1985 LSF 189 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MUSIK
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00189@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov nr. 306 af 10. juni 1976 om musik, som ændret ved lov nr. 248
af 27. maj 1981 og lov nr. 149 af 17. april 1985, foretages
følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Rådet har den endelige administrative afgørelse med hensyn til
fordelingen af støtte til de formål, der er nævnt i § 3.«
2. § 2 affattes således:
»§ 2. Hvert amtsråd nedsætter et amtsmusikudvalg. I Københavns og
Frederiksberg kommuner nedsættes kommunale musikudvalg.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte udvalg skal virke til fremme af musiklivet
i amtet, henholdvis kommunen, og skal herunder medvirke til at
samordne den musikalske virksomhed i området. Udvalgene afgiver
indstilling til amtsrådet, henholdsvis borgerrepræsentationen og
kommunalbestyrelsen, samt statens musikråd om støtte efter § 3.«
3. I § 3, stk. 1, ændres »Ministeren for kulturelle anliggender« til:
»Statens musikråd«, og nr. 1, affattes således:
»1) musikundervisning af forsøgsmæssig karakter eller af
landsdækkende interesse samt regionale grundkurser,».
4. § 3, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) orkestre som nævnt i § 4,».
5. § 3, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) orkestre, der ikke omfattes af § 4, samt kor og ensembler,».
6. § 3, stk. 1, nr. 7, affattes således:
»7) videreuddannelse og efteruddannelse af musikere,
musikundervisere og andre med tilknytning til musikkens område,».
7. § 3, stk. 1, nr. 8, affattes således:
»8) udgivelse, produktion og udbredelse af noder, fonogrammer,
videogrammer og publikationer om musik, herunder pædagogisk
materiale,».
8. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Landsdelsorkestre, musikinstitutioner m.v.«
9. § 5, stk. 1, 2. pkt. affattes således:
»For så vidt angår Sønderjyllands Symfoniorkester og Sjællands
Symfoniorkester udgør statens andel 75 pct.«
10. § 7 ophæves, og i stedet indsættes som ny paragraf:
»§ 7. Til institutioner eller andre aktiviteter, som hidtil har
modtaget støtte i henhold til § 3, kan ministeren for kulturelle
anliggender yde tilskud til den fortsatte drift.«
11. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Organisatoriske bestemmelser m.v.«
12. I § 8, stk. 4, tilføjes efter »ministeren for kulturelle
anliggender« ordene: »efter indstilling fra rådet.«.
13. Efter § 11 indsættes som ny paragraf:
»§ 12. Såfremt der i kommuner er udpeget kulturelle samråd eller
tilsvarende rådgivende udvalg, skal betydende institutioner og
interessegrupper inden for kommunens musikliv være
repræsenteret.«.
§ 12 bliver herefter § 13.
14. Efter § 12, der bliver § 13, indsættes som ny paragraf:
»§ 14. Ministeren for kulturelle anliggender og
undervisningsministeren kan i fællesskab nedsætte et
musikundervisningsudvalg til fremme af tilrettelæggelsen og
koordinationen af den samlede musikundervisning.«
§§ 13-15 bliver herefter §§ 15-17.
15. I § 13, stk. 1, der bliver § 15, stk. 1, ændres »§§ 4 og 7« til:
»§ 4«.
16. I § 15, der bliver § 17, ændres »folketingsåret 1985-86« til:
»folketingsåret 1989-90«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Det hermed fremsatte lovforslag svarer til det lovudkast med
bemærkninger, som er foreslået i den af statens musikråd afgivne
betænkning om revision af musikloven (betænkning nr. 1061/ 85).
Forslagsstillerne henviser således i det hele til denne betænkning,
men har dog fundet det rettest at optrykke oversigter over
lovudkastets økonomiske konsekvenser som bilag til dette
lovforslag samt at gengive - med redaktionelle ændringer - de
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovens
bestemmelser, herunder til de foreslåede lovændringer.
Lovforslaget omfatter endvidere en delegation af den administrative
kompetence vedrørende støtte til de i lovens § 23 nævnte formål
fra ministeren for kulturelle anliggender til statens musikråd,
jfr. herved det af ministeren fremsatte forslag til lov om ændring
af musik (L 169).
Almindelige bemærkninger
I lov nr. 149 af 17. april 1985 om ændring af lov om musik blev det
ved en ændring af lovens § 15 fastsat, at forslag til revision af
loven fremsættes for folketinget senest i folketingsåret 1985-86.
Det ved lovrevisionen i 1981 fastsatte revisionstidspunkt,
folketingsåret 1984-85, blev således udskudt et år.
Om behandlingen af loven henvises til Folketingstidende 1975-76,
forhandlingerne sp. 5022, 7019, 10022 og 10033, tillæg A sp. 3201,
tillæg B sp. 1313 og 1755 samt tillæg C sp. 539. Endvidere
henvises til Folketingstidende 1980-81, forhandlingerne sp. 4226,
4880, 10932 og 11224, tillæg A sp. 2821, tillæg B sp. 809 og 1485
samt tillæg C sp. 547. Endelig henvises til Folketingstidende
1984-85, forhandlingerne sp. 1492, 2144, 7832 og 7880, tillæg A
sp. 1209, tillæg B sp. 921 samt tillæg C sp. 265.
I overensstemmelse med ministeren for kulturelle anliggenders svar på
det af folketingets kulturudvalg i forbindelse med behandlingen af
lovændringen i 1985 stillede spørgsmål (nr. 2, L 50 bilag 3)
bygger lovforslaget på en indstilling fra statens musikråd. Rådets
indstilling, der har karakter af en egentlig lovbetænkning, er
inden fremsendelsen til ministeriet blevet drøftet med
repræsentantskabet for statens musikråd, amtsmusikudvalgene,
kulturforvaltningerne i Frederiksberg og Københavns kommuner samt
enkelte andre berørte institutioner, organisationer m.v.
Musikloven er en del af det lovkompleks, som har til formål at støtte
dansk kulturliv, og som ud over musikloven omfatter love om
biblioteker, film, kunstfond, museer og teatre. Disse øvrige love
er revideret inden for de senere år; det samme gælder lov om
ophavsret.
