Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00183@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 376 af 11. juli 1984, som ændret ved lov nr.

618 af 19. december 1984, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Undtaget fra reglerne i kapitel II-IV, bortset fra §§ 21 og

22, er endvidere lejeforhold om enkeltværelser til beboelse, når

værelserne er en del af udlejers beboelseslejlighed eller er en

del af et en- eller tofamilieshus, som udlejer bebor.«.

2. I § 6, stk. 2, indsættes efter »fraviges« ordene: », såfremt der

stilles behørig sikkerhed for lejerens tilbagebetalingskrav, jfr.

§ 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om leje«.

3. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. I fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig

bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om

bygningsfredning, kan et beløb svarende til den ejendomsskat, der

til enhver tid kunne have været opkrævet, optages som

driftsudgift, uanset om ejendommen er fritaget for

ejendomsbeskatning.«.

4. § 11, stk. 1, affattes således:

»For husrum, der benyttes af udlejeren, eller som er udlejet uden at

være omfattet af reglerne i dette kapitel, samt for de i stk. 3

omhandlede enkeltværelser skal der på budgettet optages en

lejeværdi, der svarer til de pågældende husrums andel af

ejendommens nødvendige driftsudgifter og afkastning. Som

udgangspunkt herfor anvendes lejen, henholdsvis lejeværdien, pr.

1. marts 1975. De beløb, der afsættes til vedligeholdelse efter §§

18, 18 a og 18 b i denne lov og § 22 i lov om leje, fordeles dog

efter bruttoetageareal.«

5. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Lejen for enkeltværelser til beboelse, som er omfattet af

dette kapitel, jfr. § 4, stk. 3, fastsættes efter

bruttoetagearealet som en forholdsmæssig andel af den lejeværdi,

der er optaget på lejebudgettet for de i stk. 1, 1. pkt.,

omhandlede lejemål. Hertil lægges de i stk. 1, 3. pkt., nævnte

beløb.«

6. § 13, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Beboerrepræsentanterne kan inden 3 uger efter modtagelsen af

udlejerens oplysninger efter 1. og 2. pkt. fremsætte skriftligt

krav om, at udlejeren inden yderligere 3 uger til

beboerrepræsentationen overleverer en skriftlig redegørelse om

nærmere angivne supplerende oplysninger tillige med sådan

dokumentation, som beboerrepræsentanterne har udbedt sig

vedrørende budgettet og vedligeholdelsesregnskabet.«.

7. I § 17, stk. 2, ændres »sag om tilbagebetaling er rejst« til:

»krav om nedsættelse af lejen er fremsat for huslejenævnet«.

8. I § 45, stk. 1, indsættes efter »kommuner« ordene: », jfr. dog §

46, stk. 1, 3. pkt., § 48, stk. 1, 3. pkt., og § 50, stk. 1, 2.

pkt.«.

9. I § 46, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt sidste punktum:

»Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende for

enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når

værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller

en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.«.

10. I § 46, stk. 2, indsættes efter »kan« ordene: »bortset fra de i

stk. 1, sidste punktum, omhandlede enkeltværelser«.

11. I § 48, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt sidste punktum:

»Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende

enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når

værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller

en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.«.

12. I § 50, stk. 1, indsættes som nyt 2. pkt.:

»Tilsvarende gælder de i § 48, stk. 1, sidste punktum, omhandlede

enkeltværelser.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1986. Dog træder § 1, nr. 1, 4 og 5,

i kraft den 1. januar 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 534

§ 1

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 376 af 11. juli 1984, som ændret ved lov nr.

618 af 19. december 1984, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Undtaget fra reglerne i kapitel II-IV, bortset fra §§ 21 og

22, er endvidere lejeforhold om enkeltværelser til beboelse, når

værelserne er en del af udlejers beboelseslejlighed eller er en

del af et en- eller tofamilieshus, som udlejer bebor.«.

