Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00189@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 306 af 10. juni 1976 om musik, som ændret ved lov nr. 248

af 27. maj 1981 og lov nr. 149 af 17. april 1985, foretages

følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Rådet har den endelige administrative afgørelse med hensyn til

fordelingen af støtte til de formål, der er nævnt i § 3.«

2. § 2 affattes således:

»§ 2. Hvert amtsråd nedsætter et amtsmusikudvalg. I Københavns og

Frederiksberg kommuner nedsættes kommunale musikudvalg.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte udvalg skal virke til fremme af musiklivet

i amtet, henholdvis kommunen, og skal herunder medvirke til at

samordne den musikalske virksomhed i området. Udvalgene afgiver

indstilling til amtsrådet, henholdsvis borgerrepræsentationen og

kommunalbestyrelsen, samt statens musikråd om støtte efter § 3.«

3. I § 3, stk. 1, ændres »Ministeren for kulturelle anliggender« til:

»Statens musikråd«, og nr. 1, affattes således:

»1) musikundervisning af forsøgsmæssig karakter eller af

landsdækkende interesse samt regionale grundkurser,».

4. § 3, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) orkestre som nævnt i § 4,».

5. § 3, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) orkestre, der ikke omfattes af § 4, samt kor og ensembler,».

6. § 3, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) videreuddannelse og efteruddannelse af musikere,

musikundervisere og andre med tilknytning til musikkens område,».

7. § 3, stk. 1, nr. 8, affattes således:

»8) udgivelse, produktion og udbredelse af noder, fonogrammer,

videogrammer og publikationer om musik, herunder pædagogisk

materiale,».

8. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Landsdelsorkestre, musikinstitutioner m.v.«

9. § 5, stk. 1, 2. pkt. affattes således:

»For så vidt angår Sønderjyllands Symfoniorkester og Sjællands

Symfoniorkester udgør statens andel 75 pct.«

10. § 7 ophæves, og i stedet indsættes som ny paragraf:

Ȥ 7. Til institutioner eller andre aktiviteter, som hidtil har

modtaget støtte i henhold til § 3, kan ministeren for kulturelle

anliggender yde tilskud til den fortsatte drift.«

11. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Organisatoriske bestemmelser m.v.«

12. I § 8, stk. 4, tilføjes efter »ministeren for kulturelle

anliggender« ordene: »efter indstilling fra rådet.«.

13. Efter § 11 indsættes som ny paragraf:

»§ 12. Såfremt der i kommuner er udpeget kulturelle samråd eller

tilsvarende rådgivende udvalg, skal betydende institutioner og

interessegrupper inden for kommunens musikliv være

repræsenteret.«.

§ 12 bliver herefter § 13.

14. Efter § 12, der bliver § 13, indsættes som ny paragraf:

Ȥ 14. Ministeren for kulturelle anliggender og

undervisningsministeren kan i fællesskab nedsætte et

musikundervisningsudvalg til fremme af tilrettelæggelsen og

koordinationen af den samlede musikundervisning.«

§§ 13-15 bliver herefter §§ 15-17.

15. I § 13, stk. 1, der bliver § 15, stk. 1, ændres »§§ 4 og 7« til:

»§ 4«.

16. I § 15, der bliver § 17, ændres »folketingsåret 1985-86« til:

»folketingsåret 1989-90«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Det hermed fremsatte lovforslag svarer til det lovudkast med

bemærkninger, som er foreslået i den af statens musikråd afgivne

betænkning om revision af musikloven (betænkning nr. 1061/ 85).

Forslagsstillerne henviser således i det hele til denne betænkning,

men har dog fundet det rettest at optrykke oversigter over

lovudkastets økonomiske konsekvenser som bilag til dette

lovforslag samt at gengive - med redaktionelle ændringer - de

almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovens

bestemmelser, herunder til de foreslåede lovændringer.

Lovforslaget omfatter endvidere en delegation af den administrative

kompetence vedrørende støtte til de i lovens § 23 nævnte formål

fra ministeren for kulturelle anliggender til statens musikråd,

jfr. herved det af ministeren fremsatte forslag til lov om ændring

af musik (L 169).

Almindelige bemærkninger

I lov nr. 149 af 17. april 1985 om ændring af lov om musik blev det

ved en ændring af lovens § 15 fastsat, at forslag til revision af

loven fremsættes for folketinget senest i folketingsåret 1985-86.

Det ved lovrevisionen i 1981 fastsatte revisionstidspunkt,

folketingsåret 1984-85, blev således udskudt et år.

Om behandlingen af loven henvises til Folketingstidende 1975-76,

forhandlingerne sp. 5022, 7019, 10022 og 10033, tillæg A sp. 3201,

tillæg B sp. 1313 og 1755 samt tillæg C sp. 539. Endvidere

henvises til Folketingstidende 1980-81, forhandlingerne sp. 4226,

4880, 10932 og 11224, tillæg A sp. 2821, tillæg B sp. 809 og 1485

samt tillæg C sp. 547. Endelig henvises til Folketingstidende

1984-85, forhandlingerne sp. 1492, 2144, 7832 og 7880, tillæg A

sp. 1209, tillæg B sp. 921 samt tillæg C sp. 265.

I overensstemmelse med ministeren for kulturelle anliggenders svar på

det af folketingets kulturudvalg i forbindelse med behandlingen af

lovændringen i 1985 stillede spørgsmål (nr. 2, L 50 bilag 3)

bygger lovforslaget på en indstilling fra statens musikråd. Rådets

indstilling, der har karakter af en egentlig lovbetænkning, er

inden fremsendelsen til ministeriet blevet drøftet med

repræsentantskabet for statens musikråd, amtsmusikudvalgene,

kulturforvaltningerne i Frederiksberg og Københavns kommuner samt

enkelte andre berørte institutioner, organisationer m.v.

Musikloven er en del af det lovkompleks, som har til formål at støtte

dansk kulturliv, og som ud over musikloven omfatter love om

biblioteker, film, kunstfond, museer og teatre. Disse øvrige love

er revideret inden for de senere år; det samme gælder lov om

ophavsret.

