1985 LSF 163 FORSLAG TIL LOV OM UDFÆRDIGELSE AF KONCESSIONER PÅ ANLÆG OG DRIFT VEDRØRENDE VISSE TELEKOMMUNIKATIONSTJENESTER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00163@1988-05-21/da
Indhold
§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til på de i denne
lov anførte vilkår at udfærdige koncessioner på anlæg og drift
vedrørende de i stk. 2 nævnte telekommunikationstjenester,
herunder at overdrage de til tjenesterne hørende statslige anlæg
til koncessionshaverne. For koncessionerne gælder i øvrigt lov nr.
84 af 11. maj 1897 om telegrafer og telefoner med senere
ændringer, lov nr. 377 af 30. juni 1919 om udfærdigelse af nye
telefonkoncessioner med senere ændringer samt lov nr. 77 af 13.
marts 1922 om udfærdigelse af koncession på anlæg og drift af
telefoner i Jylland m.m.
Stk. 2. Følgende indenlandske telekommunikationstjenester er omfattet
af denne lov: telefontjenester ud over det enkelte telefonselskabs
koncessionsområde, datakommunikationstjenester,
tekstkommunikationstjenester, den offentlige personsøgetjeneste
samt mobiltelefon- og videotjenester.
Stk. 3. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter nærmere
forskrifter for udøvelsen af koncessioner udfærdiget i medfør af
denne lov. Herunder kan der fastsættes nærmere bestemmelser om
samarbejde mellem de koncessionerede telefonselskaber indbyrdes og
mellem disse og staten til sikring af landsdækkende tjenesters og
udlandstjenesters funktion.
§ 2. Når der udfærdiges koncessioner i medfør af § 1, fastsættes en
årlig ydelse, som koncessionshaveren betaler til staten.
Stk. 2. Den årlige ydelse fastsættes som en andel af
koncessionshaverens årlige nettoindtægter med fradrag af
nettoindtægterne fra forretningsområder, hvor koncessionshaveren
konkurrerer med private (liberaliserede områder) samt radio- og
TV-delen af hybridnettet.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte andel er ens for alle koncessionshavere
og fastsættes som statens overskud på rigstelefontjenesten
indland i perioden fra 1983 til og med 1985 målt i procent af
samme periodes samlede nettoindtægter med fradrag som nævnt i stk.
2.
Stk. 4. De nærmere regler for ydelsens beregning og betaling
fastsættes af ministeren for offentlige arbejder.
Stk. 5. Anlæg, der overgår fra staten til koncessionshaveren i
forbindelse med koncessioner udfærdiget i medfør af denne lov,
overdrages i øvrigt vederlagsfrit.
§ 3. Ved udbetaling af pension til de tjenestemænd, som i forbindelse
med ikrafttrædelsen af de i medfør af § 1, stk. 1, udfærdigede
koncessioner overgår fra staten til beskæftigelse hos
koncessionshaverne, fordeles udgifterne hertil mellem staten og
den respektive koncessionshaver i forhold til den del af
pensionsalderen, der er optjent ved beskæftigelse henholdsvis i
staten og hos koncessionshaveren.
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 463
§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til på de i denne
lov anførte vilkår at udfærdige koncessioner på anlæg og drift
vedrørende de i stk. 2 nævnte telekommunikationstjenester,
herunder at overdrage de til tjenesterne hørende statslige anlæg
til koncessionshaverne. For koncessionerne gælder i øvrigt lov nr.
84 af 11. maj 1897 om telegrafer og telefoner med senere
ændringer, lov nr. 377 af 30. juni 1919 om udfærdigelse af nye
telefonkoncessioner med senere ændringer samt lov nr. 77 af 13.
marts 1922 om udfærdigelse af koncession på anlæg og drift af
telefoner i Jylland m.m.
