1985 LSF 165 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BØRNETILSKUDSLOVEN OG BISTANDSLOVEN (EFFEKTIVISERING AF INDDRIVELSEN AF FORSKUDSVIS UDLAGTE BØRNEBIDRAG OG TILBAGEBETALINGSKRAV EFTER BISTANDSLOVEN)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00165@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om børnetilskud og andre familieydelser, jfr. lovbekendtgørelse
nr. 609 af 29. november 1978, som ændret bl.a. ved lov nr. 55 af
18. februar 1981 og senest ved lov nr. 584 af 19. december 1985,
foretages følgende ændringer:
1. I § 28 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Når bidrag er udbetalt forskudsvis, indtræder det sociale
udvalg for et beløb, der svarer til det skyldige bidrag, i den
bidragsforpligtedes ret til udbetaling af overskydende skat med
godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens
§ 55.«
2. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I 1986 og 1987 kan kommunen undlade med staten at afregne 25
pct. af det merprovenu, som kommunen inddriver som forskudsvis
udbetalte børnebidrag i forhold til det beløb, som kommunen har
inddrevet i 1985.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 2
I lov om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli
1984, som senest ændret ved lov nr. 584 af 19. december 1985,
foretages følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Er der ikke betalt rettidigt, indtræder det sociale udvalg
for et beløb, der svarer til den skyldige betaling, i retten til
udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt
tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.
Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om opkrævning af et
gebyr ved ikke-rettidig betaling for ydelser efter denne lov.«
2. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Når der er fastsat en betalingsordning, jfr. stk. 1, som
ikke er overholdt, indtræder det sociale udvalg for et beløb, der
svarer til de forfaldne afdrag, i retten til udbetaling af
overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling
efter kildeskattelovens § 55.«
3. I § 27, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »reglen i stk. 1« til:
»reglerne i stk. 1 og 2«.
§ 3
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Reglerne i §
1, nr. 1, og § 2, nr. 1 og 2, om det offentliges indtræden i krav
på overskydende skat finder anvendelse på overskydende skat med
godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens
§ 55, der kommer til udbetaling efter tidspunktet for denne lovs
bekendtgørelse i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 465
§ 1
I lov om børnetilskud og andre familieydelser, jfr. lovbekendtgørelse
nr. 609 af 29. november 1978, som ændret bl.a. ved lov nr. 55 af
18. februar 1981, og senest ved lov nr. 584 af 19. december 1985,
foretages følgende ændringer:
1. I § 28 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Når bidrag er udbetalt forskudsvis, indtræder det sociale
udvalg for et beløb, der svarer til det skyldige bidrag, i den
bidragsforpligtedes ret til udbetaling af overskydende skat med
godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens
§ 55.«
2. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I 1986 og 1987 kan kommunen undlade med staten at afregne 25
pct. af det merprovenu, som kommunen inddriver som forskudsvis
udbetalte børnebidrag i forhold til det beløb, som kommunen har
inddrevet i 1985.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 2
I lov om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli
1984, som senest ændret ved lov nr. 584 af 19. december 1985,
foretages følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Er der ikke betalt rettidigt, indtræder det sociale udvalg
for et beløb, der svarer til den skyldige betaling, i retten til
udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt
tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.
Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om opkrævning af et
gebyr ved ikke-rettidig betaling for ydelser efter denne lov.«
2. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Når der er ydet kontanthjælp med tilbagebetalingspligt,
indtræder det sociale udvalg for et beløb, der svarer til hjælpen,
i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og
renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.«
3. I ( 27, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »reglen i stk. 1« til:
»reglerne i stk. 1 og 2«.
§ 3
Loven træder i kraft 1. maj 1986. Reglerne i § 1, nr. 1, og § 2, nr.
1 og 2, om det offentliges indtræden i krav på overskydende skat
finder anvendelse på overskydende skat med godtgørelse og renter
samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55, der kommer til
udbetaling efter denne dato.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Der blev den 21. februar 1985 nedsat en arbejdsgruppe under
sikringsstyrelsen med repræsentanter fra bl.a. de kommunale
organisationer med det formål at stille forslag om effektivisering
af inddrivelsen af forskudsvis udbetalte børnebidrag efter
børnetilskudsloven og tilbagebetalingskrav efter bistandsloven.
Baggrunden for nedsættelsen af arbejdsgruppen var bl.a., at
statsrevisorerne i beretning af 1984 om rigsrevisionens gennemgang
af udvalgte områder inden for bistandsloven havde peget på, at
kommunernes forretningsgange omkring registrering og opkrævning af
tilbagebetalingspligtig hjælp efter bistandsloven ikke altid
frembød den fornødne sikkerhed for effektivitet i inddrivelsen.