Ifølge forarbejderne til lov nr. 306 af 10. juni 1976 om musik er

musikloven en formidlingslov, hvis hovedformål består i at fremme

musiklivet i Danmark ud fra principperne om alsidighed,

decentralisering og lige adgang til musikalske oplevelser. Loven

er tillige en rammelov, der kan udfyldes, efterhånden som behovet

tilsiger det og de økonomiske forhold tillader det.

De til loven knyttede bevillinger er i 1985 i alt 67.762.441 kr.

(inkl. midlerne fra Den kulturelle Fond). Af den samlede bevilling

udgør 42.700.000 kr. lovbundne statstilskud til driften af fem

landsdelsorkestre, medens 25.062.441 kr. udgør dispositionssummen

med henblik på støtte i henhold til lovens § 3.

I sin næsten 10-årige funktionsperiode har musikloven i praksis vist

sig at være til stor gavn for dansk musikliv.

Interessen for musik er forøget mærkbart hos både udøvere og

tilhørere og inden for alle områder og genrer. Initiativer og

ansøgninger har været konstant stigende, både kvantitativt og

kvalitativt. Disse forhold har indebåret øgede

beskæftigelsesmuligheder for musikere og pædagoger samt bedre og

bredere kreative udviklingsmuligheder for befolkningen.

Amtsmusikudvalgene og adskillige kommuner har taget aktivt del i

realiseringen af lovens hovedformål om blandt andet

decentralisering.

Disse gunstige virkninger af musikloven indebærer imidlertid

samtidig, at det med de givne bevillingsrammer er stedse

vanskeligere at tilgodese både trivsel - forstået som

opretholdelse af de kvalificerede igangværende aktiviteter - og

udvikling inden for musiklivet. Musiklovens dispositionsmidler

anvendes i dag næsten udelukkende til musiklivets trivsel;

udviklingsforpligtelsen kan derfor ikke tilgodeses, medmindre det

sker på bekostning af de igangværende aktiviteter.

Lovforslaget søger at råde bod på disse forhold.

De i lovforslaget indeholdte ændringer og tilføjelser til den

gældende lov og dennes forudsætninger bygger alle - såvel

enkeltvis som i deres samspil - på musiklovens oprindelige

hovedformål om trivsel, udvikling, alsidighed, decentralisering og

lige adgang til musikalske oplevelser. Forslaget skal således ses

som led i en generel kulturpolitik, der ved hjælp af tilbud til

befolkningen giver rimelig baggrund og mulighed for at bevare og

videreudvikle interessen for og kendskabet til musik og musikliv i

bredeste forstand.

Forslaget indeholder dels ændringer til den gældende lovtekst, dels

ændringer i forhold til lovens forudsætninger - jfr. herved

bemærkningerne til lov nr. 306 af 10. juni 1976, lov nr. 248 af

27. maj 1981 og lov nr. 149 af 17. april 1985 - og endelig

ændringer i form af bevillingsforøgelser med baggrund i den

gældende lovtekst med dertil hørende bemærkninger.

Lovforslaget indeholder en bevillingsforøgelse på i alt 12,7 mill.

kr. i det første år efter lovens ikrafttræden, stigende til 20,3

mill. kr. i det tredje år.

Bemærkninger til lovens enkelte bestemmelser og de foreslåede

lovændringer

Til lovforslagets nr. 1

Den foreslåede ændring til § 1 indebærer en delegation af den

administrative kompetence vedrørende støtte til de i lovens § 3

nævnte formål fra ministeren for kulturelle anliggender til

statens musikråd. Ændringen svarer til § 1, nr. 1, i det af

ministeren fremsatte lovforslag (L 169).

Til § 2; jfr. lovforslagets nr. 2

Den foreslåede ændring til § 2 medfører, at Københavns og

Frederiksberg kommuner forpligtes til at nedsætte kommunale

musikudvalg med funktioner svarende til de for amtsmusikudvalgene

gældende.

De i alle landets amter eksisterende amtsmusikudvalg - hvis

nedsættelse blev gjort obligatorisk ved lov nr. 248 af 27. maj

1981 - har haft væsentlig betydning for udviklingen af det

regionale og lokale musikliv samt for den saglige behandling af en

stor del af ansøgningerne om tilskud af musiklovens midler. Det må

på denne baggrund anses for en alvorlig mangel, at der ikke

eksisterer et tilsvarende system for hovedstadsområdet. Forslaget

om nedsættelse af kommunale musikudvalg i Københavns og

Frederiksberg kommuner må samtidig ses i lyset af, at relativt

store andele af musiklovens dispositionsmidler anvendes inden for

dette område. Der henvises til betænkningen s. 109.

Til § 3, stk. 1, nr. 1; jfr. lovforslagets nr. 3

I medfør af denne bestemmelse har der blandt andet været ydet støtte

til to musikalske grundkurser knyttet til musikskolerne i

henholdsvis Holstebro og Kolding. Erfaringerne med sådanne

grundkurser er overordentlig positive; meget tyder på, at

grundkurserne er egnede til at udvikle og nyttiggøre en betydelig

musikalsk talentmasse inden for det pågældende område. En

udbygning af de regionale grundkurser bør derfor finde sted med

henblik på såvel kursernes konservatorieforberedende sigte som

deres betydning for regionens musikliv i form af en række særlig

veluddannede amatører. Da hvert enkelt grundkursus

erfaringsmæssigt kun kan dække behovet inden for et område

svarende til et amt, bør sigtepunktet være etablering af et

grundkursus i hvert enkelt amt. Som et første trin i denne

udbygning foreslås fire nye grundkurser oprettet, alle i tre-delt

finansiering mellem stat, amtskommune og kommune. I betragtning af

den centrale rolle, som grundkurserne med den foreslåede udbygning

vil komme til at spille, foreslås det, at de nævnes udtrykkeligt i

§ 3, stk. 1, nr. 1. En sådan tilføjelse til lovbestemmelsen må

endvidere anses for hensigtsmæssig til afklaring af

hjemmelsgrundlaget for støtten til grundkurser, der nu er en så

vel indarbejdet undervisningsstruktur, at de ikke mere omfattes af

lovens bestemmelse om musikundervisning af »forsøgsmæssig

karakter« og efter en regional udbygning næppe heller af

bestemmelsens passus om »musikundervisning af landsdækkende

interesse«. Der henvises til betænkningen s. 17ff.

