1985 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00188@1988-05-21/da
Indhold
Kapitel 1
Støtteformer og støttebeløb
§ 1. Staten giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende i form af
stipendium, statslån og statsgaranti for studielån i banker og
sparekasser m.v. (pengeinstitutter) i Danmark.
§ 2. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få
følgende beløb i uddannelsesstøtte (støtterammen):
1) Uddannelsessøgende på 18-21 år 37.900 kr.
2) Uddannelsessøgende på 22 år og derover 42.200 kr.
Stk. 2. Støtteåret går fra 1. august til 31. juli.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det antal
ungdomsuddannelser, den enkelte kan få støtte til, om den tid,
hvori uddannelsessøgende i videregående uddannelser kan få de
forskellige former for støtte, om beregning af støtte for mindre
end et år og om betingelserne for at være hjemmeboende og
udeboende.
§ 3. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få
følgende stipendium:
1) Hjemmeboende 15.300 kr.
2) Udeboende i ungdomsuddannelse 25.100 kr.
3) Udeboende i videregående uddannelse på 18-21 år 25.100 kr.
4) Udeboende i videregående uddannelse på 22 år og derover 20.400 kr.
Stk. 2. Uddannelsessøgende, der efter det fyldte 22. år begynder sin
første videregående uddannelse, og som er udeboende, kan dog i det
første studieår få et stipendium på højst 25.100 kr.
Stk. 3. Uden for støtterammen kan den uddannelsessøgende få
stipendium som hjælp til dækning af en undervisningsafgift,
svarende til 85 pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog
højst 13.500 kr.
§ 4. Den uddannelsessøgende kan få et statslån, der udgør 50 pct. af
stipendiet i henhold til § 3, stk. 1 og 2.
§ 5. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få
statsgaranti for studielån i pengeinstitutter op til støtterammen,
jfr. § 2, stk. 1, med fradrag af stipendium tildelt i henhold til
§ 3, stk. 1 og 2, og statslån.
§ 6. De i §§ 2 og 3 nævnte beløb reguleres på grundlag af
reguleringspristallet for januar forud for hvert støtteår.
Beløbene reguleres med samme procent som den, hvormed
reguleringspristallet er ændret i forhold til et pristal på 146,3.
Den nævnte procentvise regulering beregnes med en decimal. De
efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til
nærmeste 100-kronebeløb.
Kapitel 2
Støttebetingelser
§ 7. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte giver efter ansøgning
uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, som
1) i Danmark gennemgår en uddannelse, der af undervisningsministeren
er godkendt som støtteberettiget,
2) er fyldt 18 år,
3) er danske statsborgere eller i henhold til international
overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske
statsborgere eller af undervisningsministeren i støttemæssig
henseende ligestilles med danske statsborgere,
4) er studieaktive og
5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække
leveomkostningerne.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1
nævnte betingelser og kan herunder fravige betingelsen om, at
uddannelsen skal gennemgås i Danmark.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der får hjælp til
uddannelsen i henhold til reglerne herom i § 42, stk. 1, i lov om
social bistand, og kan herunder bestemme, at de ikke kan få
statslån og statsgaranti for studielån i pengeinstitutter.
Kapitel 3
Trangsbestemmelser m.v.
§ 8. For at få maksimalt stipendium og statslån eller for at bevare
stipendium og statslån, der er beregnet efter § 9, må den
uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige
53.700 kr. Beløbet forhøjes med 13.100 kr. for hvert af den
uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år eller mellem 18 og 20
år og under uddannelse. For uddannelsessøgende, som har fået
stipendium efter § 3, stk. 3, til hjælp til dækning af
undervisningsafgifter, forhøjes beløbet med dette stipendium. Er
egenindkomsten højere, nedsættes stipendiet med det overskydende
beløb, og statslån nedsættes til 50 pct. af stipendiet efter § 3,
stk. 1 og 2.
Stk. 2. Egenindkomsten er enhver indkomst, der henføres til eller
indgår i den skattepligtige almindelige indkomst inklusive
stipendium efter denne lov og i øvrigt med fradrag efter regler,
der fastsættes af undervisningsministeren. I egenindkomsten indgår
endvidere 75 pct. af den del af ansøgers skattepligtige
nettoformue, der overstiger 41.700 kr., normalt pr. 31. december i
det kalenderår, der ligger nærmest forud for støtteåret.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i
nettoformuen.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af
egenindkomsten, herunder om opgørelse af egenindkomsten for
uddannelsessøgende, som ikke har været støtteberettigede i hele
støtteåret, og for uddannelsessøgende, der har indkomster og
formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.
Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres efter reglerne i § 6.
§ 9. For uddannelsessøgende, som ikke er fyldt 20 år, beregnes
stipendium og statslån ud fra forældrenes samlede socialindkomst
for det kalenderår, der begynder i støtteåret.
Stk. 2. Socialindkomsten nedsættes med 16.600 kr. for hver af
ansøgers søskende, der er under 18 år eller mellem 18 og 20 år og
under uddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
herom.
Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium og
statslån, jfr. dog § 8, må forældrenes socialindkomst efter stk.
1 og 2 ikke overstige 156.400 kr. Ved højere socialindkomst
nedsættes stipendiet og bortfalder ved en socialindkomst på
256.200 kr., og statslån nedsættes til 50 pct. af stipendiet efter
§ 3, stk. 1 og 2.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at
forældrenes socialindkomster ikke skal sammenlægges, om, hvilken
socialindkomst der skal anvendes, når socialindkomsten ændres, om
fravigelse af socialindkomsten, når forældrenes indkomst er faldet
væsentligt, om indkomstgrundlaget for forældre med indkomster og
formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om indkomstgrundlaget
for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er
skattepligtige i Danmark.
Stk. 5. De i stk. 2 og 3 nævnte beløb reguleres efter reglerne i § 6.
§ 10. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i
stipendiet for kost og logi, når den uddannelsessøgende har fået
hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.
Kapitel 4
Foreløbigt og endeligt stipendium og statslån
§ 11. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte udbetaler stipendium og
statslån i støtteåret med foreløbige beløb, der for den enkelte så
vidt muligt skal svare til det stipendium og det statslån, der
tildeles endeligt efter støtteårets afslutning.
Stk. 2. Udbetaling af foreløbige beløb i støtteåret sker på grundlag
af oplysninger om forældreindkomst, om forventet egenindkomst,
studieforhold, anden offentlig støtte m.v. Undervisningsministeren
kan fastsætte regler herom.
Stk. 3. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte kan standse eller
ændre udbetalingen af de foreløbige beløb, hvis der i løbet af
støtteåret sker ændringer i forhold, der kan få væsentlig
betydning for støttetildelingen. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.
Stk. 4. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den
uddannelsessøgende ikke opfylder støttebetingelserne, kan kræves
tilbagebetalt, før den endelige tildeling i henhold til § 12
finder sted. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 12. Tildeling af stipendium og statslån sker endeligt efter
støtteårets afslutning. For den del af støtteåret, hvor den
uddannelsessøgende ikke er fyldt 20 år, beregnes stipendiet i
forhold til forældrenes socialindkomst efter reglerne i § 9. Hvis
støttebetingelserne i henhold til § 7 ikke har været til stede i
hele støtteåret, nedsættes støttemaksimum forholdsmæssigt. For
den del af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende opfylder
støttebetingelserne, beregnes stipendiet endvidere i forhold til
den uddannelsessøgendes egenindtægt, beregnet efter reglerne i §
8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om
opgørelsesmåden.
