1985 LSF 199 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER OG LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN (ÆNDREDE BELÅNINGSREGLER FOR KOLLEKTIVE ENERGIFORSYNINGSANLÆG)

GældendeVersion 1988-05-21

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00199@1988-05-21/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov om realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 367 af 1.

august 1985, som ændret ved lov nr. 579 af 19. december 1985 og

lov nr. 133 af 19. marts 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »vandværker,»: »herunder

de anlæg, der er omfattet af § 10 a,».

2. I § 10, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 2, stk. 6« til: »§ 2, stk. 8«.

3. I § 10, stk. 4, 1. pkt., ændres »et hertil godkendt institut« til:

»Industriens Realkreditfond«.

4. Efter § 10 indsættes som § 10 a:

»§ 10 a. Såfremt der er ydet kommunal garanti efter stk. 5, kan der

ydes lån inden for en lånegrænse på 50 pct. til opførelse og

vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om- og tilbygning

af kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder

ledningsnet.

Stk. 2. Industriens Realkreditfond kan yde lån mod sekundær prioritet

til de låneformål, der er nævnt i stk. 1, såfremt der er ydet

kommunal garanti efter stk. 5. Lånet skal ligge inden for værdien

af anlægget med tilbehør, herunder ledningsnet, jfr. dog stk. 6.

Stk. 3. Lån efter stk. 1 og den samlede långivning efter stk. 1 og 2

kan ikke overstige 50 pct. henholdsvis 100 pct. af de afholdte

rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. En

eventuel reduktion fordeles forholdsmæssigt mellem de långivende

institutter efter størrelsen af de beregnede lån uden fradrag.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for lån efter stk. 1,

2 og 6. Disse lån kan ikke ydes til anlæg ejet af elværker eller

selskaber, hvori elværker har bestemmende indflydelse, medmindre

der er tale om anlæg beliggende på Færøerne.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens garanti for långivning efter stk. 1 og 2

skal omfatte den del af lånet, der har sikkerhed ud over 60 pct.

af værdien af anlægget med tilbehør, herunder ledningsnet.

Garantien skal dog mindst dække 40 pct. af den samlede långivning

efter stk. 1 og 2.

Stk. 6. Boligministeren kan uanset stk. 2, 2. pkt., fastsætte

bestemmelser om, at Industriens Realkreditfond mod kommunal

garanti kan yde supplerende lån til kollektive varmeleverende

energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet. Disse

lån skal være amortiseret senest samtidig med det oprindelige lån.

Stk. 7. Lån til kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør,

herunder ledningsnet, der ikke opfylder betingelsen i stk. 5, ydes

efter reglerne for belåning af ejendomme til industri og håndværk.

Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

långivning efter stk. 1-7.«.

5. § 12, 2. pkt., affattes således:

»Industriens Realkreditfond kan dog medtage værdien af medpantsatte

maskiner og andet tilbehør, herunder ledningsnet, ved vurdering og

belåning af sådanne ejendomme.«.

6. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) 30 år for lån til opførelse, vedligeholdelse, opretning samt om-

og tilbygning af kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør,

herunder ledningsnet, jfr. § 10 a.«.

Nr. 7-10 bliver herefter nr. 8-11.

7. I § 23, stk. 4, indsættes efter »værdi,»: »samt for lån efter § 10

a, stk. 1,», og i § 23, stk. 5, indsættes efter »nævnt i § 10,

stk. 1,»: »for lån efter § 10 a, stk. 2,».

8. Efter § 28 a indsættes som ny paragraf:

»§ 28 b. Boligministeren kan indhente oplysninger om fast ejendom fra

andre offentlige myndigheder til brug for administrationen af

denne lov.«

§ 2

I lov om indeksregulerede realkreditlån, jfr. lovbekendtgørelse nr.

317 af 1. juli 1983, som ændret ved lov nr. 247 af 6. juni 1985 og

lov nr. 133 af 19. marts 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres i 1. pkt. »§ 10« til: »§§ 10 og 10 a«, og i

2. pkt. ændres »§ 2, stk. 6« til: »§ 2, stk. 8«.

2. I § 2 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. Boligministeren kan efter aftale med energiministeren

bestemme, at lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter

desuden kan ydes som indekslån til opførelse og vedligeholdelse,

opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af kollektive

varmeleverende energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder

ledningsnet, såfremt anlægget i overvejende grad baseres på

indenlandske, herunder vedvarende, energikilder.

Stk. 7. Lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter kan endvidere

ydes som indekslån til opførelse og vedligeholdelse, opretning

samt forbedring ved om- og tilbygning af kollektive, udelukkende

elproducerende, vedvarende energiforsyningsanlæg med tilbehør,

herunder ledningsnet.«.

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

3. I § 4, stk. 1, ændres i 1. pkt. »og § 2, stk. 6« til: »§ 2, stk. 7

og 8«, og i 3. pkt. tilføjes efter »§ 2, stk. 1, nr. 3 og 4,»: »og

§ 2, stk. 7,».

4. I § 4, stk. 2, ændres »stk. 5-8« til: »stk. 6-9«, og i § 4, stk.

3, ændres »stk. 9-12« til: »stk. 13-16«.

5. I § 4 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Lån efter § 2, stk. 6, amortiseres efter reglerne i stk.

10-12 eller efter serielånsprincippet. Amortisationstiden kan

højst andrage 201/2 år.«.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

6. I § 4 indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 9, som nye stykker:

»Stk. 10. Sker amortisationen af lån efter § 2, stk. 6, efter

annuitetsprincippet, fremkommer terminsydelsen bortset fra 1.

termin, der er afdragsfri, ved at gange den regulerede hovedstol

med den på grundlag af annuitetsprincippet beregnede halvårlige

ydelsesprocent.

Stk. 11. Debitors rentebetaling beregnes ved at gange den halvårlige

kontantlånsrentesats på lånet med den regulerede restgæld, jfr. §

3, stk. 4.

Stk. 12. Bortset fra 1. termin beregnes terminsafdraget som

forskellen mellem terminsydelsen, jfr. stk. 10, og debitors

rentebetaling, jfr. stk. 11.«.

Stk. 9-16 bliver herefter stk. 13-20.

7. I § 4, stk. 10, 11 og 12, som bliver stk. 14, 15 og 16, ændres

»stk. 9« til: »stk. 13«.

8. I § 5, stk. 4, ændres i 1. pkt. »§ 2, stk. 6« til: »§ 2, stk. 8«,

og i 2. pkt. tilføjes efter »§ 2, stk. 1, nr. 3 og 4,»: og § 2,

stk. 6 og 7,».

9. I § 5, stk. 6, ændres »§ 4, stk. 9-11« til: »§ 4, stk. 13-15«, og

i § 5, stk. 7, ændres »§ 4, stk. 1 og 13« til: »§ 4, stk. 1 og

17«, »§ 4, stk. 14« til: »§ 4, stk. 18«, samt »§ 4, stk. 14 og 16«

til: »§ 4, stk. 18 og 20«.

10. I § 6 ændres »§§ 8 og 9, stk. 1 og 2, 2. og 3. pkt., jfr. 1.

pkt., §§ 10« til: »§§ 8, 9, 10, 10 a«.

11. Efter § 10 indsættes som ny paragraf:

»§ 10 a. Boligministeren kan indhente oplysninger om fast ejendom fra

andre offentlige myndigheder til brug for administrationen af

denne lov.«

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 595

§ 1

I lov om realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 367 af 1.

august 1985, som ændret ved lov nr. 579 af 19. december 1985 og

lov nr. af . 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2, 1. pkt. indsættes efter »vandværker,»: »herunder de

anlæg, der er omfattet af § 10 a,».

