1985 LSF 162 FORSLAG TIL LOV OM TELEFONAPPARATER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00162@1988-05-21/da
Indhold
§ 1. Telefonapparater kan indføres, forhandles eller tilsluttes
anlæg, der tilhører staten og de koncessionerede telefonselskaber
(televirksomhederne) efter reglerne i denne lov og de i medfør
heraf fastsatte bestemmelser. Loven gælder dog ikke radioanlæg.
Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder kan fastsætte nærmere
bestemmelser om, hvilke arter af telekommunikationsudstyr der
omfattes af loven.
§ 2. Telefonapparater, der kan anvendes i tilslutning til
televirksomhedernes anlæg, må med henblik på anvendelse her i
landet kun indføres, forhandles, udleveres eller tilsluttes
televirksomhedernes anlæg, såfremt apparaterne er godkendt af
ministeriet for offentlige arbejder.
Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder kan fastsætte bestemmelser
om, hvornår telefonapparater, jfr. § 1, stk. 2, anses for
tilsluttet televirksomhedernes anlæg.
§ 3. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter bestemmelser om
godkendelse af telefonapparater, jfr. § 2, stk. 1, og fastsætter
gebyrer for godkendelse af telefonapparater og andre ydelser i
forbindelse med godkendelsesordningens administration.
§ 4. Ministeren for offentlige arbejder kan fastsætte bestemmelser
om tilsyn med den i § 2, stk. 1, anførte forhandling af
telefonapparater.
Stk. 2. Med henblik på udøvelsen af det i stk. 1 nævnte tilsyn har
repræsentanter for de myndigheder, til hvem tilsynet henlægges,
uden retskendelse mod forevisning af behørig legitimation adgang
til alle lokaler, hvori der forhandles eller oplagres
telefonapparater.
§ 5. Overtrædelse af § 2, stk. 1, straffes med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, som udfærdiges i medfør af loven, kan
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende kan bødeansvar pålægges selskabet som
sådant.
§ 6. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for
offentlige arbejder.
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 462
§ 1. Telefonapparater kan indføres, forhandles eller tilsluttes
anlæg, der tilhører staten og de konsessionerede telefonselskaber
(televirksomhederne) efter reglerne i denne lov og de i medfør
heraf fastsatte bestemmelser. Loven gælder dog ikke radioanlæg.
Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder kan fastsætte nærmere
bestemmelser om hvilke arter af telekommunikationsudstyr, der
omfattes af loven.
§ 2. Telefonapparater, der kan anvendes i tilslutning til
televirksomhedernes anlæg, må med henblik på anvendelse her i
landet kun indføres, forhandles, udleveres eller tilsluttes
televirksomhedernes anlæg, såfremt apparaterne er godkendt af
ministeriet for offentlige arbejder.
Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder kan fastsætte bestemmelser
om, hvornår telefonapparater, jfr. § 1, stk. 2, anses for
tilsluttet televirksomhedernes anlæg.
§ 3. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter bestemmelser om
godkendelse af telefonapparater, jfr. § 2, stk. 1 og fastsætter
gebyrer for godkendelse af telefonapparater og andre ydelser i
forbindelse med godkendelsesordningens administration.
§ 4. Ministeren for offentlige arbejder kan fastsætte bestemmelser
om tilsyn med den i § 2, stk. 1 anførte forhandling af
telefonapparater.
Stk. 2. Med henblik på udøvelsen af det i stk. 1 nævnte tilsyn har
repræsentanter for de myndigheder, til hvem tilsynet henlægges,
uden retskendelse mod forevisning af behørig legitimation adgang
til alle lokaler, hvori der forhandles eller oplagres
telefonapparater.
§ 5. Overtrædelse af § 2, stk. 1, straffes med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, som udfærdiges i medfør af loven, kan
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende kan bødeansvar pålægges selskabet som
sådant.
§ 6. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for
offentlige arbejder.
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Medens der efter lov om radiokommunikation (lovbekendtgørelse nr. 210
af 6. april 1976) er adgang til anvendelse af typegodkendt, privat
terminaludstyr til brug i forbindelse med de offentlige
radiotjenester, har der hidtil som anført nedenfor på grundlag af
lov om telegrafer og telefoner (lov nr. 84 af 11. maj 1897 med
senere ændringer) i almindelighed været monopol for
televirksomhederne, når det gælder tilslutning af telefonapparater
til det offentlige telenet.
I overensstemmelse med regeringens moderniseringsbestræbelser er det
hensigten med dette lovforslag at tilvejebringe grundlag for en
liberalisering af markedet for telefonapparater, der er således
indrettet, at de kan anvendes i tilslutning til det offentlige
telenet.
