1985 LSF 146 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STYRELSE AF HØJERE UDDANNELSESINSTITUTIONER

GældendeVersion 1988-05-21

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00146@1988-05-21/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov nr. 362 af 13. juni 1973 om styrelse af højere

uddannelsesinstitutioner som ændret ved lov nr. 328 af 10. juni

1976, lov nr. 591 af 19. december 1980 og lov nr. 247 af 27. maj

1981 foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, affattes således:

»Hver institution ledes af en rektor i forbindelse med et antal

kollegiale organer m.v. som fastsat i loven.«

2. § 4, affattes således:

»§ 4. Rektor repræsenterer institutionen udadtil. Med de

begrænsninger, der følger af denne lov, er rektor ansvarlig for

den daglige ledelse af institutionen og er institutionens øverste

foresatte for det ansatte personale. Rektor har den umiddelbare

forvaltning af de anliggender, som ikke ved denne lov eller

statutten er henlagt til kollegiale organer.«

3. § 5, affattes således:

»§ 5. Rektor drager omsorg for, at sager, som et kollegialt organ

skal afgøre eller have lejlighed til at udtale sig om, forelægges

for organet. Rektor fordeler sagerne til de kollegiale organer og

udfærdiger om fornødent forskrifter for sagernes ekspedition.

Stk. 2. Rektor påser, at institutionens virksomhed foregår i

overensstemmelse med gældende bestemmelser. Rektor bistås heri af

de kollegiale organers formænd og institutbestyrere, der hver

inden for deres område yder denne bistand under ansvar over for

rektor.

Stk. 3. Rektor afgør sager, der ikke tåler opsættelse, og som ikke

kan afvente behandling i kollegiale organer eller af formanden for

vedkommende kollegiale organ. Sådanne afgørelser forelægges

snarest for konsistorium og vedkommende kollegiale organ.

Stk. 4. Rektor kan pålægge de kollegiale organer at drøfte og afgive

udtalelse om emner af betydning for institutionen.

Stk. 5. Rektor kan pålægge en eller flere lærere eller andre ansatte

at behandle og afgive indstilling om emner af betydning for

institutionen.«

4. § 9, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Konsistorium nedsætter et budget- og forretningsudvalg, der

inden for de af undervisningsministeren fastsatte rammer

udarbejder institutionens budgetforslag og fordeler de tildelte

bevillinger. Budget- og forretningsudvalget behandler i øvrigt

institutionens fælles ressourceanliggender, herunder sager om

byggeri. Konsistorium kan i øvrigt bemyndige budget- og

forretningsudvalget til at handle på sine vegne.«

5. § 11, affattes således:

»§ 11. Forskning og uddannelse ved institutionerne kan foregå inden

for flere hovedområder.

Stk. 2. Forskningen og uddannelserne inden for hvert hovedområde

ledes af et råd.

Stk. 3. Rådet afgør alle sager, der vedrører hovedområdet som helhed

og forholdet mellem to eller flere af de råd, der er nævnt i § 12,

mellem flere institutter, mellem flere studienævn og mellem

institutter og studienævn. Rådet træffer afgørelse om antallet af

studienævn, om hvilke områder de skal dække og om antallet af

medlemmer. Rådet fastsætter nærmere bestemmelser om de enkelte

institutter, herunder om størrelsen af institutbestyrelsen.

Stk. 4. Rådet behandler forslag om fastsættelse af ministerielle

bestemmelser om uddannelserne, herunder eksamen. De berørte

studienævn skal have lejlighed til at udtale sig herom, inden

rådet træffer beslutning. Forslag indsendes til

undervisningsministeren, efter at også konsistorium har haft

lejlighed til at udtale sig. Rådet fastsætter inden for rammerne

af de af ministeren fastsatte bestemmelser de nærmere regler om

uddannelserne efter indstilling eller udtalelse fra vedkommende

studienævn og berørte institutter. Rådet kan fastsætte regler for

studienævnenes afgørelser i dispensationssager. Rådet har ansvaret

for undervisningens tilrettelæggelse og eksamens afholdelse, men

rådet kan henlægge opgaver i forbindelse hermed til

institutbestyrelser.

Stk. 5. Rådet træffer afgørelse om ansættelse eller indstilling om

ansættelse, afsked eller orlov, for så vidt angår

heltidsbeskæftigede lærere og videnskabelige medarbejdere samt

eksterne lektorer og om tildeling af jus docendi. Rådet træffer

endvidere afgørelse om ansættelse af timelønnede

undervisningsassistenter og tilsvarende lærere, men kan beslutte

at henlægge denne afgørelse til institutbestyrelser. Rådet afgiver

indstilling til konsistorium om tildeling af æresdoktorgrader.

Stk. 6. Rådet nedsætter et budget- og forretningsudvalg, der inden

for de fastsatte rammer udarbejder hovedområdets budgetforslag og

fordeler de tildelte bevillinger. Budget- og forretningsudvalget

behandler i øvrigt hovedområdets fælles ressourceanliggender.

Rådet kan i øvrigt bemyndige budget- og forretningsudvalget til at

handle på sine vegne.

Stk. 7. Rådet nedsætter særligt fagkyndige udvalg til bedømmelse af

ansøgere til videnskabelige stillinger. Udvalgene afgiver

indstilling til vedkommende råd.

Stk. 8. Rådet kan af sin midte i øvrigt nedsætte udvalg og henlægge

sine beføjelser til disse.«

6. § 12, affattes således:

»§ 12. Det kan i statutten fastsættes, at et hovedområde opdeles i to

eller flere faggrupper. En faggruppe ledes af et råd, der

overtager dele af de kompetencer, der er omtalt i § 11. De nærmere

regler fastsættes i statutten. Hvis det i statutten fastsættes, at

rådet helt eller delvis skal overtage de opgaver, der er nævnt i §

11, stk. 6, skal rådet nedsætte et budget- og forretningsudvalg

til varetagelse af disse opgaver.«

7. § 13, affattes således:

»§ 13. De enkelte fagområders forskningsvirksomhed drives normalt

inden for institutter. De videnskabelige medarbejdere og lærere,

der er knyttet til institutterne, varetager tillige undervisning

inden for fagområdet, og institutternes lokaler og udstyr står til

rådighed for undervisningen i fornødent omfang.

Stk. 2. Instituttet ledes af en institutbestyrelse, der forestår

instituttets drift og har ansvaret for udnyttelsen af de tildelte

bevillinger samt for den overordnede planlægning af instituttets

forskning og undervisning. Institutbestyrelsen udarbejder

instituttets budgetforslag og fordeler de givne bevillinger og

arbejdsopgaver. Den enkelte forsker kan dog frit vælge sine

forskningsopgaver.

Stk. 3. Institutbestyrelsen sørger for, at der mindst en gang om

året afholdes et møde for alle ansatte ved instituttet med henblik

på en drøftelse af instituttets forhold og udvikling. Studerende,

der er tilknyttet instituttet, eller repræsentanter for disse kan

deltage i disse møder.