Stk. 2. Følgende indenlandske telekommunikationstjenester er omfattet
af denne lov: Telefontjenester udover det enkelte telefonselskabs
koncessionsområde, datakommunikationstjenester,
tekstkommunikationstjenester, den offentlige personsøgetjeneste
samt mobiltelefon- og videotjenester.
Stk. 3. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter nærmere
forskrifter for udøvelsen af koncessioner udfærdiget i medfør af
denne lov. Herunder kan der fastsættes nærmere bestemmelser om
samarbejde mellem de koncessionerede telefonselskaber indbyrdes og
mellem disse og staten til sikring af landsdækkende tjenesters og
udlandstjenesters funktion.
§ 2. Når der udfærdiges koncessioner i medfør af § 1, fastsættes en
årlig ydelse, som koncessionshaveren betaler til staten.
Stk. 2. Den årlige ydelse fastsættes som en andel af
koncessionshaverens årlige nettoindtægter med fradrag af
nettoindtægterne fra forretningsområder, hvor koncessionshaveren
konkurrerer med private (liberaliserede områder) samt radio- og
TV-delen af hybridnettet.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte andel er ens for alle koncessionshavere
og fastsættes som statens overskud på rigstelefontjenesten
indland i perioden fra 1983 til og med 1985 målt i procent af
samme periodes samlede nettoindtægter med fradrag som nævnt i stk.
2.
Stk. 4. De nærmere regler for ydelsens beregning og betaling
fastsættes af ministeren for offentlige arbejder.
Stk. 5. Anlæg, der overgår fra staten til koncessionshaveren i
forbindelse med koncessioner udfærdiget i medfør af denne lov,
overdrages i øvrigt vederlagsfrit.
§ 3. Ved udbetaling af pension til de tjenestemænd, som i forbindelse
med ikrafttrædelsen af de i medfør af § 1, stk. 1 udfærdigede
koncessioner overgår fra staten til beskæftigelse hos
koncessionshaverne, fordeles udgifterne hertil mellem staten og
den respektive koncessionshaver i forhold til den del af
pensionsalderen, der er optjent ved beskæftigelse henholdsvis i
staten og hos koncessionshaveren.
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
A. De gældende regler
Lovgrundlaget for den offentlige virksomhed på
telekommunikationsområdet udgøres af lov nr. 84 af 11. maj 1897 om
telegrafer og telefoner med senere ændringer samt af de såkaldte
koncessionslove, lov nr. 377 af 30. juni 1919 som ændret og lov
nr. 77 af 13. marts 1922. Hovedprincippet er, at staten har eneret
på offentlig telekommunikationsvirksomhed, men at ministeren for
offentlige arbejder kan meddele koncession til andre til
varetagelse af de forskellige telekommunikationstjenester. Der er
i overensstemmelse hermed på grundlag af de nævnte koncessionslove
meddelt koncessioner til tre telefonselskaber, Kjøbenhavns Telefon
Aktieselskab (KTAS), Fyns Kommunale Telefonselskab (FKT) og Jydsk
Telefon-Aktieselskab (JTAS).
I den udstrækning, der i det offentlige telekommunikationsnet
anvendes radio (f.eks. radiokæder), indgår tillige lov nr. 574 af
19. december 1969 om radiokommunikation med senere ændringer i det
lovgrundlag, som regulerer området.
De koncessionerede telefonselskaber har i henhold til koncessionerne
eneret på at varetage lokaltelefontjenesten inden for deres
respektive geografiske områder. P & T har til opgave at varetage
lokaltelefontjenesten i de geografiske områder, for hvilke der
ikke er meddelt koncession (statstelefonområderne Sønderjylland og
Møn). Dertil kommer, at rigs- og udlandstrafikken, det vil sige
afvikling af den landsdækkende telefontrafik mellem
lokaltelefonområderne og af trafikken til og fra udlandet, også
varetages af P & T. P & T varetager derudover på landsplan en
række øvrige teletjenester inden for områder som data-, tekst- og
radiokommunikation. Visse teletjenester varetages dog allerede i
dag på samarbejdsbasis af de tre telefonselskaber og P & T. Det
gælder f.eks. teledata.
