1985 LSF 156 FORSLAG TIL LOV OM UNDERVISNING AF VOKSNE INDVANDRERE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00156@1988-05-21/da
Indhold
§ 1. Enhver amtskommune skal sørge for, at indvandrere, jfr. stk. 2,
der bor i amtskommunen, kan få undervisning, der sigter mod at
gøre det muligt for dem at fungere i det danske samfund.
Stk. 2. Pligten til at sørge for undervisning omfatter udlændinge,
der lovligt er bosat i Danmark, idet de enten har
opholdstilladelse eller efter den gældende lovgivning har adgang
til at opholde sig i Danmark i ubegrænset tid (indvandrere).
Stk. 3. Pligten til at sørge for undervisning omfatter indvandrere
over 18 år. Indvandrere under 18 år kan dog optages, når det ikke
anses for muligt eller rimeligt at henvise dem til ungdomsskolen.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningens
indhold og omfang, herunder om, hvor meget undervisning der skal
tilbydes den enkelte indvandrer, og om, hvornår undervisning må
anses for ufornøden.
§ 2. En amtskommune opfylder sin forpligtelse til at sørge for
undervisning efter § 1 ved at indgå overenskomst herom med en
privat skole, institution eller anden privat initiativtager eller
eventuelt med en anden amtskommune eller kommune.
Stk. 2. I særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt eller
hensigtsmæssigt at etablere undervisning ved overenskomst, kan
amtskommunen selv iværksætte undervisning.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom samt om
indgåelse af overenskomster efter stk. 1.
§ 3. I Københavns og Frederiksberg kommuner varetages amtskommunens
opgaver efter denne lov af kommunen.
§ 4. Amtskommunen afholder udgifterne ved undervisning af
indvandrere.
Stk. 2. Har en amtskommune afholdt udgifter til undervisning af en
indvandrer bosat i en anden amtskommune, kan udgifterne kræves
refunderet af denne. Har en amtskommune afholdt udgifter til
undervisning af en indvandrer under 18 år, jfr. § 1, stk. 3, kan
udgifterne herved kræves refunderet af den pågældendes
bopælskommune.
§ 5. Undervisningen skal gennemføres i egnede lokaler med fornødent
udstyr.
Stk. 2. I det omfang amtskommunen ikke råder over egnede lokaler,
skal følgende lokaler i amtskommunen med fornødent inventar og
undervisningsmateriel stilles til rådighed for undervisningen:
1) Skoler og andre lokaler, der tilhører en kommune eller staten.
Lokalerne skal stilles vederlagsfrit til rådighed. Amtskommunen
afholder udgifterne til lys, varme, rengøring samt fornøden
skolebetjentbistand. Amtskommunen kan træffe aftale med ejeren om,
at der i særlige tilfælde ikke skal stilles skolebetjentbistand
til rådighed.
2) Andre skoler og lokaler, til hvis opførelse der ydes lån eller
tilskud fra staten, mod en efter amtsrådets skøn rimelig leje.
Stk. 3. De i stk. 2 nævnte lokaler stilles til rådighed efter regler,
der fastsættes af undervisningsministeren. Lokalerne skal kun
stilles til rådighed i det omfang, sådan anvendelse kan forenes
med de formål, lokalerne i øvrigt skal tjene.
§ 6. Indvandrerundervisning skal forestås af en leder, der skal have
de nødvendige pædagogiske og administrative forudsætninger.
Lærere ved indvandrerundervisning skal gennem særlig uddannelse
eller på anden måde have erhvervet de fornødne forudsætninger for
at undervise voksne indvandrere. Undervisningsministeren
fastsætter regler om lederes og læreres kvalifikationer.
§ 7. Finansministeren fastsætter regler om aflønning af ledere og
lærere ved indvandrerundervisning.
§ 8. Undervisningsministeren kan oprette kursus til uddannelse af
ledere og lærere ved indvandrerundervisning.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til uddannelse af
ledere og lærere ved indvandrerundervisning.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan yde støtte til ledere og lærere i
tilfælde, hvor deltagelse i uddannelseskursus vil påføre dem
særlige indtægtstab eller særlig store udgifter.
§ 9. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde som en
midlertidig ordning fravige lovens bestemmelser i det omfang, det
anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsvirksomhed
inden for lovens område.
Stk. 2. Der kan ydes statstilskud til forsøgs- og
udviklingsvirksomhed efter stk. 1.
§ 10. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater
til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold
til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal
kunne indbringes for ministeren.
§ 11. Loven træder i kraft den 1. august 1986.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 456
§ 1. Enhver amtskommune skal sørge for, at indvandrere, jfr. stk. 2,
der bor i amtskommunen, kan få undervisning, der sigter mod at
gøre det muligt for dem at fungere i det danske samfund.
