1985 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM KØBENHAVNS FONDSBØRS
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00147@1988-05-21/da
Indhold
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Københavns Fondsbørs er en selvejende institution, der har til
formål at drive børsvirksomhed ved
1) regelmæssigt at sammenføre både købs- og salgstilbud i
værdipapirer til offentlig handel og kursnotering,
2) at drive de hertil nødvendige handelssystemer,
3) at drive et officielt informationssystem, herunder at
offentliggøre kurser og omsætninger, og
4) at bistå Danmarks Nationalbank og værdipapircentralen med
afvikling af handelen.
§ 2. Til offentlig handel og kursnotering på Københavns Fondsbørs kan
optages aktier, obligationer, andele i investeringsforeninger og
lignende værdipapirer. Industriministeren kan tillade, at andre
værdipapirer optages på Københavns Fondsbørs.
§ 3. Københavns Fondsbørs er eneberettiget til her i landet at drive
den virksomhed, der er nævnt i § 1, nr. 1, 2 og 3.
§ 4. Børsmæglerselskaber har sammen med pengeinstitutter og de
kreditinstitutter, der har særlig tilladelse, eneret til
erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde
sig som køber, sælger eller formidler af børsnoterede
værdipapirer.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for henvendelser til offentligheden, som
en udsteder foretager vedrørende børsnoterede værdipapirer, som
udstederen selv har udstedt.
Kapitel 2
Københavns Fondsbørs' organisation
§ 5. Københavns Fondsbørs ledes af en bestyrelse
(fondsbørsbestyrelsen) og en direktion i overensstemmelse med
denne lov og de forskrifter, der er fastsat i medfør af loven.
Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg.
Stk. 2. Bestyrelsen forestår den overordnede ledelse af Københavns
Fondsbørs. Direktionen varetager den daglige ledelse. Bestyrelsen
kan give direktionen retningslinier og anvisninger.
Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter sin egen og direktionens
forretningsorden, herunder den nærmere fordeling mellem
bestyrelse, forretningsudvalg og direktion af ledelsens opgaver.
Forretningsordnerne godkendes af industriministeren.
§ 6. Bestyrelsen består af en formand, der skal være uafhængig af
erhvervsinteresser, og 10 andre medlemmer. Industriministeren
udnævner formanden, de andre bestyrelsesmedlemmer og
stedfortrædere for bestyrelsen for 3 år ad gangen.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer bortset fra formanden udnævnes efter
indstilling. Børsmæglerselskaberne indstiller to medlemmer.
Realkreditrådet, Danmarks Nationalbank og Københavns Fondsbørs'
ansatte indstiller hver et medlem. Den Danske Bankforening og
Danmarks Sparekasseforening indstiller et medlem i fællesskab.
Grosserer-Societetet, Industrirådet og Danmarks Rederiforening
indstiller et medlem i fællesskab. Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond indstiller et medlem i fællesskab.
Assurandør-Societetet, Pensionskasserådet, Foreningen af
Firmapensionskasser og Danske Investeringsforeningers
Fællesrepræsentation indstiller to medlemmer i fællesskab.
Stk. 3. Forretningsudvalget består af formanden for bestyrelsen samt
de to medlemmer af bestyrelsen, der er indstillet af
børsmæglerselskaberne.
Stk. 4. Industriministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem, der
skønnes uegnet til at varetage hvervet.
§ 7. Direktionen ledes af en direktør, der udnævnes af bestyrelsen.
Bestyrelsen kan udnævne flere direktører.
Stk. 2. Direktører og andre ansatte må ikke uden bestyrelsens
tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller
deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan
dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.
Stk. 3. Direktører og andre ansatte må ikke for egen regning udføre
eller deltage i spekulationsforretninger.
§ 8. Fondsbørsbestyrelsen vedtager et budget for hvert regnskabsår.
Stk. 2. Udgifterne ved fondsbørsens virksomhed dækkes dels ved
bidrag, som pålægges udstedere af børsnoterede værdipapirer, dels
ved bidrag, der pålægges børsmæglerselskaberne. Bidragene
tillægges udpantningsret.
Stk. 3. Københavns Fondsbørs kan kræve betaling for adgang til
information og informationssystemer og for særlige ydelser.
Stk. 4. Bidrag og betaling fastsættes af fondsbørsbestyrelsen og
godkendes af tilsynet med banker og sparekasser.
§ 9. Fondsbørsens årsregnskab revideres af en statsautoriseret
revisor. Det reviderede årsregnskab skal forelægges til
godkendelse hos tilsynet med banker og sparekasser senest 3
måneder efter regnskabsårets udløb. Fondsbørsens årsregnskab
offentliggøres.
Stk. 2. Regnskabsåret er kalenderåret.
Kapitel 3
Københavns Fondsbørs' virksomhed
§ 10. Fondsbørsbestyrelsen sørger for, at Københavns Fondsbørs'
virksomhed foregår på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. Det
påhviler den herunder at sørge for,
1) at Københavns Fondsbørs anvender teknisk og kommercielt set
veludviklede og velfungerende handels- og informationssystemer,
2) at der i samarbejde med Danmarks Nationalbank og
værdipapircentralen foregår en effektiv afvikling af handelen,
3) at handel på fondsbørsen kan foregå decentralt ved hjælp af
Københavns Fondsbørs' edb-system,
4) at fondsbørsen påser, at udstederne af børsnoterede værdipapirer
og børsmæglerselskaberne opfylder de forpligtelser, der følger af
loven og bekendtgørelserne,
5) at de børsetiske reglers overholdelse påses.
§ 11. Københavns Fondsbørs skal virke for, at handel og kursnotering
finder sted på en måde, der sikrer, at handelen og prisdannelsen
på fondsbørsen foregår på en redelig og gennemskuelig måde og
inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte ligelig
behandling.
§ 12. Fondsbørsbestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om:
1) pligt for udstedere af børsnoterede værdipapirer til at meddele
Københavns Fondsbørs oplysninger af betydning for bedømmelsen af
værdipapiret eller udstederen,
2) børsetiske regler og
3) handelssystemernes og informationssystemets indretning, funktion
og anvendelse.
§ 13. Københavns Fondsbørs skal indberette til tilsynet med banker og
sparekasser, hvis den bliver bekendt med, at nogen har overtrådt
loven, bekendtgørelserne eller de børsetiske regler eller handlet
på en måde, der er i strid med § 11.
Stk. 2. Fondsbørsbestyrelsen kan pålægge bestyrelse, direktion og
revisor i et børsmæglerselskab eller hos en udsteder at give
oplysninger om virksomhedens forhold til brug for administrationen
af §§ 10-12.
§ 14. Fondsbørsbestyrelsen fastlægger, hvorledes Københavns
Fondsbørs' informationsvirksomhed skal tilrettelægges med henblik
på en hurtig og omfattende information om
1) kurser og omsætning i børsnoterede værdipapirer efter § 1, nr.
1-3, og § 34 og
2) om værdipapirers og udstederes forhold.
§ 15. Fondsbørsbestyrelsen kan indgå aftaler med andre fondsbørser om
informationsudveksling.
Stk. 2. Fondsbørsbestyrelsen kan med industriministerens godkendelse
indgå aftaler om deltagelse i udenlandske eller internationale
børshandelssystemer.
§ 16. Medlemmer af Københavns Fondsbørs' bestyrelse, disses
stedfortrædere, revisor samt direktører og øvrige ansatte må ikke
ubeføjet røbe, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået
kundskab om.
Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at fondsbørsen som led i et
samarbejde med udenlandske eller internationale fondsbørser
videregiver oplysninger til disse, såfremt oplysningerne er
undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtagerne. Oplysninger,
som fondsbørsen modtager fra andre fondsbørser med angivelse af,
at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette
følger af oplysningernes karakter, omfattes af stk. 1.
Kapitel 4
Optagelse på Københavns Fondsbørs
§ 17. Værdipapirer kan optages til notering på Københavns Fondsbørs
efter ansøgning fra udstederen, såfremt lovgivningens betingelser
er opfyldt og fondsbørsbestyrelsen skønner,
1) at handel og kursnotering har offentlig interesse, og
2) at værdipapiret kan forventes at blive genstand for stadig
omsætning.
Stk. 2. Fondsbørsbestyrelsen kan afslå en ansøgning om optagelse af
et værdipapir, såfremt den skønner, at optagelsen på grund af
udstederens forhold vil være i modstrid med investorernes
interesser.
§ 18. Fondsbørsbestyrelsen træffer beslutning om optagelse af et
værdipapir efter § 17 og om sletning.
§ 19. En udsteder af børsnoterede værdipapirer skal straks
offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører
virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen
på værdipapirerne.
Stk. 2. Meddelelser, som aktieselskaber giver til aktionærerne, skal
i alle tilfælde offentliggøres straks.
Stk. 3. Offentliggørelse anses, medmindre andet er foreskrevet, at
være sket, når meddelelse er kommet frem til Københavns Fondsbørs.
Kapitel 5
Adgang til at deltage i handelen på
Københavns Fondsbørs
§ 20. Børsmæglerselskaber og Danmarks Nationalbank er eneberettigede
til at deltage i handelen over Københavns Fondsbørs'
handelssystemer.
Stk. 2. Danmarks Nationalbank udpeger over for Københavns Fondsbørs
mindst en person, der opfylder betingelserne i § 23, og som
forestår Nationalbankens virksomhed som børsmægler. Reglerne om
børsmæglerselskaber finder tilsvarende anvendelse på Danmarks
Nationalbank med de afvigelser, der følger af Danmarks
Nationalbanks særlige status.
§ 21. Børsmæglerselskaber skal have tilladelse fra tilsynet med
banker og sparekasser til at deltage i handelen over Københavns
Fondsbørs' handelssystemer. Ansøgning om tilladelse skal indeholde
en nærmere angivelse af arten af de påtænkte forretninger og af
børsmæglerselskabets organisation.
Stk. 2. Tilladelse er betinget af:
1) at selskabet er et aktieselskab, der er registreret i
aktieselskabs-registeret,
2) at selskabet har en indbetalt aktiekapital på mindst 5 mill. kr.,
3) at selskabets aktier skal noteres på navn,
4) at selskabet tilsluttes Danmarks Nationalbanks afregningssystem og
værdipapircentralen som fondshandler,
5) at vedtægterne indeholder bestemmelser om de i nr. 2-4, § 23, §
24, stk. 1, 1. pkt., § 25, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 26, 1.
pkt., nævnte forhold, og
6) at selskabets vedtægter er stadfæstet af tilsynet med banker og
sparekasser.
§ 22. Tilladelse nægtes, hvis et medlem af børsmæglerselskabets
direktion eller bestyrelse
1) er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller
2) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er
grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage
stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.
Stk. 2. Afslag på en ansøgning om tilladelse skal meddeles selskabet
senest 4 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis
ansøgningen var ufuldstændig, senest 4 måneder efter, at selskabet
har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe
afgørelse. Afgørelse skal dog senest træffes 8 måneder efter
ansøgningens modtagelse. Afgørelsen skal begrundes og skal
indeholde oplysning om adgangen til at klage over afgørelsen efter
§ 43 og om fristen herfor.
§ 23. Selskabets direktør eller, såfremt selskabet har flere
direktører, mindst halvdelen af disse skal efter det fyldte 20. år
i mindst 3 år inden for de seneste 5 år aktivt have deltaget i
udførelsen af alle almindeligt forekommende former for
værdipapirhandel og rådgivning herom.
Kapitel 6
Børsmæglerselskabers rettigheder og pligter
§ 24. Børsmæglerselskaber må alene udføre sædvanlige
børsforretninger, herunder børsintroduktion samt investerings- og
finansiel rådgivning. De skal udføre de dem betroede hverv med
omhu, nøjagtighed og med den hurtighed, som hvervets beskaffenhed
tilsiger, samt i overensstemmelse med § 11 og redelig
forretningsskik.
Stk. 2. Et børsmæglerselskab kan erhverve driftsmidler og fast
ejendom, der er nødvendige til selskabets etablering og drift.
Stk. 3. Et børsmæglerselskab må ikke have datterselskaber.
§ 25. Et børsmæglerselskabs virksomhed må ikke ifølge vedtægter eller
på anden måde være begrænset til visse investorer eller visse
børsnoterede værdipapirer.
Stk. 2. Selskabet skal indrettes og ledes således, at det kan deltage
i børshandelen med alle børsnoterede værdipapirer og kan betjene
enhver, der ønsker det. Selskabet skal udtrykt i handelsomfang og
kurser aktivt deltage i markedet.
§ 26. Børsmæglerselskaber er forpligtede og eneberettigede til i
deres navn at benytte ordet »børsmæglerselskab«. Andre
virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af
virksomheden benytte ordet »børsmæglerselskab« eller betegnelser,
der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er
børsmæglerselskaber.
§ 27. Ved handler på fondsbørsens handelssystemer skal
børsmæglerselskaberne acceptere hinanden som køber og sælger.
Stk. 2. Børsmæglerselskaberne hæfter over for hinanden for opfyldelse
af de aftaler, som de indgår med hinanden om børsnoterede
værdipapirer.
§ 28. Har et børsmæglerselskab modtaget ordrer i børsnoterede
værdipapirer, skal handelen udføres på Københavns Fondsbørs'
handelssystemer, såfremt dette er udtrykkelig aftalt eller må
anses for indeholdt i aftalen eller følger af handelsbrug eller
sædvane.
Kapitel 7
Særlige pligter for børsmæglerselskabers bestyrelse, direktion og
øvrige ansatte
§ 29. Direktører i et børsmæglerselskab må ikke eje eller drive
selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra tilsynet
med banker og sparekasser som bestyrelsesmedlem, funktionær eller
på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden
erhvervsvirksomhed end børsmæglerselskabet. De kan dog eje, drive
og deltage i administrationen af fast ejendom og være medlem af
bestyrelsen i børsmæglerselskabets moderselskab. Tilsynet med
banker og sparekasser kan i ganske særlige tilfælde tillade
undtagelser fra forbudet mod at eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed.
§ 30. Direktører og andre ansatte i et børsmæglerselskab må ikke
1) for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger,
2) for egen regning lade udføre eller deltage i forretninger gennem
et andet børsmæglerselskab.
§ 31. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og andre ansatte i et
børsmæglerselskab må ikke ubeføjet røbe, hvad de under udøvelsen
af deres hverv har fået kundskab om.
Kapitel 8
Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelse
§ 32. Tilsynet med banker og sparekasser kan tilbagekalde en
tilladelse til at handle på Københavns Fondsbørs, såfremt
børsmæglerselskabet har tilsidesat de regler, der gælder for dets
virksomhed, eller såfremt selskabets direktion eller bestyrelsen
skønnes ikke at udøve stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.
