Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00185@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 141 af 30. marts 1978, som ændret ved lov

nr. 201 af 22. maj 1985, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »gives«: »og fornys«.

2. § 11, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. § 13, stk. 1, affattes således:

»Industriministeren nedsætter et landsbevillingsnævn bestående af en

formand, der har bestået juridisk kandidateksamen, samt 2 andre

medlemmer, hvoraf 1 repræsenterer kommunale interesser.

Medlemmerne udnævnes for et tidsrum af 4 år ad gangen. Ministeren

fastsætter nævnets forretningsorden.«

4. § 13, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

5. § 14, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

6. § 18, stk. 1, affattes således:

»Har en bevillingshaver gjort sig skyldig i grov eller oftere

gentagen forsømmelse i virksomheden, kan bevillingen efter forslag

fra politiet fratages den pågældende af kommunalbestyrelsen, i

København magistraten, eller landsbevillingsnævnet for

bevillinger, der er givet af nævnet. Det samme gælder, hvis

virksomheden drives på en sådan måde, at drukkenskab,

prostitution, uterlighed eller strafbare handlinger derved vil

kunne fremmes, og politiet tidligere har advaret

bevillingshaveren.«

7. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »Nævnets afgørelser« til:

»Afgørelser«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

Stk. 2. Ansøgninger om alkoholbevilling, der inden lovens

ikrafttrædelsestidspunkt er indgivet til bevillingsmyndigheden,

behandles efter de hidtidige regler. Sager om fratagelse af

bevilling behandles endvidere efter de hidtidige regler, hvis

sagen er rejst over for eller i landsbevillingsnævnet før lovens

ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 554

§ 1

I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 141 af 30. marts 1978, som ændret ved lov

nr. 201 af 22. maj 1985, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »gives«: »og fornys«.

2. § 11, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. § 13, stk. 1, affattes således:

»Industriministeren nedsætter et landsbevillingsnævn bestående af en

formand, der har bestået juridisk kandidateksamen, samt 2 andre

medlemmer, hvoraf 1 repræsenterer kommunale interesser.

Medlemmerne udnævnes for et tidsrum af 4 år ad gangen. Ministeren

fastsætter nævnets forretningsorden.«

4. § 13, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

5. § 14, stk. 5, 2. pkt. ophæves.

6. § 18, stk. 1, affattes således:

»Har en bevillingshaver gjort sig skyldig i grov eller oftere

gentagen forsømmelse i virksomheden, kan bevillingen efter forslag

fra politiet fratages den pågældende af kommunalbestyrelsen, i

København magistraten, eller landsbevillingsnævnet for

bevillinger, der er givet af nævnet. Det samme gælder, hvis

virksomheden drives på en sådan måde, at drukkenskab,

prostitution, uterlighed eller strafbare handlinger derved vil

kunne fremmes, og politiet tidligere har advaret

bevillingshaveren.«

7. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »Nævnets afgørelser« til:

»Afgørelser«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

Stk. 2. Ansøgninger om alkoholbevilling, der inden lovens

ikrafttrædelsestidspunkt er indgivet til bevillingsmyndigheden,

behandles efter de hidtidige regler. Sager om fratagelse af

bevilling behandles endvidere efter de hidtidige regler, hvis

sagen er rejst over for eller i landsbevillingsnævnet før lovens

ikrafttræden.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget til ændring af lov om restaurations- og hotelvirksomhed

m.v. tager alene sigte på at indskrænke landsbevillingsnævnets

kompetence og fremsættes på baggrund af den debat, der har været

omkring landsbevillingsnævnets virksomhed, og som på det seneste

har taget til. Det er fra forskellig side anført, at der, ved at

nævnet i vidt omfang omgør kommunalbestyrelsernes afgørelser om

afslag på ansøgninger om alkoholbevilling, sker en tilsidesættelse

af det kommunale selvstyre, og at forøgelsen af antallet af

restaurationer med alkoholbevilling giver ædruelighedsmæssige

problemer.

