige bestemmelser.

Hvis disse bestemmelser tager form af undtagelser, skal de være af

midlertidig karakter og medføre de mindste forstyrrelser i

fællesmarkedets funktion.«

Artikel 16

1. Artikel 28 i EØF-traktaten affattes således:

»Artikel 28

1. Rådet træffer med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen

beslutning om alle autonome ændringer eller suspensioner af

toldsatser i den fælles toldtarif.«

2. Artikel 57, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Enstemmighed kræves i forbindelse med direktiver, hvis gennemførelse

i mindst en af medlemsstaterne medfører en ændring af bestående

lovgivningsprincipper for erhvervsreguleringen, der vedrører

uddannelse og adgangsbetingelser for fysiske personer.«

3. I artikel 59, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene »med

enstemmighed« til: »med kvalificeret flertal«.

4. I artikel 70, stk. 1, affattes de to sidste punktummer således:

»Rådet udsteder med kvalificeret flertal direktiver herom. Det

bestræber sig på at nå den størst mulige liberalisering. For

foranstaltninger, der udgør et tilbageskridt med hensyn til

liberalisering af kapitalbevægelser, kræves der enstemmighed.«

5. I artikel 84, stk. 2, i EØF-traktaten ændres ordene »med

enstemmighed« til: »med kvalificeret flertal«.

6. Artikel 84, stk. 2, i EØF-traktaten suppleres med følgende afsnit:

»Procedurebestemmelserne i artikel 75, stk. 1, og 3, finder

anvendelse.«

Artikel 17

Artikel 99 i EØF-traktaten affattes således:

»Artikel 99

Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af

Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, vedtager

bestemmelser om harmonisering af lovgivningerne vedrørende

omsætningsafgifter, forbrugsafgifter og andre indirekte skatter, i

det omfang en sådan harmonisering er nødvendig for at sikre det

indre markeds oprettelse og funktion inden for den i artikel 8A

fastsatte frist.«

Artikel 18

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 100A

1. Uanset artikel 100 og medmindre andet er bestemt i denne Traktat,

finder følgende bestemmelser anvendelse med henblik på

virkeliggørelsen af de i artikel 8 A fastsatte mål. Rådet, der

træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, i samarbejde med Europa-Parlamentet og efter høring

af Det økonomiske og sociale Udvalg, vedtager de foranstaltninger

med henblik på indbyrdes tilnærmelser af Medlemsstaternes ved lov

eller administrativt fastsatte bestemmelser, der vedrører det

indre markeds oprettelse og funktion.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fiskale bestemmelser,

bestemmelser vedrørende den frie bevægelighed for personer og

bestemmelser vedrørende ansattes rettigheder og interesser.

3. Kommissionens forslag i henhold til stk. 1 inden for sundhed,

sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge på

et højt beskyttelsesniveau.

4. Når en Medlemsstat, efter at Rådet med kvalificeret flertal har

vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at

anvende nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov,

hvortil der henvises i artikel 36, eller som vedrører beskyttelse

af arbejdsmiljøet og miljøbeskyttelse, giver den Kommissionen

meddelelse om disse bestemmelser.

Kommissionen bekræfter de pågældende bestemmelser efter at have

konstateret, at de ikke er et middel til vilkårlig

forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen

mellem Medlemsstaterne.

Uanset den i artiklerne 169 og 170 fastsatte fremgangsmåde kan

Kommissionen eller en Medlemsstat henvende sig direkte til

Domstolen, hvis de finder, at en anden Medlemsstat misbruger de i

nærværende artikel fastsatte beføjelser.

5. De ovennævnte harmoniseringsforanstaltninger indeholder i de

relevante tilfælde en beskyttelsesklausul, der bemyndiger

Medlemsstaterne til med en eller flere af de ikke-økonomiske

begrundelser, der er nævnt i artikel 36, at træffe foreløbige

foranstaltninger, der er undergivet en

fællesskabskontrolprocedure.«

Artikel 19

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 100B

1. I løbet af 1992 gennemgår Kommissionen med hver enkelt Medlemsstat

de nationale love og administrative bestemmelser, der er omfattet

af artikel 100A, og som ikke er blevet harmoniseret i henhold til

nævnte artikel.