Stk. 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelse meddeles
selskabet. Afgørelsen skal begrundes og skal indeholde oplysning
om adgangen til at klage efter § 43 og om fristen herfor.
Stk. 3. Tilsynet kan bestemme, at en tilbagekaldelse ikke træder i
kraft, hvis selskabet inden en af tilsynet fastsat frist på højst
6 måneder har truffet de foranstaltninger, som tilsynet angiver
som nødvendige for at bringe en overtrædelse af stk. 1 til ophør.
Stk. 4. Tilsynet med banker og sparekasser kan i de i stk. 3 nævnte
tilfælde midlertidigt indsætte en ny direktion.
§ 33. En tilladelse bortfalder, hvis selskabet opløses, erklærer
betalingsstandsning eller standser sine betalinger, åbner
tvangsakkord, erklæres konkurs eller træder i likvidation.
Kapitel 9
Indberetning af handel med børsnoterede
værdipapirer
§ 34. Aftaler om overdragelse til eje af børsnoterede værdipapirer
skal straks indberettes til Københavns Fondsbørs, såfremt et
børsmæglerselskab medvirker i handelen eller køberen eller
sælgeren i øvrigt er tilsluttet værdipapircentralen som
kontoførende institut. Industriminsteren kan bestemme, at
indberetningspligt tillige påhviler forsikringsselskaber,
pensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og investeringsforeninger.
Kapitel 10
Tilsynet med banker og sparekassers
tilsynspligt
§ 35. Tilsynet med banker og sparekasser fører tilsyn med
1) at Københavns Fondsbørs' virksomhed er i overensstemmelse med
denne lov og regler fastsat i medfør heraf,
2) at de børsetiske regler overholdes,
3) at lovens §§ 21-33 og regler fastsat til gennemførelse heraf
overholdes, herunder at børsmæglerselskaberne opfylder kravene til
egenkapital og kapitaldækning, og
4) at børsmæglerselskabernes og Københavns Fondsbørs'
forretningsgang, kontrol- og sikringsforanstaltninger vedrørende
edb er betryggende
Stk. 2. § 49, stk. 2, § 50, stk. 1-4, og § 51 i lov om banker og
sparekasser m.v. og § 16, stk. 2, i denne lov finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Tilsynet med banker og sparekasser kan pålægge bestyrelse,
direktion og revisor på Københavns Fondsbørs, i et
børsmæglerselskab eller hos en udsteder at give de oplysninger,
der er nødvendige for tilsynets virksomhed.
Stk. 4. Tilsynet med banker og sparekasser kan på ethvert tidspunkt
mod behørig legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg
på et børsmæglerselskabs kontor.
Stk. 5. Tilsynet med banker og sparekasser kan uden stemmeret deltage
i møderne i Københavns Fondsbørs' bestyrelse.
§ 36. Reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 om
regnskabsaflæggelse og revision finder tilsvarende anvendelse på
børsmæglerselskaber.
§ 37. Et børsmæglerselskabs aktiebog føres af tilsynet med banker og
sparekasser. En kopi af aktiebogen skal være offentligt
tilgængelig på selskabets kontor og i tilsynet med banker og
sparekasser.
Stk. 2. Erhvervelse til eje eller pant af aktier i et
børsmæglerselskab skal af erhververen straks anmeldes til tilsynet
med banker og sparekasser med henblik på notering i aktiebogen.
Erhververen kan ikke udøve de rettigheder, der tilkommer en
aktionær, medmindre erhvervelsen er noteret i aktiebogen. Er
erhververen en forening eller et selskab m.v., skal det til
aktiebogen oplyse, om nogen direkte eller indirekte råder over
mere end 10 pct. af stemmerne, kapitalen eller formuen i
foreningen eller selskabet m.v.
Stk. 3. Tilsynet med banker og sparekasser skal nægte notering, hvis
anmeldelsen ikke indeholder fornøden oplysning om en erhververs
identitet.
Stk. 4. Meddelelse om noteringer gives straks til
børsmæglerselskabet.
§ 38. Udgifterne ved tilsynet afholdes af Københavns Fondsbørs og
børsmæglerselskaberne efter regler fastsat af industriministeren.
Bidrag tillægges udpantningsret.
Stk. 2. Tilsynet med banker og sparekasser afgiver årligt en
beretning til industriministeren.
Kapitel 11
Misbrug af oplysninger
§ 39. Køb eller salg af et børsnoteret værdipapir må ikke foretages
af nogen, der har kendskab til endnu ikke offentliggjorte
oplysninger vedrørende den pågældende udsteder, såfremt sådanne
oplysninger må antages at få betydning for kursdannelsen på
værdipapiret.
Kapitel 12
Særlige bestemmelser m.v.
§ 40. Industriministeren fastsætter regler for:
1) Københavns Fondsbørs' organisation og virksomhed,
2) børsmæglerselskabernes rettigheder og pligter i forbindelse med
handeler på fondsbørsen,
3) krav til børsmæglerselskabets egenkapital i forhold til
forpligtelser i værdipapirer og egenbeholdning,
4) den egenkapital, et børsmæglerselskab skal have, udtrykt i
procent af dets aktiver med fradrag af særlig sikre aktiver,
5) børsmæglerselskabers adgang til med kommittentens samtykke at
udlåne en kommittents værdipapirer til brug ved salg med henblik
på tilbagekøb til en lavere kurs,
6) indberetningspligtens omfang og gennemførelse, jfr. § 34,
7) betingelser for værdipapirers optagelse på fondsbørsen,
8) de oplysninger, der skal offentliggøres, inden værdipapirer kan
optages på fondsbørsen,
9) hvorledes tilsynet med banker og sparekasser skal udøve sit
tilsyn samt om oplysningspligter for børsmæglerselskabernes
bestyrelse, direktion og revisor over for det,
10) godkendelse af personer, der som ansatte på Københavns
Fondsbørs eller i et børsmæglerselskab kan udføre de med
værdipapirhandelen forbundne edb-opgaver,
11) oplysningspligt om tilbud om køb af aktier i et børsnoteret
selskab som led i overtagelsen af dette,
12) fastsættelse af den officielle kurs for de børsnoterede
værdipapirer,
13) kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger for Københavns
Fondsbørs' handelssystemer og for det officielle
informationssystem,
14) frister for opfyldelsen af de på fondsbørsens handelssystemer
afsluttede handeler,
15) suspension og sletning af børsnoterede værdipapirer og
16) gennemførelse af De europæiske Fællesskabers retsakter om
børsretlige forhold.
§ 41. Industriministeren kan fastsætte regler for:
1) køb og salg af børsnoterede værdipapirer med henblik på levering
og afregning til senere tidspunkt, herunder terminsforretninger,
2) særlige vilkår for udenlandske værdipapirer, der søges
børsnoteret,
3) om pligt for udstedere af børsnoterede værdipapirer til at meddele
Københavns Fondsbørs oplysninger af betydning for bedømmelsen af
værdipapiret eller udstederen.
§ 42. Industriministeren kan midlertidigt lukke handelen på
Københavns Fondsbørs, når særlige forhold gør det påkrævet. Der
skal så vidt muligt forinden indhentes udtalelse fra
fondsbørsbestyrelsen.
§ 43. Københavns Fondsbørs' afgørelser efter denne lov kan inden 4
uger indbringes for tilsynet med banker og sparekasser. Tilsynet
med banker og sparekasser kan se bort fra overskridelse af
fristen, når der er særlige grunde hertil.
Stk. 2. Afgørelser, som efter denne lov er truffet af tilsynet med
banker og sparekasser, kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed. Dog kan klager inden 4 uger fra afgørelsens dato
forelægges industriministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 3. De afgørelser, som industriministeren, Københavns Fondsbørs
og tilsynet med banker og sparekasser træffer efter denne lov, kan
ved et sagsanlæg inden 8 uger efter afgørelsens dato indbringes
for domstolene.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.v.
§ 44. Overtrædelse af § 3, § 4, § 7, stk. 3, § 24, stk. 1 og 3, § 26,
2. pkt., § 29, § 30, § 34, § 37, stk. 2, og § 39 straffes med
bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af §
19, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes overtrædelser af § 16, stk. 1, og § 31 med bøde.
Stk. 3. Den, der ikke efterlever et pålæg efter § 13, stk. 2, § 35,
stk. 3, og § 46, straffes med bøde.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør af
denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 5. Er en overtrædelse begået af et børsmæglerselskab eller af et
selskab, der udsteder værdipapirer, kan der pålægges selskabet
eller udstederen som sådan straf af bøde. Det samme gælder for
andre selskaber og lignende ved overtrædelse af § 34.
§ 45. Undlader et børsmæglerselskabs eller en udsteders direktion,
bestyrelse eller revisor eller de i § 20, stk. 2, 1. pkt., nævnte
personer at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler eller
pålægges dem i forhold til tilsynet med banker og sparekasser
eller Københavns Fondsbørs, kan tilsynet som tvangsmiddel pålægge
de pågældende eller børsmæglerselskabet eller udstederen som sådan
daglige eller ugentlige bøder.
§ 46. Såfremt et børsmæglerselskab eller en udsteder ikke opfylder
sine forpligtelser efter lovens bestemmelser, forskrifter fastsat
i medfør af lovens bestemmelser eller de børsetiske regler,
såfremt de ikke efterlever § 11, eller såfremt et
børsmæglerselskab i øvrigt handler i strid med redelig
forretningsskik, skal forholdet straks søges bragt i orden. Kan
dette ikke opnås ved forhandling inden for en kortere tid, kan
tilsynet med banker og sparekasser give det pågældende
børsmæglerselskab eller udstederen pålæg om ændring af forholdet.
Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan tilsynet offentliggøre
pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra
børsnoteringen.
§ 47. Virksomhed i strid med §§ 3 og 4 skal ved forhandling søges
bragt til ophør. Kan dette ikke opnås inden for en kortere tid,
kan tilsynet med banker og sparekasser forbyde virksomheden.
Forbudet skal uden unødigt ophold indbringes af tilsynet for
domstolene, hvis den, mod hvem forbudet retter sig, kræver det.
Stk. 2. Såfremt sag til stadfæstelse af et forbud efter stk. 1 ikke
kan afgøres ved dom senest 5 hverdage efter sagens anlæg, kan
retten under sagens forberedelse inden udløbet af den nævnte frist
ved kendelse bestemme, om forbudet fortsat skal stå ved magt.
Kapitel 14
Ikrafttrædelse m.v.
§ 48. Kapitel 2 træder i kraft den 15. juni 1986. Samtidig ophæves §§
2, 8 og 9 i lov om Københavns Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse
nr. 12 af 16. januar 1984.
Stk. 2. § 10 i lov om Københavns Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse
nr. 12 af 16. januar 1984, ophæves dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 3. Indtil de øvrige bestemmelsers ikrafttræden udøves
børsmæglerselskabernes indstillingsret efter § 6, stk. 2, af
henholdsvis Foreningen af Fondsbørsvekselerere samt Danmarks
Sparekasseforening og Den Danske Bankforening i fællesskab.
§ 49. Tidspunktet for ikrafttræden af de øvrige bestemmelser
fastsættes af industriministeren. Ministeren kan herunder
bestemme, at bestemmelser i loven træder i kraft på forskellige
tidspunkter.
Stk. 2. Industriministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af
lov om Københavns Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16.
januar 1984 og § 13 i lov om visse spare- og udlånsvirksomheder
m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 376 af 15. august 1985.
Ministeren kan herunder bestemme, at bestemmelserne i lovene
ophæves på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. De i henhold til lov om Københavns Fondsbørs, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984, udstedte forskrifter
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 4. Uanset stk. 1 kan industriministeren tillade Københavns
Fondsbørs at begynde forsøgsordninger og udviklingsarbejde med
henblik på lovens gennemførelse.
§ 50. Børsmæglerselskaber, hvis aktier ved meddelelse af tilladelse
efter § 21, stk. 1, alle ejes af nogen, der ved denne lovs
ikrafttræden havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer, kan uanset
§ 21, stk. 2, nr. 2, have en aktiekapital på 1 mill. kr. Sådanne
selskaber skal dog senest 3 år efter denne lovs ikrafttræden have
en aktiekapital på 3 mill. kr. og skal 5 år efter denne lovs
ikrafttræden opfylde kravet i § 21, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2. Såfremt aktier, der omfattes af stk. 1, ved aftale
overdrages, og såfremt børsmæglerselskabets aktiekapital ikke
andrager 5 mill. kr., skal aktiekapitalen inden 3 måneder efter
overdragelsen forhøjes til mindst 5 mill. kr. Såfremt
forhøjelsesbeløbet ikke er tegnet og indbetalt inden denne frist,
er erhververen af de af stk. 1 omfattede aktier pligtige straks at
tegne og indbetale beløbet. Dette gælder dog ikke ved
overdragelsen til andre personer, som ved denne lovs
ikrafttrædelse havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer.
Stk. 3. En person, der ved lovens ikrafttræden havde beskikkelse som
fondsbørsvekselerer, kan uanset § 29 efter anmeldelse til tilsynet
med banker og sparekasser
1) fortsætte med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som
bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i
ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed, som han
drev ved denne lovs ikrafttræden, og
2) eje aktiemajoriteten eller i øvrigt have bestemmende indflydelse i
en bank eller et kreditinstitut.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 445
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Københavns Fondsbørs er en selvejende institution, der har til
formål at drive børsvirksomhed ved
1) regelmæssigt at sammenføre både købs- og salgstilbud i
værdipapirer til offentlig handel og kursnotering,
2) at drive de hertil nødvendige handelssystemer,
3) at drive et officielt informationssystem, herunder at
offentliggøre kurser og omsætninger, og
4) at bistå Danmarks Nationalbank og Værdipapircentralen med
afvikling af handlen.
§ 2. Til offentlig handel og kursnotering på Københavns Fondsbørs kan
optages aktier, obligationer, andele i investeringsforeninger og
lignende værdipapirer. Industriministeren kan tillade, at andre
værdipapirer optages på Københavns Fondsbørs.
§ 3. Københavns Fondsbørs er eneberettiget til her i landet at drive
den virksomhed, der er nævnt i § 1, nr. 1, 2 og 3.
§ 4. Børsmæglerselskaber har sammen med pengeinstitutter og de
kreditinstitutter, der har særlig tilladelse, eneret til
erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde
sig som køber, sælger eller formidler af børsnoterede
værdipapirer.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for henvendelser til offentligheden, som
en udsteder foretager vedrørende børsnoterede værdipapirer, som
udstederen selv har udstedt.
