Gelex

1985 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00188@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Kapitel 1

Støtteformer og støttebeløb

§ 1. Staten giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende i form af

stipendium, statslån og statsgaranti for studielån i banker og

sparekasser m.v. (pengeinstitutter) i Danmark.

§ 2. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få

følgende beløb i uddannelsesstøtte (støtterammen):

1) Uddannelsessøgende på 18-21 år 37.900 kr.

2) Uddannelsessøgende på 22 år og derover 42.200 kr.

Stk. 2. Støtteåret går fra 1. august til 31. juli.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det antal

ungdomsuddannelser, den enkelte kan få støtte til, om den tid,

hvori uddannelsessøgende i videregående uddannelser kan få de

forskellige former for støtte, om beregning af støtte for mindre

end et år og om betingelserne for at være hjemmeboende og

udeboende.

§ 3. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få

følgende stipendium:

1) Hjemmeboende 15.300 kr.

2) Udeboende i ungdomsuddannelse 25.100 kr.

3) Udeboende i videregående uddannelse på 18-21 år 25.100 kr.

4) Udeboende i videregående uddannelse på 22 år og derover 20.400 kr.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der efter det fyldte 22. år begynder sin

første videregående uddannelse, og som er udeboende, kan dog i det

første studieår få et stipendium på højst 25.100 kr.

Stk. 3. Uden for støtterammen kan den uddannelsessøgende få

stipendium som hjælp til dækning af en undervisningsafgift,

svarende til 85 pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog

højst 13.500 kr.

§ 4. Den uddannelsessøgende kan få et statslån, der udgør 50 pct. af

stipendiet i henhold til § 3, stk. 1 og 2.

§ 5. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få

statsgaranti for studielån i pengeinstitutter op til støtterammen,

jfr. § 2, stk. 1, med fradrag af stipendium tildelt i henhold til

§ 3, stk. 1 og 2, og statslån.

§ 6. De i §§ 2 og 3 nævnte beløb reguleres på grundlag af

reguleringspristallet for januar forud for hvert støtteår.

Beløbene reguleres med samme procent som den, hvormed

reguleringspristallet er ændret i forhold til et pristal på 146,3.

Den nævnte procentvise regulering beregnes med en decimal. De

efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til

nærmeste 100-kronebeløb.

Kapitel 2

Støttebetingelser

§ 7. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte giver efter ansøgning

uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, som

1) i Danmark gennemgår en uddannelse, der af undervisningsministeren

er godkendt som støtteberettiget,

2) er fyldt 18 år,

3) er danske statsborgere eller i henhold til international

overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske

statsborgere eller af undervisningsministeren i støttemæssig

henseende ligestilles med danske statsborgere,

4) er studieaktive og

5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække

leveomkostningerne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1

nævnte betingelser og kan herunder fravige betingelsen om, at

uddannelsen skal gennemgås i Danmark.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der får hjælp til

uddannelsen i henhold til reglerne herom i § 42, stk. 1, i lov om

social bistand, og kan herunder bestemme, at de ikke kan få

statslån og statsgaranti for studielån i pengeinstitutter.

Kapitel 3

Trangsbestemmelser m.v.

§ 8. For at få maksimalt stipendium og statslån eller for at bevare

stipendium og statslån, der er beregnet efter § 9, må den

uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige

53.700 kr. Beløbet forhøjes med 13.100 kr. for hvert af den

uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år eller mellem 18 og 20

år og under uddannelse. For uddannelsessøgende, som har fået

stipendium efter § 3, stk. 3, til hjælp til dækning af

undervisningsafgifter, forhøjes beløbet med dette stipendium. Er

egenindkomsten højere, nedsættes stipendiet med det overskydende

beløb, og statslån nedsættes til 50 pct. af stipendiet efter § 3,

stk. 1 og 2.

Stk. 2. Egenindkomsten er enhver indkomst, der henføres til eller

indgår i den skattepligtige almindelige indkomst inklusive

stipendium efter denne lov og i øvrigt med fradrag efter regler,

der fastsættes af undervisningsministeren. I egenindkomsten indgår

endvidere 75 pct. af den del af ansøgers skattepligtige

nettoformue, der overstiger 41.700 kr., normalt pr. 31. december i

det kalenderår, der ligger nærmest forud for støtteåret.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i

nettoformuen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af

egenindkomsten, herunder om opgørelse af egenindkomsten for

uddannelsessøgende, som ikke har været støtteberettigede i hele

støtteåret, og for uddannelsessøgende, der har indkomster og

formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.

Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres efter reglerne i § 6.

§ 9. For uddannelsessøgende, som ikke er fyldt 20 år, beregnes

stipendium og statslån ud fra forældrenes samlede socialindkomst

for det kalenderår, der begynder i støtteåret.

Stk. 2. Socialindkomsten nedsættes med 16.600 kr. for hver af

ansøgers søskende, der er under 18 år eller mellem 18 og 20 år og

under uddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium og

statslån, jfr. dog § 8, må forældrenes socialindkomst efter stk.

1 og 2 ikke overstige 156.400 kr. Ved højere socialindkomst

nedsættes stipendiet og bortfalder ved en socialindkomst på

256.200 kr., og statslån nedsættes til 50 pct. af stipendiet efter

§ 3, stk. 1 og 2.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at

forældrenes socialindkomster ikke skal sammenlægges, om, hvilken

socialindkomst der skal anvendes, når socialindkomsten ændres, om

fravigelse af socialindkomsten, når forældrenes indkomst er faldet

væsentligt, om indkomstgrundlaget for forældre med indkomster og

formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om indkomstgrundlaget

for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er

skattepligtige i Danmark.

Stk. 5. De i stk. 2 og 3 nævnte beløb reguleres efter reglerne i § 6.

§ 10. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i

stipendiet for kost og logi, når den uddannelsessøgende har fået

hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.

Kapitel 4

Foreløbigt og endeligt stipendium og statslån

§ 11. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte udbetaler stipendium og

statslån i støtteåret med foreløbige beløb, der for den enkelte så

vidt muligt skal svare til det stipendium og det statslån, der

tildeles endeligt efter støtteårets afslutning.

Stk. 2. Udbetaling af foreløbige beløb i støtteåret sker på grundlag

af oplysninger om forældreindkomst, om forventet egenindkomst,

studieforhold, anden offentlig støtte m.v. Undervisningsministeren

kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte kan standse eller

ændre udbetalingen af de foreløbige beløb, hvis der i løbet af

støtteåret sker ændringer i forhold, der kan få væsentlig

betydning for støttetildelingen. Undervisningsministeren kan

fastsætte regler herom.

Stk. 4. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den

uddannelsessøgende ikke opfylder støttebetingelserne, kan kræves

tilbagebetalt, før den endelige tildeling i henhold til § 12

finder sted. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 12. Tildeling af stipendium og statslån sker endeligt efter

støtteårets afslutning. For den del af støtteåret, hvor den

uddannelsessøgende ikke er fyldt 20 år, beregnes stipendiet i

forhold til forældrenes socialindkomst efter reglerne i § 9. Hvis

støttebetingelserne i henhold til § 7 ikke har været til stede i

hele støtteåret, nedsættes støttemaksimum forholdsmæssigt. For

den del af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende opfylder

støttebetingelserne, beregnes stipendiet endvidere i forhold til

den uddannelsessøgendes egenindtægt, beregnet efter reglerne i §

8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om

opgørelsesmåden.