2. I § 10, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 2, stk. 6« til: »§ 2, stk. 8«.

3. I § 10, stk. 4, 1. pkt. ændres »et hertil godkendt institut« til:

»Industriens Realkreditfond«.

4. Efter § 10 indsættes § 10 a:

»§ 10a. Såfremt der er ydet kommunal garanti efter stk. 5, kan der

ydes lån inden for en lånegrænse på 50 pct. til opførelse og

vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om- og tilbygning

af kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder

ledningsnet.

Stk. 2. Industriens Realkreditfond kan yde lån mod sekundær prioritet

til de låneformål, der er nævnt i stk. 1, såfremt der er ydet

kommunal garanti efter stk. 5. Lånet skal ligge inden for værdien

af anlægget med tilbehør herunder ledningsnet, jfr. dog stk. 6.

Stk. 3. Lån efter stk. 1 og den samlede långivning efter stk. 1 og 2

kan ikke overstige 50 pct. henholdsvis 100 pct. af de afholdte,

rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. En

eventuel reduktion fordeles forholdsmæssigt mellem de långivende

institutter efter størrelsen af de beregnede lån uden fradrag.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for lån efter stk. 1,

2 og 6. Disse lån kan ikke ydes til anlæg ejet af elværker eller

selskaber, hvori elværker har bestemmende indflydelse.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for den del af

långivningen efter stk. 1 og 2, der har sikkerhed ud over 60 pct.

af værdien af anlægget med tilbehør, herunder ledningsnet.

Garantien skal dog mindst dække 40 pct. af den samlede långivning

efter stk. 1 og 2.

Stk. 6. Boligministeren kan uanset stk. 2, 2. pkt. fastsætte

bestemmelser om, at Industriens Realkreditfond mod kommunal

garanti kan yde supplerende lån til kollektive varmeleverende

energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet. Disse

lån skal være amortiseret senest samtidig med det oprindelige lån.

Stk. 7. Lån til kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør,

herunder ledningsnet, der ikke opfylder betingelsen i stk. 5, ydes

efter reglerne for belåning af ejendomme til industri og håndværk.

Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

långivning efter stk. 1-7.«.

5. § 12, 2. pkt. affattes således:

»Industriens Realkreditfond kan dog medtage værdien af medpantsatte

maskiner og andet tilbehør, herunder ledningsnet, ved vurdering og

belåning af sådanne ejendomme.«.

6. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) 30 år for lån til opførelse, vedligeholdelse, opretning samt om-

og tilbygning af kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør,

herunder ledningsnet, jfr. § 10a.«.

Nr. 7-10 bliver herefter nr. 8-11.

7. I § 23, stk. 4, indsættes efter »værdi,»: »samt for lån efter § 10

a, stk. 1,» og i § 23, stk. 5, indsættes efter »nævnt i § 10, stk.

1,»: »for lån efter § 10a, stk. 2,».

§ 2

I lov om indeksregulerede realkreditlån, jfr. lovbekendtgørelse nr.

317 af 1. juli 1983 som ændret ved lov nr. 247 af 6. juni 1985 og

lov nr. af . 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres i 1. pkt. »§ 10« til: »§§ 10 og 10 a«, og i

2. pkt. ændres »§ 2, stk. 6« til: »§ 2, stk. 8«.

2. I § 2 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. Boligministeren kan efter aftale med energiministeren

bestemme, at lån efter § 10a i lov om realkreditinstitutter

desuden kan ydes som indekslån til opførelse og vedligeholdelse,

opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af kollektive

varmeleverende energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder

ledningsnet, såfremt anlægget i overvejende grad baseres på

indenlandske, herunder vedvarende, energikilder.

Stk. 7. Lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter kan endvidere

ydes som indekslån til opførelse og vedligeholdelse, opretning

samt forbedring ved om- og tilbygning af kollektive, udelukkende

elproducerende, vedvarende energiforsyningsanlæg med tilbehør,

herunder ledningsnet.«.

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

3. I § 4, stk. 1, ændres i 1. pkt. »og § 2, stk. 6« til: »§ 2, stk. 7

og 8« og i 3. pkt. tilføjes efter »§ 2, stk. 1, nr. 3 og 4,»: »og

§ 2, stk. 7,».

4. I § 4, stk. 2, ændres »stk. 5-8« til: »stk. 6-9«, og i § 4, stk.

3, ændres »stk. 9-12« til: »stk. 13-16«.

5. I § 4 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Lån efter § 2, stk. 6, amortiseres efter reglerne i stk.

10-12 eller efter serielånsprincippet. Amortisationstiden kan

højst andrage 201/2 år.«.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

6. I § 4 indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 9, som nye stykker:

»Stk. 10. Sker amortisationen af lån efter § 2, stk. 6, efter

annuitetsprincippet, fremkommer terminsydelsen bortset fra 1.

termin, der er afdragsfri, ved at gange den regulerede hovedstol

med den på grundlag af annuitetsprincippet beregnede halvårlige

ydelsesprocent.

Stk. 11. Debitors rentebetaling beregnes ved at gange den halvårlige

kontantlånsrentesats på lånet med den regulerede restgæld, jfr. §

3, stk. 4.

Stk. 12. Bortset fra 1. termin beregnes terminsafdraget som

forskellen mellem terminsydelsen, jfr. stk. 10, og debitors

rentebetaling, jfr. stk. 11.«.

Stk. 9-16 bliver herefter stk. 13-20.

7. I § 4, stk. 10, 11 og 12, som bliver stk. 14, 15 og 16, ændres

»stk. 9« til: »stk. 13«.

8. I § 5, stk. 4, ændres i 1. pkt. »§ 2, stk. 6« til: »§ 2, stk. 8«,

og i 2. pkt. tilføjes efter »§ 2, stk. 1, nr. 3 og 4,»: og § 2,

stk. 6 og 7,».

9. I § 5, stk. 6, ændres »§ 4, stk. 9-11« til: »§ 4, stk. 13-15«, og

i § 5, stk. 7, ændres »§ 4, stk. 1 og 13« til: »§ 4, stk. 1 og

17«, »§ 4, stk. 14« til: »§ 4, stk. 18«, samt »§ 4, stk. 14 og 16«

til: »§ 4, stk. 18 og 20«.

10. I § 6 ændres »§§ 8 og 9, stk. 1 og 2, 2. og 3. pkt., jfr. 1.

pkt., §§ 10« til: »§§ 8, 9, 10, 10 a«.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Der er blandt folketingets partier bred enighed om, at det er

energipolitisk ønskværdigt, at der sker øget udnyttelse af

indenlandske brændsler og vedvarende energikilder. Dette skal

bl.a. ses i lyset af de samfundsmæssige fordele, såsom et

forbedret miljø, valutabesparelser, øget forsyningssikkerhed og

teknologisk udvikling, som disse energikilders anvendelse medfører

i forhold til importerede brændsler som kul og olie.

Dette forhold skal endvidere ses i sammenhæng med, at folketingets

energipolitiske udvalg på foranledning af energiministeren i

beretning af 18. marts 1985 tilkendegav, at anvendelsen af

indenlandske energiressourcer skal have en særlig prioritet i

varmeplanlægningen. Der lægges således vægt på en øget anvendelse

af naturgas og lokale energiressourcer.