Kapitel 2
Københavns Fondsbørs organisation
§ 5. Københavns Fondsbørs ledes af en bestyrelse
(fondsbørsbestyrelsen) og en direktion i overensstemmelse med
denne lov og de forskrifter, der er fastsat i medfør af loven.
Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg.
Stk. 2. Bestyrelsen forestår den overordnede ledelse af Københavns
Fondsbørs. Direktionen varetager den daglige ledelse. Bestyrelsen
kan give direktionen retningslinier og anvisninger.
Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter sin egen og direktionens
forretningsorden, herunder den nærmere fordeling mellem
bestyrelse, forretningsudvalg og direktion af ledelsens opgaver.
Forretningsordnerne godkendes af industriministeren.
§ 6. Bestyrelsen består af en formand, der skal være uafhængig af
erhvervsinteresser, og 10 andre medlemmer. Industriministeren
udnævner formanden, de andre bestyrelsesmedlemmer og
stedfortrædere for bestyrelsen for 3 år ad gangen.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer bortset fra formanden udnævnes efter
indstilling. Børsmæglerselskaberne indstiller to medlemmer.
Realkreditrådet, Danmarks Nationalbank og Københavns Fondsbørs
ansatte indstiller hver et medlem. Den Danske Bankforening og
Danmarks Sparekasseforening indstiller et medlem i fællesskab.
Grosserer-Societetet, Industrirådet og Danmarks Rederiforening
indstiller et medlem i fællesskab. Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond indstiller et medlem i fællesskab.
Assurandør-Societetet, Pensionskasserådet, Foreningen af
Firmapensionskasser og Danske Investeringsforeningers
Fællesrepræsentation indstiller to medlemmer i fællesskab.
Stk. 3. Forretningsudvalget består af formanden for bestyrelsen samt
de to medlemmer af bestyrelsen, der er indstillet af
børsmæglerselskaberne.
Stk. 4. Industriministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem, der
skønnes uegnet til at varetage hvervet.
§ 7. Direktionen ledes af en direktør, der udnævnes af bestyrelsen.
Bestyrelsen kan udnævne flere direktører.
Stk. 2. Direktører og andre ansatte må ikke uden bestyrelsens
tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller
deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan
dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.
Stk. 3. Direktører og andre ansatte må ikke for egen regning udføre
eller deltage i spekulationsforretninger.
§ 8. Fondsbørsbestyrelsen vedtager et budget for hvert regnskabsår.
Stk. 2. Udgifterne ved fondsbørsens virksomhed dækkes dels ved
bidrag, som pålægges udstedere af børsnoterede værdipapirer, dels
ved bidrag, der pålægges børsmæglerselskaberne. Bidragene
tillægges udpantningsret.
Stk. 3. Københavns Fondsbørs kan kræve betaling for adgang til
information og informationssystemer og for særlige ydelser.
Stk. 4. Bidrag og betaling fastsættes af fondsbørsbestyrelsen og
godkendes af tilsynet med banker og sparekasser.
§ 9. Fondsbørsens årsregnskab revideres af en statsautoriseret
revisor. Det reviderede årsregnskab skal forelægges til
godkendelse hos tilsynet med banker og sparekasser senest 3
måneder efter regnskabsårets udløb. Fondsbørsens årsregnskab
offentliggøres.
Stk. 2. Regnskabsåret er kalenderåret.
Kapitel 3
Københavns Fondsbørs virksomhed
§ 10. Fondsbørsbestyrelsen sørger for, at Københavns Fondsbørs
virksomhed foregår på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. Det
påhviler den herunder at sørge for,
1) at Københavns Fondsbørs anvender teknisk og kommercielt set
veludviklede og velfungerende handels- og informationssystemer,
2) at der i samarbejde med Danmarks Nationalbank og
Værdipapircentralen foregår en effektiv afvikling af handlen,
3) at handel på fondsbørsen kan foregå decentralt ved hjælp af
Københavns Fondsbørs edb-system,
4) at fondsbørsen påser, at udstederne af børsnoterede værdipapirer
og børsmæglerselskaberne opfylder de forpligtelser, der følger af
loven og bekendtgørelserne,
5) at de børsetiske reglers overholdelse påses.
§ 11. Københavns Fondsbørs skal virke for, at handel og kursnotering
finder sted på en måde, der sikrer, at handlen og prisdannelsen på
fondsbørsen foregår på en redelig og gennemskuelig måde, og inden
for lovgivningens rammer sikrer alle berørte ligelig behandling.
§ 12. Fondsbørsbestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om:
1) pligt for udstedere af børsnoterede værdipapirer til at meddele
Københavns Fondsbørs oplysninger af betydning for bedømmelsen af
værdipapiret eller udstederen,
2) børsetiske regler, og
3) handelssystemernes og informationssystemets indretning, funktion
og anvendelse.
§ 13. Københavns Fondsbørs skal indberette, hvis den bliver bekendt
med, at nogen har overtrådt loven, bekendtgørelserne eller de
børsetiske regler, eller handlet på en måde der er i strid med §
11.
Stk. 2. Fondsbørsbestyrelsen kan pålægge bestyrelse, direktion og
revisor i et børsmæglerselskab eller hos en udsteder at give
oplysninger om virksomhedens forhold til brug for administrationen
af §§ 10-12.
§ 14. Fondsbørsbestyrelsen fastlægger, hvorledes Københavns Fondsbørs
informationsvirksomhed skal tilrettelægges med henblik på en
hurtig og omfattende information om
1) kurser og omsætning i børsnoterede værdipapirer efter § 1, nr.
1-3, og § 34 og
2) om værdipapirers og udstederes forhold.
§ 15. Fondsbørsbestyrelsen kan indgå aftaler med andre fondsbørser om
informationsudveksling.
Stk. 2. Fondsbørsbestyrelsen kan med industriministerens godkendelse
indgå aftaler om deltagelse i udenlandske eller internationale
børshandelssystemer.
§ 16. Medlemmer af Københavns Fondsbørs bestyrelse, disses
stedfortrædere, revisor samt direktører og øvrige ansatte må ikke
ubeføjet røbe, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået
kundskab om.
Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at fondsbørsen som led i et
samarbejde med udenlandske eller internationale fondsbørser
videregiver oplysninger til disse, såfremt oplysningerne er
undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtagerne. Oplysninger,
som fondsbørsen modtager fra andre fondsbørser med angivelse af,
at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette
følger af oplysningernes karakter, omfattes af stk. 1.
Kapitel 4
Optagelse på Københavns Fondsbørs
§ 17. Værdipapirer kan optages til notering på Københavns Fondsbørs
efter ansøgning fra udstederen, såfremt lovgivningens betingelser
er opfyldt, og fondsbørsbestyrelsen skønner,
1) at handel og kursnotering har offentlig interesse, og
2) at værdipapiret kan forventes at blive genstand for stadig
omsætning.
Stk. 2. Fondsbørsbestyrelsen kan afslå en ansøgning om optagelse af
et værdipapir, såfremt den skønner, at optagelsen på grund af
udstederens forhold vil være i modstrid med investorernes
interesser.
§ 18. Fondsbørsbestyrelsen træffer beslutning om optagelse af et
værdipapir efter § 17 og om sletning.
§ 19. En udsteder af børsnoterede værdipapirer skal straks
offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører
virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen
på værdipapirerne.
Stk. 2. Meddelelser, som aktieselskaber giver til aktionærerne, skal
i alle tilfælde offentliggøres straks.
Stk. 3. Offentliggørelse anses, med mindre andet er foreskrevet, at
være sket, når meddelelse er kommet frem til Københavns Fondsbørs.
Kapitel 5
Adgang til at deltage i handlen på Københavns Fondsbørs
§ 20. Børsmæglerselskaber og Danmarks Nationalbank er eneberettigede
til at deltage i handlen over Københavns Fondsbørs
handelssystemer.
Stk. 2. Danmarks Nationalbank udpeger over for Københavns Fondsbørs
mindst en person, der opfylder betingelserne i § 23, og som
forestår Nationalbankens virksomhed som børsmægler. Reglerne om
børsmæglerselskaber finder tilsvarende anvendelse på Danmarks
Nationalbank.
§ 21. Børsmæglerselskaber skal have tilladelse fra tilsynet med
banker og sparekasser til at deltage i handlen over Københavns
Fondsbørs handelssystemer. Ansøgning om tilladelse skal indeholde
en nærmere angivelse af arten af de påtænkte forretninger og af
børsmæglerselskabets organisation.
Stk. 2. Tilladelse er betinget af:
1) at selskabet er et aktieselskab, der er registreret i
aktieselskabsregisteret,
2) at selskabet har en indbetalt aktiekapital på mindst 5 mill. kr.,
3) at selskabets aktier skal noteres på navn,
4) at selskabet tilsluttes Danmarks Nationalbanks afregningssystem og
Værdipapircentralen som fondshandler,
5) at vedtægterne indeholder bestemmelser om de i nr. 2-4, § 23, §
24, stk. 1, 1. pkt., § 25, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 26, 1.
pkt., nævnte forhold, og
6) at selskabets vedtægter er stadfæstet af tilsynet med banker og
sparekasser.
§ 22. Tilladelse nægtes, hvis et medlem af børsmæglerselskabets
direktion eller bestyrelse
1) er dømt for strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller
2) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er
grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage
stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.
Stk. 2. Afslag på en ansøgning om tilladelse skal meddeles selskabet
senest 4 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis
ansøgningen var ufuldstændig, senest 4 måneder efter, at selskabet
har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe
afgørelse. Afgørelse skal dog senest træffes 8 måneder efter
ansøgningens modtagelse. Afgørelsen skal begrundes og skal
indeholde oplysning om adgangen til at klage over afgørelsen efter
§ 43 og om fristen herfor.
§ 23. Selskabets direktør eller, såfremt selskabet har flere
direktører, mindst halvdelen af disse skal efter det fyldte 20. år
i mindst 3 år inden for de seneste 5 år aktivt have deltaget i
udførelsen af alle almindeligt forekommende former for
værdipapirhandel og rådgivning herom.
Kapitel 6
Børsmæglerselskabers rettigheder og pligter
§ 24. Børsmæglerselskaber må alene udføre sædvanlige
børsforretninger, herunder børsintroduktion samt investerings- og
finansiel rådgivning. De skal udføre de dem betroede hverv med
omhu, nøjagtighed og med den hurtighed, som hvervets beskaffenhed
tilsiger, samt i overensstemmelse med § 11 og redelig
forretningsskik.
Stk. 2. Et børsmæglerselskab kan erhverve driftsmidler og fast
ejendom, der er nødvendige til selskabets etablering og drift.
Stk. 3. Et børsmæglerselskab må ikke have datterselskaber.
§ 25. Et børsmæglerselskabs virksomhed må ikke ifølge vedtægter eller
på anden måde være begrænset til visse investorer eller visse
børsnoterede værdipapirer.
Stk. 2. Selskabet skal indrettes og ledes således, at det kan deltage
i børshandlen med alle børsnoterede værdipapirer og kan betjene
enhver, der ønsker det. Selskabet skal udtrykt i handelsomfang og
kurser aktivt deltage i markedet.
§ 26. Børsmæglerselskaber er forpligtede og eneberettigede til i
deres navn at benytte ordet »børsmæglerselskab«. Andre
virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af
virksomheden benytte ordet »børsmæglerselskab« eller betegnelser,
der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er
børsmæglerselskaber.
§ 27. Ved handler på fondsbørsens handelssystemer skal
børsmæglerselskaberne acceptere hinanden som køber og sælger.
Stk. 2. Børsmæglerselskaberne hæfter over for hinanden for opfyldelse
af de aftaler, som de indgår med hinanden om børsnoterede
værdipapirer.
§ 28. Har et børsmæglerselskab modtaget ordrer i børsnoterede
værdipapirer, skal handlen udføres på Københavns Fondsbørs
handelssystemer, såfremt dette er udtrykkelig aftalt eller må
anses for indeholdt i aftalen eller følger af handelsbrug eller
sædvane.
Kapitel 7
Særlige pligter for børsmæglerselskabers bestyrelse, direktion og
øvrige ansatte
§ 29. Direktører i et børsmæglerselskab må ikke eje eller drive
selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra tilsynet
med banker og sparekasser som bestyrelsesmedlem, funktionær eller
på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden
erhvervsvirksomhed end børsmæglerselskabet. De kan dog eje, drive
og deltage i administrationen af fast ejendom og være medlem af
bestyrelsen i børsmæglerselskabets moderselskab. Tilsynet med
banker og sparekasser kan i ganske særlige tilfælde tillade
undtagelser fra forbudet mod at eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed.
§ 30. Direktører og andre ansatte i et børsmæglerselskab må ikke
1) for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger,
2) for egen regning lade udføre eller deltage i forretninger gennem
et andet børsmæglerselskab.
§ 31. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og andre ansatte i et
børsmæglerselskab må ikke ubeføjet røbe, hvad de under udøvelsen
af deres hverv har fået kundskab om.
Kapitel 8
Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelse
§ 32. Tilsynet med banker og sparekasser kan tilbagekalde en
tilladelse til at handle på børsen, såfremt børsmæglerselskabet
har tilsidesat de regler, der gælder for dets virksomhed, eller
såfremt selskabets direktion eller bestyrelsen skønnes ikke at
udøve stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.
Stk. 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelse meddeles
selskabet. Afgørelsen skal begrundes og skal indeholde oplysning
om adgangen til at klage efter § 43 og om fristen herfor.
Stk. 3. Tilsynet kan bestemme, at en tilbagekaldelse ikke træder i
kraft, hvis selskabet inden en af tilsynet fastsat frist på højst
6 måneder har truffet de foranstaltninger, som tilsynet angiver
som nødvendige for at bringe en overtrædelse af stk. 1, til ophør.
Stk. 4. Tilsynet med banker og sparekasser kan i de i stk. 3 nævnte
tilfælde midlertidigt indsætte en ny direktion.
§ 33. En tilladelse bortfalder, hvis selskabet opløses, erklærer
betalingsstandsning eller standser sine betalinger, åbner
tvangsakkord, erklæres konkurs eller træder i likvidation.
Kapitel 9
Indberetning af handel med børsnoterede værdipapirer
§ 34. Aftaler om overdragelse til eje af børsnoterede værdipapirer
skal straks indberettes til Københavns Fondsbørs, såfremt et
børsmæglerselskab medvirker i handlen, eller køberen eller
sælgeren i øvrigt er tilsluttet Værdipapircentralen som
kontoførende institut. Industriminsteren kan bestemme, at
indberetningspligt tillige påhviler forsikringsselskaber,
pensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og investeringsforeninger.