Stk. 2. Udbetalte foreløbige beløb, der ikke endeligt kan tildeles

som stipendium og statslån, jfr. stk. 1, skal tilbagebetales.

Stk. 3. Ved støtteårets afslutning skal den uddannelsessøgende, som

har modtaget beløb i støtteåret, meddele alle oplysninger, der er

nødvendige for den endelige støttetildeling.

Stk. 4. Opfylder den uddannelsessøgende ikke oplysningspligten efter

stk. 3, kræves de udbetalte foreløbige beløb tilbagebetalt. Kravet

kan dog frafaldes helt eller delvis, herunder hvis den

uddannelsessøgende meddeler oplysningerne og det fremgår, at

beløbene kan tildeles efter stk. 1.

§ 13. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

tilbagebetalingen efter § 11, stk. 4, og § 12, stk. 2 og 4. Beløb,

der skal tilbagebetales, forrentes fra den 1. i måneden efter

kravets fremsættelse. Gælden til enhver tid forrentes med årligt

1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.

Stk. 2. Hvis den uddannelsessøgende ikke overholder vilkårene for

tilbagebetalingen, kan gælden opsiges til skadesløs betaling.

Gælden til enhver tid forrentes efter stk. 1.

Kapitel 5

Forrentning og tilbagebetaling af statslån

§ 14. Endeligt tildelte statslån, jfr. § 12, stk. 1, forrentes med

virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet. I

uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 3 pct.

under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Derefter

forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct. over diskontoen.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden,

herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give

meddelelse herom.

Stk. 2. Tilbagebetalingen af statslån, herunder betaling af renter,

skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori

uddannelsestiden er ophørt. Undervisningsministeren kan fastsætte

regler om tilbagebetaling af statslån.

Stk. 3. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte udreder

stempelafgiften for statslån.

§ 15. Hvis statslånsmodtageren ikke overholder lånets vilkår,

herunder betaler forfaldne ydelser, kan gælden opsiges til

skadesløs betaling.

Stk. 2. Kravet efter stk. 1 administreres af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger det inddrevet hos

låntagerne.

Stk. 3. Finansministeren fastsætter rente- og tilbagebetalingsvilkår

for misligholdte statslån.

Stk. 4. For misligholdte statslån, for hvilke første lån er oprettet

før et tidspunkt, der fastsættes af finansministeren, kan

finansministeren dog alene fastsætte renten.

Kapitel 6

Statsgaranterede studielån

§ 16. Garanti for studielån i pengeinstitutter omfatter ud over

lånebeløbet de renter og omkostninger m.v., der følger af

låneforholdet.

Stk. 2. Garantien ophører senest 15 år efter det tidspunkt, hvor den

uddannelsessøgende har afsluttet eller afbrudt uddannelsen, jfr. §

17, stk. 1, nr. 1. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte kan

forlænge garantien, når omstændighederne taler herfor.

§ 17. For studielån efter § 16 gælder følgende vilkår:

1) Tilbagebetalingen af det statsgaranterede lån inklusive renter og

omkostninger m.v. skal normalt påbegyndes 1 år efter det

tidspunkt, hvor låntageren afslutter eller afbryder sin

uddannelse. Hvis låntageren senere påbegynder eller genoptager en

uddannelse, udsættes tilbagebetalingen normalt fra dette

tidspunkt.

2) Tilbagebetalingen skal ske med passende rater i forhold til

gældens størrelse og inden for garantiperioden.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om lånenes

etablering og udbetaling, om ophør med udbetaling med statsgaranti

og om administrationen af garantierne, herunder om den

uddannelsessøgendes pligt til at give de oplysninger, der er

nødvendige for støttetildeling og tilbagebetaling m.v.

§ 18. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte indfrier på

statskassens vegne de misligholdte statsgaranterede studielån.

Stk. 2. Indgår låntager ikke en tilbagebetalingsaftale, eller betaler

låntager ikke aftalte ydelser til tiden, kan pengeinstituttet dog

først kræve lånet indfriet, når pengeinstituttet og styrelsen for

statens uddannelsesstøtte forgæves har søgt at få låntager til at

indgå aftale eller betale ydelser. Undervisningsministeren kan

fastsætte regler herom.

§ 19. Indfriede studielån administreres af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger kravene inddrevet hos

låntagerne. Finansministeren fastsætter rente- og

tilbagebetalingsvilkår herfor.

Stk. 2. For indfriede statsgaranterede studielån, for hvilke

låntager har indgået aftale om første studielån før et tidspunkt,

der fastsættes af finansministeren, kan finansministeren dog alene

fastsætte renten. Renten fastsættes for et halvt år ad gangen

under hensyn til renten for studielån i det foregående halvår i de

mest betydende pengeinstitutter.

§ 20. Pengeinstitutterne skal efter regler fastsat af

undervisningsministeren give styrelsen for statens

uddannelsesstøtte oplysning om den statsgaranterede studiegæld for

alle låntagere.

Kapitel 7

Særlige regler for Færøerne

§ 21. På Færøerne kan ydes støtte til uddannelsessøgende under 18 år,

hvis undervisningspligt er ophørt efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Til elever i 8.-9. skoleår i kommunale skoler, private

realskoler, gymnasieskoler og friskoler kan ydes stipendier af de

færøske kommuner. Staten yder inden for et årligt fastsat beløb

refusion med 25 pct. af de afholdte udgifter.

Stk. 3. Til øvrige uddannelsessøgende kan ydes stipendier efter

regler fastsat af undervisningsministeren.

Kapitel 8

Administration, klageadgang m.v.

§ 22. Uddannelsesstøtten administreres af en institution under

undervisningsministeriet, styrelsen for statens uddannelsesstøtte,

der ledes af en direktør.

Stk. 2. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte kan hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de

oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er

nødvendige for beregningen af støtte og tilbagebetaling, herunder

oplysninger om indkomst- og formueforhold. Undervisningsministeren

kan fastsætte regler herom og kan herunder fastsætte, hvilke

oplysninger der skal gives i elektronisk form.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indhold og

udformning af ansøgninger, lånedokumenter, garantierklæringer

m.v., om udbetaling af støtte, om indbetaling til styrelsen for

statens uddannelsesstøtte, om, hvilke oplysninger der kan kræves

skriftligt, samt om frister for ansøgninger, for indbetalinger og

for meddelelser.

Stk. 4. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og

personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse

i øvrigt i en sag til styrelsen for statens uddannelsesstøtte.

Uddannelsessøgende, der søger støtte efter § 9, skal endvidere

oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer.

§ 23. De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår styrelsen for

statens uddannelsesstøtte i forbindelse med støttetildelingen.

Uddannelsesinstitutionen kan til varetagelsen af opgaverne

nedsætte et stipendienævn, hvor repræsentanter for lærere og

uddannelsessøgende skal have sæde. Undervisningsministeren kan

fastsætte regler herom.

§ 24. Undervisningsministeren kan nedsætte et råd, der skal have som

opgave at rådgive ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten.

