1985 LSF 172 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ÆNDREDE REGULERINGSBESTEMMELSER, ÆNDRING AF REGLERNE OM RET TIL DAGPENGE UNDER UDDANNELSE M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00172@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 407 af 3. september 1985, som ændret ved lov
nr. 575 af 19. december 1985, foretages følgende ændringer:
1. § 46, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Udbetalingen sker bagud for 14 dage eller en måned ad gangen efter
de af kassen fastlagte betalingsterminer.«.
2. I § 47, stk. 3, 3. pkt., ændres »januar 1986« til: »januar 1987«,
og som 4. pkt. indsættes:
»Den 1. april 1986 tillægges beregningsgrundlaget, således som det er
opreguleret den 1. oktober 1982, 47 kr.«.
3. I § 57, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes
personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end
midlertidigt, fastsættes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
landsarbejdsnævnet.«.
4. § 62, stk. 1, nr. 6, og stk. 2, ophæves, og i stk. 3, der bliver
stk. 2, udgår »og 2«.
5. Efter § 62 indsættes:
»§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i
undervisning.
Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i
undervisning om dagen før kl. 16, hvis undervisningen ikke er
godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens
Uddannelsesstøtte. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved
deltagelse i HF-enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen og i
undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin samt i
undervisning på danske folkehøjskoler i Sydslesvig. Dagpengeretten
kan dog ikke bevares, hvis uddannelsen berettiger til godtgørelse
efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 3. Et medlem bevarer endvidere dagpengeretten uanset reglerne i
stk. 2, hvis undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage
og søn- og helligdage.
Stk. 4. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et
arbejdsforhold for at deltage i undervisning eller undlader at
afbryde undervisningen for at påtage sig arbejde.
Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter
forhandling med landsarbejdsnævnet nærmere regler om de spørgsmål,
der er nævnt i stk. 3 og stk. 4, herunder om medlemmets pligt til
over for arbejdsløshedskassen at dokumentere deltagelse i
undervisningen og til at underrette arbejdsformidlingen.«.
6. I § 87 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i
svigagtigt forhold, skal kassen forelægge sagen for direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken afgørelse
der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af
dagpenge eller efterløn til medlemmet i bero i overensstemmelse
med indstillingen.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
7. I § 99, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 86, stk. 2, 1. pkt.,»:
»§ 87, stk. 1 og 4,».
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, § 1,
nr. 4 og 5, dog først den 1. august 1986. § 1, nr. 2, og § 3 har
virkning fra den 1. april 1986.
§ 3
Stk. 1. Med gyldighed for perioden fra 1. april 1986 til 1. oktober
1987 kan dagpengebeløbet efter § 51, stk. 2, højst udgøre 1.626
kr. for en uge.
Stk. 2. Med gyldighed for perioden fra 1. april 1986 til 1. oktober
1987 får medlemmer, der er overgået til efterløn senest den 1.
januar 1983, tillagt den hidtidige arbejdsfortjeneste efter lovens
§ 51, stk. 1, og beregningsgrundlaget for højeste dagpenge,
således som det er opregnet den 1. oktober 1982, jfr. lovens § 47,
stk. 2-4, 180 kr.
Stk. 3. Udbetales dagpenge i perioden fra 1. april 1986 til 1.
oktober 1987 på grundlag af en arbejdsfortjeneste, der er
erhvervet ved et arbejde, som er afsluttet før 1. april 1983,
tillægges den hidtidige arbejdsfortjeneste, jfr. lovens § 51, stk.
1, 137 kr. om ugen. Udbetales dagpenge i samme periode på grundlag
af en arbejdsfortjeneste, der er erhvervet ved et arbejde, som er
afsluttet i perioden 1. april til 1. oktober 1983, tillægges den
hidtidige arbejdsfortjeneste, jfr. lovens § 51, stk. 1, 92 kr. om
ugen. Udbetales dagpenge i perioden fra 1. april 1986 til 1.
oktober 1987 på grundlag af en arbejdsfortjeneste, der er
erhvervet ved et arbejde i perioden 1. oktober 1983 til 1. april
1985, tillægges den hidtidige arbejdsfortjeneste, jfr. § 51, stk.
1, 47 kr. om ugen. Den arbejdsfortjeneste, der fremkommer i medfør
af 1.-3. pkt., kan højst udgøre 2.280 kr. om ugen.