B. Baggrunden for lovforslaget
Den interne arbejdsdeling på teleområdet har fra tid til anden givet
anledning til strukturelle overvejelser i form af forskellige
udvalgsarbejder, som imidlertid ikke hidtil har ført til markante
ændringer på området.
Kernen i telefonselskabernes arbejdsområde har hidtil været telefoni.
Bl.a. den teknologiske udvikling og de deraf følgende muligheder
for i stigende omfang at udnytte det offentlige telenet til andre
teletjenester end telefoni har medført et ønske hos
telefonselskaberne om en udvidelse af selskabernes arbejdsopgaver
til også at omfatte andre teletjenester. En imødekommelse af dette
ønske ville imidlertid forudsætte gennemførelsen af en ændring af
den nuværende arbejdsdeling på telekommunikationsområdet mellem
staten (P & T) og de koncessionerede telefonselskaber.
Regeringen nedsatte på den baggrund den 12. juli 1984 et
hurtigtarbejdende udvalg, som fik til opgave at udarbejde et
forslag til principbeslutning i regeringen om en ændret
arbejdsdeling på telekommunikationsområdet. Det var en
forudsætning for udvalgets arbejde, at statens direkte engagement
på telekommunikationsområdet skulle indskrænkes ved en overførsel
af statsopgaver og dertil hørende personale til
telefonselskaberne, samtidig med at den administrative struktur
inden for ministeriet for offentlige arbejder på dette område
skulle forenkles gennem en samling af alle ministeriets sager
vedrørende telekommunikation i generaldirektoratet for P & T.
Opgaveomlægningen forudsattes at være neutral i statsfinansiel
henseende.
Udvalget fik på den baggrund for det første til opgave at stille
forslag til en ændret arbejdsdeling på telekommunikationsområdet,
som indebærer, at kundeansvaret i forhold til abonnenterne
(markedsføring, salg af tjenester, terminaludstyr m.v.), hvor
dette hidtil har påhvilet P & T, overføres til vedkommende
telefonselskab. De anlægs- og driftsfunktioner, som er nødvendige
af hensyn til sammenhængen i det interne telesystem og mellem
dette og udlandet, forudsattes opretholdt som statslige.
Udvalget fik herunder til opgave at overveje grænsedragningen mellem
staten og telefonselskaberne med hensyn til ledninger, centraler
og knudepunkter i øvrigt inden for de forskellige net, samt
afregningen mellem telefonselskaberne og staten inden for de
forskellige tjenester. Tilsvarende grænsedragninger med hensyn til
anvendelsen af radiokæder til telekommunikation skulle også
overvejes. Det samme gjaldt spørgsmålet om en eventuel overtagelse
af statstelefonområderne (Møn og Sønderjylland) af de
telefonselskaber, disse områder er geografisk sammenhørende med.
Udvalget fik for det andet til opgave at beskrive de økonomiske,
administrative og personalemæssige konsekvenser af sine forslag
samt at stille forslag om vilkårene for overdragelse af opgaver og
aktiver mellem P & T og telefonselskaberne i konsekvens af en
ændret arbejdsdeling.
De berørte personaleorganisationer har været inddraget i udvalgets
arbejde, dels gennem en skriftlig høring på grundlag af udvalgets
kommissorium, dels gennem et møde med udvalget den 14. december
1984, hvor udvalget forelagde organisationerne hovedtrækkene af de
2 modeller for den fremtidige arbejdsdeling, som udvalget agtede
at fremlægge.
Udvalget afgav betænkning den 28. februar 1985 (Betænkning nr. 1030:
Arbejdsdelingen på telekommunikationsområdet).