Rådet, der træffer afgørelse i henhold til bestemmelserne i artikel

100A, kan vedtage, at bestemmelser, der er gældende i en

Medlemsstat, skal anerkendes som værende ligeværdige med

bestemmelser, der anvendes af en anden Medlemsstat.

2. Artikel 100A, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

3. Kommissionen foretager den i stk. 1, første afsnit, omhandlede

gennemgang og fremsætter passende forslag i så god tid, at Rådet

kan træffe afgørelse inden udgangen af 1992.«

Underafdeling II

Monetær kapacitet

Artikel 20

1. I tredje del, afsnit II, i EØF-traktaten indsættes et nyt kapitel

1 med følgende ordlyd:

»Kapitel I

Samarbejde vedrørende den økonomiske og monetære politik

(Den økonomiske og monetære union)

Artikel 102A

1. Med henblik på at sikre den konvergens i den økonomiske og

monetære politik, der er nødvendig for den videre udvikling af

Fællesskabet, samarbejder Medlemsstaterne i overensstemmelse med

målsætningen i artikel 104. De tager herunder hensyn til

erfaringerne fra samarbejdet inden for rammerne af Det europæiske

monetære System og udviklingen af ECUen under iagttagelse af de

gældende beføjelser.

2. I det omfang den videre udvikling inden for den økonomiske og

monetære politik kræver, at der gennemføres institutionelle

ændringer, skal dette ske i overensstemmelse med artikel 236. Ved

institutionelle ændringer på det monetære område skal Det monetære

Udvalg og Udvalget af direktionsformænd for Centralbankerne

ligeledes høres.«

2. Kapitel 1, 2 og 3 bliver henholdsvis kapitel 2, 3 og 4.

Underafdeling III

Socialpolitik

Artikel 21

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 118A

1. Medlemsstaterne bestræber sig på at forbedre navnlig

arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed og sætter sig som mål at harmonisere vilkårene på dette

område på et stadig stigende niveau.

2. Med henblik på at bidrage til at virkeliggøre det i stk. 1

fastlagte mål vedtager Rådet med kvalificeret flertal på forslag

af Kommissionen, i samarbejde med Europa-Parlamentet og efter

høring af Det økonomiske og sociale Udvalg, ved udstedelse af

direktiver de minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis

under hensyn til de vilkår og tekniske bestemmelser, der gælder i

hver af Medlemsstaterne.

I disse direktiver undgås det, at der pålægges administrative,

finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer

oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

3. Bestemmelser, som vedtages i henhold til denne artikel, er ikke

til hinder for, at de enkelte Medlemsstater opretholder eller

indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, som er forenelige

med denne Traktat.«

Artikel 22

EØF-traktaten suppleres med følgende bestemmelse:

»Artikel 118B

Kommissionen bestræber sig på at udvikle dialogen mellem

arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, idet denne dialog, hvis

parterne finder det ønskeligt, kan føre til, at der knyttes

aftalemæssige forbindelser.«

Underafdeling IV

Økonomisk og social samhørighed

Artikel 23

I tredje del i EØF-traktaten indsættes et afsnit V med følgende

ordlyd:

»Afsnit V

Økonomisk og social samhørighed

Artikel 130A

For at fremme en harmonisk udvikling af Fællesskabet som helhed

udvikler og fortsætter dette sin indsats for at styrke sin

økonomiske og sociale samhørighed.

Fællesskabet stræber navnlig efter at formindske ulighederne mellem

de forskellige områder og forbedre de mindst begunstigede områders

stilling.

Artikel 130B

Medlemsstaterne fører deres økonomiske politik og samordner denne med

henblik på tillige at nå de mål, der er fastlagt i artikel 130A.

Gennemførelsen af Fællesskabets øvrige politik og det indre marked

skal ske under hensyntagen til målene i artiklerne 130A og 130C og

skal bidrage til deres virkeliggørelse. Fællesskabet støtter

virkeliggørelsen med den virksomhed, som det udøver gennem

strukturfondene (Den europæiske udviklings- og garantifond for

Landbruget, udviklingssektionen, Den europæiske Socialfond og Den

europæiske fond for Regionaludvikling), Den europæiske

Investeringsbank og andre eksisterende finansielle instrumenter.