Stk. 2. Pligten til at sørge for undervisning omfatter udlændinge,
der lovligt er bosat i Danmark, idet de enten har
opholdstilladelse eller efter den gældende lovgivning har adgang
til at opholde sig i Danmark i ubegrænset tid (indvandrere).
Stk. 3. Pligten til at sørge for undervisning omfatter indvandrere
over 18 år. Indvandrere under 18 år kan dog optages, når det ikke
anses for muligt eller rimeligt at henvise dem til ungdomsskolen.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningens
indhold og omfang, herunder om hvor meget undervisning der skal
tilbydes den enkelte indvandrer, og om hvornår undervisning må
anses for ufornøden.
§ 2. En amtskommune opfylder sin forpligtelse til at sørge for
undervisning efter § 1 ved at indgå overenskomst herom med en
privat skole, institution eller anden privat initiativtager eller
evt. med en anden amtskommune eller kommune.
Stk. 2. I særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt eller
hensigtsmæssigt at etablere undervisning ved overenskomst, kan
amtskommunen selv iværksætte undervisning.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom samt om
indgåelse af overenskomster efter stk. 1.
§ 3. I Københavns og Frederiksberg kommuner varetages amtskommunens
opgaver efter denne lov af kommunen.
§ 4. Amtskommunen afholder udgifterne ved undervisning af
indvandrere.
Stk. 2. Har en amtskommune afholdt udgifter til undervisning af en
indvandrer bosat i en anden amtskommune, kan udgifterne kræves
refunderet af denne. Har en amtskommune afholdt udgifter til
undervisning af en indvandrer under 18 år, jfr. § 1, stk. 3, kan
udgifterne herved kræves refunderet af den pågældendes
bopælskommune.
§ 5. Undervisningen skal gennemføres i egnede lokaler med fornødent
udstyr.
Stk. 2. I det omfang amtskommunen ikke råder over egnede lokaler,
skal følgende lokaler i amtskommunen med fornødent inventar og
undervisningsmateriel stilles til rådighed for undervisningen:
1) Skoler og andre lokaler, der tilhører en kommune eller staten.
Lokalerne skal stilles vederlagsfrit til rådighed. Amtskommunen
afholder udgifterne til lys, varme, rengøring samt fornøden
skolebetjentbistand. Amtskommunen kan træffe aftale med ejeren om,
at der i særlige tilfælde ikke skal stilles skolebetjentbistand
til rådighed.
2) Andre skoler og lokaler, til hvis opførelse der ydes lån eller
tilskud fra staten, mod en efter amtsrådets skøn rimelig leje.
Stk. 3. De i stk. 2 nævnte lokaler stilles til rådighed efter regler,
der fastsættes af undervisningsministeren. Lokalerne skal kun
stilles til rådighed i det omfang, sådan anvendelse kan forenes
med de formål, lokalerne i øvrigt skal tjene.
§ 6. Indvandrerundervisning skal forestås af en leder, der skal have
de nødvendige pædagogiske og administrative forudsætninger.
Lærere ved indvandrerundervisning skal gennem særlig uddannelse
eller på anden måde have erhvervet de fornødne forudsætninger for
at undervise voksne indvandrere. Undervisningsministeren
fastsætter regler om lederes og læreres kvalifikationer.
§ 7. Finansministeren fastsætter regler om aflønning af ledere og
lærere ved indvandrerundervisning.
§ 8. Undervisningsministeren kan oprette kursus til uddannelse af
ledere og lærere ved indvandrerundervisning.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til uddannelse af
ledere og lærere ved indvandrerundervisning.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan yde støtte til ledere og lærere i
tilfælde, hvor deltagelse i uddannelseskursus vil påføre dem
særlige indtægtstab eller særligt store udgifter.
§ 9. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde som en
midlertidig ordning fravige lovens bestemmelser i det omfang, det
anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsvirksomhed
inden for lovens område.
Stk. 2. Der kan ydes statstilskud til forsøgs- og
udviklingsvirksomhed efter stk. 1.
§ 10. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater
til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold
til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal
kunne indbringes for ministeren.
§ 11. Loven træder i kraft den 1. august 1986.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund
I slutningen af 60erne flyttede udenlandske arbejdere i større tal
til Danmark for at tage beskæftigelse på det danske arbejdsmarked,
hvor der dengang var mangel på arbejdskraft. I 1973 blev der
indført generelt indvandrerstop for udlændinge uden for EF, men
der var fortsat mulighed for, at familiemedlemmer til allerede
indvandrede fremmedarbejdere kunne få opholdstilladelse i Danmark.