Der var i udvalget enighed om at anbefale, at P & T bevarer
kundekontakten for så vidt angår de radiobaserede tjenester, for
hvilke staten bevarer tjenesteansvaret, det vil sige de maritime
tjenester og de rundspredende tjenester. Der var endvidere enighed
om, at telegramtjenesten burde forblive i P & T-regie, jfr.
telegramekspeditionens nære tilknytning til postvæsenet.
Dertil kommer, at der var enighed om, at tjenesteansvaret for
telekommunikation til og fra udlandet bør forblive i statsligt
regie.
Udvalget fremlagde 2 modeller for arbejdsdelingen for de øvrige
teletjenester. Begge modeller indebærer en omfattende overførsel
af opgaver fra staten til telefonselskaberne og opfylder den i
kommissoriet for udvalget angivne forudsætning om forenkling af
kontakten til televirksomhedernes kunder. Desuden medfører begge
modeller en enklere arbejdsdeling mellem staten og de regionale
televirksomheder.
Efter den ene model overdrager staten store dele af telenettet til
telefonselskaberne, der endvidere overtager al kundekontakt for de
fleste teletjenester. Herefter vil staten udover radioområdet og
tjenesteansvaret for udlandstrafikken alene varetage
forbindelserne mellem landsdelene og i tilknytning hertil de
landsdækkende specialcentraler (model I). Ifølge den anden model
forudsættes yderligere forbindelserne mellem landsdelene og de
landsdækkende specialcentraler overdraget til telefonselskaberne
(model II).
Model I medfører, at ca. 1200 heltidsansatte skal tilbydes at overgå
fra ansættelse hos staten til telefonselskaberne, medens det
tilsvarende tal for model II er ca. 1700.
Med hensyn til statstelefonområderne var der i udvalget enighed om at
anbefale, at statstelefonområde Møn overføres til KTAS.
Hvad angår statstelefonområde Sønderjylland gik en del af udvalget
ind for at anbefale, at dette blev sammenlagt med et af de
koncessionerede telefonselskaber. Heraf anbefalede nogle en
sammenlægning med JTAS, medens et medlem af udvalget pegede på, at
muligheden for en sammenlægning med FKT burde undersøges nærmere.
Andre anbefalede, at Sønderjylland forbliver statsligt, udskilt
som en særlig statsvirksomhed med opgaver svarende til
telefonselskabernes.
Med hensyn til opgaveomlægningens økonomiske konsekvenser anbefalede
udvalget, at det nettoprovenutab, som staten måtte lide ved en
ændret opgavefordeling, kompenseredes gennem erlæggelsen af en
årlig ydelse til staten. Udvalget forudsatte i denne forbindelse,
at telefonselskaberne ikke samtidig på anden vis skulle betale
for de aktiver, der overføres fra P & T.
På grundlag af udvalgets betænkning besluttede regeringen i april
1985 ud fra en samlet vurdering at søge gennemført en
opgaveomlægning i overensstemmelse med model I i udvalgets
betænkning. Ministeren for offentlige arbejder bemyndigedes til at
indlede forhandlinger med telefonselskaberne, det involverede
personale og personaleorganisationerne med henblik herpå.
Udover den samling af ministeriet for offentlige arbejders sager
vedrørende telekommunikation i generaldirektoratet for P & T, som
var forudsat i udvalgets kommissorium, og som er gennemført pr. 1.
juni 1985, tilsluttede regeringen sig, at ministeren for
offentlige arbejder tager skridt til gennemførelse af en
organisatorisk ændring af P & T's teleside gennem udskillelse af
de opgaver, som forbliver statslige, i særskilte
statsvirksomheder. Samtidig tilsluttede regeringen sig, at
ministeren for offentlige arbejder på længere sigt gennemfører en
tilsvarende organisatorisk ændring på postsiden.