Det foreslås derfor, at der skabes lovmæssigt grundlag for en
egentlig statslig godkendelsesordning for telefonapparater, der
herefter frit kan tilsluttes telenettet og forhandles, og at der
gives hjemmel til at straffe indførsel, forhandling, udlevering og
tilslutning af uautoriseret materiel.
Loven om telegrafer og telefoner giver i § 1 staten eneret til anlæg
og drift af telegrafer og telefoner. I det omfang, hvori staten
selv udøver eneretten ved at drive offentlige teletjenester,
varetages denne opgave af post- og telegrafvæsenet. Eneretten er i
henhold til loven om telegrafer og telefoner og senere love i et
nærmere angivet omfang ved koncessioner videregivet til de tre
telefonselskaber, Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, Fyns Kommunale
Telefonselskab og Jydsk Telefon-Aktieselskab. Staten og de tre
telefonselskaber benævnes i dette lovforslag under et
televirksomhederne.
Televirksomhedernes eneret efter loven om telegrafer og telefoner
omfatter også retten til levering og installation af
telefonapparater.
Juridisk set er der ikke noget i vejen for, at televirksomhederne,
uden at der er gennemført en særlig liberaliseringslov, tillader
andre at levere telekommunikationsudstyr til abonnenterne og lader
disse tilslutte dette udstyr til televirksomhedernes net. Det kan
ske på den måde, at televirksomhederne i de almindelige
abonnementsvilkår indsætter bestemmelser om, at kun sådant udstyr,
som er særligt godkendt til tilslutning til telenettet, må leveres
og tilsluttes af andre end televirksomhederne.
En sådan fremgangsmåde er allerede i en årrække anvendt for så vidt
angår forskellige specialinstallationer som f.eks. automatiske
telefonsvarere, telefaxapparater osv. Senest er også markedet for
modem'er (op til 1.200 bit/ sek. halv duplex) blevet liberaliseret
på tilsvarende måde.
Det er i alle tilfælde, som det fremgår af foranstående, en
betingelse, at det udstyr, som er liberaliseret, opfylder visse
betingelser.
Der er i princippet intet til hinder for, at liberaliseringen udvides
til også at omfatte andre arter af udstyr, og at dette sker efter
samme fremgangsmåde, som hidtil har været benyttet, dvs. uden
særlig lovgivning. Andre forhold kan imidlertid gøre det påkrævet
for en eller flere arter af udstyr at søge gennemført en særlig
lovgivning.
Uretmæssig tilslutning kan efter den gældende lovgivning ikke
straffes, hvilket der imidlertid heller ikke i en meget lang
årrække har været noget nævneværdigt behov for. Et forbud mod
sådan tilslutning er indeholdt i de almindelige vilkår for et
telefonabonnement. Overtrædelse af forbudet er alene sanktioneret
på den måde, at abonnementet kan bringes til ophør uden varsel.
Denne ordning vil ikke i en situation, hvor en liberalisering af
telefonapparater tænkes gennemført, være tilstrækkelig med henblik
på at forhindre udbredelse og tilslutning af ikke-godkendte
apparater. Dels er tilslutningen af et sådant apparat hos en
bestemt abonnent ikke i alle tilfælde mulig at konstatere gennem
f.eks. central overvågning af telenettet, dels rammer sanktionen i
givet fald alene den enkelte abonnent og altså ikke forhandleren
af det ikke-godkendte apparat.
Den hidtidige ordning, hvorefter televirksomhederne har leveret og
installeret telefonapparaterne hos den almindelige, private
abonnent, har givetvis indebåret betydelige fordele for en sådan
abonnent. Televirksomhederne har dermed haft pligt til inden for
normale abonnements- og samtaleafgifter at foretage reparation og
vedligeholdelse af telefonapparaterne såvel som af telenettet. Set
fra den enkelte abonnents synspunkt har ordningen virket
ukompliceret. Der har navnlig ikke været tvivl om, hvem der skulle
foretage en reparation i fejlsituationer, fordi televirksomhederne
har haft pligt til at sørge for alle deles funktionsduelighed, og
reparationer har ikke skullet betales særskilt. I tilfælde af at
televirksomheden ikke fortsat skal være alene om at levere
telefonapparater og dermed ikke længere være ene om at have
ansvaret for, at det tilsluttede apparat hele tiden fungerer
tilfredsstillende, bliver spørgsmålet om at lokalisere fejlen, før
reparatør tilkaldes, af afgørende betydning. Fejlretning må i så
fald betales efter regning i de tilfælde, hvor fejlen ikke kan
lokaliseres til komponenter, for hvilke televirksomheden bærer
ansvaret.