Inden for musikskoleområdet er der nu etableret en landsdækkende

konsulentordning. Baggrunden herfor er bl.a. en konstatering af,

at den frivillige musikundervisnings vilkår og aktiviteter er af

meget forskellig karakter og omfang inden for de enkelte

lokalområder. Konsulenten har kun kunnet ansættes på halv tid; det

må imidlertid antages, at opgavernes omfang (der omfatter

betjening af mere end 200 musikskoler) snarest vil gøre

fuldtidsansættelse af musikskolekonsulenten ønskelig. Der henvises

til betænkningen, s. 15f.

Behovet for musikundervisning af forsøgsmæssig karakter er betydeligt

og omkostningskrævende. Som et led i den stadige udvikling af

musikundervisningen - ikke mindst over for børn og unge - er en

løbende forsøgsmæssig virksomhed påkrævet. Samtidig må

finansieringen af denne virksomhed i det væsentlige anses for en

statsopgave. Der henvises til betænkningen, s. 22ff.

Det rytmiske Musikkonservatorium, der på grundlag af folketingets

finansudvalgs godkendelse af aktstykke nr. 400 af 15. august 1984

nu er under etablering på Frederiksberg, forudsættes udbygget over

en fireårs periode. Siden godkendelsen af ovennævnte aktstykke har

det vist sig, at musiklovens dispositionsmidler som følge af et

stigende antal kvalificerede ansøgninger næppe vil række fuldt ud

til den planlagte udbygning af konservatoriet; se nærmere herom

betænkningen, s. 12 og s. 90f. Jævnsides med etableringen af Det

rytmiske Musikkonservatorium vil der fortsat være behov for anden

uddannelse inden for den rytmiske musiks område, ikke mindst med

henblik på uddannelse af musikpædagoger. Konkrete muligheder for

at afhjælpe dette behov bør søges tilvejebragt inden for de

nærmeste år; se nærmere herom betænkningen, s. 91f samt bilag E.

Gennemførelse af de ovennævnte forslag om udbygning af de regionale

grundkurser, fuldtidsansættelse af musikskolekonsulenten,

undervisning af forsøgsmæssig karakter samt udbygning af den

rytmiske musikuddannelse indebærer en merbevilling på 1.130.000

kr. samt yderligere 850.000 kr. og 1.300.000 kr. i henholdsvis det

andet og det tredje år efter lovens ikrafttræden.

Til § 3, stk. 1, nr. 2

Den offentlige støtte til amatørmusiklivet er overvejende et

primærkommunalt - og delvis et amtskommunalt - anliggende. Med få

undtagelser støttes de enkelte amatørensembler kun indirekte i

form af tilskud til de landsdækkende amatørmusikorganisationers

virksomhed. En vis udbygning af denne støtte er påkrævet. Dels bør

der ansættes en konsulent (på halv tid) med henblik på rådgivning

af de enkelte ensembler vedrørende såvel det musikalske arbejde

som de administrative og økonomiske muligheder og vilkår. Dels bør

der ydes tilskud til vederlag for udførelsen af visse særlig

tidkrævende opgaver, herunder varetagelsen af arbejdet i

forbindelse med de omfattende nodebiblioteker, hvis materiale er

en væsentlig del af grundlaget for amatørensemblernes virksomhed.

Der henvises til betænkningen, s. 94ff.

Et afgørende led i amatørmusiklivets beståen og videre udvikling er

den omfattende kursusvirksomhed. Deltagelse i sådanne kurser - der

næsten udelukkende afholdes som internatkurser - er blevet stedse

mere bekostelig, hvilket ikke mindst rammer de yngre

amatørmusikere. Dersom disse årgange skal have rimelig mulighed

for at deltage i kurser m.v., må en vis forøgelse af bevillingerne

til reduktion af deltagerprisen tilvejebringes. Også i forbindelse

med internationale kurser m.v. er der behov for øgede

tilskudsmuligheder, specielt for unge amatørmusikere. Der henvises

til betænkningen, s. 96 f.

Gennemførelse af de ovennævnte forslag på amatørmusikområdet om

ansættelse af en konsulent, tilskud til vederlag for særlig

tidkrævende opgaver samt tilskud til unges deltagelse i kurser

m.v. indebærer en merbevilling på 600.000 kr.

Til § 3, stk. 1, nr. 3

Med hjemmel i denne bestemmelse er der siden den første musiklovs

ikrafttræden blevet ydet støtte til musikforeninger. De enkelte

tilskud udmåles i det væsentlige på et takstmæssigt grundlag

afhængig af aktiviteternes omfang og karakter; normalt er de af en

størrelsesorden på 5.000-15.000 kr. I de seneste år er det

tilstræbt at yde ekstra tilskud til musikforeninger, der ønsker at

præsentere publikum for et repertoire af nyere, eksperimenterende

eller særlig kvalitetsbevidst karakter. Det har ikke været muligt

at forhøje størrelsen af støtten i takt med pris- og

lønstigningerne, der har ramt musikforeningernes virksomhed på en

sådan måde, at adskillige af dem nu må anses for truede på deres

eksistens. I betragtning af, at musikforeningernes virksomhed er

af afgørende betydning for musiklivet og musikinteressen i de

lokale samfund, må de nødvendige tilskudsmuligheder for

foreningernes fortsatte drift tilvejebringes. Samtidig vil det

være ønskeligt, at den påbegyndte praksis, hvorefter noget større

tilskud kan udløses til musikforeninger med en mere dristig

programpolitik, udbygges. Der henvises til betænkningen, s. 98f.

Gennemførelsen af de ovennævnte forøgelser af tilskuddene til

musikforeninger indebærer en merbevilling på 300.000 kr.

Til lovforslagets nr. 4, 5, 8, 10 og 15

Der henvises til bemærkningerne til § 7 nedenfor.