Ifølge forarbejderne til lov nr. 306 af 10. juni 1976 om musik er
musikloven en formidlingslov, hvis hovedformål består i at fremme
musiklivet i Danmark ud fra principperne om alsidighed,
decentralisering og lige adgang til musikalske oplevelser. Loven
er tillige en rammelov, der kan udfyldes, efterhånden som behovet
tilsiger det og de økonomiske forhold tillader det.
De til loven knyttede bevillinger er i 1985 i alt 67.762.441 kr.
(inkl. midlerne fra Den kulturelle Fond). Af den samlede bevilling
udgør 42.700.000 kr. lovbundne statstilskud til driften af fem
landsdelsorkestre, medens 25.062.441 kr. udgør dispositionssummen
med henblik på støtte i henhold til lovens § 3.
I sin næsten 10-årige funktionsperiode har musikloven i praksis vist
sig at være til stor gavn for dansk musikliv.
Interessen for musik er forøget mærkbart hos både udøvere og
tilhørere og inden for alle områder og genrer. Initiativer og
ansøgninger har været konstant stigende, både kvantitativt og
kvalitativt. Disse forhold har indebåret øgede
beskæftigelsesmuligheder for musikere og pædagoger samt bedre og
bredere kreative udviklingsmuligheder for befolkningen.
Amtsmusikudvalgene og adskillige kommuner har taget aktivt del i
realiseringen af lovens hovedformål om blandt andet
decentralisering.
Disse gunstige virkninger af musikloven indebærer imidlertid
samtidig, at det med de givne bevillingsrammer er stedse
vanskeligere at tilgodese både trivsel - forstået som
opretholdelse af de kvalificerede igangværende aktiviteter - og
udvikling inden for musiklivet. Musiklovens dispositionsmidler
anvendes i dag næsten udelukkende til musiklivets trivsel;
udviklingsforpligtelsen kan derfor ikke tilgodeses, medmindre det
sker på bekostning af de igangværende aktiviteter.
Lovforslaget søger at råde bod på disse forhold.
De i lovforslaget indeholdte ændringer og tilføjelser til den
gældende lov og dennes forudsætninger bygger alle - såvel
enkeltvis som i deres samspil - på musiklovens oprindelige
hovedformål om trivsel, udvikling, alsidighed, decentralisering og
lige adgang til musikalske oplevelser. Forslaget skal således ses
som led i en generel kulturpolitik, der ved hjælp af tilbud til
befolkningen giver rimelig baggrund og mulighed for at bevare og
videreudvikle interessen for og kendskabet til musik og musikliv i
bredeste forstand.
Forslaget indeholder dels ændringer til den gældende lovtekst, dels
ændringer i forhold til lovens forudsætninger - jfr. herved
bemærkningerne til lov nr. 306 af 10. juni 1976, lov nr. 248 af
27. maj 1981 og lov nr. 149 af 17. april 1985 - og endelig
ændringer i form af bevillingsforøgelser med baggrund i den
gældende lovtekst med dertil hørende bemærkninger.
Lovforslaget indeholder en bevillingsforøgelse på i alt 12,7 mill.
kr. i det første år efter lovens ikrafttræden, stigende til 20,3
mill. kr. i det tredje år.
Bemærkninger til lovens enkelte bestemmelser og de foreslåede
lovændringer
Til lovforslagets nr. 1
Den foreslåede ændring til § 1 indebærer en delegation af den
administrative kompetence vedrørende støtte til de i lovens § 3
nævnte formål fra ministeren for kulturelle anliggender til
statens musikråd. Ændringen svarer til § 1, nr. 1, i det af
ministeren fremsatte lovforslag (L 169).
Til § 2; jfr. lovforslagets nr. 2
Den foreslåede ændring til § 2 medfører, at Københavns og
Frederiksberg kommuner forpligtes til at nedsætte kommunale
musikudvalg med funktioner svarende til de for amtsmusikudvalgene
gældende.
De i alle landets amter eksisterende amtsmusikudvalg - hvis
nedsættelse blev gjort obligatorisk ved lov nr. 248 af 27. maj
1981 - har haft væsentlig betydning for udviklingen af det
regionale og lokale musikliv samt for den saglige behandling af en
stor del af ansøgningerne om tilskud af musiklovens midler. Det må
på denne baggrund anses for en alvorlig mangel, at der ikke
eksisterer et tilsvarende system for hovedstadsområdet. Forslaget
om nedsættelse af kommunale musikudvalg i Københavns og
Frederiksberg kommuner må samtidig ses i lyset af, at relativt
store andele af musiklovens dispositionsmidler anvendes inden for
dette område. Der henvises til betænkningen s. 109.
Til § 3, stk. 1, nr. 1; jfr. lovforslagets nr. 3
I medfør af denne bestemmelse har der blandt andet været ydet støtte
til to musikalske grundkurser knyttet til musikskolerne i
henholdsvis Holstebro og Kolding. Erfaringerne med sådanne
grundkurser er overordentlig positive; meget tyder på, at
grundkurserne er egnede til at udvikle og nyttiggøre en betydelig
musikalsk talentmasse inden for det pågældende område. En
udbygning af de regionale grundkurser bør derfor finde sted med
henblik på såvel kursernes konservatorieforberedende sigte som
deres betydning for regionens musikliv i form af en række særlig
veluddannede amatører. Da hvert enkelt grundkursus
erfaringsmæssigt kun kan dække behovet inden for et område
svarende til et amt, bør sigtepunktet være etablering af et
grundkursus i hvert enkelt amt. Som et første trin i denne
udbygning foreslås fire nye grundkurser oprettet, alle i tre-delt
finansiering mellem stat, amtskommune og kommune. I betragtning af
den centrale rolle, som grundkurserne med den foreslåede udbygning
vil komme til at spille, foreslås det, at de nævnes udtrykkeligt i
§ 3, stk. 1, nr. 1. En sådan tilføjelse til lovbestemmelsen må
endvidere anses for hensigtsmæssig til afklaring af
hjemmelsgrundlaget for støtten til grundkurser, der nu er en så
vel indarbejdet undervisningsstruktur, at de ikke mere omfattes af
lovens bestemmelse om musikundervisning af »forsøgsmæssig
karakter« og efter en regional udbygning næppe heller af
bestemmelsens passus om »musikundervisning af landsdækkende
interesse«. Der henvises til betænkningen s. 17ff.
