1985 LSF 157 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION (ÆNDREDE REGLER OM BIDRAGSFASTSÆTTELSE)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00157@1988-05-21/da
Indhold
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jfr. lovbekendtgørelse nr. 578
af 26. oktober 1982, som ændret ved lov nr. 248 af 23. maj 1984 og
lov nr. 586 af 19. december 1985, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »indbetalte ATP-bidrag«:
»i en forudgående 3 måneders periode«.
2. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I det for hvert kvartal beregnede arbejdsgiverbidrag
fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til 1/4 af
det årlige bidrag for en lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor
mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for
beregningen, vedrører.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 457
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jfr. lovbekendtgørelse nr. 578
af 26. oktober 1982, som ændret ved lov nr. 248 af 23. maj 1984 og
lov nr. 586 af 19. december 1985, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »indbetalte ATP-bidrag«:
»i en forudgående 3 måneders periode«.
2. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I det for hvert kvartal beregnede arbejdsgiverbidrag
fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til 1/4 af
det årlige bidrag for en lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor
mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for
beregningen, vedrører.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Herom henvises til det samtidig af arbejdsministeren fremsatte
forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond.
Økonomiske konsekvenser
Arbejdsgivernes Elevrefusions (AER's) udgifter dækkes ved bidrag fra
de private arbejdsgivere, der er nævnt i lovens § 2.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen
for AER en gang årligt, hvilke beløb, der skal opkræves hos
arbejdsgiverne til dækning af udgifter til refusioner og til lære-
og praktikpladstilskud. Ved lov nr. 586 af 19. december 1985 er
bidraget til tilskudsordningen m.v. for 1986 dog fastsat til 630
kr. pr. heltidsansat.
Forslaget indebærer, at der ved den fremtidige fastsættelse af
bidragsstørrelsen må ske en sådan forhøjelse af det årlige
arbejdsgiverbidrag, at forhøjelsen modsvarer det provenutab, som
bidragsfritagelsen for første ansatte isoleret set medfører.
Det samlede provenutab er på indeværende tidspunkt svært at opgøre,
da det er usikkert, hvor store arbejdsgiverbidragene vil være
efter 1. januar 1987.
For AER-ordningens refusionsdel vil det med en bidragssats på 324 kr.
(18 øre pr. time), som er fastsat for 1986, betyde et årligt
provenutab på ca. 40 mill. kr. Da det forudsættes, at
refusionsudbetalingerne ikke nedsættes, skal bidragssatsen
følgelig sættes op med 2 øre pr. time, svarende til 36 kr. for en
fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. Dvs., at årsbidraget pr.
fuldtidsansat på 324 kr. skal forhøjes til 360 kr.
For AER-ordningens tilskudsdel er det vanskeligere at skønne
størrelsen af arbejdsgiverbidragets størrelse og dermed
provenutabets størrelse, da lære- og praktikpladstilskuddene er
halveret pr. 1. januar 1986 (jfr. lov nr. 586 af 19. december
1985). For 1987 skønnes et provenutab på ca. 50 mill. kr.
Endvidere bemærkes, at hele tilskudsordningen ophører pr. 31.
december 1987 (der vil dog være et mindre afløb efter denne dato).
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Administrative konsekvenser
Forslaget vil medføre en forenkling af Fællesopkrævningssystemet, der
administreres af ATP.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Herom henvises til de almindelige bemærkninger til ovennævnte
lovforslag vedrørende Lønmodtagernes Garantifond.
Det foreslås præciseret, at ATP beregner arbejdsgivernes bidrag til
AER på grundlag af ATP-bidrag modtaget i den forudgående 3
måneders periode, dvs. bidrag for det forudgående kvartal samt
eventuelle bidrag for tidligere kvartaler, således som det gælder
for alle de afledede ordninger.
Til nr. 2
Det foreslås, at en arbejdsgiver ikke betaler AER-bidrag for en
fuldtidsansat lønmodtager. Et beløb svarende hertil fratrækkes af
ATP ved beregningen af arbejdsgiverens bidrag. Såfremt de
indbetalte ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen svarer
til mindre end en fuldtidsansat lønmodtager, kan der dog højst
fratrækkes det hertil svarende beløb.