Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00166@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om biblioteksafgift, lov nr. 307 af 9. juni 1982, som ændret

ved lov nr. 197 af 25. maj 1983, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »Folkebibliotekernes

Depotbibliotek«: »Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek,

Statens Bibliotek og Trykkeri for Blinde«.

2. I § 1, stk. 3, indsættes efter »danske statsborgere«: »og

dansksprogede sydslesvigere«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For billedbøger fordeles biblioteksafgiften ligeligt mellem

ophavsmændene.«

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.

4. § 3, stk. 1 affattes således:

»På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til fordeling efter

ansøgning til forfattere m.fl. som nævnt i § 1, der er

repræsenteret i biblioteker, der er omfattet af loven, med bøger

eller lydbånd med indspilninger af litterære værker, for hvilke de

pågældende ikke modtager afgift efter § 2 eller de regler, der

fastsættes i medfør heraf.«

5. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til fordeling

efter ansøgning til komponister, forfattere, udøvende kunstnere og

andre, der er repræsenteret med grammofonplader, lydbånd og andre

lydbærende materialer i biblioteker, der er omfattet af loven.

Stk. 2. Fordelingen af beløbet sker efter regler fastsat af

ministeren for kulturelle anliggender efter forhandling med

undervisningsministeren. I disse regler kan det fastsættes, at

beløbet fordeles af et udvalg, der nedsættes af ministeren for

kulturelle anliggender, og at udvalget træffer den endelige

administrative afgørelse.

§ 3 b. På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til fordeling

efter ansøgning til billedkunstnere, der er repræsenteret i

biblioteker, der er omfattet af loven med diasserier, grafik,

fotografier, plakater samt originalkunst, der ikke er fremstillet

i flere eksemplarer.

Stk. 2. Fordelingen af beløbet sker efter regler fastsat af

ministeren for kulturelle anliggender efter forhandling med

undervisningsministeren. I disse regler kan det fastsættes, at

beløbet fordeles af et udvalg, der nedsættes af ministeren for

kulturelle anliggender, og at udvalget træffer den endelige

administrative afgørelse.«

6. § 4, stk. 1, affattes således:

»Reglerne i §§ 1-3 b gælder ikke for oversættere. Der opføres årligt

på finansloven et rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning til

oversættere, hvis værker er repræsenteret i biblioteker, som er

omfattet af loven.«

7. § 9 affattes således:

»§ 9. Forslag til revision af loven fremsættes for folketinget senest

i folketingsåret 1988-89.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1987. § 1, nr. 3, træder dog i

kraft 1. januar 1988.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 466

§ 1

I lov om biblioteksafgift, lov nr. 307 af 9. juni 1982 som ændret ved

lov nr. 197 af 25. maj 1983, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »Folkebibliotekernes

Depotbibliotek«: »Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek,

Statens Bibliotek og Trykkeri for Blinde«.

2. I § 1, stk. 3, indsættes efter »danske statsborgere«: »og

dansksprogede sydslesvigere«.

3. § 3, stk. 1 affattes således:

»På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til fordeling efter

ansøgning til forfattere m.fl. som nævnt i § 1, der er

repræsenteret i biblioteker, der er omfattet af loven, med bøger

eller lydbånd med indspilninger af litterære værker, for hvilke de

pågældende ikke modtager afgift efter § 2 eller de regler, der

fastsættes i medfør heraf.«

4. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til fordeling

efter ansøgning til komponister, forfattere, udøvende kunstnere og

andre, der er repræsenteret med grammofonplader, lydbånd og andre

lydbærende materialer i biblioteker, der er omfattet af loven.

Stk. 2. Fordelingen af beløbet sker efter regler fastsat af

ministeren for kulturelle anliggender efter forhandling med

undervisningsministeren. I disse regler kan det fastsættes, at

beløbet fordeles af et udvalg, der nedsættes af ministeren for

kulturelle anliggender, og at udvalget træffer den endelige

administrative afgørelse.

§ 3 b. På finansloven opføres årligt et rådighedsbeløb til fordeling

efter ansøgning til billedkunstnere, der er repræsenteret i

biblioteker, der er omfattet af loven med diasserier, grafik,

fotografier, plakater samt originalkunst, der ikke er fremstillet

i flere eksemplarer.