2. I § 6, stk. 2, indsættes efter »fraviges« ordene: », såfremt der

stilles behørig sikkerhed for lejerens tilbagebetalingskrav, jfr.

§ 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om leje«.

3. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. I fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig

bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om

bygningsfredning, kan ejendomsskat optages som driftsudgift,

uanset om ejendommen er fritaget for ejendomsbeskatning.«.

4. § 11, stk. 1, affattes således:

»For husrum, der benyttes af udlejeren, eller som er udlejet uden at

være omfattet af reglerne i dette kapitel, samt for de i stk. 3

omhandlede enkeltværelser skal der på budgettet optages en

lejeværdi, der mindst svarer til de pågældende husrums andel af

ejendommens nødvendige driftsudgifter og afkastning. Som

udgangspunkt herfor anvendes lejen, henholdsvis lejeværdien, pr.

1. marts 1975.«.

5. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Lejen for enkeltværelser til beboelse, som er omfattet af

dette kapitel, jfr. § 4, stk. 3, fastsættes efter

bruttoetagearealet som en forholdsmæssig andel af den lejeværdi,

der er optaget på lejebudgettet for de i stk. 1, 1. pkt.,

omhandlede lejemål.«.

6. § 13, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Beboerrepræsentanterne kan inden 3 uger efter modtagelsen af

udlejerens oplysninger efter 1. og 2. pkt. fremsætte skriftligt

krav om, at udlejeren inden yderligere 3 uger til

beboerrepræsentationen overleverer en skriftlig redegørelse om

nærmere angivne supplerende oplysninger tillige med sådan

dokumentation, som beboerrepræsentanterne har udbedt sig,

vedrørende budgettet og vedligeholdelsesregnskabet.«.

7. I § 17, stk. 2, ændres »sag om tilbagebetaling er rejst« til:

»krav om nedsættelse af lejen er fremsat for huslejenævnet«.

8. I § 45, stk. 1, indsættes efter »kommuner« ordene: », jfr. dog §

46, stk. 1, 3. pkt., og § 48, stk. 1, 3 pkt.«.

9. I § 46, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt sidste punktum:

»Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende for

enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når

værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller

en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.«.

10. I § 48, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt sidste punktum:

»Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende

enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når

værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller

en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1986. Dog træder § 1, nr. 1, 4 og 5,

i kraft den 1. januar 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Det radikale venstre fremsætter dette lovforslag, fordi det nu står

klart, at der vil gå nogen tid, før en samlet revision af

lejelovgivningen kan gennemføres. På den baggrund har vi fundet,

dels at der er problemer på udlejningsområdet, som er så

alvorlige, at de ikke kan afvente revisionen, men kræver et

lovgivningsinitiativ her og nu, dels at der er urimeligheder i den

eksisterende lovgivning, som bør rettes samtidig. De enkelte

forslag er kommenteret i det følgende og dækker områderne:

1. separate enkeltværelser, nr. 1, 4, 5, 8, 9 og 10,

2. forudbetaling af leje m.v., nr. 2,

3. ejendomsskatter i fredede bygninger, nr. 3,

4. udlejernes oplysningspligt, nr. 6,

5. tilbagebetaling af for meget betalt leje, nr. 7.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer først og fremmest, at lejen for de

enkeltværelser, der ikke er en del af udlejers beboelseslejlighed

eller en del af et en- eller tofamilieshus - altså primært for de

såkaldte klubværelser - skal fastsættes efter reglerne om

omkostningsbestemt leje. Ændringsforslaget medfører tillige, at

der for disse enkeltværelser skal ske afsætning på kontoen for

udvendig vedligeholdelse efter reglerne i § 18 og § 18 b. Af disse

grunde bør reglernes ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes til 1.

januar 1987.

Som følge af ændringen fremsættes samtidig forslag om ændring af §

11, idet der bl.a. tilføjes et nyt stk. 3 om fordelingen af

budgetlejen mellem regulerede og uregulerede lejemål.