Til § 3, stk. 1, nr. 5

Etablering af såkaldte basisensembler bestående af et mindre antal

professionelle musikere med såvel koncerterende som pædagogiske

funktioner har vist sig at være en overordentlig formålstjenlig

foranstaltning med henblik på regioner, der ligger uden for de

områder, hvor landets otte professionelle symfoniorkestre findes.

En forøgelse af antallet af sådanne basisensembler der for

øjeblikket findes i Esbjerg og Randers - er i høj grad ønskelig, i

første række med henblik på Viborg og Storstrøms amter. For så

vidt angår Viborg amt vil en imødekommelse af behovet kunne ske

ved oprettelse af et relativt lille basisensemble på seks

medlemmer, der i givet fald skal indgå i et samarbejde med

basisensemblet i Randers. Den statslige del af finansieringen af

basisensemblerne svarer i det væsentlige til en tredjedel af de

lønudgifter, der er forbundet med ensemblets drift. En nærmere

redegørelse for såvel de principielle krav, der må stilles til

basisensemblers sammensætning og virkemåde m.v. som for

oprettelsen af de to nævnte ensembler i Viborg og Storstrøms

amter, findes i betænkningen, s. 35ff og 42f, hvortil der

henvises.

Også inden for den rytmiske musik bør det tilstræbes at udnytte de

fordele, der knytter sig til basisensembler. Som en forsøgsordning

foreslås det, at der i Århus etableres to halvtidsansatte

ensembler, henholdsvis et rock- og et jazz-ensemble. De to

ensembler skal i deres virksomhed være undergivet de samme

retningslinier m.v., som gælder for andre basisensembler, med de

modifikationer, som betinges af de genremæssige forskelle. Der

henvises til betænkningen, s. 39ff. samt bilag C.

Ved musiklovens revision i 1981 (lov nr. 248 af 27. maj 1981)

forudsattes det, at en bedre landsdækning på den rytmiske musiks

område i første række burde ske ved turneordninger, hvor en række

periodevis udvalgte ensembler med skiftende besætning og størrelse

indgik i et system af længerevarende turneer, omfattende alle

genrer inden for den rytmiske musik. Forslaget var til dels kædet

sammen med den opfattelse, at regionale basisensembler næppe med

fordel lod sig anvende inden for den rytmiske musik. Udviklingen

har vist, at de påtænkte længerevarende turneer kun sjældent lader

sig gennemføre, samt at basisensembleideen med fordel lader sig

afprøve også inden for det rytmiske område (jfr. ovenfor). Da der

på nuværende tidspunkt kun kan blive tale om en forsøgsmæssig

oprettelse af rytmiske basisensembler i en enkelt region af

landet, er en styrkelse af den landsdækkende, koncerterende

virksomhed inden for den rytmiske musik påkrævet. Dette vil kunne

ske ved øgede tilskud til andre turneformer end de længerevarende

turneer. Erfaringen viser, at især den såkaldte transportstøtte

(der med en vis automatik ydes til kvalificerede, professionelle

ensembler, der selv har arrangeret en godkendt turne) og

præsentationsstøtte til relativt nyetablerede ensembler med fordel

vil kunne udbygges. Udbygningen bør i øvrigt ske på en sådan måde,

at også andre ensembler end rytmiske vil kunne drage nytte af de

nævnte tilskudsformer. Der henvises til betænkningen, s. 57ff.

Ud over forøgelsen af antallet af basisensembler er der behov for at

etablere yderligere professionelle ensembler med særlige opgaver;

der stilles forslag om oprettelse af tre sådanne ensembler.

Radioens Big Band, der har eksisteret i en snes år, har udviklet sig

på en sådan måde, at det nu kunstnerisk set har betingelser for at

blive til et af de mest fremragende ensembler inden for genren. En

afgørende hindring for en sådan fortsat udvikling består

imidlertid i, at musikerne kun er halvtidsansatte i den forstand,

at der inden for Danmarks Radios regie kun er økonomisk basis for

(og behov for), at ensemblets virksomhed strækker sig over et

halvt år i hver sæson. Det foreslås derfor, at der skabes mulighed

for fuldtidsansættelse af ensemblet, således at der inden for

musiklovens rammer ydes tilskud svarende til en tredjedel af de

samlede driftsudgifter. Der henvises til betænkningen, s. 48ff.

Inden for korområdet er næsten al professionel virksomhed centreret

om København og Århus. Dette (samt de eksisterende professionelle

kors bindinger til deres institutionsbetingede funktioner på Det

kongelige Teater, Den jyske Opera samt i Danmarks Radio)

efterlader et betydeligt behov for yderligere professionelle

korensembler, placeret uden for København og Århus. Det forslås

derfor, at der på forsøgsbasis etableres et mindre, regionalt

baseret, vokalensemble på 14-18 medlemmer. Ensemblet skulle som et

led i sin koncerterende virksomhed medvirke ved løsningen af

musikdramatiske opgaver og endvidere have særlige forpligtelser i

henseende til indstudering af nyere, særlig dansk kormusik i

samarbejde med eksisterende koncert- og uddannelsesinstitutioner.

Også pædagogiske funktioner skulle i givet fald indgå i ensemblets

virksomhed. Vokalensemblet tænkes finansieret efter samme

retningslinier som regionale basisensembler. Der henvises til

betænkningen, s. 50f.

Siden 1979 har Danmark (til forskel fra en lang række andre lande)

ikke rådet over noget statsensemble. En genoprettelse af et sådant

ensemble vil af flere årsager være ønskelig, såvel af kvalitets-

og repertoiremæssige grunde som i en kulturekesportmæssig

sammenhæng. Det foreslås derfor, at der på ny skabes grundlag for

etablering af et statsensemble, men således at ansættelsen

tidsbegrænses til højst fem år for hvert ensemble. Herved vil

flere ensembler kunne stimuleres af ordningen, ligesom det af

repertoiremæssige grunde samt i forbindelse med tilbagevendende

turneer arrangeret ved de danske udlandsrepræsentationers

mellemkomst, vil kunne være en fordel, at der med års mellemrum er

tale om skiftende besætninger. Der henvises til betænkningen, s.

53ff.