Stk. 2. Fordelingen af beløbet sker efter regler fastsat af

ministeren for kulturelle anliggender efter forhandling med

undervisningsministeren. I disse regler kan det fastsættes, at

beløbet fordeles af et udvalg, der nedsættes af ministeren for

kulturelle anliggender, og at udvalget træffer den endelige

administrative afgørelse.«

5. § 4, stk. 1 affattes således:

»Reglerne i §§ 1-3 b gælder ikke for oversættere. Der opføres årligt

på finansloven et rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning til

oversættere, hvis værker er repræsenteret i biblioteker, som er

omfattet af loven.«

6. § 9 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

De gældende regler om biblioteksafgift til forfattere m.fl. findes i

lov om biblioteksafgift (lov nr. 307 af 9. juni 1982 som ændret

ved lov nr. 197 af 25. maj 1983), jfr. bekendtgørelse nr. 636 af

14. december 1983 om biblioteksafgift (bilag).

Forslag til lov om biblioteksafgift blev fremsat af den tidligere

regering i Folketinget den 17. marts 1982 (Folketingstidende 1982,

sp. 3771) og blev vedtaget ved 3. behandling den 9. juni 1982

(Folketingstidende 1982, sp. 8740). Den senere lovændring blev

fremsat i Folketinget den 17. december 1982 (Folketingstidende

1982, sp. 3810) og blev vedtaget ved 3. behandling den 6. maj 1983

(Folketingstidende 1983, sp. 10443-10445).

I følge § 9 i lov om biblioteksafgift skal loven optages til revision

senest i folketingsåret 1985-86.

Siden lovens ikrafttræden har biblioteksafgiften været genstand for

behandling i Udvalget vedrørende revision af

ophavsretslovgivningen (ophavsretsudvalget). Endvidere har 2

udvalg: Udvalget vedrørende registrering af grammofonplader/ bånd

i folkebibliotekerne og Udvalget vedrørende registrering af

billedkunst i folkebibliotekerne undersøgt og stillet forslag til,

hvorledes registrering og optælling af fonogrammer

(grammofonplader/ bånd) og billedkunst med henblik på en eventuel

ydelse af biblioteksafgift kan praktiseres.

Da biblioteksafgiften i 1978 var genstand for indgående overvejelser

i det af kulturministeren nedsatte bogudvalg, udarbejdede

ophavsretsudvalget et notat om en ophavsretlig biblioteksafgift.

Heri drøftedes navnlig den dagældende afgiftsordnings forenelighed

med de internationale ophavsretskonventioner og de

konventionsmæssige forhold ved indførelsen af en ophavsretlig

biblioteksafgift. Et flertal i udvalget udtalte sig positivt med

hensyn til at indføre en sådan afgift, men stillede ikke forslag

herom. I forbindelse med vedtagelsen af loven om biblioteksafgift

i 1982 anmodede kulturministeren ophavsretsudvalget om at

fremkomme med en betænkning om indførelse af en ophavsretlig

biblioteksafgift. Herunder skulle udvalget belyse konsekvenserne

af en sådan ordning og udarbejde et forslag til de fornødne

lovbestemmelser. Ministeren anførte dog overfor udvalget, at en

nyordning ikke burde gøre det muligt for ophavsmændene eller deres

organisationer at hindre udlån.

I 5. delbetænkning »Ophavsretligt biblioteksvederlag« (Betænkning nr.

1038, 1985) fra ophavsretsudvalget stiller et flertal i udvalget

forslag om, at man ændrer den eksisterende biblioteksafgift til en

ophavsretlig vederlagsordning. Dette vil bl.a. medføre, at alle

typer ophavsmænd, alle materialer, værker og værksformer og alle

biblioteker, der udlåner materiale offentligt, dvs. også

forskningsbiblioteker og eventuelle privatdrevne biblioteker med

offentligt udlån samt eventuelt amtscentralerne for

undervisningsmidler vil blive omfattet af biblioteksafgiften.

Flertallet peger bl.a. på, at ophavsretligt biblioteksvederlag vil

kunne bidrage til en afhjælpning af en række af de urimeligheder

og skævheder, som præger den nugældende lovgivning, hvor nogle

grupper af skabende og udøvende kunstnere slet ikke er berettiget

til afgift, og andre kun er det formelt. Flertallet foreslår, at

vederlaget etableres som en såkaldt aftalelicens, der bl.a

indebærer, at der indgås kollektive aftaler mellem bibliotekerne

og en fællesorganisation for rettighedshaverne, der også har

bindende virkning for de rettighedshavere, der står udenfor

organisationen. Endvidere vil en ophavsretlig ordning gøre det

muligt at lægge administrationen over til rettighedshaverne.