Stk. 2. Udbetalte foreløbige beløb, der ikke endeligt kan tildeles
som stipendium og statslån, jfr. stk. 1, skal tilbagebetales.
Stk. 3. Ved støtteårets afslutning skal den uddannelsessøgende, som
har modtaget beløb i støtteåret, meddele alle oplysninger, der er
nødvendige for den endelige støttetildeling.
Stk. 4. Opfylder den uddannelsessøgende ikke oplysningspligten efter
stk. 3, kræves de udbetalte foreløbige beløb tilbagebetalt. Kravet
kan dog frafaldes helt eller delvis, herunder hvis den
uddannelsessøgende meddeler oplysningerne og det fremgår, at
beløbene kan tildeles efter stk. 1.
§ 13. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
tilbagebetalingen efter § 11, stk. 4, og § 12, stk. 2 og 4. Beløb,
der skal tilbagebetales, forrentes fra den 1. i måneden efter
kravets fremsættelse. Gælden til enhver tid forrentes med årligt
1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.
Stk. 2. Hvis den uddannelsessøgende ikke overholder vilkårene for
tilbagebetalingen, kan gælden opsiges til skadesløs betaling.
Gælden til enhver tid forrentes efter stk. 1.
Kapitel 5
Forrentning og tilbagebetaling af statslån
§ 14. Endeligt tildelte statslån, jfr. § 12, stk. 1, forrentes med
virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet. I
uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 3 pct.
under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Derefter
forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct. over diskontoen.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden,
herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give
meddelelse herom.
Stk. 2. Tilbagebetalingen af statslån, herunder betaling af renter,
skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori
uddannelsestiden er ophørt. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om tilbagebetaling af statslån.
Stk. 3. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte udreder
stempelafgiften for statslån.
§ 15. Hvis statslånsmodtageren ikke overholder lånets vilkår,
herunder betaler forfaldne ydelser, kan gælden opsiges til
skadesløs betaling.
Stk. 2. Kravet efter stk. 1 administreres af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger det inddrevet hos
låntagerne.
Stk. 3. Finansministeren fastsætter rente- og tilbagebetalingsvilkår
for misligholdte statslån.
Stk. 4. For misligholdte statslån, for hvilke første lån er oprettet
før et tidspunkt, der fastsættes af finansministeren, kan
finansministeren dog alene fastsætte renten.
Kapitel 6
Statsgaranterede studielån
§ 16. Garanti for studielån i pengeinstitutter omfatter ud over
lånebeløbet de renter og omkostninger m.v., der følger af
låneforholdet.
Stk. 2. Garantien ophører senest 15 år efter det tidspunkt, hvor den
uddannelsessøgende har afsluttet eller afbrudt uddannelsen, jfr. §
17, stk. 1, nr. 1. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte kan
forlænge garantien, når omstændighederne taler herfor.
§ 17. For studielån efter § 16 gælder følgende vilkår:
1) Tilbagebetalingen af det statsgaranterede lån inklusive renter og
omkostninger m.v. skal normalt påbegyndes 1 år efter det
tidspunkt, hvor låntageren afslutter eller afbryder sin
uddannelse. Hvis låntageren senere påbegynder eller genoptager en
uddannelse, udsættes tilbagebetalingen normalt fra dette
tidspunkt.
2) Tilbagebetalingen skal ske med passende rater i forhold til
gældens størrelse og inden for garantiperioden.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om lånenes
etablering og udbetaling, om ophør med udbetaling med statsgaranti
og om administrationen af garantierne, herunder om den
uddannelsessøgendes pligt til at give de oplysninger, der er
nødvendige for støttetildeling og tilbagebetaling m.v.
§ 18. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte indfrier på
statskassens vegne de misligholdte statsgaranterede studielån.
Stk. 2. Indgår låntager ikke en tilbagebetalingsaftale, eller betaler
låntager ikke aftalte ydelser til tiden, kan pengeinstituttet dog
først kræve lånet indfriet, når pengeinstituttet og styrelsen for
statens uddannelsesstøtte forgæves har søgt at få låntager til at
indgå aftale eller betale ydelser. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.
§ 19. Indfriede studielån administreres af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger kravene inddrevet hos
låntagerne. Finansministeren fastsætter rente- og
tilbagebetalingsvilkår herfor.
Stk. 2. For indfriede statsgaranterede studielån, for hvilke
låntager har indgået aftale om første studielån før et tidspunkt,
der fastsættes af finansministeren, kan finansministeren dog alene
fastsætte renten. Renten fastsættes for et halvt år ad gangen
under hensyn til renten for studielån i det foregående halvår i de
mest betydende pengeinstitutter.
§ 20. Pengeinstitutterne skal efter regler fastsat af
undervisningsministeren give styrelsen for statens
uddannelsesstøtte oplysning om den statsgaranterede studiegæld for
alle låntagere.
Kapitel 7
Særlige regler for Færøerne
§ 21. På Færøerne kan ydes støtte til uddannelsessøgende under 18 år,
hvis undervisningspligt er ophørt efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Til elever i 8.-9. skoleår i kommunale skoler, private
realskoler, gymnasieskoler og friskoler kan ydes stipendier af de
færøske kommuner. Staten yder inden for et årligt fastsat beløb
refusion med 25 pct. af de afholdte udgifter.
Stk. 3. Til øvrige uddannelsessøgende kan ydes stipendier efter
regler fastsat af undervisningsministeren.
Kapitel 8
Administration, klageadgang m.v.
§ 22. Uddannelsesstøtten administreres af en institution under
undervisningsministeriet, styrelsen for statens uddannelsesstøtte,
der ledes af en direktør.
Stk. 2. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte kan hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de
oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er
nødvendige for beregningen af støtte og tilbagebetaling, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold. Undervisningsministeren
kan fastsætte regler herom og kan herunder fastsætte, hvilke
oplysninger der skal gives i elektronisk form.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indhold og
udformning af ansøgninger, lånedokumenter, garantierklæringer
m.v., om udbetaling af støtte, om indbetaling til styrelsen for
statens uddannelsesstøtte, om, hvilke oplysninger der kan kræves
skriftligt, samt om frister for ansøgninger, for indbetalinger og
for meddelelser.
Stk. 4. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og
personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse
i øvrigt i en sag til styrelsen for statens uddannelsesstøtte.
Uddannelsessøgende, der søger støtte efter § 9, skal endvidere
oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer.
§ 23. De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår styrelsen for
statens uddannelsesstøtte i forbindelse med støttetildelingen.
Uddannelsesinstitutionen kan til varetagelsen af opgaverne
nedsætte et stipendienævn, hvor repræsentanter for lærere og
uddannelsessøgende skal have sæde. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.
§ 24. Undervisningsministeren kan nedsætte et råd, der skal have som
opgave at rådgive ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten.
Stk. 2. Medlemmerne, herunder formanden, beskikkes af
undervisningsministeren for et tidsrum af fire år.