Gennemførelsen af samfundsøkonomisk attraktive kollektive

varmeforsyningsprojekter baseret på indenlandske energikilder samt

andre projekter baseret på vedvarende energi er i flere tilfælde

direkte beroende på, at der tilvejebringes hensigtsmæssige

finansieringsvilkår og herunder sker en billiggørelse af

projekternes brugeromkostninger. Dette er især af betydning de

første år efter etableringen af nye projekter og efter større

renoverings- og udbygningsprojekter på eksisterende anlæg.

Dette hænger sammen med, at i de områder af landet, der ikke kan

forsynes med naturgas eller overskudsvarme fra større,

sammenhængende forsyningssystemer, er virkeliggørelsen af

varmeplanlægningen vanskelig, især i de tilfælde hvor relativt

store investeringer skal deles af et mindre antal forbrugere, og

hvor omkostningerne for den enkelte derfor kan blive et problem.

Dette forhold gør sig bl.a. gældende ved etablering af nye

fjernvarmesystemer f.eks. i forbindelse med halmudnyttelse, eller

hvor etablerede fjernvarmesystemer står over for store

renoverings-, omlægnings- og udbygningsarbejder. For større

kombinerede vedvarende energianlægs vedkommende kan der desuden

være en vis teknologisk usikkerhed forbundet med

anlægsinvestering.

En tværministeriel arbejdsgruppe nedsat under energiministeriet til

at undersøge disse forhold afgav den 25/ 11 1985 en »Redegørelse

om mulighederne for en forbedring af finansieringsvilkårene for

samfundsøkonomisk attraktive kollektive varmeforsyningsprojekter

m.v.«. Denne redegørelse er tilstillet folketingets

energipolitiske udvalg.

Under en forespørgselsdebat den 11/ 2 1986 om fremme af vedvarende

energi og forbedrede finansieringsforhold for vedvarende

energianlæg (F 22) drøftede folketinget problemerne på grundlag af

en redegørelse fra energiministeren. Debatten viste bred politisk

enighed om de af energiministeren omtalte rammer for forbedrede

finansieringsvilkår. Der blev i forlængelse heraf vedtaget en

dagsorden, der bl.a. pålagde regeringen at fremsætte lovforslag

til gennemførelse af forbedrede finansieringsforhold, herunder

indeksfinansiering, af vedvarende energianlæg inden den 15. marts

1986.

Det foreliggende lovforslag er udarbejdet på denne baggrund og med de

ovennævnte formål.

2. De gældende regler

Efter den gældende realkreditlovgivning belånes kollektive

energiforsyningsanlæg efter reglerne for ejendomme til industri og

håndværk.

I ejendomme, hvis belåningsværdi ikke overstiger den såkaldte

enhedsprioriteringsgrænse (p.t. 2,2 mill. kr.), yder

enhedsprioriteringsinstitutterne lån inden for en lånegrænse på 60

pct. af værdien af grund og bygninger. I ejendomme, hvis

belåningsværdi overstiger enhedsprioriteringsgrænsen, yder

enhedsprioriteringsinstitutterne lån inden for en lånegrænse på 35

pct., mens Industriens Realkreditfond yder lån i intervallet 35-60

pct.

De gældende regler sondrer imellem grund og bygninger på den ene

side og maskiner og andet tilbehør, herunder ledningsnet, på den

anden side. Der kan ydes indekslån alene til opførelse af

ejendomme til industri og håndværk og kun på grundlag af værdien

af grund og bygninger, mens maskiner og nødvendigt tilbehør kun

kan belånes med traditionelle lån (i det følgende kaldet

nominallån) og kun af specialinstituttet Industriens

Realkreditfond.

Herudover sondres der imellem almindeligt anvendelige maskiner m.v.

og særlige maskiner m.v. (maskiner der kun kan anvendes i

virksomheder, som den i ejendommen drevne). Særlige maskiner -

hvortil ledningsnet henregnes - kan ikke medregnes i

vurderingssummen med et højere beløb end værdien af grund,

bygninger og almindeligt anvendelige maskiner. Løbetiden for

lånene hertil er begrænset til 10 år. Lånegrænsen er 60 pct. af

belåningsværdien.

Den gældende realkreditlovgivning forventes ændret inden vedtagelsen

af nærværende lovforslag med vedtagelsen af lovforslag nr. L 130

(Finansieringsreform for landbruget m.v.). Når dette sker, vil den

korrekte henvisning til den gældende lovgivning blive indsat ved

et ændringsforslag til lovforslaget.

3. Arbejdsgruppens overvejelser og forslag

Ifølge redegørelsen fra arbejdsgruppen nedsat under energiministeriet

har de gældende finansieringsvilkår vanskeliggjort

virkeliggørelsen af især nye samfundsøkonomisk attraktive

kollektive varmeforsyningsprojekter. De særlige regler for

maskinbelåning betyder, at der er begrænsede muligheder for at

belåne ledningsnettet (f.eks. fjernvarmerør og naturgasledninger),

som ofte udgør hovedparten eller i hvert fald en væsentlig del af

anlægsudgiften for et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Desuden

betyder lånegrænsen på 60 pct., at den yderste del af

anlægsudgifterne skal finansieres uden for realkreditsystemet.

Finansieringen sker her normalt til en højere rente og en kortere

løbetid. Endelig er ydelsesprofilen for et realkreditlån ligesom

anden traditionel finansiering ikke i overensstemmelse med den

tidsmæssige fordeling imellem indtægter og udgifter for et

kollektivt varmeforsyningsanlæg.

For at kunne gennemføre et kollektivt varmeforsyningsprojekt, f.eks.

nyetablering eller gennemgribende renovering, skal anlægget

prismæssigt kunne konkurrere med individuel oliefyring. Dette

forudsætter, at mange forbrugere tilslutter sig, og at

tilslutningen sker nogenlunde hurtigt. En hurtig og tilstrækkelig

tilslutning forudsætter, at det kollektive varmeforsyningsprojekt

på både kort og langt sigt af forbrugerne anses for

konkurrencedygtigt.

Et nyt kollektivt varmeforsyningsprojekt er kendetegnet ved, at

omkostningerne (udgifterne) er relativt høje i begyndelsen af

projektets levetid. Indtægterne er derimod relativt små i

begyndelsen, men stigende over tiden med den stigende tilslutning

af brugere til værket. Dette forhold imellem indtægter og udgifter

i begyndelsen af projektets levetid betyder, at varmeudgifterne

for de tilsluttede forbrugere kan blive så høje i de første år, at

projektet ikke er konkurrencedygtigt i forhold til individuel

oliefyring. Dette indebærer en risiko for, at projektet ikke kan

realiseres, selv om det i øvrigt måtte være samfundsøkonomisk

fordelagtigt.

Dette såkaldte tidsprofilproblem kan afhjælpes ved at tilvejebringe

finansieringsvilkår, som i forhold til traditionel finansiering

indebærer relativt mindre ydelser - og dermed udgifter - i de

første år af lånets løbetid og relativt større ydelser - og dermed

udgifter - i de sidste år. I arbejdsgruppens redegørelse foreslås

tidsprofilproblemet løst ved dels at tilpasse ydelsesprofilen for

nominelt forrentede lån, dels at indføre indekslån, herunder som

indeksannuitetslån.