Kapitel 10
Tilsynet med banker og sparekassers tilsynspligt
§ 35. Tilsynet med banker og sparekasser fører tilsyn med
1) at Københavns Fondsbørs virksomhed er i overensstemmelse med denne
lov og regler fastsat i medfør heraf,
2) at de børsetiske regler overholdes,
3) at lovens §§ 21-33 og regler, fastsat til gennemførelse heraf
overholdes, herunder at børsmæglerselskaberne opfylder kravene til
egenkapital og kapitaldækning, og
4) at børsmæglerselskabernes og Københavns Fondsbørs
forretningsgang, kontrol- og sikringsforanstaltninger vedrørende
edb er betryggende
Stk. 2. § 49, stk. 2, § 50, stk. 1-4, og § 51 i lov om banker og
sparekasser m.v. og § 16, stk. 2, i denne lov finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Tilsynet med banker og sparekasser kan pålægge bestyrelse,
direktion og revisor på Københavns Fondsbørs, i et
børsmæglersselskab eller hos en udsteder at give de oplysninger,
der er nødvendige for tilsynets virksomhed.
Stk. 4. Tilsynet med banker og sparekasser kan på ethvert tidspunkt
mod behørig legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg
på et børsmæglerselskabs kontor.
Stk. 5. Tilsynet med banker og sparekasser kan uden stemmeret deltage
i møderne i Københavns Fondsbørs bestyrelse.
§ 36. Reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 om
regnskabsaflæggelse og revision finder tilsvarende anvendelse på
børsmæglerselskaber.
§ 37. Et børsmæglerselskabs aktiebog føres af tilsynet med banker og
sparekasser. En kopi af aktiebogen skal være offentligt
tilgængelig på selskabets kontor og i tilsynet med banker og
sparekasser.
Stk. 2. Erhvervelse til eje eller pant af aktier i et
børsmæglerselskab skal af erhververen straks anmeldes til tilsynet
med banker og sparekasser med henblik på notering i aktiebogen.
Erhververen kan ikke udøve de rettigheder, der tilkommer en
aktionær, medmindre erhvervelsen er noteret i aktiebogen. Er
erhververen en forening eller et selskab m.v., skal det til
aktiebogen oplyse, om nogen direkte eller indirekte råder over
mere end 10 pct. af stemmerne, kapitalen eller formuen i
foreningen eller selskabet m.v.
Stk. 3. Tilsynet med banker og sparekasser skal nægte notering, hvis
anmeldelsen ikke indeholder fornøden oplysning om en erhververs
identitet.
Stk. 4. Meddelelse om noteringer gives straks til
børsmæglerselskabet.
§ 38. Udgifterne ved tilsynet afholdes af Københavns Fondsbørs og
børsmæglerselskaberne efter regler fastsat af industriministeren.
Bidrag tillægges udpantningsret.
Stk. 2. Tilsynet med banker og sparekasser afgiver årligt en
beretning til industriministeren.
Kapitel 11
Misbrug af oplysninger
§ 39. Køb eller salg af et børsnoteret værdipapir må ikke foretages
af nogen, der har kendskab til endnu ikke offentliggjorte
oplysninger vedrørende den pågældende udsteder, såfremt sådanne
oplysninger må antages at få betydning for kursdannelsen på
værdipapiret.
Kapitel 12
Særlige bestemmelser m.v.
§ 40. Industriministeren fastsætter regler for:
1) Københavns Fondsbørs organisation og virksomhed,
2) børsmæglerselskabernes rettigheder og pligter i forbindelse med
handler på fondsbørsen,
3) krav til børsmæglerselskabets egenkapital i forhold til
forpligtelser i værdipapirer og egenbeholdning,
4) den egenkapital, et børsmæglerselskab skal have, udtrykt i
procent af dets aktiver med fradrag af særligt sikre aktiver,
5) børsmæglerselskabers adgang til med kommittentens samtykke at
udlåne en kommittents værdipapirer til brug ved salg med henblik
på tilbagekøb til en lavere kurs,
6) indberetningspligtens omfang og gennemførelse, jfr. § 34,
7) betingelser for værdipapirers optagelse på fondsbørsen,
8) de oplysninger, der skal offentliggøres, inden værdipapirer kan
optages på fondsbørsen,
9) hvorledes tilsynet med banker og sparekasser skal udøve sit
tilsyn samt om oplysningspligter for børsmæglerselskabernes
bestyrelse, direktion og revisor over for det,
10) godkendelse af personer, der som ansatte på Københavns
Fondsbørs eller i et børsmæglerselskab kan udføre de med
værdipapirhandlen forbundne edb-opgaver,
11) oplysningspligt om tilbud om køb af aktier i et børsnoteret
selskab som led i overtagelsen af dette,
12) fastsættelse af den officielle kurs for de børsnoterede
værdipapirer,
13) kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger for Københavns Fondsbørs
handelssystemer og for det officielle informationssystem,
14) frister for opfyldelsen af de på fondsbørsens handelssystemer
afsluttede handler,
15) suspension og sletning af børsnoterede værdipapirer, og
16) gennemførelse af De europæiske Fællesskabers retsakter om
børsretlige forhold.
§ 41. Industriministeren kan fastsætte regler for:
1) køb og salg af børsnoterede værdipapirer med henblik på levering
og afregning til senere tidspunkt, herunder terminsforretninger,
2) særlige vilkår for udenlandske værdipapirer, der søges
børsnoteret,
3) om pligt for udstedere af børsnoterede værdipapirer til at meddele
Københavns Fondsbørs oplysninger af betydning for bedømmelsen af
værdipapiret eller udstederen.
§ 42. Industriministeren kan midlertidigt lukke handlen på Københavns
Fondsbørs, når særlige forhold gør det påkrævet. Der skal så vidt
muligt forinden indhentes udtalelse fra fondsbørsbestyrelsen.
§ 43. Københavns Fondsbørs afgørelser efter denne lov kan inden 4
uger indbringes for tilsynet med banker og sparekasser. Tilsynet
med banker og sparekasser kan se bort fra overskridelse af
fristen, når der er særlige grunde hertil.
Stk. 2. Afgørelser, som efter denne lov er truffet af tilsynet med
banker og sparekasser, kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed. Dog kan klager inden 4 uger fra afgørelsens dato
forelægges industriministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 3. De afgørelser, som industriministeren, Københavns Fondsbørs
og tilsynet med banker og sparekasser træffer efter denne lov, kan
ved et sagsanlæg inden 8 uger efter afgørelsens dato indbringes
for domstolene.
Kapitel 13
Straffebestemmelser m.v.
§ 44. Overtrædelse af § 3, § 4, § 7, stk. 3, § 24, stk. 1 og 3, § 26,
2. pkt., § 29, § 30, § 34, § 37, stk. 2 og § 39, straffes med
bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af §
19, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes overtrædelser af § 16, stk. 1 og § 31 med bøde.
Stk. 3. Den, der ikke efterlever et pålæg efter § 13, stk. 2, § 35,
stk. 3 og § 46, straffes med bøde.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør af
denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 5. Er en overtrædelse begået af et børsmæglerselskab eller af et
selskab, der udsteder værdipapirer, kan der pålægges selskabet
eller udstederen som sådan straf af bøde. Det samme gælder for
andre selskaber og lignende ved overtrædelse af § 34.
§ 45. Undlader et børsmæglerselskabs eller en udsteders direktion,
bestyrelse eller revisor eller de i § 20, stk. 2, 1. pkt., nævnte
personer at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler eller
pålægges dem i forhold til tilsynet med banker og sparekasser
eller Københavns Fondsbørs, kan tilsynet som tvangsmiddel pålægge
de pågældende eller børsmæglerselskabet eller udstederen som sådan
daglige eller ugentlige bøder.
§ 46. Såfremt et børsmæglerselskab eller en udsteder ikke opfylder
sine forpligtelser efter lovens bestemmelser, forskrifter fastsat
i medfør af lovens bestemmelser eller de børsetiske regler,
såfremt de ikke efterlever § 11, eller såfremt et
børsmæglerselskab iøvrigt handler i strid med redelig
forretningsskik, skal forholdet straks søges bragt i orden. Kan
dette ikke opnås ved forhandling inden for en kortere tid, kan
tilsynet med banker og sparekasser give det pågældende
børsmæglerselskab eller udstederen pålæg om ændring af forholdet.
Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan tilsynet offentliggøre
pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra
børsnoteringen.
§ 47. Virksomhed i strid med §§ 3 og 4 skal ved forhandling søges
bragt til ophør. Kan dette ikke opnås inden for en kortere tid,
kan tilsynet med banker og sparekasser forbyde virksomheden.
Forbudet skal uden unødigt ophold indbringes af tilsynet for
domstolene, hvis den, mod hvem forbudet retter sig, kræver det.
Stk. 2. Såfremt sag til stadfæstelse af et forbud efter stk. 1 ikke
kan afgøres ved dom senest 5 hverdage efter sagens anlæg, kan
retten under sagens forberedelse inden udløbet af den nævnte frist
ved kendelse bestemme, om forbudet fortsat skal stå ved magt.
Kapitel 14
Ikrafttrædelse m.v.
§ 48. Kapitel 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves §§ 2, 8, 9 og 10 i lov om Københavns
Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984.
Stk. 3. Indtil de øvrige bestemmelsers ikrafttræden udøves
børsmæglerselskabernes indstillingsret efter § 6, stk. 2, af
henholdsvis Foreningen af Fondsbørsvekselerere samt Danmarks
Sparekasseforening og Den Danske Bankforening i fællesskab.
§ 49. Tidspunktet for ikrafttræden af de øvrige bestemmelser
fastsættes af industriministeren. Ministeren kan herunder
bestemme, at bestemmelser i loven træder i kraft på forskellige
tidspunkter.
Stk. 2. Industriministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af
lov om Københavns Fondsbørs, jfr. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16.
januar 1984 og § 13 i lov om visse spare- og udlånsvirksomheder
m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 376 af 15. august 1985.
Ministeren kan herunder bestemme, at bestemmelserne i lovene
ophæves på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. De i henhold til lov om Københavns Fondsbørs, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984, udstedte forskrifter
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 4. Uanset stk. 1 kan industriministeren tillade Københavns
Fondsbørs at begynde forsøgsordninger og udviklingsarbejde med
henblik på lovens gennemførelse.
§ 50. Børsmæglerselskaber, hvis aktier ved meddelelse af tilladelse
efter § 21, stk. 1, alle ejes af nogen, der ved denne lovs
ikrafttræden havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer, kan uanset
§ 21, stk. 2, nr. 2, have en aktiekapital på 1 mill. kr. Sådanne
selskaber skal dog senest 3 år efter denne lovs ikrafttræden have
en aktiekapital på 3 mill. kr. og skal 5 år efter denne lovs
ikrafttræden opfylde kravet i § 21, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2. Såfremt aktier, der omfattes af stk. 1, ved aftale
overdrages, og såfremt børsmæglerselskabets aktiekapital ikke
andrager 5 mill. kr., skal aktiekapitalen inden 3 måneder efter
overdragelsen forhøjes til mindst 5 mill. kr. Såfremt
forhøjelsesbeløbet ikke er tegnet og indbetalt inden denne frist,
er erhververen af de af stk. 1 omfattede aktier pligtige straks at
tegne og indbetale beløbet. Dette gælder dog ikke ved
overdragelsen til andre personer, som ved denne lovs
ikrafttrædelse havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer.
Stk. 3. En person, der ved lovens ikrafttræden havde beskikkelse som
fondsbørsvekselerer, kan uanset § 29 efter anmeldelse til tilsynet
med banker og sparekasser
1) fortsætte med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som
bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i
ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed, som han
drev ved denne lovs ikrafttræden, og
2) eje aktiemajoriteten eller i øvrigt have bestemmende indflydelse i
en bank eller et kreditinstitut.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
1. Formålet med forslag til lov om Københavns Fondsbørs er at
modernisere og effektivisere handlen med børsnoterede værdipapirer
på Københavns Fondsbørs.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte
forslag til lov om ændring af lov om visse kreditinstitutter
m.fl., hvorefter fondsbørsvekselerernes bankiervirksomhed kan
overføres til kreditinstitutter med udvidet arbejdsområde i
forhold til eksisterende kreditinstitutter.
2. Den gældende lov om Københavns Fondsbørs er fra 1972. Der er
foretaget ændringer af loven i 1979 og i 1985.
Den hastigt voksende omsætning med børsnoterede værdipapirer og
stadig flere noterede aktieselskaber og obligationsserier på
Københavns Fondsbørs har givet fondsbørsen voldsomme
kapacitetsproblemer. De har medført, at det er vanskeligt at få
omsætningen med aktier og obligationer ind over den officielle
kursnotering.
Handlen på Københavns Fondsbørs foregår i dag efter et
auktionsprincip, hvor de enkelte papirer handles enkeltvis efter
opråb af noteringslederen.
Manglerne ved det nuværende system har ført til, at omsætningen med
aktier og obligationer via den officielle kursnotering på
Københavns Fondsbørs kun udgør 3 pct. for obligationerne og
anslået til ca. 10 pct. for aktierne af den samlede omsætning.
Størsteparten af omsætningen foregår før, sideløbende med og efter
den officielle kursnotering på fondsbørsen ved, at deltagerne i
fondsmarkedet handler direkte med hinanden. Denne handel uden om
den officielle kursnotering registreres og offentliggøres ikke.
Dette forringer gennemsigtigheden i kursdannelsen for hele
fondsmarkedet, og herved formindskes markedets effektivitet som
kapitalformidler.
Det er af væsentlig samfundsøkonomisk betydning, at kursdannelsen
koncentreres på det officielle marked på Københavns Fondsbørs, der
har en vigtig rolle som effektiv formidler på det danske
kapitalmarked, herunder af risikovillig kapital til erhvervslivet.
Lovforslaget tilsigter dette.
3. Bestyrelsen for Københavns Fondsbørs har gennem de sidste år
indgående drøftet, hvilke foranstaltninger der kunne afhjælpe de
akutte problemer ved det nuværende handels- og noteringssystem og
samtidig kunne tilgodese udviklingens krav.
Til brug for sine overvejelser anmodede bestyrelsen en britisk
børsekspert, Michael Hall om at analysere problemerne på
fondsbørsen og om at komme med et idegrundlag for et moderniseret
system for handel med værdipapirer. Michael Hall afgav sin rapport
i august 1984. I forbindelse med bestyrelsens drøftelser af
Michael Hall rapporten har flere interesseorganisationer fremlagt
forskellige løsninger og forslag.
Fondsbørsbestyrelsen var enig om, at der måtte anvendes edb-teknologi
til løsning af de akutte problemer. Der var samtidig enighed om,
at der burde findes en langsigtet løsning på problemerne.
Fondsbørsbestyrelsen drøftede indgående de forskellige
løsningsforslag uden at kunne nå til enighed. Den opfordrede på
denne baggrund industriministeriet til at tage stilling til
indholdet i en børsreform.