På trods af disse fordele ved det eksisterende system må det
imidlertid erkendes, at der hos brugerne er et ønske om større
valgmuligheder end hidtil, hvilket de seneste års import af
uautoriserede telefonapparater har vist.
Uanset at der ikke har været knyttet traditionelle
serviceforpligtelser til disse apparater, uanset at deres standard
for det store antal købere har været ukendt, og uanset at deres
standard i hvert fald gennemsnitligt har kunnet påregnes at være
under standarden for de af televirksomhederne leverede
standardapparater, har der været ønske om at anskaffe disse
uautoriserede, men billige apparater. Denne faktiske udvikling har
yderligere ført til, at televirksomhederne selv har markedsført
billigere apparater.
Dette lovforslag tjener til at skabe det nødvendige
lovgivningsmæssige grundlag for på forsvarlig og hensigtsmæssig
måde at indskrænke televirksomhedernes eneret for så vidt angår
telefonapparater og samtidig understøtte mulighederne for et
friere forbrugsvalg.
Dette vil bl.a. forudsætte, at der indføres en generel
godkendelsesordning for telefonapparater.
Der er solgt og installeret et meget betydeligt antal uautoriserede
telefonapparater i de seneste år. Til illustration kan anføres, at
der i 1984 importeredes ca. 100.000 telefonapparater, der for
hovedpartens vedkommende må antages at være videresolgt med
henblik på tilslutning til televirksomhedernes anlæg i strid med
abonnementsvilkårene. Til sammenligning leverer televirksomhederne
årligt ca. 4-500.000 telefonapparater til abonnenterne.
Med hensyn til indførelsen af en godkendelsesordning vil der blive
tale om at tilvejebringe hjemmel for udfærdigelse af bestemmelser
om godkendelse af liberaliserede telefonapparater, dvs. de typer
af telefonapparater, som besluttes undtaget fra statens eneret. I
sådanne bestemmelser vil der bl.a. blive fastsat nærmere normer,
som de pågældende telefonapparater skal opfylde for at sikre
telenettet mod forstyrrelser og for at sikre en rimelig
funktionsduelighed. Det er ikke hensigten med
godkendelsesordningen at indføre en mere detaljeret
kvalitetsbedømmelse af telefonapparater, men alene at sikre
forbrugerne imod, at der på markedet forhandles apparater, hvis
funktionsduelighed er af tvivlsom lødighed, således at apparaterne
allerede ved markedsføringen er helt eller delvis uanvendelige til
at blive anvendt i tilslutning til det offentlige og dermed det
internationale telefonnet.
For at forbedre forbrugervejledningen vil der kunne tilbydes en
yderligere attestation af, at den pågældende telefonapparattype
lever op til de internationale anbefalinger m.v. med hensyn til
bl.a. overføringskvalitet, som måtte være fastsat for apparatet og
for den teletjeneste, hvori det indgår. Der vil i givet fald ikke
blive stillet krav om, at en sådan yderligere attestation skal
foreligge af hensyn til opfyldelsen af bestemmelserne i dette
lovforslag. Ordningen vil alene have karakter af et tilbud.
Der pågår i disse år et meget omfattende arbejde med hensyn til
standardisering af diverse specifikationskrav og normer for
forskellige typer af telekommunikationsudstyr. Dette arbejde
foregår i såvel EF som CEPT (Den europæiske post- og
telekommunikationskonference) og i tæt samarbejde med øvrige
europæiske standardiserings- og industriorganisationer. De normer
og specifikationer for telefonapparater, som vil indgå i den foran
omtalte godkendelsesordning for telefonapparater, vil i videst
muligt omfang blive fastsat med skyldig hensyntagen til
resultaterne af det nævnte internationale standardiseringsarbejde.
I praksis vil sikringen af disse normers overholdelse ske gennem
indførelsen af en typegodkendelsesordning, der vil blive
administreret af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet.
I den forbindelse bemærkes, at udstyr, som i udlandet er godkendt
efter normer, der opfylder de danske normers krav, ikke her i
landet påregnes at skulle gennemgå nogen fornyet prøvning, idet
selve typegodkendelsen vil kunne ske umiddelbart på grundlag af
den udenlandske typegodkendelse. Normalt vil en sådan ordning
hvile på et princip om gensidighed. Et EF-direktiv, som er under
udarbejdelse, vil kunne skabe et særligt retsgrundlag på dette
punkt for så vidt angår forholdet til de øvrige EF-lande.