Med hensyn til statstelefonområderne tilsluttede regeringen sig
udvalgets forslag om en sammenlægning af statstelefonområde Møn
med KTAS. Statstelefonområde Sønderjyllands fremtidige forhold
blev der først truffet beslutning om senere, jfr. nedenfor.
Regeringen vedtog endelig at orientere personaleorganisationerne om
sin beslutning, bl.a. med henblik på de i medfør af
opgaveomlægningen forudsatte forhandlinger om overgang af
personale fra P & T til telefonselskaberne.
De af regeringen forudsatte drøftelser med telefonselskaberne og
personaleorganisationerne er nu gennemført. Med hensyn til
overdragelsen af opgaver og aktiver fra staten til
telefonselskaberne foreligger der et mellem ministeriet for
offentlige arbejder og telefonselskabernes direktioner aftalt
forhandlingsresultat, som er godkendt af selskabernes bestyrelser
og af regeringen. Heri er udvalgets forslag til model I uddybet og
suppleret på en række konkrete punkter.
Personaleorganisationerne på området har givet udtryk for
divergerende opfattelser med hensyn til indholdet af en ændret
arbejdsdeling. Organisationer, der repræsenterer et stort flertal
af de ansatte inden for den samlede telekommunikationssektor, har
givet deres tilslutning til det foretagne valg af model I og til
den med telefonselskaberne aftalte konkretisering af denne model.
Hvad angår statstelefonområde Sønderjylland har regeringen
efterfølgende besluttet, at telefon-området bibeholdes som
statsligt, men organiseret som en særskilt statsvirksomhed.
Samtidig er det besluttet at søge indgået en aftale mellem FKT og
den kommende statsvirksomhed om et tæt virksomhedsmæssigt
samarbejde med henblik på at opnå mulige stordriftsfordele.
Regeringen har med sine beslutninger lagt til grund, at overgangen af
personale fra P & T til telefonselskaberne sker ved frivillige
aftaler. Med henblik herpå har der i sommeren 1985 været
gennemført drøftelser mellem personaleorganisationerne og
henholdsvis P & T og De Samvirkende Telefonselskaber. I
forbindelse med disse drøftelser er de generelle principper for
overgang af personale fra staten til de koncessionerede
telefonselskaber nærmere aftalt. Det er herunder fastslået som en
grundlæggende forudsætning for gennemførelsen af ændringer i
arbejdsdelingen, at opgaver og medarbejdere følges ad.
Det er desuden en forudsætning, at den enkelte berørte medarbejder
fra det pågældende telefonselskab modtager et ansættelsestilbud,
som principielt ikke må betyde forringelser i forhold til
hidtidige løn- og ansættelsesforhold.
Endelig forudsættes de pensionsmæssige spørgsmål løst ved, at staten
og telefonselskaberne ved pensionstidspunktet for den enkelte
deler en eventuel pensionsbyrde i forhold til optjent
pensionsalder i henholdsvis statens og telefonselskabets tjeneste.
For overenskomstansat personale er forholdet det, at der udover de
mellem organisationerne og telefonselskaberne aftalte generelle
retningslinier for overgang til et telefonselskab vil gælde
bestemmelserne i lov om virksomhedsoverdragelse.
Regeringen forudsætter, at opgaveomlægningen på teleområdet bliver
statsfinansiel neutral gennem indførelsen af en særlig
omsætningsafhængig ydelse. Dette kræver, at der tilvejebringes den
nødvendige lovhjemmel. Ikke mindst hensynet til
mindretalsaktionærerne i de to telefonselskaber, der er
organiseret som aktieselskaber, gør det efter regeringens
opfattelse ønskeligt gennem fremsættelsen af dette lovforslag at
inddrage folketinget i fastsættelsen af de nærmere vilkår for en
sådan ydelse. Hermed vil der tillige blive lejlighed til at søge
folketingets tilslutning til gennemførelsen af de foran omtalte
ændringer i arbejdsdelingen mellem staten og de koncessionerede
telefonselskaber gennem tilvejebringelse af udtrykkelig lovhjemmel
for ministeren for offentlige arbejders overdragelse ved
koncession af de af denne lov omfattede teletjenester til de
koncessionerede telefonselskaber.