Et mindretal i ophavsretsudvalget er enig med flertallet i, at et

ophavsretligt vederlag vil kunne bidrage til afhjælpning af en

række principielle mangler ved den nuværende afgiftsordning, men

kan ikke tilslutte sig et rent aftalelicenssystem, som giver

rettighedshaverne mulighed for at nedlægge forbud mod, at deres

værker udlånes gennem de offentlige biblioteker. Mindretallet

peger på, at en eventuel ophavsretlig biblioteksafgift bør

udformes som en aftalelicens kombineret med tvungen voldgift eller

som en generel licensordning. Endelig anfører mindretallet, at de

administrative, økonomiske og andre konsekvenser af flertallets

forslag synes uoverskuelige.

Betænkningen har været udsendt til høring hos en række organisationer

og institutioner.

På baggrund af de indhentede høringssvar og af økonomiske og

administrative årsager stilles der med dette lovforslag ikke

forslag om at ændre biblioteksafgiften til et ophavsretligt

vederlag. Der er tale om revision af den eksisterende

særlovgivning.

Ved fremsættelsen af forslag til lov om biblioteksafgift i marts 1982

gav kulturministeren tilsagn om at ville iværksætte et

undersøgelsesarbejde vedrørende mulighederne for at indføre en

afgiftsordning for grammofonplader/ bånd og for

kunstværkseksemplarer.

Spørgsmålene har været behandlet i 2 udvalg: Udvalget vedrørende

registrering af grammofonplader/ bånd i folkebibliotekerne og

Udvalget vedrørende registrering af billedkunst i

folkebibliotekerne. Udvalgenes konklusioner er offentliggjort i

betænkning nr. 1026 »Billedkunst og fonogrammer - registrering til

biblioteksafgift«.

Betænkningen indeholder bl.a. omfattende redegørelser for de

nuværende aktiviteter på bibliotekerne på de respektive områder.

Det fremgår heraf, at niveauet for så vidt angår både

grammofonplader/ bånd (fonogrammer) og billedkunst er kvantitativt

stærkt svingende fra kommune til kommune. Specielt hvad angår

billedkunst, er der kun få samlinger til udlån, og de fleste af

samlingerne er af meget beskedent omfang.

Betænkningen indeholder desuden nøje beskrivelser af den

bibliotekstekniske registrering og katalogisering af fonogrammer

og billedkunst. Herunder gøres opmærksom på den manglende

edb-beholdnings- og udlånsregistrering i folke- og

skolebibliotekerne. Der redegøres endvidere for den registrering

m.v., som sker uden for bibliotekssektoren.

Begge udvalg konstaterer, at det med meget få begrænsninger er

teknisk muligt at inddrage fonogrammer og billedkunst i

biblioteksafgiftsordningen.

Hvad angår fonogrammer, er det udvalgets opfattelse, at de fleste

informationer, der kan blive brug for til verificering og

bearbejdning ved administration af en biblioteksafgift på dette

område, findes i de eksisterende databaser i Bibliotekscentralen

(BASIS), Nordisk Copyright Bureau (NCB), Gramex, KODA og Danmarks

Radio, og udvalget anbefaler, at der indgås aftaler, der gør det

muligt at udnytte informationerne i disse baser.

På billedkunstområdet er der endnu ikke tilsvarende centrale

registreringer, hverken i Bibliotekscentralen, bortset fra nogle

få kunstdiasserier, eller uden for bibliotekssektoren, men der er

i betænkningen redegjort for overvejelser om etablering af

sådanne, og udvalget opfordrer til samarbejde mellem eventuelt

kommende edb-baser på området.

Siden 1946 har danske forfattere og deres efterladte i henhold til en

bestemmelse i biblioteksloven modtaget en afgift fra staten for

folke- og skolebibliotekernes benyttelse af deres bøger. I 1964

blev oversætterne inddraget i ordningen, idet der blev

tilvejebragt hjemmel for, at der kunne ydes legater til

oversættere. Indtil en ændring af biblioteksloven i 1975 var

udbetaling af afgiften til forfatterne baseret på fordeling af en

given bevilling, som var fastsat svarende til en vis procentdel af

statens driftstilskud til folke- og skolebibliotekerne. Ved

lovændringen i 1975 gennemførtes en ordning, hvorefter der

udbetaltes en pristalsreguleret afgift pr. bind, hvormed den

pågældende forfatter var repræsenteret på bibliotekerne.

