Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00194@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 293 af 8. juni 1978 om private registre m.v. foretages

følgende ændringer:

1. Kapitel 2 og kapitel 3 ophæves, og i stedet indsættes som nye

kapitler:

»Kapitel 2

Registrering, samkøring og videregivelse af oplysninger

§ 3. Erhvervsvirksomheder, erhvervsdrivende institutioner, foreninger

og lignende må kun foretage registrering af oplysninger, der er

almindeligt offentligt tilgængelige, og oplysninger, som den,

oplysningen vedrører, har givet samtykke til registrering af,

eller som omstændighederne nødvendiggør en registering af.

Stk. 2. Registrering af oplysninger om race, religion og hudfarve, om

politiske, seksuelle og strafbare forhold, om helbredsforhold,

sociale forhold af væsentlig betydning, misbrug af nydelsesmidler

og lignende må dog kun foretages, hvis den, oplysningen vedrører,

har givet samtykke til registeringen, eller omstændighederne

nødvendiggør en registrering.

Stk. 3. Registrering af de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger må dog

kun foretages i det omfang, registreringen er et naturligt og

nødvendigt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den

pågældende art.

Stk. 4. Oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 må dog ikke registreres,

såfremt oplysningerne er mere end 5 år gamle.

§ 4. Registre, der indeholder oplysninger som nævnt i § 3, stk. 2,

skal godkendes af registertilsynet, der tillige skal godkende

forskrifter for registrenes drift og sikkerhed m.v.

§ 5. For registre, oprettet med henblik på at advare andre imod

forretningsforbindelse med eller ansættelsesforhold til en

registreret (advarselsregistre), gælder bestemmelserne i § 4 om

godkendelse tilsvarende.

§ 6. For registre, oprettet med henblik på at drive virksomhed med

registrering af oplysninger til bedømmelse af økonomisk soliditet

og kreditværdighed med henblik på videregivelse

(kreditoplysningsbureauer), gælder bestemmelserne i § 4 om

godkendelse tilsvarende.

§ 7. Andre registre end de i §§ 4-6 nævnte skal anmeldes til

registertilsynet.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse kan

undlades for visse registre, hvis oplysninger og formål gør dette

ubetænkeligt.

§ 8. Samkøring af registre må kun finde sted efter forud indhentet

godkendelse fra registertilsynet.

Stk. 2. Registertilsynet kan kun meddele godkendelse til samkøring af

registre, såfremt hensynet til de registrerede ikke taler derimod

og samkøring er påkrævet som et nødvendigt led i virksomhedens

normale drift.

Stk. 3. Samkøring af private forskningsregistre med henblik på

kortlægning af enkeltpersoners eller gruppers adfærd eller

livsforløb kan ikke finde sted.

§ 9. Videregivelse af oplysninger som nævnt i § 3, stk. 2, må kun

ske, når

1) der foreligger samtykke til videregivelse fra den registrerede

eller den, der handler på den registreredes vegne,

2) videregivelse tjener til opfyldelse af samfundsmæssigt set

rimelige behov,

3) videregivelse er et naturligt, nødvendigt og normalt led i driften

af virksomheden m.v. og

4) oplysningerne ikke er over 5 år gamle.

Stk. 2. Kreditoplysningsbureauer, jfr. § 6, må ikke videregive

oplysninger, der er indhentet 6 måneder eller mere forud for

videregivelsestidspunktet.

Stk. 3. Andre oplysninger må kun videregives, såfremt den

registrerede har givet samtykke til videregivelse og oplysningerne

ikke er over 5 år gamle.

Stk. 4. Videregivelse af oplysninger må kun ske skriftligt.

Kapitel 3

Egenacces, underretning om registrering og sletning

§ 10. Virksomheden m.v. skal inden 4 uger efter registreringen give

meddelelse til den, der første gang optages i registeret.

Meddelelsen skal indeholde oplysning om den registreredes adgang

til at få oplysninger fra registeret efter bestemmelserne i § 11.