Stk. 4. Institutbestyrelsen vælger af sin midte blandt

lærerrepræsentanterne, en institutbestyrer. Institutbestyreren,

der vælges for et år ad gangen, er tillige formand for

bestyrelsen. Institutbestyreren repræsenterer instituttet og

forestår den daglige ledelse. Institutbestyreren påser med ansvar

over for rektor og institutbestyrelsen, at instituttets virksomhed

foregår i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

Institutbestyreren afgør almindelige løbende sager, der ikke giver

anledning til tvivl, og kan træffe afgørelse i sager, der ikke

tåler opsættelse, og som ikke kan afvente behandling i

institutbestyrelsen. Bestyrelsen orienteres snarest om sådanne

afgørelser.«

8. § 14, affattes således:

»§ 14. Der skal ved hvert hovedområde findes et forskningsnævn og

mindst et studienævn. Er der flere studienævn under et

hovedområde, skal disse hver for sig dække studier eller dele af

studier.

Stk. 2. Forskningsnævnet har til opgave at følge forskningen inden

for hovedområdet på grundlag af indberetninger fra institutterne,

at afgive indstillinger til det råd, der er nævnt i § 11, om

planlægning og prioritering af forskningen inden for hovedområdet

og de heraf følgende konsekvenser for ressourcefordelingen mellem

institutterne, at nedsætte udvalg til bedømmelse af videnskabelige

arbejder indleveret med henblik på erhvervelse af licentiat- eller

doktorgrader og at træffe beslutning om tildeling af disse grader.

Stk. 3. Studienævn påser under ansvar over for det råd, der er nævnt

i § 11, at studier inden for deres område gennemføres som forudsat

i gældende bestemmelser. Hvis et studienævn finder behov for

ændringer i reglerne eller i studiernes faktiske tilrettelæggelse,

kan studienævnet tage spørgsmål herom op over for rådet,

henholdsvis vedkommende institutbestyrelse. Studienævn skal have

lejlighed til at udtale sig om forslag om fastsættelse af

ministerielle bestemmelser om uddannelserne, herunder eksamen.

Studienævn skal ligeledes have lejlighed til at udtale sig om de

nærmere regler om uddannelserne, der fastsættes af det råd, der er

nævnt i § 11, medmindre forslaget er udarbejdet af studienævnet

selv. Hvis der i bestemmelserne er hjemmel til, at de kan fraviges

i særlige tilfælde, træffer studienævn beslutning herom inden for

de af rådet eventuelt fastsatte regler.

Stk. 4. Studienævn skal have lejlighed til at udtale sig om

oprettelse og nedlæggelse af lærerstillinger og om de

undervisningsmæssige kvalifikationer hos ansøgerne til disse

stillinger. Også andre sager, der vedrører undervisningen, skal

forelægges vedkommende studienævn til udtalelse, inden sagen

afgøres.«

9. § 15, affattes således:

»§ 15. Rektor og prorektor vælges blandt institutionens professorer

og heltidsansatte lektorer af medlemmerne af konsistorium. Ved

institutioner med hovedområdeopdeling deltager tillige medlemmerne

af de i § 11 nævnte råd i valget. Ved institutioner uden

hovedområdeopdeling, jfr. § 29, men med opdeling i henhold til §

12, deltager, foruden konsistoriums medlemmer, medlemmerne af de i

§ 12 nævnte råd i valget.

Stk. 2. Den kandidat, der har opnået mere end halvdelen af de

gyldigt afgivne stemmer, er valgt. Har ingen kandidat opnået

dette, foretages omvalg mellem de to kandidater, der har opnået

størst stemmetal. Har flere kandidater opnået samme stemmetal,

deltager samtlige disse i omvalget. Den kandidat, der ved omvalget

har opnået det største stemmetal, er valgt. Har flere ved omvalget

opnået samme stemmetal, foretages der lodtrækning mellem disse

kandidater.

Stk. 3. Rektor og prorektor vælges for 4 år ad gangen. Det

fastsættes i statutten, om valgperioderne skal være sammenfaldende

eller forskudte.«

10. I § 16, stk. 1, ændres »8« til: »16«.

11. § 17, affattes således:

»§ 17. Konsistorium og de i §§ 11 og 12 nævnte råd består af

repræsentanter for de heltidsbeskæftigede videnskabelige

medarbejdere og lærere, for de deltidsbeskæftigede videnskabelige

medarbejdere og lærere, for de studerende og for de tekniske og

administrative medarbejdere samt af repræsentanter for aftagerne

af institutionens forskning og uddannelser.

Stk. 2. Repræsentanter for heltidsansatte og deltidsansatte

videnskabelige medarbejdere og lærere besætter tilsammen halvdelen

af det samlede antal mandater, repræsentanter for de studerende

besætter en fjerdedel, repræsentanter for de tekniske og

administrative medarbejdere og for aftagerne besætter hver en

ottendedel. Repræsentanter for de tekniske og administrative

medarbejdere samt for aftagerne besætter mindst 2 mandater hver.

Opstilles der ikke kandidater for de deltidsbeskæftigede

videnskabelige medarbejdere og lærere, besættes disses mandater af

de heltidsbeskæftigede for 1 år ad gangen.

Stk. 3. Repræsentanter for de ansatte ved institutionen og de

studerende vælges af og blandt dem, der er ansat henholdsvis

indskrevet som studerende inden for det pågældende område.

Repræsentanter for aftagerne, der ikke må være heltidsansat ved en

højere uddannelsesinstitution, udpeges således, at halvdelen

repræsenterer aftagere af institutionens forskning, halvdelen

repræsenterer aftagere af institutionens uddannelser. Hvis

antallet af aftagerrepræsentanter er ulige, fastsættes det i

statutten, hvilken gruppe der skal have 1 mandat mere end den

anden. Til konsistorium udpeges aftagerrepræsentanter af

henholdsvis Planlægningsrådet for forskningen og af de faglige

landsudvalg for de uddannelser, der er repræsenteret ved

vedkommende institution. Til de i §§ 11 og 12 nævnte råd udpeges

aftagerrepræsentanter af henholdsvis vedkommende statslige

forskningsråd og censorkorps.

Stk. 4. Medlemmerne af konsistorium og de i §§ 11 og 12 nævnte råd

vælges for 4 år ad gangen. Dog vælges repræsentanter for de

deltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere og lærere og for

de studerende for 1 år ad gangen.«

12. § 18, affattes således:

»§ 18. Institutbestyrelsen består af 3 eller 6 medlemmer, der skal

være varigt ansatte på mindst halv tid. Af disse vælges 2

henholdsvis 4 af alle heltidsbeskæftigede videnskabelige

medarbejdere og lærere ved instituttet blandt professorer og

lektorer, og 1 henholdsvis 2 af og blandt de tekniske og

administrative medarbejdere, hvis der opstilles kandidater for

disse. Vælges der ikke repræsentanter for sidstnævnte gruppe,

udfyldes de ledige pladser af den lærergruppe, der er nævnt

ovenfor. Institutbestyrelsen vælges for 3 år ad gangen.

Stk. 2. En repræsentant for de studerende, der er tilknyttet

instituttet, kan deltage som observatør i bestyrelsens møder.«

13. § 19, affattes således:

»§ 19. Hvert forskningsnævn består af højst 12 professorer og

heltidsansatte lektorer, der vælges for 4 år ad gangen af alle

heltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere og lærere inden

for det pågældende hovedområde.