Stk. 2. Medlemmerne, herunder formanden, beskikkes af

undervisningsministeren for et tidsrum af fire år.

§ 25. Afgørelser truffet af styrelsen for statens uddannelsesstøtte

om

1) grundlaget for tildeling og beregning af støtte til en

uddannelsessøgende og

2) en støttemodtagers tilbagebetaling af støtte

kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for

ankenævnet for uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører.

Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af

afgørelsen se bort fra overskridelsen af fristen, når

overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 3. Ankenævnet består af en formand, der skal opfylde de

almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre

medlemmer. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for fire

år. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte forretningsorden for

ankenævnet.

Kapitel 9

Ikrafttrædelse m.v.

§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1987 og har virkning fra den

1. august 1987. § 13, stk. 2, der også finder anvendelse på

støtte ydet før 1. august 1987, træder i kraft ved

undervisningsministerens bestemmelse herom. § 15, stk. 3 og 4, §

19, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, træder i kraft ved

finansministerens bestemmelse herom.

Stk. 2. Lov om Statens Uddannelsesstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr.

456 af 12. august 1982, ophæves. De hidtil gældende regler finder

fortsat anvendelse på støtte, der ydes før 1. august 1987. Reglen

i § 25, stk. 3, finder dog anvendelse på støtte ydet før 1. august

1987.

Stk. 3. Afgørelser, der meddeles efter 1. januar 1987, er omfattet

af fristerne i § 25, stk. 1 og 2.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 557

Kapitel 1

Støtteformer og støttebeløb

§ 1. Staten giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende i form af

stipendium, statslån og statsgaranti for studielån i banker og

sparekasser m.v. (pengeinstitutter) i Danmark.

§ 2. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få

følgende beløb i uddannelsesstøtte (støtterammen):

1) Uddannelsessøgende på 18-21 år 37.900 kr.

2) Uddannelsessøgende på 22 år og derover 42.200 kr.

Stk. 2. Støtteåret går fra 1. august til 31. juli.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det antal

ungdomsuddannelser, den enkelte kan få støtte til, om den tid,

hvori uddannelsessøgende i videregående uddannelser kan få de

forskellige former for støtte, om beregning af støtte for mindre

end et år og om betingelserne for at være hjemmeboende og

udeboende.

§ 3. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få

følgende stipendium:

1) Hjemmeboende 15.300 kr.

2) Udeboende i ungdomsuddannelse 25.100 kr.

3) Udeboende i videregående uddannelse på 18-21 år 25.100 kr.

4) Udeboende i videregående uddannelse på 22 år og derover 20.400 kr.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der efter det fyldte 22. år begynder sin

første videregående uddannelse, og som er udeboende, kan dog i det

første studieår få et stipendium på højst 25.100 kr.

Stk. 3. Uden for støtterammen kan den uddannelsessøgende få

stipendium som hjælp til dækning af en undervisningsafgift,

svarende til 85 pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog

højst 13.500 kr.

§ 4. Den uddannelsessøgende kan få et statslån, der udgør 50 pct. af

stipendiet i henhold til § 3, stk. 1 og 2.

§ 5. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få

statsgaranti for studielån i pengeinstitutter op til støtterammen,

jfr. § 2, stk. 1, med fradrag af stipendium tildelt i henhold til

§ 3, stk. 1 og 2, og statslån.

§ 6. De i §§ 2 og 3 nævnte beløb reguleres på grundlag af

reguleringspristallet for januar forud for hvert støtteår.

Beløbene reguleres med samme procent som den, hvormed

reguleringspristallet er ændret i forhold til et pristal på 146,3.

Den nævnte procentvise regulering beregnes med en decimal. De

efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til

nærmeste 100-kronebeløb.

Kapitel 2

Støttebetingelser

§ 7. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte giver efter ansøgning

uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, som

1) i Danmark gennemgår en uddannelse, der af undervisningsministeren

er godkendt som støtteberettiget,

2) er fyldt 18 år,

3) er danske statsborgere eller i henhold til international

overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske

statsborgere eller af undervisningsministeren i støttemæssig

henseende ligestilles med danske statsborgere,

4) er studieaktive og

5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække

leveomkostningerne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1

nævnte betingelser og kan herunder fravige betingelsen om, at

uddannelsen skal gennemgås i Danmark.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der får hjælp til

uddannelsen i henhold til reglerne herom i § 42, stk. 1, i lov om

social bistand, og kan herunder bestemme, at de ikke kan få

statslån og statsgaranti for studielån i pengeinstitutter.

Kapitel 3

Trangsbestemmelser m.v.

§ 8. For at få maksimalt stipendium og statslån eller for at bevare

stipendium og statslån, der er beregnet efter § 9, må den

uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige

33.300 kr. Beløbet forhøjes med 13.100 kr. for hvert af den

uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år eller mellem 18 og 20

år og under uddannelse. Er egenindkomsten højere, nedsættes

stipendiet med det overskydende beløb, og statslån nedsættes til

50 pct. af stipendiet efter § 3, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Egenindkomsten er enhver indkomst, der henføres til eller

indgår i den skattepligtige almindelige indkomst med fradrag af

stipendium efter denne lov og i øvrigt med fradrag efter regler,

der fastsættes af undervisningsministeren. I egenindkomsten indgår

endvidere 75 pct. af den del af ansøgers skattepligtig

nettoformue, der overstiger 41.700 kr. normalt pr. 31. december i

det kalenderår, der ligger nærmest forud for støtteåret.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i

nettoformuen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af

egenindkomsten, herunder om opgørelse af egenindkomsten for

uddannelsessøgende, som ikke har været støtteberettiget i hele

støtteåret, og for uddannelsessøgende, der har indkomster og

formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.

Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres efter reglerne i § 6.

§ 9. For uddannelsessøgende, som ikke er fyldt 20 år, beregnes

stipendium og statslån ud fra forældrenes samlede socialindkomst

for det kalenderår, der begynder i støtteåret.

Stk. 2. Socialindkomsten nedsættes med 16.600 kr. for hver af

ansøgers søskende, der er under 18 år eller mellem 18 og 20 år og

under uddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium og

statslån, jfr. dog § 8, må forældrenes socialindkomst efter stk.

1 og 2 ikke overstige 156.400 kr. Ved højere socialindkomst

nedsættes stipendiet og bortfalder ved en socialindkomst på

256.200 kr., og statslån nedsættes til 50 pct. af stipendiet efter

§ 3, stk. 1 og 2.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at

forældrenes socialindkomster ikke skal sammenlægges, om hvilken

socialindkomst, der skal anvendes, når socialindkomsten ændres, om

fravigelse af socialindkomsten, når forældrenes indkomst er faldet

væsentligt, om indkomstgrundlaget for forældre med indkomster og

formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om indkomstgrundlaget

for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er

skattepligtige i Danmark.

Stk. 5. De i stk. 2 og 3 nævnte beløb reguleres efter reglerne i § 6.

§ 10. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i

stipendiet for kost og logi, når den uddannelsessøgende har fået

hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.

Kapitel 4

Foreløbigt og endeligt stipendium og statslån

§ 11. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udbetaler stipendium og

statslån i støtteåret med foreløbige beløb, der for den enkelte så

vidt muligt skal svare til det stipendium og det statslån, der

tildeles endeligt efter støtteårets afslutning.