Indtil restaurationsloven af 1970 blev bevilling i købstæderne givet

af et af kommunalbestyrelsen nedsat bevillingsnævn, hvis afgørelse

var endelig. På landet blev bevilling givet af amtsrådet efter

indstilling fra kommunalbestyrelsen. Hvis amtsrådet nægtede at

give bevilling, kunne afslaget indankes for handelsministeren, der

traf den endelige afgørelse.

Efter lovens § 11, stk. 1, gives alkoholbevilling af

kommunalbestyrelsen, og bevillingen gælder i almindelighed for et

tidsrum af 8 år. Efter lovens § 11, stk. 2, kan

kommunalbestyrelsens afslag på at give eller forny en

alkoholbevilling indbringes for landsbevillingsnævnet, der blev

oprettet ved lovændringen i 1970.

Bl.a. fra Kommunernes Landsforening mødte landsbevillingsnævnets

virksomhed meget snart kritik, og der blev under udvalgsarbejdet

forud for lovændringen i 1978 fremsat ønske om, at loven blev

ændret, således at kommunalbestyrelsernes opfattelse af, om

bevilling bør gives eller ikke, blev tillagt en ganske særlig

vægt. Samtidig var der ønske om, at loven skulle indeholde nærmere

bestemmelser om, hvorledes samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige og

dermed sammenhængende hensyn skulle iagttages i forbindelse med

ansøgninger om alkoholbevilling.

Ved lov nr. 140 af 29. marts 1978 blev restaurationsloven ændret i

overensstemmelse med de fremsatte ønsker. Der blev samtidig

indført den regel, at afgørelser, der er truffet af en

kommunalbestyrelse med alle tilstedeværende medlemmers stemmer,

kun kan ændres af landsbevillingsnævnet ved en afgørelse, hvorom

samtlige medlemmer er enige.

Ved restaurationslovens § 14, stk. 3, blev der givet regler om,

hvilke forhold bevillingsmyndighederne skulle tilgodese ved

vurdering af ansøgninger om alkoholbevilling, og det blev bestemt,

at handelsministeren skulle fastsætte nærmere retningslinier

herfor.

Retningslinierne er fastsat i ministeriets cirkulære nr. 73 af 26.

april 1978.

Ved cirkulæreskrivelse nr. 66 af 5. april 1982 har ministeriet gjort

bevillingsmyndighederne bekendt med nogle af de muligheder, som

restaurationsloven efter ministeriets opfattelse rummer, for at

bevillingsmyndighederne kan søge at sikre sig, at bevillingshavere

har en vandel, økonomisk soliditet og forretningsmæssig

kvalifikation, der borger for en betryggende restaurationsdrift.

Også efter lovændringen i 1978 har landsbevillingsnævnet i vidt

omfang omgjort kommunalbestyrelsernes afgørelser. Således blev der

i 1983 indbragt 60 afgørelser for landsbevillingsnævnet, hvoraf 26

blev omgjort, i 1984 blev der indbragt 52 afgørelser, hvoraf 24

blev omgjort, og i 1985 indbragtes 55 afgørelser, hvoraf 32 blev

omgjort. Af de i 1985 indbragte sager var de 44 truffet af en

kommunalbestyrelse med alle tilstedeværende medlemmers stemmer, og

nævnet omgjorde 21 af dem.

I mange tilfælde har landsbevillingsnævnet dog givet en

alkoholbevilling med begrænsninger, f.eks. således at der

fastsættes en prøvetid på 2 år og alene tillades servering af øl i

skatteklasse I og bordvine.

Debatten omkring landsbevillingsnævnets virksomhed og kritikken af

nævnets mange omgørelser af kommunale afslag på ansøgninger om

alkoholbevilling er fortsat og har i første række samlet sig om

det rimelige i, at en central myndighed kan ændre afgørelser

truffet af enige kommunalbestyrelser på det alkoholpolitiske

område. Lovforslaget imødekommer denne kritik, men går videre ved

helt at afskaffe adgangen til at indbringe kommunalbestyrelsers

afslag for nævnet, da det ikke forekommer velbegrundet ikke at

tage skridtet fuldt ud, når det har vist sig, at de afslag, der

indbringes for landsbevillingsnævnet, i overvejende grad er

besluttet af enige kommunalbestyrelser, og der intet er, der taler

for, at afslag, der beror på en kommunal flertalsbeslutning, er

mindre rigtige end afslag, som alle kommunalbestyrelsesmedlemmer

er enige om. Der opnås herved en ønskværdig decentralisering af

afgørelserne og en styrkelse af det kommunale selvstyre. Samtidig

opnås en regelforenkling.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen ved afgørelser om, hvorvidt