Inden for musikskoleområdet er der nu etableret en landsdækkende
konsulentordning. Baggrunden herfor er bl.a. en konstatering af,
at den frivillige musikundervisnings vilkår og aktiviteter er af
meget forskellig karakter og omfang inden for de enkelte
lokalområder. Konsulenten har kun kunnet ansættes på halv tid; det
må imidlertid antages, at opgavernes omfang (der omfatter
betjening af mere end 200 musikskoler) snarest vil gøre
fuldtidsansættelse af musikskolekonsulenten ønskelig. Der henvises
til betænkningen, s. 15f.
Behovet for musikundervisning af forsøgsmæssig karakter er betydeligt
og omkostningskrævende. Som et led i den stadige udvikling af
musikundervisningen - ikke mindst over for børn og unge - er en
løbende forsøgsmæssig virksomhed påkrævet. Samtidig må
finansieringen af denne virksomhed i det væsentlige anses for en
statsopgave. Der henvises til betænkningen, s. 22ff.
Det rytmiske Musikkonservatorium, der på grundlag af folketingets
finansudvalgs godkendelse af aktstykke nr. 400 af 15. august 1984
nu er under etablering på Frederiksberg, forudsættes udbygget over
en fireårs periode. Siden godkendelsen af ovennævnte aktstykke har
det vist sig, at musiklovens dispositionsmidler som følge af et
stigende antal kvalificerede ansøgninger næppe vil række fuldt ud
til den planlagte udbygning af konservatoriet; se nærmere herom
betænkningen, s. 12 og s. 90f. Jævnsides med etableringen af Det
rytmiske Musikkonservatorium vil der fortsat være behov for anden
uddannelse inden for den rytmiske musiks område, ikke mindst med
henblik på uddannelse af musikpædagoger. Konkrete muligheder for
at afhjælpe dette behov bør søges tilvejebragt inden for de
nærmeste år; se nærmere herom betænkningen, s. 91f samt bilag E.
Gennemførelse af de ovennævnte forslag om udbygning af de regionale
grundkurser, fuldtidsansættelse af musikskolekonsulenten,
undervisning af forsøgsmæssig karakter samt udbygning af den
rytmiske musikuddannelse indebærer en merbevilling på 1.130.000
kr. samt yderligere 850.000 kr. og 1.300.000 kr. i henholdsvis det
andet og det tredje år efter lovens ikrafttræden.
Til § 3, stk. 1, nr. 2
Den offentlige støtte til amatørmusiklivet er overvejende et
primærkommunalt - og delvis et amtskommunalt - anliggende. Med få
undtagelser støttes de enkelte amatørensembler kun indirekte i
form af tilskud til de landsdækkende amatørmusikorganisationers
virksomhed. En vis udbygning af denne støtte er påkrævet. Dels bør
der ansættes en konsulent (på halv tid) med henblik på rådgivning
af de enkelte ensembler vedrørende såvel det musikalske arbejde
som de administrative og økonomiske muligheder og vilkår. Dels bør
der ydes tilskud til vederlag for udførelsen af visse særlig
tidkrævende opgaver, herunder varetagelsen af arbejdet i
forbindelse med de omfattende nodebiblioteker, hvis materiale er
en væsentlig del af grundlaget for amatørensemblernes virksomhed.
Der henvises til betænkningen, s. 94ff.
Et afgørende led i amatørmusiklivets beståen og videre udvikling er
den omfattende kursusvirksomhed. Deltagelse i sådanne kurser - der
næsten udelukkende afholdes som internatkurser - er blevet stedse
mere bekostelig, hvilket ikke mindst rammer de yngre
amatørmusikere. Dersom disse årgange skal have rimelig mulighed
for at deltage i kurser m.v., må en vis forøgelse af bevillingerne
til reduktion af deltagerprisen tilvejebringes. Også i forbindelse
med internationale kurser m.v. er der behov for øgede
tilskudsmuligheder, specielt for unge amatørmusikere. Der henvises
til betænkningen, s. 96 f.
Gennemførelse af de ovennævnte forslag på amatørmusikområdet om
ansættelse af en konsulent, tilskud til vederlag for særlig
tidkrævende opgaver samt tilskud til unges deltagelse i kurser
m.v. indebærer en merbevilling på 600.000 kr.
Til § 3, stk. 1, nr. 3
Med hjemmel i denne bestemmelse er der siden den første musiklovs
ikrafttræden blevet ydet støtte til musikforeninger. De enkelte
tilskud udmåles i det væsentlige på et takstmæssigt grundlag
afhængig af aktiviteternes omfang og karakter; normalt er de af en
størrelsesorden på 5.000-15.000 kr. I de seneste år er det
tilstræbt at yde ekstra tilskud til musikforeninger, der ønsker at
præsentere publikum for et repertoire af nyere, eksperimenterende
eller særlig kvalitetsbevidst karakter. Det har ikke været muligt
at forhøje størrelsen af støtten i takt med pris- og
lønstigningerne, der har ramt musikforeningernes virksomhed på en
sådan måde, at adskillige af dem nu må anses for truede på deres
eksistens. I betragtning af, at musikforeningernes virksomhed er
af afgørende betydning for musiklivet og musikinteressen i de
lokale samfund, må de nødvendige tilskudsmuligheder for
foreningernes fortsatte drift tilvejebringes. Samtidig vil det
være ønskeligt, at den påbegyndte praksis, hvorefter noget større
tilskud kan udløses til musikforeninger med en mere dristig
programpolitik, udbygges. Der henvises til betænkningen, s. 98f.
Gennemførelsen af de ovennævnte forøgelser af tilskuddene til
musikforeninger indebærer en merbevilling på 300.000 kr.
Til lovforslagets nr. 4, 5, 8, 10 og 15
Der henvises til bemærkningerne til § 7 nedenfor.