Gennemførelse af de ovennævnte forslag om oprettelse af

basisensembler i Viborg/ Randers, Storstrøms amt og et rytmisk

ensemble i Århus samt af et regionalt baseret vokalensemble og et

åremålsansat statsensemble, om fuldtidsansættelse af Radioens Big

Band samt om forøgelse af turnestøtten indebærer en merbevilling

på 3.600.000 kr. samt yderligere 3.150.000 kr. og 1.300.000 kr. i

henholdsvis det andet og det tredje år efter lovens ikrafttræden.

Til § 3, stk. 1, nr. 6

I medfør af denne bestemmelse er der blandt andet blevet ydet støtte

til skolekoncerter. Sådanne koncerter i forskellige former åbner

en række vigtige indfaldsveje til musikken; gennem oplevelsen af

den levende musik vil der kunne dannes en vigtig og nødvendig

modvægt mod elevernes omfattende, passive musikforbrug, således at

dette på længere sigt forhåbentlig drejes i en mere aktiv retning.

En vis forøgelse af de statslige tilskud til skolekoncerter

(herunder også til forsøgsprojekter) er en nødvendighed til fremme

af disse koncerters placering som en naturlig og kontinuerlig del

af undervisningen i folkeskoler og gymnasier m.v. Der henvises til

betænkningen, s. 20ff.

I lighed med tilskuddene til musikforeninger (jfr. ovenfor) er

bevillingerne til kirkekoncerter af meget beskedent omfang,

normalt 2.000-3.000 kr., og ydes på et takstmæssigt grundlag. En

vis forhøjelse af disse bevillinger samt en øget mulighed for at

differentiere tilskuddene efter aktiviteternes art og omfang vil

være ønskelig. Der henvises til betænkningen, s. 100f.

Landsdelsorkestrenes forpligtelse til at afholde koncerter i

landsdelen blev ved lov nr. 248 af 27. maj 1981 fastslået som en

egentlig tilskudsforudsætning, jfr. § 4, stk. 2, nr. 5. For tre af

landsdelsorkestrenes vedkommende har der imidlertid vist sig en

række hindringer for den praktiske gennemførelse af sådanne

koncerter i tilfredsstillende omfang. En væsentligt medvirkende

årsag hertil er de betydelige udgifter, som i en række tilfælde

skal afholdes af det lokale spillested. Til udjævning af disse

forhold, således at de lokale udgifter i forbindelse med koncerter

med landsdelsorkestrene bliver ensartede uanset geografisk

placering og andre forhold, foreslås det, at der etableres en

central pulje, hvoraf der kan bevilges beløb af varierende

størrelse efter ansøgning fra de enkelte spillesteder. Forslaget

bygger på et udkast til en nærmere konkretiseret ordning, der er

tilblevet efter forhandlinger mellem statens musikråd,

Landsdelsorkestrenes Samråd og repræsentanter for de berørte

amtsmusikudvalg. Der henvises til betænkningen, s. 67ff. samt

bilag D.

Under lovens § 3, stk. 1, nr. 6, støttes også i særlige tilfælde

musikdramatisk virksomhed. Musikdramatikken støttes ligeledes i

henhold til §§ 17 og 19 i lov om teatervirksomhed, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 34 af 5. februar 1985, som ændret ved lov

nr. 591 af 19. december 1985. En række kvalificerede

musikdramatiske projekter kan imidlertid ikke opnå støtte inden

for de nuværende bevillingsmæssige rammer, og det foreslås derfor,

at der inden for musiklovens område skabes mulighed for en noget

videregående støtte til musikdramatikken. Samtidig forudsættes

det, at det hidtidige samarbejde mellem teaterrådet og musikrådet

omkring disse ansøgningers behandling intensiveres, og at en øget

støtte til den egentlige musikdramatik samt til beslægtede former

af eksperimenterende karakter ydes inden for teaterlovens rammer.

Endvidere foreslås det, at der skabes mulighed for af musiklovens

midler at yde et vist tilskud til etablering og drift af

facilitetsmæssigt og økonomisk rimelige øvelokaler, som de frie

musikdramatiske grupper kan anvende i de, oftest langvarige,

prøveforløb, der er nødvendige for en musikdramatisk produktion.

Der henvises til betænkningen, s. 83ff.

Gennemførelse af de ovennævnte forslag om øget støtte til

skolekoncerter, kirkekoncerter og musikdramatik samt etablering af

en særlig pulje til udjævning af de lokale udgifter i forbindelse

med landsdelsorkestrenes afholdelse af koncerter i landsdelen

indebærer en merbevilling på 1.550.000 kr.

Til § 3, stk. 1, nr. 7; jfr. lovforslagets nr. 6

I de seneste år er der blevet ydet bevillinger på omkring 450.000 kr.

til efteruddannelsesprogrammer for musikundervisere. Inden for

denne beløbsramme har det imidlertid ikke været muligt at

tilgodese det stadig mere påtrængende behov for en permanent,

landsdækkende efteruddannelsesvirksomhed i form af supplerende

uddannelse af aktive, professionelt beskæftigede musikskolelærere.

En sådan udbygning (der i givet fald vil kunne finde sted over en

treårs periode) af efteruddannelsessystemet forudsætter en

fordobling af de nuværende bevillinger til formålet. Der henvises

til betænkningen, s. 27ff.

Hidtil er bevillingerne til efteruddannelsesprogrammerne for

musikskolelærere blevet ydet i medfør af lovens § 3, stk. 1, nr.

1. Det forekommer imidlertid mere naturligt at sammenstille

efteruddannelsen med videreuddannelse (også fordi sondringen

mellem de to uddannelsesformer ikke er ganske skarp). Dette er

baggrunden for forslaget om at indføje ordene »efteruddannelse« og

»musikundervisere« i lovens § 3, stk. 1, nr. 7. Herved åbnes der

samtidig mulighed for at yde konkret støtte til efteruddannelse af

også andre end musikundervisere, f.eks. musikere.

Gennemførelse af den foreslåede udbygning af efteruddannelsen for

musikskolelærere indebærer en merbevilling på 150.000 kr. samt

yderligere 150.000 kr. og 150.000 kr. i henholdsvis det andet og

det tredje år efter lovens ikrafttræden.