Et tilpasset nominallån med mulighed for supplerende låntagning til

finansiering af forfaldne ydelser i begyndelsen løser i princippet

tidsprofilproblemet lige så godt som indeksannuitetslån. Da

kollektive varmeforsyningsanlæg ikke er skattepligtige, vil et

indeksannuitetslån imidlertid set over lånets løbetid være

billigere end et nominallån under de fleste forudsætninger for

udvikling i rente og inflation. Dette betyder, at det nævnte

nominallån ikke løser hele problemet for kollektive

varmeforsyningsanlæg, hvor omkostningerne selv ved en tilpasning

af ydelsesprofilen for det optagne lån er så høje, at anlægget

ikke er tilstrækkeligt konkurrencedygtigt i forhold til individuel

oliefyring. Det antages normalt, at varmeudgifterne for brugerne

af et nyopført kollektivt varmeforsyningsanlæg skal ligge noget

under udgifterne ved individuel oliefyring, for at der er

incitament for et tilstrækkeligt stort antal forbrugere til at

tilslutte sig anlægget, og for at denne tilslutning sker hurtigt

efter anlæggets ibrugtagen.

Når arbejdsgruppen ikke generelt foreslår indekslån indført til

kollektive varmeforsyningsanlæg, hænger det sammen med, at staten

lider et provenutab i form af mistet realrenteafgift, når en

skattefri låntager (såsom et kollektivt varmeforsyningsanlæg)

optager et indekslån i stedet for et nominallån. Det er derfor

forbundet med et indirekte tilskud, når en skattefri låntager får

adgang til at optage indekslån fremfor nominallån. Dette skyldes,

at indeksobligationer er fritaget for realrenteafgift.

Arbejdsgruppen har derfor kun foreslået indekslån indført for

sådanne samfundsøkonomisk attraktive kollektive

varmeforsyningsanlæg, hvis brugerøkonomi ikke alene kan sikres ved

en løsning af tidsprofilproblemet, men også kræver de samlede

finansieringsomkostninger nedbragt. Det drejer sig om opførelse og

vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om- og tilbygning

af kollektive varmeforsyningssystemer, der i overvejende grad er

baseret på indenlandske energikilder eller vedvarende energi.

4. Elproducerende vedvarende energiforsyningsanlæg

Vedvarende energiforsyningsanlæg, der udelukkende producerer el

(først og fremmest vindmøller), har ikke finansieringsproblemer af

helt samme karakter som de kollektive varmeforsyningsanlæg. De

elproducerende vedvarende energiforsyningsanlæg har således ikke

de kollektive varmeforsyningsanlægs tidsprofilproblem, fordi de

pågældende anlæg allerede fra begyndelsen kan afsætte deres

produktion i fuldt omfang til elværkerne. Finansieringsproblemet

knytter sig her snarere til bestemte organisationsformer for et

elproducerende vedvarende energiforsyningsanlæg. Finansiering ved

nominelt forrentede lån begunstiger organisationsformer, såsom

interessentskaber, hvor den enkelte deltager i projektet har

mulighed for at fradrage renter i den skattepligtige indkomst.

Elproducerende vedvarende energiforsyningsanlæg organiseret som

andelsselskaber, foreninger m.fl. giver derimod ikke den enkelte

deltager mulighed for at fradrage renteudgiften i den

skattepligtige indkomst.

Elproducerende vedvarende energiforsyningsanlæg og kombinerede

energiforsyningsanlæg, dvs. anlæg, der baseres på to eller flere

samvirkende energikilder, organiseres imidlertid ofte som

andelsselskaber eller lignende, dels som følge af den begrænsede

hæftelse, der er forbundet med denne organisationsform, dels fordi

denne organisationsform sikrer økonomisk og beslutningsmæssig

ligestilling imellem brugerne.

For elproducerende vedvarende energiforsyningsanlæg organiseret som

andelsselskaber eller lignende vil indeksfinansiering ved det

nuværende inflations- og renteniveau betyde en billiggørelse af

finansieringsomkostningerne, fordi realrenten før skat er

væsentligt lavere for et indekslån end for et nominallån. Regnes

således f.eks. med en nominel rente på 10 pct. og en

inflationstakt på 4 pct. p.a., svarer dette til en realrente (før

skat) på 6 pct. p.a., mens den aktuelle kurs på indeksobligationer

svarer til en realrente (før skat) på ca. 3 pct. p.a., eller

omkring det halve.

5. Lovforslaget

Det foreliggende lovforslag er i hovedtræk udarbejdet i

overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger og ud fra de

anførte betragtninger om elproducerende vedvarende

energiforsyningsanlægs finansieringsproblemer.

Hovedelementerne i lovforslaget er:

a. Långivning efter de forbedrede regler kan kun ske på grundlag af

en kommunegaranti for en del af lånet.

b. For nominallån forlænges den maksimale løbetid til 30 år, og som

nyt låneformål gives der adgang til supplerende långivning til

finansiering af forfaldne ydelser på det oprindelige lån.

c. For indekslån gives der adgang til at yde lån til om- og

tilbygning m.v. Til visse typer kollektive energiforsyningsanlæg

med varmelevering indføres en ny lånetype, idet der gives adgang

til at yde indekslån amortiseret efter annuitetsprincippet.

d. Lånegrænsen forhøjes, og låneudmålingsgrundlaget forøges, ved at

hele ledningsnettet inddrages under lånemulighederne på lige fod

med andet tilbehør, samt grund og bygninger.

I det følgende redegøres nærmere for de enkelte elementer.

ad a. kommunegarantien

En betingelse for, at et kollektivt energiforsyningsanlæg kan belånes

efter lovforslaget er, at der er stillet kommunal garanti for

långivningen ud over 60 pct. af anlæggets værdi, samt at der

mindst er stillet kommunal garanti for 40 pct. af det ydede lån.

Kan der ikke opnås kommunal garanti, kan lån kun ydes efter de

gældende regler for belåning af ejendomme til industri og

håndværk.

Baggrunden for at kræve kommunal garanti for den del af lånet, der

ligger ud over 60 pct. af anlæggets værdi, og for mindst 40 pct.

af det efter lovforslaget ydede lån er først og fremmest af

sikkerhedsmæssig karakter. Sikkerhedsbetragtningen knytter sig til

den foreslåede udvidelse af lånegrænsen - herunder adgangen til

supplerende långivning, jfr. punkt b - og forøgelsen af

låneudmålingsgrundlaget, jfr. punkt. d.

Herudover skal kravet om kommunegaranti ses på baggrund af

kommunernes centrale stilling såvel ved udarbejdelsen som ved

gennemførelsen af de kommunale varmeplaner.

Lovforslaget giver adgang for kommunerne til at give de nødvendige

garantier til de omhandlede anlæg.

Lån kan dog ikke ydes til anlæg ejet af elværker eller af selskaber,

hvori elværker har bestemmende indflydelse. Baggrunden for herved

at undtage elværkerne fra lovforslaget er, at disse selskaber i

kraft af et etableret kundegrundlag har betydelige muligheder for

selvfinansiering af sektorens investeringer.

Med de foreslåede forbedrede belåningsregler skabes der - da der som

nævnt stilles krav om kommunal garanti - bedre muligheder for

kommunerne for at sikre virkeliggørelsen af den kommunale

varmeplan, men det er den enkelte kommunes afgørelse, om den i det

konkrete tilfælde vil stille garanti.

ad b. løbetid og supplerende långivning for nominallån

Efter de gældende regler er den maksimale løbetid 20 år for

nominallån til industri- og håndværksejendomme. Denne foreslås

forlænget til 30 år for nominallån ydet efter lovforslaget.