en alkoholbevilling kan fornys, tager hensyn til den investering,

som vedkommende bevillingshaver har foretaget i virksomheden, samt

at der gives indehaveren en frist til afhændelse af virksomheden,

hvis bevillingen ikke kan fornys.

Efter restaurationslovens § 18 kan kun landsbevillingsnævnet fratage

alkoholbevillinger. Bestemmelsen indeholder i øvrigt nærmere

regler for sagens efterfølgende indbringelse og behandling for

domstolene. Da nævnet gerne følger kravet om fratagelse af

bevillingen, og sagerne derefter af restauratørerne ønskes

behandlet af domstolene, kan nævnets behandling af disse sager

undværes, uden at retssikkerheden lider skade.

Afskaffes landsbevillingsnævnet som ankeinstans for

kommunalbestyrelsernes afgørelser, vil disse kunne indbringes for

det i den pågældende amtsrådskreds oprettede tilsynsråd, jfr. § 47

i lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 313 af 20.

juni 1984. For så vidt angår afgørelser truffet af Københavns og

Frederiksberg kommuner er indenrigsministeriet tilsynsmyndighed.

Spørgsmålet om lovmæssigheden af kommunalbestyrelsers afgørelser vil

endvidere kunne indbringes for domstolene i medfør af grundlovens

§ 63.

Efter restaurationslovens § 13, stk. 3, er landsbevillingsnævnet

bevillingsmyndighed, for så vidt angår meddelelse og fornyelse af

alkoholbevillinger, når virksomheden drives i ejendomme, der

tilhører staten eller en kommune eller i jernbanetog, luftfartøjer

og skibe i fart. Det vil ikke være rimeligt at henlægge

kompetencen til bevillingsudstedelse i disse særlige tilfælde til

f.eks. kommunalbestyrelserne, og det foreslås derfor at bevare

landsbevillingsnævnet som bevillingsmyndighed på dette område.

Forslaget vil ikke medføre øgede udgifter for statskassen eller den

kommunale administration.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved ændringen tydeligøres, at også spørgsmålet om fornyelse af

alkoholbevilling afgøres af kommunalbestyrelsen.

Til nr. 2

Ved ændringen ophæves adgangen til at indbringe kommunalbestyrelsens

afgørelser for landsbevillingsnævnet.

Kommunalbestyrelsens afgørelser vil kunne indbringes for det i den

pågældende amtsrådskreds oprettede tilsynsråd, jfr. § 47 i lov om

kommunernes styrelse. For så vidt angår afgørelser truffet af

Københavns og Frederiksberg kommuner er indenrigsministeriet

tilsynsmyndighed.

Til nr. 3

Landsbevillingsnævnet består efter den gældende lov af en formand

samt 4 andre medlemmer. 2 af medlemmerne skal repræsentere

kommunerne, og 2 medlemmer skal være uafhængige af kommunale

interesser og af erhvervsinteresser, der berøres af

restaurationsloven.

Efter forslaget skal landsbevillingsnævnet ikke virke som ankeinstans

over kommunalbestyrelsens afgørelser, men skal alene kunne give og

forny alkoholbevillinger, når virksomheden drives i ejendomme, der

tilhører staten eller en kommune eller i jernbanetog, luftfartøjer

og skibe i fart. Man har herefter ment, at det er tilstrækkeligt,

at nævnet består af en formand og 2 andre medlemmer. Det er

tanken, at det medlem, der skal repræsentere kommunale interesser,

udnævnes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening samt

Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser.

Til nr. 4

Ophævelsen af den gældende lovs § 13, stk. 2, følger af forslagets

nr. 2, hvorefter ankeadgangen i den gældende lovs § 11, stk. 2,

bortfalder.

Til nr. 5

Efter den gældende lovs § 14, stk. 5, 2. punktum, kan en afgørelse,

hvorefter en kommunalbestyrelse ikke godkender en bestyrer,

indbringes for landsbevillingsnævnet.

Bestemmelsen foreslås ophævet som en følge af, at

kommunalbestyrelsens afgørelser om nægtelse af alkoholbevilling

ikke kan indbringes for landsbevillingsnævnet. Der har for nævnet

kun foreligget enkelte sager af denne art.

Til nr. 6

Efter den gældende lovs § 18 kan kun landsbevillingsnævnet fratage en

bevillingshaver bevillingen. Det er fundet ubetænkeligt også at

henlægge beføjelsen til kommunalbestyrelsen, dog at fratagelsen

kun kan ske efter forslag fra politiet.

I de sager, der har foreligget om den gældende lovs § 18, har

landsbevillingsnævnet fulgt kommunalbestyrelsens indstilling om

fratagelse af bevilling.

Til § 2

Det foreslås, at ansøgninger om alkoholbevilling, der er indgivet til

kommunalbestyrelsen inden lovens ikrafttræden, skal behandles

efter de hidtidige lovbestemmelser. Disse ansøgere vil således

kunne indbringe afgørelsen for landsbevillingsnævnet, selv om

kommunalbestyrelsens afslag først bliver givet efter lovens

ikrafttræden. Landsbevillingsnævnet med den nuværende

sammensætning skal således fungere som ankeinstans for alle

ansøgninger om bevilling indgivet inden lovens ikrafttræden.

Det nye landsbevillingsnævn på kun tre medlemmer skal ikke være

ankeinstans, men skal alene kunne give og forny alkoholbevilling,

når virksomheden drives i ejendomme, der tilhører staten eller en

kommune eller i jernbanetog, luftfartøjer og skibe i fart, ligesom

nævnet efter § 18, stk. 1, kan fratage disse bevillingshavere

bevillingen.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 141 af 30. marts 1978, som ændret ved lov

nr. 201 af 22. maj 1985, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »gives«: »og fornys«.

2. § 11, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

--/

§ 11. Stærke drikke må kun serveres i virksomheder med alkoholbevilling, jfr. dog kap. 4 om marketenderier, pensionater m.v. Bevillingen, der kun gælder et bestemt forretningssted, gives af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet, jfr. dog § 13 om landsbevillingsnævnet. Bevillingen gælder for et tidsrum af 8 år, men kan efter omstændighederne begrænses og betinges af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Afslår kommunalbestyrelsen at give eller forny en bevilling, kan afgørelsen indbringes for det i § 13 nævnte landsbevillingsnævn inden 4 uger efter, at afslaget er givet den pågældende. Med afslaget skal følge oplysning om adgangen til at indbringe afgørelsen for nævnet og om fristen herfor.

Stk. 3. Afgørelser, der efter denne lov skal træffes af kommunalbestyrelsen, vil kunne træffes af et af kommunalbestyrelsen i dette øjemed nedsat bevillingsnævn. Bevillingsnævnets afslag kan indbringes for kommunalbestyrelsen, i København den samlede magistrat, inden 4 uger efter, at afslaget er givet. Med afslaget skal følge oplysning om adgangen til at indbringe afgørelsen for kommunalbestyrelsen, i København magistraten, og om fristen herfor.

Stk. 4. Bevillingsnævnet består af politimesteren og indtil 6 andre medlemmer. Også personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, kan have sæde i nævnet. I København består nævnet af borgmesteren for den magistratsafdeling, under hvilken næringssager hører, som formand, 5 medlemmer valgt af borgerrepræsentationen ved forholdstalsvalg og en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren.

/--

3. § 13, stk. 1, affattes således:

»Industriministeren nedsætter et landsbevillingsnævn bestående af en

formand, der har bestået juridisk kandidateksamen, samt 2 andre

medlemmer, hvoraf 1 repræsenterer kommunale interesser.

Medlemmerne udnævnes for et tidsrum af 4 år ad gangen. Ministeren

fastsætter nævnets forretningsorden.«

4. § 13, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

--/

§ 13. Handelsministeren nedsætter et landsbevillingsnævn bestående af en formand, der har den juridiske uddannelse, samt 4 andre medlemmer, der udnævnes for et tidsrum af indtil 4 år. 2 medlemmer skal repræsentere kommunerne, og 2 medlemmer skal være uafhængige af kommunale interesser og af erhvervsinteresser, der berøres af loven. Ministeren fastsætter de nærmere regler for valget af de 4 sidstnævnte medlemmer og fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 2. Afgørelser, der er truffet af en kommunalbestyrelse med alle tilstedeværende medlemmers stemmer, i København med den samlede magistrats stemmer, kan kun ændres af landsbevillingsnævnet ved en afgørelse, hvorom samtlige medlemmer er enige.

Stk. 3. Kun landsbevillingsnævnet kan give og forny alkoholbevillinger, når virksomheden drives:

1) i ejendomme, der tilhører staten,

2) i ejendomme, der tilhører en kommune, for så vidt ejendommene overvejende er indrettet til restaurations- eller hotelvirksomhed, eller

3) i jernbanetog, luftfartøjer og skibe i fart.

/--

5. § 14, stk. 5, 2. pkt. ophæves.

--/

§ 14. Personer skal for at få alkoholbevilling have næringsbrev, jfr. § 2, stk. 1. Endvidere må de ikke

1) være under 25 år,

2) være umyndiggjort eller under lavværgemål,

3) være under konkurs,

4) have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at de ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde, eller

5) have modtaget ydelser eller påtaget sig forpligtelser som nævnt i stk. 6. -

Stk. 5. Bestyrere i virksomheder, der har alkoholbevilling, skal opfylde betingelserne i stk. 1, 2. pkt., nr. 1, 2, 4 og 5, jfr. i øvrigt § 9, stk. 3, og skal godkendes af vedkommende kommunalbestyrelse. Godkender kommunalbestyrelsen ikke en bestyrer, kan afgørelsen indbringes for landsbevillingsnævnet. - -

/--

6. § 18, stk. 1, affattes således:

»Har en bevillingshaver gjort sig skyldig i grov eller oftere

gentagen forsømmelse i virksomheden, kan bevillingen efter forslag

fra politiet fratages den pågældende af kommunalbestyrelsen, i

København magistraten, eller landsbevillingsnævnet for

bevillinger, der er givet af nævnet. Det samme gælder, hvis

virksomheden drives på en sådan måde, at drukkenskab,

prostitution, uterlighed eller strafbare handlinger derved vil

kunne fremmes, og politiet tidligere har advaret

bevillingshaveren.«

7. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »Nævnets afgørelser« til:

»Afgørelser«.

--/

§ 18. Har en bevillingshaver gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i virksomheden, kan landsbevillingsnævnet fratage ham bevillingen. Er bevillingen givet af kommunalbestyrelsen, kan fratagelse kun ske efter forslag fra denne. Hvis virksomheden drives på en sådan måde, at drukkenskab, utugt, uterlighed eller strafbare handlinger derved vil kunne fremmes, og politiet tidligere har advaret bevillingshaveren, kan landsbevillingsnævnet efter forslag fra politiet fratage bevillingshaveren hans bevilling.

Stk. 2. Nævnets afgørelser efter stk. 1 kan af bevillingshaveren kræves indbragt for domstolene. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen hertil og om fristen herfor.

Stk. 3. Begæring efter stk. 2 skal fremsættes over for handelsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Handelsministeren anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 4. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, i hvilket omfang den pågældende under sagens behandling må drive virksomheden. Såfremt nævnets afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne dom bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Stk. 5. Med hensyn til bestyrertilladelser på forretningssteder, der har alkoholbevilling, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse.

/--

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

Stk. 2. Ansøgninger om alkoholbevilling, der inden lovens

ikrafttrædelsestidspunkt er indgivet til bevillingsmyndigheden,

behandles efter de hidtidige regler. Sager om fratagelse af

bevilling behandles endvidere efter de hidtidige regler, hvis

sagen er rejst over for eller i landsbevillingsnævnet før lovens

ikrafttræden.

Versioner

1. 1988-05-21