Det var forventet, at tilgangen af udlændinge ville falde, og at
fremmedarbejderne efterhånden ville flytte tilbage til deres
hjemland, men endnu mere end 10 år efter indvandrerstoppets
indførelse finder der fortsat en indvandring sted, og der er ingen
tegn på, at indvandringen vil ophøre inden for en overskuelig
periode.
Desuden modtager Danmark hvert år et antal flygtninge. Der er dels
tale om såkaldte kvoteflygtninge, dvs. udlændinge, der som led i
en aftale med FNs højkommissær for flygtninge eller lignende
international aftale, genbosættes i Danmark. Dels om de såkaldte
»spontanflygtninge«, der ved henvendelse direkte til de danske
myndigheder her i landet eller ved grænsen påberåber sig at være
omfattet af bestemmelserne om asyl. Antallet af kvoteflygtninge
andrager ca. 250 personer årligt.
Antallet af udlændinge, der spontant har søgt asyl, har i de seneste
2 år været stærkt stigende. Medens asylansøgningen behandles af
udlændingemyndighederne, har de pågældende udlændinge lov til at
opholde sig i Danmark.
Opfylder udlændingen betingelserne for asyl, overgives den pågældende
til Dansk Flygtningehjælp, der varetager forsorgen i en
integrationsperiode samt forestår iværksættelse af undervisning i
dansk m.v.
Meddeles der afslag, skal udlændingen forlade landet, medmindre der
kan meddeles opholdstilladelse på andet grundlag.
I nyere tid har Danmark navnlig modtaget flygtninge fra Sri Lanka,
Polen, Chile, Vietnam, Iran og Libanon.
Tilgangen af flygtninge, der har opnået flygtningestatus de seneste 6
år, ser således ud:
1979 1980 1981 1982 1983 1984 1.095 885 810 799 689 1.186
I tiden fra den 1. januar til den 15. oktober 1985 er knap 5.500
udlændinge anerkendt som flygtninge i Danmark. Af disse var mere
end 5.300 personer, som spontant søgte asyl.
Udlændingemyndighederne behandler for tiden en lang række sager om
visum og tilladelse til ophold i Danmark for de anerkendte
flygtninges nære pårørende - dvs. mindreårige børn, ægtefæller og
forældre over 60 år.
Efter udlændingeloven har disse personer ofte krav på at få meddelt
opholdstilladelse i Danmark i familiesammenføringsøjemed.
Der var ved udgangen af 1984 ca. 105.000 udlændinge med
opholdstilladelse i Danmark, hvoraf godt halvdelen kommer fra de
såkaldte 3.-lande (lande uden for EF, Norden og Nordamerika).
Det er navnlig udlændinge fra disse lande, der på grund af deres
sproglige og kulturelle baggrund har vanskeligt ved at klare sig i
det danske samfund.
Antallet af udenlandske statsborgere i Danmark i perioden 1975-1984
fordeler sig således på hovedgrupper:
1975 1978 1981 1984 3.-lande 41.303 42.924 49.831 53.314 Øvrige lande 52.628 51.491 51.769 50.748
Det fremgår, at antallet af udenlandske statsborgere er svagt
stigende, og at stigningen udelukkende skyldes indvandring fra de
såkaldte 3.-lande.
Oversigten siger dog ikke noget om, hvor stor udskiftningen blandt de
udenlandske statsborgere er, altså hvor mange nye udlændinge der
kommer til Danmark.
Ifølge Danmarks Statistik ser bruttoindvandringen i de seneste 6 år
således ud: 1979 1980 1981 1982 1983 1984
3.-lande 7.490 6.324 5.439 5.177 4.415 5.540
Øvrige lande 10.559 9.361 7.922 7.791 7.345 7.753
Udskiftningen sker hurtigere blandt indvandrere fra »øvrige« lande
end fra 3.-lande. Det skønnes, at ca. 10 pct. af indvandrerne fra
3.-lande er genindvandrere.
De oprindelige fremmedarbejdere var typisk mænd, der til trods for
mangelfulde dansk-sproglige forudsætninger ikke havde vanskelighed
med at finde beskæftigelse. På grund af den økonomiske krise i
70erne og den tekniske udvikling er de sproglige og kulturelle
krav for at opnå og fastholde et arbejde blevet øget. Samtidig er
der som følge af familiesammenføringerne sket en betydelig
forøgelse af indvandring af kvinder, hvis kulturelle baggrund ofte
gør dem fremmede over for uddannelse og beskæftigelse uden for
hjemmet.