Stk. 2. Hvert studienævn består af et lige stort antal lærere og

studerende, i alt højst 12. De vælges for et år ad gangen af og

blandt henholdsvis de lærere, der underviser, og de studerende,

der studerer inden for det pågældende studienævns område.«

14. § 22, affattes således:

»§ 22. Rektor er formand for konsistorium. Formanden og næstformanden

for de øvrige kollegiale organer vælges af det pågældende organ

blandt repræsentanterne for de heltidsbeskæftigede videnskabelige

medarbejdere og lærere. Formænd og næstformænd for de i §§ 11 og

12 nævnte råd samt forskningsnævn vælges for 4 år ad gangen.

Formænd og næstformænd for studienævn vælges for 1 år ad gangen.

Stk. 2. Formanden for et kollegialt organ kan afgøre almindelige

løbende sager, der ikke giver anledning til tvivl. Formanden afgør

endvidere sager, der ikke tåler opsættelse, og som ikke kan

afvente behandling i det kollegiale organ. Vedkommende kollegiale

organ orienteres snarest om sådanne afgørelser.

Stk. 3. De kollegiale organer fastsætter selv deres forretningsorden

inden for rammerne af reglerne i denne lov og en

standardforretningsorden, som fastsættes af konsistorium.«

15. I § 35, indsættes som stk. 3:

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter anmodning fra vedkommende

institution tillade afvigelser fra lovens bestemmelser i tilfælde,

hvor ganske særlige forhold gør sig gældende.'

§ 2

Bestemmelsen i § 1, nr. 15, træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovens øvrige bestemmelser får

virkning for de enkelte institutioner fra det tidspunkt,

institutionernes ændrede statutter er trådt i kraft, jfr. § 3,

stk. 2 i lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner. Dette

skal være sket senest 1. juli 1987. Undervisningsministeren kan i

særlige tilfælde dispensere fra denne bestemmelse, og

undervisningsministeren kan fastsætte frister for, hvornår de

enkelte institutioners forslag til ændrede statutter skal være

indsendt til ministeriet.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Gældende ordning

Den nugældende ordning, der er fastsat i lov nr. 362 af 13. juni 1973

om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner med senere

ændringer, kan i grove træk beskrives således:

De styrende organer findes på 3 niveauer, der stort set fungerer

selvstændigt: 1) konsistorieniveau, 2) fakultetsrådsniveau og 3)

studienævns- og institutniveau.

Hver institution skal have et konsistorium, et eller flere studienævn

og institutter, hvortil lærere og tekniske og administrative

medarbejdere normalt er knyttet. Ved institutioner med flere

hovedområder styres hvert hovedområde af et særligt råd, der som

oftest og i det følgende benævnes fakultetsråd. Ved institutioner,

der ikke har flere hovedområder, varetager konsistorium de

opgaver, fakultetsrådet har. Niveau 1 og 2 er her slået sammen.

Fakultetsrådskompetencen kan både ved institutioner med og uden

fakultetsråd delvis henlægges til fagråd, der oprettes for mindre

områder.

Konsistorium og fakultets- og fagråd sammensættes af repræsentanter

for samtlige heltidsbeskæftigede lærere, herunder også adjunkter

og stipendiater og andre midlertidigt ansatte, samt repræsentanter

for studerende og teknisk og administrativt personale. Mindst et

lærermandat er dog forbeholdt deltidsbeskæftigede lærere.

Forholdet mellem grupperne er 2:1:1; ved områder med få tekniske

og administrative medarbejdere er forholdet dog 4:2:1.

Konsistorium har primært til opgave at træffe beslutning om

institutionens styrelsesstruktur og at udarbejde institutionens

samlede budgetforslag samt at fordele de givne bevillinger, alt

inden for de rammer, der er fastsat af ministeriet.

Fakultetsrådenes hovedopgave er tilsvarende at tage beslutning om

bidrag til finanslov for hovedområdet og fordele givne

bevillinger. Endvidere træffer de beslutning om besættelse af

professorater og andre heltidslærerstillinger og om tildeling af

licentiat- og doktorgrader. Disse sager skal forud være behandlet

i fagkyndige bedømmelsesudvalg, hvis indstillinger det på grund af

særlige afstemningsregler er vanskeligt, men ikke umuligt at

tilsidesætte.

Studienævnene består af lige mange lærer- og studenterrepræsentanter.

Lærerrepræsentanterne vælges af og blandt heltids- og

deltidsbeskæftigede lærere i en gruppe. Studienævnene træffer

inden for de rammer, ministeriet har fastsat, beslutninger om

uddannelsernes tilrettelæggelse, om pensum, eksaminer m.v. De

bestemmer også, hvem der skal ansættes som timelønnede

undervisningsassistenter, og kan i et vist omfang dispensere fra

gældende bestemmelser. Hvis der er flere studienævn under et

hovedområde, skal der etableres et centralstudienævn, hvortil

medlemmerne udpeges af de øvrige studienævn. Centralstudienævnet

tager stilling til generelle bestemmelser om uddannelserne og har

en vis overordnet kompetence i forhold til studienævnene. Bl.a.

kan beslutninger om ansættelse af timelønnede lærere og om

dispensationer indbringes for centralstudienævnet. Fakultetsrådene

har derimod ingen kompetence med hensyn til beslutninger

vedrørende undervisningen og eksamen.

Institutterne styres i princippet af institutråd, som bl.a. træffer

beslutning om fordelingen af de arbejdsopgaver, der påhviler

instituttet. Disse råd består af samtlige heltidsbeskæftigede

lærere ved instituttet samt repræsentanter for de studerende og

tekniske og administrative medarbejdere, der tilsammen højst kan

besætte et antal mandater, der svarer til lærerantallet. Ved

større institutter vil institutrådet altså bestå af et meget

betydeligt antal medlemmer. Institutrådet skal vælge en

institutbestyrer til at stå for den daglige ledelse og kan - og

skal i visse tilfælde - også vælge en institutbestyrelse.

Rektor og prorektor vælges blandt professorer og heltidsansatte

lektorer af alle medlemmer af konsistorium, fakultets- og fagråd.

Endelig kan det nævnes, at loven indeholder bestemmelser, der sikrer

de enkelte forskere ret til selv at vælge deres forskningsopgaver,

og at loven i et vist omfang ligeledes sikrer institutionerne et

selvstyre. En række beslutninger - især beslutninger, der er

baseret på faglige skøn - kan således ikke tilsidesættes af

ministeriet, hvis de er lovlige.

Vurdering af loven m.v.

I den tid der er gået, siden loven blev vedtaget, har den været

genstand for megen kritik. Denne kritik har overvejende været

rettet mod 1) det betydelige tidsforbrug, der medgår til arbejdet

i de mange kollegiale organer, 2) en uhensigtsmæssig

studienævnsstruktur med indirekte valgte centralstudienævn og

manglende sammenhæng mellem studienævnenes beslutningskompetence

vedrørende uddannelserne og fakultetsrådenes kompetence vedrørende

ressourcer, 3) at beslutninger om forhold vedrørende forskning som

oftest træffes af forsamlinger, hvori kun halvdelen er

forskningskompetente og 4) isolation fra den omgivende verden,

herunder fra »aftagerne« af det »produkt«, som institutionerne

præsterer.

Med baggrund i denne kritik har der i tidens løb været taget

forskellige initiativer med henblik på at rette op på disse

forhold, men de har ikke ført til forandringer i så henseende.