Tilsvarende vil typegodkendelse kunne foretages på grundlag af
målerapporter fra laboratorier uden for post- og telegrafvæsenet,
hvorom det dokumenteres, at de anvender de målemetoder m.v., som
er fastsat af post- og telegrafvæsenet. Nærmere bestemmelser herom
vil blive fastsat på grundlag af forhandlinger med Statens
Tekniske Prøvenævn, som udover at stå for autorisation af
laboratorier til at udføre tekniske prøvninger bl.a. har til
opgave at samordne den tekniske prøvning, som udføres i danske
laboratorier og prøvningsinstitutter.
Statens teleråd, hvori bl.a. televirksomhederne, disses medarbejdere,
abonnenter og industrirådet er repræsenteret, har nærmere
overvejet spørgsmålet om liberalisering af markedet for bl.a.
telefonapparater.
Statens teleråd har som resultat af disse overvejelser indstillet, at
der på telefonterminalområdet gennemføres en liberalisering
omfattende »ekstraapparater«.
På baggrund af telerådets indstilling er det ministeriet for
offentlige arbejders hensigt i givet fald at fastsætte de
nødvendige administrative bestemmelser med henblik på, at der
snarest gennemføres en liberalisering af markedet for
telefonapparater.
De administrative og økonomiske konsekvenser for staten af
lovforslagets gennemførelse vil primært være knyttet til teknisk
og administrativ sagsbehandling i tilknytning til
typegodkendelsesordningens administration med deraf følgende behov
for ansættelse af personale.
Den administrative sagsbehandling som primært omfatter opgaver i
forbindelse med udfærdigelsen af den formelle typegodkendelse, men
også sagsbehandling i forbindelse med det omfattende
internationale arbejde på dette område bl.a. i EF vil blive
varetaget af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet.
For levering, reparation m.v. af telefonapparater vil overgangen fra
en monopolsituation til et frit marked naturligt føre til
indskrænkninger med hensyn til det personale, der har den direkte
betjening af kunderne, i samme udstrækning som andre leverandører
overtager opgaver, som hidtil har været varetaget af post- og
telegrafvæsenet og de koncessionerede telefonselskaber. De
konkrete personalemæssige konsekvenser af en liberalisering kan
vanskeligt angives på nuværende tidspunkt.
De med godkendelsesordningen forbundne udgifter forudsættes dækket
fuldt ud af gebyrer. Godkendelsesordningen vil således ikke
medføre nogen nettobelastning af finansloven.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
I bestemmelsens stk. 1 er det anført, hvad sigtet med loven er. I den
forbindelse præciseres, at loven ikke gælder for radioanlæg.
Sådanne anlæg (herunder bl.a. trådløse telefoner og
mobilradiotelefonterminaler) vil i forvejen være omfattet af loven
om radiokommunikation.
Herudover defineres hvad der i lovforslaget skal forstås ved
udtrykket televirksomhederne. For statens vedkommende vil det
normalt være post- og telegrafvæsenet, der optræder som
televirksomhed. Men også andre statsinstitutioner f.eks.
statsbanerne og forsvaret vil på de områder, som dette lovforslag
vedrører, være at betragte som televirksomheder. De
koncessionerede telefonselskaber er Kjøbenhavns Telefon
Aktieselskab, Fyns Kommunale Telefonselskab og Jydsk
Telefon-Aktieselskab.
I stk. 2 gives der ministeren for offentlige arbejder bemyndigelse
til at fastsætte bestemmelser om, hvad der forstås ved
telefonapparater. Herved gives der mulighed for løbende og i takt
med den teknologiske udvikling at tilpasse lovforslaget til de
typer udstyr, der til enhver tid findes på markedet. Den nærmere
fastsættelse af indholdet af dette tekniske begreb, der
naturligvis i første række omfatter de helt almindelige typer, som
anvendes af private abonnenter, vil derfor mest hensigtsmæssigt
kunne ske administrativt.
Til § 2
I stk. 1 slås det fast, at telefonapparater, der er således
indrettet, at de kan anvendes i tilslutning til
televirksomhedernes anlæg, ikke må indføres, forhandles, udleveres
eller tilsluttes televirksomhedernes anlæg, medmindre apparaterne
er godkendt af ministeriet for offentlige arbejder.
I ministeriet for offentlige arbejder vil typegodkendelsen blive
foretaget af post- og telegrafvæsenet. I den udstrækning et
telefonapparat omfattes af en typegodkendelsesordning, vil denne
være altomfattende. Den vil derfor bl.a. også omfatte
telefonapparater af den pågældende type, der forhandles af
televirksomhederne i konkurrence med andre leverandører.
