Gelex

1985 LSF 216 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF ELEKTRICITET

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00216@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 50 af 8.

februar 1984, som senest ændret ved lov nr. 568 af 19. december

1985, foretages følgende ændringer:

1. § 6 affattes således:

»§ 6. Afgiften svares efter følgende satser:

1. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i

helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet: 26,0 øre pr. kWh.

2. Af anden elektricitet: 29,5 øre pr. kWh.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler

for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1.«

2. § 11 b, stk. 1, affattes således:

»Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at yde et tilskud

på 20 øre pr. kWh til elproducenter for den mængde elektricitet,

der fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden

vedvarende energi, og som leveres til elforsyningsnettet. Der ydes

ikke tilskud til producenterne i det omfang, disse kan få

tilbagebetalt elafgift efter § 11.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1986, og den forhøjede

afgift finder anvendelse på leverancer, der sker fra og med denne

dato.

Stk. 2. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden

påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette

tidspunkt, beregnes den forhøjede afgift af så stor en del af

leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til

afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Med toldvæsenets tilladelse kan der foretages

afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvorefter

fordelingen skal foretages.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 628

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 50 af 8.

februar 1984, som senest ændret ved lov nr. 568 af 19. december

1985, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 ændres »19,0 øre« til: »25,0 øre«.

2. § 11b, stk. 1, affattes således:

»§ 11 b. Ministeren for skatter og afgifter bemyndiges til at yde et

tilskud på 20 øre pr. kWh til elproducenter for den mængde

elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas

eller anden vedvarende energi, og som leveres til

elforsyningsnettet. Der ydes ikke tilskud til producenterne i det

omfang, disse kan få tilbagebetalt elafgift efter § 11.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1986, og den forhøjede

afgift finder anvendelse på leverancer, der sker fra og med denne

dato.

Stk. 2. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden

påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette

tidspunkt, beregnes den forhøjede afgift af så stor en del af

leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til

afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Med toldvæsenets tilladelse kan der foretages

afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvorefter

fordelingen skal foretages.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Den gældende afgiftssats udgør 19,0 øre pr. kWh. Afgiften anslås i

indeværende finansår at ville give en indtægt på 2.415 mill. kr.

Den foreslåede forhøjelse på 6 øre pr. kWh vil under forudsætning

af uændret forbrug give en årlig merindtægt på 774 mill. kr. I

finansåret 1986 anslås merindtægten til 516 mill. kr.

I den nuværende lov er ministeren for skatter og afgifter bemyndiget

til at give et driftstilskud til elektricitet, der fremstilles på

vedvarende energianlæg og leveres til elforsyningsnettet, svarende

til afgiftens størrelse. Det foreslås, at tilskuddet forhøjes fra

de nuværende 19 øre pr. kWh til 20 øre pr. kWh, idet

driftstilskuddet til vedvarende energianlæg ikke bør afhænge af

elafgiftens størrelse.

Toldvæsenets administrationsomkostninger i forbindelse med lovens

gennemførelse anslås til 55.000 kr.

Versioner

  1. 1988-05-21