§ 25. Afgørelser truffet af styrelsen for statens uddannelsesstøtte
om
1) grundlaget for tildeling og beregning af støtte til en
uddannelsessøgende og
2) en støttemodtagers tilbagebetaling af støtte
kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for
ankenævnet for uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører.
Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 2. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af
afgørelsen se bort fra overskridelsen af fristen, når
overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.
Stk. 3. Ankenævnet består af en formand, der skal opfylde de
almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre
medlemmer. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for fire
år. Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte forretningsorden for
ankenævnet.
Kapitel 9
Ikrafttrædelse m.v.
§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1987 og har virkning fra den
1. august 1987. § 13, stk. 2, der også finder anvendelse på
støtte ydet før 1. august 1987, træder i kraft ved
undervisningsministerens bestemmelse herom. § 15, stk. 3 og 4, §
19, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, træder i kraft ved
finansministerens bestemmelse herom.
Stk. 2. Lov om Statens Uddannelsesstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr.
456 af 12. august 1982, ophæves. De hidtil gældende regler finder
fortsat anvendelse på støtte, der ydes før 1. august 1987. Reglen
i § 25, stk. 3, finder dog anvendelse på støtte ydet før 1. august
1987.
Stk. 3. Afgørelser, der meddeles efter 1. januar 1987, er omfattet
af fristerne i § 25, stk. 1 og 2.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 557
Kapitel 1
Støtteformer og støttebeløb
§ 1. Staten giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende i form af
stipendium, statslån og statsgaranti for studielån i banker og
sparekasser m.v. (pengeinstitutter) i Danmark.
§ 2. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få
følgende beløb i uddannelsesstøtte (støtterammen):
1) Uddannelsessøgende på 18-21 år 37.900 kr.
2) Uddannelsessøgende på 22 år og derover 42.200 kr.
Stk. 2. Støtteåret går fra 1. august til 31. juli.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det antal
ungdomsuddannelser, den enkelte kan få støtte til, om den tid,
hvori uddannelsessøgende i videregående uddannelser kan få de
forskellige former for støtte, om beregning af støtte for mindre
end et år og om betingelserne for at være hjemmeboende og
udeboende.
§ 3. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få
følgende stipendium:
1) Hjemmeboende 15.300 kr.
2) Udeboende i ungdomsuddannelse 25.100 kr.
3) Udeboende i videregående uddannelse på 18-21 år 25.100 kr.
4) Udeboende i videregående uddannelse på 22 år og derover 20.400 kr.
Stk. 2. Uddannelsessøgende, der efter det fyldte 22. år begynder sin
første videregående uddannelse, og som er udeboende, kan dog i det
første studieår få et stipendium på højst 25.100 kr.
Stk. 3. Uden for støtterammen kan den uddannelsessøgende få
stipendium som hjælp til dækning af en undervisningsafgift,
svarende til 85 pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog
højst 13.500 kr.
§ 4. Den uddannelsessøgende kan få et statslån, der udgør 50 pct. af
stipendiet i henhold til § 3, stk. 1 og 2.
§ 5. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få
statsgaranti for studielån i pengeinstitutter op til støtterammen,
jfr. § 2, stk. 1, med fradrag af stipendium tildelt i henhold til
§ 3, stk. 1 og 2, og statslån.
§ 6. De i §§ 2 og 3 nævnte beløb reguleres på grundlag af
reguleringspristallet for januar forud for hvert støtteår.
Beløbene reguleres med samme procent som den, hvormed
reguleringspristallet er ændret i forhold til et pristal på 146,3.
Den nævnte procentvise regulering beregnes med en decimal. De
efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til
nærmeste 100-kronebeløb.
Kapitel 2
Støttebetingelser
§ 7. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte giver efter ansøgning
uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, som
1) i Danmark gennemgår en uddannelse, der af undervisningsministeren
er godkendt som støtteberettiget,
2) er fyldt 18 år,
3) er danske statsborgere eller i henhold til international
overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske
statsborgere eller af undervisningsministeren i støttemæssig
henseende ligestilles med danske statsborgere,
4) er studieaktive og
5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække
leveomkostningerne.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1
nævnte betingelser og kan herunder fravige betingelsen om, at
uddannelsen skal gennemgås i Danmark.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der får hjælp til
uddannelsen i henhold til reglerne herom i § 42, stk. 1, i lov om
social bistand, og kan herunder bestemme, at de ikke kan få
statslån og statsgaranti for studielån i pengeinstitutter.
Kapitel 3
Trangsbestemmelser m.v.
§ 8. For at få maksimalt stipendium og statslån eller for at bevare
stipendium og statslån, der er beregnet efter § 9, må den
uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige
33.300 kr. Beløbet forhøjes med 13.100 kr. for hvert af den
uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år eller mellem 18 og 20
år og under uddannelse. Er egenindkomsten højere, nedsættes
stipendiet med det overskydende beløb, og statslån nedsættes til
50 pct. af stipendiet efter § 3, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Egenindkomsten er enhver indkomst, der henføres til eller
indgår i den skattepligtige almindelige indkomst med fradrag af
stipendium efter denne lov og i øvrigt med fradrag efter regler,
der fastsættes af undervisningsministeren. I egenindkomsten indgår
endvidere 75 pct. af den del af ansøgers skattepligtig
nettoformue, der overstiger 41.700 kr. normalt pr. 31. december i
det kalenderår, der ligger nærmest forud for støtteåret.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i
nettoformuen.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af
egenindkomsten, herunder om opgørelse af egenindkomsten for
uddannelsessøgende, som ikke har været støtteberettiget i hele
støtteåret, og for uddannelsessøgende, der har indkomster og
formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.
Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres efter reglerne i § 6.
§ 9. For uddannelsessøgende, som ikke er fyldt 20 år, beregnes
stipendium og statslån ud fra forældrenes samlede socialindkomst
for det kalenderår, der begynder i støtteåret.
Stk. 2. Socialindkomsten nedsættes med 16.600 kr. for hver af
ansøgers søskende, der er under 18 år eller mellem 18 og 20 år og
under uddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
herom.
Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium og
statslån, jfr. dog § 8, må forældrenes socialindkomst efter stk.
1 og 2 ikke overstige 156.400 kr. Ved højere socialindkomst
nedsættes stipendiet og bortfalder ved en socialindkomst på
256.200 kr., og statslån nedsættes til 50 pct. af stipendiet efter
§ 3, stk. 1 og 2.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at
forældrenes socialindkomster ikke skal sammenlægges, om hvilken
socialindkomst, der skal anvendes, når socialindkomsten ændres, om
fravigelse af socialindkomsten, når forældrenes indkomst er faldet
væsentligt, om indkomstgrundlaget for forældre med indkomster og
formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om indkomstgrundlaget
for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er
skattepligtige i Danmark.
Stk. 5. De i stk. 2 og 3 nævnte beløb reguleres efter reglerne i § 6.
§ 10. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i
stipendiet for kost og logi, når den uddannelsessøgende har fået
hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter.
Kapitel 4
Foreløbigt og endeligt stipendium og statslån
§ 11. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udbetaler stipendium og
statslån i støtteåret med foreløbige beløb, der for den enkelte så
vidt muligt skal svare til det stipendium og det statslån, der
tildeles endeligt efter støtteårets afslutning.
