Gelex

1985 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (ÆNDRET AFGIFTSBEREGNING)

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00173@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 13 af 16. januar 1985, foretages følgende

ændring:

§ 4 affattes således:

»§ 4. For motorcykler og andre køretøjer beregnes afgiften efter de i

stk. 2-5 nævnte regler.

Stk. 2. For motorcykler beregnes afgiften med følgende satser:

Afgiftspligtig værdi: Afgift:

12.500 kr. eller derunder 0 pct. af de første 1.500 kr. og 120 pct. af resten.

Over 12.500 kr. 13.200 kr. af 12.500 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 3. For andre end de i stk. 2 nævnte køretøjer, jfr. dog §§ 5-7,

beregnes afgiften på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi

og brændstofforbrug opgjort i liter pr. 100 km. i henhold til ECE

A 70-normen. Afgiften udgør summen af beløb opgjort efter stk. 4

og 5.

Stk. 4. Den del af afgiften, som opgøres på grundlag af køretøjets

afgiftspligtige værdi, beregnes efter følgende satser:

Afgiftspligtig værdi: Afgift: Af de første 10.000 kr. 0 pct. af de næste 40.000 kr. 95 pct. af de næste 25.000 kr. 142,5 pct. af resten 190 pct.

Stk. 5. Den del af afgiften, som opgøres på grundlag af køretøjets

brændstofforbrug målt i liter pr. 100 km, beregnes efter følgende

satser:

Afgiftspligtigt brændstofforbrug: Afgift: Af de første 5 liter 2.000 kr. pr. liter af den næste liter 4.000 kr. pr. liter af den næste liter 8.000 kr. pr. liter af den næste liter 16.000 kr. pr. liter af resten 32.000 kr. pr. liter

Stk. 6. Den i stk. 4 angivne værdigrænse og de i stk. 5 angivne

afgiftsbeløb reguleres hver den 1. januar og den 1. juli.

Reguleringen pr. 1. januar beregnes som den procentvise ændring i

reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100, fra april til

oktober kvartal i det forudgående år. Reguleringen pr. 1. juli

beregnes som den procentvise ændring i samme reguleringspristal

fra oktober kvartal i det forudgående år til april kvartal.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1986.

Stk. 2. Regulering efter lovens § 4, stk. 6, som affattet ved § 1,

finder første gang sted pr. 1. juli 1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Socialistisk folkeparti fremlægger med dette lovforslag en reform af

reglerne for beregningen af registreringsafgiften for personbiler.

Efter de nugældende regler beregnes registreringsafgiften af en

personbil på grundlag af bilens afgiftspligtige værdi, dvs.

leveringspris med tillæg af told, forhandleravance og moms.

Afgiften beregnes efter en progressiv skala. For stort set alle

bilmodeller er marginalafgiften 180 pct. af værdien.

Den høje registreringsafgift på personbiler har gjort prisen til et

væsentligt salgsargument. Da afgiften udelukkende beregnes af

bilens værdi, »straffes« enhver form for ekstraudstyr, såvel

luksusbetonet som sikkerhedsfremmende og energibesparende

ekstraudstyr.

Bilimportørerne har indrettet sig på situationen ved fortrinsvis at

hjemtage »skrabede« modeller med et minimum af

(sikkerheds-)udstyr, som ejerne erfaringsmæssigt ikke lader

eftermontere på et senere tidspunkt. En del udstyr er det kun

økonomisk forsvarligt at montere ved samlebåndet, f.eks. et 5.

gear, som hurtigt ville tjene sig selv hjem i sparet

energiforbrug, hvis det ikke var belagt med 180 pct.

registreringsafgift.

Også bilmodeller med forøget levetid rammes af registreringsafgiften.

Enhver prisforøgelse som følge af f.eks. forbedrede materialer

belægges med 180 pct. afgift.

Alt i alt har det nuværende afgiftssystem medført en stor import af

især østeuropæiske biler, der er billige i indkøb, men som har et

stort energiforbrug og en ringe sikkerhed.

Det er en dårlig løsning at søge at kompensere for disse virkninger

af registreringsafgiften ved at forøge benzinafgiften kraftigt.

Benzinudgifter og -økonomi spiller nemlig ikke nogen stor rolle

for en nybilskøber, der typisk kun vil eje køretøjet i en mindre

del af dets levetid. Køberen sælger måske bilen efter 4-5 år,

medens dens samlede levetid er 15 år. Køberen kommer derfor ikke

til at betale for bilens samlede benzinforbrug. For den pågældende

er det købsprisen, der er den afgørende faktor.

Løsningen er derfor en omlæging af registreringsafgiften, hvorefter

afgiften beregnes på grundlag af bilens afgiftspligtige værdi og

dens brændstofforbrug.

Forslagsstillerne havde helst set, at man kunne undlade at medtage

den afgiftspligtige værdi i beregningsgrundlaget. Når den

afgiftspligtige værdi alligevel er medtaget, skyldes det et ønske

om at udforme et forslag, som på den ene side klart favoriserer

brændstoføkonomiske biler og på den anden side ikke ændrer så

radikalt ved prisstrukturen, at forslaget ikke er politisk

levedygtigt.