Til en vis grad, men også kun til en vis grad, som følge af forslaget

foreslås ændringer i §§ 45, 46 og 48.

Til nr. 2

Såfremt der overhovedet antages at burde gives mulighed for, at

udlejeren kan opkræve større beløb end fastsat i stk. 1, må det

være en klar betingelse herfor, at lejerens tilbagebetalingskrav

sikres beskyttelse.

Til nr. 3

Der henvises til østre landsrets dom af 6. august 1985 (Ugeskrift for

Retsvæsen 1985, side 1107), som statuerer, at der ikke i den

gældende lovgivning er hjemmel til på budgettet at medtage beløb

svarende til de bortfaldne ejendomsskatter. Da formålet med den

omhandlede fritagelse for ejendomsbeskatning imidlertid klart har

været at yde ejere af fredede ejendomme støtte til ejendommens

vedligeholdelse og ikke at yde huslejenedsættelse til lejerne i

disse ejendomme, er ændringsforslaget udelukkende udtryk for en

gennemførelse af lovgivningens tilsigtede formål.

En tilsvarende ændring foreslås af lejelovens § 52 som en tilføjelse

til dennes stk. 1.

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1 og 5.

Til nr. 5

Fordelingen ifølge stk. 1 foretages som før denne ændring, idet de i

ændringsforslaget omhandlede enkeltværelser som hidtil henregnes

til den såkaldte »erhvervsdel«. Når denne fordeling har fundet

sted, foretages fordelingen inden for »erhvervsdelen« mellem de

pågældende enkeltværelser og de lokaliteter, som helt falder uden

for kapitlerne II-V, således, at enkeltværelserne pålignes en

forholdsmæssig del af denne del af budgetlejen beregnet efter

enkeltværelsernes andel af de uregulerede lokaliteters

bruttoetageareal.

Til nr. 6

Der har i flere tilfælde været tvivl om omfanget af udlejerens

oplysningspligt og om måden, hvorpå denne ifølge den gældende

bestemmelse herom skal opfyldes. Ændringsforslaget tilsigter at

præcisere disse forhold.

I øvrigt henvises til vedlagte som bilag optrykte redegørelse om

udlejerens oplysningspligt over for beboerrepræsentationen.

Til nr. 7

Som betingelse for at bevare retten til tilbagebetaling i det

tilfælde, som er omhandlet af bestemmelsen, kræves det efter den

hidtil gældende formulering, at lejeren rejser sag om

tilbagebetaling inden udløbet af det tidsrum, der fastsættes i

bestemmelsen. Ved vestre landsrets dom af 10. januar 1986 i sag

nr. IX B 2672/ 1984 fastslår rettens flertal, at det ifølge den

gældende ordlyd af § 17, stk. 2, er en betingelse for bevarelse af

lejers tilbagebetalingskrav, at retssag skal være anlagt ved

boligretten inden udløbet af den omhandlede 1 års frist. Da

lejeren imidlertid ingen anledning har til at anlægge

boligretssag, så længe spørgsmålet om nedsættelse af lejen ikke er

afgjort af huslejenævnet - et spørgsmål, som tillige efter

almindelige processuelle regler og ud fra procesbesparende grunde

forekommer ganske meningsløst - foreslås det, at lejerens

tilbagebetalingskrav ikke bortfalder, når blot lejeren inden

udløbet af fristen foretager det egnede skridt til at søge lejen

nedsat, nemlig at fremsætte krav om lejenedsættelse over for

huslejenævnet.

Til nr. 8

Ændringsforslaget er en konsekvens af forslaget til ændring af de

omhandlede bestemmelser (nr. 9 og 10).

Til nr. 9 og 10

Ændringsforslagene tilsigter, at der af hensyn til de unges

boligsituation ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke sker

nedlæggelse af værelser af den anførte kategori (især de såkaldte

klubværelser), og at disse ikke henstår ubeboet.