Stk. 2. Udbetaling af foreløbige beløb i støtteåret sker på grundlag
af oplysninger om forældreindkomst, om forventet egenindkomst,
studieforhold, anden offentlig støtte m.v. Undervisningsministeren
kan fastsætte regler herom.
Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan standse eller
ændre udbetalingen af de foreløbige beløb, hvis der i løbet af
støtteåret sker ændringer i forhold, der kan få væsentlig
betydning for støttetildelingen. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.
Stk. 4. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den
uddannelsessøgende ikke opfylder støttebetingelserne, kan kræves
tilbagebetalt, før den endelige tildeling i henhold til § 12
finder sted. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 12. Tildeling af stipendium og statslån sker endeligt efter
støtteårets afslutning. For den del af støtteåret, hvor den
uddannelsessøgende ikke er fyldt 20 år, beregnes stipendiet i
forhold til forældrenes socialindkomst efter reglerne i § 9. Hvis
støttebetingelserne i henhold til § 7 ikke har været til stede i
hele støtteåret, nedsættes støttemaksimum forholdsmæssigt. For
den del af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende opfylder
støttebetingelserne, beregnes stipendiet endvidere i forhold til
den uddannelsessøgendes egenindtægt, beregnet efter reglerne i §
8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om
opgørelsesmåden.
Stk. 2. Udbetalte foreløbige beløb, der ikke endeligt kan tildeles
som stipendium og statslån, jfr. stk. 1, skal tilbagebetales.
Stk. 3. Ved støtteårets afslutning skal den uddannelsessøgende, som
har modtaget beløb i støtteåret, meddele alle oplysninger, der er
nødvendige for den endelige støttetildeling.
Stk. 4. Opfylder den uddannelsessøgende ikke oplysningspligten efter
stk. 3, kræves de udbetalte foreløbige beløb tilbagebetalt. Kravet
kan dog frafaldes helt eller delvist, herunder hvis den
uddannelsessøgende meddeler oplysningerne, og det fremgår, at
beløbene kan tildeles efter stk. 1.
§ 13. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
tilbagebetalingen efter § 11, stk. 4, og § 12, stk. 2 og 4. Beløb,
der skal tilbagebetales, forrentes fra den 1. i måneden efter
kravets fremsættelse. Gælden til enhver tid forrentes med årligt
1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.
Stk. 2. Hvis den uddannelsessøgende ikke overholder vilkårene for
tilbagebetalingen, kan gælden opsiges til skadesløs betaling.
Kapitel 5
Forrentning og tilbagebetaling af statslån
§ 14. Endeligt tildelte statslån, jfr. § 12, stk. 1, forrentes med
virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet. I
uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 3 pct.
under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Derefter
forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct. over diskontoen.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden,
herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give
meddelelse herom.
Stk. 2. Tilbagebetalingen af statslån, herunder betaling af renter,
skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori
uddannelsestiden er ophørt. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler om tilbagebetaling af statslån.
Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udreder
stempelafgiften for statslån.
§ 15. Hvis statslånemodtageren ikke overholder lånets vilkår,
herunder betaler forfaldne ydelser, kan gælden opsiges til
skadesløs betaling.
Stk. 2. Kravet efter stk. 1 administreres af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger det inddrevet hos
låntagerne.
Kapitel 6
Statsgaranterede studielån
§ 16. Garanti for studielån i pengeinstitutter omfatter udover
lånebeløbet de renter og omkostninger m.v., der følger af
låneforholdet.
Stk. 2. Garantien ophører senest 15 år efter det tidspunkt, hvor den
uddannelsessøgende har afsluttet eller afbrudt uddannelsen, jfr. §
17, stk. 1, nr. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan
forlænge garantien, når omstændighederne taler herfor.
§ 17. For studielån efter § 16 gælder følgende vilkår:
1) Lån ydes til favørrente.
2) Tilbagebetalingen af det statsgaranterede lån inklusive renter og
omkostninger m.v. skal normalt påbegyndes 1 år efter det
tidspunkt, hvor låntageren afslutter eller afbryder sin
uddannelse. Hvis låntageren senere påbegynder eller genoptager en
uddannelse, udsættes tilbagebetalingen normalt fra dette
tidspunkt.
3) Tilbagebetalingen skal ske med passende rater i forhold til
gældens størrelse og inden for garantiperioden.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om lånenes
etablering og udbetaling, om ophør med udbetaling med statsgaranti
og om administrationen af garantierne, herunder om den
uddannelsessøgendes pligt til at give de oplysninger, der er
nødvendige for støttetildeling og tilbagebetaling m.v.
§ 18. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte indfrier på
statskassens vegne de misligholdte statsgaranterede studielån.
Stk. 2. Indgår låntager ikke en tilbagebetalingsaftale, eller betaler
låntager ikke aftalte ydelser til tiden, kan pengeinstituttet dog
først kræve lånet indfriet, når pengeinstituttet og Styrelsen for
Statens Uddannelsesstøtte forgæves har søgt at få låntager til at
indgå aftale eller betale ydelser. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.
§ 19. Indfriede studielån administreres af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger kravene inddrevet hos
låntagerne.
§ 20. Pengeinstitutterne skal efter regler fastsat af
undervisningsministeren give Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte oplysning om den statsgaranterede studiegæld for
alle låntagere.
Kapitel 7
Særlige regler for Færøerne
§ 21. På Færøerne kan ydes støtte til uddannelsessøgende under 18 år,
hvis undervisningspligt er ophørt efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Til elever i 8.-9. skoleår i kommunale skoler, private
realskoler, gymnasieskoler og friskoler kan ydes stipendier af de
færøske kommuner. Staten yder inden for et årligt fastsat beløb
refusion med 25 pct. af de afholdte udgifter.
Stk. 3. Til øvrige uddannelsessøgende kan ydes stipendier efter
regler fastsat af undervisningsministeren.
Kapitel 8
Administration, klageadgang m.v.
§ 22. Uddannelsesstøtten administreres af en institution under
undervisningsministeriet, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte,
der ledes af en direktør.
Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de
oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er
nødvendige for beregningen af støtte og tilbagebetaling, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold. Undervisningsministeren
kan fastsætte regler herom og kan herunder fastsætte hvilke
oplysninger, der skal gives i elektronisk form.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indhold og
udformning af ansøgninger, lånedokumenter, garantierklæringer
m.v., om udbetaling af støtte, om indbetaling til Styrelsen for
Statens Uddannelsesstøtte, om hvilke oplysninger, der kan kræves
skriftligt, samt om frister for ansøgninger, for indbetalinger og
for meddelelser.
Stk. 4. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og
personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse
i øvrigt i en sag til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.
Uddannelsessøgende, der søger støtte efter § 9, skal endvidere
oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer.
§ 23. De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår Styrelsen for
Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med støttetildelingen.
Uddannelsesinstitutionen kan til varetagelsen af opgaverne
nedsætte et stipendienævn, hvor repræsentanter for lærere og
uddannelsessøgende skal have sæde. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.
§ 24. Undervisningsministeren kan nedsætte et råd, der skal have som
opgave at rådgive ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten.