Til § 3, stk. 1, nr. 8; jfr. lovforslagets nr. 7

Udbud og efterspørgsel inden for fonogramområdet præges i meget vidt

omfang af ganske få, store pladeselskaber med brede internationale

interesser og en dertil svarende repertoireorientering.

Selskabernes produktion og markedsføring (herunder reklame og

distribution) begrænser sig derfor til genrer, udøvere og

repertoire, som har vist sig at være en rentabel salgsvare, eller

som skønnes at blive det. Under disse forhold er der ikke stor

interesse for produktioner fra og til et geografisk set så

begrænset område som Danmark, ligesom nye eller mindre kendte

kunstnere og værker ikke har mulighed for at blive udgivet på og

formidlet via fonogram. Da fonogrammediet samtidig spiller en

meget væsentlig rolle i befolkningens musikvaner, må der ske en

styrkelse af mulighederne for gennem produktionsstøtte at sikre

større alsidighed i fonogramudbuddet. Produktionsstøtten må følges

op på distributionssiden gennem etablering af

distributionskanaler, der fremstår som alternativer til de

kommercielle distributionssystemer. En nærmere redegørelse for

udvidelsen af fonogramstøtten og for etableringen af et

alternativt distributionssystem findes i betænkningen, s. 75ff.

Musikvideogrammer er et nyere medium, der dog allerede nu må siges at

have etableret sig som et fast element i musikformidlingen. En

ajourføring af lovteksten er ønskelig, således at

musikvideogrammer nævnes på linje med fonogrammer. Den nærmere

form for støtte til videogrammer kan ikke fastlægges på nuværende

tidspunkt; men et vist beløb til forsøg med forskellige

støtteformer og samarbejdsmodeller (blandt andet med statens

filmcentral og det danske filmværksted) bør afsættes såvel med

henblik på den pædagogiske anvendelse af musikvideogrammer som til

fremme af videogrammer med selvstændig kunstnerisk karakter. Der

henvises til betænkningen, s. 80ff.

I tilslutning til de øvrige forslag, der tager sigte på at øge

muligheden for gennem musikundervisningen at gøre eleverne

fortrolige med og interesserede i den nyorienterede musik,

foreslås det, at der ydes støtte til udarbejdelse, afprøvning og

udgivelse af pædagogisk materiale med dette særlige sigte,

eventuelt i form af serier (bestående af nodebøger, tekstbøger,

fonogrammer, videogrammer, plancher etc.), således som det kendes

visse steder i udlandet. Der henvises til betænkningen, s. 25f.

Udarbejdelsen af pædagogisk materiale af den nævnte karakter må anses

for et så væsentligt led i den statsligt støttede udgivelses- og

formidlingsvirksomhed inden for musikkens område, at det bør

fremhæves særligt i lovens tekst.

Gennemførelsen af de ovennævnte forslag om øget produktionsstøtte til

fonogrammer samt etablering af et alternativt distributionssystem,

om forsøgsmæssig støtte til musikvideogrammer samt om udvikling og

udgivelse af visse former for pædagogisk materiale indebærer en

merbevilling på 1.620.000 kr.

Til § 3, stk. 1, nr. 9

Til imødekommelse af behovet for en løbende information fra statens

musikråd om rådets arbejde, herunder generelle oplysninger om

behandling af ansøgninger, vejledende retningslinjer vedrørende de

enkelte støttegrupper, udtalelser af mere principiel karakter samt

redegørelser for påtænkte eller iværksatte initiativer, foreslås

det, at der kvartalsvis udsendes et meddelelsesblad fra rådet. Et

sådant blad vil tillige kunne tjene som debatforum for

musikpolitiske spørgsmål af principiel karakter. Der henvises til

betænkningen, s. 107f.

Gennemførelse af det ovennævnte forslag indebærer en merbevilling på

100.000 kr.

Til § 3, stk. 1, nr. 10

I medfør af denne bestemmelse er der etableret en såkaldt

instrumentbank, hvorfra (især mere kostbare) instrumenter udlånes

til musikskoler og amatørensembler. Instrumentbanken har vist sig

at være en hensigtsmæssig foranstaltning til ydelse af konkret

støtte med et socialt udlignende perspektiv inden for de to

områder, der ellers i det væsentlige er undtaget fra de statslige

musikbevillinger. Det har i de forløbne år kun været muligt at

imødekomme en vis andel af det behov, som ifølge de til musikrådet

indkomne ansøgninger må anses for at være af kvalificeret art. Der

henvises til betænkningen, s. 14f.

Endvidere bør der åbnes mulighed for en mere aktiv støttepolitik i

henseende til etablering af lydanlæg på faste spillesteder inden

for den rytmiske musik. Tilskud af denne art bør kunne tilbydes i

de tilfælde, hvor der fra kommunal side er villighed til at

etablere og finansiere et rytmisk spillested, hvis indretning m.v.

opfylder visse nærmere fastsatte krav i henseende til den tekniske

og kvalitative standard. Der henvises til betænkningen, s. 101f.

Gennemførelse af forslaget om forbedrede muligheder for indkøb af

instrumenter til udlån samt om særlige tilskud til etablering af

lydanlæg m.v. indebærer en merbevilling på 500.000 kr. samt

yderligere 300.000 kr. i det andet år efter lovens ikrafttræden.

Til § 3, generelt

I perioden siden 1976 er der sket en fordobling af ansøgningerne om

tilskud af musiklovens dispositionsmidler (fra omkring 700 til

omkring 1.400); samtidig er der - ikke mindst i de seneste år -

generelt set sket en højnelse af kvaliteten af projekterne i de

enkelte ansøgninger. Som følge heraf har det for bevillingsåret

1985-86 ikke været muligt at opretholde den hidtidige praksis,

således som den har fundet udtryk i en række vejledende

retningslinjer og principper vedrørende meddelelse af bevillinger

inden for de enkelte støtteområder. Statens musikråd måtte således

under forarbejderne til rådets hovedindstilling af 26. april 1985

til ministeren for kulturelle anliggender konstatere, at dersom

uddelingerne til den kvalificerede del af ansøgningerne i det

væsentlige skulle følge hidtidig praksis, ville det betyde en

sprængning af bevillingsrammerne. I forhold til udgangspunktet

måtte der foretages en reduktion på omkring 2.700.000 kr.

(svarende til ca. 14 pct.); dette skete ved at undergive en lang

række ansøgninger fornyet behandling med henblik på indstilling

til afslag eller dog en væsentlig nedskæring af det oprindelige

beløb samt ved at beskære hovedparten af de resterende ansøgninger

med en generel reduktion på 4 pct. Musikrådets foreløbige

gennemgang af ansøgningerne for 1986-87 tyder på, at en

tilsvarende situation vil opstå for dette bevillingsårs

vedkommende (jfr. betænkningen, s. 89f.). Lovforslaget tager på

denne baggrund sigte på at skabe økonomisk mulighed for en

retablering af den tidligere bevillingspraksis. Forudsætningen

herfor er en merbevilling på mindst 2.000.000 kr.

§ 3 indeholder i bestemmelsens indledning hjemmel til at »yde støtte

til musikformål«. Den efterfølgende opregning i § 3, stk. 1, nr.

1-10, indledes med ordene »herunder særligt til:» (udhævet her).

Af denne formulering fremgår, at opregningen i nr. 1-10 ikke er

udtømmende, men at støtte også kan ydes til andre musikformål end

de udtrykkeligt nævnte. Til sådanne »andre formål« stilles der

forslag om tre bevillingsforøgelser.

Driften af musikskoler er i det væsentlige et kommunalt anliggende.

For at tilgodese princippet om, at der over hele landet så vidt

muligt bør sikres ensartede muligheder for musikundervisning, vil

det imidlertid være ønskeligt, dersom en begrænset statslig støtte

kunne ydes i forbindelse med start af musikskoler eller

tilsvarende former for musikundervisning inden for lokalområder,

hvor der savnes tilfredsstillende undervisningstilbud. Støtte af

denne art må være tidsbegrænset, og den bør ydes i situationer,

hvor igangsættelsen af musikundervisningen sker med sigte på en

kommunal overtagelse og udbygning af det således etablerede

undervisningstilbud. Der henvises til betænkningen s. 15.

I forarbejderne til lov nr. 248 af 27. maj 1981 blev folkemusikken

udtrykkelig inddraget under musiklovens støtteområder. Langt

hovedparten af bevillingerne til folkemusik har siden været ydet

til den såkaldt traditionsbærende folkemusik, herunder til

Folkemusikhuset i Hogager, til Folkemusikhusringens koordinerende

virksomhed og undervisningsaktiviteter, til de enkelte

folkemusikhuse samt til visse indsamlings- og

udgivelsesprojekter. Den nutidigt eller rytmisk orienterede

folkemusik har modtaget en vis støtte i form af bevillinger til

festivaler og spillesteders aktiviteter samt i forbindelse med

udgivelse af bøger, plader og noder; endvidere har den centrale

organisation inden for denne del af folkemusikken,

Folkemusiksammenslutningen, i 1985 modtaget et mindre beløb til

transportstøtte for professionelle og halvprofessionelle

folkemusikgrupper. Inden for den traditionsbærende folkemusik er

der navnlig behov for gennem kursusvirksomhed og konsulentbistand

at styrke kvaliteten af indsamlingsprojekterne. En øget statslig

støtte til den nutidigt orienterede folkemusik er påkrævet med

henblik på at styrke det egentligt professionelle islæt i

udøvelsen af denne genre. Der henvises til betænkningen, s.

102ff., hvor der er givet en nærmere redegørelse for

folkemusikkens forhold og for de foreslåede

støtteforanstaltninger.

I forbindelse med lov nr. 248 af 27. maj 1981 afsattes der særlige

midler til forbedring af elektronmusikkens vilkår i Danmark. På

grundlag heraf er der nu etableret et »statens

elektronmusikstudie«, beliggende i Århus. De oprindeligt afsatte

midler har imidlertid ikke været tilstrækkelige til en fuldt

tilfredsstillende udformning af studiet og dets faciliteter,

ligesom de fornødne ekstra midler ikke har kunnet tilvejebringes

inden for den øvrige del af musiklovens midler eller på anden

måde. Lovforslaget tager på denne baggrund sigte på at sikre

studiets udbygning såvel i henseende til anskaffelse af yderligere

materiel som med henblik på at sikre en rimelig drift af studiet

med maksimal udnyttelse af dets muligheder. Der henvises til

betænkningen, s. 93f., samt bilag F.

Gennemførelse af de ovennævnte forslag om retablering af den

tidligere tilskudspraksis, starttilskud til visse musikskoler

m.v., øget støtte til folkemusikken samt udbygning af statens

elektronmusikstudie indebærer en merbevilling på 2.700.000 kr.

samt yderligere 200.000 kr. og 200.000 kr. i henholdsvis det andet

og det tredje år efter lovens ikrafttræden.

Til § 5, stk. 1; jfr. lovforslagets nr. 9

Ved forslaget forhøjes den statslige andel af dækningen af

driftsudgifterne for Sjællands Symfoniorkester fra 50 pct. til 75

pct., hvorved den amts- og primærkommunale andel nedsættes til 25

pct. Herved sidestilles Sjællands Symfoniorkester med

Sønderjyllands Symfoniorkester; de to orkestres arbejdsforhold er

i forvejen af forholdsvis ensartet karakter.

Forslaget om at nedsætte den amts- og primærkommunale andel af

udgiftsdækningen for Sjællands Symfoniorkester tager sigte på at

afbøde den usikkerhed, der i de seneste år har hersket om

orkestrets eksistensgrundlag. Samtidig vil den foreslåede ændring

kunne frigøre økonomiske ressourcer i de tilskudsydende amts- og

primærkommuner, som dermed vil blive sat i stand til at tilgodese

andre påtrængende musikformål, over for hvilke man i visse af de

pågældende kommuner har forholdt sig afvisende med henvisning til

netop forpligtelsen over for Sjællands Symfoniorkester.

Baggrunden for forslaget er nærmere omtalt i betænkningen, s. 64 ff.,

hvortil der henvises. Sammesteds peges der på - som en subsidiær

mulighed - at den nødvendige betryggelse af Sjællands

Symfoniorkester søges tilvejebragt ved en ændring af § 5, stk. 1,

hvorved ikke blot den statslige, men også den amts- og

primærkommunale finansiering af orkestret gøres lovbunden. En

tilsvarende ordning måtte i så fald også overvejes for de øvrige

landsdelsorkestres vedkommende; se nærmere betænkningen, s. 66 f.

Gennemførelse af det ovennævnte lovforslag indebærer en merudgift på

omkring 3.300.000 kr.

Til § 7; jfr. lovforslagets nr. 4, 5, 8, 10 og 15

Den gældende § 7 om støtte til andre lokalt baserede professionelle

orkestre end landsdelsorkestrene foreslås ophævet. Bestemmelsen

har ingen selvstændig retlig eller bevillingsmæssig betydning,

idet de pågældende formål er omfattet af § 3, specielt § 3, stk.

1, nr. 5; jfr. betænkningen, s. 73 f.

I stedet foreslås indsat (som ny § 7) en bestemmelse, hvorefter

institutioner eller andre aktiviteter, der hidtil har modtaget

støtte i henhold til § 3, kan udtages af musiklovens

dispositionsmidler og undergives en særskilt finansiering på

grundlag af andre konti under musikloven. Forslaget tager navnlig

sigte på institutioner og institutionslignende aktiviteter, der er

tilblevet på initiativ af statens musikråd, og som derfor i det

væsentlige finansieres af musiklovens dispositionsmidler. I visse

tilfælde har de pågældende aktiviteter antaget en så fast og

institutionslignende karakter, at det ikke er rimeligt eller

nødvendigt, at de fortsat skal finansieres af dispositionsmidlerne

med den relative usikkerhed, der knytter sig til den indbyrdes

konkurrence mellem omkring 1.400 ansøgninger. Samtidig vil det

være ønskeligt, at dispositionsmidlerne tid efter anden frigøres

fra sådanne faste finansieringsforpligtelser, således at de

pågældende ressourcer kan anvendes til nye udviklingsaktiviteter.

Som et eksempel på en institution af den nævnte karakter kan

nævnes Dansk Musikinformationscenter (MIC). Der henvises til

betænkningen, s. 120.

Til lovforslagets nr. 11 og 13

Ved den foreslåede bestemmelse fastslås det, at repræsentanter for

»betydende institutioner og interessegrupper« (jfr. herved § 9)

inden for det lokale musikliv skal have sæde i kulturelle samråd,

såfremt der i en kommune er udpeget sådanne samråd eller andre

tilsvarende rådgivende udvalg. Forslaget tager blandt andet sigte

på at styrke stedlige amatørensemblers og eventuelt musikskolers

placering i den kommunale beslutningsproces. Der henvises til

betænkningen, s. 94 f. og s. 109.

Til § 8, stk. 4; jfr. lovforslagets nr. 12

Forslaget tager sigte på at etablere en ordning vedrørende ansættelse

af statens musikråds sekretariat, hvorefter rådet selv udvælger

sine sekretariatsmedarbejdere. Ordningen svarer til den for

teaterrådet, statens kunstfond, statens museumsnævn m.fl.

gældende. Der henvises til betænkningen, s. 106 f. Sammesteds

gøres det gældende, at en udvidelse af sekretariatets

personalenormering med en akademisk medarbejder og en assistent er

påkrævet, blandt andet på baggrund af det stigende antal

ansøgninger, der indkommer til rådet.

Gennemførelsen af det ovennævnte forslag om en udvidelse af

musikrådets sekretariat indebærer en merbevilling på 450.000 kr.

Til lovforslagets nr. 14

De hidtidige erfaringer viser, at eksistensen af et fælles udvalg

mellem undervisningsministeriet og ministeriet for kulturelle

anliggender er et afgørende led i tilrettelæggelsen og

koordinationen af den samlede musikundervisning. Et sådant

musikundervisningsudvalg fandtes i perioden 1979-84. Statens

musikråd har understreget nødvendigheden af, at udvalget

retableres, og peget på en række konkrete arbejdsopgaver for

udvalget; se nærmere betænkningen, s. 31 samt bilag B. Med den

foreslåede lovbestemmelse tilkendegives det, at betydningen af et

musikundervisningsudvalg er af særlig vægt.

Til lovforslagets nr. 16

Da der i det samlede lovforslag indgår en lang række konkrete forslag

til såvel nydannelser som udvidelser af bestående aktiviteter

inden for musikområdet, vil det være hensigtsmæssigt at optage

loven til fornyet revision efter en fireårig periode på grundlag

af de da indhøstede erfaringer.

Bilag

Forslagenes økonomiske konsekvenser

Nedenfor gengives i oversigtsform de økonomiske konsekvenser af

forslagene til lovændringer og lovforudsætningerne i forbindelse

med musiklovens revision.

Skemaet er opbygget således, at hvert forslag er udstyret med et

løbenummer samt en henvisning til den side i de ovenstående

kapitler, hvor de økonomiske betragtninger vedrørende det

pågældende forslag er fremsat. Udgifterne i forbindelse med rådets

principale forslag til ændring af musiklovens § 5 om

finansieringen af Sjællands Symfoniorkester (jfr. s. 66) er ikke

medtaget i oversigten.

For en række forslags vedkommende er det anført, at de nødvendige

bevillingsforøgelser mest hensigtsmæssigt bør tilvejebringes over

en periode på tre år; i andre tilfælde vil den pågældende

aktivitet tidligst kunne iværksættes et år efter lovens

ikrafttræden. Idet rådet har lagt til grund, at ændringerne i

musikloven og de tilknyttede bevillingsforudsætninger træder i

kraft pr. 1. januar 1987, er forslagenes bevillingsmæssige

konsekvenser angivet særskilt for årene 1987, 1988 og 1989. Alle

beløb er beregnet på grundlag af prisniveauet for 1985.

Versioner

1. 1988-05-21