Stk. 2. Udbetaling af foreløbige beløb i støtteåret sker på grundlag

af oplysninger om forældreindkomst, om forventet egenindkomst,

studieforhold, anden offentlig støtte m.v. Undervisningsministeren

kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan standse eller

ændre udbetalingen af de foreløbige beløb, hvis der i løbet af

støtteåret sker ændringer i forhold, der kan få væsentlig

betydning for støttetildelingen. Undervisningsministeren kan

fastsætte regler herom.

Stk. 4. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den

uddannelsessøgende ikke opfylder støttebetingelserne, kan kræves

tilbagebetalt, før den endelige tildeling i henhold til § 12

finder sted. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 12. Tildeling af stipendium og statslån sker endeligt efter

støtteårets afslutning. For den del af støtteåret, hvor den

uddannelsessøgende ikke er fyldt 20 år, beregnes stipendiet i

forhold til forældrenes socialindkomst efter reglerne i § 9. Hvis

støttebetingelserne i henhold til § 7 ikke har været til stede i

hele støtteåret, nedsættes støttemaksimum forholdsmæssigt. For

den del af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende opfylder

støttebetingelserne, beregnes stipendiet endvidere i forhold til

den uddannelsessøgendes egenindtægt, beregnet efter reglerne i §

8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om

opgørelsesmåden.

Stk. 2. Udbetalte foreløbige beløb, der ikke endeligt kan tildeles

som stipendium og statslån, jfr. stk. 1, skal tilbagebetales.

Stk. 3. Ved støtteårets afslutning skal den uddannelsessøgende, som

har modtaget beløb i støtteåret, meddele alle oplysninger, der er

nødvendige for den endelige støttetildeling.

Stk. 4. Opfylder den uddannelsessøgende ikke oplysningspligten efter

stk. 3, kræves de udbetalte foreløbige beløb tilbagebetalt. Kravet

kan dog frafaldes helt eller delvist, herunder hvis den

uddannelsessøgende meddeler oplysningerne, og det fremgår, at

beløbene kan tildeles efter stk. 1.

§ 13. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

tilbagebetalingen efter § 11, stk. 4, og § 12, stk. 2 og 4. Beløb,

der skal tilbagebetales, forrentes fra den 1. i måneden efter

kravets fremsættelse. Gælden til enhver tid forrentes med årligt

1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.

Stk. 2. Hvis den uddannelsessøgende ikke overholder vilkårene for

tilbagebetalingen, kan gælden opsiges til skadesløs betaling.

Kapitel 5

Forrentning og tilbagebetaling af statslån

§ 14. Endeligt tildelte statslån, jfr. § 12, stk. 1, forrentes med

virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet. I

uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 3 pct.

under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Derefter

forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct. over diskontoen.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden,

herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give

meddelelse herom.

Stk. 2. Tilbagebetalingen af statslån, herunder betaling af renter,

skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori

uddannelsestiden er ophørt. Undervisningsministeren kan fastsætte

regler om tilbagebetaling af statslån.

Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udreder

stempelafgiften for statslån.

§ 15. Hvis statslånemodtageren ikke overholder lånets vilkår,

herunder betaler forfaldne ydelser, kan gælden opsiges til

skadesløs betaling.

Stk. 2. Kravet efter stk. 1 administreres af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger det inddrevet hos

låntagerne.

Kapitel 6

Statsgaranterede studielån

§ 16. Garanti for studielån i pengeinstitutter omfatter udover

lånebeløbet de renter og omkostninger m.v., der følger af

låneforholdet.

Stk. 2. Garantien ophører senest 15 år efter det tidspunkt, hvor den

uddannelsessøgende har afsluttet eller afbrudt uddannelsen, jfr. §

17, stk. 1, nr. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan

forlænge garantien, når omstændighederne taler herfor.

§ 17. For studielån efter § 16 gælder følgende vilkår:

1) Lån ydes til favørrente.

2) Tilbagebetalingen af det statsgaranterede lån inklusive renter og

omkostninger m.v. skal normalt påbegyndes 1 år efter det

tidspunkt, hvor låntageren afslutter eller afbryder sin

uddannelse. Hvis låntageren senere påbegynder eller genoptager en

uddannelse, udsættes tilbagebetalingen normalt fra dette

tidspunkt.

3) Tilbagebetalingen skal ske med passende rater i forhold til

gældens størrelse og inden for garantiperioden.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om lånenes

etablering og udbetaling, om ophør med udbetaling med statsgaranti

og om administrationen af garantierne, herunder om den

uddannelsessøgendes pligt til at give de oplysninger, der er

nødvendige for støttetildeling og tilbagebetaling m.v.

§ 18. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte indfrier på

statskassens vegne de misligholdte statsgaranterede studielån.

Stk. 2. Indgår låntager ikke en tilbagebetalingsaftale, eller betaler

låntager ikke aftalte ydelser til tiden, kan pengeinstituttet dog

først kræve lånet indfriet, når pengeinstituttet og Styrelsen for

Statens Uddannelsesstøtte forgæves har søgt at få låntager til at

indgå aftale eller betale ydelser. Undervisningsministeren kan

fastsætte regler herom.

§ 19. Indfriede studielån administreres af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger kravene inddrevet hos

låntagerne.

§ 20. Pengeinstitutterne skal efter regler fastsat af

undervisningsministeren give Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte oplysning om den statsgaranterede studiegæld for

alle låntagere.

Kapitel 7

Særlige regler for Færøerne

§ 21. På Færøerne kan ydes støtte til uddannelsessøgende under 18 år,

hvis undervisningspligt er ophørt efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Til elever i 8.-9. skoleår i kommunale skoler, private

realskoler, gymnasieskoler og friskoler kan ydes stipendier af de

færøske kommuner. Staten yder inden for et årligt fastsat beløb

refusion med 25 pct. af de afholdte udgifter.

Stk. 3. Til øvrige uddannelsessøgende kan ydes stipendier efter

regler fastsat af undervisningsministeren.

Kapitel 8

Administration, klageadgang m.v.

§ 22. Uddannelsesstøtten administreres af en institution under

undervisningsministeriet, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte,

der ledes af en direktør.

Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de

oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er

nødvendige for beregningen af støtte og tilbagebetaling, herunder

oplysninger om indkomst- og formueforhold. Undervisningsministeren

kan fastsætte regler herom og kan herunder fastsætte hvilke

oplysninger, der skal gives i elektronisk form.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indhold og

udformning af ansøgninger, lånedokumenter, garantierklæringer

m.v., om udbetaling af støtte, om indbetaling til Styrelsen for

Statens Uddannelsesstøtte, om hvilke oplysninger, der kan kræves

skriftligt, samt om frister for ansøgninger, for indbetalinger og

for meddelelser.

Stk. 4. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og

personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse

i øvrigt i en sag til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

Uddannelsessøgende, der søger støtte efter § 9, skal endvidere

oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer.

§ 23. De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår Styrelsen for

Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med støttetildelingen.

Uddannelsesinstitutionen kan til varetagelsen af opgaverne

nedsætte et stipendienævn, hvor repræsentanter for lærere og

uddannelsessøgende skal have sæde. Undervisningsministeren kan

fastsætte regler herom.