Så sent som i 1983 overvejede undervisningsministeriet at fremsætte

et forslag, der hovedsagelig vedrørte problemer i forbindelse med

studienævns/fakultetsrådsstrukturen og styrelsen af institutter,

idet en mere gennemgribende ændring påtænktes søgt gennemført

senere efter nærmere overvejelser og vurderinger.

Undervisningsministeriet opgav imidlertid denne tanke og nedsatte i

stedet et udvalg med fhv. rektor for Aarhus Universitet, professor

Carl F. Wandel som formand. Det hed i udvalgets kommissorium, at

det skulle være et overordnet mål, »at de højere

uddannelsesinstitutioners traditionelle selvstyre bevares,

samtidig med at det bringes til at opfylde de krav, som samfundet

må stille til en effektiv ledelse af forskning og uddannelse. Kun

opfyldelsen af dette mål kan - også på længere sigt - sikre den

uafhængighed inden for forskningen og de højere uddannelser, som

er væsentlig for samfundets udvikling og fremskridt. Udvalget bør

endvidere inddrage hensynet til følgende målsætninger i sit

arbejde:

a. Styrkelse af forskningens placering og gennemslagskraft i

institutionernes ledelser.

b. Styrkelse af mulighederne for at forny uddannelserne under hensyn

til forskningens resultater og samfundets behov.

c. Øget vekselvirkning og koordination mellem forskningen og

uddannelserne.

d. Effektivisering af ledelse og sagsbehandling.«

Udvalgsbetænkningen af november 1985

Udvalget har afgivet betænkning i november 1985 (nr. 1055).

Udvalgets hovedsynspunkter kan formentlig bedst belyses ved følgende

citat fra betænkningen (side 60-61):

»Det er udvalgets opfattelse, at gældende lov på ingen måde er hævet

over kritik set i forhold til de krav, der aktuelt og i fremtiden

må stilles til institutionerne. Blandt lovens svagheder må det

især fremhæves, at den er bygget op omkring et

grupperepræsentationsprincip, der aldrig har kunnet begrundes

rationelt ud fra institutionernes hovedformål, der er forskning og

uddannelse. Dertil kommer, at de i 1968 så udbredte forestillinger

om »deltagerdemokrati« i dag ofte opleves som hindrende for en

effektiv ledelse og en klar ansvarsfordeling.

Udvalget har lagt til grund, at en sikring og en styrkelse af

selvstyret forudsætter en fornyelse af de for 12 til 15 år siden

indførte styrelsesprincipper. Hvis institutionerne skal kunne

fungere som stærke, handlekraftige og troværdige partnere i en

dialog med offentlige myndigheder, private virksomheder og

organisationer, må for det første den daglige ledelse

effektiviseres, og administrationen forenkles. Herigennem kan også

opnås, at mere af medarbejdernes tid kan anvendes til forskning,

undervisning og medhjælp i forbindelse hermed. For det andet må

ansvarsfordelingen inden for institutionerne præciseres gennem en

styrkelse og klargøring af ledelsens beføjelser og ansvar under

inddragelse af den fornødne sagkundskab. For det tredje, og

givetvis vigtigst, må forskningssynspunkternes gennemslagskraft i

den daglige ledelse såvel som i den mere langsigtede planlægning

styrkes. Kun derigennem kan de højere uddannelsesinstitutioner

hævde og i fremtiden fastholde deres placering i det danske

forskningssystem, og kun derigennem kan den nødvendige

vekselvirkning mellem uddannelse og forskning finde sted. Med

andre ord: Gennem administrativ forenkling og effektivisering,

gennem præcisering af ansvarsfordelingen, gennem øget inddragelse

af sagkyndighed i sagsbehandlingen og ledelsen samt gennem

styrkelse af forskningssynspunkternes gennemslagskraft skabes de

bedste betingelser for at styrke og bevare selvstyret og samtidig

leve op til samfundets forventninger til de højere

uddannelsesinstitutioner.'

Udvalget sammenfatter de væsentligste ændringsforslag således (side

62-63):

»1. Styrkelse af budget- og forretningsudvalgenes stilling og

kompetence på såvel konsistorie- som fakultetsråds-/fagrådsniveau.

2. Udvidende præcisering af rektors, dekaners, fagrådsformænds,

studienævnsformænds og institutbestyreres beføjelser i den daglige

ledelse samt mere udførlige bestemmelser om deres ansvar.

3. Opstilling af krav om, at de kollegiale organers formænd såvel

som næstformænd altid bør vælges blandt de fastansatte

videnskabelige medarbejdere.

4. Nedlæggelse af de indirekte valgte centralstudienævn og

overførsel af beføjelserne til at behandle forslag til

uddannelsesbekendtgørelser m.m. fra centralstudienævn til

fakultets-/fagråd.

5. Overførsel af dele af studienævnskompetencen, herunder

kompetencen til at fastlægge de nærmere regler om uddannelserne

(studieordninger) fra studienævn til fakultets-/fagråd.

6. Nedlæggelse af institutrådene og overførsel af deres beføjelser

til relativt små obligatoriske institutbestyrelser, sammensat af

repræsentanter for de ved instituttet fastansatte videnskabelige

medarbejdere - professorer og lektorer - samt de tekniske og

administrative medarbejdere i forholdet 2:1.

7. Oprettelse af obligatoriske forskningsnævn på fakultetsniveau,

valgt af alle videnskabelige medarbejdere blandt professorer og

lektorer og med kompetence i forbindelse med

forskningsplanlægning, videnskabelige stillingsbesættelser og

tildeling af akademiske grader.

8. Forøgelse af det samlede antal repræsentanter for de

videnskabelige medarbejdere og lærere i konsistorium, fakultets-

og fagråd, således at mandaterne fremtidig fordeles efter

forholdstallene 4:1:1 mellem disse og repræsentanterne for

henholdsvis de tekniske og administrative medarbejdere og de

studerende.«

Undervisningsministeriets stilling til udvalgets forslag

Betænkningen har været sendt til høring hos de højere

uddannelsesinstitutioner, Planlægningsrådet for forskningen m.fl.

Der tages helt overvejende afstand fra forslagene, men der

foreligger dog også udtalelser, der udtrykker en mere positiv

holdning over for en vis revision af styrelsesloven i den retning,

udvalget foreslår.

Det er undervisningsministeriets vurdering, at udvalgets forslag med

hensyn til den organisatoriske struktur af institutionernes

styrelse vil indebære væsentlige fremskridt i retning af at

mindske tidsforbruget til styrelsen, at opnå en klarere

ansvarsplacering og styrke forskningssynspunkterne, og

lovforslaget er derfor overvejende baseret på de konkrete forslag,

der er stillet i betænkningen.