Efter lovforslaget bemyndiges boligministeren til at fastsætte

regler, hvorefter Industriens Realkreditfond mod kommunegaranti

får adgang til at yde supplerende nominallån til kollektive

varmeleverende energiforsyningsanlæg, der har optaget et

nominallån efter lovforslaget. Hensigten er at åbne mulighed for

supplerende lån til finansiering af hele eller en del af ydelsen i

begyndelsen af løbetiden for det oprindelige lån for dermed at

kunne tilpasse ydelsesprofilen for lånet, så den i højere grad

passer til den tidsmæssige fordeling imellem indtægter og udgifter

for et kollektivt varmeleverende energiforsyningsanlæg.

Løbetiden af den supplerende långivning afpasses således, at den

samlede långivning er afviklet indenfor løbetiden for den til

grund liggende oprindelige långivning.

I begyndelsen af det oprindelige låns løbetid vil der - som følge af

eventuelt supplerende, kommunegaranteret låneoptagelse - kunne ske

långivning ud over anlæggets værdi.

ad c. indekslån

Efter de gældende regler kan indekslån til kollektive

energiforsyningsanlæg kun ydes til opførelse. Efter lovforslaget

indføres et nyt låneformål, såfremt der stilles kommunegaranti for

en del af långivningen, idet der til visse typer kollektive

energiforsyningsanlæg omfattet af lovforslaget tillige vil kunne

ydes indekslån til vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved

om- og tilbygning.

Boligministeren kan efter aftale med energiministeren bestemme, at

der kan ydes indekslån til kollektive varmeleverende

energiforsyningsanlæg, som overvejende er baseret på indenlandske,

herunder vedvarende, energikilder. Følgende anlægstyper anses

omfattede af adgangen til indekslån:

- Anlæg til produktion og distribution af fjernvarme (f.eks.

fjernvarmecentraler og blokcentraler o.lign. anlæg til udnyttelse

af indenlandske, herunder vedvarende, energikilder, samt

varmelagre, fjernvarmenet m.v.)

- Anlæg til fælles produktion af el og varme (f.eks. decentrale

kraftvarmeværker, gasturbiner, dieselmotorer m.v.)

- Anlæg til produktion og distribution af brændbare gasser bortset

fra naturgas (f.eks. biogas- og lossepladsgasanlæg, gasnet m.v.)

Ved indenlandske, herunder vedvarende, energikilder forstås i denne

forbindelse naturgas, biogas o.lign. gasser, halm, træflis,

affald, overskudsvarme fra industrielle processer m.v., geotermi

og omgivelsesvarme, sol, vind og vand m.v.

Følgende anlægstyper er endvidere omfattet af adgangen til

indeksfinansiering:

- Anlæg, der alene producerer el baseret på vedvarende energikilder.

Ved vedvarende energikilder forstås i denne forbindelse f.eks. vind,

biogas o.lign. gasser, halm, træflis, sol og vand.

Derimod er det ikke tanken at give adgang til indekslån til

kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af en godkendt

delvarmeplan i henhold til kapitel 3 i lov om varmeforsyning, samt

til anlæg til transmission og distribution af naturgas. Dette er

begrundet i, at gennemførelsen og virkeliggørelsen af disse

projekter hidtil ikke har indebåret finansieringsmæssige

problemer, idet de eksisterende forsyningsselskaber har været i

stand til at påtage sig de nødvendige planlægnings- og

anlægsopgaver samt den økonomiske risiko i forbindelse hermed.

Til de ovenfor anførte typer kollektive varmeleverende

energiforsyningsanlæg gives der efter lovforslaget adgang til at

yde indekslån amortiseret over 201/2 år efter enten serie- eller

annuitetsprincippet, mens de kollektive vedvarende

energiforsyningsanlæg, som udelukkende producerer el, alene kan få

indeksserielån.

Efter de gældende regler kan realkreditinstitutterne kun yde

indekslån som serielån. Forskellen på indeksannuitetslån og

indeksserielån er, at ydelsen på et indeksannuitetslån er konstant

i faste priser og derfor mindre i begyndelsen end ydelsen på et

indeksserielån, der til gengæld er realt faldende over lånets

løbetid. Ved et realrenteniveau på 3 pct. p.a. udgør den første

helårsydelse, bortset fra 1. halvår, på et 201/2 årigt

indeksserielån ca. 8 pct. af det lånte beløb, mens den for et

indeksannuitetslån udgør omkring 6,5 pct.

Eftersom det særlige tidsprofilproblem, der begrunder ydelse af

indeksannuitetslån til kollektive varmeleverende

energiforsyningsanlæg, ikke eksisterer for elproducerende

vedvarende energiforsyningsanlæg i samme omfang, foreslås det, at

der til disse anlæg omfattet af lovforslaget alene kan ydes

indeksserielån.

For så vidt angår kombinerede energiforsyningsanlæg, hvori indgår

vedvarende energiforsyningsanlæg, der udelukkende producerer

f.eks. vindmøller, fordeles belåningen på indeksannuitetslån og

indeksserielån efter de enkelte anlægstypers andel af anlæggets

samlede værdi, jfr. realkreditlovgivningens regler for belåning af

blandede ejendomme.

ad d. lånegrænse og låneudmåling

Det foreslås, at lån til de energiforsyningsanlæg, der omfattes af

lovforslaget, kan ydes såvel af enhedsprioriteringsinstitutterne

som af Industriens Realkreditfond på grundlag af værdien af

anlægget med tilbehør, herunder ledningsnet (f.eks. fjernvarme- og

naturgasrør). Der sondres i denne ejendomskategori ikke som i den

gældende lovgivning imellem anlæggets forskellige dele. Herudover

foreslås lånegrænsen udvidet fra 60 til 100 pct. Der skal være

kommunal garanti for den yderste del af långivningen, som vilkår

for begge de nævnte udvidelser af realkreditlånemulighederne.

Det er ved lovforslagets udarbejdelse ikke fundet hensigtsmæssigt at

overføre den fordeling imellem Industriens Realkreditfond og

enhedsprioriteringsinstitutterne, som gælder for lån til industri-

og håndværksejendomme, til de anlæg, der er omfattet af

lovforslaget. Dette skyldes dels den betydelige udvidelse af

lånegrænsen, dels at der i lovforslaget ikke sondres imellem de

forskellige anlægsdele. Långivningen er derfor foreslået fordelt,

således at enhedsprioriteringsinstitutterne yder lån inden for en

lånegrænse på 50 pct., dog højst 50 pct., af de afholdte udgifter,

mens Industriens Realkreditfond yder den resterende långivning,

herunder eventuel supplerende långivning. Tages hensyn til, at

enhedsprioriteringsinstitutterne i nærværende sammenhæng får

adgang til at inddrage ledningsnettet i belåningsgrundlaget, sker

der med dette forslag ikke væsentlige forskydninger i

arbejdsdelingen mellem disse institutter og specialinstituttet

Industriens Realkreditfond.

6. Illustration af de foreslåede belåningsregler

I det følgende illustreres virkningen af lovforslaget for 4 tænkte

finansieringssituationer for et kollektivt varmeleverende

energiforsyningsanlæg. I alle eksempler er det forudsat, at

realkreditinstitutterne tilbyder låntager så gunstige lån, som det

er muligt.

Eksempel 1: Opførelse af nyt halmvarmeværk

Anlæggets samlede værdi er 10 mill. kr., der fordeler sig således på

de enkelte anlægsdele:

Grund og bygninger: 4 mill. kr. Almindelige maskiner: 1 mill. kr. Særlige maskiner, herunder ledningsnet: 5 mill. kr. I alt 10 mill. kr.

