Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00155@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan sogne, der er frisogne, indtil

udgangen af 1990 gennemføre forsøg med det formål at øge det

lokale selvstyre, at forbedre serviceniveauet i forhold til

borgerne og at forbedre ressourceudnyttelsen.

§ 2. Kirkeministeren fastsætter efter forslag fra menighedsrådet, om

et sogn skal have status som frisogn.

Stk. 2. Kirkeministerens bestemmelse om hvilke sogne, der har status

som frisogne, optages i Lovtidende.

§ 3. Kirkeministeren kan godkende regler for frisognsforsøg, der

fraviger bestemmelserne i følgende love:

1) Lov nr. 616 af 21. december 1983 om valg til menighedsråd, bortset

fra §§ 1-4, § 19, § 20, stk. 1 og § 33-34.

2) Lov nr. 221 af 16. maj 1984 om menighedsråd, bortset fra § 4, §

10, stk. 5, § 11, 1. punktum, §§ 12-14, § 16, §§ 29-31 og §§

36-37.

3) Lov om kirkers brug, sognebåndsløsning m.m., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 151 af 30 maj 1961, som ændret senest ved

lov nr. 260 af 4. juni 1970, dog kun reglerne i §§ 8-11, og kun

for så vidt eventuelle forsøgsordninger tiltrædes af den eller de

præster, til hvem sognebånd efter de gældende regler skal løses.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor kirkeministeren er bemyndiget til at

fastsætte regler, kan ministeren inden for bemyndigelsens grænser

godkende særlige regler for frisogne.

§ 4. Regler for frisognsforsøg fastsættes i frisognsregulativer.

Frisognsregulativer skal vedtages af menighedsrådet og godkendes

af kirkeministeren.

§ 5. Når der er givet en godkendelse efter § 3, bekendtgøres der i

Lovtidende en meddelelse herom. I meddelelsen gives der

oplysninger om, hvor sognets beboere kan gøre sig bekendt med

frisognsregulativer.

§ 6. Et frisognsregulativ skal angive en ikrafttrædelsesdato.

Stk. 2. Menighedsrådet drager omsorg for, at sognets beboere i

nødvendigt omfang informeres om frisognsforsøg.

§ 7. Kirkeministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved

udarbejdelsen, godkendelsen og iværksættelsen af forsøg samt om

undersøgelse og vurdering af forsøgsresultaterne.

§ 8. Denne lov træder i kraft den 1. april 1986.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

I

Almindelige bemærkninger

Efter folketingets vedtagelse af lov om frikommuner har

kirkeministeren taget under overvejelse, om det ville være

hensigtsmæssigt at søge frikommuneideens grundlæggende principper

overført til folkekirkeligt regie.

Efter at disse overvejelser igennem nogen tid har været fremme i den

folkekirkelige debat, er der kommet så mange positive reaktioner,

at det findes rimeligt ved nærværende lovforslag at søge

bemyndigelse til, at kirkeministeren som led i tidsbegrænsede

forsøgsordninger vedrørende frisogne kan fravige reglerne i lov om

valg til menighedsråd og lov om menighedsråd med undtagelse af de

i forslagets § 3 særligt nævnte bestemmelser i de nævnte love, der

ikke bør gøres til genstand for forsøgsordninger. Endvidere

foreslås bemyndigelse for kirkeministeren til at tillade

forsøgsordninger vedrørende sognebåndsløsning, jfr. forslagets §

3, stk. 1, nr. 3.

For så vidt angår den øvrige kirkelige lovgivning vil der også i ret

vidt omfang være muligheder for at godkende forsøgsordninger, der

fraviger de normalt gældende regler, nemlig i det omfang, hvori

kirkeministeren er bemyndiget til at fastsætte regler, jfr.

lovforslagets § 3, stk. 2.

Lovforslaget har som overordnet målsætning først og fremmest at søge

det lokale selvstyre styrket. Eventuelle forsøgsordninger søges

iværksat provstivis, det vil sige inden for samme ligningsområde.

Det er tanken højst at udpege et provsti i hvert stift, altså

højst 10 »friprovstier«, svarende til ca. 10 pct. af alle landets

provstier.