Hvad angår sammensætningen af konsistorium, fakultets- og fagråd, er

undervisningsministeriet også enig med udvalget i, at der bør ske

en ændring af sammensætningen, men man har ikke ment at kunne

følge udvalgets konkrete forslag, jfr. foran punkt 8. Som også

nævnt i kommissoriet for udvalget, lægger man vægt på at styrke

forskningens placering og gennemslagskraft i institutionernes

ledelse og at styrke muligheden for at forny uddannelserne under

hensyn til forskningens resultater og samfundets behov. Under

hensyn hertil foreslår man, at der i de nævnte styrende organer

indtræder nogle medlemmer valgt af Planlægningsrådet for

forskningen/statens forskningsråd og de faglige landsudvalg for

uddannelserne/censorkorps til at repræsentere aftagere af

henholdsvis forskning og uddannelser. I forbindelse hermed

foreslås det, at antallet af repræsentanter for tekniske og

administrative medarbejdere nedsættes, idet denne gruppes

indflydelse efter forslaget vil blive styrket på institutplan,

hvor det foreslås, at de sikres ret til 1/3 af mandaterne i

institutbestyrelsen. Hertil kommer, at det tekniske og

administrative personale siden lovens gennemførelse har fået

indført samarbejdsudvalg, hvorigennem alle interesser kan

kanaliseres.

Med hensyn til de studerende finder undervisningsministeriet det

rigtigst, at disse i konsistorium, fakultets- og fagråd, som det

nu er det normale, besætter 1/4 af mandaterne og ikke kun 1/6,

således som foreslået af udvalget. I studienævn besætter de

fortsat halvdelen af pladserne. Selv om der i et vist omfang

flyttes kompetence fra studienævn, anser ministeriet det for

givet, at studienævnene i kraft af den betydelige viden, disse har

om uddannelserne inden for deres område, vil bevare en væsentlig

indflydelse. De kan f.eks. på eget initiativ fremsætte forslag om

ændringer i gældende ministerielle bestemmelser og i

studieordninger m.v., og skal under alle omstændigheder høres

herom, hvis forslaget ikke kommer fra dem selv, ligesom de i det

hele skal høres om spørgsmål, der vedrører undervisningen.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Loven vedrører i sig selv administrative forhold. Udgifter i

forbindelse med udefra kommende repræsentation i de styrende

organer vil blive afholdt inden for undervisningsministeriets

bevillingsrammer.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (Om § 3, stk. 1)

Hvis lovforslagets øvrige bestemmelser gennemføres, vil bestemmelsen

i § 3, stk. 1, ikke længere være dækkende. Institutråd vil således

bortfalde, og der vil blive oprettet forskningsnævn. Ligeledes vil

der blive henlagt en vis kompetence til rådsformænd m.fl.

Ændringen af § 3, stk. 1, er således af teknisk karakter.

Til nr. 2. (Om § 4)

Med forslaget ønsker man præciseret, at rektor ikke blot er ansvarlig

for den daglige ledelse af institutionens administration, som det

er anført i gældende lov, men for ledelsen af hele institutionen.

Man ønsker endvidere at præcisere rektors kompetence som øverste

foresatte for det ansatte personale. Kompetencen er dog begrænset

på grund af andre bestemmelser i loven. F.eks. er det ikke rektor,

der træffer bestemmelse om orlov til videnskabelige medarbejdere.

Denne kompetence ligger i § 11-rådet. Det er heller ikke rektor

men institutbestyrelsen, der fordeler arbejdsopgaver mellem de

ansatte ved et institut.

Til nr. 3. (Om § 5)

Stk. 1. Svarer til gældende lovs § 5, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Stk. 2. Nyt stk. Bestemmelsen handler om rektors legalitetskontrol,

der i gældende lov er beskrevet i § 5, stk. 1, 3. pkt.

Bestemmelsen er udvidet, således at formændene for de kollegiale

organer og institutbestyrere også inddrages i

legalitetskontrollen. Hensigten med dette er at styrke formænds,

institutbestyreres og rektors kompetence som daglige ledere af

institutionens virksomhed. Man har ikke medtaget bestemmelsen om,

at rektor drager omsorg for, at de kollegiale organers

beslutninger udføres, men det er en følge af § 4, stk. 1, 1. pkt.,

at beslutninger, der f.eks. stifter ret overfor universitetet,

udføres af rektor.

Stk. 3. Svarer stort set til gældende lovs § 5, stk. 2, men der er

tilføjet, »eller af formanden for vedkommende kollegiale organ«.

Der henvises til nr. 14 (§ 22).

Stk. 4. Svarer til gældende lovs § 5, stk. 3.

Stk. 5. Svarer til gældende lovs § 5, stk. 4.

I gældende lovs § 5, stk. 1, sidste pkt. er det fastsat, at rektor af

de kollegiale organer kan bemyndiges til at afgøre almindelige

løbende sager, der ikke giver anledning til tvivl. Grunden til, at

bestemmelsen foreslås slettet, er, at det ikke er naturligt, at en

kompetence, der ved loven eller statutten er henlagt til et

styrende organ, hvis sammensætning er fastsat i loven, kan

besluttes delvis henlagt til rektor. Mere naturligt er det, at

formanden for det styrende organ, der er valgt af organet selv og

i langt højere grad end rektor er inde i områdets problemer,

varetager sådanne mere rutineprægede funktioner. Dette sker også i

vidt omfang nu, og det foreslås derfor fastsat i lovens § 22, at

formænd for de kollegiale organer og institutbestyrere kan afgøre

almindelige sager, der ikke giver anledning til tvivl. Der

henvises til bemærkningerne til nr. 14. (§ 22).

Til nr. 4. (Om § 9, stk. 6)

Efter gældende lov skal der nedsættes budget- og forretningsudvalg,

hvis konsistorium består af 12 medlemmer eller derover. I

øjeblikket har alle institutioner budget- og forretningsudvalg på

konsistorieniveau. Udvalget udarbejder institutionens

budgetforslag, mens dets kompetence i øvrigt afhænger af den

bemyndigelse, som konsistorium har givet udvalget. Efter forslaget

skal der altid nedsættes budget- og forretningsudvalg. Med den

kompetence, som udvalget får tillagt, bliver det institutionens

øverste finansielle instans. Bestemmelsen modificerer således i et

vist omfang bestemmelsen i § 9, stk. 1. Ved at overlade en del af

kompetencen til et mindre organ, opnår man en effektivisering af

sagsbehandlingen.

Til nr. 5. (Om § 11)

Stk. 1. Svarer til gældende lovs § 11, stk. 1.

Stk. 2. Svarer til gældende lovs § 11, stk. 2, første led. Herefter

ledes forskningen og uddannelserne af rådet.

Stk. 3. Første led i bestemmelsen svarer stort set til gældende lovs

§ 11, stk. 2, andet led; dog er det klargjort, at det er rådet,

der afgør konflikter ikke alene mellem § 12-råd og mellem

institutter og studienævn, men også mellem institutter indbyrdes

og studienævn indbyrdes. Med forslaget i andet og tredje led

henlægges kompetencen med hensyn til studienævnsstrukturen til

rådet, ligesom rådet får kompetence til at fastsætte de nærmere

bestemmelser om institutter.

Stk. 4. Nyt stk. Bestemmelserne tilsigter at tilvejebringe en i det

store og hele en-strenget struktur, hvor rådet, der har ansvaret

for ressourcefordelingen til uddannelserne, også får væsentlig

indflydelse på uddannelsernes indhold m.v. Ved forslaget

understreges rådets samlende og overordnede kompetence, der for så

vidt er en naturlig følge af bestemmelsen i stk. 2 om, at

uddannelserne inden for hvert hovedområde ledes af et råd.

Ved bestemmelsens første led henlægges kompetencen til at behandle

forslag til generelle ministerielle bestemmelser om uddannelserne

m.v. til dette råd, men de berørte studienævn skal have lejlighed

til at udtale sig herom, inden rådet beslutter, hvilket forslag

det vil fremsende. Som efter gældende lov skal også konsistorium

have lejlighed til at udtale sig, før rektor sender forslaget til

ministeriet. Bestemmelserne tager ikke stilling til, hvem der skal

tage initiativ til de nye uddannelsesbestemmelser. Det kan som

hidtil tages af studienævn, men også af rådet selv, ligesom

udspillet naturligvis kan komme fra ministeriet.

Ved bestemmelsens andet led henlægges beslutningskompetencen med

hensyn til fastsættelse af de nærmere regler om uddannelserne til

§ 11-rådet. Efter gældende lov er det studienævn, der har denne

kompetence. Inden rådet fastsætter reglerne, skal vedkommende

studienævn og relevante institutbestyrelser imidlertid have

lejlighed til at udtale sig, medmindre indstilling herom er

udarbejdet af studienævn/institutbestyrelser selv.

»Indstilling'er, som når det nævnes andre steder i loven, ikke

bindende for den, der træffer afgørelsen.

I den gældende lovs § 14, stk. 4, er det omtalt, at studienævn skal

udarbejde en »studieordning med angivelse af undervisningens mål,

omfang og varighed, form og indhold samt pensumbeskrivelse«.

Begrebet »studieordning« har været forstået forskelligt inden for

de enkelte områder. Undervisningsministeriet foreslår, at dette

begreb udgår af loven. Det må imidlertid under alle omstændigheder

påhvile institutionerne - i praksis ved administrationen - at

drage omsorg for, at de gældende bestemmelser, herunder både

ministerielt fastsatte bestemmelser og udfyldende regler fastsat

af institutionen selv, foreligger i en tilgængelig samlet form,

således at såvel lærere som studerende let kan skaffe sig overblik

herover.

Efter bestemmelsens tredje led kan rådet fastsætte regler for

studienævnets behandling af dispensationssager.

Endelig fastsættes det i bestemmelsens fjerde led, at det er rådet,

der er ansvarlig for undervisningens tilrettelæggelse og

afholdelse af eksamen. Da det er institutbestyrelserne, der skal

fordele arbejdsopgaverne mellem instituttets lærere, og da

institutterne som oftest forestår afholdelsen af eksamen i

instituttets fag samt udarbejder såvel kortsigtede som langsigtede

planer for undervisningen, foreslås det, at rådet kan henlægge

opgaver i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse og

afholdelse af eksamen til institutbestyrelser.

Stk. 5. Første led svarer til gældende lovs § 11, stk. 3, første

led. I andet led henlægges kompetencen til ansættelse af

timelønnede undervisningsassistenter og tilsvarende lærere

ligeledes til rådet, således at det er rådet, der har kompetencen

med hensyn til ansættelse af alle lærerkategorier. Dette er en

ændring i forhold til gældende lov, hvorefter det er de faglige

studienævn, der træffer beslutning om ansættelse af timelønnede

undervisningsassistenter og tilsvarende lærere, idet studienævnets

afgørelser dog kan indbringes for de centrale studienævn ved de

områder, hvor der både er centralstudienævn og faglige studienævn.

Grunden til, at man foreslår, at rådet kan delegere kompetencen til

institutbestyrelser og ikke til studienævn, er, at det i

princippet er instituttet, der er forpligtet til at stille

lærerkræfter til rådighed for undervisningen, og at de timelønnede

dermed vil blive tilknyttet instituttet.

Stk. 6. Bestemmelsen indebærer en ændring i forhold til det

nuværende stk. 5 og svarer til forslaget i nr. 4 (§ 9, stk. 6).

Der skal således ligesom på konsistorieniveau nedsættes budget- og

forretningsudvalg med en selvstændig kompetence med hensyn til

hovedområdets fælles ressourceanliggender. Udvalget må dog

respektere rådets beslutninger om overordnet prioritering af

forskning og uddannelser.

Stk. 7. Svarer til gældende lovs § 11, stk. 6, for så vidt angår

bedømmelse af ansøgere til stillinger. Der henvises til nr. 8 (om

§ 14's bestemmelse om forskningsnævn).

Stk. 8. Svarer til gældende lovs § 11, stk. 7.

Til nr. 6. (Om § 12)

Der er dels tale om en teknisk ændring, dels foreslås det, at rådet

skal nedsætte et budget- og forretningsudvalg, hvis der henlægges

kompetence i ressourceanliggender til § 12-rådet.

Til nr. 7. (Om § 13)

Et af problemerne med den eksisterende lov har været den betydelige

arbejdstid, der bruges til selve styrelsen. I den henseende finder

man, at ikke mindst institutrådenes arbejdsopgaver må anses for

problematiske.

Efter den gældende lov må rådene betragtes som institutternes øverste

organer. Den daglige ledelse skal dog varetages af en

institutbestyrer, og der kan - og skal undertiden - nedsættes en

institutbestyrelse, jfr. § 22. Det er ministeriets indtryk, at

institutrådene fungerer ret forskelligt ved de enkelte

institutter, men ofte udøves betydelig reel kompetence af disse

institutråd. Da de sammensættes af alle lærere samt almindeligvis

et tilsvarende samlet antal repræsentanter for de tekniske og

administrative medarbejdere og for de studerende, er det klart, at

hvert institutrådsmøde indebærer anvendelse af mange arbejdstimer,

ligesom ansvaret for de enkelte beslutninger utvivlsomt

forflygtiges, jo flere der deltager i beslutningerne. Man mener

derfor, at ledelsen bør henlægges til en bestyrelse, og at den

daglige ledelse som hidtil bør varetages af en bestyrer, som man

foreslår valgt af bestyrelsen.

Institutrådene foreslås afskaffet. Det vil efter ministeriets

vurdering indebære betydelige fordele, hvis disse råd bortfalder

som styrelsesorganer. Således vil man undgå det store tidsforbrug,

der medgår til møder i disse ofte store organer, ligesom der også

vil blive tale om en forenkling af valgproceduren. Da der

imidlertid kan være behov for, at instituttets forhold og

udvikling drøftes i en bred kreds, foreslås det, at

institutbestyrelsen skal have pligt til at sørge for, at der

mindst en gang om året afholdes møde for alle ansatte til

drøftelse af sådanne spørgsmål. Studerende, der er tilknyttet

instituttet, eller repræsentanter for disse skal have lejlighed

til at deltage i disse møder. De nærmere bestemmelser herom

fastsættes i henhold til § 11, stk. 3, af det heromhandlede råd.

I forslaget gives der en mere udførlig beskrivelse af

institutbestyrelsens og institutbestyrerens kompetence og en

præcisering af institutbestyrerens ansvar som daglig leder af

instituttet.

Ved den sidste passus i stk. 2 sikres fortsat den enkelte forskers

ret til at vælge forskningsopgave. Som hidtil må denne ret inden

for forskningsområder, der kræver andre ressourcer end forskerens

egen arbejdstid, udøves inden for de givne ressourcemæssige

rammer.

