1985 LSF 159 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LØNMODTAGERNES GARANTIFOND (ÆNDREDE REGLER OM BIDRAGSFASTSÆTTELSE M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00159@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jfr. lovbekendtgørelse nr. 562
af 19. oktober 1982, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, ændres »§ 16« til: »§§ 16 d og 16 e«.
2. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »indbetalte ATP-bidrag«:
»i en forudgående 3 måneders periode«.
3. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I det for hvert kvartal beregnede arbejdsgiverbidrag
fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til 1/4 af
det årlige bidrag for en lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor
mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for
beregningen, vedrører«.
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 459
§ 1
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jfr. lovbekendtgørelse nr. 562
af 19. oktober 1982, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, ændres »§ 16« til: »§§ 16 d og 16 e«.
2. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »indbetalte ATP-bidrag«:
»i en forudgående 3 måneders periode«.
3. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I det for hvert kvartal beregnede arbejdsgiverbidrag
fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til 1/4 af
det årlige bidrag for en lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor
mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for
beregningen, vedrører«.
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 116 af 13. april 1972 om Lønmodtagernes Garantifond
(Folketingstidende 1971-72, sp. 480-482, 643-662, 4259-4277 og
4476; tillæg A, sp. 417-426; tillæg B, sp. 999-1026; tillæg C, sp.
231-234) som ændret ved:
Lov nr. 266 af 26. juni 1975 om ændring af konkursloven,
tvangsakkordloven m.v. (Betalingsstandsning m.v.), § 6
(Folketingstidende 1974-75, 2. samling, sp. 3121-3123, 4577-4592,
5999-6005 og 6342-6345; tillæg A, sp. 3973-4012; tillæg B, sp.
1181-1186; tillæg C, sp. 531-544),
Lov nr. 293 af 26. juni 1975 om ændring af lov om Lønmodtagernes
Garantifond (Overdragelse af krav til en statsanerkendt
arbejdsløshedskasse) (Folketingstidende 1974-75, 2. samling, sp.
2732, 4418-4427, 6509-6527 og 6585; tillæg A, sp. 3931-3934;
tillæg B, sp. 1209-1212; tillæg C, sp. 623-624),
Lov nr. 299 af 8. juni 1977 om ændring af forskellige lovbestemmelser
vedrørende konkurs m.v., § 13 (Folketingstidende 1976-77, 1.
samling, sp. 553-556 og 1289-1312; tillæg A, sp. 1003-1030, og 2.
samling, sp. 65-66, 774-777, 4997-4999 og 5115-5116; tillæg A, sp.
437-464; tillæg B, sp. 577-590 og 673-710; tillæg C, sp. 417-432),
Lov nr. 127 af 9. april 1980 om ændring af lov om Lønmodtagernes
Garantifond (Udvidet dækning af krav på løn m.v.)
(Folketingstidende 1979-80, 2. samling, sp. 4544, 5314-5317,
6533-6534 og 6917; tillæg A, sp. 3099-3104; tillæg B, sp. 535-536;
tillæg C, sp. 283-284) og
Lov nr. 169 af 28. april 1982 om ændring af forskellige
lovbestemmelser vedrørende opkrævning af arbejdsgiverbidrag, § 2
(Folketingstidende 1981-82, 2. samling, sp. 683-684, 1324-1339,
5572-5576 og 5652-5653; tillæg A, sp. 1463-1492; tillæg B, sp.
395-398 og 505-506; tillæg C, sp. 221-228).
Ved lov nr. 169 af 28. april 1982 om ændring af forskellige
lovbestemmelser vedrørende opkrævning af arbejdsgiverbidrag
overtog ATP opkrævningen af en række arbejdsgiverbidrag, der
tidligere var opkrævet særskilt af forskellige instanser. Hermed
blev et udtrykt ønske om en mere forenklet og samlet
opkrævningsprocedure vedrørende arbejdsgiverbidrag imødekommet.
Den af ATP etablerede fællesopkrævning (FOK) omfattede
arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),
Lønmodtagernes Garantifond (LG), Arbejdsgivernes Elevrefusion
(AER), invalidepension (nu: førtidspension) og
arbejdsløshedsforsikring. Siden er også bidrag til
Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden (AUD) (jfr. lov nr. 614 af 21.
december 1983 om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond) og tilskud til
arbejdsgivernes betaling af arbejdsmarkedsbidrag (jfr. lov nr. 138
af 6. april 1985 om tilskud til arbejdsgivernes betaling af
arbejdsmarkedsbidrag) blevet omfattet af FOK.
FOK er indrettet således, at de ATP-bidrag, der er indbetalt i en
forudgående 3 måneders periode (i praksis svarende til
ATP-bidragene for det forudgående kvartal), danner grundlag for
ATPs beregning af bidragene til de øvrige ordninger (»de afledede
ordninger«) for det kvartal, som opkrævningen vedrører.
Arbejdsgiveren skal således kun beregne det nye ATP-bidrag, og
lægge dette til den på opkrævningen anførte sum af de
specificerede bidrag til de afledede ordninger.