Kravene til undervisning af indvandrere har derfor været stigende for
at kunne opfylde det generelle indvandrerpolitiske mål om
integration.
2. Nuværende ordning
Uanset at det at være indvandrer ikke kan betegnes som et handicap i
traditionel forstand, har danskundervisning af voksne indvandrere
siden 1971 været etableret efter fritidsundervisningslovens
bestemmelser om specialundervisning. Dette skyldes som ovenfor
nævnt, at man regnede med, at indvandringen ville ophøre inden for
en overskuelig tid, og at man derfor ikke havde behov for
selvstændige regler for indvandrerundervisningen.
Den undervisning indvandrerne hidtil har fået på
specialundervisningsvilkår har alene omfattet en grundlæggende
undervisning i dansk sprog og 40 timer i danske samfundsforhold.
Når det drejer sig om anden undervisning, må indvandrerne deltage
på de almindeligt gældende vilkår (f.eks. ved den amtskommunale
enkeltfagsundervisning og den almene fritidsundervisning).
Med vedtagelsen af lov nr. 301 af 8. juni 1978 om specialundervisning
for voksne blev den hidtidige specialundervisning delt i den
såkaldte handicapkompenserende specialundervisning (dvs.
undervisning, der sigter mod at afhjælpe virkningen af et
handicap, f.eks. tegnsprog for døve) og den hensyntagende
specialundervisning (dvs. undervisning under hensyntagen til
deltagernes handicap) i henhold til fritidsundervisningsloven. Den
kompenserende undervisning blev overflyttet til amtskommunerne,
medens den hensyntagende specialundervisning forblev i
primærkommunalt regie.
For indvandrerundervisningen betød dette, at undervisningen af
indvandrere, der var analfabeter, blev overført til amtskommunalt
regie og finansiering efter ovennævnte lovs bestemmelser. Den
øvrige undervisning fortsatte på de hidtidige vilkår efter
reglerne i fritidsundervisningsloven.
Anvendelsen af fritidsundervisningslovens regler betyder, at der ikke
er pligt for nogen offentlig myndighed til at tilbyde eller sikre
sig, at der bliver tilbudt indvandrere relevant danskundervisning.
Endvidere betyder det, at der er fri etableringsret, dvs. at
enhver under visse bestemte betingelser kan etablere undervisning,
og at kommunen og staten har pligt til at yde tilskud, når
bestemte i loven beskrevne betingelser er opfyldt.
Efter loven skal hold oprettes, når mindst 5 deltagere har meldt sig,
og staten og kommunen skal yde tilskud, hver med 50 pct. af
udgiften til lærerløn og lederhonorar, ligesom kommunen gratis
skal stille lokaler til rådighed. Deltagerne betaler selv
undervisningsmaterialer samt et indskrivningsgebyr, der dækker
udgifter til administration m.v.
Endelig medfører fritidsundervisningslovens bestemmelser, at der ikke
af det offentlige kan fastsættes regler om undervisningsplaner,
undervisningsmål, materialer eller prøver m.v. Undervisningen er
et anliggende mellem aftenskolen (læreren) og deltagerne.
Efter lov om specialundervisning for voksne var der oprindelig også
fri etableringsret, men ved lov nr. 259 af 8. juni 1983 blev loven
ændret således, at amtskommunen fik mulighed for at samordne
undervisningstilbuddene. Dette sker typisk ved, at amtskommunen
indgår overenskomst med private initiativtagere om en bestemt
undervisning.
Omfanget af danskundervisningen af voksne indvandrere (i henhold til
fritidsundervisningsloven) har udviklet sig således: 1971/72 1974/75 1977/78 1980/81 1983/84
Antal deltagere 9.215 12.171 13.367 29.833 31.777
Udover den undervisning, der foregår efter ovenstående regler,
foranstalter direktoratet for arbejdsmarkedsuddannelserne særlige
kurser i dansk for arbejdsløse indvandrere med henblik på at give
dem øgede muligheder for at genindtræde på arbejdsmarkedet. Der er
her tale om foranstaltninger som led i bekæmpelsen af
arbejdsløsheden blandt indvandrere, og disse kurser har derfor et
specifikt arbejdsmarkedspolitisk sigte.
3. Forslag til ny ordning
De øgede uddannelsesmæssige krav til indvandrerne og den
omstændighed, at indvandringen ikke længere kan betegnes som et
kortvarigt fænomen, har øget behovet for et selvstændigt
lovgrundlag for undervisningen af voksne indvandrere.
Man finder derfor, at reglerne om denne undervisning bør samles i en
særlig lov, der kan fastsætte, hvad der skal gives indvandrere af
undervisning, hvem der skal sørge for den, og hvorledes den skal
finansieres og organiseres.