Stk. 2. Sker der ændring i de registrerede oplysninger, skal

virksomheden en gang årligt give meddelelse til den registrerede

herom.

§ 11. Den registrerede har til enhver tid krav på fra virksomheden

m.v. inden 4 uger at få udleveret en fuldstændig registerudskrift

af oplysninger, der vedrører den registrerede. Dette gælder dog

ikke, hvis virksomheden har meddelt oplysninger i overensstemmelse

med § 10, stk. 2, inden for de sidste 6 måneder.

Stk. 2. Kreditoplysningsbureauer, jfr. § 6, skal endvidere til enhver

tid på begæring af den registrerede skriftligt oplyse, til hvem

registrerede oplysninger er videregivet.

§ 12. Oplysninger skal slettes, når de har været registreret i 5 år,

medmindre den registrerede giver sit samtykke til fortsat

registrering eller fortsat registrering er et led i en virksomheds

personaleadministration, patientkartotek eller lignende.

Overførsel til arkivering i offentlige arkiver af hensyn til

forskningsmæssige formål kan dog finde sted efter regler fastsat

af justitsministeren.

§ 13. Nægter virksomheden m.v. efter anmodning fra en registreret at

slette eller berigtige oplysninger, der angives at være urigtige

eller vildledende, eller at slette oplysninger, der ikke må

registreres, eller har virksomheden ikke inden 4 uger skriftligt

besvaret en henvendelse herom fra den registrerede, kan den

registrerede indbringe spørgsmålet for registertilsynet, der

træffer afgørelse om, hvorvidt der skal foretages sletning eller

berigtigelse.

Stk. 2. Registertilsynet kan pålægge virksomheden at give skriftlig

underretning om berigtigelsen til alle, der har modtaget

oplysningen inden for de sidste 6 måneder, før den registrerede

fremsatte sin anmodning over for virksomheden. Virksomheden skal

samtidig give den registrerede meddelelse om, hvem der har

modtaget underretning efter 1. pkt., og hvorfra oplysningen eller

bedømmelsen stammer.«

2. § 21 affattes således:

»§ 21. Oplysninger, der efter kapitel 2 ikke må videregives eller

ikke må registreres, uden at registeret er godkendt af eller

anmeldt til registertilsynet, må ikke indsamles med henblik på

registrering i udlandet.

Stk. 2. Registre som nævnt i §§ 4-6 må ikke overlades til elektronisk

databehandling i udlandet.

Stk. 3. Justitsministeren kan til opfyldelse af internationale

aftaler eller i øvrigt til fremme af internationalt samarbejde om

regulering af den art af virksomhed, der omfattes af loven,

fastsætte, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke skal finde

anvendelse i forhold til bestemte andre lande eller bestemte typer

af registre. Det kan kun fastsættes efter indhentet udtalelse fra

registertilsynet, og såfremt det ikke vil medføre en væsentlig

forringelse af den beskyttelse af den registrerede, loven

tilsigter at sikre.«

3. § 22, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. For så vidt angår virksomhed, der er godkendelses- eller

anmeldelsespligtig, har tilsynets medlemmer og personale til

enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til

alle lokaler, hvorfra registeret administreres eller kan benyttes,

samt til lokaler, hvor registeret eller de tekniske hjælpemidler

opbevares eller anvendes.«

4. § 27, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder §§ 3-6, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, §§ 9-12, §§ 17-20

og § 21, stk. 1 og 2,».

5. I § 27, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 5, stk. 1, eller § 15, stk. 2, 1.

pkt.« til: »§ 13«.

6. I § 28 ændres »§ 3, stk. 3, § 8« til: »§§ 4-6«.

7. Efter § 28 indsættes i kapitel 7 som ny paragraf:

Ȥ 28 a. Den, der benytter eller videregiver registrerede

oplysninger, der efter loven ikke må registreres eller er

urigtige, skal yde den registrerede erstatning for økonomisk tab,

der opstår som følge heraf.

Stk. 2. Drives virksomheden m.v. som aktieselskab, andelsselskab

eller lignende, kan erstatningsansvar pålægges selskabet som

sådant.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Registre oprettet før lovens ikrafttræden skal dog først

anmeldes inden 1. januar 1995.