Til § 3, stk. 1, nr. 5
Etablering af såkaldte basisensembler bestående af et mindre antal
professionelle musikere med såvel koncerterende som pædagogiske
funktioner har vist sig at være en overordentlig formålstjenlig
foranstaltning med henblik på regioner, der ligger uden for de
områder, hvor landets otte professionelle symfoniorkestre findes.
En forøgelse af antallet af sådanne basisensembler der for
øjeblikket findes i Esbjerg og Randers - er i høj grad ønskelig, i
første række med henblik på Viborg og Storstrøms amter. For så
vidt angår Viborg amt vil en imødekommelse af behovet kunne ske
ved oprettelse af et relativt lille basisensemble på seks
medlemmer, der i givet fald skal indgå i et samarbejde med
basisensemblet i Randers. Den statslige del af finansieringen af
basisensemblerne svarer i det væsentlige til en tredjedel af de
lønudgifter, der er forbundet med ensemblets drift. En nærmere
redegørelse for såvel de principielle krav, der må stilles til
basisensemblers sammensætning og virkemåde m.v. som for
oprettelsen af de to nævnte ensembler i Viborg og Storstrøms
amter, findes i betænkningen, s. 35ff og 42f, hvortil der
henvises.
Også inden for den rytmiske musik bør det tilstræbes at udnytte de
fordele, der knytter sig til basisensembler. Som en forsøgsordning
foreslås det, at der i Århus etableres to halvtidsansatte
ensembler, henholdsvis et rock- og et jazz-ensemble. De to
ensembler skal i deres virksomhed være undergivet de samme
retningslinier m.v., som gælder for andre basisensembler, med de
modifikationer, som betinges af de genremæssige forskelle. Der
henvises til betænkningen, s. 39ff. samt bilag C.
Ved musiklovens revision i 1981 (lov nr. 248 af 27. maj 1981)
forudsattes det, at en bedre landsdækning på den rytmiske musiks
område i første række burde ske ved turneordninger, hvor en række
periodevis udvalgte ensembler med skiftende besætning og størrelse
indgik i et system af længerevarende turneer, omfattende alle
genrer inden for den rytmiske musik. Forslaget var til dels kædet
sammen med den opfattelse, at regionale basisensembler næppe med
fordel lod sig anvende inden for den rytmiske musik. Udviklingen
har vist, at de påtænkte længerevarende turneer kun sjældent lader
sig gennemføre, samt at basisensembleideen med fordel lader sig
afprøve også inden for det rytmiske område (jfr. ovenfor). Da der
på nuværende tidspunkt kun kan blive tale om en forsøgsmæssig
oprettelse af rytmiske basisensembler i en enkelt region af
landet, er en styrkelse af den landsdækkende, koncerterende
virksomhed inden for den rytmiske musik påkrævet. Dette vil kunne
ske ved øgede tilskud til andre turneformer end de længerevarende
turneer. Erfaringen viser, at især den såkaldte transportstøtte
(der med en vis automatik ydes til kvalificerede, professionelle
ensembler, der selv har arrangeret en godkendt turne) og
præsentationsstøtte til relativt nyetablerede ensembler med fordel
vil kunne udbygges. Udbygningen bør i øvrigt ske på en sådan måde,
at også andre ensembler end rytmiske vil kunne drage nytte af de
nævnte tilskudsformer. Der henvises til betænkningen, s. 57ff.
Ud over forøgelsen af antallet af basisensembler er der behov for at
etablere yderligere professionelle ensembler med særlige opgaver;
der stilles forslag om oprettelse af tre sådanne ensembler.
Radioens Big Band, der har eksisteret i en snes år, har udviklet sig
på en sådan måde, at det nu kunstnerisk set har betingelser for at
blive til et af de mest fremragende ensembler inden for genren. En
afgørende hindring for en sådan fortsat udvikling består
imidlertid i, at musikerne kun er halvtidsansatte i den forstand,
at der inden for Danmarks Radios regie kun er økonomisk basis for
(og behov for), at ensemblets virksomhed strækker sig over et
halvt år i hver sæson. Det foreslås derfor, at der skabes mulighed
for fuldtidsansættelse af ensemblet, således at der inden for
musiklovens rammer ydes tilskud svarende til en tredjedel af de
samlede driftsudgifter. Der henvises til betænkningen, s. 48ff.
Inden for korområdet er næsten al professionel virksomhed centreret
om København og Århus. Dette (samt de eksisterende professionelle
kors bindinger til deres institutionsbetingede funktioner på Det
kongelige Teater, Den jyske Opera samt i Danmarks Radio)
efterlader et betydeligt behov for yderligere professionelle
korensembler, placeret uden for København og Århus. Det forslås
derfor, at der på forsøgsbasis etableres et mindre, regionalt
baseret, vokalensemble på 14-18 medlemmer. Ensemblet skulle som et
led i sin koncerterende virksomhed medvirke ved løsningen af
musikdramatiske opgaver og endvidere have særlige forpligtelser i
henseende til indstudering af nyere, særlig dansk kormusik i
samarbejde med eksisterende koncert- og uddannelsesinstitutioner.
Også pædagogiske funktioner skulle i givet fald indgå i ensemblets
virksomhed. Vokalensemblet tænkes finansieret efter samme
retningslinier som regionale basisensembler. Der henvises til
betænkningen, s. 50f.
Siden 1979 har Danmark (til forskel fra en lang række andre lande)
ikke rådet over noget statsensemble. En genoprettelse af et sådant
ensemble vil af flere årsager være ønskelig, såvel af kvalitets-
og repertoiremæssige grunde som i en kulturekesportmæssig
sammenhæng. Det foreslås derfor, at der på ny skabes grundlag for
etablering af et statsensemble, men således at ansættelsen
tidsbegrænses til højst fem år for hvert ensemble. Herved vil
flere ensembler kunne stimuleres af ordningen, ligesom det af
repertoiremæssige grunde samt i forbindelse med tilbagevendende
turneer arrangeret ved de danske udlandsrepræsentationers
mellemkomst, vil kunne være en fordel, at der med års mellemrum er
tale om skiftende besætninger. Der henvises til betænkningen, s.