Til nr. 8. (Om § 14)

Mens lovforslaget i øvrigt betyder nedlæggelse af en række organer,

institutråd og centralstudienævn, betyder forslaget i stk. 1, at

der etableres et nyt organ - et forskningsnævn i tilknytning til

hvert hovedområde. I det omfang dette organ overtager kompetencer

fra § 11-rådet, aflastes dette dog tilsvarende. Ministeriet finder

det under alle omstændigheder særdeles vigtigt, at der oprettes

forskningsnævn - sammensat som nævnt i § 19 - til styrkelse af

forskningens placering og gennemslagskraft.

Med hensyn til studienævn henvises der til bemærkningerne til nr. 5

(§ 11). Efter den gældende lov kan der inden for hovedområdet

enten kun være et studienævn, som i så fald vælges ved direkte

valg, eller der kan være flere direkte valgte studienævn, der hver

dækker faglige områder. I denne situation skal der tillige ved

indirekte valg etableres et centralt studienævn med visse

generelle og overordnede kompetencer.

Efter forslaget kan man fortsat nøjes med at have et studienævn inden

for området. Man kan også vælge at have flere, der hver dækker

sit faglige område (studier eller dele af studier), men man kan

ikke længere etablere et indirekte valgt centralstudienævn. Dette

betyder en forenkling af strukturen, hvortil kommer, at man undgår

de problemer, der har kunnet opstå som følge af, at

mindretalssynspunkter ikke tilgodeses i rimeligt omfang ved den

indirekte udpegning af centralstudienævnet.

Hvis der opstår spørgsmål, der berører flere studienævn, f.eks. om

revision af fælles uddannelsesregler, vil der kunne nedsættes

udvalg med repræsentanter for de enkelte studienævn til at drøfte

sådanne spørgsmål med henblik på koordinering af studienævnenes

synspunkter.

I stk. 2 er forskningsnævnets opgaver beskrevet. Mere generelt skal

nævnet følge forskningen inden for hovedområdet, hvorfor der

indirekte pålægges institutterne pligt til at afgive

indberetninger til nævnet. Nævnet skal afgive indstilling til

rådet om planlægning og prioritering af forskningen inden for

hovedområdet og de heraf følgende konsekvenser for

ressourcefordelingen mellem institutterne, og beslutninger herom

skal indgå i den samlede vurdering, der ligger til grund for

hovedområdets budgetforslag. Herudover foreslås der givet

forskningsnævn kompetence til at tildele akademiske grader på

grundlag af indstilling fra bedømmelsesudvalg, som

forskningsnævnet nedsætter. Denne kompetence har hidtil ligget i

det i § 11 omhandlede råd. Ministeriet har fastsat regler om

tildeling af disse grader, som gør det vanskeligt at tilsidesætte

det fagkyndige bedømmelsesudvalgs indstilling. Umuligt er det

imidlertid ikke. Efter forslaget træffes afgørelser om tildeling

af licentiat- og doktorgrader alene af forskningskompetente

personer. Studerende og tekniske og administrative medarbejdere

vil således ikke som nu have indflydelse på disse sagers udfald.

I stk. 3 angives studienævnets kompetence. Til § 11-rådet foreslås

henlagt kompetence vedrørende de overordnede regler for derved at

få samlet ansvaret for uddannelsernes indhold og ressourceforbrug,

men det foreslås, at studienævnet får tilsynspligt og påtaleret i

forbindelse med afvikling af undervisning og eksamen, og at

studienævnet kan tage initiativ til at få ændret gældende

bestemmelser om uddannelserne. Det anføres endvidere, at

studienævn skal have lejlighed til at udtale sig om forslag til

ministerielle bestemmelser og om de nærmere regler om

uddannelserne, der fastsættes af § 11-rådet. Hvis der i de

ministerielle bestemmelser er henlagt en dispensationskompetence

til institutionerne, udøves denne af studienævn. Der kan ligeledes

af studienævn dispenseres fra de nærmere regler, hvis der heri er

anført en hjemmel til, at de kan fraviges i særlige tilfælde.

Studienævn skal i alle dispensationssager overholde de af rådet

eventuelt fastsatte regler, jfr. § 11, stk. 4.

Endelig svarer stk. 4 til gældende lovs § 14, stk. 7, sidste led og §

14, stk. 8.

Til nr. 9. (Om § 15)

Efter gældende lovs § 15, stk. 1, vælges rektor og prorektor af

medlemmerne af de råd, der er nævnt i §§ 11 og 12, og af de

medlemmer af konsistorium, der ikke har sæde i disse råd.

Det betyder, at et hovedområde med råd i henhold til § 12, får flere

stemmer ved disse valg, end hovedområder uden § 12-råd. Det

forekommer ikke hensigtsmæssigt, at der i vurderingen af, om der

bør etableres § 12-råd, kan komme til at indgå

»magtbalancesynspunkter« i relation til valg af rektor og

prorektor.

Dette er baggrunden for den ændrede formulering af § 15, stk. 1.

Som efter den hidtidige bestemmelse har hver stemmeberettiget kun en

stemme, uanset om vedkommende måtte have sæde både i konsistorium

og i et § 11- eller § 12-råd.

Stk. 2 svarer til gældende lov.

Efter den gældende lovs § 15, stk. 3, vælges rektor for 3 år og

prorektor for 2 år ad gangen. Det foreslås, at begge vælges for 4

år, og at institutionerne selv kan bestemme, om valgperioderne

skal være sammenfaldende eller forskudte. Udvalget har foreslået

3-årige valgperioder, men ministeriet finder, at det vil styrke

rektoratet, at perioden bliver 4-årig.

Til nr. 10. (Om § 16)

Ændringen er en følge af forslaget i nr. 11 (§ 17). Når der mindst

skal være 2 repræsentanter for de tekniske og administrative

medarbejdere og for aftagerne, kan det samlede antal ikke være

mindre end 16.

Til nr. 11. (Om § 17)

Der henvises herom til det, der er anført under de almindelige

bemærkninger. Bestemmelsen indebærer, at der i konsistorium og §

11- og § 12-råd skal være repræsentanter for aftagersynspunkter.

Det er intet krav, at disse skal udpeges blandt medlemmerne af de

organer, der udpeger dem, jfr. også at disse repræsentanter ikke

må være heltidsansat ved en højere uddannelsesinstitution.

Efter forslaget vil det blive pålagt Planlægningsrådet for

forskningen og forskningsrådene, jfr. lov nr. 199 af 24. maj 1972,

at udpege repræsentanter for aftagere af institutionernes

forskning.

De faglige landsudvalg for uddannelserne inden for direktoratet for

de videregående uddannelsers område er stående udvalg, der yder

rådgivning til ministeriet, og i hvis medlemskreds der også er

aftagere af uddannelserne. Rådet for ingeniøruddannelserne

betragtes som et fagligt landsudvalg.

Bestemmelser om censorkorps er fastsat af undervisningsministeriet

med hjemmel i styrelsesloven.

Det samlede antal medlemmer, herunder antallet af repræsentanter for

de deltidsansatte fastsættes i statutten, der skal forelægges

undervisningsministeriet til godkendelse.

Forslaget i stk. 4 om at ændre valgperioden til 4 år er en følge af

forslaget i nr. 14, (§ 22), om at lovfæste en valgperiode for

formænd og næstformænd i § 11- og § 12-råd og forskningsnævn til 4

år.