Stk. 2. Medlemmerne, herunder formanden, beskikkes af
undervisningsministeren for et tidsrum af fire år.
§ 25. Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
om
1) grundlaget for tildeling og beregning af støtte til en
uddannelsessøgende og
2) en støttemodtagers tilbagebetaling af støtte
kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for
Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører.
Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 2. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af
afgørelsen se bort fra overskridelsen af fristen, når
overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.
Stk. 3. Ankenævnet består af en formand, der skal opfylde de
almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre
medlemmer. Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for fire
år. Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte forretningsorden for
ankenævnet.
Kapitel 9
Ikrafttrædelse m.v.
§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1987 og har virkning fra den
1. august 1987.
Stk. 2. Lov om Statens Uddannelsesstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr.
456 af 12. august 1982, ophæves. De hidtil gældende regler finder
fortsat anvendelse på støtte, der ydes før 1. august 1987. Reglen
i § 25, stk. 3, finder dog anvendelse på støtte, ydet før 1.
august 1987.
Stk. 3. Afgørelser, der meddeles efter 1. januar 1987, er omfattet
af fristerne i § 25, stk. 1 og 2.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Gældende ordning
Det gældende uddannelsesstøttesystem er baseret på overvejelser og
forslag vedrørende uddannelsesstøtten, der blev afgivet i august
1978 af Det centrale uddannelsesråd (CUR).
CUR havde fået til opgave at fremkomme med et forslag, der både kunne
føre frem til et sammenhængende uddannelsesstøttesystem og et, som
der hurtigt ville være mulighed for at realisere. Af den grund
blev CURs forslag delt op i etaper, der kunne realiseres
efterhånden.
Den 1. etape bestod i at forbedre støtteniveauet og især
stipendiestøtten for udeboende uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser. Man øgede endvidere muligheden for at få
statsgaranterede lån, hvilket især berørte udannelsessøgende i
videregående uddannelser.
I 2. og 3. etape blev foreslået en nedtrapning af grænsen for
forældreafhængigheden, samt yderligere forbedringer af
stipendiesatserne.
Forslagene for 1. etape fandt udtryk i loven om Statens
Uddannelsesstøtte, lov nr. 218 af 23. maj 1979, som ændret ved lov
nr. 237 af 4. juni 1980 og lov nr. 265 af 16. juni 1980. Herefter
bestod uddannelsesstøtten af trangsbestemte stipendier og af
statsgaranterede studielån afhængig af de uddannelsessøgendes
eller disses forældres økonomiske forhold. Loven medførte
væsentlige forbedringer af stipendiestøtten for udeboende i
ungdomsuddannelser og indførelse af en støtteramme, der kunne
udfyldes helt eller delvist af statsgaranterede lån. Forslagene i
de følgende etaper blev aldrig gennemført på grund af de meget
væsentlige merudgifter.
Bl.a. den udvidede adgang for den enkelte uddannelsessøgende til at
optage statsgarantede lån medførte en kraftig stigning i
optagelsen af statsgaranterede lån. For at afbøde disse virkninger
blev ved lov nr. 291 af 9. juni 1982 etableret mulighed for at
søge rentelettede statslån, der på samme måde som stipendierne
blev trangsbestemte, og ved lov nr. 292 af 9. juni 1982 blev der
indført mulighed for gældssanering i form af rentetilskud til
personer med tyngende statsgaranteret studiegæld.
Principielle overvejelser
Støtteharmonisering nedtrapning af grænsen for forældreafhængigheden
Der har i de senere år været iværksat flere bestræbelser på at
harmonisere det offentliges ydelser til de unge i og udenfor
uddannelsessystemet.
Overvejelserne om at harmonisere ydelserne til unge skal ses på
baggrund af ønsket om at modvirke, at de unges valg af
uddannelsesmæssig status påvirkes af kortsigtede økonomiske
interesser. Med en harmonisering af ydelserne tilstræbes det
således at fjerne de unges økonomiske incitament til at søge
direkte fra grundskolen ud på arbejdsmarkedet, hvor løn og
arbejdsløshedsunderstøttelse i øjeblikket er højere end løn og
uddannelsesstøtte i mange erhvervskompetencegivende uddannelser.
For at fjerne dette kortsigtede økonomiske incitament (hvor den unge
altså ikke tager hensyn til, at den kompetencegivende uddannelse
ofte indebærer bedre fremtidige indkomstmuligheder) må man
formentlig sigte mod, at alle unge uanset uddannelses- og
beskæftigelsesvalg modtager stort set ens indkomst.
En arbejdsgruppe under finansministeriet med deltagelse af embedsmænd
fra arbejdsministeriet, socialministeriet og
undervisningsministeriet har søgt at analysere spørgsmålet og i en
rapport af juni 1985 konkluderer man, at en harmonisering vil have
størst mulig effekt på de unges uddannelsesmæssige valg, hvis de
står over for ensartede støttevilkår i en så ung alder som muligt.
Det må nemlig antages, at tilbøjeligheden til at søge ind i
uddannelsessystemet falder med stigende alder og
arbejdsmarkedsanciennitet. En nedtrapning af grænsen for
forældreafhængigheden vil betyde et vigtigt skridt i retning af
ensartede støttevilkår.
Gennemgribende reform af uddannelsesstøtten
Knud Larsen-udvalgets betænkning
Knud Larsen-udvalget har i sin handlingsplan af januar 1985 for bedre
balance på de langvarigt uddannedes arbejdsmarked stillet en række
krav til uddannelsessystemet i forbindelse med dets omstilling og
tilpasning til arbejdsmarkedet, som gør det nødvendigt, at især de
længste videregående uddannelser effektiviseres. Generelt finder
man, at uddannelsessystemet skal være mere flexibelt, og man
finder, at der bør lægges større vægt på de korte og mellemlange
uddannelser.
Hvis også de faktiske studietider for de lange uddannelser gøres
væsentligt kortere, vil dette bevirke, at de unge kommer ud på
arbejdsmarkedet i en yngre alder, hvilket vil have store
beskæftigelsesmæssige fordele. Samtidig er de lange studietider ud
fra mange hensyn belastende for de studerendes økonomiske og
sociale forhold.
Udvalget peger på en reform af uddannelsesstøtten som økonomisk
incitament til at opnå disse mål (omstillingen fra længerevarende
til korterevarende uddannelser og effektivisering af de faktiske
studietider ved de lange uddannelser), og foreslår,
- at studerende ved de videregående uddannelser tildeles de størst
mulige stipendier i de første 3-4 år af uddannelsen
- at der derefter kan opnås studielån
- at stipendierne gøres uafhængige af forældreindtægten og er så
store, at de i hvert fald kan dække den væsentligste del af de
studerendes leveomkostninger.
Det er regeringens hensigt snarest muligt at foreslå en reform af
statens uddannelsesstøtte, der giver de uddannelsessøgende et
stærkt incitament til at bringe uddannelsen til afslutning, og
dermed overgå til arbejdsmarkedet i en yngre alder, hvor
beskæftigelsesudsigterne er bedst.
En sådan mere gennemgribende reform er imidlertid ikke indeholdt i
nærværende lovforslag.
Lovforslaget
Det foreliggende lovforslag indebærer først og fremmest en
nedtrapning af den eksisterende forældreafhængighedsgrænse på 22
år til 20 år pr. 1. august 1987.
Det foreslås endvidere, at alle hjemmeboende uanset alder får støtte
efter samme sats.
Endelig foreslås en internationalisering af uddannelsesstøtten,
således at der skabes bedre mulighed for, at uddannelsessøgende,
der ønsker at uddanne sig i udlandet, kan få uddannelsesstøtte.
Det vil være en forudsætning, at den udenlandske uddannelse er
kompetencegivende eller medfører meritoverførsel til en
kompetencegivende uddannelse i Danmark.
Lovforslaget indeholder, foruden de ovenfor beskrevne ændringer, en
række præciseringer af den eksisterende lov og den deromkring
opbyggede praksis, definitioner af begreber m.m., samt
forenklinger, der vil kunne danne grundlag for bedre information
og dermed en bedre betjening af de uddannelsessøgende.
Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser
I støtteåret 84/ 85 blev tildelt 1910 mill. kr. i stipendier og 497
mill. kr. i statslån. I finansåret 1985 forventes udbetalt 1945,5
mill. kr. i stipendier og 467,4 mill. kr. i statslån (jan.
84-priser). Omregnes statslånekronerne til stipendiekroner efter
konverteringsfaktoren 0,77, udgør den samlede statsudgift i
finansåret 2305,4 mill. kr.
Merudgifter ved lovforslaget
I støtteåret 84/ 85 modtog knap 71.000 uddannelsessøgende under 22 år
stipendium, mens kun ca. 16.000 fik tildelt statslån. Denne faktor
har man indregnet i skønnet over merudgifterne i forbindelse med
nedtrapningen af grænsen for forældreafhængigheden. De samlede
merudgifter, beregnet i januar 85 priser fremgår af tabellen.
Statslånebeløbene er i det følgende omregnet til stipendiebeløb
ved at multiplicere statslånet med 0,77.
Nedtrapning af grænsen for forældreafhængigheden. Merudgifter fordelt
på hjemme-udeboende og ungdomsuddannelser-videregående uddannelser
(støtteår)
--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. Samlet Ungdoms- Videregående statsudgift uddannelser uddannelser ----------------------------------------------------------------- 21 årige 89,2 hjemmeboende 11,8 3,0 8,8 udeboende 77,6 26,8 50,8 20 årige 125,3 hjemmeboende 33,8 16,2 17,6 udeboende 91,4 43,8 47,6 --------------------------------------------------------------------- I alt 214,5 89,8 124,8 ---------------------------------------------------------------------
Merudgifterne i forbindelse med gennemførelse af nedtrapningen af
grænsen for forældreafhængigheden til 20 år pr. 1. august 1987 vil
udgøre ca. 215 mill. kr.
Samtidig med nedtrapningen ophæves aldersafhængigheden i støtten til
hjemmeboende. Det drejer sig om hjemmeboende på 23 år og derover,
der i 1985/ 86 får 1.700 kr. mere i stipendium end hjemmeboende,
der er yngre. Merudgifterne til denne - meget begrænsede gruppe af
uddannelsessøgende udgør 5 mill. kr. årligt, som ifølge forslaget
bortfalder fra støtteåret 1987/ 88.
Besparelsen på 5 mill. kr. vil blive anvendt til at udvide
støttemulighederne for danske uddannelsessøgende, der vil studere
i udlandet.
Forslaget indeholder en række forenklinger af administrative rutiner,
der vil kunne resultere i en bedre service over for de
uddannelsessøgende, men vil ikke i øvrigt medføre væsentlige
administrative konsekvenser. Der skønnes dog i 1987 at medgå et
beløb på 100.000 kr. til dækning af udgifterne i forbindelse med
ændringer i edb-programmer, som følge af lovforslagets
gennemførelse.
Merudgifterne for staten ved gennemførelse af lovforslaget kan
herefter på basis af den forventede udvikling i antallet af
uddannelsessøgende på 18 år og derover anslås til følgende beløb
(mill. kr. - januar 1985 priser):
Finansår
1986
1987
1988
1989
Merudgifter 0 92,4 223,0 225,6
Disse beløb medgår til nedsættelse af forældreafhængigheden samt til
de som følge heraf nødvendige ændringer af edb-programmer.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Støtteformerne er de samme, som i den gældende lov, nemlig
stipendier, statslån og statsgaranti for studielån i banker og
sparekasser.
Ved lov af 24. april 1985 om banker og sparekasser m.v. er også
andelskasser blevet omfattet af loven.
Til § 2
Til stk. 3
Der vil fortsat blive sondret mellem ungdomsuddannelser og
videregående uddannelser. Der vil som hidtil være mulighed for at
få uddannelsesstøtte til 3 ungdomsuddannelser. Også støtten til
uddannelsessøgende i videregående uddannelser fortsætter som
hidtil. Bemyndigelsesbestemmelsen erstatter - i mere præciseret
og konkretiseret form - den nugældende helt generelle
bemyndigelsesbestemmelse i § 2, stk. 6, i gældende lov.
Til § 3
Det foreslås, at alle hjemmeboende uanset alder får samme sats. Der
henvises til de almindelige bemærkninger herom.
Til stk. 3
Stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter opretholdes
og ordningen fortsætter som hidtil.
Til § 4
Stipendium efter reglerne i § 3, stk. 3 og fradrag i stipendiet efter
§ 10 medfører ingen forhøjelse eller nedsættelse af statslånet.
Til § 7
I denne bestemmelse samles betingelserne for at modtage støtte i form
af stipendium, statslån eller statsgaranterede studielån.
Til stk. 1, nr. 1
Efter forslaget vil samtlige betingelser for, at en uddannelse kan
godkendes som støtteberettiget, blive fastsat i bekendtgørelsen.
De krav, der efter de gældende regler skal være opfyldt for at en
uddannelse skal kunne godkendes som støtteberettiget, opretholdes
i det væsentlige.
1. Offentlig anerkendelse.
Det er en betingelse for at godkende en uddannelse som
støtteberettiget, at den er en offentligt anerkendt
ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse og gives på
offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioner. En offentlig
anerkendelse gives af den statslige myndighed, under hvis ressort
uddannelsen henhører. Offentlig anerkendelse vil normalt foreligge
i og med, at der i uddannelseslovgivningen er hjemmel til at
tilbyde pågældende uddannelse i offentlig eller privat regie. Men
det kan også foreligge i form af en særskilt bevillingsmæssig
hjemmel til at yde statstilskud eller statsfinanciel støtte til
driften af en privat institution, som tilbyder en nærmere
defineret uddannelse.
Man vil dog også kunne åbne mulighed for støtte i særlige tilfælde
til uddannelsessøgende i uddannelser, der ikke i øvrigt offentligt
anerkendes, forudsat, at der kan skabes bevillingsmæssig hjemmel
hertil.
2. Uddannelsens varighed.
Efter de gældende regler er det en betingelse for at godkende en
uddannelse som støtteberettiget, at uddannelsen er af mindst 3
måneders varighed. Denne betingelse skal fortsat være gældende.
3. Uddannelsens tilrettelæggelse.
Uddannelsen skal fortsat være tilrettelagt på heltidsbasis og man
agter ikke at ændre på den hidtidige praksis i forbindelse med
afgørelsen af, hvad der betragtes som fuldtidsuddannelse. Efter
de gældende regler har der været en undtagelse fra dette krav for
arbejdsløse medlemmer af en A-kasse, der på grund af uddannelsen
ikke kan få dagpenge. Disse arbejdsløse har hidtil kunnet få
statsgaranterede lån. Især på baggrund af de specielle ordninger,
der nu i henhold til arbejdsmarkedslovgivningen gælder for ledige
under uddannelse, foreslås denne bestemmelse afskaffet.
Man vil dog overveje, om der bør åbnes mulighed for at godkende visse
deltidsstudier som støtteberettigede.
4. Uddannelser der er lønnede, delvis lønnede eller har indlagt
lønnet praktik
Det vil heller ikke i fremtiden være muligt at godkende uddannelser,
der er lønnede i hele uddannelsesforløbet, som støtteberettiget.
Derimod vil der kunne ydes uddannelsesstøtte til uddannelser, der
veksler mellem ulønnede og lønnede perioder f.eks. i form af
lønnede praktikperioder.
Efter gældende regler kan der ydes uddannelsesstøtte til de ulønnede
dele af en sådan uddannelse. For at forenkle tildelingen af
uddannelsesstøtten i disse tilfælde, bør det overvejes, at lade
uddannelser med kortvarige praktikperioder være støtteberettiget i
hele uddannelsesforløbet, mod at lade den løn, som den
uddannelsessøgende opnår i kraft af uddannelsen, blive indregnet i
egenindkomsten, på samme måde som andre lønindtægter.
Til nr. 3
Statens uddannelsesstøtte er som udgangspunkt forbeholdt danske
statsborgere. Andre landes statsborgere kan dog ligestilles med
danske efter regler, der for tiden er fastsat i bekendtgørelse nr.
363 af 28. juli 1983 om uddannelsesstøtte til udlændinge m.v.
Til nr. 4
I gældende lov kræves foruden studieaktivitet, at uddannelsessøgende
i videregående uddannelser skal være studieegnede. Da sondringen
mellem studieaktivitet og studieegnethed har vist sig vanskelig i
praksis, foreslås kravet om studieegnethed for uddannelsessøgende
ved de videregående uddannelser ophævet, idet det må antages, at
alle uddannelsessøgende, der optages ved en videregående
uddannelsesinstitution, er studieegnede. I kravet om
studieaktivitet ligger, at uddannelsen gennemføres indenfor en vis
rimelig studietid. Studieaktiviteten bør konstateres af de
respektive uddannelsesinstitutioner.
Til nr. 5
Bestemmelsen svarer til gældende regler og omfatter bl.a.
uddannelsessøgende, som får folke- og førtidspension eller
efterløn, eller som er omfattet af reglerne om elevstøtte i
henhold til højskoleloven.
Til stk. 2
Efter de gældende regler kan danske uddannelsessøgende få
uddannelsesstøtte til en uddannelse i et af de andre nordiske
lande under samme betingelser som i Danmark. Udenfor norden er
tildeling af uddannelsesstøtte endvidere betinget af, at den
uddannelsessøgende gennemgår en uddannelse, som ikke findes i
Danmark.
Som led i internationaliseringen af uddannelserne agter man at udvide
adgangen til at give uddannelsesstøtten også til uddannelser i
lande uden for Norden under forudsætning af, at den udenlandske
uddannelse er kompetencegivende eller medfører meritoverførsel til
en kompetencegivende uddannelse i Danmark.
Til stk. 3
Med bestemmelsen tilsigtes ingen umiddelbare ændringer.
Til § 8
Til stk. 1
For uddannelsessøgende på 20 år og derover vil i fremtiden kun deres
egne indkomst- og formueforhold være afgørende for, om maksimalt
stipendium og statslån kan opnås. Stipendium og statslån vil
fortsat være trangsbestemt. For så vidt angår nedtrapningen af
grænsen for forældreafhængigheden henvises til de almindelige
bemærkninger herom.
For de 18-19-årige vil forældrenes indkomst- og formueforhold fortsat
være afgørende for, om maksimalt stipendium kan opnås. Stipendiet
kan derudover nedsættes på grund af den uddannelsessøgendes egne
indkomst- og formueforhold.
En væsentlig ændring i forhold til den gældende lovs § 6, stk. 5 er
fastsættelsen af et fikseret beløb (fribeløbet), som den
uddannelsessøgende kan have som indtægt (indtægt+evt.
formuetillæg) ved siden af det maksimale stipendium og statslån.
Fribeløbet, der foreslås at være fælles for alle
uddannelsessøgende, vil betyde en forenkling i forhold til den
eksisterende ordning, hvorefter indtægtsmuligheden var afhængig af
stipendiets størrelse. Den uddannelsessøgende vil herefter lettere
kunne se, hvornår indtægtsgrænsen er nået og hvornår evt. for
meget udbetalt støtte skal tilbagebetales som følge af
overskridelsen af indtægtsgrænsen. Det valgte niveau for
fribeløbet svarer til niveauet for egenindtægt for en udeboende i
videregående uddannelse, der får maksimalt stipendium. Ændringen
indebærer, at muligheden for indtægt ved siden af maksimalt
stipendium begrænses for visse grupper af uddannelsessøgende og
udvides for andre. Fribeløbet forhøjes for hvert af den
uddannelsessøgendes børn under 18 år eller mellem 18 og 20 år og
under uddannelse.
Til stk. 2
Beregningsgrundlaget for udbetalingen af de foreløbige stipendie- og
statslånebeløb svarer til gældende lov, hvorefter egenindtægten er
den uddannelsessøgendes bruttoindkomst.
Da der ofte opstår spørgsmål om, hvorvidt en indkomstart er omfattet
af egenindtægtsbegrebet, foreslås det, at man fastlægger
indkomstbegrebet i loven. Man har valgt at medregne til indkomsten
enhver indkomst, der henføres til eller indgår i den
skattepligtige almindelige indkomst. Hermed har man valgt samme
indkomstkomponenter, som danner udgangspunkt for opgørelsen af
socialindkomsten. Da det ikke er tanken at anerkende andre fradrag
end dem, man allerede kender i dag, vil der som hidtil være tale
om et bruttoindkomstbegreb og det beløb, der er fastsat som
fribeløb er fastsat under hensyntagen hertil.
Man vil fortsat godkende fradrag for selvstændige erhvervsdrivende
for visse udgifter, som er snævert forbundet med at erhverve,
sikre og vedligeholde indkomsten.
Stipendier, herunder stipendier og legater som hjælp til dækning af
undervisningsafgifter og legater som hjælp til dækning af
studierejser og studieophold, indgår ikke i egenindkomsten, og det
foreslås endvidere, at andre indkomster efter nærmere regler
fastsat af undervisningsministeren kan holdes uden for
egenindkomsten, f.eks. som efter gældende praksis bistandshjælp,
lejeværdi af egen bolig, rentetilskud i henhold til loven om
gældssanering af statsgaranteret studielån m.v.
I egenindkomsten indgår som hidtil et tillæg på 75 pct. af den del af
den uddannelsessøgendes nettoformue, som overstiger et vist beløb.