Rigsrevisionen tilkendegav også, at der er en væsentlig økonomisk
interesse for det offentlige i en effektiv inddrivelse af
forskudsvis udbetalte børnebidrag. Det er rigsrevisionens indtryk,
at der gennem et samarbejde med de kommunale skattevæsener og ved
en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af de interne forretningsgange
omkring inddrivelsen kunne opnås en øget effektivitet i
inddrivelsen. Det påpegedes, at der gennem en årrække er sket en
betydelig akkumulering af det offentliges tilgodehavender.
Arbejdsgruppen afgav i september 1985 en rapport om effektivisering
af inddrivelsen af forskudsvis udlagte børnebidrag og
tilbagebetalingskrav efter bistandsloven.
De samlede offentlige tilgodehavender for forskudsvis udbetalte
underholdsbidrag og tilbagebetalingspligtig kontanthjælp er gennem
en årrække steget betydeligt. Arbejdsgruppen har skønnet, at der
udestår fordringer vedrørende tilbagebetalingspligtig kontanthjælp
på ca. 1,3 mia. kr.
På bidragsområdet udgjorde de samlede restancer i 1983 ca. 2,5 mia.
kr., og beløbet vokser med omkring 200 mill. kr. årligt, således
at de samlede restancer ved udgangen af 1985 skønnes at være øget
til omkring 2,9 mia. kr.
Arbejdsgruppen har på en række punkter forslag til ændringer i både
lovregler og administrative procedurer.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at de initiativer - i form af
rationalisering og centralisering af indkrævningsfunktionen - som
allerede er i gang i kommunerne, sammen med nye foranstaltninger,
vil kunne forbedre inddrivelsen af skyldige beløb.
Socialministeriet er enigt med arbejdsgruppen i, at der er et behov
for at nedbringe statens tilgodehavender på disse områder. Det er
målet med effektiviseringen umiddelbart at hindre stigning i de
udestående beløb. Samtidig bør det tilstræbes, at de samlede
offentlige tilgodehavender »renses« for klart uerholdelige beløb.
Dette kan ske ved, at de sociale udvalg i højere grad på eget
initiativ udnytter muligheden for eftergivelse af forskudsvis
udlagte børnebidrag (efter reglen i børnetilskudslovens § 31).
Socialministeriet har taget initiativ til, at der fra centralt hold
vil blive udsendt vejledninger vedrørende henholsvis
bidragsforskud og bistandslovens område til brug for kommunernes
tilrettelæggelse af hensigtsmæsige forretningsgange.
Vejledningerne vil indeholde beskrivelser af hensigtsmæssige
samarbejdsrelationer i den kommunale administration og fordelene
ved anvendelse af moderne teknologi.
Dette lovforslag sigter også på effektivisering af inddrivelsen af
det offentliges tilgodehavender. Samtidig tillægges det vægt, at
der ikke herved pålægges økonomisk dårligt stillede skyldnere
byrder, som de ikke vil kunne magte.
Efter forslaget vil der blive skabt mulighed for en direkte adgang
for de sociale udvalg til at søge fyldestgørelse i udbetaling af
overskydende skat i det omfang, der er udbetalt bidragsforskud
efter børnetilskudsloven, er udbetalt tilbagebetalingspligtig
kontanthjælp, eller der foreligger en restance for betaling for en
ydelse efter bistandsloven.
Baggrunden for disse forslag er, at det ifølge socialministeriets
opfattelse må anses for rimeligt, at inddrivelsesmyndighederne får
en særlig let adgang til at søge fyldestgørelse i et beløb, som
udbetales fra skattemyndighederne.
På bidragsområdet er der allerede en vis adgang til at foretage
modregning for restancer i udbetaling af overskydende skat. Efter
socialministeriets opfattelse bør der såvel i børnetilskudsloven
som i bistandsloven indføres lovhjemmel for umiddelbar
fyldestgørelse i overskydende skat.
Ved forslaget søges endvidere tilvejebragt hjemmel til, at
socialministeren kan fastsætte regler om opkrævning af et gebyr
ved ikke-rettidig betaling for ydelser efter bistandsloven.
Bemyndigelsen tænkes udnyttet til at tilskynde skyldnere, som har
økonomisk mulighed for rettidig betaling, til ikke at opsætte
denne. I den forbindelse skal det oplyses, at der ikke - således
som det er tilfældet med de fleste andre fordringer - påløber
renter ved betalingsrestancer efter bistandsloven.