Stk. 4. Med gyldighed for perioden fra 1. april 1986 til 1. oktober
1987 får medlemmer, som er overgået til efterløn efter den 1.
januar 1983, men inden den 1. april 1984, tillagt den hidtidige
arbejdsfortjeneste efter lovens § 51, stk. 1, 137 kr. Medlemmer,
der er overgået til efterløn i perioden 1. april 1984 til 1.
oktober 1984, får i samme periode tillagt den hidtidige
arbejdsfortjeneste efter lovens § 51, stk. 1, 92 kr. Medlemmer,
der er overgået til efterløn efter 1. oktober 1984, får i perioden
1. april 1986 til 1. oktober 1987 tillagt den hidtidige
arbejdsfortjeneste efter lovens § 51, stk. 1, 47 kr. Den herved
fremkomne hidtidige arbejdsfortjeneste kan højst udgøre 2.280 kr.
om ugen.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 473
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 407 af 3. september 1985 som ændret ved lov
nr. 575 af 19. december 1985 foretages følgende ændringer:
1. § 46, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Udbetalingen sker bagud for 14 dage eller en måned ad gangen efter
de af kassen fastlagte betalingsterminer.«.
2. I § 47, stk. 3, 3. pkt., ændres »januar 1986« til: »januar 1987«
og som 4. pkt. indsættes:
»Den 1. april 1986 tillægges beregningsgrundlaget, således som det er
opreguleret den 1. oktober 1982, 47 kr.«.
3. I § 57, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes
personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end
midlertidigt, fastsættes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
landsarbejdsnævnet.«.
4. § 62, stk. 1, nr. 6, og stk. 2 ophæves og i stk. 3, der bliver
stk. 2, udgår »og 2«.
5. Efter § 62 indsættes:
»§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i
undervisning.
Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i
undervisning om dagen før kl. 16, hvis undervisningen ikke er
godkendt som støtteberettiget efter lov om statens
uddannelsesstøtte. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved
deltagelse i HF-enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen og i
undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin samt i
undervisning på danske folkehøjskoler i Sydslesvig. Dagpengeretten
kan dog ikke bevares, hvis uddannelsen berettiger til godtgørelse
efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 3. Et medlem bevarer endvidere dagpengeretten uanset reglerne i
stk. 2, hvis undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage
og søn- og helligdage.
Stk. 4. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et
arbejdsforhold for at deltage i undervisning eller undlader at
afbryde undervisningen for at påtage sig arbejde.
Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter
forhandling med landsarbejdsnævnet nærmere regler om de spørgsmål,
der er nævnt i stk. 3 og stk. 4, herunder om medlemmets pligt til
over for arbejdsløshedskassen at dokumentere deltagelse i
undervisningen og til at underrette arbejdsformidlingen.«.
6. I § 87 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i
svigagtigt forhold, skal kassen forelægge sagen for direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om hvilken afgørelse,
der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af
dagpenge eller efterløn til medlemmet i bero i overensstemmelse
med indstillingen.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
7. I § 99, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 86, stk. 2, 1. pkt.,»:
»§ 87, stk. 1 og 4,».
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1986, § 1, nr. 4 og 5, dog først
den 1. august 1986.
§ 3
Stk. 1. Med gyldighed for perioden fra 1. april 1986 til 1. oktober
1987 kan dagpengebeløbet efter § 51, stk. 2, højst udgøre 1.626
kr. for en uge.
Stk. 2. Med gyldighed for perioden fra 1. april 1986 til 1. oktober
1987 får medlemmer, der er overgået til efterløn senest den 1.
januar 1983, tillagt den hidtidige arbejdsfortjeneste efter lovens
§ 51, stk. 1, og beregningsgrundlaget for højeste dagpenge,
således som det er opregnet den 1. oktober 1982, jfr. lovens § 47,
stk. 2-4, 180 kr.
Stk. 3. Udbetales dagpenge i perioden fra 1. april 1986 til 1.
oktober 1987 på grundlag af en arbejdsfortjeneste, der er
erhvervet ved et arbejde, som er afsluttet før 1. april 1983,
tillægges den hidtidige arbejdsfortjeneste, jfr. lovens § 51, stk.