Stilles der kommunal garanti efter lovforslaget, kan

enhedsprioriteringsinstitutterne og Industriens Realkreditfond

hver yde et 201/2-årigt indeksannuitetslån på 5 mill. kr. Af

Industriens Realkreditfonds långivning skal de 4 mill. kr. være

omfattet af kommunal garanti.

Er der ikke stillet kommunal garanti efter lovforslaget, kan

enhedsprioriteringsinstitutterne yde indeksserielån op til 35 pct.

af værdien af grund og bygninger. Industriens Realkreditfond kan

yde indeksserielån i intervallet 35-60 pct. af værdien på grund og

bygninger, 20-årige nominallån i intervallet 0-60 pct. af værdien

af almindeligt anvendelige maskiner og 10-årige nominallån i

intervallet 0-60 pct. af værdien af særligt anvendelige maskiner.

Dette giver følgende lånemuligheder:

--------------------------------------------------------------------- Med kommunal Uden kommunal garanti garanti --------------------------------------------------------------------- ---mill. kr.-- Enhedsprioriterings institutterne Indeksannuitetslån 5,0 Indeksserielån 1,4 Industriens Realkreditfond Indeksannuitetslån 5,0 (heraf 4,0 mod kommunal garanti) Indeksserielån 1,0 20-årigt nominallån 0,6 10-årigt nominallån 3,0 -------- I alt 10,0 6,0 --------

Eksempel 2: Opførelse af nyt halmvarmeværk

Også i dette eksempel er anlæggets værdi 10 mill. kr., men

fordelingen på de enkelte anlægsdele er anderledes end i eksempel

Grund og bygninger: 2 mill. kr. Almindelige maskiner: 2 mill. kr. Særlige maskiner, herunder ledningsnet: 6 mill. kr. ------------- I alt 10 mill. kr. ------------- Lånemulighederne er følgende: --------------------------------------------------------------------- Med kommunal Uden kommunal garanti garanti --------------------------------------------------------------------- --- mill. kr. -- Enhedsprioritering sinstitutterne Indeksannuitetslån 5,0 Indeksserielån 0,7 Industriens Realkreditfond Indeksannuitetslån 5,0 (heraf 4,0 mod kommunal garanti) Indeksserielån 0,5 20-årigt nominallån 1,2 10-årigt nominallån 2,4 --------------------- I alt 10,0 4,8 ---------------------

I tilfælde af kommunal garanti er lånemulighederne som i eksempel 1.

Årsagen til, at de samlede lånemuligheder i tilfælde af manglende

kommunal garanti er mindre end i eksempel 1 er, at de særlige

maskiner, som ikke kan indgå i belåningsværdien med mere end

værdien af grund, bygninger og almindeligt anvendelige maskiner, i

eksempel 2 udgør en større andel af den samlede værdi.

Eksempel 3: Om- og tilbygning af eksisterende halmvarmeværk

Anlægget ansættes før om- og tilbygning til en værdi på 20 mill. kr.,

og eksisterende lån antages at udgøre 8 mill. kr. Værdien og de

eksisterende lån fordeler sig således på de enkelte anlægsdele:

--------------------------------------------------------------------- Værdi Eksisterende lån --------------------------------------------------------------------- --- mill. kr. -- Grund og bygninger 6 2,4 Almindelige maskiner 2 0,8 Særlige maskiner, herunder ledningsnet 12 4,8 ------------------- I alt 20 8,0 -------------------

Der gennemføres nu en om- og tilbygning på 10 mill. kr., som antages

at forøge ejendommens værdi med investeringens størrelse. Om- og

tilbygningen og den forbedrede ejendoms værdi fordeler sig således

på de enkelte anlægsdele:

--------------------------------------------------------------------- Om- og tilbyg- Det forbedrede ningens værdi anlægs værdi --------------------------------------------------------------------- --- mill. kr. -- Grund og bygninger 2,0 8,0 Almindelige maskiner 2,0 4,0 Særlige maskiner 6,0 18,0 ------------------------ I alt 10,0 30,0 ------------------------ Lånemulighederne er herefter følgende: --------------------------------------------------------------------- Med kommunal Uden kommunal garanti garanti --------------------------------------------------------------------- --- mill. kr. -- Enhedsprioriteringsinstitutter Indeksannuitetslån 5,0 20-årigt nominallån 0,4 Industriens Realkreditfond Indeksannuitetslån 5,0 (heraf 4,0 mod kommunal garanti) 20-årigt nominallån 3,6 10-årigt nominallån 2,4 ----------------------- I alt 10,0 6,4 -----------------------

Stilles der kommunal garanti efter lovforslaget, yder

enhedsprioriteringsinstitutterne og Industriens Realkreditfond

hver et indeksannuitetslån på 5 mill. kr. Den kommunale garanti

skal omfatte 4 mill. kr. af Industriens Realkreditfonds

långivning.

Efter de gældende regler kan nominallån til industri- og

håndværksejendomme ydes inden for en lånegrænse på 60 pct. uanset

låneformålet. Størrelsen af den mulige långivning er derfor

afhængig af størrelsen af eksisterende lån og den forbedrede

ejendomsværdi. Den mulige långivning ville således have været

større, hvis de eksisterende lån havde været mindre.

Eksempel 4: Om- og tilbygning af eksisterende halmvarmeværk

Anlægget ansættes før om- og tilbygning til en værdi på 20 mill. kr.,

og eksisterende lån udgør 14 mill. kr. Værdien og de eksisterende

lån fordeler sig således på de enkelte anlægsdele:

--------------------------------------------------------------------- Værdi Eksisterende lån --------------------------------------------------------------------- --- mill. kr. -- Grund og bygninger 6,0 4,2 Almindelige maskiner 2,0 1,4 Særlige maskiner, herunder ledningsnet 12,0 8,4 ------------------ I alt 20,0 14,0 ------------------

Der gennemføres nu en om- og tilbygning på 10 mill. kr., som antages

at forøge ejendommens værdi med investeringens størrelse.

Fordelingen på anlægsdele svarer til eksempel 3:

--------------------------------------------------------------------- Om- og tilbygnin- Det forbedrede gens værdi anlægs værdi --------------------------------------------------------------------- --- mill. kr. -- Grund og bygninger 2,0 8,0 Almindelige maskiner 2,0 4,0 Særlige maskiner 6,0 18,0 ------------------------ I alt 10,0 30,0 ------------------------ Lånemulighederne er herefter følgende: ------------------------------------------------------------------- Med kommunal Uden kommunal garanti garanti --------------------------------------------------------------------- --- mill. kr. -- Enhedsprioriteringsinstitutter Indeksannuitetslån 1,0 Industriens Realkreditfond Indeksannuitetslån 9,0 (heraf 6,0 mod kommunal garanti) 20-årigt nominallån ----------------------- I alt 10,0 0,4 -----------------------

Er der stillet kommunal garanti efter lovforslaget, kan

enhedsprioriteringsinstitutterne yde indeksannuitetslån for 1

mill. kr., eftersom disse institutters lån ikke kan overstige en

lånegrænse på 50 pct. Industriens Realkreditfond yder den

resterende långivning på 9 mill. kr., hvoraf de 6 mill. kr. skal

være mod kommunal garanti, da de ligger ud over lånegrænsen på 60

pct.

Er der ikke stillet kommunal garanti efter lovforslaget, kan

Industriens Realkreditfond yde et 20-årigt nominallån på 0,4 mill.

kr.