53ff.
Gennemførelse af de ovennævnte forslag om oprettelse af
basisensembler i Viborg/ Randers, Storstrøms amt og et rytmisk
ensemble i Århus samt af et regionalt baseret vokalensemble og et
åremålsansat statsensemble, om fuldtidsansættelse af Radioens Big
Band samt om forøgelse af turnestøtten indebærer en merbevilling
på 3.600.000 kr. samt yderligere 3.150.000 kr. og 1.300.000 kr. i
henholdsvis det andet og det tredje år efter lovens ikrafttræden.
Til § 3, stk. 1, nr. 6
I medfør af denne bestemmelse er der blandt andet blevet ydet støtte
til skolekoncerter. Sådanne koncerter i forskellige former åbner
en række vigtige indfaldsveje til musikken; gennem oplevelsen af
den levende musik vil der kunne dannes en vigtig og nødvendig
modvægt mod elevernes omfattende, passive musikforbrug, således at
dette på længere sigt forhåbentlig drejes i en mere aktiv retning.
En vis forøgelse af de statslige tilskud til skolekoncerter
(herunder også til forsøgsprojekter) er en nødvendighed til fremme
af disse koncerters placering som en naturlig og kontinuerlig del
af undervisningen i folkeskoler og gymnasier m.v. Der henvises til
betænkningen, s. 20ff.
I lighed med tilskuddene til musikforeninger (jfr. ovenfor) er
bevillingerne til kirkekoncerter af meget beskedent omfang,
normalt 2.000-3.000 kr., og ydes på et takstmæssigt grundlag. En
vis forhøjelse af disse bevillinger samt en øget mulighed for at
differentiere tilskuddene efter aktiviteternes art og omfang vil
være ønskelig. Der henvises til betænkningen, s. 100f.
Landsdelsorkestrenes forpligtelse til at afholde koncerter i
landsdelen blev ved lov nr. 248 af 27. maj 1981 fastslået som en
egentlig tilskudsforudsætning, jfr. § 4, stk. 2, nr. 5. For tre af
landsdelsorkestrenes vedkommende har der imidlertid vist sig en
række hindringer for den praktiske gennemførelse af sådanne
koncerter i tilfredsstillende omfang. En væsentligt medvirkende
årsag hertil er de betydelige udgifter, som i en række tilfælde
skal afholdes af det lokale spillested. Til udjævning af disse
forhold, således at de lokale udgifter i forbindelse med koncerter
med landsdelsorkestrene bliver ensartede uanset geografisk
placering og andre forhold, foreslås det, at der etableres en
central pulje, hvoraf der kan bevilges beløb af varierende
størrelse efter ansøgning fra de enkelte spillesteder. Forslaget
bygger på et udkast til en nærmere konkretiseret ordning, der er
tilblevet efter forhandlinger mellem statens musikråd,
Landsdelsorkestrenes Samråd og repræsentanter for de berørte
amtsmusikudvalg. Der henvises til betænkningen, s. 67ff. samt
bilag D.
Under lovens § 3, stk. 1, nr. 6, støttes også i særlige tilfælde
musikdramatisk virksomhed. Musikdramatikken støttes ligeledes i
henhold til §§ 17 og 19 i lov om teatervirksomhed, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 34 af 5. februar 1985, som ændret ved lov
nr. 591 af 19. december 1985. En række kvalificerede
musikdramatiske projekter kan imidlertid ikke opnå støtte inden
for de nuværende bevillingsmæssige rammer, og det foreslås derfor,
at der inden for musiklovens område skabes mulighed for en noget
videregående støtte til musikdramatikken. Samtidig forudsættes
det, at det hidtidige samarbejde mellem teaterrådet og musikrådet
omkring disse ansøgningers behandling intensiveres, og at en øget
støtte til den egentlige musikdramatik samt til beslægtede former
af eksperimenterende karakter ydes inden for teaterlovens rammer.
Endvidere foreslås det, at der skabes mulighed for af musiklovens
midler at yde et vist tilskud til etablering og drift af
facilitetsmæssigt og økonomisk rimelige øvelokaler, som de frie
musikdramatiske grupper kan anvende i de, oftest langvarige,
prøveforløb, der er nødvendige for en musikdramatisk produktion.
Der henvises til betænkningen, s. 83ff.
Gennemførelse af de ovennævnte forslag om øget støtte til
skolekoncerter, kirkekoncerter og musikdramatik samt etablering af
en særlig pulje til udjævning af de lokale udgifter i forbindelse
med landsdelsorkestrenes afholdelse af koncerter i landsdelen
indebærer en merbevilling på 1.550.000 kr.
Til § 3, stk. 1, nr. 7; jfr. lovforslagets nr. 6
I de seneste år er der blevet ydet bevillinger på omkring 450.000 kr.
til efteruddannelsesprogrammer for musikundervisere. Inden for
denne beløbsramme har det imidlertid ikke været muligt at
tilgodese det stadig mere påtrængende behov for en permanent,
landsdækkende efteruddannelsesvirksomhed i form af supplerende
uddannelse af aktive, professionelt beskæftigede musikskolelærere.
En sådan udbygning (der i givet fald vil kunne finde sted over en
treårs periode) af efteruddannelsessystemet forudsætter en
fordobling af de nuværende bevillinger til formålet. Der henvises
til betænkningen, s. 27ff.
Hidtil er bevillingerne til efteruddannelsesprogrammerne for
musikskolelærere blevet ydet i medfør af lovens § 3, stk. 1, nr.
1. Det forekommer imidlertid mere naturligt at sammenstille
efteruddannelsen med videreuddannelse (også fordi sondringen
mellem de to uddannelsesformer ikke er ganske skarp). Dette er
baggrunden for forslaget om at indføje ordene »efteruddannelse« og
»musikundervisere« i lovens § 3, stk. 1, nr. 7. Herved åbnes der
samtidig mulighed for at yde konkret støtte til efteruddannelse af
også andre end musikundervisere, f.eks. musikere.
