Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00198@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om ferie, jfr. lovbekendtgørelse nr. 560 af 13. november 1984,

som ændret ved lov nr. 204 af 22. maj 1985, foretages følgende

ændring:

I § 2, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »medhjælperloven«: », såfremt

arbejdsforholdet er tiltrådt før den 1. maj 1986«.

§ 2

I medhjælperloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 115 af 19. marts 1980,

foretages følgende ændring:

I § 11, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:

»Reglerne kommer ikke til anvendelse på arbejdsforhold, der tiltrædes

efter den 30. april 1986.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. maj 1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret

1984-85 fremsat lovforslag, jfr. Folketingstidende 1984-85,

forhandlingerne sp. 1982 og 3301 samt tillæg A sp. 1457.

Forslagsstillerne lægger vægt på en hurtig afklaring af problemerne

omkring de eksisterende to sæt ferieregler. I den forbindelse

ønsker forslagsstillerne et hurtigt udvalgsarbejde af hensyn til

lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt og med henblik på at

ligestille landbrugselever med EFG-elever og lærlinge

feriemæssigt.

I dette udvalgsarbejde skal alle berørte organisationer inddrages, og

formålet er at løse op for det problem, som øjensynlig var

baggrunden for, at der ikke kunne skabes flertal for lovforslaget

i sidste samling - nemlig, at de, der startede på

landbrugsuddannelsen, ikke ville modtage feriegodtgørelse det

første år under uddannelsen, hvilket EFG-elever og lærlinge inden

for andre erhverv får i henhold til ferielovens § 7, stk. 1-3.

Med dette udvalgsarbejde som en forudsætning for vedtagelsen af

lovforslaget håber forslagsstillerne på flertal for inddragelse af

medhjælperloven under ferielovens regler.

Forslagsstillerne finder, at en inddragelse af medhjælperne under

ferielovens feriebestemmelser er meget påkrævet. Det må anses for

uhensigtsmæssigt at opretholde de særlige ferieregler for

medhjælpere i den pågældende lov.

Ferieloven, som blev vedtaget den 13. april 1938, holdt en stor

gruppe af arbejdere uden for lovens bestemmelser.

Allerede dengang blev dette forhold foreslået ændret fra forskellig

side, men forgæves. I den dagældende ferielovs § 1, stk. 2, nr. 3,

var de arbejdskategorier, som var omfattet af medhjælperloven,

holdt uden for ferielovens ferieregler. Begrundelsen for ikke at

inddrage medhjælperne under ferieloven var, at medhjælperne havde

det samme antal feriedage til rådighed som det, ferieloven kunne

tilbyde.

Lige siden ferielovens gennemførelse i 1938 har forskellige partier

med jævne mellemrum prøvet at få de grupper af arbejdere, som blev

holdt uden for ferieloven, inddraget under denne lovs

feriebestemmelser.

Senest ved forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om

ferie med løn, lov om lærlingeforhold og medhjælperlov, som blev

fremsat den 15. oktober 1969 (jfr. Folketingstidende 1969-70,

forhandlingerne sp. 675 og tillæg A sp. 681).

Forslaget var foranlediget af en redegørelse afgivet af det af

arbejdsministeren den 12. maj 1967 nedsatte udvalg, som bl.a.

foreslog personkredsen i ferieloven udvidet med lærlinge og

medhjælpere under medhjælperloven.

De samvirkende danske Landbo- og Husmandsforeninger udtalte i den

forbindelse:

»Efter Landbo- og Husmandsforeningernes opfattelse er der gode grunde

for at bevare medhjælperlovens særlige feriebestemmelse.

For det første er medhjælperen ved bestemmelsen om, at ferieretten

altid følger den aftalte arbejdsperiode, gunstigere stillet end

lønmodtageren under ferieloven. Det er et gode, landbrugets

medhjælpere altid har haft, og det er imod sædvane ved lov at

forringe lønmodtageres arbejdsvilkår.«

Imidlertid må man i dag konstatere, at selve det forhold, at der er

to sæt ferieregler, sammenholdt med ændringerne i

ansættelsesforholdene for landbrugets medhjælpere og den deraf

følgende tvivl om, hvorvidt ansættelsesforholdet er omfattet af

medhjælperlov eller ikke, giver anledning til megen tvivl og mange

retssager.

Det grundlæggende problem er vanskelighederne ved at definere en

medhjælper entydigt i forhold til medhjælperlovens regler.

Ansættelsesforholdet i landbruget har ændret sig i takt med den

almindelige samfundsudvikling. Derfor opfylder mange nye

ansættelsesforhold ikke helt medhjælperlovens krav, og der kan

derfor opstå berettiget tvivl om, hvorvidt et konkret

ansættelsesforhold er omfattet af denne lov eller ikke.

Det giver igen anledning til mange retssager om udbetaling af

feriegodtgørelse. Herved mister både arbejdstagere og

arbejdsgivere en del af deres retssikkerhed ved tvivl om

retsgrundlaget for deres indbyrdes ansættelsesforhold. I nogle

tilfælde har en arbejdstager mistet feriegodtgørelse eller

ferieret, og i andre tilfælde er sagerne endt med dobbelt

udbetaling af feriepenge fra arbejdsgiverne.

Vestre landsret har i 1983 afsagt en principiel dom om mulighederne

for at løse problemerne med hensyn til retsgrundlaget. Heri siges

det, at man ikke kan træffe særaftaler om, at ansættelsesforholdet

reguleres efter medhjælperloven, medens feriereglerne reguleres

efter de i ferieloven indeholdte bestemmelser.

I en kommentar til denne dom hedder det i Sammenslutningen af

Arbejdsgivere i Landbrugets blad Sala Nyt - fra november/ december

1983, at denne retstilstand med vandtætte skodder mellem

medhjælperlov og ferielov kan medføre utilsigtede konsekvenser,

idet man her opererer med to sæt vidt forskellige ferieregler.

Der kan således anføres følgende grunde til at erstatte

medhjælperlovens ferieregler med de i ferieloven indeholdte

feriebestemmelser:

1. Den nævnte uklarhed, som gør både arbejdstagere og arbejdsgivere

usikre om fortolkningen af feriereglerne i relation til

ansættelsesforholdets karakter.

2. Det forhold, at feriereglerne i medhjælperloven bestemmer, at

ferie skal holdes inden udgangen af ansættelsesforholdet. Herved

svækkes begge parters retssikkerhed på grund af manglende kendskab

til bestemmelsen og dens konsekvenser, der enten kan berøve

arbejdstageren berettiget ferie eller kan give anledning til tvivl

hos arbejdsgiveren om ferieretten.

3. Ved skift fra arbejde under medhjælperloven til arbejde, hvor

ferieloven gælder, vil arbejdstageren stå uden nogen feriepenge

til at holde ferie for, når f.eks. fabrikken holder fabriksferie.

Dette er med til at hæmme mobiliteten på arbejdsmarkedet.

På denne baggrund er nærværende lovforslag udarbejdet for at udrydde

de mange tvivlstilfælde, som den nuværende retstilstand giver

anledning til for både arbejdstagere og arbejdsgivere.

Lovforslaget og resultaterne af det foreslåede udvalgsarbejde i

tilknytning til dette skal medføre, at de unge, der søger

uddannelse i landbruget, sidestilles feriemæssigt med unge i

industri, håndværk og handel, og vil derfor medvirke til, at det

bliver lettere for landbruget at opnå den tilgang af unge

mennesker til landbrugserhvervet, som der ifølge udtalelser fra

landbrugets egne organisationer er så hårdt brug for i den

aktuelle situation.

Versioner

1. 1988-05-21