4. Industriministeriet har i 1. halvår af 1985 ført separate
drøftelser om en børsreform med Danmarks Nationalbank,
Værdipapircentralen, Københavns Fondsbørs, fondsbørstilsynet,
Foreningen af Fondsbørsvekselerere, Den Danske Bankforening,
Danmarks Sparekasseforening, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Assurandør-Societetet,
Pensionskasserådet, Realkreditrådet, Industrirådet,
Grosserer-Societetet, Danmarks Rederiforening og Danske
Investeringsforeningers Fællesrepræsentation.
På baggrund af det omfattende forarbejde og behovet for hurtigt at få
tidssvarende lovgivningsmæssige rammer for fondsbørsens fremtidige
udvikling fandtes det ikke ønskeligt at starte et egentligt
udvalgsarbejde, der traditionelt strækker sig over flere år. I
stedet nedsattes en styregruppe, der skulle yde ministeriet
teknisk bistand med børsreformen.
Styregruppen blev nedsat i slutningen af april 1985 af
industriministeren. Den afsluttede sit arbejde i begyndelsen af
oktober måned 1985 med afgivelse af »Rapport om fondsbørsreform«.
Styregruppens rapport indeholder generelle overvejelser om indholdet
i en børsreform, forslag om det samlede børssystems funktionsmåde
og udkast til lov om Københavns Fondsbørs og udkast til ændring af
aktieselskabsloven m.v. (udstedelse af aktier i
Værdipapircentralen).
5. Rapportens lovudkast til lov om Københavns Fondsbørs har været
sendt i høring hos Boligministeriet, Budgetdepartementet,
Administrationsdepartementet, Statsministeriet,
Økonomiministeriet, Skattedepartementet, Departementet for told-
og forbrugsafgifter, Kulturministeriet, Justitsministeriet,
Grønlandsministeriet, Københavns Fondsbørs, Danmarks Nationalbank,
Værdipapircentralen, Tilsynet med banker og sparekasser,
Monopoltilsynet, Forsikringstilsynet, Aktieselskabsregisteret,
Arbejdsmarkedets Tillægspension, Assurandør-Societetet,
Realkreditrådet, Pensionskasserådet, Danske
Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Industrirådet,
Grosserer-Societetet, Danmarks Rederiforening, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, Foreningen af Fondsbørsvekselerere, Den Danske
Bankforening, Danmarks Sparekasseforening, Foreningen af
Firmapensionskasser, Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd og Foreningen af Danske Andelskasser.
6. Høringsrunden viste en positiv indstilling til lovudkastet.
Lovforslaget er i store træk identisk med styregruppens lovudkast.
Dog er det fundet hensigtsmæssigt at ændre bestyrelsens
sammensætning og undlade oprettelsen af et fondsbørsråd samt
bibeholde tilsynsfunktionen hos tilsynet med banker og
sparekasser. Desuden er det besluttet ikke at fremsætte forslag om
frivillig udstedelse af aktier og investeringsandele gennem
Værdipapircentralen.
I følge lovforslaget opretholdes Københavns Fondsbørs som en
selvejende institution, der er eneberettiget til at afholde børs
her i landet. Til offentlig handel og notering på fondsbørsen kan
optages aktier, obligationer, andele i investeringsforeninger og
andre værdipapirer.
De væsentligste nydannelser i lovforslaget kan inddeles i fem
hovedelementer:
1) Der skabes mulighed for, at handlen med børsnoterede værdipapirer
på fondsbørsen moderniseres og effektiviseres ved, at der indføres
et elektronisk børssystem, der består af et handels- og
informationssystem. På systemet skal de enkelte papirer kunne
handles kontinuerligt hele børsdagen igennem. Herefter er der ikke
længere behov for at benytte eller danne et sideordnet marked.
Herved skabes der mulighed for, at størsteparten af handlen kan
kanaliseres over fondsbørsens elektroniske handelssystem.
Ved at handlen koncentreres på det elektroniske system sikres det
samtidigt, at der skabes gennemsigtighed i handlen med
børsnoterede værdipapirer. Det opnås ved, at der på
informationssystemet løbende skal gives oplysning om samtlige
indgåede handler.
For at sikre et højt informationsniveau på fondsbørsen stilles der
forslag om, at der indføres en indberetningspligt for indgåede
handler. Indberetningspligten pålægges børsmæglerselskaber og de
kontoførende institutter i Værdipapircentralen. Den største del af
handlen foregår i dag mellem disse grupper.
Børssystemet skal kunne anvendes decentralt fra de enkeltes
forretningssteder. Der vil ikke være et krav om at møde op på en
central markedsplads.
Handels- og informationssystemet er ikke fastlagt i detaljer i
loven ud fra den betragtning, at børssystemet løbende må tilpasses
den teknologiske udvikling og brugernes krav. Fondsbørsbestyrelsen
får efter loven til opgave at forestå udarbejdelsen og driften af
et handels- og informationssystem.
2) Adgangen til at handle på fondsbørsen bliver i princippet
tilgængelig for alle. For at sikre alle interesserede lige vilkår
og for at adskille børsmæglervirksomhed fra moderselskaber og
andre er det fundet hensigtsmæssigt, at adgangen til at handle på
fondsbørsen fremover alene tilkommer børsmæglerselskaber i
aktieselskabsform samt Danmarks Nationalbank. Forslaget betyder,
at fondsbørsvekselerstanden afskaffes, og fondsbørsvekselerernes
eneret ophæves dermed.
Tilladelse til at drive virksomhed som børsmæglerselskab gives af
tilsynet med banker og sparekasser. Tilladelsen vil være betinget
af, at selskabet er registreret i aktieselskabs-registeret, at
selskabet har indbetalt en aktiekapital på mindst 5 mill. kr., at
selskabets aktier er noteret på navn, at selskabet tilsluttes
Danmarks Nationalbanks afregningssystem og Værdipapircentralen som
fondshandler, og at selskabet har mindst en direktør, der opfylder
visse uddannelseskrav, habilitetskrav samt vandelskrav.
Børsmæglerselskaberne må kun udføre aktiviteter, der har
tilknytning til kommissionsforretning i værdipapirer, herunder
depot for kunder i Værdipapircentralen, porteføljepleje af kunders
værdipapirbeholdninger, køb for egen regning i børsnoterede
værdipapirer op til en vis grænse, valutahandler og investerings-
og finansiel rådgivning.
Børsmæglerselskaberne må ikke begrænse sig til visse investorer
eller værdipapirer. Selskabet skal være indrettet og ledet
således, at det kan betjene enhver, der ønsker det, og handle i
alle børsnoterede værdipapirer.
Tilsynet med banker og sparekasser kan inddrage
børsmæglerselskabets tilladelse, hvis selskabet ikke overholder
lovens og bekendtgørelsernes bestemmelser.
3) Efter lovforslaget føres tilsynet med Københavns Fondsbørs og
børsmæglerselskaberne af tilsynet med banker og sparekasser.
Herved opretholdes den hidtidige retstilstand, men der lægges med
lovforslaget op til en effektivisering og intensivering af
tilsynet i forhold til gældende lov.
Tilsynet med banker og sparekasser skal føre tilsyn med, at handlen
og prisdannelsen på Københanvs Fondsbørs systemer finder sted på
en redelig og gennemskuelig måde, at udstederne af børsnoterede
værdipapirer og børsmæglerselskaberne opfylder de forpligtelser,
der følger af loven og bekendtgørelserne, og at de børsetiske
regler overholdes.
Tilsynet med banker og sparekasser skal endvidere give tilladelse
til børsmæglerselskaberne. Tilsynet skal føre tilsyn med
børsmæglerselskabernes regnskaber, soliditet og ledelsesmæssige
forhold, samt om de enkelte selskaber fortsat opfylder
betingelserne for at drive børsmæglervirksomhed. Dette tilsyn er
en parallel til tilsynet med visse kreditinstitutter og
pengeinstitutter. Tilsynet skal føre tilsyn med
børsmæglerselskaberne også på de områder, der ligger uden for
fondsbørsens arbejdsområde.
Tilsynet kan pålægge børsmæglerselskabers bestyrelse, direktion og
revison at give sig oplysninger om selskaberne. Tilsynet kan
aflægge inspektionsbesøg hos børsmæglerselskaberne.
4) Fondsbørsen foreslås ledet af en bestyrelse, der udpeges af
industriministeren, bestående af en formand og 10 medlemmer. Den
nuværende bestyrelses sammensætning er blevet kritiseret for kun
at repræsentere udsteder- og mæglerinteresser. Sammensætningen af
bestyrelsen foreslås ændret i forhold til gældende ret, idet
investorsiden gives sæde i bestyrelsen. Det foreslås desuden, at
Københavns Fondsbørs ansatte får sæde i bestyrelsen. Bestyrelsen
skal nedsætte et forretningsudvalg bestående af formanden for
bestyrelsen samt de to medlemmer af bestyrelsen, der er indstillet
af børsmæglerselskaberne. Den daglige ledelse varetages af en
direktion.
5) For at investorer, udstedere og børsmæglerselskaber kan skabe og
nyde godt af et ærligt og gennemskueligt marked, stilles der
forslag om, at udstedere pålægges en pligt til at oplyse
Københavns Fondsbørs om væsentlige forhold, der må antages at få
betydning for kursdannelsen. Dette forslag suppleres af en
bestemmelse, der indeholder et forbud mod misbrug af
selskabsinformation, der endnu ikke er offentliggjort, såkaldt
insider-handel.
7. Forslaget vil nødvendiggøre en udvidelse af personalet i tilsynet
med banker og sparekasser med en underdirektør, 3 AC'ere og 1
HK-medarbejder. De hermed forbundne merudgifter for tilsynet med
banker og sparekasser til lønudgifter, lokaler og kontormaterialer
m.v. dækkes gennem bidrag fra de af tilsynet omfattede
institutioner, jfr. lovforslagets § 38. Herudover kommer udgifter
til ekstern edb-bistand, der ligeledes er fuldt indtægtsdækket.
Forslaget har ikke finansielle konsekvenser for amterne og
kommunerne.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Indledende bestemmelser
Til § 1
§ 1 indeholder de grundlæggende regler om Københavns Fondsbørs.
For det første foreslås det, at Københavns Fondsbørs som hidtil er en
selvejende institution. Københavns Fondsbørs er dermed, ligesom
f.eks. Danmarks Nationalbank, en selvstændig juridisk person af
offentligretlig art, hvis virksomhed ledes af en bestyrelse og
direktion i overensstemmelse med lovens regler. Københavns
Fondsbørs vil som hidtil være undtaget fra fondslovgivningen, jfr.
§ 1, stk. 4, nr. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde.
Dernæst foreslås i § 1, at Københavns Fondsbørs formål er at drive
børsvirksomhed. En af de vigtigste forudsætninger for § 1 er den
eneret for Københavns Fondsbørs, som indeholdes i § 3.
Hvad der nærmere ligger i begrebet børsvirksomhed og den deraf
afledede eneret, uddybes i § 1, nr. 1-4, og siden i lovens
forskellige bestemmelser.
I § 1, nr. 1 og 2, foreslås, at Københavns Fondsbørs skal - og efter
§ 3 har eneret på regelmæssigt at sammenføre både købs- og
salgstilbud i værdipapirer til offentlig handel og kursnotering og
at drive de hertil nødvendige handelssystemer.
Disse regler kan håndhæves efter § 47.
Kravet i nr. 1 om regelmæssig sammenføring indebærer, at Københavns
Fondsbørs etablerer et eller flere systemer, der gør det muligt,
at der af flere forskellige kan afgives både købs- og salgstilbud
om værdipapirer. Dette skal ske efter en regelmæssig, dvs. på
forhånd kendt metode og procedure. Det kan ske på en bestemt
fysisk markedsplads (børssalen), via et decentralt edb-system
eller via et organiseret telefonmarked.
Andre end Københavns Fondsbørs må følgelig ikke drive sådan
virksomhed. Dette forbud vil ramme ethvert marked uanset formen,
når det er regelmæssigt, dvs. at de interesserede kan forudse det
afholdt på en måde, der gør det egnet til at konkurrere med
Københavns Fondsbørs handelssystemer. Det må understreges, at det
er uden betydning, hvilke midler der teknisk bruges til
sammenføringen. §§ 1 og 3 forbyder ikke mindst konkurrerende, helt
edb-baserede systemer, der betegnes handelssystemer. Der findes
imidlertid edb-systemer, hvor der ikke indgås handler, men kun
gives information. Et sådant system er et naturligt led i
fremtidens informationssamfund og er som udgangspunkt ikke
omfattet af § 1, nr. 1 og 2, jfr. § 3. Imidlertid kan det ikke
udelukkes, at det er så integreret med et fastlagt bestillings-
eller aftalesystem, f.eks. pr. telefon, at det efter en konkret
bedømmelse må anses for omfattet af eneretten.
Det foreslås dernæst i nr. 1, at børsens handelssystem skal omfatte
både købs- og salgstilbud. Hvis der hverken formelt eller reelt er
tale om handel begge veje, er der ikke en børs, og sådan handel
kan principielt ikke krænke Københavns Fondsbørs eneret. Om det
alligevel er tilfældet, kan efter de enkelte systemers opbygning
være et skønsspørgsmål, der må afgøres konkret af tilsynet med
banker og sparekasser.
Nr. 1 nævner endvidere, at Københavns Fondsbørs handelssystemer skal
benyttes til »offentlig« handel. Heri ligger, at systemerne skal
betjene alle, jfr. § 25, og at systemernes resultater skal
meddeles offentligheden, jfr. bl.a. § 1, nr. 3, § 3 og § 14. Dette
udelukker ikke, at der kan finde en krænkelse af eneretten sted,
selv om et handelssystem ikke er offentligt. Et system, hvor
f.eks. en begrænset kreds regelmæssigt kan udveksle købs- og
salgstilbud, være sig via edb eller ej, vil kunne krænke eneretten
efter § 3.
I nr. 2 pålægges det Københavns Fondsbørs at drive de fornødne
handelssystemer. Dette drejer sig om såvel edb-systemer som andre
systemer. Hvad der er fornødent, uddybes i § 10.
§ 1, nr. 1 og 2, er en retlig standard. Allerede fordi krænkelser kan
forekomme i mangfoldige former, herunder nogle, som det ikke er
muligt at forudse i dag, kan en entydig regel ikke udformes.
Omsætningens størrelse eller antallet af handler eller værdipapirer i
et system uden for Københavns Fondsbørs er således ikke
eneafgørende for, om § 1, jfr. § 3, er overtrådt. Men det vil være
et vægtigt indicium.
For at begrænse muligheden for omgåelse af §§ 1 og 3 er der i § 4
foreslået en regel, der hindrer, at andre end fondshandlere retter
henvendelser til offentligheden. Samtidig giver § 47
tilsynsmyndigheden midler til hurtigt at gribe ind mod krænkelse
af Københavns Fondsbørs eneret.
I nr. 3 pålægges det Københavns Fondsbørs at drive et officielt
informationssystem, jfr. § 10, nr. 1, og § 14. Københavns
Fondsbørs får ved § 3 endvidere en eneret hertil. Dette system vil
gennem brug af edb og indberetningspligten i § 34 give mulighed
for, at Københavns Fondsbørs kan give omfattende og hurtige
oplysninger til brugerne og offentligheden i trykt form og via
edb.
I nr. 3 pålægges det specielt Københavns Fondsbørs at offentliggøre
de kurser og mængder, hvortil der handles. Dette er nærmere
uddybet i § 14. Indførelsen af edb-systemer vil sammen med
indberetningspligten efter § 34 gøre det muligt løbende at
orientere offentligheden om kursudvikling, samt at offentliggøre
officielle kurser.
Afvikling af obligationshandler hører under Værdipapircentralens
eneret. Det præciseres derfor i nr. 4, at Københavns Fondsbørs
skal samarbejde nært med Værdipapircentralen, jfr. § 10, nr. 2.
Det påhviler Københavns Fondsbørs at sikre, at afviklingen af handel
i andre værdipapirer foregår på forsvarlig måde, jfr. § 10, nr. 2.
Da Danmarks Nationalbank varetager betydningsfulde opgaver i
forbindelse med afvikling af obligationshandlen, pålægger nr. 4
Københavns Fondsbørs også at samarbejde nært med Danmarks
Nationalbank.
Til § 2
I overensstemmelse med §§ 1 og 38 i lov om en værdipapircentral
foreslås, at fondsbørshandlen omfatter aktier, obligationer og
andele i investeringsforeninger, der er optaget til notering på
Københavns Fondsbørs samt lignende værdipapirer, f.eks.
konvertible gældsbreve, tegningsrettigheder og warrants.
Det bemærkes, at lovteksten ikke begrænser § 2 til værdipapirer
udstedt af danske udstedere. Det afgøres af fondsbørsen og af
valutalovgivningen, hvorvidt udenlandske værdipapirer kan handles
på børsen, jfr. § 15.
Der åbnes desuden mulighed for at industriministeren kan tillade, at
andre værdipapirer kan handles på Københavns Fondsbørs. Dette kan
være værdipapirer, der allerede kendes idag, som f.eks. options
eller futures, eller værdipapirer af helt nye typer.
Til § 3
I overensstemmelse med den nugældende fondsbørslov foreslås, at
Københavns Fondsbørs er eneberettiget til i Danmark at drive den i
§ 1, nr. 1, 2 og 3, nævnte virksomhed.
§ 3 hindrer ikke, at værdipapirer, der optages til handel på
fondsbørsen, handles uden for Danmarks grænser, herunder på
edb-systemer i udlandet, eller at de tillige optages på en
udenlandsk børs. Eneret for fondsbørsen i forbindelse med
udenlandske systemer kan dog følge af en aftale efter § 15.
Københavns Fondsbørs bliver eneberettiget til at offentliggøre
officielle oversigter over kurser, hvortil der handles, samt den
officielle kurs. Københavns Fondsbørs eneret skal angå såvel tal
og oplysninger fra handler i de officielle handelssystemer som fra
indberettede handler. Begrundelsen for denne eneret er dels at
sikre, at kun Københavns Fondsbørs tal opgives som officielle,
dels at der ikke lovligt kan ændres deri af andre, dels at
fondsbørsen kan kræve betaling for brug af informationssystemet,
jfr. § 8, stk. 4.
Dette er ikke til hinder for, at der kan være en adgang til
videregivelse af oplysningerne dog med kildeangivelse, jfr.
ophavsretslovens § 14. Ophavsretslovens § 49 giver mulighed for,
at en sådan eneret kan tillægges Københavns Fondsbørs.
Til § 4
For at beskytte det marked, lovforslaget tilsigter at fremme, og
hindre omgåelse af reglerne i §§ 1 og 3 foreslås et forbud i § 4
mod, at andre end børsmæglerselskaber, pengeinstitutter og de
kreditinstitutter, der har særlig tilladelse efter § 1, nr. 2, i
forslag til lov om ændring af lov om visse kreditinstitutter
m.fl., retter henvendelse til offentligheden om handel i
børsnoterede papirer.
Begrebet henvendelse til offentligheden skal forstås som i bank- og
sparekasselovens § 1, stk. 5.
Da både realkreditinstitutter, investeringsforeninger og
aktieselskaber traditionelt retter henvendelser til offentligheden
om værdipapirer, de selv har udstedt, præciseres i stk. 2, at
dette fortsat kan ske.
Til kapitel 2
Københavns Fondsbørs organisation
Til § 5
Det foreslås i § 5, at fondsbørsen ledes af en bestyrelse og en
direktion. I lighed med den nuværende lovgivning foreslås
ledelsens funktion tillagt en bestyrelse, der er undergivet
fondsbørstilsynets tilsyn.
Det foreslås desuden at præcisere i selve lovteksten, at bestyrelsen
skal nedsætte et forretningsudvalg, jfr. § 6, stk. 3.
I stk. 2 fastlægges kompetencen for ledelsen af fondsbørsen. Det
foreslås, at den overordnede ledelse tillægges bestyrelsen.
Direktionen skal varetage den daglige ledelse. Denne afgrænsning
svarer til f.eks. aktieselskabslovens § 54 og
værdipapircentrallovens § 5.
Der tilstræbes med den ny opbygning af ledelsen den arbejdsdeling,
der kendes i større aktieselskaber og i tilsynsmyndigheder med et
råd og et direktorat. Opgavernes antal og betydning vil pålægge
også direktionen store opgaver. Det må derfor forudses, at det
nuværende børssekretariat skal udbygges med henblik på bl.a. edb
og oplysningsvirksomhed.
Det foreslås i stk. 3, at der fastsættes en forretningsorden for
såvel bestyrelse som direktion. Forretningsordnerne skal
fastsættes af bestyrelsen. Kompetencen og opgavefordelingen mellem
bestyrelse, forretningsudvalg og direktion skal fremgå af
forretningsordnerne. Det kan dreje sig om f.eks. en kompetence for
bestyrelses- og direktionsformanden eller forretningsudvalget til
at handle i hastesager og rene rutinesager. Det foreslås, at
industriministeren skal godkende forretningsordnerne, der således
får karakter af en vedtægt.
Til § 6
For at sikre en lettere og hurtigere arbejdsgang i bestyrelsen og for
dermed at tilstræbe en passende størrelse af bestyrelsen, er det
fundet hensigtsmæssigt, at bestyrelsen kun består af 11 personer.
Af denne grund foreslås det, at visse organisationer i fællesskab
indstiller et medlem.
Det foreslås, at industriminsteren udnævner bestyrelsens medlemmer og
disses stedfortrædere for en 3-årig periode.
I lighed med bestyrelsens sammensætning i den nuværende lovgivning og
i Værdipapircentralen foreslås, at de organisationer, der står bag
fondsbørsen, får ret til at indstille de personer, der skal have
sæde i bestyrelsen. Som en nydannelse foreslås det, at
investorsiden tillægges samme indstillingsret som udsteder- og
mæglersiderne. Det foreslås desuden, at de ansatte på Københavns
Fondsbørs bliver repræsenteret i bestyrelsen.
Det fastsættes i stk. 1, at formanden for bestyrelsen skal være
uafhængig af erhvervsinteresser.
Ved inhabilitetsproblemer vil bestyrelsen i øvrigt være underlagt de
almindelige forvaltningsretlige principper om inhabilitet.
Inhabilitetsspørgsmålene kan præciseres i forretningsordenen.
Med henblik på at sikre at forretningsudvalget består af personer med
praktisk kendskab til og erfaring i børsforhold, foreslås i stk.
3, at forretningsudvalget skal bestå af formanden for bestyrelsen
samt de to medlemmer af bestyrelsen, der er indstillet af
børsmæglerselskaberne.
I stk. 4 foreslås, at industriministeren kan afsætte et
bestyrelsesmedlem, der skønnes uegnet til at varetage hvervet.
Dette svarer til de almindelige regler i forvaltningsretten og
selskabsretten.
Til § 7
Det foreslås i § 7, at direktionen ledes af en direktør, der udnævnes
af bestyrelsen. Bestyrelsen kan udnævne flere direktører.
Det fastslås i stk. 2, at såvel direktionen som de øvrige ansatte
skal være uafhængige af erhvervsinteresser. Dette vil bl.a. sige,
at de ikke må have beskæftigelse eller ansættelse andet sted.
Disse regler svarer til § 51 i bank- og sparekasseloven.
Til § 8
I § 8 foreslås reglerne om børsens økonomiske grundlag.
Det foreslås, at bestyrelsen for hvert regnskabsår vedtager et
budget. Indtægterne til børsens drift, herunder til dækning af
tilsynet med banker og sparekassers tilsynsvirksomhed, foreslås
dækket af bidrag, som pålægges dels udstederne, dels
børsmæglerselskaberne, herunder Danmarks Nationalbank.
Ifølge § 1, nr. 3, påhviler det Københavns Fondsbørs at drive et
informationssystem for værdipapirer. Nærmere regler herom
fastlægges af bestyrelsen, jfr. § 14.
Det foreslås i stk. 3, at der kan kræves betaling for adgang til
information og informationssystemer og særlige ydelser. Ordlyden
dækker både abonnement på skriftligt materiale, brug af
fondsbørsens elektroniske systemer og andre myndigheders brug af
fondsbørsens tjeneste. Om uautoriseret brug af disse gælder
ophavsrettens almindelige regler.
I stk. 4 foreslås det, at fondsbørsbestyrelsen fastsætter bidrag og
betaling. Tilsynet med banker og sparekasser skal godkende disse
beløb.
Til § 9
Efter bestemmelsen skal fondsbørsens årsregnskab forelægges tilsynet
med banker og sparekasser til godkendelse, efter at det er
revideret af en statsautoriseret revisor. Det foreslås, at
regnskabsåret følger kalenderåret.
Til kapitel 3
Københavns Fondsbørs virksomhed
Til § 10
§ 10 uddyber de i § 1 beskrevne opgaver for Københavns Fondsbørs og
kapitel 2 om ledelsens pligter. Det foreslås i § 10, 1. pkt., at
fondsbørsvirksomheden drives i overensstemmelse med loven og dens
forskrifter på hensigtsmæssig og forsvarlig måde.
Disse opgaver er uddybet i nr. 1 til 4, for så vidt angår emner, som
er så vigtige, at de specielt bør fremhæves. Det er dog ved ordet
»herunder« præciseret, at nr. 1-4 ikke er udtømmende.
Det er vigtigt, at fondsbørsens handels- og informationssystemer til
enhver tid er tidssvarende. Derfor er det i nr. 1 foreslået, at en
af opgaverne er at sørge for, at de systemer, der anvendes på
Københavns Fondsbørs, er tilstrækkeligt veludviklede og
velfungerende, ikke blot teknisk, men også således, at det
kommercielt er tiltrækkende for udstedere, investorer og
børsmæglerselskaber at bruge disse systemer.
Med hensyn til nr. 2 henvises til bemærkningerne til § 1, nr 4.
Decentral børshandel er efter hele børsreformens formål et vigtigt
element i fremtidige handelssystemer. Det foreslås derfor i nr. 3
at sikre, at Københavns Fondsbørs edb-system indrettes således, at
decentral handel kan foregå. Deri ligger ikke en beslutning om,
hvornår et decentralt handelssystem skal sættes i gang. Dette må
afgøres på grundlag af en samlet vurdering af, hvorledes den
tekniske gennemførelse af reformen samlet skal gribes an.
I nr. 4 og 5 foreslås der pålagt Københavns Fondsbørs en pligt til at
holde nøje øje med, at såvel værdipapirudstederne som
børsmæglerselskaberne opfylder deres forpligtelser efter denne lov
og dertil hørende bekendtgørelser, jfr. § 13, stk. 1, samt de
børsetiske regler.
Tilsynet med banker og sparekasser skal efter lovforslagets § 35
påse, at fondsbørsens virksomhed indrettes og drives i
overensstemmelse med § 10.
Til § 11
I § 11 foreslås en generalklausul for adfærd på fondsbørsen. Det er
et vigtigt mål for Københavns Fondsbørs ved tilrettelæggelse af
børshandlen, at investorerne, børsmæglerselskaberne og udstederne
sikres en ligelig og fair behandling, og at handlen og
kursnoteringen foregår på en redelig og gennemskuelig måde. Dette
er ønskeligt, dels ud fra almindelige overvejelser om, hvorledes
værdipapirhandlen i samfundet bør foregå, dels ud fra ønsket om,
at fondsbørsen skal være et marked, der er attraktivt i kraft af
de implicerede parters vished om denne adfærd.
§ 11 retter sig til bestyrelsen. Den får dog virkning i forhold til
markedsdeltagerne i det omfang, der udstedes påbud efter § 46.
§ 11 er en retsstandard. Bestyrelsen og tilsynet med banker og
sparekasser skal sørge for, at dens fortolkning og håndhævelse
altid er tidssvarende.
Til § 12
Ifølge bestemmelsen tillægges fondsbørsens bestyrelse kompetence til
at fastsætte nærmere regler om udstederes forhold til fondsbørsen,
handelssystemerne og børsetiske regler. Der er tale om områder,
hvor regelfastsættelsen mest hensigtsmæssigt foretages af
fondsbørsen. Om industriministerens kompetence til at udstede
regler henvises til lovforslagets §§ 40-41.
Regler udstedt af fondsbørsbestyrelsen kan i modsætning til regler
fastsat af industriministeren ikke strafsanktioneres efter
forslagets § 44, stk. 4. Tilsynet med banker og sparekasser har
efter § 46 adgang til at udstede påbud. Efterleves påbud ikke,
straffes der med bøde efter forslagets § 44, stk. 3.
§ 12, nr. 1 gør det muligt for fondsbørsbestyrelsen at opstille
supplerende betingelser ved siden af bekendtgørelsernes krav, jfr.
§ 40, nr. 7, 8, 11 og 16, hvorefter industriministeren giver
regler for værdipapirers optagelse på fondsbørsen og for de
oplysninger, der skal offentliggøres, inden værdipapirer kan
optages på fondsbørsen.