Stk. 3. Registre, som er nævnt i de ved lovens § 1, nr. 1, foreslåede

§§ 4-6, og som er oprettet inden lovens ikrafttræden, skal dog

godkendes af registertilsynet inden 1 år efter lovens

ikrafttræden.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Lov om private registre m.v. har siden sin ikrafttræden den 1. januar

1979 ikke haft nogen voldsomt omstridt tilværelse, hvilket også

synes at fremgå af registertilsynets årsberetninger. Imidlertid

fremkom det radikale venstre i folketingsåret 1983-84 (2. samling)

med et lovforslag til ændring af lov om private registre m.v. (se

Folketingstidende 1983-84 (2. samling), forhandlingerne sp. 1324

og 3961 samt tillæg A sp. 1829).

Ligeledes fremsatte partiet venstresocialisterne et forslag til

ændring af straffeloven i folketingsåret 1984-85 med henblik på

forbud mod registrering af telefonsamtaler (se Folketingstidende

1984-85, forhandlingerne sp. 1280 og 2495 samt tillæg A sp. 1157).

Dette forslag genfremsattes i folketingsåret 1985-86 som

beslutningsforslag (B 21) (se Folketingstidende 1985-86,

forhandlingerne sp. 730 og 1952). Disse forslag bør inddrages i

revisionsovervejelserne.

Siden vedtagelsen af lov om private registre har folketinget

yderligere vedtaget en forvaltningslov, (se Folketingstidende

1985-86, forhandlingerne sp. 64, 472, 3345 og 3972), hvori der er

sat visse snævre grænser for videregivelse af oplysninger fra

offentlige myndigheder. Dermed er der tilvejebragt en tydeligere

beskyttelse af særlig følsomme personoplysninger, en beskyttelse,

der efter forslagsstillernes opfattelse bør udstrækkes til at

omfatte også oplysninger, der registreres og videregives som led i

privat erhvervsvirksomhed.

Folketinget har den 25. maj 1984 vedtaget lov om betalingskort, hvori

der er indeholdt regler om registrering og videregivelse af

oplysninger, der er knyttet til kortudstederens virksomhed. Efter

lov om betalingskort kan oplysninger om kortindehaver og

indbetalingsmodtager kun videregives, for så vidt dette er

nødvendigt til gennemførelse af betalingstransaktioner,

korrektioner og retshåndhævelse eller dette i øvrigt er bestemt i

henhold til anden lovgivning. Videre er det bestemt, at

oplysninger om benyttelse af betalingssystemer maksimalt skal

opbevares i 5 år. Misbrugsoplysninger skal dog slettes senest 2 år

efter registreringen.

Disse bestemmelser er meget restriktive og udpræget orienterede i

retning af forbrugerbeskyttelsessynspunkter. I videst muligt

omfang er sådanne synspunkter lagt til grund ved udarbejdelsen af

lovforslaget.

I forbindelse med sin almindelige virksomhed har Forbrugerrådet også

fulgt administrationen af lov om private registre m.v. og ved

forskellige lejligheder givet udtryk for rådets opfattelse af den

gældende retstilstand. Dette skete bl.a. i en kommentar til det

ovenfor omtalte forslag fra det radikale venstre. Forbrugerrådets

synspunkter er senere fulgt op i en skrivelse af 21. januar 1985,

hvori rådet kommenterede justitsministerens redegørelse af 12.

september 1985 og ministeriets beretning af 12. december 1984 om

erfaringerne med administrationen af registerlovgivningen.

På grundlag af dette materiale og som et led i forberedelsen af den

kommende revision af registerlovgivningen fremsætter

forslagsstillerne nærværende lovforslag og forslag til

folketingsbeslutning om revision af lov om offentlige myndigheders

registre, B 125.

Lovforslaget har som grundlæggende princip, at retsbeskyttelsen i

forhold til reglerne om offentlige myndigheders registre ikke bør

være ringere, når det drejer sig om privat registervirksomhed.