Regler for kommunal låneoptagelse og lånefinansiering via

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark

Indenrigsministeriet har i overensstemmelse med

finansiseringsredegørelsen ført forhandlinger med de kommunale

parter om de fremtidige regler for kommunal låneoptagelse til

kollektive energiforsyningsanlæg.

Forhandlingerne er foreløbig resulteret i enighed om følgende

hovedretningslinier for den fremtidige kommunale låneoptagelse til

energiforsyningsanlæg:

a) Der åbnes adgang til 20-årige indekslån efter serie- eller

annuitetsprincippet til vedvarende energiforsyningsanlæg.

b) Til energiforsyningsanlæg i øvrigt åbnes der mulighed for 20-

eller 30-årige nominelle lån, eventuelt med 5 års afdragsfrihed og

trinvis forhøjelse af afdragene.

c) Der bør i enkelte tilfælde kunne gives dispensation til

lånefinansiering af renter og afdrag.

Udformningen af lånetyper inden for Kreditforeningen af Kommuner i

Danmark vil af indenrigsministeriet blive fastlagt i

overensstemmelse med de i dette lovforslag angivne regler for

realkreditfinansiering af kollektive energiforsyningsanlæg,

således at der ikke sker konkurrenceforvridning mellem de to

instituttyper.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Som ovenfor anført er det forbundet med et provenutab for det

offentlige i form af mistet realrenteafgift, når en skattefri

låntager optager et indekslån frem for et nominallån. Under

antagelse af en inflation på 4 pct. og et renteniveau for nominelt

forrentede lån på 10 pct. kan dette tab beregnes at udgøre 20-25

mill. kr. det første år pr. 1 mia kr. optaget indekslån.

Provenutabet vil være voksende en kort årrække for derefter at

aftage.

I tolvårsperioden 1986-97 anslås de indeksfinansierede investeringer

som følge af lovforslaget maksimalt at udgøre 4,5 mia kr., hvoraf

omkring halvdelen skønnes at ske i de første fire år (1986-89).

Med henblik på en rationel tilrettelæggelse af tilsynet med

långivningen i medfør af lovforslaget er det hensigten, at

tilsynet med realkreditinstitutter skal kunne følge

realkreditinstitutternes långivning i de af forslaget omfattede

energiforsyningsanlæg direkte ved at lade institutterne indberette

de konkrete lånesager til et administrativt edb-system. Herved

tilgodeses både energiministeriets interesse i at kunne følge

udviklingen inden for den pågældende sektor og boligministeriets

behov for hurtigt og effektivt at kunne føre tilsyn med

institutternes administration af loven. Desuden kan det løbende

følges, om långivningen holder sig inden for de ud fra

provenumæssige hensyn fastsatte rammer, der er nævnt ovenfor.

Udgifterne til udvikling af det nævnte edb-system anslås at udgøre i

størrelsesordenen 200.000 kr., som afholdes af

realkreditinstitutterne efter de sædvanlige regler for

institutternes finansiering af tilsynet.

Herudover forventes lovforslaget ikke at få administrative eller

økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet eventuelt

forøgede udgifter i forbindelse med det løbende tilsyn afholdes af

realkreditinstitutterne efter de sædvanlige regler. Der påregnes

ikke ansat yderligere personale i forbindelse med dette tilsyn.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede tilføjelse betyder, at de af lovforslaget omfattede

anlæg er undtaget fra realkreditlovens belåningsforbud, ligesom

el-, gas-, varme- og vandværker er undtaget fra forbudet efter de

gældende regler, dvs. at de foreslåede lån også kan ydes til

kommunalt ejede anlæg.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 3 og 5

Der er alene tale om en tydeliggørelse af de gældende bestemmelser i

lovens § 10, stk. 4, og § 12. Det forekommer rigtigst, at det

klart fremgår af bestemmelserne, at det omhandlede institut, der

yder lån mod sekundær prioritet til ejendomme til industri og

håndværk samt maskinlån, er Industriens Realkreditfond.

Efter forslaget er det forudsat, at tinglyst pant også omfatter - med

mindre andet er aftalt - det ledningsnet, der ejes af

energiforsyningsselskabet, og som anvendes til at forsyne

forbrugerne. Dette må i øvrigt antages at svare til, hvad der

følger af tinglysningslovens § 37.

Til nr. 4 og 6

De foreslåede muligheder for lån til kollektive energiforsyningsanlæg

er betinget af, at der er stillet kommunal garanti for den del af

långivningen, der har sikkerhed ud over 60 pct. af

belåningsværdien (hele værdien af de nævnte anlægs grund,

bygninger og tilbehør, hvortil regnes maskiner, herunder kedler

m.v. og ledningsnet). Desuden er det en betingelse, at mindst 40

pct. af den samlede långivning efter forslaget skal være dækket af

garantien. Lån efter forslaget kan dog ikke ydes til anlæg ejet

af elværker eller selskaber, hvori elværker har bestemmende

indflydelse.

Efter forslaget skal långivningen deles mellem et

enhedsprioriteringsinstitut og Industriens Realkreditfond, således

at det af enhedsprioriteringsinstituttet ydede lån ikke kan

overstige 50 pct. og den samlede långivning ikke 100 pct. af de

afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig

støtte. Det foreslås, at en eventuel reduktion som følge af

offentlig støtte fordeles proportionalt mellem de långivende

institutter efter størrelsen af de beregnede lån uden fradrag. Det

foreslås, at lån ydet af enhedsprioriteringsinstitutterne ikke kan

overstige en lånegrænse på 50 pct.

Det foreslås samtidig at give kommunalbestyrelsen adgang til at give

den garanti, der kræves for at kunne yde de omhandlede lån. Disse

lån kan efter forslaget ikke ydes til anlæg ejet af elværker eller

selskaber, hvori elværker har bestemmende indflydelse.

Da tilslutningen til nye kollektive energiforsyningsanlæg bortset fra

elproducerende vedvarende anlæg normalt sker gradvist, foreslås

det at give boligministeren adgang til at fastsætte generelle

regler om, at Industriens Realkreditfond kan yde supplerende lån

til disse anlæg med henblik på at tilpasse ydelsesprofilen for det

samlede lån til den normale tilslutningstakt for sådanne anlæg.

Bestemmelsen, der indebærer en overskridelse af 100 pct.'s

lånegrænsen, gælder kun for nominallån. Den supplerende långivning

kan også kun ydes mod kommunal garanti.

Det samlede lån, dvs. incl. eventuel supplerende långivning, til de

af lovforslaget omfattede anlæg foreslås ydet som 30-årige

nominallån. Om mulighederne for at yde indekslån til de nævnte

anlæg, når der foreligger kommunal garanti, henvises til

bemærkningerne nedenfor ad § 2.

Er betingelsen om kommunal garanti for den yderste del af

långivningen ikke opfyldt, gælder reglerne - som det er tilfældet

i dag - for belåning af ejendomme til industri og håndværk for lån

til de nævnte anlæg. Det er således bestemmelserne i

realkreditlovens § 10, stk. 1, nr. 1, § 10, stk. 4, og § 12 om

lånegrænser og maskinlån samt bestemmelsen i indekslånelovens § 2,

stk. 1, nr. 3, der finder anvendelse ved manglende kommunal

garanti. Disse bestemmelser betyder, at

enhedsprioriteringsinstitutterne yder lån i grund og bygninger

inden for en lånegrænse på 35 pct., mens Industriens

Realkreditfond yder lån i intervallet 35-60 pct., idet Industriens

Realkreditfond dog kan indregne værdien af maskiner i

låneudmålingsgrundlaget. Overstiger værdien af grund og bygninger

ikke en vis beløbsgrænse (p.t. 2,2 mill. kr.), kan

enhedsprioriteringsinstitutterne dog yde hele lånet i grund og

bygninger inden for den gældende lånegrænse på 60 pct.