Artikel 130C

Den europæiske fond for Regionaludvikling skal bidrage til at udligne

de største regionale skævheder i Fællesskabet ved at deltage i

udviklingen og den strukturelle tilpasning af de områder, der er

bagefter i udvikling, og i omstillingen af de industriområder, der

er i tilbagegang.

Artikel 130D

Straks efter ikrafttrædelsen af den europæiske fælles akt forelægger

Kommissionen Rådet et samlet forslag med henblik på i opbygningen

af de eksisterende strukturfonde (Den europæiske udviklings- og

garantifond for Landbruget, udviklingssektionen, Den europæiske

Socialfond og Den europæiske fond for Regionaludvikling) og i

reglerne for deres funktion at foretage de ændringer, som måtte

være nødvendige for at præcisere og rationalisere deres opgaver

med det formål at bidrage til virkeliggørelsen af målsætningerne i

artikel 130A og 130C, samt med henblik på at øge fondenes

effektivitet og samordne deres interventioner indbyrdes såvel som

med interventionerne fra de eksisterende finansielle instrumenter.

Rådet træffer med enstemmighed afgørelse om dette forslag inden

for en frist på et år, efter høring af Europa-Parlamentet og Det

økonomiske og sociale Udvalg.

Artikel 130E

Efter vedtagelsen af den i artikel 130D nævnte afgørelse træffes

gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Den europæiske fond for

Regionaludvikling af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen og i samarbejde med Europa-Parlamentet.

For så vidt angår Den europæiske udviklings- og garantifond for

Landbruget, udviklingssektionen, og Den europæiske Socialfond

finder henholdsvis artikel 43, 126 og 127 fortsat anvendelse.«

Underafdeling V

Forskning og teknologisk udvikling

Artikel 24

I tredje led i EØF-traktaten indsættes et afsnit VI med følgende

ordlyd:

»Afsnit VI

Forskning og teknologisk udvikling

Artikel 130F

1. Fællesskabet sætter sig som mål at styrke det videnskabelige og

teknologiske grundlag for den europæiske industri og at fremme

udviklingen af dens internationale konkurrenceevne.

2. I dette øjemed opmuntrer Fællesskabet virksomhederne, herunder de

mindre og mellemstore virksomheder, forskningscentrene og

universiteterne i deres indsats for forskning og teknologisk

udvikling; det støtter deres samarbejdsbestræbelser, idet det i

særdeleshed søger at gøre det muligt for virksomhederne fuldt ud

at udnytte mulighederne i Fællesskabets indre marked, især ved at

skabe fri adgang til de enkelte landes offentlige indkøbsaftaler,

ved at fastlægge fælles standarder og ved at fjerne juridiske og

fiskale hindringer for dette samarbejde.

3. Ved gennemførelsen af disse målsætninger tages der særligt hensyn

til forbindelsen mellem de fælles bestræbelser inden for forskning

og teknologisk udvikling, virkeliggørelsen af det indre marked og

iværksættelsen af Fællesskabets politik i øvrigt, navnlig for så

vidt angår konkurrence og samhandel.

Artikel 130G

Med henblik på at nå disse mål gennemfører Fællesskabet følgende

foranstaltninger, som skal supplere de i Medlemsstaterne

iværksatte foranstaltninger:

a) iværksættelse af programmer for forskning, teknologisk udvikling

og demonstration gennem fremme af samarbejdet med virksomheder,

forskningscentre og universiteter;

b) fremme af samarbejde vedrørende forskning, teknologisk udvikling

og demonstration i Fællesskabet med tredjelande og internationale

organisationer;

c) udbredelse og udnyttelse af resultaterne af aktiviteter vedrørende

forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet;

d) Fremme af uddannelse og mobilitet for så vidt angår forskere i

Fællesskabet.

Artikel 130H

Medlemsstaterne samordner indbyrdes i forbindelse med Kommissionen

den politik og de programmer, der gennemføres på nationalt plan.

Kommissionen kan i nær kontakt med Medlemsstaterne tage ethvert

initiativ, der kan bidrage til at fremme denne samordning.