Da der er taget hensyn til ydelsesmodtagernes betalingsevne i
forbindelse med selve betalingsfastsættelsen for de forskellige
ydelser efter bistandsloven, vil der kun kunne pålægges de
personer, som efter en social vurdering burde være i stand til at
betale rettidigt, et gebyr.
Endelig stilles der forslag om, at de kommuner, som i 1986 og 1987
effektiviserer arbejdet med inddrivelsen af forskudsvis udlagte
børnebidrag, modtager en præmiering af mereffektiviteten, idet de
kan undlade med staten at afregne 25 pct. af det merinddrevne i
forhold til det beløb, som blev inddrevet i 1985.
De økonomiske og administrative konsekvenser
Det er socialministeriets opfattelse, at lovforslaget i forbindelse
med de vejledninger, der vil blive udsendt fra centralt hold på
henholdsvis børnetilskudslovens og bistandslovens områder,
tilsammen vil bevirke budgetmæssige forbedringer for det
offentlige. Det er ikke muligt at beregne de økonomiske
konsekvenser af lovforslagets enkelte led.
I arbejdsgruppens rapport er det skønnet, at gennemførelsen af
vejledningerne til kommunerne sammen med flere af forslagene i
rapporten vil kunne give en sådan effektivisering af inddrivelsen
af bidragsgæld og gæld på bistandslovens område, at der kan opnås
en samlet budgetforbedring på disse områder inden for en ramme på
200 mill. kr. på årsbasis.
De forslag, som er medtaget i dette lovforslag, skønnes at være de af
arbejdsgruppens forslag, som kan medvirke til at opnå de
gunstigste økonomiske resultater, uden at der samtidig pålægges de
økonomisk svageste grupper en urimelig ekstra byrde.
Det er socialministeriets opfattelse, at forslaget samlet vil medføre
en væsentlig lettelse i kommunernes administration.
Bemærkninger til lovforslagets § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i børnetilskudsloven om,
at de sociale udvalg indtræder i den bidragsforpligtedes ret til
tilbagebetaling af overskydende skat i det omfang, der foreligger
en restance på forskudsvis udlagte børnebidrag.
Når der er tale om forskudsvis udlagte børnebidrag, er der allerede
efter de gældende regler en vis modregningsret.
Det er imidlertid hidtil antaget, jfr. socialministeriets cirkulære
af 10. april 1979 om inddrivelse af bidrag, pkt. 5, at der, hvis
der foreligger en aftale om afdrag på en bidragsrestance, som
overholdes af skyldneren, ikke kan foretages modregning i
overskydende skat, medmindre det sociale udvalg har taget
udtrykkeligt forbehold herom i aftalen med den bidragsskyldige.
De sociale udvalg sørger i vidt omfang i praksis for, at der indgås
en aftale med skyldneren om modregning i forbindelse med
udbetaling af overskydende skat.
Det er imidlertid socialministeriets opfattelse, at der bør indføres
en direkte lovhjemmel til at søge dækning for restancer af
forskudsvis udlagte børnebidrag i overskydende skat, og at reglen
bør være parallel med den foreslåede adgang til direkte
fyldestgørelse i overskydende skat på bistandslovens område. Dette
vil også lette de kommunale myndigheders arbejde med inddrivelse
af krav efter to forskellige love.
Det sociale udvalg indtræder efter forslaget i retten til det beløb,
den pågældende kan få udbetalt, efter at der efter
kildeskattelovens § 62, stk. 4, er sket modregning af eventuelle
restancer af personlig skat med morarenter. Det sociale udvalg må
endvidere respektere krav, som er stiftet, før udvalget giver
skattemyndighederne underretning om, at udvalget indtræder, og for
hvilke nødvendige sikringsakter er iagttaget.
Til nr. 2
Arbejdsgruppen har peget på forskellige muligheder for en ændret
finansiering af forskudsvis udlagte børnebidrag. Efter de gældende
regler afholder staten samtlige udgifter.
På denne baggrund finder socialministeriet, at en ordning, hvorefter
kommunerne præmieres for deres mereffektivitet, vil være
hensigtsmæssig.
Ved forslaget søges kommunernes motivation til at øge
inddrivelsesarbejdet fremmet ved, at kommunerne i en 2-års periode
kan beholde en vis del af det merprovenu, som inddrives i forhold
til 1985.