Gennemførelse af den foreslåede udbygning af efteruddannelsen for
musikskolelærere indebærer en merbevilling på 150.000 kr. samt
yderligere 150.000 kr. og 150.000 kr. i henholdsvis det andet og
det tredje år efter lovens ikrafttræden.
Til § 3, stk. 1, nr. 8; jfr. lovforslagets nr. 7
Udbud og efterspørgsel inden for fonogramområdet præges i meget vidt
omfang af ganske få, store pladeselskaber med brede internationale
interesser og en dertil svarende repertoireorientering.
Selskabernes produktion og markedsføring (herunder reklame og
distribution) begrænser sig derfor til genrer, udøvere og
repertoire, som har vist sig at være en rentabel salgsvare, eller
som skønnes at blive det. Under disse forhold er der ikke stor
interesse for produktioner fra og til et geografisk set så
begrænset område som Danmark, ligesom nye eller mindre kendte
kunstnere og værker ikke har mulighed for at blive udgivet på og
formidlet via fonogram. Da fonogrammediet samtidig spiller en
meget væsentlig rolle i befolkningens musikvaner, må der ske en
styrkelse af mulighederne for gennem produktionsstøtte at sikre
større alsidighed i fonogramudbuddet. Produktionsstøtten må følges
op på distributionssiden gennem etablering af
distributionskanaler, der fremstår som alternativer til de
kommercielle distributionssystemer. En nærmere redegørelse for
udvidelsen af fonogramstøtten og for etableringen af et
alternativt distributionssystem findes i betænkningen, s. 75ff.
Musikvideogrammer er et nyere medium, der dog allerede nu må siges at
have etableret sig som et fast element i musikformidlingen. En
ajourføring af lovteksten er ønskelig, således at
musikvideogrammer nævnes på linje med fonogrammer. Den nærmere
form for støtte til videogrammer kan ikke fastlægges på nuværende
tidspunkt; men et vist beløb til forsøg med forskellige
støtteformer og samarbejdsmodeller (blandt andet med statens
filmcentral og det danske filmværksted) bør afsættes såvel med
henblik på den pædagogiske anvendelse af musikvideogrammer som til
fremme af videogrammer med selvstændig kunstnerisk karakter. Der
henvises til betænkningen, s. 80ff.
I tilslutning til de øvrige forslag, der tager sigte på at øge
muligheden for gennem musikundervisningen at gøre eleverne
fortrolige med og interesserede i den nyorienterede musik,
foreslås det, at der ydes støtte til udarbejdelse, afprøvning og
udgivelse af pædagogisk materiale med dette særlige sigte,
eventuelt i form af serier (bestående af nodebøger, tekstbøger,
fonogrammer, videogrammer, plancher etc.), således som det kendes
visse steder i udlandet. Der henvises til betænkningen, s. 25f.
Udarbejdelsen af pædagogisk materiale af den nævnte karakter må anses
for et så væsentligt led i den statsligt støttede udgivelses- og
formidlingsvirksomhed inden for musikkens område, at det bør
fremhæves særligt i lovens tekst.
Gennemførelsen af de ovennævnte forslag om øget produktionsstøtte til
fonogrammer samt etablering af et alternativt distributionssystem,
om forsøgsmæssig støtte til musikvideogrammer samt om udvikling og
udgivelse af visse former for pædagogisk materiale indebærer en
merbevilling på 1.620.000 kr.
Til § 3, stk. 1, nr. 9
Til imødekommelse af behovet for en løbende information fra statens
musikråd om rådets arbejde, herunder generelle oplysninger om
behandling af ansøgninger, vejledende retningslinjer vedrørende de
enkelte støttegrupper, udtalelser af mere principiel karakter samt
redegørelser for påtænkte eller iværksatte initiativer, foreslås
det, at der kvartalsvis udsendes et meddelelsesblad fra rådet. Et
sådant blad vil tillige kunne tjene som debatforum for
musikpolitiske spørgsmål af principiel karakter. Der henvises til
betænkningen, s. 107f.
Gennemførelse af det ovennævnte forslag indebærer en merbevilling på
100.000 kr.
Til § 3, stk. 1, nr. 10
I medfør af denne bestemmelse er der etableret en såkaldt
instrumentbank, hvorfra (især mere kostbare) instrumenter udlånes
til musikskoler og amatørensembler. Instrumentbanken har vist sig
at være en hensigtsmæssig foranstaltning til ydelse af konkret
støtte med et socialt udlignende perspektiv inden for de to
områder, der ellers i det væsentlige er undtaget fra de statslige
musikbevillinger. Det har i de forløbne år kun været muligt at
imødekomme en vis andel af det behov, som ifølge de til musikrådet
indkomne ansøgninger må anses for at være af kvalificeret art. Der
henvises til betænkningen, s. 14f.
Endvidere bør der åbnes mulighed for en mere aktiv støttepolitik i
henseende til etablering af lydanlæg på faste spillesteder inden
for den rytmiske musik. Tilskud af denne art bør kunne tilbydes i
de tilfælde, hvor der fra kommunal side er villighed til at
etablere og finansiere et rytmisk spillested, hvis indretning m.v.
opfylder visse nærmere fastsatte krav i henseende til den tekniske
og kvalitative standard. Der henvises til betænkningen, s. 101f.
Gennemførelse af forslaget om forbedrede muligheder for indkøb af
instrumenter til udlån samt om særlige tilskud til etablering af
lydanlæg m.v. indebærer en merbevilling på 500.000 kr. samt
yderligere 300.000 kr. i det andet år efter lovens ikrafttræden.
Til § 3, generelt
I perioden siden 1976 er der sket en fordobling af ansøgningerne om
tilskud af musiklovens dispositionsmidler (fra omkring 700 til
omkring 1.400); samtidig er der - ikke mindst i de seneste år -
generelt set sket en højnelse af kvaliteten af projekterne i de
enkelte ansøgninger. Som følge heraf har det for bevillingsåret
1985-86 ikke været muligt at opretholde den hidtidige praksis,
således som den har fundet udtryk i en række vejledende
retningslinjer og principper vedrørende meddelelse af bevillinger
inden for de enkelte støtteområder. Statens musikråd måtte således
under forarbejderne til rådets hovedindstilling af 26. april 1985
til ministeren for kulturelle anliggender konstatere, at dersom
uddelingerne til den kvalificerede del af ansøgningerne i det
væsentlige skulle følge hidtidig praksis, ville det betyde en
sprængning af bevillingsrammerne. I forhold til udgangspunktet
måtte der foretages en reduktion på omkring 2.700.000 kr.