§ 24. Undervisningsministeren kan nedsætte et råd, der skal have som

opgave at rådgive ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten.

Stk. 2. Medlemmerne, herunder formanden, beskikkes af

undervisningsministeren for et tidsrum af fire år.

§ 25. Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

om

1) grundlaget for tildeling og beregning af støtte til en

uddannelsessøgende og

2) en støttemodtagers tilbagebetaling af støtte

kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører.

Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af

afgørelsen se bort fra overskridelsen af fristen, når

overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 3. Ankenævnet består af en formand, der skal opfylde de

almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre

medlemmer. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for fire

år. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte forretningsorden for

ankenævnet.

Kapitel 9

Ikrafttrædelse m.v.

§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1987 og har virkning fra den

1. august 1987.

Stk. 2. Lov om Statens Uddannelsesstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr.

456 af 12. august 1982, ophæves. De hidtil gældende regler finder

fortsat anvendelse på støtte, der ydes før 1. august 1987. Reglen

i § 25, stk. 3, finder dog anvendelse på støtte, ydet før 1.

august 1987.

Stk. 3. Afgørelser, der meddeles efter 1. januar 1987, er omfattet

af fristerne i § 25, stk. 1 og 2.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Gældende ordning

Det gældende uddannelsesstøttesystem er baseret på overvejelser og

forslag vedrørende uddannelsesstøtten, der blev afgivet i august

1978 af Det centrale uddannelsesråd (CUR).

CUR havde fået til opgave at fremkomme med et forslag, der både kunne

føre frem til et sammenhængende uddannelsesstøttesystem og et, som

der hurtigt ville være mulighed for at realisere. Af den grund

blev CURs forslag delt op i etaper, der kunne realiseres

efterhånden.

Den 1. etape bestod i at forbedre støtteniveauet og især

stipendiestøtten for udeboende uddannelsessøgende i

ungdomsuddannelser. Man øgede endvidere muligheden for at få

statsgaranterede lån, hvilket især berørte udannelsessøgende i

videregående uddannelser.

I 2. og 3. etape blev foreslået en nedtrapning af grænsen for

forældreafhængigheden, samt yderligere forbedringer af

stipendiesatserne.

Forslagene for 1. etape fandt udtryk i loven om Statens

Uddannelsesstøtte, lov nr. 218 af 23. maj 1979, som ændret ved lov

nr. 237 af 4. juni 1980 og lov nr. 265 af 16. juni 1980. Herefter

bestod uddannelsesstøtten af trangsbestemte stipendier og af

statsgaranterede studielån afhængig af de uddannelsessøgendes

eller disses forældres økonomiske forhold. Loven medførte

væsentlige forbedringer af stipendiestøtten for udeboende i

ungdomsuddannelser og indførelse af en støtteramme, der kunne

udfyldes helt eller delvist af statsgaranterede lån. Forslagene i

de følgende etaper blev aldrig gennemført på grund af de meget

væsentlige merudgifter.

Bl.a. den udvidede adgang for den enkelte uddannelsessøgende til at

optage statsgarantede lån medførte en kraftig stigning i

optagelsen af statsgaranterede lån. For at afbøde disse virkninger

blev ved lov nr. 291 af 9. juni 1982 etableret mulighed for at

søge rentelettede statslån, der på samme måde som stipendierne

blev trangsbestemte, og ved lov nr. 292 af 9. juni 1982 blev der

indført mulighed for gældssanering i form af rentetilskud til

personer med tyngende statsgaranteret studiegæld.

Principielle overvejelser

Støtteharmonisering nedtrapning af grænsen for forældreafhængigheden

Der har i de senere år været iværksat flere bestræbelser på at

harmonisere det offentliges ydelser til de unge i og udenfor

uddannelsessystemet.

Overvejelserne om at harmonisere ydelserne til unge skal ses på

baggrund af ønsket om at modvirke, at de unges valg af

uddannelsesmæssig status påvirkes af kortsigtede økonomiske

interesser. Med en harmonisering af ydelserne tilstræbes det

således at fjerne de unges økonomiske incitament til at søge

direkte fra grundskolen ud på arbejdsmarkedet, hvor løn og

arbejdsløshedsunderstøttelse i øjeblikket er højere end løn og

uddannelsesstøtte i mange erhvervskompetencegivende uddannelser.

For at fjerne dette kortsigtede økonomiske incitament (hvor den unge

altså ikke tager hensyn til, at den kompetencegivende uddannelse

ofte indebærer bedre fremtidige indkomstmuligheder) må man

formentlig sigte mod, at alle unge uanset uddannelses- og

beskæftigelsesvalg modtager stort set ens indkomst.

En arbejdsgruppe under finansministeriet med deltagelse af embedsmænd

fra arbejdsministeriet, socialministeriet og

undervisningsministeriet har søgt at analysere spørgsmålet og i en

rapport af juni 1985 konkluderer man, at en harmonisering vil have

størst mulig effekt på de unges uddannelsesmæssige valg, hvis de

står over for ensartede støttevilkår i en så ung alder som muligt.

Det må nemlig antages, at tilbøjeligheden til at søge ind i

uddannelsessystemet falder med stigende alder og

arbejdsmarkedsanciennitet. En nedtrapning af grænsen for

forældreafhængigheden vil betyde et vigtigt skridt i retning af

ensartede støttevilkår.

Gennemgribende reform af uddannelsesstøtten

Knud Larsen-udvalgets betænkning

Knud Larsen-udvalget har i sin handlingsplan af januar 1985 for bedre

balance på de langvarigt uddannedes arbejdsmarked stillet en række

krav til uddannelsessystemet i forbindelse med dets omstilling og

tilpasning til arbejdsmarkedet, som gør det nødvendigt, at især de

længste videregående uddannelser effektiviseres. Generelt finder

man, at uddannelsessystemet skal være mere flexibelt, og man

finder, at der bør lægges større vægt på de korte og mellemlange

uddannelser.

Hvis også de faktiske studietider for de lange uddannelser gøres

væsentligt kortere, vil dette bevirke, at de unge kommer ud på

arbejdsmarkedet i en yngre alder, hvilket vil have store

beskæftigelsesmæssige fordele. Samtidig er de lange studietider ud

fra mange hensyn belastende for de studerendes økonomiske og

sociale forhold.

Udvalget peger på en reform af uddannelsesstøtten som økonomisk

incitament til at opnå disse mål (omstillingen fra længerevarende

til korterevarende uddannelser og effektivisering af de faktiske

studietider ved de lange uddannelser), og foreslår,

- at studerende ved de videregående uddannelser tildeles de størst

mulige stipendier i de første 3-4 år af uddannelsen

- at der derefter kan opnås studielån

- at stipendierne gøres uafhængige af forældreindtægten og er så

store, at de i hvert fald kan dække den væsentligste del af de

studerendes leveomkostninger.

Det er regeringens hensigt snarest muligt at foreslå en reform af

statens uddannelsesstøtte, der giver de uddannelsessøgende et

stærkt incitament til at bringe uddannelsen til afslutning, og

dermed overgå til arbejdsmarkedet i en yngre alder, hvor

beskæftigelsesudsigterne er bedst.

En sådan mere gennemgribende reform er imidlertid ikke indeholdt i

nærværende lovforslag.