Artikel 130I

1. Fællesskabet vedtager et flerårigt rammeprogram, hvori indgår

samtlige dets foranstaltninger. Rammeprogrammet fastsætter de

videnskabelige og tekniske mål, fastlægger deres indbyrdes

prioritet, angiver de store linjer for de påtænkte

foranstaltninger og fastsætter det beløb, der skønnes nødvendigt,

samt de nærmere vilkår for Fællesskabets deltagelse i

finansieringen af det samlede program og fordelingen af dette

beløb på de forskellige påtænkte foranstaltninger.

2. Rammeprogrammet kan tilpasses eller udbygges på baggrund af

udviklingen.

Artikel 130K

Rammeprogrammet iværksættes ved hjælp af særprogrammer, der

udarbejdes i forbindelse med hver enkelt foranstaltning. Hvert

særprogram præciserer de nærmere bestemmelser for dets

gennemførelse, fastsætter dets varighed og stiller de midler til

rådighed, der skønnes nødvendige.

Rådet fastsætter de nærmere bestemmelser for udbredelse af den viden,

der opnås som resultat af særprogrammerne.

Artikel 130L

Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan der vedtages

supplerende programmer, hvori der kun deltager nogle

medlemsstater, som sikrer finansieringen med forbehold af eventuel

deltagelse fra Fællesskabets side.

Rådet vedtager de regler, der skal finde anvendelse på supplerende

programmer, navnlig vedrørende udbredelse af viden og adgang for

andre Medlemsstater.

Artikel 130M

Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan Fællesskabet i

forståelse med de pågældende Medlemsstater åbne mulighed for

deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammer, der iværksættes

af flere Medlemsstater, herunder deltagelse i de strukturer, der

oprettes for gennemførelsen af disse programmer.

Artikel 130N

Under iværksættelsen af det flerårige rammeprogram kan Fællesskabet

åbne mulighed for et samarbejde vedrørende forskning, teknologisk

udvikling og demonstration i Fællesskabet med tredjelande eller

internationale organisationer.

De nærmere bestemmelser for dette samarbejde kan fastlægges ved

internationale aftaler mellem Fællesskabet og de pågældende

tredjeparter, idet disse aftaler forhandles og indgås i

overensstemmelse med artikel 228.

Artikel 130O

Fællesskabet kan oprette fællesforetagender eller enhver anden

struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af

programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

i Fællesskabet.

Artikel 130P

1. Finansieringsvilkårene for det enkelte program, herunder en

eventuel deltagelse fra Fællesskabets side, fastlægges i

forbindelse med programmets vedtagelse.

2. Størrelsen af Fællesskabets årlige bidrag vedtages som led i

budgetproceduren, dog med forbehold af andre former for en

eventuel medvirken fra Fællesskabets side. Det samlede beløb af de

anslåede udgifter til særprogrammerne må ikke overstige den

finansielle ramme, der er fastsat i rammeprogrammet.

Artikel 130Q

1. Rådet vedtager med enstemmighed på forslag af Kommissionen og

efter høring af Europa-Parlamentet og Det økonomiske og sociale

Udvalg de i artiklerne 130I og 130O omhandlede bestemmelser.

2. Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, efter høring af Det økonomiske og sociale Udvalg og

i samarbejde med Europa-Parlamentet, de i artiklerne 130K, 130L,

130M, 130N samt 130P, stk. 1, omhandlede bestemmelser. Vedtagelsen

af de supplerende programmer kræver endvidere de pågældende

medlemsstaters samtykke.«

Underafdeling VI

Miljø

Artikel 25

I tredje del i EØF-traktaten indsættes et afsnit VII med følgende

ordlyd:

»Afsnit VII

Miljø

Artikel 130R

1. Fællesskabets virke på miljøområdet har til formål:

- at

bevare, beskytte og forbedre kvaliteten af miljøet,

- at

bidrage til beskyttelse af menneskers sundhed,

- at

sikre, at naturens ressourcer udnyttes forsigtigt og fornuftigt.

2. Fællesskabets foranstaltninger på miljøområdet bygger på

principperne om forebyggende indgreb, om udbedring af miljøskader

fortrinsvis ved kilden og om, at forureneren betaler. Kravene med

hensyn til miljøbeskyttelse er en vigtig bestanddel af

Fællesskabets politik på andre områder.

3. Ved udarbejdelsen af Fællesskabets foranstaltninger på

miljøområdet skal der tages hensyn til:

- eksisterende

videnskabelige og tekniske data,

- de

miljømæssige forhold i de forskellige områder i Fællesskabet,

- fordele

og ulemper ved foranstaltningens gennemførelse eller undladelse,

- den

økonomiske og sociale udvikling i Fællesskabet som helhed og den

afbalancerede udvikling i dets områder.

4. Fællesskabet handler på miljøområdet i det omfang, de i stk. 1

anførte mål kan gennemføres bedre på fællesskabsplan end på rent

nationalt plan. Med forbehold af visse foranstaltninger af

fællesskabskarakter drager Medlemsstaterne omsorg for finansiering

og gennemførelse af de øvrige foranstaltninger.

5. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder

Fællesskabet og Medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente

internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende

samarbejdet for så vidt angår Fællesskabet nedfældes i aftaler

mellem dette og de pågældende tredjeparter, idet disse aftaler

forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 228.

Det foregående afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at

forhandle i internationale organer og indgå internationale

aftaler.

Artikel 130S

Rådet træffer med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter

høring af Europa-Parlamentet og Det økonomiske og sociale Udvalg

afgørelse om de foranstaltninger, der skal iværksættes af

Fællesskabet.

Rådet fastsætter på de i foregående stykke anførte betingelser, hvad

der henhører under afgørelser, som skal træffes med kvalificeret

flertal.

Artikel 130T

Beskyttelsesforanstaltninger, som vedtages i fællesskab i henhold til

artikel 130S, er ikke til hinder for, at de enkelte Medlemsstater

opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger,

som er forenelige med denne Traktat.«

Kapitel III

Bestemmelser om ændring af

Traktaten om oprettelse af

Det europæiske Atomenergifællesskab

Artikel 26

Euratom-traktaten suppleres med følgende bestemmelser:

»Artikel 140A

1. På anmodning fra Domstolen og efter høring af Kommissionen og

Europa-Parlamentet kan Rådet med enstemmighed i tilknytning til

Domstolen oprette en ret, der som første instans skal træffe

afgørelse i bestemte arter af sager, der indbringes af fysiske

eller juridiske personer, idet der dog skal være mulighed for

appel til Domstolen, begrænset til retsspørgsmål og på

betingelser, der fastsættes i Statutten. Denne ret har hverken

kompetence til at træffe afgørelse i sager, der indbringes af

medlemsstaterne eller af Fællesskabets institutioner, eller

vedrørende præjudicielle spørgsmål, der forelægges i henhold til

artikel 150.

2. Rådet fastsætter efter den i stk. 1 anførte fremgangsmåde rettens

sammensætning og vedtager de yderligere tilpasninger og ændringer

i Domstolens Statut, der er nødvendige. Medmindre andet vedtages

af Rådet, finder Traktatens bestemmelser vedrørende Domstolen og

navnlig bestemmelserne i protokollen vedrørende Domstolens Statut

anvendelse på denne ret.

3. Til medlemmer af retten vælges personer, hvis uafhængighed og evne

til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig; de udnævnes

af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et

tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje

år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

4. Retten fastsætter med Domstolens tiltrædelse sit procesreglement.

Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse.«

Artikel 27

I artikel 160 i Euratom-traktaten indsættes følgende som stk. 2:

»Rådet kan med enstemmighed på anmodning fra Domstolen og efter

høring af Kommissionen og Europa-Parlamentet ændre bestemmelserne

i afsnit III i Statutten.«.

Kapitel IV

Almindelige bestemmelser

Artikel 28

Bestemmelserne i denne akt berører ikke bestemmelserne i

instrumenterne vedrørende kongeriget Spaniens og republikken

Portugals tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber.

Artikel 29

I artikel 4, stk. 2, i Rådets afgørelse 85/257/EØF, Euratom af 7. maj

1985 om Fællesskabets ordning med egne indtægter ændres ordene

»størrelsen af og fordelingsnøglen for disse bidrag fastsættes ved

en af Rådet med enstemmighed truffet afgørelse« til »størrelsen af

og fordelingsnøglen for disse bidrag fastsættes ved en af Rådet

med kvalificeret flertal truffet afgørelse, efter indhentet

samtykke fra de berørte medlemsstater.