(svarende til ca. 14 pct.); dette skete ved at undergive en lang
række ansøgninger fornyet behandling med henblik på indstilling
til afslag eller dog en væsentlig nedskæring af det oprindelige
beløb samt ved at beskære hovedparten af de resterende ansøgninger
med en generel reduktion på 4 pct. Musikrådets foreløbige
gennemgang af ansøgningerne for 1986-87 tyder på, at en
tilsvarende situation vil opstå for dette bevillingsårs
vedkommende (jfr. betænkningen, s. 89f.). Lovforslaget tager på
denne baggrund sigte på at skabe økonomisk mulighed for en
retablering af den tidligere bevillingspraksis. Forudsætningen
herfor er en merbevilling på mindst 2.000.000 kr.
§ 3 indeholder i bestemmelsens indledning hjemmel til at »yde støtte
til musikformål«. Den efterfølgende opregning i § 3, stk. 1, nr.
1-10, indledes med ordene »herunder særligt til:» (udhævet her).
Af denne formulering fremgår, at opregningen i nr. 1-10 ikke er
udtømmende, men at støtte også kan ydes til andre musikformål end
de udtrykkeligt nævnte. Til sådanne »andre formål« stilles der
forslag om tre bevillingsforøgelser.
Driften af musikskoler er i det væsentlige et kommunalt anliggende.
For at tilgodese princippet om, at der over hele landet så vidt
muligt bør sikres ensartede muligheder for musikundervisning, vil
det imidlertid være ønskeligt, dersom en begrænset statslig støtte
kunne ydes i forbindelse med start af musikskoler eller
tilsvarende former for musikundervisning inden for lokalområder,
hvor der savnes tilfredsstillende undervisningstilbud. Støtte af
denne art må være tidsbegrænset, og den bør ydes i situationer,
hvor igangsættelsen af musikundervisningen sker med sigte på en
kommunal overtagelse og udbygning af det således etablerede
undervisningstilbud. Der henvises til betænkningen s. 15.
I forarbejderne til lov nr. 248 af 27. maj 1981 blev folkemusikken
udtrykkelig inddraget under musiklovens støtteområder. Langt
hovedparten af bevillingerne til folkemusik har siden været ydet
til den såkaldt traditionsbærende folkemusik, herunder til
Folkemusikhuset i Hogager, til Folkemusikhusringens koordinerende
virksomhed og undervisningsaktiviteter, til de enkelte
folkemusikhuse samt til visse indsamlings- og
udgivelsesprojekter. Den nutidigt eller rytmisk orienterede
folkemusik har modtaget en vis støtte i form af bevillinger til
festivaler og spillesteders aktiviteter samt i forbindelse med
udgivelse af bøger, plader og noder; endvidere har den centrale
organisation inden for denne del af folkemusikken,
Folkemusiksammenslutningen, i 1985 modtaget et mindre beløb til
transportstøtte for professionelle og halvprofessionelle
folkemusikgrupper. Inden for den traditionsbærende folkemusik er
der navnlig behov for gennem kursusvirksomhed og konsulentbistand
at styrke kvaliteten af indsamlingsprojekterne. En øget statslig
støtte til den nutidigt orienterede folkemusik er påkrævet med
henblik på at styrke det egentligt professionelle islæt i
udøvelsen af denne genre. Der henvises til betænkningen, s.
102ff., hvor der er givet en nærmere redegørelse for
folkemusikkens forhold og for de foreslåede
støtteforanstaltninger.
I forbindelse med lov nr. 248 af 27. maj 1981 afsattes der særlige
midler til forbedring af elektronmusikkens vilkår i Danmark. På
grundlag heraf er der nu etableret et »statens
elektronmusikstudie«, beliggende i Århus. De oprindeligt afsatte
midler har imidlertid ikke været tilstrækkelige til en fuldt
tilfredsstillende udformning af studiet og dets faciliteter,
ligesom de fornødne ekstra midler ikke har kunnet tilvejebringes
inden for den øvrige del af musiklovens midler eller på anden
måde. Lovforslaget tager på denne baggrund sigte på at sikre
studiets udbygning såvel i henseende til anskaffelse af yderligere
materiel som med henblik på at sikre en rimelig drift af studiet
med maksimal udnyttelse af dets muligheder. Der henvises til
betænkningen, s. 93f., samt bilag F.
Gennemførelse af de ovennævnte forslag om retablering af den
tidligere tilskudspraksis, starttilskud til visse musikskoler
m.v., øget støtte til folkemusikken samt udbygning af statens
elektronmusikstudie indebærer en merbevilling på 2.700.000 kr.
samt yderligere 200.000 kr. og 200.000 kr. i henholdsvis det andet
og det tredje år efter lovens ikrafttræden.
Til § 5, stk. 1; jfr. lovforslagets nr. 9
Ved forslaget forhøjes den statslige andel af dækningen af
driftsudgifterne for Sjællands Symfoniorkester fra 50 pct. til 75
pct., hvorved den amts- og primærkommunale andel nedsættes til 25
pct. Herved sidestilles Sjællands Symfoniorkester med
Sønderjyllands Symfoniorkester; de to orkestres arbejdsforhold er
i forvejen af forholdsvis ensartet karakter.
Forslaget om at nedsætte den amts- og primærkommunale andel af
udgiftsdækningen for Sjællands Symfoniorkester tager sigte på at
afbøde den usikkerhed, der i de seneste år har hersket om
orkestrets eksistensgrundlag. Samtidig vil den foreslåede ændring
kunne frigøre økonomiske ressourcer i de tilskudsydende amts- og
primærkommuner, som dermed vil blive sat i stand til at tilgodese
andre påtrængende musikformål, over for hvilke man i visse af de
pågældende kommuner har forholdt sig afvisende med henvisning til
netop forpligtelsen over for Sjællands Symfoniorkester.