Bestemmelsen i indekslånelovens § 2, stk. 1, nr. 3, indebærer

sammenholdt med bestemmelserne i § 4, stk. 1, og § 6 i

indekslåneloven, at der alene vil kunne ydes 201/2-årige indekslån

som indeksserielån og kun til opførelse inden for en lånegrænse på

60 pct. af anlæggets grund og bygninger og altså ikke til

tilbehøret (efter den nævnte § 6 gælder realkreditlovens

bestemmelse i § 12, 2. og 3. pkt. om maskinlån ikke for

indekslån).

Efter forslaget bemyndiges boligministeren til at fastsætte nærmere

bestemmelser om den af forslaget omfattede långivning.

Til nr. 7

Forslaget indebærer, at der for lån ydet af

enhedsprioriteringsinstitutterne i henhold til lovforslaget gælder

et reservekrav på 21/2 pct., dog 5 pct. ved manglende solidarisk

hæftelse. For lån ydet af Industriens Realkreditfond er

reservekravet 10 pct. efter forslaget.

Til § 2

Til nr. 1, 4, 7, 8 og 9

Der er tale om konsekvensændringer.

Til nr. 2, 3, 5 og 6

Efter forslagets § 1 kan der ydes 30-årige nominallån til samtlige

kollektive energiforsyningsanlæg som beskrevet ovenfor. Det

foreslås, at der herudover skal være mulighed for at yde

201/2-årige indekslån under de samme betingelser, men kun til

visse energiforsyningsanlæg, der i overvejende grad baseres på

indenlandske, herunder vedvarende, energikilder. Til kollektive,

udelukkende elproducerende, vedvarende energiforsyningsanlæg kan

der efter lovforslaget i alle tilfælde ydes indekslån, mens

boligministeren efter aftale med energiministeren træffer

bestemmelse om, til hvilke kollektive varmeleverende

energiforsyningsanlæg der kan ydes indekslån. Det fremgår af de

almindelige bemærkninger, hvilke anlæg der er tænkt på.

Indekslån til de pågældende kollektive varmeleverende

energiforsyningsanlæg vil efter forslaget kunne ydes som enten

indeksserielån eller indeksannuitetslån, mens indekslån til

kollektive, udelukkende elproducerende, vedvarende

energiforsyningsanlæg alene vil kunne ydes som indeksserielån. Om

baggrunden herfor henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Bestemmelsen i § 6 beskriver, hvilke bestemmelser i realkreditloven

der finder tilsvarende anvendelse på realkreditinstitutternes

udlånsvirksomhed efter indekslåneloven. Bestemmelsen indeholder

derfor en henvisning til den bestemmelse i realkreditloven, der

beskriver de foreslåede lånegrænser for lån til kollektive

energiforsyningsanlæg, ligesom der henvises til realkreditlovens

bestemmelse i § 9 om belåningsforbudet i sin helhed, jfr.

bemærkningerne ovenfor ad § 1, nr. 1.

Til § 3

Det følger af den gældende, administrativt fastsatte 2 års-regel, at

der kan ydes lån efter forslaget til opførelse samt om- og

tilbygning m.v. af anlæg, der har fundet sted inden lovens

ikrafttræden, hvis der højst er gået 2 år efter afslutningen af

arbejderne, og disse ikke allerede er belånt med realkreditlån. Er

arbejderne derimod finansieret med f.eks. banklån eller

udlandslån, betragtes denne finansiering som midlertidig, og

sådanne lån vil inden for den nævnte 2-årsfrist kunne

omprioriteres med lån efter forslaget.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 367 af 1.

august 1985, som ændret ved lov nr. 579 af 19. december 1985 og

lov nr. af . 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2, 1. pkt. indsættes efter »vandværker,»: »herunder de

anlæg, der er omfattet af § 10a«.

--/

§ 9. Instituttets udlånsadgang,herunder udlånsområdets udstrækning, fastsættes i vedtægterne.

Stk. 2. I ejendomme, der tilhører staten eller kommuner, kan lån kun ydes, når ejendommen anvendes til helårsbeboelse, til el-, gas-, varme-, eller vandværker, eller når ejendommen anvendes til idrætsudøvelse. Anvendes kun en del af ejendommen til idrætsudøvelse, kan der ydes lån, som udmåles på grundlag af den del af ejendommen, der anvendes til idrætsudøvelse.

Stk. 3. Reglen i stk. 2 gælder tilsvarende for ejendomme, der tilhører selskaber, selvejende institutioner el. lign., når stat og kommune gennem repræsentation i ledelsen, gennem hel eller delvis dækning af driftsunderskud, gennem ydelse af lån eller på anden måde har væsentlig indflydelse på ejendommens anvendelse eller drift. Boligministeren fastsætter bestemmelser herom.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter der uanset stk. 2 og 3 kan ydes lån i ejendomme, der anvendes til nærmere afgrænsede almennyttige formål.

/--

2. I § 10, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 2, stk. 6« til: »§ 2, stk. 8«.

3. I § 10, stk. 4, 1. pkt. ændres »et hertil godkendt institut« til:

»Industriens Realkreditfond«.

--/

§ 10. Når højere lånegrænser ikke gælder efter stk. 2-13, skal lån med tillæg af foranstående behæftelser have sikkerhed inden for følgende procent af ejendommens værdi:

1) 35 pct. for ejendomme til industri og håndværk.

2) 45 pct. for ejendomme til landbrug, skovbrug, gartneri og frugtplantager, dog 70 pct., hvis der samtidig efter lov om indeksregulerede realkreditlån ydes størst muligt jordbrugslån eller jordbrugslån på mindst 20 pct. af ejendommens værdi. Lån ud over en lånegrænse på 45 pct. kan dog ikke ydes som lån efter § 2, stk. 1, nr. 5, eller § 2,

Stk. 6, i lov om indeksregulerede realkreditlån.

3) 40 pct. for øvrige ejendomme.

Stk. 2. Lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til helårsbeboelse kan ydes inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån til ejerskifte af parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder kan dog kun ydes inden for en lånegrænse på 70 pct., hvis disse ejendomme anvendes til helårsbeboelse for ejeren.

Stk. 3. Lån til opførelse af ejendomme, der anvendes til sociale eller kulturelle formål, kan ydes inden for en lånegrænse på 75 pct. Boligministeren fastsætter nærmere regler til afgrænsning af, hvilke ejendomme der kan ydes lån efter 1. pkt.

Stk. 4. Mod sekundær prioritet kan et hertil godkendt institut yde lån til ejendomme til industri og håndværk inden for en lånegrænse på 60 pct. Overstiger belåningsværdien af grund og bygninger ikke en beløbsgrænse på 1,5 mill. kr., kan lån inden for en lånegrænse på 60 pct. også ydes af institutter med videre udlånsadgang. Beløbsgrænsen på 1,5 mill. kr. svarer til det af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1981 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom og reguleres en gang årligt på grundlag af udviklingen i dette og med afrunding efter boligministerens bestemmelse. Reguleringen har virkning fra offentliggørelsen af første gang med offentliggørelsen af indekset pr. 1. januar 1982.

Stk. 5. - -

/--

4. Efter § 10 indsættes § 10a: