1985 LSF 154 FORSLAG TIL LOV OM FOLKEKIRKENS KIRKEBYGNINGER OG KIRKEGÅRDE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00154@1988-05-21/da
Indhold
Kapitel I
Formål
§ 1. Denne lov har til formål
1) at virke til, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst
mulige ramme om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger
og andre kirkelige aktiviteter,
2) at sørge for, at der er tilstrækkelig plads til begravelser på
folkekirkens kirkegårde, og at disse fungerer som værdige og vel
vedligeholdte begravelsespladser, og
3) at sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der
er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde.
Kapitel II
Kirkebygninger
§ 2. Opførelse af kirker samt kirkers udvidelse, ombygning eller
nedbrydning skal godkendes af kirkeministeren.
Stk. 2. Forinden en ny kirke indvies, skal der afholdes et
afleveringssyn efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.
§ 3. Menighedsrådet sørger for vedligeholdelse af kirken og dens
inventar og udsmykning.
Stk. 2. Nærmere regler herom samt om nyanskaffelse af inventar m.v.
fastsættes af kirkeministeren.
§ 4. Restaurering af kalkmalerier samt maling og reparation af
inventar, der er over 50 år gammelt, må kun ske i henhold til et
forslag, der er tilvejebragt gennem nationalmuseet og godkendt af
stiftsøvrigheden.
Stk. 2. Fremkommer der hidtil ukendte kalkmalerier, skal dette
straks indberettes til nationalmuseet.
§ 5. Kirken med inventar og andet løsøre skal være brandforsikret til
den fulde værdi. Kirkeministeren kan tillade, at der gøres
undtagelse herfra.
Stk. 2. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om brandsikring
af kirker.
Stk. 3. Kirkens hellige kar m.v. skal holdes forsikret mod
indbrudstyveri.
§ 6. Kister, som findes i kirken, herunder i gravkapeller eller i
gravkældre, må kun fjernes og nedsættes på kirkegården, hvis
kirkeministeren tillader det. Om fornødent skal de pårørende
gennem statstidende opfordres med 12 ugers varsel til at fremkomme
med eventuelle indsigelser. Når fristen er udløbet, uden at der er
fremkommet indsigelser, kan kirkeministeren tillade fjernelse og
nedsættelse på kirkegården.
§ 7. Ved enhver kirke skal der være en af provsten autoriseret
protokol. Nærmere regler om protokollens førelse fastsættes af
kirkeministeren.
§ 8. De kgl. bygningsinspektører, nationalmuseet og akademiet for de
skønne kunster yder kirkeministeriet og stiftsøvrighederne
sagkyndig bistand i forhold, der vedrører kirker og kirkegårde.
Stk. 2. Kirkeministeren kan udpege særligt sagkyndige til at rådgive
i spørgsmål om varmeanlæg, orgler, klokker og andre forhold, hvor
vejledning skønnes ønskelig.
Kapitel III
Kirkegårde
§ 9. Menighedsrådet sørger for, at kirkegården vedligeholdes, og at
der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere.
§ 10. Jord til kirkegårdens udvidelse eller til anlæg af nye
kirkegårde eller hjælpekirkegårde, herunder også anlæg af
kirkegårde for valgmeningheder med egen kirke, samt arealer til
parkering, adgangsveje m.v. kan erhverves ved ekspropriation, der
anordnes af kirkeministeren efter de i forordning af 23. april
1845 givne regler.
§ 11. Anlæggelse af nye kirkegårde og kirkegårdsudvidelser skal
godkendes af kirkeministeren.
Stk. 2. Kirkeministeren kan dog bestemme, at mindre
kirkegårdsudvidelser ikke skal godkendes af ministeren.
Stk. 3. Regler om kirkegårdes indhegning, indretning, beplantning,
vedligeholdelse og udvidelse samt om opførelse af bygninger til
brug for kirken eller kirkegården fastsættes af kirkeministeren.
Stk. 4. Offentlig vej eller gangsti må ikke anlægges over
kirkegården.
§ 12. Ved enhver kirkegård skal der være en af stiftsøvrigheden
godkendt vedtægt for orden på kirkegården og dennes benyttelse, en
af provsten autoriseret kirkegårdsprotokol samt et kort over
kirkegården.
Stk. 2. Vedtægten skal blandt andet indeholde bestemmelser om
gravstedernes størrelse og om fredningstidens længde samt
takstbestemmelser vedrørende erhvervelse, fornyelse og
vedligeholdelse af gravsteder.
§ 13. Fredningstiden er den periode, i hvilken et gravsted ikke kan
nedlægges, jfr. § 17, stk. 1.
Stk. 2. Fredningstiden for et gravsted er mindst 20 år, men kan i
vedtægten fastsættes til en længere periode. For børnegrave kan
der i vedtægten fastsættes en kortere fredningstid. For nedgravede
askeurner er fredningstiden mindst 10 år.
§ 14. Sognets beboere har ret til at blive begravet på kirkegården i
det sogn, hvor de bor. For personer, der ikke tilhører
folkekirken, gælder dette dog ikke, hvis der i sognet findes en
kommunal begravelsesplads eller en begravelsesplads for det
trossamfund, som de tilhører.
Stk. 2. Udensognsboende, der enten har ægtefælle, forældre eller
børn begravet på kirkegården, eller som på særlig måde har været
knyttet til sognet, ligestilles med indensognsboende.
Stk. 3. Hvor pladsforholdene tillader det, kan det i vedtægten
bestemmes, at også andre udensognsboende end de i stk. 2 nævnte
skal have adgang til at blive begravet på kirkegården.
§ 15. Retten til udlægning af et gravsted i medfør af § 14, stk. 1 og
stk. 2, omfatter erhvervelse af brugsret for en fredningsperiode
til et gravsted med en gravplads, hvis der er efterlevende
ægtefælde dog med to gravpladser. Dette gælder også i tilfælde,
hvor der uden vederlag udlægges gravsted for en ubemidlet afdød,
jfr. § 16.
Stk. 2. Det kan i vedtægten bestemmes, at der mod betaling kan
erhverves brugsret til et gravsted for mere end en
fredningsperiode, og at et gravsted mod betaling kan udlægges med
flere pladser end nævnt i stk. 1.
§ 16. Der skal altid være adgang for ubemidlede til at få et gravsted
udlagt uden vederlag. Sådanne gravsteder må ikke henlægges til en
særlig afdeling på kirkegården.
§ 17. Et gravsted kan ikke nedlægges, forinden fredningstiden efter
den seneste begravelse i gravstedet er udløbet.
Stk. 2. Hvis den, der har brugsret til et gravsted, ikke sørger for,
at det holdes i sømmelig stand, kan det ryddes og besås med græs
eller gruslægges i resten af den periode, for hvilken brugsretten
er erhvervet (brugsperioden), jfr. dog § 18. Gravminder skal dog
opbevares indtil brugsperiodens udløb.
Stk. 3. Når brugsretten til et gravsted udløber, kan den kræves
fornyet mod betaling af et i vedtægten herfor fastsat vederlag,
jfr. dog § 18.
§ 18. Til gennemførelse af en af provstiudvalget godkendt
reguleringsplan for kirkegården kan et gravsted inddrages helt
eller delvis, når fredningstiden efter den seneste begravelse er
udløbet.
Stk. 2. Retten til at foretage yderligere begravelse i et gravsted,
der er omfattet af en godkendt reguleringsplan, ophører, når der
er forløbet en fredningsperiode efter den senest forud for planens
godkendelse foretagne begravelse, uanset om brugsretten til
gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum.
§ 19. Til hel eller delvis nedlæggelse af en kirkegård kræves
kirkeministerens tilladelse.
Kapitel IV
Registrering af gravminder
§ 20. Gravminder, der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og
kvinder, eller som i øvrigt af kunstneriske, kulturhistoriske
eller andre grunde må anses for særlig bevaringsværdige, skal
registreres.
§ 21. Registreringen foretages særskilt for hver kirkegård af det i §
26 nævnte syn.
Stk. 2. Til brug ved registreringen udarbejder menighedsrådet og en
af vedkommende museumsråd udpeget sagkyndig et forslag, der
fremsendes til provsten.
Stk. 3. For kirkegårde, der ikke er undergivet syn i henhold til §
26, foretages registreringen af nationalmuseet. Det stedlige
museum medvirker ved registreringen efter aftale med
nationalmuseet. Registreringen sker i samarbejde med
kirkegårdsbestyrelsen. Nationalmuseets afgørelse kan påklages til
kirkeministeren.
Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om registreringen.
§ 22. Menighedsrådet eller kirkegårdsbestyrelsen, jfr. § 21, stk. 3,
må ikke fjerne registrerede gravminder fra kirkegården.
Stk. 2. Kirkeministeren kan tillade, at registrerede gravminder
anbringes andre steder end på kirkegården.
Kapitel V
Tilsyn
§ 23. Menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og
kirkegården.
§ 24. Hvert år inden 1. oktober skal menighedsrådet sammen med en
bygningskyndig foretage syn over kirken og kirkegården.
§ 25. Om synsforretningen foretages tilførsel til kirkens protokol.
En udskrift af denne indsendes til provstiudvalget, der afgør,
hvad der videre skal foretages.
§ 26. Provsten og en bygningskyndig person, der er valgt af
provstiudvalget, deltager med ikke over 3 års mellemrum i det syn,
der er nævnt i § 24. Dette ledes da af provsten, der fastsætter
datoen for synet og indkalder menighedsrådet til deltagelse i
synet. Forretningen indføres i en for hele provstiet fælles
synsprotokol og i kirkens protokol. Provsten sender en udskrift af
forretningen til provstiudvalget, der afgør, hvad der videre skal
foretages.
§ 27. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om afholdelse af de i
§§ 24-26 nævnte synsforretninger.
§ 28. Provstiudvalget fastsætter en frist for afhjælpning af de
mangler, der er udsat ved synet.
Stk. 2. Provsten kan foranledige, at udførelsen af synsudsatte
arbejder kontrolleres ved et ekstraordinært syn, jfr. § 31.
§ 29. Inden en måned efter, at menighedsrådet har modtaget meddelelse
om provstiudvalgets afgørelse i henhold til §§ 25 og 26, dog
senest inden udløbet af den af provstiudvalget fastsatte frist for
manglernes afhjælpning, kan afgørelsen af menighedsrådet
indbringes for kirkeministeren.
§ 30. Spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til synsforretningen er
pålagt kirken noget som ikke lovligt kan pålægges den, kan af
menighedsrådet indbringes for domstolene ved sagsanlæg inden to
måneder efter, at menighedsrådet har modtaget meddelelse om
afgørelsen.
§ 31. Kirkeministeren, stiftsøvrigheden eller provsten kan
foranledige, at der afholdes et ekstraordinært syn efter reglerne
i § 26.
§ 32. Bestemmelser om ydelse af vederlag, diæter og
befordringsgodtgørelse til deltagere i synsforretninger fastsættes
af kirkeministeren.
Kapitel VI
Særligt tilsyn
§ 33. Kirkeministeren kan bestemme, at særlig bevaringsværdige
kirkebygninger henlægges under et særligt kirkesyn bestående af 3
af ministeren udpegede personer med arkitektonisk og arkæologisk
sagkundskab.
§ 34. Særligt kirkesyn afholdes med et eller flere års mellemrum
efter kirkeministerens bestemmelse.
§ 35. Tilsynet omfatter navnlig kirkebygningen som
bygningsmindesmærke, kirkens umiddelbare omgivelser samt løsøre og
andet tilbehør af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk
interesse.
§ 36. Provstesynet og en eller flere repræsentanter for
menighedsrådet skal være til stede ved disse synsforretninger, men
deltager ikke i kirkesynets afgørelser.
Stk. 2. Forretningen indføres i det særlige kirkesyns protokol,
provstiets synsprotokol og kirkens protokol.
Stk. 3. En udskrift af det særlige kirkesyns protokol sendes til
kirkeministeren, der afgør, hvad der videre skal foretages.
§ 37. Ved hovedistandsættelse eller større udvidelse af en kirke kan
kirkeministeren nedsætte et særligt syn bestående af 3 sagkyndige
personer. Synets beføjelser fastsættes af kirkeministeren i hvert
enkelt tilfælde.
§ 38. Bestemmelser om ydelse af vederlag, diæter og
befordringsgodtgørelse i forbindelse med afholdelse af særlige syn
fastsættes af kirkeministeren.
Kapitel VII
Udgifternes afholdelse
§ 39. Udgifter vedrørende registrering af gravminder (kapitel IV) og
tilsyn (kapitel V) afholdes af kirkekassen, jfr. dog § 40.
§ 40. Af fællesfonden afholdes:
1) Udgifter til den i § 8, stk. 2, nævnte rådgivning.
2) Udgifter vedrørende de i kapitel VI nævnte særlige syn. Udgifter
vedrørende provstesynets og menighedsrådets deltagelse afholdes
dog af kirkekassen.
3) Udgifter til den i § 21, stk. 2, nævnte sagkyndige medvirken og
til den i § 21, stk. 3, nævnte registrering.
Kapitel VIII
Ikke-selvejende kirker
§ 41. Opgaver og beføjelser, der ved denne lov er henlagt til
menighedsrådet, varetages ved kirker, der ikke er selvejende, af
den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsningssummen for
kirketienden, der ligeledes afholder de udgifter, som påhviler
kirkekassen, jfr. dog §§ 43 og 44.
§ 42. Det udvalg, der er nævnt i § 22 i lov om menighedsråd, skal
være til stede ved syn over kirken og kirkegården, jfr. § 24, § 26
og § 33.
§ 43. Af kirkekassen kan afholdes udgifter til:
1) anskaffelse af orgel eller harmonium,
2) installation af elektrisk belysning,
3) anskaffelse af lysekroner og andre mere bekostelige
belysningslegemer,
4) anskaffelse af høreanlæg og
5) opvarmning af kirken.
§ 44. Kirkeministeren kan tillade, at der af kirkekassen ydes tilskud
til kirkegårdens drift.
Kapitel IX
Særlige bestemmelser
§ 45. Loven gælder for valgmenigheders kirker og kirkegårde med de
fravigelser, som måtte blive fastsat af kirkeministeren.
§ 46. På kirkegårde, som bestyres af et særligt begravelsesvæsen i
henhold til tilladelse fra kirkeministeren efter de særlige regler
herom, kommer loven til anvendelse med de fravigelser, der
indeholdes i den for disse kirkegårdes bestyrelse af
kirkeministeren stadfæstede vedtægt.
§ 47. En kirkegårdsbestyrelse kan ikke modsætte sig, at krigsdøde
begraves på kirkegården, såfremt der er disponibel gravplads. Er
dette ikke tilfældet kan det fornødne areal tilvejebringes ved
ekspropriation. Beslutningen herom træffes af kommunalbestyrelsen
efter indhentet erklæring fra embedslægen.
Kapitel X
Ikrafttrædelse m.m.
§ 48. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.
Stk. 2. Samtidig ophæves:
1. lov nr. 103 af 8. maj 1908 om sognekirkers udvidelse,
2. lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. september 1947,
3. kongelig anordning nr. 136 af 11. april 1953 om vedligeholdelse af
og tilsyn med kirkebygninger m.v.,
4. kongelig anordning nr. 143 af 20. april 1953 om kirkegårde.
§ 49. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat lovforslag6
Blad nr 453
Kapitel I
Formål
§ 1. Denne lov har til formål
1) at virke til, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst
mulige ramme om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger
og andre kirkelige aktiviteter,
2) at sørge for, at der er tilstrækkelig plads til begravelser på
folkekirkens kirkegårde, og at disse fungerer som værdige og vel
vedligeholdte begravelsespladser, og
3) at sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der
er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde.
Kapitel II
Kirkebygninger
§ 2. Opførelse af kirker samt kirkers udvidelse, ombygning eller
nedbrydning skal godkendes af kirkeministeren.
Stk. 2. Forinden en ny kirke indvies, skal der afholdes et
afleveringssyn efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.
§ 3. Menighedsrådet sørger for vedligeholdelse af kirken og dens
inventar og udsmykning.
Stk. 2. Nærmere regler herom samt om nyanskaffelse af inventar m.v.
fastsættes af kirkeministeren.
§ 4. Restaurering af kalkmalerier samt maling og reparation af
inventar, der er over 50 år gammelt, må kun ske i henhold til et
forslag, der er tilvejebragt gennem nationalmuseet og godkendt af
stiftsøvrigheden.
Stk. 2. Fremkommer der hidtil ukendte kalkmalerier, skal dette
straks indberettes til nationalmuseet.
§ 5. Kirken med inventar og andet løsøre skal være brandforsikret til
den fulde værdi. Kirkeministeren kan tillade, at der gøres
undtagelse herfra.
Stk. 2. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om brandsikring
af kirker.
Stk. 3. Kirkens hellige kar m.v. skal holdes forsikret mod
indbrudstyveri.
§ 6. Kister, som findes i kirken, herunder i gravkapeller eller i
gravkældre, må kun fjernes og nedsættes på kirkegården, hvis
kirkeministeren tillader det. Om fornødent skal de pårørende
gennem statstidende opfordres med 12 ugers varsel til at fremkomme
med eventuelle indsigelser. Når fristen er udløbet, uden at der er
fremkommet indsigelser, kan kirkeministeren tillade fjernelse og
nedsættelse på kirkegården.
§ 7. Ved enhver kirke skal der være en af provsten autoriseret
protokol. Nærmere regler om protokollens førelse fastsættes af
kirkeministeren.
§ 8. De kgl. bygningsinspektører, nationalmuseet og akademiet for de
skønne kunster yder kirkeministeriet og stiftsøvrighederne
sagkyndig bistand i forhold, der vedrører kirker og kirkegårde.
Stk. 2. Kirkeministeren kan udpege særligt sagkyndige til at rådgive
i spørgsmål om varmeanlæg, orgler, klokker og andre forhold, hvor
vejledning skønnes ønskelig.
Kapitel III
Kirkegårde
§ 9. Menighedsrådet sørger for, at kirkegården vedligeholdes, og at
der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere.