Denne ændring berører ikke den juridiske karakter af ovennævnte

afgørelse.

AFSNIT III

Traktatbestemmelser om

Det europæiske udenrigspolitiske Samarbejde

Artikel 30

For Det europæiske udenrigspolitiske Samarbejde gælder følgende

bestemmelser:

1. De høje kontraherende parter, medlemmer af De europæiske

Fællesskaber, bestræber sig på i fællesskab at formulere og

iværksætte en europæisk udenrigspolitik.

2. a) De høje kontraherende parter forpligter sig til at informere

hinanden gensidigt og til at konsultere hinanden om ethvert

udenrigspolitisk spørgsmål af generel interesse for at sikre, at

deres samlede indflydelse udøves mest effektivt gennem samordning,

overensstemmelse mellem deres holdninger og gennemførelse af

fælles handlinger.

b) Konsultationerne finder sted, inden de høje kontraherende parter

fastlægger deres endelige holdning.

c) Hver kontraherende part tager i sin stillingtagen og i sine

nationale handlinger fuldt ud de andre partneres holdninger i

betragtning og tager behørigt hensyn til den interesse, som ligger

i vedtagelsen og iværksættelsen af fælles europæiske holdninger.

For at øge deres mulighed for fælles udenrigspolitisk handling

sikrer de høje kontraherende parter den gradvise udvikling og

fastlæggelse af fælles principper og målsætninger.

Fastlæggelsen af fælles holdninger udgør et udgangspunkt for de høje

kontraherende parters politik.

d) De høje kontraherende parter bestræber sig på at undgå enhver

handling eller stillingtagen, som kan skade deres effektivitet som

en samlet kraft i internationale anliggender eller inden for

internationale organisationer.

3. a) Udenrigsministrene og et medlem af Kommissionen mødes mindst

fire gange om året inden for rammerne af Det europæiske politiske

Samarbejde. De kan ligeledes behandle udenrigspolitiske spørgsmål

inden for rammerne af Det politiske Samarbejde i forbindelse med

møder i Rådet for De europæiske Fællesskaber.

b) Kommissionen inddrages fuldt ud i Det politiske Samarbejde.

c) For at gøre det muligt hurtigt at vedtage fælles holdninger og

gennemføre fælles handlinger afholder de høje kontraherende parter

sig så vidt muligt fra at skabe hindringer for tilvejebringelsen

af en konsensus og for den fælles handling, som måtte følge heraf.

4. De høje kontraherende parter sikrer, at Europa-Parlamentet

inddrages snævert i Det europæiske politiske Samarbejde. Med

henblik herpå underretter formandskabet regelmæssigt

Europa-Parlamentet om udenrigspolitiske emner, som behandles inden

for rammerne af Det politiske Samarbejde, og påser, at der i disse

drøftelser tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets

synspunkter.

5. Der bør være sammenhæng mellem Det europæiske Fællesskabs eksterne

politik og den politik, som er vedtaget inden for rammerne af Det

europæiske politiske Samarbejde.

Formandskabet og Kommissionen har hver inden for sin kompetence et

særligt ansvar for at sikre tilvejebringelsen og opretholdelsen af

denne sammenhæng.

6. a) De høje kontraherende parter finder, at et snævrere samarbejde

i spørgsmål vedrørende den europæiske sikkerhed vil kunne yde et

væsentligt bidrag til udviklingen af Europas identitet i

udenrigspolitiske spørgsmål. De er indstillet på at styrke

samordningen af deres holdninger vedrørende de politiske og

økonomiske aspekter af sikkerheden.

b) De høje kontraherende parter er besluttet på at bevare de

teknologiske og industrielle betingelser, der er nødvendige for

deres sikkerhed. De vil arbejde herfor, såvel på nationalt plan,

som, såfremt dette er hensigtsmæssigt, inden for rammerne af de

kompetente institutioner og organer.

c) Bestemmelserne i dette afsnit er ikke til hinder for et snævrere

samarbejde på det sikkerhedsmæssige område mellem visse af de høje

kontraherende parter inden for rammerne af Den vesteuropæiske

Union og af Atlantpagten.