Man vil herved opnå en forenkling og samordning af den undervisning,
der tilbydes indvandrerne, idet den undervisning, der nu
gennemføres under henholdsvis fritidsundervisningsloven og lov om
specialundervisning, samles under en lov. Såvel organisatorisk som
pædagogisk har det vist sig uhensigtsmæssigt at etablere
undervisningen efter to regelsæt.
Man har endvidere fundet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at
henlægge forpligtelsen til at sørge for undervisning af
indvandrere til amtskommunerne - i lighed med den ordning der er
gældende for kompenserende specialundervisning i henhold til lov
om specialundervisning for voksne.
Derved vil man opnå en bedre udnyttelse af ressourcerne, idet de
mange spredte undervisningstilbud kan koordineres, og man sikrer
sig samtidig, at indvandrerne får et ensartet og relevant
undervisningstilbud.
Det vil således blive amtskommunernes opgave at sørge for, at
indvandrerne får relevante tilbud om undervisning i dansk sprog og
danske kultur- og samfundsforhold, men opgaven vil blive varetaget
af private skoler eller institutioner m.v. efter aftale med
amtskommunen.
Efter fritidsundervisningslovens bestemmelser skal kommunen anvise
lokaler, føre tilsyn med undervisningen og udrede lærerløn og
lederhonorar, mens amtskommunen godkender undervisningen og på
statens vegne anviser forskudsbeløb til dækning af kommunens
udgifter. Efter lovforslaget opnås der en administrativ lettelse
ved, at alle disse funktioner samles i en administration hos
amtskommunen.
Man finder, at den oven for nævnte undervisning i dansk for
arbejdsløse indvandrere, der etableres af direktoratet for
arbejdsmarkedsuddannelserne, skal kunne videreføres, uanset
vedtagelsen af det foreliggende forslag, idet denne undervisning
har et særligt arbejdsmarkedspolitisk sigte og derfor ikke uden
videre vil kunne erstattes af uddannelsesinitiativer, der ikke
etableres ud fra arbejdsmarkedsrettede målsætninger.
4. Økonomiske konsekvenser
Forslaget vil betyde en omlægning af finansieringen fra de nuværende
lovbundne tilskud til bloktilskud, idet amtskommunerne overtager
de udgifter til lærerløn og lederhonorar, som hidtil er blevet
afholdt af staten og kommunerne.
På årsbasis kan mindreudgiften herved anslås til ca. 100 mill. kr.
for henholdsvis staten og kommunerne. Amtskommunernes kompensation
herfor i de generelle tilskud fremgår af nedenstående oversigt
over de økonomiske konsekvenser.
Som følge af effektiviseringen af undervisningen forventes udgifterne
til de ovennævnte poster at blive noget lavere end hidtil, men det
har ikke været muligt at opgøre denne besparelse. Samtidig vil
amtskommunerne dog kunne få øgede udgifter til administration af
ordningen, til undervisningsmateriel og til lokaler.
Endvidere vil der blive en besparelse på ca. 2 mill. kr. for
kommunerne som følge af den administrative lettelse ved flytningen
af undervisningen til amtskommunerne, jfr. afsnit 5.
De økonomiske konsekvenser kan herefter opgøres således:
-------------
Det bemærkes, at kompensationsbeløbene vil blive endeligt fastsat
efter forhandling i kommunekontaktudvalget.
5. Administrative konsekvenser
Forslaget medfører en administrativ lettelse i kommunerne. Denne kan
skønsmæssigt sættes til 2 mill. kr. pr. år.
Amtskommunerne har allerede udbygget deres administration til
varetagelse af administrationen af lov om specialundervisning for
voksne og har opnået erfaringer med indgåelse af overenskomster
med private initiativtagere. Da amtskommunerne desuden vil få en
vis lettelse med hensyn til deres tilsynspligter overfor
kommunerne, skønnes de administrative konsekvenser af lovforslaget
alt i alt at blive af mindre betydning for amtskommunerne.
Forslaget vil ikke have administrative konsekvenser for
undervisningsministeriet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastslår grundreglen i den nye ordning: Amtskommunerne
får en forpligtelse til at sørge for undervisning af indvandrere,
således at disse får et relevant undervisningstilbud tilpasset
deres forudsætninger.
Forpligtelsen betyder ikke, at amtskommunerne selv skal etablere en
undervisning, men de træffer aftale med andre, private
institutioner m.fl., herunder Dansk Flygtningehjælp, evt. andre
kommuner om, at disse påtager sig opgaven mod, at amtskommunen
afholder udgifterne herved, jfr. bestemmelsen i forslagets § 2.