1, 137 kr. om ugen. Udbetales dagpenge i samme periode på grundlag
af en arbejdsfortjeneste, der er erhvervet ved et arbejde, som er
afsluttet i perioden 1. april til 1. oktober 1983, tillægges den
hidtidige arbejdsfortjeneste, jfr. lovens § 51, stk. 1, 92 kr. om
ugen. Udbetales dagpenge i perioden fra 1. april 1986 til 1.
oktober 1987 på grundlag af en arbejdsfortjeneste, der er
erhvervet ved et arbejde i perioden 1. oktober 1983 til 1. april
1985, tillægges den hidtidige arbejdsfortjeneste, jfr. § 51, stk.
1, 47 kr. om ugen. Den arbejdsfortjeneste, der fremkommer i medfør
af 1.-3. pkt., kan højst udgøre 2.280 kr. om ugen.
Stk. 4. Med gyldighed for perioden fra 1. april 1986 til 1. oktober
1987 får medlemmer, som er overgået til efterløn efter den 1.
januar 1983, men inden den 1. april 1984, tillagt den hidtidige
arbejdsfortjeneste efter lovens § 51, stk. 1, 137 kr. Medlemmer,
der er overgået til efterløn i perioden 1. april 1984 til 1.
oktober 1984, får i samme periode tillagt den hidtidige
arbejdsfortjeneste efter lovens § 51, stk. 1, 92 kr. Medlemmer,
der er overgået til efterløn efter 1. oktober 1984, får i perioden
1. april 1986 til 1. oktober 1987 tillagt den hidtidige
arbejdsfortjeneste efter lovens § 51, stk. 1, 47 kr. Den herved
fremkomne hidtidige arbejdsfortjeneste kan højst udgøre 2.280 kr.
om ugen.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp.
3233, 3605 og 4473; tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C
sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 407 af
3. september 1985 og ændret ved lov nr. 575 af 19. december 1985.
Der er fremsat forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ændringer som
følge af indførelse af delpension). Forslaget har ingen
indflydelse på nærværende forslag.
Lovforslaget omfatter følgende:
1. Regulering af dagpenge og efterløn pr. 1. april 1986.
2. Ændring af reglerne om dagpenge under uddannelse.
3. Forskellige ændringer med henblik på forenkling og præcisering af
reglerne.
Ad 1. Ved lov nr. 576 af 27. oktober 1982 vedtog folketinget, at lade
pristalsreguleringen af dagpengenes højeste beløb bortfalde på
grundlag af reguleringspristallet fra januar 1983 til og med
januar 1985, og at lade taktregulering af det højeste
dagpengebeløb bortfalde fra og med den 1. oktober 1983.
Ved lov nr. 238 af 23. maj 1984 blev bortfaldet af
pristalsreguleringen videreført til og med pristallet for januar
1986. Det højeste dagpengebeløb har således været uændret siden
oktober 1982, og det vil efter de gældende regler blive reguleret
pr. 1. oktober 1986 på grundlag af udsvinget i
reguleringspristallet for juli måned 1986.
Dagpengebeløbet til nyuddannede er tilsvarende fastholdt i perioden
fra 1. januar 1983 til 1. april 1986.
Ved folketingsbeslutning af 12. december 1985 blev regeringen
opfordret til inden den 1. februar 1986 at fremsætte lovforslag om
regulering af dagpenge- og efterlønssatserne med 2 pct. den 1.
april 1986.
Som følge heraf foreslås, at dagpengemodtagere og efterlønsmodtagere,
der er overgået til efterløn efter den 1. januar 1983, får tillagt
beregningsgrundlaget for dagpengenes højeste beløb 47 kr. om ugen
den 1. april 1986, og at dagpengebeløbet til nyuddannede m.v. den
1. april 1986 forhøjes med 30 kr. om ugen.
Samtidig foreslås, at bortfaldet af pristalsreguleringen af
beregningsgrundlaget for dagpengenes højeste beløb videreføres
yderligere 1 år indtil 1. oktober 1987.
Forslagene indebærer, at dagpengenes højeste beløb med virkning fra
1. april 1986 og indtil 1. oktober 1987 udgør 2.052 kr. om ugen,
og at dagpengebeløbet til nyuddannede m.fl. fra 1. april 1986
højst udgør 1.626 kr. for en uge.
Det højeste beløb på efterlønnens 1. trin for efterlønsmodtagere, der
er gået på efterløn efter 1. januar 1983, vil fra 1. april 1986 og
indtil 1. oktober 1987 udgøre 2.052 kr. om ugen, og det højeste
beløb på efterlønsordningens 2. og 3. trin vil være 80 pct.
henholdsvis 70 pct. heraf.
For efterlønsmodtagere, der er gået på efterløn senest den 1. januar
1983, udgjorde det højeste beløb på efterlønnens 1. trin 2.172 kr.
om ugen. Dette medfører, at denne gruppe efterlønsmodtagere, der
er på enten 2. eller 3. trin i efterlønsordningen, vil få udbetalt
efterløn, der højst udgør henholdsvis 80 pct. eller 70 pct. af
2.172 kr. om ugen indtil 1. oktober 1987.
Når udvalget, der skal komme med forslag til et forbedret
finansieringssystem for arbejdsløshedsforsikringen, har afgivet
betænkning i efteråret 1986, vil regeringen tage stilling til,
hvorledes den finder, at den fremtidige regulering af dagpenge- og
efterlønssatserne skal ske. Forslaget om videreførelse af
suspension af pristalsreguleringen af dagpengenes højeste beløb
yderligere et år skal ses på denne baggrund.
Der henvises til § 1, nr. 2, og § 3, stk. 1.
De forslag til regulering af dagpenge- og efterlønssatser, der er en
følge af folketingets beslutning af 12. december 1985, har ingen
virkning for efterlønsmodtagere, hvis efterløn er mindre end det
højeste dagpengebeløb, og dagpengemodtagere, hvis dagpenge ligger
under det højeste dagpengebeløb. Dagpengemodtagere kan få ændret
deres dagpengesats, hvis de i en periode har haft arbejde af et
sådant omfang, at der kan foretages en ny beregning af
dagpengesatsen.
Regeringen foreslår derfor, at det individuelle beregningsgrundlag
for disse medlemmer, der er de økonomisk dårligst stillede,
tillægges et beløb på 47 kr. svarende til forslaget om regulering
af beregningsgrundlaget for højeste dagpengebeløb.
Forslaget omfatter ikke dagpengemodtagere, som inden for det seneste
år forud for 1. april 1986 har fået foretaget beregning af deres
dagpengesats, og således i det væsentlige har kunnet tilpasse
dagpengesatsen til den almindelige lønudvikling.
Forslaget omfatter heller ikke efterlønsmodtagere, som er overgået
til efterløn senest den 1. januar 1983, og som har fået foretaget
en kroneregulering af beregningsgrundlaget med 45 kr. pr. uge
henholdsvis den 1. april 1983, 1. oktober 1983, 1. april 1984 og
1. oktober 1984.
Den kroneregulering af det individuelle beregningsgrundlag for
efterløns- og dagpengemodtagere, hvis sats ligger under det
højeste dagpengebeløb, der skete ved lov nr. 118 af 28. marts
1984, bevares indtil 1. oktober 1987.
Der henvises til § 3, stk. 2-4.
Ad 2.
Endvidere foreslås en ændring af reglerne om ret til dagpenge under
uddannelse (kursusdeltagelse).
Efter lovens § 62, stk. 1, nr. 6, må der ikke udbetales dagpenge til
et medlem, som er under uddannelse. Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen kan dog efter forhandling med
landsarbejdsnævnet gøre undtagelse for visse kategorier af
uddannelser.
Direktoratets cirkulære af 27. juni 1979 vedrørende udbetaling af
dagpenge under kursusdeltagelse med senere tillæg af 8. oktober
1981 og 28. juni 1983 regulerer i dag de undtagelser, der er fra
lovens hovedregel.
Regelsættet er i sig selv yderst kompliceret og vanskeligt at
fortolke - ikke mindst for det enkelte medlem - og har derfor
givet anledning til usikkerhed om den gældende retstilstand på
området.
Bl.a. som følge heraf er de gældende regler fra flere sider blevet
kritiseret for på urimelig og vilkårlig måde at begrænse et ledigt
medlems muligheder for at bevare dagpengeretten under deltagelse i
forskellige former for undervisning.
Endelig har de senere års stadigt stigende udbud af forskellige
kurser medført såvel administrative som hjemmelsmæssige problemer,
idet et tilsvarende større antal kurser søges omfattet af
undtagelserne fra lovens hovedregel.
På den baggrund er der opstået et behov for regler, der er mere enkle
og tidssvarende, men som samtidig ikke bryder afgørende med lovens
grundlæggende princip om, at dagpenge kun kan udbetales til et
medlem, der er til rådighed for arbejdsmarkedet. Forslaget bygger
således i lighed med de gældende regler på, at medlemmet for at
være berettiget til dagpenge primært skal være arbejdssøgende.
Efter forslaget er hovedreglen fortsat, at dagpengeretten ikke kan
bevares under deltagelse i undervisning.
Udgangspunktet har imidlertid samtidig været, at der bør åbnes mest
muligt for de lediges muligheder for at kvalificere sig i en
ledighedsperiode og dermed at forbedre deres erhvervsmuligheder.
Det er derfor fundet rimeligt, at imødekomme de lediges
uddannelsesbehov i så vid udstrækning, det er muligt uden at
bryde afgørende med lovens rådighedskrav.
Forslaget indebærer således, at dagpengeretten kan bevares under
deltagelse i undervisning om dagen før kl. 16, hvis undervisningen
ikke er godkendt som støtteberettiget efter lov om statens
uddannelsesstøtte.
Dette betyder en generel udvidelse af adgangen til at deltage i
forskellige former for uddannelse uden at dagpengeretten
bortfalder. I forhold til de gældende regler får ledige i højere
grad mulighed for at deltage i erhvervsrettet undervisning samt
alle efteruddannelseskurser, f.eks. undervisningsministeriets
kurser for ledige med en videregående uddannelse (bl.a.
EDB-kurser) uden de eksisterende begrænsninger med hensyn til
undervisningens faglige indhold og varighed.
Dagpengeretten bevares fortsat under deltagelse i
HF-enkeltfagskurser. I forhold til de gældende regler udvides
adgangen, idet det maksimale timeantal forhøjes fra 12 til 19
timer om ugen.
Herudover opretholdes adgangen til at deltage i undervisning svarende
til folkeskolens 8.-10. klassetrin uændret.
Adgangen til at bevare retten til dagpenge under folkehøjskoleophold
udvides til også at omfatte ophold på danske folkehøjskoler i
Sydslesvig.
Forslaget indebærer endvidere, at et medlem uden nogen begrænsninger
med hensyn til undervisningens faglige indhold og varighed kan
bevare retten til dagpenge under deltagelse i undervisning om
aftenen, på lørdage og søndage samt helligdage.
Forslaget medfører en mærkbar lettelse af arbejdsløshedskassernes
administration på området, da det klart kan konstateres under
hvilke uddannelser et medlem kan bevare dagpengeretten. Væsentligt
er imidlertid også, at det enkelte medlem kan overskue og forstå
reglerne og derved let vil kunne konstatere om dagpengeretten kan
bevares under den ønskede uddannelse.
Ad 3.
Efter den gældende bestemmelse sker udbetalingen af dagpenge ugevis
bagud, medmindre andet fastsættes i arbejdsløshedskassernes
vedtægter. For at lette det samlede system rent adminstrativt
foreslås det at ændre reglerne, således at udbetalingerne skal ske
hver 14. dag eller hver måned bagud. Der er i dag kun ganske få
kasser, der udbetaler ugevis.
Der henvises til § 1, nr. 1.
Direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen er i gang med en sanering
af blandt andet reglerne for medlemmer, der er selvstændige
erhvervsdrivende. I den forbindelse foreslås det, at direktøren
for arbejdsløshedsforsikringen får bemyndigelse til efter
forhandling med landsarbejdsnævnet at fastsætte nærmere regler
for, hvornår et medlem, der er selvstændig erhvervsdrivende, kan
anses for ledig.
Der henvises til § 1, nr. 3.
Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen træffer efter § 87, stk. 1,
afgørelser om svigslettelse eller om hel eller delvis udelukkelse
af retten til dagpenge eller efterløn i en periode. Dette sker i
praksis på grundlag af en indstilling fra kassen, der normalt
straks standser for udbetalingen til pågældende medlem, indtil
direktørens afgørelse foreligger. Denne praksis foreslås
præciseret i loven. Endvidere foreslås det, at kassen i tilfælde,
hvor der alene indstilles et kortvarigt ophør af retten til
dagpenge eller efterløn, ikke skal kunne stille udbetalingen i
bero på afventning af direktørens afgørelse i længere tid, end
svarende til indstillingen.
Der henvises til § 1, nr. 6.
Endvidere foreslås indsat bestemmelse, der præciserer gældende
praksis, hvorefter klage over direktoratets afgørelser i
svigssager kan indbringes for ankenævnet for
arbejdsløshedsforsikringen.
Der henvises til § 1, nr. 7.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget om regulering af dagpenge- og efterlønssatserne forventes
at medføre en merudgift på i alt knap 300 mill. kr. i 1986 og
knap 400 mill. kr. i 1987 og de følgende år.
Forslaget har ikke nævneværdige administrative konsekvenser.
De øvrige forslag tilsigter at give administrative lettelser for
arbejdsløshedskasserne. Det forventes ikke at de vil medføre
økonomiske konsekvenser af betydning.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der henvises til ad 3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter lovens § 47, stk. 3, pristalsreguleres beregningsgrundlaget for
dagpengenes højeste beløb den 1. april og den 1. oktober på
grundlag af reguleringstallet for henholdsvis nærmest forudgående
januar og juli måned. Pristalsreguleringen har dog været
suspenderet fra januar 1983, og den er efter de gældende
bestemmelser suspenderet til og med reguleringspristallet for
januar 1986. Det foreslås, at suspensionen videreføres yderligere
et år til og med januar 1987.
I overensstemmelse med folketingsbeslutningen om forhøjelse af
dagpenge- og efterlønssatserne med 2 pct. pr. 1. april 1986
foreslås det, at beregningsgrundlaget for de højeste dagpenge
tillægges 47 kr. om ugen. Maksimumsatsen for dagpengemodtagere og
efterlønsmodtagere, der er overgået til efterløn efter den 1.
januar 1983, vil herefter udgøre 2.052 kr. om ugen.
Der henvises til ad 1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter § 57, stk. 3, anses en selvstændig erhvervsdrivende for ledig,
når pågældendes personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere
end midlertidigt. De nærmere regler herom fremgår af en række
cirkulærer og af vejledningen til en bekendtgørelse om
bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.
Forslaget medfører, at de nærmere regler om ophør af selvstændighed
virksomhed fremover vil kunne samles i en bekendtgørelse.
Der henvises til ad 3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Der henvises til ad 2 i de almindelige bemærkninger samt til de
efterfølgende bemærkninger til § 1, nr. 5.
Til nr. 5
Efter forslaget kan et medlem, uanset fagligt tilhørsforhold, bevare
retten til dagpenge under deltagelse i undervisning, som er
opregnet i stk. 2 og 3. Der henvises til ad 2 i de almindelige
bemærkninger.
I forhold til de gældende regler er der tale om ganske betydelige
ændringer.
Det vil således i væsentligt omfang være muligt at bevare
dagpengeretten under deltagelse i undervisning om dagen. Der
henvises til bemærkningerne til stk. 2.
Efter forslaget vil det endvidere være muligt at gennemføre en
egentlig uddannelse med bevarelse af retten til dagpenge, når blot
undervisningen foregår om aftenen, eller i weekenden eller på
helligdage.
Det bemærkes, at deltagelse i undervisning i dagtimerne ikke
udelukker deltagelse i samme eller anden form for undervisning om
aftenen eller i weekenden og på helligdage. Den undervisning, der
er omhandlet i forslaget, kan altså kombineres uden
begrænsninger. F.eks. vil det være muligt at deltage i
HF-enkeltfagsundervisning både om dagen og om aftenen.
Forslaget medfører en gennemgribende sanering og forenkling af det
gældende regelsæt, der indeholder en række komplicerede særregler
og som i vidt omfang forudsætter en konkret vurdering af
undervisningens faglige indhold. Efter forslaget er det tilstræbt,
at afgrænsningen skal være let konstaterbar for
arbejdsløshedskasserne og det enkelte medlem.
Til stk. 1
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til stk. 2
Et medlem bevarer herefter retten til dagpenge unde deltagelse i alle
former for undervisning, som ikke er godkendt somstøtteberettiget
efter lov om statens uddannelsesstøtte. Det kan let konstateres,
hvilke uddannelser, der giver adgang til uddannelsesstøtte, da
disse fremgår af lister udarbejdet af statens uddannelsesstøtte.
Der er her tale om et enkelt afgrænsningskriterium, der betyder,
at ledige kan deltage i enhver form for undervisning, der ikke er
omfattet heraf uden at dagpengeretten bortfalder.
HF-enkeltfagsundervisning og undervisning på folkeskolens 8.-10.
klassetrin er omfattet af reglerne om statens uddannelsesstøtte.
Det har derfor været nødvendigt at præcisere, at dagpengeretten
fortsat kan bevares under deltagelse i sådan undervisning.
For så vidt angår HF-enkeltfagsundervisning, indebærer forslaget
tillige en udvidelse i forhold til de gældende regler, idet det
maksimale timetal udvides fra 12 til 19 timer. Endvidere
bortfalder begrænsningen om, at HF-enkeltfagsundervisning ikke må
kombineres med anden undervisning.
Adgangen til at bevare dagpengeretten under højskoleophold samt på
daghøjskoler bevares.
Det foreslås endvidere, at der tilvejebringes lovhjemmel til at
udbetale dagpenge til ledige medlemmer, der deltager i
undervisning på danske folkehøjskoler i Sydslesvig, Herved ophæves
den særlige elevstøtteordning, der gælder for Jaruplund
folkehøjskole.
Uddannelser, der giver adgang til godtgørelse efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelse, foreslås undtaget, da
kursusgodtgørelsesordningerne efter denne lov give de ledige
mulighed for kompensation på et niveau, der svarer til dagpenge.
Der kan dog fortsat ydes dagpenge til kurser omfattet af kapitel 7
i lov om arbejdsmarkedsuddannelser (EIFU og EIFL-kurser).
Til stk. 3
I forhold til de gældende regler er der tale om ændringer på 3
punkter.
For det første er det fundet rimeligt at ændre skæringstidspunktet
mellem dag- og aftenundervisning til kl. 16.
For det andet kan et medlem uanset fagligt tilhørsforhold nu deltage
i undervisning på lørdage og på søn- og helligdage.
For det tredje vil det nu være muligt at bevare dagpengeretten også
under deltagelse i enhver form for videregående uddannelse om
aftenen, i weekenden samt på helligdage. Det er ikke en
betingelse, at undervisningen er specielt tilrettelagt til at
foregå på de ovennævnte tidspunkter. Medlemmet skal således blot
dokumentere, at undervisningen faktisk foregår på disse
tidspunkter.
Til stk. 4
Forslaget præciserer de gældende betingelser på området.
Til stk. 5
Af administrative grunde er det fundet hensigtsmæssigt at indsætte en
bemyndigelse til direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter
forhandling med landsarbejdsnævnet til at kunne fastsætte nærmere
regler efter stk. 3 og 4. Der er således ikke tale om en
dispensationsbestemmelse.
Til nr. 6
Forslaget pålægger kassen at stille udbetalingen af dagpenge eller
efterløn til et medlem i bero, når der konstateres svigagtigt
forhold, indtil direktøren for arbejdsløshedsforsikringens
afgørelse i henhold til § 87, stk. 1, foreligger.
Udbetalingen stilles i bero i overensstemmelse med kassens
indstilling til direktøren om, at forholdet skal behandles efter §
87, stk. 1.
Indstiller kassen, at medlemmet skal slettes for svig, skal
udbetalingen stilles i bero, indtil afgørelsen foreligger.
Indstiller kassen, at medlemmet helt eller delvis skal udelukkes fra
retten til dagpenge eller efterløn i en bestemt periode, må
udbetalingen ikke stilles i bero i længere tid end den pågældende
periode.
Til nr. 7
Der henvises til ad 3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. april 1986. De
ændrede regler om dagpenge under uddannelse foreslås dog først at
træde i kraft den 1. august 1986, således at dagpengemodtagere kan
indrette sig på ændringen.
Til § 3
Efter den gældende bestemmelse kan dagpengebeløbet for nyuddannede
m.v. i perioden indtil 1. april 1986 højst udgøre 1.596 kr. om
ugen.
Beløbet foreslås efter stk. 1 den 1. april 1986 forhøjet til 1.626
kr. om ugen i overensstemmelse med folketingsbeslutningen om
forhøjelse af dagpenge- og efterlønssatserne med 2 pct.
I stk. 3 foreslås en opregulering af beregningsgrundlaget med 47 kr.
om ugen for dagpengemodtagere, der får udbetalt mindre end
dagpengenes højeste beløb, og som ikke har haft mulighed for
gennem arbejde at tilpasse dagpengesatsen til den almindelige
lønudvikling. Opreguleringen svarer til 47 kr.'s reguleringen af
beregningsgrundlaget for det højeste dagpengebeløb.
I stk. 4 foreslås en tilsvarende regulering af beregningsgrundlaget
for efterlønsmodtagere, der er overgået til efterløn efter den 1.
januar 1983.
De særlige kronereguleringer, som er blevet indført for visse
grupper, jfr. § 3, stk. 2-4, i lov nr. 576 af 27. oktober 1982,
som ændret ved lov nr. 118 af 28. marts 1984, bortfalder efter den
gældende lov 1. april 1986.
Efter forslaget bevares den regulering, der er opnået, indtil 1.
oktober 1987.
Der henvises til ad 1 i de almindelige bemærkninger.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 407 af 3. september 1985 som ændret ved lov
nr. 575 af 19. december 1985 foretages følgende ændringer:
1. § 46, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Udbetalingen sker bagud for 14 dage eller en måned ad gangen efter
de af kassen fastlagte betalingsterminer.«.
--/
§ 46. Dagpenge ydes for indtil 6 dage om ugen efter reglene i kapitel 10. Beregningen af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetaling sker ugevis bagud, medmindre andet fastsættes i vedtægten.
/--
2. I § 47, stk. 3, 3. pkt., ændres »januar 1986« til: »januar 1987«
og som 4. pkt. indsættes:
»Den 1. april 1986 tillægges beregningsgrundlaget, således som det er
opreguleret den 1. oktober 1982, 47 kr.«.
--/
§ 47. Dagpengene kan højst fastsættes til et beløb, der for en uge svarer til 90 pct. af beregningsgrundlaget, jfr. stk. 2-4. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2. Beregningsgrundlaget for dagpengenes højeste beløb udgør 1.767 kr. om ugen.
Stk. 3. Den 1. april og 1. oktober pristalsreguleres beregningsgrundlaget for dagpengenes højeste beløb på grundlag af reguleringspristallet for henholdsvis nærmet forudgående januar måned og juli måned. Reguleringen sker for hver fulde 3 points udsving ud over 100, for de første 3 points med 24 kr. om ugen og derefter med 36 kr. om ugen. Beregningsgrundlaget pristalsreguleres dog ikke på grundlag af reguleringspristallet for januar 1983 og følgende reguleringspristal til og med januar 1986.
/--
3. I § 57, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes
personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end
midlertidigt, fastsættes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
landsarbejdsnævnet.«.
--/
§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jfr. dog kapitel 11 b. -
Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
/--
4. § 62, stk. 1, nr. 6, og stk. 2 ophæves og i stk. 3, der bliver
stk. 2, udgår »og 2«.
--/
§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, 1. som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, 2. som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne, 3. som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, 4. som forsørges på institution, 5. som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, eller 6. som er under uddannelse.
Stk. 2. For visse kategorier af uddannelser kan der gøres undtagelser fra reglen i stk. 1, nr. 6.
Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med landsarbejdsnævnet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2.
/--
6. I § 87 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i
svigagtigt forhold, skal kassen forelægge sagen for direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om hvilken afgørelse,
der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af
dagpenge eller efterløn til medlemmet i bero i overensstemmelse
med indstillingen.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
--/
§ 87. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, eller at han helt eller delvis udelukkes fra ret til dagpenge eller efterløn i et bestemt tidsrum.
Stk. 2. Gør et medlem sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan dennes ledelse bestemme, at medlemmet udelukkes fra ret til dagpenge eller efterløn i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år.
Stk. 3. Slettes et medlem af kassen i henhold til stk. 1, kan han kun med tilladelse fra direktøren for arbejdsløshedsforsikringen påny optages som medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Tilladelsen kan gives på vilkår, at vedkommende for en tid eller for bestandig ikke må have hverv som tillidsmand i en kasse.
Stk. 4. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, medfører tilsidesættelse af oplysningspligten i henhold til
§ 21, at kassens ledelse efter regler fastsat af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet kan træffe bestemmelse om medlemmets udelukkelse fra ret til dagpenge ud over det antal dage, i hvilke medlemmet ikke er berettiget til dagpenge.
/--
7. I § 99, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 86, stk. 2, 1. pkt.,»:
»§ 87, stk. 1 og 4,».
--/
§ 99. Afgørelser, som er truffet af arbejdsdirektøren eller direktøren for arbejdsløshedsforsikringen om de spørgsmål, som er nævnt i § 16, stk. 3, § 86, stk. 2, 1. okt., og § 98,
Stk. 1-2, kan af vedkommende indbringes for ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen, jfr. § 100, inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
/--