Udgangspunktet ved indkaldelse af frisognsprojekter vil være, at der

ikke på forhånd sættes generelle begrænsninger vedrørende

projekternes art og omfang, idet dette kunne virke som en hindring

for udfoldelsen af den kreativitet og iderigdom, som det er tanken

at åbne for. Men hvert enkelt frisognsprojekt skal på forhånd

godkendes af kirkeministeren, før forsøgsordningen kan

iværksættes.

Efter forsøgsperiodens udløb vil det i samråd med de berørte

kirkelige myndigheder blive taget op til overvejelse, om

frisognsforsøgene giver anledning til forslag om generelle

regelændringer.

Lovforslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for staten eller

kommunerne. Med hensyn til konsekvenserne for den kirkelige

ligning bemærkes, at der ved godkendelsen af de enkelte

frisognsprojekter vil blive lagt vægt på, at de er

udgiftsneutrale, således at der alene er tale om omprioriteringer

på vedkommende menighedsråds budgetter, ikke om nye

udgiftskrævende foranstaltninger.

II

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Til § 1.

Det er fundet rimeligt at fastsætte en 4-årig forsøgsperiode ligesom

for frikommuneforsøgene. Næste ordinære valg til menighedsråd

finder sted i november 1988, således at der også gives de til den

tid nyvalgte menighedsråd mulighed for at fremlægge

frisognsprojekter.

Til § 2.

Såfremt lovforslaget vedtages, vil der snarest derefter blive

indkaldt ansøgninger fra menighedsrådene om at opnå status som

frisogn. Som nævnt i de almindelige bemærkninger vil man søge at

samle frisognene provstivis, således at frisognene i forskellige

egne af landet gruppevis kommer til at ligge i samme

ligningsområde. På den måde vil der i realiteten også blive tale

om friprovstier, og der regnes med højst et friprovsti i hvert af

landets 10 stifter.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til lov nr. 202 af 22. maj 1985 om

frikommuner § 8, stk. 1.

Til § 3.

De bestemmelser i lov om valg til menighedsråd, der ifølge forslagets

§ 3, stk. 1, nr. 1) undtages fra forsøgsordninger, er de

almindelige regler om valgret og valgbarhed (§§ 1-4), reglerne om

skriftlig og hemmelig afstemning (§ 19), reglen om at valget

opgøres som et forholdstalsvalg (§ 20, stk. 1) samt reglerne om

fastsættelse af ekstraordinære valg og om kommunalbestyrelsens

bistand i forbindelse med valghandlingen (§§ 33-34).

Fra forsøgsmulighederne i lov om menighedsråd, jfr. forslagets § 3,

stk. 1, nr. 2), undtages bestemmelsen om valgmenigheders ret til

repræsentation i menighedsrådet (§ 4), reglen om at biskoppen kan

beramme visitats (§ 10, stk. 5), reglen om at den endelige

behandling af de kirkelige kassers årlige overslag og regnskab

sker i offentlige møder (§ 11, 1. punktum), de grundlæggende

regler om rådenes mødeprocedure, herunder inhabilitetsregler (§§

12-14 og 16), reglerne om kompetenceforholdet mellem præster og

menighedsråd (§§ 29-31) samt tilsyns- og ansvarsreglerne i §§

36-37.

Bestemmelserne i §§ 8-11 i lov om kirkers brug, sognebåndsløsning

m.m., jfr. forslagets § 3, stk. 1, nr. 3), er foreslået opretholdt

i det tidligere i indeværende folketingsår fremsatte forslag til

lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker. Som baggrund for

de videre overvejelser af eventuelle ændringer af reglerne om

sognebåndsløsning kan det være hensigtsmæssigt at undersøge, om

nogle frisogne eventuelt ønsker at fremkomme med forsøgsprojekter

vedrørende sognebåndsløsning.

Bestemmelsen i stk. 2 tilsigter at understrege, at allerede

eksisterende bemyndigelsesbestemmelser i den gældende kirkelige

lovgivning vil kunne benyttes til at tillade særregler i frisogne,

jfr. ovenfor under de almindelige bemærkninger.

Til §§ 4-7.

Bestemmelserne svarer til de retssikkerhedsgarantier, der er optaget

i lovgivningen om frikommuner,jfr. lov nr. 202 af 22. maj 1985 om

frikommuner § 7, stk. 1, § 8, stk. 2, § 9, stk. 1, § 10 og § 11.

Versioner

1. 1988-05-21