Med udgangspunkt i tal for import og afgiftsprovenu for de 17 mest

solgte bilmodeller i 1983 er forslagets satser fastlagt således,

at det samlede provenu tilnærmelsesvis er uændret og fordelt

ligeligt på den værdiafhængige og den brændstofafhængige del af

afgiften.

Bemærkninger til lovforslagets dele

Til § 1

Afgiftssatserne findes i lovens §§ 4-7, hvoraf § 4 er den centrale

bestemmelse. Da afgiftsberegningen i den nugældende § 4 omfatter

såvel motorcykler som andre køretøjer (herunder fortrinsvis

personbiler), har det været nødvendigt at foretage visse ændringer

i paragraffens opbygning.

Den foreslåede § 4, stk. 1, er indsat af redaktionelle årsager.

Bestemmelsen i stk. 2 er identisk med den nugældende § 4, stk. 1,

I, der omhandler afgiften for motorcykler. Med nærværende forslag

er der ikke foretaget ændringer i beregningen af afgiften for

motorcykler.

Stk. 3-6 er nye og omhandler afgiftsberegningen for andre

motorkøretøjer (fortrinsvis personbiler). I stk. 3 angives, at der

med registreringsafgiften menes det beløb, der fremkommer ved at

sammenlægge de delafgiftsbeløb, som beregnes på grundlag af dels

den afgiftspligtige værdi, dels det afgiftspligtige

brændstofforbrug.

Stk. 4 angiver den ændrede og delvist lempede afgiftsskala vedrørende

den del af den samlede registreringsafgift, der beregnes på

grundlag af den såkaldte afgiftspligtige værdi. Der er ikke med

nærværende forslag gjort ændringer i reglerne om opgørelsen af den

afgiftspligtige værdi, der findes i lovens §§ 8-13.

Stk. 5 indeholder det nye element i afgiftsberegningen, hvorefter

registreringsafgiften direkte gøres afhængig af bilens

brændstofforbrug. Benzinforbruget (brændstofforbruget) opgøres

efter den såkaldte »ECE-norm A 70« for bykørsel og landevejskørsel

ved 90 km/ timen. Normen udtrykker bilens brændstofforbrug i liter

ved kørsel af en strækning på 100 km (heraf 40 km bykørsel og 60

km landevejskørsel ved 90 km/ timen). ECE-tallene er fastlagt på

et objektivt og dermed direkte sammenligneligt grundlag, som skal

oplyses af importøren for alle typegodkendte bilmodeller.

Brændstofforbrugsafgiftsdelen er gjort stærkt progressiv for at

give nybilskøberne en kraftig tilskyndelse til at vælge

brændstoføkonomiske bilmodeller.

I tilfælde, hvor brændstofforbruget f.eks. er opgjort til 6,9 liter

pr. 100 km, vil beregningen af den brændstofafhængige del af

afgiften ske på følgende måde:

Af de første 5 liter er afgiften: 5 x 2.000 kr. 10.000 kr. af den næste liter (den 6. liter) er afgiften 4.000 kr. af det resterende forbrug (0,9 liter): 0,9 x 8.000 kr. 7.200 kr. -------------- I alt 21.200 kr. -------------- Er bilens afgiftspligtige værdi 30.000 kr., skal der heraf beregnes en vædiafhængig afgift på følgende måde: Af de første 10.000 kr. 0 kr. af de resterende 20.000 kr.: 95 pct. af 20.000 kr. 19.000 kr. -------------- I alt 19.000 kr. --------------

Til § 2

De ændrede afgiftsberegningsregler finder anvendelse fra og med den

1. april 1986.

Bilag

Oversigt over udsalgspriser vedrørende nogle af de mest solgte

bilmodeller i 1983 sammenlignet med udsalgspriser beregnet efter

lovforslaget

A = Bilmodel

B = Besparelse efter lovforslaget

C = Pris efter lovforslaget

D = Faktiske udsalgspris 1983

--------------------------------------------------------------------- A B C D --------------------------------------------------------------------- Skoda 120 L........... - 13.450 57.648 44.198 Opel Kadett 1,2 S..... 6.081 82.174 88.255 Ford Sierra 1,6....... - 2.955 111.073 108.118 Mazda 323 1300 DX..... 7.806 87.181 94.987 Ford Escort 1,1....... 5.372 78.789 84.161 Toyota Corolla 1300 DX 8.803 93.192 101.995 Mazda 626 1600 LX..... 8.802 116.187 124.989 Lada 1200 S........... - 38.081 86.800 48.719 Opel Ascona 1,6 S..... 3.548 109.037 112.585 Nissan Sunny 1,5 GL... 15.093 86.902 101.995 Volvo 244 GL.......... - 47.297 233.978 186.681 Nissan Micra GL....... 14.122 71.367 85.489 Fiat Uno 45 ES........ 12.317 69.728 82.045 Citroeón 2 CV....... - 122 47.867 47.745 Austin Metro 1,3 HLE.. 10.221 73.776 83.997 Peugeot 205 GL........ 14.688 72.797 87.485 BMW 745............... -130.059 785.471 655.412 ---------------------------------------------------------------------

Negative beløb angiver, hvor meget bilen ville blive fordyret, hvis

forslaget havde været gældende i 1983.

Versioner

  1. 1988-05-21