Forpligtelsen vil for den enkelte amtskommune omfatte de indvandrere,
der bor i amtskommunen dvs. de der er bosat og tilmeldt
folkeregistret i en kommune beliggende i amtskommunen, jfr.
bemærkningerne nedenfor til stk. 2.
Med det foreliggende forslag får amtskommunen mulighed for at sikre,
at den enkelte indvandrer får et relevant undervisningstilbud, og
der vil derved kunne opnås en effektivisering af undervisningen.
Et led i effektiviseringen kan også være, at man i højere grad
tilskynder indvandrerne til at deltage i undervisningen.
Ad stk. 2
Forslaget tager sigte på alle udenlandske statsborgere, der bosætter
sig i Danmark. Dette forudsætter normalt, at de får meddelt
opholdstilladelse, men for visse grupper af udlændinge -
statsborgere fra de andre nordiske lande - gælder, at disse ifølge
den gældende lovgivning kan bosætte sig i Danmark, uden at der
hertil kræves nogen opholdstilladelse. På grund af det sproglige
og kulturelle fællesskab mellem de nordiske lande har der ikke
hidtil været noget særligt behov for danskundervisning af
invandrere fra disse lande. Man har imidlertid ikke ved
udformningen af lovens bestemelser villet udelukke, at den også
kan finde anvendelse på indvandrere fra de andre nordiske lande.
Loven vil bl.a. omfatte flygtninge, der har fået opholdstilladelse
her, medens flygtninge, der opholder sig her, medens de venter på
at få behandlet ansøgninger om opholdstilladelse, falder uden for.
Disse gruppers forhold varetages af direktoratet for udlændinge,
og spørgsmålet om danskundervisning for dem vil normalt ikke komme
til at foreligge, før opholdstilladelse er givet. De vil derefter
være omfattet af forslagets regler om indvandrerundervisning.
Uden for loven falder ligeledes turister og andre udlændinge, der kun
opholder sig i Danmark i kortere tid.
Udlændinge, der opholder sig her for at gennemgå en uddannelse, vil
normalt skulle have opholdstilladelse og vil dermed blive omfattet
af ordningen.
Ad stk. 3
Den hidtidige indvandrerundervisning har været tilrettelagt for
voksne, idet det i overensstemmelse med reglerne om
specialundervisning for voksne i fritidsundervisningsloven har
været krævet, at deltagerne skulle være fyldt 18 år. Der har dog
været mulighed for at optage unge under 18 år i enkelte tilfælde,
når det ikke har været muligt eller rimeligt at henvise dem til
ungdomsskolen.
Det foreliggende lovforslag tager ligeledes sigte på undervisning af
voksne indvandrere dvs. personer der er fyldt 18 år.
Man finder dog, at der som hidtil bør holdes en mulighed åben for at
optage indvandrere under 18 år. Disse vil normalt skulle henvises
til ungdomsskolen, men der kan forekomme tilfælde, hvor det vil
være uhensigtsmæssigt og ressourcekrævende at skulle oprette
særlige hold i dansk i ungdomsskolen for nogle få indvandrere. Det
vil da være mere rimeligt at amtskommunen tilbyder at optage dem
på etablerede hold for indvandrere over 18 år.
Derved vil amtskommunen komme til at overtage en udgift, som ellers
ville være vedkommende (primær)kommunes, men der vil være adgang
til at kræve refusion heraf, jfr. § 4, stk. 2.
For børn (af indvandrere) - i den undervisningspligtige alder -
gælder, at disse ifølge folkeskoleloven er omfattet af lovens
almindelige regler om undervisningspligt, hvis de bor her i
landet. Spørgsmålet om danskundervisning for disse løses derfor
gennem de eksisterende regler om undervisning af fremmedsprogede
børn.
Ad stk. 4
Undervisningens hovedsigte skal være at sætte indvandrerne i stand
til at fungere i det danske samfund på lige fod med den danske
befolkning.
Den undervisning, der skal gives vil - som hidtil - i første række
være egentlig sprogundervisning, så at indvandrerne kan gøre sig
forståelige på dansk og forstå dansk. Det forudsættes, at
undervisningen tager udgangspunkt i danske kultur- og
samfundsforhold, hvilket vil bidrage til at fremme
integrationsbestræbelserne.
Der kan ifølge sagens natur ikke gives noget nøjagtigt tal på, hvor
mange timers undervisning den enkelte indvandrer skal have for at
komme op på et niveau, så de kan fungere i det danske samfund. Det
vil bl.a. afhænge af indvandrernes sproglige, uddannelsesmæssige
og kulturelle baggrund.