Bilag

Beboerrepræsentanternes krav på dokumentation vedrørende

lejebudgettet og vedligeholdelsesregnskabet, jfr.

boligreguleringslovens § 13, stk. 2, 3. punktum

Ifølge lovbestemmelsens ordlyd kan beboerrepræsentanterne kræve, at

udlejeren - inden udløbet af den omhandlede frist - »fremkommer

med nærmere angivne supplerende oplysninger vedrørende budgettet

og vedligeholdelsesregnskabet«.

Bestemmelsen rummer umiddelbart to problemer: 1. Hvilke oplysninger

kan beboerrepræsentanterne kræve, og 2. På hvilken måde kan

oplysningerne kræves forelagt.

1. Hvilke oplysninger kan beboerrepræsentanterne kræve?

Som det fremgår af lovteksten, er der kun tale om oplysninger af

relevans for den pågældende ejendoms lejebudget og

vedligeholdelseskonto (§ 18-konto og - for ejendomme omfattet af §

18 b såvel § 18- som § 18 b-konto).

En hel præcis beskrivelse af, hvilke oplysninger

beboerrepræsentanterne kan kræve, kan ikke gives. Helt generelt må

man nøjes med den regel, at beboerrepræsentanterne kan kræve - og

kun kan kræve - oplysninger, der er af betydning for lejebudgettet

og dets enkelte poster. Det samme gælder

vedligeholdelsesregnskabet. Det er formentlig heller ikke denne

afgrænsning, der vil give anledning til vanskeligheder i praksis.

Derimod kan lovteksten give anledning til tvivl om, hvad der nærmere

skal forstås ved »supplerende oplysninger«. Som det vil ses, er

selve lovteksten ikke begrænset til dokumentation, idet

betegnelsen »oplysninger« tillige vil kunne referere sig til en

redegørelse (en forklaring) for forhold, der fremgår af eller som

vedrører lejebudgettet og vedligeholdelsesregnskabet. (Det skal

pointeres, at også § 13, stk. 3, der knytter sig bl.a. til den

omhandlede regel i stk. 2, 3. punktum, tillige anvender ordet

»oplysninger«.)

Ser man stadig væk udelukkende på lovtekstens ord, ville der kunne

sættes spørgsmålstegn ved, om beboerrepræsentanternes adgang til

at kræve »oplysninger« overhovedet omfatter dokumentation. Hvis

man ikke kendte baggrunden for bestemmelsens tilblivelse, ville

man kunne forestille sig, at begrebet »oplysninger« udelukkende

refererede sig til en redegørelse for (en forklaring på) »nærmere

angivne« forhold vedrørende lejebudgettet og

vedligeholdelsesregnskabet.

I sidstnævnte henseende er der imidlertid ingen tvivl om, at

hensigten med lovændringen af § 13 ved lov nr. 483 af 5. november

1980 har været at give beboerrepræsentanterne adgang til at kræve

dokumentation. Det pågældende lovforslag, der i så henseende blev

vedtaget i den foreslåede form, blev ved fremsættelsen ledsaget af

følgende bemærkninger, jfr. FT 1980-81, tillæg A sp. 164 (idet de

foretagne fremhævelser er foretaget her):

»Det har i praksis vist sig uhensigtsmæssigt, at der til bestemmelsen

om beboerrepræsentanternes adgang til at kræve dokumentation for

en ejendoms vedligeholdelsesregnskab hidtil ikke har været knyttet

en tidsfrist, samt at udlejerens udlevering til

beboerrepræsentanterne af en ønsket dokumentation hidtil ikke har

været betragtet som en betingelse for et udsendt

lejeforhøjelsesvarsels gyldighed.

Bestemmelsen foreslås derfor ændret således, at et udsendt varsel om

lejeforhøjelse bliver ugyldigt, såfremt beboerrepræsentanterne

efter rettidigt påkrav 3 uger fra modtagelsen af varslingen ikke

har modtaget den ønskede dokumentation senest 6 uger efter, at

varsel om lejeforhøjelse er kommet frem. Fristerne for henholdsvis

beboerrepræsentanternes anmodning om udlevering af dokumentation

og udlejerens faktiske udlevering af materialet er foreslået til

begge at være 3 uger for ikke at forhale varslingsproceduren og

for i videst muligt omfang at harmonere med de allerede

eksisterende tidsfrister i loven. Beboerrepræsentanternes

indsigelsesfrist på 6 uger løber herefter fra det tidspunkt, hvor

meddelelsen om lejeforhøjelsen eller den ønskede dokumentaton er

kommet frem.«

Som det vil ses, er der overhovedet ikke nogen tvivl om, at det har

været lovgiverens hensigt - på trods af lovbestemmelsens

ubestemte formulering - at give beboerrepræsentanterne adgang til

at kræve dokumentation. I en situation som denne er der

overhovedet ikke nogen tvivl om, at domstolene i givet fald vil

fortolke det ret neutrale ord »oplysninger« i overensstemmelse med

lovens motiver.

De citerede bemærkninger til lovforslaget omtaler - som det vil ses -

imidlertid udelukkende beboerrepræsentanternes ret til at kræve

dokumentation, men derimod ikke nogen ret til herudover at få en

redegørelse for (en forklaring på) nærmere angivne forhold i

lejebudgettet eller i vedligeholdelsesregnskabet, som

beboerrepræsentanterne med rimelighed vil kunne være i tvivl om.

Hvis imidlertid en sådan tvivl er rimeligt begrundet, må det følge

af lovteksten i forbindelse med almindelige retsgrundsætninger, at

beboerrepræsentanterne har krav på at få en redegørelse (en

forklaring), såfremt de fremsætter spørgsmål om nærmere angivne

forhold.

2. På hvilken måde kan oplysningerne kræves forelagt?

Også dette spørgsmål giver anledning til to problemer, nemlig dels på

hvilket sted, den omhandlede dokumentation skal præsteres, og dels

i hvilken form, dokumentationen skal forelægges.

Hvad det første spørgsmål angår, fremgår det allerede af lovteksten,

at beboerrepræsentanterne har krav på, »at udlejeren . . .

fremkommer« med dokumentationen. Deri ligger der en vis antydning

af, at det er udlejeren, der skal være den aktive part og således

præstere det ønskede i forhold til beboerrepræsentanterne. Som

anført foran i afsnit 1 finder der her ligesom i megen anden

lovgivning - en nærmere præcisering af lovteksten sted i dens

motiver, især i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag. Som

det vil ses af 2. afsnit i de foran citerede bemærkninger, fremgår

det klart, at der er tale om en udlevering af det pågældende

dokumentationsmateriale - naturligvis fra udlejeren - som

beboerrepræsentanterne skal modtage. Helt klart fremgår dette i

slutningen af de citerede bemærkninger, hvor man anvender den

korrekte juridiske terminologi, nemlig at det afgørende tidspunkt,

hvorfra fristen begynder at løbe, er det tidspunkt, hvor den

ønskede dokumentation er kommet frem. (Man bemærker det sproglige

slægtskab mellem dette udtryk og lovtekstens »fremkommer«).

Almindelig lovfortolkning, hvor bemærkningerne til det fremsatte

lovforslag spiller en betydelig rolle i hvert fald, når de peger i

samme retning som lovteksten, fører således til, at

beboerrepræsentanterne har et lovbestemt krav på at få udleveret -

altså at modtage - det pågældende dokumentationsmateriale.