Socialministeriet er opmærksomt på, at ordningen ikke vil virke
ligeligt over for kommunerne. Eksempelvis vil de kommuner, der
allerede har effektiviseret inddrivelsesarbejdet, ikke i samme
omfang som mindre effektive kommuner nyde godt af ordningen.
Hertil kommer også betydelige forskelle i sammensætningen af
kredsen af bidragspligtige og bidragsberettigede i de enkelte
kommuner.
Socialministeriet tillægger det imidlertid vægt, at
»præmieringsordningen« bliver let administrerbar og samtidig
tilskynder til, at alle kommuner i løbet af en kortere periode får
tilrettelagt en hensigtsmæssig og effektiv administration, således
at statens udgifter på dette område på langt sigt mindskes mest
muligt.
Bemærkninger til lovforslagets § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at der på tilsvarende måde som i børnetilskudsloven
indføjes en ny bestemmelse i bistandslovens § 7, hvorefter de
sociale udvalg indtræder i retten til tilbagebetaling af
overskydende skat i det omfang, der foreligger en restance med
betaling for bistand efter loven.
Efter bistandslovens § 7, stk. 1, skal der, medmindre andet er
bestemt i loven, som udgangspunkt betales for den bistand, som
ydes i henhold til bistandslovens regler. Det følger af § 7, stk.
2, at betalingen inddrives efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter. Efter de gældende regler har en skyldner krav
på at få udbetalt overskydende skat. Efter skattelovgivningen vil
eventuelle restancer af personlig skat dog blive modregnet, inden
der finder udbetaling sted.
Når den overskydende skat er udbetalt til skyldneren, vil
betalingsrestancer efter bistandsloven kunne inddrives efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter. På grund af den
tidsmæssige forskydning vil inddrivelseskravet ofte først kunne
fremsættes på et tidspunkt, hvor der eventuelt allerede kan være
disponeret over beløbet. Efter regeringens opfattelse bør der
etableres en ordning, således at det sociale udvalg direkte kan
sætte sig i besiddelse af den overskydende skat. Herved sikres
det, at det offentlige ikke mister betaling for en ydelse, som er
fastsat ud fra pågældendes økonomiske mulighed for at betale.
Herved undgås også en procedure, som må forekomme en skyldner
uhensigtsmæssig, idet pågældende først får udbetalt overskydende
skat, hvorefter det sociale udvalg foranlediger den overskydende
skat inddrevet efter § 7, stk. 2.
Ved den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4, søges tilvejebragt
hjemmel for, at socialministeren administrativt kan fastsætte
regler om opkrævning af et gebyr ved for sen betaling for ydelser
efter bistandsloven.
Bestemmelsen tænkes navnlig anvendt på restancer vedrørende
daginstitutionsbetaling, idet det er socialministeriets
opfattelse, at når de gældende betalingsregler sikrer, at de
økonomisk svagest stillede forældre fritages helt eller delvis for
betaling, kan indførelsen af et gebyr tilskynde de forældre, som
burde have mulighed for at betale rettidig, til også at gøre det.
Bemyndigelsen tænkes anvendt således, at der fastsættes et gebyr
på f.eks. 100 kr., når tidspunktet for den månedlige betaling er
overskredet med f.eks. 2 måneder.
Det er socialministeriets opfattelse, at forslaget vil medvirke til,
at modtagere af daginstitutionspladser i videre omfang end nu vil
sørge for at yde daginstitutionsbetalingen rettidigt. Forslaget
vil også reducere de kommunale forvaltningers arbejde med
efterfølgende at indkræve forfaldne fordringer.
Til nr. 2
På tilsvarende måde, som når der er tale om restancer for betaling af
ydelser efter bistandsloven, foreslås det, at der indføres en
direkte fyldestgørelsesadgang i det omfang, der er truffet
beslutning om tilbagebetaling af kontanthjælp. Efter
bistandslovens § 27, stk. 1, gennemføres et tilbagebetalingskrav
ved en betalingsordning, der fastsættes af det sociale udvalg
under hensyn til, hvad pågældende kan udrede uden at komme til at
mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens
underhold.
Heri ligger, at der skal tages hensyn til samtlige omstændigheder i
forbindelse med den pågældendes økonomiske forhold, herunder at
pågældende eventuelt får udbetalt overskydende skat. Der er
således efter de gældende regler ikke noget i vejen for, at
afgørelsen om tilbagebetalingsordningen kan gå ud på, at den
pågældende skal indbetale hele den overskydende skat til
socialforvaltningen.