Nr. 1 drejer sig om fastsættelse af udsteders forpligtelser til
løbende og af egen drift at holde fondsbørsen underrettet om
forhold af betydning for bedømmelsen af værdipapiret eller
udstederen. Disse regler skal supplere udstedernes pligt til på
fondsbørsens opfordring at fremkomme med oplysninger.
Bestemmelsen er af betydning for markedets gennemskuelighed. Der
henvises til bemærkningerne til § 19.
I § 12, nr. 2 foreslås, at fondsbørsbestyrelsen har pligt til at
udarbejde børsetiske regler.
Grundstammen i de nuværende etiske regler er de regler, der er
udarbejdet efter en henstilling fra EF-Kommissionen fra 1977.
Fondsbørsbestyrelsen vedtog den 1. marts 1979 den danske udgave af
de børsetiske regler. Et udvalg under fondsbørsbestyrelsen
overvejer for tiden, om disse regler skal revideres.
Det foreslås, at kompetencen primært tillægges fondsbørsbestyrelsen,
fordi det efter udenlandske erfaringer er fordelagtigt at have
regler, hvis håndhævelse og fortolkning ikke er strengt bundne til
retsordenens fortolknings- og procedureregler eller til et krav om
forsæt eller uagtsomhed hos nogen.
Tilsynet med banker og sparekasser påser overholdelsen af de
børsetiske regler, jfr. § 35 stk. 1, nr. 2.
Såfremt erfaringen viser, at der på bestemte punkter er behov for
strafsanktioner, jfr. § 44, stk. 4, kan en regel fastsat efter nr.
1 eller 2 ved hjælp af §§ 40 og 41 overføres til eller - i
tilpasset form - gentages i en bekendtgørelse.
Nr. 3 om beføjelser med hensyn til handelssystemerne og det
officielle informationssystem er en naturlig følge af fondsbørsens
pligter efter forslagets § 10.
Til § 13
Det foreslås i stk. 1 at tillægge Københavns Fondsbørs, dvs. såvel
bestyrelse som direktion, en pligt til at indberette overtrædelser
af §§ 10-11 til tilsynet med banker og sparekasser med henblik på
at sikre, at tilsynet er bekendt med og har oversigt over
overtrædelser. Tilsynet får derved mulighed for at reagere ved
overtrædelser, jfr. § 35.
Det foreslås i stk. 2, at bestyrelse, direktion og revisor i et
børsmæglerselskab og udsteder af fondsbørsbestyrelsen kan pålægges
at give oplysninger til fondsbørsen, af hensyn til markedets
gennemsigtighed og for at Københavns Fondsbørs kan være
velfungerende.
Til § 14
I § 14 foreslås, at fondsbørsbestyrelsen fastlægger de nærmere regler
for den informationsvirksomhed, som i § 1, nr. 3, foreslås drevet
af Københavns Fondsbørs. Af hensyn til børsreformens overordnede
formål præciseres, at informationen skal være hurtig og
omfattende. Heri ligger, at informationen i al fald delvis skal
distribueres via edb.
Informationen skal omfatte såvel kurser som omsætninger i både
handelssystemerne og indberettede handler samt de forhold
vedrørende børsnoterede værdipapirer og udstedere, som bestyrelsen
finder, er af værdi for markedet. Herved tænkes på informationer,
der kommer fra udstederne, f.eks. regnskaber, prospekter samt
oplysninger om udenlandske værdipapirer. Om fondsbørsens eneret og
ophavsret henvises til bemærkningerne til § 3.
Hjemmel til at kræve betaling for adgang til information og
informationssystemer findes i § 8, stk. 3.
Til § 15
I § 15, stk. 1 foreslås det, at der gives bemyndigelse til
fondsbørsbestyrelsen til at indgå aftaler med andre landes børser
om udveksling af informationer. Der tænkes her navnlig - men ikke
udelukkende - på IDIS-systemet, som for tiden er under udvikling i
EF. Hvis der er tale om informationer, der ikke er almindeligt
tilgængelige i fondsbørsens edb-system, forudsættes, at
bestyrelsen indhenter samtykke fra det enkelte selskab, inden
informationer gives, dog med forbehold af § 16.
Det foreslås desuden i stk. 2, at der tillægges bestyrelsen
bemyndigelse til at indgå aftale om deltagelse i udenlandske eller
internationale børshandelssystemer. Dette videregående samarbejde
vil kræve godkendelse af industriministeren, inden det kan træde i
kraft. Inden tilladelsen kan gives, skal der bl.a. foreligge
oplysninger om, hvorvidt værdipapirerne opfylder de krav, der
stilles til værdipapirer optaget til handel.
Bestemmelsen vil sikre, at Københavns Fondsbørs kan tilsluttes
udenlandske eller internationale børshandelssystemer samt en
eventuel EF-børs. Hermed sikres, at fondsbørsen stadig er landets
centrale markedsplads, der ikke skubbes ud til siden af
nyopdukkede børs- og samarbejdsformer, fordi loven hindrer den i
at deltage deri.
Tilslutning til udenlandske og internationale børser vil kræve en
udbygning af det påtænkte børssystem, der er opbygget ud fra
princippet om, at børshandel kun kan foregå via de systemer, som
Københavns Fondsbørs har eneret til efter § 1, og kun i
værdipapirer, som børsnoteres.
Det bemærkes, at det efter loven vil være frivilligt, om danske
børsmæglerselskaber tilslutter sig og bruger de udenlandske
børssystemer.
Til § 16
Efter lovforslaget får Københavns Fondsbørs ved sine opgaver med
hensyn til børshandlen en række oplysninger, der kan være
fortrolige. Det er derfor påkrævet med en tavshedspligtsregel.
Ved ændringen af lov om Københavns Fondsbørs i lov nr. 154 af 24.
april 1985 om ændring af lov om banker og sparekasser m.fl. blev
der indført en bestemmelse, som pålagde medlemmerne af bestyrelsen
for Københavns Fondsbørs, disses stedfortrædere, revisorer samt
direktører og øvrige ansatte en tavshedspligt med hensyn til, hvad
de under udøvelsen af deres hverv får kundskab om. Med
indsættelsen af denne bestemmelse gennemføres de forpligtelser til
at fastsætte tavshedsforskrifter, som påhvilede Danmark ifølge
direktiv 79/279/EØF og 80/390/EØF. Denne bestemmelse foreslås
derfor indsat som § 16, stk. 1.
Ved udøvelsen af sine opgaver må fondsbørsen stå i nært samarbejde
med tilsynet med banker og sparekasser, aktieselskabs-registeret,
forsikringstilsynet og tilsynet med realkreditinstitutter, jfr. §
40, nr. 9. Det er imidlertid lovteknisk ikke nødvendigt at
præcisere, at meddelelse af oplysninger til disse myndigheder ikke
er ubeføjet røbelse.
I stk. 2 foreslås en bestemmelse svarende til bank- og
sparekasselovens § 50, stk. 4, om kravene til tavshedspligt ved
udvekslinger af oplysninger med andre landes børser og
internationale børser.
Til kapitel 4
Optagelse på Københavns Fondsbørs
Til § 17
I § 17 foreslås, at fondsbørsen i lighed med nugældende lovgivning
tillægges retten og pligten til at afgøre, hvorvidt der skal ske
optagelse til notering på Københavns Fondsbørs af de værdipapirer,
som udstederen ansøger om at få optaget. Det pålægges bestyrelsen
at sikre, at de i stk. 1 nævnte krav er opfyldt, inden der gives
tilladelse til optagelsen. Det drejer sig om at sikre, at
betingelserne for optagelse i lovgivningen, herunder regler efter
§§ 12, 40 og 41, opfyldes af såvel udstederen af værdipapiret som
af det pågældende værdipapir.
Ifølge nr. 1 påhviler det bestyrelsen at vurdere, om der vil være
offentlig interesse for handel og kursnotering i det pågældende
værdipapir.
Bestyrelsen skal ifølge nr. 2 vurdere, om kravet om stadig omsætning
af værdipapiret kan blive opfyldt. Det vil i praksis sige, at
ejendomsretten til aktiverne skal være passende spredt.
Det fastslås i stk. 2, at fondsbørsbestyrelsen kan afslå en
ansøgning, såfremt den f.eks. finder, at udstederens økonomiske
forhold ikke er så betryggende, at investorernes interesser er
tilstrækkelig varetaget.
En godkendelse af en ansøgning indebærer ikke en garanti fra
Københavns Fondsbørs for ansøgerens solvens.
Til § 18
I § 18 er det foreslået, at fondsbørsbestyrelsen tillægges
kompetencen til at træffe beslutning om optagelse af et værdipapir
efter § 17 og om sletning af et værdipapir.
I den nuværende lovs § 5, stk. 2, er der tillagt bestyrelsen
kompetence til at træffe beslutning om sletning af et værdipapir.
Denne kompetence er fastholdt i lovforslaget. En sletning af et
værdipapir vil f.eks. kunne tænkes, såfremt der i en længere
periode ikke har været handlet i værdipapiret, og bestyrelsen
skønner, at der ikke i fremtiden vil forekomme en nævneværdig
omsætning, jfr. § 17, stk. 1.
Kompetencen er tillagt bestyrelsen. Afgørelsen vil ikke kunne
delegeres til direktionen, fordi den er af så væsentlig betydning.
Afgørelsen kan påklages efter § 43.
I § 42 bemyndiges industriministeren til midlertidigt at lukke
handlen på Københavns Fondsbørs, når særlige forhold gør det
påkrævet. I § 18 bemyndiges bestyrelsen til at træffe beslutning
om sletning af værdipapirer på fondsbørsen. I de regler, der
fastsættes i bekendtgørelse efter § 40, nr. 15, og i
forretningsordnerne efter § 5, stk. 3, gives der regler om
suspension, og inden for børsteknikken anvendes begrebet
»børsstop«.
Ved bekendtgørelse og forretningsordner reguleres suspension, dvs. at
der i et enkelt eller en flerhed af værdipapirer opstår en
situation, hvor normal handel ikke kan finde sted. Der kan være
mange årsager til at suspendere, men de er normalt konkrete på den
måde, at de vedrører et bestemt selskab eller en bestemt udsteder.
Suspension er en ret indgribende foranstaltning over for både
aktionærer og selskab. Den bør derfor normalt besluttes af
fondsbørsbestyrelsen. I hastende tilfælde må der dog træffes
afgørelse af forretningsudvalget eller de personer, som efter de
nævnte regler er specifikt bemyndiget dertil af bestyrelsen.
»Børsstop« er en teknisk foranstaltning, som kan skyldes
informationer, som er af generel betydning for markedet, f.eks.
handelstal, valutatal, diskontoændringer eller politiske
beslutninger, hvor det kan være vigtigt at få et kortere tidsrum
til at revurdere bud og udbud vedrørende alle værdipapirerne. I
sådanne tilfælde gælder »børsstoppet« samtlige værdipapirer. Det
kan konkret gælde alene et enkelt selskab, hvor en meddelelse fra
et børsnoteret selskab er på vej til børsen, eller en meddelelse
er af omfattende indhold. Da foranstaltningen er meget lidt
indgribende, idet den varer i meget kort tid, kan den iværksættes
af den daglige ledelse af fondsbørsen. Forholdet skal reguleres i
de almindelige instrukser.
Til § 19
I § 19 foreslås regler om oplysningspligt for udstedere, hvis
værdipapirer er optaget til handel på Københavns Fondsbørs. Det
gælder i princippet også staten som udsteder.
Disse regler er vigtige, fordi disse oplysninger er grundlaget for,
at investorer, udstedere og børsmæglerselskaber kan skabe og nyde
godt af et ærligt og gennemskueligt marked som krævet af §§ 10 og
11.
Bestemmelsen er desuden et supplement til § 39. I det tilfælde, hvor
udstederen besidder en viden (insider-information), som må antages
at være af betydning for værdipapirkursen, skal udstederen straks
sørge for, at oplysningerne bliver offentliggjort.
Denne viden kan tænkes at være forslag eller beslutning om udbytte,
forhøjelse eller nedsættelse af aktiekapitalen eller fusionsplaner
eller konkrete forhold af betydning for selskabets økonomi.
Uden en sådan offentliggørelse vil der dels ske en kursfastsættelse
på et urigtigt grundlag og dermed opstå risiko for
»insider-trading«, fordi kun enkelte personer vil have kendskab
til beslutninger/begivenheder, og dels vil det kunne skabe
permanent usikkerhed om, hvorvidt alle oplysninger om et
værdipapir er tilgængelige.
Kravet om offentliggørelse af oplysninger gælder kun for oplysninger
af en vis vægt, dvs. oplysninger, der af fondsbørsen vil kunne
karakteriseres som væsentlige, og som kan antages at få betydning
for kursdannelsen.
Efter gældende bekendtgørelse kan fondsbørsbestyrelsen fritage
selskabet for at offentliggøre oplysninger, såfremt det vil kunne
skade selskabet. Denne bestemmelse forudsættes videreført.
Det foreslås, at oplysningerne skal gives »straks« via Københavns
Fondsbørs. Hvad der ligger heri, må afgøres konkret. Men
lovteksten indebærer, at det kan være for sent, når den endelige
beslutning er taget, idet der da bl.a. vil foreligge mulighed for
insider-handel.
Samme offentliggørelsespligt påhviler ifølge stk. 2 aktieselskaber
med hensyn til de meddelelser, som selskabet giver til sine
aktionærer, uanset om deres indhold omfattes af stk. 1 eller ej.
Det foreslås i stk. 3, at offentliggørelse anses for at være sket,
når meddelelse er kommet frem til Københavns Fondsbørs. Det
betyder, at oplysningerne skal gives Københavns Fondsbørs. De kan
tillige gives andre, men andre offentliggørelsesmåder kan ikke
erstatte indlevering til fondsbørsen, der skal have mulighed for
at vurdere indholdet straks.
Der er ikke foreslået nærmere regler om offentliggørelsen. De
fastsættes efter § 12, nr. 1, og § 41, nr. 3.
§ 19 håndhæves ved §§ 44 - 46.
Til Kapitel 5
Adgang til at deltage i handlen på Københavns Fondsbørs
Et centralt element i fondsbørsreformen er, at adgangen til at drive
børsmæglervirksomhed som udgangspunkt gøres fri. Dette sker ved,
at børsmæglerselskaber, som får eneret til at handle på Københavns
Fondsbørs, i princippet kan ejes af alle.
I kapitel 5 foreslås bestemmelser, der fastlægger, hvem der kan
deltage i børshandlen (børsmæglerselskaber), og de grundlæggende
krav til deres organisation.
Kapitel 5 følges op af kapitel 6 om børsmæglerselskabers rettigheder
og pligter, kapitel 7 om særlige pligter for ledelse og ansatte i
børsmæglerselskaber og kapitel 8 om tilbagekaldelse af tilladelse.