Umiddelbart kunne man måske forestille sig, at der kunne gøres

undtagelse fra denne regel, såfremt det ønskede

dokumentatonsmateriale af udlejeren blev fremlagt f.eks. på et

administrationskontor, således at beboerrepræsentanterne i

åbningstiden havde adgang til uden vejledning fra udlejerens side

at gennemse de pågældende bilag. Som påvist foran er en sådan

begrænsning af dokumentationspligten imidlertid i strid med den

pågældende lovbestemmelses indhold - rigtigt fortolket. Der

foreligger nemlig tillige særdeles gode grunde til, at

beboerrepræsentanternes adgang ikke vil kunne beskæres på denne

måde. Beboerrepræsentanterne vil undertiden kunne have en rimeligt

begrundet interesse i dels at kunne opbevare den pågældende

dokumentation - eventuelt til brug ved senere varslinger - og dels

at kunne benytte materialet ved afholdelse af møder mellem

beboerrepræsentanterne indbyrdes samt mellem disse og lejerne

under et beboermøde. Bl.a. af disse grunde vil udlejeren heller

ikke kunne opfylde sin oplysningspligt ved at stille

dokumentationsmaterialet til rådighed på et administrationskontor

eller lignende, selv om dette måtte befinde sig i umiddelbar

nærhed af den pågældende ejendom (f.eks. viceværtens kontor).

Det er derfor ganske og aldeles ulovhjemlet, når boligministeriet i

et svar af 5. februar 1985 til folketingets boligudvalg (som svar

på spørgsmål 9 af 29. januar s.å.) under pkt. 3 helt uden

forbehold giver udtryk for, at udlejeren kan opfylde sin

oplysningspligt »gennem en almindelig adgang til uden vejledning

at gennemse bilag i administrationskontorets åbningstid«, »for så

vidt denne adgang giver beboerrepræsentanterne mulighed for at

gennemgå de for ejendommen relevante bilag«.

Således som dette svar er udformet uden geografiske eller andre

begrænsninger, er der en milevid afstand mellem lovreglen og

boligministeriets opfattelse af den. Taget på ordene vil

boligministeriets opfattelse medføre, at en udlejer vil kunne

henvise beboerrepræsentanterne til en ejendomsadministrators

kontor i en anden by og inden for en begrænset kontortid placeret

på et i almindelighed og for beboerrepræsentanterne i særdeleshed

ubelejligt tidspunkt, f.eks. en fredag aften mellem kl. 19.00 og

21.00.

Det næste spørgsmål, som fremlæggelsesformen giver anledning til, er,

om udlejeren uden sortering eller nærmere præcisering er

berettiget til at fremsende en samlet mængde bilag, som tillige

indeholder oplysninger, som beboerrepræsentanterne ikke har udbedt

sig, og måske tillige oplysninger vedrørende andre ejendomme, der

administreres sammen med den pågældende ejendom.

Da den pågældende lovbestemmelse bestemmer, at udlejeren skal

fremkomme med »nærmere angivne supplerende« oplysninger, er det

klart, at udlejeren ikke kan opfylde sin dokumentationspligt på

en sådan måde, at det fremsendte materiale fremtræder på en

uoverskuelig måde i forhold til de punkter, som

beboerepræsentanterne har ønsket uddybet (dokumenteret). Hvis

materialet indeholder væsentlig mere end den krævede

dokumentation, må udlejeren i forbindelse med udleveringen af

materialet nærmere gøre rede for, hvor de ønskede oplysninger

findes. Det vil f.eks. kunne ske ved markering eller på anden

måde.

Umiddelbart kunne man måske forestille sig, at det sidstnævnte

spørgsmål ikke skulle give anledning til problemer, fordi

udlejeren ikke ville være interesseret i mere kostbart

kopieringsarbejde end højst nødvendigt. Imidlertid vil en udlejer

ofte kunne spare både tid og kræfter ved ikke nærmere at sætte sig

ind i de forhold, som beboerrepræsentanterne ønsker belyst,

således at det efter omstændighederne vil være mest belejligt for

udlejeren at fremsende kopi af hele materialet som en samlet

usorteret bunke.

Versioner

1. 1988-05-21