Ifølge forslaget skal undervisningsministeren have tillagt en
bemyndigelse til at fastlægge de mere detaljerede bestemmelser om
undervisningens indhold og omfang, herunder om hvornår
undervisning må anses for ufornøden, idet forpligtelsen til at
tilbyde undervisning naturligvis ikke skal gælde de indvandrere,
der ved undervisning eller blot ved længere tids ophold her i
landet har tilegnet sig det fornødne grundlag for at fungere i det
danske samfund.
Til § 2
Forpligtelsen til at sørge for undervisning af indvandrere betyder
som oven for nævnt ikke, at en amtskommune selv skal iværksætte
undervisning, men den skal blot sørge for, at der bliver givet den
nødvendige undervisning til de indvandrere, der bor i
amtskommunen. Dette vil normalt ske ved, at amtskommunen træffer
aftale med eksisterende private skoler, institutioner eller andre
initiativtagere om, at indvandrerne henvises til undervisning på
disse, imod at amtskommunen afholder udgifterne herved. Aftale om
undervisning vil evt. også kunne indgås med en anden amtskommune
eller en kommune.
Der vil herved være mulighed for, at en række af de private
initiativtagere, herunder Dansk Flygtningehjælp, som i en årrække
har gennemført undervisning af indvandrere, kan fortsætte med
denne undervisning, nu finansieret af amtskommunerne i stedet for
gennem kommunerne og staten.
Amtskommunernes opgave bliver således kun at indgå de nødvendige
overenskomster om undervisningen og finansiere de løbende
udgifter, medens den rent praktiske gennemførelse overlades til de
forskellige private initiativtagere m.v.
Hvis det i særlige tilfælde ikke skulle være muligt eller
hensigtsmæssigt at få etableret den fornødne undervisning gennem
indgåelse af overenskomst, kan amtskommunen dog selv iværksætte
undervisning, jfr. stk. 2. Der skal i så fald i henhold til
skolestyrelseslovens § 40 optages bestemmelse herom på
amtskommunens skoleplan.
Til § 3
Bestemmelsen skyldes, at Københavns og Frederiksberg kommuner ikke er
omfattet af den amtskommunale inddeling.
Til § 4
Alle udgifter til den i lovforslaget omhandlede undervisning foreslås
pålagt amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner.
Dette indebærer, at amtskommunerne overtager de udgifter til
lærerløn og lederhonorar m.v., som hidtil er blevet afholdt af
staten og kommunerne. Der vil blive taget højde for denne
finansieringsomlægning ved beregningerne af de generelle
statstilskud til kommuner og amtskommuner, jfr. afsnit 4 om de
økonomiske konsekvenser.
Det forudsættes, at deltagerne i undervisningen i samme omfang som
ved undervisning efter fritidsundervisningsloven selv afholder
udgifterne til undervisningsmaterialer.
Ad stk. 2
Ifølge forslagets § 1 omfatter en amtskommunes forpligtelser til at
sørge for undervisning kun de indvandrere, der bor i den
pågældende amtskommune. Der må imidlertid forventes at forekomme
en del tilfælde, hvor en amtskommune optager indvandrere bosat i
andre amtskommuner til undervisning, f.eks. hvor det af
geografiske grunde er mere praktisk for de pågældende indvandrere.
Man foreslår, at der i sådanne tilfælde gives skoleamtskommunen
adgang til at kræve udgiften til undervisning refunderet af
hjemstedsamtskommunen (den amtskommune, hvor den pågældende
indvandrers bopælskommune (folkeregisterkommune) er beliggende).
På tilsvarende måde foreslås der givet adgang til refusion, hvor
indvandrere under 18 år optages ved indvandrerundervisningen i
stedet for i ungdomsskolen, jfr. forslagets § 1, stk. 3. Da
ungdomsskolen er kommunal, bliver der her tale om refusion fra
vedkommendes bopælskommune (den kommune, hvor den pågældende er
tilmeldt folkeregistret).
Til § 5
Lokaler til undervisning af indvandrere er hidtil tilvejebragt i
henhold til de almindelige regler i fritidsundervisningsloven om
lokaler til fritidsundervisning for voksne og i henhold til loven
om specialundervisning for voksne.
Efter disse regler består der en forpligtelse til at stille skoler og
andre lokaler til rådighed til fritidsundervisning og til
(kompenserende) specialundervisning for voksne. Det drejer sig
dels om kommunale, amtskommunale og statslige lokaler, dels i et
vist omfang om private lokaler, hvortil der er ydet lån eller
tilskud fra staten.
Ved den foreslåede bestemmelse - der i princippet svarer til
bestemmelsen i lov om fritidsundervisning m.v. § 62 - indføres en
tilsvarende forpligtelse for kommuner, staten, offentlige og
private undervisningsinstitutioner m.m. til at stille lokaler til
rådighed for indvandrerundervisningen.
Det fremhæves udtrykkeligt i bestemmelsens stk. 3, at lokalerne kun
skal stilles til rådighed for indvandrerundervisningen i det
omfang, sådan anvendelse kan forenes med de formål lokalerne i
øvrigt skal tjene.
Formelt skal lokalerne i henhold til loven stilles til rådighed for
amtskommunen til brug for indvandrerundervisningen, men
amtskommunen kan overlade dem til den aftalepart, som skal stå for
den praktiske gennemførelse af undervisningen. Det vil være
naturligt, at de nærmere vilkår vedrørende lokalerne aftales i den
overenskomst, der indgås om varetagelsen af undervisningen.
Nærmere regler om lokalerne, svarende til bestemmelserne i
bekendtgørelse om fritidsvirksomhed for voksne, vil blive givet i
de regler, undervisningsministeren efter § 5, stk. 3, skal
fastsætte.
Til § 6
I lighed med den nuværende ordning, hvor indvandrerundervisning såvel
i henhold til fritidsundervisningsloven som i henhold til loven om
specialundervisning for voksne forestås af en leder, stilles der
forslag om, at der til at forestå indvandrerundervisningen skal
være en leder med de nødvendige pædagogiske og administrative
forudsætninger.
Der vil her kunne være tale om at arrangere særlige kurser, der er
relevante for organisation af indvandrerundervisning, jfr.
forslagets § 8.
For lærere ved indvandrerundervisning gælder ligeledes, at disse må
have de fornødne kvalifikationer for at kunne undervise voksne.
Dette har hidtil kunnet opnås ved, at lærere, der i øvrigt var
fagligt og alment kvalificerede, har deltget i et særligt 48
timers kursus.
Undervisningsministeriet, direktoratet for folkeoplysning, frie
grundskoler m.v., gennemfører for tiden en række forsøg med nye
kurser for indvandrerlærere.
Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om, hvilke kvalifikationskrav der må stilles til ledere og
lærere ved indvandrerundervisningen.
Til § 7
Ledere og lærere ved indvandrerundervisningen er hidtil blevet
aflønnet efter reglerne for lærere ved fritidsundervisning for
voksne, jfr. fritidsundervisningslovens §§ 63-67, hvorefter
honorar og timebetaling fastsættes af undervisningsministeren
efter forhandling med finansministeren.
For alfabetiseringsundervisningen i henhold til lov om
specialundervisning for voksne er aflønning sket efter de
tilsvarende lønregler udstedt i henhold til denne lov.
Da indvandrerundervisningen nu får en selvstændig lov, finder man det
af systematiske grunde rigtigst, at grundlaget for fastsættelse af
aflønningsreglerne også bliver indeholdt i denne.
Det foreslås, at reglerne om aflønning af de pågældende ledere og
lærere fastsættes af finansministeren.
Der påregnes ikke oprettelse af egentlige (faste) stillinger ved
indvandrerundervisningen, men undervisningen forudsættes som
hidtil varetaget af time- og honorarlønnede lærerkræfter.
Til § 8
Ved bestemmelsen, der svarer til § 101 i fritidsundervisningsloven og
§ 7 i lov om specialundervisning for voksne, skabes der hjemmel
for, at der fortsat kan etableres og ydes statstilskud til
uddannelseskursus for ledere og lærere ved
indvandrerundervisningen.
Til § 9
Bestemmelsen svarer til § 109 i fritidsundervisningsloven og giver
hjemmel for, at der fortsat kan arrangeres forsøgsvirksomhed med
hensyn til indvandrerundervisning.
Til § 10
Forslaget er et led i regeringens moderniseringsbestræbelser, der
bl.a. sigter mod at uddelegere ansvar og kompetence og i videst
muligt omfang undgå dobbeltbehandling og enkeltsagsbehandling på
departementalt niveau.
Tilsvarende bestemmeler er tidligere optaget i ændringslov til
læreruddannelsesloven og i lov om efteruddannelse (henholdsvis lov
nr. 263 af 6. juni 1985 om ændring af lov om uddannelse af lærere
til folkeskolen og lov nr. 271 af 6. juni 1985 om
efteruddannelse).
Der henvises i øvrigt med hensyn til baggrunden herfor til det af
undervisningsministeren den 20. november 1985 fremsatte lovforslag
om ændring af forskellige uddannelses-, tilskuds- og styrelseslove
m.m. (Lovforslag nr. L 55).