Bevillingen fra staten indgik til og med finansåret 1978 i Dansk

Forfatterfond. Fra 1979 har bibliotekstilsynet foretaget

administrationen i henhold til bekendtgørelser.

Spørgsmålet om ændringer i den dagældende biblioteksafgiftsordning

blev behandlet i det udvalg, som kulturministeren nedsatte i 1972

med den opgave at foretage en undersøgelse af og stille forslag om

vilkårene for produktionen, distributionen og brugen af bøger i

Danmark, det såkaldte bogudvalg. Et underudvalg udsendte en

rapport om biblioteksafgift i 1977, og hovedudvalget udsendte

delbetænkning om samme emne 1979.

Der blev herefter udarbejdet forslag til en lov om biblioteksafgift,

der trådte i kraft 1. januar 1983.

Hovedtrækkene i den gældende ordning er, jfr. bekendtgørelse nr. 636

af 14. december 1983 følgende:

Kredsen af berettigede. Afgiften ydes til forfattere, komponister,

billedkunstnere, fotografer og andre ophavsmænd for værker i

bogform. Forfattere til litterære værker, som er indspillet på

lydbånd (lydbøger), er også berettigede. Berettigede er danske

statsborgere og dansksprogede sydslesvigere. Udenlandske kan

godkendes, hvis de har en særlig mere vedvarende tilknytning til

Danmark (bekendtgørelsens § 1). Ret til at modtage afgift har også

under visse forudsætninger efterlevende ægtefæller og børn under

21 år. I tilfælde, hvor en berettiget ophavsmand ikke efterlader

sig sådanne berettigede, kan ministeren godkende, at afgiften

tilfalder en person, med hvem den pågældende har levet i

ægtekskabslignende forhold i mindst 5 år (bekendtgørelsens § 3).

Omfattede biblioteker. Afgift ydes for bøger og lydbøger i

folkebiblioteker, folkeskolens biblioteker, Folkebibliotekernes

Depotbibliotek og Søfartens Bibliotek (bekendtgørelsens § 1).

Omfattede bøger og lydbøger. Afgift ydes kun for bøger og lydbøger,

der er indført i bibliotekets katalog under ophavsmandens navn, og

som ikke indeholder bidrag af andre ophavsmænd i samme kategori.

Afgørelsen, om en bog/ lydbog/ node er berettiget, er således

afhængig af, hvorledes den er katalogiseret til Dansk

Bogfortegnelse eller Dansk Musikfortegnelse, der danner grundlag

for bibliotekernes kataloger.

I praksis betyder det, at kun værker registreret under en forfatters,

en komponists, en billedkunstners navn, og som ikke indeholder

bidrag fra andre forfattere, henholdsvis komponister og

billedkunstnere, er berettiget til afgift. Dette gælder også

flerbindsværker, der i almindelighed katalogiseres som et samlet

værk, uanset at de enkelte bind har hver sin forfatter. Afgift

udløses kun, når det samlede værk har en og samme forfatter.

Afgiftsberegning. Afgiften ydes årligt med et beløb pr. udlånsenhed,

hvormed den enkelte berettigede er repræsenteret i de af ordningen

omfattede biblioteker.

Ved en udlånsenhed forstås den mindste samlede enhed, der registreres

og udlånes særskilt. Udlånsenheden for bøger er et bind, for

lydbøger en mappe/ kassette med et eller flere lydbånd

(bekendtgørelsens § 2, stk. 4).

Afgiften beregnes på basis af et grundbeløb, der årligt

pristalsreguleres og beregnes ud fra en gradueringsskala, således

at der udbetales en højeste sats for de første 20.000

udlånsenheder. Afgiften for de følgende 40.000 udlånsenheder

beregnes på basis af halvdelen af grundbeløbet pr. udlånsenhed,

for de næste 60.000 udlånsenheder beregnes afgiften på basis af

1/3 af grundbeløbet pr. udlånsenhed og så fremdeles.

For at afbøde virkningerne af overgangen til den endelige, graduerede

afgiftsskala, der indførtes i forbindelse med vedtagelse af loven

i 1982, besluttedes det at indføre den gradvist i løbet af 5 år,

således at den når sit endelige leje i 1987, hvor afgiften for de

første 20.000 udlånsenheder skal beregnes på basis af et

grundbeløb på 3,36 kr. (pristalsreguleret) pr. udlånsenhed (Lov om

bibliteksafgift § 2, stk. 2).

I finansåret 1985 fordeltes ca. 75 mill. kr. til ca. 6.850 forfattere

med ca. 20 mill. udlånsenheder.

176 forfattere var repræsenteret med mere end 20.000 udlånsenheder

fordelt således:

20.001- 60.000 udlånsenheder 134 forfattere 60.001-120.000 udlånsenheder 30 forfattere 120.001-200.000 udlånsenheder 8 forfattere 200.001-300.000 udlånsenheder 3 forfattere 300.001-420.000 udlånsenheder 1 forfatter

Administrationen. Den, der ønsker at komme i betragtning ved

fordelingen af biblioteksafgiften, skal melde sig til

bibliotekstilsynet, som på grundlag af tilmeldingerne udarbejder

det nødvendige materiale til brug for bibliotekernes optælling af

forfatternes m.fl. bindtal. Ved optællingen indgår bøger og

lydbøger, der stod i bibliotekerne pr. 31. december i det år, for

hvilket afgiften beregnes. På grundlag af bibliotekernes

indberetninger opgør bibliotekstilsynet - i samarbejde med

Datacentralen - det samlede bindtal af hver enkelt forfatter og

udbetaler afgiften til de berettigede inden finansårets udgang.

Hvis en forfatters samlede bindtal er under 100, udbetales

afgiften ikke (bekendtgørelsens §§ 2 og 3).

Der er nedsat et biblioteksafgiftsnævn med repræsentation fra

ophavsmændenes organisationer, fra kommunerne og staten, som skal

have adgang til at følge afgiftsadministrationen (bekendtgørelsens

§ 4).

Rådighedsbeløbet fordeles til forfattere og andre, der i princippet

er berettiget til biblioteksafgift, men hvor afgiften ikke udløses

af tekniske årsager, f.eks. flerforfatterværker. Beløbet fordeles

efter ansøgning ud fra et skøn over ansøgernes kvantitative

repræsentation i bibliotekerne. Andre kriterier kan indgå.

Fordelingen foretages af et udvalg, hvor Kommunernes

Landsforening, Dansk Forfatterforening og Dansk Komponistforening

hver indstiller et medlem og suppleant, Billedkunstnernes Forbund,

Foreningen af Illustratorer og Dansk Fotografisk Forening

indstiller i forening et medlem og suppleant, og et medlem og

suppleant udpeges af kulturministeriet. En repræsentant for

undervisningsministeriet kan deltage i møderne. Bibliotekstilsynet

er sekretariat. Udvalget har den endelige afgørelse vedrørende

fordelingen (bekendtgørelsens §§ 5-7).

I finansåret 1985 fordeltes 498.000 kr. til 214 ansøgere. 437

ansøgere kom ikke i betragtning.

Oversætterbeløbet fordeles efter ansøgning ud fra et skøn over

ansøgernes kvantitative repræsentation i bibliotekerne. Andre

kriterier kan i særlige tilfælde indgå. Beløbet fordeles af et

udvalg, hvortil Dansk Forfatterforening indstiller 2 medlemmer og

suppleanter, mens kulturministeren udpeger et medlem og suppleant.

En repræsentant for undervisningsministeriet kan deltage i

møderne. Bibliotekstilsynet er sekretariat. Udvalget har den

endelige afgørelse vedrørende fordelingen. (bekendtgørelsens §§

8-10).

I finansåret 1985 fordeltes 1.379.005 kr. til 263 ansøgere. 85

ansøgere kom ikke i betragtning.

Lovforslaget indeholder følgende ændringer i forhold til den gældende

ordning:

Det foreslås, at de omfattede biblioteker udvides med

Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek og Statens Bibliotek og

Trykkeri for Blinde, samt at det af lovteksten fremgår, at kredsen

af berettigede omfatter dansksprogede sydslesvigere.

Der foreslås etableret to nye rådighedsbeløb, et for fonogrammer og

et for billedkunst.

Endelig foreslås de to eksisterende rådighedsbeløb, rådighedsbeløbet

og oversætterbeløbet, forhøjet.

I princippet er alle forfattere og andre bidragydere på bogområdet

omfattet af den gældende lov. Tekniske problemer i forbindelse med

optællingen i bibliotekerne har imidlertid hidtil hindret, at

værker med mere en en ophavsmand har kunnet udløse

biblioteksafgift.

Ved en total omlægning af det eksisterende afgiftssystem og

etablering af en særlig database for biblioteksafgiften byggende

på oplysninger fra den bibliografiske database BASIS (drives af

Biblioteksdataparterne: Kommunernes Landsforening,

Bibliotekstilsynet, Kommunedata, Bibliotekscentralen,

Indbindingscentralen) samt på oplysninger fra ophavsmændene vil

det dog nu være teknisk muligt at inddrage bøger med til og med 3

forfattere samt i en vis udstrækning ophavsmænd til bøger med

flere ophavsmænd af forskellige kategorier (f.eks. både

illustratorer og forfattere til billedbøger, tegneserier,

billedværker). Ophavsmænd til fonogrammer, diasserier og

billedkunst kan ligeledes inddrages.

En sådan løsning vil kræve en lang etableringsperiode. Der må

påregnes 1-11/2 år til udvikling og etablering af det datasystem,

der er nødvendigt for ordningens gennemførelse. Endvidere vil

planlægning og omlægning i bibliotekerne kræve mindst 1 år regnet

fra et finansårs start. Ordningen ville således først kunne

iværksættes fra 1. januar 1988, og afgiftsudbetalingen for 1988

ville først kunne ske i 1989.

En ordning med ensartede afgiftsregler for de nye berettigede og de

allerede af afgiftsordningen omfattede, således at der ydes afgift

for de nyomfattede værker, der ved ordningens ikrafttræden står i

bibliotekerne samt for deres vækst fremover, ville endvidere

betyde en skønnet merudgift til vederlag på ca. 24 mill. kr. for

den altovervejende dels vedkommende til bøger med flere ophavsmænd

- voksende årligt med ca. 1 mill. kr. (udover pris- og

lønregulering). Hertil kommer udgifter til udvikling og etablering

af datasystem samt løbende administrations- og driftsudgifter.

Den gældende afgiftsordning har en årlig udgiftsstigning til vederlag

(ud over pris- og lønregulering) svarende til den årlige

aktivitetsudvidelse i form af udlånsenhedernes vækst. Fra 1988

skønnes væksten årligt at udgøre ca. 3,2 mill. kr.

Ministeriet finder det nødvendigt nærmere at overveje mulighederne

for en styring og begrænsning af udgifterne på længere sigt og har

derfor ikke fundet det muligt nu at stille forslag om etablering

af en automatisk virkende biblioteksafgift til ophavsmænd til

bøger med flere ophavsmænd, fonogrammer og billedkunst. Udover de

øjeblikkelige merudgifter ville det medføre en yderligere årlig

vækst.

Ministeriet har imidlertid med ovenstående redegørelse ønsket at gøre

folketinget opmærksom på dels de problemer, den eksisterende

afgiftsordning allerede medfører, dels hvad indførelsen af en

automatisk virkende biblioteksafgift for nye berettigede vil

medføre.

Det foreliggende ændringsforslag tilsigter som en overgangsordning at

yde ophavsmænd til fonogrammer og billedkunst en vis kompensation

for bibliotekernes brug af deres værker. Endvidere at forbedre

fordelingsmulighederne til oversættere og de ophavsmænd på

bogområdet, hvor biblioteksafgiften ikke udløses efter den

gældende ordning.

Den her foreslåede løsning kan gennemføres fra 1987.

Overgangsperioden giver mulighed for drøftelser med ophavsmændenes

organisationer, kommunerne m.fl. med henblik på at nå frem til en

tilfredsstillende løsning på længere sigt.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

De biblioteker, der omfattes af loven, foreslås udvidet med Statens

Bibliotek og Trykkeri for Blinde, der i henhold til en særlig

aftale med Dansk Forfatterforening, i forvejen betaler

biblioteksafgift, samt Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek.

Forslaget skønnes ikke at ville medføre væsentlige merudgifter.

Statens Bibliotek og Trykkeri for Blinde udbetalte i afgift for året

1984 kr. 45.000. Det forudsættes, at denne bevilling overføres til

biblioteksafgiften.

Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek rummer kun beskedne mængder

af afgiftsberettigende materialer.

Til nr. 2

Dansksprogede sydslesvigere foreslås omfattet af afgiftsloven. De er

ifølge bekendtgørelse om biblioteksafgift allerede ligestillede

med danske statsborgere.

Ifølge den nuværende bekendtgørelse kan ministeren for kulturelle

anliggender godkende, at udenlandske statsborgere opnår ret til

biblioteksafgift, hvis de har en særlig mere vedvarende

tilknytning til Danmark. Ved vurderingen lægges der især vægt på,

at ansøgeren har varig, fast bopæl i Danmark, skriver på dansk og

udgiver sine værker først i Danmark (på danske forlag).

Til nr. 3

Efter den gældende afgiftsordning fordeles et grundbeløb på 350.000

kr. (pristalsreguleret) til ophavsmænd, der er berettigede til

biblioteksafgift efter § 1, men som af tekniske årsager ikke

modtager den almindelige biblioteksafgift efter § 2. Det drejer

sig bl.a. om:

- forfattere til bøger med flere forfattere

- ophavsmænd til antologier

- redaktører og udgivere

- billedkunstnere og komponister, der har bidraget til bøger.

Beløbet etableredes i forbindelse med den nuværende lov og fordeles

efter ansøgning. Siden lovens ikrafttræden er beløbet fordelt i

portioner a følgende 3 beløbskategorier: 1.500 kr., 3.000 kr.,

4.500 kr. Fordelingen sker ud fra et skøn over ansøgernes

kvantitative repræsentation i bibliotekerne og foretages af et

særligt udvalg, jfr. bekendtgørelsens § 7.

Ansøgermængden er voksende - fra 1984 til 1985 udgjorde væksten 55

pct. I 1984 kunne 44 pct. af ansøgerne tilgodeses, i 1985 blev kun

32 pct. af ansøgningerne imødekommet.

Den potentielle ansøgermængde skønnes at være 5-6 gange højere end de

godt 650, der var ansøgere til rådighedsbeløbet 1985.

Beløbets beskedne størrelse i forhold til den potentielle

ansøgerskare, og det bindtal denne repræsenterer i bibliotekerne

samt de deraf følgende mange afslag på ansøgninger, skønnes at

være årsagen til den relativt beskedne ansøgermængde.

For at råde bod herpå og for at give bedre fordelingsmuligheder

tænkes rådighedsbeløbet i 1987 forhøjet med 4,5 mill. kr. til i

alt 5 mill. kr.

Dette forudsætter, at ansøgningerne kan behandles maskinelt; der kan

endvidere, til brug for det skøn, ud fra hvilket fordelingen

fortsat forudsættes at skulle ske, blive behov for enkle

punktundersøgelser i bibliotekerne.

Fordelingen forudsættes iøvrigt fortsat at ske på grundlag af

ansøgninger ud fra et skøn over ansøgernes kvantitative

repræsentation i bibliotekerne. I særlige tilfælde bør andre

kriterier også kunne indgå ved den samlede vurdering.

Ophavsmænd, der er repræsenteret i bibliotekerne med mindre end 100

udlånsenheder, kan ikke komme i betragtning ved fordeling af

rådighedsbeløbet.

Det forudsættes, at beløb kun kan tildeles personer, der er

berettigede i henhold til § 1, stk. 3.

Det foreslås, at nærmere regler for administration af

rådighedsbeløbet herunder en eventuel maksimering af det beløb,

der kan fordeles til den enkelte ansøger - fastsættes af

ministeren for kulturelle anliggender efter forhandling med

undervisningsministeren. Det kan heri bestemmes, at fordelingen af

beløbet foretages af et udvalg med repræsentation af bl.a. de

berørte ophavsmandsgrupper, og at udvalget træffer den endelige

administrative afgørelse.

Til nr. 4

§ 3 a: På de årlige finanslove afsættes et pristalsreguleret beløb (i

1987 900.000 kr.) som rådighedssum til fordeling efter ansøgning

til ophavsmænd til fonogrammer (dog ikke forfattere til litterære

værker indspillet på lydbånd), der er repræsenteret i biblioteker,

der er omfattet af loven.

Det forudsættes, at beløbet kun kan tildeles personer, der er

berettigede i henhold til § 1, stk. 3.

Fordelingen forudsættes at ske ud fra et skøn over ophavsmændenes

kvantitative repræsentation i bibliotekerne. I særlige tilfælde

bør andre kriterier også kunne indgå ved den samlede vurdering.

Ophavsmænd, der skønnes repræsenteret med mindre end 100

udlånsenheder, kan ikke komme i betragtning ved fordelingen.

Det foreslås, at nærmere regler for administrationen af beløbet

fastsættes af ministeren for kulturelle anliggender efter

forhandling med undervisningsministeren. Heri kan det bestemmes,

at fordelingen foretages af et udvalg med repræsentation af bl.a.

de berørte ophavsmandsgrupper, og at udvalget træffer den endelige

administrative afgørelse.

§ 3 b: På de årlige finanslove afsættes et pristalsreguleret beløb (i

1987 30.000 kr.) til vederlag til billedkunstnere, der er

repræsenteret med billedkunst på diasserier samt i form af grafik,

fotografier, plakater, reproduktioner og unikke værker i

biblioteker, der er omfattet af loven.

Fordelingen forudsættes at ske efter ansøgning ud fra et skøn over

billedkunstnernes kvantitative repræsentation i biblioteker.

Eventuelt andre kriterier kan i særlige tilfælde indgå.

Det forudsættes, at beløb kun kan tildeles personer, der er

berettigede i henhold til § 1, stk. 2.

Det foreslås, at nærmere regler for administrationen af beløbet

fastsættes af ministeren for kulturelle anliggender efter

forhandling med undervisningsministeren. Heri kan det bestemmes,

at fordelingen foretages af et udvalg med repræsentation af bl.a

de berørte ophavsmandsgrupper, og at udvalget træffer den endelige

administrative afgørelse.

Til nr. 5

Efter den gældende ordning fordeles et grundbeløb på 970.000 kr.

(pristalsreguleret) til danske oversættere, som er repræsenteret i

folke- og skolebibliotekerne.

Beløbet fordeles efter ansøgning i portioner af varierende størrelse

ud fra et skøn over ansøgernes kvantitative repræsentation i

bibliotekerne. Fordelingen foretages af et særligt udvalg, jfr.

bekendtgørelsen § 10.

Med den nuværende lov forøgedes bevillingen til oversætterne

væsentligt fra 220.000 kr. til 970.000 kr. Der har siden lovens

ikrafttræden været en stor tilgang af nye oversættere - fra 1984

til 1985 udgjorde væksten af ansøgere 37 pct.

Af denne grund og fordi oversætterbeløbet fremover også vil kunne

søges af oversættere til fonogrammer forhøjes oversætterbeløbet i

1987 med 500.000 kr., således at oversætterbeløbet i alt kommer på

1.879.005 kr.

Nærmere regler for fordelingen fastsættes af ministeren for

kulturelle anliggender efter forhandling med

undervisningsministeren. Det kan heri bestemmes, at fordelingen

foretages efter ansøgning af et særligt udvalg, at udvalget

træffer den endelige administrative afgørelse, og at der ved

vurderingen lægges vægt på ansøgernes kvantitative repræsentation

i bibiotekerne.

Til nr. 6

Den gældende § 9 er en revisionsbestemmelse, der foreslås ophævet.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 1987, således at

beløbene forfalder til udbetaling i 1987.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Udgifter vedrørende biblioteksafgiften er opført under finanslovens §

21.02.05. Tilskud til folkebiblioteksformål. 51.05.

Biblioteksafgift.

Lovforslaget skønnes i alt at medføre merudgifter på 6.680.000 kr. i

henhold til nedenstående:

Rådighedsbeløb 1. år og årligt fremefter Kr. Fonogrammer 900.000 Billedkunst inkl. diasserier med billedkunst 30.000 Det eksisterende rådighedsbeløb 4.500.000 Oversætterbeløb 500.000 Administration og drift Etablering af maskinel bearbejdelse Kr. af ansøgninger (1. år) 500.000 Løbende administration og drift inkl. personale 250.000

Personaleforbruget til administration forventes at blive 0,75

årsværk.

Bemærkninger:

Etableringsudgifterne vil kun påløbe det første år (1987).

Versioner

1. 1988-05-21