Bestemmelsen omfatter ikke den indførsel, der finder sted med henblik
på typegodkendelse her i landet. Endvidere følger det af
bestemmelsen, at forbudet ikke omfatter forhandling eller
udlevering med henblik på eksport af telekommunikationsudstyr.
Det er i øvrigt en betingelse for, at det pågældende udstyr omfattes
af bestemmelsen, at det er således indrettet, at det - direkte
eller gennem en simpel ændring af tilslutningsstik - kan anvendes
i tilslutning til televirksomhedernes anlæg. Herved understreges
det, at sigtet med lovforslaget ikke er helt primitivt udstyr,
eksempelvis visse samtaleanlæg til legetøjsbrug, som ikke kan
bringes til at fungere i forbindelse med televirksomhedernes
anlæg, men kun de udstyrstyper, der er sådan indrettet, at det
ikke kan udelukkes, at de vil kunne blive tilsluttet telenettet og
dermed i givet fald vil kunne forstyrre telenettets funktion.
I stk. 2 gives der ministeren for offentlige arbejder bemyndigelse
til at fastsætte nærmere bestemmelser om, hvad der forstås ved, at
et telefonapparat tilsluttes televirksomhedernes anlæg. Herved
gives der mulighed for at give en relativt detaljeret og entydig
beskrivelse af det tekniske grænsesnit mellem televirksomhedernes
anlæg og det liberaliserede telefonapparat. Dette grænsesnit kan
meget vel variere både for så vidt angår de forskellige
apparattyper og over tiden i takt med den teknologiske udvikling.
Den nærmere fastsættelse af indholdet af dette tekniske begreb vil
derfor mest hensigtsmæssigt kunne ske administrativt.
Til § 3
Stk. 1 indeholder hjemmelen for ministeren for offentlige arbejder
til at fastsætte nærmere administrative forskrifter om godkendelse
efter § 2. Der vil nærmere blive tale om opstilling af tekniske
specifikationer, som de enkelte apparattyper skal opfylde, for at
typegodkendelse skal kunne gives. Om godkendelsesniveauet henvises
til det foran under almindelige bemærkninger anførte.
Endvidere vil der i de pågældende forskrifter blive fastsat den
nærmere procedure for gennemførelsen af typegodkendelser, herunder
i hvilken udstrækning og på hvilke betingelser disse kan gives på
grundlag af udenlandske typegodkendelser og målerapporter fra
laboratorier uden for post- og telegrafvæsenet.
Herudover gives der med stk. 1 ministeren for offentlige arbejder
bemyndigelse til at fastsætte gebyrer for godkendelser samt for
øvrige administrative ydelser i forbindelse med
godkendelsesordningens administration, der vil blive varetaget af
post- og telegrafvæsenet.
Til § 4
I bestemmelsens stk. 1 åbnes der adgang for ministeren for offentlige
arbejder til at fastsætte nærmere bestemmelser om tilsyn med
lovens efterlevelse i forhandlerledet. Det er formentlig alene på
dette punkt, at der i givet fald kan tænkes at være behov for
særligt tilsyn. Erfaringerne m.h.t. overholdelsen af loven i
praksis vil være afgørende for i hvilken udstrækning og under
hvilken form denne bemyndigelse vil blive udnyttet.
Stk. 2. Indeholder den fornødne hjemmel for tilsynsmyndigheden til
uden retskendelse at få adgang til de af forhandlernes lokaler,
hvori der oplagres eller forhandles telefonapparater.
Til § 5
Bestemmelsen indeholder den til sikring af lovens overholdelse
nødvendige straffebestemmelse og giver desuden hjemmel til
fastsættelse af straffebestemmelser i forskrifter udfærdiget i
medfør af loven.
Det forudsættes, at størrelsen af de bødestraffe, som idømmes for
overtrædelse af loven og forskrifter udfærdiget i medfør heraf,
fastsættes bl.a. under hensyntagen til den økonomiske vinding, som
er opnået i forbindelse med overtrædelsen.
Til § 6
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for
offentlige arbejder.
Baggrunden herfor er bl.a., at det vil være nødvendigt forud for
ikrafttrædelsen at gennemføre en notifikationsprocedure for så
vidt angår lovforslag og tilhørende administrative forskrifter
overfor EF-Kommissionen i henhold til direktiv 83/ 189/ EØF om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og
forskrifter, jfr. industriministeriets cirkulære af 28. juni 1984,
samt at notificere lovforslaget m.v. overfor GATT's sekretariat i
henhold til den internationale aftale om tekniske
handelshindringer, jfr. industriministeriets cirkulære af 27. juni
1980.