Der er imidlertid efter de gældende regler ikke hjemmel til at
undlade at udbetale overskydende skat til den berettigede. Denne
omstændighed medfører ofte, at en skyldner først får besked fra
skattevæsenet om, at der kan udbetales overskydende skat, og at
pågældende - på næsten samme tidspunkt - får besked fra
inddrivelsesmyndigheden om at indbetale beløbet, hvis pågældende
vil undgå, at der gøres udlæg.
Efter socialministeriets opfattelse bør der skabes hjemmel for en
ordning, hvorefter de lokale myndigheders arbejde kan koordineres
bedre.
Til nr. 3
Ændringen er redaktionel.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om børnetilskud og andre familieydelser, jfr. lovbekendtgørelse
nr. 609 af 29. november 1978, som ændret bl.a. ved lov nr. 55 af
18. februar 1981, og senest ved lov nr. 584 af 19. december 1985,
foretages følgende ændringer:
1. I § 28 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Når bidrag er udbetalt forskudsvis, indtræder det sociale
udvalg for et beløb, der svarer til det skyldige bidrag, i den
bidragsforpligtedes ret til udbetaling af overskydende skat med
godtgørelse af renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens
§ 55.«
--/
§ 28. Når bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige i retten til at indkræve bidraget. Retten hertil er i forhold til det offentlige undergivet den almindelige 20-årige forældelse.
Stk. 2. Inddrivelse sker efter reglerne i lov om inddrivelse af underholdsbidrag med de ændringer: 1. Bidrag, der har været forfaldet i mere end 5 år, kan inddrives ved tilbageholdelse i løn m.v., dog ikke ud over 20 år fra forfaldsdagen og kun, når inddrivelse er iværksat og fremmet uden ophold. 2. Retten til at anvende tilbageholdelse i løn m.v. eller afsoning bortfalder, hvis forskudsvis udbetaling ikke er sket inden 1 år efter bidragets forfaldsdag. 3. Der kan ikke træffes bestemmelse om afsoning af bidrag, der vedrører en periode, som ligger mere end 1 år forud for det tidspunkt, hvor den forskudsvise udbetaling er sket.
/--
2. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I 1986 og 1987 kan kommunen undlade med staten af afregne
25 pct. af det merprovenu, som kommunen inddriver som forskudsvis
udbetalte børnebidrag i forhold til det beløb, som kommunen har
inddrevet i 1985.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
--/
§ 36. Udgifter til ydelser efter loven afholdes af statskassen.
Stk. 2. Statskassens udgifter efter kapitel 2 afholdes inden for et beløb, der bevilges på de årlige finanslove, og som fordeles mellem landets kommuner i forhold til antallet af 16- og 17-årige i hver kommune, idet der samtidig tages hensyn til indkomstgrundlaget pr. indbygger.
Stk. 3. Det samlede beløb til ungdomsydelse for finansåret 1981 udgør 293 mill. kr. For de efterfølgende finansår fastsættes beløbet ved regulering af bevillingen for det foregående finansår, jfr. § 39, stk. 3, idet beløbet for finansårene 1983 og fremover dog fastsættes med udgangspunkt i et beløb på 278 mill. kr. for finansåret 1981.
/--
§ 2
I lov om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli
1984, som senest ændret ved lov nr. 584 af 19. december 1985,
foretages følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes som stk. 3 og 4:
Stk. 3. Er der ikke betalt rettidigt, indtræder det sociale udvalg
for et beløb, der svarer til den skyldige betaling, i retten til
udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt
tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.
Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om opkrævning af et
gebyr ved ikke-rettidig betaling for ydelser efter denne lov.'
--/
§ 7. Medmindre andet er bestemt i denne lov, skal den, der modtager bistand fra det offentlige til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, yde betaling efter de regler, der gælder for den modtagne bistand. For kontanthjælp samt anden hjælp, der ydes under hensyn til økonomisk trang, skal modtageren ikke yde betaling.
Stk. 2. Betalingen inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
/--
2. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Når der er ydet kontanthjælp med tilbagebetalingspligt,
indtræder det sociale udvalg for et beløb, der svarer til hjælpen,
i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og
renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.«
3. I § 27, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »reglen i stk. 1« til:
»reglerne i stk. 1 og 2«.
--/
§ 27. Tilbagebetalingskravet gennemføres ved en betalingsordning, der fastsættes af det sociale udvalg under hensyn til, hvad pågældende kan udrede uden at komme til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens underhold.
Stk. 2. Inddrivelsen sker efter de regler, der er nævnt i § 7, stk. 2.
Stk. 3. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter reglen i stk. 1 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
/--