Lovforslaget

Det foreliggende lovforslag indebærer først og fremmest en

nedtrapning af den eksisterende forældreafhængighedsgrænse på 22

år til 20 år pr. 1. august 1987.

Det foreslås endvidere, at alle hjemmeboende uanset alder får støtte

efter samme sats.

Endelig foreslås en internationalisering af uddannelsesstøtten,

således at der skabes bedre mulighed for, at uddannelsessøgende,

der ønsker at uddanne sig i udlandet, kan få uddannelsesstøtte.

Det vil være en forudsætning, at den udenlandske uddannelse er

kompetencegivende eller medfører meritoverførsel til en

kompetencegivende uddannelse i Danmark.

Lovforslaget indeholder, foruden de ovenfor beskrevne ændringer, en

række præciseringer af den eksisterende lov og den deromkring

opbyggede praksis, definitioner af begreber m.m., samt

forenklinger, der vil kunne danne grundlag for bedre information

og dermed en bedre betjening af de uddannelsessøgende.

Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser

I støtteåret 84/ 85 blev tildelt 1910 mill. kr. i stipendier og 497

mill. kr. i statslån. I finansåret 1985 forventes udbetalt 1945,5

mill. kr. i stipendier og 467,4 mill. kr. i statslån (jan.

84-priser). Omregnes statslånekronerne til stipendiekroner efter

konverteringsfaktoren 0,77, udgør den samlede statsudgift i

finansåret 2305,4 mill. kr.

Merudgifter ved lovforslaget

I støtteåret 84/ 85 modtog knap 71.000 uddannelsessøgende under 22 år

stipendium, mens kun ca. 16.000 fik tildelt statslån. Denne faktor

har man indregnet i skønnet over merudgifterne i forbindelse med

nedtrapningen af grænsen for forældreafhængigheden. De samlede

merudgifter, beregnet i januar 85 priser fremgår af tabellen.

Statslånebeløbene er i det følgende omregnet til stipendiebeløb

ved at multiplicere statslånet med 0,77.

Nedtrapning af grænsen for forældreafhængigheden. Merudgifter fordelt

på hjemme-udeboende og ungdomsuddannelser-videregående uddannelser

(støtteår)

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. Samlet Ungdoms- Videregående statsudgift uddannelser uddannelser ----------------------------------------------------------------- 21 årige 89,2 hjemmeboende 11,8 3,0 8,8 udeboende 77,6 26,8 50,8 20 årige 125,3 hjemmeboende 33,8 16,2 17,6 udeboende 91,4 43,8 47,6 --------------------------------------------------------------------- I alt 214,5 89,8 124,8 ---------------------------------------------------------------------

Merudgifterne i forbindelse med gennemførelse af nedtrapningen af

grænsen for forældreafhængigheden til 20 år pr. 1. august 1987 vil

udgøre ca. 215 mill. kr.

Samtidig med nedtrapningen ophæves aldersafhængigheden i støtten til

hjemmeboende. Det drejer sig om hjemmeboende på 23 år og derover,

der i 1985/ 86 får 1.700 kr. mere i stipendium end hjemmeboende,

der er yngre. Merudgifterne til denne - meget begrænsede gruppe af

uddannelsessøgende udgør 5 mill. kr. årligt, som ifølge forslaget

bortfalder fra støtteåret 1987/ 88.

Besparelsen på 5 mill. kr. vil blive anvendt til at udvide

støttemulighederne for danske uddannelsessøgende, der vil studere

i udlandet.

Forslaget indeholder en række forenklinger af administrative rutiner,

der vil kunne resultere i en bedre service over for de

uddannelsessøgende, men vil ikke i øvrigt medføre væsentlige

administrative konsekvenser. Der skønnes dog i 1987 at medgå et

beløb på 100.000 kr. til dækning af udgifterne i forbindelse med

ændringer i edb-programmer, som følge af lovforslagets

gennemførelse.

Merudgifterne for staten ved gennemførelse af lovforslaget kan

herefter på basis af den forventede udvikling i antallet af

uddannelsessøgende på 18 år og derover anslås til følgende beløb

(mill. kr. - januar 1985 priser):

Finansår

1986

1987

1988

1989

Merudgifter 0 92,4 223,0 225,6

Disse beløb medgår til nedsættelse af forældreafhængigheden samt til

de som følge heraf nødvendige ændringer af edb-programmer.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Støtteformerne er de samme, som i den gældende lov, nemlig

stipendier, statslån og statsgaranti for studielån i banker og

sparekasser.

Ved lov af 24. april 1985 om banker og sparekasser m.v. er også

andelskasser blevet omfattet af loven.

Til § 2

Til stk. 3

Der vil fortsat blive sondret mellem ungdomsuddannelser og

videregående uddannelser. Der vil som hidtil være mulighed for at

få uddannelsesstøtte til 3 ungdomsuddannelser. Også støtten til

uddannelsessøgende i videregående uddannelser fortsætter som

hidtil. Bemyndigelsesbestemmelsen erstatter - i mere præciseret

og konkretiseret form - den nugældende helt generelle

bemyndigelsesbestemmelse i § 2, stk. 6, i gældende lov.

Til § 3

Det foreslås, at alle hjemmeboende uanset alder får samme sats. Der

henvises til de almindelige bemærkninger herom.

Til stk. 3

Stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter opretholdes

og ordningen fortsætter som hidtil.

Til § 4

Stipendium efter reglerne i § 3, stk. 3 og fradrag i stipendiet efter

§ 10 medfører ingen forhøjelse eller nedsættelse af statslånet.

Til § 7

I denne bestemmelse samles betingelserne for at modtage støtte i form

af stipendium, statslån eller statsgaranterede studielån.

Til stk. 1, nr. 1

Efter forslaget vil samtlige betingelser for, at en uddannelse kan

godkendes som støtteberettiget, blive fastsat i bekendtgørelsen.

De krav, der efter de gældende regler skal være opfyldt for at en

uddannelse skal kunne godkendes som støtteberettiget, opretholdes

i det væsentlige.

1. Offentlig anerkendelse.

Det er en betingelse for at godkende en uddannelse som

støtteberettiget, at den er en offentligt anerkendt

ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse og gives på

offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioner. En offentlig

anerkendelse gives af den statslige myndighed, under hvis ressort

uddannelsen henhører. Offentlig anerkendelse vil normalt foreligge

i og med, at der i uddannelseslovgivningen er hjemmel til at

tilbyde pågældende uddannelse i offentlig eller privat regie. Men

det kan også foreligge i form af en særskilt bevillingsmæssig

hjemmel til at yde statstilskud eller statsfinanciel støtte til

driften af en privat institution, som tilbyder en nærmere

defineret uddannelse.

Man vil dog også kunne åbne mulighed for støtte i særlige tilfælde

til uddannelsessøgende i uddannelser, der ikke i øvrigt offentligt

anerkendes, forudsat, at der kan skabes bevillingsmæssig hjemmel

hertil.

2. Uddannelsens varighed.

Efter de gældende regler er det en betingelse for at godkende en

uddannelse som støtteberettiget, at uddannelsen er af mindst 3

måneders varighed. Denne betingelse skal fortsat være gældende.