Til nr. 12. (Om § 18)

I gældende lov er det i § 18 fastsat, hvorledes institutrådet er

sammensat. Bestemmelsen foreslås ændret, således at den kommer til

at dreje sig om sammensætning af institutbestyrelser, jfr. nr. 7

(§ 13), hvorefter der skal oprettes obligatoriske

institutbestyrelser i stedet for institutråd, der foreslås

afskaffet.

Bestyrelsens medlemstal foreslås fastsat til 3 eller 6 medlemmer,

således at forholdet mellem de to grupper i bestyrelsen,

videnskabelige medarbejdere og tekniske og administrative

medarbejdere, normalt bliver 2:1. Ved meget store institutter kan

der være behov for større bestyrelser, og hvor særlige forhold gør

sig gældende, vil ministeriet med hjemmel i den foreslåede

bestemmelse i nr. 15, kunne give tilladelse til fravigelse af de

normale regler.

Det foreslås, at bestyrelsens medlemmer skal være varigt ansatte,

bl.a. fordi bestyrelserne undertiden må træffe mere langsigtede

beslutninger, og fordi tidsbegrænset tilknyttede stipendiater og

adjunkter forudsættes at kvalificere sig inden for forskning og

undervisning og derfor ikke bør kunne belastes med administrativt

arbejde i det omfang, som medlemskab af en bestyrelse vil kunne

medføre. I bestyrelsen skal der efter forslaget være overtal af

videnskabelige medarbejdere og lærere, og kun professorer og

fastansatte lektorer kan vælges hertil. For institutioner, hvor

særlige forhold måtte gøre sig gældende, kan

valgbarhedsbestemmelserne eventuelt fraviges med hjemmel i den

foreslåede bestemmelse i nr. 15. Der foreslås lovfæstet en ret,

men ikke en pligt, for de tekniske og administrative medarbejdere

til at være repræsenteret i bestyrelsen. Grunden til, at man ikke

mener, at det bør være en pligt for de administrative og tekniske

medarbejdere at lade sig vælge til bestyrelsen, er, at det ikke i

samme grad som for læreres vedkommende indgår i dette personales

stillingsindhold, at de skal kunne pålægges

»styrelsesadministrativt« arbejde i det omfang, som medlemskab af

bestyrelsen vil medføre. Formodentlig vil det dog være

undtagelsen, at ingen ønsker at lade sig vælge. Derimod mener man

ikke, at studerende bør kunne have sæde i bestyrelsen som medlem,

men nok som observatør, da institutterne primært er arbejdsplads

for de ansatte, og de studerende kun er midlertidigt knyttet til

institutterne.

Til nr. 13. (Om § 19)

Stk. 1. Nyt stk. Bestemmelsen er en følge af bestemmelserne i § 14 om

oprettelse af obligatoriske forskningsnævn. Det er kun professorer

og heltidsansatte lektorer, der kan indvælges i nævnet, og f.eks.

ikke personer, der er tidsbegrænset ansat, såsom adjunkter og

stipendiater, der er i uddannelsesstillinger.

Stk. 2. Svarer til gældende lovs § 19, stk. 1. Bestemmelsen i § 22

indebærer, at mindst 2 medlemmer af studienævnet skal være

heltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere og lærere.

Stk. 2 i gældende lov foreslås ophævet, således at der ikke længere

kan etableres indirekte valgte centralstudienævn, jfr.

bemærkningerne til nr. 8 (§ 14).

Til nr. 14. (Om § 22)

Stk. 1. Efter gældende lov kan formanden for studienævn og

næstformanden for et kollegialt organ, bortset fra konsistorium,

hvor prorektor er rektors stedfortræder, vælges blandt alle de

repræsenterede grupper i organet. Formanden for et studienævn kan

således være en studerende, ligesom en teknisk og administrativ

medarbejder og en studerende kan vælges som næstformand i

fakultetsrådet (prodekan). En studerende har ikke nogen

ansættelsesmæssig tilknytning til institutionen, og det forekommer

uhensigtsmæssigt at opretholde muligheden for, at en studerende

kan fungere som formand, specielt når formandens kompetence og

ansvar foreslås styrket. Det foreslås derfor, at formanden for

studienævnet skal vælges blandt de heltidsbeskæftigede

lærerrepræsentanter, og at valgbarheden ved valg af næstformand er

den samme som ved valg af formand for vedkommende kollegiale

organ. Det foreslås yderligere, at formænd og næstformænd for §

11- og § 12-råd og forskningsnævn vælges for 4 år for derved at

styrke formandskabet.

Stk. 2. Nyt stk. I gældende lov er det i § 5 fastsat, at rektor har

kompetence til at afgøre hastesager, der ikke kan afvente

behandling i kollegiale organer, og at rektor efter bemyndigelse

fra organerne kan afgøre almindelige løbende sager, der ikke giver

anledning til tvivl. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3 (§

5). I gældende lov står der ikke noget om de øvrige formænds

tilsvarende kompetence, men der synes dog ved nogle områder i

praksis at være en tendens til at henlægge flere afgørelser til

formanden. Det vil efter ministeriets opfattelse forenkle og

effektivisere styrelsen, at kompetence og ansvar i en række

anliggender ved selve loven henlægges til formanden for

vedkommende organ. I gældende lov er det i stk. 2 fastsat, at

institutrådet vælger en institutbestyrer, og at institutrådet kan

og i visse tilfælde skal vælge en institutbestyrelse. Bestemmelsen

må udgå som konsekvens af forslag nr. 7 (§ 13).

Stk. 3. Svarer til gældende lovs § 22, stk. 3.

Til nr. 15. (Om § 35)

Hensigten med bestemmelsen er at opnå en hjemmel til at imødekomme

ønsker om fravigelse fra enkelte bestemmelser i særlige

situationer eller på grund af særlige forhold ved institutionen.

Loven dækker meget forskelligartede institutioner. Københavns

Universitet har eksisteret i over 500 år, andre institutioner er

oprettet inden for de seneste år. Nogle dækker 5 hovedområder med

en lang række uddannelser, andre varetager kun en uddannelse.

Nogle institutioner varetager særlige opgaver såsom

tandlægehøjskolerne, der udfører patientbehandling, og Danmarks

Lærerhøjskole har særlige opgaver med efter- og videreuddannelse

af lærere. Selv om loven allerede i nogen grad er en rammelov med

mulighed for, at der i institutionernes statutter kan tages hensyn

til særlige forhold, finder ministeriet det ønskeligt, at der ved

den foreslåede bestemmelse åbnes mulighed for en smidigere

administration.

Til § 2

Lovændringerne vil nødvendiggøre betydelige ændringer i

institutionernes statutter, og man finder det rimeligt, at der

gives dem ret god tid til at udarbejde forslagene hertil.

Ministeriet må imidlertid også have nogen tid til at gennemgå dem,

og for at give en vis tidsmæssig fordeling af arbejdet foreslås

det, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte

særlige frister for de enkelte institutioner for indsendelsen til

ministeriet. Specielt de mindre institutioner bør forholdsvis

hurtigt kunne udarbejde et ændret statutforslag. Den særlige

dispensationshjemmel, der supplerer hjemmelen i § 35, stk. 3,

tilsigter at gøre overgangen så smidig som muligt bl.a. under

hensyn til de gældende regler om organernes funktionsperioder.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget