1985 LSF 225 FORSLAG TIL LOV OM KØD M.M.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198512K00225@1988-05-21/da
Indhold
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Denne lov omfatter
1) slagtning af dyr,
2) opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og
slagteaffald,
3) tilvirkning af kødvarer,
4) oplagring og engrosforhandling af kød, slagteaffald og kødvarer,
5) udførsel og indførsel af kød, slagteaffald og kødvarer,
6) undersøgelse og bedømmelse af dyr før slagtning og af
slagtekroppe, kød og slagteaffald samt kødvarer.
Stk. 2. De i loven indeholdte bestemmelser vedrører, når intet andet
er angivet, kun kød, slagteaffald og kødvarer, der er bestemt til
menneskeføde, jfr. dog § 6, stk. 2 og 3, § 18, § 23, stk. 2, § 24
og § 25.
§ 2. Lovens regler om dyr finder anvendelse på husdyr af arterne
kvæg, svin, får og geder samt hovdyr holdt som husdyr, jfr. dog §
24.
Stk. 2. Lovens regler om slagtning finder anvendelse på aflivning og
slagtemæssig behandling af dyr.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om, hvad
lovens regler om kød, slagteaffald og kødvarer omfatter.
Landbrugsministeren kan i tvivlstilfælde afgøre, om en vare skal
betragtes som kød, slagteaffald eller kødvare.
Kapitel 2
Slagtning
§ 3. Slagtning må her i landet kun finde sted
1) på eksportslagterier, jfr. § 4, og
2) i offentlige eller private slagtehuse, jfr. § 5.
Stk. 2. På ejendomme, hvor husdyrhold er tilladt, kan ejendommens
ejer eller bruger uanset stk. 1 foretage slagtning til eget
forbrug. Dette gælder dog ikke for offentlige og private
storkøkkener, herunder hospitaler, forsørgelsesanstalter,
kostskoler, pensionater, hoteller og restauranter, og for
slagtere, fabrikanter af kødvarer samt forhandlere af kød,
slagteaffald og kødvarer.
Stk. 3. Nødslagtning af syge dyr og dyr, der har været genstand for
ulykkestilfælde, kan endvidere foretages på stedet, når det er
nødvendigt af dyreværnsmæssige grunde. Landbrugsministeren
fastsætter nærmere bestemmelser herom, herunder om kontrol med de
slagtede dyr.
§ 4. Slagtning med henblik på udførsel her fra landet af det ved
slagtningen fremkomne kød og slagteaffald må kun finde sted på
slagterier, der er autoriseret dertil af landbrugsministeren.
Landbrugsministeren fastsætter de nærmere vilkår for
autorisationen, herunder om den fornødne veterinærkontrol på
slagteriet.
§ 5. Slagtning alene til forbrug her i landet af det ved slagtningen
fremkomne kød og slagteaffald kan foregå i et offentligt
slagtehus, som en kommune har oprettet, og i private slagtehuse.
Slagtehusene godkendes af veterinærdirektoratet, der ansætter den
fornødne veterinærkontrol på disse virksomheder. Udgifterne ved
kontrollen betales af indehaveren af slagtehuset efter takster,
som landbrugsministeren fastsætter.
§ 6. På de i §§ 4 og 5 omhandlede virksomheder skal dyrene før og
efter slagtningen undersøges af veterinærkontrollen.
Stk. 2. Bedømmelsen af det ved slagtningen fremkomne kød og
slagteaffald resulterer i godkendelse til menneskeføde, til
dyrefoder, til teknisk eller farmaceutisk brug eller i kassation.
Kasseret kød og kasseret slagteaffald skal denatureres.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om
undersøgelse og bedømmelse af slagtedyrene samt om udlevering af
kød og slagteaffald til dyrefoder, til teknisk eller farmaceutisk
brug og om denaturering.
Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om
undersøgelse af svin for forekomst af trikiner og om mærkning af
svinekroppe, der ved sådan undersøgelse er fundet fri for
trikiner.
Kapitel 3
Opskæring m.m. af kød og slagteaffald
§ 7. Opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og
slagteaffald, udelukkende af dansk oprindelse, med henblik på
udførsel må kun finde sted på virksomheder, som
landbrugsministeren har autoriseret dertil.
Stk. 2. Opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og
slagteaffald, helt eller delvis af udenlandsk oprindelse, med
henblik på udførsel må kun finde sted på virksomheder, som
landbrugsministeren har autoriseret dertil.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere bestemmelser for
autorisation af de i stk. 1 og 2 omhandlede virksomheder, herunder
om den fornødne veterinærkontrol på virksomheden.
§ 8. Opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og
slagteaffald til engrosforhandling på hjemmemarkedet må kun finde
sted på de virksomheder, der er nævnt i § 7, samt på de
virksomheder, der er omfattet af § 10 og § 14, og som har særlig
godkendelse hertil fra henholdsvis veterinærdirektoratet og
kommunalbestyrelsen, jfr. dog § 32, stk. 3. Veterinærdirektoratet
fastsætter de nærmere bestemmelser for godkendelse og kontrol,
herunder for udførelsen af laboratorieundersøgelser.
Kapitel 4
Tilvirkning af kødvarer
§ 9. Tilvirkning af kødvarer af kød, slagteaffald eller kødvarer,
udelukkende af dansk oprindelse, med henblik på udførsel, må kun
finde sted på virksomheder, som landbrugsministeren har
autoriseret dertil.
Stk. 2. Tilvirkning af kødvarer, der helt eller delvis består af
udenlandsk kød, slagteaffald eller kødvarer, med henblik på
udførsel må kun finde sted på virksomheder, som
landbrugsministeren har autoriseret dertil.
Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 omhandlede virksomheder fastsætter
landbrugsministeren nærmere bestemmelser for autorisationen,
herunder om den fornødne veterinærkontrol på virksomheden.
§ 10. Tilvirkning af kødvarer uden for detailhandelsleddet bestemt
til forhandling her i landet må kun finde sted på de virksomheder,
der er nævnt i § 9, og på virksomheder, som har særlig godkendelse
hertil fra veterinærdirektoratet. Veterinærdirektoratet fastsætter
de nærmere bestemmelser for godkendelse og kontrol, herunder for
udførelsen af laboratorieundersøgelser.
§ 11. Tilvirkning af kødkonserves og kødekstrakt til forhandling må
dog kun finde sted på de i § 9 nævnte virksomheder.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at visse kategorier af kød,
slagteaffald og kødvarer alene må tilvirkes eller færdigpakkes på
nærmere angivne typer af virksomheder.
§ 12. Landbrugsministeren kan uanset bestemmelser i anden lovgivning
om autorisation, godkendelse eller tilladelse give de i § 9 nævnte
virksomheder tilladelse til som led i en produktion af
spisefærdige retter eller færdige komponenter hertil at fremstille
andre varer end kødvarer, herunder også fiske- og grøntsagsretter.
Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser for sådanne
tilladelser, herunder om kontrol med disse varer.
Kapitel 5
Oplagring og engrosforhandling af kød, slagteaffald og kødvarer
§ 13. Oplagring af kød, slagteaffald og kødvarer med henblik på
udførsel må kun finde sted på virksomheder, som
landbrugsministeren har autoriseret dertil. Landbrugsministeren
fastsætter nærmere bestemmelser for autorisationen, herunder om
den fornødne veterinærkontrol på virksomheden.
§ 14. Oplagring af kød, slagteaffald og kødvarer med henblik på
engrosforhandling på hjemmemarkedet, må kun finde sted på de i
medfør af loven autoriserede og godkendte virksomheder, bortset
fra virksomheder autoriseret efter § 18, samt på virksomheder, der
efter bestemmelser fastsat af veterinærdirektoratet er godkendt
hertil af vedkommende kommunalbestyrelse, jfr. dog § 32, stk. 3.
Kapitel 6
Udførsel og indførsel af kød, slagteaffald og kødvarer.
Tilvirkning af dyrefoder
§ 15. Udførsel af kød, slagteaffald og kødvarer af dansk eller
udenlandsk oprindelse må kun ske direkte fra virksomheder, som
landbrugsministeren har autoriseret dertil, og varerne må ikke,
mens de har befundet sig i Danmark, på noget tidspunkt bortset fra
transport have været uden for de autoriserede virksomheders
område.
§ 16. Landbrugsministeren kan efter forhandling med de interesserede
organisationer fastsætte bestemmelser til sikring af, at kød,
slagteaffald og kødvarer, der udføres her fra landet, er af
tilfredsstillende kvalitet, og kan i øvrigt fastsætte sådanne
bestemmelser, som efter landbrugsministerens skøn kan antages at
gavne udførselen af disse varer.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan efter forhandling med de
interesserede organisationer fastsætte regler om klassifikation og
indvejning til brug for afregning af slagtedyrene.
§ 17. Indførsel her til landet af kød, slagteaffald og kødvarer må
kun foretages af virksomheder, som landbrugsministeren har
autoriseret dertil.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler for indførselen
og kan forbyde import fra udlandet af kød, slagteaffald og
kødvarer, hvis hensynet til sundhedsforholdene for mennesker og
dyr i Danmark gør det påkrævet.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan kød, slagteaffald og
kødvarer indføres af private til eget forbrug efter nærmere af
landbrugsministeren fastsatte regler.
§ 18. Tilvirkning til udførsel af dyrefoder og til forhandling her i
landet af dyrefoder, der er fremstillet på basis af kød og
slagteaffald fra godkendte dyr, jfr. § 6, stk. 2, må kun finde
sted på virksomheder, som landbrugsministeren har autoriseret
dertil. Landbrugsministeren fastsætter nærmere bestemmelser for
autorisationen, herunder om den fornødne veterinærkontrol på
virksomheden.
Kapitel 7
Erhvervelse og tilbagekaldelse af
autorisation eller godkendelse
§ 19. Ansøgning om autorisation eller godkendelse efter §§ 4, 5, 7,
9, 10, 13, 14 og 18 skal indsendes, før virksomheden indrettes.
Ansøgningen skal være bilagt planer og tegninger for virksomhedens
indretning og produktion. Driften må ikke påbegyndes før den
skriftlige autorisation eller godkendelse foreligger.
Stk. 2. En autorisation eller godkendelse meddelt virksomheder nævnt
i §§ 4, 5, 7, 9, 10, 13, 14, 17 og 18 kan tilbagekaldes, såfremt
virksomheden tilsidesætter
1) denne lov,
2) forskrifter udstedt efter loven,
3) vilkår for en autorisation eller godkendelse eller
4) levnedsmiddellovgivningen.
Stk. 3. Stk. 2 finder kun anvendelse, hvis der er nærliggende fare
for, at virksomheden ikke fremtidig vil blive drevet på en
hygiejnisk og sundhedsmæssigt forsvarlig måde.
Stk. 4. En afgørelse efter stk. 2 kan af den, afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes
inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysning om
adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor, er
meddelt. Landbrugsministeren anlægger retssag mod den pågældende i
den borgerlige retsplejes former. Begæring om sagsanlæg har
opsættende virkning, medmindre der i afgørelsen bestemmes andet.
Når sagen er anlagt, kan retten ved kendelse afgøre, om den
pågældende må udøve virksomheden under sagens behandling. Såfremt
tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne
bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Kapitel 8
Indretning og drift af virksomheder. Transport, emballering og
mærkning af kød, slagteaffald og kødvarer
§ 20. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om indretning og
drift af de i §§ 4, 5, 7, 9, 13, 17 og 18 omhandlede virksomheder,
herunder om indretning af laboratorium og om laboratoriemæssige
undersøgelser samt om personalets sundhedstilstand. Endvidere
fastsætter landbrugsministeren bestemmelser om behandling og
opbevaring af kød, slagteaffald og kødvarer samt om transport
heraf, herunder om transportmidlernes indretning og renholdelse og
om temperaturkrav og eventuel emballering af de transporterede
varer.
Kapitel 9
Almindelige bestemmelser
§ 21. Kød, slagteaffald og kødvarer må ikke udbydes til salg eller
overdrages til andre, såfremt varen:
1) ved anvendelse på sædvanlig måde kan antages at kunne overføre
eller fremkalde sygdom eller medføre forgiftning,
2) er tilvirket eller behandlet af en person, der under tilvirkningen
eller behandlingen var eller med grund kunne mistænkes for at være
behæftet med en sådan sygdom eller smitte, at varen som følge
deraf kan være skadelig at fortære, eller
3) i øvrigt på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening,
fejlagtig tilberedning eller af anden årsag må anses for at være
utjenlig til menneskeføde.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte varer kan dog føres til en af
landbrugsministeren autoriseret destruktionsanstalt.
§ 22. Kød, slagteaffald og kødvarer må ikke sælges eller udbydes til
salg under omstændigheder, der er egnet til at vildlede køberen
eller modtageren med hensyn til varens oprindelse, beskaffenhed,
art, mængde, sammensætning, tilvirkningsmåde, stof, egenskaber og
virkninger. Ved bedømmelsen heraf skal der særlig tages hensyn til
den betegnelse, der anvendes for varen, de oplysninger, der gives
derom, de tegninger og billeder, der er anbragt på varen, dens
indpakning eller emballage eller på reklame eller skilt vedrørende
varen.
§ 23. Kød og slagteaffald af dansk oprindelse, der ved den i § 6,
stk. 2, omhandlede bedømmelse er godkendt til menneskeføde og
mærket i overensstemmelse hermed, og kødvarer, der er tilvirket i
de i § 9 og § 10 omhandlede virksomheder, samt kød, slagteaffald
og kødvarer af udenlandsk oprindelse, indført af de i § 17, stk.
1, omhandlede virksomheder og mærket på den af landbrugsministeren
foreskrevne måde, kan forhandles her i landet.
Stk. 2. Kød, slagteaffald og kødvarer, der kasseres ved
veterinærkontrollen, skal føres direkte til en af
landbrugsministeren autoriseret destruktionsanstalt, medmindre
landbrugsministeren bestemmer andet. Det samme gælder kød,
slagteaffald og kødvarer, der er henvist til anvendelse som
dyrefoder eller til teknisk eller farmaceutisk brug, men ikke
kommer til afsendelse eller anvendelse efter formålet.
§ 24. Selvdøde dyr af enhver art eller dele af selvdøde dyr samt
huder må ikke indbringes i de i §§ 4, 5, 7, 8, 9, 10, 13, 14 og 18
omhandlede virksomheder. Dyr, der er døde under transport til
eller under ophold på de i § 4 og § 5 omhandlede virksomheder, kan
dog, såfremt den pågældende virksomhed råder over et
opbevaringslokale for destruktionsvarer, indbringes i dette lokale
med henblik på senere afhentning fra en destruktionsanstalt.
Obduktion af sådanne dyr må ikke foregå på virksomheden, men skal
foregå på en destruktionsanstalt.
§ 25. Ingen, der er beskæftiget med erhvervsmæssig slagtning,
tilvirkning, opbevaring eller transport af kød, slagteaffald og
kødvarer, må afhude eller på anden måde beskæftige sig med
behandling af selvdøde dyr af enhver art eller uden
landbrugsministerens tilladelse drive destruktionsvirksomhed med
selvdøde dyr af enhver art.
§ 26. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, under
hvilken form de i loven omhandlede virksomheder må omtale, at
virksomheden er under det offentliges kontrol eller indehaver af
en af det offentlige meddelt autorisation.
Stk. 2. Fremstilling eller indførsel af gengivelser af mærker, der er
foreskrevet i forskrifter fastsat efter loven, må kun ske efter
regler, der fastsættes af landbrugsministeren. Det samme gælder
for stempler, klicheer o.lign.
Stk. 3. Mærker, der er anbragt på kød, slagteaffald og kødvarer efter
loven må ikke fjernes, medmindre dette sker i direkte forbindelse
med tilvirkningen. Kød, slagteaffald og kødvarer, hvorfra sådanne
mærker er fjernet, må ikke forhandles.
Stk. 4. Mærker, der kan give anledning til forveksling med de mærker,
der er påbudt i forskrifter efter loven, må ikke anbringes på kød,
slagteaffald og kødvarer.
Stk. 5. Mærker må ikke anbringes på kød, slagteaffald og kødvarer på
grundlag af en privat foretagen kødkontrol.
§ 27. Landbrugsministeren kan ud fra hygiejniske, sundheds-,
ernærings- og kvalitetsmæssige hensyn fastsætte regler om
tilvirkning og anden behandling af kød, slagteaffald og kødvarer,
om sammensætning, om varebetegnelser, om mærkning, om deklaration
og om emballering af kød, slagteaffald og kødvarer.
Kapitel 10
Særlige regler om vildt, herunder
havpattedyr o.lign.
§ 28. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser, herunder om den
fornødne veterinærkontrol, om
1) aflivning og slagtemæssig behandling af vildt, herunder vildt
holdt som husdyr, havpattedyr o.lign.,
2) tilvirkning af kødvarer af vildt,
3) udførsel og engrosforhandling af vildt og vildtprodukter og
4) mærkning af disse varer.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at kroppe af vildt eller
dele eller produkter heraf samt kødvarer af vildt kun må indføres
her til landet, såfremt landbrugsministeren har givet autorisation
eller tilladelse dertil. Landbrugsministeren kan fastsætte de
nærmere bestemmelser herfor, herunder om veterinærkontrol og om
mærkning af varerne.
Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke fuglevildt.
Kapitel 11
Tilsyn og kontrol. Kontroludgifter
§ 29. Tilsyn med, at de i loven indeholdte eller i medfør af loven
fastsatte bestemmelser overholdes, føres af veterinærdirektoratet,
medmindre landbrugsministeren bestemmer andet.
Stk. 2. Udgifterne til veterinærkontrol med virksomheder, der er
autoriseret eller godkendt efter loven, herunder udgifter ved
undersøgelser af stikprøver for medicinrester og rester af andre
uønskede stoffer, afholdes af virksomheden, medmindre
landbrugsministeren træffer anden bestemmelse. Landbrugsministeren
kan fastsætte regler om, at virksomhederne skal betale en afgift
til hel eller delvis dækning af udgifter ved tilsyn og kontrol.
§ 30. Kontrol med de i § 10 og § 14 nævnte virksomheder varetages dog
af vedkommende kommunalbestyrelse. Uanset dette kan
veterinærdirektoratet træffe bestemmelse om, at visse virksomheder
godkendt i henhold til § 10 underkastes en særlig
veterinærkontrol.
Stk. 2. Udgiften ved kontrol, som varetages af kommunerne, afholdes
af disse. Udgifterne ved de veterinære kontrolforanstaltninger,
der etableres i henhold til stk. 1, sidste punktum, afholdes dog
efter reglerne i § 29, stk. 2.
§ 31. Enhver, der fører tilsyn og kontrol med de virksomheder, der er
omfattet af loven, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at
besigtige disse.
Kapitel 12
Forholdet til lov om levnedsmidler m.m.
§ 32. For kød, slagteaffald og kødvarer, der udføres, gælder alene de
af landbrugsministeren fastsatte regler.
Stk. 2. Med hensyn til levnedsmidler, der er omfattet af denne lov,
og som afsættes til forhandling til forbrugere her i landet,
gælder de i lov om levnedsmidler m.m. eller i medfør heraf
fastsatte regler om:
1) brug af tilsætningsstoffer samt regler om mærkning med anvendte
tilsætningsstoffer,
2) oplysninger om levnedsmidler, herunder anprisning med hensyn til
næringsværdi,
3) emballering,
4) levnedsmidlers næringsindhold,
5) i hvilket omfang rester af bekæmpelsesmidler, lægemidler og andre
forureninger må forekomme i levnedsmidler,
6) behandling med ioniserende stråling og regler om mærkning herom,
7) salg af levnedsmidler, der må forudses at have været udsat for
radioaktivitet eller forurening, og om
8) helbredskontrol og personalehygiejne i øvrigt.
Stk. 3. For detailforhandling af kød, slagteaffald og kødvarer samt
for opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og
slagteaffald og for tilvirkning af kødvarer i
detailforhandlingsleddet, beregnet til direkte salg til forbruger
eller til engrosforhandling i mindre omfang, gælder de af
miljøministeriet i medfør af lov om levnedsmidler m.m. fastsatte
regler.
Kapitel 13
Straffebestemmelser
§ 33. Overtrædelse af § 3, stk. 1, 2 og 3, § 6, stk. 1 og stk. 2, 2.
pkt., § 7, stk. 1 og stk. 2, § 8, § 9, stk. 1 og stk. 2, § 10, §
13, 1. pkt., § 14, § 15, § 17, stk. 1, § 18, 1. pkt., § 21, stk.
1, § 22, § 23, stk. 2, § 24, § 25, § 26, stk. 2, 3, 4 og 5, og §
31 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Stk. 2. Er en overtrædelse af § 21, stk. 1, begået med forsæt, kan
straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder.
Stk. 3. Den, der til brug for afgørelser i henhold til denne lov
eller de i medfør af loven givne forskrifter giver urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for
sagens afgørelse, straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der
handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber el.lign., kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på
tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af §
60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller
det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 6. Sagerne behandles som politisager. Ved sager efter stk. 2 kan
retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 anvendes i samme omfang
som i statsadvokatsager.
§ 34. Skønnes en overtrædelse af bestemmelser om tilvirkning,
udskæring og vejning af bacon samt vilkår efter § 4 eller regler
efter § 16, stk. 2, ikke at ville medføre højere straf end bøde,
kan landbrugsministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale
en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i
politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse
inddraget eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Bøder for de i stk. 1 omtalte overtrædelser tilfalder en fond
under landbrugsministeriet, hvis midler anvendes til de udgifter,
der er forbundet med kontrollen med tilvirkning af bacon.
Kapitel 14
Klageadgang
§ 35. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen kan inden 4 uger
efter meddelelsen påklages til veterinærdirektoratet.
Veterinærdirektoratet kan se bort fra overskridelse af fristen,
når der er særlig grund hertil.
Stk. 2. Afgørelser truffet af veterinærdirektoratet som 1. instans
kan inden 4 uger efter meddelelsen påklages til
landbrugsministeriet. Landbrugsministeriet kan se bort fra
overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.
Kapitel 15
Ikrafttræden m.v.
§ 36. Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af
landbrugsministeren.
§ 37. Lov nr. 220 af 26. april 1973 om kød m.m. ophæves.
§ 38. Regler, der er fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i §
37, forbliver i kraft, indtil de afløses af eller ophæves ved
regler fastsat med hjemmel i denne eller andre love.
Stk. 2. De af miljøministeren i medfør af lov nr. 310 af 6. juni 1973
om levnedsmidler fastsatte bestemmelser om kødvarestandarder
forbliver i kraft, indtil de ændres af bestemmelser i medfør af
denne lov.
Stk. 3. Overtrædelse af regler fastsat med hjemmel i lov nr. 423 af
12. april 1949 om indenrigs kødkontrol og lov nr. 215 af 16. juni
1958 om udførsel af kød m.m. samt lov nr. 220 af 26. april 1973 om
kød m.m. straffes efter bestemmelserne i henholdsvis § 13 i lov om
indenrigs kødkontrol, § 6 i lov om udførsel af kød m.m. og § 32 i
lov om kød m.m.
§ 39. Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser,
som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 662
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Denne lov omfatter
1) slagtning af dyr,
2) opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og
slagteaffald,
3) tilvirkning af kødvarer,
4) oplagring og engrosforhandling af kød, slagteaffald og kødvarer,
5) udførsel og indførsel af kød, slagteaffald og kødvarer,
6) undersøgelse og bedømmelse af dyr før slagtning og af
slagtekroppe, kød og slagteaffald samt kødvarer.
Stk. 2. De i loven indeholdte bestemmelser vedrører, når intet andet
er angivet, kun kød, slagteaffald og kødvarer, der er bestemt til
menneskeføde, jfr. dog § 6, stk. 2 og 3, § 18, § 23, stk. 2, § 24
og § 25.
§ 2. Lovens regler om dyr finder anvendelse på husdyr af arterne
kvæg, svin, får og geder samt hovdyr holdt som husdyr, jfr. dog §
24.
Stk. 2. Lovens regler om slagtning finder anvendelse på aflivning og
slagtemæssig behandling af dyr.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om, hvad
lovens regler om kød, slagteaffald og kødvarer omfatter.
Landbrugsministeren kan i tvivlstilfælde afgøre, om en vare skal
betragtes som kød, slagteaffald eller kødvare.
Kapitel 2
Slagtning
§ 3. Slagtning må her i landet kun finde sted
1) på eksportslagterier, jfr. § 4 og
2) i offentlige eller private slagtehuse, jfr. § 5.
Stk. 2. På ejendomme, hvor husdyrhold er tilladt, kan ejendommens
ejer eller bruger uanset stk. 1 foretage slagtning til eget
forbrug. Dette gælder dog ikke for offentlige og private
storkøkkener herunder hospitaler, forsørgelsesanstalter,
kostskoler, pensionater, hoteller og restauranter og for slagtere,
fabrikanter af kødvarer samt forhandlere af kød, slagteaffald og
kødvarer.
Stk. 3. Nødslagtning af syge dyr og dyr der har været genstand for
ulykkestilfælde, kan endvidere foretages på stedet når det er
nødvendigt af dyreværnsmæssige grunde. Landbrugsministeren
fastsætter nærmere bestemmelser herom, herunder om kontrol med de
slagtede dyr.
§ 4. Slagtning med henblik på udførsel her fra landet af det ved
slagtningen fremkomne kød og slagteaffald må kun finde sted på
slagterier, der er autoriseret dertil af landbrugsministeren.
Landbrugsministeren fastsætter de nærmere vilkår for
autorisationen, herunder om den fornødne veterinærkontrol på
slagteriet.
§ 5. Slagtning alene til forbrug her i landet af det ved slagtningen
fremkomne kød og slagteaffald kan foregå i et offentligt
slagtehus, som en kommune har oprettet, og i private slagtehuse.
Slagtehusene godkendes af veterinærdirektoratet, der ansætter den
fornødne veterinærkontrol på disse virksomheder. Udgifterne ved
kontrollen betales af indehaveren af slagtehuset efter takster,
som landbrugsministeren fastsætter.
§ 6. På de i §§ 4 og 5 omhandlede virksomheder skal dyrene før og
efter slagtningen undersøges af veterinærkontrollen.
Stk. 2. Bedømmelsen af det ved slagtningen fremkomne kød og
slagteaffald resulterer i godkendelse til menneskeføde, til
dyrefoder, til teknisk eller farmaceutisk brug eller i kassation.
Kasseret kød og kasseret slagteaffald skal denatureres.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om
undersøgelse og bedømmelse af slagtedyrene, samt om udlevering af
kød og slagteaffald til dyrefoder, til teknisk eller farmaceutisk
brug og om denaturering.
Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om
undersøgelse af svin for forekomst af trikiner og om mærkning af
svinekroppe, der ved sådan undersøgelse er fundet fri for
trikiner.
Kapitel 3
Opskæring m.m. af kød og slagteaffald
§ 7. Opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og
slagteaffald, udelukkende af dansk oprindelse, med henblik på
udførsel må kun finde sted på virksomheder, som
landbrugsministeren har autoriseret dertil.
Stk. 2. Opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og
slagteaffald, helt eller delvis af udenlandsk oprindelse, med
henblik på udførsel må kun finde sted på virksomheder, som
landbrugsministeren har autoriseret dertil.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere bestemmelser for
autorisation af de i stk. 1 og 2 omhandlede virksomheder, herunder
om den fornødne veterinærkontrol på virksomheden.
§ 8. Opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og
slagteaffald til engrosforhandling på hjemmemarkedet må kun finde
sted på de virksomheder der er nævnt i § 7 samt på de
virksomheder der er omfattet af § 10 og § 14, og som har særlig
godkendelse hertil fra henholdsvis veterinærdirektoratet og
kommunalbestyrelsen, jfr. dog § 32, stk. 3. Veterinærdirektoratet
fastsætter de nærmere bestemmelser for godkendelse og kontrol,
herunder for udførelsen af laboratorieundersøgelser.
Kapitel 4
Tilvirkning af kødvarer
§ 9. Tilvirkning af kødvarer af kød, slagteaffald eller kødvarer,
udelukkende af dansk oprindelse, med henblik på udførsel, må kun
finde sted på virksomheder, som landbrugsministeren har
autoriseret dertil.
Stk. 2. Tilvirkning af kødvarer, der helt eller delvis består af
udenlandsk kød, slagteaffald eller kødvarer, med henblik på
udførsel må kun finde sted på virksomheder, som
landbrugsministeren har autoriseret dertil.
Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 omhandlede virksomheder fastsætter
landbrugsministeren nærmere bestemmelser for autorisationen,
herunder om den fornødne veterinærkontrol på virksomheden.
§ 10. Tilvirkning af kødvarer uden for detailhandelsleddet bestemt
til forhandling her i landet må kun finde sted på de virksomheder
der er nævnt i § 9 og på virksomheder, som har særlig godkendelse
hertil fra veterinærdirektoratet. Veterinædirektoratet fastsætter
de nærmere bestemmelser for godkendelse og kontrol, herunder for
udførelsen af laboratorieundersøgelser.
§ 11. Tilvirkning af kødkonserves og kødekstrakt til forhandling må
dog kun finde sted på de i § 9 nævnte virksomheder.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at visse kategorier af kød,
slagteaffald og kødvarer alene må tilvirkes eller færdigpakkes på
nærmere angivne typer af virksomheder.
§ 12. Landbrugsministeren kan uanset bestemmelser i anden lovgivning
om autorisation, godkendelse eller tilladelse give de i § 9 nævnte
virksomheder tilladelse til som led i en produktion af
spisefærdige retter eller færdige komponenter hertil at fremstille
andre varer end kødvarer, herunder også fiske- og grøntsagsretter.
Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser for sådanne
tilladelser, herunder om kontrol med disse varer.
Kapitel 5
Oplagring og engrosforhandling af kød, slagteaffald og kødvarer
§ 13. Oplagring af kød, slagteaffald og kødvarer med henblik på
udførsel må kun finde sted på virksomheder, som
landbrugsministeren har autoriseret dertil. Landbrugsministeren
fastsætter nærmere bestemmelser for autorisationen, herunder om
den fornødne veterinærkontrol på virksomheden.
§ 14. Oplagring af kød, slagteaffald og kødvarer med henblik på
engrosforhandling på hjemmemarkedet, må kun finde sted på de i
medfør af loven autoriserede og godkendte virksomheder, bortset
fra virksomheder autoriseret efter § 18 samt på virksomheder, der
efter bestemmelser fastsat af veterinærdirektoratet er godkendt
hertil af vedkommende kommunalbestyrelse, jfr. dog § 32, stk. 3.
Kapitel 6
Udførsel og indførsel af kød, slagteaffald og kødvarer.
Tilvirkning af dyrefoder
§ 15. Udførsel af kød, slagteaffald og kødvarer af dansk eller
udenlandsk oprindelse må kun ske direkte fra virksomheder, som
landbrugsministeren har autoriseret dertil, og varerne må ikke,
mens de har befundet sig i Danmark, på noget tidspunkt, bortset
fra transport, have været uden for de autoriserede virksomheders
område.
§ 16. Landbrugsministeren kan efter forhandling med de interesserede
organisationer fastsætte bestemmelser til sikring af, at kød,
slagteaffald og kødvarer, der udføres her fra landet, er af
tilfredsstillende kvalitet, og kan i øvrigt fastsætte sådanne
bestemmelser, som efter landbrugsministerens skøn kan antages at
gavne udførslen af disse varer.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan efter forhandling med de
interesserede organisationer fastsætte regler om klassifikation og
indvejning til brug for afregning af slagtedyrene.
§ 17. Indførsel her til landet af kød, slagteaffald og kødvarer må
kun foretages af virksomheder, som landbrugsministeren har
autoriseret dertil.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler for indførslen
og kan forbyde import fra udlandet af kød, slagteaffald og
kødvarer, hvis hensynet til sundhedsforholdene for mennesker og
dyr i Danmark gør det påkrævet.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan kød, slagteaffald og
kødvarer indføres af private til eget forbrug efter nærmere af
landbrugsministeren fastsatte regler.
§ 18. Tilvirkning til udførsel af dyrefoder og til forhandling her i
landet af dyrefoder, der er fremstillet på basis af kød og
slagteaffald fra godkendte dyr, jfr. § 6, stk. 2, må kun finde
sted på virksomheder, som landbrugsministeren har autoriseret
dertil. Landbrugsministeren fastsætter nærmere bestemmelser for
autorisationen, herunder om den fornødne veterinærkontrol på
virksomheden.
Kapitel 7
Erhvervelse og tilbagekaldelse af
autorisation eller godkendelse
§ 19. Ansøgning om autorisation eller godkendelse efter §§ 4, 5, 7,
9, 10, 13, 14 og 18 skal indsendes før virksomheden indrettes.
Ansøgningen skal være bilagt planer og tegninger for virksomhedens
indretning og produktion. Driften må ikke påbegyndes før den
skriftlige autorisation eller godkendelse foreligger.
Stk. 2. En autorisation eller godkendelse meddelt virksomheder nævnt
i §§ 4, 5, 7, 9, 10, 13, 14, 17 og 18 kan tilbagekaldes såfremt
virksomheden tilsidesætter
1) denne lov,
2) forskrifter udstedt efter loven,
3) vilkår for en autorisation eller godkendelse, eller
4) levnedsmiddellovgivningen.
Stk. 3. Stk. 2 finder kun anvendelse hvis der er nærliggende fare for
at virksomheden ikke fremtidig vil blive drevet på en hygiejnisk
og sundhedsmæssig forsvarlig måde.
Stk. 4. En afgørelse efter stk. 2 kan af den, afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes
inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysning om
adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor er
meddelt. Landbrugsministeren anlægger retssag mod den pågældende i
den borgerlige retsplejes former. Begæring om sagsanlæg har
opsættende virkning med mindre der i afgørelsen bestemmes andet.
Når sagen er anlagt, kan retten ved kendelse afgøre, om den
pågældende må udøve virksomheden under sagens behandling. Såfremt
tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne
bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Kapitel 8
Indretning og drift af virksomheder. Transport, emballering og
mærkning af kød, slagteaffald og kødvarer
§ 20. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser om indretning og
drift af de i §§ 4, 5, 7, 9, 13, 17 og 18 omhandlede virksomheder,
herunder om indretning af laboratorium og om laboratoriemæssige
undersøgelser samt om personalets sundhedstilstand. Endvidere
fastsætter landbrugsministeren bestemmelser om behandling og
opbevaring af kød, slagteaffald og kødvarer samt om transport
heraf, herunder om transportmidlernes indretning og renholdelse og
om temperaturkrav og eventuel emballering af de transporterede
varer.
Kapitel 9
Almindelige bestemmelser
§ 21. Kød, slagteaffald og kødvarer må ikke udbydes til salg eller
overdrages til andre, såfremt varen:
1) ved anvendelse på sædvanlig måde kan antages at kunne overføre
eller fremkalde sygdom eller medføre forgiftning,
2) er tilvirket eller behandlet af en person, der under tilvirkningen
eller behandlingen var eller med grund kunne mistænkes for at være
behæftet med en sådan sygdom eller smitte, at varen som følge
deraf kan være skadelig at fortære, eller
3) i øvrigt på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening,
fejlagtig tilberedning eller af anden årsag må anses for at være
utjenlig til menneskeføde.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte varer kan dog føres til en af
landbrugsministeren autoriseret destruktionsanstalt.
§ 22. Kød, slagteaffald og kødvarer må ikke sælges eller udbydes til
salg under omstændigheder, der er egnet til at vildlede køberen
eller modtageren med hensyn til varens oprindelse, beskaffenhed,
art, mængde, sammensætning, tilvirkningsmåde, stof, egenskaber og
virkninger. Ved bedømmelsen heraf skal der særlig tages hensyn til
den betegnelse, der anvendes for varen, de oplysninger, der gives
derom, de tegninger og billeder, der er anbragt på varen, dens
indpakning eller emballage eller på reklame eller skilt vedrørende
varen.
§ 23. Kød og slagteaffald af dansk oprindelse, der ved den i § 6,
stk. 2, omhandlede bedømmelse er godkendt til menneskeføde og
mærket i overensstemmelse hermed, og kødvarer, der er tilvirket i
de i § 9 og § 10 omhandlede virksomheder, samt kød, slagteaffald
og kødvarer af udenlandsk oprindelse, indført af de i § 17, stk.
1, omhandlede virksomheder, og mærket på den af
landbrugsministeren foreskrevne måde, kan forhandles her i landet.
Stk. 2. Kød, slagteaffald og kødvarer, der kasseres ved
veterinærkontrollen, skal føres direkte til en af
landbrugsministeren autoriseret destruktionsanstalt, medmindre
landbrugsministeren bestemmer andet. Det samme gælder kød,
slagteaffald og kødvarer, der er henvist til anvendelse som
dyrefoder eller til teknisk eller farmaceutisk brug, men ikke
kommer til afsendelse eller anvendelse efter formålet.
§ 24. Selvdøde dyr af enhver art eller dele af selvdøde dyr samt
huder må ikke indbringes i de i §§ 4, 5, 7, 8, 9, 10, 13, 14 og 18
omhandlede virksomheder. Dyr, der er døde under transport til
eller under ophold på de i § 4 og § 5 omhandlede virksomheder, kan
dog, såfremt den pågældende virksomhed råder over et
opbevaringslokale for destruktionsvarer, indbringes i dette lokale
med henblik på senere afhentning fra en destruktionsanstalt.
Obduktion af sådanne dyr må ikke foregå på virksomheden, men skal
foregå på en destruktionsanstalt.
§ 25. Ingen, der er beskæftiget med erhvervsmæssig slagtning,
tilvirkning, opbevaring eller transport af kød, slagteaffald og
kødvarer, må afhude eller på anden måde beskæftige sig med
behandling af selvdøde dyr af enhver art eller uden
landbrugsministerens tilladelse drive destruktionsvirksomhed med
selvdøde dyr af enhver art.
§ 26. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, under
hvilken form de i loven omhandlede virksomheder må omtale, at
virksomheden er under det offentliges kontrol eller indehaver af
en af det offentlige meddelt autorisation.
Stk. 2. Fremstilling eller indførsel af gengivelser af mærker der er
foreskrevet i forskrifter fastsat efter loven må kun ske efter
regler der fastsættes af landbrugsministeren. Det samme gælder for
stempler, klicheer o.lign.
Stk. 3. Mærker der er anbragt på kød, slagteaffald og kødvarer efter
loven må ikke fjernes medmindre dette sker i direkte forbindelse
med tilvirkningen. Kød, slagteaffald og kødvarer hvorfra sådanne
mærker er fjernet, må ikke forhandles.
Stk. 4. Mærker der kan give anledning til forveksling med de mærker
der er påbudt i forskrifter efter loven må ikke anbringes på kød,
slagteaffald og kødvarer.
Stk. 5. Mærker må ikke anbringes på kød, slagteaffald og kødvarer på
grundlag af en privat foretagen kødkontrol.
§ 27. Landbrugsministeren kan ud fra hygiejniske, sundheds-,
ernærings- og kvalitetsmæssige hensyn fastsætte regler om
tilvirkning og anden behandling af kød, slagteaffald og kødvarer,
om sammensætning, om varebetegnelser, om mærkning, om deklaration
og om emballering af kød, slagteaffald og kødvarer.
Kapitel 10
Særlige regler om vildt, herunder
havpattedyr o.lign.
§ 28. Landbrugsministeren fastsætter bestemmelser, herunder om den
fornødne veterinærkontrol, om
1) aflivning og slagtemæssig behandling af vildt, herunder vildt
holdt som husdyr, havpattedyr o.lign.,
2) tilvirkning af kødvarer af vildt,
3) udførsel og engrosforhandling af vildt og vildtprodukter og
4) mærkning af disse varer.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at kroppe af vildt eller
dele eller produkter heraf samt kødvarer af vildt kun må indføres
her til landet, såfremt landbrugsministeren har givet autorisation
eller tilladelse dertil. Landbrugsministeren kan fastsætte de
nærmere bestemmelser herfor, herunder om veterinærkontrol og om
mærkning af varerne.
Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke fuglevildt.
Kapitel 11
Tilsyn og kontrol. Kontroludgifter
§ 29. Tilsyn med, at de i loven indeholdte eller i medfør af loven
fastsatte bestemmelser overholdes, føres af veterinærdirektoratet,
medmindre landbrugsministeren bestemmer andet.
Stk. 2. Udgifterne til veterinærkontrol med virksomheder, der er
autoriseret eller godkendt efter loven, afholdes af virksomheden
medmindre landbrugsministeren træffer anden bestemmelse.
Landbrugsministeren kan fastsætte regler om at virksomhederne skal
betale en afgift til hel eller delvis dækning af udgifter ved
tilsyn og kontrol.
§ 30. Kontrol med de i § 10 og § 14 nævnte virksomheder varetages dog
af vedkommende kommunalbestyrelse. Uanset dette kan
veterinærdirektoratet træffe bestemmelse om, at visse
virksomheder, godkendt i henhold til § 10, underkastes en særlig
veterinærkontrol.
Stk. 2. Udgiften ved kontrol, som varetages af kommunerne, afholdes
af disse. Udgifterne ved de veterinære kontrolforanstaltninger,
der etableres i henhold til stk. 1, sidste punktum, afholdes dog
efter reglerne i § 29, stk. 2.
§ 31. Enhver, der fører tilsyn og kontrol med de virksomheder der er
omfattet af loven har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid
mod behørig legitimation, uden retskendelse adgang til at
besigtige disse.
Kapitel 12
Forholdet til lov om levnedsmidler m.m.
§ 32. For kød, slagteaffald og kødvarer der udføres, gælder alene de
af landbrugsministeren fastsatte regler.
Stk. 2. Med hensyn til levnedsmidler, der er omfattet af denne lov,
og som afsættes til forhandling til forbrugere her i landet,
gælder de i lov om levnedsmidler m.m. eller i medfør heraf
fastsatte regler om:
1) brug af tilsætningsstoffer samt regler om mærkning med anvendte
tilsætningsstoffer,
2) oplysninger om levnedsmidler, herunder anprisning med hensyn til
næringsværdi,
3) emballering,
4) levnedsmidlers næringsindhold,
5) i hvilket omfang rester af bekæmpelsesmidler, lægemidler og andre
forureninger må forekomme i levnedsmidler,
6) behandling med ioniserende stråling og regler om mærkning herom,
7) salg af levnedsmidler, der må forudses at have været udsat for
radioaktivitet eller forurening, og om
8) helbredskontrol og personalehygiejne i øvrigt.
Stk. 3. For detailforhandling af kød, slagteaffald og kødvarer samt
for opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og
slagteaffald, og for tilvirkning af kødvarer, i
detailforhandlingsleddet, beregnet til direkte salg til forbruger
eller til engrosforhandling i mindre omfang, gælder de af
miljøministeriet i medfør af lov om levnedsmidler m.m. fastsatte
regler.
Kapitel 13
Straffebestemmelser
§ 33. Overtrædelse af § 3, stk. 1, 2 og 3, § 6, stk. 1 og stk. 2, 2.
pkt., § 7, stk. 1 og stk. 2, § 8, § 9, stk. 1 og stk. 2, § 10, §
13, 1. pkt., § 14, § 15, § 17, stk. 1, § 18, 1. pkt., § 21, stk.
1, § 22, § 23, stk. 2, § 24, § 25, § 26, stk. 2, 3, 4 og 5, og §
31 straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Stk. 2. Er en overtrædelse af § 21, stk. 1 begået med forsæt kan
straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder.
Stk. 3. Den, der til brug for afgørelser i henhold til denne lov
eller de i medfør af loven givne forskrifter giver urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for
sagens afgørelse, straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der
handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber el.lign., kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på
tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab der er omfattet af §
60 i lov om kommunernes styrelse kan der pålægges kommunen eller
det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 6. Sagerne behandles som politisager. Ved sager efter stk. 2 kan
retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 anvendes i samme omfang
som i statsadvokatsager.
§ 34. Skønnes en overtrædelse af bestemmelser om tilvirkning,
udskæring og vejning af bacon samt vilkår efter § 4 eller regler
efter § 16 stk. 2, ikke at ville medføre højere straf end bøde,
kan landbrugsministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale
en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i
politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse
inddraget eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Bøder for de i stk. 1 omtalte overtrædelser tilfalder en fond
under landbrugsministeriet, hvis midler anvendes til de udgifter,
der er forbundet med kontrollen med tilvirkning af bacon.
Kapitel 14
Klageadgang
§ 35. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen kan inden 4 uger
efter meddelelsen påklages til veterinærdirektoratet.
Veterinærdirektoratet kan se bort fra overskridelse af fristen når
der er særlig grund hertil.
Stk. 2. Afgørelser truffet af veterinærdirektoratet kan inden 4 uger
efter meddelelsen påklages til landbrugsministeriet.
Landbrugsministeriet kan se bort fra overskridelse af fristen når
der er særlig grund hertil.
Kapitel 15
Ikrafttræden m.v.
§ 36. Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af
landbrugsministeren.
§ 37. Lov nr. 220 af 26. april 1973 om kød m.m. ophæves.
§ 38. Regler, der er fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i §
37, forbliver i kraft, indtil de afløses af eller ophæves ved
regler fastsat med hjemmel i denne eller andre love.
Stk. 2. De af miljøministeren i medfør af lov nr. 310 af 6. juni 1973
om levnedsmidler fastsatte bestemmelser om kødvarestandarder
forbliver i kraft indtil de ændres af bestemmelser i medfør af
denne lov.
Stk. 3. Overtrædelse af regler fastsat med hjemmel i lov nr. 423 af
12. april 1949 om indenrigs kødkontrol og lov nr. 215 af 16. juni
1958 om udførsel af kød m.m. samt lov nr. 220 af 26. april 1973 om
kød m.m. straffes efter bestemmelserne i henholdsvis § 13 i lov om
indenrigs kødkontrol, § 6 i lov om udførsel af kød m.m. og § 32 i
lov om kød m.m.
§ 39. Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser,
som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 220 af 26. april 1973 om kød m.m. blev gennemført på grundlag
af et forslag, der blev fremsat som et led i den revision af
levnedsmiddellovgivningen, som regeringen stillede i udsigt under
forespørgselsdebatten i folketinget den 28. januar 1972.
Lovforslaget omfattede i vidt omfang alene en teknisk
sammenarbejdning af to gældende love, henholdsvis om indenrigs
kødkontrol og om udførsel af kød, men lejligheden blev dog
benyttet til, på en række punkter, at indføre ændringer i forhold
til det i disse love fastsatte.
Der fandt imidlertid ikke noget specielt udvalgsarbejde sted forud
for lovforslagets udarbejdelse, også under hensyn til at der var
tale om et vist tidspres, idet Danmark var forpligtet til senest
pr. 1. juli 1973, at gennemføre de i EF gældende bestemmelser om
omsætning af fersk kød mellem medlemslandene på grundlag af
direktiv 64/ 433 EØF, der var gennemført længe inden Danmarks
indtræden i Fællesskabet og på hvilket Danmark derfor ikke havde
haft adgang til at øve nogen indflydelse.
Det nævnte direktiv 64/ 433/ EØF, om omsætningen af fersk kød mellem
EF-medlemslandene, er senere blevet revideret, bl.a. på grundlag
af ændringsforslag fremsat fra dansk side, ved direktiv af 7.
februar 1983 (83/ 90 EØF).
På dette grundlag og under hensyn til, at der var forløbet mere end
10 år siden ikrafttrædelsen af lov nr. 220 af 26. april 1973 om
kød m.m., og under hensyn til de siden da indhøstede erfaringer,
besluttede landbrugsministeriet at nedsætte et mindre udvalg med
det kommissorium at foretage en vurdering af behovet for en
revision af denne lov og de i medfør heraf gældende
bekendtgørelser.
Udvalget blev sammensat af repræsentanter fra landbrugsministeriet,
veterinærdirektoratet, Kødbranchens Fællesråd og Organisationen
Danske Slagterier og fik til opgave især at vurdere behovet for ny
regulering af
1) bestemmelsen om hjemmeslagtning,
2) hjemmel for regler om slagteriernes klassifikation, indvejning og
afregning,
3) kommunernes betaling af importkontrol af kødvarer,
4) etablering af eksportkontrol med kødvarer,
5) ændring af lovens § 31 med henblik på at skabe hjemmel for
landbrugsministerens udfærdigelse af kødvarestandarder.
Dette udvalg har den 4. februar 1986 afgivet betænkning og som bilag
hertil afgivet et forslag til ny lov om kød m.m.
Af udvalgets betænkning fremgår følgende bemærkninger til de ovenfor
under nr. 1)-5) nævnte forhold, som har været taget i betragtning
ved udvalgets udarbejdelse af forslag til ny kødlov.
Ad 1. Man har igennem de senere år som følge af nogle
landsretsafgørelser været afskåret fra at påtale slagtninger, der
ikke finder sted på dyrets ejers hjemsted, men på nogle ikke
godkendte slagtesteder. Det foreslås nu i loven udtrykkeligt at
fastsætte, at hjemmeslagtning kun kan foretages af ejeren eller
brugeren af en ejendom og kun såfremt husdyrhold på denne er
tilladt.
Ad 2. For at skabe gennemsigtighed i forholdet til de enkelte
virksomheder samt for at undgå konkurrenceforvridning foreslås
indføjet en bestemmelse, som skaber hjemmel for at indføre
ensartede regler om klassifikation og indvejning til brug for
afregning af slagtedyrene.
Ad 3. Københavns kommune har gennem de senere år bestridt, at der i
kødloven er hjemmel til at pålægge kommunerne at udføre og betale
for importkontrollen af kødvarer, en kontrol der hidtil har været
udøvet af kommunerne frivilligt. Det har været overvejet at skabe
den fornødne hjemmel i kødloven, men efter at der på forslag fra
veterinærdirektoratet af zoosanitære grunde nu er taget skridt til
en begrænsning af importsteder til eksportautoriserede frysehuse
med tilsynsførende dyrlæger, der er ansat af landbrugsministeriet,
er en sådan ændring blevet overflødig.
Ad 4. Det foreslås nu i loven, at der kan fastsættes bestemmelser om
indretning af laboratorium og laboratoriemæssige undersøgelser på
de eksportautoriserede kødvirksomheder.
Ad 5. Efter pålæg af folketinget udstedte miljøministeriet med
hjemmel i levnedsmiddelloven en bekendtgørelse om
kødvarestandarder (se nu bekendtgørelse nr. 392 af 26. august
1985). Kontrollen hermed er for så vidt angår de 80 pct. af
produktionen, der foregår på de af landbrugsministeriet
eksportautoriserede virksomheder og visse større
hjemmemarkedsvirksomheder, af miljøministeriet henlagt til
landbrugsministeriets slagteri- og konserveslaboratorium, som den
institution der har den nødvendige ekspertise og erfaring på dette
område. Som en naturlig konsekvens heraf foreslås det, at der sker
en overflytning af hjemlen til at udstede kødvarestandarder til
landbrugsministeriet, hvorunder slagteri- og konserveslaboratoriet
hører.
Udover de nævnte under 1)-5) nævnte forhold er der navnlig tale om en
modernisering af loven derved, at definitioner på f.eks. dyr,
slagtning, kød og slagteaffald er taget ud af lovens tekst, og i
overensstemmelse med moderne lovgivningspraksis forudsat optaget i
de nødvendige bekendtgørelser.
Lovens gennemførelse vil ikke umiddelbart medføre øgede udgifter for
stat eller kommune. Som det fremgår af bemærkningerne ovenfor til
punktet 3) kommunernes betaling af importkontrol af kødvarer, vil
der tværtimod være tale om en lettelse af kommunerne for en
udgift, som nogle af disse hidtil har påtaget sig, men som f.eks.
Københavns kommune har afvist fortsat at afholde under hensyn til,
at man mener, at der mangler hjemmel til at pålægge kommunerne
denne opgave. Under udvalgsarbejdet har veterinærdirektoratet
nemlig gjort opmærksom på, at hensynet til at beskytte Danmark mod
indslæbning af smitsomme husdyrsygdomme gør det ønskeligt, at
enhver import af kød og kødprodukter til Danmark kommer til at
foregå på autoriserede frysehuse under den der ansatte
veterinærkontrols overvågen, idet man ikke kan påregne, at de ved
de kommunale levnedsmiddelkontrolenheder ansatte dyrlæger til
enhver tid kan være ajour med de meget hyppigt skiftende
bestemmelser, som gør sig gældende med hensyn til beskyttelse af
Danmark mod indslæbning af smitsomme husdyrsygdomme.
Dette vil medføre en mindre stigning i udgifterne til den veterinære
kontrol ved frysehusene, som imidlertid efter det nugældende
system afholdes 100 pct. af disse.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
ad kapitel 1
ad § 1
Svarer til gældende kødlovs § 2, idet bestemmelsen om, hvad loven
omfatter, kommer før en
række definitioner. Udtrykkene partering og udskæring erstattes af
udtrykkene opskæring og udbening, som svarer til de i daglig tale
benyttede. Tilsvarende ændringer er gennemført andetsteds i loven,
hvor udtrykkene anvendes. Loven gælder ikke for
detailhandelsleddet jfr. 32, stk. 3.
Som følge af de forskelle, der gør sig gældende med hensyn til vildt,
er det ikke fundet hensigtsmæssigt, at kødlovens regler generelt
vedrører vildt, men § 28 udvides, så der skabes den fornødne
hjemmel til at fastsætte regler herom. Fuglevildt omfattes ikke af
loven, idet der i fjerkrælovgivningen er fornøden hjemmel til at
fastsætte regler om fuglevildt.
ad § 2
Svarer til kødlovens § 1 med visse redaktionelle ændringer.
Stk. 1 og 2. Flest mulige definitioner bør fremgå af de i medfør af
kødloven udstedte bekendtgørelser og de definitioner, der allerede
er medtaget i bekendtgørelser, er derfor udeladt. Definitionen af
»slagtning« er præciseret til at omfatte aflivning og en
efterfølgende slagtemæssig behandling af dyr.
Stk. 3. Der indføjes en hjemmel til for landbrugsministeren at
fastsætte nærmere bestemmelser om, hvad der forstås ved kød,
slagteaffald og kødvarer.
ad kapitel 2
ad § 3
Stk. 1. Der er tale om redaktionelle ændringer uden realitetsændring.
Stk. 2. Bestemmelsen om hjemmeslagtning er ændret, jfr. alm.
bemærkninger, således at hjemmeslagtning kun kan foretages på en
ejendom, hvor husdyrhold er tilladt og kun af ejendommens ejer
eller bruger selv, eller som hidtil med professionel hjælp, til
eget forbrug. Der tilsigtes ikke nogen ændring i hidtidig praksis,
hvorefter det hjemmeslagtede kan medgå til opfyldelse af
aftægtskontrakter o.l. Hjemmeslagtning omfattes af definitionen i
§ 2, stk. 2, således at også efterfølgende slagtemæssig
behandling af dyr skal foretages på ejendommen.
Alle former for storkøkkener m.v. er ikke omfattet af bestemmelsen og
ved ændringen er tilstræbt benyttet de i daglig tale anvendte
udtryk.
Stk. 3. Svarer til kødlovens stk. 3.
ad § 4
Svarer til kødlovens § 4.
ad § 5
Svarer til kødlovens § 5-6.
Offentlige og private slagtehuse behandles nu ens, og godkendelsen
sker af veterinærdirektoratet. Dette er i overensstemmelse med
regeringens bestræbelser for regelforenkling. Som følge heraf
udgår kødlovens § 6. En stor del af § 5 og § 5, stk. 2, samt § 6,
stk. 2 er godkendelsesvilkår, som ikke bør optræde i lovteksten.
ad § 6
Bestemmelsen svarer til kødlovens § 7, stk. 1. Ordet »dyrlæge«
erstattes med veterinærkontrol, hvorved man også i selve kødlovens
tekst præciserer adgangen til at benytte tilsynsteknikere i
kødkontrollen, men under dyrlægens tilsyn og ansvar.
Stk. 2 og 3. Som noget nyt er ordene »dyrefoder« og »teknisk eller
farmaceutisk brug« indføjet. Ændringen er medtaget for at
præcisere, at bedømmelsen giver mulighed for at henvise kød og
slagteaffald til sådan anvendelse, og at landbrugsministeren
fastsætter regler om sådant kød og slagteaffald. I stk. 3 anvendes
ordet »denaturere«, idet dette udtryk benyttes andre steder i
lovgivningen om en proces, hvorved kødet gøres uegnet til
menneskeføde.
Stk. 4 svarer til kødlovens § 9 men ordet »slagtet« udgår, idet der
med nye metoder, der er under udvikling, også kan blive mulighed
for at foretage trikinundersøgelse på levende svin.
ad kapitel 3
ad § 7
Bestemmelsen er ny og vedrører eksportautoriserede
opskæringsvirksomheder, som skal autoriseres af
landbrugsministeren på tilsvarende måde som for eksportslagterier,
jfr. § 4.
Stk. 1 vedrører kød udelukkende af dansk oprindelse.
Stk. 2 vedrører kød helt eller delvis af udenlandsk oprindelse.
Stk. 3 giver landbrugsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere
bestemmelser for autorisationen.
ad § 8
Bestemmelsen er ny, men afledt af § 7, idet det i loven må
præciseres, at opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af
kød og slagteaffald - udover på eksportautoriserede virksomheder -
kan ske på hjemmemarkedsgodkendte virksomheder.
ad kapitel 4
ad § 9
Bestemmelsen erstatter kødlovens § 10 og § 16, stk. 4 og 5.
Stk. 1 omhandler kød, slagteaffald og kødvarer, der anvendes ved
tilvirkningen af kødvarer, hvor dette udelukkende er af dansk
oprindelse, i modsætning til andre bestanddele af varen.
Stk. 2 vedrører kødvarer af kød, slagteaffald og kødvarer af
udenlandsk oprindelse.
Stk. 3 giver landbrugsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere
bestemmelser vedrørende autorisation af kødvarevirksomheder.
ad § 10
Svarer til kødlovens § 11, stk. 1, men det er nu
veterinærdirektoratet, der fastsætter de nærmere bestemmelser for
godkendelse, idet dette stemmer bedst overens med regeringens
regelforenklingsbestræbelser.
ad § 11
Stk. 1 svarer til kødlovens § 11, stk. 2.
Stk. 2. Visse produktioner kræver en mere permanent kontrol, hvorfor
der bør være mulighed for at kunne henvise sådanne produkter til
visse virksomheder - f.eks. med heltidsansat
veterinærkontrolpersonale.
ad § 12
Bestemmelsen er uændret. Henvisningen i gældende kødlov til § 11,
stk. 1, udgår, idet bestemmelsen ikke har været anvendt for de
virksomheder, der har været omfattet af § 11 stk. 1, nemlig de
hjemmemarkedsgodkendte kødvarevirksomheder, der nu omtales i § 10.
ad kapitel 5
ad § 13
Bestemmelsen er ny og vedrører eksportautoriserede frysehuse (lagre),
som skal autoriseres af landbrugsministeren på tilsvarende måde
som for eksportslagterier, jfr. § 4, og kødvarevirksomheder, jfr.
§ 9. Bestemmelsen giver også her landbrugsministeren hjemmel til
at fastsætte nærmere bestemmelser for autorisation.
ad § 14
Oplagring og engrosforhandling på hjemmemarkedet må - udover fra
eksportautoriserede og hjemmemarkedsgodkendte virksomheder - finde
sted på virksomheder, der godkendes hertil af kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsen svarer til kødlovens § 22, idet de nærmere
bestemmelser for godkendelsen nu skal meddeles af
veterinærdirektoratet.
ad kapitel 6
ad § 15
Erstatter kødlovens § 14, og er en ny bestemmelse, som er en følge af
bestemmelse herom i EF ferskkøddirektivet.
Transport af fersk kød skal finde sted i plomberede
transportindretninger.
ad § 16
Stk. 1 svarer til kødlovens § 15.
Stk. 2 er ny og skyldes et ønske fra erhvervet om, at der skabes
hjemmel for at indføre ensartede regler om klassifikation og
indvejning til brug for afregning af slagtedyrene, jfr. alm.
bemærkninger.
ad § 17
Stk. 1-3 svarer til kødlovens § 16, stk. 1-3. Der skal ud over de
sundhedsmæssige forhold også tages hensyn til de
dyresundhedsmæssige forhold i oprindelseslandet (mund- og
klovesyge o.lign.).
ad § 18
Bestemmelsen er ny og tilsigter at skabe hjemmel til autorisation af
dyrefoderfabrikker, der af animalske råvarer alene anvender kød,
slagteaffald og kødvarer, hidrørende fra godkendte slagtedyr, men
som ikke ønskes anvendt til menneskeføde.
ad kapitel 7
ad § 19
Stk. 1 svarer til kødlovens § 17, idet ændringerne er redaktionelle.
Ord som »indretning«, »driften« findes bedst stemmende med daglig
sprogbrug. Som noget nyt skal man i ansøgningen give oplysning om
produktionen.
Stk. 2 og 3 svarer til kødlovens § 18, stk. 1, idet ændringerne er
redaktionelle. Ordet »tilsidesætter« i stk. 2 tilstræber en
præcisering af, at bestemmelsen også omfatter undladelser og
passivitet. Stk. 4 svarer til kødlovens § 18, stk. 2'
ad kapitel 8
ad § 20
Bestemmelsen svarer til kødlovens § 19. Bestemmelsen der tilsigter at
give hjemmel for bl.a. at fastsætte regler om laboratoriemæssig
undersøgelse m.v. af kød, slagteaffald og kødvarer m.v. er dog ny.
ad kapitel 9
ad §§ 21 og 22
Bestemmelserne svarer til kødlovens §§ 24 og 25.
ad § 23
Svarer til kødlovens § 26, stk. 1. Stk. 2 er overflødigt, da regler
herom findes i instruks om udøvelse af kødkontrol, hvorfor
bestemmelsen er udgået.
Stk. 2. Ordet »dyrlægekontrol« erstattes med »veterinærkontrollen«.
ad § 24 og 25
Bestemmelserne svarer til kødlovens § 8, stk. 2, og § 20, uden at der
er tilsigtet nogen realitetsændring.
ad § 26
Bestemmelsen svarer til kødlovens § 27.
Stk. 2. I stedet for krav om landbrugsministerens godkendelse anføres
»efter regler der fastsættes af landbrugsministeren«.
Stk. 3. Her er ordet »erhvervsdrivende« udgået, da det findes
selvfølgeligt at bestemmelsen vedrører denne. Ordene »hakning og
tilberedning ud over saltning« erstattes med »tilvirkning«.
ad § 27
Bestemmelsen svarer til gældende kødlovs § 21.
ad kapitel 10
ad § 28
Bestemmelsen svarer til kødlovens § 28.
Bestemmelsen er ændret med henblik på at skabe den fornødne hjemmel
til at udstede nærmere regler om slagtning og slagtemæssig
behandling af vildt, jfr. alm. bemærkninger.
Stk. 3. Det præciseres, at bestemmelsen ikke vedrører fuglevildt.
ad kapitel 11
ad § 29
Stk. 1 svarer til kødlovens § 29, stk. 1, jfr. forslagets § 30.
Stk. 2 svarer til kødlovens § 30 med tilføjelse af udgifter ved
tilsyn og kontrol.
ad § 30
Stk. 1. Bestemmelsen svarer til gældende kødlovs § 29, stk. 1, 2.
pkt.
Stk. 2. Det præciseres, at udgiften ved tilsyn og kontrol, som
varetages af kommunerne, afholdes af disse.
ad § 31
Bestemmelsen svarer til gældende kødlovs § 29, stk. 2. Ændringen er
redaktionel.
ad kapitel 12
ad § 32
Ændringen tilsigter at overflytte hjemmelen til at udstede
kødvarestandarder for kødvarer tilvirket på autoriserede eller
godkendte kødevarevirksomheder, fra miljøministeriet til
landbrugsministeriet, jfr. alm. bemærkninger.
Stk. 2. Følgende bestemmelse er udgået: - »mærkning af færdigpakkede
levnedsmidler.«
Stk. 3. Svarer til kødlovens § 23, men »ministeren for
forureningsbekæmpelse« ændres til »miljøministren«. Under
miljøministeriets bestemmelser er dog medtaget et engrossalg i
mindre omfang fra detailleddet af kød, slagteaffald og kødvarer.
ad kapitel 14
ad § 33
Ændringen tilsigter en modernisering af straffebestemmelsen bl.a.
således at kun særlig alvorlige forhold straffes med bøde eller
hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
ad § 34
Svarer til kødlovens § 33. Det foreslås at overtrædelse af reglen i §
16 stk. 2 kan sanktioneres ved vedtagelse af en udenretlig bøde.
ad § 35
Der foreslås regler om klageadgang til landbrugsministeriet og
veterinærdirektoratet for afgørelser truffet af hhv.
veterinærdirektoratet og kommunalbestyrelsen.
ad kapitel 15
ad §§ 36-39
Bestemmelserne svarer til kødlovens §§ 34-37 med redaktionelle
ændringer, idet regler udstedt med hjemmel i tidligere lovgivning
forbliver i kraft.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 491 af 15. september
1975 af regulativ om indretning og drift af offentlige og private
slagtehuse
§ 1
1. Pkt. 1.1. ændres til:
»Enhver kommunalbestyrelse, der ønsker at indrette og drive et
offentligt slagtehus, og enhver, der ønsker at indrette og drive
et privat slagtehus, skal indhente veterinærdirektoratets
godkendelse hertil«.
2. Efter pkt. 3.2.1.e tilføjes:
»Til brug for kontrolpersonalet skal der om nødvendigt være særligt
opholdsrum, toiletrum m.v.«.
3. Pkt. 5 udgår.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den
Bekendtgørelse om udenlandsk kød og fjerkrækød m.m.
I medfør af lov nr. af om kød m.m. og lov nr. 217 af 16.
juni 1958 om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af
fjerkræ m.v. fastsættes:
Kapitel 1
Område
§ 1. Denne bekendtgørelse vedrører indførsel af kød, fjerkrækød og
kødvarer af udenlandsk oprindelse, og som er bestemt til
menneskeføde, samt forarbejdning og udførsel af disse varer.
Kapitel 2
Indførsel
§ 2. Indførsel her til landet af de i § 1 omhandlede varer må kun
finde sted efter forud indhentet autorisation fra
veterinærdirektoratet, jfr. § 17, stk. 1, i lov nr. 000 af 00. om kød m.m. og § 7 i lov nr. 217 af 16. juni 1958 om
slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af fjerkræ m.v.
Stk. 2. Ansøgning om autorisation skal indgives til
veterinærdirektoratet og indeholde oplysning om:
a) importørens navn og adresse,
b) varekategori, jfr. § 1,
c) oprindelsesland og i særlige tilfælde produktionsvirksomhed.
§ 3. Importen skal foretages over kontrolstationer.
Stk. 2. Som kontrolstation kan godkendes følgende
virksomhedskategorier:
(1) frysehuse, der er autoriseret til indfrysning og oplagring af
kød, og kødvarer til eksport,
(2) en i henhold til denne bekendtgørelse autoriseret virksomhed.
§ 4. Ved vurderingen af, om autorisation kan meddelels, tages hensyn
til de dyresundhedsmæssige forhold i oprindelseslandet og til
dettes kødkontrolsystem.
Stk. 2. Ved meddelelse af autorisation tildeler veterinærdirektoratet
importøren et autorisationsnummer og fastsætter de nærmere
betingelser for autorisationen, bl.a. bestemmelser i
overensstemmelse med de til enhver tid gældende
fællesskabsbestemmelser.
§ 5. Uanset bestemmelsen i § 2 kan indføres gennemsaltede tarme samt
fuldkommen lufttørrede maver, tarme og blærer efter regler fastsat
af veterinærdirektoratet.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 2 kan import af kød, fjerkrækød og
kødvarer foretages efter forud indhentet tilladelse fra
veterinærdirektoratet i følgende tilfælde:
a) når det medtages af den rejsende i dennes personlige bagage til
eget forbrug,
b) mindre forsendelser til enkeltpersoner,
c) forsyninger til personale og passagerer, når disse forsyninger
findes ombord i transportmidler i udenrigsfart,
d) når dette udelukkende er bestemt til forsyning af internationale
organisationer, eller er bestemt til udstillinger, særlige
undersøgelser o.lign.
§ 6.
a) Ved indførsel af kød, fjerkrækød og kødprodukter fra en EØF -
medlemsstat skal medfølge et certifikat, der er i overensstemmelse
med gældende fællesskabsbestemmelser.
b) Ved indførsel af kød, fjerkrækød og kødvarer fra andre lande samt
ved indførsel af varer, som ikke er omfattet af EØF-bestemmelser,
skal medfølge sundheds- og hygiejnecertifikat, udstedt af den ved
produktionsvirksomheden ansatte embedsdyrlæge og forsynet med
dennes embedsstempel.
Stk. 2. Det i stk. 1 b) nævnte certifikat for varer, for hvilke
EØF-bestemmelser er vedtaget, skal være i overensstemmelse med
disse, og hygiejne- og sundhedscertifikater for andre varer skal
opfylde krav, svarende hertil.
Stk. 3. De i stk. 1 a) og stk. 1 b) omhandlede certifikater skal
umiddelbart før hvert varepartis ankomst tilstilles
kontrolstationens tilsynsførende dyrlæge, som på grundlag heraf
tager stilling til, om der kan udstedes passerseddel for det
pågældende parti. Passersedlen udstedes på formular, der
rekvireres i veterinærdirektoratet. Passersedlen forevises
toldvæsenet på indførselsstedet og skal, forsynet med
toldvæsenets påtegning om varens indførsel, af importøren straks
tilbagesendes dyrlægen.
Stk. 4. Straks efter stedfunden toldbehandling skal varen føres
direkte til den kontrolstation, hvor passersedlen er udstedt.
§ 7. Dyrlægen på kontrolstationen skal i overensstemmelse med
vejledning herom fra veterinærdirektoratet undersøge partiet og
eventuelt udtage prøver, der for autorisationsindehaverens regning
skal indsendes til undersøgelse på et af de hertil af
veterinærdirektoratet godkendte eller udpegede laboratorier. Ved
indførsel af kød, fjerkrækød og kødvarer fra EØF-medlemsstater
foretages denne undersøgelse dog for det offentliges regning.
Stk. 2. Bedømmelsen af partiet foretages efter regler fastsat af
veterinærdirektoratet.
§ 8. Under forudsætning af tilfredsstillende resultat af de i henhold
til § 7 foreskrevne undersøgelser, og såfremt varen ved importen
eller på importørens foranstaltning er mærket i overensstemmelse
med danske regler, kan den frigives til forhandling.
Kapitel 3
Genudførsel
§ 9. Autorisation til genudførsel af udenlandsk kød, fjerkrækød og
kødvarer fra de i § 3, stk. 2, (1) nævnte virksomheder meddeles af
veterinærdirektoratet.
Stk. 2. Ved meddelelse af autorisation anføres de nærmere betingelser
for denne, samt hvilken form for attestation, der vil kunne gives
ved sådan genudførsel.
Stk. 3. Ved genudførsel af de i stk. 1 omhandlede varer skal der til
toldvæsenet afleveres en af dyrlægen udstedt passerseddel, hvortil
formularer rekvireres i veterinærdirektoratet. Passersedlen skal
forsynes med toldvæsenets påtegning om varens udførsel og straks
tilbagesendes dyrlægen.
Kapitel 4
Opskæring og udbening af udenlandsk kød til udførsel samt tilvirkning
til udførsel af kødvarer, fremstillet helt eller delvist på
grundlag af kød, fjerkrækød og/ eller kødvarer af udenlandsk
oprindelse.
§ 10. Ansøgning om autorisation indsendes til landbrugsministeriet
gennem veterinærdirektoratet.
Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde oplysning om virksomhedens
beliggenhed, om den planlagte produktion og antallet af ansatte,
bilagt planer og beskrivelse af dens indretning og vandforsyning
samt om afløbsforhold for spildevand.
Stk. 3. Virksomheden skal i enhver henseende med hensyn til
indretning, drift og med hensyn til certifikater for og mærkning
af de fremstillede produkter opfylde krav, svarende til dem, der
er fastsat for andre eksportautoriserede kødvirksomheder, jfr. de
til enhver tid gældende bekendtgørelser om udførsel af fersk kød
og om udførsel af kødprodukter.
§ 11. Landbrugsministeriet ansætter det fornødne kontrolpersonale og
tildeler virksomheden et autorisationsnummer, der skal anvendes
ved den foreskrevne mærkning af de fremstillede varer.
Stk. 2. Til mærkning må kun anvendes de gennem veterinærdirektoatet
rekvirerede eller godkendte mærkningsrekvisitter.
Stk. 3. Landbrugsministeriet kan til enhver tid tilbagekalde
autorisationen, og de dyrlægen udleverede mærkningsrekvisiter skal
da af dyrlægen tilbagesendes veterinærdirektoratet.
Stk. 4. Såfremt virksomheden ønsker autorisationen tilbagekaldt, skal
dette meddeles veterinærdirketoratet i så god tid, at
kontrolpersonalet kan opsiges med gældende varsel.
Kapitel 5
Tilsyn
§ 12. Overtilsynet med, at de i denne bekendtgørelse indeholdte eller
i medfør af bekendtgørelsen fastsatte bestemmelser overholdes,
føres af veterinærdirketoratet.
Kapitel 6
Kontroludgifter
§ 13. Udgifterne til veterinære kontrolforanstaltninger ved en i
henhold til denne bekendtgørelse autoriseret virksomhed, afholdes
af virksomheden efter takster og regler fastsat af
landbrugsministeren.
Kapitel 7
Straffebestemmelser
§ 14. Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes
med bøde.
Kapitel 8
Ikraftrædelsesog overgangsbestemmelser
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den . Samtidig ophæves
bekendtgørelse nr. 301 af 20. juni 1975 om udenlandsk kød m.m.
Bekendtgørelse om kød m.m. til hjemmemarkedet
I medfør af lov nr. af om kød m.m. fastsættes herved
følgende bestemmelser:
Kapitel 1
Område og definitioner
§ 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse vedrører, medmindre andet
er anført, kun kød, slagteaffald og kødvarer, der er bestemt til
menneskeføde.
Stk. 2. Opskæring, udbening og anden mekanisk behandling af kød og
slagteaffald samt tilvirkning af kødvarer i detailhandelsleddet
med henblik på salg direkte til forbruger omfattes ikke af denne
bekendtgørelse. Tilsvarende gælder, når tilvirkningen sker med
henblik på salg engros, og dette salg ikke overstiger den dobbelte
værdi af de levnedsmidler, der detailforhandles fra
detailforhandlingsvirksomheden direkte til forbruger.
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved
a) kød: Alle spiselige dele af husdyr af arterne kvæg, svin, får og
geder, samt af hovdyr holdt som husdyr;
b) fersk kød: Kød - herunder kød, der er vakuumpakket eller pakket i
kontrolleret atmosfære - som med undtagelse af kuldebehandling
ikke har været underkastet nogen behandling, der forlænger
holdbarheden;
c) slagteaffald: Fersk kød, for så vidt det ikke hører til
slagtekroppen som defineret i litra e, også selv om det stadig er
i naturlig forbindelse med slagtekroppen;
d) organer: Slagteaffald fra bryst-, bug- og bækkenhule, inklusive
luft- og spiserør;
e) slagtekrop: Hele et slagtedyrs krop efter afblødning, udtagning af
organer, afskæring af lemmerne i forknæled og haseled, af hoved,
hale og yver og endvidere for kvæg, får, geder og hovdyr efter
afhudning;
f) kødvarer: Varer, der helt eller delvis består af kød og
slagteaffald, som gennem tilsætning eller iblanding af
tilsætningsstoffer eller ingredienser eller på anden måde -
bortset fra køling og frysning - er således forarbejdet, at det
ikke kan genvinde de egenskaber, der er karakteristisk for fersk
kød.
Kapitel 2
Slagtning i offentlige og private slagtehuse samt nødslagtning m.m.
§ 3. Slagtning alene til forbrug her i landet af det ved slagtningen
fremkomne kød og slagteaffald kan foregå på et slagteri, der er
autoriseret af landbrugsministeriet, samt på et offenligt eller et
privat slagtehus, der er godkendt af veterinærdirektoratet.
Stk. 2. Slagtning kan endvidere ske som nødslagtning i henhold til
bestemmelserne i § 4, ligesom privatpersoner til eget forbrug kan
lade foretage slagtning på egen bopæl, såfremt husdyrhold på denne
er tilladt.
§ 4. Dyr, der ønskes slagtet på grund af sygdom eller ulykkestilfælde
(nødslagtning), og hvis kød ønskes anvendt til forhandling, skal
nødslagtes i et nærliggende slagteri/ slagtehus. Transport af det
levende dyr må kun finde sted, såfremt dette kan ske, uden at
dyrplageri finder sted.
Stk. 2. Såfremt dyret ikke bør transporteres levende til slagteriet,
skal det aflives og afblødes på stedet, og det skal herefter
straks føres til et slagteri/ slagtehus til slagtemæssig
behandling og kontrol.
Stk. 3. Dyr, der i henhold til stk. 2 aflives udenfor de godkendte
slagtesteder, skal umiddelbart før aflivningen undersøges af en
dyrlæge, der skal udstede slagteattest for syge og nødslagtede
dyr, som foreskrevet af veterinærdirektoratet. Slagteattesten skal
straks efter dyrets ankomst afleveres til den kontrollerende
dyrlæge. Dog kræves slagteattest ikke udstedt, når nødslagtning
sker som følge af ulykkestilfælde, og det efter omstændighederne
er åbenbart, at dyret vil blive påført unødig lidelse, såfremt
aflivningen udsættes til efter en dyrlægeundersøgelse.
Slagteattest kræves heller ikke, såfremt den dyrlæge, der har
behandlet og undersøgt dyret før slagtningen, også foretager
kontrollen efter slagtningen.
Slagteattesten skal indeholde udførlige oplysninger om sygdommens
eller ulykkestilfældets art, om der er anvendt medicin og i
bekræftende fald om arten og mængden af denne og om eventuelt
applikationssted, samt om dyrets temperatur og øvrige tilstand
umiddelbart før slagtningen.
Stk. 4. Medmindre vedkommende veterinærinspektør, efter at have fået
sagen forelagt, træffer anden afgørelse, skal dyr, der ikke er
fremstillet for den kontrollerende dyrlæge til undersøgelse før
slagtningen, betragtes som nødslagtede og behandles i
overensstemmelse hermed, og såfremt fyldestgørende
dyrlægeerklæring om undersøgelse af nødslagtede dyr umiddelbart
før slagtningen ikke foreligger eller tilvejebringes, skal dyret
kasseres, jfr. dog stk. 3.
§ 5. I offentlige og private slagtehuse, må, medmindre særlig
tilladelse foreligger fra veterinærdirektoratet, ikke foregå anden
virksomhed end slagtning og opbevaring samt bortbringning af de
ved slagtningen fremkomne produkter.
Stk. 2. Den kontrollerende dyrlæge skal påse, at gældende
bestemmelser for indretning og drift af offentlige og private
slagtehuse nøje overholdes, og skal foretage indberetning til
veterinærdirektoratet af mangler, der efter påtale overfor
virksomheden ikke rettes.
Kapitel 3
Undersøgelse af slagtedyr og kød m.m.
§ 6. Den kontrollerende dyrlæge skal ved undersøgelsen af slagtedyr
og ved undersøgelsen og bedømmelsen af kød og slagteaffald følge
den af landbrugsministeriet til enhver tid fastsatte instruks om
udøvelse af kødkontrol.
§ 7. Dyrene skal på slagtedagen undersøges og kendemærkes af den
kontrollerende dyrlæge. Syge dyr skal undersøges umiddelbart før
slagtningen. Kendemærkningen af slagtedyrene skal foretages med
øremærke eller andet af veterinærdirektoratet godkendt system.
Stk. 2. Slagtedyrene skal på slagtedagen endvidere undersøges efter
slagtningen. Slagtekroppe af hovdyr, af svin og af kvæg, der er
over 6 måneder gamle, skal præsenteres til undersøgelse efter at
være midtflækket ved en længdespaltning af hvirvelsøjlen. Såfremt
undersøgelsen kræver det, kan den kontrollerende dyrlæge forlange
længdespaltning af hovedet eller kroppen af ethvert slagtedyr.
Hovedet og samtlige organer skal være i naturlig forbindelse med
kroppen, jfr. stk. 3. Dog kan yveret, når det indeholder sygeligt
sekret eller mælk, og børen, når den indeholder store fostre eller
betydelig pusansamling, samt for heste og stort kvægs vedkommende,
hoved og tunge være løsnet fra kroppen. Det samme gælder mave,
tarme og krøs, undtagen hos spædekalve. De således løsnede dele
skal kunne identificeres som hørende til en bestemt krop. Der må
ikke være fjernet nogen del af kødet, noget organ eller nogen
lymfeknude, og der må ikke være lagt snit i organer eller
lymfeknuder.
Stk. 3. Veterinærdirektoratet kan på særlige betingelser tillade, at
hovedet og organerne løsnes fra kroppen.
Stk. 4. Vedkommende slagtehus er pligtig at give dyrlægen alle de
oplysninger om det slagtede dyr, som denne forlanger, og yde den
nødvendige assistance for kontrollens gennemførelse. Såfremt
dyrlægen skønner det nødvendigt, er han berettiget til at udsætte
stemplingen, jfr. kap. 4, til næste dag. For dyr, der underkastes
laboratoriemæssig undersøgelse, må stemplingen ikke finde sted,
før resultatet af undersøgelsen foreligger.
§ 8. Hvis der ved undersøgelse af det slagtede dyr mangler nogen del
af kødet, eller helt eller delvist mangler noget organ eller nogen
lymfeknude, eller der er gjort indsnit i lymfeknuder eller
organer, eller organerne af de slagtede dyr er sammenblandede, så
de ikke kan henføres til den krop hvortil de hører, må vedkommende
krop, og organer ikke uden tilladelse fra vedkommende
veterinærinspektør godkendes til menneskeføde.
Stk. 2. Dyrlægens bedømmelse af slagtedyret kan af slagtehusets
leder/ ejer indankes for vedkommende veterinærinspektør til
overskøn. I så tilfælde skal hele slagtekroppen med tilhørende
organer være til stede. Udgiften ved overskønnet fastsættes af
veterinærdirektoratet og afholdes af klageren, hvis det går ham
imod, i modsat fald af veterinærdirektoratet.
§ 9. Den kontrollerende dyrlæge skal føre en af veterinærdirektoratet
autoriseret protokol over de ved kontrollen forefaldende
forretninger. Uddrag af denne protokol skal efter
veterinærdirektoratets nærmere bestemmelse indsendes til
veterinærdirektoratet.
Stk. 2. Lederen af et offentligt slagtehus og indehaveren af et
privat slagtehus skal føre en slagteprotokol, der skal være
autoriseret af veterinærdirektoratet. Protokollen skal opbevares
på slagtestedet, og den skal til enhver tid være tilgængelig for
eftersyn, som den kontrollerende dyrlæge og veterinærdirektoratet
foretager. Protokollen skal opbevares i mindst 5 år, efter at den
er udskrevet.
Kapitel 4
Stempling af kød m.m.
§ 10. Stemplingen af kød og slagteaffald skal ske ved den
kontrollerende dyrlæges foranstaltning og under hans ansvar. Til
stempling må kun benyttes de af landbrugsministeriet godkendte
stempelfarver.
Stk. 2. Stempler og mærkesedler m.v. skal af dyrlægen rekvireres
gennem veterinærdirektoratet, og kun de således udleverede må
benyttes.
§ 11. Kød og slagteaffald af dyr, som er slagtet i et offentligt
eller privat slagtehus, og som er ubetinget godkendt til
menneskeføde, skal forsynes med nedenstående mærke med
slagtehusets nummer eller en af veterinærdirektoratet fastsat
forkortet stedbetegnelse anbragt i stedet for ***.
Stk. 2. Mærket skal anbringes som nedenfor angivet. Slagtekroppe, som
vejer mere end 65 kg, skal på hver halvdel stemples på mindst
følgende steder: Lårets yderside, lænden, ryggen, bugen og boven.
Andre slagtekroppe skal forsynes med mindst 4 stempelmærker,
nemlig på hver bov og på ydersiden af hvert lår. Hovedet skal
forsynes med et mærke på hver side, tunge og hjerte hver med et
mærke. Tunge og hjerte af svin, får og geder og af op til 3
måneder gamle kalve kræves dog ikke mærket. Leveren af alle
slagtedyr skal forsynes med et mærke.
Stk. 3. Udskæringer og slagteaffald, der ikke mærkes stykvis, skal
forsendes i emballage, som forsegles med en af den kontrollerende
dyrlæge dateret og underskrevet mærkeseddel.
Stk. 4. Kød og slagteaffald forsynet med det i stk. 1 afbildede mærke
må ikke udføres.
§ 12. Nedenstående mærke skal anbringes på godkendt kød af orner samt
halvorner (kryptorchider og hermafroditter) og ornegildinger, der
frembyder ornelugt eller har udtalt ornepræg, ved siden af de
øvrige stempler og i samme antal som disse.
§ 13. Kød og slagteaffald, der ved kontrollen i et godkendt slagteri/
slagtehus er betinget godkendt til menneskeføde som følge af fund
af oksetinter, skal efter nærmere aftale mellem dyrlægen og
slagteriet (slagteren) føres direkte til frysning på et af
landbrugsministeriet autoriseret frysehus. Forinden afsendelsen
til frysehuset skal hvert stykke kød og slagteaffald af samme dyr
(evt. emballagen) forsynes med en omhyggeligt fastgjort
mærkeseddel med samme løbenummer. På mærkesedlens ene side findes
foruden løbenummeret en krone og ordet »Veterinærkontrollen« samt
følgende tekst: »Betinget godkendt kød til særlig behandling. Skal
sendes til (se bagsiden)». På mærkesedlens anden side skal anføres
afsenderens og modtagerens navn og adresse. Desuden skal den
kontrollerende dyrlæge snarest direkte til dyrlægen ved
modtagervirksomheden pr. post afgive meddelelse om den pågældende
forsendelse ved udfyldning af en særlig blanket forsynet med samme
nummer som mærkesedlerne. Denne meddelelse må ikke ledsage
forsendelsen af det betinget godkendte kød og slagteaffald.
Stk. 2. Dyrlægen ved det autoriserede frysehus skal, såfremt en til
en modtaget meddelelse svarende forsendelse ikke ankommer til
bestemmelsesstedet, omgående efterlyse forsendelsen og eventuelt
underrette vedkommende veterinærinspektør om sagen.
Stk. 3. Forinden kødet og slagteaffaldet nedfryses, skal den ved
frysehuset ansatte dyrlæge forsyne det med kødkontrolmærker i
overensstemmelse med reglerne i §§ 11 og 12. Når frysningen er
tilendebragt som angivet i forskrifter, udstedt i medfør af stk.
5, kan kødet og slagteaffaldet udleveres.
Stk. 4. De kontrollerende dyrlæger har pligt til omhyggeligt at påse,
at betinget godkendt kød og slagteaffald behandles som foran
angivet, og at sørge for, at slagtehuset/ slagteren får
fyldestgørende underretning om, hvorledes der skal forholdes med
varen.
Stk. 5. De pågældende virksomheder skal med hensyn til modtagelse,
opbevaring og behandling m.m. af de her omhandlede varer forholde
sig i nøje overensstemmelse med de forskrifter, der måtte blive
givet fra landbrugsministeriet eller veterinærdirektoratet.
Kapitel 5
Kød m.m., der ikke er egnet til menneskeføde
§ 14. Kød, slagteaffald og kødvarer, som ved dyrlægekontrollen
kasseres, skal ved den kontrollerende dyrlæges foranstaltning
gøres uanvendeligt til menneskeføde ved sønderdeling og
anbringelse i dertil bestemte beholdere, hvori findes et af
veterinærdirektoratet godkendt denatureringsmiddel. Grundig
overbrusning med denatureringsmidlet kan træde i stedet for
nedlægning deri. Varen skal derefter sammen med andet kød og
slagteaffald, der ikke skal anvendes til menneskeføde, jfr. dog
stk. 2 og 3, under iagttagelse af nærmere af veterinærinspektøren
foreskrevne forholdsregler afhændes direkte til en autoriseret
destruktionsanstalt. Dog kan i tilfælde, hvor det drejer sig om
minimale mængder, omhyggelig nedgravning eller opbrænding efter
dyrlægens anvisning træde i stedet, såfremt dette ikke er forbudt
efter andre bestemmelser.
Stk. 2. Kirtler, hjerner, rygmarv og lignende, der er sunde og friske
og hidrører fra sunde dyr, kan dog fra et slagtehus afhændes
direkte til en medicinalfabrik eller til særligt dertil af
veterinærdirektoratet godkendt virksomhed. Forsendelse skal ske i
ren, solid og tæt emballage, der på iøjnefaldende og tydelig måde
skal være mærket: »Kødaffald til teknisk brug. Uspiseligt«. Kommer
varen ikke til afsendelse eller anvendelse efter formålet, skal
den destrueres som angivet i stk. 1.
Stk. 3. Sunde og friske dele af sunde dyr kan fra et slagtehus
afhændes til dyrefoder direkte til dyreholdere.
Veterinærdirektoratet kan tillade, at sådanne dele leveres til
autoriseret dyrefoderfabrik. Forsendelse skal ske i ren, solid og
tæt emballage, der på iøjnefaldende og tydelig måde skal være
mærket: »Dyrefoder«. Kommer varerne ikke til afsendelse eller
anvendelse efter formålet, skal de destrueres som angivet i stk.
1.
Stk. 4. Fedt og talg, der hidrører fra godkendte slagtedyr, men som
ikke er egnet til menneskeføde, kan fra et slagtehus leveres
direkte til et af veterinærdirektoratet godkendt fedt- og
talgsmelteri, der udelukkende fremstiller tekniske varer.
Forsendelsen skal ske i ren, solid og tæt emballage, der på
iøjnefaldende og tydelig måde skal være mærket: »Kødaffald til
teknisk brug. Uspiseligt«. Kommer varen ikke til afsendelse eller
anvendelse efter formålet, skal den destrueres som anført i stk.
1.
Stk. 5. Teknisk fedt.
a) Afsmeltet fedt og talg, der er fremstillet af kød og slagteaffald,
som ikke er egnet til menneskeføde, må kun afhændes til teknisk
brug.
b) Såvel sælger som køber skal føre bog over salg af afsmeltet fedt
og talg til teknisk brug med angivelse af dato for salget,
henholdvis køberens og sælgerens navn og bopæl, samt mængden og
arten af det henholdsvis solgte og købte.
c) Afsmeltet fedt og talg til teknisk brug må kun emballeres i
emballage, der på iøjnefaldende og holdbar måde er mærket:
»Teknisk fedt. Uspiseligt.«, og denne mærkning skal forefindes ved
enhver forsendelse, samt falbydelse og afhændelse her i landet.
d) Ved enhver forsendelse her i landet af fedt og talg til teknisk
brug, skal forsendelsespapirerne (konnossement, fragtbrev,
ladeseddel, følgeseddel osv.) være påstemplet: »Teknisk fedt.
Uspiseligt.« ligesom de tilsvarende fakturaer skal lyde på:
»Teknisk fedt. Uspiseligt.«
Stk. 6. Veterinærdirektoratet kan besigtige virksomheder, der
modtager de i stk. 2-4 nævnte varer.
Kapitel 6
Tilvirkning af kødvarer
§ 15. Tilvirkning af kødvarer uden for detailhandelsleddet, jfr. § 1,
stk. 2, bestemt til forhandling her i landet må, udover på de
eksportautoriserede virksomheder, kun finde sted på virksomheder,
godkendt hertil af veterinærdirektoratet.
Stk. 2. Veterinærdirektoratet kan tage en given godkendelse op til
fornyet behandling, når der er forløbet 5 år siden sidste
godkendelse eller væsentlige ændringer i driften gør det påkrævet.
Stk. 3. Ejer- eller brugerskifte skal anmeldes over for
veterinærdirektoratet.
Stk. 4. I forbindelse med godkendelsen meddeler veterinærdirektoratet
virksomheden et registreringsnummer, som skal benyttes i
forbindelse med mærkning af de af virksomheden fremstillede varer.
Kapitel 7
Engrosforhandling m.m. af kød, slagteaffald og kødvarer
§ 16. Oplagring og engrosforhandling (fordeling) af kød, slagteaffald
og kødvarer må ud over de i § 15 nævnte eksportautoriserede eller
godkendte virksomheder kun finde sted på virksomheder
(engroslagre), der er godkendt hertil af kommunalbestyrelsen, jfr.
dog § 1, stk. 2.
Stk. 2. Et i medfør af stk. 1 godkendt engroslager kan efter særlig
godkendelse fra kommunalbestyrelsen meddeles tilladelse til
opskæring, udbening, hakning og detailpakning af kød og
slagteaffald. Endvidere kan virksomheden meddeles tilladelse til
detailpakning af kødvarer.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tage en given godkendelse op til
fornyet behandling, når der er forløbet 5 år siden sidste
godkendelse, eller væsentlige ændringer i driften gør det
påkrævet.
Stk. 4. Ejer- eller brugerskifte skal anmeldes overfor
kommunalbestyrelsen.
Kapitel 8
Almindelige bestemmelser
§ 17. Veterinærdirektoratet udarbejder i fornødent omfang
bestemmelser for godkendelse, herunder om indretning og drift af
de i §§ 15 og 16 omhandlede virksomheder.
§ 18. Emballage, der har været benyttet til kød, slagteaffald og
kødvarer, må ikke benyttes, før eventuelle kødkontrolmæker er
fjernet. Emballage til kød, slagteaffald og kødvarer, der er
forsynet med kødkontrolmærker eller med private mærker eller
påtegninger vedrørende varen eller dens oprindelse, må ikke
benyttes af andre til kød, slagteaffald og kødvarer eller andre
varer, før sådanne mærker eller påtegninger er fuldstændig
fjernet.
§ 19. Vedkommende tilsynsmyndighed er i nedennævnte tilfælde
bemyndiget til at lade destruere:
a. Kød, slagteaffald og kødvarer, hvis forhandling ikke er tilladt.
For slagtelokalers vedkommende undtages dog det ved slagtningen
fremkomne kød og slagteaffald.
b. Kød, slagteaffald og kødvarer, på hvilke de i henhold til denne
bekendtgørelse anbragte mærker er fjernet, eller som er forsynet
med mærker, der kan give anledning til forveksling med disse.
§ 20. Udgifter i forbindelse med anskaffelse af kemikalier,
stempelfarver, instrumenter, øremærker og andre rekvisitter til
kontrollen såvel som dettes vedligeholdelse påhviler kommunen, når
slagtning sker i offentligt slagtehus, og slagteren, når slagtning
sker i privat slagtehus.
Stk. 2. For det besøg, som den kontrollerende dyrlæge som følge af
ejerens forlangende om overskøn, jfr. § 8, stk. 2, må aflægge på
slagtestedet, skal der, hvis skønnet går ejeren imod, erlægges
samme beløb som ved kontrol af det pågældende dyr.
Stk. 3. Afgiften skal erlægges forud for undersøgelsen og er gældende
uanset om varen, der fremstilles, godkendes til menneskeføde eller
kasseres.
Stk. 4. For laboratoriemæssig undersøgelse i henhold til § 6 afholder
slagtehuset den herfor af landbrugsministeriet godkendte takst
plus eventuelle forsendelsesomkostninger.
Kapitel 9
Tilsyn og kontrol
§ 21. Overtilsynet med, at de i denne bekendtgørelse indeholdte eller
i medfør af bekendtgørelsen fastsatte bestemmelser overholdes,
føres af veterinærdirektoratet.
Stk. 2. Kontrollen med de i § 15 og § 16 omhandlede virksomheder
føres af vedkommende kommunalbestyrelse, jfr. dog § 21, stk. 4.
Veterinærdirektoratet fastlægger de nærmere bestemmelser for
udøvelsen af kontrollen, herunder for udførelsen af
laboratoriemæssige undersøgelser af kød, slagteaffald og kødvarer.
Stk. 3. Veterinærdirektoratet træffer bestemmelse om, hvorvidt
produktionen skal underkastes en særlig kontrol, herunder efter
omstændighederne egenkontrol, og om retningslinierne herfor.
Stk. 4. Veterinærdirektoratet kan for store virksomheder af den i §
15 nævnte art bestemme, at kontrollen, uanset stk. 2, 1. punktum,
skal udøves af en heltidsbeskæftiget dyrlæge, ansat dertil direkte
under veterinærdirektoratet.
Stk. 5. Løn- og ansættelsesvilkår for en heltidsbeskæftiget dyrlæge,
som nævnt i stk. 4, fastsættes i overensstemmelse med de til
enhver tid for ansættelse af overdyrlæger ved de
eksportautoriserede kødvirksomheder gældende regler.
Kapitel 10
Straffebestemmelser
§ 22. Overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af de i denne
bekendtgørelse indeholdte bestemmelser straffes med bøde.
Kapitel 11
Ikraftrædelsesog overgangsbestemmelser
§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den . Samtidig ophæves
bekendtgørelse nr. 482 af 27. september 1974 om kød m.m. til
hjemmemarkedet.