3. Uddannelsens tilrettelæggelse.

Uddannelsen skal fortsat være tilrettelagt på heltidsbasis og man

agter ikke at ændre på den hidtidige praksis i forbindelse med

afgørelsen af, hvad der betragtes som fuldtidsuddannelse. Efter

de gældende regler har der været en undtagelse fra dette krav for

arbejdsløse medlemmer af en A-kasse, der på grund af uddannelsen

ikke kan få dagpenge. Disse arbejdsløse har hidtil kunnet få

statsgaranterede lån. Især på baggrund af de specielle ordninger,

der nu i henhold til arbejdsmarkedslovgivningen gælder for ledige

under uddannelse, foreslås denne bestemmelse afskaffet.

Man vil dog overveje, om der bør åbnes mulighed for at godkende visse

deltidsstudier som støtteberettigede.

4. Uddannelser der er lønnede, delvis lønnede eller har indlagt

lønnet praktik

Det vil heller ikke i fremtiden være muligt at godkende uddannelser,

der er lønnede i hele uddannelsesforløbet, som støtteberettiget.

Derimod vil der kunne ydes uddannelsesstøtte til uddannelser, der

veksler mellem ulønnede og lønnede perioder f.eks. i form af

lønnede praktikperioder.

Efter gældende regler kan der ydes uddannelsesstøtte til de ulønnede

dele af en sådan uddannelse. For at forenkle tildelingen af

uddannelsesstøtten i disse tilfælde, bør det overvejes, at lade

uddannelser med kortvarige praktikperioder være støtteberettiget i

hele uddannelsesforløbet, mod at lade den løn, som den

uddannelsessøgende opnår i kraft af uddannelsen, blive indregnet i

egenindkomsten, på samme måde som andre lønindtægter.

Til nr. 3

Statens uddannelsesstøtte er som udgangspunkt forbeholdt danske

statsborgere. Andre landes statsborgere kan dog ligestilles med

danske efter regler, der for tiden er fastsat i bekendtgørelse nr.

363 af 28. juli 1983 om uddannelsesstøtte til udlændinge m.v.

Til nr. 4

I gældende lov kræves foruden studieaktivitet, at uddannelsessøgende

i videregående uddannelser skal være studieegnede. Da sondringen

mellem studieaktivitet og studieegnethed har vist sig vanskelig i

praksis, foreslås kravet om studieegnethed for uddannelsessøgende

ved de videregående uddannelser ophævet, idet det må antages, at

alle uddannelsessøgende, der optages ved en videregående

uddannelsesinstitution, er studieegnede. I kravet om

studieaktivitet ligger, at uddannelsen gennemføres indenfor en vis

rimelig studietid. Studieaktiviteten bør konstateres af de

respektive uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 5

Bestemmelsen svarer til gældende regler og omfatter bl.a.

uddannelsessøgende, som får folke- og førtidspension eller

efterløn, eller som er omfattet af reglerne om elevstøtte i

henhold til højskoleloven.

Til stk. 2

Efter de gældende regler kan danske uddannelsessøgende få

uddannelsesstøtte til en uddannelse i et af de andre nordiske

lande under samme betingelser som i Danmark. Udenfor norden er

tildeling af uddannelsesstøtte endvidere betinget af, at den

uddannelsessøgende gennemgår en uddannelse, som ikke findes i

Danmark.

Som led i internationaliseringen af uddannelserne agter man at udvide

adgangen til at give uddannelsesstøtten også til uddannelser i

lande uden for Norden under forudsætning af, at den udenlandske

uddannelse er kompetencegivende eller medfører meritoverførsel til

en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

Til stk. 3

Med bestemmelsen tilsigtes ingen umiddelbare ændringer.

Til § 8

Til stk. 1

For uddannelsessøgende på 20 år og derover vil i fremtiden kun deres

egne indkomst- og formueforhold være afgørende for, om maksimalt

stipendium og statslån kan opnås. Stipendium og statslån vil

fortsat være trangsbestemt. For så vidt angår nedtrapningen af

grænsen for forældreafhængigheden henvises til de almindelige

bemærkninger herom.

For de 18-19-årige vil forældrenes indkomst- og formueforhold fortsat

være afgørende for, om maksimalt stipendium kan opnås. Stipendiet

kan derudover nedsættes på grund af den uddannelsessøgendes egne

indkomst- og formueforhold.

En væsentlig ændring i forhold til den gældende lovs § 6, stk. 5 er

fastsættelsen af et fikseret beløb (fribeløbet), som den

uddannelsessøgende kan have som indtægt (indtægt+evt.

formuetillæg) ved siden af det maksimale stipendium og statslån.

Fribeløbet, der foreslås at være fælles for alle

uddannelsessøgende, vil betyde en forenkling i forhold til den

eksisterende ordning, hvorefter indtægtsmuligheden var afhængig af

stipendiets størrelse. Den uddannelsessøgende vil herefter lettere

kunne se, hvornår indtægtsgrænsen er nået og hvornår evt. for

meget udbetalt støtte skal tilbagebetales som følge af

overskridelsen af indtægtsgrænsen. Det valgte niveau for

fribeløbet svarer til niveauet for egenindtægt for en udeboende i

videregående uddannelse, der får maksimalt stipendium. Ændringen

indebærer, at muligheden for indtægt ved siden af maksimalt

stipendium begrænses for visse grupper af uddannelsessøgende og

udvides for andre. Fribeløbet forhøjes for hvert af den

uddannelsessøgendes børn under 18 år eller mellem 18 og 20 år og

under uddannelse.

Til stk. 2

Beregningsgrundlaget for udbetalingen af de foreløbige stipendie- og

statslånebeløb svarer til gældende lov, hvorefter egenindtægten er

den uddannelsessøgendes bruttoindkomst.

Da der ofte opstår spørgsmål om, hvorvidt en indkomstart er omfattet

af egenindtægtsbegrebet, foreslås det, at man fastlægger

indkomstbegrebet i loven. Man har valgt at medregne til indkomsten

enhver indkomst, der henføres til eller indgår i den

skattepligtige almindelige indkomst. Hermed har man valgt samme

indkomstkomponenter, som danner udgangspunkt for opgørelsen af

socialindkomsten. Da det ikke er tanken at anerkende andre fradrag

end dem, man allerede kender i dag, vil der som hidtil være tale

om et bruttoindkomstbegreb og det beløb, der er fastsat som

fribeløb er fastsat under hensyntagen hertil.

Man vil fortsat godkende fradrag for selvstændige erhvervsdrivende

for visse udgifter, som er snævert forbundet med at erhverve,

sikre og vedligeholde indkomsten.

Stipendier, herunder stipendier og legater som hjælp til dækning af

undervisningsafgifter og legater som hjælp til dækning af

studierejser og studieophold, indgår ikke i egenindkomsten, og det

foreslås endvidere, at andre indkomster efter nærmere regler

fastsat af undervisningsministeren kan holdes uden for

egenindkomsten, f.eks. som efter gældende praksis bistandshjælp,

lejeværdi af egen bolig, rentetilskud i henhold til loven om

gældssanering af statsgaranteret studielån m.v.

I egenindkomsten indgår som hidtil et tillæg på 75 pct. af den del af

den uddannelsessøgendes nettoformue, som overstiger et vist beløb.

Med henblik på en forenkling af opgørelsen af egenindkomsten

foreslås opgørelsestidspunktet fastlagt til 31. december nærmest

forud for støtteåret. Det tilsigtes herved at lægge den til

skattemyndighederne oplyste formue til grund.

Til § 9

Til stk. 1

Som nævnt i bemærkningerne til § 8 er støtte i form af stipendium og

statslån afhængig af den uddannelsessøgendes egne indkomst- og

formueforhold. For uddannelsessøgende under 20 år er stipendium og

statslån desuden afhængig af forældrenes socialindkomst.

Beregningsgrundlaget for tildeling af stipendium og statslån svarer

til gældende lov, jfr. dog bemærkningerne til stk. 2. Efter

forslaget er det socialindkomsten korrigeret efter denne lov på

beregningstidspunktet, der lægges til grund.

Til stk. 2

Efter forslaget følger aldersgrænsen grænsen for

forældreafhængigheden. Det er ikke længere afgørende, om søskende

under uddannelse selv har de fornødne indtægter.

Til stk. 4

Som hidtil vil der være adgang til at få støtten reguleret, hvis

forældrenes socialindkomst har ændret sig væsentligt, herunder

eventuelt at få støtten beregnet på grundlag af de aktuelle

indkomstforhold.

Der vil blive fastlagt nærmere regler for opgørelsen af indkomst og

formue for forældre på Færøerne og i Grønland, og af indkomst og

formue for forældre med bopæl i udlandet m.v.

Til § 10

Bestemmelsen om fradrag i stipendiet for kost og logi, når den

uddannelsessøgende har fået hel eller delvis fritagelse for

betaling af opholdsafgifter svarer til gældende regler.

Bestemmelsen omfatter nedsat betaling for eller tilskud til hel

eller delvis dækning af opholdsudgifterne på bl.a. skolehjem,

kostafdelinger m.v. tilknyttet handelsskoler, tekniske skoler,

sygeplejeskoler, søfartsskoler m.v.

Til § 11-13

Nogle støttebetingelser og trangsbestemmelser vil ikke være endeligt

afklaret inden støtteårets afslutning, eller vil i nogle tilfælde

kunne ændre sig i løbet af støtteåret. Det gælder spørgsmålet om

størrelsen af den uddannelsessøgendes egenindkomst, som først kan

opgøres, når støtteåret er slut, den uddannelsessøgendes ændring i

status som hjemmeboende eller udeboende, afbrydelse af

uddannelsen, manglende opfyldelse af kravet om studieaktivitet

m.v. Man har derfor valgt at udbetale stipendium og statslån med

foreløbige beløb i støtteåret, og den endelige tildeling sker, når

støtteåret er gået.

Foreløbige beløb, der er udbetalt i tilfælde, hvor det viser sig, at

den uddannelsessøgende i løbet af støtteåret ikke længere opfylder

støttebetingelserne, f.eks. afbryder uddannelsen eller får orlov,

skal tilbagebetales med det samme. Der er her tale om helt klare

tilbagebetalingskrav, der ikke behøver at afvente den endelige

opgørelse af den trangsbestemte støtte, og det vil ofte være en

fordel for den uddannelsessøgende i andre forbindelser at kunne

henvise til, at uddannelsesstøtten er krævet tilbagebetalt.

I de bestemmelser, der skal fastsættes af ministeren, vil det blive

nærmere fastlagt, hvilke oplysninger den uddannelsessøgende skal

give administrationen i støtteårets løb, og dermed også hvilke

ændringer af de foreløbige beløb, der vil blive foretaget i løbet

af støtteåret.

Ændringer, der er sket i årets løb, og som der ikke er korrigeret

for, tages i betragtning ved den endelig beregning og tildeling.

Opgørelsen sker på objektivt grundlag. Det er forholdene, som de

foreligger oplyst ved støtteårets afslutning, som lægges til

grund.

Tilbagebetalingsreglerne må sigte mod en så hurtig tilbagebetaling

som mulig. Er den pågældende fortsat under uddannelse og får

uddannelsesstøtte, eller hjælp i henhold til lov om social bistand

el. lign. kan der tages hensyn hertil.

Til § 14

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udreder som hidtil

stempelafgift af udbetalte statslån.

Til § 15

Efter praksis opsiges statslånet først, når lånemodtageren er blevet

rykket. Man annullerer endvidere i særlige tilfælde opsigelsen,

hvis der efter Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes bedømmelse

foreligger undskyldelige momenter.

Til § 17

Der har ikke tidligere været fastsat bestemmelser om rentens

størrelse og om afdragsvilkår. Under hensyn til formålet med

lånene og til den sikkerhed i form af statskaution, der stilles

for lånene, finder man det rimeligt at stille krav til

pengeinstitutterne om, at lånene skal ydes til en rente, der er

gunstigere end renten for privat kautionerede lån, og at

afviklingsraterne fastsættes under hensyn til gældens størrelse,

og således at gælden kan tilbagebetales inden for garantiperioden.

Til § 18

For at begrænse indfrielserne finder man det ønskeligt at få fastsat

bestemmelser om fremgangsmåden ved rykning af låntager og i øvrigt

om proceduren for indfrielserne. Inden regler herom fastsættes vil

de blive forhandlet med pengeinstitutternes organisationer.

Til § 20

Med bestemmelsen tilsigtes ingen umiddelbare ændringer i den måde,

hvorpå pengeinstitutterne i flere år har givet deres oplysninger.

Oplysninger skal fortsat gives i en form, der er egnet til

elektronisk databehandling og indeholde f.eks. låntagers

personnummer, pengeinstituttets registreringsnummer, låntagers

kontonummer, samt oplysning om der er truffet aftale om

tilbagebetaling af gælden. Man foreslår, at indberetningen sker

pr. 31. dec.

Til § 21

Svarer til gældende lov.

Til § 22

Man har fundet det hensigtsmæssigt at ændre institutionsnavnet til

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i stedet for som hidtil at

have sammenfald mellem ydelsen (statens udddanelsesstøtte) og

institutionsnavn (Statens Uddannelsesstøtte).

I øvrigt indeholder bestemmelsen bemyndigelse for

undervisningsministeren til at fastsætte regler, der er nødvendige

i forbindelse med administrationen af uddannelsesstøtten.

Til § 23

Efter gældende bestemmelse kan der til bistand for Styrelsen for

Statens Uddannelsesstøtte ved de enkelte institutioner nedsættes

stipendienævn, hvori repræsentanter for lærere og

uddannelsessøgende skal have sæde. Denne ordning foreslås

videreført, men således, at det fremover bliver en

institutionsopgave at bistå Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte med information, indkaldelse og gennemgang af

ansøgninger, oplysninger om uddannelsesforhold m.v. De fleste

institutioner har i forvejen påtaget sig disse opgaver, og der vil

derfor ikke blive tilført institutionerne flere ressourcer som

følge af bestemmelsens gennemførelse.

Til § 25

Der foreslås indført en frist på fire uger for indbringelse af en sag

for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Der er dog i stk. 2 indsat

en bestemmelse om, at ankenævnet i visse tilfælde inden for en

frist på seks måneder kan se bort fra overskridelser af fristen.

Versioner

  1. 1988-05-21