§ 10. Jord til kirkegårdens udvidelse eller til anlæg af nye
kirkegårde eller hjælpekirkegårde, herunder også anlæg af
kirkegårde for valgmeningheder med egen kirke, samt arealer til
parkering, adgangsveje m.v., kan erhverves ved ekspropriation, der
anordnes af kirkeministeren efter de i forordning af 23. april
1845 givne regler.
§ 11. Anlæggelse af nye kirkegårde og kirkegårdsudvidelser skal
godkendes af kirkeministeren.
Stk. 2. Kirkeministeren kan dog bestemme, at mindre
kirkegårdsudvidelser ikke skal godkendes af ministeren.
Stk. 3. Regler om kirkegårdes indhegning, indretning, beplantning,
vedligeholdelse og udvidelse samt om opførelse af bygninger til
brug for kirken eller kirkegården fastsættes af kirkeministeren.
Stk. 4. Offentlig vej eller gangsti må ikke anlægges over
kirkegården.
§ 12. Ved enhver kirkegård skal der være en af stiftsøvrigheden
godkendt vedtægt for orden på kirkegården og dennes benyttelse, en
af provsten autoriseret kirkegårdsprotokol, samt et kort over
kirkegården.
Stk. 2. Vedtægten skal blandt andet indeholde bestemmelser om
gravstedernes størrelse og om fredningstidens længde samt
takstbestemmelser vedrørende erhvervelse, fornyelse og
vedligeholdelse af gravsteder.
§ 13. Fredningstiden er den periode, i hvilken et gravsted ikke kan
nedlægges, jfr. § 17, stk. 1.
Stk. 2. Fredningstiden for et gravsted er mindst 20 år, men kan i
vedtægten fastsættes til en længere periode. For børnegrave kan
der i vedtægten fastsættes en kortere fredningstid. For nedgravede
askeurner er fredningstiden mindst 10 år.
§ 14. Sognets beboere har ret til at blive begravet på kirkegården i
det sogn, hvor de bor. For personer, der ikke tilhører
folkekirken, gælder dette dog ikke, hvis der i sognet findes en
kommunal begravelsesplads eller en begravelsesplads for det
trossamfund, som de tilhører.
Stk. 2. Udensognsboende, der enten har ægtefælle, forældre eller
børn begravet på kirkegården, eller som på særlig måde har været
knyttet til sognet, ligestilles med indensognsboende.
Stk. 3. Hvor pladsforholdene tillader det, kan det i vedtægten
bestemmes, at også andre udensognsboende end de i stk. 2 nævnte
skal have adgang til at blive begravet på kirkegården.
§ 15. Retten til udlægning af et gravsted i medfør af § 14, stk. 1 og
stk. 2, omfatter erhvervelse af brugsret for en fredningsperiode
til et gravsted med en gravplads, hvis der er efterlevende
ægtefælde dog med to gravpladser. Dette gælder også i tilfælde,
hvor der uden vederlag udlægges gravsted for en ubemidlet afdød,
jfr. § 16.
Stk. 2. Det kan i vedtægten bestemmes, at der mod betaling kan
erhverves brugsret til et gravsted for mere end en
fredningsperiode, og at et gravsted mod betaling kan udlægges med
flere pladser end nævnt i stk. 1.
§ 16. Der skal altid være adgang for ubemidlede til at få et gravsted
udlagt uden vederlag. Sådanne gravsteder må ikke henlægges til en
særlig afdeling på kirkegården.
§ 17. Et gravsted kan ikke nedlægges, forinden fredningstiden efter
den seneste begravelse i gravstedet er udløbet.
Stk. 2. Hvis den, der har brugsret til et gravsted, ikke sørger for,
at det holdes i sømmelig stand, kan det ryddes og besås med græs
eller gruslægges i resten af den periode, for hvilken brugsretten
er erhvervet (brugsperioden), jfr. dog § 18. Gravminder skal dog
opbevares indtil brugsperiodens udløb.
Stk. 3. Når brugsretten til et gravsted udløber, kan den kræves
fornyet mod betaling af et i vedtægten herfor fastsat vederlag,
jfr. dog § 18.
§ 18. Til gennemførelse af en af provstiudvalget godkendt
reguleringsplan for kirkegården kan et gravsted inddrages helt
eller delvis, når fredningstiden efter den seneste begravelse er
udløbet.
Stk. 2. Retten til at foretage yderligere begravelse i et gravsted,
der er omfattet af en godkendt reguleringsplan, ophører, når der
er forløbet en fredningsperiode efter den senest forud for planens
godkendelse foretagne begravelse, uanset om brugsretten til
gravstedet måtte være erhvervet for et længere tidsrum.
§ 19. Til hel eller delvis nedlæggelse af en kirkegård kræves
kirkeministerens tilladelse.
Kapitel IV
Registrering af gravminder
§ 20. Gravminder, der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og
kvinder, eller som iøvrigt af kunstneriske, kulturhistoriske eller
andre grunde må anses for særligt bevaringsværdige, skal
registreres.
§ 21. Registreringen foretages særskilt for hver kirkegård af det i §
26 nævnte syn.
Stk. 2. Til brug ved registreringen udarbejder menighedsrådet og en
af vedkommende museumsråd udpeget sagkyndig et forslag, der
fremsendes til provsten.
Stk. 3. For kirkegårde, der ikke er undergivet syn i henhold til §
26, foretages registreringen af nationalmuseet. Det stedlige
museum medvirker ved registreringen efter aftale med
nationalmuseet. Registreringen sker i samarbejde med
kirkegårdsbestyrelsen. Nationalmuseets afgørelse kan påklages til
kirkeministeren.
Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om registreringen.
§ 22. Menighedsrådet eller kirkegårdsbestyrelsen, jfr. § 21, stk. 3,
må ikke fjerne registrerede gravminder fra kirkegården.
Stk. 2. Kirkeministeren kan tillade, at registrerede gravminder
anbringes andre steder end på kirkegården.
Kapitel V
Tilsyn
§ 23. Menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og
kirkegården.
§ 24. Hvert år inden 1. oktober skal menighedsrådet sammen med en
bygningskyndig foretage syn over kirken og kirkegården.
§ 25. Om synsforretningen foretages tilførsel til kirkens protokol.
En udskrift af denne indsendes til provstiudvalget, der afgør,
hvad der videre skal foretages.
§ 26. Provsten og en bygningskyndig person, der er valgt af
provstiudvalget, deltager med ikke over 3 års mellemrum i det syn,
der er nævnt i § 24. Dette ledes da af provsten, der fastsætter
datoen for synet og indkalder menighedsrådet til deltagelse i
synet. Forretningen indføres i en for hele provstiet fælles
synsprotokol og i kirkens protokol. Provsten sender en udskrift af
forretningen til provstiudvalget, der afgør, hvad der videre skal
foretages.
§ 27. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om afholdelse af de i
§§ 24-26 nævnte synsforretninger.
§ 28. Provstiudvalget fastsætter en frist for afhjælpning af de
mangler, der er udsat ved synet.
Stk. 2. Provsten kan foranledige, at udførelsen af synsudsatte
arbejder kontrolleres ved et ekstraordinært syn, jfr. § 31.
§ 29. Inden en måned efter at menighedsrådet har modtaget meddelelse
om provstiudvalgets afgørelse i henhold til §§ 25 og 26, dog
senest inden udløbet af den af provstiudvalget fastsatte frist for
manglernes afhjælpning, kan afgørelsen af menighedsrådet
indbringes for kirkeministeren.
§ 30. Spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til synsforretningen er
pålagt kirken noget som ikke lovligt kan pålægges den, kan af
menighedsrådet indbringes for domstolene ved sagsanlæg inden to
måneder efter, at menighedsrådet har modtaget meddelelse om
afgørelsen.
§ 31. Kirkeministeren, stiftsøvrigheden eller provsten kan
foranledige, at der afholdes et ekstraordinært syn efter reglerne
i § 26.
§ 32. Bestemmelser om ydelse af vederlag, diæter og
befordringsgodtgørelse til deltagere i synsforretninger fastsættes
af kirkeministeren.
Kapitel VI
Særligt tilsyn
§ 33. Kirkeministeren kan bestemme, at særligt bevaringsværdige
kirkebygninger henlægges under et særligt kirkesyn, bestående af 3
af ministeren udpegede personer med arkitektonisk og arkæologisk
sagkundskab.
§ 34. Særligt kirkesyn afholdes med et eller flere års mellemrum
efter kirkeministerens bestemmelse.
§ 35. Tilsynet omfatter navnlig kirkebygningen som
bygningsmindesmærke, kirkens umiddelbare omgivelser samt løsøre og
andet tilbehør af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk
interesse.
§ 36. Provstesynet og en eller flere repræsentanter for
menighedsrådet skal være til stede ved disse synsforretninger, men
deltager ikke i kirkesynets afgørelser.
Stk. 2. Forretningen indføres i det særlige kirkesyns protokol,
provstiets synsprotokol og kirkens protokol.
Stk. 3. En udskrift af det særlige kirkesyns protokol sendes til
kirkeministeren, der afgør, hvad der videre skal foretages.
§ 37. Ved hovedistandsættelse eller større udvidelse af en kirke kan
kirkeministeren nedsætte et særligt syn, bestående af 3 sagkyndige
personer. Synets beføjelser fastsættes af kirkeministeren i hvert
enkelt tilfælde.
§ 38. Bestemmelser om ydelse af vederlag, diæter og
befordringsgodtgørelse i forbindelse med afholdelse af særlige syn
fastsættes af kirkeministeren.
Kapitel VII
Udgifternes afholdelse
§ 39. Udgifter vedrørende registrering af gravminder (kapitel IV) og
tilsyn (kapitel V) afholdes af kirkekassen, jfr. dog § 40.
§ 40. Af fællesfonden afholdes:
1) Udgifter til den i § 8, stk. 2, nævnte rådgivning.
2) Udgifter vedrørende de i kapitel VI nævnte særlige syn. Udgifter
vedrørende provstesynets og menighedsrådets deltagelse afholdes
dog af kirkekassen.
3) Udgifter til den i § 21, stk. 2, nævnte sagkyndige medvirken og
til den i § 21, stk. 3, nævnte registrering.
Kapitel VIII
Ikke-selvejende kirker
§ 41. Opgaver og beføjelser, der ved denne lov er henlagt til
menighedsrådet, varetages ved kirker, der ikke er selvejende, af
den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsningssummen for
kirketienden, der ligeledes afholder de udgifter, som påhviler
kirkekassen, jfr. dog §§ 43 og 44.
§ 42. Det udvalg, der er nævnt i § 22 i lov om menighedsråd, skal
være til stede ved syn over kirken og kirkegården, jfr. § 24, § 26
og § 33.
§ 43. Af kirkekassen kan afholdes udgifter til:
1) anskaffelse af orgel eller harmonium,
2) installation af elektrisk belysning,
3) anskaffelse af lysekroner og andre mere bekostelige
belysningslegemer,
4) anskaffelse af høreanlæg og
5) opvarmning af kirken.
§ 44. Kirkeministeren kan tillade, at der af kirkekassen ydes tilskud
til kirkegårdens drift.
Kapitel IX
Særlige bestemmelser
§ 45. Loven gælder for valgmenigheders kirker og kirkegårde med de
fravigelser, som måtte blive fastsat af kirkeministeren.
§ 46. På kirkegårde, som bestyres af et særligt begravelsesvæsen i
henhold til tilladelse fra kirkeministeren efter de særlige regler
herom, kommer loven til anvendelse med de fravigelser, der
indeholdes i den for disse kirkegårdes bestyrelse af
kirkeministeren stadfæstede vedtægt.
§ 47. En kirkegårdsbestyrelse kan ikke modsætte sig, at krigsdøde
begraves på kirkegården, såfremt der er disponibel gravplads. Er
dette ikke tilfældet kan det fornødne areal tilvejebringes ved
ekspropriation. Beslutningen herom træffes af kommunalbestyrelsen
efter indhentet erklæring fra embedslægen.
Kapitel X
Ikrafttrædelse m.m.
§ 48. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.
Stk. 2. Samtidig ophæves:
1. lov nr. 103 af 8. maj 1908 om sognekirkers udvidelse,
2. lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. september 1947,
3. kongelig anordning nr. 136 af 11. april 1953 om vedligeholdelse af
og tilsyn med kirkebygninger m.v.,
4. kongelig anordning nr. 143 af 20. april 1953 om kirkegårde.
§ 49. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
I. Almindelige bemærkninger
Lovforslaget tilsigter først og fremmest en forenkling,
tydeliggørelse og ajourføring af bestemmelserne i lov nr. 282 af
30. juni 1922 om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m.v.,
jfr. lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. september 1947, som ændret
senest ved lov nr. 651 af 21. december 1977.
En i 1970 med hjemmel i den nugældende lovs § 45, stk. 1, gennemført
decentralisering inden for kirkeministeriets sagsområde er
indarbejdet og videreført i lovforslaget. Ifølge lovforslaget
kræves kirkeministerens godkendelse dog til opførelse, udvidelse,
ombygning eller nedbrydning af kirkebygninger samt til anlæggelse
af nye kirkegårde og kirkegårdsudvidelser.
I de ret få tilfælde, hvor lovforslaget afviger fra den gældende
retstilstand, vil dette fremgå af bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser. Her kan dog nævnes, at efter forslaget bortfalder
den i den nugældende lovs § 25 foreskrevne graduering af takster
for erhvervelse af gravsteder, jfr. bemærkningerne til
lovforslagets § 12.
Kapitel IV indeholder nye bestemmelser om registrering af
bevaringsværdige gravminder, jfr. herved også § 40, 3). Som noget
nyt foreslås det endvidere, at der åbnes adgang til at yde tilskud
af den kirkelige ligning til driften af kirkegården ved en
ikke-selvejende kirke, jfr. bemærkningerne til § 44.
Bestemmelserne i lovforslaget gælder såvel for selvejende som for
ikke-selvejende kirker, medmindre andet fremgår af kapitel VIII,
der indeholder de særligt for ikke-selvejende kirker gældende
bestemmelser.
Den nugældende lov er af ældre dato og adskiller sig ved sin
detailrigdom i væsentlig grad fra moderne lovteknik. De mere
detaillerede bestemmelser i den gældende lov er derfor som
hovedregel ikke medtaget i lovforslaget. Bestemmelserne i den
bekendtgørelse, som skal udfærdiges med hjemmel i den nye lov, vil
blive reduceret væsentligt i forhold til de to nedenfor nævnte, i
henhold til den nugældende lov udstedte kgl. anordninger, som den
afløser. Bekendtgørelsen vil i hovedsagen indeholde bestemmelser,
der fastsætter kompetencen mellem de kirkelige myndigheder til at
træffe bestemmelse om de forhold, der omfattes af loven. Udkast
til bekendtgørelsen vil blive fremsendt til folketingets
kirkeudvalg ved lovforslagets fremsættelse.
Det er tillige hensigten at udsende en vejledning for menighedsrådene
indeholdende forskellige detailbestemmelser vedrørende kirker og
kirkegårde samt en oversigt over de cirkulærer, der er gældende på
dette område.
Når det i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser anføres, at den
foreslåede bestemmelse »svarer til« en bestemmelse i den
nugældende lov betyder dette - hvor intet andet er anført - at den
hidtidige retstilstand foreslås opretholdt. Dette gælder ikke
blot, hvor den foreslåede nye bestemmelse - evt. med redaktionelle
ændringer og modernisering af sproget - ganske svarer til den
ældre bestemmelse, men også hvor den i udformning og omfang - men
ikke i indhold og sigte adskiller sig fra den tilsvarende ældre
bestemmelse.
Ved de i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser benyttede udtryk
»kirkeanordningen« og »kirkegårdsanordningen« forstås henholdsvis
kgl. anordning nr. 136 af 11. april 1953 om vedligeholdelse af og
tilsyn med kirkebygninger m.v. og kgl. anordning nr. 143 af 20.
april 1953 om kirkegårde.
Lovforslaget har været forelagt indenrigsministeriet,
miljøministeriet, ministeriet for kulturelle anliggender, samtlige
stiftsøvrigheder, Akademiet for de skønne Kunster, nationalmuseet,
de kgl. bygningsinspektører, kirkegårdskonsulenterne,
Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Danmarks
Provsteforening, Den danske Præsteforening, Foreningen af danske
kirkegårdsledere, Landsbygraverforeningen for Danmark og de
kommunale begravelsesvæsener.
For kommuner, der er kirkegårdsbestyrelser, kan lovforslaget medføre
merudgifter til vedligeholdelse af registrerede gravminder.
II. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Det er et af hovedformålene med lovforslaget at virke til, at
folkekirkens kirkebygninger til enhver tid er indrettet og
udstyret således, at de kan danne rammen om menighedens
gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter, og at folkekirkens
kirkegårde fungerer som vel vedligeholdte begravelsespladser. Et
andet hovedformål med lovforslaget er at sikre, at der ikke p.g.a.
manglende vedligeholdelse eller i forbindelse med udførelse af
arbejder - sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet
til kirkebygninger og kirkegårde. Et middel hertil er
bestemmelserne i kapitel V og kapitel VI om tilsyn og de nye
bestemmelser i kapitel IV om registrering af bevaringsværdige
gravminder.
Til § 2
Stk. 1 svarer til den nugældende lovs § 2, stk. 1, og § 4, stk. 1.
Stk. 2 svarer til den nugældende lovs § 3, dog således at det
overlades til kirkeministeren at fastsætte de nærmere regler om
afholdelse af afleveringssyn.
Til § 3
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 6 og § 7.
Til § 4
Bestemmelsen er i overensstemmelse med den gældende retstilstand,
jfr. kirkeanordningens § 5, stk. 2, og § 17, stk. 1.
Til § 5
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 5.
Stk. 3 omfatter også f.eks. værdifulde lysestager.
Til § 6
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 8, stk. 1-3, men
omfatter nu også kister, der henstår i gravkapeller, der er
lukkede ind til kirkerummet.
Til § 7
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 1, stk. 1. Dog
overlades det nu til provsten at godkende kirkens protokol, medens
kirkeministeren fastsætter de nærmere regler om protokollens
førelse.
Til § 8
Stk. 1 svarer til den nugældende lovs § 6 og kirkegårdsanordningens
§ 8, stk. 2. Udgifterne til de i stk. 2 nævnte konsulenter i sager
om varmeanlæg, orgler og klokker, der ifølge den nugældende lovs §
16 afholdes af statskassen, foreslås afholdt af fællesfonden, jfr.
lovforslagets § 40, 1).