Med hensyn til ydelsens fastsættelse, beregning og opkrævning
henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser.
C. Lovens økonomiske og administrative konsekvenser
Den forudsatte interne organisationsændring af P & T indebærer, at
den samlede overordnede styring af telekommunikationsområdet
varetages af generaldirektoratet for P & T, hvis samlede bemanding
på telesiden reduceres. Bl.a. følgende af ministeriets opgaver på
telekommunikationsområdet vil være henlagt til
generaldirektoratet: ministerbetjening, forvaltningsopgaver,
juridisk administrative opgaver vedrørende lovgivning,
bekendtgørelser, koncessioner m.v., internationale forhold,
økonomi- og finansforhold, godkendelse af takstniveau og
-struktur, koordinering af den overordnede planlægning, normer og
standards samt personaleforhold.
Under generaldirektoratet agtes etableret statens teleinspektion,
hvori samles det personale, der varetager løbende
myndighedsopgaver, herunder frekvensforvaltning, typegodkendelse,
udstedelse af tilladelser, tilsyn og kontrol. Til teleinspektionen
knyttes en række udførende kontrolenheder. Oprettelsen af en
særlig enhed til varetagelse af de nævnte funktioner skal bl.a.
ses i lyset af regeringens planer om en liberalisering på
terminalområdet.
De udførende statslige funktioner samles i Statens Teletjeneste
(landsdækkende teleopgaver, herunder hele radiosiden) og Tele
Sønderjylland. Sidstnævnte varetager på linie med de
koncessionerede telefonselskaber regionale teleopgaver i
Sønderjylland.
Med henblik på gennemførelse af sammenlægningen af statstelefonområde
Møn med KTAS vil KTAS' nuværende koncession efter aftale med
selskabet blive udvidet til også at omfatte dette yderligere
geografiske område.
Som følge af den allerede foretagne samling af ministeriet for
offentlige arbejders sager på telekommunikationsområdet i
generaldirektoratet for P & T vil statens teleråds administrative
opgaver blive overført til generaldirektoratet. Telerådet kunne
for så vidt herefter nedlægges. Der er imidlertid efter
regeringens opfattelse fortsat behov for et rådgivende organ for
ministeren for offentlige arbejder på teleområdet, hvorfor
telerådet vil blive opretholdt, men således at rådets
sammensætning ændres bl.a. gennem en udvidet repræsentation for
forbrugerne.
Opgaveomlægningen forudsættes at være statsfinansiel neutral.
Udgifter i forbindelse med den nævnte organisationsændring vil
blive afholdt inden for det for P & T fastsatte nettotal på
finansloven.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til stk. 1
De koncessionerede telefonselskaber, Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab
(KTAS), Fyns Kommunale Telefonselskab (FKT) og Jydsk
Telefon-Aktieselskab (JTAS) har i henhold til deres koncessioner
eneret på at varetage lokaltelefontjenesten inden for deres
respektive geografiske områder. Med den foreslåede bestemmelse
bemyndiges ministeren for offentlige arbejder til at meddele
telefonselskaberne koncessioner på anlæg og drift af
telekommunikationstjenester, som hidtil har været varetaget af
staten (P & T), herunder at overdrage eventuelle til tjenesterne
hørende anlæg til koncessionshaverne.
Hvert 5. år har staten i henhold til de gældende koncessioner ret til
helt eller delvist at indløse selskabets (JTAS og KTAS)
aktiekapital eller at overtage selskabets (FKT) samlede aktiver og
passiver - i begge tilfælde på nærmere i koncessionerne fastsatte
vilkår.
Et tilsvarende vilkår vil være gældende for koncessioner udfærdiget i
medfør af denne lov. Statens ret til indløsning/ overtagelse
forudsættes at indtræde på samme tidspunkter som for de allerede
gældende koncessioner. Adgangen til således at tage koncessionerne
op til fornyet overvejelse forudsættes i givet fald tidligst at
kunne udnyttes med henblik på indløsning/ overtagelse pr. 1.
marts 1992.
Til stk. 2
I bestemmelsen er anført, hvilke indenlandske
telekommunikationstjenester, som vil være genstand for den i stk.
1 forudsatte koncessionstildeling. Disse tjenester er beskrevet så
bredt, at også de fremtidige telekommunikationstjenester, der kan
tænkes indført inden for en årrække, og som benytter det
offentlige telenet, vil være omfattet af denne lov.
Til stk. 3
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til ministeren for offentlige
arbejder til at fastsætte indholdet i og vilkårene i øvrigt for
udøvelsen af koncessionerne.
Den forudsatte overdragelse af tjenesteansvaret fra P & T til
telefonselskaberne for en række landsdækkende
telekommunikationstjenester nødvendiggør et samarbejde og en
koordinering mellem de fire regionale televirksomheder
(telefonselskaberne og Tele Sønderjylland) samt et samarbejde
mellem disse og Statens Teletjeneste, som vil have
tjenesteansvaret for de telekommunikationstjenester, som forbliver
i statsligt regie, herunder ansvaret for afviklingen af
udlandstrafikken. Dertil kommer, at Statens Teletjeneste på en
række telekommunikationstjenester indgår som entreprenør for de
regionale televirksomheder. De nye koncessioner vil derfor skulle
indeholde bestemmelser, som sikrer den nødvendige koordinering
(planlægnings- og driftsmæssigt) televirksomhederne imellem.
Til § 2
Til stk. 1
Ydelsen skal sikre opfyldelsen af forudsætningen om, at
opgaveomlægningen bliver statsfinansiel neutral.
For at sikre en ligestilling mellem de fire regionale
televirksomheder, vil Tele Sønderjylland regnskabsmæssigt blive
pålagt en tilsvarende ydelse.
Ydelserne vil indgå i nettotallet for generaldirektoratet for P & T
og blive optaget på en særlig indtægtskonto.
I den udstrækning de koncessionshavere, som er organiseret som
aktieselskaber, får adgang til at foretage skattemæssige
afskrivninger på aktiver, som overdrages til disse
koncessionshavere i forbindelse med opgaveomlægningen, er det en
forudsætning, at der ikke hermed finder en nedbringelse sted af
den del af selskabernes skattepligtige indkomst, som kan henføres
til aktivitetsområder, som falder ind under de i dag gældende
koncessioner. Ministeriet for offentlige arbejder vil påse denne
forudsætnings opfyldelse.
Til stk. 2
Sammenkædningen med nettoindtægterne fra samtlige betydende
indenlandske teletjenester vil sikre, at der sker en rimelig vækst
i den årlige ydelse i takt med telesektorens indtjeningsevne, og
som modsvarer den indtægtsforøgelse, staten ville have haft,
såfremt de overdragne teletjenester var forblevet statslige.
For at sikre, at televirksomhederne ikke stilles i en ugunstig
konkurrencesituation over for andre leverandører, er indtægterne
fra de liberaliserede områder holdt uden for beregningsgrundlaget.
Der tænkes her på de områder, hvor televirksomhederne i
konkurrence med private firmaer leverer terminaler, der kan
tilsluttes det offentlige telenet. Det er usikkert, i hvilken
udstrækning der herudover kan blive tale om andre ændringer af
televirksomhedernes forretningsgrundlag. I det omfang dette
eventuelt måtte blive tilfældet, kan det vise sig påkrævet at tage
den i lovforslaget indeholdte metode til sikring af statsfinansiel
neutralitet op til revision.