Dette har givet sig udslag i fastlæggelse af principper om

godkendelse af registre, der indeholder særlig følsomme

personoplysninger, idet forvaltningslovens sondring mellem rent

private forhold og andre fortrolige oplysninger forudsætningsvis

er lagt til grund.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

1. Lovforslaget indeholder nye regler om, hvilke oplysninger der må

registreres, samt om brugen af disse. Hovedprincippet er her et

krav om samtykke, medmindre det drejer sig om alment tilgængelige

oplysninger, der fremgår af dagspresse, opslagsværker og lignende.

Dog må oplysninger, der fremgår af opslagsværker, dagspresse og

lignende, men som kan rubriceres under begrebet rent private

oplysninger, ikke registreres uden samtykke. Begrebet rent private

oplysninger udvides i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 2,

med oplysninger om sociale forhold af væsentlig betydning, jfr.

forvaltningslovens § 28, stk. 1.

Endvidere foreslås det, at registrering af oplysninger kun må

foretages, i det omfang registreringen er et naturligt og

nødvendigt led i driften af virksomheder af den pågældende art, og

at oplysninger ikke må videregives uden samtykke fra den

registrerede.

2. For »følsomme registre« (§ 4), advarselsregistre (§ 5) og

kreditoplysningsbureauer (§ 6) foreslås det, at de inden

oprettelsen skal godkendes af registertilsynet, der også skal

godkende registerforskrifter. Allerede eksisterende registre skal

godkendes inden et år efter lovens ikrafttræden.

Forslagsstillerne har overvejet, hvorvidt kreditoplysningsvirksomhed

og oplysningsaktiviteter med henblik på advarsler mod økonomisk

usolide personer skulle reguleres gennem en særlig

autorisationsordning henlagt til forbrugerombudsmanden. Regler om

godkendelse og udfærdigelse af registerforskrifter gør dog dette

mindre påkrævet, så meget desto mere som der opstilles særlige

krav om godkendelse af eksisterende registre inden et år fra

lovens ikrafttræden. Administrativt skulle en sådan

godkendelsesordning gennem registertilsynet ikke volde

vanskeligheder, idet tilsynet i forvejen har modtaget anmeldelse

om virksomheden i henhold til den gældende lovs § 9.

3. For andre registre foreslås en anmeldelsespligt, idet dog visse

typer af registre i kraft af en bemyndigelsesbestemmelse kan

undtages. Sådanne undtagelser tænkes navnlig at komme på tale for

så vidt angår sportsforeningers registrering af medlemmer og

tilsvarende nødvendige og uproblematiske registre.

Da registeropbygningen i privat regie efter registertilsynets skøn

omfatter ca. 1/2 til 1 million registre (justitsministeriets

beretning s. 29), har forslagsstillerne måttet opgive at udforme

regler om godkendelse og anmeldelse af eksisterende registre.

Disse skal imidlertid gennemgå en sådan procedure inden for en

10-årig periode, hvilket forekommer nødvendigt, da hovedparten af

de eksisterende registre ellers fortsat vil kunne fungere uden

offentlig registrering. Dette forekommer yderligere begrundet på

baggrund af lovforslagets regler om kassation af

registeroplysninger, idet sådanne registre med hensyn til

oplysninger reelt fornys i løbet af 5 år fra den reviderede

private registerlovs ikrafttræden.

4. Justitsministeriet stiller sig i beretningen af 12. december 1984

tvivlende over for behovet for regler om samkøring af registre i

privat regie, herunder særligt behovet for en forudgående

tilladelse. Det må imidlertid forventes, at navnlig brugen af

elektroniske betalingsordninger og kreditgivning m.v. vil øge

behovet for samkøring af private registre inden for bestemte

brancher som pengeinstitutter og forsikringsselskaber. Dermed

muliggøres udskillelse af enkeltpersoner og grupper, og en

skærpelse af reglerne synes derfor påkrævet.