Til § 9
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 20, stk. 1 og 2, og §
28, stk. 1.
Til § 10
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 28, stk. 3.
Til § 11
Stk. 1 svarer til den nugældende lovs § 28, stk. 2. I
overensstemmelse med den i 1970 gennemførte decentralisering kan
kirkeministeren dog bestemme, at mindre kirkegårdsudvidelser ikke
skal godkendes af ministeren, jfr. stk. 2.
Den nugældende lov indeholder i kapitel II en række bestemmelser om
indretning og vedligeholdelse af kirkegårde. Ved stk. 3 foreslås
det overladt til kirkeministeren at fastsætte nærmere regler
herom.
Stk. 4 svarer til den nugældende lovs § 18, 3. punktum.
Til § 12
Stk. 1 svarer til den nugældende lovs § 23, stk. 1, 1. punktum og §
22.
Stk. 2 svarer til den nugældende lovs § 23, stk. 1, 2. punktum, § 24,
stk. 2, § 25 og § 23, stk. 2, 1. punktum.
Ifølge § 25 i den nugældende lov skal betalingen for erhvervelse af
brugsret til gravsteder gradueres, således at den er højere for
personer, der ved deres død ikke var medlemmer af folkekirken, end
for medlemmer af folkekirken, og højere for udensognsboende end
for indensognsboende. Og for udensognsboende uden særlig
tilknytning til sognet skal taksten være højere end for
udensognsboende med en sådan tilknytning. Lovforslaget indeholder
ingen regler, der påbyder en sådan graduering af takster. Det må
anses for rimeligt og i overensstemmelse med de almindelige
decentraliseringsbestræbelser, at det fremtidig overlades til
stiftsøvrigheden i forbindelse med godkendelsen af
kirkegårdsvedtægten at træffe bestemmelser om eventuel graduering
af taksterne under hensyn til de lokale forhold. Bestemmelserne i
§ 12 tilsigter ikke nogen ændring af den bestående retstilstand,
hvorefter kirken kan påtage sig vedligeholdelse af gravsteder mod
en i vedtægten fastsat betaling.
Til § 13
Bestemmelsen svarer med den nedenfor angivne ændring til den gældende
retstilstand, jfr. den nugældende lovs § 24, stk. 2. Efter denne
bestemmelse kan fredningstiden fastsættes til »mindst« 30 år,
d.v.s. indtil 30 år, men i praksis har kirkeministeriet i særlige
tilfælde tilladt en længere fredningstid. Efter forslaget kan
fredningstiden uden kirkeministeriets tilladelse fastsættes til
mere end 30 år, hvor dette undtagelsesvis måtte være nødvendigt på
grund af jordbundens beskaffenhed.
Til § 14
Stk. 1, 1. punktum er i overensstemmelse med principperne i den
nugældende lov, jfr. § 25, stk. 2, sammenholdt med § 25, stk. 5,
1. punktum. 2. punktum svarer til den nugældende lovs § 25, stk.
5.
Stk. 2 svarer til den nugældende lovs § 25, stk. 3. Bestemmelsen
gælder også for ikke-medlemmer af folkekirken.
Stk. 3 svarer til den nugældende lovs § 25, stk. 4. Der henvises til
bemærkningerne til § 12, stk. 2.
Til § 15
Stk. 1 fastsætter de mindstekrav, der skal opfyldes, når et gravsted
udlægges til en person, som i henhold til § 14, stk. 1 eller 2,
har ret til at blive begravet på kirkegården, se herved
bemærkningerne til stk. 2. En til stk. 1 svarende bestemmelse
findes ikke i den nugældende lov.
Stk. 2 er i overensstemmelse med gældende praksis, idet bestemmelsen
i den nugældende lovs § 25, stk. 2 i kirkegårdsvedtægterne er
praktiseret således, at ønsker om udlægning af familiegravsteder
imødekommes så vidt muligt og inden for rimelige grænser.
Forslaget tilsigter ikke ændring af denne praksis.
Til § 16
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 25, stk. 1.
Til § 17
Stk. 1 svarer til den nugældende lovs § 24, stk. 2.
Stk. 2 svarer til den nugældende lovs § 23, stk. 2, sidste punktum.
Stk. 3 svarer til den nugældende lovs § 25, stk. 2.
Til § 18
Stk. 1 svarer til den nugældende lovs § 19, stk. 1. Bestemmelsen i
stk. 2 er ny, men svarer til hidtidig praksis.
Til § 19
Bestemmelsen svarer til kirkegårdsanordningens § 29, 1. punktum.
Til § 20
Bestemmelsen træder - sammen med de øvrige bestemmelser i kapitel IV
- i stedet for § 24, stk. 4, og § 26, stk. 4, i den nugældende
lov.
I efteråret 1984 nedsatte kirkeministeriet en arbejdsgruppe, der fik
til opgave at udarbejde udkast til lovbestemmelser, der kan skabe
grundlag for et bedre værn om de bevaringsværdige gravminder på
folkekirkens kirkegårde end de ovenfor nævnte bestemmelser i den
nugældende lov. Arbejdsgruppen afgav i maj 1985 en beretning
(betænkning nr. 1046/ 1985), hvori det foreslås, at der
gennemføres en registrering af særligt bevaringsværdige
gravminder. Bestemmelserne i kapitel IV er i overensstemmelse med
et af arbejdsgruppen udarbejdet udkast.
Om forståelsen af begrebet »gravminder« henvises til beretningen side
22. Med hensyn til udvælgelse af de gravminder, der må anses for
særligt bevaringsværdige, henvises til beretningen side 22-24.
Til § 21
Stk. 1 forudsætter, at registreringen normalt foretages ved de
ordinære 3-årige provstesyn. Om fornødent kan registreringen dog
også ske ved et ekstraordinært syn i henhold til § 31. Der
henvises til beretningen side 25-26.
Stk. 2 forudsætter som det normale, at museumsrådet udpeger en
medarbejder ved det lokale museum til sammen med menighedsrådet at
udarbejde forslag til registrering. Kun i de formentlig få
tilfælde, hvor det stedlige museum ikke råder over den fornødne
ekspertise, må museumsrådet udpege en anden særligt sagkyndig til
at påtage sig opgaven. Vejledende regler for museumsrådene vil
blive udarbejdet af Statens museumsnævn i samråd med
kirkeministeriet. Der henvises til beretningen side 24-25.
Stk. 3 omfatter for tiden de kirkegårde, der hører under
begravelsesvæsenet i København, Frederiksberg, Århus, Odense,
Aalborg, Esbjerg, Randers, Gentofte og Birkerød. Der henvises til
beretningen side 14-15 og side 26-27.
Assistens kirkegård i København skal nedlægges med udgangen af år
2019 og omdannes til mindepark og almindelig park. Med henblik
herpå har Københavns kommune - uafhængigt af bestemmelserne i
denne lov - iværksat en katalogisering af kirkegårdens
bevaringsværdige gravminder. Assistens kirkegård skønnes herefter
at kunne fritages for den i loven omhandlede registrering af
gravminder.
Stk. 4 vedrører de i beretningen side 22 ff. nævnte forhold.
Til § 22
Stk. 1. Der henvises til beretningen side 16.
Stk. 2. Der henvises til beretningen side 17 og side 31.
Til § 23
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 30, 1. punktum.
Til § 24
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 31, 1. punktum.
Til § 25
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 31, 3. punktum.
Til § 26
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 32.
Til § 27
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 33.
Til § 28
Stk. 1 svarer til den nugældende lovs § 35, stk. 1.
Stk. 2 svarer til den nugældende lovs § 35, stk. 2.
Til § 29
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 34.
Til § 30
Bestemmelsen, der træder i stedet for den tilsvarende bestemmelse i
den nugældende lovs § 36, finder anvendelse, hvad enten afgørelsen
er truffet af provstiudvalget eller kirkeministeren.
Til § 31
Bestemmelsen svarer til kirkeanordningens § 40, stk. 1, 2. punktum.
Til § 32
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 39, stk. 1.
Til § 33
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 41, 1. punktum. For
tiden er 40 kirker henlagt under særligt tilsyn, således f.eks.
domkirker, rundkirker på Bornholm og andre særligt værdifulde
kirker, såsom Vor Frelsers kirke, Holmens kirke, Trinitatis kirke
og Grundtvigskirken i København samt Ringsted Sct. Bendts kirke,
Kalundborg kirke, Løgumkloster kirke, Tønder kirke m.fl.
Til § 34
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 41, 2. punktum.
Til § 35
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 41, 2. punktum.
Til § 36
Stk. 1 svarer til den nugældende lovs § 41, 3. og 5. punktum.
Stk. 2 svarer til den nugældende lovs § 41, 4. punktum.
Stk. 3 er i overensstemmelse med mangeårig praksis og træder i stedet
for den nugældende lovs § 44.
Til § 37
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 42.
Til § 38
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 43, stk. 1 og 2.
Til § 39
Bestemmelen svarer til kirkeanordningens § 27 og
kirkegårdsanordningens § 37.
Til § 40
Bestemmelsen er en følge af lov nr. 645 af 19. december 1984 om
folkekirkens økonomi. De under 1) og 2) 1. punktum, nævnte
udgifter afholdes efter de gældende regler af statskassen, jfr.
den nugældende lovs § 16 og § 43, stk. 3.
Med hensyn til 3) henvises til bemærkningerne til §§ 20-22 og den der
omtalte beretning side 27-28.
Til § 41
Bestemmelsen er i overensstemmelse med gældende retstilstand, jfr.
den nugældende lovs §§ 6, 31, 32, 34 og 36 samt kirkeanordningens
§ 27 og kirkegårdsanordningens § 37. Som eksempler på kirker, der
ikke er selvejende, kan nævnes kirker, der tilhører stiftelser
(Sorø, Herlufsholm), godser (Øland, Tjele), kommuner (Lyngby)
eller staten (Kastelskirken). Se iøvrigt bemærkninger til § 44.
Til § 42
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 31, 2. punktum.
Til § 43
1) svarer til den nugældende lovs § 11, stk. 3.
2) svarer til den nugældende lovs § 12, stk. 3, 3. punktum.
3) svarer til den nugældende lovs § 12, stk. 2, 1. punktum.
4) er i overensstemmelse med gældende praksis.
5) svarer til den nugældende lovs § 14, stk. 2, 2. punktum.
Til § 44
Bestemmelsen er ny.
Ved overgang til selveje er antallet af ikke-selvejende kirker
efterhånden faldet til ca. 20. Det påhviler ejeren af en sådan
kirke at afholde udgifterne ved kirkegårdens drift. Da
begravelsesvæsenet er et samfundsanliggende, må det anses for
rimeligt, at der åbnes mulighed for, hvor forholdene taler for
det, at yde et passende tilskud af kirkelige ligningsmidler til
kirkegårdens drift.
Til § 45
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 45, stk. 2.
Til § 46
Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 45, stk. 3.
Til § 47
Ved bestemmelsen, der er ny, sikres der adgang til begravelse af
krigsdøde på bestående kirkegårde eller - hvor dette ikke er
muligt - på arealer tilvejebragt ved ekspropriation. Bestemmelsen
tager særlig sigte på samtidig begravelse af et større antal
krigsdøde og er et led i planlægningen af beredskabet i tilfælde
af krig, jfr. § 2 i lov om det civile beredskab (lovbekendtgørelse
nr. 279 af 3/ 6 1985), hvorefter det påhviler den enkelte minister
inden for sit administrationsområde at gennemføre det
planlægningsarbejde og træffe de foranstaltninger, som til enhver
tid måtte være påkrævet med henblik på planlægningen af landets
civile beredskab. Forslaget er tiltrådt af indenrigsministeriet,
der er koordinerende myndighed for det civile beredskab.
Efter anmodning fra miljøministeriet vil der i den til loven knyttede
bekendtgørelse blive optaget en bestemmelse om, at ekspropriation
skal foretages således, at grundvandet ikke tager skade, og at
embedslægen ved bedømmelsen af arealets egnethed så vidt muligt
skal søge bistand hos amtsrådet.