For så vidt angår radio- og TV-delen af hybridnettet er det i
forbindelse med den herom gældende lovgivning fastsat, at
televirksomhederne skal holde dette område økonomisk adskilt fra
øvrige aktivitetsområder.
Indtægterne for dette område holdes derfor også uden for den årlige
ydelses beregningsgrundlag.
Heller ikke betalinger mellem televirksomhederne indgår i
beregningsgrundlaget.
I udgangsåret påregnes den årlige ydelse at andrage 250-300 mill. kr.
Til stk. 3
Statens direkte likviditetsmæssige provenu på de aktivitetsområder,
der påregnes udstedt koncessioner på i henhold til denne lov,
hidrører overvejende fra rigstelefontjenesten indland. De øvrige
aktivitetsområder udviser mindre over- og underskud, der stort set
opvejer hinanden.
Under hensyn til, at der netop i disse år er tale om ret kraftige
udsving i såvel investeringer som i afsætning inden for de
omhandlede aktivitetsområder, findes det rimeligt at lade
beregningerne af den årlige ydelse tage udgangspunkt i et 3-års
gennemsnit.
Ved den endelige beregning af overskuddet på rigstelefon indland - og
dermed den årlige ydelse - vil der i øvrigt blive taget følgende
forhold i betragtning:
a. Den fremtidige pensionsoptjening som staten frigøres for ved
overførsel af personale til telefonselskaberne.
b. Indførelsen af en betaling til de regionale televirksomheder i
forbindelse med deres fremføring af udlandstrafik.
c. En forlods udligning af den i dag gældende relative skævhed med
hensyn til den geografiske fordeling af rigstelefonens overskud.
På grund af områdernes mindre geografiske udstrækning yder
abonnenterne under FKT og i Sønderjylland således i dag et
relativt større bidrag til rigstelefonens overskud end
abonnenterne i det øvrige land.
De samlede nettoindtægter, som indgår i beregningen af den i stk. 2
nævnte andel, omfatter summen af telefonselskabernes samlede
nettoindtægter, statens nettoindtægter fra lokaltelefontjenesten i
statstelefonområderne og statens samlede nettoindtægter fra de
tjenester, som på grundlag af dette lovforslag forudsættes
overført til telefonselskaberne, i den nævnte periode med fradrag
som nævnt i stk. 2. Andelen skønnes at udgøre mellem 4,5 pct. og 5
pct. Den endelige fastsættelse af den procentvise andel, som skal
lægges til grund for ydelsens beregning, kan først finde sted
efter afslutningen af P & T's og telefonselskabernes regnskaber
for 1985.
Til § 3
Det er forudsat, at de berørte statstjenestemænd overgår til
ansættelse med tjenestemandsstatus i telefonselskaberne, således
at pensioneringen finder sted ved selskabernes foranstaltning.
I de tilfælde, hvor statstjenestemænd i stedet måtte blive udlånt til
tjeneste i selskaberne, vil pensioneringen dog fortsat ske ved P &
T's foranstaltning.
Pensionsudgifterne foreslås på pensioneringstidspunktet fordelt
mellem staten og telefonselskaberne i overensstemmelse med
principperne i finansministeriets cirkulære af 30. november 1977
om deling og refusion af udgifter til efterindtægt og pension m.v.
til tjenestemænd i staten m.v. i forbindelse med opgaveomlægninger
mellem stat og kommuner.
For så vidt angår udlånte statstjenestemænd, der vender tilbage til
beskæftigelse i P & T, forudsættes i stedet anvendt principperne i
finansministeriets cirkulære af 15. februar 1977 om overførsel af
beløb i forbindelse med individuel overgang af tjenestemænd m.v.
mellem staten m.v. og kommuner m.v., idet der på
tilbagegangstidspunktet vil skulle overføres et beløb fra det
respektive telefonselskab til staten, beregnet på grundlag af den
periode, hvor den pågældende statstjenestemand har været
beskæftiget i telefonselskabet.