De nævnte kapitler udgør et samlet regelsæt om børsmæglerselskaber.
Reglerne tilgodeser værdipapirmarkedets forventninger om
betryggende forhold og om et højt niveau med hensyn til
handelsadfærd og ekspertise.
En gennemførelse af lovforslagets regler vil betyde en afskaffelse af
den eksisterende ordning med beskikkelse af fondsbørsvekselerere.
Lovforslaget indeholder i § 50 overgangsregler, der fastsætter
lempeligere betingelser for fondsbørsvekselereres oprettelse af
børsmæglerselskaber.
Til § 20
Det fastslås i stk. 1, at børsmæglerselskaber og Danmarks
Nationalbank er eneberettigede til at handle på børsen. I
eneberettigelsen ligger, at kun de må deltage i den handel, der
omfattes af fondsbørsens eneret efter § 1, nr. 1-2.
Bestemmelserne i kapitel 5 og 6 om mindstekapital, dækning af
afviklingsrisiko samt de regler, der begrænser
børsmæglerselskabets aktiviteter, har ikke relevans for Danmarks
Nationalbank. Derimod skal Nationalbanken på andre områder
undergives samme regulering som børsmæglerselskaberne.
Dette fastslås i § 22, stk. 2, Endvidere er Danmarks Nationalbank
også undergivet lovens regler, hvis den udsteder værdipapirer
eller optræder som repræsentant for finansministeriet eller andre
udstedere. Det drejer sig om bestemmelser såsom de børsetiske
regler og § 39, der tilstræber at skabe et redeligt og
gennemskueligt marked for værdipapirer.
Der etableres en ordning, hvorefter Nartionalbankens virksomhed som
børsmægler forestås af mindst en person, der udpeges af banken, og
som skal opfylde de kvalifikationer, som er nævnt i forslagets §
23. Det er denne person, som det umiddelbart påhviler at opfylde
de forpligtelser, der følger af stk. 2, f.eks.
indberetningspligten i § 34 eller § 39 om »insidere«. Opfylder
personen ikke de nævnte forpligtelser, kan der gribes ind efter §
46 og i givet fald straffes efter § 44.
Til § 21
I bestemmelsens stk. 1 fastslås, at et børsmæglerselskab skal have
tilladelse fra tilsynet med banker og sparekasser til at handle på
børsen. Det betyder, at børsmæglerselskaberne i lighed med andre
serviceydere på kapitalmarkedet undergives en koncessionsordning
og tilsyn.
I stk. 1, 2. pkt., kræves, at ansøgningen om tilladelse til at handle
på fondsbørsen skal indeholde en nærmere redegørelse for
børsmæglerselskabets virksomhed og organisation. Tilsvarende krav
findes i bank- og sparekasselovens § 6, stk. 1, og i § 29 i lov om
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2 fastsætter de nærmere betingelser, selskabet skal opfylde for
at kunne stiftes og opnå tilladelse til børshandel. Stk. 2 er
udtømmende, og tilladelsen kan ikke gøres afhængig f.eks.af et
behovsskøn, som det er tilfældet efter den nugældende
fondsbørslovs § 6.
Med hensyn til de nærmere betingelser i stk. 2 skal følgende
fremhæves:
I nr. 1 fastsættes, at selskabet skal være et aktieselskab, der er
registreret i aktieselskabsregisteret. Dette indebærer, at
aktieselskabslovens regler finder anvendelse på
børsmæglerselskaber på de områder, der ikke særligt er reguleret i
lovforslaget, jfr. aktieselskabslovens § 1, hvorefter
aktieselskabsloven gælder for alle aktieselskaber med de
begrænsninger, der følger af, at visse aktieselskaber undergives
særlige regler. Om regnskabsaflæggelse og revision gælder særlige
regler efter lovforslagets § 36.
Aktieselskabsloven indeholder ikke regler om, hvem der kan være
aktionærer. Lovforslaget indeholder heller ikke regler herom.
Spørgsmålet om mere generelle vandelskrav for erhvervsdrivende er
behandlet i justitsministeriets udvalg vedrørende økonomisk
kriminalitet.
Kredsen af mulige ejere af et børsmæglerselskab begrænses dog af de
regler om forbud mod anden virksomhed, der gælder for visse
erhverv.
Det er naturligt, at fondsbørsvekselerere, fondsbørsvekselereres
kreditinstitutter - jfr. § 50 samt børssøgende pengeinstitutter og
øvrige pengeinstitutter vil have interesse i at danne
børsmæglerselskaber, fordi disse personer og institutter hidtil
har haft børshandlen og ekspertisen.
Forsikringsselskaber og pensionskasser vil efter reglen i § 6, stk.
4, i lov om forsikringsvirksomhed kunne danne
kapitalformidlingsselskaber, der lovligt vil kunne eje et
børsmæglerselskab. Et forsikringsselskab eller en pensionskasse
vil endvidere sammen med andre uden for disse sektorer kunne eje
et børsmæglerselskab, sålænge forsikringsselskabet eller
pensionskassen ikke opnår dominerende indflydelse på
børsmæglerselskabet.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan
tilsammen højst eje 20 pct. af et børsmæglerselskab.
Et realkreditinstitut vil efter boligministeriets fortolkning af
realkreditloven være afskåret fra at have dominerende indflydelse
i børsmæglerselskaber på grund af forbudet mod at drive anden
virksomhed end realkreditinstitutvirksomhed.
Kapitalkravets størrelse i nr. 2 er fastsat under hensyn til, at
børsmæglerselskabet skal have et kapitalgrundlag, der allerede ved
stiftelsen giver basis for en formodning om, at selskabet på
seriøs vis kan og vil betjene markedet på en betryggende måde.
Mindstekapitalen på 5 mill. kr., skal dog som tilsvarende
mindstekapitalkrav i andre love overvejes med mellemrum med
henblik på eventuel ajourføring. Aktiekapitalen skal indbetales
efter aktieselskabslovens almindelige regler. En særlig
mindstekapital er fastsat i forslagets overgangsregler for
fondsbørsvekselerere, jfr. § 50, stk. 1.
Nr. 3. om navnenotering skal ses som et led i den særlige ordning for
børsmæglerselskaber. Reglen har til formål at give offentligheden
mulighed for at få indblik i, hvem der ejer børsmæglerselskaberne.
Ifølge lovforslagets § 37 skal enhver overdragelse til eje eller
pant noteres i selskabets aktiebog, som er offentlig tilgængelig i
tilsynet med banker og sparekasser og på børsmæglerselskabets
kontor. Aktiebogen føres af tilsynet.
For at opfylde deres funktion i det fremtidige marked, hvor handels-
og afviklingssystemet for obligationer er integreret, er det
nødvendigt, at selskabet er registreret som fondshandler i
Værdipapircentralen, jfr. nr. 4. Selskaberne skal endvidere
tilsluttes Nationalbankens afregningssystem for fondshandlere.
Udover de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte forhold, skal selskabet efter
nr. 5. i sine vedtægter positivt angive de aktiviteter, som det må
udføre, jfr. § 24, stk. 1, 1. pkt., og de begrænsninger, som loven
pålægger dem. Henvisningen til forslagets § 25 indebærer, at
vedtægterne ikke må afgrænse selskabets aktiviteter til bestemte
investorer eller værdipapirer. Henvisningen betyder endvidere, at
vedtægterne ikke må indeholde noget, der begrænser selskabets
mulighed for opfyldelsen af pligterne efter § 25, stk. 2.
Det bemærkes, at en tilladelse, der er givet efter § 21, vil kunne
tilbagekaldes af tilsynet med banker og sparekasser efter reglerne
i forslagets kapitel 8.
Til § 22
Bestemmelsen omhandler kravene til direktionens og bestyrelsens
vandel. Den har sit forbillede i bank- og sparekasselovens § 6,
stk. 3, nr. 2 og 3. Det drejer sig om forhold af en sådan art, at
deres tilstedeværelse skaber formodning om, at det påtænkte
selskab ikke kan leve op til de målsætninger, der beskrives i §§
10 og 11.
§ 22 vedrører alene kravene til vandel på tidspunktet for
tilladelsens meddelelse. Viser det sig, efter at tilladelsen er
meddelt, at ledelsen ikke udøver hvervet på forsvarlig måde, kan
tilladelsen tilbagekaldes efter § 32, stk. 1.
Procedureforskriften i stk. 2 svarer til § 6, stk. 1, i lov om
investeringsforeninger og § 6, stk. 4, i lov om banker og
sparekasser m.v.
Til § 23
Bestemmelsen opstiller de faglige kvalifikationskrav, der skal
opfyldes af direktionen. Antallet af direktører reguleres ikke i
forslaget, men overlades efter de almindelige regler i
aktieselskabsloven til selskabets afgørelse.
Det har været overvejet, om der skal etableres en
autorisationsordning for eller stilles særlige uddannelseskrav til
medlemmer af børsmæglerselskabers direktion. Det er imidlertid
fundet hensigtsmæssigt alene at stille krav om fornøden erfaring
med fondshandel. Det er endvidere fundet tilstrækkeligt, at
kvalifikationskravet opfyldes af et medlem af direktionen eller -
hvis der er flere direktører - mindst halvdelen af direktionen.
I lovforslaget stilles derfor for det første krav om, at direktørerne
aktivt har deltaget i alle almindeligt forekommende former for
værdipapirhandel og rådgivning herom i mindst 3 år efter det
fyldte 20. år. For det andet er det en betingelse, at den nævnte
treårs-periode ligger inden for de seneste 5 år før ansøgningens
indgivelse, henholdsvis en ny direktørs indtræden. Herved sikres,
at deres erfaringer er af nyere dato.
Kravet om aktiv deltagelse opfyldes ikke af personer, der blot har
medvirket ved den mere manuelle gennemførelse af
værdipapirhandler. De pågældende skal som et normalt led i deres
funktioner have deltaget i eller på egen hånd have foretaget den
planlægning og de overvejelser, der ligger til grund for afgivelse
af tilbud og klientrådgivning. Det vil ikke være tilstrækkeligt at
dokumentere erfaring med hensyn til bestemte typer værdipapirer
eller transaktioner.
§ 23 gælder ikke blot ved stiftelsen. I øvrigt suppleres den af
forsvarlighedskravet i § 32, stk. 1.
Til Kapitel 6
Børsmæglerselskabernes rettigheder og pligter
Kapitel 6 fastlægger den (begrænsede) virksomhed,
børsmæglerselskaberne må drive, og fastslår, at hvert selskab skal
kunne betjene alle dele af værdipapirmarkedet. Kapitlet indeholder
desuden regler vedrørende eneretten til at benytte betegnelsen
»børsmæglerselskab«, pligterne i forhold til andre
børsmæglerselskaber samt bestemmelse om hvilke handler, de skal
udføre på børsen.
Til § 24
Bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., afgrænser børsmæglerselskabets
virksomhed. Efter forslaget kan børsmæglerselskaberne alene udføre
sædvanlige børsforretninger. Der sigtes her til
kommissionsforretninger i børs- og ikke-børsnoterede papirer og
porteføljepleje af depotkunders værdipapirbeholdninger.
Selskaberne må desuden føre depot i Værdipapircentralen for kunder
og fungere som valutahandlere i det omfang, børshandlen kræver
det. Handel for egen regning må dog kun ske i noterede
værdipapirer.
Sædvanlig børsforretning omfatter også rådgivningsvirksomhed med
hensyn til investering og finansiering.
Det anses endvidere for en naturlig opgave for et børsmæglerselskab
at forestå børsemissioner og børsintroduktioner. Dog er selskabet
afskåret fra selv at stille garantier i forbindelse med
emissioner.
Aktiviteter som modtagelse af indlån, pantebrevshandel og
-administration, garantistillelse og udlånsvirksomhed, anses
derimod ikke for at være sædvanlig børsforretning. Det bør være
tilladt for børsmæglerselskaberne at opbevare kontanter som led i
porteføljeplejen for kunder i form af depositum eller forskud på
kunders ordrer om køb af værdipapirer. Om der i det enkelte
tilfælde reelt er tale om modtagelse af indlån, må afgøres af
tilsynet med banker og sparekasser efter en konkret bedømmelse.
Begrænsninger i børsmæglerselskabernes adgang til køb og salg af
værdipapirer er ikke specielt omtalt i forslagets § 24, stk. 1. I
forslagets § 40, nr. 3, 4 og 5, foreslås det at bemyndige
industriministeren til bl.a. at give regler herom.
Det foreslås i § 24, stk. 1, 2. pkt., at præcisere selskabernes pligt
til at udføre opgaverne effektivt i overensstemmelse med de
børsetiske regler samt uskrevne regler om handelsadfærd. De
uskrevne regler kan have karakter af mere generelle
hæderlighedsnormer, men kan også være særlige sædvaner inden for
værdipapirhandel.
Kravet om redelig forretningsskik udgør tilsammen med § 11 en
adfærdsnorm af samme art som bank- og sparekasselovens § 1, stk.
6, om »redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis«, jfr.
også markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik.
Kravet om redelig forretningsskik kan håndhæves ved påbud fra bank-
og sparekassetilsynet efter § 35, stk. 1, nr. 3, jfr. § 46.
For at gøre det muligt for børsmæglerselskaber at etablere og udvikle
de nødvendige fysiske rammer for deres virksomhed, foreslås det i
§ 24, stk. 2 fastlagt, at selskabet kan erhverve nødvendigt
driftsmateriel og fast ejendom. Tilsynet kan i tilfælde af misbrug
skride ind efter § 35, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås i § 24, stk. 3, at forbyde børsmæglerselskaber at have
datterselskaber. En adgang til at have datterselskaber er ikke
påkrævet. Forbudet mod »holdingvirksomhed« må iøvrigt ses som en
konsekvens af forslagets afgrænsning af de aktiviteter, et
børsmæglerselskab må udføre.
Om et børsmæglerselskabs tilknytning som datterselskab til andre
selskaber henvises til bemærkningerne til § 21, § 50 og kapitel 7.
Til § 25
Kravet i stk. 1. er omtalt i bemærkningerne til forslagets § 21, stk.
2, nr. 5. Det tilføjes, at »virksomhed« her skal forstås snævert
som alene sigtende til børsmæglerselskabets handel med
værdipapirer.
Mens stk. 1 blot fastslår, at der ikke i selskabet må findes
forhold, der begrænser selskabets virksomhed til visse kunder
eller værdipapirer, foreslås i stk. 2 en positiv forpligtelse til
i praksis at følge dette op med en organisation, ledelse,
markedsadfærd, annoncering og lignende, således at det har
mulighed for at betjene enhver kunde, der henvender sig. Det
ligger i forpligtelsen i stk. 2, at børsmæglerselskabet navnlig
915 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.