Baggrunden for forslaget er nærmere omtalt i betænkningen, s. 64 ff.,
hvortil der henvises. Sammesteds peges der på - som en subsidiær
mulighed - at den nødvendige betryggelse af Sjællands
Symfoniorkester søges tilvejebragt ved en ændring af § 5, stk. 1,
hvorved ikke blot den statslige, men også den amts- og
primærkommunale finansiering af orkestret gøres lovbunden. En
tilsvarende ordning måtte i så fald også overvejes for de øvrige
landsdelsorkestres vedkommende; se nærmere betænkningen, s. 66 f.
Gennemførelse af det ovennævnte lovforslag indebærer en merudgift på
omkring 3.300.000 kr.
Til § 7; jfr. lovforslagets nr. 4, 5, 8, 10 og 15
Den gældende § 7 om støtte til andre lokalt baserede professionelle
orkestre end landsdelsorkestrene foreslås ophævet. Bestemmelsen
har ingen selvstændig retlig eller bevillingsmæssig betydning,
idet de pågældende formål er omfattet af § 3, specielt § 3, stk.
1, nr. 5; jfr. betænkningen, s. 73 f.
I stedet foreslås indsat (som ny § 7) en bestemmelse, hvorefter
institutioner eller andre aktiviteter, der hidtil har modtaget
støtte i henhold til § 3, kan udtages af musiklovens
dispositionsmidler og undergives en særskilt finansiering på
grundlag af andre konti under musikloven. Forslaget tager navnlig
sigte på institutioner og institutionslignende aktiviteter, der er
tilblevet på initiativ af statens musikråd, og som derfor i det
væsentlige finansieres af musiklovens dispositionsmidler. I visse
tilfælde har de pågældende aktiviteter antaget en så fast og
institutionslignende karakter, at det ikke er rimeligt eller
nødvendigt, at de fortsat skal finansieres af dispositionsmidlerne
med den relative usikkerhed, der knytter sig til den indbyrdes
konkurrence mellem omkring 1.400 ansøgninger. Samtidig vil det
være ønskeligt, at dispositionsmidlerne tid efter anden frigøres
fra sådanne faste finansieringsforpligtelser, således at de
pågældende ressourcer kan anvendes til nye udviklingsaktiviteter.
Som et eksempel på en institution af den nævnte karakter kan
nævnes Dansk Musikinformationscenter (MIC). Der henvises til
betænkningen, s. 120.
Til lovforslagets nr. 11 og 13
Ved den foreslåede bestemmelse fastslås det, at repræsentanter for
»betydende institutioner og interessegrupper« (jfr. herved § 9)
inden for det lokale musikliv skal have sæde i kulturelle samråd,
såfremt der i en kommune er udpeget sådanne samråd eller andre
tilsvarende rådgivende udvalg. Forslaget tager blandt andet sigte
på at styrke stedlige amatørensemblers og eventuelt musikskolers
placering i den kommunale beslutningsproces. Der henvises til
betænkningen, s. 94 f. og s. 109.
Til § 8, stk. 4; jfr. lovforslagets nr. 12
Forslaget tager sigte på at etablere en ordning vedrørende ansættelse
af statens musikråds sekretariat, hvorefter rådet selv udvælger
sine sekretariatsmedarbejdere. Ordningen svarer til den for
teaterrådet, statens kunstfond, statens museumsnævn m.fl.
gældende. Der henvises til betænkningen, s. 106 f. Sammesteds
gøres det gældende, at en udvidelse af sekretariatets
personalenormering med en akademisk medarbejder og en assistent er
påkrævet, blandt andet på baggrund af det stigende antal
ansøgninger, der indkommer til rådet.
Gennemførelsen af det ovennævnte forslag om en udvidelse af
musikrådets sekretariat indebærer en merbevilling på 450.000 kr.
Til lovforslagets nr. 14
De hidtidige erfaringer viser, at eksistensen af et fælles udvalg
mellem undervisningsministeriet og ministeriet for kulturelle
anliggender er et afgørende led i tilrettelæggelsen og
koordinationen af den samlede musikundervisning. Et sådant
musikundervisningsudvalg fandtes i perioden 1979-84. Statens
musikråd har understreget nødvendigheden af, at udvalget
retableres, og peget på en række konkrete arbejdsopgaver for
udvalget; se nærmere betænkningen, s. 31 samt bilag B. Med den
foreslåede lovbestemmelse tilkendegives det, at betydningen af et
musikundervisningsudvalg er af særlig vægt.
Til lovforslagets nr. 16
Da der i det samlede lovforslag indgår en lang række konkrete forslag
til såvel nydannelser som udvidelser af bestående aktiviteter
inden for musikområdet, vil det være hensigtsmæssigt at optage
loven til fornyet revision efter en fireårig periode på grundlag
af de da indhøstede erfaringer.
Bilag
Forslagenes økonomiske konsekvenser
Nedenfor gengives i oversigtsform de økonomiske konsekvenser af
forslagene til lovændringer og lovforudsætningerne i forbindelse
med musiklovens revision.
Skemaet er opbygget således, at hvert forslag er udstyret med et
løbenummer samt en henvisning til den side i de ovenstående
kapitler, hvor de økonomiske betragtninger vedrørende det
pågældende forslag er fremsat. Udgifterne i forbindelse med rådets
principale forslag til ændring af musiklovens § 5 om
finansieringen af Sjællands Symfoniorkester (jfr. s. 66) er ikke
medtaget i oversigten.
For en række forslags vedkommende er det anført, at de nødvendige
bevillingsforøgelser mest hensigtsmæssigt bør tilvejebringes over
en periode på tre år; i andre tilfælde vil den pågældende
aktivitet tidligst kunne iværksættes et år efter lovens
ikrafttræden. Idet rådet har lagt til grund, at ændringerne i
musikloven og de tilknyttede bevillingsforudsætninger træder i
kraft pr. 1. januar 1987, er forslagenes bevillingsmæssige
konsekvenser angivet særskilt for årene 1987, 1988 og 1989. Alle
beløb er beregnet på grundlag af prisniveauet for 1985.