7. a) De høje kontraherende parter vil i de internationale

organisationer og på de internationale konferencer, som de

deltager i, bestræbe sig på at indtage fælles holdninger inden for

de emner, der er omfattet af dette afsnit.

b) I internationale organisationer og på internationale konferencer,

hvor ikke samtlige høje kontraherende parter deltager, vil de, der

deltager, fuldt ud tage hensyn til de holdninger, der er opnået

enighed om inden for rammerne af Det europæiske politiske

Samarbejde.

8. De høje kontraherende parter etablerer, hver gang de anser det for

nødvendigt, en politisk dialog med tredjelande og regionale

grupper.

9. De høje kontraherende parter og Kommissionen udbygger, gennem

gensidig bistand og information, samarbejdet mellem deres

repræsentationer, som er akkrediteret i tredjelande eller ved

internationale organisationer.

10. a) Formandskabet for Det europæiske politiske Samarbejde

varetages af den høje kontraherende part, som varetager

formandskabet for Rådet for De europæiske Fællesskaber.

b) Formandskabet har ansvaret for så vidt angår initiativer og

koordinering samt i spørgsmål om at repræsentere medlemsstaterne

over for tredjelande med hensyn til de aktiviteter, der vedrører

Det europæiske politiske Samarbejde. Formandskabet er endvidere

ansvarligt for den daglige ledelse af Det politiske Samarbejde,

især for fastlæggelse af mødeplan, samt for indkaldelse og

tilrettelæggelse af møder.

c) De politiske direktører mødes regelmæssigt i Den politiske

Komite for at give den nødvendige fremdrift, at sikre

kontinuiteten i Det europæiske politiske Samarbejde og at

forberede ministrenes drøftelser.

d) Den politiske Komite, eller om nødvendigt et møde på

ministerniveau, indkaldes inden for otteogfyrre timer efter

anmodning fra mindst tre medlemsstater.

e) Gruppen af europæiske Korrespondenter har til opgave, efter

retningslinjer fra Den politiske Komite, at følge gennemførelsen

af Det europæiske politiske Samarbejde og at studere problemer af

generel organisatorisk karakter.

f) Der holdes møder i arbejdsgrupper efter Den politiske Komites

retningslinjer.

g) Et sekretariat, placeret i Bruxelles, bistår formandskabet med

forberedelsen og gennemførelsen af arbejdet inden for Det

europæiske politiske Samarbejde samt med administrative spørgmål.

Sekretariatet udøver sine funktioner under formandskabets ledelse.

11. Med hensyn til privilegier og immuniteter sidestilles medlemmerne

af sekretariatet for Det europæiske politiske Samarbejde med

medarbejderne ved de høje kontraherende parters diplomatiske

repræsentationer på det sted, hvor sekretariatet er placeret.

12. Fem år efter denne akts ikrafttræden undersøger de høje

kontraherende parter, om der er grund til at tage afsnit III op

til revision.

AFSNIT IV

Almindelige og afsluttende bestemmelser

Artikel 31

De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det europæiske Kul- og

Stålfællesskab, traktaten om oprettelse af Det europæiske

økonomiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det europæiske

Atomenergifællesskab, der vedrører Domstolens kompetence samt

udøvelsen af denne kompetence, finder kun anvendelse på

bestemmelserne i afsnit II og på artikel 32 i denne akt; de finder

anvendelse på disse bestemmelser på samme betingelser som på

bestemmelserne i nævnte traktater.

Artikel 32

Med forbehold af artikel 3, stk. 1, samt afsnit II og artikel 31 er

der intet i denne akt, der berører traktaterne om oprettelse af De

europæiske Fællesskaber og de senere traktater og akter, der har

ændret eller suppleret disse.

Artikel 33

1. Denne akt skal ratificeres af de høje kontraherende parter i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den italienske Republiks

regering.

2. Denne akt træder i kraft den første dag i den måned, der følger

efter deponeringen af det sidste ratifikationsdokument.

Artikel 34

Denne akt der er udarbejdet i et eksemplar på dansk, engelsk, fransk,

618 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.

Versioner

1. 1988-05-21