5. I det ovenfor nævnte beslutningsforslag fremsat af

venstresocialisterne rejses spørgsmålet om registrering af

telefonsamtaler. En sådan registrering kan efter

forslagsstillernes opfattelse finde sted, for så vidt den kun

omfatter oplysninger, der er nødvendige for et lovligt formål.

Dette indebærer, at registrering via et tælleværk er lovlig, men

registrering af, hvilke telefonnumre der er foretaget opkald til,

er forbudt. Dette synspunkt forekommer i fuld overensstemmelse med

tankegangen bag reglen i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3,

hvorefter politiet efter retskendelse kan indhente oplysninger om,

hvilke telefoner der har været sat i forbindelse med hinanden.

6. Lovforslagets bestemmelser om videregivelse er, jfr. ovenfor under

de indledende bemærkninger, udformet som en sikring af

forbrugerbeskyttelsessynspunkter, således at personoplysninger kun

videregives, når der foreligger samtykke. Et sådant samtykke kan

indhentes forud i forbindelse med registreringen af oplysningerne,

ligesom oplysninger vedrørende helbredsforhold og lignende, hvis

videregivelse er nødvendig af hensyn til indgåelse af

forsikringsaftaler m.v., fortsat kan kræves og forudsættes

videregivet som et nødvendigt led i selskabets aktiviteter.

7. Den gældende lov om private registre m.v. indeholder ikke regler

om registerindsigt for den registrerede. Dette forekommer uheldigt

og ubegrundet, for så vidt egenacces er mulig i henhold til lov om

offentlige myndigheders registre. Det forhold, at registre føres i

privat regie, synes ikke at kunne begrunde denne forskel.

8. Der findes ingen bestemmelse om kassation af oplysninger i den

gældende lov om private registre bortset fra reglerne i §§ 6, 13

og 15, der alene omfatter EDB-registre og urigtige og vildledende

oplysninger, der beror hos kreditoplysningsbureauer. Der foreslås

indført en regel om, at alle oplysninger som hovedregel skal

slettes 5 år efter registreringstidspunktet. Baggrunden herfor er,

at såvel helbredsoplysninger, der ikke indgår i lægers

patientkartoteker, som oplysninger om økonomiske forhold m.v.

typisk vil være uden værdi efter 5 års forløb. I de situationer,

hvor dette ikke er tilfældet, kræves samtykke, eller at fortsat

registrering er nødvendig af hensyn til registerets formål.

9. Lovforslaget supplerer de gældende bestemmelser om

kreditoplysningsbureauer, der kun giver adgang til

oplysningskilderne, hvis oplysningerne er urigtige eller

vildledende og videregivet. Disse meget begrænsede og skønsprægede

kriterier yder ikke fuld beskyttelse mod videregivelse eller

registrering af ukorrekte oplysninger, da den, oplysningerne

vedrører, almindeligvis ikke er bekendt med, hvorfra oplysningerne

stammer, da der ikke eksisterer nogen pligt til oplysning herom

bortset fra de situationer, der er nævnt i den gældende lovs § 14.

Hvis den registrerede oplyses om kilden til oplysningerne, vil det

ofte være lettere at korrigere fejlagtige oplysninger.

Til § 1, nr. 2

Oplysninger, der ikke lovligt må registreres eller kun må optages i

registre, der er godkendt af eller anmeldt til registertilsynet,

bør ikke kunne indsamles med henblik på registrering i udlandet.

På samme måde bør registre, der ikke vil kunne oprettes her i

landet uden godkendelse eller anmeldelse til registertilsynet,

ikke kunne behandles i udlandet.

Til § 1, nr. 3-6

De foreslåede ændringer er en konsekvens af de under § 1, nr. 1,

foreslåede ændringer.

Til § 1, nr. 7

Det foreslås, at der indføres en objektiv ansvarsbestemmelse, således

at den registrerede, uanset hvor der er begået fejl, og uanset om

fejlen kan tilregnes nogen som uagtsom, uden videre kan tillægges

erstatning for den skade, uberettiget eller fejlagtig

registrering, videregivelse m.v. forårsager.

Versioner

1. 1988-05-21