Med henblik på en forenkling af opgørelsen af egenindkomsten
foreslås opgørelsestidspunktet fastlagt til 31. december nærmest
forud for støtteåret. Det tilsigtes herved at lægge den til
skattemyndighederne oplyste formue til grund.
Til § 9
Til stk. 1
Som nævnt i bemærkningerne til § 8 er støtte i form af stipendium og
statslån afhængig af den uddannelsessøgendes egne indkomst- og
formueforhold. For uddannelsessøgende under 20 år er stipendium og
statslån desuden afhængig af forældrenes socialindkomst.
Beregningsgrundlaget for tildeling af stipendium og statslån svarer
til gældende lov, jfr. dog bemærkningerne til stk. 2. Efter
forslaget er det socialindkomsten korrigeret efter denne lov på
beregningstidspunktet, der lægges til grund.
Til stk. 2
Efter forslaget følger aldersgrænsen grænsen for
forældreafhængigheden. Det er ikke længere afgørende, om søskende
under uddannelse selv har de fornødne indtægter.
Til stk. 4
Som hidtil vil der være adgang til at få støtten reguleret, hvis
forældrenes socialindkomst har ændret sig væsentligt, herunder
eventuelt at få støtten beregnet på grundlag af de aktuelle
indkomstforhold.
Der vil blive fastlagt nærmere regler for opgørelsen af indkomst og
formue for forældre på Færøerne og i Grønland, og af indkomst og
formue for forældre med bopæl i udlandet m.v.
Til § 10
Bestemmelsen om fradrag i stipendiet for kost og logi, når den
uddannelsessøgende har fået hel eller delvis fritagelse for
betaling af opholdsafgifter svarer til gældende regler.
Bestemmelsen omfatter nedsat betaling for eller tilskud til hel
eller delvis dækning af opholdsudgifterne på bl.a. skolehjem,
kostafdelinger m.v. tilknyttet handelsskoler, tekniske skoler,
sygeplejeskoler, søfartsskoler m.v.
Til § 11-13
Nogle støttebetingelser og trangsbestemmelser vil ikke være endeligt
afklaret inden støtteårets afslutning, eller vil i nogle tilfælde
kunne ændre sig i løbet af støtteåret. Det gælder spørgsmålet om
størrelsen af den uddannelsessøgendes egenindkomst, som først kan
opgøres, når støtteåret er slut, den uddannelsessøgendes ændring i
status som hjemmeboende eller udeboende, afbrydelse af
uddannelsen, manglende opfyldelse af kravet om studieaktivitet
m.v. Man har derfor valgt at udbetale stipendium og statslån med
foreløbige beløb i støtteåret, og den endelige tildeling sker, når
støtteåret er gået.
Foreløbige beløb, der er udbetalt i tilfælde, hvor det viser sig, at
den uddannelsessøgende i løbet af støtteåret ikke længere opfylder
støttebetingelserne, f.eks. afbryder uddannelsen eller får orlov,
skal tilbagebetales med det samme. Der er her tale om helt klare
tilbagebetalingskrav, der ikke behøver at afvente den endelige
opgørelse af den trangsbestemte støtte, og det vil ofte være en
fordel for den uddannelsessøgende i andre forbindelser at kunne
henvise til, at uddannelsesstøtten er krævet tilbagebetalt.
I de bestemmelser, der skal fastsættes af ministeren, vil det blive
nærmere fastlagt, hvilke oplysninger den uddannelsessøgende skal
give administrationen i støtteårets løb, og dermed også hvilke
ændringer af de foreløbige beløb, der vil blive foretaget i løbet
af støtteåret.
Ændringer, der er sket i årets løb, og som der ikke er korrigeret
for, tages i betragtning ved den endelig beregning og tildeling.
Opgørelsen sker på objektivt grundlag. Det er forholdene, som de
foreligger oplyst ved støtteårets afslutning, som lægges til
grund.
Tilbagebetalingsreglerne må sigte mod en så hurtig tilbagebetaling
som mulig. Er den pågældende fortsat under uddannelse og får
uddannelsesstøtte, eller hjælp i henhold til lov om social bistand
el. lign. kan der tages hensyn hertil.
Til § 14
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udreder som hidtil
stempelafgift af udbetalte statslån.
Til § 15
Efter praksis opsiges statslånet først, når lånemodtageren er blevet
rykket. Man annullerer endvidere i særlige tilfælde opsigelsen,
hvis der efter Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes bedømmelse
foreligger undskyldelige momenter.
Til § 17
Der har ikke tidligere været fastsat bestemmelser om rentens
størrelse og om afdragsvilkår. Under hensyn til formålet med
lånene og til den sikkerhed i form af statskaution, der stilles
for lånene, finder man det rimeligt at stille krav til
pengeinstitutterne om, at lånene skal ydes til en rente, der er
gunstigere end renten for privat kautionerede lån, og at
afviklingsraterne fastsættes under hensyn til gældens størrelse,
og således at gælden kan tilbagebetales inden for garantiperioden.
Til § 18
For at begrænse indfrielserne finder man det ønskeligt at få fastsat
bestemmelser om fremgangsmåden ved rykning af låntager og i øvrigt
om proceduren for indfrielserne. Inden regler herom fastsættes vil
de blive forhandlet med pengeinstitutternes organisationer.
Til § 20
Med bestemmelsen tilsigtes ingen umiddelbare ændringer i den måde,
hvorpå pengeinstitutterne i flere år har givet deres oplysninger.
Oplysninger skal fortsat gives i en form, der er egnet til
elektronisk databehandling og indeholde f.eks. låntagers
personnummer, pengeinstituttets registreringsnummer, låntagers
kontonummer, samt oplysning om der er truffet aftale om
tilbagebetaling af gælden. Man foreslår, at indberetningen sker
pr. 31. dec.
Til § 21
Svarer til gældende lov.
Til § 22
Man har fundet det hensigtsmæssigt at ændre institutionsnavnet til
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i stedet for som hidtil at
have sammenfald mellem ydelsen (statens udddanelsesstøtte) og
institutionsnavn (Statens Uddannelsesstøtte).
I øvrigt indeholder bestemmelsen bemyndigelse for
undervisningsministeren til at fastsætte regler, der er nødvendige
i forbindelse med administrationen af uddannelsesstøtten.
Til § 23
Efter gældende bestemmelse kan der til bistand for Styrelsen for
Statens Uddannelsesstøtte ved de enkelte institutioner nedsættes
stipendienævn, hvori repræsentanter for lærere og
uddannelsessøgende skal have sæde. Denne ordning foreslås
videreført, men således, at det fremover bliver en
institutionsopgave at bistå Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte med information, indkaldelse og gennemgang af
ansøgninger, oplysninger om uddannelsesforhold m.v. De fleste
institutioner har i forvejen påtaget sig disse opgaver, og der vil
derfor ikke blive tilført institutionerne flere ressourcer som
følge af bestemmelsens gennemførelse.
Til § 25
Der foreslås indført en frist på fire uger for indbringelse af en sag
for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Der er dog i stk. 2 indsat
en bestemmelse om, at ankenævnet i visse tilfælde inden for en
frist på seks måneder kan se bort fra overskridelser af fristen.