Som et led i regeringens erhvervsfremmepolitik ønsker den specielt at
lette vilkårene for de mindre virksomheder. De små virksomheder er
ofte nystartede og ikke konsoliderede, og de har derfor brug for
en ekstra tilskyndelse, så de kan bidrage til en tilvækst af nye
iderige og foretagsomme virksomheder.
Et led i denne politik er at fritage virksomhederne for at betale
arbejdsgiverbidrag for 1. ansatte til de afledede ordninger.
Arbejdsgiverne har i en længere årrække ikke skulle betale bidrag for
1. ansatte til arbejdsløshedsforsikringen. Fra den 1. januar 1986
fritages arbejdsgiverne ligeledes for at betale bidrag for 1.
ansatte til AUD (jfr. lov nr. 184 af 8. maj 1985 om ændring af lov
om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond (Ændrede regler om
bidragspligt, bidragsfastsættelse m.v.)) og førtidspension (jfr.
lov nr. 641 af 19. december 1984 om ændring af lov om social
pension (Ændrede regler om arbejdsgiverbidraget til førtidspension
m.v.)).
Med det foreliggende lovforslag, og det samtidigt af
undervisningsministeren fremsatte forslag om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion, ønsker regeringen dels at fortsætte
den nævnte politik, og dels at harmonisere reglerne vedrørende
betaling af arbejdsgiverbidrag i de afledede ordninger, som
omfattes af FOK.
Økonomiske konsekvenser
LGs udgifter dækkes alene ved bidrag fra arbejdsgiverne. Bidragets
størrelse fastsættes en gang årligt af arbejdsministeren.
Forslaget vil derfor medføre, at der ved den fremtidige fastsættelse
af bidragets størrelse vil ske en sådan forhøjelse af det årlige
arbejdsgiverbidrag, at forhøjelsen modsvarer det provenutab, som
bidragsfritagelsen for første ansatte isoleret set medfører.
Forslaget vil således betyde en mindreudgift for arbejdsgivere med få
ansatte og en merudgift for arbejdsgivere med mange ansatte.
Forslaget vil isoleret set medføre en merudgift for staten og
kommunerne som arbejdsgivere på henholdsvis ca. 0,5 og 0,9 mill.
kr. om året.
Administrative konsekvenser
Forslaget vil indebære en forenkling af Fællesopkrævningssystemet,
der administreres af ATP.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en redaktionel ændring som følge af lov nr. 187 af 9.
maj 1984 om ændring af konkursloven, gældsbrevsloven og lov om
retsafgifter (Betalingsstandsning, gældssanering m.v.).
Til nr. 2
Det foreslås præciseret, at ATP beregner arbejdsgiverens bidrag til
LG på grundlag af ATP-bidrag modtaget i den forudgående 3 måneders
periode, dvs. bidrag for det forudgående kvartal samt eventuelle
bidrag for tidligere kvartaler, således som det gælder for alle de
afledede ordninger.
Til nr. 3
Det foreslås, at en arbejdsgiver ikke betaler LG-bidrag for en
fuldtidsansat lønmodtager. Et beløb svarende hertil fratrækkes af
ATP ved beregningen af arbejdsgiverens bidrag. Såfremt de
indbetalte ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, svarer
til mindre end en fuldtidsansat lønmodtager, kan der dog højst
fratrækkes det hertil svarende beløb.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. I § 2, stk. 2, ændres »§ 16« til: »§§ 16 d og 16 e«.
--/
§ 2. - -
Stk. 2. I de i § 1, nr. 3, nævnte tilfælde afgør fonden, hvilket tidspunkt der træder i stedet for fristdagen, om kravet kan tillægges fortrinsret efter konkurslovens § 95,
Stk. 1, nr. 5, og om udbetaling skal nægtes i medfør af konkurslovens § 95, stk. 2. Har virksomheden anmeldt betalingsstandsning, er dagen for anmeldelsen fristdag, hvis virksomhedens ophør på grund af insolvens sker inden 3 uger efter, at virkningerne af betalingsstandsningen er ophørt efter konkurslovens § 16.
/--
2. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »indbetalte ATP-bidrag«:
»i en forudgående 3 måneders periode«.
--/
§ 9. Arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedet Tillægspension, indbetaler bidrag til dækning af fondens udgifter, herunder administrationsudgifter. Arbejdsmarkedets Tillægspension, jfr. § 11, beregner bidraget på grundlag af indbetalte ATP-bidrag og opkræver det ved hvert kvartals udløb sammen med ATP-bidraget.
/--
3. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I det for hvert kvartal beregnede arbejdsgiverbidrag
fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til 1/4 af
arbejdsgiverens årlige bidrag for en lønmodtager. Dette gælder,
uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag
for beregningen, vedrører«.
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
--/
§ 9. Arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, indbetaler bidrag til dækning af fondens udgifter, herunder administrationsudgifter. Arbejdsmarkedets Tillægspension, jfr. § 11, beregner bidraget på grundlag af indbetalte ATP-bidrag og opkræver det ved hvert kvartals udløb sammen med ATP-bidraget.
Stk. 2. Bidragets størrelse fastsættes en gang årligt af arbejdsministeren.
/--